Nis og verdens bedste risengrød.pdf

egedal.inst.dk

Nis og verdens bedste risengrød.pdf

efter os, og nu er vi kommet alt for langt hjemmefra. Vil du ikke nok hjælpe

os?”

”Jo, selvfølgelig små venner.” Nis bukkede sig ned så de kunne hoppe op i

hans lomme, og så drog de sammen videre ind i skoven.

Længere inde i skoven mødte Nis tre Skovhuggere. Det rungede hult i

skoven, hver gang de ramte træstammerne, med deres store økser. De

svingede økserne igen og igen, mens de svedte, så man skulle tro, det var

sommer. ”Hej med jer!” Sagde Nis. ”Hvem er I?” ”Vi er kongelige

skovhuggere.” svarede de ” Jamen hvorfor fælder i træer midt om natten?”

Spurgte Nis. ”Jo, forstår du, Slottet skal bruge masser af brænde til vinteren.

Så vi bliver nødt til at arbejde nat og dag, hvis vi skal være færdige inden

juleaften.”

”Nå, så må jeg hellere lade være med at forstyrre jer”, sagde Nis og skyndte

sig videre.

Han havde ikke gået længe før han hørte den dejligste musik. Det lød som

om, det var vinden der spillede på sølvklokker. Og dér foran ham, så han fire

smukke alfer, der svævede rundt i lysningen i en yndefuld alfeballet. Nis var

stum af betagelse. Alferne svævede tæt hen til ham og rørte forsigtigt ved

hans nissehue. ”Hvor kommer du fra?” spurgte de i kor. ”Jeg kommer fra

nissebyen” sagde Nis. ”Jeg leder efter verdens bedste risengrød.” ”Nåeh, ja

den slags ved vi ikke noget om. Vi er vinteralfer, så vi lever af rimfrost og

månelys.”

”Øv!” fnøs Nis. ”Det bliver man da ikke mæt af. Godt jeg er en nisse! Nisser

ved nemlig, hvad der er godt! Hov, nu rumler min mave! Så må jeg vist se at

komme videre. Farvel med jer!” sagde han og vinkede. Alferne sendte leende

fingerkys efter ham og genoptog deres smukke dans.

Nis stak hånden i lommen efter et stykke brød til at dulme den værste sult.

”Av!” Han skreg højt, der var noget, der bed ham. Han kiggede forskrækket

ned i lommen. Der var ikke noget brød, kun tre små skovmus med tykke

maver. ”Lad vær’ med at nive”, peb de. ”Undskyld” sagde Nis. ”Jeg ville bare

have en bid brød. Jeg glemte helt, at I var i min lomme.” ”Nå, men det er vi

altså. Men nu kan du godt sætte os ned, for vi bor lige derhenne ved det

krogede træ.” Nis satte dem forsigtigt ned i skovbunden. Han kunne lige nå,

at høre en lille stemme råbe ”Tak for brødet!” Så var de pilet væk.

2

More magazines by this user
Similar magazines