1 LUMEN nr. 86 | Marts 2013 - Sankt Mariæ Kirke

optagethedens hårde skal?” Spurgte jeg en klog
ven, da jeg kom hjem. ”Et sammenbrud, måske
skal der et sammenbrud til”, svarede hun. Altså:
en erfaring af afmagt, af min egen magt afmægtighed,
jeg skal holde op med at forestille mig, at
alt initiativ rulles ud inde fra mig, at jeg kan, hvis
jeg vil.
Venskabet med Kristus, for Peter som for os, er
ikke en som en smuk kappe vi svøber om os, for
at gøre billedet komplet… Som om vi også kunne
uden, bare lidt mere besværligt. Venskabet med
Kristus består i, at vi kender stemmen, og får delagtighed
i hans magt.
Havde Peter klaret udfordringerne i Pilatus’ gård–
altså: hvis han havde vist sig som en mand, så havde
han vist sig som en mand, men hvad skulle vi
så have brugt det til? Så havde han måske været en
helt, men en discipel…?. Så havde han vist, at han
kunne fi nde gennem livet uden hyrde, at han kunne
være sin egen hyrde… Og det ville være et sandt
mareridt – for ham og for os.
Marias bebudelse
En Fest som fortjener mere
opmærksomhed!!!?
Vi har lige fejret Jul, og ingen er i tvivl om, hvad
vi har fejret, nemlig Herrens fødsel. Det hele begyndte
dog 9 måneder før, den 25. marts, det er
jo her, her , her hvor det hele begyndte!!!! Jeg
må medgive, at det ikke er det mest almindelige
at ihukomme undfangelsen, måske for forældre.
Men, desværre går denne fest stort set uagtet forbi
de allerfl este, at det er her menneskers historie i
Guds frelses plan tog en vending. Denne UND-
FANGELSE, som var aldeles afhængige af Marias
JA, er hængslet, så Porten nu kan åbnes op for alle
Guds goder. Det fortjenes at blive fejret og mindet.
Da den 25. marts altid vil falde i fastetiden, vil
den heller aldrig blive fejret en Søndag, og dermed
er det også uden for rækkeviden og bevidstheden
for de allerfleste kirkegængere.
De ældste vidnesbyrd for festen, den 25. marts
4
I stedet galede hanen og Peter græd. Og han begyndte
at erfare det, som også Paulus siger: ”Det
er, når jeg er svag, at jeg er stærk.” Det kristne paradoks,
der betyder, at vi ikke skal frygte svagheden,
så længe den betyder, at jeg åbner mig for det,
som virkelig gør mig stærk og mit liv autentisk.
Og at Gud også kan nå os i svagheden og gennem
svagheden, som vi derfor ikke skal frygte, men
tolke i lyset af venskabet med Gud.
I prologen siger Johannes: alle, der tog imod ham,
gav han magt/ eller ret (for det græske ord kan
oversættes på fl ere måder) til at blive hans børn. På
fl ere måder, ja, for ordet kan også oversættes med
Evne til
Mulighed for
Det betyder: det er tilladt, - legitimt – du må gerne
eller: du har licens til.
Den licens fi k Peter, men han fi k den først efter
sammenbruddet, da Jesus sagde: ”Vær hyrde for
mine får…!”
Jesper Fich op
om forkyndelse af Herrens Fødsel ved engelen
Gabriel til Maria ( ”Maria Bebudelse”) når tilbage
til midten af det 6 årh.; dens liturgiske rang
er i år 692 allerede så høj, at den måtte fejres også
i den ellers ”festfri” Store Fastetid. Pave Sergius
I. ( død i 701), som selv stammede fra Orienten,
overtog den, ligesom en del andre Maria fester,
fra det kristne Østen.
Før Liturgi reformen gik den 25. marts som en
Maria fest, det kaldtes Marias bebudelse. Nu er
det en Herrens fest og hedder Herrens bebudelse!
Så måtte det jo egentligt også være muligt at
kunne fejres en søndag, da det jo er en Herrens
fest. Men, helt ærlig, hvad er det dog vi fejrer???
Hvad bliver bebudet til hvem, eller hvem til
hvem? ?? Altså det er jo ikke det ene frem for det
andet, men det vi her fejrer, er jo Guds Pagt med
Mennesket, Guds kærlighedserklæring til os, som
Maria giver sit frie JA til, uden hvilket der bare
ikke var blevet til noget som helst….ingen Jul,