Velkommen til vore skov- og naturområder - Naturstyrelsen

Velkommen til vore skov- og naturområder
Skov- og Naturstyrelsen administrerer knap 190.000 ha naturområder. Ca. 60%
heraf er skov, mens resten er naturtyper som hede, overdrev, eng, strandegn, klitter
og sø samt landbrugsarealer.
En del af de gamle skove er gammel krongods, der især har haft stor betydning
for kongehusets jagtudøvelse. De mange hede- og klitplantager samt klitarealer er
erhvervet som led i opdyrkning af heden og dæmpning af sandflugt. Godserne
Fussingø og Kalø konfiskerede staten efter afslutning af 2. Verdenskrig.
I de senere år har staten erhvervet en del arealer som led i naturgenopretningsprojekter
som områder ved Skjern Å og Vest Stadil Fjord. Endvidere som led i en
målsætning om fordobling af Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration.
Skov- og Naturstyrelsen anlægger især mange bynære skove ved større byer -
f.eks. Vestskoven ved København. Staten har gennem årene sikret sig et stort antal
nationale naturområder som f.eks. Rebild Bakker og Livø, samt udvalgte områder
på Læsø, Mols Bjerge, Helgnæs og Nordsamsø. Disse naturområder er erhvervet
for at sikre naturværdierne gennem beskyttelse og pleje og for at give befolkningen
adgang til disse kerneområder i dansk natur - vores natur.
Tilsvarende har staten erhvervet arealer med henblik på sikring af kulturværdier
som Hammershus, Dybbøl og Hald ved Viborg.
Friluftsliv
Ved drift og pleje af arealerne lægges stor vægt på at skabe gode oplevelsesmuligheder
for befolkningen. Der anlægges endvidere et stort antal vandreruter, grillpladser,
lejrpladser, primitive overnatningspladser samt en lang række andre friluftsmæssige
faciliteter.
Vandretursfolderserien på p.t.115 numre omhandler udvalgte skov- og naturområder
og er et led i formidling af de friluftsmæssige muligheder. Naturvejledning,
naturskoler og naturbørnehaver er andre elementer i Skov- og Naturstyrelsens formidling
af natur- og kulturværdierne.
På Skov- og Naturstyrelsens arealer er der gode muligheder for ridning, mountainbiking
m.m. og organiseret færdsel som orienteringsløb. 90 hundeskove giver
gode muligheder for færdes med sin hund uden brug af snor.
Handicapforhold
Skov- og Naturstyrelsen forsøger gennem drift og formidling at tage særlige hensyn
til kørestolsbrugere.
Skov- og Naturstyrelsen forvaltes lokalt af statsskovdistrikter, som kan kontaktes,
hvis der er spørgsmål. Se skovognatur.dk
Vandretursfoldere og friluftsmæssige tilbud, se skovognatur.dk og www.naturnet.dk
Prik: viser den enkelte
folders beliggenhed.
»Vandreture i Statsskovene« er en serie foldere over udvalgte naturområder.
De kan fås på biblioteker og turistbureauer, samt ved indgangene
til mange af områderne. Se også www.naturnet.dk
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
– forvalter statsejede skove og andre naturområder i hele landet
– tager ved driften hensyn til befolkningens friluftsliv, produktion
af træ og beskyttelse af natur- og kulturværdier.
De statsejede skov- og naturarealer kendes på den røde pæl, der ses her til højre.
Vandreture i Statsskovene
EN TUR I SKOVEN
med tegneren Poul Andersen
Søllerød Museum
i samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen

EN TUR I SKOVEN
med tegneren Poul Andersen
Udgivet i samarbejde mellem Søllerød Museum
og Skov- og Naturstyrelsen
Udarbejdet i anledning af en udstilling på Søllerød Museum fra 18. maj til
29. september 2002 med Poul Andersens tegninger til folderserien
"Vandreture i Statsskovene"
Oplag: 3.000 stk., 2002
ISBN: 87-7279-437-2
Illustrationer: Poul Andersen
Tekst: Jens Johansen, Søllerød Museum og Niels Moes, Skov- og
Naturstyrelsen
Layout og redaktion: Niels Moes, Skov- og Naturstyrelsen
Grafisk tilrettelæggelse: Parabole
Tryk: Phønix Trykkeriet
Papir: Cyclus 130g 100% genbrugspapir.
Hæftet kan fås hos:
Søllerød Museum og Miljøbutikken
Søllerødvej 25 Læderstræde 1 – 3
2840 Holte 1201 København K
Tlf: 45802046 Tlf: 33954000
Fax: 33927690
E-post: butik@mem.dk
EN TUR I SKOVEN
med tegneren Poul Andersen
Et udstillingskatalog med nogle af Poul Andersens tegninger til
folderserien "Vandreture i Statsskovene"
Tegningerne er suppleret med eksempler fra Skov- og Naturstyrelsens
opgaver med at skabe gode oplevelsesmuligheder for befolkningen på miljøministeriets
arealer.
Udarbejdet i samarbejde mellem Søllerød Museum og Skov- og
Naturstyrelsen.
3

Forside fra vandretursfolder nr. 111, Klosterheden.
Kunst og natur forenes i
Poul Andersens tegninger
Hvad enten vi bevæger os rundt langs Esrum Sø, igennem
Tved Klitplantage i Thy eller beundrer bindingsværkshusene
fra Naturstien ved Hvalpsund er der én stor fællesoplevelse -
kunstneren Poul Andersens meget genkendelige streg. For de
omtalte oplevelser foregår selvfølgelig med en vandretursfolder
i hånden. Og Poul Andersen har, siden vi i 1964 begyndte
serien "Vandreture i Stats-skovene", været selve kontinuiteten
i de indtil nu 115 meget forskellige ture, som er beskrevet.
Poul Andersen har gennem årene leveret et tidløst indtryk på
sin egen naturtro måde, så brugerne af folderne har følt, at de
i dobbelt forstand stod med et kvalitetsprodukt i hænderne. En
vandretur med en vidensfolder i hånden er blevet beriget af et
kunstnerisk udtryk, hvor der er kælet for detaljen i motivet.
Derfor er det også med glæde, at Skov- og Naturstyrelsen
har modtaget invitationen fra Søllerød Museum til at deltage i
en udstilling med Poul Andersens mange illustrationer til vores
"Vandreture i Statsskovene". Poul Andersen har været med til
at gøre folderne, der nu er uddelt i 40 millioner eksemplarer,
kendte og populære.
I dette udstillingskatalog er Poul Andersens tegninger garneret
med baggrunden for statsskovene og med de oplevelsesmuligheder,
som vi fortsat forsøger at udvikle på statens
arealer.
Tak til Poul Andersen for et godt samarbejde gennem foreløbig
38 år.
Hans Henrik Christensen
Direktør for Skov- og Naturstyrelsen
5

Forside fra vandretursfolder nr. 53, Møns Klint.
Indhold side
Forord 5
Oversigt over vandretursfoldere 8
Brugerens opfattelse af vandretursfolderne 13
Tegnerens 15
Producentens 19
Da vore skove var ved at blive udryddet 21
Beskyttelse af vore skove 23
Kongelige Jagtskove 25
Hedeplantager 27
Klitplantager 29
Skovrejsning 31
Naturgenopretning 33
Naturværdier 37
Kulturværdier 39
Skilteprogrammet 41
Adgang til naturen 41
Friluftsliv 45
Skovdyrkning 47
Velkommen 48
Forsideillustrationer side
111. Klosterheden 4
53. Møns Klint 6
49. Jægersborg Hegn 12
32. Vestskoven 14
25. Folehaven 16
86. Dybbøl 18
3. Nørreskoven ved Furesøen 20
29. Skovene omkring Åbenrå 22
22. Jægersborg Dyrehave 24
99. Palsgård Skov 26
Klitter –benyttelse og beskyttelse 28
81. Løvbakke Skov 30
115. Vest Stadil Fjord 32
58. Gudenåens Kilder 34
94. Kalø 36
62. Nordby Bakker 38
79. Gribskov, Nødebo 40
43. Læsø 42
26. Naturstien, Horsens Silkeborg 44
61. Draved Skov 46
7

Vandretursfoldere vest for Storebælt
Vandretursfoldere vest for Storebælt
7 Hald
8 Frøslev Plantage
11 Fussingø
12 Slåensø
14 Harrild Hede
15 Stagsrode Skov
19 Nordskoven
23 Sønderskoven på Als
24 Rebild Bakker
26 Naturstien Horsens-Silkeborg
28 Engelsholm Skov
29 Skovene omkring Aabenraa
30 Nørreskoven på Als
31 Vestkyststien Agger-Bulbjerg
33 Mols Bjerge
34 Klitplantagerne ved Vandet Sø
35 Skagen Klitplantage
36 Ho Klitplantage, Blåvands Huk
37 Velling-Skovene
38 Stenderup Skovene
39 Råbjerg Mile
40 Svinkløv Klitplantage
41 Stråsø Plantage
42 Lodbjerg Klitplantage
43 Læsø Klitplantage
44 Tversted Klitplantage
45 Blåbjerg Klitplantage
46 Vindum Skov
47 Hjermind Skov
51 Tved Klitplantage
52 Husby Klitplantage
54 Tornby Klitplantage
55 Østerild Klitplantage
56 Livø
58 Gudenåens og
Skjernåens kilder
60 Pamhule og
Haderslev Sønderskov
61 Draved Skov
62 Nordby Bakker
63 Sydlangeland
64 Gyttegård Plantage
67 Fur
68 Svanninge Bakker
71 Nordre Feldborg Plantage
73 Randbøl Hede,
Frederikshåb Plantage
74 Alhedens Plantager
76 Sønderhavsskovene
77 Rømø
78 Blokhus Klitplantage
80 Jels Skovene og Jels Søerne
81 Løvbakken Skov
82 Fanø
86 Dybbøl
87 Fosdalen og Langdalen
89 Haderslev Øster- og Vesterskov
90 Gråsten Skovene
92 Lindet Skov
94 Kalø
95 Vigelsø
96 Helgenæs
97 Als Sund
98 Ålbæk Klitplantage
99 Palsgård Skov og Hampen Sø
101 Bærmoseskov og
Himmerrigsskov
102 Naturstien Nibe-Hvalpsund
103 Spøttrup Sø og
Geddel Strandeng
104 Nordlangeland
109 Stursbøl Plantage
110 Hastrup Plantage
111 Klosterheden
112 Mønsted Kalkgruber
114 Rold Skov
115 Vest Stadil Fjord
9

Vandretursfoldere øst for Storebælt
Vandretursfoldere øst for Storebælt
1 Tisvilde Hegn Vest
2 Rudeskov
3 Nørreskoven ved Furesøen
4 Teglstrup Hegn - Hellebæk Skov
5 Grib Sø - Grib Sø
6 Almindingen
9 Tokkekøb Hegn
10 Tisvilde Hegn Øst
13 Kongelunden
16 Lille Harreskov
17 Skovene ved Buresø
18 Store Dyrehave, Hillerød
20 Sonnerup Skov
21 Borremosen
22 Jægersborg Dyrehave
25 Folehaven
27 Rø Plantage
32 Vestskoven
48 Hvidekilde - Maarum
49 Jægersborg Hegn
50 Hammeren og Hammershus Slotslyng
53 Møns Klint og Klintholm
57 Kongskilde - Frederikskilde, Tystrup Sø
59 Gurre Sø
65 Kalvebod Fælled og Vestamager
66 Arrenæs
69 Gribskov - Esrum Sø
70 Rygård Overdrev
72 Ulkerup »Landsby« og Ulkerup Skov
75 Vestvolden, København
79 Gribskov - Nødebo
83 Røsnæs
84 Hornbæk Plantage
85 Ulfshale, Møn
88 Halskov Vænge, Falster
91 Gl. Lejre
93 Kongsøre Skov
100 Karlstrup Skov
105 Boserup Skov
106 Rørvig Sandflugtsplantage
107 Farum Lillevang
108 Bidstrup Skovene
113 Krogerup, Humlebæk
11

Forside fra vandretursfolder nr. 49, Jægersborg Hegn.
Vandretursfolderne – set af en bruger
Af Jens Johansen, Søllerød Museum
I 1964 kunne man på biblioteker og andre steder hente fire brochurer med
fællestitlen Vandreture i Statsskovene. Formatet var et to gange sammenfoldet
A4, altså 30 x 21 cm, foldet til 10 x 21 cm, trykt i fire farver. På forsiden
et "typisk" billede af den pågældende skov, ikke et fotografi, men en
flerfarvet tegning – eller snarere et maleri, lidt som en lille plakat. Indvendig
i brochuren var et kort over skoven i en grøn farve, hvor en gul streg viste
en rute gennem skoven.
Det var givetvis en gave til mange, der kunne være lidt skræmte over at
gå ind i en skov med fare for at fare vild. Gule ruter på folderkortene blev i
skoven markeret med gule mærker på træer langs ruten, og herved kunne
man orientere sig i skoven. En tilhørende tekst indeholdt oplysninger om
skovens historie, særlige skovpartier, søer, udsigter med mere. Folderne var
illustreret med små vignetter
De fire brochurer behandlede Tisvilde Hegn, Rudeskov, Nørreskov (ved
Furesøen) og Teglstrup Hegn. De var i øvrigt ret anonyme – ingen afsender,
eller kunstner eller orientering om ideen bag.
De fire brochurer viste rundt i skove, som i særlig grad kunne illustrere forudsætningerne
for datidens skove: Tisvilde Hegn med den heldige dæmpning
af sandflugten – allerede i 1738. Rudeskov og Nørreskov med vidnesbyrd
efter von Langens virke (se senere) og Teglstrup Hegn, der blev tilplantet
ved Skovloven af 1805 (se senere) .
Der gik herefter tre år uden nye foldere, men fra 1967 fik vi så hvert år tre,
fire, fem nye foldere, samt revisioner af de hidtidigt udkomne. I år 2002 er
serien nået op på 115 stk. vandretursfoldere med Skov- og Naturstyrelsen
som udgiver.
Folderne er blevet udviklet i årenes løb. Folderne blev af varierende størrelse
– efter behov, og dækker nu statsskove over hele landet. Folderne er
blevet moderniseret væsentligt, især gennem de seneste år.
Som trofast bruger af vandretursfolderne gennem alle disse år kan man
med glæde konstatere, at kunstneren bag succesen har været med lige fra
1964 til i dag: Poul Andersen.
13

Forside fra vandretursfolder nr. 32, Vestskoven.
38 år med vandretursfoldere
Af Poul Andersen
Det begyndte i 1964
I 1964 indbød daværende "Skovstyrelsen" et lokalt trykkeri og Statens
Annonce- og Reklamekontor til et møde med det formål at forsøge at
udgive vandretursfoldere for områderne Tisvilde Hegn, Rudeskov,
Nørreskoven ved Furesøen og Teglstrup Hegn.
Idéen var hentet fra USA, lanceret af selveste præsident John F.
Kennedy. Målet var at få folk til at gå i naturen på afmærkede stier.
Det blev på mødet besluttet at forsøge at udgive vandretursfoldere for
de fire nævnte områder.
Jeg fik til opgave at tegne illustrationer til folderne. Da jeg i den periode
tegnede mange plakater, fik de første forsideillustrationer præg heraf.
Besøget i Tisvilde Hegn blev foretaget i snevejr i november måned, så
det krævede lidt fantasi at få sat de rigtige farver på troldeskoven.
I begyndelsen var der ikke mange involveret i udarbejdelse af vandretursfolderne.
Ofte var det en forstelev, der i en periode varetog tilrettelægningen,
og vi blev så i fællesskab enige om tegninger og tekst. Mange
af dem har jeg mødt senere som skovridere og i andre ledende stillinger,
og så får vi en hyggelig snak om gamle dage.
Efter den lidt famlende start ændredes stilen. Forsiderne blev mere
naturalistiske, og vignetterne blev små stregtegninger. I de første mange
år håndkolorerede jeg kortene, som dengang blev tegnet af Villy Breino.
I dag bliver kortene digitalt behandlet.
Folk var dengang nervøse for at bevæge sig ind i skoven, så ruterne
blev i starten markeret med gule pile, så man førte gæsterne rundt i én
retning. Siden blev det ændret til gule pletter, så det blev mere frit, hvilken
vej man ville gå, og forskellige ruter fik ofte pletter med forskellige
farver.
Folderarbejdet blev sat i system
Når der er givet grønt lys til en ny vandretursfolder, aftaler jeg tid og sted
med statsskovdistriktet og møder som regel en skovfoged, der gennem
mange års ansættelse har et stort kendskab til folderområdet og derfor ved,
hvor de gode motiver er. Jeg fotograferer så disse steder, og sender fotos
til distriktet med mine forslag til motiver. Det er vi som regel enige om, og
herefter sendes forslagene til den medarbejder i Skov- og Naturstyrelsen,
der varetager sagsbehandling og redaktion af serien. Når der er lavet layout
på folderen, maler jeg forsiden og vignetterne, som i den senere tid også er
i farver.
Vejrforholdene kan give problemer. En tur kan blive planlagt så sent på
året, at der ikke længere er blade på træerne. Det gælder så om at gætte
sig til, hvordan de har set ud i sommertiden. Der kan også være kraftigt
regnvejr, når man kommer ud og skal fotografere. Så må der sættes sol på
bagefter, da det ser lidt mere indbydende ud.
Der kan også være problemer med det lodrette format som folderne har.
Et landskab ligger jo på den brede led, så det er af og til nødvendigt at skubbe
tingene lidt sammen og snyde lidt og putte et dyr eller en fugl ind, hvis
det kan gøre forsiden mere interessant.
15

Forside fra vandretursfolder nr. 25, Folehaven.
Sjove oplevelser
Jeg har haft nogle sjove og dramatiske oplevelser på mine ture. Da vi lavede
folder 32. Vestskoven, skulle vi bruge et højlandskvæg på forsiden.
Skovdistriktet havde selv en gård med højlandskvæg, og for at få det rigtige
billede, måtte jeg med bange anelser ind i indhegningen og stå lige foran
en tyr, hvis hoved ragede højere op end mit. Det viste sig, at tyren var usædvanlig
skikkelig og bøjede hovedet for at blive kløet bag øret.
I folderen til 25. Folehaven går en smal sti på ruten langs søen ved
Hørsholm Kirke. Et stykke ude på stien havde et svanepar slået sig ned, og
gasen angreb faretruende. Da der ikke var mulighed for at snige sig uden
om, måtte en tilbagetrækning og en længere omvej foretages, inden de rigtige
billeder blev taget.
Engang i sensommeren 1969 var jeg på Harrild Hede for at fotografere til
folder nr. 14. Vi var på vej over heden og det var ulideligt varmt. Der var en
masse lyngbier, der summede, og pludselig havde nogle af dem forvildet sig
ind i vores hår. De havde åbenbart signaleret til de andre, for i løbet af et
øjeblik havde vi en kæmpe sværm summende omkring os. Vi styrtede af
sted til skoven, som var ca. 150 meter væk. Først langt inde i skoven opgav
de. Jeg talte 32 stik i hovedet. Godt det kun var lyngbier.
17

Forside fra vandretursfolder nr. 86, Dybbøl.
Vandretursfolderne – set fra producenten
En succes
Skov- og Naturstyrelsen producerer nu tæt ved 2 mio. vandretursfoldere om
året fordelt på 115 numre, hvoraf flere er oversat til tysk og engelsk.I alt er der
siden seriens start produceret 40 mio. foldere. Selv om folderne nu kan printes
fra internettet synes efterspørgslen stigende.
En markedsundersøgelse viser, at en stor del af den voksne danske
befolkning kender serien og er godt tilfredse med folderne. Det er sjældent,
at distriktspersonalet finder kasserede foldere på skovbunden. I Skov- og
Naturstyrelsens opfatter vi serien som en stor succes.
Hvor findes folderne
Folderne er gratis og kan bl.a. hentes på turistbureauer, biblioteker samt i
folderkasser ved indgangene til mange af områderne. Folderne kan også
bestilles gennem Miljøbutikken, Se side 2. Folderne kan endvidere hentes
fra internettet. De findes på skovognatur.dk og på www.naturnet.dk.
Udvalgte områder med natur- og kulturværdier
Der udarbejdes kun vandretursfoldere for statsejede områder af regional
og/eller national betydning – altså områder, der har hele befolkningen og
udenlandske turister som målgruppe.
Modernisering af folderne
Umiddelbart synes folderne uforandrede gennem årene, idet forsiderne normalt
beholdes i forbindelse med revision af den enkelte folder. Imidlertid
undergår serien i disse år store forandringer, specielt kan nævnes, at kortene
moderniseres og digitaliseres, og omkringliggende privatejede naturarealer
medtages i nedtonede signaturfarver.
Endvidere fokuseres på de emner inden for biologi, kulturhistorie, geologi,
skovdrift m.m., der er specielle for området, og der lægges mere og mere
op til, at den besøgende selv får mulighed for at kunne tilrettelægge en tur
ud fra folderen. Der anvendes dog stadig markerede vandreruter på kortet
og i terrænnet, men folderens rutebeskrivelse beskriver nu normalt udvalgte
punkter, der også markeres på kortet.
I takt med at folderne digitaliseres bliver det enklere og billigere at rette
folderne i modsætning til "de gammeldags" foldere, der alene findes på trykfilm.
Også trykning og distribution af folderne forenkles og gøres billigere
ved digitalisering og anden anvendelse af EDB.
Anvendelse af folderne
En markedsanalyse viser, at den besøgende først og fremmest benytter folderkortet
til at finde rundt og udvælge sig en tur – evt. suppleret med den
punktvise beskrivelse. Den øvrige brødtekst med evt. faktabokse læses
mere lejlighedsvis – måske først efter hjemkomsten.
Beskyttelse af naturværdier
Folderne benyttes også som led i naturbeskyttelsen. Ved udlægning af
vandreture og udvælgelse af punkter, der beskrives i folderen, tages hensyn
til lokaliteter med sårbar flora og fauna. Herved skånes f.eks. et lille rigkær
(mose) eller en lokalitet, hvor der normalt ruger sjældne fugle.
19

Forside fra vandretursfolder nr. 3, Nørreskoven ved Furesøen.
Da vore skove var ved at blive udryddet
Uden mennesker i Danmark ville landet være dækket af skov. Af ask og elm,
eg og lind, hassel og birk, og skoven ville rumme mange dyrearter. Men
mennesker fandt dette paradis for mere end 8.000 år siden og udnyttede det
som jægere og samlere. Med bondekulturen for ca. 4.700 år siden begyndte
rydningen af skov, der fortsatte helt frem til for ca. 1.000 år siden – synligt
i bynavne, der ender på -rød og -tved.
Der opstod århundreders tradition for at anvende skoven til talrige formål
som hus- og skibsbygning, forsvarsværker (palisader), broer, og til brændsel,
gærder og foder „både træers løv og træers frø”. Efter skovens rydning
kunne jorden bruges til ager, og når ageren blev for udpint, groede skoven
op igen.
Skoven kom dog under pres efterhånden som befolkningen i stigende
omfang anvendte træ til bindingsværk i husbygning og til teglbrænding til
brug i kirker, slotte og herregårde, samt til glasproduktion. Dette fordrede
store mængder brændsel – efterhånden svandt skoven.
Et stigende antal kreaturer og heste blev delvis fodret ved græsning i skoven,
der blev bygget stadig større skibe af træ, og trækul blev anvendt til
krudt. Omkring 1500 måtte man erkende, at skoven ikke fortsat kunne holde
trit med det stigende forbrug. I visse egne af landet blev skoven udryddet og
afløst af heder.
De første skridt blev truffet for at beskytte skovene – f.eks. forbud mod at
holde geder i skovene. Med 1600-tallets krige (svenskekrigene) blev det
helt galt, dels steg forbruget af træ til fornyelse af flåden og nedbrændte
gårde og byer, dels ødelagde svenskerne store skovområder enten som
bytte eller blot for at ødelægge fjendens ressourcer.
Dan Gram –Langenske Skovforordning
I 1670 kom derfor den første store skovforordning. Den påbød “opelskelse“
af skove “for jagtens gavn, tømmers, ildebrands og gærdsels fornødenheds
skyld". Men der var få midler til at få påbuddene opfyldt, så
forordningerne blev gentaget i årene 1680, 1687, 1710 og 1733 uden de
store virkninger. Man havde ingen, der med autoritet kunne sætte ind.
Den daværende jagt- og skovdirektør “overjægermester" C.C.Gram,
udnævnt 1747, fik efter 15 år overtalt kongen til at indkalde en ekspert fra
Braunschweig, J.G.von Langen. Han ankom i 1763 og han tog straks fat:
Skovene skulle opmåles og afgrænses. De enkelte skove skulle herefter
opdeles i 100 dele, hvoraf man år efter år huggede en del og sørgede for
genplantning af denne del osv., idet 100 år blev betragtet som en passende
alder for et træ at blive hugstmodent.
Allerede i 1763 gennemførtes denne planlægning for skovene under
Søllerød Beridt, der derfor fik navnet det Langenske Revier, og erfaringerne
herfra blev grundlaget for forstordningen.
Von Langen lod anlægge flere plantninger: Von Langens Plantage ved
Klampenborg (folder 22), sydlige del af Nørreskoven ved Furesøen (folder
3), Nødebo Plantage ved Esrum Sø (folder 79) og i flere dele af
Gribskov. Herunder indførte han adskillige nye skovtræer: Nåletræer
som rødgran, ædelgran, lærk og skovfyr, og løvtræarter som ahorn, avnbøg
og hvidel. Ahorn kaldes ligefrem "von Langens fodspor", fordi den
har bredt sig så flittigt.
21

Forside fra vandretursfolder nr. 29, Skovene omkring Aabenraa
Driften af disse nordsjællandske skove hører i dag under Skov- og
Naturstyrelsen. Von Langens driftsprincipper anvendes ikke mere, idet der
nu ønskes større naturindhold i skovdriften og mere robuste skove til at
modstå de stadig hyppigere storme. De indførte træarter anvendes dog fortsat.
Beskyttelse af vore skove
Skovene under "udskiftningen"
Von Langen døde i 1776, efter blot 13 års virke her i landet. Selv om vi i
dag priser hans skovordning, var den ikke populær dengang, og den blev
i princippet ophævet i forbindelse med hans død.
Samtidig solgte staten ud af krongodserne for at komme ud af en stor
gæld. Derved mindskedes muligheden for, at staten kunne vise god skovdrift,
og træt af modstand gik Gram af i år 1778. Kun de Nordsjællandske
krongodser blev skånet for salg, idet de blev beholdt som kongelige jagtområder
(folderne 5, 18 og 48).
Den store interesse for at forbedre skovene fandt sted samtidig med
interessen for “nyordningen” af landbruget. Man arbejdede fra 1764 forsøgsvis
med at ophæve landsbyfællesskabet ved at give bønderne selveje
og ved at samle bøndernes jord i ét samlet areal – "udskiftningen".
Dermed fik man mulighed for at få fastlagt skovenes grænser. Med en
forordning fra 1781 blev fællesskabet ophævet, hvorved skove og ager
også blev adskilt. Samtidig tog man fat på at bygge disse skel, helst i
form af skovdiger med en grøft mod marken og et dige nærmest skoven,
som kreaturerne ikke kunne passere.
Men respekten for skovene var ikke stor. Napoleonskrigene i slutningen
af 1700-årene betød store priser på skibstræ, bygningstømmer og brænde
– også kornavl var lønsom. Direkte mærkede man det i Danmark ved Slaget
på Rheden i 1801, hvor behovet for nye skibe blev akut.
Fredskov
I 1805 indførtes Forordning om skovenes udskiftning, vedligeholdelse og
fredning – også kaldet "Fredskovforordningen". Herefter skulle solide
gærder eller hegn omgive de udskiftede skove, som herefter kaldtes
fredskove. Her måtte kreaturgræsning eller høslæt ikke finde sted (ved
høslæt ville de unge træer jo også blive høstet), og fredskove skulle i al
evighed bære skov. Disse bestemmelser er blevet ført videre i vore
dages skovlovgivning (folder 4).
I 1805 var kun 3-4 % af landets areal skov. Tilplantning har siden bragt
skovarealet op på 11-12 %.
Skovene i dag
De skove, der er blevet fredet siden 1805, har haft stor indflydelse på det
landskab, man finder i Danmark i dag. Grænsen mellem skov og agerjord er
nu skarpt defineret, og skovens træer danner de karakteristiske skovbryn
udover skovgærderne. Dette landskab er udviklet ved indførelsen af natur-
23

Forside fra vandretursfolder nr. 22, Jægersborg dyrehave.
fredningslovens bestemmelser i 1937 om, at der indenfor 300 meter fra fredskove
og andre skove på mere end 20 ha ikke må opføres bygninger. Skovene
har fået en anden betydning nu end i 1805. Afgræsning af skovene er ophørt,
og træ anvendes nu langt mindre omfang end tidligere, og til brændsel bruges
olie og kul. Der er dog stadig brug for gavntræ, f.eks. til møbler, til gulve,
og til huse helt opført af træ af miljømæssige grunde. I dag har træproduktionen
mindre værdi end skovenes betydning som områder, der beskytter
grundvand, begrænser luftens CO 2-indhold og som sikrer gode betingelser for
et stort antal dyrearter, insekter, svampe osv. Hertil kommer, at ekstensivt
drevne skove beskytter kulturhistoriske spor. Ikke mindst skovenes betydning
for rekreation og friluftsliv er tiltagende som en vigtig del af vor velfærd.
I dag ejes ca. 1/3 af de danske skove af Skov- og Naturstyrelsen.
Jagtskove
Kongernes jagtglæde er grundlaget for statsskovene i dag
Konger og fyrster har til alle tider være glade for jagt, og jagtglæden har
betydet, at mange oprindelige skove – bl.a. de Nordsjællandske – i århundreder
blev bevaret under Kongehuset, og at de i dag er statsejede.
Valdemar Sejr blev taget til fange i 1223, da han var på jagt på Lyø.
Frederik 2. samlede på jagtgods i Nordøstsjælland, og hans søn Christian
4. byggede det fantastiske Frederiksborg Slot i hjertet af skovene.
Det var imidlertid især hans sønnesøn, Christian 5., der satte spor i skovene,
som stadig kan opleves. Som kronprins havde han besøgt det franske
hof og her lært parforcejagten at kende. Den fordrede vide udsigter gennem
skoven, idet hunde og ryttere jager vildtet til et synligt sted, hvorefter
jagtherren kan galoppere hen og nedlægge byttet med en kniv.
Kongen ville kunne udøve parforcejagt, og som netop tiltrådt konge udlagde
han i år 1670 Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn med de grænser,
de har den dag i dag (folderne 22 og 49). Én landsby blev helt nedlagt
(Stokkerup) og en anden mistede sit overdrev (Nærum), men ved Stokkerup
opførtes en jagthytte, der senere blev fornyet med Eremitageslottet.
At jagten var af stor betydning mærkes bl.a. af, at det hidtidige Ibstrup Slot
da skiftede navn til Jægersborg Slot. Udhugninger til parforcejagt fandt også
sted i Store Dyrehave (folder 18), i Gribskov (folder 79), og Lille Hareskovene
(folder 16). Bedst bevaret er vejsystemet i Store Dyrehave, der i midten har
"Stjernen" hvorfra der udgår otte lige veje som en kompasrose benævnt
"Etvej", "Tovej" osv. (forside af folder 18).
Christian 5. betalte dyrt for sin jagtinteresse. Hans død siges at være forvoldt
ved at en hjort ramte ham dødbringende, da han ville dræbe den med
sin hirschfænger (en lang jagtdolk). Han døde i 1699, kun 50 år gammel.
Jagtområderne blev ofte markeret med vildtbanepæle – pæle, der kunne
være hugget i granit, med ejerens initialer og et årstal. Sådanne pæle findes
her og der, en særlig smuk samling findes ved Hald Hovedgård syd for
Viborg med i alt 16 pæle (folder 7).
Fra Kong Christian 5.s side må man næsten antage, at det var jagten, der
lå ham mest på sinde, idet den første skovforordning netop er fra hans første
regeringsår (1670) og den indledes med, at skove skal dyrkes og “opelskes
for jagtens gavn, tømmers, ildebrands og gærdsels fornødenhed".
Lovforfatteren vidste nok hvilke strenge, der skulle anslås for at få kongen
med på det vigtigste.
25

Forside fra vandretursfolder nr. 99, Palsgård Skov og Hampen Sø
Jagt i dag
En rest fra gamle jagtformer er den årlige Hubertusjagt i Jægersborg
Dyrehave, der afholdes helt uden jagtvildt. Den samler et stort publikum, der
følger "jagten", og givetvis også er optaget af, om en rytter står på hovedet
i Magasindammen nær Eremitageslottet.
Parforcejagten ophørte i år 1777, men den dag i dag hører det til de kongelige
privilegier at drive jagt f.eks. i Dyrehaven. Kongehuset har således i
dag jagtretten i en stor del af de gamle statsskove. Den Kgl. Jægermester
varetager ligesom dengang Kongehusets jagt, men Skov- og Naturstyrelsen
er jagtmyndighed.
Jagten betyder meget for privatskovbruget i dag, idet glæden ved at
kunne gå på jagt hos mange er en væsentlig årsag til at eje skov.
Hedeplantager
De fattige hedeegne
Også Vestjylland har været skovbevokset, men stenalder- og brozealderbønder
opdyrkede landet og brugte af skoven. For små 3.000 år siden
begyndte lyngen at tage over på den magre og udpinte jord. Adskillige steder
ses gravhøje som vidner om oldtidens bebyggelser.
Hedeområderne har næppe nogensinde været helt affolket. I 1723 søgte
staten ved en forordning at tiltrække "nybyggere" for at fremme hedens
opdyrkning – dog uden held. Omkring 1760 lykkedes det med grev A.G.
Moltke i spidsen at hverve knapt 300 familier fra egnen omkring Frankfurt, i
alt godt 1.000 personer. De blev bosat i tre områder, Randbøl Hede (folder
73), Skygge Hede og Alheden (folder 74). Kolonisterne indførte dyrkning af
kartofler – de blev kaldt "kartoffeltyskerne" – og de dyrkede lidt korn, men
vilkårene var for barske, og løfterne ved hvervningen blev ikke opfyldt, så
de fleste rejste efterhånden tilbage igen. Desuden var der vedvarende konflikter
med de oprindelige hedebeboere.
Skovrejsning på hedearealer
En kongelig resolution af 1788 tog fat om problemet: Der skulle ske en
effektiv tilplantning med skov på hedearealerne. I læ af lyngdiger såede
man granfrø fra Norge og birkefrø fra egnen. Denne gang lykkedes det.
Det blev begyndelsen til en omfattende statslig skovrejsning ved
anlæg af plantager som Harrild Hede, Gyttegård Plantage, Nordre
Feldborg Plantage, Alhedens Plantager, Palsgård Skov, Hastrup
Plantage og Klosterheden (folderne 14, 64, 71, 74, 99, 110 og 111). Målet
var at producere træ og skabe læ til opdyrkning af heden. Efter etablering
af Hedeselskabet i 1866 påbegyndtes også tilplantning og læplantning
af private jorder, og den tog fart op mod århundredeskiftet.
Landbrug
Lidt efter lidt blev betingelserne for landbrug forbedret, og levevilkårene i de
før så fattige hedeegne blev vendt fra yderste armod til relativ velstand, idet
heder blev opdyrket til landbrugsjord, der stadig dyrkes. Som H.C.Andersen
forudsagde: " . . om føje år, heden som en kornmark står". De få (lyng)heder,
der er tilbage er fredet, som f.eks. Kongenshus Hede, der samtidig er mindeplads
for hedens opdyrkere.
27

Forside fra folder om klitter –benyttelse og beskyttelse
Landbrug på de tidligere hedearealer er nu produktivt, især ved kartoffelavl
og kreaturhold – succesen skyldes ikke mindst brug af markvanding.
Hedeplantagerne i dag
Skov- og Naturstyrelsens hedeplantager giver gode betingelser for tømmerproduktion
af især rødgran og sitkagran. Imidlertid ændres plantagerne
i disse år til mere varierede skove med blanding af nåle- og løvtræer.
Herved øges naturindholdet – til glæde for friluftslivet, og det giver samtidig
mere stabile skove. Driftsplanlæggerne har således taget konsekvensen af
stormene i især 1981 og 1999, der forårsagede store fladefald i ensartede
nåletræsplantager.
Disse hedeplantager bliver således efterhånden til skov, og der tages ved
driften stort hensyn til friluftsliv ved udlægning af vandreruter og andre friluftsmæssige
anlæg og ved formidling gennem foldere og velkomstskilte.
Flere heder er en del af hedeplantagerne og plejes sammen med disse.
F.eks. Harrild Hede (folder 14) og Randbøl Hede (folder 73).
Klitplantager
Sandflugt
Store dele af Danmarks vestvendte kyster består af sandstrande med tilhørende
klitlandskaber i baglandet. En lov fra 1539 forbyder at fjerne de vækster,
der vokser i klitten. Dette tyder på, at man allerede dengang søgte at
dæmpe den sandflugt, som i de følgende århundreder hærgede langs den
jyske vestkyst og i Nordsjælland. Sandflugten kvalte den ene landsby efter
den anden.
Sandflugtsdæmpning – en statslig opgave
I 1700-tallets begyndelse tog man fat på dæmpning af sandflugten. Det
begyndte i det nuværende Tisvilde Hegn (folder 1 og 10), hvor dæmpningen
blev gennemført i 1730-erne med pålægning af tang og græstørv og
såning af marehalm og hjælme. Dette blev fulgt op ved såning og senere
ved tilplantning med skov, og skovrejsningen var gennemført omkring
1900. I Tisvilde By er i 1738 rejst et "Sandflugtsmonument" til minde herom.
Også i Hellebæk blev sandflugten standset (folder 84).
I Jylland, hvor sandflugtens følger var nok så omfattende, blev bekæmpelsen
først sat ind i 1792. Man fulgte samme metoder som i Tisvilde – en
første dæmpning med udlægning af lyngtørv, plantning af hjælme m.m. Der
måtte ikke være kreaturer i klitterne, og i store klitområder blev færdsel forbudt.
Senere fulgtes op med tilplantning med bjergfyr, hvilket senere igen er
udvidet med andre fyrre – og granarter, lærk og forskellige løvtræer. Det
blev en statslig opgave at foretage store arealerhvervelser og tilplante disse.
Der er udarbejdet vandretusfoldere for følgende klitplantager:
35. Skagen Klitplantage, 36. Ho Klitplantage, 40. Svinkløv Klitplantage,
42. Lodbjerg Klitplantage, 43. Læsø Klitplantage, 44. Tversted Klitplantage,
45. Blåbjerg-Nyminde Klitplantage, 51. Tved Klitplantage,
52. Husby Klitplantage, 54. Tornby Klitplantage, 55. Østerild Klitplantage
og 78. Blokhus Klitplantage.
29

Forside fra vandretursfolder nr. 81, Løvbakken Skov.
Klitter og klitplantager i dag
Vore klitter er meget sårbare over for færdsel, idet der let opstår brud i de
dæmpede klitter med sandflugt til følge. Der er derfor udarbejdet en folder
Klitter - benyttelse og beskyttelse – også med illustrationer af Poul
Andersen. Den gør opmærksom på samspillet mellem færdsel, sandflugt og
sandflugtsbekæmpelse i klitterne. Denne brochure giver samtidig en beskrivelse
af Skov- og Naturstyrelsens opgaver som klitmyndighed.
Skov- og Naturstyrelsen ekstensiverer i disse år driften af klitterne og klitplantagerne.
Herved spares driftsudgifter, og ikke mindst skabes der mere
varierede og rigere vilkår for flora og fauna. Hvis der ikke er samfundsskabte
værdier i klittens bagland undlades sandflugtsbekæmpelse nu normalt.
Nogle klitter får herved mulighed for at "vandre" afhængig af vegetationsforhold
og vindpåvirkning. Herved udvikles en dynamisk natur med andre kvaliteter
end i den dæmpede klit. Enestående er Råbjerg Mile ved Skagen, der
er fredet mod indgreb, og som årligt vandrer 20 – 30 m mod øst.
I dag drives klitplantagerne med henblik på at skabe øget stabilitet og
variation. Blandskove, heder og overdrev erstatter på sigt en del af de tidligere
ensartede nåletræsplantager. Eg anvendes nu mere end tidligere, idet
den er naturlig hjemmehørende her, og den kan blive meget gammel, og
klittens egekrat byder på en varieret flora og fauna.
Friluftsliv
Ved denne mere varierede drift af klitterne og klitplantagerne opstår større
naturindhold og bedre oplevelsesmuligheder for friluftslivet. Ved driften af
områderne tages samtidig store hensyn til friluftslivet ved udlægning af
vandreruter og anlæg af forskellige friluftsmæssige faciliteter som grill- og
lejrladser o.l.
Områderne er oftest beliggende i strandens bagland, og turisterne har her
et alternativ til strandopholdet.
Skovrejsning
Mange gode grunde til at rejse skov
Folketinget har beslutttet, at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en
trægeneration (80-100 år).
- Skovture er danskernes foretrukne fritidsaktivitet. De danske skove
besøges årligt af mere end 50 mio. skovgæster, og skove nær større
bysamfund er særlig besøgt. Derfor anlægges nye statsskove især i nærheden
af de byer, der har relativt begrænsede adgangsmuligheder til
skov i forhold til indbyggerantallet.
- Skove er stille, rene og fuld af gode dufte og med et varierende indhold
af natur- og kulturværdier. De giver derfor store oplevelsesmuligheder,
og skovene er et højt agtet velfærdsgode i det moderne samfund. At
mange gerne vil bo tæt ved skov og natur afspejles i ejendomspriserne.
- I skovdrift anvendes normalt kun en begrænset mængde gødning og
pesticider. I statsskovene er brugen af pesticider ved at blive bragt til
ophør. Udvaskningen af næringssalte fra træbevoksede arealer er endvidere
begrænset, og skov har derfor en beskyttende effekt på drikkevandsressourcerne
i jorden.
31

Forside fra vandretursfolder nr. 115, Vest Stadil Fjord.
- Skov skaber også fine levesteder for en lang række dyr og planter.
Både for dem der lever i selve skoven, og for dem, der er afhængig af
f.eks. skovkanter og lysninger. De nye statsskove planlægges med henblik
på at skabe sådanne gode levesteder, og de er efter danske forhold
relativt store.
- Skov producerer træ til mange forskellige formål.
- Skoven opsuger CO2 under væksten, hvilket er med til at begrænse
mængden af CO2 i atmosfæren og dermed mindske drivhuseffekten.
Det første større skovrejsningsprojekt i nyere tid er anlæg af Vestskoven
(folder 32) på ca. 1400 ha ved København. Den er anlagt med baggrund i
en folketingsbeslutning i 1967 – altså før Naturforvaltningsloven. Siden
lovens indførelse er der etableret ca. 6.500 ha ny statsskov, hvoraf ca. 1/3
er udlagt som enge, overdrev o.l.
Af nye bynære skove kan eksempelvis nævnes Bærmoseskov ved Århus
(folder 101) og Løvbakke Skov ved Herning (folder 81).
Naturforvaltningsloven
Lov om naturforvaltning blev vedtaget af Folketinget i 1989. Lige siden er
der gjort en ekstraordinær indsats for at gavne naturen med dens dyreog
planteliv, øge skovarealet, forbedret befolkningens rekreative muligheder
og sikret de kulturhistoriske værdier.
Naturforvaltningsmidlerne kommer fra beløb afsat på finansloven og fra
EU-midler. Gennem en 10-årig periode er anvendt 1,4 mia. til naturforvaltning.
Skov- og Naturstyrelsen har administreret ca.1 mia. og amterne har
gennem bloktilskud modtaget resten til naturforvaltningsformål.
Skov- og Naturstyrelsen har i denne periode igangsat flere hundrede
projekter på mere end 14.000 ha nyerhvervet jord. Mange projekter er
færdige, andre vil først blive synlige "i marken" de kommende år. Ca.
40% af pengene er brugt på skovrejsning, et tilsvarende beløb er brugt
på naturgenopretning, og resten er brugt på projekter og anlæg til fremme
af befolkningens muligheder for friluftsliv.
Naturgenopretning
Det danske landskab er gennem mange år ændret på grund af byernes
vækst, anlæg af veje og jernbaner, den teknologiske udvikling og strukturudviklingen
i land- og skovbruget. Det har bl.a. betydet, at mange moser,
søer, enge, overdrev, markveje og stier er forsvundet.
Naturbeskyttelse
Gennem indførelse af en generel beskyttelse af visse naturtyper i naturbeskyttelsesloven
og ved Folketingets vedtagelse af Naturforvaltningsloven
er denne udvikling ved at blive bragt til ophør. Medvirkende
hertil er fredninger, vildtreservater, Natura 2000 (se næste side) og frivillige
forvaltningskontrakter med lodsejere med baggrund i EU´s landbrugsreformer
(Vandmiljøplan II og Agenda 2000). En del af naturforvalt-
33

Forside fra vandretursfolder nr. 58, Gudenåens og Skjernåens Kilder.
ningsmidlerne benyttes således som led i forbedring af naturtilstanden i
skove og i det åbne land. Således er der støttemuligheder til lodsejere til
fremme af miljøvenlig landbrugsdrift, til skovrejsning samt til naturpleje og
forbedring af skovdrift. Se beskrivelse af naturforvaltningsloven ovenfor.
Naturgenopretmning
Naturgenopretning har til formål
• at genoprette naturområder for at forbedre levemulighederne for det
vilde dyre- og planteliv
• at bevare og pleje de landskabelige og kulturhistoriske værdier
• at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv
Af større naturgenopretningsprojekter kan nævnes Spøttrup Sø og Geddal
Standeng i Salling (folder 103), Højby Sø, Odsherred, Vest Stadil Fjord (folder
115) og Varde Ådal.
Danmarks hidtil største og dyreste naturgenopretningsprojekt har været i
gang siden sommeren 1999. Projektet har til formål at bringe godt halvdelen
af de 4000 ha marker tilbage til det de var engang, våde enge med den
slyngende å.
Er skovrejsning og naturgenopretning pengene værd?
Det er vanskeligt entydigt at vurdere den øgede værdi og den forbedrede
velfærd, som Danmark får gennem naturforvaltningsprojekterne i forhold til
de afholdte omkostninger. En sådan analyse er forsøgt på Skjern Å-projektet
med det resultat, at den samfundsskabte værdi af projektet vurderes at
være større end projektomkostningerne og de landbrugsmæssige ulemper.
Tilsvarende analyser er udført på flere skovrejsningsprojekter. Også her ses
en betydelig samfundsværdi.
Projekterne medføre især miljøforbedringer, forbedrede muligheder for
naturoplevelser – herunder jagt og fiskeri, øgede indtægter fra turisme, værditilvækst
af boliger m.m. Det er også i international sammenhæng værdifuldt
for Danmark, at vi bidrager til sikring af levesteder og rastepladser for
ynglende og trækkende vandfugle, der er af international betydning.
I et rigt samfund spiller velfærdsgoder som naturoplevelser og høj miljøstandard
en stadig større rolle i forhold til indtægter fra primære erhverv
som land- og skovbrug samt fiskeri.
Vor naturforvaltning i dag er også for vore efterkommere, og de vil bl.a.
kunne vurdere vores arv til dem på kvaliteten og mængden af vor naturforvaltningsindsats.
35

Forside fra vandretursfolder nr. 94, Kalø.
Naturværdier
Beskyttelse af naturværdier
En række af vore naturtyper er gennem naturbeskyttelsesloven sikret mod
menneskelig ødelæggelse. Her kan nævnes klitter, heder, overdrev, enge,
strandenge, søer, vandløb og moser. Nogle udvalgte naturområder er særlig
beskyttet gennem fredninger eller udlægning til natur- og vildtreservater,
eller som Skjern Å-området beskyttet gennem en særlig lov. Atter andre
områder er sikret gennem offentlige opkøb.
Natura 2000
Seneste beskyttelsesinitiativ er NATURA 2000 i Danmark. Det består af et
antal udpegede områder, hvor der skal tages særlige hensyn til naturen.
Størstedelen af områderne er udpeget på havet. På land udgør områderne
6% af Danmarks areal. NATURA 2000 består af 2 slags områder:
– Habitatområder, der skal bevare forskellige typer af natur og udvalte
dyre- og plantearter
– Fuglebeskyttelsesområder, der skal beskytte levesteder for udvalgte
fuglearter
Naturpleje
Selv om naturområderne er beskyttet mod menneskelige indgreb er naturpleje
nødvendig for at sikre naturområdernes beståen, idet ellers vil ændre
karakter. Således vil heder, overdrev og enge ændres til skov og krat.
Også ved småbiotoper som vandhuller, lysninger i skove o.l. vil naturindholdet
kun kunne sikres/øges, hvis der tages hensyn hertil i driften.
Skov- og Naturstyrelsens arealer
Den egentlige begrundelse for statens eje af skove og andre naturarealer
skyldes i dag hensynet til naturbeskyttelse og sikring af områdernes kulturværdier,
samt sikring af adgangsmuligheder for offentligheden.
Naturpleje prioriteres i dag meget højt som en integreret del i driftsplanlægningen
af Skov- og Naturstyrelsen´s arealer, og der er fastlagt plejeforskrifter
for hver af naturtyperne for at opnå et stort naturindhold. Herved sikres
et stort antal gode levesteder for flora og fauna. Til glæde for naturen og
ikke mindst til glæde for befolkningen.
Naturværdierne gøres tilgængelige for besøgende gennem friluftsanlæg
som parkeringspladser, stier og vandreruter, og ved formidling gennem
naturvejledning, opsætning af formidlingstavler og udarbejdelse af foldere
m.m. Næsten alle vandretursfoldere omhandler naturværdier.
37

Forside fra vandretursfolder nr. 62, Nordby Bakker.
Kulturværdier
Beskyttelse af kulturværdier
I 1937 blev alle synlige fortidsminder fredet. De består hovedsagelig af gravhøje,
men også mange andre fortidsminder er fredet, for eksempel gamle
broer, veje, agerspor, mindesmærker og krigsgrave. Danmark har næsten
30.000 fredede fortidsminder.
Især de gamle skove og marginale jorder som overdrev o.l. rummer et
stort antal fortidsminder og kulturhistoriske spor, idet ekstensiv drift her har
skånet fortidsminderne mod ødelæggelse i modsætning til intensiv landbrugsdrift,
hvor fortidsminderne først blev sikret ved den generelle fredning
i 1937. Derfor er der et meget stort antal fortidsminder på Skov- og
Naturstyrelsens arealer.
Der sker en naturlig nedbrydning af fortidsminderne, især af ruiner og af
jættestuer, og en restaurering er derfor nødvendig.
Pleje og formidling af kulturværdier
Fortidsminderne i landskabet skal kunne opleves af alle. Derfor skal de plejes,
så de ikke gror til med træer og buske. Der anlægges stier til udvalgte
fortidsminder, og der opsættes informationstavler, der orienterer om deres
historie.
I Skov- og Naturstyrelsen er beskyttelse, pleje og formidling af fortidsminderne
integreret som en naturlig del i driftsplanlægningen, og styrelsen
er endvidere i gang med at restaurere og formidle de middelalderlige ruiner.
I de fleste af vandretursfolderne er der beskrivelser af kulturhistoriske
værdier som gravhøje, jættestuer, højryggede agre, samt middelalderlige
ruiner og fæstningsanlæg. En særlig omtale findes i folderne 50.
Hammershus, 69. Esrum Sø, 94. Kalø, 7. Hald ved Viborg og 86. Dybbøl.
39

Forside af vandretursfolder nr. 79, Gribskov, Nødebo
Gribskov
Nødebo
Skov- og Naturstyrelsen
Vandreture i Statsskovene nr. 79
Vejviserskiltet
Piktogramstander
Adgang til skov og natur som del af vor velfærd
Skov- og Naturstyrelsen administrerer knap 190.000 ha., hvoraf de 110.000
ha. er træbevoksede. I de offentligt ejede skove er der udvidet færdselsret i
forhold til private skove og andre offentligt ejede arealer, idet det her i almindelighed
er tilladt at gå uden for veje og stier – og hele døgnet. Herudover har
Skov- og Naturstyrelsen lempet yderligere for større grupper, der færdes uden
at genere naturen, idet de kan færdes uden at indhente tilladelse.
Arealerne forvaltes lokalt gennem statsskovdistrikter (se skovognatur.dk).
Velkommen
Det er et primært formål med offentlige skov- og naturarealer, at de kan
være til glæde for befolkningen, og det er en del af vor velfærd, at alle kan
føle sig velkommen her. Dog skal der tages hensyn til beskyttelse af naturog
kulturværdier og andre gæster, der er på tur i "det grønne".
Naturformidling
Skov- og Naturstyrelsen forsøger gennem naturformidling
• at øge mængden og kvaliteten af den besøgendes naturoplevelser
• at skabe forståelse for nødvendigheden af natur- og miljøbeskyttelse, samt
• at hjælpe publikum til at færdes hensynsfuldt i naturen
Naturformidlingen foregår gennem vandretursfoldere og lokale distriktsfoldere,
velkomstskilte, besøgscentre, naturvejledning, naturskoler, "økobaser"
samt ved at stille skovbørnehaver til rådighed.
Rødt skiltedesign
I de seneste år er der på Skov- og Naturstyrelsens arealer indført et fælles
skilteprogram. Ved de større indgangsveje og P-pladser opsættes kortborde
og formidlingstavler, og mange steder opsættes folderkasser med vandretursfoldere,
som den besøgende kan tage med på turen.
Designet er rødt og bygget op om en træstolpe med en afrundet top.
Skov- og Naturstyrelsens arealer kan derfor kendes på denne røde stolpe,
der opsættes ved mange indgange til statsarealerne. Styrelsens logo og
regler for færdsel er påsat stolpen som små metalskilte – piktogrammer. For
at skabe sammenhæng i formidlingen af naturområderne er den røde stolpe
gengivet på vandretursfoldernes for- og bagsider.
Frederiksborg
Statsskovdistrikt
Hund i snor
Skov Strand
Stolpen til
ruteafmærkning
Bom
Skiltestander
Folderkassen
Frederiksborg
Statsskovdistrikt
Folder
Højskilt
Skiltebordet
41

Forside fra vandretursfolder nr. 43, Læsø Klitplantage.
Naturoplevelser og velfærd
Det er et velfærdsgode at kunne blive behandlet, når man er syg. Det er
også et velfærdsgode at have adgang til gode oplevelsesmuligheder i
naturområder. Herved kan man i kontrast til en hektisk dagligdag få
motion i det fri – måske sammen med andre aktive friluftsnydere, få gode
naturlige oplevelser, nyde naturen alene eller i socialt samvær, lære om
og af naturen og kulturlandskabet – alt i alt tilbud, der giver livskvalitet
og dermed velfærd, og som kan begrænse behovet for sygdomsbehandling.
Nyere undersøgelser viser, at "gammelmandssukkersyge", hjerteog
kredsløbssygdomme, stress og "dårligt humør" er eksempler på folkesygdomme,
som kan begrænses af gode oplevelser og motion som
jævnlige gåture i skoven el. l.
Markedsundersøgelser viser også, at den almindelige borger ved valg af
bolig lægger megen vægt på nærhed til naturoplevelser.
Naturoplevelser – en mangelvare?
Der tilbydes mange naturture med naturvejleder. Tilbuddet har dog sine
begrænsninger. Eksempelvis har det ikke til trods for ekstrature været
mulighed for at medtage alle tilmeldte til guidede naturture i Skjern Å-området
og til "Sort Sol", hvor stæreflokke på titusinder i formationer formørker
himlen. Vore skove og naturarealer er dog rummelige, og der er plads til
oplevelser på egen hånd.
43

Forside fra vandretursfolder nr. 26, Naturstien Horsens-Silkeborg
Friluftsliv
På Skov- og Naturstyrelsens arealer er der åbnet op for mange former for organiseret
friluftsliv. Der er endvidere etableret mange faciliteter for friluftslivet og
anlagt særlige pladser med det formål at øge de besøgendes oplevelsesmuligheder.
I tvivlstilfælde kontakt da det lokale statsskovdistrikt, skovognatur.dk I
det efterfølgende opremses nogle hovedpunkter.
Vandreture. Som det fremgår af vandretursfolderne er der udlagt et stort
antal markerede vandreruter på statsarealerne.
Orienteringsløb. Mange af statsskovene er åbne for orienteringsløb, og
der afholdes årligt mere end 3000 arrangementer.
Cykling og mountainbiking må foregå på veje og stier. Enkelte steder
er udlagt særlige baner for mountainbiking.
Ridning. Statsskovene er åbne for hensynsfuld ridning for private. Af hensyn
til rytterne og andre skovgæster er der nogle steder anlagt særlige
ridestier.
Jagt og fiskeri. I en del søer er lystfiskeri tilladt. Se skovognatur.dk
Jagtretten udlejes over en længere periode eller som dagjagter på især
kronvildt. Al jagt i statsskovene er belagt med restriktioner, og mange områder
friholdes for jagt.
Hundeskove. I statsskovene er anlagt 90 hundeskove. Her må hunden
løbe frit, når ledsageren har den under kontrol. Der er udgivet en folder over
beliggenheden af hundeskovene. Se også skovognatur.dk
Handicapforhold. Skov- og Naturstyrelsen forsøger ved udformning af
stier m.m, og gennem formidling at tage hensyn til kørestolsbrugere.
Faciliteter. På statsarealerne er anlagt et stort antal faciliteter. Her han
specielt nævnes,
– stier – festpladser
– parkeringspladser – bål- og grillpladser
– lejrpladser – fugletårne
– primitive overnatningspladser – skovlegepladser
– shelters
"Skovognatur.dk"
Skov- og Naturstyrelsen arbejder p.t. på en større nyskabelse, et "friluftskort".
Her vil alle med internet snart kunne få glæde af et landkort
over Danmark, hvor friluftsfaciliteterne vil være at finde. Friluftskortet får
plads på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside skovognatur.dk. Her kan
man bl.a. se hvor i landet der er hundeskove, lejrpladser, cykelruter,
fugletårne, fiskepladser og grillpladser sammen med mængder af turforslag,
så man hjemmefra kan planlægge sin tur i det grønne. Se også
www.naturnet.dk, der viser arrangementer og turfoldere på såvel offentligt
ejede som privatejede arealer.
Skovdyrkning og naturpleje i fremtiden
Afvejning af flere hensyn
Driften af statsarealerne ændres i disse år. Det var tidligere legitimt helt overvejende
at fastlægge skovdriften ud fra optimale økonomiske kriterier. Efterhånden som
45

Forside fra vandretursfolder nr. 61, Draved skov.
samfundet er blevet rigere og de økonomiske muligheder i traditionel skovdrift er
blevet ringere, har formålet med statens skovdrift ændret karakter. I dag afvejes
hensynet til god skovdrift med ønsket om at sikre skovenes natur- og kulturværdier,
samt skabe gode oplevelsesmuligheder for friluftslivet.
Eksempelvis forbedres friluftsmæssige forhold ved at skabe udsigter ved trærydning,
samt beholde gamle træer ud over den optimale økonomiske alder.
Naturpleje har primært til formål at sikre og forbedre områdets naturindhold. Ved
tilrettelæggelse af naturplejen tages også hensyn til eventuelle kulturværdier og til
friluftsmæssige ønsker.
Naturskovstrategien
Danmark er fra naturens hånd et skovland. Der findes dog ikke urskov i
Danmark længere. Derimod er der skovbevoksninger, der er efterkommere
af den oprindelige skov – det vil sige selvgroet skov af oprindelige
danske træer og buske. Det er det man kalder naturskov. Opdyrkning og
overudnyttelse har bevirket, at skovarealet med naturskov er forsvindende
lille. Skovarealet er ganske vist øget til 11% fra 3% i begyndelsen af
1800-tallet, men dette er sket ved tilplantning.
Danmark udarbejdede derfor i 1992 en strategi for de danske naturskove
som optakt til FN’s miljømøde i Rio. Et led i strategien er at sikre
et areal på mindst 5000 ha – især statsejet skov, der fremover lades
urørt. Eksempelvis er Draved Skov (folder 61) et af de skovområder, der
er udpeget til at være urørt fra år 2000.
Skovdrift og naturpleje i fremtiden
Skov- og Naturstyrelsen vil fremover satse på at fremme naturnær skovdrift,
herunder gøre driften mere ekstensiv, og der vil blive satset mere på blandingskulturer
med forskellige aldre og træarter. Især ønskes løvtræandelen
øget. Endvidere vil træhugsten i større omfang ske ved udtynding, og foryngelsen
vil foregå ved selvsåning (modsat plantning efter fladeskovning).
Afvanding af skovene vil blive mindsket, og småbiotoper vil blive friholdt for
primær træproduktion. Endelig vil brugen af pesticider ophøre eller blive
minimeret.
En sådan drift vil give langt mere stabile skove, der bedre kan modstå de
stadig hyppigere storme, og samtidig vil den biologiske diversitet (naturindholdet)
blive væsentligt forøget.
Med de aktuelle muligheder for skovbrugsøkonomi vil udgifterne til drift af
de danske statsskove samtidig blive reduceret.
Statens naturplejestrategi satser tilsvarende på at bevare og øge biodiversiteten.
Der er fastsat plejeforskrifter for hver af vore naturtyper til fremme
af naturindholdet.
Friluftsmæssige oplevelsesmuligheder i den naturnære drift
Mange har et idealbillede af specielt den danske bøgeskov, nemlig guldaldermalernes
gengivelse af bøgeskoven som "søjlehaller". Naturnær skovdrift
i form af aldersvarierede bevoksninger med naturlig foryngelse og stedvis
døde og døende træer giver et anderledes varieret og for nogle skovgæster
en mere uoverskuelig skov end den ensaldrende, "veldrevne" skov.
Skov- og Naturstyrelsen har som arealforvalter en vigtig opgave i at formidle
disse forskellige kvaliteter og forskelligartede oplevelsesmuligheder til
befolkningen, så de besøgende får glæde af det øgede naturindhold i såvel
skov som andre naturtyper.
47