VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN - Vejdirektoratet
VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN - Vejdirektoratet
VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN - Vejdirektoratet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>VEJPLANTNINGER</strong> <strong>AF</strong> C.<strong>TH</strong>.<strong>SØRENSEN</strong><br />
REGISTRERING & VURDERING<br />
E47 Sakskøbing - Rødbyhavn
Indhold<br />
Forord..............................................................<br />
Generelle betragtninger....................................<br />
Planteprincipper...............................................<br />
Pleje og tilstand...............................................<br />
Gennemgang af plantninger langs E47............<br />
Konklusion.......................................................<br />
Bilag 1<br />
Landskabsanalyse - uddrag...........................<br />
4<br />
6<br />
6<br />
7<br />
8<br />
34<br />
37<br />
Dato: 20110201<br />
3
4<br />
Forord<br />
I forbindelse en ny fast forbindelse mellem<br />
Tyskland og Danmark skal der ske<br />
en opgradering af Sydmotorvejen, E47<br />
mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. Som<br />
beslutningsgrundlag for en opgradering af<br />
strækningen udarbejdes en VVM redegørelse.<br />
Redegørelsen belyser flere forhold,<br />
bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige<br />
forhold, herunder også landskabelige<br />
og rumlige forhold omkring motorvejen.<br />
VVM-undersøgelsen skal danne grundlag<br />
for politikernes og borgernes vurdering af<br />
projektets virkning på miljøet samt sikre at<br />
opgraderingen bliver bedst mulig tilpasset<br />
omgivelserne.<br />
Sydmotorvejen på Lolland, eller Rødbyvejen,<br />
som den oprindeligt hed, er projekteret og<br />
anlagt i perioden 1942-51. C. Th. Sørensen<br />
var landskabsarkitekt på opgaven.Ved<br />
opgradering af motorvejen vil dele af den<br />
eksisterende beplantning nødvendigvis<br />
skulle ryddes. Det er i den forbindelse blevet<br />
besluttet at C. Th. Sørensens plantninger<br />
langs vejen bør registreres og vurderes.<br />
RØDBY<br />
RØDBYHAVN<br />
5 km<br />
MARIBO<br />
nord<br />
SAKSKØBING<br />
E47, ’Rødbyvejen’
Registrerinsgskema<br />
E47, Sakskøbing-Rødbyhavn<br />
Rute E47 Sakskøbing – Rødby<br />
Registrering 13.10.2010<br />
Eksempel på registrering af en plantning<br />
Lokalitet (stationering)<br />
Art<br />
Antal<br />
Plantningsprincip<br />
Stamme og grenfordeling<br />
Sundhed (løv og årstilvækst)<br />
Tilstand i dag i fht. projekt<br />
Forslag til fremtidig drift<br />
Helhedsindtryk<br />
Øvrige bemærkninger<br />
Fotonr.<br />
Notat 13.10.2010<br />
UW/LM/BV<br />
68<br />
Eg<br />
-<br />
2 rækker, spredt i rækkerne, på begge sider af vejen<br />
som arten<br />
hårdt beskåret mod vej, store grene beskåret, vanris er udviklet,<br />
mange døde grene<br />
- egene er ikke udtjente<br />
- beskæring skal ske tidligere<br />
- flot<br />
- tydelig artskarakter<br />
-enkelte selvsåede fuglekirsebær<br />
- udsigt til kirke<br />
7+8+9<br />
Formålet med registreringen har været at<br />
få et indblik i hvilke principper C. Th. har<br />
haft for vejbeplantningen. Desuden har<br />
registreringen af plantningerne været et<br />
studie i hvilke plantninger der er vellykkede<br />
og tilfører motorvejen karakter her<br />
60-70 år efter plantning. Erfaringerne der<br />
herigennem opnås anvendes i forbindelse<br />
med planlægningen af den nye beplantning<br />
langs motorvejen.<br />
Thing & Wainø landskabsarkitekter har stået<br />
for registreringen og vurderingen, der er<br />
foretaget i oktober 2010.<br />
Under besigtigelsen er plantningernes tilstand<br />
og fremtoning noteret i registreringsskemaer<br />
og med fotos. Nærværende rapport<br />
er resultatet af dette arbejde.<br />
Følgende rapportering er lavet med start<br />
i Sakskøbing og slutter i Rødbyhavn. På<br />
strækningen mellem Rødbyhavn og Skelstrup<br />
findes et notat med beskrivelser af<br />
hvad der er plantet på forskellige strækninger.<br />
Mellem Skelstrup og Sakskøbing findes<br />
der ingen notater, men flere plantninger<br />
er etableret ud fra de principper C. Th.<br />
Sørensen har anvendt. Det forudsættes, at<br />
disse plantninger også er planlagt af C.Th.<br />
Sørensen og de er registreret og analyseret,<br />
som de øvriger plantninger på strækningen.<br />
5
6<br />
Generelle betragtninger<br />
Landskabsarkitekten C.Th. Sørensen var en<br />
af de første planlæggere i Danmark, der var<br />
fortaler for at planlægning af veje ikke kun<br />
handlede om tekniske løsninger, men at teknik<br />
og æstetik skulle forenes.<br />
For C.Th. Sørensen var fremhævelse af<br />
landskabets eksisterende karakter vigtig og<br />
nye plantninger skulle falde naturligt ind i<br />
landskabet samtidig med at de tilførte det<br />
samlede anlæg et markant og karakterfuldt<br />
udtryk.<br />
Trafikantoplevelsen var et centralt element<br />
for C.Th. Sørensen, inspireret af tysk motorvejsplanlægning.<br />
Med plantninger var det<br />
målet at skabe veldefinerede scenarier for<br />
bilisten. Plantningerne blev bevidst brugt<br />
til at danne rum omkring vejen og understege<br />
vejens rytmiske forløb samt til at styre<br />
udsigter til det intensivt dyrkede landskab.<br />
Plantningerne blev tilpasset bilistens fart,<br />
således at rytmen med skiftevis åbne og<br />
lukkede vejrum var let opfattelig og klar.<br />
C.Th. Sørensens plantninger forholder sig<br />
også til vejen set fra det omkringliggende<br />
landskab. Ved Rødbymotorvejen fremstår<br />
vejplantningerne som smålunde set fra<br />
landskabet, hvilket er karakteristisk i det<br />
Lollandske landskab. Plantningerne integrerer<br />
på den måde motorvejen i landskabet.<br />
Planteprincipper<br />
Der er arbejdet med 2 principper for plantninger<br />
langs motorvejen. Det ene princip<br />
er langsgående plantninger, der følger<br />
motorvejen. De langsgående plantninger<br />
skærmer for landskabet langs motorvejen<br />
og rammer vejen ind. Det andet princip er<br />
tværgående plantninger på dæmninger ved<br />
vejoverføringer. De tværgående plantninger<br />
opleves som lunde fra motorvejen og<br />
integrerer broen i landskabet. På flere af<br />
de tværgående veje opleves plantningerne<br />
meget kraftfulde og rumskabende.<br />
Hver enkel plantning er udført som en<br />
monokultur, og hvert nedslagspunkt har sin<br />
træart, hvilket giver plantningerne et meget<br />
karakterfyldt og markant udtryk. Anvendelse<br />
af forskellige arter fra plantning til plantning<br />
tilfører motorvejsstrækningen et varieret<br />
oplevelsesforløb.<br />
Desværre er monokulturerne mange steder<br />
sløret af den store mængde selvsåede træer<br />
og buske, der efterhånden har indfundet<br />
sig i plantningerne. De steder, hvor der er<br />
plantet skyggetræer som bøg eller ahorn<br />
med tæt planteafstand, skygges opvæksten<br />
af andre arter væk, hvilket sikrer en ren<br />
plantning, der ikke sløres af selvsåede træer<br />
og buske.
Langsgående plantning<br />
Tværgående plantning<br />
Pleje og tilstand<br />
Der er generelt plantet med stor planteafstand<br />
og træerne er ofte placeret uregelmæssigt<br />
fordelt i rækker. Dette giver<br />
træerne mulighed for at udvikle sig som<br />
fuldkronede træer, men samtidig også gode<br />
vækstforhold for selvsåede arter, hvilket ses<br />
flere steder.<br />
Plejeindsatsen langs motorvejsstrækningen<br />
er i dag meget begrænset. 3 meter<br />
græsrabat klippes 1 gang årligt i efteråret.<br />
Desuden udføres der fritrumsbeskæring<br />
3 meter i bredden og 4,2 meter i højden.<br />
Fritrumsbeskæring udføres først, når det er<br />
bydende nødvendigt. Der foretages således<br />
ingen opbygningsbeskæring, som forberedelse<br />
på opstamning af træerne. Knækkede<br />
og døde grene fjernes, hvis de er til fare for<br />
færdslen. For at sikre udsynet til skiltene<br />
langs vejen fritholdes 250 meter rabat i<br />
skiltets fulde bredde.<br />
En del af træerne har med de 60 -70 år<br />
nået deres maksimale alder. Nogle steder<br />
forynger plantningen sig selv ved rodskud<br />
eller selvsåning. Andre steder eksisterer<br />
plantningerne ikke mere. Disse plantninger<br />
er udeladt af rapporten.<br />
7
8<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Rødbyvej<br />
Vestre Landevej<br />
Maribovej<br />
MARIBO<br />
Skelstrupvej<br />
Østre Landevej<br />
136/0<br />
137/0<br />
VÅBENSTED<br />
136/800<br />
5 km<br />
Maribovej<br />
SAKSKØBING<br />
nord
Station 136/800, Ask<br />
På strækningen er der plantet ask (Fraxinus<br />
excelsior).Træerne står spredt på én række<br />
langs begge sider af vejen. Enkelte træer er<br />
toptørre men ellers er beplantningen sund.<br />
Asketræerne danner en korridor omkring<br />
vejen og giver en markant artskarakter.<br />
9
10<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Rødbyvej<br />
Vestre Landevej<br />
Maribovej<br />
MARIBO<br />
Skelstrupvej<br />
Østre Landevej<br />
138/0<br />
137/700<br />
137/0<br />
137/500<br />
VÅBENSTED<br />
5 km<br />
Maribovej<br />
SAKSKØBING<br />
nord
Station 137/500, Hestekastanie<br />
Der står hestekastanie på begge sider af vejen,<br />
spredt på skråningerne. Træerne er ramt<br />
af kastanieminermøl, men er ellers sunde.<br />
Der er enkelte selvsåede arter i plantningen,<br />
men hestekastanierne er dominerende<br />
og danner en klar artskarakteristik plantning.<br />
Station 137/700, Bævreasp<br />
Bævreasp (Populus tremula) står spredt i et<br />
stort, cirkelformet felt i et sideareal til motorvejen.<br />
Træerne er sunde og der er ingen<br />
selvsåede arter.<br />
Beplantningen fremstår meget markant og<br />
artsren fra motorvejen samt fra det åbne<br />
land.<br />
11
12<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Rødbyvej<br />
Vestre Landevej<br />
Maribovej<br />
MARIBO<br />
Skelstrupvej<br />
140/0 139/0 138/0<br />
Østre Landevej<br />
139/0<br />
139/600<br />
VÅBENSTED<br />
5 km<br />
Maribovej<br />
SAKSKØBING<br />
SAKSKØBING<br />
nord
Station 139/0, Hestekastanie<br />
Der står hestekastanie (Aesculus hippocastanum)<br />
i vejens ene side. Træerne står på<br />
én række. Træerne er ramt af kastanieminermøl,<br />
men er er ellers sunde. Der er ingen<br />
selvsåede arter i plantningen.<br />
Beplantningen af hestekastanie fremstår<br />
som en monokultur med artskarakteristiske<br />
træer, der understreger motorvejens forløb<br />
på stedet.<br />
Station 139/600, Robinie<br />
På begge sider af vejen er der plantet robinietræer<br />
(Robinia pseudoacacia). Træerne<br />
står spredt på én række. Enkelte af træerne<br />
er toptørre. Der er flere selvsåede arter, der<br />
slører artsrenheden i beplantningen.<br />
Robinietræerne fremstår artskarakteristiske,<br />
men også noget fremmede i det Lollandske<br />
landskab med deres åbne og krogede<br />
vækstform.<br />
13
14<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Rødbyvej<br />
Vestre Landevej<br />
Maribovej<br />
MARIBO<br />
141/0<br />
Skelstrupvej<br />
140/0<br />
140/200<br />
140/500<br />
Østre Landevej<br />
VÅBENSTED<br />
5 km<br />
Maribovej<br />
SAKSKØBING<br />
nord
Station 140/200, Ahorn<br />
Som afgrænsning mellem motorvejen og en<br />
bolignær dyrefold er der plantet et hegn af<br />
ahorn (Acer pseudoplatanus). Træerne står<br />
i to rækker med meget tæt planteafstand.<br />
Træerne er veludviklede og sunde. Der er<br />
ingen selvgroede arter i plantningen, hvilket<br />
skyldes den tætte planteafstand samt det<br />
faktum at ahorn er et skyggetræ.<br />
Beplantningen er artskarakteristisk og står<br />
som et markant element langs vejen. Oplevet<br />
fra landskabet, skærmer plantningen<br />
af for motorvejen, og danner ryg for den<br />
tilstødende dyrefold og nærliggende bolig.<br />
Station 140/500, Bøg<br />
Bøgetræer (Fagus sylvatica) står med tæt<br />
planteafstand på skråningerne omkring<br />
vejoverføringen. Der er enkelte selvsåede<br />
arter, men bøg er fremtrædende og der er<br />
en tydelig artskarakter. Nye, små selvsåede<br />
bøgeplanter spirer frem i bunden af<br />
plantningen og vidner om at plantningen er<br />
selvforyngende.<br />
Bøgeplantningen danner et markant plantningselemet<br />
set fra landskabet. Omkring<br />
vejoverføringen danner beplantningen en<br />
grøn tunnel. Plantningen er yderst vellykket.<br />
15
16<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Rødbyvej<br />
Vestre Landevej<br />
Maribovej<br />
142/0 141/0<br />
MARIBO<br />
Skelstrupvej<br />
140/900<br />
141/900<br />
140/0<br />
Østre Landevej<br />
VÅBENSTED<br />
5 km<br />
Maribovej<br />
SAKSKØBING<br />
nord
Station 140/900, Bøg<br />
Bøgetræer (Fagus sylvatica) står i en tæt<br />
plantning spredt på skråningen langs vejen.<br />
Træerne er sunde og kraftige. De er opstammede,<br />
men der er et pænt forhold mellem<br />
krone og stamme. Plantningen står som en<br />
ren bøgeplantning, da den tætte planteafstand<br />
og bøgetræernes kraftige skygge,<br />
betyder at opvækst af selvsåede arter i<br />
plantningen stort set ikke forekommer.<br />
Bøgeplantningen står som et markant<br />
element langs vejen. Plantningen har en<br />
tydelig artskarakter og er vellykket.<br />
Station 141/900 , Birk<br />
Ved Bandholmbanens underføring er<br />
der plantet birk (Betula verrucosa). Før<br />
overføringen står træerne på én række, med<br />
kig til landskabet. Efter overføringen står<br />
træerne spredt i 2-3 rækker langs motorvejen.<br />
Træerne er opstammet og flere har tørre<br />
grenspidser. Der er mange selvsåede arter i<br />
plantningen efter overføringen.<br />
Birkene skaber med deres hvide stammer<br />
en tydelig artskarakter langs vejen.<br />
17
18<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
RØDBY<br />
145/0<br />
146/0<br />
HILLESTED<br />
Holebyvej<br />
Rødbyvej<br />
HOLEBY<br />
Vestre Landevej<br />
Hillested Møllevej<br />
Maribovej<br />
144/0<br />
144/0<br />
MARIBO<br />
145/900<br />
5 km<br />
nord
Station 144/0, Bævreasp<br />
På skråningerne ved underføringen for jernbanen<br />
til Nakskov er der plantet bævreasp<br />
(Populus tremula). Der er mange selvgroede<br />
arter, bl.a. mirabel og tjørn. Der er nogle<br />
bævreasp i bevoksningen, men det er unge<br />
træer og dermed ikke de oprindelige, men<br />
højst sandsynligt rodskud af disse. Flere er<br />
hårdt beskåret mod vejen.<br />
Bevoksningen fremstår uden en tydelig<br />
artskarakter.<br />
Station 145/900, Lærk<br />
Ved overføringen af Rødbyvej er der plantet<br />
lærk (Larix leptolepis, Larix decidus og Larix<br />
sibirica). Der er mange selvsåede arter i<br />
bevoksningen bl.a. mirabel, hassel, tjørn<br />
og hyld. Lærketræerne fremstår dog stadig<br />
tydeligt med deres særegne artskarakter i<br />
bevoksningen.<br />
Langs motorvejen er der en monokultur<br />
af birk. De to forskellige plantninger slører<br />
hinandens udtryk.<br />
19
20<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
RØDBY<br />
148/0<br />
145/0<br />
146/0<br />
147/0<br />
HILLESTED<br />
Holebyvej<br />
Rødbyvej<br />
Binnitsevej<br />
HOLEBY<br />
Hillested Møllevej<br />
Maribovej<br />
145/900<br />
147/050<br />
MARIBO<br />
5 km<br />
nord
Station 145/900, Birk<br />
På skråningerne langs motorvejen står birketræer<br />
(Betula verrucosa) spredt på række.<br />
Træerne er hårdt opstammet mod vejen og<br />
enkelte har tørre grene. Der er et tjørnehegn<br />
bag birketræerne mod det åbne land og der<br />
er enkelte selvsåede træer.<br />
Birketræerne danner et klart helhedsindtryk<br />
omkring vejen, men den selvsående bevoksning<br />
slører det flere steder.<br />
Station 147/050, Rødeg<br />
Ved overføringen af Hillested Møllevej er<br />
der plantet rødeg (Quercus rubra) på vejdæmningerne.<br />
Beplantningen danner rum<br />
om overføringen og er et markant element<br />
i landskabet. Beplantningen er meget blandet<br />
med hassel, mirabel, birk og almindelig<br />
eg. Rødeg findes også, men er ikke markant<br />
i den blandede beplantning.<br />
21
22<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
RØDBY<br />
149/0<br />
148/0<br />
147/0<br />
Ringsebøllevej<br />
HILLESTED<br />
Holebyvej<br />
Rødbyvej<br />
Binnitsevej<br />
HOLEBY<br />
Hillested Møllevej<br />
147/850<br />
148/950<br />
Maribovej<br />
MARIBO<br />
5 km<br />
nord
Station 147/850, Hæg<br />
Plantningen af hæg ved underføringen af<br />
Binnitsevej kan ikke erkendes. I stedet er<br />
der en tæt bevoksning af selvsående arter<br />
bl.a. tjørn og primært mirabel.<br />
Station 148/950, Birk<br />
Ved underføringen for en roebane er der<br />
plantet birk (Betula verrucosa) langs motorvejen.<br />
Her ligger motorvejen ret højt over<br />
det omgivende landskab.<br />
Birketræerne lyser op med deres hvide<br />
stammer og fremstår karakterfulde. De<br />
selvsåede arter slører dog birketræernes<br />
karakter og får bevoksningen til at virke<br />
uhomogen.<br />
23
24<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Færgevej<br />
RØDBY<br />
RØDBYHAVN<br />
150/0<br />
151/0<br />
149/0<br />
Ringsebøllevej<br />
Lundegårdsvej<br />
Rødbyvej<br />
Holebyvej<br />
149/900<br />
150/900<br />
HOLEBY<br />
Maribovej<br />
5 km<br />
nord
Station 149/900, Hanesporetjørn<br />
Langs motorvejen er plantet hanesporetjørn<br />
(Crataegus crusgalli). Her ligger motorvejen<br />
i en forholdsvis dyb udgravning. Tjørnene<br />
står tæt på rækker. Forreste række er præget<br />
af beskæring. Der findes flere selvsåede<br />
arter, og der ses også mange syrener.<br />
Syrener står i en tæt række foran hanesporetjørnene.<br />
Helhedsindtrykket er et tæt og varieret<br />
levende hegn på begge sider af vejen. Beplantningen<br />
danner en lav korridor omkring<br />
vejen.<br />
Station 150/900, Syren<br />
Mod en nærliggende have er der et tæt<br />
levende hegn med bl.a. mirabel, fyr, hassel<br />
og tjørn. Det beskrevne syrenhegn kan ikke<br />
erkendes.<br />
Den store, flotte ask, som C.Th. Sørensen<br />
bevarede står der stadig.<br />
25
26<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Færgevej<br />
152/0<br />
153/0<br />
RØDBY<br />
151/0<br />
RØDBYHAVN<br />
Ringsebøllevej<br />
Lundegårdsvej<br />
Rødbyvej<br />
Holebyvej<br />
151/700<br />
HOLEBY<br />
152/450<br />
Maribovej<br />
5 km<br />
nord
Station 151/700, Fuglekirsebær<br />
Overføringen af Holebyvej er tilplantet med<br />
fuglekirsebær (Prunus avium). Træerne står<br />
spredt på en smal dæmning. Der er meget<br />
selvsået opvækst i plantningen, bl.a mange<br />
tjørn. Fuglekirsebærene fremstår som<br />
karaktertræ og danner helhedsindtrykket i<br />
plantningen.<br />
Station 152/450, Eg<br />
Egetræerne (Quercus robur) er plantet<br />
spredt i to rækker op mod overføringen af<br />
vejen Sædinge By. Der er plantet både på<br />
overføringen og på motorvejens skråninger.<br />
Træerne er hårdt beskåret og der er enkelte<br />
selvsåede fuglekirsebær i beplantningen.<br />
Egetræerne fremstår artskarakteristiske<br />
og træerne giver en flot helhedskarakter<br />
omkring vejen og broen.<br />
27
28<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
Færgevej<br />
154/0<br />
155/0<br />
153/0<br />
152/0<br />
RØDBY<br />
RØDBYHAVN<br />
Ringsebøllevej<br />
Lundegårdsvej<br />
154/350<br />
Holebyvej<br />
153/400<br />
HOLEBY<br />
Maribovej<br />
5 km<br />
nord
Station 153/400, Ahorn<br />
Langs motorvejen ved underføringen for<br />
Rødbybanen er der plantet ahorn (Acer<br />
pseudoplatanus). Her ligger motorvejen højt<br />
i forhold til det omgivende landskab. Træerne<br />
står i spredte grupper. Enkelte er hårdt<br />
beskåret . Der er meget selvsået opvækst i<br />
beplantningen, hvorfor beplantningen lukker<br />
af mod det åbne land.<br />
Station 154/350, Ask<br />
Der er plantet ask (Fraxinus excelsior) på<br />
overføreningen af Ringsebøllevej. Asketræerne<br />
står som en samlet beplantning. Enkelte<br />
træer har døde grene og er toptørre.<br />
Der er enkelte selvsåede arter, men asketræerne<br />
præger beplantningen.<br />
Set fra landskabet fremstår beplantningen<br />
med en tydelig artskarakter og rumlighed.<br />
29
30<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
157/0<br />
158/0<br />
Færgevej<br />
156/0<br />
155/0<br />
RØDBY<br />
RØDBYHAVN<br />
157/200<br />
Ringsebøllevej<br />
155/350<br />
Lundegårdsvej<br />
Holebyvej<br />
HOLEBY<br />
5 km<br />
nord
Station 155/350, Hængepil<br />
Hængepilene (Salix alba vittellina) er<br />
plantet i grupper på dæmningssiderne af<br />
overføringen af Lundegårdsvej. Piletræerne<br />
er sunde, dog lidt skæve i væksten pga.<br />
vindforholdene.<br />
Der er flere selvsåede arter, men hængepilene<br />
er dominerende og træder tydelig frem<br />
i plantningen med deres lette vækst.<br />
Plantningen fremstår vellykket. Piletræernes<br />
karakteristiske lette løv og vækst tilfører<br />
stedet sin egen karakter.<br />
Station 157/200, Skarlagentjørn<br />
Langs vejens østside er der plantet en<br />
række skarlagentjørn (Crataegus coccinea).<br />
Der er flere selvsåede arter i plantningen,<br />
men skarlagentjørnene træder tydelig frem<br />
som et levende hegn langs motorvejen.<br />
Tjørnene er hårdt beskåret mod vejen samt<br />
vindblæste.<br />
Beplantningen fremtræder slidt og udtjent.<br />
Trærækken lukker af for kig til det åbne<br />
land.<br />
31
32<br />
Rødbyhavn<br />
Sakskøbing<br />
159/0<br />
158/0<br />
Færgevej<br />
RØDBY<br />
158/500<br />
159/500<br />
RØDBYHAVN<br />
Ringsebøllevej<br />
Lundegårdsvej<br />
Holebyvej<br />
HOLEBY<br />
158/500<br />
5 km<br />
nord
Station 158/500, Hvidpil<br />
På en strækning langs begge sider af motorvejen<br />
er der plantet hvidpil (Salix alba).<br />
Her løfter vejen sig noget over markerne<br />
og fører over en roebane. Plantningen<br />
er præget af selvsået tjørn, dog er der er<br />
enkelte hvidpil tilbage. Hvidpilene har en<br />
god tilvækst. De har været skåret ned og<br />
fremstår unge.<br />
Hvidpilene står karakteristiske med deres<br />
lette løv og åbne grenstruktur, men helhedsindtrykket<br />
for vejbeplantningen er en<br />
varieret, upræcis bevoksning.<br />
Station 159/500, Gråpopler<br />
På vejdæmningen, Færgevej ved Rødbyhavn<br />
er der plantet gråpopler (Populus<br />
canescens). Den oprindelige plantning af<br />
gråpopler er udlevet og ryddet. Rodskud fra<br />
de oprindelige træer betyder, at der i dag<br />
stadig er enkelte unge gråpopler i plantningen.<br />
Der er meget selvsået opvækst og<br />
poppelplantningen er ikke tydelig.<br />
Vejforløbet præges af erhversarealer og<br />
den varierede bevoksning. Der er ikke en<br />
sammenhængende karakter omkring vejen.<br />
Vejrummet opleves fragmenteret.<br />
33
Konklussion<br />
Planteprincipper<br />
Plantninger langs E47 er karakteristiske og<br />
skiller sig ud som noget særligt. De to planteprincipper<br />
er tydelige og valget af monokulturer<br />
fremhæver de enkelte plantningers<br />
karakter. Principperne med langsgående og<br />
tværgående plantninger fungerer godt og<br />
skaber en særlig oplevelse for bilisterne.<br />
34<br />
Egnede arter<br />
Nogle plantninger fremstår i dag med større<br />
visuel og æstetisk styrke end andre. Årsagerne<br />
hertil er flere.<br />
Skala- og vækstmæssigt er der arter, der er<br />
bedre egnede end andre. Skalamæssigt er<br />
større træer bedre end mindre træer og buske.<br />
Større træer understreger planteprincippet<br />
med langs- og tværgående plantningter<br />
og indgår i et hamonisk samspil med<br />
vejanlægget. Høje træer tåler ligeledes en<br />
høj opstamning, der er nødvendig i forhold<br />
til gældende trafikregler.<br />
Nogle træarter skiller sig ud ved at have en<br />
speciel vækstkarakter, som giver vejrummet<br />
en særlig karakter. Arternes forskellige<br />
vækstkarakter gør også arterne egnet til<br />
forskellige planteprincipper. Nogle arter<br />
egner sig til plantning i grupper, mens andre<br />
egner sig til plantning på én række.<br />
De forskellige arter der er anvendt på strækningen<br />
ældes forskelligt. Nogle er udtjente<br />
og allerede fjernet, andre synger på sidste<br />
vers og endnu andre er livskraftige og<br />
sunde og har mange år endnu.<br />
Nogle arter kræver mere pleje for at<br />
plantningerne udvikler sig tilfredsstillende.<br />
Lystræer, fx. eg, kræver mere pleje end skyggetræer,<br />
fx bøg. Skyggetræer tillader ikke<br />
utilsigtet selvsåede vækster at etablere sig i<br />
plantningerne.<br />
Efterfølgende belyses hvilke arter, der bør<br />
genplantes, efter en opgradering af motorvejen.<br />
Der gøres opmærksom på, at der ved et nyt<br />
planteprojekt tages hensyn til motorvejens<br />
øvrige plantninger samt landskabet omkring<br />
vejen. Der henvises til landskabsanalysen,<br />
som er foretaget sideløbende med udarbejdelse<br />
af denne rapport.<br />
Fælles for de udvalgte arter er, at de er kraftigvoksende,<br />
høje træer (20-30 meter under<br />
optimale forhold).
Eg, Quercus robur<br />
Er uregelsemæssig, rundkronet med åben kroneopbygning. Kronen<br />
bliver bred med bugtede, udbredte krongrene, men tåler hård beskæring.<br />
Eg er et lystræ og tillader selvsåede arter at etablere sig.<br />
Eg kræver jævnlig nedklipning af undervækster. Plantning af<br />
egetræer i en varieret rytme passer til egens krogede, varierede<br />
vækstform, og afstand mellem træerne tillader de enkelte planter at<br />
udviklede sig som fuldkronede træer.<br />
Bøg, Fagus sylvatica<br />
Er et bredtkronet træ med gennemgående stamme. Det er et skyggetræ,<br />
hvorfor selvsået undervækst ikke findes. Bøg egner sig til tætte<br />
plantninger, hvormed de fremstår som små bøgeskove.<br />
Birk, Betula verrucosa syn. pendula<br />
Har slank krone med mere eller mindre hængene grene. Barken er<br />
hvid til grå i forskellige nuancer. Birken er et lystræ og kræver en del<br />
pleje for at undgå selvsået opvækst. Plantning i grupper eller flere<br />
rækker vil fremhæve birkens karakteristiske hvide stammer<br />
Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus<br />
Er et bredkronet træ med oprette hovedgrene. Plantet i tætte rækker,<br />
fremstår ahornplantningen med et rent og kraftigt artsudtryk og som<br />
smålunde. Ær egner sig også til plantning på række. De gennemgående<br />
stammer og oprette hovedgrene passer til et mere præcist<br />
planteprincip. Plejen ved ær er lille, da det er et skyggetræ.<br />
35
36<br />
Robine, Robinia pseudoacacia<br />
Har åben krone og krogede, snoede grene. Stammebarken er dybt<br />
furet og arten fremstår eksotisk og giver vejen en særlig karakter. Er<br />
ikke særlig egnet til plantning i rækker på grund af den uensartede<br />
vækst, men er flot i grupper, hvor den særlige karakter fremhæves, og<br />
det enkelte træ skærmes mod kraftig vindpåvirkning.<br />
Ask, Fraxinus excelsior<br />
Kronen er bred pyramidal og let åben. Den oprette stamme gør den<br />
velegnet til plantning på række. Det er et lystræ, så jævnlig pleje er<br />
nødvendig. Ask anbefales ikke, så længe arten er plaget af asketoptørrehed,<br />
som især rammer unge asketræer.<br />
Pil, Salix alba vitellina<br />
Er et kraftigtvoksende træ med en let, åben krone. Løvet er lyse grønt<br />
og fremstår friskt. Pilene har med deres lette, svajende fremtoning en<br />
tydelig og særlig artskarakter. Pilenes karakter fremhæves ved etablering<br />
som større plantninger. Plantes træerne med stor planteafstand<br />
udvikler træerne sig som fuldkronede, hvilket også fremhæver deres<br />
artskarakter.<br />
Hestekastanie, Aesculus hippocastanum<br />
Har bred, kublet krone og kraftige oprette grene. Er særlig karakteristisk<br />
i maj, hvor den blomstrer med hvide blomster i store toppe.<br />
Har en tydelig artkarakter. Det er skyggetræer og skygger uønskede<br />
arter væk. Hestekastanie anbefales ikke, sålænge arten er plaget af<br />
minermøl.
Bilag 1<br />
Landskabsanalyse - Uddrag<br />
37
Bilag 1<br />
Landskabsanalyse - Uddrag<br />
I VVM-undersøgelsen, der udføres for E47<br />
mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, indgår<br />
en landskabsanalyse. Da der blot er tale om<br />
en opgradering af et eksisterende motorvejsforløb,<br />
er landskabsanalysen lavet med<br />
fokus på vejens rumligforhold, som på dette<br />
motorvejsforløb overvejende er plantninger<br />
etableret af C.Th. Sørensen.<br />
Efterfølgende tekst og kort er et uddrag af<br />
landskabsanalysen.<br />
38
nord<br />
Landskab og landskabselementer<br />
Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab,<br />
dannet i sidste istids slutfase.<br />
Morænefladen er særlig stor på Lollands<br />
sydvestlige del, hvor motorvejen forløber.<br />
Ved Sakskøbing passerer motorvejen en<br />
smeltevandsdal. Smeltevandsdalen findes<br />
i dag som et større søområde nordvest og<br />
sydvest for Maribo.<br />
Det flade terræn fremhæves af flere elementer<br />
i landskabet. Flere steder forløber<br />
højspændingsledninger eller andre ledninger<br />
langs vejen og enkelte steder krydser<br />
de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der<br />
fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt<br />
det flade landskab. Der er mange vindmøller<br />
langs motorvejen. De står i store grupper<br />
og der er flere steder kig til vindmøllegrupperne.<br />
Af kulturhistoriske elemeneter er der kirker i<br />
landsbyerne, som motorvejen passerer mere<br />
eller mindre tæt op ad. Kirkerne er karakteristiske<br />
med røde farver og ses tydeligt. Fra<br />
motorvejen er der flere steder flotte kig til<br />
de røde kirker.<br />
Kun enkelte steder passerer motorvejen<br />
større skovplantninger, mest markant er<br />
Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers<br />
opleves landskabet som åbent med mindre<br />
plantninger. Plantninger er ofte plantninger<br />
ved gårde eller andre bebyggelser. Set fra<br />
motorvejen fremstår plantningerne som små<br />
lunde.<br />
39
40<br />
Motorvejen<br />
Motorvejen forløber overvejende i det<br />
flade lollandske dyrkningslandskab med<br />
lange udsyn over markerne kun begrænset,<br />
hvor gårde og mindre landsbyer ligger<br />
tæt på motorvejen. Motorvejen hæver<br />
sig i landskabet flere steder, hvor vejen<br />
føres over tværgående veje og jernbaner.<br />
Enkelte steder passerer motorvejen større<br />
byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker<br />
byerne af for kig til landskabet med varieret<br />
beplantning og støjskærme. Enkelte steder<br />
passerer motorvejen landskaber, der skiller<br />
sig ud i forhold til de dyrkede marker. Det<br />
gælder lavbundsområder og søer. Beplantninger<br />
langs vejen skjuler imidlertid flere<br />
steder disse områder.<br />
Motorvejsbeplantningerne giver trafikanten<br />
en vekslen mellem udsigter til landskabet<br />
og lukkede grønne korridorer. Flere<br />
steder er bevoksningen langs de overførte,<br />
tværgående veje uplejet og forsømt. Den<br />
fremstår derfor ikke markant, som det<br />
oprindeligt var tænkt. Rydning af selvsået<br />
opvækst og udtjente planter, samt indplantning<br />
af nye planter, vil kunne genskabe<br />
bevoksningens markante fremtoning.<br />
Langsgående plantninger skærmer flere<br />
steder for værdifulde udsigter til landskabet.<br />
Konklusion<br />
Det lollandske landskab er karakteristisk<br />
med dets flade terræn, røde kirker, grupper<br />
af vindmøller og mange lundplantninger.<br />
C.Th. Sørensens plantninger integrerer motorvejen<br />
i landskabet på en naturlig måde<br />
og planteprincippet med monokulturer<br />
fremstår som et stærkt og særligt element<br />
langs mototvejen. Flere steder slører nyere<br />
levende hegn med forskellige arter imidlertid<br />
de præcise plantninger af monokulturer.<br />
Selvgroet opvækst i plantningerne af<br />
monokulturer slører også udtrykket.
Målsætninger<br />
Ved udbygning af motorvej, E47 vil mange af eksisterende vejplantninger skulle ryddes. Til etablering af nye vejplantninger<br />
opsættes følgende målsætninger:<br />
• Principperne med langs- og tværgående plantninger bør bevares.<br />
• Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves.<br />
• Kig til særlige elementer og naturtuper i landskabet bør bevares eller etableres.<br />
De tre målsætninger kan opfyldes gennem forskellige tiltag:<br />
• Der bør vælges arter, der egner sig til plantning i monokulturer.<br />
• Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der plantes efter C.Th. Sørensens principper.<br />
• Der kan med fordel ryddes flere af de eksisterende vejbeplantninger for at skabe en tydeligere<br />
rytme af åbne og lukkede passager.<br />
• Der kan med fordel ryddes/udtyndes i vejplantningerne, hvor de skærmer for særlige naturtyper.<br />
• Der bør forsat sikres kig til markante elementer i landskabet.<br />
• Støjskærme bør etableres som et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed om<br />
kring vejens arkitektur.<br />
41