DE UØNSKEDE SPILLERE - Håndbold Spiller Foreningen

taktisk uden det store fokus på udvikling af
den enkelte spiller. Spilleren vil selvfølgelig
også gerne vinde, men det er også afgørende
for spilleren at spille og udvikle sig.
4. Klubskifte-situationer:
Hvis en spiller skal skifte klub efter den
igangværende sæson, vil klubberne ofte
vælge at bruge spillere, der skal blive i
klubben i de situationer, hvor det kan lade
sig gøre. Simpelthen for at optimere de
kræfter, der skal levere noget for klubben
igennem en længere periode. Der
kan i disse situationer også ske et skred i
spillerens placering i hierarkiet på holdet,
hvilket kan være vanskeligt at håndtere for
spilleren, der jo fortsat ønsker at udvikle
sig, selvom, og netop fordi, vedkommende
skal videre til en anden klub.
KIG MOD FODBOLDENS VERDEN
Traditionelt set har håndbolden udviklingsmæssigt
fulgt efter fodbolden. Det betyder,
at håndboldspillerne har gode muligheder for
at se, hvordan morgendagen bliver. Svarene
ligger ofte i fodboldspillernes vilkår. Som eksempel
kan man se på Thomas Gravesen. En
feteret landsholdsspiller, der den ene dag får
opfyldt drømmen om at spille i Real Madrid,
og den næste dag ikke kan komme på hold i
en skotsk klub og træner med ungdomsholdet
og reserverne. Det kan også ramme alle
håndboldspillere, at man en dag bliver vejet
og fundet for let - også selv om man stadig
er i stand til at levere gode præstationer på
banen.
HVORDAN PASSER MAN PÅ SIG SELV?
At passe på sig selv er egentligt ganske
simpelt, men det kan være svært at efterleve,
når følelserne er i kog, og frustrationerne sidder
uden på spilletrøjen. Som håndboldspiller
skal man altid levere en helstøbt professionel
indsats til både træning og kamp. Og i de
situationer, hvor der sker noget uden for banen,
der kan føre til, at der kan stilles spørgsmål om
spillerens loyalitet, skal spilleren være endnu
mere fokuseret på at levere en god og pletfri
indsats. Og måske også trække sig lidt i diskussioner
eller lignende, som spilleren før ville
have taget. Det er også en god idé at finde
nogle uden for holdet, som man kan drøfte situationen
med. Det giver nemlig luft at komme
af med det, så det ikke hober sig op og måske
endda giver en konfliktsituation på holdet.
Desuden undgår man på den måde at sætte
sine holdkammerater i en loyalitetskonflikt.
Vi har flere spillere, der bruger HSFs
sekretariat i disse situationer, og det er lettere
at hjælpe, jo tidligere vi kommer ind i sagen.
Ved en sådan kontakt er den fornemmeste
opgave at debriefe spilleren – at få spilleren til
at fortælle mest muligt. Bagefter får spilleren
nogle bud på situationen, som HSF ser den, og
nogle gode råd til at tackle problemerne og
komme videre som et helt menneske. Der er
også spillere, der bruger en coach til at drøfte
situationen med. Her kan spillerne med fordel
bruge HSFs samarbejdspartner Grow2. Det er
en god investering.
SKAL MAN DELTAGE I ALLE KRAV
OM MØDER?
Nej, det skal man ikke. Det er klart, at klubben
kan bestemme, hvordan spilleren bruger
sin arbejdstid. Men det er lige så klart, at det
er dårlig ledelse at kalde spillere ind til møder
uden varsel og uden oplysninger om dagsorden
på mødet. Sådanne møder kan nemt komme
til at virke som bagholdsangreb på spilleren,
også selv om det ikke har været tænkt sådan.
HSF har oplevet spillere, der på vej ud af hallen
efter en kamp er blevet kaldt til møde, og hvor
der pludselig har været flere mødedeltagere
end oplyst ved ”indkaldelsen” til mødet. En
spiller bliver overrumplet i en sådan situation.
Inden eller under et møde har man som ansat
altid mulighed for at sige: Nu syntes jeg, at jeg
trænger til en pause. Jeg vil gerne tale med jer
om disse ting, men jeg magter det ikke nu. Vil
I sende mig nogle forslag til mødedatoer og en
dagsorden, så jeg får mulighed for at forberede
mig grundigt, så vi kan få det bedst mulige ud
af mødet.
Eller man kan med rette sige: Jeg har ikke
tid lige nu, men selvfølgelig vil jeg gerne
snakke med dig. Send mig lige forslag til mødetidspunkt
og dagsorden.
Møder, der er uforberedte fra alle parters
side, er i bedste fald spild af tid og i værste
fald ødelæggende for samarbejdsrelationen
og tilliden mellem klub og spiller. Og husk, at I
som spillere altid har mulighed for at have en
med til mødet.
SAMARBEJDSUDVALG ET MUST!
Med det pres, som både spillere, trænere og
ledere lever under i dansk håndbold med stor
mediebevågenhed, er det et must, at det
sikres, at der er nogle formelle fora, hvor alt
kan drøftes uden risiko for konsekvenser. Her er
samarbejdsudvalg mellem parterne løsningen.
Et godt setup er, at der er 4 forskellige mødetyper
omkring et hold, hvor følgende deltager:
1: Ledelsen og trænerne.
2: Ledelsen, trænerne og spillerne.
3: Ledelsen og spillerne.
4: Trænerne og spillerne.
I et samarbejdsudvalg er det nr. 2 og 3, der
er i spil. Spillerne skal da være repræsenteret
af ca. 3 spillere, der taler på holdets og ikke
egne vegne. Det er ledelsens ansvar, at også
ARTIKEL
ubehagelige emner bliver berørt og italesat,
så det ikke bare kommer til at handle om valg
af frugtordninger, håndklæder, og lignende
udelukkende praktiske aspekter.
Hvis vi ser på Lise Knudsens situation i GOG,
er det et eksempel på en sag, der blev løst i
fin dialog mellem parterne, da den, efter Lises
kontakt til HSF, kom helt op på GOGs direktør
Arne Buchs bord til forhandling. Det havde dog
været ønskeligt, om det havde været muligt
at få etableret denne dialog noget før, så det
måske kunne have været undgået, at Lise
skulle skifte klub. I HSF oplever vi sager, hvor
samarbejdsrelationerne ikke fungerer optimalt,
og at det overlades meget til trænerne at løse
det. Der glemmer klubberne, at det kan være
vanskeligt at løse samarbejdsproblemer for en
træner, der måske er en del af problemet. Et
velfungerende samarbejdsudvalg får ofte alle
parter til at tale om små problemer, inden de
bliver store og også til at behandle hinanden
med en lille smule større respekt.
■
| SPILLERNYT | JULI 2008 | SIDE 11 |