"igur 3. Manglende rettidig beskCEring med stor belastning of hovsenebensregion. A) Lang to med bagtJ! JflJdt taakse, B) underlJJbne dragter. belastning gennem knogler/led til v
Figur 5. Fgrste symptam po havsenebensbetiJ2ndelse kan ViJ2reen farsniJ2vret hav. PO billedet ses farsniJ2vret venstre farhav. smevret hov med en for ejeren/rytteren ikke umiddelbar erkendelig halthed, se fig. 5. Den forsn;evrede hover et tegn pa nedsat brug af hovmekanismen som f0lge af nedsat brug af det pag;eldende ben og kan altsa skyldes aHe tilstande, der medf0rer nedsat brug af benet dog oftest smertefulde tilstande lokaliseret til hoven. Hovsenebensbet;endelse er en langsomt udviklende tilstand, der som f0lge heraf i mange tilf;elde viI medf0re en snigende halthed pa begge forben. En halthed som oftest ikke viI opdages af rytteren, f0r hesten enten bliver meget kort gaende eHer udviser tydelig halthed. Det kan opfattes af ryttere, som om hesten er blevet akut halt til trods for den snigende udvikling, hvilket dog kun er et udtryk for, at halthedsgraden pludselig forv;erres eHer overstiger ejerens t;erskelv;erdi for opfattelse af halthed. Flere af disse heste, hvor rytteren ikke har observeret halthed, viI pa en sn;ever volte pa hardt underlag udvise halthed pa det ene forben pa den ene volte samt tilsvarende halthed pa det andet forben pa den anden volte. Endelig viI haltheden nogle gange v;ere sa lavgradig, at den kun observeres ved bed0velse af det ene ben, Figur 6. Typisk placering af det pogiJ2ldende ben faran det andet ved smerte og derfor sam fglge af aflastning af dragtomrOdet. hvorved haltheden viI tr;ede mere frem pa det modsatte ben. I andre tilf;elde er halthedsgraden umiddelbar og tydelig, og der ses endda tilf;elde, hvor hesten i hvile skiftevis s;etter det ene forben foran det andet i et fors0g pa at aflaste dragtomradet og dermed hovsenebenet, se fig. 6. Det samme fors0g pa at aflaste dragten kan i sv;ere tilf;elde ogsa ses ved m0nstring, hvor hesten viI s;ette tilen til f0rst, hvorved der observeres dobbelt hovslag, samt en tendens til at snuble. Belastningen i tilen kan medf0re trykninger, hvor hesten som f0lge heraf viser tegn pa smerte i hele hoven, en faktor der kan umuligg0re sikker diagnostik. Diagnostik Den vigtigste del i diagnosticeringen af hovsenebensbet;endelse er den kliniske halthedsunders0gelse, hvor nogle at de ovenstaende typiske symptomer eventuel Figur 7. A) Ved injektion af lakalbedgvelse omkring nerven (blakade) po hver sin side lige over dragtbrusken bedwes havens bagerste del (Oet skraverede felt) og derfor agso hovsenebenet. Halthed sam fglge af smerte omkring hovsenebenet ijernes herved. B) Bedwelse e DE ESTE ·HIPPOLOGISK " 03/04 af selve hovleddet. iagttages, og de viI i sa fald medf0re den sikreste diagnose. Den eneste made sikkert at lokalisere smerte og dermed arsag til halthed er ved anvendelse af blokader, dvs. indspr0jtning af lokalbed0velse omkring nerver pa udvalgte omrader. Der kan til diagnosticering af smerte lokaliseret til den bagerste tredjedel af hoven l;egges en blokade pa nerven lige overdragtbrusken (rami blokade, se fig. 7). Denne blokade viI reducere al halthed forarsaget af smerte i dragtomradet, herunder sal, l;ederhud, den bagerste del af hovben og hovled samt den dybe b0jesene og hovseneben. Lokalbed0velse spr0jtet ind i hovleddet viI ogsa bed0ve store dele af hovsenebenet og dennes slims;ek men altsa ogsa selve hovleddet, se fig. 7. Der foreligger derfor kun mulighed for sikker lokalisering af smerten til et omrade, mens en sikker diagnosticering af smerte specifikt lokaliseret til hovsenebenet ikke er muligt. Nyere unders0gelser har vist, at smerte lokaliseret til dragtomridet oftere skyldes seneskader i den dybe b0jesene samt 0mhed i hovens strukturer end smerte lokaliseret til hovsenebenet. Rontgen R0ntgen er u~nd\n ~en er °aheden for at pavise knOl!leforan ' 0 ~ herunder bade knoglenydanne - [ nedbrydning af knogle\
Change language