Figurer til kapitel 3 - Ledelsesspecialisering
Figurer til kapitel 3 - Ledelsesspecialisering
Figurer til kapitel 3 - Ledelsesspecialisering
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Figur 20 Freuds billede af psyken som et hus.<br />
Freud har med et malende billede skildret psyken som et hus. I kælderen bor sjuften (det’<br />
et) På første sal bor herskabet (superego’et) I stueetagen bor portneren, der sørger for, at<br />
herskabet kan færdes frit på trappen uden at blive provokeret og generet af sjuften. Samtidig<br />
kan sjuften fortsat leve i kælderen. Portneren er med andre ord mæglende instans<br />
mellem de to uforenelige størrelser herskab og sjuft, der lever under samme tag.<br />
Med dette billede illustrerer Freud psyken som et hus, der kan fungere under modstridende<br />
krav og interesser. Ego’et råder i sine bestræbelser på at holde orden i psykens<br />
hus over et forsvar. Ego’ets forsvarsmekanismer iværksættes med henblik på at undgå<br />
eller mindske angst, og de er ubevidste for individet.<br />
Kilde: Møhl og Schack. 2003 p. 30.
Figur 21 Freuds<br />
personlighedsmodel<br />
og de 3 angstformer.<br />
Kilde: Frit efter Freud. Her med udgangspunkt<br />
i Olsen og Køppe, 1997. p. 324.
Figur 22 De 4 ledestjerner for menneskelige konflikter.<br />
Kilde: Vaillant 1993, p. 29.
Figur 23 En variant af<br />
Acting Out.
Figur 24 Et eksempel på hypokondrose.
Figur 25 En variant af benægtelse.<br />
Eksempler fra hverdagen<br />
En fraskilt person, hvis ægtefælle tog initiativ <strong>til</strong> at forlade vedkommende for mange år<br />
siden, vil eventuelt blive i den fælles bolig og insistere på at fastholde det fælles dørskilt<br />
mange år efter.<br />
Man kan møde personer, der insisterer på at beholde visitkort fra et job de er blevet afskediget<br />
fra. Der kan forekomme en variant, hvor en person i en frits<strong>til</strong>lingsperiode <strong>til</strong><br />
trods for organisationens ønske herom, insisterer på at møde på arbejde, og er af den<br />
opfattelse at vedkommende er uundværlig og fungerer produktivt.<br />
Det er ikke uvæsentligt at sondre mellem om et dårligt arbejdsklima f.eks. skaber grobund<br />
for udpræget brug af benægtelse som forsvar, eller om medarbejderne føler det nødvendigt<br />
at betjene sig af bevidste løgne. Begge dele kan være strategier for at begå sig, men<br />
er hver især oftest konsekvenser af forskellige årsager i forhold <strong>til</strong> lederens brug af forsvarsmekanismer.<br />
Forudsætningerne for at ændre på situationen vil således ofte være<br />
meget forskellige.
Figur 26 Oversigt over primitive forsvarsmekanismer.<br />
Primitive forsvarsmekanismer<br />
Betegnelse<br />
Beskrivelse Reaktion Eksempel<br />
Splitting Der sættes kun en enten<br />
positiv eller negativ side på<br />
følelsen – ser ikke nuancerne<br />
Projektion<br />
Acting<br />
Out<br />
Hypokondrose<br />
Turning<br />
against<br />
the self<br />
(passiv<br />
aggression)<br />
Benægtelse<br />
Idealisering<br />
og<br />
devaluering<br />
Almagt/<br />
omnipotens<br />
Ubevidste personlige fores<strong>til</strong>linger,<br />
der føles uacceptable,<br />
<strong>til</strong>lægges andre<br />
Håndtering af følelsesmæssige<br />
konflikter eller<br />
stress uden refleksion eller<br />
belysning af negative konsekvenser<br />
Bebrejdelse af andre som<br />
følge af et smerteligt tab<br />
Aggressive følelser vendes<br />
mod en selv<br />
Undgåelse af konfrontation<br />
med aspekter af såvel den<br />
indre som ydre virkelighed<br />
Tilskriver sig selv og andre<br />
overdrevne positive kvaliteter<br />
Opfører sig som at besidde<br />
evner eller magtposition,<br />
som personen reelt ikke<br />
besidder<br />
Kilde: Forfatternes egen <strong>til</strong>virkning.<br />
Personen oplever verden i<br />
sort/hvid – i enten/eller –<br />
tanker og følelser, der skaber<br />
angst og skyld<br />
Alt det onde er uden for<br />
mig selv – det er altid de<br />
andres skyld<br />
Følelser, ønsker eller impulser<br />
udtrykkes i ukontrolleret<br />
adfærd<br />
Udtrykker sig ved selvbebrejdelse,<br />
siden brug af<br />
klager. Aggression kommer<br />
<strong>til</strong> udtryk ved at afvise <strong>til</strong>budt<br />
hjælp.<br />
Aggressivitet mod andre<br />
kommer <strong>til</strong> udtryk indirekte<br />
og ineffektivt gennem passivitet.<br />
En facade af føjelighed<br />
markerer modstand<br />
Personen afviser at erkende<br />
realiteterne<br />
Overfører overvejende positive<br />
eller negative karakteristika<br />
<strong>til</strong> sig selv eller<br />
andre<br />
Opfører sig som værende<br />
bedre og for at besidde<br />
specielle evner eller magtpositioner<br />
Ved succes idealiserer personen<br />
sig selv. Ved fiasko<br />
er der kun fokus på det<br />
negative<br />
Personen har ikke skabt<br />
de forventede resultater.<br />
Det projiceres over <strong>til</strong>, at<br />
de andre ikke har leveret<br />
det, de skulle.<br />
Et andet eksempel er: „Tyv<br />
tror hver mand stjæler“<br />
Kan, men ikke nødvendigvis,<br />
udtrykke sig ved et<br />
uoverlagt hysterisk raserianfald.<br />
Finder sjældent<br />
sted over for den person,<br />
man er vred på, men går<br />
ofte ud over uskyldige,<br />
man måske endda har et<br />
upersonligt forhold <strong>til</strong>.<br />
Formålet er at undgå bevidstgørelse<br />
af den ledsagende<br />
følelse<br />
Personen føler sig presset<br />
og begynder at have<br />
mange sygedage uden at<br />
ønske nogen løsning på<br />
problemet<br />
En medarbejder udviser<br />
provokerende adfærd under<br />
dække af et uskyldigt<br />
drilleri for at få opmærksomhed.<br />
Personen udtrykker<br />
føjelighed uden at blive<br />
taget alvorligt<br />
Afskedigelse på grund af<br />
manglende kvalifikationer<br />
vil blive fornægtet. I egen<br />
bevidsthed har man selv<br />
ønsket opsigelsen<br />
Lederen har sine kæledægger<br />
og ″sorte får″<br />
blandt medarbejderne –<br />
disse kategoriseringer præger<br />
tydeligt ledelsesadfærden<br />
uhensigtsmæssigt<br />
Den uformelle mellemleder,<br />
der uden diskussioner<br />
selvbevidst påtager sig<br />
rollen, uden at være blevet<br />
den <strong>til</strong>delt.
Figur 27 En illustration af intellektualisering.
Figur 28 Oversigt over neurotiske forsvarsmekanismer.<br />
Neurotiske forsvarsmekanismer<br />
Betegnelse<br />
Beskrivelse Reaktion Eksempel<br />
Isolation Opfattes ofte fejlagtigt<br />
som veludviklet forsvar.<br />
Følelserne bliver<br />
isoleret inde i personen<br />
selv og kommer<br />
aldrig <strong>til</strong> udtryk<br />
Intellektualisering<br />
Rationalisering<br />
Reaktionsdannelse<br />
Forskydning<br />
Beslægtet med isolation.<br />
Abstrakt tænkning<br />
bruges som flugt<br />
fra det konkrete problem<br />
En variant af intellektualisering<br />
Den oprindelige følelsesimpuls<br />
omformes<br />
<strong>til</strong> dens modsætning<br />
En uacceptabel impuls<br />
forskydes og knyttes<br />
<strong>til</strong> et andet objekt eller<br />
en anden situation,<br />
hvorved den opleves<br />
som mere acceptabel.<br />
Kilde: Forfatternes egen <strong>til</strong>virkning.<br />
Personen kan tale rationelt<br />
om en begivenhed,<br />
men helt uden at<br />
forholde sig <strong>til</strong> de <strong>til</strong>knyttede<br />
følelser<br />
I stedet for blot at isolere<br />
følelserne, benytter<br />
personen sig af<br />
abstrakt tænkning<br />
Bortforklaring – ikke af<br />
ide eller følelse men<br />
af værdien<br />
Ubevidst udtrykkes det<br />
modsatte af følelsen<br />
Følelsen rettes mod<br />
andre end det eller de<br />
den oprindelig var <strong>til</strong>tænkt<br />
– ofte nogen,<br />
hvor man mener<br />
bedre at kunne <strong>til</strong>lade<br />
sig det – og ofte rettet<br />
mod noget ufarligt.<br />
En person, der har mistet sit job<br />
fortæller om det uden synlige<br />
tegn på følelsesmæssig påvirkning.<br />
Det følelsesmæssige indhold<br />
er skudt ud af bevidstheden<br />
En netop opsagt medarbejder fortrænger<br />
det følelsesmæssige indhold<br />
ved at gøre handlingen forståelig<br />
og acceptabel ud fra<br />
logiske og rationelle argumenter<br />
Det pinefulde gøres logisk gennem<br />
bortforklaring når medarbejderen<br />
frem <strong>til</strong> at „det var det bedste<br />
for alle parter – og så godt<br />
var jobbet jo heller ikke“<br />
Som medarbejder bryder man sig<br />
ikke om sin chef. Fornægtelsen af<br />
denne kendsgerning får personen<br />
<strong>til</strong> at give <strong>til</strong> kende, at man synes<br />
om selvsamme person<br />
En leder, som netop har fået besked<br />
om at afskedige medarbejdere,<br />
vil typisk ikke blive aggressiv<br />
over for den som giver<br />
beskeden, men vil på grund af<br />
frustrationer lade sin aggressivitet<br />
gå ud over medarbejderne efterfølgende.
3 eksempler på adfærd, der illustrerer brugen af veludviklet forsvar<br />
Figur 29<br />
Tre eksempler<br />
på veludviklet<br />
forsvar.
Figur 30 Oversigt over veludviklede forsvarsmekanismer.<br />
Veludviklede forsvarsmekanismer<br />
Betegnelse Beskrivelse Reaktion Eksempel<br />
Sublimering Svækket udtryk af<br />
drifter uden negative<br />
konsekvenser eller<br />
tab af velbehag<br />
Humor Et direkte udtryk for<br />
følelser uden personligt<br />
eller andres ubehag<br />
Anticipering Følelsesresponsen<br />
kan afpasses med<br />
henblik på en passende<br />
reaktion<br />
Suppression Evne <strong>til</strong> at være bevidst<br />
om elementer i<br />
en konflikt, samtidig<br />
med at følelsesmæssig<br />
respons og handling<br />
udsættes<br />
Altruisme Personens egen<br />
drifts- og behovs<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lelse<br />
opfyldes<br />
gennem det, at være<br />
noget for andre<br />
Kilde: Forfatternes egen <strong>til</strong>virkning.<br />
Personen vender de<br />
oprindelige driftsimpulser<br />
<strong>til</strong> social<br />
adfærd<br />
Fremhævelse af det<br />
morsomme, måske<br />
ironiske i en konflikt.<br />
Formålet er at mindske<br />
spændingen<br />
Personen forholder<br />
sig realistisk <strong>til</strong> en<br />
fremtidig ubehagelig<br />
oplevelse<br />
Personen gør sig<br />
elementerne i konflikten<br />
bevidst, men<br />
undgår frivilligt og<br />
midlertidigt at tænke<br />
på problemer, oplevelser,<br />
følelser m.v.<br />
der kan virke forstyrrende<br />
Personen helliger sig<br />
opfyldelsen af andres<br />
behov<br />
En ansat kan aflede<br />
f.eks. negative tanker<br />
fra sit privatliv ved at<br />
fordybe sig i arbejde,<br />
der interesserer vedkommende<br />
Evaluering af fejl og<br />
misforståelser anskues<br />
på en afvæbnende<br />
ironisk måde.<br />
Gerne med et element<br />
af sandhed og<br />
selvobservation.<br />
Personen forbereder<br />
sig <strong>til</strong> et ubehageligt<br />
møde med en behersket<br />
følelsesmæssig<br />
respons og realistiske<br />
overvejelser af<br />
løsninger<br />
Lederen skal koncentrere<br />
sig fagligt<br />
om en krævende opgave<br />
og prøver at<br />
forholde sig kun faktuelt<br />
<strong>til</strong> selve opgaven<br />
og ikke dens<br />
konfliktpotentiale<br />
Personen fungerer<br />
godt i job, hvor <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lelse<br />
søges<br />
opnået gennem at<br />
hjælpe andre
Change language