VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN - Vejdirektoratet

VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN

REGISTRERING & VURDERING

E47 Sakskøbing - Rødbyhavn


Indhold

Forord..............................................................

Generelle betragtninger....................................

Planteprincipper...............................................

Pleje og tilstand...............................................

Gennemgang af plantninger langs E47............

Konklusion.......................................................

Bilag 1

Landskabsanalyse - uddrag...........................

4

6

6

7

8

34

37

Dato: 20110201

3


4

Forord

I forbindelse en ny fast forbindelse mellem

Tyskland og Danmark skal der ske

en opgradering af Sydmotorvejen, E47

mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. Som

beslutningsgrundlag for en opgradering af

strækningen udarbejdes en VVM redegørelse.

Redegørelsen belyser flere forhold,

bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige

forhold, herunder også landskabelige

og rumlige forhold omkring motorvejen.

VVM-undersøgelsen skal danne grundlag

for politikernes og borgernes vurdering af

projektets virkning på miljøet samt sikre at

opgraderingen bliver bedst mulig tilpasset

omgivelserne.

Sydmotorvejen på Lolland, eller Rødbyvejen,

som den oprindeligt hed, er projekteret og

anlagt i perioden 1942-51. C. Th. Sørensen

var landskabsarkitekt på opgaven.Ved

opgradering af motorvejen vil dele af den

eksisterende beplantning nødvendigvis

skulle ryddes. Det er i den forbindelse blevet

besluttet at C. Th. Sørensens plantninger

langs vejen bør registreres og vurderes.

RØDBY

RØDBYHAVN

5 km

MARIBO

nord

SAKSKØBING

E47, ’Rødbyvejen’


Registrerinsgskema

E47, Sakskøbing-Rødbyhavn

Rute E47 Sakskøbing – Rødby

Registrering 13.10.2010

Eksempel på registrering af en plantning

Lokalitet (stationering)

Art

Antal

Plantningsprincip

Stamme og grenfordeling

Sundhed (løv og årstilvækst)

Tilstand i dag i fht. projekt

Forslag til fremtidig drift

Helhedsindtryk

Øvrige bemærkninger

Fotonr.

Notat 13.10.2010

UW/LM/BV

68

Eg

-

2 rækker, spredt i rækkerne, på begge sider af vejen

som arten

hårdt beskåret mod vej, store grene beskåret, vanris er udviklet,

mange døde grene

- egene er ikke udtjente

- beskæring skal ske tidligere

- flot

- tydelig artskarakter

-enkelte selvsåede fuglekirsebær

- udsigt til kirke

7+8+9

Formålet med registreringen har været at

få et indblik i hvilke principper C. Th. har

haft for vejbeplantningen. Desuden har

registreringen af plantningerne været et

studie i hvilke plantninger der er vellykkede

og tilfører motorvejen karakter her

60-70 år efter plantning. Erfaringerne der

herigennem opnås anvendes i forbindelse

med planlægningen af den nye beplantning

langs motorvejen.

Thing & Wainø landskabsarkitekter har stået

for registreringen og vurderingen, der er

foretaget i oktober 2010.

Under besigtigelsen er plantningernes tilstand

og fremtoning noteret i registreringsskemaer

og med fotos. Nærværende rapport

er resultatet af dette arbejde.

Følgende rapportering er lavet med start

i Sakskøbing og slutter i Rødbyhavn. På

strækningen mellem Rødbyhavn og Skelstrup

findes et notat med beskrivelser af

hvad der er plantet på forskellige strækninger.

Mellem Skelstrup og Sakskøbing findes

der ingen notater, men flere plantninger

er etableret ud fra de principper C. Th.

Sørensen har anvendt. Det forudsættes, at

disse plantninger også er planlagt af C.Th.

Sørensen og de er registreret og analyseret,

som de øvriger plantninger på strækningen.

5


6

Generelle betragtninger

Landskabsarkitekten C.Th. Sørensen var en

af de første planlæggere i Danmark, der var

fortaler for at planlægning af veje ikke kun

handlede om tekniske løsninger, men at teknik

og æstetik skulle forenes.

For C.Th. Sørensen var fremhævelse af

landskabets eksisterende karakter vigtig og

nye plantninger skulle falde naturligt ind i

landskabet samtidig med at de tilførte det

samlede anlæg et markant og karakterfuldt

udtryk.

Trafikantoplevelsen var et centralt element

for C.Th. Sørensen, inspireret af tysk motorvejsplanlægning.

Med plantninger var det

målet at skabe veldefinerede scenarier for

bilisten. Plantningerne blev bevidst brugt

til at danne rum omkring vejen og understege

vejens rytmiske forløb samt til at styre

udsigter til det intensivt dyrkede landskab.

Plantningerne blev tilpasset bilistens fart,

således at rytmen med skiftevis åbne og

lukkede vejrum var let opfattelig og klar.

C.Th. Sørensens plantninger forholder sig

også til vejen set fra det omkringliggende

landskab. Ved Rødbymotorvejen fremstår

vejplantningerne som smålunde set fra

landskabet, hvilket er karakteristisk i det

Lollandske landskab. Plantningerne integrerer

på den måde motorvejen i landskabet.

Planteprincipper

Der er arbejdet med 2 principper for plantninger

langs motorvejen. Det ene princip

er langsgående plantninger, der følger

motorvejen. De langsgående plantninger

skærmer for landskabet langs motorvejen

og rammer vejen ind. Det andet princip er

tværgående plantninger på dæmninger ved

vejoverføringer. De tværgående plantninger

opleves som lunde fra motorvejen og

integrerer broen i landskabet. På flere af

de tværgående veje opleves plantningerne

meget kraftfulde og rumskabende.

Hver enkel plantning er udført som en

monokultur, og hvert nedslagspunkt har sin

træart, hvilket giver plantningerne et meget

karakterfyldt og markant udtryk. Anvendelse

af forskellige arter fra plantning til plantning

tilfører motorvejsstrækningen et varieret

oplevelsesforløb.

Desværre er monokulturerne mange steder

sløret af den store mængde selvsåede træer

og buske, der efterhånden har indfundet

sig i plantningerne. De steder, hvor der er

plantet skyggetræer som bøg eller ahorn

med tæt planteafstand, skygges opvæksten

af andre arter væk, hvilket sikrer en ren

plantning, der ikke sløres af selvsåede træer

og buske.


Langsgående plantning

Tværgående plantning

Pleje og tilstand

Der er generelt plantet med stor planteafstand

og træerne er ofte placeret uregelmæssigt

fordelt i rækker. Dette giver

træerne mulighed for at udvikle sig som

fuldkronede træer, men samtidig også gode

vækstforhold for selvsåede arter, hvilket ses

flere steder.

Plejeindsatsen langs motorvejsstrækningen

er i dag meget begrænset. 3 meter

græsrabat klippes 1 gang årligt i efteråret.

Desuden udføres der fritrumsbeskæring

3 meter i bredden og 4,2 meter i højden.

Fritrumsbeskæring udføres først, når det er

bydende nødvendigt. Der foretages således

ingen opbygningsbeskæring, som forberedelse

på opstamning af træerne. Knækkede

og døde grene fjernes, hvis de er til fare for

færdslen. For at sikre udsynet til skiltene

langs vejen fritholdes 250 meter rabat i

skiltets fulde bredde.

En del af træerne har med de 60 -70 år

nået deres maksimale alder. Nogle steder

forynger plantningen sig selv ved rodskud

eller selvsåning. Andre steder eksisterer

plantningerne ikke mere. Disse plantninger

er udeladt af rapporten.

7


8

Rødbyhavn

Sakskøbing

Rødbyvej

Vestre Landevej

Maribovej

MARIBO

Skelstrupvej

Østre Landevej

136/0

137/0

VÅBENSTED

136/800

5 km

Maribovej

SAKSKØBING

nord


Station 136/800, Ask

På strækningen er der plantet ask (Fraxinus

excelsior).Træerne står spredt på én række

langs begge sider af vejen. Enkelte træer er

toptørre men ellers er beplantningen sund.

Asketræerne danner en korridor omkring

vejen og giver en markant artskarakter.

9


10

Rødbyhavn

Sakskøbing

Rødbyvej

Vestre Landevej

Maribovej

MARIBO

Skelstrupvej

Østre Landevej

138/0

137/700

137/0

137/500

VÅBENSTED

5 km

Maribovej

SAKSKØBING

nord


Station 137/500, Hestekastanie

Der står hestekastanie på begge sider af vejen,

spredt på skråningerne. Træerne er ramt

af kastanieminermøl, men er ellers sunde.

Der er enkelte selvsåede arter i plantningen,

men hestekastanierne er dominerende

og danner en klar artskarakteristik plantning.

Station 137/700, Bævreasp

Bævreasp (Populus tremula) står spredt i et

stort, cirkelformet felt i et sideareal til motorvejen.

Træerne er sunde og der er ingen

selvsåede arter.

Beplantningen fremstår meget markant og

artsren fra motorvejen samt fra det åbne

land.

11


12

Rødbyhavn

Sakskøbing

Rødbyvej

Vestre Landevej

Maribovej

MARIBO

Skelstrupvej

140/0 139/0 138/0

Østre Landevej

139/0

139/600

VÅBENSTED

5 km

Maribovej

SAKSKØBING

SAKSKØBING

nord


Station 139/0, Hestekastanie

Der står hestekastanie (Aesculus hippocastanum)

i vejens ene side. Træerne står på

én række. Træerne er ramt af kastanieminermøl,

men er er ellers sunde. Der er ingen

selvsåede arter i plantningen.

Beplantningen af hestekastanie fremstår

som en monokultur med artskarakteristiske

træer, der understreger motorvejens forløb

på stedet.

Station 139/600, Robinie

På begge sider af vejen er der plantet robinietræer

(Robinia pseudoacacia). Træerne

står spredt på én række. Enkelte af træerne

er toptørre. Der er flere selvsåede arter, der

slører artsrenheden i beplantningen.

Robinietræerne fremstår artskarakteristiske,

men også noget fremmede i det Lollandske

landskab med deres åbne og krogede

vækstform.

13


14

Rødbyhavn

Sakskøbing

Rødbyvej

Vestre Landevej

Maribovej

MARIBO

141/0

Skelstrupvej

140/0

140/200

140/500

Østre Landevej

VÅBENSTED

5 km

Maribovej

SAKSKØBING

nord


Station 140/200, Ahorn

Som afgrænsning mellem motorvejen og en

bolignær dyrefold er der plantet et hegn af

ahorn (Acer pseudoplatanus). Træerne står

i to rækker med meget tæt planteafstand.

Træerne er veludviklede og sunde. Der er

ingen selvgroede arter i plantningen, hvilket

skyldes den tætte planteafstand samt det

faktum at ahorn er et skyggetræ.

Beplantningen er artskarakteristisk og står

som et markant element langs vejen. Oplevet

fra landskabet, skærmer plantningen

af for motorvejen, og danner ryg for den

tilstødende dyrefold og nærliggende bolig.

Station 140/500, Bøg

Bøgetræer (Fagus sylvatica) står med tæt

planteafstand på skråningerne omkring

vejoverføringen. Der er enkelte selvsåede

arter, men bøg er fremtrædende og der er

en tydelig artskarakter. Nye, små selvsåede

bøgeplanter spirer frem i bunden af

plantningen og vidner om at plantningen er

selvforyngende.

Bøgeplantningen danner et markant plantningselemet

set fra landskabet. Omkring

vejoverføringen danner beplantningen en

grøn tunnel. Plantningen er yderst vellykket.

15


16

Rødbyhavn

Sakskøbing

Rødbyvej

Vestre Landevej

Maribovej

142/0 141/0

MARIBO

Skelstrupvej

140/900

141/900

140/0

Østre Landevej

VÅBENSTED

5 km

Maribovej

SAKSKØBING

nord


Station 140/900, Bøg

Bøgetræer (Fagus sylvatica) står i en tæt

plantning spredt på skråningen langs vejen.

Træerne er sunde og kraftige. De er opstammede,

men der er et pænt forhold mellem

krone og stamme. Plantningen står som en

ren bøgeplantning, da den tætte planteafstand

og bøgetræernes kraftige skygge,

betyder at opvækst af selvsåede arter i

plantningen stort set ikke forekommer.

Bøgeplantningen står som et markant

element langs vejen. Plantningen har en

tydelig artskarakter og er vellykket.

Station 141/900 , Birk

Ved Bandholmbanens underføring er

der plantet birk (Betula verrucosa). Før

overføringen står træerne på én række, med

kig til landskabet. Efter overføringen står

træerne spredt i 2-3 rækker langs motorvejen.

Træerne er opstammet og flere har tørre

grenspidser. Der er mange selvsåede arter i

plantningen efter overføringen.

Birkene skaber med deres hvide stammer

en tydelig artskarakter langs vejen.

17


18

Rødbyhavn

Sakskøbing

RØDBY

145/0

146/0

HILLESTED

Holebyvej

Rødbyvej

HOLEBY

Vestre Landevej

Hillested Møllevej

Maribovej

144/0

144/0

MARIBO

145/900

5 km

nord


Station 144/0, Bævreasp

På skråningerne ved underføringen for jernbanen

til Nakskov er der plantet bævreasp

(Populus tremula). Der er mange selvgroede

arter, bl.a. mirabel og tjørn. Der er nogle

bævreasp i bevoksningen, men det er unge

træer og dermed ikke de oprindelige, men

højst sandsynligt rodskud af disse. Flere er

hårdt beskåret mod vejen.

Bevoksningen fremstår uden en tydelig

artskarakter.

Station 145/900, Lærk

Ved overføringen af Rødbyvej er der plantet

lærk (Larix leptolepis, Larix decidus og Larix

sibirica). Der er mange selvsåede arter i

bevoksningen bl.a. mirabel, hassel, tjørn

og hyld. Lærketræerne fremstår dog stadig

tydeligt med deres særegne artskarakter i

bevoksningen.

Langs motorvejen er der en monokultur

af birk. De to forskellige plantninger slører

hinandens udtryk.

19


20

Rødbyhavn

Sakskøbing

RØDBY

148/0

145/0

146/0

147/0

HILLESTED

Holebyvej

Rødbyvej

Binnitsevej

HOLEBY

Hillested Møllevej

Maribovej

145/900

147/050

MARIBO

5 km

nord


Station 145/900, Birk

På skråningerne langs motorvejen står birketræer

(Betula verrucosa) spredt på række.

Træerne er hårdt opstammet mod vejen og

enkelte har tørre grene. Der er et tjørnehegn

bag birketræerne mod det åbne land og der

er enkelte selvsåede træer.

Birketræerne danner et klart helhedsindtryk

omkring vejen, men den selvsående bevoksning

slører det flere steder.

Station 147/050, Rødeg

Ved overføringen af Hillested Møllevej er

der plantet rødeg (Quercus rubra) på vejdæmningerne.

Beplantningen danner rum

om overføringen og er et markant element

i landskabet. Beplantningen er meget blandet

med hassel, mirabel, birk og almindelig

eg. Rødeg findes også, men er ikke markant

i den blandede beplantning.

21


22

Rødbyhavn

Sakskøbing

RØDBY

149/0

148/0

147/0

Ringsebøllevej

HILLESTED

Holebyvej

Rødbyvej

Binnitsevej

HOLEBY

Hillested Møllevej

147/850

148/950

Maribovej

MARIBO

5 km

nord


Station 147/850, Hæg

Plantningen af hæg ved underføringen af

Binnitsevej kan ikke erkendes. I stedet er

der en tæt bevoksning af selvsående arter

bl.a. tjørn og primært mirabel.

Station 148/950, Birk

Ved underføringen for en roebane er der

plantet birk (Betula verrucosa) langs motorvejen.

Her ligger motorvejen ret højt over

det omgivende landskab.

Birketræerne lyser op med deres hvide

stammer og fremstår karakterfulde. De

selvsåede arter slører dog birketræernes

karakter og får bevoksningen til at virke

uhomogen.

23


24

Rødbyhavn

Sakskøbing

Færgevej

RØDBY

RØDBYHAVN

150/0

151/0

149/0

Ringsebøllevej

Lundegårdsvej

Rødbyvej

Holebyvej

149/900

150/900

HOLEBY

Maribovej

5 km

nord


Station 149/900, Hanesporetjørn

Langs motorvejen er plantet hanesporetjørn

(Crataegus crusgalli). Her ligger motorvejen

i en forholdsvis dyb udgravning. Tjørnene

står tæt på rækker. Forreste række er præget

af beskæring. Der findes flere selvsåede

arter, og der ses også mange syrener.

Syrener står i en tæt række foran hanesporetjørnene.

Helhedsindtrykket er et tæt og varieret

levende hegn på begge sider af vejen. Beplantningen

danner en lav korridor omkring

vejen.

Station 150/900, Syren

Mod en nærliggende have er der et tæt

levende hegn med bl.a. mirabel, fyr, hassel

og tjørn. Det beskrevne syrenhegn kan ikke

erkendes.

Den store, flotte ask, som C.Th. Sørensen

bevarede står der stadig.

25


26

Rødbyhavn

Sakskøbing

Færgevej

152/0

153/0

RØDBY

151/0

RØDBYHAVN

Ringsebøllevej

Lundegårdsvej

Rødbyvej

Holebyvej

151/700

HOLEBY

152/450

Maribovej

5 km

nord


Station 151/700, Fuglekirsebær

Overføringen af Holebyvej er tilplantet med

fuglekirsebær (Prunus avium). Træerne står

spredt på en smal dæmning. Der er meget

selvsået opvækst i plantningen, bl.a mange

tjørn. Fuglekirsebærene fremstår som

karaktertræ og danner helhedsindtrykket i

plantningen.

Station 152/450, Eg

Egetræerne (Quercus robur) er plantet

spredt i to rækker op mod overføringen af

vejen Sædinge By. Der er plantet både på

overføringen og på motorvejens skråninger.

Træerne er hårdt beskåret og der er enkelte

selvsåede fuglekirsebær i beplantningen.

Egetræerne fremstår artskarakteristiske

og træerne giver en flot helhedskarakter

omkring vejen og broen.

27


28

Rødbyhavn

Sakskøbing

Færgevej

154/0

155/0

153/0

152/0

RØDBY

RØDBYHAVN

Ringsebøllevej

Lundegårdsvej

154/350

Holebyvej

153/400

HOLEBY

Maribovej

5 km

nord


Station 153/400, Ahorn

Langs motorvejen ved underføringen for

Rødbybanen er der plantet ahorn (Acer

pseudoplatanus). Her ligger motorvejen højt

i forhold til det omgivende landskab. Træerne

står i spredte grupper. Enkelte er hårdt

beskåret . Der er meget selvsået opvækst i

beplantningen, hvorfor beplantningen lukker

af mod det åbne land.

Station 154/350, Ask

Der er plantet ask (Fraxinus excelsior) på

overføreningen af Ringsebøllevej. Asketræerne

står som en samlet beplantning. Enkelte

træer har døde grene og er toptørre.

Der er enkelte selvsåede arter, men asketræerne

præger beplantningen.

Set fra landskabet fremstår beplantningen

med en tydelig artskarakter og rumlighed.

29


30

Rødbyhavn

Sakskøbing

157/0

158/0

Færgevej

156/0

155/0

RØDBY

RØDBYHAVN

157/200

Ringsebøllevej

155/350

Lundegårdsvej

Holebyvej

HOLEBY

5 km

nord


Station 155/350, Hængepil

Hængepilene (Salix alba vittellina) er

plantet i grupper på dæmningssiderne af

overføringen af Lundegårdsvej. Piletræerne

er sunde, dog lidt skæve i væksten pga.

vindforholdene.

Der er flere selvsåede arter, men hængepilene

er dominerende og træder tydelig frem

i plantningen med deres lette vækst.

Plantningen fremstår vellykket. Piletræernes

karakteristiske lette løv og vækst tilfører

stedet sin egen karakter.

Station 157/200, Skarlagentjørn

Langs vejens østside er der plantet en

række skarlagentjørn (Crataegus coccinea).

Der er flere selvsåede arter i plantningen,

men skarlagentjørnene træder tydelig frem

som et levende hegn langs motorvejen.

Tjørnene er hårdt beskåret mod vejen samt

vindblæste.

Beplantningen fremtræder slidt og udtjent.

Trærækken lukker af for kig til det åbne

land.

31


32

Rødbyhavn

Sakskøbing

159/0

158/0

Færgevej

RØDBY

158/500

159/500

RØDBYHAVN

Ringsebøllevej

Lundegårdsvej

Holebyvej

HOLEBY

158/500

5 km

nord


Station 158/500, Hvidpil

På en strækning langs begge sider af motorvejen

er der plantet hvidpil (Salix alba).

Her løfter vejen sig noget over markerne

og fører over en roebane. Plantningen

er præget af selvsået tjørn, dog er der er

enkelte hvidpil tilbage. Hvidpilene har en

god tilvækst. De har været skåret ned og

fremstår unge.

Hvidpilene står karakteristiske med deres

lette løv og åbne grenstruktur, men helhedsindtrykket

for vejbeplantningen er en

varieret, upræcis bevoksning.

Station 159/500, Gråpopler

På vejdæmningen, Færgevej ved Rødbyhavn

er der plantet gråpopler (Populus

canescens). Den oprindelige plantning af

gråpopler er udlevet og ryddet. Rodskud fra

de oprindelige træer betyder, at der i dag

stadig er enkelte unge gråpopler i plantningen.

Der er meget selvsået opvækst og

poppelplantningen er ikke tydelig.

Vejforløbet præges af erhversarealer og

den varierede bevoksning. Der er ikke en

sammenhængende karakter omkring vejen.

Vejrummet opleves fragmenteret.

33


Konklussion

Planteprincipper

Plantninger langs E47 er karakteristiske og

skiller sig ud som noget særligt. De to planteprincipper

er tydelige og valget af monokulturer

fremhæver de enkelte plantningers

karakter. Principperne med langsgående og

tværgående plantninger fungerer godt og

skaber en særlig oplevelse for bilisterne.

34

Egnede arter

Nogle plantninger fremstår i dag med større

visuel og æstetisk styrke end andre. Årsagerne

hertil er flere.

Skala- og vækstmæssigt er der arter, der er

bedre egnede end andre. Skalamæssigt er

større træer bedre end mindre træer og buske.

Større træer understreger planteprincippet

med langs- og tværgående plantningter

og indgår i et hamonisk samspil med

vejanlægget. Høje træer tåler ligeledes en

høj opstamning, der er nødvendig i forhold

til gældende trafikregler.

Nogle træarter skiller sig ud ved at have en

speciel vækstkarakter, som giver vejrummet

en særlig karakter. Arternes forskellige

vækstkarakter gør også arterne egnet til

forskellige planteprincipper. Nogle arter

egner sig til plantning i grupper, mens andre

egner sig til plantning på én række.

De forskellige arter der er anvendt på strækningen

ældes forskelligt. Nogle er udtjente

og allerede fjernet, andre synger på sidste

vers og endnu andre er livskraftige og

sunde og har mange år endnu.

Nogle arter kræver mere pleje for at

plantningerne udvikler sig tilfredsstillende.

Lystræer, fx. eg, kræver mere pleje end skyggetræer,

fx bøg. Skyggetræer tillader ikke

utilsigtet selvsåede vækster at etablere sig i

plantningerne.

Efterfølgende belyses hvilke arter, der bør

genplantes, efter en opgradering af motorvejen.

Der gøres opmærksom på, at der ved et nyt

planteprojekt tages hensyn til motorvejens

øvrige plantninger samt landskabet omkring

vejen. Der henvises til landskabsanalysen,

som er foretaget sideløbende med udarbejdelse

af denne rapport.

Fælles for de udvalgte arter er, at de er kraftigvoksende,

høje træer (20-30 meter under

optimale forhold).


Eg, Quercus robur

Er uregelsemæssig, rundkronet med åben kroneopbygning. Kronen

bliver bred med bugtede, udbredte krongrene, men tåler hård beskæring.

Eg er et lystræ og tillader selvsåede arter at etablere sig.

Eg kræver jævnlig nedklipning af undervækster. Plantning af

egetræer i en varieret rytme passer til egens krogede, varierede

vækstform, og afstand mellem træerne tillader de enkelte planter at

udviklede sig som fuldkronede træer.

Bøg, Fagus sylvatica

Er et bredtkronet træ med gennemgående stamme. Det er et skyggetræ,

hvorfor selvsået undervækst ikke findes. Bøg egner sig til tætte

plantninger, hvormed de fremstår som små bøgeskove.

Birk, Betula verrucosa syn. pendula

Har slank krone med mere eller mindre hængene grene. Barken er

hvid til grå i forskellige nuancer. Birken er et lystræ og kræver en del

pleje for at undgå selvsået opvækst. Plantning i grupper eller flere

rækker vil fremhæve birkens karakteristiske hvide stammer

Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus

Er et bredkronet træ med oprette hovedgrene. Plantet i tætte rækker,

fremstår ahornplantningen med et rent og kraftigt artsudtryk og som

smålunde. Ær egner sig også til plantning på række. De gennemgående

stammer og oprette hovedgrene passer til et mere præcist

planteprincip. Plejen ved ær er lille, da det er et skyggetræ.

35


36

Robine, Robinia pseudoacacia

Har åben krone og krogede, snoede grene. Stammebarken er dybt

furet og arten fremstår eksotisk og giver vejen en særlig karakter. Er

ikke særlig egnet til plantning i rækker på grund af den uensartede

vækst, men er flot i grupper, hvor den særlige karakter fremhæves, og

det enkelte træ skærmes mod kraftig vindpåvirkning.

Ask, Fraxinus excelsior

Kronen er bred pyramidal og let åben. Den oprette stamme gør den

velegnet til plantning på række. Det er et lystræ, så jævnlig pleje er

nødvendig. Ask anbefales ikke, så længe arten er plaget af asketoptørrehed,

som især rammer unge asketræer.

Pil, Salix alba vitellina

Er et kraftigtvoksende træ med en let, åben krone. Løvet er lyse grønt

og fremstår friskt. Pilene har med deres lette, svajende fremtoning en

tydelig og særlig artskarakter. Pilenes karakter fremhæves ved etablering

som større plantninger. Plantes træerne med stor planteafstand

udvikler træerne sig som fuldkronede, hvilket også fremhæver deres

artskarakter.

Hestekastanie, Aesculus hippocastanum

Har bred, kublet krone og kraftige oprette grene. Er særlig karakteristisk

i maj, hvor den blomstrer med hvide blomster i store toppe.

Har en tydelig artkarakter. Det er skyggetræer og skygger uønskede

arter væk. Hestekastanie anbefales ikke, sålænge arten er plaget af

minermøl.


Bilag 1

Landskabsanalyse - Uddrag

37


Bilag 1

Landskabsanalyse - Uddrag

I VVM-undersøgelsen, der udføres for E47

mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, indgår

en landskabsanalyse. Da der blot er tale om

en opgradering af et eksisterende motorvejsforløb,

er landskabsanalysen lavet med

fokus på vejens rumligforhold, som på dette

motorvejsforløb overvejende er plantninger

etableret af C.Th. Sørensen.

Efterfølgende tekst og kort er et uddrag af

landskabsanalysen.

38


nord

Landskab og landskabselementer

Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab,

dannet i sidste istids slutfase.

Morænefladen er særlig stor på Lollands

sydvestlige del, hvor motorvejen forløber.

Ved Sakskøbing passerer motorvejen en

smeltevandsdal. Smeltevandsdalen findes

i dag som et større søområde nordvest og

sydvest for Maribo.

Det flade terræn fremhæves af flere elementer

i landskabet. Flere steder forløber

højspændingsledninger eller andre ledninger

langs vejen og enkelte steder krydser

de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der

fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt

det flade landskab. Der er mange vindmøller

langs motorvejen. De står i store grupper

og der er flere steder kig til vindmøllegrupperne.

Af kulturhistoriske elemeneter er der kirker i

landsbyerne, som motorvejen passerer mere

eller mindre tæt op ad. Kirkerne er karakteristiske

med røde farver og ses tydeligt. Fra

motorvejen er der flere steder flotte kig til

de røde kirker.

Kun enkelte steder passerer motorvejen

større skovplantninger, mest markant er

Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers

opleves landskabet som åbent med mindre

plantninger. Plantninger er ofte plantninger

ved gårde eller andre bebyggelser. Set fra

motorvejen fremstår plantningerne som små

lunde.

39


40

Motorvejen

Motorvejen forløber overvejende i det

flade lollandske dyrkningslandskab med

lange udsyn over markerne kun begrænset,

hvor gårde og mindre landsbyer ligger

tæt på motorvejen. Motorvejen hæver

sig i landskabet flere steder, hvor vejen

føres over tværgående veje og jernbaner.

Enkelte steder passerer motorvejen større

byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker

byerne af for kig til landskabet med varieret

beplantning og støjskærme. Enkelte steder

passerer motorvejen landskaber, der skiller

sig ud i forhold til de dyrkede marker. Det

gælder lavbundsområder og søer. Beplantninger

langs vejen skjuler imidlertid flere

steder disse områder.

Motorvejsbeplantningerne giver trafikanten

en vekslen mellem udsigter til landskabet

og lukkede grønne korridorer. Flere

steder er bevoksningen langs de overførte,

tværgående veje uplejet og forsømt. Den

fremstår derfor ikke markant, som det

oprindeligt var tænkt. Rydning af selvsået

opvækst og udtjente planter, samt indplantning

af nye planter, vil kunne genskabe

bevoksningens markante fremtoning.

Langsgående plantninger skærmer flere

steder for værdifulde udsigter til landskabet.

Konklusion

Det lollandske landskab er karakteristisk

med dets flade terræn, røde kirker, grupper

af vindmøller og mange lundplantninger.

C.Th. Sørensens plantninger integrerer motorvejen

i landskabet på en naturlig måde

og planteprincippet med monokulturer

fremstår som et stærkt og særligt element

langs mototvejen. Flere steder slører nyere

levende hegn med forskellige arter imidlertid

de præcise plantninger af monokulturer.

Selvgroet opvækst i plantningerne af

monokulturer slører også udtrykket.


Målsætninger

Ved udbygning af motorvej, E47 vil mange af eksisterende vejplantninger skulle ryddes. Til etablering af nye vejplantninger

opsættes følgende målsætninger:

• Principperne med langs- og tværgående plantninger bør bevares.

• Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves.

• Kig til særlige elementer og naturtuper i landskabet bør bevares eller etableres.

De tre målsætninger kan opfyldes gennem forskellige tiltag:

• Der bør vælges arter, der egner sig til plantning i monokulturer.

• Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der plantes efter C.Th. Sørensens principper.

• Der kan med fordel ryddes flere af de eksisterende vejbeplantninger for at skabe en tydeligere

rytme af åbne og lukkede passager.

• Der kan med fordel ryddes/udtyndes i vejplantningerne, hvor de skærmer for særlige naturtyper.

• Der bør forsat sikres kig til markante elementer i landskabet.

• Støjskærme bør etableres som et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed om

kring vejens arkitektur.

41

More magazines by this user
Similar magazines