LUMEN
1
LUMEN nr. 86 | Marts 2013
Sankt Mariæ Kirke
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Bank: Danske Bank
3001 - 3184 - 021196
www.mariae.dk
Sædvanlige messetider
Søndag kl. 11 (Højmesse)
Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 7.30
Onsdag kl. 7.00
Mandag og fredag kl. 17.00
Evt. ændringer i hverdagsmesserne
bekendtgøres ved opslag i våbenhuset
og på kirkens hjemmeside.
Sognepræst
Jesper Fich
jesper.fi ch@gmail.com
Marielystvej 16
2000 Frederiksberg
Tlf.: 61 62 27 37
Sognekontor
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 71 53 35
Normalt åbent mandag, tirsdag og
fredag kl. 10.00-12.00.
Regnskabsfører
Hanne Roj-Larsen
Kordegn
Sr. Rut Maria Schmidt OSB
Træffes normalt tirsdag og
fredag kl. 10.00-12.00.
Menighedsrådet
Formand: Christel Helleshøj,
Roskildevej 51, lejl. 24
2000 Frederiksberg
Tlf.: 21 68 34 90
email: c.helleshoej@gmail.com
Næstformand: Marguerite Ellekvist
Sekretær: Cristina Galiano
Øvrige medlemmer:
Jacob Bjerregaard
Torben Wamberg
Jesper Fich
Christine Lequime
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Sankt Lioba Kloster
Jens Jessensvej 7
2000 Frederiksberg
Girokonto:
reg.nr. 9750 kontonr. 6057810
Priorinde:
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96
Sankt-lioba-kloster@mail.dk
www.sankt-lioba-kloster.dk
Sankt Mariæ Unge Katolikker
Sankt Mariæ Kirkes børne- og
ungdomsarbejde
Herunder ministranter og religionsundervisning
Formand: Christian Elveberg
mr.elveberg@gmail.com
hjemmeside: www.smuknet.dk
Katolsk Ældre Klub (KÆK)
Kontakt:
Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38
bbt@youmail.dk
Hanne Majholm – 39 20 62 49
Hans K. Thomsen – 38 74 78 09
Slægtsforskning
Forespørgsler om slægtsforskning
henvises til:
sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk
Sognebladet Lumen, redaktion
Redaktør Anders Kaare Frederiksen
sognebladetlumen@gmail.com
anders@kaarefrederiksen.dk
Deadline for næste
nummer (maj):
1. maj 2013
Forsidefoto:
Fastelavn på kirkepladsen
(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).
Layout:
Vibeke Beck
2
LUMEN nr. 86
Vær hyrde for mine får . . . . 3-4
Maria Bebudelse . . . . . . . . . . 4-5
SMUK - Nyt fra
børneundervisningen . . . . . . . 6-8
Sognestatistik . . . . . . . . . . . . . . 9
Skt. Mariæ sogns
regnskab 2012 . . . . . . . . . . . . .10
Nyt fra Menighedsrådet . . . . .11
Status på
kirkebidragskampagnen . . 12-13
Kirkeskat . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Johannes af Damaskus . . . . . .15
Referat fra KÆK’s møder
d. 8. december, d. 13. januar
og d. 12. februar . . . . . . . . 16-17
KÆK’s mødeprogram . . . . . . .17
Kender I
Sankt Andreas Bibliotek . . . . 18
Sognekalender . . . . . . . . . . . . 19
LUMEN skal
● Afspejle sognets liv og vores
selvforståelse som katolsk
menighed, og gøre det på en
måde, der inviterer og opmuntrer
til medleven i Kirkens
fællesskab.
● Være et instrument, der tjener
til refl eksion over troen og
Kirkens liv.
● Samle væsentlige oplysninger
om aktiviteter i sognet og
omtale dem i bladet.
● Indeholde fakta-oplysninger
om sognet.
Vær hyrde for mine får
Daglejere og ikke-hyrder, tyve og røvere – og så
én god hyrde. Er det sådan vores verden ser ud?
Ja, og nej, den gode hyrde, Kristus selv, han er den
uforlignelige, den gode hyrde uden mage, den elskelige.
Men så alligevel nej, og det skyldes den
gode hyrde. Han har planer med sin fl ok. Store
planer!
Ved slutningen af evangeliet siger Jesus til Peter:
”Vær hyrde for mine får” Den gode hyrde kan forløse
mennesker, så de ikke for altid skal gå rundt
og være ikke-hyrder, tyve og røvere… og andet usselt
pak, der ikke er i niveau med skaberens plan
om menneskets værdighed.
Jesus siger det selv – med evangeliets ord: ”Jeg
er kommet, for at de skal have liv i overfl od.” Liv
i overfl od, altså taler han om en rigdom af liv, et
menneskeligt overskud. Eller helt præcis med hans
egne ord: den magt, som Jesus taler om, at han har.
Det er den magt, vi skal få andel i, tilgang til. Det
er den magt, som gør, at han er så helt igennem
anderledes end ikke-hyrderne, tyvene og røverne.
Han har magt til at sætte sit liv til.
Der drømte Peter også om at komme hen, og det
kunne ikke gå hurtigt nok. I nadversalen siger Peter
til Jesus – til den Jesus, vel at mærke, der lige
om lidt er på vej ud i Oliehaven og ind i passionen:
”Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte
3
mit liv til for dig!” Jesu svar er tungt: Vil du sætte
dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig,
hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre
gange. Jesus ved godt, at Peter ikke kan indfri sin
påstand, og han gør heller ikke noget for at sætte
ham op til at gøre det. Hvorfor egentlig ikke?
På dette tidspunkt ville det have været helt igennem
meningsløst, hvis Peter havde givet sit liv. Så
ville han have været et ligegyldigt nummer i den
endeløse række af martyrer. Ganske vist: Jesus vil,
at mennesker, - og altså også Peter – skal vinde
den frihed, at den ene kan give sig hen for den
anden – men det skal ikke ske på fri hånd. Det kan
først ske med en indre frihed, som Peter ikke har
før Jesus siger til ham: ”Vær hyrde for mine får…”
I stedet varsler Jesus Peters sammenbrud: Vil du
sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger
jeg dig: Hanen skal ikke gale… Engang i efteråret
var jeg til en konference for ansvarlige i præsteuddannelsen.
Vi talte om nutidens unge mænd, der
har det svært med at nå til en afklaring. Præst –
skal – skal ikke…
Og vi talte om hvordan de, som så mange andre
unge mænd – og kvinder – og ældre med, mig selv
inklusiv i et vist omfang – er godt og grundigt optaget
af sig selv – og har sig selv som projekt.
”Hvad skal der til, hvad kan trænge igennem selv-
Johannes evangeliet, kapitel 10.
v11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. v12
Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven
komme og lader fårene i stikken og fl ygter, og ulven går på rov iblandt
dem og jager dem fra hinanden; v13 for han er daglejer og er ligeglad med
fårene.
v14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
v15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit
liv til for fårene. v16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold;
også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord,
én hyrde.
optagethedens hårde skal?” Spurgte jeg en klog
ven, da jeg kom hjem. ”Et sammenbrud, måske
skal der et sammenbrud til”, svarede hun. Altså:
en erfaring af afmagt, af min egen magt afmægtighed,
jeg skal holde op med at forestille mig, at
alt initiativ rulles ud inde fra mig, at jeg kan, hvis
jeg vil.
Venskabet med Kristus, for Peter som for os, er
ikke en som en smuk kappe vi svøber om os, for
at gøre billedet komplet… Som om vi også kunne
uden, bare lidt mere besværligt. Venskabet med
Kristus består i, at vi kender stemmen, og får delagtighed
i hans magt.
Havde Peter klaret udfordringerne i Pilatus’ gård–
altså: hvis han havde vist sig som en mand, så havde
han vist sig som en mand, men hvad skulle vi
så have brugt det til? Så havde han måske været en
helt, men en discipel…?. Så havde han vist, at han
kunne fi nde gennem livet uden hyrde, at han kunne
være sin egen hyrde… Og det ville være et sandt
mareridt – for ham og for os.
Marias bebudelse
En Fest som fortjener mere
opmærksomhed!!!?
Vi har lige fejret Jul, og ingen er i tvivl om, hvad
vi har fejret, nemlig Herrens fødsel. Det hele begyndte
dog 9 måneder før, den 25. marts, det er
jo her, her , her hvor det hele begyndte!!!! Jeg
må medgive, at det ikke er det mest almindelige
at ihukomme undfangelsen, måske for forældre.
Men, desværre går denne fest stort set uagtet forbi
de allerfl este, at det er her menneskers historie i
Guds frelses plan tog en vending. Denne UND-
FANGELSE, som var aldeles afhængige af Marias
JA, er hængslet, så Porten nu kan åbnes op for alle
Guds goder. Det fortjenes at blive fejret og mindet.
Da den 25. marts altid vil falde i fastetiden, vil
den heller aldrig blive fejret en Søndag, og dermed
er det også uden for rækkeviden og bevidstheden
for de allerfleste kirkegængere.
De ældste vidnesbyrd for festen, den 25. marts
4
I stedet galede hanen og Peter græd. Og han begyndte
at erfare det, som også Paulus siger: ”Det
er, når jeg er svag, at jeg er stærk.” Det kristne paradoks,
der betyder, at vi ikke skal frygte svagheden,
så længe den betyder, at jeg åbner mig for det,
som virkelig gør mig stærk og mit liv autentisk.
Og at Gud også kan nå os i svagheden og gennem
svagheden, som vi derfor ikke skal frygte, men
tolke i lyset af venskabet med Gud.
I prologen siger Johannes: alle, der tog imod ham,
gav han magt/ eller ret (for det græske ord kan
oversættes på fl ere måder) til at blive hans børn. På
fl ere måder, ja, for ordet kan også oversættes med
Evne til
Mulighed for
Det betyder: det er tilladt, - legitimt – du må gerne
eller: du har licens til.
Den licens fi k Peter, men han fi k den først efter
sammenbruddet, da Jesus sagde: ”Vær hyrde for
mine får…!”
Jesper Fich op
om forkyndelse af Herrens Fødsel ved engelen
Gabriel til Maria ( ”Maria Bebudelse”) når tilbage
til midten af det 6 årh.; dens liturgiske rang
er i år 692 allerede så høj, at den måtte fejres også
i den ellers ”festfri” Store Fastetid. Pave Sergius
I. ( død i 701), som selv stammede fra Orienten,
overtog den, ligesom en del andre Maria fester,
fra det kristne Østen.
Før Liturgi reformen gik den 25. marts som en
Maria fest, det kaldtes Marias bebudelse. Nu er
det en Herrens fest og hedder Herrens bebudelse!
Så måtte det jo egentligt også være muligt at
kunne fejres en søndag, da det jo er en Herrens
fest. Men, helt ærlig, hvad er det dog vi fejrer???
Hvad bliver bebudet til hvem, eller hvem til
hvem? ?? Altså det er jo ikke det ene frem for det
andet, men det vi her fejrer, er jo Guds Pagt med
Mennesket, Guds kærlighedserklæring til os, som
Maria giver sit frie JA til, uden hvilket der bare
ikke var blevet til noget som helst….ingen Jul,
… ingen Påske….. ingenting. To komponenter
der bliver til èt for aldrig mere at skilles ad, ….
og det, der fødes, skal kaldes helligt, Guds Søn!
Og Marias søn! Ligesom Guds skabelses historie
begyndte med dag et, der derfra fører som en lige
linje på et tidspunkt ind i evigheden, således også
frelses-historien, som begynder med bebudelsen
som vender menneskers lod efter syndefaldet for
altid. Så kunne festen også minde vort samfund
i dag om, at livet begynder med ”BEGYNDEL-
SEN” med UNDFANGELSEN; som sandt menneske,
tog Jesus selv alle menneskelige vilkår og
udviklingsstadier på sig, undtagen synd.
Her kunne det være tjeneligt, at kaste et kort blik
inde i KKK om den indre og ydre forening af Jesus,
Ånden og Maria imellem, til gavn for vort bønsliv.
I fællesskab med den hellige Guds Moder
2673. I bønnen forener Den Helligånden os med
den enbårne Søns person i Hans herliggjorte menneskenatur.
Det er ved denne og i den, at vor bøn
som Guds børn i Kirken er forenet med Jesu Mor.
2674. Efter at Maria i troen har givet sit samtykke
ved Bebudelsen og holdt fast ved det uden tøven
ved foden af Korset, udstrækker hendes moderskab
sig nu til hendes Søns brødre og søstre,
der på deres jordiske vandring stadig er omgivet
af farer og trængsler”. Jesus, den eneste mellemmand,
er vejen for vor bøn. Maria, Hans Moder
og vor Moder, er fuldkommen gennemsigtig i forhold
til Ham: Hun er ”Vejviseren” (Hodegætria),
hun er ”Tegnet”, ifølge den traditionelle ikonografi
i Øst og Vest.
2675. Det er ud fra Marias enestående samvirken
med Helligåndens virken, at Kirkerne har udviklet
bønnen til Guds hellige Moder, idet de har centreret
den om Kristi Person, der viser sig i Hans
mysterier. I de utallige hymner og antifoner, som
giver udtryk for denne bøn, er det sædvanligvis
to bevægelser, der alternerer: Den ene ”højlover”
Herren for de ”store ting”, Han har gjort for sin
ringe tjenerinde, og ved hende for alle mennesker;
den anden betror Guds børns bønner og lovsange
til Jesu Moder, fordi hun nu kender menneskenaturen,
som Guds Søn har påtaget sig i hende.
Sr. Mikaela
5
Om Ikonen: Bebudelse, Novgorod, 12 årh.
Ærkeenglen og Maria er lige store i skikkelse og
står alene i billedet, men oppe i øvre billedrand ser
man Gudfader til stede, hvormed hele himlen er til
stede. Gabriel har allerede givet Maria det glade
budskab, for foran hendes bryst ser man allerede
Jesusbarnet. I modsætning til Gabriels talende og
gestikulerende holdning står Maria med let bøjet
hoved som i meditation over det budskab, som hun
har modtaget.
Nyt fra børneundervisningen
I sidste Nyt fra Børneundervisningen var vi i fuld
gang med at forberede Luciaoptoget og krybbetableauet,
som heldigvis viste sig at blive afviklet helt
efter planen: De optrædende børn fi k en stor oplevelse
både på Rehabiliteringshjemmet og i messen
ved dels at blive anerkendt for et veludført arbejde
og dels ved at give glæde til en masse mennesker.
Og hvert eneste år sker miraklet: Fra prøvernes kaos
til fuldendt optræden. Det er et godt tegn på Guds
indgriben, at det hvert år lykkes at få det hele til at gå
op i en højere enhed.
Efter juleferien stod fastelavn for døren og det er jo
festligt at se fantasi og kreativitet udfolde sig i børnenes
fl otte dragter. Og denne gang huskede vi voksne
sandelig også at komme slik i tønderne….
6
Vores store Første kommunionshold træner på livets
løs i disse dage til deres festdag den 1. april. Der skal
en del logistik til at manøvrere 22 livlige børn med
tændte lys i lange ministrantdragter op igennem en
fyldt kirke. Men igen: Endnu et mirakel opstår år
efter år – alle overlever og det plejer både at blive
højtideligt, stemningsfyldt og rørende.
Forud er gået undervisning, så børnene ved, hvad de
går ind til: Vi har gennemgået messen med dem. Vi
lavede messens forløb som et slags puslespil, som
børnene samlede og de enkelte forløb blev klistret
op på væggen.
Vi har talt om vore kirkes syv sakramenter, som har
hvert sit symbol, som vi farvelagde og klippede ud
7
til en fl ot uro, som nu hænger og pynter i kælderen.
Vi har lavet skattejagt, som har til hensigt, at børnene
skal lære selve kirkens fysiske rum og de tilstødende
lokaliteter at kende.
Vi har gennemgået en ministrants tjeneste for at inspirere
dem til selv at være med til at gøre messen
mere festlig for os andre og tillige mere spændende
for dem selv. Det pynter unægtelig, at der er en stor
fl ok ministranter, som går op gennem midtergangen
ved messens start. For at børnene skal føle sig trygge
ved en sådan fremtrædende rolle, sørger de rutinerede
ministranter for dels at undervise de kommende
og dels at indøve det praktiske aspekt af at være præstens
hjælpere.
Vi har lavet konkurrence omkring kirkens tre største
fester: Jul, påske og pinse. De skulle nævne årsagen
til fejringen og de traditioner der knytter sig hertil.
Vi må konstatere, at alle hold vandt gennem deres
viden.
Vi har været på klosterbesøg hos vores Sankt Lio-
a søstre sammen med BørneLørdagsholdet, hvor
”Lego opslagstavlen” med søstrenes gøremål stadig
er et populært hit – tænk, at søstre leger med Lego,
sejt. Ellers er børnene andægtige, klosterfreden må
slå igennem selv hos de mindre børn.
For at samle alle input som repetition, lavede vi en
tipskupon, som børnene heldigvis tog til sig og gik
op i med liv og sjæl. De klarede sig i øvrigt forbløffende
godt.
Hele forløbet slutter med, at vores sognepræst Jesper
8
giver børnene den afsluttende fi nish, så børnene er
godt rustet til sakramentet.
Også her i Lumen må vi gentage, at vores kirke stadig
er alt for lille til et så stort et rykind, som tilfældet
er hvert år efterhånden. Det betyder desværre, at hver
familie højst kan tage 5-6 medlemmer med til at få en
siddeplads på bænkene, som i øvrigt bliver reserveret
til hver familie med første kommunikantens navn påskrevet.
Det betyder således, at resten af menigheden
som sædvanligt ikke kan deltage i 2. påskedagsmessen,
desværre.
Til orientering vil vi også tilføje, at kirkens faste
fotograf vil tage billeder under hele messen – som
den eneste, der har lov – for efterfølgende at forære
alle familier en disc fra den begivenhedsrige festdag.
Forældre og slægtninge kan dog tage billeder under
indtog og udtog, ligesom vi stiller op til gruppebillede
bagefter.
Sankt Mariæ kirke kan således sige sig helt fri af den
kirkekrise, som mange kirker har store problemer
med. Det er da værd at glæde sig over, når rummet
bliver for trangt.
På vegne af hele holdet bag børneundervisningen i
Sankt Mariæ Kirke
Klara Kaare Frederiksen
Sognestatistik 2012
2012 2011
Dåb 27 40
Firmelse 16 5
Første kommunion 20 15
Vielser 6 1
Begravelser 9 14
Udmeldelser 1 3
Kirkebesøg 2012 2011
Første tællingssøndag 140 169
Anden tællingssøndag 170 148
Tredje tællingssøndag 165 148
Fjerde tællingssøndag 215 234
Kommunioner i alt 13.353 11.758
katolikker i sognet
Under 16 319 316
Over 16 inkl. ukendt alder 1010 1.041
I alt 1.329 1.357
Kirsten Foghsgaard – der indtil for nogle år siden
var præst ved Flintholm kirke, sagde engang, at hver
søndag når hun cyklede hjem fra Flintholm, kom hun
9
forbi vores kirke lige når messen var færdig, og folk
myldrede ud. ”Hver søndag ser det ud, som om I har
haft konfi rmation.”
Tænk at kirken stadig virker, at menigheden stadig
samles i en tid og i en by hvor kirke – ikke mindst katolsk
kirke – ikke er en selvfølge. Skt. Mariæ Kirke
bliver godt brugt. Det er jeg taknemmelig over, for
et menighedsfællesskab er ikke en selvfølge. Og jeg
ved, at jeg ikke er den eneste der er taknemmelig.
Noget nyt er de store fi rmelseshold. Tidligere blev
to ”årgange” fi rmet samtidig. Det ville ganske enkelt
ikke gå mere. Ikke bare fordi kirken er for lille, for
det er den alligevel – og fi rmelserne fi nder derfor
sted i Jesu Hjerte Kirke - men fordi vi ikke ville
magte at undervise så store hold.
Forbløffende at de unge holder sammen efter fi rmelsen,
ser hinanden privat eller på en DUK lejr. Måske
er der en ny bevidsthed på vej om nødvendigheden af
meningsbærende fællesskaber? Det kan vi håbe – og
bede til…
Jesper Fich
Sct. Mariæ Sogns Regnskab 2012
Sct. Mariæ Sogns regnskab for 2012 blev, takket
være øget betaling af kirkeskat/gaver, hæderligt for
2012.
Indtægterne blev på 693.026 efter fradrag af skat til
bispedømmet, hvilket er på niveau med 2009/2010.
Der blev brugt kr. 182.634 på drift og vedligehold
af kirken, menighedslokaler og præstebolig. Kirken
afl ønner organist, rengøring o.a. med samlet kr.
104.126.
Udgifter til sognebladet Lumen, porto og kontorartikler
beløber sig til kr. 200.430. Udgifter til sogneblad
omfatter tillige udgifter til udvikling af en ny
hjemmeside, som ventes at blive klar i 2013.
Børne- og ungdomsarbejdet har haft udgifter på kr.
40.270. Kirken har et forholdsvist stort børne- og
ungdomsarbejde med bl.a. børnelørdage, første kommunionsundervisning,
fi rmelsesundervisning, ministranttjeneste
og lejre.
Mødeudgifter på kr. 95.093 dækker udgifter til
kirkens egne møder, udgifter til bil og kursusudgifter
mv.
10
Kollekter til andre formål på kr. 9.948 er bl.a. kollekter
indsamlet til Peters Penge og Det Hellige Land,
som sendes videre til disse formål.
Når årets udgifter trækkes fra indtægterne er der kr.
60.525, som ikke er blevet brugt. Disse er henlagt/
opspares til senere brug. Kirkens tagrygning skal renoveres
og kirkerummet skal have nyt loft og males,
når der er penge i kassen til det. Dette spares der op
til på henlæggelseskontoen.
Sognets udgifter vil stige i de kommende år. Hidtil
har sognet betalt 30% i afgift af sine indtægter til
bispedømmet, men skal fra 2013 betale 32% til bispedømmet.
Hertil kommer en årlig infl ation på ca.
2%. For at kunne holde det nuværende aktivitetsniveau
i kirken er det derfor nødvendigt, at den positive
udvikling i indbetaling af kirkeskat i 4. kvartal 2012
fortsætter i 2013.
Som forholdsvis nyt medlem af kirken har det
været en fornøjelse for mig at få indsigt i sognets
økonomi via mit tillidshverv som regnskabsansvarlig.
For kr. 700.000 får vi alt, hvad der er
beskrevet ovenfor: Sogneblad, hjemmeside, stort
børne- og ungdomsarbejde,
musik til
gudstjenesten, diverse
arrangementer,
friske blomster i kirken
osv. Og vi skal
ikke selv gøre rent i
kirken, som menigheden
skal i mange
andre danske katolske
kirker. Kirken
bliver kørt uhyre omkostningseffektivt
-
hver en krone bliver
vendt. I Folkekirken
ville de 700.000 kr.
knap nok dække udgifterne
til organist
og rengøring.
Hanne Roj-Larsen
Regnskabsansvarlig
Nyt fra menighedsrådet
Nyt fra menighedsrådet november 2012
Menighedsrådet holdt efterårsmøde i november
og her fortæller vi lidt om, hvad der var på
dagsordenen.
Der har længe været behov for frivillige til en
kørselsordning for dårligt gående og andre med
behov. Der er nu fundet et par frivillige, og hvis
der i menigheden er nogen, der har brug for
kørsel, kan man henvende sig til Sr. Michaela.
Menighedsrådet arbejder stadig med hjemmesiden
og håber at kunne præsentere den i foråret
2013. Der arbejdes fortsat videre med tekster
og det kunstneriske indhold i hjemmesiden.
Menighedsrådet vil tilstræbe, at der kommer et
læsevenligt referat på hjemmesiden og i Lumen
efter alle Menighedsrådsmøderne.
Der har været til forvirring omkring udlæg i
forbindelse med kirkekaffe- og kagen. Aktuelt
er der 1800, 00 kr. i kirkekaffebøssen hos Sr.
Benedikte, så alle der måtte have udlæg for indkøb
af kaffe, kage eller ingredienser til samme,
kan få refunderet deres udgifter der. Når bøtten
er tom, vil MR komme med en reminder under
kirkekaffen. Menighedsrådet sætter sammen
med resten af menigheden stor pris på de frivillige,
der står for kirkekaffe og kage søndag
efter søndag. Det skal selvfølgelig ikke være en
udgift, der ligger de frivillige kaffemænd- og
damer til nogen last.
Menighedsrådet har som tidligere skrevet i Lumen
valgt at sætte fokus på kirkeskat i dette
efterår med et tema nummer i Lumen. Derudover
er der trykt en rigtig fin og flot pamflet
som første gang blev præsenteret og uddelt ved
søndagsmessen d. 18. november foruden et af
fire indlæg fra prædikestolen.
Vi håber på stor opbakning og tilslutning til
kirkebidragsordningen, som der er så stor brug
for i vores kirke netop nu.
Marguerite Ellekvist - Referent
11
Nyt fra menighedsrådet februar 2013
Menighedsrådet holdt møde den 18. februar
2013. Hovedpunktet var sognets regnskab for
2012 og budget for 2013, som blev gennemgået
med regnskabsfører Hanne Roj. Sognets indtægter
fra kirkeskatten steg i sidste halvdel af
2012. Det er meget glædeligt og måske et svar
på kirkeskattekampagnen.
2012 endte med et pænt overskud på 65.000,-
kr, som henlægges til fremtidige større udgifter.
Menighedsrådet vedtog regnskabet og
budgettet. Regnskabet bliver offentliggjort i et
kommende nummer af Lumen med kommentarer
fra Hanne Roj.
Der arbejdes stadig på sognets nye hjemmeside.
Designet er justeret og de fleste tekster klar.
Vi håber på, at hjemmesiden er klar til sommer.
Vi planlægger en samlet Sct. Mariæ deltagelse i
Åsebakkevalfarten den 26. maj 2013. Vi satser
på koordinering af transport og fælles picnic.
Mere orientering om arrangementet i kirken og
i våbenhuset.
Status på Kirkebidragskampagnen
I efteråret lancerede vi en kampagne for at få fl ere
medlemmer af menigheden til at betale kirkebidrag.
Baggrunden var fl ere års tilbagegang. Dertil kommer,
at sognets bidrag til bispedømmets fælles udgifter
vil blive sat op i årene, der kommer.
Skt. Mariæ menighed har i forvejen en af landets højeste
andele af betalende medlemmer. Og kirkebidraget
hører til blandt de største i landet. Det vil sige, at
opgaven ikke var let: alle lavthængende frugter er så
at sige plukket for længst.
Henrik Bang, der dengang endnu var menighedsrådsformand,
udviklede en plan. Kernen i kampagnen
var 3 oplæg af forskellige medlemmer, der skulle
fortælle om, hvorfor de betaler kirkebidrag. Samtidig
producerede vi en ny folder, og der blev lavet et særnummer
af Lumen.
Hvad kom der så ud af det?
De tre indlæg blev mødt med megen interesse. Det er
ikke så tit at vi sådan står ”frem for hinanden” som
menighed. Der var virkelig noget at lytte til. Tre meget
vægtige oplæg, der mere handlede om katolsk
identitet, end om penge. Et af oplæggene kan læses
her i bladet.
Det første resultat var nedslående: der kom ikke mange
nye bidragsydere. Ca. 10. Og det var jo skuffende.
Men da vi modtog afregningen af kirkebidrag for 4.
kvartal (vi modtager altid kvartalsvis fra bispekontoret),
kunne vi konstatere en overraskende fremgang
på ca. 14% i det samlede kirkebidrag. Det er nærliggende
at tro, at bevidstheden om hvor vigtigt det
er, at vi bidrager til det fælles gode, menighed/kirke/
bispedømme, er blevet væsentlig styrket.
I januar fi k jeg – fordi jeg er medlem af den gruppe,
der følger kirkebidraget i hele landet – en opgørelse
om udviklingen i alle sogne. Frederiksberg stod for
den største stigning både nominelt og procentuelt.
Faktisk er det kun Aalborg – sjovt nok også en Skt.
Mariæ menighed! – der har et større kirkebidrag i
kroner og øre. Men Aalborg er også landets største
menighed.
12
Så tak for det! Tusind tak. Tak for lydhørhed og vilje
til at sikre kirkens liv.
Men i virkeligheden burde vi ikke glæde os over
den førsteplads/andenplads. Det iscenesætter blot alvoren
i at katolikker i Danmark i udbredt grad ikke
støtter deres kirke økonomisk. Så lad os håbe på, at vi
til næste år vil kunne se os overhalet af rigtigt mange
andre sogne.
Jesper Fich
Kirkeskat
Tale ved søndagsmessen 16/12-2012, af Philip Løvland
Jeg er kun lige blevet 23, så selvom jeg har betalt kirkeskat i nogle år, er det først for nylig, at jeg er begyndt
at interessere mig for det i et større perspektiv. Men det jeg har set, har virkelig chokeret mig. Jeg går ud fra
at alle, der er her i dag, egentlig synes det med at have en Kirke er en meget god ting – ellers ville vi nok ikke
være her.
Men her på Frederiksberg er det kun 35% af dem over 18 år, som betaler. I dag ville det f.eks. svare til, at de
5-6 forreste rækker var de eneste her, der betalte. Og altså, prøv at forestil jer hvis det kun var 35% der sang
med, eller det kun var 35% som knælede under forvandlingen, det ville jo slet ikke holde.
Og det er altså noget pjat, at der er så få der betaler. Beløbet er ikke det vigtigste her, det behøver ikke være 1
eller 2 % af indkomsten, men hvis I kan være enige i, at vi er glade for at have en kirke, så skal der altså også
nogle penge på bordet, for ellers kan Kirken simpelthen ikke overleve. Og jo, det gør en kæmpe forskel om
man betaler, også selvom det bare er en lille smule.
Det kan være, at man har svært ved at se helt, hvorfor man skal betale, eller har en masse gode undskyldninger.
Men så tænk på det, som var det jeres børns fodboldklub. Ville I ikke også blive sure, hvis man blev nødt
til at deles om 1 bold i stedet for 10 til træning, fordi de andre forældre ikke betalte? Og hvis de så kom med
den undskyldning, at det var jo ok, fordi deres barn ikke kom helt så ofte.
Eller hvis billetpriserne i bussen steg, fordi det kun var 4 ud af 10 der betalte frivilligt? Og at hvis man bad
dem, som kørte gratis med om at betale, så fi k det svar, at det havde de altså ikke råd til, for nu havde de lige
købt nyt tøj.
Det er præcis det samme med Kirken – jeg kommer heller ikke hver søndag, og vi har da heller ikke så mange
penge derhjemme, men derfor kan det da ikke være rigtigt, at der er andre, som skal betale for at jeg kan gå i
kirke en gang i mellem, når nu jeg godt kan fi nde et lille beløb hver måned.
Hvis man stadig ikke er overbevist om, at man skal betale så tænk på skatten. Vi kan nok godt være enige
om, at hvis det kun var 35% af alle dem, som havde et arbejde, der skulle betale skat, ville det være helt vildt
uretfærdigt, og man ville nok blive ret irriteret over dem, som ikke betalte.
Sådan er det med Kirken, og hvis ikke vi får nogle fl ere penge i kassen snart, så bliver bispedømmet altså nødt
til at skrue kraftigt ned på udgifterne – og jeg ser i hvert fald ikke frem til en fremtid, hvor det koster over
1.000 kr. at komme på en DUK-weekend, hvor man må deles 2 om salmebøgerne, og hvor de præstestuderende
ikke kan komme hjem til jul, fordi der ikke er råd til en fl ybillet.
Nu har jeg talt lidt længe, det er jeg ked af, men jeg håber virkelig, virkelig inderligt, at alle jer, som ikke
betaler kirkeskat, vil kigge ind i jer selv og virkelig tænke over, hvorfor det er, I ikke betaler i det mindste
bare et lille beløb.
Og, hvis I har en god undskyldning for ikke at betale eller har et helt andet syn på kirkeskatten, så vil jeg
meget gerne høre det over en kop kaffe bagefter.
Tak for jeres opmærksomhed
14
Philip Løvland 16/12-12
Johannes af Damaskus
Sætternissen er en drilagtig fyr. Man møder ham
alle vegne – også i et sogneblad. I julenummeret
af Lumen er jeg således faldet over en gammel
kirkefader, der er blevet 400 år ældre end sin alder.
Artiklen ”Juledag” begynder med et citat af
Johannes af Damaskus, og der står, at han er fra
det 4.århundrede. Men den Johannes af Damaskus,
som jeg kender, han levede ca.675 – ca.749.
Han er altså ikke fra Oldkirkens dage, men fra
den tidlige Middelalder – og det gør jo en vis forskel.
Det fjerde århundrede er den sejrende kirkes
tidsalder. 312 blev Kristendommen en tilladt religion,
og i 391 den eneste tilladte. Endnu var
Romerriget en enhed, først i 395 blev riget delt
i øst og vest for aldrig at blive samlet igen. På
det teologiske plan var tidens stridsemne treenighedslæren.
Resultatet af de stridigheder blev den
trosbekendelse, der med et fagudtryk hedder Nikænum-konstantinopolitanum,
eller mere mundret
den lange trosbekendelse. Den fandt sin form på
kirkemøder afholdt i Nikæa i 325 og i Konstantinopel
i 381.
På Johannes af Damaskus tid var forholdene helt
anderledes både på det politiske og det theologiske
plan. Det Vestromerske kejserrige var for
længst gået til grunde, og først med Karl den
Stores (d.814) kejserkroning år 800 i Rom tog et
nyt vesteuropæisk kejserdømme form. Mod øst
var de byzantinske kejsere trængt af de muslimske
kaliffer i Damaskus. Allerede 638 var Jerusalem
gået tabt, og snart kontrollerede kalifferne
af umajadedynastiet ikke bare Mellemøsten, men
også Nordafrika og Spanien. Selv rigshovedstaden
Byzans kom to gange i Johannes levetid under
angreb (678 og 718) af arabiske flåder.
I tidsrummet 730-843 var det teologiske stridsemne:
Om det var tilladt at dyrke billeder eller ej.
Inkonoklasterne mente nej, og inkonodulerne
mente ja. Striden bølgede frem og tilbage i det,
der engang havde været Det Østromerske kejserrige,
mens Vesteuropa fulgte med fra sidelinjen.
Dér var problemet ikke aktuelt. I 730 blev billeddyrkelsen
forbudt, og først 843 vandt billederne
15
endegyldigt indpas i den ortodokse tradition.
Den strid blandede Johannes af Damaskus sig i,
idet han forsvarede brugen af billeder. Det kunne
han gøre uden frygt, for som hans navn viser,
befandt han sig uden for det byzantinske riges
grænser.
Johannes var født i Damaskus, hvor hans far beklædte
en høj stilling ved kalifhoffet.; en stilling
som sønnen arvede. Men han endte med at trække
sig tilbage fra verden for at blive munk og præst
i et afsides kloster beliggende mellem Jerusalem
og Dødehavet. Der var der ro, og der kunne han
skrive uforstyrret. Han skrev dogmatiske værker,
der blev brugt både i øst og i vest. Vi er jo endnu i
den udelte kirkes tid. Han var imidlertid ikke bare
teolog, men som andre af de store tænkere i Kirkens
historie også salmedigter (man kan tænke på
en Ambrosius ca.339-397 og Thomas af Aquino
ca.1225-1274). Hans salmer bruges den dag i dag
i den ortodokse kirke, og også her i landet er hans
salmedigtning repræsenteret.
I Lovsang findes således salmen: ”Hør vor helligaftens
bøn” (nr.394); en salme der indholdsmæssigt
hører til mellem Langfredag og Påskemorgen.
Lad mig slutte med at citere første og sidste vers i
N.F.S.Grundtvigs (1793-1872) gendigtning:
Hør vor helligaftens bøn!
Hør os, Guds enbårne Søn!
Hør du os i påskekvæld!
Eftergiv os al vor gæld,
så opstandne fra de døde,
glad vor mester vi kan møde.
Kristus ære være dig,
takkesang evindelig!
Ved korsfæstelsen i går
lægte du vort dybe sår.
Ved opstandelsen i morgen
slukker du al dødningsorgen.
Se, det var nogle teologiske strøtanker foranlediget
af sætternissens besøg på Frederiksberg.
Sr. Rut Maria Schmidt OSB
KÆK-referater
Mødet den 8. december 2012
KÆK´s traditionelle julemøde var vejrmæssigt ikke
nogen succes. Det kolde vejr holdt mange borte, men
den tapre og ikke forkølelsesramte lille skare, som
mødte op, blev belønnet med lækre æbleskiver, kaffe
og 2 glas portvin. Tidligere var vores nu afdøde biskop
Hans Martensen en hovedperson ved denne julesammenkomst.
I de seneste år har Hanne og Carly
Majholm påtaget sig at videreføre traditionen med at
give samværet et indhold, som skal pege frem mod
den kristne kirkes julefest uden forbrugersamfundets
juleræs og julestress.
Birthe mindedes i sin velkomst biskop Hans´ mangeårige
aktive deltagelse i julemødet og overlod derefter
ordet til Hanne, som havde valgt at læse op fra
Selma Lagerløf´s Kristuslegender. Carly havde fundet
et spændende brev fra Sr. Simone fra hendes tur
til Jerusalem i 1960’erne trykt i Julekærten.
Hanna Busch-Møller fortalte derefter om traditionerne
i sit hjemland Polen. Med til dem hører det
kulinariske, som er en ganske voldsom sag. Når juledagenes
måltider – for en stor del bestående af fi skeretter
-- var konsumeret, behøvede man faktisk ikke
at nyde mere før til nytår! Vi sang derefter en række
af de velkendte julesalmer og en enkelt af Peter Fabers
julesange. Niels Busch Møller, som fra klaveret
lod tonerne strømme gennem lokalet, sørgede for behørigt
akkompagnement.
Mødet den 13. januar 2013
For tredje år i træk holdt KÆK et rent hyggemøde
som indledning til det nye år. I modsætning til julearrangementet
blev nytårsmødet et rent tilløbsstykke
med over 30 deltagere., nok det største deltagerantal
i dette årtusinde! Vi nød lækkert smørrebrød og vin,
samt kaffe. Vi fi k talt rigtig godt med hinanden om
stort og småt i denne kolde vintertid ved det af Jytte
smukt pyntede langbord.
Alle var enige om, at denne tradition skal fortsætte i
januar 2014.
Mødet i KÆK den 12. februar 2013
Den katolske kirke i Latinamerika var emnet for februarmødet
med ph.d. Jakob Egeris Thorsen, som til
daglig er lektor ved teologisk fakultet i Aarhus. Vi
16
fi k af ham en overordentlig fængslende indførelse i
Kirkens latinamerikanske historie siden den spanske
kolonitids begyndelse omkring år 1500. Den spanske
konge opfattedes nok så meget som paven i Rom
som kirkens overhoved i de spanske kolonier, men
modsat alle bestræbelser på central ledelse og kontrol
opererede bl.a. franciscaner- og dominikanerordenerne
mere selvstændigt i kolonierne, ikke mindst
ved deres missionsvirksomhed blandt indianerne.
De modstridende tendenser – centralisme kontra en
vis lokal uafhængighed indenfor kirken – fortsatte i
tiden efter koloniernes løsrivelse fra det spanske moderland
i 1820´erne. Den højere gejstlighed i Sydamerika
søgte at bevare spansk overhøjhed i kirken.
Mange præster og ordensfolk ønskede på deres side
mere uafhængighed og selvstændighed. Også Rom
involverede sig langt kraftigere end før i forholdene
i Sydamerika.
Koloniernes frigørelse og de nye statsdannelser med
forfatningsbestemmelser om religionsfrihed gjorde
det muligt for ikke-katolske kirkesamfund at etablere
sig og missionere i disse ellers rent katolske lande,
og det skete i stor stil fra omkring 1900. Som et modtræk
kan man se pave Pius d. 12.s ”eksport” af en
mængde katolske præster og ordensfolk fra USA og
Europa til Latinamerika i 1950érne, hvor også de indre
spændinger p.g.a den enorme forskel mellem rige
og fattige tog til.
Oven i de sociale og mangfoldige religiøse modsætningsforhold
kom i løbet af 2.halvdel af det 20.århundrede
også konfl ikter med de statslige myndigheder
som følge af befrielsesteologiens ubetingede
moralske støtte til samfundets underklasser. Dette indebar
spændinger til de herskende militærdiktaturer.
Ikke mindst pinsebevægelserne er i den nyeste tid på
fremmarch i Latinamerika. Det samme gælder den
karismatiske fornyelse inden for katolicismen, hvad
man ikke hører så meget om, men i dag skønnes ca.
15 % af sydamerikanske katolikker at være tilknyttet
den karismatiske bevægelse, hvis skytshelgen er Maria,
på foranledning af pave Johannes Paul 2.
Omtalt af HKT
KÆK’s program de kommende måneder
April: Søster Lioba: ” Min vej til Kirke og Kloster”
Maj: Rektor emeritus Gerd Ryom: Pave Johannes XXIII og Den franciskanske Sekularorden
Juni: Vi får besøg af vores sognepræst Jesper Fich
17
Kender I Sankt Andreas Bibliotek?
Kender I vores Sankt Andreas Bibliotek (SAB),
som har til huse i stueetagen på Katolsk Bispekontor?
Kender af gavn og ikke blot af navn, forstås.
Som loven foreskriver, skulle undertegnede i
”Virksomhedspraktik”, så det gjaldt om at finde
en arbejdsplads, hvor jeg kunne være til nytte og
samtidig føle en vis passion for.
Som første valg kontaktede jeg SABs hjælpsomme
bibliotekar Kate og spurgte, om hun kunne
bruge en hjælpende hånd i fire uger. Hvilket hun
heldigvis indvilligede i.
Hidtil kendte jeg godt eksistensen af SAB og vidste
da også, at det for nylig var slået sammen med
Niels Steensens Bibliotek. Det var dog alt.
Hvad jeg ikke vidste, var omfanget af den vidensmængde,
man kan komme i besiddelse af på dette
sted. Hvis man er bibliofil og interesserer sig for
religion, selvsagt (katolsk) historie og alt som hører
til vores tro, Niels Steensen, og meget mere,
så er dette simpelthen stedet.
Det mest interessante og religionsnørdede ligger
imidlertid gemt på hjemmesiden www.sanktandreasbibliotek.dk
Her er det muligt at stille alskens spørgsmål og
få svar af bibliotekaren og kyndige fagreferenter.
Det er så spændende læsning, at jeg helt fortabte
mig i siden og glemte tid og sted. Så I kan rolig
regne med, at kristendom.dk og religion.dk har
en alvorlig konkurrent i vores glimrende hjemmeside
for SAB.
Hvis I vil vide mere, har jeg lagt brochurer for
SAB i holderen ved kirkens indgangsdør.
Klara Kaare Frederiksen
18
Sognekalender
Søndag den 24. marts Palmesøndag kl. 11 Højmesse
Torsdag den 28. marts Skærtorsdag kl. 17 Messe og tilbedelse
Fredag den 29. marts Langfredag kl. 15 Liturgi
Lørdag den 30. marts Påskelørdag kl. 21 Påskenatsvigilie
Søndag den 31. marts Påskedag kl. 11 Højmesse
Mandag den 1. april Anden påskedag kl. 11 Højmesse
med første kommunion
Søndag den 7. april Anden søndag i påsken kl. 11 Højmesse
med børneprædikenn
Søndag den 14. april Tredje søndag i påsken kl. 11 Højmesse
Søndag den 21. april Fjerde søndag i påsken kl. 11 Højmesse
Søndag den 28. april Femte søndag i påsken kl. 11 Højmesse
Søndag den 5. maj Sjette søndag i påsken kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Torsdag den 9. maj Kristi Himmelfart kl. 11 Højmesse
Søndag den 12. maj Syvende søndag i påsken kl. 11 Højmesse
Søndag den 19. maj Pinse kl. 11 Højmesse
Søndag den 26. maj Trinitatis kl. 11 Højmesse
Søndag den 2. juni Kristi legems og blods fest kl. 11 Højmesse
og procession
Søndag den 9. juni 10. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 16. juni 11. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 23. juni 12. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 30. juni Peter og Pauls fest kl. 11 Højmesse
Søndag den 7. juli 14. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 14. juli 15. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 21. juli 16. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 28. juli 17. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 4. august 18. almindelige søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 11. august kl. 11 Højmesse
Søndag den 18. august Jomfru Marias optagelse i himlen kl. 11 Højmesse
19
Vor kære Gud og Fader.
Vi takker dig for lyset og livet.
Lad dit lys skinne for os
og varme i os,
så kærligheden kan gro
og leve mellem os.
Gør os til himmellys,
der er tændt ved din Ånd, så vi kan lyse for hinanden.
Amen.
20
Change language