Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme - Alzheimerforeningen

alzheimer.dk

Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme - Alzheimerforeningen

nr. 3 · 19. årgang · september 2009

Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme

Tema:

demens og kommunerne

hvad er udfordringerne?

guld værd med aflastning

Urolig adfærd


Udgives af

Alzheimerforeningen

Sankt Lukas Vej 7 A

2900 Hellerup

Tlf. 39 40 04 88

Fax 39 61 66 69

post@alzheimer.dk

www.alzheimer.dk

Alzheimerforeningens formål er at virke

for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og

andre demenssygdomme, samt forbedring

af vilkårene for demente og pårørende.

Du kan støtte foreningen på

giro (01) 876-6738 og bank (4190)

876-6738, eller ved at blive medlem af

foreningen.

Læs mere på www.alzheimer.dk.

Alzheimerforeningen er under

protektion af hendes Kongelige Højhed

Prinsesse Benedikte.

Ansvarshavende redaktør

Nis Peter Nissen

Redaktion

Nis Peter Nissen, Bente Sloth og

Rikke Ravn – Alzheimerforeningen

Design og produktion

www.ipsen-partners.com

Forsidefoto:

www.istockphoto.com

Oplag

5.500

ISSN 1604-1968

Magasinet Demens udkommer 4 gange

årligt. Næste gang: December 2009.

Deadline for materiale 2. november 2009.

indhOld

Leder 3

Kvalitetsprojekt om den kommunale demensindsats 4

Fokus på kommunernes demensindsats 6

Drømmen der brast 8

Urolig adfærd hos demente 10

Ændret adfærd – en stor udfordring for omgivelserne 11

En vigtig bog 12

Kort nyt 13

Demenslinien – spørgsmål og svar 14

Guld værd at få aflastning 16

Det nytter 18

Hvad har du krav på, og hvad er dine muligheder? 18

Aktivitetskalender 19

Alzheimerforeningens repræsentantskab 23

Bestseller-roman om Alzheimers sygdom 24

Ved flyTning

Husk at oplyse adresseændring

Kontakt sekretariatet på 39 40 04 88

eller post@alzheimer dk

Alzheimerforeningen

Sankt Lukas Vej 7 A, 2900 Hellerup


KOmmUnernes

UdfOrdringer

Sommerens nyhed på demensområdet

vakte berettiget en del opsigt. 100.000

demente i Danmark om blot ti år! Og

færre hænder til at tage sig af dem!

Det bliver i sandhed en udfordring.

Allerede nu og her er de vilkår, der

bydes vore aller svageste medborgere

– demente, der er helt og fuldt afhængig

af, at andre drager omsorg for dem

– langt fra optimal alle steder.

Mange steder er omsorgen i top og

indrettet efter den dementes behov.

Det hører vi måske ikke altid nok om,

men vi har tidligere her i Magasinet

Demens omtalt velfungerende steder.

Sådanne steder er både i kraft af de

fysiske omgivelser og personalets

uddannelse i stand til at tage sig af

demente, der ellers har vist sig vanskelige

at passe andre steder.

Andre steder i landet mangler der

øjensynlig tilbud, hvad den triste

historie om Lars, som Ana beretter

om, tyder på. Kommunen har ikke

et sted med det fornødne personale,

der er uddannet, så de kan tage vare

på Lars. Og så, efter flere ture frem og

tilbage mellem sygehus og plejehjem,

ender det med, at man ifører Lars

en ”spændetrøje ”af medicin, så han

bliver så træt, at han ikke længere kan

volde vanskeligheder.

Det er ikke en værdig behandling i

dagens Danmark.

Måske er de enkelte kommuner for

små til at have egne specialinstitutioner,

men så må man købe sig til

ekspertisen i en anden.

Denne problematik blev drøftet

på repræsentantskabsmødet i maj,

hvor vi også drøftede aflastning og

afløsning af de pårørende, der passer

demente i eget hjem. Mange kommuner

tilbyder aflastning på dagcenter

eller daghjem, eller døgnaflastning i

perioder, og det er fint.

Hvis altså den demente vil medvirke!

Hvis ikke – hvad så?

LEDER

Anne Arndal, landsformand

Ja så skulle afløsning i hjemmet være

en mulighed. Det er imidlertid meget

vanskeligt at få en bevilling til det.

Hvis det skal lykkes, skal man kunne

argumentere særdeles godt og vedholdende

for sin sag.

Det er en meget kortsigtet politik fra

kommunernes side. At de pårørende

bliver nedslidte og til sidst må ”nedlægge

arbejdet”, så der skal skaffes en

permanent plads på plejeinstitution,

er væsentligt dyrere i det lange løb.

Der skal snart være valg i kommunerne.

Alzheimerforeningen forbereder

at stille spørgsmål til de folkevalgte.

Vil de leve op til deres forpligtelse til

også at tage vare på demente borgere?

Anne Arndal

Landsformand, Alzheimerforeningen

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

3


4

»

KVAliTeTsprOjeKT

Om den KOmmUnAle

demensindsATs

Kommunerne prioriterer indsatsen på demensområdet højt. Men der

er stadig mange store udfordringer – ikke mindst i forhold til demente

med særlig udadreagerende adfærd.

Af Tina H. Jørgensen, chefkonsulent i

Kommunernes Landsforening

Kommunernes Landsforening (KL)

og 94 af landets kommuner søsatte i

2008 et fælleskommunalt kvalitetsprojekt.

Målet med projektet har været at

forbedre og dokumentere kvaliteten i

den kommunale velfærdsservice. Dette

er sket via 18 delprojekter.

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

Ét af KL’s 18 delprojekter handler om

kommunernes indsats på demensområdet.

Formålene med projektet har

dels været at beskrive den udvikling,

der er sket på demensområdet, dels

at give et bud på de kommende års

udfordringer på demensområdet.

Delprojektet skulle endvidere afdække

om erfaringer med at specialisere

en social- og sundhedsfaglig indsats

kunne anvendes på andre områder.

Projektet er gennemført i et samarbejde

mellem KL og 13 kommuner.

Demensområdet

prioriteres højt

Projektet er nu afsluttet med tre

konkrete produkter, som afspejler

projektets tre primære formål:

• Et statusnotat om, hvordan

demensområdet har udviklet sig

• Et notat om de kommende års

udfordringer på demensområdet

• Et inspirationsnotat om, hvordan

erfaringerne fra demensområdet

kan anvendes på andre områder.

Statusnotatet indeholder dels en

kvalitativ beskrivelse af udviklingen

og dels en kvantitativ kortlægning af

kommunernes forskellige tilbud og

indsatser på demensområdet.

Hovedkonklusionen i statusnotatet

er, at der er tale om et område, som

prioriteres højt af alle aktører.

Store udfordringer

i fremtiden

Udfordringsnotatet viser, at de

væsentligste kommunale udfordringer

er forventningen om betydeligt


flere borgere med demenssygdomme. Kommunerne oplever

endvidere, at gruppen af demente borgere med særlig

udadreagerende adfærd er i hastig vækst. Og kommunerne

er i langt højere grad end tidligere aktive aktører i indsatsen

overfor denne særlige gruppe af demente.

Demente borgeres særlige behov og særlige problemstillinger

udfordrer de nuværende strukturer og organiseringen

på demensområdet. Det må ligeledes konstateres, at der er

behov for at udvikle nye faglige kompetencer og nye samarbejdsrelationer

med eksterne specialister.

Støtte og opbakning til pårørende

De kommunale specialister peger endvidere på behovet for

fortsat at fokusere på at skabe gode rammer for samarbejde

med pårørende til borgere med demens. Projektkommunerne

vurderer således, at der er behov for fortsat at sikre

udvikling i tilbud til pårørende.

Indsatsen skal målrettes nødvendig støtte og opbakning

til den raske pårørende for at forebygge nedslidning. De

kommunale demenskonsulenter vil meget gerne møde den

demente borger og familien så tidligt som muligt i forløbet.

Erfaringerne viser, at der er store forskelle fra familie

til familie, på hvilke behov der er for hjælp og støtte. Jo

tidligere der etableres en god kontakt mellem demenskonsulenten

og familien, desto større chancer er der for at

tilrettelægge et godt og trygt forløb.

Mere uddannelse i demens

I forhold til de eksterne aktører fokuseres der i notatet

særligt på et stort behov for mere undervisning i demens

på grunduddannelserne af pleje- og

omsorgspersonalet. Det er også vigtigt

med tidligere og bedre opsporing

og diagnosticering af demenssygdomme.

Endeligt efterlyser

kommunerne mere praksisnære

regler for magtanvendelse.

Konklusionen i udfordringsnotatet

er, at der også i de kommende år er

stort behov for at prioritere indsatsen

på demensområdet højt både

i kommunerne og i det regionale

sundhedsvæsen. De kommende

års indsats skal både sikre fortsat

udvikling af de etablerede tilbud

og udvikle nye målrettede tilbud,

der matcher nye og kommende

udfordringer.

Inspiration til hele social- og sundhedsområdet

Afdækningen viser også, at demensområdet på mange felter

er et foregangsområde på det kommunale social- og sundhedsområde.

Der er udviklet en specialiseret indsats med

fokus på både at have faglige specialister, dygtige generalister,

målrettede tilbud, fællesskab på tværs af kommuner, velfungerende

samarbejde på tværs af regioner og kommuner og

frem for alt fokus på koordinerede og sammenhængende forløb

for borgere med komplekse behandlings- og plejebehov.

De mange positive erfaringer med at udvikle dette specialiserede

område er yderligere beskrevet i inspirationsnotatet

om erfaringer med organisering af specialiserede indsatser.

Konklusionen i dette notat er, at en række andre social- og

sundhedsfaglige områder kan profitere af erfaringerne fra

demensområdet.

De tre notater om kommunernes indsats

på demensområdet samt andet relevant

baggrundsmateriale fra projektet kan

findes på KL’s hjemmeside via adressen

www kl dk/demens

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

5


6

»

fOKUs på

KOmmUnernes

demensindsATs

Af Nis Peter Nissen

Støtte og hjælp til demente

og pårørende skal være mere

fleksibelt og i langt højere

grad knyttes til personen i

stedet for slavisk at følge de

kommunale ”tilbudskasser”.

Det var et af budskaberne

fra Alzheimerforeningens

repræsentantskab 2009, hvor

den kommunale indsats på

demensområdet var i fokus.

Repræsentantskabets medlemmer

havde fået til opgave at komme med

bud på, hvad Alzheimerforeningen i

forbindelse med kommunalvalget til

november skal mene om den kommunale

demensindsats.

Især to områder blev genstand for debat

på repræsentantskabets workshop:

• Tilbud om afløsning og aflastning

til demente og pårørende

• Tilbud til demente med særlig urolig

og voldsom adfærd

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

Debatten førte bl.a. til en række forslag

til hvad, der kan gøres indenfor

de to områder.

Særlig urolig adfærd

Repræsentantskabet pegede på,

at demente med særlig urolig og

voldsom adfærd ofte bliver kastebold

mellem de kommunale plejetilbud og

de regionale behandlingstilbud inden

for psykiatrien.

Kommunerne mangler kapacitet og

kompetencer og har sjældent specialiserede

tilbud til at håndtere voldsom

urolig adfærd. Regionernes behandlingstilbud

mangler til gengæld ressourcer

og indsigt i hverdagsproblemerne

i de kommunale plejetilbud.

Resultatet er desværre, at demente

med særlig urolig adfærd, deres pårørende

og plejepersonalet ikke får den

hjælp, de har brug for.

Deltagerne på repræsentantskabet

havde følgende forslag om tilbud til

demente med særlig urolig adfærd:

• Tværfaglige akutteams

Regioner og kommuner skal i fællesskab

oprette tværfaglige akutteams,

som kan rykke ud og hjælpe personale

og pårørende på plejeinstitutioner

og i hjemmet, hvis problemerne har

vokset sig store og situationen er ved

at gå i hårdknude.

De tværfaglige akutteams bør være en

del af sundhedsaftalerne mellem de

enkelte kommuner og de respektive

regioner.

• Mere hjælp til pårørende

De pårørende skal hjælpes bedre til

at klare samlivet med demente med

særlig urolig og voldsom adfærd. Der

skal mere viden, mere rådgivning og

frem for alt helt konkret og praktisk

hjælp til, så vi undgår, at problemerne

vokser sig så store, at de pårørende

opgiver eller selv “går ned med flaget”.

• Bedre uddannelse af personale

Der er brug for langt bedre uddannelse

af personalet i kommunerne. Det

er ikke nok med et to-dages kursus i

socialpædagogiske metoder. Uddan


nelse og kompetenceudvikling hos

personalet skal ske løbende og knyttes

til den konkrete praksis.

Afløsning og aflastning

Repræsentantskabets medlemmer var

glade for lovgivningen om afløsning og

aflastning. For dér står det sort på hvidt

at ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

afløsning eller aflastning til ægtefælle,

forældre eller andre nære pårørende,

der passer en person med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne.”

Deltagerne på repræsentantskabet

havde følgende forslag til bedre tilbud

om aflastning og afløsning til demente

og pårørende:

• Følg lovgivningen

Problemerne opstår, når lovens

bestemmelser skal omsættes til den

kommunale virkelighed. Selvom stort

set alle kommuner tilbyder aflastning,

er det ifølge Kommunernes Landsforenings

egne tal kun godt halvdelen af

landets kommuner, der tilbyder døgnaflastningspladser

målrettet borgere

med demens. Og mere end hver fjerde

kommune har slet ikke tilbud om

afløsning i eget hjem.

Repræsentantskabets medlemmer

opfordrer derfor kommunerne til at

overholde Servicelovens bestemmelser

om aflastning og afløsning i eget hjem.

• Større fleksibilitet

Men selv i kommuner, der har aflastningstilbud

målrettet borgere med

demens, opleves der desværre også

problemer – fx med manglende fleksibilitet

og alt for lang planlægning. Der er

eksempler på, at der skal søges om aflastningsplads

op til et halvt år i forvejen.

Repræsentantskabets medlemmer

ønsker derfor større fleksibilitet, så

demente og pårørende tilbydes en

”skræddersyet” kombination af forskellige

løsninger.

Kommunal- og

regionrådsvalg

afholdes tirsdag den

17 november 2009

Alzheimerforeningen vil

i den forbindelse sætte

fokus på:

• Tilbud til demente

med særlig urolig

adfærd

• Aflastning og

afløsning til demente

og pårørende

• Rettidig udredning

og behandling af

demenssygdomme

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

7


8

»

drømmen

der brAsT

”Det var så forfærdeligt at se Lars blive kastebold mellem

plejehjemmet, hospitalet og kommunen.”

Af Nis Peter Nissen

Lars fik opfyldt den ene af sine livsdrømme.

Vi har fået to dejlige børn.

Den anden drøm, at flytte til Brasilien,

når han blev pensioneret, bliver

ikke til noget, fortæller Ana med sorg

i stemmen. Lars har fået Alzheimers

Sygdom og bor i dag på plejehjem.

Men Ana fortæller med glæde og

stolthed om dengang, hun første gang

mødte Lars. Det var i Brasilien. Han

var maskinmester på et skib, der

sejlede mellem Brasilien og Amerika.

Hun var ansat i et shippingfirma. De

blev forelskede, og Lars inviterede

hende med på en tur til Amerika.

Den sejltur kom der meget ud af. Ana

og Lars blev gift i 1986. De flyttede til

Danmark og fik børn. Lars gik i land

og fik job som skibsinspektør, mens

han ved siden af drev et mindre landbrug

med tilhørende maskinstation.

Troede det var stress

Det var travle år, husker Ana. Der var

meget at se til – gården, maskinerne,

jobbet, børnene – og til tider var presset

som selvstændig stort. Måske for

stort, tænkte Ana dengang.

I 1995 kom Anas far på besøg fra

Brasilien. Han syntes, at der var noget

galt. Det var ikke den samme Lars,

han havde mødt i Brasilien. Men

Ana troede, at det var stress. Det var

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

derfor først flere år senere, at det gik

op for Ana, hvor galt det egentlig stod

til med Lars. I 2000 mistede Lars sit

job, og bunden røg ud af økonomien.

Gården og maskinerne blev solgt, og

familien måtte flytte.

Vi har også grinet

Men det var ikke stress. I 2004 fik

Lars stillet diagnosen Alzheimers

Sygdom.

Lars græd, da han fortalte vores datter,

at han havde en alvorlig sygdom, husker

Ana – Det var hårdt, men han tog det

ellers pænt. Vi grinede jo også en hel del

af alle de skøre ting, han gjorde.

Indtil 2008 boede Lars hjemme. Men

i takt med at sygdommen tog fat, og

Lars fik det værre, kunne Ana ikke

Ana med Lars yndlingshund Fifi, som

trøstede ham, når Ana var på arbejde.

længere passe ham hjemme. Lars flyttede

til et kommunalt aflastningstilbud,

hvor det gik godt. Han var glad.

Ikke nogen drøm

Lars boede i alt tre måneder i aflastningsboligen,

inden han fik en permanent

bolig på det samme plejehjem.

Men det blev desværre ikke nogen

drøm – hverken for Lars eller for Ana.

Sygdommen har ramt Lars hårdt bl.a.

på ordene. Han bliver let frustreret,

vred og reagerer til tider voldsomt,

hvis der er noget, han ikke forstår,

eller går ham imod.

Personalet på plejehjemmet forstår til

gengæld ikke at magte Lars, når han

bliver vred. De har ikke tiden eller

ressourcerne til at gøre ham tryg. I

stedet bliver de selv bange og utrygge.

Falliterklæring

To dage før Lars skulle flytte til

den nye plejebolig blev han vred og

voldsom og kom op at toppes med en

anden beboer. Personalet kontaktede

lægen, og Lars fik ordineret beroligende

medicin. Men det var ingen

løsning. Da Lars skulle flytte ind i sin

nye bolig, blev han igen voldsom, og

personalet tilkaldte politiet.

Det var et chok for Ana, og hun blev

meget ked af det.


De skulle ikke have ringet til politiet,

siger Ana oprørt – Det er en falliterklæring,

når det eneste svar de har

på Lars’ voldsomme adfærd, er at

tilkalde politiet. – De kunne jo have

ringet til mig. Jeg er ikke bange for

min mand, og Lars er tryg ved mig,

forklarer Ana.

Næste dag hjalp Ana Lars med at

flytte til den nye bolig. Det gik fint.

Lars blev hverken vred eller voldsom.

Ikke sidste gang

Men desværre var det ikke sidste

gang, personalet ringede til politiet.

Lars fik det stadig værre, og efter en

personalerokade i april 2009, hvor en

plejer, Lars var tryg ved, blev flyttet,

blev Lars igen meget vred. Han var

voldsom og truede personalet. Personalet

ville tilkalde politiet, men Ana

overtalte dem til i stedet at kontakte

lægevagten.

To dage senere ringede plejehjemmets

ledelse til Ana og fortalte, at

Lars var blevet indlagt på psykiatrisk

skadestue, fordi han igen havde været

voldsom. Sammen med souschefen

kørte Ana derfor til skadestuen. Men

lægerne ville ikke indlægge Lars, fordi

der ikke var plads på gerontopsykiatrisk

afdeling. De forslog i stedet, at

plejehjemmet afsatte flere personaleressourcer

til at passe Lars.

Lars og Ana mødte hinanden

i 1985 i Brasilien

Ana tilbød selv at passe

Lars på plejehjemmet

og aftalen blev, at Ana

næste dag skulle ringe og

snakke med Lars. Men da

hun som aftalt ringede,

fik hun at vide, at Lars

havde været voldsom,

og at personalet havde

tilkaldt politiet. Lars var

igen – nu med hjælp fra politiet – blevet

kørt til psykiatrisk skadestue.

Totalt ødelagt

Jeg var helt ødelagt, forklarer Ana

Det havde været en meget voldsom

oplevelse at se Lars på psykiatrisk

hospitals lukkede afdeling omgivet af

meget syge mennesker. Jeg havde simpelthen

ikke mere overskud at give af.

Jeg følte mig totalt magtesløs.

Men det skulle blive værre endnu.

Ana blev ringet op af lægen fra den

psykiatriske skadestue. Lægen troede,

han havde ringet til plejehjemmet

og skældte ud, fordi Lars var blevet

indlagt ved hjælp af politiet.

Lars var indlagt på den lukkede

afdeling i 23 dage. Psykiatrisk hospital

indkaldte plejehjemmets ledelse, en

repræsentant fra kommunen, Ana

og en bisidder til et møde. På mødet,

§ Familie- og arveret

§ Testamenter og ægtepagter

§ Generationsskifte

§ Pension og Forsikring

§ Erstatning

§ Køb og salg af fast ejendom

hvor også Lars var til stede, forklarede

lægerne, at de anså Lars for at

være færdigbehandlet og derfor ville

udskrive ham. Plejehjemmets ledelse

meddelte til gengæld, at de ikke havde

ressourcer til at have Lars på plejehjemmet.

Kommunen kunne heller

ikke gøre noget. De havde ikke andre

tilbud, der matchede Lars behov.

Det var så forfærdeligt at se Lars

blive kastebold mellem plejehjemmet,

hospitalet og kommunen, fortæller

Ana og må holde en lille pause, inden

hun kan fortsætte – Jeg håber aldrig,

at det sker for nogen andre.

Ingen respons

Lars blev et par dage på hospitalet,

mens kommunen undersøgte, om de

kunne finde en anden løsning. Det

kunne de ikke. Lars bor derfor stadig

på det samme plejehjem og får nu

mere medicin.

Lars er ikke mere Lars. Der er ingen

respons. Han sidder bare med tomt

blik og kigger ned. Han kan ikke en

gang løfte sit hoved selv, siger Ana og

bliver helt stille.

Redaktionens kommentar:

Magasinet Demens har valgt at fortælle

historien om Lars og Ana, sådan

som Ana Eriksen oplever den. Hverken

kommunen, hospitalet, politiet eller

plejehjemmet er blevet kontaktet eller

interviewet.

Kronprinsessegade 26

1306 København K

Tlf 333 80 300

Fax 333 80 315

mail@brammer-advokater.dk

www.brammer-advokater.dk

Advokat Torben Svensson fra kontoret er fast advokat for Alzheimerforeningen

Kontakt os for en uforpligtende samtale

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

9


10

»

Af Rolf Bang Olsen, overlæge,

shf-region Syddanmark

Demens henviser til en gruppe af

sygdomme, hvis hovedudtryksform er

svækkelse af intellektuelle funktioner.

Ved intellektuelle funktioner forstås

evne til at opfatte, forstå og handle

formålstjenligt.

I mange tilfælde kompliceres forløbet

af ledsagende adfærdsforstyrrelser

og psykiatriske symptomer. Forskere

betegner tilstanden BPSD. Det er

en forkortelse for ”Behavioral and

Psychological Symptoms in Dementia”,

på dansk ”adfærdsforstyrrelser og

psykiatriske symptomer ved demens”.

For pårørende og personale på plejecentre

er det ofte disse symptomer,

der skaber de største belastninger.

BPSD har flere udtryksformer afhængig

af årsag. Hvilke symptomer der

opstår, vil blandt andet være afhængig

af, hvilken del af hjernen, der svækkes.

Man kan groft set opdele hjernen

i 2 dele, en forreste og en bagerste.

I den bagerste del sammensættes

og bearbejdes sanseindtryk. Disse

indtryk samles til en samlet oplevelse.

Hver oplevelse får, afhængig af livsoplevelser,

koblet en følelse på. Man taler

samlet om, at hjernens “hvad”-område

ligger her. Ved demens af Alzheimers

type optræder der svækkelse i

denne del af hjernen. Resultatet bliver

fejltolkninger. Et eksempel er når

den demente sidst på dagen vil hjem

til mor og far. I stedet for at betragte

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

UrOlig Adfærd

hOs demenTe

plejehjemmet som ”hjemme” bliver

det et sted, hvor den demente er kommet

på besøg. Samvittigheden gør

nu, at den demente må ”hjem”. Der er

tale om en forståelig følelsesmæssig

reaktion på en fejltolkning.

Det kan være pinagtigt for den

demente at opleve, at omgivelserne

påstår, at sandheden er anderledes.

Hvem skal man stole på, sig selv eller

omgivelserne? God omsorg vil være

at få den dementes opmærksomhed

væk fra situationer, der fejltolkes,

og i stedet give oplevelser, der tolkes

positivt. Dette mål nås ofte ved, at den

demente er sammen med andre, så

isolation brydes. I de fleste kommuner

er der i dag demensenheder, hvor

ovenstående pædagogik indgår.

Mister evnen til omtanke

Nyere forskning har vist, at cirka 10

procent af demensramte udvikler

personlighedsændring. Dette er i

kontrast til forandringerne ved Alzheimers

demens.

Hjernesvækkelsen rammer primært

pandelapperne, som er hjernens styresystem.

Pandelapperne får mennesket

til at se frem, det vil sige at planlægge

og handle formålstjenligt. Dette

kræver en evne til at tilpasse sig andre

mennesker. Man kan sige at Emma

Gad holder til i pandelapperne.

Ved forstyrrelse optræder to forskellige

udtryksformer. Den ene er, at den

demente mister lyst og motivation til

aktiviteter, og resultatet bliver apati.

En anden udtryksmåde er manglende

evne til at skelne vigtigt fra uvigtigt.

Resultatet bliver manglende evne til at

træffe fornuftige valg, og handlinger

bliver præget af impulsivitet og manglende

situationsfornemmelse, der kan

føre til konflikt med andre.

Der er i dag øget bevidsthed om, at

demente med denne problemstilling

behøver omsorg på en anden måde

end Alzheimergruppen. God pleje

og omsorg vil være at begrænse den

dementes oplevelser.

Desværre er der i dag stadig eksempler

på, at pandelapsdemente sættes

sammen med Alzheimerpatienter.

Modsætningerne gør, at der let opstår

uro. Nogle kommuner har oprettet

særlige enheder, hvor demente

med pandelapsproblemer får de

faste strukturer i dagligdagen samt

begrænsninger i oplevelser, som de

har brug for.

Samlet set er demens en symptombeskrivelse

med mange grundlæggende

årsager. I de fleste tilfælde kompliceres

forløbet af adfærdsforstyrrelser.

Afhængig af hvor hjernesvækkelsen

er placeret vil der være behov for forskellige

pædagogiske tiltag. I de fleste

tilfælde vil tilpasset pædagogik føre til

bedret livskvalitet. Kun undtagelsesvis

er der behov for at tilføre medicin.


ændreT Adfærd

– en sTOr UdfOrdring

fOr OmgiVelserne

Af Susanne Rishøj, sygeplejerske og demenskonsulent.

Hovedparten af mennesker med demenssygdom vil på et

tidspunkt i deres sygdomsforløb udvise adfærd, som omgivelserne

opfatter som problematisk. Der kan f.eks være tale

om manglende initiativ, aggressivitet eller fysisk uro.

Den dementes omgivelser finder ofte en sådan adfærd belastende

og har et ønske om at begrænse den. Opfattelse af en

given adfærd og graden af belastning vil ofte være forskellig

og bero på holdninger og opfattelser. Hvad der for nogle

pårørende virker yderst upassende og pinligt, kan af andre

opfattes som mindre problematisk. Det afhænger derfor af

øjnene, der ser.

Årsager til adfærd

Det er først og fremmest væsentligt at søge grunden til den

dementes adfærd. Ofte har den demente vanskeligt ved at kommunikere

og give udtryk for sine følelser på grund af sproglige

problemer eller nedsat evne til at bedømme en situation.

”Den demente kan have vanskeligt ved at overskue og

bedømme omgivelsernes hensigter og reagerer måske derfor

mere impulsivt end tidligere. Desuden kan en uhensigtsmæssig

adfærd være en reaktion på irritation og kaos eller ikke at

blive mødt af omgivelserne på en hensigtsmæssig måde.

Bag enhver adfærd er en følelse og en intention. Når den

demente derfor udviser urolig eller aggressiv adfærd, kan det

være fordi, han føler sig ked af det eller misforstået, eller måske

er han i færd med at søge en meningsfuld beskæftigelse.

Når man som pårørende står i en vanskelig situation, kan

det være godt at være tålmodig og overveje, hvad den

demente vil ”fortælle” med sin adfærd. For den pårørende

kan det være en hjælp at vide, at den demente ikke bevidst

ønsker at gøre sine omgivelser kede af det eller har en bagtanke

med sin adfærd.

Tilpas kravene

Hvis vi ønsker at ændre den dementes adfærd, må vi ofte

først selv ændre adfærd. Om den demente vil føle nederlag

eller succes i en given situation vil ofte bero på, at omgivelserne

regulerer deres krav, således at den demente ikke får større

udfordringer, end vedkommende kan klare.

Den demente kan måske ikke længere selv dække hele bordet

eller sætte en maskinvask over. Men med den fornødne

instruktion kan den demente måske godt sætte glas på bordet

eller selv fylde tøj i maskinen, når blot den pårørende har

sorteret tøjet.

Ændret adfærd er den hyppigste årsag til, at den pårørende

må opgive sin omsorgsrolle. Derfor er det afgørende, at pårørende

får støtte og hjælp til at mestre den vanskelige adfærd

for at kunne forebygge de belastninger, som følger med.

Novartis Healthcare A/S,

Lyngbyvej 172, 2100 København Ø,

Telefon 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01

Email skriv.til@novartis.com

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

EXE-06/2008-23 · 1345

11


12

en VigTig bOg

Anmeldelse af Kirsten Gotfredsens bog ”Forebyggelse af

aggressiv adfærd – hos ældre i plejebolig.”

Af Else Hansen

Bogen beskriver mulige årsager til

aggressiv adfærd hos ældre, som også

ofte har en demenssygdom. Bogen

henvender sig bredt til personale og

ledelse i plejeboliger og er tænkt som

en brugsbog. Den kommer med en

række konkrete forslag til, hvordan

man som plejepersonale dels kan forebygge

aggressiv adfærd i at opstå, dels

hvordan man kan handle, når aggression

opstår. Det er en vigtig bog, fordi

den påpeger nødvendigheden af, at

vi forstår, hvor kompleks de ældres

helbredssituation kan være. Bogen gør

opmærksom på, hvor vigtigt det er at

observere, udrede og få sat de ældre i

korrekt behandling og dermed undgå

Lundbeck Pharma A/S

Dalbergstrøget 5 • 2630 Taastrup

Telefon 43 71 42 70 • Telefax 43 71 42 74

www.lundbeck-pharma.dk • www.DemensNet.dk

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

medicinering med antipsykotiske

præparater og magtanvendelse.

Bogen er meget konkret, beskriver

mulige metoder og redskaber, forklarer

begreber, og sproget er enkelt. Den

kan være nyttig i forbindelse med

undervisning af plejepersonale specielt

om konkrete svære situationer

i arbejdet med beboerne. I stedet for

at læse bogen kronologisk kan denne

målgruppe med fordel udvælge og

læse de afsnit, der handler om netop

den problemstilling, man ønsker løst.

Som supplement kan man benytte de

observationsark, forfatteren stiller til

rådighed, som bilag bagerst i bogen.

Lundbeck er en dansk

virksomhed med

missionen at forbedre

livskvaliteten for

mennesker, som lider

af psykiske og

neurologiske lidelser

Prinfokoege .dk 06.07

De er gode til den helt konkrete

afdækning af problemerne.

Bogen kan også benyttes som brugsbog

af plejepersonalet, men bør nok

læses med vejledning/støtte og opfølgende

undervisning af en ressourceperson

på området.

I bogens forord skriver Kirsten

Gotfredsen, at hun har nået sit mål,

hvis bogen giver inspiration til at

gøre dagligdagen mere overskuelig

for beboere med aggressiv adfærd.

De forventninger synes jeg bestemt,

bogen indfrier.

Bogen er udgivet af Munksgaard

Danmark.

Kirsten Gotfredsen er uddan net

sygeplejerske med en mastergrad

i folke sundhedsvidenskab

Hun har arbejdet på demensområdet

som konsulent,

underviser og forsker Hun står

bag virksomheden Masterclass

på Demensområdet www

masterclass-demens dk

I 2004 modtog Kirsten

Gotfredsen Alzheimerforeningens

Forskningspris


KOrT nyT

ny på seKreTAriATeT

Ellen Holm er startet som regnskabs- og økonomimedarbejder.

Udover at stå for foreningens bogholderi- og regnskabsfunktion

har Ellen også opgaver inden for medlemsservice,

webshop og sponsorsamarbejde. Ellen har tidligere

bl.a. arbejdet i HK.

demensdUKKer

af Erik Møller, læser af Magasinet Demens

Jeg har gennem mange år passet min Alzheimersyge hustru

i hjemmet. Men da hun blev mere plejekrævende og fik

brug for hjælpemidler, måtte jeg indse, at det blev nødvendigt

med en plejehjemsplads.

Vi var så heldige, at min hustru fik en plads på Nyvang

ved Kalundborg, hvor hun har det virkelig godt og er tryg

ved at være. Min hustru opdagede under et besøg på et af

de andre afsnit en demensdukke. Hun tog den omgående

til sig og slap den ikke i flere dage. Jeg kommer dagligt på

besøg og kunne derfor se, hvilken beroligende virkning

dukken havde. Men jeg kunne heller ikke undgå at se, at

et par af de andre demente damer var lidt misundelige. Jeg

besluttede at købe en dukke til min hustru, og den blev

omgående accepteret. Men så skete der noget rørende, en af

de andre damer adopterede omgående den dukke, der var

blevet ledig. Vi kunne se, hvor glad hun var for at snakke

til den og passe på den. Hun værnede om den, indtil hun

for kort tid siden afgik ved døden. Dukken er nu adopteret

af en anden demensramt dame, og hun er lige så lykkelig

for at passe den og tale til den. Jeg vil derfor opfordre alle

pårørende til demensramte damer, og måske også mænd,

til at købe sådan en dukke. I vil bestemt ikke fortryde, at I

kommer med sådan en gave.

”sOmmer” Vinder

fire TV-priser

Manuskriptet til tv-serien “Sommer” er blevet

kåret som bedste tv-manus på Tvfestival 2009.

Prisen er en fagpris, som uddeles af tvbranchen selv.

Dunja Gry Jensen og Rikke de Fine Licht vandt for deres

manuskript til tv-serien, og juryen havde blandt andet lagt

vægt på at det var ”supergodt håndarbejde” og på, at “historien

har høj troværdighed”.

Sommer vandt desuden priser som årets lange tv-drama

serie, den fik årets seer pris, og Jesper Langberg vandt en

pris som årets skuespiller for sin rolle som den Alzheimerramte

Christian Sommer.

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

13


14

»

demenslinien

Tlf. 58 50 58 50

spørgsmål Til

demenslinien

Af Else Hansen

Noget af det allersværeste både for

den demente og for de pårørende

er, når den demente oplever uro og

angst. Den demente kan som følge af

den ofte uforståelige fornemmelse af

forvirring, angst og uro opleve stor

frustration, som igen kan medføre

aggression. Situationen kan opstå

akut, som følge af sygdom og kræver

derfor udredning og behandling, men

det kan også være mere permanent

og kræver således stor tålmodighed,

indføling og socialpædagogiske tiltag.

I begge tilfælde er det en kæmpe

belastning både for den demente og

for den pårørende. Den pårørende

får behov for afløsning/aflastning og

støtte for ikke selv at blive overbelastet

og samtidig hjælp til at tackle de

svære situationer.

Spørgsmålene nedenfor er fiktive af

hensyn til spørgernes anonymitet,

men bygger på spørgsmål til Demenslinien.

1) Min demente mor er

for øjeblikket indlagt på

hospitalet. Hun har været

igennem en stor operation

for 3 dage siden. Efter

operationen har hun helt

ændret sig. Hun er meget

urolig, aggressiv og ser

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

ting, som ikke er og kan slet

ikke finde ud af tingene. På

hospitalet siger de, at hun ikke

kan komme hjem igen, og at

hun bør komme på plejehjem.

Kan det virkelig være rigtigt?

Inden operationen klarede

min mor sig på trods af sin

demenssygdom ganske godt

i sit eget hjem, og fik kun

hjælp til medicin, rengøring

og indkøb. Er hendes

demenssygdom blevet så

forværret pga. operationen?

Din mor har højst sandsynligt udviklet

det, man i fagsprog kalder delir.

Det er en tilstand, som opstår, når

hjernen overbelastes. Tilstanden er

meget hyppigt forekommende, 20-30

% blandt indlagte over 65 år kommer

i delir. Symptomerne er vrangforestillinger,

nedsat svingende bevidsthed,

hallucinationer, psykomotorisk uro og

forstyrret døgnrytme. Delir behandles

ved at finde og behandle den

tilgrundliggende årsag. I din mors

tilfælde må man sikre sig, at hun er

tilstrækkelig smertebehandlet, og at

der ikke er tilstødt komplikationer

så som infektion eller væskemangel.

Derud over er det vigtigt at skabe

Else Hansen, Alzheimerforeningen

rolige omgivelser, berolige din mor og

sørge for, at hun får sovet. Hvis man

sikrer sig alt dette, er det meget sandsynligt,

at hun får det bedre indenfor

nogle dage. Det kan dog godt være, at

din mor får behov for en aflastnings-/

genoptræningsplads i kommunen,

inden hun kan komme hjem, alt efter

hvor svækket hun er. Medens hun er

på dette ophold i kommunalt regi, vil

man også vurdere, om hun har behov

for øget hjælp og evt. hjælpemidler i

hjemmet.

2) Min mor fik stillet

diagnosen Alzheimers sygdom

for ca. 2 år siden. Min far

er nu meget belastet af

situationen og kan ikke gå fra

hende, da han er bange for,

at hun kommer til skade eller

går væk, hvis han lader hende

være alene. Vi bor desværre

ikke i nærheden og kan derfor

ikke hjælpe ham i hverdagen.

Hvad kan der gøres for at

hjælpe min far, så han ikke

selv kører helt ned ?


Det er vigtigt, at din far bliver aflastet.

Ifølge lov om social service § 84,

skal kommunalbestyrelsen tilbyde

afløsning eller aflastning til ægtefælle,

forældre eller andre nære pårørende,

der passer en person med nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne.

Via hjemmeplejens visitator,

eller allerbedst i samarbejde med

demenskoordinatoren, planlægges

den bedste form for aflastning af din

far. Det kan typisk være ophold for

din mor på et daghjem eller dagcenter

nogle af ugens dage. Det kunne også

være et ophold på en aflastningsplads

i kommunen eller afløsning i hjemmet

nogle timer, så din far kan komme lidt

væk hjemmefra.

3) Min hustru har gennem

det sidste års tid ændret sig

meget. Hun har tidligere

været meget udadvendt og

aktiv, men er nu stadigt mere

passiv. Hun har altid gået

meget op i sit udseende, og

det har betydet meget, at hun

har været velklædt. Nu virker

hun ligeglad og gør intet

ud af sig selv, går ikke i bad

og går i det samme tøj med

pletter i flere dage. Min hustru

har også svært ved at huske,

hun glemmer aftaler, navne

på familiemedlemmer og

spørger ofte om det samme

igen og igen. Jeg er meget

bekymret for min kone, men

kan samtidig også blive meget

irriteret på hende. Hvordan

kan jeg bedst hjælpe hende?

Det er vigtigt, at din kone bliver

undersøgt for, om hun fejler

noget. Mange sygdomme kan have

samme symptomer, og det er derfor

vigtigt, at hun bliver undersøgt,

så hun kan komme i den rigtige

eT OK KOrT

Nu kan du støtte Alzheimerforeningen,

når du tanker. Bestil et OKkort,

så får Alzheimerforeningen:

• 200 kr. når du har købt 500 liter

benzin/diesel (inden for 1 år)

• 5 øre pr. liter benzin/diesel, du

køber

behandling. Depression, stress, for

lavt stofskifte, for lav blodprocent

eller vitaminmangel er nogle af de

tilstande, som kan have de samme

symptomer som en demenssygdom.

Så det første I skal gøre er at få en

tid hos egen læge. Det er af stor

betydning, at du tager med til lægen,

da du er den, der bedst kan beskrive

situationen. Det er ikke sikkert,

at din kone selv er opmærksom

på problemerne eller er i stand til

at beskrive dem. Hvis egen læge

efter at have undersøgt din kone

blandt andet via blodprøver, test

og en grundig samtale mener, at

der er mistanke om en begyndende

demenssygdom, vil lægen henvise

til et specialiseret udredningssted

i jeres område. Det kan være svært

ikke at føle irritation, når man er

den, der skal tage al initiativ og

ofte må gentage opfordringer og

svar. Ved at få afklaret hvad det er,

din kone fejler, kan det måske blive

lettere for dig at forstå din kone. Når

du ser, at sygdommen er årsag til

hendes adfærd, bliver det nemmere

at være tålmodig og overbærende.

Der findes over 600 steder, hvor du

kan tanke OK.

Når du bestiller dit OK-kort via

www.alzheimer.dk går bonuspengene

til Alzheimerforeningen.

Du kan også bestille et ansøgningsskema

til et OK-kort på

tlf. 39 40 04 88

Læs mere på www.alzheimer.dk

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

15


16

gUld Værd AT

få AflAsTning

Det kræver kræfter og

overskud at være pårørende

til en dement. Det får Birthe

Jakobsen blandt andet ved at

gøre brug af aflastning.

Tekst og foto af Rikke Ravn

I et stort rækkehusområde omkranset

af træer, lidt uden for København,

bor Birthe med sin mand Bent. De er

begge gået på efterløn og efterfølgende

pension, for flere år siden, med gode

arbejdsliv i bagagen.

For to år siden fik Bent en blødning i

hjernen og udviklede derefter vaskulær

demens. Udover det har han en

medfødt hjertefejl, og er opereret to

gange i hjertet. Bent lider desuden af

carotis stenose, forkalkning af halspulsåren.

– Jeg er afklaret omkring vores

situation, fortæller Birthe, men der

er ingen tvivl om, at det tærer på

kræfterne at leve med en alvorligt syg

mand.

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

For halvandet år siden begyndte hun

at gøre brug af aflastning, i første

omgang kun en enkelt dag. Det er

siden blevet til tre dage om ugen, hvor

Bent er på dagcenter.

Dage, som hun bruger på blandt

andet glaskunst, patchwork, og ikke

mindst venner og veninder.

– Jeg kan også bare finde på at tage

ind til byen, gå en tur i Tivoli, og

drikke en kop kaffe. Bare det at

komme ud, se noget andet, det er rart.

Tidligere har hun godt kunne lade

Bent være alene i kort tid, men efter

han fik et ildebefindende for nyligt og

blev kortvarigt indlagt, vil hun ikke

gøre det mere.

Travl dame

Birthe er en dame med et højt aktivitetsniveau,

der er mange interesser,

gode venner og naboer, der skal plejes.

En af hendes lidenskaber er patchwork,

og sidste år var hun af sted i en

uge til USA på ”patchwork” tur. En

tur hun havde bestilt og glædet sig til

halvandet år i forvejen. Det krævede

alligevel mange overvejelser at skulle

tage af sted, og måske især at skulle

efterlade mobiltelefonen derhjemme.

– Jeg var meget i tvivl, men det var

faktisk min mands yngste søn, der fik

mig overtalt til at lade mobilen blive

hjemme. Plejehjemmet vidste jo hvor

jeg var, og hvad skulle jeg stille op,

hvis jeg fik besked om, at han var faldet,

eller måske det der var værre? Jeg

var tre timer fra nærmeste lufthavn.

Efter et par dage kunne jeg mærke,

hvordan jeg slappede meget mere af,

og havde jeg haft mobilen med, ville

jeg jo bare have tjekket den hele tiden

Hun havde på forhånd skrevet breve

til Bent, som handlede om, hvad hun

skulle lave derovre. Hver dag gav personalet

ham et brev, og på den måde

kunne han også følge lidt med i, hvad

hun lavede. Det var en stor succes.

Manglende forståelse

hos omgivelser

Det er ikke alle, der forstår, hvorfor

det skulle være nødvendigt med

aflastning, eller synes man kan være

det bekendt.

– Der vil altid være folk, der ikke

synes, du gør det godt nok, og som

har en holdning til, hvad du kan

tillade dig, og ikke tillade dig. Men

det kan du alligevel ikke gøre noget

ved, siger hun. Hun har ikke så meget

tilovers, for dem der mener, hun ikke

kan være bekendt at ”aflevere” sin

mand på en aflastningsplads.


– De mennesker lever jo ikke med den

demente i hverdagen, og de ved ikke,

og kan ikke forstå, hvor hårdt det kan

være.

Hun har kun ét råd til de pårørende,

der overvejer at få noget aflastning.

– Gør det. Det er guld værd at få

noget aflastning. Guld, siger hun med

eftertryk.

– Den ro du får indeni, og de kræfter

du får igen, kommer tifold tilbage, til

gavn for den syge. Du har overskuddet

og kræfterne til at være noget for

din mand eller kone

Tillid er afgørende

Det betyder meget, hvordan den

demente har det med at være på aflastningspladsen

eller på et dagcenter.

Birthe Jakobsen har stor glæde af aflastning.

– Bent er glad for at være der, og vil

gerne af sted om morgenen. Jeg får en

kontaktbog med hjem, hver dag han

er der, så kan jeg se, hvad de har lavet,

hvad han har fået at spise, og på den

måde har man også lidt at sludre om.

Hun er bevidst om, at havde han

været ked af at være der, ville det have

været langt sværere at skulle sende

ham af sted.

– Det er svært at forestille sig, hvad

jeg ville gøre, hvis han var ulykkelig

for at være der. Men det at han savner

mig, når jeg er væk i en uge, er jo ikke

noget han tager skade af. Jeg ved,

han har det godt der, og at de passer

ordentligt på ham, siger hun.

De har fra starten været åbne

omkring Bents sygdom, og det bety-

der, at deres naboer ved, hvordan det

står til, og er flinke til at hjælpe.

– Bent kan ikke huske fra næse til

mund. Han spørger om det samme

mange gange, og nogle gange bliver

jeg altså irriteret. Min læge siger, at

jeg ikke må skælde ud, og selvfølgelig

skal man ikke det, men en gang

imellem skal man også lige have lettet

trykket. Han har lykkelig glemt det 5

minutter efter, siger hun og griner.

På den måde er deres ægteskab ikke

så meget anderledes end andre, der

har deres små skærmydsler.

Indtil videre fungerer det fint med

dagaflastning og enkelte ferier, og i

oktober skal hun en uge til USA igen.

Men det kan lynhurtigt ændre sig, alt

efter Bent tilstand.

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

17


18

»

»

hVAd hAr dU KrAV på, Og

hVAd er dine mUligheder?

Serviceloven indeholder bestemmelserne om aflastning og

afløsning. Det er en såkaldt ”skal-paragraf” – altså tilbud

som kommunen er forpligtet til at have som en ydelse til

pårørende, der passer en svækket person i hjemmet. I kraft

af det kommunale selvstyre er tilbuddenes art, omfang og

hyppighed stærkt varierende fra kommune til kommune.

Lov om social service (serviceloven)

§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller

aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende,

der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Ofte lægger kommunerne vægt på ordet ”eller” i lovens

tekst, sådan at mange kommuner søger loven opfyldt ved

kun at tilbyde aflastningsplads. Ifølge Birgitte Vølund,

som er sygeplejerske, master i gerontologi og arbejder med

undervisning, udvikling og vejledning i ældreområdet, er

der langt sjældnere – og alt for sjældent – tale om at tilbyde

afløsning i hjemmet.

deT nyTTer

Et medlem fik hjælp af en af Alzheimerforeningens

lokalforeninger til at klage, og

fik ændret afgørelsen.

Et af vore medlemmer henvender sig til sin kommune for at

få aflastning til sin ægtefælle, der har Alzheimers, insulinkrævende

diabetes samt er svagtseende.

Telefonisk gives der afslag begrundet med, at ægtefællen er

i dagcenter.

Vort medlem er meget presset og utryg ved, at ægtefællen

skal være alene hjemme i den konkrete situation, hvor der

ikke er anden mulighed end kommunal aflastning, hvorfor

lokalforeningen skriver et brev til kommunen og beder om

skriftligt begrundet afslag, så dette kan ankes.

Kommunen revurderer afslaget, og vort medlem får den

nødvendige aflastning.

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

Begreberne aflastning og afløsning defineres sådan:

• Aflastning foregår uden for hjemmet, oftest på plejecenter

eller dagcenter

• Afløsning foregår i hjemmet ved at en fagperson afløser

den omsorgsgivende pårørende.

Man skal henvende sig til kommunens demenskoordinator

eller visitator, hvis man ønsker at få aflastning eller

afløsning. Visitator/demenskoordinator er forpligtet til

at foretage en konkret individuel vurdering af behovet og

dokumentere sin afgørelse. Klager over afgørelser sendes til

kommunens klageråd.

Mulighed for frivillig hjælp

I nogle kommuner har frivillige organisationer organiseret

forskellige aflastningstilbud lokalt, f.eks. Røde Kors, Ældresagen

og Samvirkende Menighedsplejere.

Kilder:

Retsinformation og Birgitte Vølund. www.bvoelund.dk


» »

AKTiViTeTsKAlender

Du kan også følge med i lokale aktiviteter på www alzheimer dk

LOKALFORENINGEN

BORNHOLM

» LOKALFORENINGEN

FREDERIKSBERG

» LOKALFORENINGEN FYN

Demens cafe i Middelfart

Åben torsdag i ulige uger 14.30 – 16.30.

Opstart d. 27. august hvor kaffe, boller

og lagkage er gratis.

Bakkehuset, Assensvej 100, 5500 Middelfart

Personer med demens, deres ægtefæller,

pårørende eller bekendte. Kom og

mød andre i samme situation, hyggeligt

samvær er i fokus.

Vil du vide mere om cafeen, kontakt

Alzheimerforeningen v. bestyrelsesmedlem

Jutta Storm tlf. 51 37 15 73

Demens cafe Nyborg

Man mødes hver anden mandag kl. 15-

17 startende den 14. september 2009.

Cafeen har til huse på ”Landmanden”,

Stendamsgade 2 i Nyborg.

Den er for personer med demens og deres

pårørende og/eller bekendte.Kom og mød

andre som er i lignende situation.

Ældre Sagens kontor i Nyborg:

Adelgade 6 – tlf. 6331 0555

e-mail: as.nyborg@mail.dk

Kontorets åbningstider: tirsdag og onsdag

kl. 10 – 12, torsdag kl. 14 - 16

Kørekort og Demens

Arrangementet er udskudt til foråret.

Alzheimerforeningen- og Odense kommunes

rådgivningscenter for demensramte

og pårørende, Kallerupvej 58,

5230 Odense M. tlf. 66 19 40 91

Har du brug for rådgivning eller støtte

til livet med demens, eller har du lyst til

at deltage i forskellige interessetilbud så

kontakt os på Centret .

Åbent man-tors kl. 10 – 16. Tlf.tid man-

tors kl. 8.30 – 10 og tors kl. 14 – 15.30.

kallerupvej@post.tele.dk

Værested f. demensramte og pårørende

hver mandag og tirsdag kl. 10 -12

TænkeTank for yngre demensramte

Torsdage 3/9 kl. 11- 13.30, 1/10 kl. 10 -

14, 12/11 kl. 11- 13.30 og 10/12 kl. 10 – 14

Avismøder: Yngre og tidligt demensramte

Tirsdage kl. 12 – 15, ring til Ulla Thomsen

og hør nærmere tlf. 66 19 40 91. Kig

ind på www.alzheimer-avisen.dk

Bowling for demensramte og pårørende

mandag i ulige uger kl. 14 – 16.

Tilmelding 66 19 40 91

Bevæg og bevar dig I

- for yngre demensramte.

Fysisk træning og motion målrettet

yngre og tidligt demensramte.

Onsdage kl.10.30 – 12.30 på Stadionvej

50 opgang C.

Tilmelding til Ulla Thomsen 66 19 40 91

Kørsel fra Centret, Kallerupvej 58 - kl. 10

Bevæg og bevar dig II - for pårørende.

Fysisk træning og motion målrettet pårørende

ægtefæller til demensramte.

Tors. kl. 9.30 – 10.30 efterfølgende er der

kaffe og snak i kantinen fra 10.30- 11.30.

Tilmelding til Ulla Thomsen 66 19 40 91

Bevæg og bevar dig III for ægtepar

– Fysik træning og motion målrettet par,

hvor en partner har demens. – starter

sidst i oktober – ring og hør nærmere.

Akvarelmaling:

For demensramte: Opstart 14. september,

mandage kl. 10 – 12.30 i alt 12 gange

incl. kunsttur

For pårørende: Opstart 21. september,

mandage kl. 13.30 – 15.30 i alt 8 gange.

Blomsterbinding for demensramte starter

i november, ring og hør nærmere

Frokostcafe for demensramte og pårørende

torsdage i ulige uger d. 10/9, 24/9, 8/10,

22/10, 5/11, 19/11 kl. 12 - 14.

Julefrokost 3/12 kl. 13 – 16.

Tilmeld tirsdagen før på tlf. 66 19 40 91.

Søndagscafe med Banko for demensramte

familier

Afholdes på Kallerupvej 58 i Odense

En søndag i måneden kl. 14-16 søndag d.

6/9, 4/10, 1/11 og 5/12

Kurser/oplysning:

Pårørendeskolen afholdes onsdag den

22/9 – 7/10 – 21/10 – 4/11 og 18/11 kl. 19

– 21.30 på Centret. Program og tilmelding

Ulla Thomsen tlf. 66 19 40 91

Depressionens væsen – kan kunst og

kreativitet lindre?

2 mandage kl. 14 – 16 i Dalum Kirkes

anneks.

23/11 Asger Baunsbak-Jensen, præst,

politiker og forfatter –

30/11 Birgit Svansø, kunstmaler og

kunstterapeut.

Tilmelding 66 19 40 91.

Landsdækkende TænkeTank for yngre

og tidligt demensramte

Fredag og lørdag d. 30. og 31. oktober på

Brogården i Strib. Ring efter materiale

66 19 40 91 – tilmelding senest 15/9.

Møde for pårørende

- man. d. 5. okt. kl. 13 - 15

• Et følelsesmæssigt kaos v. Lilian Pagsberg,

hvis ægtefælle har demens

Tilmelding 66 19 40 91.

» LOKALFORENINGEN

KØBENHAVN

Kontakt med din lokalforening:

Rådgivning og information

Tlf. 30 26 29 58. e-mail: alzcph@yahoo.dk

Cafè møder:

Sidste onsdag i hver måned kl. 19.00

– 21.00 – dog ikke december

Østerbrohuset Århusgade 103, 2100

København Ø

Emnerne bliver lagt på Alzheimer-

foreningens hjemmeside

www.alzheimer.dk under

lokalforeninger / København.

Medlemmerne får tilsendt invitation til

hvert møde. Alle er velkommen

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

»

19


20

»

AKTiViTeTsKAlender

Du kan også følge med i lokale aktiviteter på www alzheimer dk

Onsdag den 30. september

Demenspolitikken i Københavns Kommune

v. Sundheds- og omsorgsborgmester

Mogens Lønborg. Mød op og hør

nyt og få en snak med Mogens Lønborg

Se det videre caféprogram for oktober og

november på hjemmesiden

Onsdag den 2. December holdes der

julefest i huset på Thit Jensens Vej 6.

Nærmere besked følger på hjemmesiden

og pr. mail.

» LOKALFORENINGEN

KØBENHAVNS

OMEGNSKOMMUNER

Kontakt din lokalforening

Mandag og onsdag kl. 9.00-11.00

Telefonisk rådgivning og information

Kontakt: Telefon. 53 22 14 80

Kontakt E-mail: koudahl@cqnet.dk

Cafeaftener for mennesker med demens

og deres pårørende

1. onsdag i hver måned % juli fra kl.

18.30-20.30

Cafe Palmehaven på Herlevgaard Center,

Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev

Cafeen vil først og fremmest give mennesker

med demens og deres pårørende

mulighed for socialt og hyggeligt

samvær med andre, der er i lignende

situation. Der er mulighed for at købe

kaffe/te, kage, øl og vand.

Kontakt: Jytte Rasmussen. Tlf. 45 85 29 26

”Klubben” for mennesker med demens

og deres pårørende

Torsdage i lige uger fra kl. 15.00-17.00

Foreningscentret lokale 1 og 2, Amagerlandevej

71, 2770 Kastrup

Kontakt: Gunhild Schrøder: Telefon 32

50 21 28 eller Hans Dehnfeldt: Telefon

32 50 87 37, Hans Dehnfeldt træffes

bedst mellem kl. 8.00-9.00 Program

fremsendes.

Temadag om det at være pårørende til

mennesker med demens, for pårørende,

personale og andre interesserede

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

Torsdag den 8. oktober 2009 kl. 8.15-kl.

16.00 Pris: 300.00 inkl. forplejning

Medborgerhuset i Herlev Herlevgaardsvej

18, 2730 Herlev

Indhold: 1. Susanne Rishøj, demenskonsulent:

At være pårørende, særlige

belastninger, vanskeligheder og udfordringer.

2. Else Hansen, Demenslinien

i Alzheimerforeningen, Rådgivning til

pårørende. 3. Bodil Denckert, pårørende

til demensramt mor. At være pårørende

i den tidlige fase af et demensforløb. 4.

Kirsten Enemark, pårørende til demensramt

ægtefælle. At være pårørende til

demensramt ægtefælle. 5. Bente Juul

og Else Marie Rasmussen, Boller Slot,

Horsens: Hvordan finder vi mennesket

ved indflytning til plejebolig, herunder

samarbejde med de pårørende

Skriftlig tilmelding til: Gunna Bloch

Johansen, Vejlesøparken 7,1. tv., 2840

Holte. Senest 1. oktober 2009 (tilmeldingen

er bindende) Tlf. 45 42 46 71 ved

evt. spørgsmål. GIRO: 648 6622

Informationsmøde om Demens

Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00-21.00

Hegnsgårdens Plejecenter, Alleen 7, 2850

Nærum.

Demenssygdomme, ved Steen Hasselbalch,

overlæge på Hukommelsesklinikken,

Rigshospitalet og næstformand i

Alzheimerforeningen

Det at være pårørende, ved Anne Arndal,

pårørende og formand for Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen, foreningen, dens

tilbud og aktiviteter.

Demenskoordinator Inge Sørensen vil

være til stede med henblik på spørgsmål

om de lokale tilbud for borgere med

demens og deres pårørende.

Gratis adgang, kaffe, kage, øl og vand

kan købes.

Når hukommelsen svigter, over 500.000

danskere er berørt af demenssygdomme

Onsdag den 25. november kl. 17-19

Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby

Hovedgade 28. 2800 Kgs. Lyngby

Praktiserende læge Frans Borch Waldorff

om tegn på demens og udredning.

Journalist og cand. Jur Dorthe La Cour

om det at være pårørende. Lokalformand

i Københavns Omegn, Grethe

Koudahl om Alzheimerforeningen og

demenskoordinator i Lyngby Taarbæk

Kommune Kirsten Ryssing

Gratis adgangskort kan hentes på biblioteket

ca. 14 dage før.

» LOKALFORENINGEN

MIDTJYLLAND

» LOKALFORENINGEN

MIDTVEST

Livsgnist-tilgangen til at løse besværlig

adfærd

Foredrag af Jane Verity

Tid: Den 23. november 2009 kl. 9-16

Sted: Aulum Hotel

Dette foredrag henvender sig til ansatte,

ledelse og frivillige. Besværlig adfærd

hos mennesker med demens er et af

de største problemer for de personer,

der arbejder i ældreplejen i dag. Dette

dynamiske et-dags kursus introducerer

Livsgnist-tilgangen til besværlig adfærd.

Her vil udfordrende situationer blive

løst op, og der vil blive skabt et varmt

og omsorgsfuldt miljø, hvor alle kan

overvinde udfordringerne og stortrives.

Du bliver taget med på en rejse. Der,

hvor du førhen så besværlig adfærd som

et problem. Jane Verity er grundlægger

af og direktør for rådgivningscentret

Dementia Care Australia i Melbourne.

Jane Verity er en meget efterspurgt foredragsholder.

Hun har været i Danmark

flere gange. Tilmeld på E- Mail imj@

mail.tdcadsl.dk senest en uge før.

» LOKALFORENINGEN

NORDJYLLAND

Rådgivning – åben for alle, som har

behov for rådgivning og vejledning.

Tid: 1. Tors. i måneden kl. 18.45 – 20.30

Sted: Frederikshavn Sygehus,

Barfredsvej, Frederikshavn

Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5,

Gærum – tlf. 9848 6165


For mere information om støtte- og pårørendegrupper se www alzheimer dk

eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre

Inspirationsmøde om

demens i kommunerne

Tid: 28/9 2009, Sted: Fynsgade – centret,

Fynsgade 25, 9000 Aalborg.

Oplæg ved Nis Peter Nissen, direktør i

Alzheimerforeningen.

Tilmelding: Senest 18/9 til Bente Sloth på

3940 0488 eller post@alzheimer.dk

» LOKALFORENINGEN NORD-

SJÆLLAND

» LOKALFORENINGEN

STORSTRØM

Støttegruppen Faxe kommune

Mødes 8/9, 13/10, 10/11 kl. 13 - 15

Grøndalscentret, Grøndalsvej 8, 4690

Haslev. Mødelokalet i kælderen.

Alle pårørende til demente er velkomne

Tilmelding: Ulla Skovbye tlf. 41 16 43 34

Ny støttegruppe i Guldborgsund kommune

Vi planlægger oprettelse af støttegruppe i

Sundby området, Nykøbing F.

Tid og sted vil blive annonceret i de lokale

ugeaviser. Alle pårørende til demente

er velkomne. For nærmere oplysninger

kontaktes Birgit Parkdal tlf. 28 49 96 05

Ny støttegruppe Vordingborg kommune

Vi planlægger oprettelse af en støttegruppe

i Præstø by i september måned

Alle pårørende til demente er velkomne

For nærmere oplysninger kontaktes

Birgit Parkdal tlf. 28 49 96 05

Foredrag om hjernen og demenssygdomme

v. neuropædagogisk konsulent Anita Holm

Tid: 22. september 2009 kl. 19 – 21.30

Sted: Fjordgården, Østerbro 61, Præstø

Entre: 25 kr. inklusiv kaffe med brød

Tilmelding : Ulla Skovbye tlf. 41 16 43 34

Weekend ophold

Tid: 14. - 15. november 2009. Sted: Købmandsgården,

Råbylille strand, Møn

Deltagere: ægtepar hvor den ene er

dement, enlige demente med datter/søn

eller pårørende, hvor ægtefælle er flyttet

på plejecenter. For nærmere oplysninger

kontaktes Birgit Parkdal tlf. 28 49 96 05

Patientforeningernes netværk

Man. kl. 15-17. Guldborgsund Frivilligcenter,

Nørregade 21 B, 4800 Nykøbing F.

Alle er velkomne til at kigge indenfor til

en snak. Kontakt: Erik Kjørup Andersen

tlf. 40 87 90 74 / 54 43 90 74

Patientforeningernes info-sted

Tirsdage i lige uger kl. 14 - 16

Forhallen på Storstrømmens Sygehus,

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Alle er velkomne til at kigge indenfor.

Kontakt: Birgit Zmuda tlf. 55 72 36 51

» LOKALFORENINGEN

SYDVEST (RIBE)

Demenstræf.

24/9, kl. 10.

Glejbjerg Fritidscenter,

Stadionvej 2A, Glejbjerg.

Program:

Ankomst - der serveres cider og chips.

Alzheimerforeningen byder velkommen.

Let gymnastik og rytmik.

Frokost incl 1 øl eller vand.

Dans og sang ved Husorkesteret.

Kaffe med kage.

Tilmelding på 75 179251

Stormøde.

26/10 kl. 19 - 21.30, Livet med demens.

Yngre personer med demens fortæller

om livet med sygdommen.

Sted: Ungdomsgården, Grindsted

Tilmelding på tlf: 75 179251

Stormøde

3/11, Livet med demens.

Yngre personer med demens fortæller

om livet med sygdommen.

Sted: Plejecenteret Hedelunden Esbjerg

Tilmelding på tlf. 75 179251

Demens Cafemøde.

30/11 kl. 17-19.30.

Tema: Træning og stimulation

Sted: Plejecenteret i Nr. Nebel

pris: 30 kr- kaffe og sandwich

» LOKALFORENINGEN

SØNDERJYLLAND

Værestedet, Vi er pårørende til demente

personer, vi interesserer os for dementes

forhold og livskvalitet. Grønnegården ,

Værestedet Langrode 15 H. Onsdag i lige

uger kl. 19-21. Kontakt Inga Matthiesen

tlf 74 62 25 69

Foredrag ved Yngre demente fra Odense.

Sted: Skyttegården, Hjelm alle 6200

Aabenraa. Tid: Den 10/11 kl. 19.00

» LOKALFORENINGEN

TREKANTSOMRÅDET

Torsdagscafé – Christa Laursen fortæller

Tid: 10. september kl. 15.00-17.00

Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle

– salen i stueetagen. Ingen tilmelding:

kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe

Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog). Sidste

frist for tilmelding til ferieturen.

Torsdagscafé – Thyra Frank fortæller

om livet på plejehjemmet Lotte.

Tid: 24. september kl. 16.00-18.00

Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle

– salen i stueetagen

Foredrag, kaffe og brød 75,- kr. Billetter

købes hos receptionen Gulkrog eller

hos Grethe Skovlund. Kontakt: Grethe

Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog)

Ferietur til Kølkær

Tid: 5 - 10/10. Sted: Afgang fra Gulkrog

kl. 10. Pris 225,- kr. pr. prs. pr. døgn, hvis

du er medlem af Alzheimerforeningen,

ellers 350,- kr.

Program udleveres den 10/9. Kontakt:

Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog)

Torsdagscafe 8/10 aflyst pga. ferieturen

Torsdagscafé – Anny Fyhn fra

Dansktoppen underholder

Tid: 22. oktober kl. 15.00-17.00

Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle

– salen i stueetagen. Ingen tilmelding:

kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe

Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog)

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

»

21


22

AKTiViTeTsKAlender

Du kan også følge med i lokale aktiviteter på www alzheimer dk

Torsdagscafé – Andespil og Gåsebryst

Tid: 5. november kl. 15-17.

Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle

– salen i stueetagen

Ingen tilmelding: kaffe og brød 30,- kr.

For ikke medlemmer er prisen 60,- kr.

Kontakt: Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00

(Gulkrog)

Torsdagscafé – Vi fejrer cafeens 8 års

fødselsdag

Tid: 19. november kl. 15.00-17.00

Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle

– salen i stueetagen

Ost og rødvin kr. 40,- for medlemmer,

– andre kr. 80,-.

Kontakt: Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00

(Gulkrog)

Torsdagscafé - Juleafslutning

Finn Andsager spiller til julesangene

Tid: 3. december kl. 15.00-17.00

Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle

– salen i stueetagen

Ingen tilmelding: Julekage og julekaffe

20,- kr.

Kontakt: Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00

(Gulkrog)

God jul og godt Nytår –

vi ses igen den 14. januar 2010

» LOKALFORENINGEN

VESTSJÆLLAND

Fristedet

Kl. 14 – 17 på nedennævnte datoer

Nyrup Baptistkirke,

Kirkestræde 4, 4296 Nyrup.

Mødested for personer med demens og pårørende

– Rådgivning, undervisning, hygge.

Løvfaldstur til Audebo Pumpestation,

Onsdag den 30. september kl. 14.

Nykøbingvej 128, Holbæk. Arne Andersen

vil fortælle om Lammefjorden og

dens historie. Pris kr. 60,00. Evt. kørsel

fra Nyrup kl. 13, kontakt Anna Grete.

Palle Stenvedel fortæller om og viser

billeder fra sin tur til Færøerne.

Onsdag den 28. oktober

MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN

Emnet bliver demens – se hjemmesiden

for nærmere program.

Onsdag den 25. november

Juleafslutning

Onsdag den 16. december

Kontaktperson: Anna Grete Refsgaard

Jørgensen tlf. 57 80 47 47

Foredragsaften

Tirsdag den 22. september kl. 19.00-21.30

Nyvangsparken, Frederik Andersensvej

33-35, Kalundborg

Speciallæge i psykiatri Ole Bjørn Skausig:

Demenssygdomme – fra mistanke til

diagnose.

Socialrådgiver Kirstin Simonsen:

Orientering om værgemål, fuldmagter,

plejetestamenter m.v.

» LOKALFORENINGEN

ØSTSJÆLLAND

Kom og vær med til at gøre en forskel.

Tænketankens mødedatoer i efteråret 2009

• Tirsdag den 8. sept. og den 22. sept.

• Tirsdag den 6. okt. og den 30. okt.

• Tirsdag den 3. nov. og den 17. nov.

Alle møder er fra kl. 10.00 – 13.00

Der opkræves betaling for kaffe og let

frokost.

Mødested: Sct. Maria Park

Aktivitetslokale 038, Frederiksborgvej 2,

4000 Roskilde (kælderen)

Kontaktpersoner:

Mie Danielsen: Tlf. 46383789

Anne Rasmussen: Tlf. 46402045

Spændende foredrag om demens.

Overlæge Ellen Holm, Roskilde Sygehus

fortæller om Alzheimer og andre

demenssygdomme.

Almindelig aldring herunder motionens

betydning for helbredet.

Tid: Tirsdag den 15. sept. kl. 18.30-21.00

Sted: Asterscentret, Astersvej 9, 4000

Roskilde. Gratis adgang.

Tilmelding senest 10. sept. til:

Birthe Rasmussen tlf. 56266036

mail: br24@ofir.dk

Lis Romny tlf. 56141006

mail: lisromny@mail.dk

I samarbejde med Alzheimerforeningen

tilbyder Køge Kommune:

Mandagsklub; mandage kl. 9:30 – 12:30

i ”Aktivitetshuset” Møllevej 11, 4140

Borup.

Onsdagsklub; onsdage kl. 9:30 – 12:30

i ”Æblekøkkenet” Nørre Boulevard 103,

4600 Køge.

Klubberne er et tilbud til personer der

har en demensdiagnose som gerne

vil klare sig selv, forebygge følgerne af

demenssygdom og være sammen med

ligestillede.

Man- og Onsdagsklub følger skolernes

ferier og fridagsplan.

Pårørendemøder for ægtefæller på en

torsdag, kl. 13 – 14:30, en gang om mdr..

Pårørendemøder for voksne børn,

børnebørn, øvrige familiemedlemmer

og andre pårørende

2 gange årligt, kl. 19 – 21:00

Yderligere information og tilmelding:

Telefon 56565643 eller på mail

demensteam@koege.dk

» LOKALFORENINGEN

ØSTJYLLAND

Kolonihavetilbud, kom og nyd livet i

kolonihaven. Få en kop kaffe, arbejd i

haven, snak eller bare hygge dig, alt er

tilladt.

Der er åben hver dag fra 9.30 til 15.30.

Der er en fast person i haven. Kom alene

eller sammen med en pårørende.

Ring og hør nærmere

på tlf.: 28 72 51 08 / 86 29 53 92.


AlzheimerfOreningens repræsenTAnTsKAb

LANDSFORMAND

Anne Stubbe Arndal (MB)

Ejgårdsparken 7, st.th.

2920 Charlottenlund

Tlf.: 75 42 11 31

anne.arndal@dadlnet.dk

NÆSTFORMAND

Steen Hasselbalch (MB)

Ordruphøjvej 38

2920 Charlottenlund

Tlf.:35 45 67 02

Mobil: 30 25 09 46

sgh@rh.dk

NÆSTFORMAND

Peter Thorup (MB)

Vietoften 12

2950 Vedbæk

Tlf.: 45 66 33 20

Mob.: 20 11 33 59

pmt@ekas.dk

LOKALFORENINGERNES FORMæND - INDGåR AuTOMATISK I REpRæSENTANTSKAbET

BORNHOLM

Fungerende formand

Hans Kure-Bonne

Storegade 53

3700 Rønne

Tlf.: 56 99 00 19

Mob.: 26 11 37 71

kure.bonne@hotmail.com

FREDERIKSBERG

Mette Lunde (MB)

OK-Centret Prinsesse

Benedikte

Sankt Nikolaj Vej 4

1953 Frederiksberg C

Tlf.: 21 78 46 44

mette.lunde@benedikte.dk

FYN

Astrid Hansen

Æblehaven 1, 5462 Morud

Tlf.: 65 96 53 55

astrid.hjortebjerg@gmail.

com

KøBEnHAvn:

Kiddy El Kholy

Sverigesvej 17A

2800 Lyngby

45 87 26 05

40 74 33 69

FR07@suf.kk.dk

KøBEnHAvnS OMEGn

Grethe Koudahl

Kobbervej 3, 2 th.

2730 Herlev

Tlf.: 53 22 14 80

(tlf. tid mand, onsd. 9-11)

koudahl@cqnet.dk

MIDTJYLLAND

Anni Andersen

Villaparken 30 A, Balling

7860 Spøttrup

Tlf.: 97 56 41 55

nielsanni@gmail.com

mobil: 40 32 41 50

MIDT-vEST (RInGKøBInG)

Inger Marie Jensen

Spurvevej 1, Vorgod

6920 Videbæk

Priv.: 97 17 52 05

Fax.: 97 17 58 31

Fore.: 97 17 58 22

imj@mail.tdcadsl.dk

NORDJYLLAND

Gunver Folmand (MB)

Liselejevej 25

9270 Klarup

Tlf.: 98 31 83 28

gunver.folmand@gmail.com

NORDSJÆLLAND

Ellen Kofoed

Engvej 39

2960 Rungsted Kyst

Tlf.: 46 86 28 69

Mob.: 40 19 64 48

i.kofoed@webspeed.dk

5 REGIONSREpRæSENTANTER - uDpEGET AF REGIONENS LOKALFORENINGER

REGIOn HOvEDSTADEn

Karen Skjøtt,

Bukkeballevej 51 A

2960 Rungsted Kyst

Tlf.: 40 94 23 28

ks@fip.dk

REGIOn SJÆLLAnD

Ole Bjørn Skausig

Frederiksvej 19, 4180 Sorø

Tlf.: 57 82 04 45

Mobil: 50 98 44 32

olsk@speciallaege.dk

REGIOn SYDDAnMARK

Kim Augustsen

Sadolinsgade 133

5230 Odense M

Tlf. 65 91 46 90

khau@odense.dk

4 REpRæSENTANTER - uDpEGET AF FORSKNINGSRåDET FOR SuNDHED OG SyGDOM

FORMAND FOR FORSKnInGSUDvALGET

(MB)

Professor dr. med

Gunhild Waldemar

Rågevej 10, 2900 Hellerup

Tlf.: 39 62 35 07

Arb.: 35 45 25 80

Fax.: 35 45 26 26

gunwal@rh.dk

OvERLÆGE PHD.

Peter Johannsen

Højsgårds Alle 82

2900 Hellerup

Tlf.: 39 30 10 37

Mobil: 20 27 10 37

Arb.: 35 45 67 02

peterj@dadlnet.dk

6 pERSONER MED FAGLIGT KENDSKAb TIL DEMENS

CAND.JUR.,PH.D.

Projektkoordinator

Dorthe Buss (MB)

Lundingsgade 4, 1. th.

2100 København Ø

Tlf.: 35 39 75 41

dorthe.buss@mail.dk

SYGEPLEJERSKE, MPH.

Kirsten Gotfredsen

Østre Boulevard 9

8930 Randers

Tlf.: 86 43 98 25

Mobil: 20 83 07 75

kirsten.gotfredsen@

get2net.dk

6 pERSONER MED SæRLIGT ENGAGEMENT I DEMENS

Asger Andersen

Sandvejen 34 A

Vindinge, 4000 Roskilde

Tlf.: 46 35 03 23

Mobil: 23 60 71 32

asgermax@post7tele.dk

Anne Stubbe Arndal (MB)

LANDSFORMAND

Peter Thorup (MB)

NÆSTFORMAND

PROFESSOR, DR.MED.

Elisabeth Bock

Institut for Neurovidenskab

og Farmakolog, Panum

Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet

Blegdamsvej 3 C, 2200 Kbh N

Tlf.: 39 63 94 56

Arb.: 35 32 73 34

bock@plab.ku.dk

DEMEnSvEJLEDER

Anne Knudsen (MB)

Sydskråningen 62

2800 Lyngby

Tlf.: 45 88 86 07

Mobil: 40423801

akn@gentofte.dk

Hannegrethe Grønholdt

Strandalléen 1A, 3.dør 7

3000 Helsingør

Tlf.: 49 26 43 70

hgkg@webspeed.dk

KASSERER

Peter Reventlow (MB)

Carit Etlars vej 5, 1. th.

1814 Frederiksberg

Telefon: 33 21 45 22

mail: peter@reventlows.dk

STORSTRØM

Birgit Parkdal

Pælen 22, 4780 Stege

Tlf.: 55 81 36 82

Mob.: 28 49 96 05

parkdal@privat.dk

SYDvEST (RIBE)

Hanne Knudsen

Tranebærvej 9

6756 Agerbæk

Tlf.: 75 19 50 39

hhhe@knudsen.mail.dk

SønDERJYLLAnD

Lillian Bernth Thomsen (MB)

Farverhus 19, 6200 Aabenraa

Tlf.: 74 62 51 25

lilian.thomsen@privat.dk

TREKAnTOMRÅDET

Grethe Skovlund

Dalglimt 22, 7100 Vejle

Tlf. 75 85 75 58

Arb.: 76 81 71 00

gresk@profibermail.dk

REGIOn MIDTJYLLAnD

Lena Baungård (MB)

Gilmoseparken 23

7400 Herning

Tlf.: 97 14 44 94

Mobil: 21 17 57 87

kibsgaard@dadlnet.dk

PROFESSOR,DR.MED.

Mark West (MB)

Århus Universitet

Anatomisk Institut

Bygning 1234

Wilhelm Meyer Alle 3

8000 Århus C

Tlf.: 89 42 30 11

mjw@ana.au.dk

OvERLÆGE

Rolf Bang Olsen

Askvej 38, 5250 Odense SV

Tlf.: 66 17 02 76

Mobil: 20 69 52 10

rolfbangolsen@shf.

regionsyddanmark.dk

Karsten Jansfort (MB)

Dokt. Abildgårds Alle 6, 3 tv.

1955 Frederiksberg C

Tlf.: 35 39 16 12

Mobil: 21 42 16 12

kjansfort@privat.dk

vESTSJÆLLAnD

Aase Stær

Søtoften 17, Undløse

4340 Tølløse

Tlf.: 59 18 93 77

Fax.: 59 18 93 87

aase.staer@mail.dk

ØSTJYLLAND

Conny Flensborg (MB)

Grønløkkeallé 74

8310 Tranbjerg

Tlf.: 86 29 53 92

conny@oncable.dk

ØSTSJÆLLAND

Birthe Rasmussen (MB)

Vindspinderivej 3

4671 Strøby

Tlf.: 56 26 60 36

br24@ofir.dk

REGIOn nORDJYLLAnD

Aase Marie Ottesen

University College Nordjyl

Selma Lagerløfsvej 2

9220 Aalborg Øst

Tlf.: 96 33 14 88

Mobil: 29 26 68 14

amo@ucn.dk

OvERLÆGE

Næstformand

Steen Hasselbalch(MB)

DIREKTøR

Christine Swane (MB)

Åløkkevej 24, 2720 Vanløse

Tlf.: 38 88 16 88

Mobil: 28 75 67 19

csw@egv.dk

Peter Rewentlow

KASSERER

Tlf. 33 21 45 22

Alzheimerforeningens repræsentantskab har aktuelt 37 foreningsrepræsentanter. Til varetagelse af de løbende forretninger har

repræsentantskabet nedsat en bestyrelse, hvis 16 medlemmer i oversigten har fået tilføjet et (MB) efter deres navn.

23


Alzheimerforeningen

Sankt Lukas Vej 7 A

2900 Hellerup

sTAdig Alice

Bestseller-roman om kvindelig professor

med Alzheimers sygdom

Stadig Alice er en smuk og gribende roman om en kvinde,

som i en alder af halvtreds – midt i livet og med en

strålende karriere som professor i kognitiv psykologi –

rammes af Alzheimers sygdom.

I bogen beskrives hele forløbet fra de første symptomer,

som i første omgang affejes som udtryk for stress og overgangsalder,

og til sygdommen efterhånden præger hele

hendes tilværelse.

Historien er fortalt fra den sygdomsramtes vinkel, men

den beskriver også, hvordan sygdommen påvirker hele

familien. Stadig Alice er smuk og livsbekræftende, da den

beskriver, hvordan man trods svær hukommelsessvækkelse

stadig kan leve et rigt indre liv.

Forfatteren Lisa Genova blev inspireret til at skrive romanen,

da hendes højt elskede bedstemor fik Alzheimers

sygdom. Hun bekostede i første omgang selv udgivelsen,

da ingen var interesserede i at udgive bogen. Men efter en

stor salgssucces er romanen udgivet i 17 lande og nu også i

Danmark. Bogen er udgivet på dansk i september 2009 af

forlaget Cicero.

✗Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen:

Navn:

Adresse:

Enkeltperson . . . . . . . . . pr. år 200 kr. Husstand . . . . . pr. år 300 kr.

Institution . . . . . . . . . . . pr. år 500 kr. Firma . . . . . . pr. år 1.500 kr.

Støttemedlem kr.

(Angiv selv det beløb, du vil bidrage med. Minimum 200 kr. årligt)

Postnr.: By:

Tlf. nr.: Mobil:

E-mail:

EAn-nr.:

(EAn-nr. påføres ved offentlig institution)

MAGASINpOST b

“Fortællingen er rørende, og

jeg kan ikke sige mig fri

for at mine kinder var

temmeligt fugtige, da

sidste side var læst.

Bogen kan varmt

anbefales til alle, som er

interesserede i eller har

demenssygdomme

inde på livet”.

Else Hansen,

Alzheimerforeningen.

Køb Stadig Alice og støt samtidig Alzheimerforeningens

arbejde for demente og pårørende.

Du får leveret bogen lige til døren, du støtter Alzheimerforeningen

og får endda rabat i forhold til vejl. udsalgspris

på 299 kr. Din pris: 219,- (+porto og forsend. kr. 50,-)

Bestil bogen via Alzheimerforeningens hjemmeside eller

på telefon 39 40 04 88

Alzheimerforeningen

Sankt Lukas Vej 7 A

2900 Hellerup

Husk

porto

More magazines by this user
Similar magazines