Forside og forord - Marianne Høyens www

Recommendations

Info

Den faglige selvforståelse - Forord som virksomhedsledere, og en af tidens helt store salgssucceser, Peters & Waterman’s In Search of Excellence kommenterede, hvilke virksomheder, der var særligt ideelt ledede og hvorfor. Enkeltpersoner og virksomheder blev holdt frem som ikoner og blev levende eksempler på, hvordan ’man’ skulle gøre. Ledelsesguruerne blev i tiden brugt som imaginære sandhedsvidner på den måde, at man ud fra deres fortællinger tolkede, hvad der ville være den korrekte handlemåde i en lokal, dansk virksomhedshverdag, og konkrete tiltag blev vurderet og begrundet i forhold til en ide om, hvad disse guruer ville have sagt og ment, såfremt de havde kendt til de konkrete situationer. I denne sammenhæng spirede min erkendelse af, at vi som mennesker nok så forskelligt på tingene, for eksempel afhængigt af hvilken funktion man varetog i virksomheden. At forskellige personalegrupper kunne have forskellige organisatoriske udgangspunkter og lægge vægt på forskellige ting, blev en acceptabel mulighed i den forstand, at den var forklarlig. Verden fik tilføjet en dimension, hvorpå der stod ’interesser’, og i min egen forståelse blev dette til, at tingene var mere komplicerede, end jeg først havde troet. Mønsteret fremstod simpelthen mere indviklet, men måtte stadig være muligt at forstå fuldt ud, om end forståelsesarbejdet skulle vise sig at kræve mere end som så. Da jeg omkring 1990 forlod det ledelsesorienterede og begyndte at arbejde mere specialiseret inden for edb-verdenen, blev mit arbejde ofte at analysere forskellige helheder, som var de sammenhængende systemer. Det betød i praksis undersøgelse af en række forskelligartede forhold, lige fra simple til komplicerede organisatoriske og administrative arbejdsgange og beslutningsgrundlag, med henblik på at foreslå, hvad der kunne rutinegøres, dvs. omlægges til edb, og hvad der ikke kunne, typisk fordi den del af arbejdet krævede vis type udefinerlig, faglig viden. Herigennem kom jeg i kontakt med folk fra forskellige faggrupper, og den meget forskellige måde, de hver især havde at beskrive deres arbejde på, at ræsonnere om sammenhænge på og at træffe beslutninger på, gjorde, at jeg fik et begyndende indblik i det fænomen, at selv om man tror, man taler om det samme, er det langt fra altid tilfældet. Noget tilsvarende gjorde sig gældende, når jeg har skullet undervise inden for samme edb-område: Også her var tilgangen helt forskellig, hvilket ikke alene kunne forklares med kursisternes alder, køn og tidligere erfaringer inden for det enkelte fag. I samme periode arbejdede jeg i administrationen i en af det daværende EF’s institutioner i Luxembourg. Her var der ikke alene forskellige faggrupper på spil, men også forskellige nationaliteter. Ud over oplevelsen med faggrupperne, opdagede jeg, at min egen (danske) forståelse ofte overraskede mig og hindrede mig i at se og høre, hvad der faktisk foregik, selv om jeg ivrigt reflekterede over hændelserne. Det at skulle kommunikere på 2 Peters & Waterman, 1989.
Den faglige selvforståelse - Forord fremmede sprog var i den forbindelse en øjenåbner, som gjorde, at jeg blev mere opmærksom på en ny facet af, hvad forståelse kunne betyde, idet brug af humor, idiomer og ironi måtte forsvinde for at blive erstattet af et meget simplere, fælles sprog, og de implicitte betydninger, jeg efterhånden var blevet klar over lå i det, man sagde, når man kommunikerede, forsvandt aldeles. Jeg begyndte samtidig at interessere mig for de forskellige landes skolesystemer, og selv om jeg langt fra forstod, hvilken betydning der kunne ligge gemt i en forståelse af disse, opfattede jeg dog, at der måtte være nogle grundlæggende forskelle på spil, som på en eller anden måde slog igennem i, hvordan vi hver især forstod os selv og hinanden. Parallelt hermed havde jeg desuden iagttaget, at når folk med forskellig uddannelsesbaggrund og arbejdstilhørsforhold arbejder med og refererer til det samme, lægger de ofte vægt på helt forskellige ting. Selv om begrebsapparatet og den litteratur, man hver især refererer tilbage til, tilsyneladende er ens, er den betydningsramme, forståelsen sker indenfor, og som jo må være bestemt af den enkeltes baggrund, langtfra ens. Oplevelser som de her nævnte har været med til, at jeg på een måde længe har orienteret mig mod spørgsmålet: “Hvorfor kan folk fra forskellige grupper ikke forstå hinanden?”. Min oprindelige undren fandt plads inden for mere strukturerende rammer ved at jeg påbegyndte et studium i pædagogik på Københavns Universitet, og her udmøntede der sig første gang en mulighed for at arbejde samlet med problemstillingen i mit kandidatspeciale 3 . Jeg udformede en dér teoretisk forståelsesramme, som kunne videreføres i et efterfølgende ph.d.-projekt, som skulle afprøve de teoretiske antagelser. Nærværende afhandling er et resultat af dette arbejde. Undervejs i forløbet er der, som det sikkert også er tilfældet i andre, tilsvarende forløb, sket en del kvalitative ændringer, både fordi min indsigt i problemfeltet har udkrystalliseret sig anderledes end jeg oprindeligt havde forestillet mig, og også fordi den empiriske virkelighed – heldigvis – flere gange har gjort, at jeg har måttet genoverveje teori og analyse. At jeg overhovedet beskriver denne lille del af min personlige historie her i forordet har to pointer: Dels demonstrerer historien, som er en del af min personlige biografi, det begreb, der kaldes ’den biografiske illusion’ 4 , hvis grundlæggende betydning implicit vil være central i den følgende tekst. Begrebet dækker over, at vi selv, når vi genfortæller vores livshistorie, ser vore valg og årsagerne til dem, som en næsten naturlig udvikling af vores liv, med en indbygget fremadskriden mod definerede mål. Illusionen består i, at sådan som vi fremstiller historien var virkeligheden ikke, men i vores stræben efter at se en mening i vores liv og fortællingen om det, udvælger vi kun at ’se’ de begivenheder, der passer ind i fortællingen 3 Høyen, 1999. 4 Begrebet ’Den biografiske illusion’ omtales i en artikel af samme navn (Bourdieu, 1997c). 7
Page 1 and 2: Den faglige selvforståelse - en un
Page 3: Indhold Forord ....................
Page 8 and 9: Den faglige selvforståelse - Foror
Page 10 and 11: Den faglige selvforståelse - Foror
Page 12: Den faglige selvforståelse - Foror

Forside og forord - Marianne Høyens www

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?