Pjece om Limfjordens miljøtilstand

More documents

Recommendations

Info

6 Tilførslen af næringsstofferne fosfor og kvælstof har været kraftigt stigende i de sidste hundrede år og har vist sig at have stor betydning for Limfjordens miljøtilstand. Tilløb med næringsstofferne kvælstof og fosfor Ålegræs med algevegetation. Næringsstoffernes betydning for Limfjorden Ilt Planteplankton vokser kraftigt ved tilførsel af næringsstoffer Ilt Planteplankton Planteplankton hæmmer lysets nedtrængning i vandet. Det hindrer bundvegetation i at vokse på dybere vand Figuren viser næringsstoffernes påvirkning af økosystemet. Ilt forbruges til nedbrydning af dødt planteplankton Dødt planteplankton synker til bunds Kvælstof og fosfor er plantegødning, og i takt med at tilførslen er steget, er mængden af planteplankton også steget. Limfjorden gødes i dag med den mængde kvælstof, som anbefales til en almindelig kornmark. Den øgede mængde planteplankton i fjorden har skygget for lysets nedtrængning i vandet og hindret bundvegetationen i at vokse på dybere vand. Den øgede mængde planteplankton har også medført, at store områder i Limfjorden nu hvert år rammes af iltsvind. Når planteplanktonet dør, synker det til bunden og omsættes – og denne proces bruger ilten i bundvandet. Den store tilførsel af næringssalte har også givet de hurtigt voksende enårige grønalger gode vækstbetingelser – her ses søsalat i Halkær Bredning.
Iltsvind er blevet mere udbredt Iltsvind er ikke noget nyt fænomen. Der forekom også iltsvind i ”gamle dage”. Forskellen mellem dengang og nu er, at arealet, hyppigheden og varigheden var mindre dengang end i vore dage. Iltsvindet er nu mere reglen end undtagelsen i Limfjorden. Den andel af fjorden, der rammes af iltsvind, er steget gennem de sidste godt 30 år. I de seneste årtier er ca. 10 til 30 % af Limfjorden blevet ramt af ilt-svind – det svarer til, at et areal lidt større end Mors rammes af iltsvind de år, hvor iltsvindet rammer hårdest. Det har haft alvorlige konsekvenser for fjordens dyre- og planteliv. Bundens dyr og planter dør efter kort tids iltsvind, hvis de ikke kan flygte fra iltsvindsområderne. Områder, der jævnligt rammes af iltsvind, har derfor et meget ringe dyre- og planteliv. Iltsvind er derfor en alvorlig hindring for, at Limfjorden igen kan få et rigt og varieret dyre- og planteliv. Iltsvindet i de seneste årtier skyldes primært den menneskeskabte forurening. Det er et sørgeligt syn, der møder dykkeren, når der har været iltsvind i en længere periode. Fjordbunden ligger gold og øde hen, dækket af hvide svovlbakterier – det såkaldte ”liglagen”. Lemvig Thisted Struer Nykøbing Skive Løgstør Lemvig Thisted Kortet viser områder, hvor der er målt iltsvind indenfor de seneste 10 år. Ålegræsset er godt for fjorden, fordi: - ålegræsset er fjordens ”undervandsurskov” og hjemsted for fiskeyngel, rejer, snegle, tanglopper, fiskeæg og naturligt skjulested for en række fisk - der er flere fisk i områder med ålegræs i forhold til bar sandbund - ålegræsset holder på næringsstofferne hele sommeren, så de ikke giver anledning til algeopblomstringer - det er fødegrundlag for en lang række fugle - rødderne holder på bunden, så sandet ikke hvirvler op, når det blæser, og dæmper bølgerne, så kysterne ikke nedbrydes Struer Nykøbing Aalborg Skive Løgstør Iltsvind i 1940 Aalborg Det indsatte kort viser områder, hvor der i visse somre omkring 1940 blev målt iltsvind. Ålegræsset er gået tilbage I 1901 voksede ålegræsset ud til 5,5 meters dybde. I dag vokser det gennemsnitlig ud til 2,2 meter. Det har betydet, at store arealer med ålegræs er forsvundet, og det har påvirket Limfjorden negativt. Den væsentligste årsag til tilbagegangen er, at der er kommet mere planteplankton i fjorden og det skygger for ålegræsset. Dårlige iltforhold ved bunden og det intensive skrabende fiskeri efter blåmuslinger har også en negativ påvirkning på ålegræssets udbredelse. 7
Page 1: Limfjordens miljøtilstand før, nu
Page 4 and 5: 4 Indhold Næringsstoffernes betydn
Page 8 and 9: 8 Bunddyrssamfundet i forandring B
Page 10 and 11: 10 Limfjordens tålegrænser Region
Page 12 and 13: Sigtdybden Sigtdybden angiver, hvor
Page 14 and 15: 14 Næringsstofferne kommer fra opl
Page 16 and 17: 16 Rapsmark Vandmiljøplanernes bet
Page 18 and 19: Renseanlæg 1985 18 Lemvig Thisted
Page 20 and 21: 20 Landbrugets muligheder for at re
Page 22 and 23: 22 Gennemsnitligt overskud af kvæl
Page 24 and 25: 24 Landbrugets mulighed for at redu
Page 26 and 27: Moderne muslingefartøj.Skraberedsk
Page 28 and 29: 28 Det koster at få en ren Limfjor
Page 30 and 31: 30 Limfjordens fremtid I januar 200
Page 32: ”Limfjordens tilstand før, nu og

Pjece om Limfjordens miljøtilstand

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?