1 LUMEN nr. 86 | Marts 2013 - Sankt Mariæ Kirke

sankt.mariae.kirke.dk

1 LUMEN nr. 86 | Marts 2013 - Sankt Mariæ Kirke

LUMEN

1

LUMEN nr. 86 | Marts 2013


Sankt Mariæ Kirke

Jens Jessensvej 5

2000 Frederiksberg

Bank: Danske Bank

3001 - 3184 - 021196

www.mariae.dk

Sædvanlige messetider

Søndag kl. 11 (Højmesse)

Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 7.30

Onsdag kl. 7.00

Mandag og fredag kl. 17.00

Evt. ændringer i hverdagsmesserne

bekendtgøres ved opslag i våbenhuset

og på kirkens hjemmeside.

Sognepræst

Jesper Fich

jesper.fi ch@gmail.com

Marielystvej 16

2000 Frederiksberg

Tlf.: 61 62 27 37

Sognekontor

Jens Jessensvej 5

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 71 53 35

Normalt åbent mandag, tirsdag og

fredag kl. 10.00-12.00.

Regnskabsfører

Hanne Roj-Larsen

Kordegn

Sr. Rut Maria Schmidt OSB

Træffes normalt tirsdag og

fredag kl. 10.00-12.00.

Menighedsrådet

Formand: Christel Helleshøj,

Roskildevej 51, lejl. 24

2000 Frederiksberg

Tlf.: 21 68 34 90

email: c.helleshoej@gmail.com

Næstformand: Marguerite Ellekvist

Sekretær: Cristina Galiano

Øvrige medlemmer:

Jacob Bjerregaard

Torben Wamberg

Jesper Fich

Christine Lequime

Sr. Benedikte Nielsen OSB

Sankt Lioba Kloster

Jens Jessensvej 7

2000 Frederiksberg

Girokonto:

reg.nr. 9750 kontonr. 6057810

Priorinde:

Sr. Benedikte Nielsen OSB

Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96

Sankt-lioba-kloster@mail.dk

www.sankt-lioba-kloster.dk

Sankt Mariæ Unge Katolikker

Sankt Mariæ Kirkes børne- og

ungdomsarbejde

Herunder ministranter og religionsundervisning

Formand: Christian Elveberg

mr.elveberg@gmail.com

hjemmeside: www.smuknet.dk

Katolsk Ældre Klub (KÆK)

Kontakt:

Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38

bbt@youmail.dk

Hanne Majholm – 39 20 62 49

Hans K. Thomsen – 38 74 78 09

Slægtsforskning

Forespørgsler om slægtsforskning

henvises til:

sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk

Sognebladet Lumen, redaktion

Redaktør Anders Kaare Frederiksen

sognebladetlumen@gmail.com

anders@kaarefrederiksen.dk

Deadline for næste

nummer (maj):

1. maj 2013

Forsidefoto:

Fastelavn på kirkepladsen

(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).

Layout:

Vibeke Beck

2

LUMEN nr. 86

Vær hyrde for mine får . . . . 3-4

Maria Bebudelse . . . . . . . . . . 4-5

SMUK - Nyt fra

børneundervisningen . . . . . . . 6-8

Sognestatistik . . . . . . . . . . . . . . 9

Skt. Mariæ sogns

regnskab 2012 . . . . . . . . . . . . .10

Nyt fra Menighedsrådet . . . . .11

Status på

kirkebidragskampagnen . . 12-13

Kirkeskat . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Johannes af Damaskus . . . . . .15

Referat fra KÆK’s møder

d. 8. december, d. 13. januar

og d. 12. februar . . . . . . . . 16-17

KÆK’s mødeprogram . . . . . . .17

Kender I

Sankt Andreas Bibliotek . . . . 18

Sognekalender . . . . . . . . . . . . 19

LUMEN skal

● Afspejle sognets liv og vores

selvforståelse som katolsk

menighed, og gøre det på en

måde, der inviterer og opmuntrer

til medleven i Kirkens

fællesskab.

● Være et instrument, der tjener

til refl eksion over troen og

Kirkens liv.

● Samle væsentlige oplysninger

om aktiviteter i sognet og

omtale dem i bladet.

● Indeholde fakta-oplysninger

om sognet.


Vær hyrde for mine får

Daglejere og ikke-hyrder, tyve og røvere – og så

én god hyrde. Er det sådan vores verden ser ud?

Ja, og nej, den gode hyrde, Kristus selv, han er den

uforlignelige, den gode hyrde uden mage, den elskelige.

Men så alligevel nej, og det skyldes den

gode hyrde. Han har planer med sin fl ok. Store

planer!

Ved slutningen af evangeliet siger Jesus til Peter:

”Vær hyrde for mine får” Den gode hyrde kan forløse

mennesker, så de ikke for altid skal gå rundt

og være ikke-hyrder, tyve og røvere… og andet usselt

pak, der ikke er i niveau med skaberens plan

om menneskets værdighed.

Jesus siger det selv – med evangeliets ord: ”Jeg

er kommet, for at de skal have liv i overfl od.” Liv

i overfl od, altså taler han om en rigdom af liv, et

menneskeligt overskud. Eller helt præcis med hans

egne ord: den magt, som Jesus taler om, at han har.

Det er den magt, vi skal få andel i, tilgang til. Det

er den magt, som gør, at han er så helt igennem

anderledes end ikke-hyrderne, tyvene og røverne.

Han har magt til at sætte sit liv til.

Der drømte Peter også om at komme hen, og det

kunne ikke gå hurtigt nok. I nadversalen siger Peter

til Jesus – til den Jesus, vel at mærke, der lige

om lidt er på vej ud i Oliehaven og ind i passionen:

”Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte

3

mit liv til for dig!” Jesu svar er tungt: Vil du sætte

dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig,

hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre

gange. Jesus ved godt, at Peter ikke kan indfri sin

påstand, og han gør heller ikke noget for at sætte

ham op til at gøre det. Hvorfor egentlig ikke?

På dette tidspunkt ville det have været helt igennem

meningsløst, hvis Peter havde givet sit liv. Så

ville han have været et ligegyldigt nummer i den

endeløse række af martyrer. Ganske vist: Jesus vil,

at mennesker, - og altså også Peter – skal vinde

den frihed, at den ene kan give sig hen for den

anden – men det skal ikke ske på fri hånd. Det kan

først ske med en indre frihed, som Peter ikke har

før Jesus siger til ham: ”Vær hyrde for mine får…”

I stedet varsler Jesus Peters sammenbrud: Vil du

sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger

jeg dig: Hanen skal ikke gale… Engang i efteråret

var jeg til en konference for ansvarlige i præsteuddannelsen.

Vi talte om nutidens unge mænd, der

har det svært med at nå til en afklaring. Præst –

skal – skal ikke…

Og vi talte om hvordan de, som så mange andre

unge mænd – og kvinder – og ældre med, mig selv

inklusiv i et vist omfang – er godt og grundigt optaget

af sig selv – og har sig selv som projekt.

”Hvad skal der til, hvad kan trænge igennem selv-

Johannes evangeliet, kapitel 10.

v11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. v12

Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven

komme og lader fårene i stikken og fl ygter, og ulven går på rov iblandt

dem og jager dem fra hinanden; v13 for han er daglejer og er ligeglad med

fårene.

v14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

v15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit

liv til for fårene. v16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold;

også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord,

én hyrde.


optagethedens hårde skal?” Spurgte jeg en klog

ven, da jeg kom hjem. ”Et sammenbrud, måske

skal der et sammenbrud til”, svarede hun. Altså:

en erfaring af afmagt, af min egen magt afmægtighed,

jeg skal holde op med at forestille mig, at

alt initiativ rulles ud inde fra mig, at jeg kan, hvis

jeg vil.

Venskabet med Kristus, for Peter som for os, er

ikke en som en smuk kappe vi svøber om os, for

at gøre billedet komplet… Som om vi også kunne

uden, bare lidt mere besværligt. Venskabet med

Kristus består i, at vi kender stemmen, og får delagtighed

i hans magt.

Havde Peter klaret udfordringerne i Pilatus’ gård–

altså: hvis han havde vist sig som en mand, så havde

han vist sig som en mand, men hvad skulle vi

så have brugt det til? Så havde han måske været en

helt, men en discipel…?. Så havde han vist, at han

kunne fi nde gennem livet uden hyrde, at han kunne

være sin egen hyrde… Og det ville være et sandt

mareridt – for ham og for os.

Marias bebudelse

En Fest som fortjener mere

opmærksomhed!!!?

Vi har lige fejret Jul, og ingen er i tvivl om, hvad

vi har fejret, nemlig Herrens fødsel. Det hele begyndte

dog 9 måneder før, den 25. marts, det er

jo her, her , her hvor det hele begyndte!!!! Jeg

må medgive, at det ikke er det mest almindelige

at ihukomme undfangelsen, måske for forældre.

Men, desværre går denne fest stort set uagtet forbi

de allerfl este, at det er her menneskers historie i

Guds frelses plan tog en vending. Denne UND-

FANGELSE, som var aldeles afhængige af Marias

JA, er hængslet, så Porten nu kan åbnes op for alle

Guds goder. Det fortjenes at blive fejret og mindet.

Da den 25. marts altid vil falde i fastetiden, vil

den heller aldrig blive fejret en Søndag, og dermed

er det også uden for rækkeviden og bevidstheden

for de allerfleste kirkegængere.

De ældste vidnesbyrd for festen, den 25. marts

4

I stedet galede hanen og Peter græd. Og han begyndte

at erfare det, som også Paulus siger: ”Det

er, når jeg er svag, at jeg er stærk.” Det kristne paradoks,

der betyder, at vi ikke skal frygte svagheden,

så længe den betyder, at jeg åbner mig for det,

som virkelig gør mig stærk og mit liv autentisk.

Og at Gud også kan nå os i svagheden og gennem

svagheden, som vi derfor ikke skal frygte, men

tolke i lyset af venskabet med Gud.

I prologen siger Johannes: alle, der tog imod ham,

gav han magt/ eller ret (for det græske ord kan

oversættes på fl ere måder) til at blive hans børn. På

fl ere måder, ja, for ordet kan også oversættes med

Evne til

Mulighed for

Det betyder: det er tilladt, - legitimt – du må gerne

eller: du har licens til.

Den licens fi k Peter, men han fi k den først efter

sammenbruddet, da Jesus sagde: ”Vær hyrde for

mine får…!”

Jesper Fich op

om forkyndelse af Herrens Fødsel ved engelen

Gabriel til Maria ( ”Maria Bebudelse”) når tilbage

til midten af det 6 årh.; dens liturgiske rang

er i år 692 allerede så høj, at den måtte fejres også

i den ellers ”festfri” Store Fastetid. Pave Sergius

I. ( død i 701), som selv stammede fra Orienten,

overtog den, ligesom en del andre Maria fester,

fra det kristne Østen.

Før Liturgi reformen gik den 25. marts som en

Maria fest, det kaldtes Marias bebudelse. Nu er

det en Herrens fest og hedder Herrens bebudelse!

Så måtte det jo egentligt også være muligt at

kunne fejres en søndag, da det jo er en Herrens

fest. Men, helt ærlig, hvad er det dog vi fejrer???

Hvad bliver bebudet til hvem, eller hvem til

hvem? ?? Altså det er jo ikke det ene frem for det

andet, men det vi her fejrer, er jo Guds Pagt med

Mennesket, Guds kærlighedserklæring til os, som

Maria giver sit frie JA til, uden hvilket der bare

ikke var blevet til noget som helst….ingen Jul,


… ingen Påske….. ingenting. To komponenter

der bliver til èt for aldrig mere at skilles ad, ….

og det, der fødes, skal kaldes helligt, Guds Søn!

Og Marias søn! Ligesom Guds skabelses historie

begyndte med dag et, der derfra fører som en lige

linje på et tidspunkt ind i evigheden, således også

frelses-historien, som begynder med bebudelsen

som vender menneskers lod efter syndefaldet for

altid. Så kunne festen også minde vort samfund

i dag om, at livet begynder med ”BEGYNDEL-

SEN” med UNDFANGELSEN; som sandt menneske,

tog Jesus selv alle menneskelige vilkår og

udviklingsstadier på sig, undtagen synd.

Her kunne det være tjeneligt, at kaste et kort blik

inde i KKK om den indre og ydre forening af Jesus,

Ånden og Maria imellem, til gavn for vort bønsliv.

I fællesskab med den hellige Guds Moder

2673. I bønnen forener Den Helligånden os med

den enbårne Søns person i Hans herliggjorte menneskenatur.

Det er ved denne og i den, at vor bøn

som Guds børn i Kirken er forenet med Jesu Mor.

2674. Efter at Maria i troen har givet sit samtykke

ved Bebudelsen og holdt fast ved det uden tøven

ved foden af Korset, udstrækker hendes moderskab

sig nu til hendes Søns brødre og søstre,

der på deres jordiske vandring stadig er omgivet

af farer og trængsler”. Jesus, den eneste mellemmand,

er vejen for vor bøn. Maria, Hans Moder

og vor Moder, er fuldkommen gennemsigtig i forhold

til Ham: Hun er ”Vejviseren” (Hodegætria),

hun er ”Tegnet”, ifølge den traditionelle ikonografi

i Øst og Vest.

2675. Det er ud fra Marias enestående samvirken

med Helligåndens virken, at Kirkerne har udviklet

bønnen til Guds hellige Moder, idet de har centreret

den om Kristi Person, der viser sig i Hans

mysterier. I de utallige hymner og antifoner, som

giver udtryk for denne bøn, er det sædvanligvis

to bevægelser, der alternerer: Den ene ”højlover”

Herren for de ”store ting”, Han har gjort for sin

ringe tjenerinde, og ved hende for alle mennesker;

den anden betror Guds børns bønner og lovsange

til Jesu Moder, fordi hun nu kender menneskenaturen,

som Guds Søn har påtaget sig i hende.

Sr. Mikaela

5

Om Ikonen: Bebudelse, Novgorod, 12 årh.

Ærkeenglen og Maria er lige store i skikkelse og

står alene i billedet, men oppe i øvre billedrand ser

man Gudfader til stede, hvormed hele himlen er til

stede. Gabriel har allerede givet Maria det glade

budskab, for foran hendes bryst ser man allerede

Jesusbarnet. I modsætning til Gabriels talende og

gestikulerende holdning står Maria med let bøjet

hoved som i meditation over det budskab, som hun

har modtaget.


Nyt fra børneundervisningen

I sidste Nyt fra Børneundervisningen var vi i fuld

gang med at forberede Luciaoptoget og krybbetableauet,

som heldigvis viste sig at blive afviklet helt

efter planen: De optrædende børn fi k en stor oplevelse

både på Rehabiliteringshjemmet og i messen

ved dels at blive anerkendt for et veludført arbejde

og dels ved at give glæde til en masse mennesker.

Og hvert eneste år sker miraklet: Fra prøvernes kaos

til fuldendt optræden. Det er et godt tegn på Guds

indgriben, at det hvert år lykkes at få det hele til at gå

op i en højere enhed.

Efter juleferien stod fastelavn for døren og det er jo

festligt at se fantasi og kreativitet udfolde sig i børnenes

fl otte dragter. Og denne gang huskede vi voksne

sandelig også at komme slik i tønderne….

6

Vores store Første kommunionshold træner på livets

løs i disse dage til deres festdag den 1. april. Der skal

en del logistik til at manøvrere 22 livlige børn med

tændte lys i lange ministrantdragter op igennem en

fyldt kirke. Men igen: Endnu et mirakel opstår år

efter år – alle overlever og det plejer både at blive

højtideligt, stemningsfyldt og rørende.

Forud er gået undervisning, så børnene ved, hvad de

går ind til: Vi har gennemgået messen med dem. Vi

lavede messens forløb som et slags puslespil, som

børnene samlede og de enkelte forløb blev klistret

op på væggen.

Vi har talt om vore kirkes syv sakramenter, som har

hvert sit symbol, som vi farvelagde og klippede ud


7

til en fl ot uro, som nu hænger og pynter i kælderen.

Vi har lavet skattejagt, som har til hensigt, at børnene

skal lære selve kirkens fysiske rum og de tilstødende

lokaliteter at kende.

Vi har gennemgået en ministrants tjeneste for at inspirere

dem til selv at være med til at gøre messen

mere festlig for os andre og tillige mere spændende

for dem selv. Det pynter unægtelig, at der er en stor

fl ok ministranter, som går op gennem midtergangen

ved messens start. For at børnene skal føle sig trygge

ved en sådan fremtrædende rolle, sørger de rutinerede

ministranter for dels at undervise de kommende

og dels at indøve det praktiske aspekt af at være præstens

hjælpere.

Vi har lavet konkurrence omkring kirkens tre største

fester: Jul, påske og pinse. De skulle nævne årsagen

til fejringen og de traditioner der knytter sig hertil.

Vi må konstatere, at alle hold vandt gennem deres

viden.

Vi har været på klosterbesøg hos vores Sankt Lio-


a søstre sammen med BørneLørdagsholdet, hvor

”Lego opslagstavlen” med søstrenes gøremål stadig

er et populært hit – tænk, at søstre leger med Lego,

sejt. Ellers er børnene andægtige, klosterfreden må

slå igennem selv hos de mindre børn.

For at samle alle input som repetition, lavede vi en

tipskupon, som børnene heldigvis tog til sig og gik

op i med liv og sjæl. De klarede sig i øvrigt forbløffende

godt.

Hele forløbet slutter med, at vores sognepræst Jesper

8

giver børnene den afsluttende fi nish, så børnene er

godt rustet til sakramentet.

Også her i Lumen må vi gentage, at vores kirke stadig

er alt for lille til et så stort et rykind, som tilfældet

er hvert år efterhånden. Det betyder desværre, at hver

familie højst kan tage 5-6 medlemmer med til at få en

siddeplads på bænkene, som i øvrigt bliver reserveret

til hver familie med første kommunikantens navn påskrevet.

Det betyder således, at resten af menigheden

som sædvanligt ikke kan deltage i 2. påskedagsmessen,

desværre.

Til orientering vil vi også tilføje, at kirkens faste

fotograf vil tage billeder under hele messen – som

den eneste, der har lov – for efterfølgende at forære

alle familier en disc fra den begivenhedsrige festdag.

Forældre og slægtninge kan dog tage billeder under

indtog og udtog, ligesom vi stiller op til gruppebillede

bagefter.

Sankt Mariæ kirke kan således sige sig helt fri af den

kirkekrise, som mange kirker har store problemer

med. Det er da værd at glæde sig over, når rummet

bliver for trangt.

På vegne af hele holdet bag børneundervisningen i

Sankt Mariæ Kirke

Klara Kaare Frederiksen


Sognestatistik 2012

2012 2011

Dåb 27 40

Firmelse 16 5

Første kommunion 20 15

Vielser 6 1

Begravelser 9 14

Udmeldelser 1 3

Kirkebesøg 2012 2011

Første tællingssøndag 140 169

Anden tællingssøndag 170 148

Tredje tællingssøndag 165 148

Fjerde tællingssøndag 215 234

Kommunioner i alt 13.353 11.758

katolikker i sognet

Under 16 319 316

Over 16 inkl. ukendt alder 1010 1.041

I alt 1.329 1.357

Kirsten Foghsgaard – der indtil for nogle år siden

var præst ved Flintholm kirke, sagde engang, at hver

søndag når hun cyklede hjem fra Flintholm, kom hun

9

forbi vores kirke lige når messen var færdig, og folk

myldrede ud. ”Hver søndag ser det ud, som om I har

haft konfi rmation.”

Tænk at kirken stadig virker, at menigheden stadig

samles i en tid og i en by hvor kirke – ikke mindst katolsk

kirke – ikke er en selvfølge. Skt. Mariæ Kirke

bliver godt brugt. Det er jeg taknemmelig over, for

et menighedsfællesskab er ikke en selvfølge. Og jeg

ved, at jeg ikke er den eneste der er taknemmelig.

Noget nyt er de store fi rmelseshold. Tidligere blev

to ”årgange” fi rmet samtidig. Det ville ganske enkelt

ikke gå mere. Ikke bare fordi kirken er for lille, for

det er den alligevel – og fi rmelserne fi nder derfor

sted i Jesu Hjerte Kirke - men fordi vi ikke ville

magte at undervise så store hold.

Forbløffende at de unge holder sammen efter fi rmelsen,

ser hinanden privat eller på en DUK lejr. Måske

er der en ny bevidsthed på vej om nødvendigheden af

meningsbærende fællesskaber? Det kan vi håbe – og

bede til…

Jesper Fich


Sct. Mariæ Sogns Regnskab 2012

Sct. Mariæ Sogns regnskab for 2012 blev, takket

være øget betaling af kirkeskat/gaver, hæderligt for

2012.

Indtægterne blev på 693.026 efter fradrag af skat til

bispedømmet, hvilket er på niveau med 2009/2010.

Der blev brugt kr. 182.634 på drift og vedligehold

af kirken, menighedslokaler og præstebolig. Kirken

afl ønner organist, rengøring o.a. med samlet kr.

104.126.

Udgifter til sognebladet Lumen, porto og kontorartikler

beløber sig til kr. 200.430. Udgifter til sogneblad

omfatter tillige udgifter til udvikling af en ny

hjemmeside, som ventes at blive klar i 2013.

Børne- og ungdomsarbejdet har haft udgifter på kr.

40.270. Kirken har et forholdsvist stort børne- og

ungdomsarbejde med bl.a. børnelørdage, første kommunionsundervisning,

fi rmelsesundervisning, ministranttjeneste

og lejre.

Mødeudgifter på kr. 95.093 dækker udgifter til

kirkens egne møder, udgifter til bil og kursusudgifter

mv.

10

Kollekter til andre formål på kr. 9.948 er bl.a. kollekter

indsamlet til Peters Penge og Det Hellige Land,

som sendes videre til disse formål.

Når årets udgifter trækkes fra indtægterne er der kr.

60.525, som ikke er blevet brugt. Disse er henlagt/

opspares til senere brug. Kirkens tagrygning skal renoveres

og kirkerummet skal have nyt loft og males,

når der er penge i kassen til det. Dette spares der op

til på henlæggelseskontoen.

Sognets udgifter vil stige i de kommende år. Hidtil

har sognet betalt 30% i afgift af sine indtægter til

bispedømmet, men skal fra 2013 betale 32% til bispedømmet.

Hertil kommer en årlig infl ation på ca.

2%. For at kunne holde det nuværende aktivitetsniveau

i kirken er det derfor nødvendigt, at den positive

udvikling i indbetaling af kirkeskat i 4. kvartal 2012

fortsætter i 2013.

Som forholdsvis nyt medlem af kirken har det

været en fornøjelse for mig at få indsigt i sognets

økonomi via mit tillidshverv som regnskabsansvarlig.

For kr. 700.000 får vi alt, hvad der er

beskrevet ovenfor: Sogneblad, hjemmeside, stort

børne- og ungdomsarbejde,

musik til

gudstjenesten, diverse

arrangementer,

friske blomster i kirken

osv. Og vi skal

ikke selv gøre rent i

kirken, som menigheden

skal i mange

andre danske katolske

kirker. Kirken

bliver kørt uhyre omkostningseffektivt

-

hver en krone bliver

vendt. I Folkekirken

ville de 700.000 kr.

knap nok dække udgifterne

til organist

og rengøring.

Hanne Roj-Larsen

Regnskabsansvarlig


Nyt fra menighedsrådet

Nyt fra menighedsrådet november 2012

Menighedsrådet holdt efterårsmøde i november

og her fortæller vi lidt om, hvad der var på

dagsordenen.

Der har længe været behov for frivillige til en

kørselsordning for dårligt gående og andre med

behov. Der er nu fundet et par frivillige, og hvis

der i menigheden er nogen, der har brug for

kørsel, kan man henvende sig til Sr. Michaela.

Menighedsrådet arbejder stadig med hjemmesiden

og håber at kunne præsentere den i foråret

2013. Der arbejdes fortsat videre med tekster

og det kunstneriske indhold i hjemmesiden.

Menighedsrådet vil tilstræbe, at der kommer et

læsevenligt referat på hjemmesiden og i Lumen

efter alle Menighedsrådsmøderne.

Der har været til forvirring omkring udlæg i

forbindelse med kirkekaffe- og kagen. Aktuelt

er der 1800, 00 kr. i kirkekaffebøssen hos Sr.

Benedikte, så alle der måtte have udlæg for indkøb

af kaffe, kage eller ingredienser til samme,

kan få refunderet deres udgifter der. Når bøtten

er tom, vil MR komme med en reminder under

kirkekaffen. Menighedsrådet sætter sammen

med resten af menigheden stor pris på de frivillige,

der står for kirkekaffe og kage søndag

efter søndag. Det skal selvfølgelig ikke være en

udgift, der ligger de frivillige kaffemænd- og

damer til nogen last.

Menighedsrådet har som tidligere skrevet i Lumen

valgt at sætte fokus på kirkeskat i dette

efterår med et tema nummer i Lumen. Derudover

er der trykt en rigtig fin og flot pamflet

som første gang blev præsenteret og uddelt ved

søndagsmessen d. 18. november foruden et af

fire indlæg fra prædikestolen.

Vi håber på stor opbakning og tilslutning til

kirkebidragsordningen, som der er så stor brug

for i vores kirke netop nu.

Marguerite Ellekvist - Referent

11

Nyt fra menighedsrådet februar 2013

Menighedsrådet holdt møde den 18. februar

2013. Hovedpunktet var sognets regnskab for

2012 og budget for 2013, som blev gennemgået

med regnskabsfører Hanne Roj. Sognets indtægter

fra kirkeskatten steg i sidste halvdel af

2012. Det er meget glædeligt og måske et svar

på kirkeskattekampagnen.

2012 endte med et pænt overskud på 65.000,-

kr, som henlægges til fremtidige større udgifter.

Menighedsrådet vedtog regnskabet og

budgettet. Regnskabet bliver offentliggjort i et

kommende nummer af Lumen med kommentarer

fra Hanne Roj.

Der arbejdes stadig på sognets nye hjemmeside.

Designet er justeret og de fleste tekster klar.

Vi håber på, at hjemmesiden er klar til sommer.

Vi planlægger en samlet Sct. Mariæ deltagelse i

Åsebakkevalfarten den 26. maj 2013. Vi satser

på koordinering af transport og fælles picnic.

Mere orientering om arrangementet i kirken og

i våbenhuset.


Status på Kirkebidragskampagnen

I efteråret lancerede vi en kampagne for at få fl ere

medlemmer af menigheden til at betale kirkebidrag.

Baggrunden var fl ere års tilbagegang. Dertil kommer,

at sognets bidrag til bispedømmets fælles udgifter

vil blive sat op i årene, der kommer.

Skt. Mariæ menighed har i forvejen en af landets højeste

andele af betalende medlemmer. Og kirkebidraget

hører til blandt de største i landet. Det vil sige, at

opgaven ikke var let: alle lavthængende frugter er så

at sige plukket for længst.

Henrik Bang, der dengang endnu var menighedsrådsformand,

udviklede en plan. Kernen i kampagnen

var 3 oplæg af forskellige medlemmer, der skulle

fortælle om, hvorfor de betaler kirkebidrag. Samtidig

producerede vi en ny folder, og der blev lavet et særnummer

af Lumen.

Hvad kom der så ud af det?

De tre indlæg blev mødt med megen interesse. Det er

ikke så tit at vi sådan står ”frem for hinanden” som

menighed. Der var virkelig noget at lytte til. Tre meget

vægtige oplæg, der mere handlede om katolsk

identitet, end om penge. Et af oplæggene kan læses

her i bladet.

Det første resultat var nedslående: der kom ikke mange

nye bidragsydere. Ca. 10. Og det var jo skuffende.

Men da vi modtog afregningen af kirkebidrag for 4.

kvartal (vi modtager altid kvartalsvis fra bispekontoret),

kunne vi konstatere en overraskende fremgang

på ca. 14% i det samlede kirkebidrag. Det er nærliggende

at tro, at bevidstheden om hvor vigtigt det

er, at vi bidrager til det fælles gode, menighed/kirke/

bispedømme, er blevet væsentlig styrket.

I januar fi k jeg – fordi jeg er medlem af den gruppe,

der følger kirkebidraget i hele landet – en opgørelse

om udviklingen i alle sogne. Frederiksberg stod for

den største stigning både nominelt og procentuelt.

Faktisk er det kun Aalborg – sjovt nok også en Skt.

Mariæ menighed! – der har et større kirkebidrag i

kroner og øre. Men Aalborg er også landets største

menighed.

12

Så tak for det! Tusind tak. Tak for lydhørhed og vilje

til at sikre kirkens liv.

Men i virkeligheden burde vi ikke glæde os over

den førsteplads/andenplads. Det iscenesætter blot alvoren

i at katolikker i Danmark i udbredt grad ikke

støtter deres kirke økonomisk. Så lad os håbe på, at vi

til næste år vil kunne se os overhalet af rigtigt mange

andre sogne.

Jesper Fich


Kirkeskat

Tale ved søndagsmessen 16/12-2012, af Philip Løvland

Jeg er kun lige blevet 23, så selvom jeg har betalt kirkeskat i nogle år, er det først for nylig, at jeg er begyndt

at interessere mig for det i et større perspektiv. Men det jeg har set, har virkelig chokeret mig. Jeg går ud fra

at alle, der er her i dag, egentlig synes det med at have en Kirke er en meget god ting – ellers ville vi nok ikke

være her.

Men her på Frederiksberg er det kun 35% af dem over 18 år, som betaler. I dag ville det f.eks. svare til, at de

5-6 forreste rækker var de eneste her, der betalte. Og altså, prøv at forestil jer hvis det kun var 35% der sang

med, eller det kun var 35% som knælede under forvandlingen, det ville jo slet ikke holde.

Og det er altså noget pjat, at der er så få der betaler. Beløbet er ikke det vigtigste her, det behøver ikke være 1

eller 2 % af indkomsten, men hvis I kan være enige i, at vi er glade for at have en kirke, så skal der altså også

nogle penge på bordet, for ellers kan Kirken simpelthen ikke overleve. Og jo, det gør en kæmpe forskel om

man betaler, også selvom det bare er en lille smule.

Det kan være, at man har svært ved at se helt, hvorfor man skal betale, eller har en masse gode undskyldninger.

Men så tænk på det, som var det jeres børns fodboldklub. Ville I ikke også blive sure, hvis man blev nødt

til at deles om 1 bold i stedet for 10 til træning, fordi de andre forældre ikke betalte? Og hvis de så kom med

den undskyldning, at det var jo ok, fordi deres barn ikke kom helt så ofte.

Eller hvis billetpriserne i bussen steg, fordi det kun var 4 ud af 10 der betalte frivilligt? Og at hvis man bad

dem, som kørte gratis med om at betale, så fi k det svar, at det havde de altså ikke råd til, for nu havde de lige

købt nyt tøj.

Det er præcis det samme med Kirken – jeg kommer heller ikke hver søndag, og vi har da heller ikke så mange

penge derhjemme, men derfor kan det da ikke være rigtigt, at der er andre, som skal betale for at jeg kan gå i

kirke en gang i mellem, når nu jeg godt kan fi nde et lille beløb hver måned.

Hvis man stadig ikke er overbevist om, at man skal betale så tænk på skatten. Vi kan nok godt være enige

om, at hvis det kun var 35% af alle dem, som havde et arbejde, der skulle betale skat, ville det være helt vildt

uretfærdigt, og man ville nok blive ret irriteret over dem, som ikke betalte.

Sådan er det med Kirken, og hvis ikke vi får nogle fl ere penge i kassen snart, så bliver bispedømmet altså nødt

til at skrue kraftigt ned på udgifterne – og jeg ser i hvert fald ikke frem til en fremtid, hvor det koster over

1.000 kr. at komme på en DUK-weekend, hvor man må deles 2 om salmebøgerne, og hvor de præstestuderende

ikke kan komme hjem til jul, fordi der ikke er råd til en fl ybillet.

Nu har jeg talt lidt længe, det er jeg ked af, men jeg håber virkelig, virkelig inderligt, at alle jer, som ikke

betaler kirkeskat, vil kigge ind i jer selv og virkelig tænke over, hvorfor det er, I ikke betaler i det mindste

bare et lille beløb.

Og, hvis I har en god undskyldning for ikke at betale eller har et helt andet syn på kirkeskatten, så vil jeg

meget gerne høre det over en kop kaffe bagefter.

Tak for jeres opmærksomhed

14

Philip Løvland 16/12-12


Johannes af Damaskus

Sætternissen er en drilagtig fyr. Man møder ham

alle vegne – også i et sogneblad. I julenummeret

af Lumen er jeg således faldet over en gammel

kirkefader, der er blevet 400 år ældre end sin alder.

Artiklen ”Juledag” begynder med et citat af

Johannes af Damaskus, og der står, at han er fra

det 4.århundrede. Men den Johannes af Damaskus,

som jeg kender, han levede ca.675 – ca.749.

Han er altså ikke fra Oldkirkens dage, men fra

den tidlige Middelalder – og det gør jo en vis forskel.

Det fjerde århundrede er den sejrende kirkes

tidsalder. 312 blev Kristendommen en tilladt religion,

og i 391 den eneste tilladte. Endnu var

Romerriget en enhed, først i 395 blev riget delt

i øst og vest for aldrig at blive samlet igen. På

det teologiske plan var tidens stridsemne treenighedslæren.

Resultatet af de stridigheder blev den

trosbekendelse, der med et fagudtryk hedder Nikænum-konstantinopolitanum,

eller mere mundret

den lange trosbekendelse. Den fandt sin form på

kirkemøder afholdt i Nikæa i 325 og i Konstantinopel

i 381.

På Johannes af Damaskus tid var forholdene helt

anderledes både på det politiske og det theologiske

plan. Det Vestromerske kejserrige var for

længst gået til grunde, og først med Karl den

Stores (d.814) kejserkroning år 800 i Rom tog et

nyt vesteuropæisk kejserdømme form. Mod øst

var de byzantinske kejsere trængt af de muslimske

kaliffer i Damaskus. Allerede 638 var Jerusalem

gået tabt, og snart kontrollerede kalifferne

af umajadedynastiet ikke bare Mellemøsten, men

også Nordafrika og Spanien. Selv rigshovedstaden

Byzans kom to gange i Johannes levetid under

angreb (678 og 718) af arabiske flåder.

I tidsrummet 730-843 var det teologiske stridsemne:

Om det var tilladt at dyrke billeder eller ej.

Inkonoklasterne mente nej, og inkonodulerne

mente ja. Striden bølgede frem og tilbage i det,

der engang havde været Det Østromerske kejserrige,

mens Vesteuropa fulgte med fra sidelinjen.

Dér var problemet ikke aktuelt. I 730 blev billeddyrkelsen

forbudt, og først 843 vandt billederne

15

endegyldigt indpas i den ortodokse tradition.

Den strid blandede Johannes af Damaskus sig i,

idet han forsvarede brugen af billeder. Det kunne

han gøre uden frygt, for som hans navn viser,

befandt han sig uden for det byzantinske riges

grænser.

Johannes var født i Damaskus, hvor hans far beklædte

en høj stilling ved kalifhoffet.; en stilling

som sønnen arvede. Men han endte med at trække

sig tilbage fra verden for at blive munk og præst

i et afsides kloster beliggende mellem Jerusalem

og Dødehavet. Der var der ro, og der kunne han

skrive uforstyrret. Han skrev dogmatiske værker,

der blev brugt både i øst og i vest. Vi er jo endnu i

den udelte kirkes tid. Han var imidlertid ikke bare

teolog, men som andre af de store tænkere i Kirkens

historie også salmedigter (man kan tænke på

en Ambrosius ca.339-397 og Thomas af Aquino

ca.1225-1274). Hans salmer bruges den dag i dag

i den ortodokse kirke, og også her i landet er hans

salmedigtning repræsenteret.

I Lovsang findes således salmen: ”Hør vor helligaftens

bøn” (nr.394); en salme der indholdsmæssigt

hører til mellem Langfredag og Påskemorgen.

Lad mig slutte med at citere første og sidste vers i

N.F.S.Grundtvigs (1793-1872) gendigtning:

Hør vor helligaftens bøn!

Hør os, Guds enbårne Søn!

Hør du os i påskekvæld!

Eftergiv os al vor gæld,

så opstandne fra de døde,

glad vor mester vi kan møde.

Kristus ære være dig,

takkesang evindelig!

Ved korsfæstelsen i går

lægte du vort dybe sår.

Ved opstandelsen i morgen

slukker du al dødningsorgen.

Se, det var nogle teologiske strøtanker foranlediget

af sætternissens besøg på Frederiksberg.

Sr. Rut Maria Schmidt OSB


KÆK-referater

Mødet den 8. december 2012

KÆK´s traditionelle julemøde var vejrmæssigt ikke

nogen succes. Det kolde vejr holdt mange borte, men

den tapre og ikke forkølelsesramte lille skare, som

mødte op, blev belønnet med lækre æbleskiver, kaffe

og 2 glas portvin. Tidligere var vores nu afdøde biskop

Hans Martensen en hovedperson ved denne julesammenkomst.

I de seneste år har Hanne og Carly

Majholm påtaget sig at videreføre traditionen med at

give samværet et indhold, som skal pege frem mod

den kristne kirkes julefest uden forbrugersamfundets

juleræs og julestress.

Birthe mindedes i sin velkomst biskop Hans´ mangeårige

aktive deltagelse i julemødet og overlod derefter

ordet til Hanne, som havde valgt at læse op fra

Selma Lagerløf´s Kristuslegender. Carly havde fundet

et spændende brev fra Sr. Simone fra hendes tur

til Jerusalem i 1960’erne trykt i Julekærten.

Hanna Busch-Møller fortalte derefter om traditionerne

i sit hjemland Polen. Med til dem hører det

kulinariske, som er en ganske voldsom sag. Når juledagenes

måltider – for en stor del bestående af fi skeretter

-- var konsumeret, behøvede man faktisk ikke

at nyde mere før til nytår! Vi sang derefter en række

af de velkendte julesalmer og en enkelt af Peter Fabers

julesange. Niels Busch Møller, som fra klaveret

lod tonerne strømme gennem lokalet, sørgede for behørigt

akkompagnement.

Mødet den 13. januar 2013

For tredje år i træk holdt KÆK et rent hyggemøde

som indledning til det nye år. I modsætning til julearrangementet

blev nytårsmødet et rent tilløbsstykke

med over 30 deltagere., nok det største deltagerantal

i dette årtusinde! Vi nød lækkert smørrebrød og vin,

samt kaffe. Vi fi k talt rigtig godt med hinanden om

stort og småt i denne kolde vintertid ved det af Jytte

smukt pyntede langbord.

Alle var enige om, at denne tradition skal fortsætte i

januar 2014.

Mødet i KÆK den 12. februar 2013

Den katolske kirke i Latinamerika var emnet for februarmødet

med ph.d. Jakob Egeris Thorsen, som til

daglig er lektor ved teologisk fakultet i Aarhus. Vi

16

fi k af ham en overordentlig fængslende indførelse i

Kirkens latinamerikanske historie siden den spanske

kolonitids begyndelse omkring år 1500. Den spanske

konge opfattedes nok så meget som paven i Rom

som kirkens overhoved i de spanske kolonier, men

modsat alle bestræbelser på central ledelse og kontrol

opererede bl.a. franciscaner- og dominikanerordenerne

mere selvstændigt i kolonierne, ikke mindst

ved deres missionsvirksomhed blandt indianerne.

De modstridende tendenser – centralisme kontra en

vis lokal uafhængighed indenfor kirken – fortsatte i

tiden efter koloniernes løsrivelse fra det spanske moderland

i 1820´erne. Den højere gejstlighed i Sydamerika

søgte at bevare spansk overhøjhed i kirken.

Mange præster og ordensfolk ønskede på deres side

mere uafhængighed og selvstændighed. Også Rom

involverede sig langt kraftigere end før i forholdene

i Sydamerika.

Koloniernes frigørelse og de nye statsdannelser med

forfatningsbestemmelser om religionsfrihed gjorde

det muligt for ikke-katolske kirkesamfund at etablere

sig og missionere i disse ellers rent katolske lande,

og det skete i stor stil fra omkring 1900. Som et modtræk

kan man se pave Pius d. 12.s ”eksport” af en

mængde katolske præster og ordensfolk fra USA og

Europa til Latinamerika i 1950érne, hvor også de indre

spændinger p.g.a den enorme forskel mellem rige

og fattige tog til.

Oven i de sociale og mangfoldige religiøse modsætningsforhold

kom i løbet af 2.halvdel af det 20.århundrede

også konfl ikter med de statslige myndigheder

som følge af befrielsesteologiens ubetingede

moralske støtte til samfundets underklasser. Dette indebar

spændinger til de herskende militærdiktaturer.

Ikke mindst pinsebevægelserne er i den nyeste tid på

fremmarch i Latinamerika. Det samme gælder den

karismatiske fornyelse inden for katolicismen, hvad

man ikke hører så meget om, men i dag skønnes ca.

15 % af sydamerikanske katolikker at være tilknyttet

den karismatiske bevægelse, hvis skytshelgen er Maria,

på foranledning af pave Johannes Paul 2.

Omtalt af HKT


KÆK’s program de kommende måneder

April: Søster Lioba: ” Min vej til Kirke og Kloster”

Maj: Rektor emeritus Gerd Ryom: Pave Johannes XXIII og Den franciskanske Sekularorden

Juni: Vi får besøg af vores sognepræst Jesper Fich

17


Kender I Sankt Andreas Bibliotek?

Kender I vores Sankt Andreas Bibliotek (SAB),

som har til huse i stueetagen på Katolsk Bispekontor?

Kender af gavn og ikke blot af navn, forstås.

Som loven foreskriver, skulle undertegnede i

”Virksomhedspraktik”, så det gjaldt om at finde

en arbejdsplads, hvor jeg kunne være til nytte og

samtidig føle en vis passion for.

Som første valg kontaktede jeg SABs hjælpsomme

bibliotekar Kate og spurgte, om hun kunne

bruge en hjælpende hånd i fire uger. Hvilket hun

heldigvis indvilligede i.

Hidtil kendte jeg godt eksistensen af SAB og vidste

da også, at det for nylig var slået sammen med

Niels Steensens Bibliotek. Det var dog alt.

Hvad jeg ikke vidste, var omfanget af den vidensmængde,

man kan komme i besiddelse af på dette

sted. Hvis man er bibliofil og interesserer sig for

religion, selvsagt (katolsk) historie og alt som hører

til vores tro, Niels Steensen, og meget mere,

så er dette simpelthen stedet.

Det mest interessante og religionsnørdede ligger

imidlertid gemt på hjemmesiden www.sanktandreasbibliotek.dk

Her er det muligt at stille alskens spørgsmål og

få svar af bibliotekaren og kyndige fagreferenter.

Det er så spændende læsning, at jeg helt fortabte

mig i siden og glemte tid og sted. Så I kan rolig

regne med, at kristendom.dk og religion.dk har

en alvorlig konkurrent i vores glimrende hjemmeside

for SAB.

Hvis I vil vide mere, har jeg lagt brochurer for

SAB i holderen ved kirkens indgangsdør.

Klara Kaare Frederiksen

18


Sognekalender

Søndag den 24. marts Palmesøndag kl. 11 Højmesse

Torsdag den 28. marts Skærtorsdag kl. 17 Messe og tilbedelse

Fredag den 29. marts Langfredag kl. 15 Liturgi

Lørdag den 30. marts Påskelørdag kl. 21 Påskenatsvigilie

Søndag den 31. marts Påskedag kl. 11 Højmesse

Mandag den 1. april Anden påskedag kl. 11 Højmesse

med første kommunion

Søndag den 7. april Anden søndag i påsken kl. 11 Højmesse

med børneprædikenn

Søndag den 14. april Tredje søndag i påsken kl. 11 Højmesse

Søndag den 21. april Fjerde søndag i påsken kl. 11 Højmesse

Søndag den 28. april Femte søndag i påsken kl. 11 Højmesse

Søndag den 5. maj Sjette søndag i påsken kl. 11 Højmesse

med børneprædiken

Torsdag den 9. maj Kristi Himmelfart kl. 11 Højmesse

Søndag den 12. maj Syvende søndag i påsken kl. 11 Højmesse

Søndag den 19. maj Pinse kl. 11 Højmesse

Søndag den 26. maj Trinitatis kl. 11 Højmesse

Søndag den 2. juni Kristi legems og blods fest kl. 11 Højmesse

og procession

Søndag den 9. juni 10. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 16. juni 11. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 23. juni 12. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 30. juni Peter og Pauls fest kl. 11 Højmesse

Søndag den 7. juli 14. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 14. juli 15. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 21. juli 16. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 28. juli 17. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 4. august 18. almindelige søndag kl. 11 Højmesse

Søndag den 11. august kl. 11 Højmesse

Søndag den 18. august Jomfru Marias optagelse i himlen kl. 11 Højmesse

19


Vor kære Gud og Fader.

Vi takker dig for lyset og livet.

Lad dit lys skinne for os

og varme i os,

så kærligheden kan gro

og leve mellem os.

Gør os til himmellys,

der er tændt ved din Ånd, så vi kan lyse for hinanden.

Amen.

20

More magazines by this user
Similar magazines