Final MarieBladet december 2010.pmd - Mariehjemmene

mariehjem.dk

Final MarieBladet december 2010.pmd - Mariehjemmene

MarieBladet

MarieBladet i

Vi i har har en en sof sofac sof ac acyk ac yk ykel yk el

- - og og hvad hvad godt godt er er der der så så ved ved ved det!?

det!?

Forældr orældr orældreløs orældr eløs i i Humle Humlebæk

Humle bæk

- - støtteforening støtteforening giver giver super super støtte

støtte

Leder

Leder

Tillykk illykk illykke illykk e med med det det det ny nye ny

ho hovedk ho edk edkontor!

edk ontor!

Per er erspektiv er spektiv spektiver spektiv er fr fra fr a en en medarbejder

medarbejder

- - ansv ansvar ansv ar og og aner anerkendelse aner endelse endelse er er giv givende giv ende

og og udfordrende

udfordrende

Skriv Skriv bedr bedre bedr

- - opfordring opfordring til til til at at at blive blive bedre bedre bedre til til til at

at

sætte sætte or or ord or d på på på pæda pædagogikk

pæda ogikk ogikk ogikken ogikk en

December December 2010 2010

FONDEN HJEMMENE


Adresser

FONDEN MARIEHJEMMENE

Virumgårdsvej 18

2830 Virum, 39 62 23 33

ROSE MARIEHJEMMET

Brodersens Alle 16

2900 Hellerup, 39 62 88 57

ELSE MARIEHJEMMET

Kystvej 33

3050 Humlebæk, 49 19 08 62

DORTHE MARIEHJEMMET

Rødovrevej 325

2610 Rødovre, 36 70 53 00

ELLEN MARIEHJEMMET

Vesterbrogade 3 C

3250 Gilleleje, 48 30 03 65

KIRSTEN MARIE

Vinkelvej 3

2800 Lyngby, 45 88 19 28

KAREN MARIE

Skovvej 7, Nyrup

4262 Sandved, 55 42 19 00

METTE MARIE

Hyltebjerg Allé 73

2720 Vanløse, 38 76 13 75

LOUISE MARIEHJEMMET

Svenskelejren 1

2700 Brønshøj, 38 60 55 00

HANNE MARIEHJEMMET

– KVINDELY

Ringstedvej 57-59

4000 Roskilde, 46 32 19 92

LINE MARIE

Stationsvej 4

3550 Slangerup, 47 33 00 39

BIRTHE MARIE

Liselundager 13 A

2640 Hedehusene, 73 30 03 10

SOFIE MARIE

Skansen 3

4100 Ringsted, 57 67 07 50

INGE MARIE

Skansen 1

4100 Ringsted, 57 67 33 70

CAROLINE MARIE

Godhersgade 141

1123 København K, 45 46 51 15

LISELUND FRIPLEJEBOLIGER

Hüttel Sørensens Vej 61

9310 Vodskov, 98 29 34 00

Forsiden:

På billedet ses Maryan Beck, som

bor på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje.

Den unge mand er fotografen

Claudi Thyrresturps medhjælper.

2

Leder

Jesper Maarbjerg, formand

Fonden Mariehjemmene

Til lykke med det nye

hovedkontor!

Den 16. november blev der holdt house-warming på Virumgårdsvej 18 –

hovedkontorets nye adresse.

Der er ikke noget specielt interessant ved, at man flytter fra et kontorhus til et

andet - men der er noget specielt ved anledningen.

I denne tid, hvor man hele tiden hører om nedskæringer og indskrænkninger,

er det interessant, at vi i Mariehjemmene stadig oplever en stor efterspørgsel

efter vores tilbud, så der hele tiden er nye på vej. Flytningen er et tegn på

vækst.

Ganske vist må det indrømmes, at det ikke er hver nat, man sover roligt med

vores tre nye projekter i støbeskeen.

Men forhåbentlig tolker vi ikke signalerne om efterspørgslen forkert.

Vores vilkår er, at vi arbejder i et område fyldt af modsætninger – vi har valgt

ofte at satse på det specialiserede, men vi må ikke blive så specialiserede, at

vi glemmer de personlige ønsker til livet, som beboerne har. Vi vil gerne

understøtte de enkeltes frihed, men vi kan ikke fraskrive os vores ansvar for

den enkeltes velfærd.

Når vi finder de gode løsninger i dette modsætningsfyldte felt, vil der stadig

være behov for os!

Til lykke til Hovedkontoret og god læselyst til læserne ønskes af

Redaktionsgruppen.


Redaktion

Jesper Maarbjerg

jespermaarbjerg@gmail.dk

Kristian Wedel Andersen

kwa@mariehjem.dk

Heinz Reugboe

hr@regionsjaelland.dk

Arne Skovgaard Nielsen

ansvarshavende

asn@mariehjem.dk

FONDEN MARIEHJEMMENE

Virumgårdsvej 18

2830 Virum

Tlf. 3962 2333

Fax. 3962 5729

www.mariehjem.dk

Citat og gengivelse tilladt med tydelig

kildeangivelse.

ISSN 1604-7419

Trykning: StormTryk

Faste links:

www.borger.dk

Ankestyrelsen:

www.ast.dk

Beskæftigelsesministeriet:

www.bm.dk

Indenrigs- og Socialministeriet

www.ism.dk

Sundhedsministeriet:

www.sum.dk

Videnscentre

www.aeldreviden.dk

www.socialpsykiatri.dk

Redaktionelt

Leder

Leder .................................................... 2

Redaktionelt .......................................... 3

Fra vor egen verden

Forældreløs i Humlebæk ...................... 4-5

Perspektiver fra en medarbejder .......... 6-7

Skriv bedre............................................ 8-9

Vi har en sofacykel ............................... 10-11

Bagsiden

Lykke Marie - et nyt Mariehjem på vej ... 12

MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sendes

til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer

samt samarbejdspartnere.

Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere

og pårørende.

Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på,

at MarieBladet også kan læses på

www.mariehjem.dk

3


Forældreløs i Humlebæk

Artikel af

Jesper Maarbjerg,

bestyrelsesformand

i Fonden Mariehjemmene

Fem af de otte bestyrelsesmedlemmer deltager i en samtale,

hvor de fortæller om deres arbejde gennem de sidste

3 år. Det er Grethe Romme, Jette Sjøltov, Nis Johan

Holm, Ellen Margrethe Collstrup og formanden Torben

Bograd. Også Else Mariehjemmets formand Mette Ifversen

og forstander Hanne Munkholm deltager i samtalen.

Traditionerne holdes i hævd

Det er vigtigt for støtteforeningen at fastholde en række

gode traditioner, så der er en række årligt tilbagevendende

aktiviteter:

En gallafest i januar, hvor bestyrelsen sponsorerer

festen og er tjenere ved en festlig fin middag med taffelmusik

og flotte borddekorationer.

Skt. Hans aften med fyrfadsbål på terrasserne,

champagne, kransekage, musik og sang.

Bustur til Bakken.

Fra vores egen

.

verden

Med et glimt i øjet fortæller Nis, at han er en af de forældreløse,

der kommer på Else Mariehjemmet i Humlebæk

Julekurv til alle beboere i slutningen af november og

Fest mellem jul og nytår – igen med musik og sang.

MarieBladet har sat bestyrelsen for støtteforeningen Else Mariehjemmets

Venner i stævne, fordi hjemmets bestyrelse og ledelse har

givet støtteforeningens bestyrelse en tak for deres indsats i form af et

mariehøneemblem.

Else Mariehjemmets Venner blev dannet i 2007. Foreningen har ca.

70 betalende medlemmer. Næsten alle beboernes pårørende er medlemmer

og mange forbliver medlemmer, efter deres pårørende – oftest

forældre – er afgået ved døden. Bestyrelsen består af 8 personer,

hvoraf kun 2 for tiden har pårørende som beboere på Else Mariehjemmet.

Det er bestyrelsen, der er det aktive centrum i foreningen.

4

Men derudover hjælper foreningen også med praktisk

bistand, hygge og deltagelse, når Else Mariehjemmet selv

står for deres egne arrangementer og her er samarbejdet

med Hanne Andersen – aktivitetsmedarbejderen – ekselent!

- „Vi er lige ved at tabe pusten over alle de mange

aktiviteter, der bliver sat i værk“

Gode fælles oplevelser

Det vigtige for både venneforeningen og Else Mariehjemmet

er, at samarbejdet udvikler hjemmets miljø, så

det fortsat er et rart sted at bo, et rart sted at komme og


- en super aktiv støtteforening

et sted, hvor der kan bydes på fælles oplevelser mellem

beboerne og de pårørende.

Samarbejde mellem ansatte og frivillige

„Som leder, er det vigtigt at understøtte samarbejdet

mellem ansatte og frivillige. Det kræver et højt informationsniveau

til begge parter, klare aftaler om arbejdsfordeling

og gode rammer for evt. arrangementer. Hvis medarbejderne

føler sikkerhed om deres rolle og arbejdsfordeling,

er det medvirkende til, at de frivillige hjælpere føler

sig velkomne og påskønnede, når de giver en hånd

med“, siger Hanne Munkholm.

Grænsen mellem hjemmets og venneforeningens arrangementer

er meget klar. Else Mariehjemmet planlægger både

faste ugentlige aktiviteter og årstidsrelaterede

i et samarbejde mellem Aktivitetsmedarbejder

Hanne Andersen, en gruppe bestående

af beboere, medarbejdere og ledelse.

Herefter kan støtteforeningens medlemmer

blive spurgt eller byde ind med hjælp til arrangementerne.

F.eks. kan støtteforeningens

medlemmer og de pårørende hjælpe til, når

hjemmet har arrangeret danseeftermiddage,

udflugter og større arrangementer i huset.

En super aktiv støtteforening

Støtteforeningens egne arrangementer planlægges

i deres bestyrelse i forbindelse med

deres bestyrelsesmøder, som afholdes ca.

10-12 gange årligt. Herefter drøftes planerne

med hjemmets ledelse og aktivitetsmedarbejder,

således at den praktiske afvikling

er mulig og beboernes behov kan varetages.

Der er altid deltagelse af medarbejdere ved

støtteforeningens arrangementer.

Med sin egen økonomi er støtteforeningen

virkelig et ekstraordinært supplement til det, der i øvrigt

tilrettelægges på Else Mariehjemmet. Der bliver ikke

sparet på hjemmets tilbud, fordi støtteforeningen er kommet

til, og der er virkelig tilført et ekstra kapitel til glæde

for både beboerne, de pårørende og medarbejderne.

Man føler sig velkommen

Økonomien kommer frem ved medlemmernes kontingent,

et tilskud fra kommunen og ekstra tilskud fra enkelte

medlemmer. Egentlige sponsorer er der ikke tale om.

Støtteforeningens medlemmer kan også mere spontant

dumpe ind, når de kommer forbi – måske har de taget is

med til alle beboerne eller måske falder de ind, drikker

5

kaffe og hygger sig. De er velkomne og de føler sig velkomne.

Og gevinsten af den gode gensidige glæde er, at støtteforeningen

er i stand til at håndplukke hjælpere til de forskellige

arrangementer. Man kender hinanden i foreningen,

og i bestyrelsen har man selv meget at byde ind med

i form af gode ideer, organisationstalent og lyst til at gøre

en forskel og har måske kontakter til nogen, der gerne vil

hjælpe. Det kan være sig musik, blomsterbinding, servering

og meget mere.

Det arbejde, der gøres fra bestyrelsens side, er frivilligt

og stort. Incitamentet er dels at man – mens forældrene

lever – kan fastholde sit forhold til familien, men det skal

Fra venstre ses: Hanne Munkholm, Susanne Salomon, Torben

Bograd, Kirsten Schmeltz, Else Thaudal, Grethe Romme, Nis

Holm, Jette Sjøltov og Mette Ifversen

ikke undervurderes, at bestyrelsens medlemmer selv har

det rigtig godt med hinanden og derfor nyder at deltage i

både det planlægningsmæssige og det rent praktiske arbejde,

som gør det muligt at gennemføre de mange aktiviteter.

Støtteforeningen er blevet en vigtig del af Else Mariehjemmet

og Else Mariehjemmet er blevet en vigtig del af

støtteforeningens dagligdag – også de forældreløses!

Det er derfor ikke uden grund, at Else Mariehjemmets

bestyrelse og ledelse har tilkendegivet deres tak for det

store arbejde ved at tildele støtteforeningens bestyrelse

et mariehøneemblem.


At udvikle sig

som medarbejder,

er ikke kun

en gevinst for

en selv, men også en

gevinst for arbejdspladsen

Fra vores egen verden

.

Jeg mener, at jo mere man involverer sig i sin arbejdsplads

og i det fællesskab, der er i Mariehjemmene, des

mere har man lyst til at være en del af det. For mig har

anerkendelsen af mit arbejde betydet, at jeg har fået lyst

til meget mere.

Det er meget interessant at nysgerrighed og involvering

kan udvikle sig til overskud og lyst til at udvide sine horisonter.

Uddannelsen

Jeg er i sommer startet på en 3-årig uddannelse i kommunikation

og formidling på Niels Brock. Den støtte og

opbakning jeg har fået, både på min arbejdsplads og fra

Fonden Mariehjemmene har gjort, at jeg ikke blot føler,

at jeg gør noget for mig selv, men også har følelsen af at

jeg efterfølgende kan tilbyde noget. Det er fantastisk!

Jeg er sikker på, at anerkendelse og troen på, at man

gør en forskel, er den mest motiverende faktor for at udvikle

sig selv og ikke mindst sin arbejdsplads.

Hvad skal jeg arbejder med på min uddannelse?

Uddannelsen er på deltid; det betyder skole 1 x ugentlig,

På denne måde kan jeg samtidig passe mit arbejde på

Louise Mariehjemmet - så det passer helt perfekt.

Perspektiver

fra en

.

medarbejder

Jeg hedder Sussie Lysholm. Jeg arbejder til daglig som

sekretær på Louise Mariehjemmet. Det har jeg gjort siden

Degnemosegård blev Louise Mariehjemmet i 2002.

6

Her på 1. semester er 1. fag kommunikation & formidling.

Her har jeg lært de grundlæggende teorier om kommunikation

og formidlingsmetoder.

Det er spændende at få sat ord og metoder på det, som

ind i mellem kan være så uforståeligt. Vi kender det alle

sammen, når noget ikke fungerer; det er tit svært at

komme frem til hvorfor, det ikke fungerer. Kommunikation

er jo noget vi alle gør hele tiden, vi tænker bare ikke

ret meget på, hvordan vi gør det!


Styrken ligger i forskelligheden

Arkitektens stregtanker om hallen ved projekteringen af ombygningen af

Louise Mariehjemmet, Svenskelejren 1 i Brønshøj, København.

Hvert fag afsluttes med eksamen, og jeg er derfor i gang

med mit eksamensprojekt, der handler om forandringskommunikation.

Dette skal fremlægges mundtligt her i

december, og jeg er meget nervøs, men det skal nok gå!

I februar starter så 2. semester - Virksomhedskommunikation,

og det glæder jeg mig meget til.

Dokumentation på tværs af Mariehjemmene

Jeg har i en årrække været ansvarlig

for Care programmet, der bruges

på de somatiske Mariehjem. Det

har været en lang og spændene

proces. Programmet skal hele tiden

udvikles og forbedres for at være et

optimalt dokumentationsværktøj.

Mariehjemmene er ved at være en

stor organisation. Da vi er mange

hjem, bliver forskellighed også meget

tydelig. Men det er netop en

stor fordel, at vi er forskellige, og at

medarbejdere med forskellige erfaringer

mødes.

Styrken ligger i forskelligheden

Medarbejdere og ledere arbejder sammen på kryds og

tværs, dermed udvikles dokumentationen til gavn for os

alle sammen. Dette fællesskab og den mangfoldighed det

giver at kunne se tingene fra mange forskellige vinkler og

ståsteder, er noget vi - ifølge min mening - burde dyrke i

mange flere sammenhæng i organisationen. Nu kan jeg

selvfølgelig kun tale for mig selv, og det samarbejde jeg

oplever i CARE GRUPPEN, men fordelen ved vores

arbejde er netop styrken i forskellighederne. Tilsynene

fra kommunerne er trods de landsdækkende fælles reg-

7

ler ikke ens på nogen af hjemmene

(til stor forvirring og undren),

og vi kan med denne viden

tilpasse os, så CARE dækker

de forskellige Mariehjems

krav og behov optimalt.

Ansvar og anerkendelse -

givende og udfordrende

Det er fantastisk givende og udfordrende,

at man som medarbejder

får ansvar for at få noget

så vigtigt som dokumentation op

at køre, og at man har støtte fra

både Fonden og ledelsen på

hjemmet.

Det er enormt tilfredsstillende at

vide, at man bliver hørt, og at man som „almindelig medarbejder“

kan tillægges ansvar og respekt for det arbejde,

man udfører udover, hvad der umiddelbart ligger i

den basale arbejdsfunktion.

Fællesskabets betydning

Værdien og fordelene ved at være en del af et fællesskab

er stort. Mulighederne for at udvikle sine interesser

og kompetencer

i det fælles

“ Som medarbejder er man jo i høj

grad ambassadør for sin arbejdsplads.

De værdier arbejdspladsen

og organisationen har, skal en medarbejder

kunne genkende, og det er

netop det, der er essensen i budskabet,

og det skal vi få til at gro

endnu mere i Mariehjemmene.

samarbejde giver

engagement og indsigt.

Muligheder for

vækst og udfordring

på sin egen

arbejdsplads er den

synlige fordel ved at

arbejde på et Mariehjem

end mange

andre steder. Her

er ikke langt fra beslutning til handling.

Jeg synes, at en af de ting, der gør et Mariehjem til en

god arbejdsplads, er, at vi som medarbejdere har mulighed

for at involverer os, hvis vi vil - en ting der er

værd at reklamerer for.

Som medarbejder er man jo i høj grad ambassadør

for sin arbejdsplads. De værdier arbejdspladsen og

organisationen har, skal en medarbejder kunne genkende,

og det er netop det, der er essensen i budskabet,

og det skal vi få til at gro endnu mere i Mariehjemmene.


.

Jeg blev for nogle måneder siden bekendt med, at videnscenteret

for socialpsykiatri ville afholde kurser i

skriveværksted. Dette satte en masse tanker i gang hos

mig, idet jeg kom til at tænke over vores egen praksis -

hvordan vi dokumenter og beskriver vores arbejde og

arbejdsmetoder. Er det lange og seje sætninger, som ingen

orker at læse eller er det fyldestgørende nok? Jeg

kom i hvert fald frem til, at vi sagtens kunne blive meget

bedre til det. Der kunne godt bruges et „servicetjek“ på

den måde vi skriver på.

Fra vores egen verden

Skriv bedre

Kunsten i at få sat ord på det pædagogiske arbejde

Der bliver gjort et rigtig godt stykke arbejde rundt omkring

på de forskellige bosteder, men der findes for-

Bliv bedre

til at sætte ord

på det gode pædagogiske arbejde

i de forskellige bosteder

Jeg hedder Marlene Engel, er uddannet pædagog

og arbejder på Mette Mariehjemmet. Jeg blev for

nogle måneder siden bekendt med, at videnscenteret

for socialpsykiatri ville afholde kurser i skriveværksted.

8

holdsvis lidt materiale, hvori det er beskrevet, hvad det

er som virker, og hvordan man konkret arbejder med de

forskellige målgrupper.

Ofte bliver virksomhedsplaner beskrevet med meget

store og flotte ord. Ord som udviklingsorienteret, visionær

og anerkendende relationer støder man ofte på,

men det er meget individuelt, hvad man lægger i ordene,

og hvordan man forstår dem. Det kan være bostederne

har en fælles forståelse og definition på ordene, og at det

virker hos dem. Men hvis man skal vidensdele og bruge

hinandens forskellige kompetencer på de forskellige bosteder,

så kan vi blive meget bedre til at beskrive alt det,

vi går og gør i hverdagen, som vores beboere nyder

godt af - og som virker.

Hvis den tavse viden kunne blive beskrevet og videregivet,

kunne man skabe kompetenceudvikling, høj faglig

sparring og yderlig optimering af beboernes livskvalitet.

Selve kurset – Skriveværkstedet

På skriveværkstedet får man en fornemmelse af, hvordan

man kan blive bedre til at få sat ord på det pædagogiske

arbejde. På kurset er der 2 undervisere, den ene

er journalist og den anden er projektleder. Her får man

så skiftevis undervisning i, hvordan man udarbejder en

artikel, og hvordan man bedst muligt beskriver handlinger.

Kurset varer i 3 dage, og den første dag er der en

del øvelser med bl.a. at skrive artikler - finde overskrif-


- jeg er blevet bedre til at sætte ord på det pædagogiske arbejde

ter, som fanger læserne og at skrive, så alle kan forstå

det. Vi fik bl.a. en artikel, som havde mange tusinde

fremmedord i; denne skulle vi omskrive, så

den var let læselig - en stor udfordring, men også

sjovt bagefter at se alle de forskellige resultater, vi

var kommet frem til. Journalisten gav også en masse

gode fif til, hvordan man lavede „den gode artikel“.

Mulighed for vidensdeling bosteder imellem

Skriveværksted kurset skal helt konkret munde ud i

en afleveret opgave, hvor kursisten har udarbejdet

en artikel og et eksempel på „god social psykiatrisk

praksis“. Alle opgaverne bliver lagt ud på en ny

hjemmeside, hvor alle kan gå ind og få inspiration,

gode ideer eller bare læse om de forskellige eksempler,

der er blevet beskrevet.

Det var enormt lærerigt for mig at få tid til at sætte

sig ned og gennemtænke den praksis, som jeg er en

del af på Mette Marie, få faglig sparring på det, blive

bedre til at skrive og ikke mindst få sat ord på det

arbejde, vi går og gør. For mit eget vedkommende

gør det mig faglig stolt at kunne fremvise et veldokumenteret

arbejde med beboerne, når der f.eks.

kommer gæster på besøg, eller når der er tilsyn fra

forskellige

instanser.


Hvis den tavse viden kunne blive

beskrevet og videregivet, kunne

man skabe kompetenceudvikling,

høj faglig sparring og yderlig optimering

af beboernes livskvalitet.

Det er jo

ingen hemmelighed,

at

der er

kommet

skærpet

krav gennem

årerne

til dokumentationsarbejde, så det at kunne skrive fyldestgørende,

læsevenligt og inspirerende er af stor vigtighed,

når man skal gøre et forsøg på at gøre sig berettet

til at drive et bosted, hvor diverse målgrupper rent

faktisk får det bedre af at være og ikke modsat.

Udover at kurset er givtigt for ens dokumentationsarbejde,

får man (forhåbentlig) også et meget brugbart materiale

for ens bosted. Jeg er også nu meget mere opmærksom

på, hvordan jeg skriver, og hvad jeg skriver.

Man bliver selvfølgelig ikke mester i at skrive på de 3

dage kurset varer, men man får nogle redskaber, som

kan hjælpe en godt på vej.

Inspirationen, jeg fik fra dette skriveværksted kursus,

9

Pensionatet Mette Marie, Hyltebjerg Allé 73,

2720 Vanløse i København.

Pensionatet Mette Marie er et bosted for

sindslidende mennesker med misbrug.

Bostedet lægger vægt på at skabe et trygt og

hjemligt miljø, uden institutionspræg, i et

åbent og respektfuldt samarbejde med

beboerne, deres pårørende og andre

samarbejdspartnere.

har jeg yderligere sammen med en kollega, brugt til at få

skrevet en prisopgave. Her har vi fået beskrevet vores

arbejdsmetode mere detaljeret og med nogle eksempler

fra hverdagen.

En anden lille sidegevinst ved at deltage er, at man møder

en masse andre mennesker - kun 1 person fra hver

bosted kan deltage - så man taler med rigtig mange og

får en masse inspiration og gode ideer, som kan være

brugbare for ens egen praksis og bosted.


.

Fra vores egen verden

Vi har en sofacykel

På Dorthe Mariehjemmet er vi så heldige, at vi er blevet ejer af endnu et fantastisk redskab

til omsorg og pleje. Nemlig en sofacykel,- og hvad er der så godt ved det???

Forstil dig, at du dag ikke mere har noget mål,

noget formål med dagen. Der er ikke noget arbejde,

der venter dig, ingen mennesker, der er afhængige

af dig. Hvorfor skal du overhovedet op?

Hvad er meningen med at et fremmed menneske

kommer ind og siger:“Nu skal jeg hjælpe dig

med at blive vasket, fru. Hansen“. Vasket, vasket

summer det i dine ører. Jeg vaskede da mig selv

hver dag??? Forstil dig, at du skal hente dine

børn, og du skal faktisk gå NU, og så er der nogle

mennesker der siger „Nej, fru Hansen, du bor

jo her hos os nu. Du skal blive her hos os“. Tanken

er stadig på, at du IKKE har fået hentet dine

børn, som sikkert står og græde nu, fordi du IK-

KE er kommet.

Evnen til at komme helt ind under huden på vores

beboere og mærke, føle, tænke som dem, er et

vigtig redskab for os, som arbejder på et plejehjem.

Idéen med at ønske en sofacykel kom efter, at jeg havde

set en udseendelse i fjernsynet, hvor Bubber besøger et

plejehjem. Her ser man Bubber på cykeltur med en beboer.

Det ser fantastisk ud, og de får talt om ting, man

„ikke bare lige“ taler om….. Bubber, som jo „kun“ er på

besøg i 24 timer, opnår faktisk næsten at „komme ind

under huden“ på en beboer.. Hvordan kan han det, når

vi andre af og til bruger flere dage, ja uger???? Han

brugte selvfølgelig sig selv, men han havde også sofacyklen!!!!

Nu har vi så fået sådan cykel. Cyklen er fantastisk, fordi

den har mange uforudsigelige hemmeligheder og værktøjer

for os som personale!

Jeg har en beboer, som er 91

år. Beboeren har været en

nøgleperson og haft en stor

rolle i familien og på arbejdsmarkedet.

Sidder nu på pleje-

10

Artiklen af Lone Frantzen,

sosuassistent på Dorthe Mariehjemmet,

Rødovrevej 325, 2610 Rødovre

hjem og føler ikke altid, livet har nogen mening eller mål

mere.

Han har sågar skrevet det ned til mig:

„Jeg kan ikke huske mere. Jeg bliver forvirret og tom.

Jeg ved ikke, om jeg er unormal? Jeg er det, man kalder

dement?“

Jeg ønsker en mening med livet

Han er ikke til banko, film, gymnastik og hvad vi ellers

finder på. Har faktisk ikke lyst til livet mere. Jeg har arbejdet

målrettet for at skabe en nogenlunde hverdag for

min beboer. Vi har været i svømmehalen, hvor vi satte os

nogle mål – ikke store, men realistiske. Beboeren har altid

elsket at bruge kroppen med ting, han kan genkende

fra fortiden. Her fandt beboeren igen en lille glæde ved

livet. Han siger selv, at han ville ønske, jeg kunne give

ham en mening med livet. Han savner, at der er brug for

ham, som han udtrykker det.

Jeg ser dig - du ser mig

Nu har jeg fået sofacyklen som redskab. Her tager jeg

beboeren med ud på cykeltur. Hvor beboeren igen føler

at få brugt kroppen, får vind i håret og nyder naturen. På

en cykeltur går det stille og roligt. Man får set, det man

kører forbi, får snakket om vind og vejr. Men man får

også den gode snak på tomandshånd, som er rigtig rar

for både beboer og medarbejder. Følelsen for beboeren

af, at „jeg er her helt alene med et andet menneske, og

jeg har hende/ham helt for mig selv!“ Bare du og jeg!!

Her er det nemmere at få snakket om de svære ting, der

kan være i livet. Man sidder der side om side – bare os

to og fuglene!

Dette kan også være en god måde at komme ind på en

beboer, hvis man evt. er ny kontakt person. Muligheder

er der masser af.


Tilbage til det „hemmelige“ og uforudsigelige… Jeg kan

mærke på min beboer, når der er noget, der trykker, noget

der nager og som det er svært at sætte ord på. Her

er en cykeltur guld værd. „Kom min ven, så cykler vi to

Jeg ser dig - du ser mig!

På sofacykel ses fra venstre Jeanne Christoffersen (beboer) og Gitte

Andersen (medarbejder) fotograferet udenfor Dorthe Mariehjemmet

på vej på tur på sofacyklen

en lille tur“. Og en lille cykeltur er jo tilforladelig. Men

hemmeligheden er, at jeg ved, når vi sidder der, alene –

kun du og jeg, kommer tingene frem. Vi får os en snak

Til slut vil jeg give mit yndlingsdigt videre til alle Jer!

Alzheimer

I starten

er der ingen, der ved det.

Selv mærker han det kun

som en lille snerrende vrede,

når han pludselig opdager

at han har lagt karkluden i køleskabet

at han har smækket sig ude

eller endnu en gang har glemt

at det er klokken ti hjemmehjælpen kommer.

Heldigvis

har han en masse gode, runde ord

der ikke svigter ham

ord han har sagt masse af gange

ord som ikke får andre til at kigge en ekstra gang

eller spørge om en hel masse:

„vi har det jo godt som vi har det“

siger han og ler en tør lille latter

11

og får løsnet tingene ved at sige

dem højt, og jeg kan hjælpe med

at holde en evt. sorg lidt for beboeren.

Ved hjemkomst er beboeren

afslappet, kan smile og sige „ja,

det er nu godt nok!“. Så giver vi

hinanden et ordentligt kram og er

klar til at prøve at få en god dag.

Sådanne små stunder er måske

ikke noget særligt for os, men store

for en beboer.

Jeg har også brugt cyklen til at tage

beboeren med på kaffebesøg

hos et familiemedlem, der boede i

en afstand, der gjorde det muligt

at cykle.

Jeg er sikker på, at en af mine

næste ture bliver en indkøbstur i

centeret. Jo, der er flere muligheder

end begrænsninger! Man skal

bare selv ville det og finde dem.

Mit ønske gik i opfyldelse, og jeg er sikker på, at vi alle

på Dorthe Marie Hjemmet vil nyde godt at cyklen, ung

som gammel.

(Et udsnit af digtet fra digtsamlingen af Lene Malmstrøm som hedder

„En gang imellem sker det“. Udgivet på Gyldendal i 1995, Red.)

„nej, vi har skam ingenting at klage over“

fortsætter han

og så skynder han sig at gribe avisen

og sætte sig over i den gode stol i hjørnet af stuen

Det er bedre når de putter ham i bad,

smører ham med creme der dufter

eller sætter ham i stuen

sammen med nogen der godt kan li at være der.

Når de giver ham et krus i hånden drikker han

og opdager en smag han kender,

når de tænder lys nikker han venligt,

når de gir ham en pude med et blødt betræk

klapper han den og holder den tæt ind til sig.

Når de synger lukker han øjnene

og kikker ind i enkel tomhed

hvor der slet ingen insekter er.


MarieBladet

MarieBladets MarieBladet

s bagside

bagside

bagside

Lykke Marie startede med en kontakt fra en gruppe pårørende,

som er dybt dedikerede til at etablere boliger til

unge mennesker med multiple handicap.

Deres ønsker bygger grundlæggende på, at de har de

bedste intentioner om at give deres egne og andre unge

mennesker med multiple handicap et værdigt og kvalificeret

hverdagsliv på trods af handicap.

De er iværksættere med masse af energi og ressourcer.

Indtil nu har de brugt flere år på at etablere de rigtige

boliger. De er undervejs stødt på en række barrierer,

som har gjort det vanskeligt for dem at komme i gang,

blandt andet problemer med finansiering af byggeriet.

Det var baggrunden for at kontakte Fonden Mariehjemmene.

Vi har mødtes nogle gange, for at de kunne

afklare, om vi var det rigtige match, og fonden kunne

vurdere projektet. I afklaringsfasen er de blevet præsenteret

for flere Mariehjem og informeret om vores

organisationsform.

Fonden Mariehjemmene fik bestyrelsen etableret og udpegede

tre medlemmer blandt de pårørende og to medlemmer,

som er bestyrelsesmedlemmer i andre Mariehjem.

Denne beslutning blev truffet, fordi kombinationen

af direkte berørte og repræsentanter med en professionel

tilgang kunne være berigende og nyskabende for

projektet.

Bofællesskabet Lykke Marie ønsker at etablere 24 boliger

til mennesker med multiple handicap. Vi har købt en

Lykke Marie

- et nyt Mariehjem på vej

12

interessant grund af Frederikssund kommune, som er

beliggende i Slangerup - bynært og samtidigt i dejlig natur.

Der er netop søgt om godkendelse af skema A, og

hvis det går godt, kan vi starte byggeriet i slutning af

2011.

Målgruppen er mennesker med betydeligt og varigt nedsat

fysisk og psykisk funktionsevne med eventuelle

følgehandicap. Til målgruppen hører fortrinsvis

kørestolsbrugere og personer med særlige motoriske og

kommunikative vanskeligheder, der har brug for hjælpemidler

i varierende grad, og som kræver handicapboliger

på brutto 75 m 2 .

Bestyrelsen har arbejdet sammen med arkitektfirmaet

Virumgaard for at kunne præsentere de første skitsetegninger

til Skema A.

Kvaliteten af design og arkitektur er vigtige faktorer, når

man taler om trivsel i forbindelse med de bygningsmæssige

rammer.

Kombinationen mellem de arkitektoniske egenskaber

som akustik, rumproportioner, placering af forskellige

funktioner, lysforhold og materialevalg skal stimulere

sanserne og give tryghed og livsglæde.

I denne fase har bestyrelsen været på mange besøg i tilsvarende

bosteder for at få indblik i forskellige løsninger,

og det har været en fornøjelse at være en del af denne

proces, fordi den har skabt ejerskab og nærhed overfor

projektet.

Kristian Wedel Andersen

More magazines by this user
Similar magazines