Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme - Alzheimerforeningen
nr. 3 · 19. årgang · september 2009
Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme
Tema:
demens og kommunerne
hvad er udfordringerne?
guld værd med aflastning
Urolig adfærd
Udgives af
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
Tlf. 39 40 04 88
Fax 39 61 66 69
post@alzheimer.dk
www.alzheimer.dk
Alzheimerforeningens formål er at virke
for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og
andre demenssygdomme, samt forbedring
af vilkårene for demente og pårørende.
Du kan støtte foreningen på
giro (01) 876-6738 og bank (4190)
876-6738, eller ved at blive medlem af
foreningen.
Læs mere på www.alzheimer.dk.
Alzheimerforeningen er under
protektion af hendes Kongelige Højhed
Prinsesse Benedikte.
Ansvarshavende redaktør
Nis Peter Nissen
Redaktion
Nis Peter Nissen, Bente Sloth og
Rikke Ravn – Alzheimerforeningen
Design og produktion
www.ipsen-partners.com
Forsidefoto:
www.istockphoto.com
Oplag
5.500
ISSN 1604-1968
Magasinet Demens udkommer 4 gange
årligt. Næste gang: December 2009.
Deadline for materiale 2. november 2009.
indhOld
Leder 3
Kvalitetsprojekt om den kommunale demensindsats 4
Fokus på kommunernes demensindsats 6
Drømmen der brast 8
Urolig adfærd hos demente 10
Ændret adfærd – en stor udfordring for omgivelserne 11
En vigtig bog 12
Kort nyt 13
Demenslinien – spørgsmål og svar 14
Guld værd at få aflastning 16
Det nytter 18
Hvad har du krav på, og hvad er dine muligheder? 18
Aktivitetskalender 19
Alzheimerforeningens repræsentantskab 23
Bestseller-roman om Alzheimers sygdom 24
Ved flyTning
Husk at oplyse adresseændring
Kontakt sekretariatet på 39 40 04 88
eller post@alzheimer dk
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A, 2900 Hellerup
KOmmUnernes
UdfOrdringer
Sommerens nyhed på demensområdet
vakte berettiget en del opsigt. 100.000
demente i Danmark om blot ti år! Og
færre hænder til at tage sig af dem!
Det bliver i sandhed en udfordring.
Allerede nu og her er de vilkår, der
bydes vore aller svageste medborgere
– demente, der er helt og fuldt afhængig
af, at andre drager omsorg for dem
– langt fra optimal alle steder.
Mange steder er omsorgen i top og
indrettet efter den dementes behov.
Det hører vi måske ikke altid nok om,
men vi har tidligere her i Magasinet
Demens omtalt velfungerende steder.
Sådanne steder er både i kraft af de
fysiske omgivelser og personalets
uddannelse i stand til at tage sig af
demente, der ellers har vist sig vanskelige
at passe andre steder.
Andre steder i landet mangler der
øjensynlig tilbud, hvad den triste
historie om Lars, som Ana beretter
om, tyder på. Kommunen har ikke
et sted med det fornødne personale,
der er uddannet, så de kan tage vare
på Lars. Og så, efter flere ture frem og
tilbage mellem sygehus og plejehjem,
ender det med, at man ifører Lars
en ”spændetrøje ”af medicin, så han
bliver så træt, at han ikke længere kan
volde vanskeligheder.
Det er ikke en værdig behandling i
dagens Danmark.
Måske er de enkelte kommuner for
små til at have egne specialinstitutioner,
men så må man købe sig til
ekspertisen i en anden.
Denne problematik blev drøftet
på repræsentantskabsmødet i maj,
hvor vi også drøftede aflastning og
afløsning af de pårørende, der passer
demente i eget hjem. Mange kommuner
tilbyder aflastning på dagcenter
eller daghjem, eller døgnaflastning i
perioder, og det er fint.
Hvis altså den demente vil medvirke!
Hvis ikke – hvad så?
LEDER
Anne Arndal, landsformand
Ja så skulle afløsning i hjemmet være
en mulighed. Det er imidlertid meget
vanskeligt at få en bevilling til det.
Hvis det skal lykkes, skal man kunne
argumentere særdeles godt og vedholdende
for sin sag.
Det er en meget kortsigtet politik fra
kommunernes side. At de pårørende
bliver nedslidte og til sidst må ”nedlægge
arbejdet”, så der skal skaffes en
permanent plads på plejeinstitution,
er væsentligt dyrere i det lange løb.
Der skal snart være valg i kommunerne.
Alzheimerforeningen forbereder
at stille spørgsmål til de folkevalgte.
Vil de leve op til deres forpligtelse til
også at tage vare på demente borgere?
Anne Arndal
Landsformand, Alzheimerforeningen
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
3
4
»
KVAliTeTsprOjeKT
Om den KOmmUnAle
demensindsATs
Kommunerne prioriterer indsatsen på demensområdet højt. Men der
er stadig mange store udfordringer – ikke mindst i forhold til demente
med særlig udadreagerende adfærd.
Af Tina H. Jørgensen, chefkonsulent i
Kommunernes Landsforening
Kommunernes Landsforening (KL)
og 94 af landets kommuner søsatte i
2008 et fælleskommunalt kvalitetsprojekt.
Målet med projektet har været at
forbedre og dokumentere kvaliteten i
den kommunale velfærdsservice. Dette
er sket via 18 delprojekter.
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
Ét af KL’s 18 delprojekter handler om
kommunernes indsats på demensområdet.
Formålene med projektet har
dels været at beskrive den udvikling,
der er sket på demensområdet, dels
at give et bud på de kommende års
udfordringer på demensområdet.
Delprojektet skulle endvidere afdække
om erfaringer med at specialisere
en social- og sundhedsfaglig indsats
kunne anvendes på andre områder.
Projektet er gennemført i et samarbejde
mellem KL og 13 kommuner.
Demensområdet
prioriteres højt
Projektet er nu afsluttet med tre
konkrete produkter, som afspejler
projektets tre primære formål:
• Et statusnotat om, hvordan
demensområdet har udviklet sig
• Et notat om de kommende års
udfordringer på demensområdet
• Et inspirationsnotat om, hvordan
erfaringerne fra demensområdet
kan anvendes på andre områder.
Statusnotatet indeholder dels en
kvalitativ beskrivelse af udviklingen
og dels en kvantitativ kortlægning af
kommunernes forskellige tilbud og
indsatser på demensområdet.
Hovedkonklusionen i statusnotatet
er, at der er tale om et område, som
prioriteres højt af alle aktører.
Store udfordringer
i fremtiden
Udfordringsnotatet viser, at de
væsentligste kommunale udfordringer
er forventningen om betydeligt
flere borgere med demenssygdomme. Kommunerne oplever
endvidere, at gruppen af demente borgere med særlig
udadreagerende adfærd er i hastig vækst. Og kommunerne
er i langt højere grad end tidligere aktive aktører i indsatsen
overfor denne særlige gruppe af demente.
Demente borgeres særlige behov og særlige problemstillinger
udfordrer de nuværende strukturer og organiseringen
på demensområdet. Det må ligeledes konstateres, at der er
behov for at udvikle nye faglige kompetencer og nye samarbejdsrelationer
med eksterne specialister.
Støtte og opbakning til pårørende
De kommunale specialister peger endvidere på behovet for
fortsat at fokusere på at skabe gode rammer for samarbejde
med pårørende til borgere med demens. Projektkommunerne
vurderer således, at der er behov for fortsat at sikre
udvikling i tilbud til pårørende.
Indsatsen skal målrettes nødvendig støtte og opbakning
til den raske pårørende for at forebygge nedslidning. De
kommunale demenskonsulenter vil meget gerne møde den
demente borger og familien så tidligt som muligt i forløbet.
Erfaringerne viser, at der er store forskelle fra familie
til familie, på hvilke behov der er for hjælp og støtte. Jo
tidligere der etableres en god kontakt mellem demenskonsulenten
og familien, desto større chancer er der for at
tilrettelægge et godt og trygt forløb.
Mere uddannelse i demens
I forhold til de eksterne aktører fokuseres der i notatet
særligt på et stort behov for mere undervisning i demens
på grunduddannelserne af pleje- og
omsorgspersonalet. Det er også vigtigt
med tidligere og bedre opsporing
og diagnosticering af demenssygdomme.
Endeligt efterlyser
kommunerne mere praksisnære
regler for magtanvendelse.
Konklusionen i udfordringsnotatet
er, at der også i de kommende år er
stort behov for at prioritere indsatsen
på demensområdet højt både
i kommunerne og i det regionale
sundhedsvæsen. De kommende
års indsats skal både sikre fortsat
udvikling af de etablerede tilbud
og udvikle nye målrettede tilbud,
der matcher nye og kommende
udfordringer.
Inspiration til hele social- og sundhedsområdet
Afdækningen viser også, at demensområdet på mange felter
er et foregangsområde på det kommunale social- og sundhedsområde.
Der er udviklet en specialiseret indsats med
fokus på både at have faglige specialister, dygtige generalister,
målrettede tilbud, fællesskab på tværs af kommuner, velfungerende
samarbejde på tværs af regioner og kommuner og
frem for alt fokus på koordinerede og sammenhængende forløb
for borgere med komplekse behandlings- og plejebehov.
De mange positive erfaringer med at udvikle dette specialiserede
område er yderligere beskrevet i inspirationsnotatet
om erfaringer med organisering af specialiserede indsatser.
Konklusionen i dette notat er, at en række andre social- og
sundhedsfaglige områder kan profitere af erfaringerne fra
demensområdet.
De tre notater om kommunernes indsats
på demensområdet samt andet relevant
baggrundsmateriale fra projektet kan
findes på KL’s hjemmeside via adressen
www kl dk/demens
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
5
6
»
fOKUs på
KOmmUnernes
demensindsATs
Af Nis Peter Nissen
Støtte og hjælp til demente
og pårørende skal være mere
fleksibelt og i langt højere
grad knyttes til personen i
stedet for slavisk at følge de
kommunale ”tilbudskasser”.
Det var et af budskaberne
fra Alzheimerforeningens
repræsentantskab 2009, hvor
den kommunale indsats på
demensområdet var i fokus.
Repræsentantskabets medlemmer
havde fået til opgave at komme med
bud på, hvad Alzheimerforeningen i
forbindelse med kommunalvalget til
november skal mene om den kommunale
demensindsats.
Især to områder blev genstand for debat
på repræsentantskabets workshop:
• Tilbud om afløsning og aflastning
til demente og pårørende
• Tilbud til demente med særlig urolig
og voldsom adfærd
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
Debatten førte bl.a. til en række forslag
til hvad, der kan gøres indenfor
de to områder.
Særlig urolig adfærd
Repræsentantskabet pegede på,
at demente med særlig urolig og
voldsom adfærd ofte bliver kastebold
mellem de kommunale plejetilbud og
de regionale behandlingstilbud inden
for psykiatrien.
Kommunerne mangler kapacitet og
kompetencer og har sjældent specialiserede
tilbud til at håndtere voldsom
urolig adfærd. Regionernes behandlingstilbud
mangler til gengæld ressourcer
og indsigt i hverdagsproblemerne
i de kommunale plejetilbud.
Resultatet er desværre, at demente
med særlig urolig adfærd, deres pårørende
og plejepersonalet ikke får den
hjælp, de har brug for.
Deltagerne på repræsentantskabet
havde følgende forslag om tilbud til
demente med særlig urolig adfærd:
• Tværfaglige akutteams
Regioner og kommuner skal i fællesskab
oprette tværfaglige akutteams,
som kan rykke ud og hjælpe personale
og pårørende på plejeinstitutioner
og i hjemmet, hvis problemerne har
vokset sig store og situationen er ved
at gå i hårdknude.
De tværfaglige akutteams bør være en
del af sundhedsaftalerne mellem de
enkelte kommuner og de respektive
regioner.
• Mere hjælp til pårørende
De pårørende skal hjælpes bedre til
at klare samlivet med demente med
særlig urolig og voldsom adfærd. Der
skal mere viden, mere rådgivning og
frem for alt helt konkret og praktisk
hjælp til, så vi undgår, at problemerne
vokser sig så store, at de pårørende
opgiver eller selv “går ned med flaget”.
• Bedre uddannelse af personale
Der er brug for langt bedre uddannelse
af personalet i kommunerne. Det
er ikke nok med et to-dages kursus i
socialpædagogiske metoder. Uddan
nelse og kompetenceudvikling hos
personalet skal ske løbende og knyttes
til den konkrete praksis.
Afløsning og aflastning
Repræsentantskabets medlemmer var
glade for lovgivningen om afløsning og
aflastning. For dér står det sort på hvidt
at ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
afløsning eller aflastning til ægtefælle,
forældre eller andre nære pårørende,
der passer en person med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.”
Deltagerne på repræsentantskabet
havde følgende forslag til bedre tilbud
om aflastning og afløsning til demente
og pårørende:
• Følg lovgivningen
Problemerne opstår, når lovens
bestemmelser skal omsættes til den
kommunale virkelighed. Selvom stort
set alle kommuner tilbyder aflastning,
er det ifølge Kommunernes Landsforenings
egne tal kun godt halvdelen af
landets kommuner, der tilbyder døgnaflastningspladser
målrettet borgere
med demens. Og mere end hver fjerde
kommune har slet ikke tilbud om
afløsning i eget hjem.
Repræsentantskabets medlemmer
opfordrer derfor kommunerne til at
overholde Servicelovens bestemmelser
om aflastning og afløsning i eget hjem.
• Større fleksibilitet
Men selv i kommuner, der har aflastningstilbud
målrettet borgere med
demens, opleves der desværre også
problemer – fx med manglende fleksibilitet
og alt for lang planlægning. Der er
eksempler på, at der skal søges om aflastningsplads
op til et halvt år i forvejen.
Repræsentantskabets medlemmer
ønsker derfor større fleksibilitet, så
demente og pårørende tilbydes en
”skræddersyet” kombination af forskellige
løsninger.
Kommunal- og
regionrådsvalg
afholdes tirsdag den
17 november 2009
Alzheimerforeningen vil
i den forbindelse sætte
fokus på:
• Tilbud til demente
med særlig urolig
adfærd
• Aflastning og
afløsning til demente
og pårørende
• Rettidig udredning
og behandling af
demenssygdomme
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
7
8
»
drømmen
der brAsT
”Det var så forfærdeligt at se Lars blive kastebold mellem
plejehjemmet, hospitalet og kommunen.”
Af Nis Peter Nissen
Lars fik opfyldt den ene af sine livsdrømme.
Vi har fået to dejlige børn.
Den anden drøm, at flytte til Brasilien,
når han blev pensioneret, bliver
ikke til noget, fortæller Ana med sorg
i stemmen. Lars har fået Alzheimers
Sygdom og bor i dag på plejehjem.
Men Ana fortæller med glæde og
stolthed om dengang, hun første gang
mødte Lars. Det var i Brasilien. Han
var maskinmester på et skib, der
sejlede mellem Brasilien og Amerika.
Hun var ansat i et shippingfirma. De
blev forelskede, og Lars inviterede
hende med på en tur til Amerika.
Den sejltur kom der meget ud af. Ana
og Lars blev gift i 1986. De flyttede til
Danmark og fik børn. Lars gik i land
og fik job som skibsinspektør, mens
han ved siden af drev et mindre landbrug
med tilhørende maskinstation.
Troede det var stress
Det var travle år, husker Ana. Der var
meget at se til – gården, maskinerne,
jobbet, børnene – og til tider var presset
som selvstændig stort. Måske for
stort, tænkte Ana dengang.
I 1995 kom Anas far på besøg fra
Brasilien. Han syntes, at der var noget
galt. Det var ikke den samme Lars,
han havde mødt i Brasilien. Men
Ana troede, at det var stress. Det var
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
derfor først flere år senere, at det gik
op for Ana, hvor galt det egentlig stod
til med Lars. I 2000 mistede Lars sit
job, og bunden røg ud af økonomien.
Gården og maskinerne blev solgt, og
familien måtte flytte.
Vi har også grinet
Men det var ikke stress. I 2004 fik
Lars stillet diagnosen Alzheimers
Sygdom.
Lars græd, da han fortalte vores datter,
at han havde en alvorlig sygdom, husker
Ana – Det var hårdt, men han tog det
ellers pænt. Vi grinede jo også en hel del
af alle de skøre ting, han gjorde.
Indtil 2008 boede Lars hjemme. Men
i takt med at sygdommen tog fat, og
Lars fik det værre, kunne Ana ikke
Ana med Lars yndlingshund Fifi, som
trøstede ham, når Ana var på arbejde.
længere passe ham hjemme. Lars flyttede
til et kommunalt aflastningstilbud,
hvor det gik godt. Han var glad.
Ikke nogen drøm
Lars boede i alt tre måneder i aflastningsboligen,
inden han fik en permanent
bolig på det samme plejehjem.
Men det blev desværre ikke nogen
drøm – hverken for Lars eller for Ana.
Sygdommen har ramt Lars hårdt bl.a.
på ordene. Han bliver let frustreret,
vred og reagerer til tider voldsomt,
hvis der er noget, han ikke forstår,
eller går ham imod.
Personalet på plejehjemmet forstår til
gengæld ikke at magte Lars, når han
bliver vred. De har ikke tiden eller
ressourcerne til at gøre ham tryg. I
stedet bliver de selv bange og utrygge.
Falliterklæring
To dage før Lars skulle flytte til
den nye plejebolig blev han vred og
voldsom og kom op at toppes med en
anden beboer. Personalet kontaktede
lægen, og Lars fik ordineret beroligende
medicin. Men det var ingen
løsning. Da Lars skulle flytte ind i sin
nye bolig, blev han igen voldsom, og
personalet tilkaldte politiet.
Det var et chok for Ana, og hun blev
meget ked af det.
De skulle ikke have ringet til politiet,
siger Ana oprørt – Det er en falliterklæring,
når det eneste svar de har
på Lars’ voldsomme adfærd, er at
tilkalde politiet. – De kunne jo have
ringet til mig. Jeg er ikke bange for
min mand, og Lars er tryg ved mig,
forklarer Ana.
Næste dag hjalp Ana Lars med at
flytte til den nye bolig. Det gik fint.
Lars blev hverken vred eller voldsom.
Ikke sidste gang
Men desværre var det ikke sidste
gang, personalet ringede til politiet.
Lars fik det stadig værre, og efter en
personalerokade i april 2009, hvor en
plejer, Lars var tryg ved, blev flyttet,
blev Lars igen meget vred. Han var
voldsom og truede personalet. Personalet
ville tilkalde politiet, men Ana
overtalte dem til i stedet at kontakte
lægevagten.
To dage senere ringede plejehjemmets
ledelse til Ana og fortalte, at
Lars var blevet indlagt på psykiatrisk
skadestue, fordi han igen havde været
voldsom. Sammen med souschefen
kørte Ana derfor til skadestuen. Men
lægerne ville ikke indlægge Lars, fordi
der ikke var plads på gerontopsykiatrisk
afdeling. De forslog i stedet, at
plejehjemmet afsatte flere personaleressourcer
til at passe Lars.
Lars og Ana mødte hinanden
i 1985 i Brasilien
Ana tilbød selv at passe
Lars på plejehjemmet
og aftalen blev, at Ana
næste dag skulle ringe og
snakke med Lars. Men da
hun som aftalt ringede,
fik hun at vide, at Lars
havde været voldsom,
og at personalet havde
tilkaldt politiet. Lars var
igen – nu med hjælp fra politiet – blevet
kørt til psykiatrisk skadestue.
Totalt ødelagt
Jeg var helt ødelagt, forklarer Ana
Det havde været en meget voldsom
oplevelse at se Lars på psykiatrisk
hospitals lukkede afdeling omgivet af
meget syge mennesker. Jeg havde simpelthen
ikke mere overskud at give af.
Jeg følte mig totalt magtesløs.
Men det skulle blive værre endnu.
Ana blev ringet op af lægen fra den
psykiatriske skadestue. Lægen troede,
han havde ringet til plejehjemmet
og skældte ud, fordi Lars var blevet
indlagt ved hjælp af politiet.
Lars var indlagt på den lukkede
afdeling i 23 dage. Psykiatrisk hospital
indkaldte plejehjemmets ledelse, en
repræsentant fra kommunen, Ana
og en bisidder til et møde. På mødet,
§ Familie- og arveret
§ Testamenter og ægtepagter
§ Generationsskifte
§ Pension og Forsikring
§ Erstatning
§ Køb og salg af fast ejendom
hvor også Lars var til stede, forklarede
lægerne, at de anså Lars for at
være færdigbehandlet og derfor ville
udskrive ham. Plejehjemmets ledelse
meddelte til gengæld, at de ikke havde
ressourcer til at have Lars på plejehjemmet.
Kommunen kunne heller
ikke gøre noget. De havde ikke andre
tilbud, der matchede Lars behov.
Det var så forfærdeligt at se Lars
blive kastebold mellem plejehjemmet,
hospitalet og kommunen, fortæller
Ana og må holde en lille pause, inden
hun kan fortsætte – Jeg håber aldrig,
at det sker for nogen andre.
Ingen respons
Lars blev et par dage på hospitalet,
mens kommunen undersøgte, om de
kunne finde en anden løsning. Det
kunne de ikke. Lars bor derfor stadig
på det samme plejehjem og får nu
mere medicin.
Lars er ikke mere Lars. Der er ingen
respons. Han sidder bare med tomt
blik og kigger ned. Han kan ikke en
gang løfte sit hoved selv, siger Ana og
bliver helt stille.
Redaktionens kommentar:
Magasinet Demens har valgt at fortælle
historien om Lars og Ana, sådan
som Ana Eriksen oplever den. Hverken
kommunen, hospitalet, politiet eller
plejehjemmet er blevet kontaktet eller
interviewet.
Kronprinsessegade 26
1306 København K
Tlf 333 80 300
Fax 333 80 315
mail@brammer-advokater.dk
www.brammer-advokater.dk
Advokat Torben Svensson fra kontoret er fast advokat for Alzheimerforeningen
Kontakt os for en uforpligtende samtale
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
9
10
»
Af Rolf Bang Olsen, overlæge,
shf-region Syddanmark
Demens henviser til en gruppe af
sygdomme, hvis hovedudtryksform er
svækkelse af intellektuelle funktioner.
Ved intellektuelle funktioner forstås
evne til at opfatte, forstå og handle
formålstjenligt.
I mange tilfælde kompliceres forløbet
af ledsagende adfærdsforstyrrelser
og psykiatriske symptomer. Forskere
betegner tilstanden BPSD. Det er
en forkortelse for ”Behavioral and
Psychological Symptoms in Dementia”,
på dansk ”adfærdsforstyrrelser og
psykiatriske symptomer ved demens”.
For pårørende og personale på plejecentre
er det ofte disse symptomer,
der skaber de største belastninger.
BPSD har flere udtryksformer afhængig
af årsag. Hvilke symptomer der
opstår, vil blandt andet være afhængig
af, hvilken del af hjernen, der svækkes.
Man kan groft set opdele hjernen
i 2 dele, en forreste og en bagerste.
I den bagerste del sammensættes
og bearbejdes sanseindtryk. Disse
indtryk samles til en samlet oplevelse.
Hver oplevelse får, afhængig af livsoplevelser,
koblet en følelse på. Man taler
samlet om, at hjernens “hvad”-område
ligger her. Ved demens af Alzheimers
type optræder der svækkelse i
denne del af hjernen. Resultatet bliver
fejltolkninger. Et eksempel er når
den demente sidst på dagen vil hjem
til mor og far. I stedet for at betragte
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
UrOlig Adfærd
hOs demenTe
plejehjemmet som ”hjemme” bliver
det et sted, hvor den demente er kommet
på besøg. Samvittigheden gør
nu, at den demente må ”hjem”. Der er
tale om en forståelig følelsesmæssig
reaktion på en fejltolkning.
Det kan være pinagtigt for den
demente at opleve, at omgivelserne
påstår, at sandheden er anderledes.
Hvem skal man stole på, sig selv eller
omgivelserne? God omsorg vil være
at få den dementes opmærksomhed
væk fra situationer, der fejltolkes,
og i stedet give oplevelser, der tolkes
positivt. Dette mål nås ofte ved, at den
demente er sammen med andre, så
isolation brydes. I de fleste kommuner
er der i dag demensenheder, hvor
ovenstående pædagogik indgår.
Mister evnen til omtanke
Nyere forskning har vist, at cirka 10
procent af demensramte udvikler
personlighedsændring. Dette er i
kontrast til forandringerne ved Alzheimers
demens.
Hjernesvækkelsen rammer primært
pandelapperne, som er hjernens styresystem.
Pandelapperne får mennesket
til at se frem, det vil sige at planlægge
og handle formålstjenligt. Dette
kræver en evne til at tilpasse sig andre
mennesker. Man kan sige at Emma
Gad holder til i pandelapperne.
Ved forstyrrelse optræder to forskellige
udtryksformer. Den ene er, at den
demente mister lyst og motivation til
aktiviteter, og resultatet bliver apati.
En anden udtryksmåde er manglende
evne til at skelne vigtigt fra uvigtigt.
Resultatet bliver manglende evne til at
træffe fornuftige valg, og handlinger
bliver præget af impulsivitet og manglende
situationsfornemmelse, der kan
føre til konflikt med andre.
Der er i dag øget bevidsthed om, at
demente med denne problemstilling
behøver omsorg på en anden måde
end Alzheimergruppen. God pleje
og omsorg vil være at begrænse den
dementes oplevelser.
Desværre er der i dag stadig eksempler
på, at pandelapsdemente sættes
sammen med Alzheimerpatienter.
Modsætningerne gør, at der let opstår
uro. Nogle kommuner har oprettet
særlige enheder, hvor demente
med pandelapsproblemer får de
faste strukturer i dagligdagen samt
begrænsninger i oplevelser, som de
har brug for.
Samlet set er demens en symptombeskrivelse
med mange grundlæggende
årsager. I de fleste tilfælde kompliceres
forløbet af adfærdsforstyrrelser.
Afhængig af hvor hjernesvækkelsen
er placeret vil der være behov for forskellige
pædagogiske tiltag. I de fleste
tilfælde vil tilpasset pædagogik føre til
bedret livskvalitet. Kun undtagelsesvis
er der behov for at tilføre medicin.
ændreT Adfærd
– en sTOr UdfOrdring
fOr OmgiVelserne
Af Susanne Rishøj, sygeplejerske og demenskonsulent.
Hovedparten af mennesker med demenssygdom vil på et
tidspunkt i deres sygdomsforløb udvise adfærd, som omgivelserne
opfatter som problematisk. Der kan f.eks være tale
om manglende initiativ, aggressivitet eller fysisk uro.
Den dementes omgivelser finder ofte en sådan adfærd belastende
og har et ønske om at begrænse den. Opfattelse af en
given adfærd og graden af belastning vil ofte være forskellig
og bero på holdninger og opfattelser. Hvad der for nogle
pårørende virker yderst upassende og pinligt, kan af andre
opfattes som mindre problematisk. Det afhænger derfor af
øjnene, der ser.
Årsager til adfærd
Det er først og fremmest væsentligt at søge grunden til den
dementes adfærd. Ofte har den demente vanskeligt ved at kommunikere
og give udtryk for sine følelser på grund af sproglige
problemer eller nedsat evne til at bedømme en situation.
”Den demente kan have vanskeligt ved at overskue og
bedømme omgivelsernes hensigter og reagerer måske derfor
mere impulsivt end tidligere. Desuden kan en uhensigtsmæssig
adfærd være en reaktion på irritation og kaos eller ikke at
blive mødt af omgivelserne på en hensigtsmæssig måde.
Bag enhver adfærd er en følelse og en intention. Når den
demente derfor udviser urolig eller aggressiv adfærd, kan det
være fordi, han føler sig ked af det eller misforstået, eller måske
er han i færd med at søge en meningsfuld beskæftigelse.
Når man som pårørende står i en vanskelig situation, kan
det være godt at være tålmodig og overveje, hvad den
demente vil ”fortælle” med sin adfærd. For den pårørende
kan det være en hjælp at vide, at den demente ikke bevidst
ønsker at gøre sine omgivelser kede af det eller har en bagtanke
med sin adfærd.
Tilpas kravene
Hvis vi ønsker at ændre den dementes adfærd, må vi ofte
først selv ændre adfærd. Om den demente vil føle nederlag
eller succes i en given situation vil ofte bero på, at omgivelserne
regulerer deres krav, således at den demente ikke får større
udfordringer, end vedkommende kan klare.
Den demente kan måske ikke længere selv dække hele bordet
eller sætte en maskinvask over. Men med den fornødne
instruktion kan den demente måske godt sætte glas på bordet
eller selv fylde tøj i maskinen, når blot den pårørende har
sorteret tøjet.
Ændret adfærd er den hyppigste årsag til, at den pårørende
må opgive sin omsorgsrolle. Derfor er det afgørende, at pårørende
får støtte og hjælp til at mestre den vanskelige adfærd
for at kunne forebygge de belastninger, som følger med.
Novartis Healthcare A/S,
Lyngbyvej 172, 2100 København Ø,
Telefon 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01
Email skriv.til@novartis.com
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
EXE-06/2008-23 · 1345
11
12
en VigTig bOg
Anmeldelse af Kirsten Gotfredsens bog ”Forebyggelse af
aggressiv adfærd – hos ældre i plejebolig.”
Af Else Hansen
Bogen beskriver mulige årsager til
aggressiv adfærd hos ældre, som også
ofte har en demenssygdom. Bogen
henvender sig bredt til personale og
ledelse i plejeboliger og er tænkt som
en brugsbog. Den kommer med en
række konkrete forslag til, hvordan
man som plejepersonale dels kan forebygge
aggressiv adfærd i at opstå, dels
hvordan man kan handle, når aggression
opstår. Det er en vigtig bog, fordi
den påpeger nødvendigheden af, at
vi forstår, hvor kompleks de ældres
helbredssituation kan være. Bogen gør
opmærksom på, hvor vigtigt det er at
observere, udrede og få sat de ældre i
korrekt behandling og dermed undgå
Lundbeck Pharma A/S
Dalbergstrøget 5 • 2630 Taastrup
Telefon 43 71 42 70 • Telefax 43 71 42 74
www.lundbeck-pharma.dk • www.DemensNet.dk
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
medicinering med antipsykotiske
præparater og magtanvendelse.
Bogen er meget konkret, beskriver
mulige metoder og redskaber, forklarer
begreber, og sproget er enkelt. Den
kan være nyttig i forbindelse med
undervisning af plejepersonale specielt
om konkrete svære situationer
i arbejdet med beboerne. I stedet for
at læse bogen kronologisk kan denne
målgruppe med fordel udvælge og
læse de afsnit, der handler om netop
den problemstilling, man ønsker løst.
Som supplement kan man benytte de
observationsark, forfatteren stiller til
rådighed, som bilag bagerst i bogen.
Lundbeck er en dansk
virksomhed med
missionen at forbedre
livskvaliteten for
mennesker, som lider
af psykiske og
neurologiske lidelser
Prinfokoege .dk 06.07
De er gode til den helt konkrete
afdækning af problemerne.
Bogen kan også benyttes som brugsbog
af plejepersonalet, men bør nok
læses med vejledning/støtte og opfølgende
undervisning af en ressourceperson
på området.
I bogens forord skriver Kirsten
Gotfredsen, at hun har nået sit mål,
hvis bogen giver inspiration til at
gøre dagligdagen mere overskuelig
for beboere med aggressiv adfærd.
De forventninger synes jeg bestemt,
bogen indfrier.
Bogen er udgivet af Munksgaard
Danmark.
Kirsten Gotfredsen er uddan net
sygeplejerske med en mastergrad
i folke sundhedsvidenskab
Hun har arbejdet på demensområdet
som konsulent,
underviser og forsker Hun står
bag virksomheden Masterclass
på Demensområdet www
masterclass-demens dk
I 2004 modtog Kirsten
Gotfredsen Alzheimerforeningens
Forskningspris
KOrT nyT
ny på seKreTAriATeT
Ellen Holm er startet som regnskabs- og økonomimedarbejder.
Udover at stå for foreningens bogholderi- og regnskabsfunktion
har Ellen også opgaver inden for medlemsservice,
webshop og sponsorsamarbejde. Ellen har tidligere
bl.a. arbejdet i HK.
demensdUKKer
af Erik Møller, læser af Magasinet Demens
Jeg har gennem mange år passet min Alzheimersyge hustru
i hjemmet. Men da hun blev mere plejekrævende og fik
brug for hjælpemidler, måtte jeg indse, at det blev nødvendigt
med en plejehjemsplads.
Vi var så heldige, at min hustru fik en plads på Nyvang
ved Kalundborg, hvor hun har det virkelig godt og er tryg
ved at være. Min hustru opdagede under et besøg på et af
de andre afsnit en demensdukke. Hun tog den omgående
til sig og slap den ikke i flere dage. Jeg kommer dagligt på
besøg og kunne derfor se, hvilken beroligende virkning
dukken havde. Men jeg kunne heller ikke undgå at se, at
et par af de andre demente damer var lidt misundelige. Jeg
besluttede at købe en dukke til min hustru, og den blev
omgående accepteret. Men så skete der noget rørende, en af
de andre damer adopterede omgående den dukke, der var
blevet ledig. Vi kunne se, hvor glad hun var for at snakke
til den og passe på den. Hun værnede om den, indtil hun
for kort tid siden afgik ved døden. Dukken er nu adopteret
af en anden demensramt dame, og hun er lige så lykkelig
for at passe den og tale til den. Jeg vil derfor opfordre alle
pårørende til demensramte damer, og måske også mænd,
til at købe sådan en dukke. I vil bestemt ikke fortryde, at I
kommer med sådan en gave.
”sOmmer” Vinder
fire TV-priser
Manuskriptet til tv-serien “Sommer” er blevet
kåret som bedste tv-manus på Tvfestival 2009.
Prisen er en fagpris, som uddeles af tvbranchen selv.
Dunja Gry Jensen og Rikke de Fine Licht vandt for deres
manuskript til tv-serien, og juryen havde blandt andet lagt
vægt på at det var ”supergodt håndarbejde” og på, at “historien
har høj troværdighed”.
Sommer vandt desuden priser som årets lange tv-drama
serie, den fik årets seer pris, og Jesper Langberg vandt en
pris som årets skuespiller for sin rolle som den Alzheimerramte
Christian Sommer.
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
13
14
»
demenslinien
Tlf. 58 50 58 50
spørgsmål Til
demenslinien
Af Else Hansen
Noget af det allersværeste både for
den demente og for de pårørende
er, når den demente oplever uro og
angst. Den demente kan som følge af
den ofte uforståelige fornemmelse af
forvirring, angst og uro opleve stor
frustration, som igen kan medføre
aggression. Situationen kan opstå
akut, som følge af sygdom og kræver
derfor udredning og behandling, men
det kan også være mere permanent
og kræver således stor tålmodighed,
indføling og socialpædagogiske tiltag.
I begge tilfælde er det en kæmpe
belastning både for den demente og
for den pårørende. Den pårørende
får behov for afløsning/aflastning og
støtte for ikke selv at blive overbelastet
og samtidig hjælp til at tackle de
svære situationer.
Spørgsmålene nedenfor er fiktive af
hensyn til spørgernes anonymitet,
men bygger på spørgsmål til Demenslinien.
1) Min demente mor er
for øjeblikket indlagt på
hospitalet. Hun har været
igennem en stor operation
for 3 dage siden. Efter
operationen har hun helt
ændret sig. Hun er meget
urolig, aggressiv og ser
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
ting, som ikke er og kan slet
ikke finde ud af tingene. På
hospitalet siger de, at hun ikke
kan komme hjem igen, og at
hun bør komme på plejehjem.
Kan det virkelig være rigtigt?
Inden operationen klarede
min mor sig på trods af sin
demenssygdom ganske godt
i sit eget hjem, og fik kun
hjælp til medicin, rengøring
og indkøb. Er hendes
demenssygdom blevet så
forværret pga. operationen?
Din mor har højst sandsynligt udviklet
det, man i fagsprog kalder delir.
Det er en tilstand, som opstår, når
hjernen overbelastes. Tilstanden er
meget hyppigt forekommende, 20-30
% blandt indlagte over 65 år kommer
i delir. Symptomerne er vrangforestillinger,
nedsat svingende bevidsthed,
hallucinationer, psykomotorisk uro og
forstyrret døgnrytme. Delir behandles
ved at finde og behandle den
tilgrundliggende årsag. I din mors
tilfælde må man sikre sig, at hun er
tilstrækkelig smertebehandlet, og at
der ikke er tilstødt komplikationer
så som infektion eller væskemangel.
Derud over er det vigtigt at skabe
Else Hansen, Alzheimerforeningen
rolige omgivelser, berolige din mor og
sørge for, at hun får sovet. Hvis man
sikrer sig alt dette, er det meget sandsynligt,
at hun får det bedre indenfor
nogle dage. Det kan dog godt være, at
din mor får behov for en aflastnings-/
genoptræningsplads i kommunen,
inden hun kan komme hjem, alt efter
hvor svækket hun er. Medens hun er
på dette ophold i kommunalt regi, vil
man også vurdere, om hun har behov
for øget hjælp og evt. hjælpemidler i
hjemmet.
2) Min mor fik stillet
diagnosen Alzheimers sygdom
for ca. 2 år siden. Min far
er nu meget belastet af
situationen og kan ikke gå fra
hende, da han er bange for,
at hun kommer til skade eller
går væk, hvis han lader hende
være alene. Vi bor desværre
ikke i nærheden og kan derfor
ikke hjælpe ham i hverdagen.
Hvad kan der gøres for at
hjælpe min far, så han ikke
selv kører helt ned ?
Det er vigtigt, at din far bliver aflastet.
Ifølge lov om social service § 84,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde
afløsning eller aflastning til ægtefælle,
forældre eller andre nære pårørende,
der passer en person med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Via hjemmeplejens visitator,
eller allerbedst i samarbejde med
demenskoordinatoren, planlægges
den bedste form for aflastning af din
far. Det kan typisk være ophold for
din mor på et daghjem eller dagcenter
nogle af ugens dage. Det kunne også
være et ophold på en aflastningsplads
i kommunen eller afløsning i hjemmet
nogle timer, så din far kan komme lidt
væk hjemmefra.
3) Min hustru har gennem
det sidste års tid ændret sig
meget. Hun har tidligere
været meget udadvendt og
aktiv, men er nu stadigt mere
passiv. Hun har altid gået
meget op i sit udseende, og
det har betydet meget, at hun
har været velklædt. Nu virker
hun ligeglad og gør intet
ud af sig selv, går ikke i bad
og går i det samme tøj med
pletter i flere dage. Min hustru
har også svært ved at huske,
hun glemmer aftaler, navne
på familiemedlemmer og
spørger ofte om det samme
igen og igen. Jeg er meget
bekymret for min kone, men
kan samtidig også blive meget
irriteret på hende. Hvordan
kan jeg bedst hjælpe hende?
Det er vigtigt, at din kone bliver
undersøgt for, om hun fejler
noget. Mange sygdomme kan have
samme symptomer, og det er derfor
vigtigt, at hun bliver undersøgt,
så hun kan komme i den rigtige
eT OK KOrT
Nu kan du støtte Alzheimerforeningen,
når du tanker. Bestil et OKkort,
så får Alzheimerforeningen:
• 200 kr. når du har købt 500 liter
benzin/diesel (inden for 1 år)
• 5 øre pr. liter benzin/diesel, du
køber
behandling. Depression, stress, for
lavt stofskifte, for lav blodprocent
eller vitaminmangel er nogle af de
tilstande, som kan have de samme
symptomer som en demenssygdom.
Så det første I skal gøre er at få en
tid hos egen læge. Det er af stor
betydning, at du tager med til lægen,
da du er den, der bedst kan beskrive
situationen. Det er ikke sikkert,
at din kone selv er opmærksom
på problemerne eller er i stand til
at beskrive dem. Hvis egen læge
efter at have undersøgt din kone
blandt andet via blodprøver, test
og en grundig samtale mener, at
der er mistanke om en begyndende
demenssygdom, vil lægen henvise
til et specialiseret udredningssted
i jeres område. Det kan være svært
ikke at føle irritation, når man er
den, der skal tage al initiativ og
ofte må gentage opfordringer og
svar. Ved at få afklaret hvad det er,
din kone fejler, kan det måske blive
lettere for dig at forstå din kone. Når
du ser, at sygdommen er årsag til
hendes adfærd, bliver det nemmere
at være tålmodig og overbærende.
Der findes over 600 steder, hvor du
kan tanke OK.
Når du bestiller dit OK-kort via
www.alzheimer.dk går bonuspengene
til Alzheimerforeningen.
Du kan også bestille et ansøgningsskema
til et OK-kort på
tlf. 39 40 04 88
Læs mere på www.alzheimer.dk
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
15
16
gUld Værd AT
få AflAsTning
Det kræver kræfter og
overskud at være pårørende
til en dement. Det får Birthe
Jakobsen blandt andet ved at
gøre brug af aflastning.
Tekst og foto af Rikke Ravn
I et stort rækkehusområde omkranset
af træer, lidt uden for København,
bor Birthe med sin mand Bent. De er
begge gået på efterløn og efterfølgende
pension, for flere år siden, med gode
arbejdsliv i bagagen.
For to år siden fik Bent en blødning i
hjernen og udviklede derefter vaskulær
demens. Udover det har han en
medfødt hjertefejl, og er opereret to
gange i hjertet. Bent lider desuden af
carotis stenose, forkalkning af halspulsåren.
– Jeg er afklaret omkring vores
situation, fortæller Birthe, men der
er ingen tvivl om, at det tærer på
kræfterne at leve med en alvorligt syg
mand.
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
For halvandet år siden begyndte hun
at gøre brug af aflastning, i første
omgang kun en enkelt dag. Det er
siden blevet til tre dage om ugen, hvor
Bent er på dagcenter.
Dage, som hun bruger på blandt
andet glaskunst, patchwork, og ikke
mindst venner og veninder.
– Jeg kan også bare finde på at tage
ind til byen, gå en tur i Tivoli, og
drikke en kop kaffe. Bare det at
komme ud, se noget andet, det er rart.
Tidligere har hun godt kunne lade
Bent være alene i kort tid, men efter
han fik et ildebefindende for nyligt og
blev kortvarigt indlagt, vil hun ikke
gøre det mere.
Travl dame
Birthe er en dame med et højt aktivitetsniveau,
der er mange interesser,
gode venner og naboer, der skal plejes.
En af hendes lidenskaber er patchwork,
og sidste år var hun af sted i en
uge til USA på ”patchwork” tur. En
tur hun havde bestilt og glædet sig til
halvandet år i forvejen. Det krævede
alligevel mange overvejelser at skulle
tage af sted, og måske især at skulle
efterlade mobiltelefonen derhjemme.
– Jeg var meget i tvivl, men det var
faktisk min mands yngste søn, der fik
mig overtalt til at lade mobilen blive
hjemme. Plejehjemmet vidste jo hvor
jeg var, og hvad skulle jeg stille op,
hvis jeg fik besked om, at han var faldet,
eller måske det der var værre? Jeg
var tre timer fra nærmeste lufthavn.
Efter et par dage kunne jeg mærke,
hvordan jeg slappede meget mere af,
og havde jeg haft mobilen med, ville
jeg jo bare have tjekket den hele tiden
Hun havde på forhånd skrevet breve
til Bent, som handlede om, hvad hun
skulle lave derovre. Hver dag gav personalet
ham et brev, og på den måde
kunne han også følge lidt med i, hvad
hun lavede. Det var en stor succes.
Manglende forståelse
hos omgivelser
Det er ikke alle, der forstår, hvorfor
det skulle være nødvendigt med
aflastning, eller synes man kan være
det bekendt.
– Der vil altid være folk, der ikke
synes, du gør det godt nok, og som
har en holdning til, hvad du kan
tillade dig, og ikke tillade dig. Men
det kan du alligevel ikke gøre noget
ved, siger hun. Hun har ikke så meget
tilovers, for dem der mener, hun ikke
kan være bekendt at ”aflevere” sin
mand på en aflastningsplads.
– De mennesker lever jo ikke med den
demente i hverdagen, og de ved ikke,
og kan ikke forstå, hvor hårdt det kan
være.
Hun har kun ét råd til de pårørende,
der overvejer at få noget aflastning.
– Gør det. Det er guld værd at få
noget aflastning. Guld, siger hun med
eftertryk.
– Den ro du får indeni, og de kræfter
du får igen, kommer tifold tilbage, til
gavn for den syge. Du har overskuddet
og kræfterne til at være noget for
din mand eller kone
Tillid er afgørende
Det betyder meget, hvordan den
demente har det med at være på aflastningspladsen
eller på et dagcenter.
Birthe Jakobsen har stor glæde af aflastning.
– Bent er glad for at være der, og vil
gerne af sted om morgenen. Jeg får en
kontaktbog med hjem, hver dag han
er der, så kan jeg se, hvad de har lavet,
hvad han har fået at spise, og på den
måde har man også lidt at sludre om.
Hun er bevidst om, at havde han
været ked af at være der, ville det have
været langt sværere at skulle sende
ham af sted.
– Det er svært at forestille sig, hvad
jeg ville gøre, hvis han var ulykkelig
for at være der. Men det at han savner
mig, når jeg er væk i en uge, er jo ikke
noget han tager skade af. Jeg ved,
han har det godt der, og at de passer
ordentligt på ham, siger hun.
De har fra starten været åbne
omkring Bents sygdom, og det bety-
der, at deres naboer ved, hvordan det
står til, og er flinke til at hjælpe.
– Bent kan ikke huske fra næse til
mund. Han spørger om det samme
mange gange, og nogle gange bliver
jeg altså irriteret. Min læge siger, at
jeg ikke må skælde ud, og selvfølgelig
skal man ikke det, men en gang
imellem skal man også lige have lettet
trykket. Han har lykkelig glemt det 5
minutter efter, siger hun og griner.
På den måde er deres ægteskab ikke
så meget anderledes end andre, der
har deres små skærmydsler.
Indtil videre fungerer det fint med
dagaflastning og enkelte ferier, og i
oktober skal hun en uge til USA igen.
Men det kan lynhurtigt ændre sig, alt
efter Bent tilstand.
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
17
18
»
»
hVAd hAr dU KrAV på, Og
hVAd er dine mUligheder?
Serviceloven indeholder bestemmelserne om aflastning og
afløsning. Det er en såkaldt ”skal-paragraf” – altså tilbud
som kommunen er forpligtet til at have som en ydelse til
pårørende, der passer en svækket person i hjemmet. I kraft
af det kommunale selvstyre er tilbuddenes art, omfang og
hyppighed stærkt varierende fra kommune til kommune.
Lov om social service (serviceloven)
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller
aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende,
der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Ofte lægger kommunerne vægt på ordet ”eller” i lovens
tekst, sådan at mange kommuner søger loven opfyldt ved
kun at tilbyde aflastningsplads. Ifølge Birgitte Vølund,
som er sygeplejerske, master i gerontologi og arbejder med
undervisning, udvikling og vejledning i ældreområdet, er
der langt sjældnere – og alt for sjældent – tale om at tilbyde
afløsning i hjemmet.
deT nyTTer
Et medlem fik hjælp af en af Alzheimerforeningens
lokalforeninger til at klage, og
fik ændret afgørelsen.
Et af vore medlemmer henvender sig til sin kommune for at
få aflastning til sin ægtefælle, der har Alzheimers, insulinkrævende
diabetes samt er svagtseende.
Telefonisk gives der afslag begrundet med, at ægtefællen er
i dagcenter.
Vort medlem er meget presset og utryg ved, at ægtefællen
skal være alene hjemme i den konkrete situation, hvor der
ikke er anden mulighed end kommunal aflastning, hvorfor
lokalforeningen skriver et brev til kommunen og beder om
skriftligt begrundet afslag, så dette kan ankes.
Kommunen revurderer afslaget, og vort medlem får den
nødvendige aflastning.
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
Begreberne aflastning og afløsning defineres sådan:
• Aflastning foregår uden for hjemmet, oftest på plejecenter
eller dagcenter
• Afløsning foregår i hjemmet ved at en fagperson afløser
den omsorgsgivende pårørende.
Man skal henvende sig til kommunens demenskoordinator
eller visitator, hvis man ønsker at få aflastning eller
afløsning. Visitator/demenskoordinator er forpligtet til
at foretage en konkret individuel vurdering af behovet og
dokumentere sin afgørelse. Klager over afgørelser sendes til
kommunens klageråd.
Mulighed for frivillig hjælp
I nogle kommuner har frivillige organisationer organiseret
forskellige aflastningstilbud lokalt, f.eks. Røde Kors, Ældresagen
og Samvirkende Menighedsplejere.
Kilder:
Retsinformation og Birgitte Vølund. www.bvoelund.dk
» »
AKTiViTeTsKAlender
Du kan også følge med i lokale aktiviteter på www alzheimer dk
LOKALFORENINGEN
BORNHOLM
» LOKALFORENINGEN
FREDERIKSBERG
» LOKALFORENINGEN FYN
Demens cafe i Middelfart
Åben torsdag i ulige uger 14.30 – 16.30.
Opstart d. 27. august hvor kaffe, boller
og lagkage er gratis.
Bakkehuset, Assensvej 100, 5500 Middelfart
Personer med demens, deres ægtefæller,
pårørende eller bekendte. Kom og
mød andre i samme situation, hyggeligt
samvær er i fokus.
Vil du vide mere om cafeen, kontakt
Alzheimerforeningen v. bestyrelsesmedlem
Jutta Storm tlf. 51 37 15 73
Demens cafe Nyborg
Man mødes hver anden mandag kl. 15-
17 startende den 14. september 2009.
Cafeen har til huse på ”Landmanden”,
Stendamsgade 2 i Nyborg.
Den er for personer med demens og deres
pårørende og/eller bekendte.Kom og mød
andre som er i lignende situation.
Ældre Sagens kontor i Nyborg:
Adelgade 6 – tlf. 6331 0555
e-mail: as.nyborg@mail.dk
Kontorets åbningstider: tirsdag og onsdag
kl. 10 – 12, torsdag kl. 14 - 16
Kørekort og Demens
Arrangementet er udskudt til foråret.
Alzheimerforeningen- og Odense kommunes
rådgivningscenter for demensramte
og pårørende, Kallerupvej 58,
5230 Odense M. tlf. 66 19 40 91
Har du brug for rådgivning eller støtte
til livet med demens, eller har du lyst til
at deltage i forskellige interessetilbud så
kontakt os på Centret .
Åbent man-tors kl. 10 – 16. Tlf.tid man-
tors kl. 8.30 – 10 og tors kl. 14 – 15.30.
kallerupvej@post.tele.dk
Værested f. demensramte og pårørende
hver mandag og tirsdag kl. 10 -12
TænkeTank for yngre demensramte
Torsdage 3/9 kl. 11- 13.30, 1/10 kl. 10 -
14, 12/11 kl. 11- 13.30 og 10/12 kl. 10 – 14
Avismøder: Yngre og tidligt demensramte
Tirsdage kl. 12 – 15, ring til Ulla Thomsen
og hør nærmere tlf. 66 19 40 91. Kig
ind på www.alzheimer-avisen.dk
Bowling for demensramte og pårørende
mandag i ulige uger kl. 14 – 16.
Tilmelding 66 19 40 91
Bevæg og bevar dig I
- for yngre demensramte.
Fysisk træning og motion målrettet
yngre og tidligt demensramte.
Onsdage kl.10.30 – 12.30 på Stadionvej
50 opgang C.
Tilmelding til Ulla Thomsen 66 19 40 91
Kørsel fra Centret, Kallerupvej 58 - kl. 10
Bevæg og bevar dig II - for pårørende.
Fysisk træning og motion målrettet pårørende
ægtefæller til demensramte.
Tors. kl. 9.30 – 10.30 efterfølgende er der
kaffe og snak i kantinen fra 10.30- 11.30.
Tilmelding til Ulla Thomsen 66 19 40 91
Bevæg og bevar dig III for ægtepar
– Fysik træning og motion målrettet par,
hvor en partner har demens. – starter
sidst i oktober – ring og hør nærmere.
Akvarelmaling:
For demensramte: Opstart 14. september,
mandage kl. 10 – 12.30 i alt 12 gange
incl. kunsttur
For pårørende: Opstart 21. september,
mandage kl. 13.30 – 15.30 i alt 8 gange.
Blomsterbinding for demensramte starter
i november, ring og hør nærmere
Frokostcafe for demensramte og pårørende
torsdage i ulige uger d. 10/9, 24/9, 8/10,
22/10, 5/11, 19/11 kl. 12 - 14.
Julefrokost 3/12 kl. 13 – 16.
Tilmeld tirsdagen før på tlf. 66 19 40 91.
Søndagscafe med Banko for demensramte
familier
Afholdes på Kallerupvej 58 i Odense
En søndag i måneden kl. 14-16 søndag d.
6/9, 4/10, 1/11 og 5/12
Kurser/oplysning:
Pårørendeskolen afholdes onsdag den
22/9 – 7/10 – 21/10 – 4/11 og 18/11 kl. 19
– 21.30 på Centret. Program og tilmelding
Ulla Thomsen tlf. 66 19 40 91
Depressionens væsen – kan kunst og
kreativitet lindre?
2 mandage kl. 14 – 16 i Dalum Kirkes
anneks.
23/11 Asger Baunsbak-Jensen, præst,
politiker og forfatter –
30/11 Birgit Svansø, kunstmaler og
kunstterapeut.
Tilmelding 66 19 40 91.
Landsdækkende TænkeTank for yngre
og tidligt demensramte
Fredag og lørdag d. 30. og 31. oktober på
Brogården i Strib. Ring efter materiale
66 19 40 91 – tilmelding senest 15/9.
Møde for pårørende
- man. d. 5. okt. kl. 13 - 15
• Et følelsesmæssigt kaos v. Lilian Pagsberg,
hvis ægtefælle har demens
Tilmelding 66 19 40 91.
» LOKALFORENINGEN
KØBENHAVN
Kontakt med din lokalforening:
Rådgivning og information
Tlf. 30 26 29 58. e-mail: alzcph@yahoo.dk
Cafè møder:
Sidste onsdag i hver måned kl. 19.00
– 21.00 – dog ikke december
Østerbrohuset Århusgade 103, 2100
København Ø
Emnerne bliver lagt på Alzheimer-
foreningens hjemmeside
www.alzheimer.dk under
lokalforeninger / København.
Medlemmerne får tilsendt invitation til
hvert møde. Alle er velkommen
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
»
19
20
»
AKTiViTeTsKAlender
Du kan også følge med i lokale aktiviteter på www alzheimer dk
Onsdag den 30. september
Demenspolitikken i Københavns Kommune
v. Sundheds- og omsorgsborgmester
Mogens Lønborg. Mød op og hør
nyt og få en snak med Mogens Lønborg
Se det videre caféprogram for oktober og
november på hjemmesiden
Onsdag den 2. December holdes der
julefest i huset på Thit Jensens Vej 6.
Nærmere besked følger på hjemmesiden
og pr. mail.
» LOKALFORENINGEN
KØBENHAVNS
OMEGNSKOMMUNER
Kontakt din lokalforening
Mandag og onsdag kl. 9.00-11.00
Telefonisk rådgivning og information
Kontakt: Telefon. 53 22 14 80
Kontakt E-mail: koudahl@cqnet.dk
Cafeaftener for mennesker med demens
og deres pårørende
1. onsdag i hver måned % juli fra kl.
18.30-20.30
Cafe Palmehaven på Herlevgaard Center,
Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev
Cafeen vil først og fremmest give mennesker
med demens og deres pårørende
mulighed for socialt og hyggeligt
samvær med andre, der er i lignende
situation. Der er mulighed for at købe
kaffe/te, kage, øl og vand.
Kontakt: Jytte Rasmussen. Tlf. 45 85 29 26
”Klubben” for mennesker med demens
og deres pårørende
Torsdage i lige uger fra kl. 15.00-17.00
Foreningscentret lokale 1 og 2, Amagerlandevej
71, 2770 Kastrup
Kontakt: Gunhild Schrøder: Telefon 32
50 21 28 eller Hans Dehnfeldt: Telefon
32 50 87 37, Hans Dehnfeldt træffes
bedst mellem kl. 8.00-9.00 Program
fremsendes.
Temadag om det at være pårørende til
mennesker med demens, for pårørende,
personale og andre interesserede
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
Torsdag den 8. oktober 2009 kl. 8.15-kl.
16.00 Pris: 300.00 inkl. forplejning
Medborgerhuset i Herlev Herlevgaardsvej
18, 2730 Herlev
Indhold: 1. Susanne Rishøj, demenskonsulent:
At være pårørende, særlige
belastninger, vanskeligheder og udfordringer.
2. Else Hansen, Demenslinien
i Alzheimerforeningen, Rådgivning til
pårørende. 3. Bodil Denckert, pårørende
til demensramt mor. At være pårørende
i den tidlige fase af et demensforløb. 4.
Kirsten Enemark, pårørende til demensramt
ægtefælle. At være pårørende til
demensramt ægtefælle. 5. Bente Juul
og Else Marie Rasmussen, Boller Slot,
Horsens: Hvordan finder vi mennesket
ved indflytning til plejebolig, herunder
samarbejde med de pårørende
Skriftlig tilmelding til: Gunna Bloch
Johansen, Vejlesøparken 7,1. tv., 2840
Holte. Senest 1. oktober 2009 (tilmeldingen
er bindende) Tlf. 45 42 46 71 ved
evt. spørgsmål. GIRO: 648 6622
Informationsmøde om Demens
Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00-21.00
Hegnsgårdens Plejecenter, Alleen 7, 2850
Nærum.
Demenssygdomme, ved Steen Hasselbalch,
overlæge på Hukommelsesklinikken,
Rigshospitalet og næstformand i
Alzheimerforeningen
Det at være pårørende, ved Anne Arndal,
pårørende og formand for Alzheimerforeningen
Alzheimerforeningen, foreningen, dens
tilbud og aktiviteter.
Demenskoordinator Inge Sørensen vil
være til stede med henblik på spørgsmål
om de lokale tilbud for borgere med
demens og deres pårørende.
Gratis adgang, kaffe, kage, øl og vand
kan købes.
Når hukommelsen svigter, over 500.000
danskere er berørt af demenssygdomme
Onsdag den 25. november kl. 17-19
Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby
Hovedgade 28. 2800 Kgs. Lyngby
Praktiserende læge Frans Borch Waldorff
om tegn på demens og udredning.
Journalist og cand. Jur Dorthe La Cour
om det at være pårørende. Lokalformand
i Københavns Omegn, Grethe
Koudahl om Alzheimerforeningen og
demenskoordinator i Lyngby Taarbæk
Kommune Kirsten Ryssing
Gratis adgangskort kan hentes på biblioteket
ca. 14 dage før.
» LOKALFORENINGEN
MIDTJYLLAND
» LOKALFORENINGEN
MIDTVEST
Livsgnist-tilgangen til at løse besværlig
adfærd
Foredrag af Jane Verity
Tid: Den 23. november 2009 kl. 9-16
Sted: Aulum Hotel
Dette foredrag henvender sig til ansatte,
ledelse og frivillige. Besværlig adfærd
hos mennesker med demens er et af
de største problemer for de personer,
der arbejder i ældreplejen i dag. Dette
dynamiske et-dags kursus introducerer
Livsgnist-tilgangen til besværlig adfærd.
Her vil udfordrende situationer blive
løst op, og der vil blive skabt et varmt
og omsorgsfuldt miljø, hvor alle kan
overvinde udfordringerne og stortrives.
Du bliver taget med på en rejse. Der,
hvor du førhen så besværlig adfærd som
et problem. Jane Verity er grundlægger
af og direktør for rådgivningscentret
Dementia Care Australia i Melbourne.
Jane Verity er en meget efterspurgt foredragsholder.
Hun har været i Danmark
flere gange. Tilmeld på E- Mail imj@
mail.tdcadsl.dk senest en uge før.
» LOKALFORENINGEN
NORDJYLLAND
Rådgivning – åben for alle, som har
behov for rådgivning og vejledning.
Tid: 1. Tors. i måneden kl. 18.45 – 20.30
Sted: Frederikshavn Sygehus,
Barfredsvej, Frederikshavn
Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5,
Gærum – tlf. 9848 6165
For mere information om støtte- og pårørendegrupper se www alzheimer dk
eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre
Inspirationsmøde om
demens i kommunerne
Tid: 28/9 2009, Sted: Fynsgade – centret,
Fynsgade 25, 9000 Aalborg.
Oplæg ved Nis Peter Nissen, direktør i
Alzheimerforeningen.
Tilmelding: Senest 18/9 til Bente Sloth på
3940 0488 eller post@alzheimer.dk
» LOKALFORENINGEN NORD-
SJÆLLAND
» LOKALFORENINGEN
STORSTRØM
Støttegruppen Faxe kommune
Mødes 8/9, 13/10, 10/11 kl. 13 - 15
Grøndalscentret, Grøndalsvej 8, 4690
Haslev. Mødelokalet i kælderen.
Alle pårørende til demente er velkomne
Tilmelding: Ulla Skovbye tlf. 41 16 43 34
Ny støttegruppe i Guldborgsund kommune
Vi planlægger oprettelse af støttegruppe i
Sundby området, Nykøbing F.
Tid og sted vil blive annonceret i de lokale
ugeaviser. Alle pårørende til demente
er velkomne. For nærmere oplysninger
kontaktes Birgit Parkdal tlf. 28 49 96 05
Ny støttegruppe Vordingborg kommune
Vi planlægger oprettelse af en støttegruppe
i Præstø by i september måned
Alle pårørende til demente er velkomne
For nærmere oplysninger kontaktes
Birgit Parkdal tlf. 28 49 96 05
Foredrag om hjernen og demenssygdomme
v. neuropædagogisk konsulent Anita Holm
Tid: 22. september 2009 kl. 19 – 21.30
Sted: Fjordgården, Østerbro 61, Præstø
Entre: 25 kr. inklusiv kaffe med brød
Tilmelding : Ulla Skovbye tlf. 41 16 43 34
Weekend ophold
Tid: 14. - 15. november 2009. Sted: Købmandsgården,
Råbylille strand, Møn
Deltagere: ægtepar hvor den ene er
dement, enlige demente med datter/søn
eller pårørende, hvor ægtefælle er flyttet
på plejecenter. For nærmere oplysninger
kontaktes Birgit Parkdal tlf. 28 49 96 05
Patientforeningernes netværk
Man. kl. 15-17. Guldborgsund Frivilligcenter,
Nørregade 21 B, 4800 Nykøbing F.
Alle er velkomne til at kigge indenfor til
en snak. Kontakt: Erik Kjørup Andersen
tlf. 40 87 90 74 / 54 43 90 74
Patientforeningernes info-sted
Tirsdage i lige uger kl. 14 - 16
Forhallen på Storstrømmens Sygehus,
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Alle er velkomne til at kigge indenfor.
Kontakt: Birgit Zmuda tlf. 55 72 36 51
» LOKALFORENINGEN
SYDVEST (RIBE)
Demenstræf.
24/9, kl. 10.
Glejbjerg Fritidscenter,
Stadionvej 2A, Glejbjerg.
Program:
Ankomst - der serveres cider og chips.
Alzheimerforeningen byder velkommen.
Let gymnastik og rytmik.
Frokost incl 1 øl eller vand.
Dans og sang ved Husorkesteret.
Kaffe med kage.
Tilmelding på 75 179251
Stormøde.
26/10 kl. 19 - 21.30, Livet med demens.
Yngre personer med demens fortæller
om livet med sygdommen.
Sted: Ungdomsgården, Grindsted
Tilmelding på tlf: 75 179251
Stormøde
3/11, Livet med demens.
Yngre personer med demens fortæller
om livet med sygdommen.
Sted: Plejecenteret Hedelunden Esbjerg
Tilmelding på tlf. 75 179251
Demens Cafemøde.
30/11 kl. 17-19.30.
Tema: Træning og stimulation
Sted: Plejecenteret i Nr. Nebel
pris: 30 kr- kaffe og sandwich
» LOKALFORENINGEN
SØNDERJYLLAND
Værestedet, Vi er pårørende til demente
personer, vi interesserer os for dementes
forhold og livskvalitet. Grønnegården ,
Værestedet Langrode 15 H. Onsdag i lige
uger kl. 19-21. Kontakt Inga Matthiesen
tlf 74 62 25 69
Foredrag ved Yngre demente fra Odense.
Sted: Skyttegården, Hjelm alle 6200
Aabenraa. Tid: Den 10/11 kl. 19.00
» LOKALFORENINGEN
TREKANTSOMRÅDET
Torsdagscafé – Christa Laursen fortæller
Tid: 10. september kl. 15.00-17.00
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle
– salen i stueetagen. Ingen tilmelding:
kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe
Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog). Sidste
frist for tilmelding til ferieturen.
Torsdagscafé – Thyra Frank fortæller
om livet på plejehjemmet Lotte.
Tid: 24. september kl. 16.00-18.00
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle
– salen i stueetagen
Foredrag, kaffe og brød 75,- kr. Billetter
købes hos receptionen Gulkrog eller
hos Grethe Skovlund. Kontakt: Grethe
Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog)
Ferietur til Kølkær
Tid: 5 - 10/10. Sted: Afgang fra Gulkrog
kl. 10. Pris 225,- kr. pr. prs. pr. døgn, hvis
du er medlem af Alzheimerforeningen,
ellers 350,- kr.
Program udleveres den 10/9. Kontakt:
Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog)
Torsdagscafe 8/10 aflyst pga. ferieturen
Torsdagscafé – Anny Fyhn fra
Dansktoppen underholder
Tid: 22. oktober kl. 15.00-17.00
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle
– salen i stueetagen. Ingen tilmelding:
kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe
Skovlund tlf. 76 81 71 00 (Gulkrog)
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
»
21
22
AKTiViTeTsKAlender
Du kan også følge med i lokale aktiviteter på www alzheimer dk
Torsdagscafé – Andespil og Gåsebryst
Tid: 5. november kl. 15-17.
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle
– salen i stueetagen
Ingen tilmelding: kaffe og brød 30,- kr.
For ikke medlemmer er prisen 60,- kr.
Kontakt: Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00
(Gulkrog)
Torsdagscafé – Vi fejrer cafeens 8 års
fødselsdag
Tid: 19. november kl. 15.00-17.00
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle
– salen i stueetagen
Ost og rødvin kr. 40,- for medlemmer,
– andre kr. 80,-.
Kontakt: Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00
(Gulkrog)
Torsdagscafé - Juleafslutning
Finn Andsager spiller til julesangene
Tid: 3. december kl. 15.00-17.00
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle
– salen i stueetagen
Ingen tilmelding: Julekage og julekaffe
20,- kr.
Kontakt: Grethe Skovlund tlf. 76 81 71 00
(Gulkrog)
God jul og godt Nytår –
vi ses igen den 14. januar 2010
» LOKALFORENINGEN
VESTSJÆLLAND
Fristedet
Kl. 14 – 17 på nedennævnte datoer
Nyrup Baptistkirke,
Kirkestræde 4, 4296 Nyrup.
Mødested for personer med demens og pårørende
– Rådgivning, undervisning, hygge.
Løvfaldstur til Audebo Pumpestation,
Onsdag den 30. september kl. 14.
Nykøbingvej 128, Holbæk. Arne Andersen
vil fortælle om Lammefjorden og
dens historie. Pris kr. 60,00. Evt. kørsel
fra Nyrup kl. 13, kontakt Anna Grete.
Palle Stenvedel fortæller om og viser
billeder fra sin tur til Færøerne.
Onsdag den 28. oktober
MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN
Emnet bliver demens – se hjemmesiden
for nærmere program.
Onsdag den 25. november
Juleafslutning
Onsdag den 16. december
Kontaktperson: Anna Grete Refsgaard
Jørgensen tlf. 57 80 47 47
Foredragsaften
Tirsdag den 22. september kl. 19.00-21.30
Nyvangsparken, Frederik Andersensvej
33-35, Kalundborg
Speciallæge i psykiatri Ole Bjørn Skausig:
Demenssygdomme – fra mistanke til
diagnose.
Socialrådgiver Kirstin Simonsen:
Orientering om værgemål, fuldmagter,
plejetestamenter m.v.
» LOKALFORENINGEN
ØSTSJÆLLAND
Kom og vær med til at gøre en forskel.
Tænketankens mødedatoer i efteråret 2009
• Tirsdag den 8. sept. og den 22. sept.
• Tirsdag den 6. okt. og den 30. okt.
• Tirsdag den 3. nov. og den 17. nov.
Alle møder er fra kl. 10.00 – 13.00
Der opkræves betaling for kaffe og let
frokost.
Mødested: Sct. Maria Park
Aktivitetslokale 038, Frederiksborgvej 2,
4000 Roskilde (kælderen)
Kontaktpersoner:
Mie Danielsen: Tlf. 46383789
Anne Rasmussen: Tlf. 46402045
Spændende foredrag om demens.
Overlæge Ellen Holm, Roskilde Sygehus
fortæller om Alzheimer og andre
demenssygdomme.
Almindelig aldring herunder motionens
betydning for helbredet.
Tid: Tirsdag den 15. sept. kl. 18.30-21.00
Sted: Asterscentret, Astersvej 9, 4000
Roskilde. Gratis adgang.
Tilmelding senest 10. sept. til:
Birthe Rasmussen tlf. 56266036
mail: br24@ofir.dk
Lis Romny tlf. 56141006
mail: lisromny@mail.dk
I samarbejde med Alzheimerforeningen
tilbyder Køge Kommune:
Mandagsklub; mandage kl. 9:30 – 12:30
i ”Aktivitetshuset” Møllevej 11, 4140
Borup.
Onsdagsklub; onsdage kl. 9:30 – 12:30
i ”Æblekøkkenet” Nørre Boulevard 103,
4600 Køge.
Klubberne er et tilbud til personer der
har en demensdiagnose som gerne
vil klare sig selv, forebygge følgerne af
demenssygdom og være sammen med
ligestillede.
Man- og Onsdagsklub følger skolernes
ferier og fridagsplan.
Pårørendemøder for ægtefæller på en
torsdag, kl. 13 – 14:30, en gang om mdr..
Pårørendemøder for voksne børn,
børnebørn, øvrige familiemedlemmer
og andre pårørende
2 gange årligt, kl. 19 – 21:00
Yderligere information og tilmelding:
Telefon 56565643 eller på mail
demensteam@koege.dk
» LOKALFORENINGEN
ØSTJYLLAND
Kolonihavetilbud, kom og nyd livet i
kolonihaven. Få en kop kaffe, arbejd i
haven, snak eller bare hygge dig, alt er
tilladt.
Der er åben hver dag fra 9.30 til 15.30.
Der er en fast person i haven. Kom alene
eller sammen med en pårørende.
Ring og hør nærmere
på tlf.: 28 72 51 08 / 86 29 53 92.
AlzheimerfOreningens repræsenTAnTsKAb
LANDSFORMAND
Anne Stubbe Arndal (MB)
Ejgårdsparken 7, st.th.
2920 Charlottenlund
Tlf.: 75 42 11 31
anne.arndal@dadlnet.dk
NÆSTFORMAND
Steen Hasselbalch (MB)
Ordruphøjvej 38
2920 Charlottenlund
Tlf.:35 45 67 02
Mobil: 30 25 09 46
sgh@rh.dk
NÆSTFORMAND
Peter Thorup (MB)
Vietoften 12
2950 Vedbæk
Tlf.: 45 66 33 20
Mob.: 20 11 33 59
pmt@ekas.dk
LOKALFORENINGERNES FORMæND - INDGåR AuTOMATISK I REpRæSENTANTSKAbET
BORNHOLM
Fungerende formand
Hans Kure-Bonne
Storegade 53
3700 Rønne
Tlf.: 56 99 00 19
Mob.: 26 11 37 71
kure.bonne@hotmail.com
FREDERIKSBERG
Mette Lunde (MB)
OK-Centret Prinsesse
Benedikte
Sankt Nikolaj Vej 4
1953 Frederiksberg C
Tlf.: 21 78 46 44
mette.lunde@benedikte.dk
FYN
Astrid Hansen
Æblehaven 1, 5462 Morud
Tlf.: 65 96 53 55
astrid.hjortebjerg@gmail.
com
KøBEnHAvn:
Kiddy El Kholy
Sverigesvej 17A
2800 Lyngby
45 87 26 05
40 74 33 69
FR07@suf.kk.dk
KøBEnHAvnS OMEGn
Grethe Koudahl
Kobbervej 3, 2 th.
2730 Herlev
Tlf.: 53 22 14 80
(tlf. tid mand, onsd. 9-11)
koudahl@cqnet.dk
MIDTJYLLAND
Anni Andersen
Villaparken 30 A, Balling
7860 Spøttrup
Tlf.: 97 56 41 55
nielsanni@gmail.com
mobil: 40 32 41 50
MIDT-vEST (RInGKøBInG)
Inger Marie Jensen
Spurvevej 1, Vorgod
6920 Videbæk
Priv.: 97 17 52 05
Fax.: 97 17 58 31
Fore.: 97 17 58 22
imj@mail.tdcadsl.dk
NORDJYLLAND
Gunver Folmand (MB)
Liselejevej 25
9270 Klarup
Tlf.: 98 31 83 28
gunver.folmand@gmail.com
NORDSJÆLLAND
Ellen Kofoed
Engvej 39
2960 Rungsted Kyst
Tlf.: 46 86 28 69
Mob.: 40 19 64 48
i.kofoed@webspeed.dk
5 REGIONSREpRæSENTANTER - uDpEGET AF REGIONENS LOKALFORENINGER
REGIOn HOvEDSTADEn
Karen Skjøtt,
Bukkeballevej 51 A
2960 Rungsted Kyst
Tlf.: 40 94 23 28
ks@fip.dk
REGIOn SJÆLLAnD
Ole Bjørn Skausig
Frederiksvej 19, 4180 Sorø
Tlf.: 57 82 04 45
Mobil: 50 98 44 32
olsk@speciallaege.dk
REGIOn SYDDAnMARK
Kim Augustsen
Sadolinsgade 133
5230 Odense M
Tlf. 65 91 46 90
khau@odense.dk
4 REpRæSENTANTER - uDpEGET AF FORSKNINGSRåDET FOR SuNDHED OG SyGDOM
FORMAND FOR FORSKnInGSUDvALGET
(MB)
Professor dr. med
Gunhild Waldemar
Rågevej 10, 2900 Hellerup
Tlf.: 39 62 35 07
Arb.: 35 45 25 80
Fax.: 35 45 26 26
gunwal@rh.dk
OvERLÆGE PHD.
Peter Johannsen
Højsgårds Alle 82
2900 Hellerup
Tlf.: 39 30 10 37
Mobil: 20 27 10 37
Arb.: 35 45 67 02
peterj@dadlnet.dk
6 pERSONER MED FAGLIGT KENDSKAb TIL DEMENS
CAND.JUR.,PH.D.
Projektkoordinator
Dorthe Buss (MB)
Lundingsgade 4, 1. th.
2100 København Ø
Tlf.: 35 39 75 41
dorthe.buss@mail.dk
SYGEPLEJERSKE, MPH.
Kirsten Gotfredsen
Østre Boulevard 9
8930 Randers
Tlf.: 86 43 98 25
Mobil: 20 83 07 75
kirsten.gotfredsen@
get2net.dk
6 pERSONER MED SæRLIGT ENGAGEMENT I DEMENS
Asger Andersen
Sandvejen 34 A
Vindinge, 4000 Roskilde
Tlf.: 46 35 03 23
Mobil: 23 60 71 32
asgermax@post7tele.dk
Anne Stubbe Arndal (MB)
LANDSFORMAND
Peter Thorup (MB)
NÆSTFORMAND
PROFESSOR, DR.MED.
Elisabeth Bock
Institut for Neurovidenskab
og Farmakolog, Panum
Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet
Blegdamsvej 3 C, 2200 Kbh N
Tlf.: 39 63 94 56
Arb.: 35 32 73 34
bock@plab.ku.dk
DEMEnSvEJLEDER
Anne Knudsen (MB)
Sydskråningen 62
2800 Lyngby
Tlf.: 45 88 86 07
Mobil: 40423801
akn@gentofte.dk
Hannegrethe Grønholdt
Strandalléen 1A, 3.dør 7
3000 Helsingør
Tlf.: 49 26 43 70
hgkg@webspeed.dk
KASSERER
Peter Reventlow (MB)
Carit Etlars vej 5, 1. th.
1814 Frederiksberg
Telefon: 33 21 45 22
mail: peter@reventlows.dk
STORSTRØM
Birgit Parkdal
Pælen 22, 4780 Stege
Tlf.: 55 81 36 82
Mob.: 28 49 96 05
parkdal@privat.dk
SYDvEST (RIBE)
Hanne Knudsen
Tranebærvej 9
6756 Agerbæk
Tlf.: 75 19 50 39
hhhe@knudsen.mail.dk
SønDERJYLLAnD
Lillian Bernth Thomsen (MB)
Farverhus 19, 6200 Aabenraa
Tlf.: 74 62 51 25
lilian.thomsen@privat.dk
TREKAnTOMRÅDET
Grethe Skovlund
Dalglimt 22, 7100 Vejle
Tlf. 75 85 75 58
Arb.: 76 81 71 00
gresk@profibermail.dk
REGIOn MIDTJYLLAnD
Lena Baungård (MB)
Gilmoseparken 23
7400 Herning
Tlf.: 97 14 44 94
Mobil: 21 17 57 87
kibsgaard@dadlnet.dk
PROFESSOR,DR.MED.
Mark West (MB)
Århus Universitet
Anatomisk Institut
Bygning 1234
Wilhelm Meyer Alle 3
8000 Århus C
Tlf.: 89 42 30 11
mjw@ana.au.dk
OvERLÆGE
Rolf Bang Olsen
Askvej 38, 5250 Odense SV
Tlf.: 66 17 02 76
Mobil: 20 69 52 10
rolfbangolsen@shf.
regionsyddanmark.dk
Karsten Jansfort (MB)
Dokt. Abildgårds Alle 6, 3 tv.
1955 Frederiksberg C
Tlf.: 35 39 16 12
Mobil: 21 42 16 12
kjansfort@privat.dk
vESTSJÆLLAnD
Aase Stær
Søtoften 17, Undløse
4340 Tølløse
Tlf.: 59 18 93 77
Fax.: 59 18 93 87
aase.staer@mail.dk
ØSTJYLLAND
Conny Flensborg (MB)
Grønløkkeallé 74
8310 Tranbjerg
Tlf.: 86 29 53 92
conny@oncable.dk
ØSTSJÆLLAND
Birthe Rasmussen (MB)
Vindspinderivej 3
4671 Strøby
Tlf.: 56 26 60 36
br24@ofir.dk
REGIOn nORDJYLLAnD
Aase Marie Ottesen
University College Nordjyl
Selma Lagerløfsvej 2
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 96 33 14 88
Mobil: 29 26 68 14
amo@ucn.dk
OvERLÆGE
Næstformand
Steen Hasselbalch(MB)
DIREKTøR
Christine Swane (MB)
Åløkkevej 24, 2720 Vanløse
Tlf.: 38 88 16 88
Mobil: 28 75 67 19
csw@egv.dk
Peter Rewentlow
KASSERER
Tlf. 33 21 45 22
Alzheimerforeningens repræsentantskab har aktuelt 37 foreningsrepræsentanter. Til varetagelse af de løbende forretninger har
repræsentantskabet nedsat en bestyrelse, hvis 16 medlemmer i oversigten har fået tilføjet et (MB) efter deres navn.
23
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
sTAdig Alice
Bestseller-roman om kvindelig professor
med Alzheimers sygdom
Stadig Alice er en smuk og gribende roman om en kvinde,
som i en alder af halvtreds – midt i livet og med en
strålende karriere som professor i kognitiv psykologi –
rammes af Alzheimers sygdom.
I bogen beskrives hele forløbet fra de første symptomer,
som i første omgang affejes som udtryk for stress og overgangsalder,
og til sygdommen efterhånden præger hele
hendes tilværelse.
Historien er fortalt fra den sygdomsramtes vinkel, men
den beskriver også, hvordan sygdommen påvirker hele
familien. Stadig Alice er smuk og livsbekræftende, da den
beskriver, hvordan man trods svær hukommelsessvækkelse
stadig kan leve et rigt indre liv.
Forfatteren Lisa Genova blev inspireret til at skrive romanen,
da hendes højt elskede bedstemor fik Alzheimers
sygdom. Hun bekostede i første omgang selv udgivelsen,
da ingen var interesserede i at udgive bogen. Men efter en
stor salgssucces er romanen udgivet i 17 lande og nu også i
Danmark. Bogen er udgivet på dansk i september 2009 af
forlaget Cicero.
✗Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen:
Navn:
Adresse:
Enkeltperson . . . . . . . . . pr. år 200 kr. Husstand . . . . . pr. år 300 kr.
Institution . . . . . . . . . . . pr. år 500 kr. Firma . . . . . . pr. år 1.500 kr.
Støttemedlem kr.
(Angiv selv det beløb, du vil bidrage med. Minimum 200 kr. årligt)
Postnr.: By:
Tlf. nr.: Mobil:
E-mail:
EAn-nr.:
(EAn-nr. påføres ved offentlig institution)
MAGASINpOST b
“Fortællingen er rørende, og
jeg kan ikke sige mig fri
for at mine kinder var
temmeligt fugtige, da
sidste side var læst.
Bogen kan varmt
anbefales til alle, som er
interesserede i eller har
demenssygdomme
inde på livet”.
Else Hansen,
Alzheimerforeningen.
Køb Stadig Alice og støt samtidig Alzheimerforeningens
arbejde for demente og pårørende.
Du får leveret bogen lige til døren, du støtter Alzheimerforeningen
og får endda rabat i forhold til vejl. udsalgspris
på 299 kr. Din pris: 219,- (+porto og forsend. kr. 50,-)
Bestil bogen via Alzheimerforeningens hjemmeside eller
på telefon 39 40 04 88
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
Husk
porto
✂
Change language