13.09.2013 Views

Nr. 4 -22. ÅRGANG December 2000 (85)

Nr. 4 -22. ÅRGANG December 2000 (85)

Nr. 4 -22. ÅRGANG December 2000 (85)

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

VEJRET<br />

<strong>Nr</strong>. 4 -<strong>22.</strong> <strong>ÅRGANG</strong> <strong>December</strong> <strong>2000</strong> (<strong>85</strong>)


VEJRET<br />

Medlemsblad for<br />

Dansk Meteorologisk Selskab<br />

c/o Anna Hilden<br />

H.A. Clausensvej 20 B, 2820 Gentofte<br />

Tlf. 39 15 72 63, ah@dmi.dk<br />

Giro 7 352263<br />

Formand:<br />

Helge Faurby,<br />

Tlf. 39 15 72 61 (arb), 32 53 67 20 (privat)<br />

helge.faurby@mail.dk<br />

Næstformand:<br />

Hans E. Jørgensen<br />

Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk<br />

Sekretær/ekspedition:<br />

Anna Hilden<br />

H.A. Clausensvej 20 B, 2820 Gentofte<br />

Tlf. 39 15 72 63, ah@dmi.dk<br />

Kasserer:<br />

Keld Q. Hansen<br />

Tlf. 39 15 73 44, kqh@dmi.dk<br />

Redaktion:<br />

John Cappelen, (Ansvarh.)<br />

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø<br />

Tlf. 39 15 75 <strong>85</strong>, jc@dmi.dk<br />

Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur<br />

Bladet tilsendes medlemmerne af<br />

Dansk Meteorologisk Selskab.<br />

Foreningskontingent:<br />

A-medlemmer: 220 kr.<br />

B-medlemmer: (Modtager ikke mødeindkaldelser):<br />

160 kr.<br />

C-medlemmer (studerende): 120 kr.<br />

D-medlemmer (institutioner): 225kr.<br />

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til<br />

Selskabet, att. kassereren.<br />

Korrespondance til selskabet stiles til<br />

sekretæren, mens korrespondance til bladet<br />

stiles til redaktionen.<br />

Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor.<br />

Ved flytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS.<br />

Redaktionsstop for næste nr. af<br />

VEJRET: 15. januar 2001<br />

©Dansk Meteorologisk Selskab.<br />

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra<br />

VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse.<br />

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 <strong>85</strong><br />

ISSN 0106-5025<br />

Fra<br />

redaktøren<br />

Hvad laver Mars på Vejret’s forside og er der i det hele taget<br />

noget vejr på Mars? Ja, det er der faktisk og ved NASA’s<br />

sidste mission til denne planet sendte landingsfartøjet<br />

“Pathfinder” ca. 8.5 millioner meteorologiske observationer<br />

hjem til Jorden. Læs om dem på side 10.<br />

Atmosfæriske målinger på Mars, temperaturprofiler og<br />

turbulens i den nedre del af det atmosfæriske grænselag,<br />

vindressourcekort for Danmark, måling af vind med kopanemometre<br />

og normer for vindlaster har været emner i<br />

Vejret i de sidste par år. Grænselagsmeteorologi var nøgleordet<br />

for disse artikler. Forfatterne til artiklerne har tillige<br />

til fælles at de kommer fra forskningscenter Risø - Afd. for<br />

Vindenergi og Atmosfære Fysik. En artikel om 40 års<br />

grænsemeteorologisk forskning med Risø som udsigtspunkt<br />

sætter disse ting i sammenhæng. Lad os håbe på flere<br />

spændende artikler fra denne kant i fremtiden.<br />

Ellers bringer dette blad en beskrivelse af vinterens<br />

første storm d. 30. oktober og noget om stormfald i skoven.<br />

Du kan også læse om to lavtryk der mødes, om nyt<br />

lynpejlingssystem på DMI, om Vejr2, og så er der masser<br />

af spændende ting fra læserne.<br />

God fornøjelse og god jul samt et godt nytår ønskes af<br />

Vejret’s redaktion.<br />

John Cappelen<br />

Indhold<br />

Orkanen i Nordsøen 30. oktober <strong>2000</strong>........................... 1<br />

Når skoven blæser omkuld ............................................ 8<br />

Atmosfæriske målinger på Mars.................................. 10<br />

Fra læserne................................................................... 17<br />

Sommeren <strong>2000</strong> ........................................................... 25<br />

Bagklogskab og forudsigelse - Risø ............................ 29<br />

Flere lyn ....................................................................... 42<br />

Set i boghandelen ........................................................ 42<br />

Vejr2 ............................................................................ 43<br />

Familietræf .................................................................. 44<br />

Fra formanden ............................................................. 46<br />

DaMS adresser og navne ............................................. 48<br />

Forsidebilledet<br />

Valles Marineris hedder kløften på billedet. Den er<br />

4.000 km lang og op til 7 km dyb. Vi finder den på Mars,<br />

vores naboplanet i retningen bort fra Solen. Den røde<br />

planet byder på forhold meget forskellige fra de jordiske,<br />

men der er også lighedspunkter i en grad, der gør<br />

den utrolig spændende. Bl.a. har den et vejr. Læs om det<br />

i en artikel af Jørgensen, Larsen og Seiff i dette nummer<br />

af Vejret. (Billedet bringes med tilladelse fra NASA/JPL/<br />

Malin Space Science Systems. Find det på adressen<br />

http://mars3.jpl.nasa.gov:80/mep/science/vm.html).


Orkanen i Nordsøen<br />

den 30. oktober <strong>2000</strong><br />

Af Peter Aakjær, DMI<br />

Endnu en orkan ramte den 30.<br />

oktober <strong>2000</strong> dansk område.<br />

Denne gang Nordsøen, hvor<br />

flere skibe, herunder den tyske<br />

coaster “Faros” kom i alvorlige<br />

vanskeligheder. I forbindelse<br />

med redningsaktionen<br />

af mandskabet på “Faros”<br />

blev et besætningsmedlem på<br />

det danske redningsskib Vestkysten<br />

kastet overbord og omkom<br />

under forsøg på en redning<br />

fra helikopter.<br />

Helt så dramatisk gik det<br />

ikke over dansk landområde,<br />

hvor vinden ikke blev kraftigere<br />

end en hård til stormende<br />

kuling med stormstyrke i<br />

vindstødene. Men langs den<br />

jyske vestkyst steg vandstanden<br />

og skabte oversvømmelser<br />

i en række havne, herunder<br />

Esbjerg, Hvide Sande og Torsminde.<br />

Højest nåede vandstanden<br />

i Vadehavet med næsten<br />

3 meter (over DNN -<br />

Dansk Normal Nul), hvilket<br />

ikke er usædvanligt, da en sådan<br />

vandstand måles næsten<br />

hvert år. Lidt længere nordpå<br />

blev den højeste vandstand<br />

målt i Hvide Sande havn med<br />

2,86 m over DNN, hvilket i<br />

gennemsnit kun sker ca. hvert<br />

15. år. Og det til trods for at<br />

middelvinden i Hvide Sande<br />

området næppe oversteg 20-<br />

22 m/s eller 75 km/t, hvilket<br />

måske for en københavner kan<br />

lyde af meget, men som en<br />

garvet vestjyde ikke regner for<br />

noget.<br />

Orkanen den 30. oktober var<br />

i øvrigt en blandt en stribe<br />

storme, der sidst i oktober og<br />

begyndelsen af november<br />

<strong>2000</strong> hærgede England og<br />

Nordfrankrig med en række<br />

omkomne og rekordstore<br />

oversvømmelser i en række<br />

engelske byer til følge.<br />

Hvide Sande: stormflod<br />

uden storm<br />

Når det drejer sig om klassiske<br />

stormfloder ved den jyske<br />

vestkyst, som fx de store i<br />

1981, 1990 og 1999 forekommer<br />

forhøjet vandstand og<br />

stormfloder altid i forbindelse<br />

med storm eller orkan i områ-<br />

det. Det var ikke tilfældet i<br />

Hvide Sande den 30. oktober<br />

<strong>2000</strong>. Vandstandsforløbet for<br />

denne dag er vist i Figur 1.<br />

Man ser to episoder af forhøjet<br />

vandstand: en på 1,94 m kl.<br />

3.45 om natten og den høje på<br />

2,86 m kl. 16.30 om eftermiddagen.<br />

I begge tilfælde var<br />

vandstandsstigningerne meget<br />

hurtige. Ved den første steg<br />

vandet 1,15 m på 1 time, eller<br />

ca. 2 cm i minuttet, men den<br />

anden stigning var på 0,<strong>85</strong> m<br />

på 1 time. Til gengæld blev det<br />

endelige niveau meget højere.<br />

Selv om den værste orkan<br />

om aftenen den 30. oktober<br />

forsvinder nordpå, fortsætter<br />

vinden i Nordsøen at blæse<br />

kraftigt, i perioder op til storm<br />

fra sydvest, indtil vinden endelig<br />

i løbet af den 31. oktober<br />

Figur 1. Målinger fra Hvide Sande havn den 30. oktober <strong>2000</strong>:<br />

vandstand i cm (venstre lodret akse) over DNN (Dansk Normal<br />

Nul) fra Kystinspektoratets måler (fuldt optrukket kurve) og<br />

middelvind i m/s (højre lodret akse) fra DMI´s måler (stiplet<br />

kurve). Tidsangivelser i dansk tid.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 1


Figur 2. Middelvinden målt kl. 13 dansk tid den 30. oktober <strong>2000</strong>.<br />

løjer af. Det giver anledning til<br />

endnu en høj vandstand i Hvide<br />

Sande på lige over 2,5 m<br />

ved morgenhøjvandet den 31.<br />

oktober. Redningsarbejdet i<br />

Nordsøen er derfor fortsat<br />

meget vanskeligt.<br />

Begge episoder skyldes to<br />

kraftige lavtryk i Nordsøen, et<br />

mindre, der passerede i løbet<br />

af natten ("gL" på figur 2) og<br />

et større orkanlavtryk, der udviklede<br />

sig eksplosivt i løbet<br />

af dagen ("L" på figur 2). De<br />

kraftigste vinde måltes midt<br />

på dagen, hvor der kl. 13<br />

dansk tid var orkan middel-<br />

side 2 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

vindstyrker på 30-37 m/s over<br />

et større område i den centrale<br />

og sydlige Nordsø (Figur 2).<br />

Selve lavtrykket lå på dette<br />

tidspunkt i den vestlige del af<br />

Nordsøen med kurs nordpå<br />

mod det sydvestlige Norge. På<br />

samme tidspunkt var vinden<br />

over den jyske vestkyst ikke<br />

specielt kraftig, jævn til hård<br />

vind omkring 10-14 m/s fra<br />

syd.<br />

De maksimale vinde i området<br />

er svære at bedømme. Normalt<br />

måles middelvinden over<br />

10 minutter i 10 m´s højde<br />

over terræn. Men i dette tilfæl-<br />

de, hvor bølgerne er 10-15 m<br />

høje i den oprørte sø, giver<br />

denne definition kun ringe<br />

mulighed for at måle vinden<br />

direkte på en fornuftig måde.<br />

Det er derfor nødvendigt at<br />

estimere vinden ud fra de, som<br />

det ses, ret uens målinger. Et af<br />

de mere stabile steder i Nordsøen<br />

er Gormfeltet, knapt 200<br />

km vest for Jylland. Her kulminerede<br />

den målte vind kl.<br />

15.30 med en middelvind på<br />

39 m/s og vindstød på 47 m/s,<br />

vindretning fra sydsydøst. På<br />

Gormfeltet måles vinden<br />

imidlertid i 31 m´s højde over


middelvandstanden, hvilket<br />

omsat til 10 m´s højde svarer<br />

til ca. 33 m/s med vindstød på<br />

over 40 m/s - altså orkanstyrke<br />

i middelvinden. Gormfeltet lå<br />

dog i denne situation i den<br />

østlige udkant af de kraftigste<br />

vinde, hvilket betyder, at standardvinden<br />

i dette område har<br />

været endnu kraftigere end 33<br />

m/s, måske op til 35-37 m/s.<br />

Begge lavtryk bevægede sig<br />

stort set langs den samme<br />

bane fra dannelsen i Atlanterhavet<br />

med en kurs mod øst syd<br />

om Irland, ind over England<br />

for derefter at dreje skarpt<br />

nordpå op gennem Nordsøen<br />

(Figur 3). Hele denne tur tager<br />

lidt mere end et døgn, og bevægelsen<br />

har været delvist<br />

styret af et stort, ældre lavtryk<br />

med centrum nord for Skotland.<br />

I de sidste 12 timer inden<br />

de kraftigste vinde blev målt<br />

på Figur 2 uddybedes det sidste<br />

og kraftigste af de to lavtryk<br />

sig med hele 30 hPa. Det<br />

bringer lavtrykket op i nærheden<br />

af samme klasse som orkanen<br />

den 3.-4. december<br />

1999 (se Vejret nr. 82 fra februar<br />

<strong>2000</strong>). Under den kraftige<br />

uddybning var lavtrykket<br />

ganske lille, 300-500 km i diameter.<br />

Efter det skarpe knæk<br />

på banekurven forbliver centertrykket<br />

på ca. 945 hPa, men<br />

lavtrykkets omfang vokser til<br />

gengæld hurtigt til det dobbelte,<br />

mere end 1000 km på kun<br />

6-9 timer.<br />

Figur 4 viser uddybningen<br />

af 30. oktober orkanen sammenlignet<br />

med både 3.-4. december<br />

orkanen og en af de<br />

kraftigste Færø-orkaner fra<br />

1993 (se Vejret nr. 55 fra maj<br />

1993), der havde et rekordlavt<br />

Figur 3. Positionerne for orkanlavtrykket i Nordsøen den 30.<br />

oktober <strong>2000</strong>. Tidsangivelser i dansk tid. De første 4 positioner<br />

er fra 29. oktober, mens de sidste 8 positioner er fra 30. oktober<br />

<strong>2000</strong>.<br />

centertryk på kun 915 hPa. De<br />

to sidstnævnte orkaner udviklede<br />

sig lidt voldsommere<br />

med hele 36 hPa på 12 timer,<br />

Færø orkanen endda gennem<br />

længere tid. Der er derfor ingen<br />

tvivl om, at både 30. oktober<br />

orkanen - og ikke mindst<br />

3.-4. december orkanen - tilhører<br />

den kraftigste type lavtryk<br />

på vores breddegrader.<br />

Den voldsomme udvikling<br />

bringer dem også internationalt<br />

op i sværvægter klassen,<br />

idet de kvalificerer sig til titlen<br />

„atmosfæriske bomber“, et<br />

Figur 4. Centertrykket i hPa for de 3 orkaner: 30. oktober <strong>2000</strong><br />

(fuldt optrukket kurve), 3.-4. december 1999 (stiplet kurve) og<br />

Færø-orkanen fra 1993 (prikket kurve). Tidsangivelsen er i<br />

timer målt fra det tidspunkt, hvor den kraftigste uddybning af<br />

lavtrykkene begynder.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 3


Figur 5a. Infrarød optagelse fra en af de amerikanske NOAA-satellitter den 3. december 1999 kl.<br />

17.25 dansk tid.<br />

side 4 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong>


Figur 5b. Som figur 5a, men fra den aktuelle storm den 2. oktober <strong>2000</strong> kl. 16.11 dansk tid.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 5


udtryk amerikanske meteorologer<br />

bruger om de mest kraftige<br />

og destruktive lavtryk, der<br />

udvikler sig langs den amerikanske<br />

atlanterhavskyst.<br />

Orkanens struktur<br />

Det er ikke alene trykfaldenes<br />

størrelse, der ligner hinanden i<br />

de seneste to orkaner. Ser man<br />

på satellitbillederne i Figur 5,<br />

ser man mange slående ligheder.<br />

Skyernes fordeling omkring<br />

orkanerne afspejler deres<br />

struktur og dynamik, og<br />

det kan derfor antages, at disse<br />

to lavtryk har en relativt ens<br />

dynamisk struktur. Der skal<br />

dog ikke i denne forbindelse<br />

gøres rede for dette i detaljer,<br />

idet man kan læse mere om<br />

denne type lavtryk i flere undersøgelser<br />

af orkaner ved<br />

Færøerne, der som nævnt tidligere<br />

har været beskrevet i<br />

„Vejret“.<br />

Som det ses af Figur 5b er<br />

Jylland om eftermiddagen den<br />

30. oktober <strong>2000</strong> tæt indhyllet<br />

i skyer fra lavtrykket og det<br />

tilhørende frontsystem. En<br />

række regnbånd har bevæget<br />

sig ind over landet vestfra, og<br />

kl. 15 er næsten hele landet<br />

(bortset fra Bornholm) dækket<br />

af regn, som det ses af radarbilledet<br />

i Figur 6a. Det vestligste<br />

bånd er den egentlige koldfront,<br />

som i den østlige del (forkanten<br />

af koldfronten) har den<br />

kraftigste nedbør markeret<br />

med hvide pile. Vinden drejer<br />

hen over denne skarpe forkant:<br />

først fra syd og sydøst og efter<br />

passagen fra sydvest.<br />

Under orkanens bevægelse<br />

nordpå gennem Nordsøen<br />

side 6 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

stopper den kraftige uddybning,<br />

og koldfronten bevæger<br />

sig samtidig østpå. Den kommer<br />

således længere og længere<br />

væk fra lavtrykkets centrum,<br />

hvorved den skifter karakter.<br />

Da den passerer Hvide<br />

Sande er vinden faldet markant<br />

til ca. 15 m/s fra sydsydøst<br />

før frontpassagen og 20-22<br />

m/s fra sydsydvest efter passagen<br />

(Figur 7).<br />

Den kraftige konvektion<br />

➞<br />

➞<br />

➞<br />

➞<br />

Figur 6. Radarbilleder fra DMI´s radarnetværk, der viser intensiteten<br />

i nedbøren i forbindelse med koldfronten (se tekst for<br />

nærmere forklaring) (a) kl. 15 og (b) kl. 19 dansk tid.<br />

ved forkanten af fronten kan<br />

genfindes under hele passagen<br />

af Danmark (Figur 6).<br />

Men vinden omkring fronten<br />

skifter struktur og har allerede<br />

ved passagen af Storebælt et<br />

andet forløb: stigende vind til<br />

ca. 25 m/s fra sydsydøst inden<br />

passagen og ca. 15 m/s fra<br />

sydvest efter passagen (Figur<br />

7). Koldfronten bevæger sig<br />

under hele dette forløb med en<br />

hastighed mod øst på ca. 15 m/


s eller omkring 55 km/t.<br />

Vindskiftet ved koldfrontens<br />

passage i Hvide Sande<br />

sker meget hurtigt. Men på<br />

dette tidspunkt vælter vandet i<br />

Hvide Sande allerede ind med<br />

en foruroligende hast: 1,5-2<br />

cm stigning i vandstanden i<br />

minuttet. Hvordan kan det nu<br />

være? Normalt ses den kraftige<br />

vind såvel som de kraftigste<br />

vandstandsstigninger først<br />

et stykke tid efter koldfrontpassagen<br />

og ikke som her før<br />

passagen på et tidspunkt, hvor<br />

vinden er relativ svag.<br />

Stormflodens årsag<br />

Årsagen til dette meget atypiske<br />

vandstandsforløb skal<br />

selvfølgelig søges i orkanen<br />

ude over Nordsøen. De kraftigste<br />

vinde i området kl. 13<br />

(Figur 2) ser umiddelbart lidt<br />

forvirrende ud, hvilket blandt<br />

andet skyldes det oprørte hav<br />

og de forskellige omstændigheder<br />

ved vindmålingerne.<br />

Men ser man nærmere på<br />

vindene, ses dog, at vinden<br />

sydøst for lavtrykket (hvilket<br />

svarer til øst for koldfronten)<br />

er fra syd og omkring 30 m/s,<br />

mens de kraftigste vinde er fra<br />

sydvest bag på koldfronten<br />

(300-400 km syd for lavtrykket).<br />

Disse orkanvinde presser<br />

vandet fremad, og det må forventes,<br />

at de sydlige vinde på<br />

forsiden af fronten presser<br />

vandet nordpå i Nordsøen,<br />

mens orkanvindene bag på<br />

fronten presser vandet mod<br />

østnordøst - ind mod den jyske<br />

vestkyst.<br />

Umiddelbart efter kl. 13 drejer<br />

lavtrykket skarpt mod nord<br />

Figur 7. Middelvindens forløb i m/s under koldfrontpassagen i<br />

henholdsvis Hvide Sande (fuldt optrukket kurve) og Storebælt<br />

(Østbroen) (stiplet kurve). Vindskiftet ved koldfrontpassagen de<br />

to steder er markeret med henholdsvis „H“ og „S“. Tidsangivelser<br />

i dansk tid.<br />

og trækker de kraftigste vinde dynamikken i atmosfæren kun<br />

med sig nordpå i Nordsøen. bevæger sig med en hastighed<br />

Herved kommer orkanvindene på ca. 15 m/s eller 55 km/t. På<br />

ikke ind over dansk område, den jyske vestkyst vil vandet<br />

men bliver ude i Nordsøen med derfor ankomme før fronten<br />

de alvorlige problemer det (Figur 1), mens vinden blæser<br />

medførte. Imidlertid har orka- delvis imod vandets bevægelnen<br />

i den periode, hvor lavtrykse. Vindene på dette tidspunkt<br />

ket havde kurs mod Danmark er som tidligere nævnt ikke<br />

sat vandet i bevægelse mod nær så kraftige som ved selve<br />

Jylland. Ved lavtrykkets bevæ- orkanen, og de kan derfor ikke<br />

gelse nordpå bliver denne bøl- forhindre vandet i at løbe ind<br />

ge af vand ikke mere presset mod kysten med relativt mo-<br />

østpå af orkanen, men bliver i derate oversvømmelser til føl-<br />

en vis udstrækning overladt til ge. Dette er som sagt meget<br />

sin egen dynamik. En bølge af atypisk, idet et orkanlavtryk<br />

denne karakter er en såkaldt normalt ikke laver en så skarp<br />

tyngdebølge, der bevæger sig drejning mod nord, men vil<br />

med en hastighed afhængig af følge en mere blød kurve. I<br />

dybden af vandet. I Nordsøen, disse tilfælde vil vandet og<br />

der har en gennemsnitsdybde vandstanden ved kysten nor-<br />

på ca. 40 m, vil en sådan bølge malt følges med den kraftige<br />

bevæge sig med en hastighed vind, som det også sås i 3.-4.<br />

på ca. 20 m/s eller omkring 75 december 1999 orkanen.<br />

km/t.<br />

Så selv om orkanen den 30.<br />

Bølgen fra Nordsøen bevæ- oktober <strong>2000</strong> på mange måder<br />

ger sig således hurtigere end ligner orkanen fra den 3.-4.<br />

koldfronten, der på grund af december 1999 har de altså<br />

også markante forskelle.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 7


Når skoven blæser omkuld<br />

Den 3. december 1999 ramtes<br />

den sydlige del af landet af en<br />

storm, som formentlig blev århundredets<br />

kraftigste (se Vejret<br />

nr. 82 fra februar). Selv<br />

inde over land var der kraftige<br />

orkanvinstød, og skaderne<br />

blev meget omfattende, såvel<br />

på bygninger som på skove.<br />

Beregninger efter stormen anslog,<br />

at 15.000 hektor skov<br />

blev offer for stormen, og at<br />

3.6 mio. kubikmeter træ lå på<br />

jorden efterpå.<br />

Dansk Skovforening har<br />

gjort januar-nummeret af sit<br />

månedsblad Skoven til et temanummer<br />

om stormen. Som<br />

mulige årsager til det nogle<br />

steder øjensynlig vilkårligt<br />

fordelte stormfald nævnes<br />

bl.a. jordbundsforhold og forskelligt<br />

udviklet rodnet efter<br />

træets placering i bevoksningen,<br />

men man kommer også<br />

ind på dannelsen og strukturen<br />

af de kraftige vindstød, der<br />

virker som igangsætter af ødelæggelserne.<br />

I den sammenhæng<br />

bringer man et kort sammendrag<br />

af en engelsk rapport<br />

om fænomenet, som formentlig<br />

også vil interessere Vejret’s<br />

læsere:<br />

Når vinden møder en skov,<br />

vil den blive presset op over<br />

kronetaget. Umiddelbart kunne<br />

man forvente, at vinden<br />

herefter ville fortsætte efter<br />

samme mønster som over<br />

åbent land, blot løftet op over<br />

trætoppene.<br />

Flere engelske undersøgelser<br />

har imidlertid vist, at vindens<br />

bevægelser er betydeligt<br />

side 8 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

Figur 1. Hvirveldannelse over en skov, beskrevet på grundlag af<br />

modelforsøg. Den lille graf til venstre viser middelvindhastighedens<br />

variation med højden. (Forestry Commission, 1995).<br />

mere komplicerede. Figuren<br />

viser en forenklet model, baseret<br />

på grundige målinger<br />

over en hvedemark i en vindtunnel.<br />

Når vinden møder skoven,<br />

presses luften op over trækronerne,<br />

men der er tale om en<br />

ustabil tilstand. Derfor vil der<br />

med det samme dannes såkaldte<br />

Kelvin-Helmholz bølger<br />

(1).<br />

Disse bølger vil efterhånden<br />

omdannes til båndformede<br />

hvirvler, som ligger på tværs<br />

af vindretningen (2). Hvirvelbåndene<br />

deformeres mere og<br />

mere (3), indtil der er dannet<br />

en serie af hårnåleformede<br />

hvirvler nogenlunde i vindens<br />

retning (4).<br />

Hvirvlerne eller vindstødene<br />

kan vandre betydelige af-<br />

stande hen over skovens kronetag<br />

(hundreder af meter).<br />

Hvirvlerne er af nogenlunde<br />

samme størrelsesorden som<br />

træerne, og derfor er de meget<br />

effektive til at bevæge disse.<br />

Til sidst vil hvirvlerne blive<br />

deformeret så meget, at de<br />

opløser sig i mange små voldsomme<br />

vindstød.<br />

Forsøgene viser altså, at<br />

selv langt væk fra en bevoksningsrand<br />

er vinden meget<br />

uregelmæssig. Der dannes<br />

mange hvirvler, som gør, at<br />

vinden kommer i stød.<br />

Andre undersøgelser har<br />

vist, at den måde, trækronerne<br />

bevæger sig på, når det blæser,<br />

er tæt knyttet til vindstødenes<br />

passage gennem kronetaget.<br />

Den største belastning af<br />

kronen i et vindstød er om


kring otte gange større end<br />

den gennemsnitlige belastning.<br />

Derfor er vindstødene<br />

og hvirvlerne af langt større<br />

betydning end den gennemsnitlige<br />

vindhastighed, når<br />

man skal vurdere risikoen for<br />

stormskader.<br />

Kilde: Damaging Gusts<br />

over Forests. Fra: Report on<br />

Forest Research 1995, udgivet<br />

af Forestry Commission.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 9


Atmosfæriske målinger på Mars<br />

af Hans E Jørgensen 1 ,<br />

Søren E Larsen 1 og Al<br />

Seiff 2<br />

1 Afd. Vind energi og<br />

Atmosfære Fysik,Risø<br />

2 NASA, Ames Research<br />

Center Moffett<br />

Field, California<br />

Indledning<br />

Pathfinder landede i Ares Vallis<br />

nær Mars’ ækvator d. 4. juli<br />

1997, og var den første af en<br />

række ”low cost, quick discovery”<br />

missioner, som NASA<br />

stiller store forhåbninger til.<br />

Pathfinder var designet primært<br />

til at demonstrere et nyt<br />

landingskoncept, samt til at<br />

fungere i ca. 1 måned, roveren<br />

”sojourner” dog kun i en uge.<br />

Alligevel fungerede missionen<br />

i ca. 3 måneder efter landingen,<br />

hvor man styrede roveren<br />

ud over landskabet i et<br />

spor på i alt ca. 100 meters<br />

længde, samt hjemsendte data<br />

fra en serie videnskabelige og<br />

teknologiske måleprogrammer.<br />

I alt sendtes 2.3 Gbits<br />

data, heriblandt 16.500 billeder<br />

taget fra landeren og 500<br />

fra roveren, 16 kemiske analyser<br />

af jordbunden og ca. 8.5<br />

millioner meteorologiske<br />

data, dvs. målinger af temperatur,<br />

tryk, vindhastigheder og<br />

retning. Som nogle af læserne<br />

måske har opdaget var missionen<br />

også noget af et publicity<br />

projekt med 566 millioner In-<br />

side 10 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

ternet ”hits” registreret den<br />

første måned efter landingen.<br />

NASA havde fra et stort antal<br />

ansøgere udvalgt et videnskabeligt<br />

team til at udføre det<br />

indledende arbejde med fortolkning<br />

af de indsamlede<br />

data. En måske vigtigere opgave<br />

var at bistå med operationelt<br />

at fortolke situationen i<br />

den første periode efter landingen,<br />

og herefter med at<br />

planlægge og udføre målingerne<br />

under hensyntagen til<br />

udviklingen på landingsstedet.<br />

Forfatterne deltog i Pathfinder<br />

missionen som deltagere i<br />

ASI/MET (Atmospheric<br />

Structure Investigation/Meteorology)<br />

gruppen (ref. 4). Den<br />

stod for arbejdet med at beskrive<br />

de atmosfæriske forhold<br />

ud fra målinger af accelerationen,<br />

tryk og temperatur<br />

på vejen ned gennem atmosfæren,<br />

samt ud fra mere konventionelle<br />

meteorologiske<br />

målinger fra den meteorologiske<br />

station på landeren. Da<br />

NASA ikke finansierede udlændinge<br />

i projektet er vores<br />

deltagelse finansieret af De<br />

Danske Forskningsråd.<br />

Mars’ atmosfære kontra<br />

Jorden’s<br />

Det atmosfæriske grænselag<br />

er den nederste del af atmosfæren,<br />

hvor friktionen mod<br />

overfladen er vigtig, og atmosfæren<br />

derfor oftest er turbulent.<br />

Jordens atmosfæriske<br />

grænselag kan betragtes som<br />

et enkelt eksempel indenfor<br />

familien af planetære atmosfæriske<br />

grænselag, og var<br />

indtil Viking missionerne det<br />

eneste eksempel, hvor der<br />

fandtes måledata af temperaturer<br />

og hastigheder.<br />

De relationer, der gælder<br />

mellem en middelstrømning<br />

og turbulens er udledt fra generel<br />

væskedynamik, men involverer<br />

også en del dimensionsanalyse<br />

og empiriske koefficienter.<br />

"Universaliteten"<br />

er baseret på vurdering af hvilke<br />

af de mulige dimensionsløse<br />

parameterkombinationer,<br />

der er de mest betydningsfulde,<br />

og er derfor ikke hævet<br />

over enhver tvivl. Verifikation<br />

fra en anden atmosfære med<br />

karakteristiske parametre, der<br />

er noget forskellige fra Jordens,<br />

er derfor af generel interesse.<br />

Fra Viking og Pathfinder<br />

missionerne kan de væsentligste<br />

forskelle mellem Jordens<br />

og Mars' atmosfære opsummeres<br />

ved:<br />

Lavere temperaturer, T, -50° C<br />

på Mars og 15°C på Jorden.<br />

Her er dog så meget overlap, at<br />

forskellene ikke kan betragtes<br />

som ekstreme. Tyngde-accelerationen<br />

er ca. 10 m/s 2 på<br />

Jorden og 4 m/s 2 for Mars.<br />

Overfladetrykket på Jorden er<br />

ca. 1015 hPa og på Mars 6-7<br />

hPa. Den molekylære viskositet<br />

υ, er på Jorden ca. 1.5 x 10 -5<br />

m 2 /s og betydeligt større på<br />

Mars, nemlig ca. 10 -3 m 2 /s.<br />

Sammensætningen af de to<br />

atmosfærer er naturligvis også<br />

ganske forskellige, med Mars'


atmosfære bestående mest af<br />

CO 2 og Jordens mest af N 2 . I<br />

relation til forsøgene på at beskrive<br />

et planetært atmosfærisk<br />

grænselag er viskositeten<br />

specielt betydningsfuld, da<br />

det indgår i Reynoldstallet<br />

Re = U L/υ<br />

hvor U er vindhastigheden og<br />

L en karakteristisk længdeskala.<br />

Reynoldstallet karakteriserer<br />

turbulensen i den turbulente<br />

strømning, og dermed<br />

de modeller/den beskrivelse,<br />

som kan anvendes. Reynoldstallet<br />

for Jordens atmosfære<br />

er typisk 10 9 og i en vindtunnel<br />

(til simuleringer af forskellige<br />

strømninger) er tallet<br />

10 5 . Mars' grænselag ligger<br />

mellem Jordens og en vindtunnels,<br />

med et typisk Reynoldstal<br />

på 10 5 . Nogle af de<br />

generelle nøgleparametre for<br />

Jorden og Mars er angivet i<br />

tabel 1 og 2. Se også ref. 1.<br />

Marsoverfladen opvarmes<br />

af solen om dagen og nedkøles<br />

ved udstråling om natten som<br />

på Jorden. Men på grund af<br />

den lave tæthed (og manglen<br />

på vanddamp) kan Mars’ atmosfære<br />

næsten ikke påvirke<br />

varmebalancen på overfladen.<br />

Den turbulente atmosfæriske<br />

varmetransport er typisk af<br />

størrelsen 50% af nettostrålingen<br />

ved overfladen på Jorden.<br />

Derfor finder man at den daglige<br />

variation af overfladetemperaturen,<br />

og dermed også<br />

den jordnære lufttemperatur<br />

på Mars, er større end på Jorden,<br />

typisk 80-100 K. Typiske<br />

værdier for varmekapaciteten<br />

per m 3 , ρ 0 C p , for de to atmosfærer<br />

er 11 og 1200 J/(K m 3 )<br />

for henholdsvis Mars og Jor-<br />

den. Atmosfærens påvirkning<br />

fra overfladen er meget stærkere<br />

på Mars end på Jorden.<br />

Mars’ atmosfæriske grænselag<br />

bliver stærkere ustabilt og<br />

dybere om dagen (turbulensens<br />

struktur er som i en gryde<br />

af kogende vand) og stærkere<br />

stabilt om natten (dvs. lagdelt).<br />

I de aspekter af Mars' atmosfære,<br />

der vedrører den globale<br />

cirkulation og andre klimakarakteristika,<br />

er der ligeledes<br />

store forskelle i forhold til Jorden.<br />

Disse har tildels med<br />

ovenstående forskelle i atmosfæren<br />

at gøre, men beror også<br />

nok så meget på forskellige<br />

grænsebetingelser, såsom<br />

mangel på vand og biosfære<br />

på overfladen, den mindre solstråling<br />

og større baneexcentricitet<br />

for Mars. Indtil videre<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 11


Figur 1. Tæthedsprofilet af<br />

Mars' atmosfære målt af Pathfinder<br />

på vej mod landing.<br />

Sammenlignet med tilsvarende<br />

målinger fra Viking 1 på en<br />

nordligere position i 1972.<br />

Bemærk, at luftens vægtfylde<br />

ved overfladen kun er en<br />

hundrededel af hvad den er på<br />

Jorden, se ref. 1.<br />

side 12 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

er de globale atmosfæriske<br />

strømningsmønstre på Mars<br />

kun studeret udfra modeller<br />

og remote sensing fra satellitter<br />

i omløb om Mars, samt de<br />

enkelte måleserier, der er foretaget<br />

i forbindelse med Viking<br />

og Pathfinder landingerne.<br />

Målinger af strukturen i<br />

Mars’ atmosfære<br />

Af gode grunde findes der ikke<br />

mange målinger af atmosfæren<br />

på Mars, specielt ikke den<br />

øvre del, men fra selve indflyvningen<br />

til Mars-overfladen kan<br />

man bestemme densiteten af<br />

atmosfæren. For et rumskib<br />

under indflyvning er den atmosfæriske<br />

tæthed direkte relateret<br />

til den aerodynamiske deceleration,<br />

hastigheden relativt<br />

til atmosfæren og de aerodyna-<br />

miske karakteristika af rumskibet.<br />

Decelerationen blev<br />

målt direkte af et antal fintmærkende<br />

accellerometre, hastigheden<br />

blev herefter bestemt<br />

ved integration af bevægelsesligningerne<br />

med de<br />

aerodynamiske karakteristika<br />

af Pathfinder sonden.<br />

Figur 1 viser tætheden af Mars<br />

atmosfæren som set af Pathfinder<br />

(se ref. 4). Til sammenligning<br />

er vist resultaterne fra<br />

Viking missionerne i halvfjerdserne.<br />

Dataene er meget<br />

ens med en tendens til ringere<br />

tæthed i den øvre atmosfære i<br />

Pathfinder dataene. Fra den<br />

atmosfæriske tæthed kan man<br />

komme videre til temperaturen,<br />

hvis man også har målt<br />

tryk og kender atmosfærens<br />

sammensætning.<br />

Figur 2. Tegning af Pathfinderen med meteorologimasten placeret på det øverste kronblad (ref. 5).<br />

Billede til højre viser Mars-landskabet, set mod SØ, med "kronbladsoverflade", meteorologimasten<br />

og de sammenkrøllede luftposer. Billeder er taget med kameraet i midten af landeren. Det ses,<br />

at overfladen af kronbladene er beklædt med solceller.


Overflademeteorologiske<br />

målinger<br />

I det følgende vil vi beskrive<br />

de overflademeterorologiske<br />

målinger. Ved landingen foldede<br />

de tre ”kronblade” omkring<br />

landeren sig ud til omtrent<br />

vandret niveau oven på<br />

de sammenkrøllede luftposer<br />

(der i oppustet tilstand skulle<br />

beskytte landeren ved kontakt<br />

med overfladen i selve landingsøjeblikket,<br />

ref. 5). Den<br />

meteorologiske mast blev frigjort<br />

fra sin hvileposition ved<br />

et par sprængladninger og<br />

rejst til sin fulde højde over<br />

Mars overfladen på ca. 140<br />

cm, heraf er de 40 cm ”kronbladenes”<br />

niveau oven på luftposerne.<br />

I figur 2 ser man meteorologimasten<br />

mod SØ i det<br />

yderste hjørne af et ”kronblad”.<br />

Meteorologimasten var udstyret<br />

med temperaturmålere i<br />

tre højder og med et varmtrådsanemometer<br />

i toppen til<br />

bestemmelse af vindhastighed<br />

og vindretning. Instrumenternes<br />

tidskonstant var af<br />

størrelsesordenen et sekund,<br />

så både middelværdier og turbulens<br />

kunne måles. Opsamlingsraten<br />

varierede gennem<br />

missionen, hvor de relativt<br />

langsomme målinger, der<br />

fulgte de daglige variationer,<br />

skiftede med målinger med et<br />

sekunds sampling, der tillod<br />

bestemmelse af turbulensstrukturen.<br />

Udover de anførte<br />

målinger blev også lufttryk og<br />

overfladetemperaturen målt.<br />

Målestationen på figur 2 er<br />

naturligvis fascinerende, men<br />

som meteorologisk målestati-<br />

Figur 3. Syv typiske døgns temperaturvariationer i top og bund<br />

af meteorologimasten. Bundtemperaturen er højest om dagen og<br />

lavest om natten, svarende til overfladens opvarmning og afkøling<br />

af atmosfæren.<br />

on er den ikke førsteklasses,<br />

dels fordi målehøjderne er så<br />

lave, at lokale forstyrrelser<br />

kan være betydningsfulde,<br />

dels fordi den er placeret alt<br />

for tæt på resten af landeren,<br />

og derfor udsat for strømningsforstyrrelser<br />

fra selve<br />

landeren. Til fortolkning af<br />

dataene har det derfor været<br />

nødvendigt at vurdere disse<br />

strømningsforstyrrelser. Hertil<br />

anvender vi præcist de samme<br />

programmer, som vi normalt<br />

bruger i forbindelse med<br />

vindenergiundersøgelser på<br />

Jorden.<br />

Målingerne fra Pathfinder<br />

viser karakteristiske døgnperiodiske<br />

temperatur- og trykvariationer,<br />

der minder meget<br />

om hvad der blev målt i Viking<br />

missionerne (ref. 1). I Figur 3<br />

er vist syv typiske døgns temperaturvariationer<br />

i toppen og<br />

bunden af masten. Daglige<br />

tryk variationer udviser karakteristiske,<br />

stærke halvdags<br />

svingninger på grund af solens<br />

opvarmning af Marsoverfladen,<br />

som igen opvarmer<br />

atmosfæren. Trykminimum<br />

blev rapporteret 20<br />

marsdøgn (et døgn = en sol)<br />

efter landingen, og svarer til<br />

maksimum vinter udstrækning<br />

af det sydlige polare<br />

CO 2 -is dække. Vejrsystemer<br />

bevægede sig hen over landeren<br />

igennem hele måleperioden,<br />

og fortolkes som værende<br />

domineret af østgående barokline<br />

bølger. Temperaturvariabiliteten<br />

var domineret af<br />

døgnperioden med et maksimum<br />

omkring 263 K kl. 14 og<br />

et minimum omkring 197 K<br />

lige før solopgang. Karakteristisk<br />

er den meget store variabilitet<br />

af temperaturen specielt<br />

om formiddagen. Op til<br />

20 K karakteriserede både de<br />

turbulente fluktuationer og<br />

forskellen i middeltemperatur<br />

over en meters højde. Vindhastighed<br />

og retning udviste en<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 13


karakteristisk daglige variation,<br />

blæsende opad den dominerende<br />

terrænhældning om<br />

dagen og nedad om natten,<br />

drevet af de vekslende opvarmninger<br />

og afkølinger.<br />

En af vores opgaver har været<br />

at undersøge strukturen af<br />

sammenhængen mellem middelværdier<br />

og turbulens. Eksempel<br />

herpå vises i Figur 4,<br />

hvor vi har testet den logaritmiske<br />

højdevariation af temperaturen<br />

over terræn for et<br />

stort antal halvtime-perioder i<br />

dagtimerne.<br />

Vindhastigheden<br />

Forsøgene på at måle vindhastighed<br />

og vindretning blev i<br />

første omgang en fiasko, da de<br />

kalibreringer, der var blev udført<br />

på vindhastigheds-systemet<br />

før opsendelsen, var mangelfulde<br />

og gav negative hastigheder.<br />

Som beskrevet i introduktionen<br />

var Pathfinder<br />

”low cost”, hvor der egentlig<br />

ikke var tænkt på mange videnskabelige<br />

målinger. Da<br />

disse alligevel kom ind i projektet,<br />

var det således under et<br />

stort tidspres, hvorfor kalibreringerne<br />

ikke helt var på plads.<br />

Efter intenst arbejde med at<br />

rekalibrere en kopi af vindsensoren<br />

i et trykkammer, der<br />

kan simulere Mars’ atmosfære<br />

(ref. 2) er der etableret en tilfredsstillendekalibreringsprocedure,<br />

og resultaterne ser<br />

lovende ud. Indtil nu har vi fra<br />

NASA modtaget seks tidsserier<br />

af vindhastigheden, fordelt<br />

på forskellige tidspunkter af<br />

døgnet, således at de tilsammen<br />

dækker de karakteristi-<br />

side 14 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

Figur 4. Højdevariationen af middeltemperaturen fra Pathfinder<br />

for et stort antal halvtimes perioder, normaliseret og skaleret<br />

efter "teorien". Nogle afvigelser mellem teori og målinger<br />

ses. Det skyldes primært, at kun en simplificeret teori er anvendt.<br />

ske typer turbulens ved Pathfinders<br />

måleposition. Figur 5<br />

viser et eksempel på samhørende<br />

meteorologiske data,<br />

samplet med 1 sekunds interval,<br />

for en af disse dataserier.<br />

Kalibreringen er dog ikke<br />

mere sikker end at hastighederne,<br />

som det ses, er vist med<br />

to forskellige kurver, u a og u b ,<br />

svarende til to forskellige fortolkninger<br />

af signalerne.<br />

Med baggrund i de målte<br />

temperaturprofiler samt vindhastigheden<br />

kan varmefluksen<br />

fra overfladen bestemmes:<br />

Når varmefluksen er<br />

estimeret kan grænselagshøjden<br />

også estimeres udfra standard<br />

metoder (ref. 5). Vi har<br />

derefter forsøgt at modellere<br />

den målte turbulens. De modeller,<br />

vi anvender til at beskrive<br />

turbulensen, beskriver<br />

variansspektret af eksempelvis<br />

hastigheden. Hastighedsspektret<br />

beskriver på hvilke<br />

frekvenser dynamikken er<br />

fordelt, og arealet under kurven<br />

(integralet) angiver den<br />

totale hastighedsvarians. Ved<br />

de høje frekvenser dissiperer<br />

turbulensen, og på de lavere<br />

produceres turbulensen. I figur<br />

6 ses spektret af begge<br />

hastighedsestimater, samt en<br />

tilsvarende model (den stiplede<br />

kurve). Inputtet til modellen<br />

er kun baseret på middelværdien<br />

af hastigheden, samt<br />

middelgradienterne på temperaturerne<br />

(ref. 5). Målingerne<br />

sammenlignet med modellen<br />

viser, at turbulensen på Mars i<br />

overfladelaget er i overensstemmelse<br />

med vores forståelse<br />

af Jordens turbulente<br />

grænselag.


Figur 5. Tidsserie af målte temperatur-data i top og bund af masten (0,95m kurven ligger over<br />

0,20m, orginalen er i farver), de to estimater af hastigheden (a og b kurverne kan ikke skelnes her),<br />

vindretningen samt trykmålinger. Tidsserierne af temperatur og hastigheden viser store fluktuationer,<br />

som skyldes den omtalte natur af Mars' grænselag under konvektive forhold.<br />

Opsummering<br />

Analyse af atmosfæriske data<br />

fra Pathfinder viser i det store<br />

og hele det samme billede som<br />

de tidligere Viking data: at<br />

Mars’ atmosfære stort set opfører<br />

sig som Jordens, både<br />

med hensyn til storskala bevægelse<br />

og med hensyn til de<br />

mindste turbulente fluktuationer<br />

tæt ved overfladen. Dette<br />

til trods for, at tætheden af<br />

Mars’ atmosfære kun er en<br />

hundrededel af Jordens, at<br />

sammensætningen er forskellig,<br />

og at en række parametre<br />

Figur 6. Varians-spektre af vindhastigheden, bestemt fra de to<br />

hastighedsserier (a øverst). Modellen for spektralfunktionen er<br />

indlagt som en brudt kurve, og er bestemt med de parametre, der<br />

er udledt af middelhastigheden og middeltemperaturerne.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 15


Figur 7. Mars er en dynamisk planet med vejrsystemer, der er lige så komplicerede og fascinerende<br />

som Jordens. De fire billeder viser udviklingen af et Mars-uvejr i form en hvirveldannelse over det<br />

nordlige pol-område den 30. juni 1999. Der er ca. to timer mellem de enkelte optagelser. De hvide<br />

dele af skyerne består hovedsagelig af vand-is, mens de mørkere partier (som i virkeligheden er<br />

gulbrune) indeholder ophvirvlet støv. Vejrmønstre af denne type fortsatte i den følgende tid, og<br />

vidvinkel-kameraerne ombord i Mars Global Surveyer har dokumenteret forløbet næsten hver<br />

eneste dag siden kortlægningens start i begyndelsen af marts 1999.<br />

som tyngdekraft og temperatur<br />

også er signifikant forskellige.<br />

Pathfinder datasættet må anses<br />

for bedre til meteorologiske<br />

studier end Viking dataene,<br />

pga. en bedre opsamlingsstrategi<br />

og målinger i flere niveauer.<br />

Begge datasæt er indtil<br />

videre unikke da de, når alt<br />

kommer til alt, er de eneste<br />

atmosfæriske data, der ikke er<br />

fra Jorden, og som derfor kan<br />

anvendes til vurdering af generaliteten<br />

af de opstillede atmosfæriske<br />

modeller og atmosfæriskeparameteriseringer.<br />

Til slut takker forfatterne ESA<br />

følgeforskning, som har støttet<br />

ovenstående arbejde.<br />

side 16 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

Referencer<br />

1. Landberg, L., S.E. Larsen<br />

and J.E. Tillman (1995): The<br />

Boundary layer of Mars:<br />

Fluxes, stability, turbulent<br />

spectra and the growth of the<br />

mixed layer. Risø-Report R-<br />

701 (EN), 54 pages.<br />

2. Seiff, A., J.T. Schofield,<br />

J.R. Murphy, J.D. Mihalov, S.<br />

Larsen & H.E. Joergensen:<br />

Winds on Mars at the Pathfinder<br />

Site. Under udarbejdelse.<br />

3. Science, Reports: Mars<br />

Pathfinder. 5 Dec 1997, vol<br />

278. 1734-1773.<br />

4. Schofield, J.T., J.R. Barnes,<br />

D. Crisp, R.M. Haberle, S.<br />

Larsen, J.A. Magalhaes, J.R.<br />

Murphy, A. Seiff, G. Wilson<br />

(1997): The Mars Pathfinder<br />

Atmospheric Structure Investigation/Meteorology<br />

(ASI/<br />

MET) experiment. Science,<br />

278, 1752-1758.<br />

5. Tillman, J.E., L. Landberg<br />

and S.E. Larsen (1994): The<br />

boundary layer of Mars:<br />

Fluxes, stability, turbulence<br />

spectra and growth of the<br />

mixed layer. Journ .Atmos.<br />

Sci., 51, 1709-1727.<br />

Artiklens billeder fra Mars bringes<br />

med tilladelse fra "NASA/<br />

JPL/Malin Space Science Systems".<br />

Relaterede websider<br />

om Pathfinder missionen findes<br />

på: http://mars.jpl.nasa.gov/


Fra læserne<br />

Vejrfisk og deslige. Kim<br />

Lock-Lorenzen har<br />

sendt os følgende<br />

spørgsmål<br />

En af mine venner har købt et<br />

sommerhus, hvor der under<br />

terrassens halvtag hænger en<br />

tørret fisk i en snor. Jeg mener,<br />

det er en tørret tobis, og at det<br />

er det, man kalder en „vejrfisk“,<br />

men jeg aner ikke, hvordan<br />

de fungerer. Kan I hjælpe<br />

mig?<br />

Undertegnede har selv haft en<br />

vejrfisk engang, og den virkede.<br />

Den lugtede nemlig lidt<br />

værre i fugtigt vejr end i tørt.<br />

Men for at være på den sikre<br />

side har jeg søgt hjælp i mit<br />

aldrende leksikon, som er fra<br />

1951, men desuagtet bliver<br />

ved med at hedde Vor Tids Leksikon.<br />

I det skrev Elise Wesenberg-Lund<br />

følgende:<br />

„Vejrfisk, navn, der anvendtes<br />

om nålefisk-arterne og<br />

tangsnarre, når disse i ældre<br />

tid i tørret tilstand blev ophængt<br />

vandret i en snor under<br />

loftet. Derved, at snoren opsugede<br />

fugtighed og drejede sig,<br />

svajede også den lette fisk<br />

rundt, og man mente deraf at<br />

kunne aflæse kommende vejr<br />

og vind. I Sverige bruges undertiden<br />

på samme måde en<br />

Uro, formet som en fugl, og<br />

denne kaldes da også vejrfugl.“<br />

Ifølge dette er det således<br />

snoren, og hverken fugl eller<br />

fisk, der besidder de magiske<br />

egenskaber. Og det var så den<br />

historie.<br />

Leif Rasmussen<br />

Dårlige vejrudsigter.<br />

Journalist Morten<br />

Kyndby Holm, De Bergske<br />

Blade skriver følgende<br />

om vejrudsigten<br />

Vejrudsigten holder ikke. Selv<br />

dag til dag-prognosen må ofte<br />

revideres, og femdøgnsudsigten<br />

ligner det rene gætværk.<br />

Som almindelig vejrinteresseret<br />

(og medlem af DAMS)<br />

forekommer det mig, at meteorologerne<br />

har haft større problemer<br />

med forudsigelserne i<br />

den forgange sommer og i indeværende<br />

efterår. Er det en<br />

korrekt iagttagelse? Og er det<br />

i givet fald de meget omtalte<br />

(menneskeskabte?) forstyrrelser<br />

i klodens vejrsystemer,<br />

som er baggrunden? Er det et<br />

spørgsmål om, at DMI’s computere<br />

skal indrettes på de nye<br />

tilstande, eller er vejret bare<br />

blevet mere uforudsigeligt?<br />

De spørgsmål ville jeg gerne<br />

se belyst i et kommende<br />

nummer af Vejret. Og ligeledes<br />

kunne jeg måske tænke<br />

mig at interviewe en meteorolog<br />

(helst fra Karup) om emnet<br />

til De Bergske Blade. Kan<br />

Vejret evt. formidle en kontakt?<br />

Jeg vil understrege, at hensigten<br />

ikke er at hænge DMI<br />

ud som uduelig, vi andre kan<br />

jo ikke gøre det bedre.<br />

Emnet er interessant, vidtstrakt<br />

og bestemt ikke af ny<br />

dato og det vil ikke være et<br />

dårligt emne til en artikel, men<br />

kunne du ikke være lidt mere<br />

konkret fx pege på nogle bestemte<br />

situationer. Dine anmodninger<br />

om et interview er<br />

gået videre til DMI’s vejrtjeneste.<br />

Da du helst vil interviewe<br />

en meteorolog fra Karup er<br />

der så fordi du mener de er de<br />

dårligste eller bor du bor bare<br />

i nærheden? Spøg tilside - det<br />

er en slidt frase at der skulle<br />

være forskel på de to vejrtjenester<br />

alt den stund det er de<br />

samme folk og de samme produkter<br />

der ligger til grund for<br />

servicen fra de to steder.<br />

John Cappelen<br />

Noget om tordenvejr.<br />

Nogle mennesker er<br />

bange i tordenvejr. De<br />

ringer undertiden til<br />

DMI for at blive forsikret<br />

om, at det nok ikke<br />

bliver så slemt. Andre er<br />

nærmest ligeglade. Og<br />

endelig er der nogle af<br />

os, som bliver sådan lidt<br />

elektriske, når det begynder<br />

at rumle i det<br />

fjerne. Kunne det gå hen<br />

og blive et tordenvejr af<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 17


den slags, der bliver husket?<br />

Vejrets redaktion<br />

har Jørn Johansen i<br />

Ribe stærkt mistænkt<br />

for at høre til i kategori<br />

3, den med de elektriske.<br />

Læs hans indlæg i det<br />

følgende og døm selv<br />

NÅR TORDENSKYEN<br />

KOMMER - hvad dækker<br />

denne overskrift over? Ja,<br />

hvem kender ikke til dejlige<br />

sommerdage med strålende<br />

solskin. Dage, hvor folket valfarter<br />

til strandene, som bliver<br />

overfyldt af solhungrende,<br />

blege og lidet påklædte danskere.<br />

Der er bare lige det, som<br />

vi ofte glemmer: at meteorologerne<br />

har forudsagt tordenbyger<br />

eller passage af en tordenfront<br />

i løbet af døgnet. Sådanne<br />

dage har vi heldigvis<br />

hvert år i Danmark. Nogle<br />

gange bliver de ret uskyldige,<br />

andre gange mere uhyggelige<br />

med store nedbørmængder,<br />

heftige lyn og hvad dertil hører.<br />

Hvem husker ikke sådanne<br />

dage, især i de såkaldte<br />

„sydvestlige egne“, som ligger<br />

mest udsat for „importeret“<br />

tordenvejr fra vore sydlige<br />

naboer? Vi kan dog også<br />

selv producere sådanne uvejr,<br />

selvom vi måske ikke kan vi<br />

måle os med dem.<br />

I nyere tid tænker jeg tilbage<br />

på den 3. august 1980, 1. juli<br />

1988, 29. juni 1994, 28. juli<br />

1994, 8. juni 1996, 13. juli<br />

1997 og 19. juli 1999. Uvejrene<br />

i 1994 og 1996 er før beskrevet<br />

i Vejret“, så dem vil jeg<br />

ikke nærmere komme ind på,<br />

side 18 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

selv om de var spektakulære i<br />

deres udvikling og intensitet.<br />

Jeg vil prøve efter bedste evne<br />

at fremkomme med mine observationer<br />

og beretninger fra<br />

to af de sidste tordenuvejr,<br />

som jeg af gode grunde husker<br />

bedst. Over en kam er de ikke<br />

ens, men til gengæld var de<br />

spændende, både at observere,<br />

men også at opleve ved at<br />

stå i centrum af uvejret eller at<br />

høre historier om fra andre,<br />

der har været i „orkanens øje“.<br />

13. juli 1997<br />

Det var jo som bekendt i Danmarkshistoriens<br />

varmeste<br />

sommer. At den blev dette vidste<br />

vel ingen på det tidspunkt.<br />

Også august blev ekstrem,<br />

hvad angik varme. Hin 13. juli<br />

har jeg haft besøg i Ribe i et<br />

par dage af en god gammel<br />

ven fra Fyn, og vi har dagen<br />

forinden aftalt et møde hos en<br />

fælles ven i Vojens By, som vi<br />

så besøger om formiddagen<br />

den omtalte dag. Vi kører i bil<br />

mellem Ribe og Vojens, og<br />

himlen er „klædt på“ af tordenvejrs-cumulus.<br />

Det er ret<br />

varmt med en relativ høj luftfugtighed.<br />

Det er egentlig<br />

først, da vi står på banegården<br />

i Vojens, at jeg er klar over, at<br />

der er „noget under opsejling“.<br />

I vestlig retning ser vi<br />

nemlig en mørk sammenklumpning<br />

af en langstrakt,<br />

cumulonimbus-lignende sky.<br />

Jeg har en anden aftale i Ribe<br />

kl. 14 og kører ad hovedvejen<br />

fra Vojens hen ad kl. 13.15, og<br />

ved Skrydstrup ser jeg tydeligt,<br />

at der sker noget i vestlig<br />

og nordvestlig retning. I rund-<br />

kørslen ved Gabøl mellem<br />

Skrydstrup og Gram ser jeg,<br />

stadig i høj solskin, lynnedslag<br />

i den sorte uvejrssky. En<br />

lang „skyhale“ ses i skyens<br />

sydende. Det er ikke en skypumpe,<br />

men en afgrænsning<br />

af skyen. Måske skulle jeg<br />

slippe for at komme ind i uvejret.<br />

Men nej, kort før Gram<br />

kører jeg ind i det. Kæmpestore<br />

regndråber falder ned fra<br />

skyen, og der er regelmæssige<br />

lynnedslag og heftige vindstød.<br />

Selve byen ser ud til at<br />

være uddød. Kun enkelte bilister<br />

tør køre på vejen. Vinduesviskerne<br />

kan næsten ikke<br />

følge med regnen, og jeg holder<br />

ind til siden for at iagttage<br />

uvejrets rasen. Nogle birketræer<br />

lige overfor bliver rusket<br />

rigtig godt og grundigt af<br />

uvejrets vindstød. Himlens<br />

sluser har virkelig åbnet sig.<br />

Det vælter ned i tykke tove i<br />

byens gader og stræder. Da<br />

centrum af Gram ligger i et hul<br />

i forhold til det omkringliggende<br />

landskab, ligner byens<br />

midte næsten en hel lille sø.<br />

Kloakkerne har mere end<br />

svært at følge med nedbørens<br />

intensitet. Fra sidevejene til<br />

hovedvejen, som går gennem<br />

byen, løber flere „floder“,<br />

som river i rattet fra min bils<br />

hjul, da jeg „snegler afsted“<br />

igennem byen i skridttempo.<br />

Under min videre færd efter<br />

ca. 10 min. ad hovedvejen<br />

mod Ribe fra Gram By begynder<br />

det at hagle kraftigt, men<br />

lige uden for byen klarer det<br />

ultra hurtigt op. Her ser jeg op<br />

på skyen, som er bølget og helt<br />

klart ligner mammatus-cumulus.<br />

Vejen er helt tør kun ganske<br />

få kilometer fra Gram.


Uvejrets bredde er altså kun<br />

max. ca. 3 km, men til gengæld<br />

noget langstrakt. Da jeg<br />

træder ud af bilen hjemme i<br />

Ribe bemærker jeg, at vinden<br />

her er vestlig, men i Vojens<br />

kom den fra sydøst og øst. De<br />

to vindretninger må have deres<br />

interne „rendez-vous“ i<br />

Midt-Sønderjylland og videre<br />

nordpå. Og derved presses<br />

vindene opad og har således<br />

skabt grobund for et lokalt,<br />

men ekstremt intensivt uvejr.<br />

Et par dage senere fortæller<br />

en kvindelig bekendt, der bor i<br />

Brændstrup mellem Gram og<br />

Rødding, at hun har fået 71<br />

mm nedbør i sin måler på dagen.<br />

En nabo nogle hundrede<br />

meter derfra har fået 99 mm i<br />

sin nedbørmåler. En venindes<br />

ven, som er tidligere pilot, og<br />

som også er lidt „vejr-skadet“,<br />

kalder omtalte uvejr en squallline.<br />

Dette er dog mest kendt<br />

fra USA, men i Danmark kan<br />

man vel også få sådanne<br />

„squall-lines“ - omend i et<br />

langt mindre omfang end<br />

„over there“.<br />

Jeg ærgrer mig over, at jeg<br />

ikke havde kamera med den<br />

dag til at kunne forevige dette<br />

skybrud i det sønderjyske.<br />

19. juli 1999<br />

Vejrsituationen er noget lig<br />

den ovennævnte. Vejret er<br />

sommerligt med nogle få cumulus<br />

i en ret svag sydøstlig<br />

og sydlig luftstrøm. Min fynske<br />

ven er atter på besøg i<br />

Ribe, og sidst på eftermiddagen<br />

„sker der igen noget“. I<br />

løbet af 5-10 minutter ses en<br />

opblomstring af nogle cumu-<br />

lus-skyer mod sydøst og øst.<br />

Vi kører i bil derud - ca. 10 km<br />

øst for Ribe, men der er kun<br />

skyer - ingen regn - intet. Lidt<br />

skuffede kører vi tilbage til<br />

Ribe. Klokken er hen ad<br />

17.45. Vi er sultne og bestemmer<br />

os hurtigt til at få os en<br />

pizza i byen. På vej på gå-ben<br />

ser vi i vest i ca. 10-15 km´s<br />

afstand optårnede cumulus.<br />

Mætte og ca. tre kvarter senere<br />

forlader vi pizzariaet og observerer,<br />

at de optårnede i vest<br />

er vandret mod nordvest, set<br />

fra Ribe, og udvikler sig hurtigt.<br />

Vi går hjem til mig, og jeg<br />

henter mit kamera. Nu skulle<br />

det altså være. To uvejrs-systemer<br />

er under udvikling - det<br />

mest interessante er helt klart<br />

det nordvestlige. Det østlige<br />

ser lidt kedeligt og træt ud.<br />

Ingen af dem vil ramme os,<br />

men andre vil få besøg af et<br />

tordenvejr. Det bliver helt<br />

klart, da vore optårnede cumulus<br />

i løbet af 10-15 minutter<br />

får en cirrusskærm på, som<br />

hurtigt skyder op og på få minutter<br />

bliver enormt bred.<br />

Men skyen forsvinder i nordnordøstlig<br />

retning mod området<br />

lidt vest fra Grindsted og<br />

efterhånden ud af vort område,<br />

og vi vandrer hjem, godt<br />

tilfredse med billederne, vi fik<br />

af den flotte cumulonimbussky.<br />

Kl. <strong>22.</strong>20 ser vi „Vejret“ på<br />

TV2, og overrasket gensér vi<br />

„vores“ uvejrssky på radarbilledet.<br />

TV-meteorologen fortæller<br />

om hagl-skader og heftig<br />

nedbør i området ved Sdr.<br />

Omme og Kibæk sydvest fra<br />

Herning! Jeg ringer fluks på<br />

en mobiltelefon til en god ven,<br />

som bor i Skarrild imellem de<br />

to nævnte byer, og mindre end<br />

en time efter uvejret beretter<br />

han chokeret om, at hans bil,<br />

en Peugoet 205, netop er blevet<br />

bulet af haglene! Hans<br />

kærestes forældres drivhus og<br />

udestue er blevet ødelagt af<br />

haglnedslagene! De havde aldrig<br />

oplevet noget lignende.<br />

Mange træer mistede deres<br />

blade, og græsset blev helt<br />

hvidt, som var det blevet vinter<br />

midt om sommeren.<br />

"Vores" uvejrssky ved Ribe 19. juli 1999 kl. 19.<strong>22.</strong> Foto er taget<br />

mod nord.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 19


Vi skulle have „jagtet“ denne<br />

sky i bedste tornado-jægerstil.<br />

Men sådan er der jo så<br />

meget..!<br />

Der er f.eks. i forskellige<br />

årgange af Hvem Hvad Hvor<br />

samt i Dansk Vejr i 100 år<br />

omtale af et antal uvejr i årene<br />

løb. Det kunne være spændende<br />

at høre beretninger fra folk<br />

- amatører som jeg selv eller<br />

fra de professionelle, der har<br />

oplevet disse uvejr på den ene<br />

eller anden måde - måske endda<br />

på deres egen krop, om jeg<br />

så må sige. Der kunne være de<br />

kendte uvejr i 1959 og f.eks.<br />

det meget lokale uvejr, som<br />

ramte Dollerup Bakker sydvest<br />

for Viborg i juli 1948. Har<br />

du oplevet noget med vejret i<br />

Danmark, hører jeg meget<br />

gerne fra dig. Skriv til: Jørn<br />

Johansen, Rosen Allé 4 B,<br />

6760 Ribe, Tlf.: 75 41 11 04,<br />

E-mail:<br />

jjribe@worldonline.dk<br />

Til Jørn Johansens ønske om<br />

at blive delagtiggjort i læserne<br />

vejrmæssige oplevelser<br />

skal vi fra redaktionen blot<br />

hviske i samme læseres ører, at<br />

vi da meget gerne vil med på<br />

postlisten.<br />

J. J. nævner det uvejr, som<br />

ramte Dollerup Bakker i 1948<br />

og skyllede det meste af Finderup<br />

Kro ud i Hald Sø. Undertegnede<br />

boede dengang nær<br />

Århus og iagttog herfra udviklingen<br />

af den enorme amboltsky<br />

langt mod vest. Senere<br />

bragte Aarhuus Stiftstidende<br />

et billede af samme sky, optaget<br />

af Keld Norup, som var<br />

præst i Elev nord for Århus og<br />

hver måned skrev i avisen om<br />

side 20 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

det forgangne vejr. Desværre<br />

havde man vendt billedet på<br />

hovedet!<br />

For et par år siden besøgte<br />

jeg, næsten på 50-årsdagen<br />

for uvejret, Finderup Kro. Her<br />

opbevarer man stadigvæk en<br />

scrapbog med udklip fra begivenheden.<br />

Leif Rasmussen<br />

Skov på Færøerne?<br />

Tønnes Mikkelsen har<br />

sendt os følgende<br />

Jeg bor på Færøerne, som kun<br />

har 6 dage om året med sol fra<br />

morgen til aften. På grund af<br />

øernes fårelandbrug med får i<br />

løsdrift, vokser der ikke træer<br />

udenfor folks små haver. Hvis<br />

øerne var skovklædte, ville<br />

temperaturen så ikke stige et<br />

par grader, og ville vejrliget så<br />

ikke ændres? Det ville glæde<br />

mig meget, om I kunne henvise<br />

mig til en eller anden kilde,<br />

der måske kunne svare på mit<br />

spørgsmål.<br />

Det er ikke vinteren, der hindrer<br />

trævækst på Færøerne. I<br />

både Skandinavien og Sibirien<br />

finder vi skove langt nordligere<br />

end Færøerne, på steder,<br />

hvor vinterkulden er ekstremt<br />

streng. I Island, hvor der engang<br />

har været noget, der<br />

mindede om skov, har man i<br />

disse år held med nyplantning,<br />

når blot man sørger for<br />

indhegning af de nye træer til<br />

værn mod planteædernes appetit.<br />

Noget tilsvarende praktiseres<br />

på Færøerne, hvor der<br />

enkelte steder er anlagt mindre<br />

plantager med en bestemt<br />

art af fyr, contorta fyr, som er<br />

hentet i amerikanske bjerg-<br />

områder. Også visse arter af<br />

pil og røn er det lykkedes at få<br />

til at vokse i haverne, bl.a. i<br />

Tórshavn.<br />

Fra naturens hånd gror der<br />

ikke træer på Færøerne. Årsagen<br />

skal søges i den færøske<br />

sommer. Man regner den naturlige<br />

skovgrænse for at være<br />

sammenfaldende med 10°Cisotermen<br />

for den varmeste<br />

måned, som samtidig markerer<br />

grænsen for polarklima.<br />

Det vil sige, at Færøerne, med<br />

en juli-temperatur nær havoverfladen<br />

på ca. 11°C, netop<br />

er „inde i varmen“. I lighed<br />

med lune pletter i den sydlige<br />

del af Grønland, i øvrigt. Men<br />

temperaturen alene kan ikke<br />

gøre det. Et sent forår og en<br />

fugtig og solfattig sommer<br />

kombineret med stærke vinterstorme<br />

er skov-fjendtlige faktorer,<br />

og heri ligger hovedårsagen<br />

til, at den naturlige vegetation<br />

på Færøerne ikke når<br />

over buskhøjde. Det samme<br />

gælder for Shetlandsøerne,<br />

som dog ligger noget sydligere,<br />

og hvor sommeren derfor<br />

er lidt varmere, men vejrliget<br />

det samme.<br />

Til spørgsmålet, om skovvækst<br />

i større omfang, om den<br />

ellers kunne etableres, kunne<br />

tænkes at påvirke klima og<br />

vejrlig, kan kun siges, at ingen<br />

lokalitet på Færøerne ligger<br />

mere end 5 km fra havet. Temperaturforholdene<br />

er derfor i<br />

meget høj grad styret af overfladetemperaturen<br />

i det omgivende<br />

hav, som igen er bestemt<br />

af havstrømmene, fremfor<br />

alt Den nordatlantiske<br />

Havstrøm eller Golfstrømmen.<br />

I dens beteende finder vi<br />

altså hovednøglen til klima


ændringer. Og heller ikke<br />

vejrliget ville være påvirket af<br />

skovvækst, bortset selvfølgelig<br />

fra helt lokale læ-effekter.<br />

Det vil fortsat være bestemt af<br />

de hyppige passager af stormlavtryk.<br />

Indtil videre, må man<br />

vel sige, i lyset af den standende<br />

diskussion om menneskeskabte<br />

ændringer af naturen.<br />

Leif Rasmussen<br />

Formulering af vejrudsigter.<br />

Søren Agerskov<br />

kommenterer Helge<br />

Faurbys artikel om vejrudsigter<br />

i tekstformat<br />

bragt i Vejret nr. 83,<br />

<strong>2000</strong><br />

Jeg deler fuldt ud Helge Faurbys<br />

hovedbudskab om at vejrudsigten<br />

skal følge dagens<br />

sprogbrug, dels for at man kan<br />

være sikker på at den trænger<br />

ind hos brugerne og dels for at<br />

undgå for megen journalistisk<br />

redigering i medierne, navnlig<br />

radio og fjersyn. Af samme<br />

årsag er det nok betryggende,<br />

at det er meteorologen og ikke<br />

radio/TV, som foretager den<br />

journalistiske redigering i<br />

korte og lange udgaver.<br />

Imidlertid indeholder de anførte<br />

eksempler på side 39 et<br />

par ”fælder”, der gør det vanskeligt<br />

for brugeren at følge,<br />

hvordan vejret i størstedelen<br />

af landet vil blive.<br />

I alle tre vignetter bliver udsigten<br />

for størstedelen af landet<br />

forklaret “negativt” eller<br />

indirekte, i og med at man skal<br />

regne ud, at vejret her bliver<br />

det modsatte af Nordjyllands.<br />

I de første to vignetter udtrykkes<br />

det ved “Først på dagen<br />

nogen sol i de nordlige egne,<br />

men også her.....” de tre sidste<br />

citerede ord omtaler indirekte<br />

skiftet til udsigten for hovedparten<br />

af landet. I den første<br />

vignet startes der med en bestemt<br />

landsdel, derefter bliver<br />

den generel for at slutte igen<br />

med en anden landsdels udsigt.<br />

I den tredje vignet bliver den<br />

helt gal, idet nr. 4 starter med<br />

Nordjyllands vejr, uden at<br />

man kan høre hvornår der<br />

skiftes til resten af landets<br />

vejr. Først bagefter bliver man<br />

klar over, at “ellers” ikke kun<br />

skulle forstås som tidsskifte i<br />

udsigten for Nordjylland, men<br />

også geografisk skifte til hele<br />

landet - eller vedrører “og<br />

blæsende fra øst” udelukkende<br />

Nordjylland?<br />

Den usikkerhed som fremstår<br />

af tredje vignet forekommer<br />

jævnligt allerede i dag.<br />

Når man læser udsigten enten<br />

på hjemmesiden eller<br />

TekstTV betyder den ikke så<br />

meget, for man kan læse det<br />

engang til; men en lytter på<br />

Fyn vil ved oplysningen “I<br />

Nordjylland” vente med at<br />

lytte intest til man kommer til<br />

resten af landet; men man opdager<br />

først skiftet, når udsigten<br />

er forbi.<br />

Generelt vil jeg foreslå, at<br />

udsigten vendes om, så man<br />

starter med den generelle for<br />

størstedelen af landet og derefter<br />

kommer med eventuelle<br />

afvigelser for bestemte landsdele<br />

i rækkefølgen landsdeltidspunkt-karakter.<br />

I første og anden vignet bliver<br />

de to første sætninger herefter:<br />

Skyet, i de nordlige egne<br />

dog først på dagen nogen sol.<br />

I de sydlige egne kommer der<br />

ud på eftermiddagen regn.<br />

Tredje vignet nr. 3 og 4 bliver<br />

til: Skyet og blæsende, 5-<br />

10 grader. I Nordjylland dog<br />

først sol, og over sydlige egne<br />

i eftermiddag regn.<br />

Så et lille hjertesuk: Det hører<br />

(desværre) til undtagelserne,<br />

at man kan sidde i fred og<br />

ro og lytte til de store vejrmeldninger,<br />

som er de eneste<br />

med farvandsudsigter og observationer.<br />

Nogle gange befinder<br />

man sig ude i elementerne<br />

og skal samtidig koncentrere<br />

sig om andet fx sejlads<br />

eller kørsel. Der er afsat<br />

15 minutter til dem; men det er<br />

yderst sjældent, at de kører<br />

tiden ud, selv den store kl,<br />

11.45 med 7 døgns-prognose<br />

og gårsdagens vejr bliver tit<br />

færdig før tiden. Nogle oplæsere<br />

er meget flinke til at gentage<br />

en del af udsigten, men<br />

kunne det ikke gøres til et generelt<br />

princip, at hvis tiden tillader<br />

det, gentages udsigten<br />

for de nærmeste fx 12 timer<br />

både til lands og for de nærmeste<br />

farvande?<br />

Det er dejligt, når læserne griber<br />

til pennen/tastaturet og<br />

kommenterer artikler, meninger<br />

eller selv skriver indlæg.<br />

Det kan alt sammen hjælpe os<br />

alle med at se problemstillinger<br />

fra flere sider og i nogle<br />

tilfælde måske endog blive<br />

klogere.<br />

Til din kommentar der starter:<br />

„Generelt vil jeg foreslå…“<br />

kan jeg svare:<br />

Nej. Af flere årsager. DMI<br />

bruger mange ressourcer på<br />

at udarbejde regionalvejrudsigter<br />

- vejrudsigter netop til<br />

de borgere der ønsker det regi-<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 21


onale og ikke andet. Tilsvarende<br />

udarbejdes både lange<br />

og korte udgaver af vejrudsigten<br />

for hele landet. Udsigterne<br />

kan læses i deres helhed på<br />

både Internet (www.dmi.dk)<br />

og vist nok også alle danske<br />

tv-stationers tekst-tv og den<br />

fyldestgørende landsudsigt og<br />

syvdøgnsprognosen kan høres<br />

i „Vejrmelding“ på mellemog<br />

langbølge flere gange i<br />

døgnet. Endvidere kan samtlige<br />

vejrudsigter aflyttes på<br />

Servicetelefonen 1<strong>85</strong>3.<br />

Hvordan udbudet bliver<br />

sammensat i fremtiden ved ingen<br />

af os, men skal man ændre<br />

blot lidt i dette generations<br />

gamle setup - og det mener jeg<br />

altså man skal - så er der visse<br />

elementer man må tage i betragtning.<br />

Det er det min artikel<br />

i al beskedenhed forsøger<br />

at give et oplæg til.<br />

I vejrudsigterne er det efter<br />

min mening nødvendigt at prioritere<br />

det der betyder noget.<br />

At det bliver jævnt hen uinteressant<br />

vejr i det meste af landet<br />

er ikke særlig væsentligt<br />

og må komme i anden række,<br />

hvis der i en del af landet forventes<br />

at optræde væsentligt<br />

vejr.<br />

At vejret resten af perioden<br />

vil fortsætte som det er mens<br />

udsigten høres i fx radioen er<br />

efter min mening også mindre<br />

interessant, end at solskinsvejr<br />

afløses af heldagsregn.<br />

Derfor kommer denne del med<br />

vejrskiftet før meddelelsen om<br />

at regnvejret fortsætter i resten<br />

af landet.<br />

Og du kan ganske rigtig ikke<br />

høre hvornår der i mit andet<br />

eksempel skiftes fra Nordjylland<br />

til resten af landet, men<br />

side 22 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

havde dette været virkelighed<br />

i radioen fx (og ikke et teksteksempel)<br />

ville du jo vide om det<br />

regnede eller var solskin der<br />

hvor du var og således ganske<br />

let kunne forstå sammenhængen<br />

i den lidt korte formulering<br />

af udsigten.<br />

Med hensyn til at lytte og<br />

„så er udsigten pludselig forbi“<br />

- hovsa. Ulykken er vel<br />

ikke så stor. Radioen bringer<br />

stort set en vejrudsigt hver<br />

halve time døgnet rundt. Og<br />

som nævnt, jeg argumenterer<br />

ikke for afskaffelse af udsigter<br />

hvor meteorologer og borgere<br />

kan dyrke fordybelsen, men<br />

hver ting i sit medie - og DMI<br />

producerer ikke vejrudsigter<br />

til de nye „hurtige“ medier.<br />

Og her er så den anden årsag<br />

til mine tanker om formulering<br />

og opdeling af fremtidens<br />

vejrudsigter. Kommunikationsmidler<br />

og metoder ændres.<br />

Vejrmeldingen på mellem-<br />

og langbølge forsvinder<br />

nok ikke lige med det første,<br />

men nye teknologier presser<br />

sig voldsomt på. Hvis ikke meteorologerne<br />

formulerer sig<br />

og teknisk set udformer vejrudsigterne<br />

så disse nye medier<br />

og deres millioner af brugere<br />

får vejret serveret på en<br />

tilpasset måde, så risikerer vi<br />

at nogle et eller andet sted i<br />

formidlingskæden redigerer i<br />

udsigterne eller at de „nye“<br />

medier får udsigterne fra andre<br />

udbydere (det være sig<br />

udenlandske eller danske) der<br />

måske leverer vejrudsigter<br />

hvis tilblivelse mere er styret<br />

af mulighed for afsætning (udfylde<br />

det mulige hul DMI ikke<br />

udfylder) end af ønsket om at<br />

formidle en rigtig vejrudsigt.<br />

Jeg mener DMI kan opfylde<br />

begge behov i samme produkt<br />

ved blot at indføre nogle små<br />

ændringer i de produktionsmetoder<br />

der anvendes i dag.<br />

Endelig nævner jeg at meteorologerne<br />

stadig skal have<br />

mulighed for at udfærdige<br />

længere forklarende og uddybende<br />

vejrudsigter og jeg<br />

skrev også meget fornuftigt -<br />

at mine eksempler ikke var<br />

andet en eksempler.<br />

Nye metoder og nye teknikker<br />

skal selvfølgelig gennemtænkes<br />

nøje. Jeg håber de der<br />

på DMI har ansvaret for vejrudsigterne,<br />

deres tilblivelse,<br />

udformning og formidling vil<br />

tage alle indlæggene i denne<br />

debat med i overvejelserne.<br />

I Vejret nr. 1-<strong>22.</strong> årgang side<br />

47 begynder Leif Rasmussen<br />

(DMI) debatten, der blev fulgt<br />

op af Jens Holme (DR) på side<br />

35 og undertegnede på side 36<br />

i Vejret nr. 2-<strong>22.</strong> årgang.<br />

Helge Faurby<br />

Vindmåling ved Hälsingborg.<br />

Max Reiter<br />

skriver følgende (indlægget<br />

er redigeret)<br />

Juni-nummeret <strong>2000</strong> af Vejret<br />

bragte mit læserbrev om vindstyrker<br />

med kommentarer, der<br />

udtrykte tvivl om mine tal. Det<br />

forstår jeg og beklager meget.<br />

Datoen var forkert. Det var<br />

ikke den 16. januar - som jeg<br />

skrev i læserbrevet - men den<br />

17. januar <strong>2000</strong>, jeg var i Helsingør.<br />

Der var stærk blæst -<br />

Drogden meldte iflg. radioen<br />

kl. 16 20 m/s, mens Hälsingborg<br />

kun meldte 8 m/s.<br />

Det ændrer dog ikke ved<br />

min pointe: at der generelt,


dag efter dag og i gennemsnit<br />

er ca. dobbelt så kraftig vindstyrke<br />

ved Drogden som ved<br />

station Hälsingborg. Det er så<br />

karakteristisk, at når man har<br />

vindstyrken ved en af disse<br />

stationer, kan man med stor<br />

træfsikkerhed gætte vindstyrken<br />

ved den anden. Og så er<br />

vindstyrken igen noget højere<br />

ved de følgende stationer:<br />

Nakkehoved, Hesselø og<br />

Hallands Väderö, dog gennemsnitlig<br />

lidt mindre end<br />

ved Drogden. Og så er det,<br />

man spørger, om det dækker<br />

over faktiske forhold, om det<br />

virkelig blæser mindre ved<br />

indsejlingen til Øresund end<br />

midt i sundet. Det spørgsmål<br />

kan man ikke uden videre få<br />

svar på af vindressource-kortet,<br />

men måske er der en meteorolog,<br />

der tør give et bud?<br />

Tak for din rettelse. Angående<br />

vindmåling ved Hälsingborg<br />

læs venligst det følgende læserbrev<br />

og min umiddelbare<br />

kommentar.<br />

John Cappelen<br />

Hälsingsborgs vindmålinger.<br />

Søren Agerskov<br />

knytter nogle kommentarer<br />

til Max Reiters læserbrev<br />

om vindmålinger<br />

i Hälsingborg og andre<br />

steder ved Øresund<br />

bragt i Vejret nr. 83,<br />

<strong>2000</strong><br />

Jeg var ikke i Helsingør d. 16<br />

januar som Max Reiter, men<br />

har særdeles ofte oplevet, at<br />

Hälsingborg’s vindhastighed<br />

er noget lavere end omgivelsernes.<br />

Som lystsejler på Øresund<br />

har jeg tit undret mig<br />

over denne station, når jeg befinder<br />

mig i farvandet. Så er<br />

jeg lidt overrasket over at læse<br />

svaret på Max Reiters oplevelser<br />

som svarer til mine egne,<br />

og som jeg endda kan belægge<br />

med nogle tal.<br />

Jeg har som lystsejler igennem<br />

flere år under sejlerferier<br />

nedskrevet dels vejrudsigter<br />

og dels observationerne for<br />

relevante positioner fra vejrmeldingerne.<br />

Jeg tog dem<br />

frem, og kikkede lidt nærmere<br />

på dem. At de er fra ferier,<br />

begrænser dem til at omfatte<br />

juli og begyndelse af august<br />

og giver derfor ikke et fuldstændigt<br />

billede af stationen i<br />

forhold til naboerne, ligesom<br />

jeg ikke har fået alle vejrmeldinger<br />

med; men for det meste<br />

omfatter det næsten alle observationer<br />

kl. 5, 8, 11 og 17 i<br />

ferieperioderne i årene 1992<br />

og 1996-1999.<br />

Højeste noterede hastighed<br />

ved Hälsingborg er 11 m/s,<br />

medens naboerne har været<br />

oppe på 16-19 m/s som maksimum<br />

ved samme klokkeslæt.<br />

Gennemsnittet for de 213 observationer<br />

ved Hälsingborg<br />

var 4,2 m/s, medens de på<br />

samme tid var 7,2 m/s ved<br />

Drogden (204 obs.), Oskarsgrund<br />

6,4 m/s (129 obs.),<br />

Hallands Väderö 6,1 m/s (128<br />

obs.), Nakkehoved 5,4 m/s<br />

(206 obs.). 53 gange er Hälsingborg’s<br />

vindhastighed<br />

2 m/s under naboernes.<br />

Nogle markante eksempler:<br />

Perioden 6/7-24/7 1996: 15/7<br />

kl. 17 Drogden NV12,<br />

Oskarsgrund V9, Hälsingborg<br />

NV5, Nakkehoved V11. 16/7<br />

kl. 17 Drogden mangler,<br />

Oskarsgrund N11, Hälsing-<br />

borg NV8, Nakkehoved<br />

NV14. Samme dag kl. 20<br />

Drogden N9, Oskarsgrund<br />

mangler, Hälsingborg NV6,<br />

Nakkehoved N10.<br />

Perioden 21/7-29/7 1997:<br />

28/7 kl. 5,8,11,17 hvor Hälsingborg’s<br />

meldinger er V 6-9,<br />

medens naboernes er Drogden<br />

V 15-18, Oskarsgrund V/SV<br />

12-14, Hallands Väderö V 12-<br />

16, Nakkehoved V 12-16.<br />

Bemærk her, at naboerne bortset<br />

fra en enkelt observation<br />

svinger mellem hård vind og<br />

stiv kuling, medens Hälsingborg<br />

ligger på jævn til frisk<br />

vind.<br />

Perioden 11/7-30/7 1998:<br />

18/7 kl. 17 Drogden SV6,<br />

Oskarsgrund mangler, Hälsingborg<br />

S2, Hallands Väderö<br />

S8, Nakkehoved S5. 22/7 kl.<br />

17 Drogden SV8, Oskarsgrund<br />

SV7, Hälsingborg<br />

NV2, Hallands Väderö SV5,<br />

Nakkehoved V5.<br />

Perioden 18/7-1/8 1999:<br />

24/7 kl. 5 til 27/7 kl. 8, hvor<br />

naboerne Drogden, Hallands<br />

Väderö og Nakkehoved svinger<br />

4-10 med en gennemsnitlig<br />

vindstyrke på 6,8-7,9, medens<br />

Hälsingborg svinger 3-6<br />

med et gennemsnit på 3,8.<br />

Selvfølgelig er mine observationer<br />

ikke fuldstændige og<br />

dækker kun samme relativt<br />

korte del af året; men i vor båd<br />

har vi dog en talemåde om, at<br />

Hälsingborg skal ganges med<br />

to, for at svare til det reelle, når<br />

man sammenligner med naboerne<br />

og vore egne oplevelser<br />

på Sundet.<br />

Jeg kan henvise til beslægtet<br />

læserbrev af Max Reiter her i<br />

denne rubrik. I slår begge fast<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 23


med syvtommers søm at Hälsingborg’s<br />

vindmålinger er<br />

omkring det halve af naboernes<br />

og det lyder meget overbevisende!<br />

Jeg har ikke prøvet at<br />

verificere denne påstand og<br />

har ikke umiddelbart kendskab<br />

til andre der har prøvet<br />

det. Hvis I har mod på det vil<br />

jeg henvise til Sveriges Meteorologiske<br />

og Hydrologiske Institut<br />

(SHMI), der har ansvaret<br />

for vindmålingen ved Hälsingborg.<br />

Det kan jo være at<br />

de allerede kender til disse<br />

“afvigelserne” og kan give en<br />

forklaring. I modsat fald kan<br />

de blive opmærksomme på<br />

dem. De kan kontaktes på<br />

+46114958000 eller via Internet<br />

www.shmi.se.<br />

John Cappelen<br />

Mere om vindstyrkemålinger<br />

fra Max Reiter<br />

Tak for det fine juni-nummer<br />

af Vejret med fokus på artikler<br />

om vindstyrke og om nye og<br />

mere præcise målinger. Det<br />

var også tiltrængt, vindstyrkemålinger<br />

har været et noget<br />

forsømt eller misrøgtet område,<br />

og meget af det materiale,<br />

man hidtil har præsenteret, har<br />

været alt for unøjagtigt om<br />

ikke rent ud ubrugeligt.<br />

Udover det, jeg pegede på i<br />

mit sidste brev, kan jeg som<br />

eksempel nævne månedsberetningerne<br />

1990-99 og sammenligne<br />

de enkelte måneders<br />

middelvindstyrke med det,<br />

der kaldes normalen (= middel<br />

for 1931-60):<br />

Vindstyrke 0-1 Beaufort,<br />

dvs. stille eller næsten stille<br />

vejr, er i samtlige 120 måne-<br />

side 24 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

der forekommet mindre end<br />

„normalt“, og (skønsmæssigt)<br />

i gennemsnit ca. 5 gange så<br />

sjældent.<br />

Vindstyrke 2-3 Beaufort,<br />

svag til let vind, er kun i 7-8 af<br />

de 120 måneder hyppigere<br />

end „normalt“.<br />

Omvendt har blæst (= hyppighed<br />

i pct. af målinger med<br />

mindst 6 Beaufort) i de 120<br />

måneder bortset fra 7 eller 8<br />

været hyppigere end „normalt“.<br />

Hvad siger det? Ja, umiddelbart<br />

kan det kun læses som om<br />

der måned for måned i 90‘erne<br />

har været langt mere blæsende<br />

og langt mindre roligt vejr end<br />

for ca. 50 år siden. Tilsyneladende<br />

en vejrændring af langt<br />

større dimensioner end den<br />

sølle temperaturstigning på<br />

1/2 grad, som man mener at<br />

kunne konstatere. Foruroligende,<br />

ikke? Miljøministeriet<br />

må straks orienteres og træffe<br />

fornødne forholdsregler. Og<br />

stor sensation i medierne!<br />

Nej, vel. Tallene siger ikke<br />

noget som helst om, hvorvidt<br />

det har blæst mere i 90‘erne<br />

end for 50 år siden. Der er kun<br />

tale om målinger udført på<br />

forskellig vis, og som ikke kan<br />

sammenlignes. Man kan overhovedet<br />

ikke på dette grundlag<br />

vide, om det har blæst<br />

mere eller mindre i 90‘erne<br />

end i perioden 1931-60.<br />

I månedsberetningerne i indeværende<br />

år <strong>2000</strong> har man da<br />

også klogeligt taget konsekvensen<br />

af denne „uvidenhed“<br />

og undladt at anføre<br />

„middeltallene“ for 1931-60<br />

til sammenligning med de aktuelle<br />

tal.<br />

Om det rent faktisk har<br />

blæst mere eller mindre i<br />

90‘erne end normalt kan man<br />

måske konstatere indirekte<br />

ved målinger af lufttrykkets<br />

svingninger, der er mere tilforladelige<br />

end vindstyrkemålinger.<br />

Men det er alligevel<br />

kedeligt, at det ikke kan verificeres<br />

af de utallige vindstyrkeobservationer,<br />

der er foretaget<br />

i årenes løb.


Vejret sommeren <strong>2000</strong><br />

Af Stig Rosenørn, DMI<br />

Sommeren <strong>2000</strong> var som helhed<br />

lidt køligere end normalt.<br />

Sommeren var også forholdsvis<br />

tør, ligesom der var et mindre<br />

underskud af sol. Blæst<br />

forekom mindre end normalt.<br />

Udover en kortvarig varnebølge<br />

var junivejret overve-<br />

jende køligt med vestlige vinde.<br />

Julivejret var ligeledes<br />

gennemgående køligt med et<br />

mindre underskud af regn og<br />

sol ved vinde omkring vest. I<br />

august fortsatte det kølige vejr<br />

med et overskud af vinde fra<br />

vest, og der var også her et<br />

underskud af nedbør.<br />

Pr. definition indgår vejret i<br />

månederne juni, juli og august<br />

i sommerens vejr og for disse<br />

månederne i <strong>2000</strong> blev de vigtigste<br />

klimabeskrivende tal de<br />

i tabellen viste, idet standardnormalerne<br />

for 1961-90 er angivet<br />

i parentes.<br />

Juni<br />

Juni måneds vejr var overvejende<br />

køligt og noget ustadigt<br />

med en kortvarig varmebølge<br />

omkring d. 20.<br />

I den første uge af juni veksler<br />

vejret nok så meget, mellem<br />

regn og sol, og det er forholdsvis<br />

køligt ved overvejende<br />

højt lufttryk over Norskehavet<br />

og mindre lavtryk nær<br />

landet. Omkring d. 8. forstærkes<br />

et højtryk over Østeuropa.<br />

Vejret bliver herved overvejende<br />

tørt med sol og en del<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 25


Figur 1. Varmen kulminerede den 20. juni med 32.9°C ved Bønsvig Strand.<br />

varmere. Et frontsystem ledsaget<br />

af torden passerer landet<br />

d. 10. fra W, hvorefter et højtryksområde<br />

forstærkes over<br />

Vest- og Centraleuropa. Højtrykket<br />

forstærkes siden over<br />

Nordsøegnene, hvorved vejret<br />

forbliver gennemgående tørt<br />

med nok så megen sol. Omkring<br />

d. 18. bevæger højtrykket<br />

sig noget mod E, og i de<br />

næste 3-4 dage strømmer<br />

usædvanlig varm luft op over<br />

side 26 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

landet fra S. Varmen kulminerer<br />

d. 20.-21. med temperaturer<br />

op til 33˚C over de sydøstlige<br />

egne (se figur 1), inden<br />

fronter trænger op over landet<br />

fra SW d. <strong>22.</strong> med køligere<br />

vejr og byger. Fra Sct. Hans og<br />

måneden ud er vejret gennemgående<br />

køligt og noget ustadigt<br />

ved et omfattende lavtryksområde<br />

over Skandinavien.<br />

DMI’s målinger af ozon-<br />

luftforurening nåede rekordhøjder<br />

sammen med den<br />

usædvanlige juni-varme. I Jægersborg<br />

blev der således målt<br />

time-middelværdier på 195<br />

µg/m 3 om eftermiddagen den<br />

20. juni, og den 21. juni nåede<br />

koncentrationen op på 184 µg/<br />

m 3 , således at vi i to dage i træk<br />

fik overskridelser af EU’s<br />

grænseværdi på 180 µg/m 3 (se<br />

figur 2).<br />

Tilsvarende målinger udført


af Danmarks Miljøundersøgelser<br />

samt Københavns Miljøkontrol<br />

viser ligeledes rekordhøjeozon-koncentrationer<br />

flere steder i Danmark i de<br />

to dage. Forhøjede ozonkoncentrationer<br />

giver især gener<br />

for børn og personer med luftvejslidelser.<br />

Symptomerne<br />

kan være forringet lungefunktion,<br />

hoste, brystsmerter, åndedrætsbesvær,<br />

hovedpine og<br />

irritation i øjnene.<br />

EU har derfor indført en<br />

grænseværdi på 180 µg/m 3 .<br />

Overskrides grænseværdien<br />

skal befolkningen informeres,<br />

så man kan tage relevante forholdsregler,<br />

fx ved at reducere<br />

udendørsaktiviteterne i perioden<br />

med den høje ozon-luftforurening.<br />

I Danmark sker<br />

overskridelse af grænseværdien<br />

gennemsnitligt et par gange<br />

om året.<br />

Udviklingen i målinger og<br />

ozonprognoser kan følges på<br />

DMI’s hjemmeside<br />

(www.dmi.dk). Målingerne<br />

opdateres hver time, mens<br />

ozonprognoserne opdateres<br />

hver sjette time.<br />

Juli<br />

Juli måneds vejr var overvejende<br />

køligt men nok så tørt<br />

ind i mellem.<br />

Figur 4. Termogram for Beldringe; Sommeren <strong>2000</strong>.<br />

Figur 2. DMI’s målinger af ozon-luftforurening 20. og 21. juni.<br />

Figur 3. Middellufttryk ved havniveau for juni <strong>2000</strong> beregnet på<br />

basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er<br />

produceret af Niels Woetmann Nielsen.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 27


I den første halvdel af juli<br />

dækker et omfattende lavtrykområde<br />

Skandinavien og<br />

Nordsøegnene. Herved er vejret<br />

for det meste noget ustadigt<br />

og køligt. Et højtryk ved<br />

de Britiske øer breder sig noget<br />

mod E fra omkring midten<br />

af måneden, hvorved vejret<br />

bliver noget tørrere men fortsat<br />

mest skyet og køligt i en<br />

nordvestlig- og vestlig luftstrøm.<br />

Omkring d. 20. trænger<br />

lidt varmere luft ned over landet<br />

fra N ved gennemgående<br />

højt lufttryk over Norskehavet,<br />

og i resten af måneden er<br />

vejret overvejende roligt og<br />

forholdsvis tørt, især i de østlige<br />

egne, med omkring normale<br />

temperaturforhold.<br />

August<br />

August måneds vejr var en<br />

blanding af kortere perioder<br />

med enten noget fugtigt eller<br />

tørt vejr ved henholdsvis<br />

frontpassager og højtrykspassager<br />

fra W.<br />

I de første 2-3 dage af august<br />

bevæger et lavtryk sig langsomt<br />

fra havet W for Skotland<br />

til Baltikum ledsaget af regn<br />

og stedvis torden. I den næste<br />

uges tid er vejret gennemgående<br />

tørt med nogen sol i en<br />

overvejende svag vestlig luftstrøm<br />

på kanten af et højtryksområde<br />

fra de Britiske øer til<br />

Mellemeuropa. Efter en svag<br />

lavtrykspassage fra W med<br />

nogen regn d. 10.-11. stabiliseres<br />

vejret med sol og nogen<br />

varme i et par dage omkring d.<br />

13. ved en østgående højtryksryg.<br />

Fronter med regn trænger<br />

igen ind over landet d. 16.-17.<br />

side 28 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

Figur 5. Som figur 3, men for juli <strong>2000</strong>.<br />

fra W, og den ikke stabile, men<br />

rolige vejrtype med både sol<br />

og lidt regn og byger fra W<br />

består til og med d. 21. Herefter<br />

er vejret påny tørt med sol i<br />

3-4 dage ved et højtryk fra de<br />

Britiske øer til Centraleuropa.<br />

Et svagt frontsystem passerer<br />

landet fra NW d.24.-25., inden<br />

Figur 6. Som figur 3, men for august <strong>2000</strong>.<br />

et højtryk igen fra W giver tørt<br />

og solrigt vejr. En front fra W<br />

trænger langsomt ind over<br />

landet d. 28., især over Jylland,<br />

og i de sidste dage af<br />

august er vejret præget af nogen<br />

regn i Jylland og mest tørt<br />

vejr over de østligste egne.


Bagklogskab og forudsigelse -<br />

udsigten fra risømasten<br />

Af Niels E. Busch &<br />

Partners, København<br />

og L. Kristensen<br />

Forskningscenter<br />

Risø, Roskilde<br />

Resume: Fyrre års grænselagsmeteorologisk<br />

forskning<br />

betragtes med Risø som udsigtspunkt.<br />

Atmosfæriske<br />

grænselag, grænselagsturbulens,<br />

turbulensens parameterisering<br />

og vekselvirkning med<br />

fænomener på større skala<br />

samt dens ingeniørmæssige<br />

konsekvenser diskuteres. Teknologisk<br />

innovation førte til<br />

udvikling, som var hurtig på<br />

visse områder og skuffende<br />

langsom på andre. Et forsigtigt<br />

kig på fremtiden voves.<br />

Fra isbjerg til Kansas<br />

Har grænselagsmeteorologien<br />

en fremtid? Det tror vi da,<br />

selv om den næppe bliver, som<br />

V.W. Ekman forestillede sig i<br />

1905.<br />

Ekman beskæftigede sig<br />

med vinddrevne overfladestrømme<br />

i havet og spekulerede<br />

over isbjerges bevægelser.<br />

Hans betragtninger ledte ham<br />

til en beskrivelse af måden, på<br />

hvilken vinddrevne oceanstrømme<br />

på en roterende jord<br />

tilpasser sig vindens pres på<br />

havoverfladen. I 1915 udviklede<br />

G.I. Taylor en grænselagsbeskrivelse<br />

- upside up -<br />

for det atmosfæriske grænselag.<br />

Både Ekman og Taylor<br />

antog med succes, men uden<br />

synderlig begrundelse, at den<br />

turbulente (se ordliste s. 40)<br />

diffusionskoefficient K m , for<br />

bevægelsesmængde var konstant<br />

og uafhængig af afstanden<br />

til overfladen og fandt løsninger,<br />

som beskriver variationen<br />

af den normaliserede hastighedsdefekt<br />

W = (v-v g )/v o ,<br />

som funktioner af den normaliserede<br />

afstand fra overfladen<br />

Ζ = z/ √2K m /ƒ, hvor v g er 0<br />

under vandet og den geostrofiske<br />

vind over vandet, og hvor<br />

v o er overfladestrømmens hastighed,<br />

når vi er i Ekmans lag,<br />

og vindhastigheden i en eller<br />

anden given højde, når vi er i<br />

Taylors.<br />

Senere fremkom Blackadar<br />

og Tennekes med en elegant<br />

beskrivelse af hele det atmosfæriske<br />

grænselag. Ved at<br />

antage at vindprofilerne i<br />

overfladegrænselaget er logaritmiske,<br />

ved at antage<br />

Rossby-ligedannethed samt<br />

ved at matche det logaritmiske<br />

overfladegrænselag med et<br />

ydre Ekman- grænselag over<br />

en højde proportional med<br />

u * / ƒ, hvor u * er friktionshastigheden,<br />

beskrev de grænselaget<br />

ved hjælp af den geostrofiske<br />

vind, ruhedslængden z o<br />

og Coriolis parameteren ƒ.<br />

Beskrivelsen raffineres til<br />

også at omfatte diabatiske si-<br />

tuationer ved at lade den turbulente<br />

diffusionskoefficient<br />

K m variere med højden z over<br />

jordoverfladen. Blandt måder<br />

at gøre dette på, er den, som<br />

blev anvist af Monin & Obukhov<br />

i 1954, bredt accepteret.<br />

Udtrykt i generelle termer fører<br />

den til den slutning, at dimensionsløse<br />

størrelser - som<br />

fx den dimensionsløse vindhastighed<br />

U/u * - er "universelle"<br />

funktioner af et sæt af tre<br />

dimensionsløse variable z/L,<br />

z/z o og zƒ/u * , hvor L er<br />

Monin-Obukhov længdeskalaen,<br />

og stabilitetsparameteren<br />

z/L udtrykker forholdet<br />

mellem den mekaniske produktion<br />

af turbulent energi og<br />

den termiske produktion - eller<br />

tilintetgørelse - af turbulent<br />

energi.<br />

Dette var, groft beskrevet,<br />

"state-of-the-art" for grænselagsparameterisering<br />

for fyrre<br />

år siden. Den var baseret på<br />

antagelser om stationaritet og<br />

horisontal homogenitet. Den<br />

ignorerede betydningen af<br />

subsidens og advektion, og<br />

den kunne helt klart ikke anvendes<br />

over kompliceret terræn<br />

og i troperne. Det er rimeligt<br />

at nævne, at selv om vi alle<br />

anvendte denne parameterisering<br />

-som mange af os stadig<br />

gør - så var vi klare over, at det<br />

krævede skarp tænkning og<br />

betydeligt held at slippe af<br />

sted med det. En omfattende<br />

litteratur eksisterede om emnet.<br />

Meget af den beskæftigede<br />

sig med den del af grænse-<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 29


laget, som er nærmest jordoverfladen,<br />

og meget af den<br />

var inspireret af landbrugsinteresser,<br />

som fx fordampning<br />

og læeffekter.<br />

For fyrre år siden kom turbulens<br />

i vælten. Mikrometeorologien<br />

opdagede fluidmekanikken;<br />

fluidmekanikken<br />

opdagede matematisk statistik.<br />

I 1960erne engagerede<br />

modige folk sig i eksperimenter<br />

- fysiske såvel som computeriserede<br />

-der var på grænsen<br />

af det mulige. Deardorff udførte<br />

numerisk, tredimensional<br />

simulering af planetare<br />

grænselag med anden- og<br />

tredje- ordens lukning af ligningerne<br />

for højere ordens<br />

momenter af turbulente størrelser.<br />

Willis & Deardorff udførte<br />

laboratorieforsøg med<br />

ustabile grænselag. Kansas<br />

Eksperimentet i 1968 og det<br />

efterfølgende Minnesota Eksperiment<br />

er andre eksempler<br />

på aktiviteter i en æra, i hvilken<br />

ny teknologi og nye behov<br />

hævede ambitionsniveauet og<br />

forøgede aktiviteternes omfang.<br />

Risø: Fra "cigar"-faner til<br />

mesoskala modellering<br />

eller "So ein ding müssen<br />

wir auch haben"<br />

I perioden efter den anden verdenskrig<br />

udviklede kernekraften<br />

sig hurtigt. Da den<br />

danske atomenergikommission<br />

(AEK) i 1956 planlagde<br />

Forsøgsanlæg Risø, så den sig<br />

omkring og fandt, at alle andre<br />

nukleare forskningslaboratorier<br />

havde meteorologimaster<br />

på ca. 120 m. Omkring disse<br />

side 30 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

master var der meteorologer,<br />

som målte vind- og temperaturprofiler,<br />

vindretninger og<br />

andre meteorologiske størrelser<br />

og bekymrede sig om atmosfærisk<br />

transport og diffusion<br />

fra punktkilder. AEK besluttede<br />

hurtigt, at en sådan<br />

facilitet skulle Risø også have.<br />

Det var starten på det, som i<br />

dag er Afdelingen for Vindenergi<br />

og Atmosfærefysik på<br />

Forskningscenter Risø.<br />

Opgaven var helt åbenbart<br />

at skabe et beredskab for det<br />

tilfælde, at radioaktivt materiale<br />

ved uheld skulle lække fra<br />

en af Risøs forsøgsreaktorer<br />

eller fra et fremtidigt kernekraftværk.<br />

Så vi studerede<br />

røgfaner. Vi studerede røgfaneløft,<br />

bøjede røgfaner og<br />

røgskyer, men i mange år spekulerede<br />

vi i retliniede, gaussiske<br />

"cigar"-faner. Det var til<br />

tider lidt pinligt at forsvare<br />

brugen af dem til beskrivelse<br />

af den virkelige verden, men<br />

vi havde ikke andre.<br />

Det arbejde, vi engagerede<br />

os i på Risø, var den slags, som<br />

i hele den vestlige verden<br />

bragte de nukleare forskningslaboratorier<br />

i front, hvad<br />

angår miljøforskning. I dette<br />

arbejde samarbejdede mange<br />

andre typer fagfolk end dem,<br />

som traditionelt beskæftigede<br />

sig med meteorologi. Det skete<br />

på et tidspunkt, da digitale<br />

regnemaskiner begyndte at<br />

dukke op på markedet. Risø<br />

fik sin første digitale regnemaskine<br />

i 1958, og vi producerede<br />

de første atmosfæriske<br />

variansspektra, der i form var<br />

uskelnelige som kolmogorov<br />

allerede i begyndelsen af<br />

40'erne forudsagde for isotop<br />

småskalaturbulens. Miniatureelektronik<br />

og anden interessant<br />

instrumentering kom inden<br />

for økonomisk rækkevidde.<br />

Vi red på en bølge af nye<br />

muligheder.<br />

På Risø fulgte vi den almindelige<br />

udvikling: Forståelse af<br />

turbulent diffusion via forståelse<br />

af den meteorologi, som<br />

forårsager turbulensen. Vi gik<br />

ud fra, at den rette fremgangsmåde<br />

var fra det simple til det<br />

komplicerede, selv om vi<br />

pragmatisk brugte enhver mulighed,<br />

der bød sig. Denne<br />

fremgangsmåde førte til fire<br />

hovedtyper af arbejde: 1.<br />

Mastemeteorologi og -klimatologi;<br />

2. Atmosfærisk turbulens<br />

variansspektra, flukse og<br />

middelprofiler, 3. Atmosfærisk<br />

diffusion, teori og eksperimenter,<br />

og 4. Instrumentering.<br />

Denne artikel sigter ikke på<br />

en gennemgang af den meteorologiske<br />

forskning på Risø<br />

gennem fyrre år, men er snarere<br />

et forsøg på at skitsere en<br />

almindelig udvikling. Hvad<br />

angår arbejdet gennem den<br />

første halvdel af perioden,<br />

skal vi derfor kun nævne udvalgte<br />

eksempler, som synes<br />

os at have haft særlig betydning<br />

for den retning, arbejdet<br />

på Risø tog senere.<br />

Risøs meteorologimast blev<br />

snart international platform<br />

for målinger af atmosfærisk<br />

turbulens, delvis med det formål<br />

at sætte turbulenskarakteristika<br />

i relation til mere let<br />

observerbare størrelser som<br />

middelvindhastigheder og<br />

middeltemperaturer, delvis<br />

med det sigte at studere isotrop<br />

turbulens. Dette førte til


Figur 1."Klassiske" beskrivelser af røgfaner kunne ikke forklare resultaterne af diffusionseksperimenter.<br />

Det førte til mere realistisk karakterisering af turbulensen i atmosfæriske grænselag<br />

(Gryning et al. 1987). Figuren viser områder af grænselaget beskrevet ved den dimensionsløse<br />

højde z/h, hvor h er grænselagets højde, og stabilitetsparameteren z/L, hvor L er Monin-Obukhovs<br />

længdeskala. I de forskellige områder gives eksplicitte formler for den vertikale og den laterale<br />

røgfanespredning udtrykt ved vindhastigheden, h/L, kildehøjden og turbulente hastighedsvarianser<br />

eller - hvis de ikke er målte - friktionshastigheden u * og Deardorffs hastighedsskala for<br />

blandingslaget.<br />

udvikling af måleapparatur og<br />

databehandlingsteknik, som<br />

bragt gruppen ind i en række<br />

internationale grænselagseksperimenter.<br />

Et blandt flere var<br />

Kansas Eksperimentet i 1968,<br />

som tog sigte på at verificere<br />

Monin-Obukhov teorien for<br />

stationære, horisontalt homogene<br />

grænselag. Eksperimentet<br />

var både en succes og en<br />

fiasko. Som så ofte var det<br />

fiaskoen, som skubbede os<br />

fremad. Succesen var, at eksperimentet<br />

bekræftede teorien<br />

i nærneutral tæthedslagdeling.<br />

Fiaskoen var, at det gjorde<br />

det ikke i moderat til stærkt<br />

diabatiske situationer. Under<br />

moderat til stærkt ustabile<br />

omstændigheder fejlede teorien<br />

formentlig, dels fordi<br />

Kansas selv om det er fladt<br />

ikke er termisk homogent på<br />

grænselagsskala, og dels fordi<br />

grænselaget ikke kan forventes<br />

at skalere med u * /ƒ. I moderat<br />

til stærkt stabile situationer<br />

fejlede teorien formentlig,<br />

fordi turbulensen blev intermittent,<br />

influeret af gravitationsbølger<br />

og "low- level jets",<br />

en kompleks situation, som<br />

man ikke kan forvente vil tillade<br />

simple skaleringslove.<br />

Studierne af mastedata viste,<br />

at horisontal inhomogenitet<br />

øver betragtelig indflydel-<br />

se på så vel middelstrømningen<br />

som turbulensens karakter.<br />

Derfor blev ændringerne i<br />

strømningsstrukturen nedstrøms<br />

fra klare, men geometrisk<br />

simple ændringer i terrænruhed,<br />

vertikal varmefluks<br />

og terrænhøjde gjort til<br />

genstand for eksperimentelle<br />

undersøgelse i løbet af<br />

1970erne.<br />

Betydningen af den virkelige<br />

verdens kompleksitet blev<br />

også klar på andre måder.<br />

Modeller baseret på så kaldt<br />

K-teori og Monin-Obukhov<br />

ligedannethed gav resultater i<br />

fornuftig overensstemmelse<br />

med data fra atmosfæriske dif-<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 31


fusionseksperimenter foretaget<br />

over homogent terræn for<br />

kilder ved jordoverfladen over<br />

afstande, der ikke var for store,<br />

men eksperimenter over<br />

København viste, at derudover<br />

kunne diffusionsmodeller<br />

ikke baseres på standardmetoder<br />

til stabilitetsklassifikation<br />

og på brug af standardrøgfaner.<br />

Dette var situationen for<br />

15-20 år siden. Verden var blevet<br />

stadig mere kompleks<br />

sammenlignet med 20 år tidligere,<br />

rigere på detaljer og på<br />

teknologiske muligheder. Det<br />

er nu almindelig viden, at verden<br />

ikke er stationær og ikke<br />

er homogen. Det er et problem,<br />

for som en af vore kolleger<br />

engang bemærkede:<br />

"Hvordan beskriver man en<br />

ikke-elefant?" Det gør man<br />

naturligvis ikke. Man bliver<br />

anvendelsesorienteret, hvis<br />

man ikke var det allerede, og<br />

man lader formålet diktere<br />

angrebsmetoden.<br />

Grænselagsmeteorologi har<br />

altid - i det mindste de sidste<br />

fyrre år - været en typisk ingeniørdisciplin:<br />

Behovsdrevet<br />

af anvendelser, skubbet frem<br />

af teknologiske udvikling,<br />

ofte inspireret af nysgerrighed.<br />

Hvad er så hændt de sidst<br />

15-20 år? En hel del, skulle vi<br />

sige, og vi er sikre på, at alle<br />

vil være enige med os. Men er<br />

der sket noget begrebsmæssigt<br />

stort og nyt? Vi er ikke<br />

sikre på, at der er! På den anden<br />

side, det at sætte en mand<br />

på månen var heller ikke en ny<br />

ide. Alligevel slog den os alle<br />

som værdig til opmærksomhed.<br />

Ingen kan være i tvivl om,<br />

at den virkeligt store ting, som<br />

side 32 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

er hændt siden 1950erne, er, at<br />

den regnemaskinekraft, som<br />

er til rådighed er vokset eksplosivt<br />

og forventeligt vil blive<br />

næsten ubegrænset i fremtiden.<br />

Med nogen overdrivelse<br />

har dette to konsekvenser:<br />

1. Vi kan knuse så mange data<br />

som noget fysisk eksperiment<br />

kan give os.<br />

2. Vi kan modellere næsten<br />

enhver situation, som kan formuleres<br />

som en numerisk<br />

model.<br />

Følgerne for grænselagsmeteorologien<br />

viser sig. Prøven<br />

på grænselagsmodellers<br />

kvalitet er nu et spørgsmål om,<br />

hvor godt de forsyner<br />

mesoskala-modeller med realistiske<br />

forbindelser mellem<br />

jord-havoverfladen og strømningen<br />

ovenover.<br />

Grænselagsmodellerne gør<br />

det stadig ringe i stærkt stabile<br />

situationer. De kan ikke håndtere<br />

groft terræn, over hvilket<br />

strømningen separerer og recirkulerer.<br />

De gør det godt i<br />

stærk vind, men er ikke driftsikre<br />

i svag og omskiftelige<br />

vind. De er ikke overbevisende<br />

i troperne og over bjerge,<br />

men fungerer fornuftigt "normale"<br />

steder som fx Danmark.<br />

Vi arbejder stadig med<br />

værktøjer, som er utilstrækkelige,<br />

men de er bedre end tidligere,<br />

og de bliver stadig bedre.<br />

Vi er stadig mere og mere succesrige<br />

med anvendelsen af<br />

disse værktøjer på komplekse<br />

problemer, i særdeleshed hvor<br />

anvendelsen er veldefineret<br />

og baseret på solid viden om<br />

detaljernes fysik, kemi og biologi.<br />

Nye tider: Atmosfærefysik<br />

og vindenergi<br />

Gennem årene engagerede<br />

meteorologigruppen på Risø<br />

sig i arbejde, som ikke er udtrykkeligt<br />

nævnt ovenfor, fx<br />

fluksmålinger over hav og<br />

fluksmålinger mellem og over<br />

trækroner og anden vegetation.<br />

Dette arbejde har ført til signifikante<br />

bidrag til forståelsen af<br />

en af de helt store, fremtidige<br />

udfordringer: Parameteriseringen<br />

af udvekslingen af gasarter<br />

mellem jordoverflade, hav og<br />

biosfære. Det vil desværre ikke<br />

være muligt at komme nærmere<br />

ind på dette arbejde her. Der<br />

vil heller ikke være plads til at<br />

komme nøjere ind på udviklingen<br />

af instrumentering udviklet<br />

til diffusionsforsøg. Vi vil<br />

kun nævne Risøs aerosolbackscatter<br />

lidar-system, som<br />

første gang blev afprøvet i felten<br />

i 1987. Dette instrument<br />

muliggjorde detaljerede in situ<br />

målinger af koncentrationsfluktuationer<br />

i fuldskala diffusionsforsøg.<br />

Et andet arbejdsområde,<br />

som Risø-gruppen tog op, var<br />

dynamisk vindlast på bygninger,<br />

broer og andre ingeniørkonstruktioner.<br />

Arbejdet ledte<br />

til de første forsøg på at vurdere<br />

ekstreme vindhastigheder<br />

og deres geografiske variation<br />

på basis af statistik vedrørende<br />

geostrofvinden, terrænbeskrivelser<br />

og en grænselagsmodel.<br />

Det var forløberen for<br />

Det danske Vindatlas (Petersen<br />

et al. 1981) og Det Europæiske<br />

Vindatlas (Troen &<br />

Petersen 1989). Metoden udviklet<br />

i disse vindatlasser er nu


verden over grundlag for vurderingen<br />

af vindenergiens<br />

muligheder. Voksende udnyttelse<br />

af vindenergi har medført<br />

stigende interesse for viden<br />

om den rumlige struktur<br />

af atmosfærisk turbulens og<br />

dens vekselvirkning med mekaniske<br />

konstruktioner. Denne<br />

interesse går hånd i hånd<br />

med bygningen af store infrastrukturer<br />

(fx Storebæltsforbindelsen<br />

og Øresundsbroen).<br />

Den tiltagende betydning,<br />

som vindenergi har fået, har<br />

skærpet interessen for den<br />

rumlige struktur af atmosfærisk<br />

turbulens og dens vekselvirkning<br />

med mekaniske<br />

strukturer, i dette tilfælde tilmed<br />

også roterende strukturer.<br />

Denne interesse er gået<br />

hånd i hånd med design og<br />

konstruktion af større infrastrukturer<br />

- af dem er en af<br />

verdens længste hængebroer.<br />

Diffusion og<br />

grænselagsmodeller<br />

Det faktum at "klassiske" røgfanemodeller<br />

ikke kunne forklare<br />

spredningsforsøgene<br />

over Risø og over København<br />

(Gryning & Lyck 1984) førte<br />

til udvikling af mere realistiske<br />

beskrivelser af det atmosfæriske<br />

grænselag i form af<br />

en opdeling af grænselaget i<br />

regimer med hver deres turbulenskarakteristika.<br />

Dette hjalp<br />

over nogenlunde horisontalhomogent<br />

terræn, men var<br />

utilstrækkeligt over heterogent<br />

terræn som det, der blev<br />

studeret under Øresundseksperimentet,<br />

hvor strømningen<br />

var fra Øresund ind over Kø-<br />

Figur 2. I forbindelse med Wind Atlas Application and Analysis<br />

Program (WASP) udviklede Mann et al. (<strong>2000</strong>) en model til<br />

forudsigelse af ændringen af hastighedsspektrene over toppen<br />

af en "gaussisk" bakke. Modellen er baseret på teorien for hurtig<br />

deformation (Townsend 1976) modificeret således, at de tre<br />

hastighedsspektre ved høje bølgetal bevarer isotropiske forhold<br />

til hinanden. De turbulente hastighedsfluktuationer i middelstrømningens<br />

retning dæmpes, som det ses af u-spektrene<br />

(ubrudt linie); v-spektrene (stiplet linie) viser, at den laterale<br />

turbulenskomponent kun ændres lidt, medens w-spektrene<br />

(prikket linie) viser en forøgelse af de vertikale hastighedsfluktuationer.<br />

benhavn (Gryning 19<strong>85</strong>). Modeller<br />

med beskrivelse af<br />

blandingslaget over København<br />

og dets vækst i dagtimerne<br />

blev udviklet og afprøvet.<br />

Men først langt senere, da<br />

modeller, som inkluderer interne<br />

grænselag, blev taget i<br />

anvendelse, opnåedes en tilfredsstillende<br />

fortolkning af<br />

spredningsforsøgene (Rotach<br />

& de Haan 1997).<br />

Røgskyer og trajektorier<br />

Fra første færd i 1958 var Risø<br />

gruppen, som tidligere nævnt,<br />

aktivt interesseret i turbulent<br />

diffusion. I de tidlige 1980ere<br />

udviklede gruppen teorier og<br />

modeller for diffusion og<br />

transport af individuelle røgskyer<br />

("puffs"). Modellerne<br />

blev afprøvet ved feltforsøg<br />

(Mikkelsen 1982). Interessen<br />

for relativ diffusion og advektion<br />

af pufis er stadig levende,<br />

som det kan ses af en for nylig<br />

udgivet publikation i Bulletin<br />

of the AMS (Cionco et al.<br />

1999), som beskriver et multinationalt<br />

eksperiment over<br />

komplekst terræn på Porton<br />

Down. Projektet anvendte en<br />

diffusionsmodel og en numerisk<br />

model for vind over komplekst<br />

terræn, som begge blev<br />

udviklede på Risø.<br />

En anden væsentlig opgave<br />

var etableringen af RODOS<br />

(Real-time Online Decision<br />

Support), et såkaldt beslutningssystem<br />

for indsatsen i<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 33


tilfælde af nukleare uheld.<br />

Risø planlagde og udarbejdede<br />

det modul i systemet, som<br />

beskriver den atmosfæriske<br />

spredning og transport (Mikkelsen<br />

et al. 1997). Modulet<br />

benytter den serie af lineariserede<br />

strømningsmodeller og<br />

den lokale (20 km) puff- model,<br />

som blev nævnt ovenfor,<br />

og får sin meteorologi on-line<br />

fra DMI's HIRLAM. Resultaterne<br />

er tilgængelige på Internettet,<br />

hvilket giver interessante<br />

muligheder for løbende<br />

sammenligninger af beregnede<br />

konsekvenser af nukleare<br />

uheld, som fx Chernobyl<br />

ulykken, der var en stærkt<br />

medvirkende årsag til, at arbejdet<br />

med RODOS blev sat i<br />

værk.<br />

Turbulensstruktur<br />

Mastemålinger og analyse af<br />

atmosfærisk turbulens har altid<br />

været en af Risø gruppens specialiteter.<br />

Et af Risøforedragene<br />

på ESG konferencen i Nice<br />

i år drejede sig -ikke utypisk -<br />

om skalering af turbulensspektra.<br />

Meget af arbejdet har gennem<br />

årene været centreret om<br />

måling og fortolkning af<br />

et-punkts variansspektra under<br />

omstændigheder, der var tæt på<br />

det ideelt simple, men omfattende<br />

geometrisk simple ændringer<br />

i overfladeruhed, varmeflukse<br />

og terrænhøjde. I almindelighed<br />

har fortolkningen<br />

af resultaterne været baseret på<br />

antagelse af ligedannethed og<br />

skaleringslove, og arbejdet har<br />

været koncentreret om situationer,<br />

hvor disse antagelser bryder<br />

sammen.<br />

side 34 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

En del af turbulensundersøgelserne<br />

har dog været rettet<br />

mod de rumlige egenskaber af<br />

atmosfærisk turbulens, ofte<br />

inspireret af interessen for den<br />

dynamiske vindpåvirkning på<br />

store konstruktioner, som fx<br />

broer og vindmølleparker.<br />

Den rumlige struktur af turbulens<br />

beskrives ved hjælp af<br />

den såkaldte spektraltensor,<br />

som består af kovarianserne af<br />

alle tre hastighedskomponenter<br />

i bølgetalsrummet. Et antal<br />

eksperimenter blev derfor udført<br />

for at afprøve modeller af<br />

denne spektraltensor. De tre<br />

mest prominente af disse eksperimenter<br />

var Sotra Bro Eksperimentet<br />

nær Bergen (Kristensen<br />

& Jensen 1979), Lammefjord<br />

Eksperimentet (Kristensen<br />

et al. 1989) over<br />

åbent, fladt, græsklædt terræn<br />

Figur 3. "Fodaftryk" af en deponerende sky, som passerer over<br />

Nordsjælland efter et hypotetisk udslip af Cs137 fra det nukleare<br />

kraftværk ved Barsebäck ca. 20 km fra København. Modelleringen<br />

blev foretaget med MET-RODOS (Mikkelsen et al., 1997).<br />

De meteorologiske informationer kom on-line fra DMI's HIR-<br />

LAM. Parametrene, som behøves til sprednings- og deponeringsmodelleringen<br />

blev beregnet af en præprocessor, som benytter<br />

en lineariseret strømningsmodel og giver vindhastigheder,<br />

stabilitetsparametre, blandingshøjder, ruhedslængder og<br />

friktionshastigheder i hvert af modellens gitterpunkter. De varierer<br />

alle i overensstemmelse med lokale terrænforhold. Spredningen<br />

blev modelleret med en puff-diffusionsmodel og en<br />

advektionsmodel.


og Storebælt Eksperimentet<br />

(Mann 1994). Tidsserier af<br />

alle tre hastighedskomponenter<br />

blev målt samtidigt i flere,<br />

rumligt adskilte punkter.<br />

Sotra Bro Eksperimentet<br />

blev fortolket ved hjælp af en<br />

spektralmodel baseret på den<br />

simpleste mulige teori for isotrop<br />

turbulens på skalaer op til<br />

30 m. I Lammefjord Eksperimentet<br />

anvendtes en mere generel<br />

turbulensmodel, i hvilken<br />

den eneste antagelse var,<br />

at turbulensen var rumligt homogen<br />

i alle retninger. Denne<br />

sidstnævnte model var ganske<br />

succesrig, undtagen hvad angik<br />

forudsigelsen af kovariansen<br />

mellem vertikale vindhastigheder<br />

i punkter som er forskudt<br />

vandret for hinanden<br />

vinkelret på middelvindens<br />

retning. Denne kovarians er<br />

særlig vigtig for beregning af<br />

vindens løftekraft på lange<br />

broer som fx Storebæltsbroen.<br />

Mann (1994, 1998) konstruerede<br />

derfor en turbulensmodel,<br />

i hvilken han benyttede<br />

teorien for hurtig deformation<br />

(rapid distortion theory) og<br />

var i stand til at inkludere effekten<br />

af lineære, rumlige ændringer<br />

af middelvinden.<br />

Denne model er nu anvendt<br />

vidt omkring til beregning af<br />

turbulente vindpåvirkninger<br />

på ingeniørkonstruktioner og<br />

til simulering af samtidige<br />

tidsserier af turbulente hastighedsfluktuationer<br />

adskilte<br />

punkter over terræn, som tillader<br />

brug af lineariserede<br />

strømningsmodeller.<br />

Ved siden af arbejdet med<br />

atmosfærisk turbulens, men<br />

bestemt af interesse for atmosfæriske<br />

anvendelse, udførte<br />

Figur 4. Finskalastruktur af turbulens. Ved anvendelse af sofistikeret<br />

fotografisk teknik til at følge tredimensional partikelbevægelse<br />

i axisymmetrisk turbulens studerede Mann et al. (1999)<br />

isotrop turbulens i det inertielle underområde. Metoderne, de<br />

benyttede, tillod pålidelig bestemmelse af dissipationsrater og<br />

statistik vedrørende relative bevægelse af partikler, parvist den<br />

ene i forhold til den anden, således at konstanten C i Richardsons<br />

1926 beskrivelse af relative to-partikel diffusion kunne<br />

bestemmes.<br />

Mann et al. (<strong>2000</strong>) laboratorieeksperimenter<br />

i en tank<br />

med axisymmetrisk turbulens.<br />

De målte den relative<br />

adskillelse af partikler i tre dimensioner<br />

og studerede de<br />

longitudinale og transversale<br />

hastighedsstrukturfunktioner,<br />

som i det inertielle underområde<br />

af isotrop turbulens formodes<br />

i følge Kolmogorov at<br />

være på formen henholdsvis<br />

C K (εr) 2/3 og 4/3 C k (εr) 2/3 . I dette<br />

underområde forudsiger teorien,<br />

at den relative afstand<br />

r(t) mellem to partikler statistisk<br />

kan karakteriseres ved<br />

〈r 2 (t)〉 = Cεt 3 (Richardson<br />

1926). De bestemte konstanterne<br />

C k og C, og estimerede<br />

den såkaldte afstand-nabofunktion<br />

og fandt, at Richarsons<br />

hypotese fra (1926) passer<br />

langt bedre til dataene end<br />

Batchelors fra (1952). Disse<br />

resultater er vigtige for modelleringen<br />

af reaktive gassers,<br />

fx eksplosive gassers,<br />

opførsel i turbulente strømninger.<br />

Lineariserede modeller af<br />

strømning over naturligt<br />

terræn<br />

Udviklingen af lineariserede<br />

strømningsmodeller startede<br />

med Panofsky og Petersens<br />

(1972) diskussion af, hvorfor<br />

der var knæk på vindprofilerne<br />

målt langs Risøs meteorologimast.<br />

Denne diskussion<br />

førte til en serie af eksperimenter<br />

i hvilke middelstrømning<br />

og turbulens over abrupte<br />

ændringer i terrænet blev undersøgt<br />

og modelleret ved<br />

hjælp af modeller som langt<br />

fra var lineære (Peterson<br />

1969a, Peterson 1969b). I<br />

(1975) publicerede Jackson<br />

og Hunt deres velkendte arbejde<br />

om todimensionale,<br />

adiabatiske strømninger over<br />

lave bakker. Dette inspireren-<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 35


de arbejde var et af de skub,<br />

som startede Risø ad vejen<br />

mod modeller af strømning<br />

over naturligt terræn.<br />

Der var lang vej til målet. I<br />

1982 og 1983 deltog Risø i<br />

Askervein Eksperimentet<br />

over en "gaussisk" bakke på<br />

en af øerne i De Ydre Hebrider.<br />

Det fik Zemann og Jensen<br />

(1987) til at formulere en tredimensional<br />

model for strømninger<br />

over todimensionale<br />

bakker med jævn overflade.<br />

Denne model anvender<br />

anden-ordens lukning af ligningerne<br />

for den turbulente<br />

spændingstensor og løser ligningerne<br />

langs middelstrømningens<br />

strømlinier. Gradien-<br />

side 36 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

ten af middeltrykket antages<br />

givet som en lineariseret løsning<br />

af en potentialstrømning.<br />

Modellens åbenlyse fordel er,<br />

at den i detaljer beskriver turbulensens<br />

struktur, som den<br />

ændrer sig over bakken. Modellen<br />

er nyttig til mange ingeniørformål<br />

(fx modellering<br />

af dynamisk vindlast, sedimenttransport<br />

og dannelse af<br />

sandbanker), men den er for<br />

kompliceret at bruge over naturligt<br />

terræn i mesoskalamodeller.<br />

I de tidlige 1980ere arbejdede<br />

P.A. Taylor med lineariserede<br />

spektralmodeller af<br />

strømninger over komplekst<br />

terræn (Taylor et al. 1983). På<br />

Risø blev dette arbejde fulgt<br />

op af Troen og de Baas (1986).<br />

Deres model bevarer masse og<br />

bevægelsemængde i ikkelagdelt<br />

strømning over terræn,<br />

som er homogent på stor skala<br />

(cykliske grænsebetingelser).<br />

Modellen udviklede sig til to<br />

typer der er baserede på samme<br />

slags fysik. Den ene benytter<br />

Fourier- dekomposition<br />

(LINCOM modellen); den anden<br />

benytter Bessel- funktioner<br />

("Bessel zooming" modellen<br />

eller BZ-modellen).<br />

LINCOMmodellen tillader simulering<br />

af strømninger i tre<br />

dimensioner i et gitter over et<br />

terrænareal, medens BZ- modellen<br />

fokuserer på, hvad der<br />

Figur 5. I 1982 og 83 deltog Risø i Askervein Eksperimentet over en "gaussisk" bakke i De Ydre<br />

Hebrider (Taylor & Teunissen 1987). Zeman & Jensen (1987) formulerede en model for strømning<br />

over todimensionale bakker med jævn overflade. Modellen giver realistiske beskrivelser af<br />

middelvindens profil, af hastighedsforøgelse på bakketoppen og af turbulensens anden-ordens<br />

momenter. Modellen anvender anden-ordens lukning af ligningerne for den turbulente kovarianstensor.<br />

Ligningerne for middelstrømningen, den turbulente energi og dens dissipationsrate blev<br />

formulerede i krumlinede koordinater langs middelstrømningens strømlinier. På denne måde var<br />

det muligt at tage hensyn til både kurvaturen af strømlinierne (centrifugalkræfter) og den hurtige<br />

deformation af turbulente hvirvler med henfaldstider, som er længere end den tid, det tager<br />

hvirvlen at passere bakken. Maksimal hastighedsforøgelse finder man over bakken i en højde, som<br />

er omkring en tredjedel af det indre lags tykkelse (Jackson & Hunt 1975). Det er overraskende,<br />

at effekten af middelstrømliniernes kurvatur på turbulensens dynamik er lige så betydningsfuld,<br />

som effekten af den hurtige deformation.


sker over et givet punkt i terrænet.<br />

Den sidstnævnte model<br />

er særlig nyttig til en række<br />

ingeniørmæssige anvendelser<br />

(fx vurdering af elektricitetsproduktionen<br />

fra en vindmølle).<br />

Walmsley et al. (1986) fik<br />

den ide, at ikke blot terrænhøjden,<br />

men også variationer i<br />

overfladeruhed kunne behandles<br />

som "spektrale perturbationer".<br />

Mikkelsen<br />

(1988) foreslog en version af<br />

LINCOM, som omfatter simulering<br />

af temperaturstratificerede<br />

strømninger over naturligt<br />

terræn.<br />

Troen & de Baas startede<br />

således udviklingen af en familie<br />

af strømningsmodeller,<br />

som nu udgør en fornuftig løsning<br />

på, hvad tidligere var et<br />

uoverstigeligt problem. Det er<br />

en lineariseret løsning, som<br />

man ikke ganske skal stole på<br />

- i hvert fald ikke for langt - i<br />

en ulineær verden, men rigtigt<br />

brugt inden for dens begrænsninger,<br />

har løsningen bevist<br />

sin værdi, som et elegant<br />

værktøj.<br />

En af de mere esoteriske anvendelser<br />

af LINCOM er modellering<br />

af strømning over<br />

vinddrevne bølger. I forbifarten<br />

kan noteres, at ruheden af<br />

vinddrevne bølgefelter har<br />

påkaldt sig fornyet opmærksomhed<br />

på grund af interessen<br />

for havplacerede vindmøller<br />

(Johnson et al. 1998, Hansen<br />

& Larsen 1997).<br />

Vindkraftmeteorologi<br />

Den voksende interesse for<br />

udnyttelse af vindenergi til<br />

elektricitetsproduktion i stør-<br />

Figur 6. Charnocks parameter A c for havoverfladens ruhed<br />

plottet mod den reciprokke bølgealder u * /c, hvor c er fasehastigheden<br />

af den bølge i bølgespektret, som har maksimum energitæthed.<br />

Fjorten forskellige eksperimenter er repræsenterede<br />

med resultater, der falder i to grupper, en gruppe til venstre med<br />

lange, frie baner opstrøms og lange bølger typiske for åbent hav<br />

og en gruppe til højre med korte, frie baner opstrøms og korte<br />

bølger typiske for laboratoriebassiner. Ved anvendelse af LIN-<br />

COM modellen lykkedes det Astrup et al. (1999) at forbinde de<br />

to regimer (fuld linie). Den stiplede linier repræsentere modellen<br />

foreslået af Johnson et al. (1998).<br />

re skala førte til udvikling af<br />

særlige meteorologiske værktøjer,<br />

som er velbeskrevne i to<br />

forholdsvis nye publikationer<br />

(Petersen et al. 1998a, Petersen<br />

et al. 1998b). Denne udvikling<br />

er tæt forbundet med<br />

bogstavelig talt alle dele af<br />

grænselagsmeteorologien<br />

nævnt ovenfor. Grænselagsmodellerne,<br />

som bruges i<br />

vindatlas, er sofistikerede om<br />

end simplificerede reproduktioner<br />

af virkeligheden. De er<br />

i høj grad succesrige og giver<br />

ikke blot ganske præcise statistiske<br />

vurderinger af vindens<br />

energipotentiale, men fører<br />

også til gode resultater, når de<br />

bruges til korttidsforudsigelser<br />

af vindhastigheder og<br />

elektricitetsproduktion fra individuelle<br />

vindmøller (Landberg<br />

1999).<br />

Aggregering af<br />

overfladeflukse<br />

En anden anvendelse af de lineariseredegrænselagsmodeller<br />

findes i mesoskalamodeller<br />

(fx i DMI's tidligere<br />

nævnte HIRLAM) og drejer<br />

sig om aggregering af ruhedslængder,overfladetemperatu-<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 37


Figur 7. Tre på hinanden følgende 36 timers forudsigelser af vinden over Risø i begyndelsen af<br />

oktober 1997. Forudsigelserne blev foretaget med 12 timers mellemrum ved hjælp af en model for<br />

korttidsforudsigelse af elektricitetsproduktionen fra vindmølleparker (Petersen et al. 1998b).<br />

Målet er at integrere sådanne modeller i elektricitetsværkernes fordelingssystem. Forudsigelserne<br />

brugte data fra DMIs HIRLAM og en matrix af modeller fra WASP (Wind Atlas Application and<br />

Analysis Program) (Landberg 1999).<br />

rer og -fugtigheder i sub-grid<br />

parameteriseringen af de vertikale<br />

flukse af bevægelsesmængde,<br />

varme og vanddamp.<br />

Grænselagets reaktion<br />

på variationer i jordoverfladens<br />

beskaffenhed er ikke afbalanceret<br />

og gradvis. Tværtimod<br />

er fx skiftet fra glat til ru<br />

terræn kraftigere end skiftet<br />

den anden vej. Bevægelsesmængdefluksen"overreagerer",<br />

falder derefter gradvis<br />

tilbage og flader ud på den nye<br />

ligevægtsværdi.<br />

Udtrykt i simple vendinger<br />

kan ændringer i overfladeruhed<br />

indenfor et givet areal<br />

(grid-area) i en mesoskalamodel<br />

meget vel producere en<br />

side 38 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

effektiv ruhedslængde for dette<br />

areal; som er næsten lige så<br />

stor som ruhedslængden for<br />

dets mest ru delarealer (pixels),<br />

selv om disse ru pixels<br />

tilsammen udgør en lille del af<br />

hele arealet. På grund af denne<br />

ulineære sammenhæng mellem<br />

ruhed og bevægelsesmængdefluks<br />

bør fluksene<br />

bestemmes pixel for pixel i<br />

takt med, at strømningen reagerer<br />

på ændringer i ruhed<br />

mellem dem, og så summeres<br />

for give den samlede fluks<br />

gennem arealet, (grid- area)<br />

og - i tur og orden - en effektiv<br />

ruhedslængde, som i almindelighed<br />

vil være afhængig af<br />

vindretningen. Kombineret<br />

med satellitobservationer af<br />

jordoverfladens beskaffenhed,<br />

strålingstemperatur,<br />

m.m., som tillader skøn af ruhedslængder<br />

og varmeflukse<br />

over fx 30 m gange 30 m pixels,<br />

giver modeller som LIN-<br />

COM mulighed for en realistisk<br />

parameterisering af<br />

overfladeflukse i mesoskalamodeller<br />

(Hasager & Jensen<br />

1999).<br />

Ved hjælp af mesoskalamodeller<br />

drevet af modeller på<br />

synoptisk skala, kan vi beregne<br />

vindfeltet. Vi kan lægge<br />

forurening ind i modellerne<br />

og simulere den atmosfæriske<br />

transport og spredning samt<br />

kemiske reaktioner. Vi kan


sætte ingeniørkonstruktioner<br />

ind i modellerne og simulere<br />

deres reaktioner på lokale ændringer<br />

af de meteorologiske<br />

forhold. Vi nærmer os en situation,<br />

i hvilken synoptiske<br />

data kunne styre realistiske<br />

mesoskalamodeller, som er<br />

parameteriserede via satellit<br />

og andre fjernmålinger i kombination<br />

med in situ målinger.<br />

Konklusion: men vi er ikke<br />

kommet dertil endnu:<br />

grænselagsmeteorologien<br />

har en fremtid<br />

Har grænselagsmeteorologien<br />

en fremtid? Det tror vi stadig.<br />

Det synes åbenbart, at<br />

mesoskalamodellering er<br />

krumtappen, men det synes<br />

lige så åbenbart, at mesoskalamodellering<br />

hurtigt nærmer<br />

sig den situation, at det<br />

ikke er mangel på regnemaskinekræfter,<br />

som begrænser<br />

modellernes nytteværdi, men<br />

snarere manglende forståelse<br />

af processer på en skala, som<br />

ikke kan opløses og beskrives<br />

eksplicit i modellerne, og<br />

som måske end ikke kan beskrives<br />

ved almindelige algoritmer.<br />

Dette har mindst to konsekvenser.<br />

Den ene er, at vi bør<br />

være på udkig efter alternativer<br />

til ligefrem-efter-næsen<br />

talknusning af differentialligninger:<br />

Den anden er, at vi har<br />

behov for stadig mere intelligente<br />

bindeled mellem de fundamentalt<br />

set temmelig simpelt<br />

tænkende mesoskalamodeller<br />

og de komplikationer,<br />

som den virkelige verden<br />

presser ind på os i form af<br />

Figur 8. Fordelingen af friktionshastigheder hidrørende fra<br />

65.536 individuelle 250 m x 250 m pixels i et område på 64<br />

kmx64 km med frossen finsk tundra. Friktionshastighederne blev<br />

bestemt ved anvendelse af en aggregeringsmodel, som benytter<br />

ulineær arealmidling af turbulensens reaktion på ruhedsskift<br />

mellem pixels. Middelværdien af friktionshastigheden over hele<br />

området er 0,45 m/s. Hvis friktionshastigheden havde været<br />

bestemt ved at benytte en logaritmisk middelværdi af ruhedslængder,<br />

som er typiske for henholdsvis is og lav tundraskov,<br />

ville friktionshastigheden have været beregnet til at være 0,28 m/s,<br />

dvs. at bevægelsesmængdefluksen for området ville have været<br />

bestemt en faktor tre for lavt.<br />

kemiske og biologiske processer.<br />

Vi gør også følgende observationer:<br />

1. at penge har en tilbøjelighed<br />

til at komme derfra, hvor<br />

penge er (fx vindkraftprojekter<br />

og infrastrukturprojekter<br />

med forholdsvis kortsigtede<br />

forskningsstrategier),<br />

2. at omhu bør udvises, således<br />

at et stærkt element af strategisk<br />

forskning bevares i<br />

grænselagsmeteorologien,<br />

3. at modeller er nødvendige,<br />

men at stærke bånd til fysisk<br />

validering er bydende nødvendigt,<br />

4. at ikke-elefanter er svære at<br />

håndtere videnskabeligt, og<br />

5. at der ikke findes nogen<br />

substitut for virkeligheden, så<br />

numeriske eksperimenter kan<br />

vejlede, men ikke træde i stedet<br />

for fysiske eksperimenter<br />

og observationer.<br />

Efterskrift<br />

Forfatterne takker professor<br />

Sergei Zilitinkevich, Upsala<br />

Universitet, og professor Arakel<br />

Petrosyan, Moscow Space<br />

Research Institute, fordi de<br />

tog initiativet, som provokerede<br />

os til oprindeligt at skrive<br />

denne artikel til den 25. generalforsamling<br />

af Den Europæiske<br />

Geofysiske Selskab.<br />

Mange af vore kolleger i Afdelingen<br />

for Vindenergi og Atmosfærefysik<br />

ved Forskningscenter<br />

Risø er citeret i<br />

artiklen og bidrog til dens<br />

frembringelse; adskillige gav<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 39


generøst af deres tid og viden<br />

og gjorde således deres bedste<br />

for at sikre sig, at vi forstod<br />

tingene rigtigt. Blandt dem<br />

var Poul Astrup, Sven- Erik<br />

Gryning, Niels-Otto Jensen,<br />

Søren E. Larsen, Torben Mikkelsen,<br />

Erik Lundtang Petersen<br />

og Søren Thykier-Nielsen.<br />

Vi takker alle vore kolleger<br />

for deres venlige assistance.<br />

Ordliste<br />

Turbulens: tilfældige småskalabevægelser i<br />

luft eller væske overlejret hovedstrømmen.<br />

Diffusion: luftarters eller væskers blanding<br />

som følge af molekylers egne bevægelser.<br />

Diabatisk: modsat adiabatisk; dvs. situationer,<br />

hvor der udveksles (varme)energi med<br />

omgivelserne.<br />

Subsidens: nedsynkning.<br />

Advektion: horisontal luftstrømning på stor<br />

skala.<br />

Isotropisk: opfylder samme fysiske egenskaber<br />

i alle retninger.<br />

Intermittent: afbrudt af pauser.<br />

Mesoskala: mellemskala.<br />

Tranversal: som går på tværs.<br />

Longitudinal: som går på langs.<br />

Dissipation: spredning.<br />

Trajektorie: banekurve.<br />

Artiklen er en forkortet version af "HIND-<br />

SIGHT AND FORSIGHT- A VIEW FROM<br />

THE RISØ PENNINSIILA", afleveret til<br />

publikation i Boundary-Layer Meteorology,<br />

efteråret <strong>2000</strong>. Anledningen til artiklen var<br />

European Geophysical Society's 25th General<br />

Assembly, Nice, 25-29 april, <strong>2000</strong>. Artiklen<br />

i Boundary-Layer Meteorology indeholder<br />

mere end 100 referencer. Referencelisten<br />

er væsentligt forkortet her.<br />

side 40 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

Litteratur<br />

Astrup, P., Larsen, S. E., Rathmann,<br />

O., Madsen, P. H. &<br />

Højstrup, J. (1999), WASP<br />

engineering-wind flow modelling<br />

over land and sea, in A.<br />

Larsen, G. L. Larose & F. M.<br />

Livesey, eds, "Wind Engineering<br />

in the 21st Century", A.<br />

A. Balkema, Rotterdam, Netherlands<br />

and Brookfield, VT,<br />

Copenhagen, Denmark, pp.<br />

179-184.<br />

Batchelor, G. K. (1952),<br />

"Asymptotic similarity in<br />

neutral barotropic boundary<br />

layers", Proc. Gambridge<br />

Phil. Soc. 48, 345-363.<br />

Cionco, R. M., aufm Kampe,<br />

W., Biltoft, C., Byers, J. H.,<br />

Collins, C., Higgs, T. J., Hin,<br />

A. R. T., Johansson, P.-E.-,<br />

Jones, C. D., Jørgensen, H. E.,<br />

Kimtier, J. F., Mikkelsen, T.,<br />

Nyren, K., Ride, D. J., Robson,<br />

R., Santabarbara, J. M.,<br />

Streicher, J., Thykier-Nielsen,<br />

S., van Raden, H. & Weber, H.<br />

(1999), "An overview of MA-<br />

DONA: A multinational field<br />

study of high-resolution meteorology<br />

and diffusion over<br />

complex terrain", Bill. Am.<br />

Met. Soc. 80, 5-19.<br />

Gryning, S.-E. (19<strong>85</strong>), "The<br />

Øresund experiment-a Nordic<br />

mesoscale dispersion experiment<br />

over a land-water-land<br />

area", Bull. Am. Met. Soc. 66,<br />

1403-1407.<br />

Gryning, S.-E., Holtslag, A.<br />

A., Irwin, J. & Sivertsen, B.<br />

(1987), "Applied dispersion<br />

modelling based on meteorological<br />

scaling parameters',<br />

Atmos. Environ. 21, 79-89.<br />

Gryning, S.-E. & Lyck, E.<br />

(1984), "Atmospheric dispersion<br />

from elevated sources in<br />

an urban area: Comparisons<br />

between tracer experiments<br />

and model calculations", J.<br />

Clim. Appl. Meteorol. 23,<br />

651-660.<br />

Hansen, C. & Larsen, S. E.<br />

(1997), "Further work on<br />

Kitaigorodskii roughness<br />

length model: a new derivation<br />

using Lettau's expression<br />

on steep waves', Geophysica<br />

33, 29- 44.<br />

Hasager, C. B. & Jensen, N.<br />

O. (1999), "Surface flux aggregation<br />

in heterogeneous<br />

terrain", Q. J. R. Meteorol.<br />

Soc. 125, 2075-2102.<br />

Jackson, P. S. & Hunt, J. C.<br />

R. (1975), "Turbulent wind<br />

flow over a low hill", Q. J. R.<br />

Meteorol. Soc. 101, 929-955.<br />

Johnson, H. K., Højstrup, J.,<br />

Vested, H. J. & Larsen, S. E.<br />

(1998), "On the dependence<br />

of sea surface roughness on<br />

wind waves", J. Phys. Ocean.<br />

28, 1702 -1716.<br />

Kristensen, L. & Jensen, N.<br />

O. (1979), "Lateral coherence<br />

in isotropic turbulence and in<br />

the natural wind',<br />

Boundary-Layer Meteorol.<br />

17, 353-373.<br />

Kristensen, L., Lenschow,<br />

D. H., Kirkegaard, P. & Courtney,<br />

M. S. (1989), "The spectral<br />

velocity tensor for homogeneous<br />

boundary-layer turbulence",<br />

Boundary-Layer<br />

Meteorol. 47, 149-193.<br />

Landberg, L. (1999),<br />

"Short-term prediction of the<br />

power production from wind<br />

farms", J. Wind Eng. Ind.<br />

Aerodyn. 80, 207 220.<br />

Mann, J. (1994), "The spatial<br />

structure of neutral atmos-


pheric surface-layer turbulence",<br />

J. Fluid Mech. 273, 141<br />

-168.<br />

Mann, J. (1998), "Wind<br />

field simulation", Prob. Eng.<br />

Mech. 13, 269- 282.<br />

Mann, J., Astrup, P., Kristensen,<br />

L., Rathmann, O.,<br />

Madsen, P. H. & Heathfield,<br />

D. (<strong>2000</strong>), WASP engineering<br />

DK, Technical Report<br />

R-1179(EN), Risø National<br />

Laboratory.<br />

Mann, J., Ott, S. & Andersen,<br />

J. S. (1999), Experimental<br />

study of relative, turbulent<br />

diffusion, Technical Report<br />

R-1036(EN), Risø National<br />

Laboratory.<br />

Mikkelsen, T. (1982), Description<br />

of the Risø puff diffusion<br />

model, Technical Report<br />

M-2361, Risø National<br />

Laboratory.<br />

Mikkelsen, T. (1988), Thermal<br />

forcing of a linearized<br />

flow model (LINCOM). Not<br />

published.<br />

Mikkelsen, T., Thykier-<br />

Nielsen, S., Astrup, P., Santabarbara,<br />

J. M., Sørensen, J. H.,<br />

Rasmussen, A., Robertson, L.,<br />

Ullerstig, A., Deme, S., Martens,<br />

R., , Bartzis, J. G. &<br />

Päsler-Sauer, J. (1997),<br />

"MET-RODOS: A comprehensive<br />

atmospheric dispersion<br />

module", Radiat. Prot. Dosim.<br />

733, 45-46.<br />

Panofsky, H. A. & Petersen,<br />

E. L. (1972), "Wind profiles<br />

and change of terrain roughness<br />

at Risø", Q. J. R,. Meteorol.<br />

Soc. 98, 845-<strong>85</strong>4.<br />

Petersen, E. L., Mortensen,<br />

N. G., Landberg, L., Højstrup,<br />

J. & Frank, H. P. (1998a),<br />

"Wind power meteorology.<br />

part i: Climate and turbulen-<br />

ce", Wind Energy 1, 2-<strong>22.</strong><br />

Petersen. E. L., Mortensen,<br />

N. G., Landberg, L., Højstrup,<br />

J. & Frank, H. P. (1998b),<br />

"Wind power meteorology.<br />

part ii: Siting and models",<br />

Wind Energy 1, 55-72.<br />

Petersen, E. L., Troen, L,<br />

Frandsen, S. & Hedegaard, K.<br />

(1981), Windatlas for Denmark.<br />

A rational method for<br />

wind energy siting, Technical<br />

Report R-428, Risø National<br />

Laboratory.<br />

Peterson, E. W. (1969a),<br />

"Modification of mean flow<br />

and turbulent energy by a<br />

change in surface roughness<br />

under conditions of neutral<br />

stability", Q. J. R. Meteorol.<br />

Soc. 95, 561-575.<br />

Peterson, E. W . (1969b),<br />

"On the relation between the<br />

shear stress and the velocity<br />

profile after a change in surface<br />

roughness", J. Atmos.<br />

Sci. 26, 773-774.<br />

Richardson, L. F. (1926),<br />

"Atmospheric diffusion<br />

shown on a distance-neighbour<br />

graph', Proc. R. Soc.<br />

London Ser. A 110, 709-737.<br />

Rotach, M. W. & de Haan, P.<br />

(1997), "On urban aspect of<br />

the Copenhagen data set', Int.<br />

J. Environment and Pollution<br />

8, 279-286.<br />

Taylor, P. A. & Teunissen, H.<br />

W. (1987), "The Askervein hill<br />

project: Overview and<br />

back-ground data", Boundary-<br />

Layer Meteorol. 39, 15-39.<br />

Taylor, P. A., Walmsley, J. L.<br />

& Salmon, J. R. (1983), "A<br />

simple model of neutrally<br />

stratified boundary-layer flow<br />

over real terrain incorporating<br />

wavenumber-dependent scaling",<br />

Boundary-Lager Mete-<br />

orol. 26, 169-189.<br />

Townsend, A. A. (1976),<br />

The Structure of Turbulent<br />

Shear Flow, second edn, Cambridge<br />

University Press, Cambridge.<br />

Troen, I. & de Baas, A.<br />

(1986), A spectral diagnostic<br />

model for wind flow simulation<br />

in complex termin, in W.<br />

Palz & E. Sesto, eds, "Proc.<br />

EWEC'86", European wind<br />

Energy Association, Rome,<br />

Italy, pp. 243-249.<br />

Troen, I. & Petersen, E. L.<br />

(1989), European Wind Atlas,<br />

Risø National Laboratory for<br />

Commission of the European<br />

Communities Directorate-<br />

General for Science and Development.<br />

Walmsley, J. L., Taylor, P. A.<br />

& Keith, T. (1986), "A simple<br />

model of neutrally stratified<br />

boundary-layer flow over<br />

complex terrain with surface<br />

roughness modulations<br />

(MS3DJH/3R)",<br />

Boundary-Layer Meteorol.<br />

36, 157-186.<br />

Zeman, U. & Jensen, N. U.<br />

(1987), "Modification of turbulence<br />

characteristics in<br />

flow over hills", Q. J. R. Meteorol.<br />

Soc. 113, 55-80.<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 41


Flere lyn på skærmen<br />

Gennem en lille halv snes år<br />

har DMI stået for driften af et<br />

lynpejlesystem i Danmark. I<br />

sin første udførelse er det beskrevet<br />

i Vejret nr. 51 (maj<br />

1952) af Flemming Jensen.<br />

Det bestod dengang af tre pejlestationer,<br />

sidenhen udbygget<br />

med yderligere en station.<br />

Læserne har i flere sammenhænge<br />

været præsenteret for<br />

dets målinger, som har givet et<br />

godt indtryk af lynaktiviteten,<br />

dog med det forbehold, at systemet<br />

beskrev langt færre<br />

lyn, end der rent faktisk forekom.<br />

En væsentlig årsag hertil<br />

har været, at kun lyn, der slår<br />

ned, er blevet registreret,<br />

mens de mange sky-til-sky lyn<br />

er blevet udelukket. Sådanne<br />

Set i boghandlen<br />

For vejrinteresserede er netop<br />

udkommet tre bøger, som -<br />

årstiden taget i betragtning -<br />

nok vil finde vej ind under et<br />

og andet juletræ. Redaktionen<br />

planlægger nærmere omtale<br />

af bøgerne i et kommende<br />

nummer af Vejret. De tre bøger<br />

er følgende:<br />

Vejret har fire hjørner<br />

Bogen, der er forfattet af Helge<br />

Faurby, er på 180 sider og<br />

rigt illustreret. Den indehol-<br />

side 42 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

lyn anstifter ganske vist ikke<br />

brande, men de kan eventuelt<br />

påvirke elektronisk udstyr, og<br />

de er naturligvis også af interesse<br />

for luftfarten. En yderligere<br />

årsag har været, at „svage<br />

lyn“ (dem med en kort lynkanal,<br />

som det ses i den kolde<br />

årstid) ikke nødvendigvis er<br />

blevet „afsløret“.<br />

Disse forhold er der rådet<br />

bod på med et helt nyt pejlesystem,<br />

som DMI tog i brug i<br />

begyndelsen af november. Det<br />

omfatter hele seks pejlestationer,<br />

som er opstillet ved Sindal<br />

og Bovbjerg, på Rømø samt i<br />

Hellebæk, Gedser og Rønne.<br />

Med det forøgede antal stationer<br />

sker positionsbestemmelsen<br />

nu med en usikkerhed på<br />

der mange facts, gengivet i<br />

forfatterens sædvanlige causerende<br />

stil. Forlaget Høst &<br />

Søn, pris 250 kr.<br />

ISBN 87-14-29600-4.<br />

Vejr og stjernehimmel<br />

Jesper Theilgaard og Jan Teuber<br />

har under denne titel udgivet<br />

en kalender, eller da den er<br />

i bogform, en almanak om<br />

man vil, hvor de har samlet<br />

informationer om vejr og<br />

astronomi i de enkelte måne-<br />

kun 500-1.000 meter. Samtidig<br />

er følsomheden forøget, og alt<br />

i alt vil der blive registreret<br />

næsten 10 gange så mange lyn<br />

som i det gamle system. For<br />

kraftige lyns vedkommende<br />

rækker dækningen et godt<br />

stykke ned i Europa.<br />

Lynregistreringer over<br />

dansk område kan findes på<br />

DMI’s hjemmeside:<br />

www.dmi.dk/vejr/lyn/<br />

lyn.html<br />

Lyn i Europa som helhed<br />

hentes på:<br />

http://imkpc3.physik.unikarlsruhe.de/<br />

Nordamerikanske lyn findes<br />

på: www.glatmos.com/<br />

Leif Rasmussen<br />

der og uger. Bogen er på 158<br />

sider. Prisen er 150 kr. ISBN<br />

87-90721-15-2.<br />

Dansk vejr i 100 år<br />

7. udgave af en bestseller med<br />

Stig Rosenørn bag månedernes<br />

og årenes klimatal og som i de<br />

foregående udgaver krydret<br />

med billeder og tekster om begivenheder<br />

gennem tiden.<br />

Omslaget er dog helt nyt. Egmont<br />

Lademann A/S. Prisen er<br />

249 kr. ISBN 87-15-10215-7.


Det frie vejr<br />

af Torben Klausen,<br />

Vejr2<br />

Vejret i Danmark har altid været<br />

at betragte som statens<br />

ejendom. I udlandet har det i<br />

mange år været anderledes.<br />

Private er i stor udstrækning<br />

gået ind i vejrformidlingen til<br />

gavn for brugerne. I USA og<br />

Japan er vejrdata, som er betalt<br />

af skattekroner, tilgængelige<br />

for alle uden betaling. Det<br />

har betydet. at omsætningen<br />

af vejrydelser er dobbelt så<br />

stor som i Europa. Det er tankevækkende,<br />

at der ligger et<br />

sådant stort potentiale som<br />

ikke er udnyttet. Det er mit<br />

indtryk, at ydelserne til medier<br />

i Europa ikke ligger så langt<br />

efter Japan og USA. Det er<br />

den målrettede service til erhvervene,<br />

som er langt efter.<br />

Vejr som<br />

planlægningsværktøj<br />

Vejrprognoser kan i stor udstrækning<br />

bruges som et<br />

værktøj til at planlægge efter.<br />

Det er meget oppe i tiden at<br />

udnytte alle ressourcer til det<br />

yderste. Derfor er mere specifikke<br />

vejrprognoser en meget<br />

stor hjælp. Samfundet taber i<br />

dag utrolige midler i dårlig<br />

planlægning. Det er næsten<br />

ikke muligt at sætte tal på,<br />

men forskellen i salget af vejrydelser<br />

udgør næsten 2 mia.<br />

kroner. Det tal skal ganges<br />

med et tal, som næppe er under<br />

10 for at få de besparelser,<br />

som samfundet kan opnå.<br />

Samfundet har derfor ikke råd<br />

til at holde fast ved denne<br />

gamle statslige model. Ethvert<br />

erhverv står næsten stille,<br />

når de ikke er i konkurrence.<br />

De “rigtige”<br />

vejrinformationer<br />

Det er også min oplevelse, efter<br />

jeg er kommet ud til det frie<br />

vejr, at der er et meget stort<br />

behov for at få de rigtige vejrinformationer.<br />

Det er imponerende<br />

at få lov til at være i<br />

dialog med de mennesker,<br />

som skal bruge vejrinformationer.<br />

Mange mennesker er af<br />

den opfattelse, at den vejrinformation<br />

man får i øjeblikket<br />

er optimal – de ved simpelt<br />

hen ikke, at der er mange andre<br />

muligheder. Det er også<br />

min oplevelse at når først brugerne<br />

i de vejrafhængige erhverv<br />

begynder at tænke på<br />

hvordan de kan bruge vejrinformationerne,<br />

finder de på<br />

mange nye anvendelses-muligheder.<br />

Det private vejr<br />

Det private vejr har en stor<br />

fremtid for sig. Ikke mindst<br />

viser erfaringer fra udlandet,<br />

at det går i den retning. Der er<br />

snart ikke et land i Europa,<br />

som ikke har sit private mete-<br />

orologiske institut. I nogle<br />

lande er der flere om buddet.<br />

Der bliver også en større vejrformidling<br />

over grænserne.<br />

Fra vores internationale samarbejde<br />

ved vi at de nationale<br />

institutter prøver mange sjove<br />

julelege for at forhindre, at<br />

den private sektor får lov til at<br />

få reelle forhold. De nationale<br />

konkurrencestyrelser har dog<br />

i flere tilfælde været til stor<br />

hjælp.<br />

Det er min opfattelse, at der<br />

de kommende år vil ske en del<br />

opkøb og fusioner inden for<br />

den private sektor. Der er store<br />

fordele ved, at være sammen,<br />

vejret er ikke et nationalt anliggende<br />

– det er globalt. Også<br />

indenfor de nationale institutter<br />

vil der efter alt at dømme<br />

ske en internationalisering –<br />

hvorfor ligger alt det europæiske<br />

vejr ikke sammen med det<br />

europæiske prognosecenter i<br />

Reading (ECMWF)?<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 43


Familietræf<br />

Det er sjældent, de mødes -<br />

tropiske orkaner og polarlavtryk,<br />

for de hører hjemme i<br />

hver sin region og i hver sin<br />

årstid. Men noget har de tilfælles:<br />

de udvikles begge to i<br />

en temperaturmæssigt instabil<br />

atmosfære over en havoverflade,<br />

der er varm i forhold til<br />

atmosfæren, og de lever begge<br />

to af den energi i form af varme<br />

og fugtighed, de samler op<br />

fra denne havoverflade. Den<br />

tropiske orkan udvikles over<br />

havområder, hvor vandet er<br />

meget varmt, 27 grader eller<br />

mere. Den betingelse er i den<br />

tropiske del af Atlanterhavet<br />

navnlig opfyldt i sensommeren.<br />

Polarlavtrykket dannes i<br />

en atmosfære, der er meget<br />

kold i forhold til havet. En<br />

tommelfingerregel siger, et<br />

temperaturen i 500 hPa-fladen,<br />

der ligger i ca. 5 kilometers<br />

højde, skal være så lav<br />

som -40°C. Så lave temperaturer<br />

finder vi hovedsagelig i<br />

den kolde årstid og først og<br />

fremmest i Arktis. Chancen<br />

for et møde mellem de to beslægtede<br />

er ikke den bedste!<br />

Ikke desto mindre var betingelserne<br />

til stede i begyndelsen<br />

af oktober i år, og begivenheden<br />

blev foreviget på et satellitbillede.<br />

Sydfra kom den<br />

tropiske orkan Isaac på vej op<br />

over Atlanterhavet. Over stadigt<br />

koldere vand og med kontakt<br />

til polarfronten synger<br />

den på sit sidste vers. Skysystemet<br />

har mistet sin symmetriske<br />

opbygning, men resterne<br />

af orkanhvirvlen kan endnu<br />

skimtes i dets sydlige del, på NOAA-billede, infrarød, fra 2/10 <strong>2000</strong> kl. 07 utc.<br />

side 44 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong>


DMI HIRLAM analyse for 2/10 <strong>2000</strong> kl. 00 utc.<br />

Ændret mødedato<br />

i december!!<br />

Julemødet afholdes den 14. december kl.<br />

19.30 og stedet er DMI’s auditorium<br />

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø lige<br />

ved Ryparken S-station. Se mødekalender.<br />

billedet markeret med et<br />

kryds. Et smalt frontskydække<br />

strækker sig nordover og<br />

ender et sted lige nordøst for<br />

Kap Farvel i en fortykkelse<br />

(mærket med en stjerne), hvis<br />

struktur svarer til den, vi finder<br />

i et polarlavtryk. Også<br />

temperaturbetingelsen, de<br />

-40˚C i 500 hPa-fladen, er meget<br />

nær opfyldt. Så selv om en<br />

og anden måske vil finde forhistorien,<br />

tilknytningen til en<br />

front, en smule atypisk, så lad<br />

os blot acceptere familieskabet.<br />

Det er mødet mellem den<br />

henfaldende sommer og den<br />

tilstundende vinter, vi bivåner.<br />

Leif Rasmussen<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 45


Fra formanden<br />

Det er dejligt når det vi sætter<br />

os for også lykkes.<br />

Tillidsposter og<br />

arbejdsgrupper<br />

I godt og vel et halvt år har<br />

bestyrelsen været underbemandet,<br />

men nu er vi blevet<br />

fuldtallige. Det nye medlem,<br />

som bestyrelsen mødte første<br />

gang til bestyrelsesmødet ultimo<br />

oktober, var skolelærer<br />

Stig Haas Møller fra Dragør -<br />

velkommen.<br />

Redaktionen har også fået<br />

en ny arbejdskraft. En gammel<br />

kending både i fagkredse<br />

og i selskabet, Hans H. Valeur,<br />

der for nylig gik på pension<br />

efter bl.a. mange år i DMI’s<br />

Istjeneste, har valgt at bruge<br />

noget af sin energi og pensionisttid<br />

i bladredaktionen. Vejret<br />

er herefter i hænderne på<br />

fire erfarne og arbejdsomme<br />

medlemmer og teknikken er<br />

moderne med elektronisk layout.<br />

Trykkeriet er stadig<br />

Glumsø Bogtryk A/S, ikke<br />

blot af gammel vane men fordi<br />

samarbejdet er godt og prisen<br />

absolut fornuftig.<br />

Web-gruppen har også fået<br />

ny arbejdskraft. Bestyrelsesmedlem<br />

Brian Nielsen, der<br />

ved siden af arbejdet som meteorolog<br />

også studerer edb, er<br />

nu sammen med Anders Gammelgaard<br />

og Henning Tousted<br />

kræfterne bag www.dams.dk.<br />

side 46 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

En komplet fortegnelse over<br />

bestyrelsesmedlemmer, bladredaktion<br />

og web-gruppe findes<br />

på side 49 samt på hjemmesiden.<br />

Medlemstallet er primo oktober<br />

af kassereren opgjort til<br />

611- det største nogen sinde -<br />

og selskabets økonomi har det<br />

som helhed godt.<br />

Næste bestyrelsesmøde afholdes<br />

først i det nye år. Input<br />

om aktiviteterne, Vejret og<br />

www.dams.dk er meget velkomne.<br />

Vejret m.v.<br />

I oktober måned blev DaMS<br />

også verdenskendt i Danmark.<br />

TV-meteorolog Jesper Theilgaard,<br />

der er medskribent på<br />

årets Astronomi- og Meteorologikalender,<br />

fortalte om og<br />

viste billeder af dravaten i TV-<br />

Vejret med en henvisning til<br />

artiklen i sidste nummer af<br />

DaMS’s blad Vejret.<br />

I et kvartalsblad som Vejret<br />

giver tidsfaktoren debatten<br />

trange kår. Reaktionstiden er<br />

lang, men alligevel har et enkelt<br />

emne gennem det seneste<br />

års tid givet anledning til flere<br />

indlæg. Spørgsmålet om formidling<br />

og formulering af<br />

vejrudsigter. Det begyndte (i<br />

denne omgang) med Leif Rasmussens<br />

indlæg i Vejret 1-<br />

<strong>2000</strong> (82) og blev fulgt op af<br />

Jens Holme, DR, og under-<br />

tegnede i Vejret 2-<strong>2000</strong> (83). I<br />

dette nummer følges så op<br />

med et indlæg fra Søren Agerskov.<br />

Et indlæg der bl.a. viser<br />

at formidling og modtagelse<br />

af vejrinformation er komplicerede<br />

størrelser og at den optimale<br />

løsning næppe er den<br />

lette - at gøre som „vi plejer“.<br />

I betragtning af at formidling<br />

af vejrinformation er en af<br />

meteorologernes to væsentligste<br />

opgaver (den anden er<br />

udarbejdelse af udsigter og<br />

varsler) kan det undre lidt, at<br />

stort set ingen vagtgående<br />

meteorologer er kommet med<br />

reaktioner hverken til artikelforfatterne<br />

eller her i Vejret.<br />

Artiklen i sidste nummer<br />

om private vejrstationer gav<br />

reaktion for Richo Andersen,<br />

der kort fortæller at han har en<br />

sådan „web-vejrstation“ hvis<br />

målinger kan findes på:<br />

www.richomatic.dk/vejr.<br />

Ang. det tidligere annoncerede<br />

temanummer af Vejret<br />

„Århundredes meteorologi“<br />

se venligst nedenfor.<br />

Møder<br />

I efteråret <strong>2000</strong> forsøgte vi at<br />

arrangere et møde over emnet<br />

„Sirius-land“ og den netop afholdte<br />

og meget omtalte ekspedition<br />

„Sirius-<strong>2000</strong>“. Grønlandseksperten<br />

og Vejret-redaktør<br />

Leif Rasmussen havde<br />

forsynet ekspeditionens hjem-


mesider hos www.TV2.dk<br />

med beskrivelser af vejr og klima.<br />

Det var desværre ikke muligt<br />

at få ekspeditionens foredragsholder<br />

til (på vilkår<br />

DaMS kunne honorerer) at fortælle<br />

om oplevelserne med vejr<br />

og vind, hunde og kronprins i<br />

Siriusland.<br />

Efterårets første møde om<br />

vindmålinger og orkaner var<br />

velbesøgt. Diskussion om måleinstrumenter,<br />

rekorder og<br />

stormskader resulterede bl.a. i<br />

den interessante oplysning, at<br />

alle de stormskadede bygninger<br />

under orkanen den 3. december<br />

1999 faktisk ikke opfyldte<br />

byggereglerne. Eller<br />

sagt på almindelig dansk, var<br />

dårligt byggeri. På mødet var<br />

der ikke så meget om orkanernes<br />

fysik som annonceret, det<br />

beklager vi samtidig med at vi<br />

lover emnet tages op ved et<br />

senere møde.<br />

Efterårets andet møde var<br />

som annonceret i Vejret 3-<br />

<strong>2000</strong> en rundtur i meteorologernes<br />

verden. Mødet der blev<br />

afviklet mandag den 6. november,<br />

var absolut velbesøgt.<br />

Godt 20 medlemmer<br />

samlede sig i auditoriet og nød<br />

godt af den viden vejrtjenesteleder<br />

Søren E. Olufsen øste af<br />

under gennemgang af arbejdsmetoder<br />

og redskaber (computerprogrammer<br />

og præsentationssystemer).Efterfølgende<br />

var der rundvisning i<br />

den arbejdende vejrtjeneste,<br />

hvor meteorologerne løftede<br />

sløret for hvad de egentlig laver.<br />

Alt i alt en rigtig god aften.<br />

Automatisk møde-reminder<br />

pr. e-mail fungerer efter en periode<br />

nu igen. Tilmeld dig ved blot<br />

at sende en mail til web-admini-<br />

strator - dams@gfy.ku.dk - (fra<br />

www.dams.dk) og skriv blot<br />

„mødeindkaldelse, ja tak“. Og<br />

du vil fremover få sådan tilsendt<br />

til den e-mailadresse du har<br />

sendt dit ønske fra. Mailen læses<br />

og servicen sættes i værk af et<br />

menneske - Brian Nielsen fra<br />

web-gruppen.<br />

NMM-2002<br />

Kære medlemmer … Ja sådan<br />

må jeg hellere begynde, når<br />

mit ærinde er så vidtrækkende<br />

som dette.<br />

Ved årets Nordiske Meteorolog<br />

Møde i Finland midt på<br />

sommeren lovede nogle medlemmer<br />

af vores gode selskab,<br />

at vi (Danmark/DaMS) ville<br />

efterleve praksis og sørge for<br />

afholdelse af NMM om 2 år -<br />

nu snart kun 1 1 /2 år.<br />

Emnet har også været diskuteret<br />

i bestyrelsen og sandt at<br />

sige har ingen umiddelbart<br />

den store lyst til at gå ind i det<br />

store arbejde det er at arrangere<br />

et ugelangt møde for nordisk<br />

meteorologer.<br />

Derfor har vi i første omgang<br />

i sinde at får klarhed over<br />

i hvilket omfang og under<br />

hvilke vilkår Danmarks Meteorologiske<br />

Institut vil involvere<br />

sig i et sådant arrangement.<br />

Bestyrelsens udspil vil i givet<br />

fald bygge på følgende:<br />

Professionel konferencearrangør<br />

står for alt det praktiske<br />

lige fra indkaldelse, tilvejebringelse<br />

af konferencefaciliteter,<br />

hotelbooking, trykning<br />

af materialer til arrangement<br />

af evt. eksterne aktiviteter,<br />

mens vi (DaMS/DMI?) helliger<br />

os det meteorologiske.<br />

Skulle nogle af selskabets<br />

medlemmer have tid, lyst,<br />

energi og evner til at arrangere<br />

NMM-2002 vil vi i bestyrelsen<br />

selvfølgelig meget gerne<br />

høre om det og modtage et<br />

skriftligt tilsagn samt ideer/<br />

oplæg til hvor, hvornår, hvordan<br />

o.s.v.<br />

EMS<br />

Europæisk Meteorologisk<br />

Selskab (European Meteorological<br />

Society) har ikke fornøjelsen<br />

af at have DaMS på<br />

medlemslisten. DaMS’s bestyrelse<br />

har vurderet at største<br />

delen af vores medlemmer interesserer<br />

sig primært for vejret<br />

- meteorologien og fysikken<br />

- mens kun en mindre del<br />

interesserer sig for det europæiske<br />

foreningsarbejde og<br />

de politiske påvirkningsmuligheder<br />

der kan ligge i en stor<br />

paraplyorganisation.<br />

Medlemskab af EMS vil<br />

ifølge vedtægterne koste 1<br />

ECU pr. DaMS’s medlem. I<br />

bestyrelsen mener vi de godt<br />

6.000 ECU gør bedre gavn<br />

andet steds. Vel vidende at<br />

EMS helt sikkert ville støtte<br />

DaMS i forbindelse med et<br />

evt. NMM, hvis vi var medlemmer,<br />

men det får nu ikke<br />

mig personligt til at ændre<br />

holdning til EMS.<br />

Ved at bladre tilbage til Vejret<br />

2-<strong>22.</strong> årgang side 48 kan du<br />

finde den del af formandens<br />

beretning fra sidste generalforsamling,<br />

der handler om<br />

EMS. Du kan også læse mer<br />

om EMS på www.ems.de<br />

Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong> • side 47


Tema nummer<br />

Nyt år og nyt om særnummer<br />

af Vejret.<br />

Bestyrelse og bladredaktionen<br />

har ved flere lejligheder<br />

proklameret at et større tema<br />

nummer af Vejret var på trapperne.<br />

Nu kan trapper være<br />

side 48 • Vejret, <strong>85</strong>, december <strong>2000</strong><br />

lange og det har de været i<br />

dette tilfælde. Projektet er dog<br />

nu ved at være på den sidste<br />

afsats og i løbet af foråret når<br />

vi helt op. Næstformand Hans<br />

Jørgensen har fået det hele til<br />

at gå op i en højere enhed så<br />

det særlige temanummer om<br />

vejret og meteorologien i de<br />

sidste 100 år af det forrige<br />

årtusinde med artikler fra alle<br />

institutioner indenfor faget<br />

kan udkomme til sommer. Ved<br />

denne udskydelse af projektet<br />

har vi så også taget hensyn til<br />

de der mener årtusindeskiftet<br />

først finder sted her om nogle<br />

få uger ved indgangen til år<br />

2001.<br />

God jul og godt nytår


Dansk Meteorologisk Selskab<br />

Navne og adresser<br />

Bestyrelsen:<br />

Formand<br />

Helge Faurby<br />

Køjevænget 11<br />

2791 Dragør<br />

priv. tlf. 32536720<br />

arb.tlf. 39157261<br />

arb. fax 39157598<br />

helge.faurby@mail.dk<br />

hfa@dmi.dk<br />

Næstformand<br />

Hans E. Jørgensen<br />

Søbakken 8<br />

Svogerslev<br />

4000 Roskilde<br />

priv. tlf. 46384126<br />

arb.tlf. 46775034<br />

arb. fax 46755619<br />

sbd@image.dk<br />

hans.e.joergensen@risoe.dk<br />

Kasserer<br />

Keld Q. Hansen<br />

Dagmarsgade 38, 2.tv.<br />

2200 Kbh. N<br />

priv. tlf. 35835378<br />

arb.tlf. 39157344<br />

arb. fax 39157300<br />

kqh@dmi.dk<br />

Sekretær<br />

Anna Hilden<br />

H.A. Clausens Vej 20 B<br />

2820 Gentofte<br />

priv. tlf. 39658820<br />

arb.tlf. 39157263<br />

arb. fax 39270684<br />

ah@dmi.dk<br />

U.P.<br />

Brian Nielsen<br />

Haraldsgade 88, 3.th.<br />

2100 Kbh. Ø<br />

priv. tlf. 39299677<br />

nielsen_brian@get2net.dk<br />

U.P.<br />

Steen Lund<br />

Kronager 42<br />

2791 Dragør<br />

priv. tlf. 32536426<br />

U.P.<br />

Stig Haas Møller<br />

Agthsvej 6<br />

2791 Dragør<br />

priv. tlf. 32531600<br />

Suppleant<br />

Flemming P. Larsen<br />

Gugvej 123<br />

9210 Aalborg SØ<br />

Revisorer:<br />

Torben Schmith<br />

Rebekkavej 49, 1.th.<br />

2900 Hellerup<br />

tsc@dmi.dk<br />

priv. tlf. 39626292<br />

arb.tlf. 39157444<br />

Per Boen Hansen<br />

Ejby Udlodsvej 4<br />

2600 Glostrup<br />

priv. tlf. 43963807<br />

arb.tlf. 39157324<br />

pbh@dmi.dk<br />

Suppleant<br />

Erik Wessing<br />

Åbuen 1<br />

2690 Karlslunde<br />

priv. tlf. 46152107<br />

Vejret’s redaktion:<br />

Ansvarh: John Cappelen<br />

Niels Finsens Allé 72<br />

2860 Søborg<br />

priv. tlf. 39673320<br />

arb.tlf. 391575<strong>85</strong><br />

arb. fax 39157598<br />

jc@dmi.dk<br />

johncappelen@hotmail.com<br />

Leif Rasmussen<br />

Humlehaven 9, 3050 Humlebæk<br />

priv. tlf. 49193657<br />

leras@mail.tele.dk<br />

lr@dmi.dk<br />

Anders Gammelgaard<br />

Elverdalsvej 46 A<br />

8270 Højbjerg<br />

priv. tlf. 86276065<br />

cdag@post5.tele.dk<br />

Hans H. Valeur<br />

Gyvelbakken 41, 3460 Birkerød<br />

priv. tlf. 45812594<br />

hhv@wanadoo.dk<br />

Webredaktion:<br />

Anders Gammelgaard<br />

Elverdalsvej 46 A<br />

8270 Højbjerg<br />

priv. tlf. 86276065<br />

cdag@post5.tele.dk<br />

Henning Tousted<br />

Neptunvej 11, 4040 Jyllinge<br />

priv. tlf. 46730730<br />

tousted@vip.cybercity.dk<br />

Brian Nielsen<br />

Haraldsgade 88, 3.th.<br />

2100 Kbh. Ø<br />

priv. tlf. 39299677<br />

nielsen_brian@get2net.dk


Dansk Meteorologisk Selskab<br />

Julemøde og forårsprogram 2001<br />

Torsdag den 14. december <strong>2000</strong> kl. 19.30.<br />

Sted: DMI - Auditoriet, Lyngbyvej 100, 2100<br />

København Ø.<br />

Ved: Leif Toudal, EMI og Torben Schmidt,<br />

DMI.<br />

Emne: Havisens forsvinden - fup eller fakta?<br />

Gennem det forgangne år har det svirret med<br />

mere eller mindre holdbare rygter om havisens<br />

forsvinden fra det Arktiske Ocean. Isen er blevet<br />

betydeligt tyndere, og der er markant mindre<br />

af den end for 30 år siden.<br />

Den Canadiske istjeneste overvejer hvordan<br />

man skal omstille sig til den forventede stigende<br />

trafik i Polhavet. Da et hold turister ankommer til<br />

Nordpolen finder de ingen is til deres party, kun<br />

vand. Hvad er facts og hvad er opspind? Hænger<br />

ændringerne sammen med drivhuseffekten? Og<br />

hvad siger klimasimuleringerne om havisen i<br />

fremtiden? Sidst og vigtigst vil vi se på hvordan<br />

disse ændringer kan komme til at påvirke julemandens<br />

aktiviteter i fremtiden.<br />

Der bliver også arrangeret lidt julehygge.<br />

Da der er elektronisk adgangskontrol til DMI,<br />

vil mødedeltagere blive lukket ind mellem kl.<br />

19.15 og 19.30 ved porten nord for DMI’s<br />

hovedbygning (mod S-banen).<br />

Primusmotor for mødet er: Keld Q. Hansen<br />

og Anna Hilden.<br />

Lørdag den 17. marts 2001 kl. 10.00.<br />

Årsmøde og generalforsamling afholdes<br />

på Dansk Maritimt Institut.<br />

Foredrag om aktiviteter og rundvisning på<br />

instituttet, hvor vi bl.a. skal stifte bekendtskab<br />

med vindtunnelerne.<br />

Herefter DaMS ordinære generalforsamling<br />

med dagsorden ifølge vedtægterne:<br />

Valg af dirigent<br />

Formandens beretning<br />

Regnskab og budget<br />

Indkomne forslag<br />

Valg af bestyrelse (I ulige år er formand, 3<br />

bestyrelsesmedlemmer og en suppleant på<br />

valg)<br />

Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant (vælges<br />

for 1 år)<br />

Eventuelt<br />

Dagens arrangement ventes af være slut omkring<br />

kl. 13.00.<br />

Forslag til behandling på årsmødets generalforsamling<br />

skal være bestyrelsen (formanden) i<br />

hænde senest den 1. februar. Forslag til valg<br />

skal ligeledes være formanden i hænde senest<br />

den 1. februar.<br />

Nærmere information om årsmødet vil være at<br />

finde i Vejret 1-2001.<br />

Primusmotor for arrangementet hos Dansk<br />

Maritimt Institut er: Næstformand Hans E. Jørgensen.<br />

Onsdag den 25. april 2001 kl. 19.30.<br />

Sted: Rockefeller Komplekset, Juliane<br />

Maries Vej 30, 2100 København Ø.<br />

Ved: Direktør Torben Klausen, Vejr2.<br />

Emne: Vejr2 - en naturlig og velkommen<br />

meteorologisk tjeneste i Danmark.<br />

Ved sæsonens sidste DaMS-møde fortæller<br />

meteorolog og direktør Torben Klausen om<br />

Vejr2‘s fødsel og daglige virke. Som alle øvrige<br />

møder i DaMS er også dette åbent for alle<br />

interesserede - ikke kun medlemmer.<br />

Vejr2 leverer vejrservice til bl.a. aviser og tv -<br />

og ambitionerne rækker videre. Helt sikkert en<br />

inspirerende aften.<br />

Primusmotor for mødet er: Steen Lund.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!