Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet

integrationsnet.dk

Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet

Mit Liv - Mit Valg


Mit LivMit Valg

Udgivet af

Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

Rådmandshaven 4

4000 Roskilde

Juni 2011

Læs mere om os og vores arbejde på

www.integrationsnet.dk

2 Mit Liv - Mit Valg


Forord

Integrationsnet – en del af dansk Flygtningehjælp

er specialiseret i at skabe projekter til fremme af

integration indenfor pædagogisk støtte, beskæftigelse

og afklaring. ’Mit LivMit Valg’ er et metodeudviklingsprojekt,

der er blevet til med støtte fra

Socialministeriet og Roskilde Kommune.

Mange flygtninge- og indvandrerkvinder lever isoleret

og uden fornøden daglig kontakt til samfundet.

For nogle af disse kvinder er deres liv præget af

vanskelige sociale, økonomiske og familiemæssige

forhold. Samtidig oplever mange selv at have

et svagt helbred – ofte udtalt som fysiske smerter,

men tit med bagvedliggende psykiske proplemstillinger.

Fælles for mange af kvinderne er, at de ikke

selv tror på – eller har kræfter til at ændre på deres

livssituation.

Som projektnavnet ’Mit LivMit Valg’ antyder,

ligger fokus på, hvad disse kvinder selv kan gøre

for at opnå større livskvalitet og mod til at indgå i

de mange tilbud, som samfundet byder på – ikke

mindst uddannelse og arbejde. Projektet bygger på

en hjælp til selvhjælps – metode, hvor fokus ligger

på at styrke kvinderne i anerkendelsen af egne ressourcer

og muligheder (empowerment).

Målgruppen for projektet har primært været flygtninge-

og indvandrerkvinder, der har kontakt til

jobcentret, men som af sociale eller helbredsmæssige

årsager har haft svært ved at følge de eksisterende

aktiveringsforløb. Den sekundære målgruppe

er kvinder fra sprogskoler, selvforsørgende eller

kvinder, der har fået pension.

Projektet var i udgangspunktet et frivilligt tilbud

uden mødepligt. Ud af seks måneders forløb er de

sidste tre måneder imidlertid blevet afholdt som et

aktiveringsforløb. Det frivillige udgangspunkt har

skabt en stemning og tryghed blandt kvinderne, der

dannede grundlag for at afprøve det som aktiveringsprojekt,

hvor det ofte kan være svært at motivere

deltagere ud fra lyst.

Vi har overordnet arbejdet ud fra følgende mål:

- At kvinderne udvikler et større socialt netværk.

- At kvinderne søger hjælp hos hinanden og erkender,

at de ikke står alene med udfordringer.

- At kvinderne tør tale dansk.

- At kvinderne får adgang til viden, de ikke har haft

i forvejen.

- At kvinderne reflekterer over deres eget ståsted.

- At kvinderne bliver klædt på til at støtte deres

børn i valg af uddannelse/ aktuelt skoleforløb.

- Tolerance over for forskellige etniske grupper.

- Bedre psykisk og fysisk velvære.

Kvindernes modtagelse af tilbudet har været over

al forventning, og tegn på forløbets succes er fx, at

kvinderne efterfølgende har deltaget i andre kommunale

tilbud. Kvinderne har desuden taget initiativ

til at etablere en tværkulturel forening.

Vi håber, at andre vil finde inspiration i vores erfaringer

og resultater med kvindeprojektet, og at flere

får lyst til at tage tråden op i deres kommune. Dette

metodehæfte gennemgår målet med- og gode råd

til de enkelte elementer i forløbet.

Mit Liv - Mit Valg 3


” Forløbet er en rigtig god måde for

nyankomne kvinder at starte deres

integrationsproces på. Det giver dem et skub og

et netværk blandt andre kvinder. Og så sker der

en vigtig informations- og erfaringsudveksling

kvinderne imellem, hvor de kan høre, hvad de

andre gør.

- Sagsbehandler

” Jeg var meget isoleret. Jeg var

bange for at blive skør af at tænke på

alt det, jeg ikke vidste om Danmark,

og hvad der kunne ske. I dag har jeg

et meget bedre helbred. Jeg vil gerne

på andre kurser, lære dansk og udvikle

mig mere og mere.

- Deltager

4 Mit Liv - Mit Valg

” Da vi kom i starten, var vi meget

generte. Hvis der går én dag nu uden

at jeg ser kvinderne, savner jeg dem.

Vi er blevet som en familie, og jeg

elsker dem alle.

- Deltager


1. Forberedelse og opsøgende arbejde

Vi kender det fra os selv, at vi lærer bedst, når

vi får anderledes forhold forklaret fra en person,

der kender vores erfaringsverden og kan henvise

til allerede velkendte begreber og måder at gøre

tingene på. Vi anbefaler derfor, at der anvendes en

tosproget projektleder i forløbet. De tværkulturelle

kompetencer er afgørende i det daglige samvær,

hvor det giver tryghed, at der en leder, der kender

kvindernes kultur. Det gælder ligeledes i psykoedukation

og oplæg fra politi og om lovgivning, hvor

det er afgørende, at der ikke sker misforståelser.

Den tosprogede medarbejder i Roskilde har kurdisk

iransk baggrund og taler dansk, kurdisk, arabisk,

ungarsk og lidt persisk, og hun rammer derfor en

bred del af sproggrupperne i målgruppen. Hun var

forud for projektet desuden ansat som pædagogisk

medarbejder ved Integrationsnet, og havde derfor

kendskab og kontakt med kvinder, som jobcentret

ikke længere havde kontakt med.

I Roskilde blev lederrollen delt mellem to personer.

Fordelen ved at være to er, at medarbejderne så

kan sparre med hinanden om planlægning samt

sørge for, at der hele tiden er én person til at motivere

deltagerne og styre processen. Fx hvis den

anden (tosprogede) medarbejder skal oversætte

eller tale med en enkelt kvinde, der kræver særlig

opmærksomhed.

Samarbejde med lokale aktører

Repræsentanter fra jobcentret og Integrationsnet

har undervejs mødtes i styregrupper. Her er rammerne

for projektet blevet lagt i forhold til krav til

indhold og efterfølgende opsamling på projektet,

samt i forhold til ændringer i lovgivningen undervejs.

I Roskilde opstod der fx behov for, at nogle

af kvinderne gennemførte projektet som et aktiveringstilbud,

og der blev derfor lagt ekstra aktiviteter

ind for at dække kravene.

Der er desuden store fordele i samarbejdet angående

rekruttering af deltagere. Jobcentrenes

medarbejdere har identificeret deltagere ud fra

deres sagsstammer. Den tosprogede projektleder i

Roskilde tog udgangspunkt i sit kendskab til kvinder

via kontakt med den lokale sprogskole, samt

kvinder, hun tidligere har tolket for eller kender

gennem sit netværk i lokalmiljøet.

” En del af kvinderne har ikke brug for

traditionel behandling, men for kontakt

med en person, der har forståelse for,

at deres hverdag kan være kaotisk.

Kontakten kan være første skridt til at

få kvinderne til at flytte sig og give dem

lyst til at modtage tilbud, som er mere

arbejdsmarkedsrettet.

- Kommunens integrationskonsulent

Mit Liv - Mit Valg 5


6 Mit Liv - Mit Valg


Formidling af projektet

Anvend forskelligartede formidlingskanaler til at gøre

målgruppen opmærksom på tilbuddet, fx blandt de

medarbejdere, der allerede arbejder blandt kvinderne.

I Roskilde startede jobcentret med at udsende

skriftlige invitationer. Da nogle kvinder er analfabeter,

er det vigtigt med personlig opfølgning – enten i form

af telefonopkald eller hjemmebesøg efter aftale.

Tag programmet med ved besøgene. Mange af

kvinderne er nysgerrige og har stor lyst til at komme

hjemmefra, så udflugtsmål til fx Folketinget eller

det lokale plejehjem er noget, der frister. Det virker

desuden godt at gøre det klart, at tilbuddet er

uforpligtende, og at kvinderne kan gå, hvis de ikke får

noget ud af det.

Mange deltagere er usikre omkring projektets rammer.

De har fx svært ved at skelne mellem et frivilligt tilbud

og aktivering og har brug for at vide, om de bliver

sendt i praktik, de ikke kan magte mv. Derudover

er nogle usikre på, om manglende fremmøde kan

få indflydelse på udbetalingen af kontanthjælp

eller pension. Det kan være nødvendigt at forklare

om rammerne for forløbet flere gange - både i det

opsøgende arbejde og igen ved opstarten.

Opstart af forløb

Sæt en dato for opstarten, start ud med de kvinder,

der møder op, og hold åbent for løbende optag.

Erfaringer viser, at når først, projektet er i gang,

starter en selvforstærkende proces, hvor der jævnligt

støder flere kvinder til. Mange kvinder, der tvivler på

at deltage, ændrer mening, når de hører om andre

kvinders glæde. I Roskilde var der ved opstart tilmeldt

fem kvinder – ved afslutningen havde 23 kvinder

deltaget i forløbet.

Start ud med gruppe- og individuelle samtaler ved

opstart. Anspor desuden kvinderne til i begyndelsen

af forløbet at besvare følgende tre spørgsmål:

- Hvad forventer du dig af kurset?

- Hvilke mål har du med kurset/ efter kurset?

- Hvad er du god til?

Kvindernes besvarelser er et godt udgangspunkt til

at spore dem ind på en udviklingsproces. Svarene

er samtidig en måde at lære kvindernes individuelle

ønsker, ressourcer og behov at kende på, og svarene

er gode at have til efterfølgende evalueringer og en

eventuel status til kommunen/jobcentret.

Erfaringer viser, at det kan være svært at holde fokus

på kvinderne. Mange kommer fra kulturer, hvor de

ikke har været vant til at spørge sig selv, hvad de har

lyst til, og for mange ligger fokus på børnenes trivsel

og fremtid. Det er derfor en øvelse for kvinderne i sig

selv at formulere ønsker og personlige mål.

Et redskab til at træne kvindernes fokus på personlig

udvikling og handlekraft er at give dem mulighed for

indflydelse på de emner, der skal på dagsordenen.

Enten som oplæg, aktiviteter eller ture ud af huset.

Jo større ejerskab, de føler over projektet, jo mere

involverede vil de være, og de ved selv bedst, hvad de

har behov for at få indblik- eller udvikle færdigheder

i. I Roskilde var der fx stor efterspørgsel efter et ITkursus

samt besøg i Dansk Blindesamfund.

Mit Liv - Mit Valg 7


2. Strukturering af forløbet

Vi anbefaler, at et forløb varer minimum tre

måneder. I Roskilde vurderede projektlederne og

flere kvinder selv, at tre måneder var for lidt til at

holde fast i en udviklingsproces, og projektet blev

derfor forlænget med endnu tre måneder.

Det er desuden vigtigt at have et lokale, der

kan danne en tryg base og ramme om forløbet.

Vælg et lokale med tilknyttede træningsfaciliteter,

køkken og mulighed for kvinderne for at sætte

præg på lokalet. Mange magter ikke at fremmøde

hver dag, så planlæg aktiviteter og fremmøde

tre dage om ugen af tre til fire timer af gangen.

I Roskilde mødte kvinderne fra 10 til 13 tirsdag

til torsdag. Udflugter kan med fordel lægges på

en fast ugedag, så deltagerne kan afstemme det

med deres privatliv. Der kan ved udflugter være

skiftende mødetider, hvilket er endnu en god grund

til at holde afvigelserne til én dag ugentligt.

Faste aktiviteter og ritualer i dagligdagen skaber

desuden en følelse af kontinuitet og tryghed,

hvilket kan anspore kvinderne til at involvere

sig allerede fra start, hvis der er dage, hvor de

ankommer forskudt. I Roskilde var fysisk aktivitet

og fælles gennemgang af dagens avis mellem kl. 10

og 10.30 populært. Tid afsat til fysisk aktivitet

er en god måde at få gjort motion og træning til en

naturlig del af kvindernes dagligdag på.

Gennemgang af aviser er ligeledes et ritual, der

kan øge kvindernes interessere for samfundet

og klæde dem på vidensmæssigt, samt være et

udgangspunkt for debat. Vær ikke bange for at

8 Mit Liv - Mit Valg

gentage oplysninger eller at gå ind i præmisserne

for projektets mål – jo bedre deltagerne forstår

formålet med de enkelte aktiviteter og oplæg, jo

bedre kan de tage redskaberne til sig samt tage

ejerskab over deres udvikling.


Læg desuden korte pauser ind efter træning og

midt i dagens aktivitet, så kvinderne kan lade op

fysisk og mentalt, og hjernen kan arbejde med de

informationer, den har fået. Det er også en god idé

at sætte lidt mad frem efter træning – fx smør selvmadder

kl. 10.30, så kroppen får energi.

Nogle kvinder er ikke klar på alle aktiviteter.

Respekter dette. Hvis der er plads, er det desuden

en god idé at opstille en briks i et rum for sig,

hvis en deltager har brug for at hvile sig eller lidt

tid for sig selv. I Roskilde blev briksen anvendt

hyppigt, men sjældent mere end ti minutter af

gangen, hvorefter kvinderne selv vendte tilbage til

fællesskabet og dagens program.

Få og enkle regler

Det kan virke overflødigt at nævne, men vær

opmærksom på at tale til deltagerne med respekt.

Når der er samlet så mange kvinder med vidt

forskellige baggrunde og sprog på en gang, kan det

være en udfordring at holde ro og tage styringen

med et forløb. Hav her in mente, at projektet er til

for kvinderne, og forsøg at strukturere forløbet ud

fra deres præmisser.

Af samme grund er det vigtigt ikke at præsentere

kvinderne for en lang liste afregler, men at


præsentere få værdier. Vi har formuleret følgende:

- Det handler om dig og dit valg!

- Vis respekt for andre!

- Involver dig så meget, du kan!

De udfordringer, derofte opstår i grupper, som

fx forstyrrende brug af mobiltelefon, kan oftest

løses via henvisning til en af de tre grundværdier.

Del opgaverne ud mellem kvinderne, fx indkøb,

oversættelse af tekst mv. Inddragelsen skaber

medejerskab over projektet

Læg desuden individuelle samtaler ind i

programmet. Her kan I sørge for, at alle kvinder

føler sig hørt, samt løbende tjekke, om der skal

arbejdes specifikt med nogle tilbud til nogle

kvinder. Der kan foregå meget i den enkeltes liv,

som hun ikke har lyst til at tage op i en større

gruppe pga manglende tillid og for at værne om

sit privatliv. Derudover kan projektlederne bruge

samtalerne til at få feedback og afstemme, om der

er noget, der skal ændres, og om projektet ’giver

mening’.

” Sammensætningen af deltagere fra så

mange forskellige etniske nationaliteter

og kulturer, hvoraf nogle måske har været

modparter i en krig, kan føre til spændinger.

Det er vigtigt at sørge for, at alle viser

respekt for hinanden. Efterhånden bliver

spændingerne mindre.

- Projektleder

” Det fungerer godt med to

ledere – en dansker og en

udlænding. Det er vigtigt,

at danskeren har tidligere

erfaring med udlændinge og

med andre kulturer, og at

hun taler til os med respekt.

- Deltager

Mit Liv - Mit Valg 9


” Det er ikke et problem, at vi

taler forskellige sprog. Hvis hun

forstår lidt dansk og jeg forstår

lidt dansk, kan vi tale sammen.

Vi læser og forstår udtrykket i

hinandens øjne. Vi har fuld respekt

for hinanden.

- Deltager

10 Mit Liv - Mit Valg

” En af kvinderne havde tidligere meldt sig

ud af sprogskolen, fordi hun havde smerter

og ikke kunne klare de mange mennesker i

lokalerne. I dag tager hun bussen langvejsfra

og går tre – fire km for at møde ved

Integrationsnets lokaler kl. 8 om morgenen,

hvor hun stadig kommer for at træne.

- Projektleder


Transport og brug af tolk

Der foregår i løbet af projektet masser af

dansktræning. For at understøtte denne proces,

er det nødvendigt at afvise brugen af tolk i det

daglige, selvom flere deltagere efterspørger det.

Det vil desuden kræve mange tolke, og kvindernes

opmærksomhed vil i så fald ofte være på tolken

frem for på at lære dansk. De daglige projektledere

kan i stedet opfordre kvinderne til at hjælpe

hinanden. Der er oftest én af samme nationalitet,

men bedre til dansk blandt kvinderne, der kan

hjælpe sin nabo med at oversætte, hvilket desuden

understøtter udviklingen af netværk mellem

kvinderne.

På udflugter ud af huset kan det dog være

nødvendigt at anvende tolk, samt i forbindelse

med eksterne oplægsholdere. Her kan den

tosprogede medarbejder ofte anvendes.

Ved udflugter ud af huset efterspørger mange

deltagere desuden transport i egen bus. Mange

af kvinderne har følt sig utrygge ved at færdes

med offentlige transportmidler – ofte fordi de

har svært ved at sætte sig ind i køreplaner eller

føler sig utrygge i den tætte kontakt med mange

mennesker. Utrygheden betyder samtidig, at

mange kvinder er udfordrede i forhold til selv at

opsøge tilbud langt fra hjemmet. Ved konsekvent

at benytte busser og tog på alle udflugter, kan

kvinderne få træning i selv at benytte bus og tog

og derved udvikle redskaber, der kan øge deres

mobilitet.

" Før opstart havde flere af kvinderne

været meget isolerede og har haft

svært ved bare at forlade deres hjem.

Det gjorde stort indtryk på mig, da de

til afslutningsarrangementet stillede

sig op og præsenterede sig og beskrev

deres oplevelser på dansk foran os alle.

- Kommunens integrationskonsulent


Ved kursets afslutning

Det er vigtigt, at kvinderne føler ejerskab over

projektet og oplever handlekraft i praksis. Slut

derfor forløbet af med at lade kvinderne selv

planlægge og stå for et arrangement – fx en

afslutningsfest med invitation af familiemedlemmer

og jobcentermedarbejdere, hjemmelavet mad og

kulturel underholdning eller et temaarrangement

over et emne.

I Roskilde fotograferede og filmede en af

projektlederne undervejs aktiviteterne og

udleverede ved afslutningen cd´er med film

12 Mit Liv - Mit Valg

” En af de interessante ting ved forløbet er,

at det har været på kvindernes præmisser.

De har kunnet arrangere selv og fået

mulighed for at vise overskud og glæde.

- Kommunens integrationskonsulent

og fotos til kvinderne. Mange kvinder var ved

opstart utilpasse med at blive fotograferede,

så det skal gøres med situationsfornemmelse.

De har imidlertid efterfølgende været glade for

dokumentationen af deres forløb og sammenligner

nu fotos samt udviser stolthed over at være

portrætterede i lokale medier.


3. Råd og idéer til indhold

Det giver et godt flow, hvis ugerne planlægges,

så der er afveksling mellem undervisning, fysisk

træning og ekskursioner. Erfaringer viser, at det

virker godt at gemme de mere personlige emner

til senere i forløbet. Oplæg fra eksempelvis en

sexolog og diskussioner over tabuemner såsom

skilsmisse eller psykisk sygdom bliver mest

frugtbare, når kvinderne har opbygget tillid og

diskussionslyst. Dette kan også gøre dem mere

modtagelige over for emner, som de måske ikke

har skullet forholde sig til i en forsamling før.

Indholdet i et forløb kan fx planlægges ud fra

følgende overskrifter:

- Samfundsforståelse

- Fysisk velvære og kropsforståelse

- Dansk samfundshistorie og kønsroller i familien

og samfundet





Mit Liv - Mit Valg 13


Samfundsforståelse – herunder arbejdsmarkedet og civilsamfundet

Mange isolerede flygtninge og indvandrere mangler

forståelse af det danske samfunds opbygning

samt af egne rettigheder og pligter. Det kan

betyde, at mødet med institutioner forbindes med

usikkerhed og mistillid. Et overblik over, hvordan

arbejdsmarkedet og de dertil knyttede institutioner

fungerer, vil give kvinderne en øget følelse af

at kunne begå sig samt styrke dem i at træffe

selvstændige valg. Planlægningen af denne del bør

14 Mit Liv - Mit Valg

udføres i tæt samarbejde med jobcentret og

andre forvaltninger (fx sundhedsplejerske og

tosprogskonsulent), så kvinderne kommer omkring

alle relevante aspekter og har mulighed for at stille

spørgsmål til en sagsbehandler fra jobcentret, der

jævnligt er til stede.

Kombinationen af oplæg, diskussioner og ture

ud af huset motiverer kvinderne og sikrer en

vekselvirkning mellem teori og praksis. Oplæg om

frivilligt arbejde, fagforening, arbejdspladskultur

og uddannelsessystemet kan fx kombineres med

besøg hos en velfungerende kvindeforening eller

en virksomhed. En arbejdsgiver med erfaring i

skånejob, fleksjob og lignende kan fortælle om

mulighederne. Oplæg om uddannelsesmuligheder

er måske ikke direkte relevant for alle kvinderne

selv, men et indblik i dagligdagen og kravene på

forskellige uddannelser kan ruste kvinderne i at

bakke op om deres børns uddannelse.


Et besøg på et lærerseminarium kan øge

forståelsen og fjerne misforståelser om det danske

skolesystem.

Inviter også repræsentanter fra civilsamfundet til at

holde oplæg og give ’smagsprøver’ på deres tilbud.

Det kan både være idrætsforeninger, patient- og

pårørendeforeninger, frivillige hjælpeorganisationer

mv. Kvinderne bliver herigennem præsenteret for

mulighederne for selv at deltage i foreningsliv.

Oplæg om SKAT, pension og forsikringer, lovgivning

om sociale ydelser samt et kursus i IT har også

været populære. Kurset i IT kan kombineres med

et besøg på biblioteket, hvor kvinderne kan afprøve

NemId og søgning på internettet.

Mange flygtninge og indvandrere har dårlige

erfaringer med jobcentret, hvor nogle er blevet

tilmeldt projekter, som de ikke forstår meningen

med, og ser som en trussel. Hvis den enkelte

kvinde både forstår rammerne for socialrådgiverens

arbejde og sine egne handlemuligheder, bliver

” Siden projektets afslutning har

jeg haft en af kvinderne til møde i

jobcentret. Hun er blevet meget mere

positiv. Hun har mange smerter, men

griner mere og siger nu, ’men det ved du

jo allerede!’, og kommer selv med input

til muligheder.

- Sagsbehandler

hun bedre rustet til at tage ansvar for sin egen

situation, hvilket åbner op for en dialog.

Gruppeøvelse – rollespil

Inviter en eller to socialrådgivere til en workshop

med rollespil med kvinderne, hvor sagsbehandler

og kvinder bytter roller. Udtænk på forhånd en

række situationer, hvor sagsbehandleren (kvinden)

fx skal have klienten (sagsbehandleren) til at

deltage i et bestemt forløb. Målet er, at kvinden

lærer at se sin egen situation udefra. Ved at prøve

selv at være sagsbehandler lærer hun at tænke i

nye baner omkring aktivering og får afmystificeret

virkelighedens møde med sagsbehandleren.

Rollespillene kan bruges til en fælles diskussion

af, hvilke handlemuligheder den enkelte

kvinde har i bestemte situationer, og til at gøre

sagsbehandlerne til ’rigtige mennesker’, som de

kan identificere sig med. Dette gør det lettere at

stille spørgsmål i fremtiden.

Mit Liv - Mit Valg 15


” En af de grundlæggende udfordringer med kvinderne er

at få dem til at tage ejerskab over deres eget liv og ikke

lægge det i hænderne på andre. Mange forstår fx ikke, at de

har mulighed for at klage over afgørelser. Det er vigtigt at

præsentere dem for ret, pligt og muligheder, så de kan træffe

et oplyst valg.

16 Mit Liv - Mit Valg


Fysisk velvære og kropsforståelse

Mange af kvinderne har en kompliceret

helbredssituation, der involverer kroniske smerter;

ofte årsagsubestemmelige og udiagnosticerede.

Arranger oplæg om forskellen på almindelig

praktiserende læge, speciallæger og om

betydningen af fysisk velvære. Oplægsholderne kan

være sundhedsplejersker, fysioterapeuter mv.

Nogle kvinder er traumatiserede eller sekundært

traumatiserede. Inviter derfor musikterapeut,

afspændingspædagog eller en yogalærer, der

kan fortælle om sammenhængen mellem krop og

psyke, og som kan anvise øvelser, der kan lette

angst – fx vejrtrækningsøvelser og speciallavet

musik. Erfaringen viser, at det er bedst at skubbe

psykoedukation i forløbet, da nogle kan have

stærke reaktioner. For at kunne føle sig tryg

forudsætter det, at kvindegruppen har fået

opbygget tillid, så det fx er tilladt at græde.

Fysisk aktivitet bør være et gennemgående tema

og lægges ind alle steder muligt i hele forløbet,

da det kan bidrage til at ’løfte stemningen’ og øge

kvindernes kropsbevidsthed. Aktiviteterne kan

være alt lige fra gåture, træning på maskiner, yoga

til enkle udstrækningsøvelser på stolene. Der kan

også tages udgangspunkt i kvindernes egen kultur

– fx med arabisk dans eller mavedans, der er en

kilde til latter og udveksling af kulturelle skikke, der

kan bidrage til fælles forståelse.

Mange af kvinderne har ingen tidligere erfaring

med træningsmaskiner og fitness, men i Roskilde

endte træningsformen med at blive et så populært

tilløbsstykke, at nogle kvinder mødte tidligere ind

om morgenen for at benytte maskinerne.

Sunde kostvaner er et andet relevant emne for

fysisk velvære, og mange kvinder er interesserede

i at tabe sig eller leve sundere. Inviter en diætist

eller kostekspert til at fortælle om kroppens

behov, vitaminer og sund mad. Fælles indkøb og

madlavning er her en oplagt aktivitet.

Nogle kvinder er ikke opdraget til at have fokus på

sundhed, eller har ikke haft adgang til information

om kroppens udvikling. En sexolog kan fortælle

om overgangsalder, kroppens reaktioner og

øvelser, der kan lette gener ved hormonændringer.

Besøget af sexologen kan fx kombineres med

et oplæg ved en materialist, der kan præsentere

håndkøbsmedicin og medikamenter, der ligeledes

kan afhjælpe gener ved overgangsalder.

” Da vi først gik i gang med

at træne, var der mange, der

sagde fra pga smerter eller

svimmelhed. Jeg forklarede

her, at svimmelheden skyldes,

at blodet begynder at flyde,

og at træning styrker muskler

og lindrer smerter.

- Projektleder

Mit Liv - Mit Valg 17


Nogle kvinder har desuden vist sig ikke at have

kendskab til hjælpemidler til personlig hygiejne og

forskønnelse som deodorant, ansigtsrens mv., og

en gennemgang af brugen af dem samt udlevering

af vareprøver har vist sig at være populært hos de

ældre deltagere. Arrangør også besøg til det lokale

lægehus, specialklinikker, et hospice mv. for at give

kvinderne et indblik i tilbud og muligheder.

Gruppeøvelse i kropsforståelse

Hvis I i forløbet har været inde på tunge emner

- anspor da kvinderne til at beskrive, hvordan

følelserne forbundet med emnerne kan mærkes

fysisk i kroppen. Tag derefter et positivt emne op

og tal om, hvordan de positive følelser mærkes.

18 Mit Liv - Mit Valg

" Nogle af kvinderne

blev meget usikre, da

vi fortalte, at der skulle

komme en sexolog. Mange

er meget religiøse, så

jeg fortalte, at oplægget

handler om kroppen og

hormonændringer. Indtil

sexologen kom, var de meget

tøvende. Undervejs tøede de

op og kom med eksempler

fra deres egne liv. Da hun

gik, bad mange om hendes

telefonnummer.

- Projektleder


Dansk samfundshistorie og kønsroller i familien

En gennemgang af dansk samfundshistorie og

et fokus på roller virker umiddelbart som to

selvstændige fokuspunkter, men bliver behandlet

samlet her, da det giver mening at planlægge dem

sideløbende. Et oplæg om det danske samfunds

udvikling har til formål at øge kvindernes indblik i

dansk kultur og baggrund for, hvorfor samfundets

institutioner ser ud, som de gør. Erfaringer fra

gennemførelsen af projektet i Roskilde viser

imidlertid, at et indblik i danske familiemønstre

er et godt udgangspunkt for kvinderne til at

sætte deres egne roller i familien og samfundet

i perspektiv, samt til at få dem til at italesætte

barrierer, udfordringer og ønsker for fremtiden.

Præsentationen af dansk historie kombineres

med besøg i fx en dansk kirke, Folketinget

eller deltagelse i det lokale banko. I Roskilde

besøgte kvinderne museet ’Brødrene Lützhøfts

Købmandsgård’, der giver et indblik i Danmark

i gamle dage. Der var her flere redskaber, som

kvinderne genkendte fra deres hjemlande.

Besøget førte til en snak om, hvilke funktioner,

kvinderne havde, inden de blev flygtninge, og om

hvor nedslidende det er at komme fra sit eget

land, hvor man kender alt og måske har haft et

præstigefyldt job, til at land, hvor man ikke kender

sproget og kulturen. Skiftet betyder, at mange har

svært ved at finde en rolle i samfundet og familien,

hvor de kan føle sig trygge, og at der er behov for

deres ressourcer.

Nogle vil gerne fortælle om frustrationer omkring

kulturskiftet og tabet af identitet. Sørg her for

at gøre forløbet til et trygt rum, hvor det ikke er

problemerne, der er i centrum, og følg kvinderne

til de rette rådgivningsinstanser. Hvis I går ind

i samtaler om konkrete udfordringer, tag da

udgangspunkt i en anerkendende pædagogik

og hold fokus på ressourcer og muligheder, så

kvinderne går styrkede ud af samtalerne. Ved at

danne netværk, kan kvinderne desuden trække på

hinandens viden.

Fokus på kønsroller

Arranger også et oplæg om kvindens rolle gennem

dansk historie – fra indførelsen af kvinders

valgret, kvinders indtog på arbejdsmarkedet, fri

abort, kampen for ligestilling til fødselsrater og

ægteskabsmønstre. Oplægsholderen kan fx være

en antropolog eller sociolog. Tag udgangspunkt

i en komparativ undervisningsform, hvor I holder

fast på udviklingstræk og mønstre frem for årstal,

og spørg undervejs ind til forhold og måder at gøre

tingene på i kvindernes hjemlande.

Mit Liv - Mit Valg 19


Gruppeøvelse - kvindernes egne roller gennem generationer

Med udgangspunkt i oplægget om dansk

kvindehistorie, er det oplagt at få kvinderne til at

sætte deres egen rolle i perspektiv. Få kvinderne

til at gennemgå deres egen historie. Hold fokus

på, hvilke forskelle de kan mærke gennem

generationer. Inddrag fx følgende punkter:

Fokus på forælderrollen og dansk pædagogik

Besøg hos danske familier kan også føre til gode

samtaler om kulturelle skikke. Danske normer i

forhold til unge, der venter længe, før de får børn,

eller flytter tidligt hjemmefra, kan virke underlige

på nogle flygtninge og indvandrere. Ofte er

kvindernes egne teenagebørn påvirkede af danske

ungdomsnormer og tager måske valg, der virker

underlige på deres forældre, men som kvinderne

ved besøg hos danske familier får mulighed for

at spørge ind til. Oplæg ved en folkeskolelærer

eller uddannelsesvejleder kan skabe forståelse og

erkendelse af, hvordan samfundets institutioner

fungerer, og hvad der forventes af deltageren selv.

I Roskilde blev familierne fundet gennem Dansk

Flygtningehjælps frivilliggruppe, ’Flygtningevenner’.

Del eventuelt kvinderne op i sproggrupper, og sørg

for at der tager få kvinder ud til en familie, så der

er mulighed for samtale.

I den del af forløbet, der handler om køns- og

forælderroller, kan der med fordel arbejdes ud fra

følgende spørgsmål:

20 Mit Liv - Mit Valg

- Hvilke muligheder har du (haft) i forhold til din

mor eller bedstemor?

- Hvilke muligheder har du i Danmark i forhold til i

dit hjemland?

- Hvilke forventninger er der mellem mor og datter

- er de i overensstemmelse?

- Hvad indebærer forælderrollen i forhold til

samarbejdet med institutionen og skolen?

- Hvordan kan manden og kvinden i en familie

deles om rollerne, så begge kan gå på arbejde?

- Hvilken rolle spiller bedsteforældre?

- Hvem opdrager børnene i familien og samfundet?

- Hvad er ’typisk dansk’ opdragelse og pædagogik?

- Hvilke forudsætninger bør dit barn have for at

kunne klare sig i uddannelsessystemet og på

arbejdsmarkedet?

- Hvordan kan jeg deltage i institutionens, skolens

og foreningens liv?

Tag undervejs udgangspunkt i kvindernes egen

kultur – fx hvordan var din egen barndom/

skolegang i forhold til det, dit barn oplever i dag?

" For mig betød foredraget om

børneopdragelse meget. Familieliv og

opdragelse er meget anderledes i Irak, og vi

bliver nødt til at lære den danske måde at gøre

det på, for vores børn går i skole og børnehave

her nu.

- Deltager


4. Forankring af projektet

Et hovedformål med projektet er at få kvinderne

til at skabe netværk og i gang med en proces,

hvor de selv opsøger viden og muligheder. Den

personlige udvikling forankres ved at give kvinderne

holdepunkter uden for det konkrete Mit LivMit

Valg forløb. Det foregår fx på ture til blivende tilbud i

lokalområdet. I Roskilde har kvinderne efterfølgende

fulgt et kostvejledning- og motionsforløb på

Sundhedscentret.

Læg i den sidste tid af forløbet en fase ind, hvor

der fokuseres på at coache kvinderne i få meldt sig

til aktiviteter. Udviklingen af netværk er ligeledes

en forankring, da erfaringen viser, at deltagerne

fastholder venskaberefter forløbets afslutning. I

Roskilde har kvindernes ønske om at udvikle videre

på netværket ført til, at de har taget initiativ til en

tværkulturel forening for både kvinderne, deres

mænd og danskere.

Mit Liv - Mit Valg 21


22 Mit Liv - Mit Valg


" Projektet sender en signalværdi til

kvindernes børn, familie og venner, nemlig

at bare fordi, man er sygemeldt, behøver

man ikke blive hjemme. Nogle af kvinderne

har været kategoriseret i matchgruppe 3,

men det betyder ikke, at de ikke socialt kan

indgå i noget. Mange har lyst til at komme

ud og mødes med andre.

- Kommunens integrationskonsulent

” Vi vil meget gerne integrere os mere

med danskere og derfor starter vi en

interkulturel forening. Det er vigtigt,

at danske og etniske kvinder og mænd

bidrager til hinanden. Mit LivMit Valg

har givet os et netværk og vi vil hjælpe

andre med at få det samme.

- Deltager

Mit Liv - Mit Valg 23


Sjælland og Hovedstadsregionen

Integrationsnet

Rådmandshaven 4

4000 Roskilde

T: +45 8880 8070

Syddanmark

Integrationsnet

Skibhusvej 52

5000 Odense C

T: +45 8880 8070

Midt- og Nordjylland

Integrationsnet

Vester Alle 26

8000 Århus C

T: +45 8880 8070

www.integrationsnet.dk

info@integrationsnet.dk

More magazines by this user
Similar magazines