Kom til PIXEL JAM den 2.-5.november 2011 - it-forum midtjylland

itforum.dk

Kom til PIXEL JAM den 2.-5.november 2011 - it-forum midtjylland

Kom til PIXEL JAM den 2.-5.november 2011

Vi gentager successen fra sidste år med masser af iderigdom, god energi og

nytænkende koncepter på PIXEL JAM - et unikt tre dages ideudviklingstræf

for eksperter inden for udvikling af spil, film, tv, musik og nye medier.

Hvad

PIXEL JAM er målet at udvikle en række originale transmedia koncepter via et

inspirerende og intensivt ”hands-on”-forløb med kreative ideer. De nyudviklede koncepter skal

kunne opleves via mindst to medieplatforme, de skal rumme elementer af interaktivitet, og de

må meget gerne have potentiale for kommerciel realisering.

PIXEL JAM skabes der nye kontakter mellem film-, spil-, tv-, musik- og webbranche, og

arrangementet er med til at sikre, at de kreative kræfter møder kommercielle interessenter,

som kan medvirke til videreudvikling, finansiering og distribution af PIXEL JAM projekterne.

For hvem

PIXEL JAM er for folk, der allerede har vist, hvad de kan indenfor film, spil, tv, musik, mobil

og web, som har lyst til at udforske nye tværmediale muligheder. Du skal således have

ambitioner om at ville være aktør indenfor transmedia, men det er ikke et krav, at du allerede

har arbejdet indenfor feltet.

Program

De to første dage af workshoppen vil fokus være på intensiv ideudvikling i mindre grupper.

Specialiserede tutorer vil give feedback indenfor fortælling/karakteropbygning,

interaktionsdesign og forretningsmodeller, og der vil være spændende inspirationsoplæg

undervejs.

På workshoppens sidste dag præsenteres ideerne for et panel af producenter, distributører

og andre interessenter med henblik på fremtidigt samarbejde. Herefter inviteres de indbudte

interessenter sammen med deltagerne til en fælles middag og fest, som runder PIXEL JAM

programmet af fredag den 4.november.

Hvor og hvornår

Vi starter onsdag den 2.november kl. 17 og slutter lørdag den 5.november kl. 10.

Vi skal være på Kalø Højskole, Nord for Aarhus.

Pris

Det koster 550 kr. pr. person at deltage i PIXEL JAM (inkl. tre overnatninger på

dobbeltværelse og fuld forplejning). Hvis du ønsker enkeltværelse, koster det 750 kr.


Interesseret i at deltage?

Hvis du er interesseret i at deltage i PIXEL JAM, skal du indsende følgende:

• et par linjer med din motivation for at deltage

• en kort beskrivelse af din transmedia-idé (max. 500 ord)

• et link til en uploadet video, hvori du pitcher din ide verbalt (af max. 1 min. længde)

• dit CV

Ovenstående sendes til netværkskoordinator, Mette Marcussen, på mm@shareplay.dk

senest fredag den 23. september.

Alle ideer skal arbejde med PIXEL JAM’s kreative credo om at udfolde sig på flere

medieplatforme. Om du gør brug af fortælling, interaktivitet, webdesign eller hybrider af disse

er op til dig. Det afgørende er, at endemålet er en audiovisuel oplevelse. Ligeledes er det

vigtigt, at idéen er din egen. Din idé må meget gerne have et kommercielt potentiale.

NB. Det skal bemærkes, at der ikke er sikkerhed for, at du kommer til at arbejde videre med

din egen ide under PIXEL JAM, da deltagerne på workshoppens førstedag finder sammen i

grupper omkring de ideer, som de ønsker at arbejde videre med.

Læs mere om PIXEL JAM 2011 her

PIXEL JAM er et samarbejde mellem Shareplay, SNYK, DJBFA, Wundergrund, First Motion,

New Danish Screen, Computerspilzonen og Producentforeningen - organisationer, som alle

arbejder for, at Danmark får en stærkere transmedia-profil samt for at film-, spil-, musik- og

andre mediebrancher mødes for at opdyrke kreative samarbejder.

More magazines by this user
Similar magazines