Side 2 Information om Tips, Oddset og DanToto August 2006 www.danskespil.dk 255 kampe på Fra fredag den 4. august kan der komme op til 255 kampe på Den Lange – både i midtugen og i weekenden. Derved bliver der bl.a. plads til flere handicapkampe, og flere kampe fra de mindre ligaer og fra de mindre sportsgrene. Facts 255 kampe på Den Lange • Fra fredag den 4. august kan der være op til 255 kampe på Den Lange hver tirsdag og 255 kampe hver fredag. • De 2 x 128 kampe hver fredag udgår. • Der er en ny Den Lange-kupon, som er dobbelt så lang, så der er plads til 255 kampe. • Mange af de bedste kampe fra weekenden vil nu også kunne findes og spilles i midtugen. • Ellers vil der generelt komme flere: - Handicapkampe - Specielle væddekampe - Kampe fra golf, tennis, hånd- - bold, ishockey, NFL, NHL mm. - Kampe fra mindre ligaer så - som Sverige, Norge, Holland - - og Belgien - Kampe fra de lavere ligaer i - England, Tyskland, Danmark, - Spanien mm. Nu bliver Den Lange dobbelt så lang – også fysisk, hvor Den Lange-kuponen nu også vokser til det dobbelte, se den nye kupon til højre. Men hvad betyder det for Den Lange, at der nu kan være op til 255 kampe – mod 128 før. Vi har spurgt oddssætter Peter Emmike Rasmussen. Betyder mest i midtugen “Det betyder mest i midtugen, hvor vi nu kan have odds med på weekendens kampe i de store ligaer – dvs. de bedste kampe i England, Spanien, Tyskland og Danmark. Derved kan spillerne allerede spille på de bedste af weekendens kampe fra om tirsdagen – og derved få muligheden for at kombinere dem med midtugens kampe,” fortæller Peter Emmike Rasmussen, der er en af Danske Spils ni oddssættere. “I weekenden har vi jo et stykke tid haft 2 x 128 kampe – hvilket droppes nu – så vi har 255 kampe i midtugen og 255 kampe i weekenden. Selv om spillerne hurtigt tog weekendens 2 x 128 kampe til sig, er det rart med 255 kampe uden overlap af kampe. At det netop er 255 kampe, Den Lange udvides til nu, skyldes at det er det antal kampe, vores systemer og computere i Danske Spil maksimalt kan håndtere lige nu.” Meget mere på Den Lange “Med muligheden for 255 kampe vil der desuden komme flere handicapkampe samt flere specielle væddekampe, for eksempel spillermatcher. Der kommer plads til meget mere golf, tennis, håndbold, ishockey mm. Eksempelvis golf er en af de sportsgrene, der har lidt under den manglende plads. Men nu har vi plads til altid at have søndagens 2-3 finalebolde med. I håndbold har vi altid alt dansk håndboldliga på programmet, men nu kan vi i højere grad få svensk, spansk og europæisk Cuphåndbold med. I ishockey har vi alt dansk ishockey repræsenteret, men nu kan vi også få mere svensk og amerikansk ishockey med,” fortæller Peter Emmike Rasmussen. Mere fra de mindre “Endelig kan vi også få bedre plads til kampe fra de lidt mindre ligaer – for eksempel fra de svenske, norske, hollandske og belgiske ligaer – og desuden bedre plads til de lavere rangerede rækker i de store fodboldlande –måske kampe fra den tredje bedste liga i England, hvis der er plads...” Fuld fart på Oddset Oddset har lige anskaffet sig sin niende oddssætter – som du kan læse mere om på side 4 – for at kunne følge med i den rivende udvikling, der er i spillet. Oddset Live blev en kæmpe succes under VM – og med udvidelsen af Den Lange til 255 kampe, er der nok at tage sig til for de ni oddssættere. “Alle ni mand er normalt med til at sætte odds til et Programblad. Vi gør det sådan, at vi deler de forskellige kampe ud til de oddssættere, der har ansvaret – og er eksperter i de pågældende sportsgrene eller ligaer. Der er altid 2-3 personer om en samling kampe – og de personer finder så sammen frem til det odds, som kommer i Programbladet,” fortæller Peter Emmike Rasmussen. Allerede fredag kan du se de 255 kampe, som oddssætterne har valgt ud til denne weekend – i Programbladet eller på danskespil.dk. Dansk Tipstjeneste bliver til Danske Spil Den 1. juli 2006 skiftede Dansk Tipstjeneste navn til Danske Spil, bl.a. fordi vi udbyder en lang række andre spil end kun Tips – som det hele jo startede med i 1949. Danske Spil har i forbindelse med navneskiftet også fået ny identitet, dvs. nye farver, logoer og skrifter. TipsNyt beholder sit navn, men i dette nummer kan du se resultatet af den ny identitet. På internettet skifter vi også til: www.danskespil.dk
www.danskespil.dk August 2006 Information om Tips, Oddset og DanToto Side 3 Den Lange! Thierry Henry fra Arsenal og Aron Winter fra Ajax kæmper i Dennis Bergkamps afskedskamp henover den nye Den Lange-kupon, som nu består af 255 kampe. (Foto: Scanpix)