Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 1 - Vinderslev

vinderslevsogn.dk

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 1 - Vinderslev

Alle Helgens Dag. 4.nov.2012. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30 (dåb). Vium Kirke kl.14 Nadver.

Salmer:

Vinderslev kl.9: 402- 548/ 571- 546

Hinge kl.10.30: 402- 544- 448,v-1-3 (dåb) v.4-6/ 571- 574- 546

Vium kl.14: 402- 544/ 571- 574- 546

Tekst: Matt 5,13-16

Jesus sagde: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet

end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man

tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal

jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«

Kære Gud, vi beder dig om, at du nu vil tale dit ord til os ved din hellige Ånd, så dit lys må skinne på os, så vi også må

lyse lidt op i denne verden. Amen.

Forleden var jeg til 45-års studenterjubilæum i Aabenraa. Lørdag den 27.oktober samledes 33 studenter fra årgang

1967 det meste af dagen til festligt samvær, byvandring og middag.

Da vi satte os til bords om aftenen, havde festudvalget sørget for, at hver enkelt havde en dækkeserviet med de flotte

billeder fra dengang, vi stod med huerne på. Der blev holdt taler, som genopfriskede gamle minder om både gode

lærere og fuldstændig håbløse eksemplarer, der mest af alt mindede om Lektor Blomme og Aben fra Scherfigs

berømte roman ”Det forsømte forår”!

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 1


Jo, det var en herlig dag, og det har siden slået mig, hvor meget billeder egentlig betyder for os. Der er mennesker,

som stort set ingen billeder har på væggen, og så er der andre, der har billeder overalt. Hjemme i præstegården er der

masser af dem. Også billeder af mennesker, som ikke er her mere, men nu ligger på kirkegården. Mennesker, som på

den eller anden måde har betydet noget for mig menneskeligt eller åndeligt. Min far og mor, min lillesøster, biskop Bo

Giertz fra Sverige, Varnæs- præsten Urban Schrøder, der i sin tid påvirkede mig, så jeg kom til personlig tro, professor

Regin Prenter fra Aarhus osv.osv.

Når vi fejrer Alle Helgens Dag, som vi gør det i dag, er det egentlig noget af det samme.

Vi tænker på dem, der ikke er her mere. Der er mennesker, vi savner dybt, og som var med til at fylde vort liv med

glæde, varme og indhold. Særlig tænker vi her i dag på dem, som med deres liv og færden kom til at betyde noget for

vores tro, vores åndelige liv. Ikke fordi de var fuldkomne eller fejlfrie – overhovedet ikke, men fordi lyset fra Gud på en

forunderlig måde skinnede på disse mennesker og gennem disse mennesker, så det på den måde hjalp os andre til at

se Gud og tro på ham.

”I er jordens salt”, siger Jesus til sine disciple. ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules”.

Det er store ord, og i første omgang kan vi måske nok være tilbøjelige til at tage hatten af og være enige, for de var jo

noget helt særligt, de første kristne, ikke sandt?

Ved nærmere eftertanke er der så alligevel noget, der stritter, for var de nu så perfekte, når det kom til stykket?

Tag nu bare sådan én Simon Peter, en af Jesu apostle. Oprindelig en ganske almindelig fisker, der havde sit arbejde på

Genesareth sø, og det var bestemt ikke troen, der prægede ham til at begynde med! Tvivl og skepsis lyste ud af hans

øjne, da Jesus bad ham lægge fra land for at sejle ud på søen og kaste garnene ud til fangst. Jesus var måske god til at

prædike, men fiskeri havde han godt nok ikke forstand på, når han kunne komme med sådan et forslag, har han

givetvis tænkt ved sig selv.

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 2


Og så blev det til en fiskefangst, han havde aldrig havde set magen til!

”Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand!” lød det fra fiskeren Simon, men Jesus går ikke bort fra nogen, der

har brug for ham. ”Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker”, lød det tværtimod til ham.

Jo, men samme Simon Peter plumpede nu i den ene gang efter den anden. Som da han ville hindre Jesus i at gå til

Jerusalem og måtte høre de barske ord: ”Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil,

men hvad mennesker vil.”

Eller da samme Simon for alvor svigtede, da det gjaldt og ligefrem gav sig til at bande på, at han i hvert fald ikke

kendte noget som helst til denne Jesus fra Nazareth! Da hanen galede, vendte Jesus sig og så på ham, fortæller

evangelisten Lukas, og så var der kun ét at gøre: at gå udenfor og græde bitterligt!

Var det bedre med de andre disciple, når det kom til stykket?

To af dem kom for at bede om de fineste pladser i det rige, Jesus vil grundlægge. De andre, som alle stak halen mellem

benene og løb deres vej, da Jesus havde allermest brug for dem? Hvordan kan Jesus dog sige om dem, at de er jordens

salt og verdens lys? Sådan nogle sølle stympere?

For det første fordi de er skabt af Gud og dermed skabt i Guds billede.

Se, her er der noget, som virkelig er værd at tænke over. På Bibelens allerførste blade læser vi om Gud, der former de

første mennesker i sit billede og indblæser livsånde i dem, så de på den måde bliver levende væsener. Det betyder

faktisk, at hvert eneste menneske lige fra undfangelsen af er uendelig dyrebart for Himlens Gud. Skabt i Guds billede,

som vi er det. Som det hedder i Salme 139: ”Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors

liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud.”

Men vi mennesker fjernede os fra Gud for at gå vore egne veje, fortæller Bibelen. Det er menneskehedens dybe

tragedie, som fører til mørke og fortvivlelse.

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 3


Jo, men ikke desto mindre handler det stadig om det billede, som gør, at vi betyder noget for Gud. Ligesom billeder på

væggen undertiden handler om mennesker, der har betydet noget for os, og som vi ikke vil glemme – sådan er det

også for Gud.

For det andet handler det om, at vi mennesker faktisk er så dyrebare for Himlens Gud, så han vælger at gribe ind for

at genskabe det ødelagte.

”Jeg er verdens lys”, siger vor Herre Jesus ved en anden lejlighed. Han kunne for den sags skyld godt have

sammenlignet sig selv med solen, som jo er lysets kilde. Når vi en mørk aften står og kigger på månens skarpe lys, er

det jo egentlig tankevækkende, at den slet ikke lyser i sig selv, men udelukkende får sit lys fra solen. Sådan er det også

med os mennesker. Når Jesus siger: ”I er jordens salt, I er verdens lys”, så er det ikke, fordi han lukker øjnene for alle

vore fejl og mangler, alle vore synder og overtrædelser. Så er det, fordi han selv er den, der retter op på det ødelagte.

Det er hans død, hans opstandelse fra de døde, som får mørket til at vige og skaber lys og glæde overalt.

Altså handler det ikke om os og det, vi udretter, men om ham, der kommer til os og skænker os alt, hvad vi behøver.

”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem”,

hørte vi det fra alteret for lidt siden.

Ved studentergildet forleden kom jeg til at sidde ved siden af én, som i sin tid ikke havde noget som helst med kirke og

kristendom at gøre. Det lå slet ikke inden for hendes område. I dag er det helt anderledes. I dag går hun i kirke om

søndagen og er med i det kristne arbejde i byen. ””Går du i kirke om søndagen?” var der en af de andre, der spurgte.

”Ja”, svarede hun, ”for jeg har noget, jeg skal indhente. Det tog mange år, før jeg opdagede, hvilken skat der gemmer

sig her.” Eller som hun selv udtrykker det i en ny bog ”Kirke for folket”, skrevet af præsten i Aabenraa: ”Jesus har

banket på, men først nu har jeg åbnet døren. Det er det bedste, der er sket i mit liv!”

Det er jo det, der er meningen med hver enkelt af os!

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 4


Og det er det, vi passende kan minde hinanden om her i dag, hvor vi fejrer Alle Helgens Dag.

Jo, for en helgen betyder jo egentlig det samme som et menneske, der er helliget.

Helliget Gud – det var det, der skete, da du og jeg som små blev båret til døbefonten, hvor vi blev mærket for livet.

Mærket med korsets tegn for vort ansigt og vort bryst til et vidnesbyrd om, at vi skulle tilhøre den korsfæstede Herre

Jesus Kristus. Gør vi korsets tegn i forbindelse med nadveren, eller når velsignelsen lyses, så minder vi dermed

hinanden om det, der skete ved dåben og siger dermed til os selv: Jeg vil gerne tilhøre Jesus! Han, som satte sit mærke

på os i dåbens hellige øjeblik, ham vil jeg gerne tro på og tilhøre nu og i al evighed.

For jeg ved, at jeg betyder så meget for ham, så intet offer var for stort. Jeg ved, at Guds billede i mig er så dyrebart, så

intet måtte stå i vejen for ham, når det handlede om at genoprette det ødelagte. Derfor er det alt om at gøre, at saltet

bliver ved med at være salt og lyset bliver ved med at være lys. Sagt på en anden måde: At hans lys får lov til at skinne,

så det strømmer helt ind i mit liv, så jeg i det små kan reflektere hans lys, hans kærlighed!

”Tro på Jesus, og Jesus tror på dig”.

Sådan var der en af mine konfirmander, der sagde, da vi forleden læste de ord, vi lytter til i dag, og med de ord

rammer Camilla faktisk lige i plet.

Tro på Jesus, for så gælder alt det, han betyder, som dit. Hans liv, hans gode gerninger, hans retfærdighed – dermed

har han tændt et lys, som aldrig kan slukkes, og ved troen får du det hele tilregnet ganske gratis, så det er dit.

”Tro på Jesus, og Jesus tror på dig”.

Han tror på, at hans lys bliver reflekteret hos mennesker, der holder sig nær til ham.

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 5


Sådan var det med de første kristne, som med alle deres fejl og mangler holdt sig nær til ham, så de på den måde blev

jordens salt og verdens lys.

Sådan var det med dem, som vi særligt tænker på, fordi de med deres ord, deres liv, deres væremåde var med til at

åbne vore øjne for troen på Gud, så vi blev klar over, hvilken skat vi ejer her.

Du er hellig, fordi han selv har sat sit mærke på dig.

Du er mærket for livet.

Du er optaget, fordi han selv har taget plads i dit liv. Som den plads, du sidder på lige nu, er optaget, - sådan er også

du optaget, helliget Gud, reserveret for ham nu og i al evighed.

”Tro på Jesus, og Jesus tror på dig”.

Lad lyset fra Gud få lov til at skinne helt ind i dit liv og i dit hjerte, så du ser, hvilken skat du ejer, når du tror på ham.

”Jeg vil gerne tilhøre Jesus” – lad det også være din og min bøn, så det bliver sandt, som vi hørte det fra alteret: ”Se,

jeg gør alting nyt! – Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og

jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.”

Amen.

Alle Helgens Dag Prædiken af Frede Møller 6

More magazines by this user
Similar magazines