1 LUMEN nr. 86 | Marts 2013 - Sankt Mariæ Kirke

Vær hyrde for mine får
Daglejere og ikke-hyrder, tyve og røvere – og så
én god hyrde. Er det sådan vores verden ser ud?
Ja, og nej, den gode hyrde, Kristus selv, han er den
uforlignelige, den gode hyrde uden mage, den elskelige.
Men så alligevel nej, og det skyldes den
gode hyrde. Han har planer med sin fl ok. Store
planer!
Ved slutningen af evangeliet siger Jesus til Peter:
”Vær hyrde for mine får” Den gode hyrde kan forløse
mennesker, så de ikke for altid skal gå rundt
og være ikke-hyrder, tyve og røvere… og andet usselt
pak, der ikke er i niveau med skaberens plan
om menneskets værdighed.
Jesus siger det selv – med evangeliets ord: ”Jeg
er kommet, for at de skal have liv i overfl od.” Liv
i overfl od, altså taler han om en rigdom af liv, et
menneskeligt overskud. Eller helt præcis med hans
egne ord: den magt, som Jesus taler om, at han har.
Det er den magt, vi skal få andel i, tilgang til. Det
er den magt, som gør, at han er så helt igennem
anderledes end ikke-hyrderne, tyvene og røverne.
Han har magt til at sætte sit liv til.
Der drømte Peter også om at komme hen, og det
kunne ikke gå hurtigt nok. I nadversalen siger Peter
til Jesus – til den Jesus, vel at mærke, der lige
om lidt er på vej ud i Oliehaven og ind i passionen:
”Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte
3
mit liv til for dig!” Jesu svar er tungt: Vil du sætte
dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig,
hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre
gange. Jesus ved godt, at Peter ikke kan indfri sin
påstand, og han gør heller ikke noget for at sætte
ham op til at gøre det. Hvorfor egentlig ikke?
På dette tidspunkt ville det have været helt igennem
meningsløst, hvis Peter havde givet sit liv. Så
ville han have været et ligegyldigt nummer i den
endeløse række af martyrer. Ganske vist: Jesus vil,
at mennesker, - og altså også Peter – skal vinde
den frihed, at den ene kan give sig hen for den
anden – men det skal ikke ske på fri hånd. Det kan
først ske med en indre frihed, som Peter ikke har
før Jesus siger til ham: ”Vær hyrde for mine får…”
I stedet varsler Jesus Peters sammenbrud: Vil du
sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger
jeg dig: Hanen skal ikke gale… Engang i efteråret
var jeg til en konference for ansvarlige i præsteuddannelsen.
Vi talte om nutidens unge mænd, der
har det svært med at nå til en afklaring. Præst –
skal – skal ikke…
Og vi talte om hvordan de, som så mange andre
unge mænd – og kvinder – og ældre med, mig selv
inklusiv i et vist omfang – er godt og grundigt optaget
af sig selv – og har sig selv som projekt.
”Hvad skal der til, hvad kan trænge igennem selv-
Johannes evangeliet, kapitel 10.
v11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. v12
Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven
komme og lader fårene i stikken og fl ygter, og ulven går på rov iblandt
dem og jager dem fra hinanden; v13 for han er daglejer og er ligeglad med
fårene.
v14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
v15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit
liv til for fårene. v16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold;
også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord,
én hyrde.