Vis hele artiklen: “Vi er her for at hjælpe ... - Abstinens-teamet

abstinens.teamet.dk

Vis hele artiklen: “Vi er her for at hjælpe ... - Abstinens-teamet

europæisk samarbejde om

klinisk forskning styrkes

flere videnskabsetiske

komitéer

ved v sag ag agen gen Hovedsagener er at det er din avis

»

8

» 9

effektiv, men dyr biomedicin

hjælper patienterne

oVerBlIK

præventionshjælp

til udsatte grupper

patienterne skal

spørges hvert år

flere ansøgere end job

på frederiksberg

læserne sætter pris

på hovedsagen

hovedsagen

hjælper dit

nytårsforsæt

på vej

» 10-11

» 9

» 9

» 10

» 11

»

2

Vi er her

for at hjælpe

soldaterne

Læs mere på side 4-5

» 3

at det er din avis

»

»

Bagsiden

Nr. 1 – 23. januar 2009

Læge Per Lehnert på besøg på et lokalt hospital i Gereshk. Han er i Afghanistan for at give de danske soldater den bedste sundhedsmæssige behandling. Tolken vil

ikke genkendes af frygt for Taleban. Foto: Camilla Fuhr Nilsson.

ledermåling

Din leder skal gå forrest

”Som leder tror man nogle gange, at man bliver

opfattet på en bestemt måde uden at der egentlig

kommer nogle kommentarer tilbage på det.

Så derfor bliver målingen en mulighed for at

reflektere over sin egen ledelsesstil. Og her skal

toplederne gå forrest”.

Ordene kommer fra en af toplederne selv, regionsdirektør

Helle Ulrichsen. I disse dage skyder

Region Hovedstaden en såkaldt 360 graders måling

i gang. Det vil sige, at de målte ledere kommer

til at modtage respons fra både chefer, kollegaer

og medarbejdere. I første omgang er det

regionens topledere, der står for tur, men det er

meningen initiativet skal føres videre ned i ledelsesrækkerne.

”Vi ved nemlig, at når en medarbejder forlader

os, så er det ofte på grund af dårlig ledelse. Så det

er tæt forbundet med rekruttering, fastholdelse

og udvikling af medarbejderne”.

Akutplanen

får ros

En god leder skal konstant udvikle sig. Derfor starter Region Hovedstaden en stor

måling af lederne, hvor deres medarbejdere og kolleger giver deres besyv med.

Hun bakkes op af professor i personaleudvikling

ved CBS, Henrik Holt Larsen.

”Livet er for kort til dårlig ledelse. Medarbej -

d erne stiller større og større krav til gode ledere, og

her er ledermåling en af de metoder, man kan

bruge til at få et billede af, hvordan lederen opleves”.

måling Skal gentageS

Ingen af lederne skal dog være bange for at blive

låst fast i en bås, mener regionsdirektøren.

”Det handler ikke om at sige, ’du er god’ og

’du er dårlig’. Målingen er ikke sandheden, men

en af mange sandheder, som man som leder kan

bruge til at reflektere over”, siger hun.

Helle Ulrichsen mener, at regionens medarbejdere

er meget værdifulde i forhold til målingen,

fordi de med deres bidrag kan være med til

at sikre, at de får en god leder, som jo også er

med til at nå regionens mål til gavn for borgerne.

”Medarbejderne vil kunne mærke, at de får

en chef, der forstår deres virkelighed. Og som

leder er det vigtigt, at man bliver ved med at udvikle

sig. Der er ingen, der kan stoppe op og sige

’nu er jeg den bedste leder i verden’. Så jeg forestiller

mig, at målingen skal gentages – måske

hver tredje år.

Men måling gør det ikke alene. Der er forudsætninger,

der skal være opfyldt, før man kan få

en effekt af målingen, siger Henrik Holt Larsen.

”Man skal måle på noget relevant og bruge en

pålidelig metode. Man skal sørge for at skabe opmærksomhed

omkring det, og så skal man følge

op og handle på basis af målingens resultater

– både de positive og de negative.

line Frederiksen

line.frederiksen@regionh.dk

forundring fryder:

Flere opgaver til

fysioterapeuterne

Læs mere på side 6-7


2 Hovedsagen

Hovedsagen 3

I 2009 vil jeg …

At holde nytårsforsættet kan være lidt af en udfordring.

Hovedsagen iler til med et udvalg af hjælp til,

hvordan du holder de tre mest almindelige forsætter.

Dyrke mere motion

Hvis den sunde mad ikke hjælper dig helt af med julefedtet, kan

du svede resten væk ved at benytte de mange sjove motionstilbud.

Og husk altid at tage trappen, når du går fra et sted til et andet.

”Man kan træne 24 timer i døgnet her og få en gratis programlægning

fra en af vores uddannede instruktører. Der er både træningsmaskiner,

håndvægte og holdtræning fire gange om ugen, hvor

pump og spinning er rigtig effektive til fedtforbrænding”, fortæller

Ole Hyrd-Hansen, bestyrer af Trimmeren, Hillerød Hospital.

Hillerød Hospital tilbyder fitness træning nede i kælderen hos

Trim meren. Det koster 75 kr. om måneden, som trækkes over lønnen.

Der er 600 kvadratmeter at boltre sig på – plus badefaciliteter.

Herlev Hospital praler af det bedst udstyrede motionscenter.

Få syn for sagen mandag til fredag kl. 6.00-18.00, hvor der også tilbydes

fysioterapeutisk vejledning og holdundervisning i aerobic.

Regionsgården sørger for, at kontor folket også kan komme til

at svede i Pumpehuset, hvor bl.a. fitness maskiner står klar på hverdage

fra 7.00 til 20.00 og i weekender fra 8.00-20.00. Det koster

45 kr. om måneden, som trækkes over lønnen. Er du mere til frisk

luft, er der også mulighed for en fælles løbetur i Dyrehaven hver

onsdag kl. 15.10 og fredag kl. 7.30.

Amager Hospital er med på løbe dillen med egen løbeklub,

der løber hver tirsdag kl. 15.30 til 16.00 i strandparken. Mødestedet

er kantinen ved Italiensvej.

Bornholms Hospital tilbyder et program med 25 min.

pulstræning på fitnessmaskine, 25 min. styrketræning

med store bolde og 10 min. udstrækning med alt til

grine-, mave- og rygmuskler.

Og så kan du jo også tage cyklen til arbejde!

Gentofte Hospital punkterer dine dårlige

undskyldninger med egen cykelsmed,

der udfører småreparationer

ml. kl. 7.00 og 11.00.

Læs mere om dine

lokale tilbud på

intranettet.

Hovedsagen

Hovedsagen er Region Hovedstadens medarbejderavis.

Den udkommer to gange om måneden, dog

med pauser i jule- og sommerferien.

Redaktion:

Konstitueret Kommunikationsdirektør Bjørn Borup

(ansvarshavende redaktør), Marianne Uldall Jepsen,

Lotte Thorn (redaktør), Line Frederiksen,

Koncern Kommunikation.

Grafisk Produktion: Bocca Reklamebureau

Tryk: Dansk AvisTryk

Oplag: 26.000

Artikler eller større uddrag må kun gengives med

kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Kontakt redaktøren på hovedsagen@regionh.dk

Læs det seneste nummer af Hovedsagen på

regionens intranet http://www.regi.dk

Vidste du at

VIKARERNE PÅ

BORNHOLMS HOSPITAL

ER EKSTRA MILJØVENLIGE.

Siden 1994 har et solfangeranlæg sørget

for varmt vand til 24 lejeboliger

for vikarerne på hospitalet. Anlægget

består af 21 kvm solfangere som kan

yde op til 8.000 Kwh om året. Det

svarer til godt halvdelen af boligkompleksets

forbrug af varmt vand.

Illustration: Rasmus Meisler,

SpildAfTid

J

Al for lækker julemad sætter sig de forkerte steder. Så

det er tid til at tænke fornuftigt på dine spisevaner

også i en travl hverdag, hvor det er nemt og bekvemt at

gribe til take-away-mad.

”Vi vil gerne give personalet et lødigt og velsmagende

måltid hverdagsmad med en lav fedtprocent. Det skal

være et alternativ til den usunde pizza med 70 % fedt,

som man ellers ville tage med hjem til familien, når

man kører sulten fra arbejde”, siger Michael Allerup

Nielsen, køkkenchef, Herlev Hospital.

Herlev Hospital sælger en portion sund take-away-mad

til 31 kr. Maden har en fedtprocent på kun 30-35 % og

kan bestilles på www.heh-personalekantinen.dk senest

klokken 9.00 hver dag.

Gentofte Hospital leverer et stykke gratis frugt om dagen

til personalet.

Frederiksberg Hospital sælger årstidens

frugter for 1 kr. pr. styk i kantinen.

Når trangen melder sig til endnu en cigaret, kan du

besøge hospitalernes rygestopvejledere, hvor du får

god støtte. Hav også et stykke papir i lommen med

tre gode grunde til, at du gerne vil stoppe.

”Der er lige så mange motivationsfaktorer, som der

er mennesker. En god idé er at finde på et alternativ til

rygningen på forhånd – det kniber nemlig med kreativiteten,

når rygetrangen for alvor sætter ind. Det kan

være alt lige fra at spise gulerødder til at male eller grave

ude i haven”, siger Birgit Munk, Rygestopkonsulent,

Hvidovre Hospital.

Hvidovre Hospitals Rygestopcafé giver gratis nikotinprodukter,

hvis du melder dig til et syv ugers behandlingsforløb

i hold eller individuelt. Der er åbent mandag

til torsdag kl. 7.30-14.30.

Frederiksberg Hospital giver råd og vejledning til rygestop

hos rygestopvejleder Steffen Hogg Christensen

hver torsdag kl. 8.30-15.30 ved vej 4, indgang 5.

Bispebjerg Hospital giver nikotinprodukter, hvis du

melder dig til et seks ugers behandlingsforløb, hvor din

rygestopdato fastsættes i forløbet. Hver onsdag kl. 15.00-

17.30 (eller når det ellers passer).

Line Frederiksen

line.frederiksen@regionh.dk

Regionens korsangere

fejrede Sangens År

”Ingen skal sove i nat”. Sådan sang

tidligere Operasanger Erik Warburg,

da Hille rød Hospitalkor overraskede

Region Hovedstadens andre indbudte

kor til det årlige kortræf 7. november

sidste år med en uventet gæsteoptræden.

Arien hedder ”Nessum Dorma” og

blev oprindeligt skrevet af italieneren

Giacomo Puccini.

”Det var tydeligt at fornemme overraskelsen

blandt de andre kor. For os er

det dog vigtigst, at vi får en kollektiv

Tabe de overflødige kilo

oplevelse, der ryster os sammen igennem

sangen”, siger korsanger fra Hillerød

Hospitalskor, Sofie Koch, der var

medarrangør.

Sammenhold igennem sang var korenes

største ønske på dagen, hvor omkring

100 indbudte korsangere deltog.

At dømme ud fra korenes begejstring

for dagen i musikkulturens tegn, var

der ingen af korsangerne, der fik sovet

den nat derpå.

Holde op med at ryge

Vidste du at

Den store hækkesaks skal frem,

når der skal klippes hæk ved

Bispebjerg Hospital.

Det grønne område omkring hospitalet

indeholder nemlig i alt 4 kilometer

hæk. Haven hører også med til det oprindelige

hospital, som blev grundlagt

i 1913. Under hele området løber 3 kilometer

tunnel.

Mytepunktering:

Ambulanceudbuddet

Hvad siger du, når du er til middag hos dine

venner, og de spørger, hvad det er, regionen

har gang i med ambulanceudbuddet? Hovedsagen

iler med hjælp til at punktere myterne.

HVORFOR SENDES AMBULANCE-

KØRSEL I UDBUD?

Det er der både EU- og danske regler

for. Alle regioner skal sende ambulancekørsel

i offentligt udbud, hvis

regionerne ikke selv vil drive en ambulancetjeneste.

Et udbud skal skabe

gennemskuelighed for alle, specielt

i forhold til kontrakter og økonomi.

Regionerne skal sikre, at opgaven

udbydes i konkurrence mellem alle

interesserede og kvalificerede ambulancetjenester,

så borgerne får mest

muligt ud af de penge, der er sat af til

ambulancekørsel.

BLIVER RESPONSTIDERNE

LÆNGERE?

Responstiderne i regionen bliver

bedre med de nye kontrakter og

hjælpen bliver mere kvalificeret. Regionens

serviceniveau og krav er helt

uafhængige af hvem, der skal køre

ambulancerne. Regionen opretholder

lave responstider og vil med de nye

kontrakter specielt i yderområderne

forbedre responstiderne væsentligt.

Responstiderne har tidligere været

opgjort som gennemsnitlige responstider.

Dette er ikke et godt mål for

kvalitet, fordi reponstiden i gennemsnit

kan være lav, samtidig med at

en relativ stor del af kørslerne kommer

meget sent frem til borgeren.

Derfor indføres der nu nye og højere

kvalitets krav, nemlig tiden inden

for hvilken 90 % af alle ambulancer

aller senest skal være fremme hos borgeren.

En af grundene til, at responstiderne

i fremtiden kan blive bedre

DIF Allstars

gav et brag

af en julekoncert

DIF Allstars, kendt fra TV2-udsendelsen

Allstars, sang stjernerne ned fra

himlen og sendte medarbejdere og

deres familier på en velfortjent juleferie

på Bornholms Hospital. Korets

koncerthonorar blev doneret til børneafsnittet.

Afdelingssygeplejerske Dorte

Hansen inviterede korleder René Dif

til et besøg på afsnittet, hvor han

skal være med til at afgøre, hvad pengene

skal bruges til. Koret lovede at

sende invitationen videre til korlederen,

der desværre var syg på dagen.

med et uændret beredskab er, at alle

ambulancer kommer på overvågning

via GPS. Dermed vil vagtcentralen altid

kunne se, hvilken ambulance der

er tættest på det sted, hvor der er behov.

Det betyder, at en ambulance fra

et konkurrerende selskab i dag kan

være meget tæt på en ulykke, men

ikke vil blive sendt til ulykkesstedet.

Dette ændres med udbuddet og er en

af grundene til, at responstiderne bliver

bedre.

BLIVER BEREDSKABET DÅRLIGERE?

Beredskabet i Region Hovedstanden

bliver bedre i fremtiden og vi får flere

paramedicinere (ambulancebehandlere

med særlig kompetencer). I regionen

bliver der 36 døgnambulancer med

24 timers aktivitet og hertil kommer

yderligere 8 ambulancer med 12 timers

aktivitet. Samtidig opgraderes 12 ud

af 36 ambulancer til ambulancer

bemandet med paramedicinere. Desuden

findes regionens akutlægebiler

bemandet med en speciallæge og en

ambulancebehandler.

Lotte Thorn

Lotte.thorn@regionh.dk

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL?

Kig på regionens hjemmeside, hvis

du vil have svar. Klik ind på sundhed

> akutmedicin og beredskab >

ambulanceudbuddet.

Samariten kører i garage

Regionsrådet har besluttet at løse Samariten

Ambulans AB fra deres bud på ambulancekørsel

i regionen.

”Det er udtryk for nytænkning og

bedre behandling at indføre sundhedsfaglig

visitation og prioritere efter,

hvem der har brug for ambulancen

med det samme, og hvem der kan

vente”, siger Ulla Davidsen, lægechef

i Hjerteforeningen om Region Hovedstadens

beslutning om at etablere en

regional vagtcentral, som skal betjenes

af sundhedsfagligt personale.

”Et stort skridt i den rigtige retning”,

siger Jens Winther Jensen, formand

for Lægeforeningens bestyrelse.

Fra 1. september skal alle 36 ambulancer

i regionen dirigeres fra denne

ene vagtcentral, uanset hvilken leverandør,

der kører dem. Og dem der

tager telefonen på vagtcentralen, er

sygeplejersker, læger eller ambulancebehandlere.

De skal vurdere, om

behovet er en ambulance med en paramediciner

her og nu.

Samtidig skal et GPS-system sikre,

at den ambulance, der er nærmest på

patienten, bliver sendt af sted. Det

kan så være, at en anden patient med

et mindre akut behov for behandling

må vente lidt længere.

”Men ingen i regionen kommer til

at vente mere end højst 12 minutter,

hvor nogle i dag måske venter op til

20 minutter, og den gennemsnitlige

ventetid bliver under det halve. Og

ambulancerne får telemedicin, så de

kan kommunikere med vagtcentralen

og skadestuen på vejen. På den måde får

patienterne en både hurtigere og bedre

behandling”, siger Freddy Lippert, enhedschef

for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

i Region Hovedstaden.

Det bornholmske kor Dif Allstars gav en julekoncert med masser af skøn sang.

Hurtigere hjælp

til de rigtige patienter

Hjerteforeningen og Lægeforeningen roser regionen for at turde tænke

nyt med en fælles vagtcentral med sundhedsfagligt personale.

Den svenske ambulancetjeneste Samariten

Ambulans AB kommer ikke til at

køre ambulance i Region Hovedstaden.

Svenskerne skulle have kørt fire beredskaber

ud af Region Hovedstadens 44

udbudte beredskaber. Samariten vandt

ambulancekørslen i dele af København,

da de havde givet det mest fordelagtige

bud. Region Hovedstaden kunne ifølge

udbudsreglerne ikke tage et andet bud.

TRYGHED OG TOLKNING

”For patienter med fx hjertestop,

hjertesvigt eller en blodprop tæller

hvert minut i forhold til overlevelse

og videre funktionsniveau. Derfor

ser vi i Hjerteforeningen ikke på de

gennemsnitlige ventetider, men på at

den patient, der har størst behov, får

ambulancen først. Vi er helt enige i, at

prioriteringen skal ske efter behov, så

de akut syge får livreddende hjælp i

tide”, siger Ulla Davidsen.

Hun ser det som en klar kvalitetsforbedring,

at det er sundhedsfaglige

eksperter, der tager telefonerne og

dirigerer ambulancerne, for det at

den rigtige behandling fra det øjeblik

telefonen ringer, vil forbedre akut

syge hjertepatienters mulighed for

overlevelse.

”Vi er så endda lidt mere ambitiøse”,

tilføjer Ulla Davidsen. ”Vi lægger

også vægt på tryghed, tolkning og

kyndighed i hjertesygdom. Vi mener,

at alarmcentraler bør have tolke, der

kan tolke på de største fremmedsprog i

Danmark. Og vi kunne godt tænke os,

at man tænkte i tryghed også i forhold

til den der har ringet til alarmcentralen

og står derude ved siden af en syg

person. For i den situation kan tre minutter

føles som tre år. Det kunne være

i form af en telefonisk back op, og det

ideelle ville være, at en sundhedsfaglig

person pr. telefon kunne vejlede i livreddende

førstehjælp.”

DIFFERENTIERET BEHANDLING

”Når der bliver færre akutte modtagelser,

er det selvfølgelig særlig vigtigt

Region Hovedstaden har herefter tildelt

Københavns Brandvæsen opgaven.

Københavns Brandvæsen var eneste

anden byder i dette område.

Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen

(S) ser nu frem til, at der bliver

skabt klarhed om sagen.

”Det overordnede hensyn er, at vi

får et sikkert og godt beredskab, og

det ønsker vi politikere ikke at gå på

Vidste du at

AMAGER HOSPITAL I VIRKELIGHEDEN

ER ET GAMMELT NONNEHOSPITAL.

Skt. Elisabeth Søstrenes nonneorden

åbnede i oktober 1905 Skt. Elisabeth

Hospital med plads til 60 sengeliggende

patienter. Nonnerne drev hos pitalet

helt frem til 1970, hvor Københavns

Amt overtog driften. For mere end ti

år siden blev det tidligere nonnehospital

fusioneret med det daværende

Sundby Hospital under Hovedstadens

Sygehusfællesskab, og grunden blev

lagt til det Amager Hospital, vi kender

i dag fra Region Hovedstaden.

at have et velfungerende beredskab

på vej til hospitalet. Vi har i Lægeforeningen

fremlagt en plan med forslag

om vagtcentraler bemandet med

sundhedsfaglige personer, så Region

Hovedstadens indsats er et stort skridt

i den rigtige retning. Det er vigtigt, at

der sidder sundhedsfaglige personer

ved telefonen, både for at de der ringer

kan få den rigtige sundhedsfaglige rådgivning

og for at kunne disponere de

sparsomme ressourcer hensigtsmæssigt,

så lægerne og ambulancerne kommer

ud de rigtige steder”, siger Jens

Winther Jensen, der også finder det oplagt

at opkvalificere personalet i ambulancerne

med fx paramedicinere. Ikke

i stedet for lægen, men fordi de kan

sætte en behandling i gang og mødes

med lægen undervejs til hospitalet.

Lægeforeningen ser i det hele taget

gerne, at regioner og kommuner gør

endnu mere for at få en differentieret

behandling tidligt ud til patienterne,

fx i forbindelse med hjertestop.

”Vi foreslår en første beredskabsenhed,

så ventetiden på hjælp kan

blive endnu kortere. Den kunne etableres

i de kommunale beredskaber i

form af personale, som er uddannet

til at bruge en hjertestarter, og som

kan rykke endnu hurtigere ud end

lægebiler og ambulancer. De skal ikke

komme i stedet for lægen, men først.”

Annie Hagel

hovedsagen@regionh.dk

kompromis med. Samariten har bedt

om at blive løst fra deres bud på de

fire beredskaber. Akutberedskabet er

utrolig vigtigt for borgerne og en vigtig

samfundsopgave. Derfor er jeg glad for

at vi har fundet en løsning, så det er

Københavns Brandvæsen, der løser opgaven”,

siger Vibeke Storm Rasmussen.


4 Hovedsagen

Hovedsagen 5

Vi er her for at hjælpe soldaterne

To yngre læger fra Region Hovedstaden arbejder i infirmeriet i Camp Price i Afghanistan.

Opholdet er en lærerig måde at opnå erfaring på. En erfaring som de ikke ville kunne få

i deres nuværende job.

Bo Bojesen er 37 år og til daglig er han i gang med at færdiguddanne sig til speciallæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Skt. Hans. Han har valgt at tage orlov i syv uger i november og december 2008 for at arbejde i

Afghanistans tørre og støvede ørken. Fotos: Camilla Fuhr Nilsson.

”Det værste er savnet”. Bo Bojesen er

ikke et sekund i tvivl.

Lemlæstede soldater, bomber, miner,

og raketangreb. Han har krigstraumer

tæt inde på livet, men alligevel er

det ikke Afghanistans frontlinje, der

skræmmer ham mest. Det er heller ikke

de meget enkle og primitive forhold

og faciliteter eller det allestedsnærværende

fine støv, der er det værste. Det

er derimod savnet af hans to sønner

to og fem år.

”Dem savner jeg rigtig meget. Og

min kone også selvfølgelig”, tilføjer

han med et smil.

Bo Bojesen er 37 år og fra Nordsjælland.

Til daglig er han i gang med

at færdiguddanne sig til speciallæge

i psykiatri på Psykiatrisk Center Skt.

Hans. På trods af uddannelsen valgte

han at tage orlov i syv uger i november

og december 2008 for at arbejde i

Afghanistans tørre og støvede ørken.

Her er ingen psykiatriske patienter,

eller rettere det er ikke det, der er hans

hovedopgave i Helmand. Hovedopgaven

er at stabilisere de soldater, der bliver

bragt ind på infirmeriet i den engelsk-

danske militærlejr Camp Price i den

sydlige Helmand provins. Infirmeriet

består i Afghanistan af en traumeskadestue

og en lægekonsultation.

Soldater fra den internationale

NATO-ledede militærstyrke, der er

sårede efter kampe med Taleban eller

på grund af miner, bliver bragt til

infirmeriet i Camp Price eller direkte

til felthospitalet i Camp Bastion.

Bo Bojesen arbejder sammen med kollegaen

Per Lehnert, som også er uddannet

læge. Før opholdet i Afghanistan har

Per Lehnert været ansat på thorax kirurgisk

afdeling på Gentofte Hospital. Han

er 31 år og fra København, uddannet

læge i 2005 og har en kæreste, der har to

små børn. Begge læger er civil kontraktansatte

i forsvaret, mens de er udsendte.

Simple forhold

og ekStrem god kaffe

Infirmeriet er placeret lige inden for

hovedindgangen i militærlejren. Midt

på en stor plads foran skadestuen spiller

et par af medarbejderne i infirmeriet

fodbold. Sandet gør det umuligt at

spille, og i stedet tager de bolden op i

hænderne og kaster den rundt til hinanden.

Der er ikke travlt i dag, men det

er en god ting på disse kanter, råber de

ud i den tørre luft.

Camp Price ligger lige uden for

Gereshk by i det sydlige Afghanistan

og tæt på Green Zone, hvor Taleban

ofte opholder sig. Green Zone er, som

den lyder, forholdsvis grøn og frodig

og fyldt med majsplanter. Der kan

Talebanoprørere gemme sig i den ellers

golde ørken.

Selve lejren er bygget af luksuriøse

store telte med indbygget aircondition,

rindende rent vand og gode bade- og

sanitetsforhold. De ydre mure i lejren

er Hesco bastioner. Den enkelte bastion

eller enhed er et bur af metaltråd foret

med en tyk plasticdug. Stoppet med

sten eller sand kan bastionen stoppe

kugler, granatsplinter og raketter, så

der er sikkert inde i lejren.

Uden for infirmeriet kører kampvogne

forbi med soldater på vej til

eller fra kampmissioner, og store Chinook

transporthelikoptere lander i

baggrunden. Selve lejren er rolig, og

der er mere sand i luften end fare.

Et par containere klodset op imod

hinanden med presenninger spændt

henover som tag agerer traumestue,

klinik, opholdsrum, toilet og forsyning

i infirmeriet. Pansrede køretøjer står

bag ved infirmeriet, klædt i sløring,

og dækket af støv. Sløring består af

farvet stof med store huller i. Det er

ambulancer, der bemandet med sygehjælpere

og reddere, bringer de sårede

ind til traumecentret, og de skal kunne

gemme sig i ørkenen. Indenfor i infirmeriet

er der bænke, kontorer, sygeleje

og kaffe. Rigtig god kaffe.

traumeledere på Skift

Bo Bojesen og Per Lehnert danner

ledelsesteamet i infirmeriet, og sammen

med en anæstesisygeplejerske

fra Skejby, et par reddere og sygehjælpere

fra Danmark, Irland og England,

udgør de traumegruppen. De er alle

klædt i uniform, for det skal de være,

når de er sendt ud af forsvaret.

Som de står i deres militære beklædning,

ligner de mere soldater end

læger fra Danmark, og de bærer fragmentationsveste,

hjelm og gevær lige

så snart, de bevæger sig ud af lejren.

De to læger er skiftevis behandlende

læge og traumeleder, så når den ene

er på vagt som leder, er den anden behandlende.

”Det fungerer rigtig godt, og det er

spændende at observere og tilgå patienten

i et lille og dynamisk team”,

fortæller Per Lehnert.

Set ud fra et lægeligt synspunkt er

opholdet på feltskadestuen en lærerig

måde at opnå erfaring på for de to

læger. En erfaring som de ikke ville

kunne få i deres nuværende job på

regionens hospitaler. Det er de begge

to enige om.

”Her er det mig, der bestemmer alt,

hvor man derhjemme skal være overlæge,

for at få lov til det samme”, forklarer

Bo Bojesen.

Per Lehnert supplerer: ”Det jeg kan

lære hernede, er noget jeg først kan

komme tæt på som 1. reservelæge.

Mini mum. Derudover kommer soldaterne

ind med skud i hovedet eller maven,

eller de er blevet ofre for eksplosioner.

Lignende kan jeg ikke komme

til hjemme som læge”, siger han.

Her har vi i gennemsnit et

traume om dagen. Det er

langt flere, end der ankommer

på et normalt traumecenter

hjemme. Og her er det tit

meget voldsomme skader,

patienterne kommer ind med.

Bo Bojesen nikker: ”Her har vi i gennemsnit

et traume om dagen. Det er

langt flere, end der ankommer på et

normalt traumecenter hjemme. Og her

er det tit meget voldsomme skader, patienterne

kommer ind med”.

Der har været hårdt brug for infirmeriet.

I august måned sprængte en

selvmordsbomber sig selv i luften i

Gereshk, og infirmeriet fik 28 svært

tilskadekomne ind.

”Vi havde hørt, at de kom væltende

ind på bårer og havde store traumer

i hovedet, på kroppen og manglede

lemmer. Da kom alle ind og hjalp, alle

der havde en erfaring inden for sundhedsvæsnet.

Både englændere, amerikanere

og danskere. Alle kom og var på

arbejde sammen, og det er det, vi skal.

Vi er her for at hjælpe, og det gjorde vi i

den grad”, fortæller Bo Bojesen.

Når de sårede soldater er blevet stabiliserede,

skal de klargøres og flyves

videre til den større militærlejr Camp

Bastion, hvor felthospitalet ligger. Lejren

befinder sig 35 kilometer fra Camp

Price, og patienterne flyves med helikopter

til hospitalet sammen med en

sygehjælper. De skal flyves, fordi det

tager over en time at køre med pansrede

vogne til hospitalet. Det kræver også et

større mandskab til beskyttelse, for vejene

er usikre på grund af bomber og

muligheden for angreb fra Taleban.

Taleban har desuden ikke våben, der

kan skyde helikopteren ned, så det er

den sikreste måde at transportere de

sårede soldater på.

På felthospitalet behandles patienterne

for deres traumer, og nogle gange

kommer patienterne tilbage til Camp

Price for en længerevarende medicinsk

behandling. Andre gange er de så tilskadekomne,

at de enten dør og sendes

hjem i kister eller så hårdt sårede, at de

sendes hjem til danske hospitaler, hvor

de viderebehandles.

Det er ikke hver dag, at så store traumer

som den pågældende dag i august

ankommer til infirmeriet, men der har

været flere store traumer i Bo Bojesens

og Per Lehnerts udsendelse.

tandpine og tørre hænder

En normal vagt for de to læger begynder

klokken 8:30 med en konsultation

Per Lehnert undersøger en soldat, der klager over tandpine.

kaldet ’sick parade’. Vagterne er typisk

på vagt 24 timer ad gangen, men de

ansatte er altid på tilkaldevagt.

”Hvis der kommer traumer, så er

man på, uanset at man har fri. Den

eneste forskel på en vagt og en tilkaldevagt

er, at man som vagthavende også

får almenmedicinske patienter i infirmeriet”,

siger Per Lehnert.

I dag har han indtil videre kun

haft en soldat med tandsmerter. Men

ellers er det sår, muskel- eller mavesmerter,

tørre hænder, solskader og

andre mere almindelige sygdomme

eller symptomer, der behandles.

De fleste patienter i infirmeriet

er soldater eller civilansatte i lejren,

men nogle gange kommer der også en

lokal afghaner eller to.

”Vi behandler dem, hvis det er meget

slemt, men ellers ikke”, siger Per Lehnert.

En sanitetssoldat – en soldat, der er

uddannet sygehjælper – bliver sendt

op til hovedvagten, hvis de får et opkald

om en akut syg person. Lægerne

tager ikke ud, da de ved, at de så vil

have sværere ved at afvise patienten.

Lægeløftet gælder også i Helmand.

Infirmeriet i Camp Price. Forsyningskontor i containeren.

”Det er ikke vores primære fokus at

behandle dem, og derfor er det ikke os,

der tager op til patienten. Vi ser mange

patienter alligevel, og nogle af dem

kan være Taleban. Vi behøver ikke at

være mistroiske, men vi behandler

dem kun, hvis det er alvorligt og akut,

og vi ikke har en patient fra ISAF (den

NATO-ledede koalitionsstyrke i Afghanistan)”,

siger Per Lehnert.

erfaring tæller meSt

Begge læger er glade for, at de tog beslutningen

om at arbejde under de

simple forhold. Her er rengøring eller

mangel på samme heller ikke det vigtigste.

Der er rent indenfor i infirmeriet,

men i ambulancen er alt dækket

af støv, og det er umuligt at undgå i

tøj og hår. Derfor bliver alt renset med

sprit, udover hænder, toiletter og redskaber

både før og efter brug. Den personlige

hygiejne er i højsædet, så man

undgår smittefare.

De to læger er ikke bekymrede over

forholdene. Den ekstra erfaring og at

redde soldaternes liv tæller højest. Bo

Bojesen vil gerne ud i en mission igen

efter dette ophold i Afghanistan. Han

har tidligere været udsendt til Kosovo,

og da han læste medicin, var han også

en tur i Bosnien som reserveofficer.

”Unge læger vil gerne være anæstesi-

eller thorax-specialister, og den erfaring,

de får herfra, kan hjælpe dem til

at få den stilling derhjemme. Det er

også derfor, jeg er her”, siger han.

Per Lehnert mener ikke, man skal

tage til Afghanistan med idealer om

en humanitær indsats.

”Det svarer ikke til at tage herned

med Læger uden Grænser eller Røde

Kors. Vi er hernede for at hjælpe soldater.

Jeg tog herned, fordi jeg mener, at

når vi vælger at sende soldater herned,

så skal de også have den bedste sundhedsmæssige

behandling. Og det får

de hos os”, fortæller den unge læge.

Camilla Fuhr Nilsson

hovedsagen@regionh.dk


6 Hovedsagen

Hovedsagen 7

ledermåling

ToplederNe måles FørsT

Den Udvidede Direktion i Region

Hovedstaden består af de fem direktører

i regionen og direktørerne for

hospitalerne, psykiatrien og handicap.

Disse 20 personer skal gennemgå

en Topledermåling i starten af 2009.

Det skal de, fordi ledelsen og kvaliteten

af det hospitaler, psykiatri

og handicap leverer, hele tiden skal

lad lederne tage deres egen medicin

Medarbejderne stiller større og større krav til gode ledere, og ledermåling kan bruges til

at få et billede af, hvordan lederen opleves. Det er også et vigtigt personligt værktøj for

lederen til at blive bedre til deres job.

Kan noget så abstrakt, kompliceret og

sammensat som ledelse måles? Ja, det

kan man skam, understreger Henrik

Holt Larsen, som er en af landets førende

eksperter i leder- og ledelsesudvikling:

”Ja, det foregår jo mange steder. Så

det kan man. Helt sikkert. Man kan

gøre det på mange måder. Det kan

være helt uformelt, som når vi som

medarbejdere danner os en mening

om lederen. Men det kan også gøres

mere systematisk, som det typisk er

tilfældet ved en ledervurdering”, forklarer

professoren og uddyber:

”Det er ikke let at lave en systematisk

ledervurdering, men det lader sig

gøre, og man skal frem for alt ikke

bilde sig ind, at der ikke foregår ”måling”

og evaluering af lederne, hvis

man ikke har et system til det. Det gør

der. Helt pr. automatik”.

livet er for kort til

dårlig ledelSe

Henrik Holt Larsen er overbevist om,

at det største udbytte ligger i en systematiseret

ledervurdering, og at en

sådan kan blive af stor gavn for medarbejderne:

”Livet er for kort til dårlig ledelse.

Medarbejderne stiller større og større

krav til gode ledere, og her er ledermåling

en af de metoder, man kan bruge

til at få et billede af, hvordan lederen

opleves. Samtidig er det også en myte,

at lederne selv ikke bryder sig om

at blive målt og vejet. Der er sikkert

dem, der er bange for det, men andre

ledere føler, at måling er et vigtigt personligt

værktøj i deres bestræbelser

at blive bedre til deres job”, siger Henrik

Holt Larsen.

Men måling gør det ikke alene.

Der er forudsætninger, der skal være

opfyldt, før man kan få en effekt at

målingen.

”Man skal måle på noget relevant

og bruge en pålidelig metode. Man

skal sørge for at skabe opmærksomhed

omkring det, og så skal man følge op og

handle på basis af målingens resultater

– både de positive og de negative”.

ledere der går forreSt

Den valgte metode i Region Hovedstaden,

360 graders måling, høster anerkendelse

fra Henrik Holt Larsen.

hvad er god ledelse for dig? Fotos: Poul Rasmussen

keld juSteSen, portør,

varemodtagelSen,

rigShoSpitalet:

”En god ledelse er jo en synlig ledelse.

Det er en ledelse, som tager sig af ens

problemer med det samme – hvis der er

nogen. Det er, hvad jeg forventer af en

god chef”.

udvikle sig. Tanken er, at hvis ledelsen

er dygtig, veluddannet og i konstant

udvikling, så er der gode rammer

for få flere nye medarbejdere og

fastholde dem, der allerede arbejder

i regionen.

Der er tale om en såkaldt 360 graders

evaluering, hvilket betyder, at

direktørerne bliver kigget på fra alle

jane ChriStenSen,

informationSSkranken,

hvidovre hoSpital:

”At jeg har en sparringspartner i min

chef. Det er vigtigt for mig. Én jeg kan

komme i kontakt med, når jeg oplever

problemer. Anerkendelse er vigtig. Man

skal huske at give et skulderklap, så man

ved, at man gør sit arbejde godt nok”.

vinkler populært sagt. Spørgeskemaet

vil indeholde spørgsmål fordelt på

fem temaer:

1. Strategisk ledelse

2. Ledelse af hverdagen

3. Ledelse af relationer

4. Personlig ledelsesstil

5. Ledelse i dilemmaer

og kompleksitet.

Det er medarbejdere fra lederens egen

arbejdsplads og relevante stabs ledere

og direktionsmedlemmer, der skal

udtale sig om lederes evner. Lederen

har selv ansvaret for at melde tilbage

til de medarbejdere, der svarer

spørgsmålene, og vedkommende skal

selv orientere arbejdspladsens MEDudvalg.

”Den kombinerer måling oppefra,

nedefra, fra kolleger og fra personen

selv. Det er en kompliceret måde at

gøre det på, men træfsikkerheden er

meget større, end hvis man kun ser

det fra én side. Det ville svare til, at

man kun målte hygiejnen i et supermarked

på, om der er rent i kølemontren

med mejeriprodukter. Fordelen

ved 360 graders måling er, at man dels

giver et talerør til relevante bidragydere,

dels udvisker den skævhed, det

giver, hvis lederen fra en enkelt person

eller gruppe vurderes meget ekstremt

– enten positivt eller negativt”,

forklarer han.

Og af samme grund er der også anerkendende

nik til ledelsen, der har

valgt metoden.

randi hanSen,

SygeplejerSke, SkadeStuen,

frederikSberg hoSpital:

”Som personale vil man tages alvorligt,

respekteres og høres. Så en god ledelse er

en synlig ledelse, der inddrager medarbejderne

i beslutningsprocesserne. De skal

være bekendt med arbejdsforholdene, så

de faktisk ved, hvad der foregår i front. De

skal uddelegere ansvar, og have tilliden

til, at personalet er kompetent til at udføre

opgaverne”.

Fra næste år er det andre ledere

længere nede i organisationen, der

skal måles. Topledermåling er en

slags pilotprojekt og erfaringerne vil

blive indarbejdet i det fælles koncept.

”Jeg synes, det signalerer, at de går

foran. Det styrker deres troværdighed,

og bør også styrke tilliden til dem som

ledere. På den her måde tager de deres

egen medicin”, konkluderer professoren,

der afslutningsvis tegner følgende

billede af den moderne leder.

”Lederen har i stigende grad fire

roller: Hun skal lede nedad – til medarbejderne,

lede opad – i forhold til

andre ledelsesniveauer, lede udad

– mod relevante interessenter uden

for virksomheden og lede på tværs, så

man bidrager til fælles fodslag og forståelse

i hele organisationen”.

Ulf Joel Jensen

hovedsagen@regionh.dk

maria kyhl, informationSmedarbejder,

rigShoSpitalet:

”En god leder er en sparringspartner, som

selvfølgelig ved, at beslutningsansvaret

ligger hos vedkommende selv, men omvendt

ikke er bange for at overlade dagligdagens

beslutninger og gøremål til medarbejderne.

En god leder har også øje for

medarbejdernes udvikling og sørger for, at

de ikke kommer til at arbejde for ensidigt.

Endelig handler det også om at være synlig

og nærværende både fagligt og socialt”.

Som deklarationen

på en æblemost

ledermåling

Et godt samarbejde

kan man ikke bare

putte i firkantede

kasser. Der skal en

åben og fornuftig

drøftelse til.

De kritiske øjne bliver inden længe

kastet på regionens topledere – hele

vejen rundt. Både direktion, lederkollegaer

og medarbejdere skal svare på

en række spørgsmål om ledernes personlige

stil i en 360-graders-måling.

Noget som måske kunne få de nervøse

trækninger frem hos den leder,

der skal lægge ryg til, men slet ikke

hos Jette Pio Trampe, der er direktør i

Region Hovedstaden – Handicap.

”Jeg har det fint med at blive målt,

fordi jeg altid har troet på åbenhed

og gennemsigtighed i alt, hvad vi

foretager os som ledelse. Ligesom da

Dagmar Andreasen i sin tid satte varedeklarationen

forsiden af Rynkeby

Æblemost; lad os være helt åbne omkring

indholdet”, siger hun.

Jette Pio Trampe sammenligner

målingsprocessen med, hvad der sker

efter en utilsigtet hændelse, når den

ikke bliver gemt af vejen, men taget

frem, så alle kan lære af den.

”Lad os få de private følelser omkring

det ud i åbenheden, hvor vi kan

tage diskussionen og reflektere over

den videre handling”, mener hun.

en god Snak

Det er vigtigt for Handicap-direktøren,

at hun selv går forrest i den nye proces,

som kan føles lidt utryg for nogle af

hendes forstandere på de 23 handicapinstitutioner

i regionen, selvom hun

godt ved, at de selv har efterspurgt

værktøjer til god ledelse hos hende.

”Som leder arbejder man meget gen-

nem andre, men derfor er det jo alligevel

vigtigt at udvikle sig. Så jeg vil gerne

være med til at skabe et fælles fundament

for, hvad god ledelse er i Region

Hovedstaden”, siger Jette Pio Trampe.

Hvis barometeret skulle svinge

ud til den mindre positive side efter

målingen, er hun som direktør klar

til at tage en god snak med kollegaer

og medarbejdere om, hvordan de kan

styrke samarbejdet i fremtiden.

”Jeg tror, jeg får noget at vide, som

jeg godt ved i forvejen. For eksempel er

jeg god til at agere hurtigt i komplekse

relationer, mens jeg godt kan mangle

noget nærvær på driftsområdet. Men

det er jo let at blive blind på sig selv, så

jeg skal nok også få noget at vide, som

jeg ikke vidste i forvejen, fordi det bli-

Direktøren for Region Hovedstaden

- Handicap glæder sig til at blive målt,

fordi hun tror på gennemsigtighed i

sin egen ledelsesstil.

Åbenhed og en god dialog er de vigtigste redskaber til ledelse, mener direktøren for Region Hovedstaden – Handicap, Jette Pio Trampe. Men hun håber også, at topledermålingen kan give hende endnu flere gode

værktøjer til arbejdet som leder. Foto: Joachim Rode.

ver set fra et andet perspektiv end mit

eget,” siger Jette Pio Trampe.

ikke kun perSonligt

Dialogen som et værktøj til god ledelse

og styrkelse af samarbejdet, ligger hende

meget på sinde.

”Et godt samarbejde kan man ikke

bare putte i firkantede kasser. Der

skal en åben og fornuftig drøftelse

til”, siger Jette Pio Trampe og vender

endnu engang tilbage til åbenheden

om æblemostens indhold på varedeklarationen.

På samme måde kan topledermålingen

kan være til glæde for

regionens mange medarbejdere.

”Derfor mener jeg også, målingen går

dybere end noget rent personligt”, siger

Jette Pio Trampe og punkterer samtidig

myten om den narcissistiske direktør.

”Jeg halser ikke efter projektørlyset,

men mere efter at medarbejderne

udlever de værdier, jeg efterlyser. For

eksempel er det rigtig dejligt, når en

medarbejder omtaler institutionen

som ’beboernes hjem’ i stedet for ’en

arbejdsplads’”, siger Jette Pio Trampe

og slutter af med at nævne den vigtigste

egenskab, hun mener, man skal

have som leder på alle niveauer:

”Man skal holde af andre mennesker.

Og så er det en fundamental nødvendighed

at være et lærende menneske

hele livet igennem, så vi kan bruge os

selv bedre i ledelsen”.

line Frederiksen

line.frederiksen@regionh.dk


8 Hovedsagen

Hovedsagen 9

få del i 380 milliarder kroner

CREOdk står for Capital Region Denmark EU Office og er etableret i et samarbejde mellem Københavns

Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden. Kontoret er etableret

i efteråret 2008 og bliver officielt indviet den 28. januar 2009. Kontoret har tre danske medarbejdere.

EU’s program for forskning og udvikling, 7. ramme program, uddeler i perioden 2007-2013

Dialog og netværksdannelse mellem

EU-institutionerne og forskere i Region

Hovedstaden. Det bliver hverdagen for

de tre danske medarbejdere på Hovedstadsregionens

nye lobbykontor i

Bruxelles, CREOdk – Capital Region

Denmark EU Office.

CREOdk er etableret i et samarbejde

mellem Region Hovedstaden, Danmarks

Tekniske Universitet og Køben havns

Universitet. Kontoret skal arbejde for,

at den danske hovedstadsregion får

mere indflydelse på brugen af de 380

milliarder kroner, som EU deler ud til

forskning og udvikling i perioden 2007-

2013 under det 7. ramme program.

Rammeprogrammet er EU’s vigtigste

initiativ til at finansiere mere og bedre

forskning i Europa.

”Vores væsentligste opgave er at på-

virke emne, fokus og mål i de europæiske

forskningsprogrammer. Målet er,

at få flere af regionens prioriteter ind

i de arbejdsprogrammer, der er helt

afgørende for, at vores forskere kan

komme igennem med deres projektforslag,”

fortæller Birgitte Wederking,

chef for CREOdk.

I Region Hovedstadens forskningsråd,

som rådgiver om regionens forskningspolitik,

glæder man sig til at

gavn af det nye kontor og håber, at det

kan bidrage til at få hospitalernes kliniske

forskning endnu mere på dagsordenen.

”Man kan sige, at klinisk forskning

er det svage led i kæden fra basal

forskning til klinisk anvendelse,” siger

overlæge Inge Marie Svane, som er medlem

af forskningsrådet og leder af en

forskningsafdeling på Herlev Hospital.

”Kliniske ansøgninger trænger ikke

rigtigt igennem i de danske forskningsråd,

måske fordi læger ofte har

for lidt tid til at lave en god ansøgning

med klare mål,” tilføjer hun.

SundhedSforSkning

Skal prioritereS

Cirka 11 % – eller godt 40 milliarder

af EU’s 380 milliarder kroner til forskning

og udvikling går til sundhedsforskning.

Det er især her CREOdk vil

samle kræfterne.

”Det er utroligt vigtigt for os, at

sundhedsområdet bliver prioriteret

højt,” siger Joost Nielsen, stabsdirektør

i Koncern Regional Udvikling og

repræsentant i CREOdk’s styregruppe.

”Vi vil gerne styrke den kliniske

380 milliarder kr. til forskning og udvikling. Hoved parten af dette beløb uddeles efter 2010. Rammeprogrammet

omfatter blandt andet temaer som sundhed, klima, energi og miljø, bioteknologi, fødevarer

og informationsteknologi.

Læs mere på regionh.dk/menu/Forskning/CreoDK/

Medarbejderne på CREOdk i Bruxelles skal arbejde for, at den danske hovedstadsregion får mere indflydelse på brugen de penge, som EU deler ud til forskning og udvikling. Birgitte Wederking (tv) er daglig leder, og

skal sammen med sine medarbejdere Mattias Andersson og Anne Meidahl Petersen arbejde for at få flere af regionens prioriteter ind i de arbejdsprogrammer, der er helt afgørende for, at forskere kan komme igennem

med deres projektforslag. Foto: Erik Lundtaig.

Europæisk samarbejde

om klinisk forskning styrkes

Hovedstadsregionens nye EU-kontor skal lette vejen til EU’s pengetank for forskerne på

regionens hospitaler. Opgaven er at få indflydelse på fordelingen af EU’s forskningsmilliarder

forskning på vores hospitaler ved at

give bedre muligheder for, at vores

forskere kommer med i europæiske

projekter. Vi vil være med i front, når

det gælder om at skabe verdens bedste

system for behandling og forebyggelse.

Og det kræver internationalt

samarbejde,” fortæller Joost Nielsen.

Birgitte Wederking glæder sig til,

at samarbejde med forskerne på regionens

hospitaler. Hun håber de vil

udnytte de muligheder, som CREOdk

tilbyder.

”Vi ser frem til, at forskerne kommer

til Bruxelles og præsenterer deres projekter,

især over for Europa-Kommissionen.

Vi håber også, at mulighederne

for at blive udstationeret på kontoret i

Bruxelles vil blive brugt flittigt,” siger

Birgitte Wederking.

mere forSkning giver

glade medarbejdere

Når Region Hovedstaden satser

forskning, er det også for at gøre sine

hospitaler til spændende arbejdspladser

for både forskere, læger og sygeplejersker,

laboranter og assistenter.

Inge Marie Svane mener også, at mere

europæisk samarbejde om klinisk

forskning kan gøre en forskel for medarbejderne.

”Jeg tror helt klart, at mere forskning

kan betyde noget på den behandlingsmæssige

side,” siger Inge Marie Svane.

”Det kan give inspiration, så man ikke

kører fast i sine rutiner og det tror jeg

giver større arbejdsglæde for de fleste.”

Anne petersen

ampe@regionh.dk

Arbejdspres udløser to nye

videnskabsetiske komitéer

Region Hovedstaden har allerede fire videnskabsetiske

komitéer, men på grund af den store arbejdsmængde

nedsættes yderligere to komitéer.

Formændene og medlemmerne af regionens videnskabsetiske komitéer har haft en stor arbejdsbyrde. Derfor har regionen taget initiativ

til at etablere yderligere to komitéer, så hver enkelt komité ikke skal behandle lige så mange forskningsansøgninger som hidtil.

Illstration: Flemming Dupont, Gul Stue.

Siden april 2007 har fire videnskabsetiske

komitéer i Region Hovedstaden

taget stilling til videnskabsetiske

spørgsmål i forbindelse med over 1.000

nye forskningsprojekter. Projekterne

inddrager mennesker eller levende

biologisk materiale som fx væv, celler

og lignende.

”Det er en meget spændende opgave,

men er også et omfattende og krævende

arbejde,” fortæller Lars Hviid, professor

i Center for medicinsk parasitologi på

Københavns Universitet og formand

for en af komitéerne.

”Vi tager som komitémedlemmer

vores ansvar meget alvorligt og ønsker

fx ikke, at nogen forsøgspersoner udsættes

for en risiko, som de ikke burde

have været udsat for.”

Arbejdet i de videnskabsetiske

komitéer er omfattende, bl.a. fordi

forsøgene med ny medicin eller nye

behandlingsmetoder er blevet så store

og komplicerede, at medlemmerne

må bruge meget tid på at sætte sig ind

i ansøgningerne.

”Formændene fra de fire gamle

komitéer henvendte sig til Regionsrådet

i efteråret, fordi de oplevede, at

arbejdsmængden i komitéerne var for

stor. Vi har derfor taget initiativ til

at etablere to yderligere komitéer, så

hver enkelt komité ikke skal behandle

lige så mange forskningsansøgninger

som hidtil,” fortæller regionsdirektør

Helle Ulrichsen.

SamfundSopgave

Mange forsøg blandt patienter foregår

på regionens hospitaler.

”Det er en vigtig samfundsopgave

fortsat at kunne forske og udvikle ny

viden. Det gavner først og fremmest

nuværende og kommende patienter

og sikrer dem den bedst mulige behandling

og helbredelse. Men forskning

er også en væsentlig del af hele

den sundhedsvidenskabelige sektor i

Danmark, som både tilbyder mange

arbejdspladser og en stor indtjening

til det danske samfund. De videnskabsetiske

komitéer gør i den forbindelse

et stort arbejde på alle borgeres vegne.

Der ligger en tryghed i, at både for-

søgspersoner og ansatte i sundhedsvæsnet

ved, at forsøg på patienterne

først sker efter en nøje vurdering af en

uvildig komité – og derfor foregår på

en så etisk korrekt og uangribelig måde

som mulig”, pointerer Helle Ulrichsen.

garanti for forSøgSperSoner

Komitéerne er sammensat, så der er

11 medlemmer i hver af dem. Halvdelen

af medlemmerne har en faglig

baggrund og arbejder selv inden for

den sundhedsvidenskabelige verden.

Den anden halvdel, seks af medlemmerne

og dermed et flertal, er lægfolk

– som regel politikere i regionen eller

kommuner. I samarbejde vurderer komitéernes

medlemmer to spørgsmål

i forbindelse med nye forskningsprojekter

nemlig om det videnskabelige

grundlag for at gennemføre forskningsprojektet

er i orden og om forsøgspersonerne

er beskyttet tilstrækkeligt?

Vurderingen af det videnskabelige

grundlag indebærer, at formålet med

den videnskabelige undersøgelse skal

være klart og forståeligt, ligesom undersøgelsen

skal være tilrettelagt, så der

kommer et svar på det spørgsmål,

forskningsprojektet vil undersøge.

Hensynet til forsøgspersonerne vejer

ekSempler på SpørgSmål,

der diSkutereS i komitéerne:

• Er forsøgspersonerne forsikret

ordent ligt, hvis der sker noget i

forbindelse med forsøget?

• Får forsøgspersonerne forståelig

information om de bivirkninger

og smerter, som de kan opleve i

forbindelse med forsøget?

• Er der information om, hvilken

behandling, patienterne i stedet

kan få tilbudt, hvis de vælger at

sige nej til at deltage i et forsøg?

• Hvilken honorering skal personerne

modtage for at deltage i

forsøget?

• Kan forsøget gennemføres med

et mindre antal blodprøver?

tungt – først og fremmest overvejer

komitéerne, om personerne udsættes

for unødig ulempe eller risiko i forbindelse

med forsøget. Det kan fx

betyde, at forskerne bliver bedt om

at afprøve et medikament på voksne

i stedet for på børn.

Derudover er informationen til forsøgspersonerne

væsentlig – den skal

være forståelig og uden fagudtryk.

SpørgSmål for alle,

der arbejder med menneSker

De etiske problemer, som komitéerne

behandler, er relevante for alle, der

arbejder med forsøg, som involverer

mennesker.

”Konkret kan vi fx skulle tage stilling

til, hvordan deltagerne i et forsøg

skal honoreres. I mange forsøg er der

et ønske om at give deltagerne en pæn

økonomisk kompensation, men den

danske lovgivning forhindrer, at honoreringen

er så stor, at nogle deltager

i forsøg af den grund. Det er derfor en

balancegang at finde et passende beløb

for forskellige typer af forsøg, som vi

vurderer hver gang,” siger Lars Hviid.

Anne Frederiksen

hovedsagen@regionh.dk

formændene for de fire

videnSkabSetiSke komitéer

Lars Hviid

Professor i Center for medicinsk

parasitologi på Københavns

Universitet.

Leila Lindén

Regionspolitiker for Socialdemokratiet.

Mette Rasmussen

Professor, Ph.d. Institut for Farmakologi

og Farmakoterapi på Københavns

Universitet.

Birgit Tystrup

Medlem af partiet Venstre.

hjælp til klinik for

udsatte grupper

Med en ny aftale kan Sex & Samfunds Præventions-

og Rådgivningsklinik komme udsatte

grupper i hele Region Hovedstaden til gavn.

Den fremtidige drift af Sex & Samfunds

Præventions- og Rådgivningsklinik på

Rosenørns Allé i København er nu sikret

med hjælp fra Region Hovedstaden.

Det kommer udsatte grupper i hele

Region Hovedstaden til gavn. Hvert

år dør cirka 300 danskere af usikker

sex, der fører til 10.000 indlæggelser,

50.000 ambulante behandlinger og

årlige merudgifter i sundhedsvæsnet

på omkring 283 millioner kroner.

Ifølge regionsformand Vibeke Storm

Rasmussen har Region Hovedstaden

valgt at indgå en aftale med Sex &

Samfund, da der er et stort behov for

hjælp til specielt udsatte grupper. Disse

grupper tæller blandt andet unge piger

under 16 år, etniske kvinder, døgninstitutionsanbragte,

prostituerede og

narkomaner.

Fremover vil et stort udsnit af patienter

fra alle landets hospitaler én gang årligt

få mulighed for at give udtryk for

deres oplevelser af kvaliteten inden for

en række forskellige temaer. Det nye

koncept indebærer nemlig, at LUP’en

skal gennemføres hvert år, mod tidligere

hvert andet. Undersøgelsen, der er

baseret på spørgeskemaer, omfatter nu

både indlagte og ambulante patienter.

Spørgeskemaerne bliver udsendt ultimo

maj 2009, hedder det i et nyhedsbrev

fra Enheden for Brugerundersøgelser.

Resultaterne af undersøgelsen bliver

opdelt på afdelingsniveau, sygehusniveau,

specialeniveau, regionalt niveau

og på landsplan. Det vil således fx være

muligt at sammenligne en specifik afdeling

med andre afdelinger inden for

samme speciale. Spørgeskemaerne vil

bestå af 20 spørgsmål, som er de samme

”Vi mener, at klinikken vil være et

godt supplement til de øvrige tilbud

på området i Region Hovedstaden. Der

er et stort behov for rådgivning om

prævention og behandling af seksuelt

overførte sygdomme specielt for udsatte

grupper. Det er derfor vigtigt at informere

og forebygge – der er både menneskelig

og økonomisk gevinst at hente”,

siger Vibeke Storm Rasmussen (S).

Regionsrådsformanden ser det også

som et stort plus i aftalen, at Region

Hovedstadens praktiserende læger og

hospitaler i fremtiden kan drage nytte

af samarbejde og erfaringsudveksling

med Sex og Samfund.

Aftalen mellem Sex & Samfund og

Region Hovedstaden trådte i kraft fra

nytår.

Nu skal patienterne

spørges hvert år

Fra 2009 gennemføres den Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) efter

et nyt koncept.

over hele landet og ca. 20 spørgsmål,

som de enkelte regioner selv formulerer.

Den regionale undersøgelse er valgfri

og består af spørgsmål, som den

enkelte region ønsker at få evalueret.

Formålet med den regionale del af

undersøgelsen er at give regionerne

mulighed for at få tilbagemeldinger

fra patienter vedrørende oplevelser

og vurderinger af temaer, som ikke

indgår i den landsdækkende undersøgelse

eller en yderligere uddybning

af de landsdækkende temaer, samt

muligheden for systematisk at kunne

følge udviklingen i patienternes oplevelser

og vurderinger over tid på

andre niveauer end den nationale

del, fx afsnits- eller diagnoseniveau.

lotte Thorn

lotte.thorn@regionh.dk

Nye MED-uddannelseskurser

for 2009

På kurserne bliver MED-udvalgsmedlemmer eller suppleanter klædt på til at

varetage arbejdet i MED-udvalget.

I 2009 udbydes kurserne:

Se mere på regionens intranet

• MED – start (2-dags kursus)

http://regi og klik dig videre

under personale > MED

• MED – i fusionsprocesser (1-dags kursus)

• MED – om arbejdsbetinget stress (1-dags kursus)

• MED – om sundhedsfremme (1-dags kursus)

• MED – udviklingskursus (1-2 dags kursus)


10 Hovedsagen

Hovedsagen 11

Løsningen på avisens Sudoku, dvs. den diagonale talrække, er: 327 259 846.

Særligt design til hospitalsplanen

skal hjælpe patienterne på vej

På Gentofte Hospital bliver et nyt design

til formidling af hospitalsplanen snart

taget i brug både udendørs og indendørs.

Hospitalet bruger designet til at

fortælle om de forbedringer, som nybygningen

og den igangværende renovering

medfører. Derudover bliver det

brugt til at vise patienterne vej gennem

det byggerod, der præger hospitalet nu

For tiden venter 10 sygeplejersker på et

job på Frederiksberg Hospitals kirurgiske

center, Elektivt Kirurgisk Center.

Centerchefsygeplejerske Susanne Bartholdy

må jævnligt skuffe uopfordrede

ansøgere.

”Vi bliver anbefalet efter mund-tiløre

metoden som stedet, hvor der er

gode kollegaer og en synlig ledelse.

Derfor oplever vi stadig oftere, at vi

må afvise sygeplejersker, der henvender

sig for at arbejde hos os. Dem vil vi

gerne fastholde kontakten til, og har

derfor taget initiativ til en ny emailservice”,

siger Susanne Bartholdy.

Den nye email-service går i sin enkelhed

ud på, at sygeplejersker går ind på

hospitalets hjemmeside og udfylder et

og frem til år 2015. Designet bliver om

kort tid stillet til rådighed for alle hospitaler

og psykiatriske centre. Designlinjen

indeholder blandt andet skabeloner

til plakater, foldere og annoncer,

der kan bruges til at gøre kommunikationen

om hospitals- og psykiatriplanen

nærværende for patienter, pårørende

og medarbejdere.

Hvem skal have

Kvalitetspris 2008?

Der er både penge og anerkendelse til en afdeling

eller enhed, der har gjort en særlig indsats.

Regionsrådet uddeler en pris på

100.000 kr. til en afdeling eller enhed

i en af Region Hovedstadens virksomheder,

der i 2008 har gjort en særlig

indsats for at højne kvaliteten på et

eller flere områder: Pleje og behandling,

patientsikkerhed, brugertilfredshed,

organisation og sektorsamarbejde.

Prisen tildeles den afdeling eller

enhed, hvor indsatsen er foregået, og

kan anvendes efter afdelingens/enhedens

egen beslutning. Prisen kan ikke

tildeles enkeltpersoner.

Det kan dreje sig om afprøvning

af nye metoder til udvikling og sikring

af kvaliteten, men kan også omhandle

indsatser til implementering

og spredning af god praksis. Indsatsen

kan godt være startet før 2008, men

skal være afsluttet og beskrevet i 2008.

Der lægges vægt på, at indsatsen er beskrevet

på en sådan måde, at den vil

kunne danne baggrund for lignende

indsatser på andre afdelinger, og at effekten

af indsatsen er dokumenteret.

kriterier

Indsatsen skal være foregået med bred

deltagelse af personalegruppen, og i

forbindelse med indsatsen er der sket

overvejelser om, hvordan de opnåede

resultater kan fastholdes, efter den

særlige indsats er ophørt.

Kandidater til kvalitetsprisen indstilles

gennem virksomhedsdirektionerne

til Koncern Plan og Udvikling. Her

samles indstillingerne og forelægges

en bedømmelseskomité bestående af

koncerndirektør Helle Ulrichsen, koncerndirektør

Svend Hartling, enhedschef

Inge Kristensen og repræsentant

for Region Hovedstadens MED-udvalg

Poul Møller.

Find et skema til indstilling af kandidater

på regionens intranet regi.dk.

Deadline for indsendelse af kandidater

er 16. februar. Skemaet skal sendes

til virksomhedens direktion.

mikkel Bruun pedersen

mikkel.pedersen@regionh.dk

Sygeplejersker i kø for at få job

Frederiksberg Hospitals kirurgiske center er en

eftertragtet arbejdsplads for sygeplejersker.

skema med oplysninger om, hvor de

ønsker at arbejde på Elektivt Kirurgisk

Center. Når der er et ledigt job, vil sygeplejerskerne

automatisk få besked.

På Elektivt Kirurgisk Center er der i alt

465 ansatte, heraf 262 fuldtidsstillinger

som sygeplejerske.

Chefen for HR & Udvikling på Frederiksberg

Hospital Anne Hertz Rose

glæder sig over udviklingen.

”I en tid, hvor der er hård konkurrence

om sygeplejerskerne, er det er

uhyre positivt, at der er så stor søgning

til centret. Det er et udtryk for, at vores

langsigtede strategi for medarbejderpleje

virker. Opgaven med at rekruttere og

fastholde medarbejdere bliver ikke mindre

i fremtiden”, siger Anne Hertz Rose.

En bekostelig affære

Biomedicin er dyrt, besværligt at fremstille, og i stadig

vækst i regionen. Men endnu flere gigtpatienter burde

tilbydes medicinen, mener professor i gigtforskning.

100.000 gode danske kroner. Så meget

skal sundhedsvæsnet hoste op med

om året, når en læge beslutter sig for

at ordinere behandling med biologisk

medicin til en enkelt gigtpatient.

En stor del af forklaring på det høje

beløb skal findes i fremstillingen af

medicinen.

”Det er besværligt at fremstille, fordi

det kræver en kompliceret bakterieproces

i molekylerne”, forklarer professor i

gigtforskning Henning Bliddal fra Parker

Instituttet v/Frederiksberg Hospital.

I Region Hovedstaden bruges 250

millioner kroner årligt på biomedicin til

gigtpatienter. De penge tages ud af hospitalernes

samlede lægemiddelbudget

på i alt 2,3 milliarder, og væksten i behandling

med biomedicin stiger aktuelt

med 25-30 % om året. Derfor er der fastsat

ens retningslinjer over hele regionen

for brug af den dyre medicin.

Alligevel kan Henning Bliddal godt

forstå, at lægerne tøver med at give medicin

i det prisleje til deres patienter,

men han tvivler ikke på, at effekten er

alle pengene værd.

”Vi ved, at medicinen er dyr og besværlig

at fremstille, men til gengæld

er den ikke farlig at give til patienterne.

Faktisk er det farligere at lade

være. Når man vejer tingene op mod

hinanden må det veje tungest i den

gode vægtskål at stoppe gigtens ødelæggelse”,

siger han.

pakker eller ej?

På Klinisk Farmakologisk Afdeling på

Bispebjerg Hospital, der også varetager

formandskabet for Region Hovedsta-

Hvad er biomedicin?

Biomedicin er en fællesbetegnelse

for lægemidler, der er fremstillet ved

hjælp en kompliceret biologisk proces

i molekylerne. Fremstillingen sker i

laboratorier, primært på forsøgsdyr.

Flere af de biomedicinske lægemidler

indeholder infliximab – et antistof,

der neutraliserer signalstoffet Tumor

Nekrosis Faktor alfa. Hos gigtpatienter

dens Lægemiddelkomité, er man ikke

uenig i den afvejning.

”Men når det nu er sådan en dyr post,

vil vi også gerne prioritere at få mest

muligt for pengene. Nu har vi tre lige

effektive former for biomedicin, og så

vælger vi naturligvis det billigste”, siger

overlæge og formand i komitéen Hanne

Rolighed Christensen.

Før en patient kan komme i biomedicinsk

behandling, skal han eller hun

leve op til en række krav og gennemgå

forskellige undersøgelser. Patienten

bliver altid vurderet ved en biokonference

for at se, om vedkommende

er egnet, men ifølge Henning Bliddal

går der generelt alt for lang tid, inden

sådan en vurdering bliver sat i værk.

Blandt andet fordi der mangler reumatologer

til at gennemføre behandlingen.

”Flere patienter får ødelagt deres liv

og led og når at ryge helt ud af arbejdsmarkedet,

inden de får tilbudt biomedicinsk

behandling. Det gør mig meget

ondt. Jeg ville ønske, at der blev lavet

nogle mere effektive pakkeforløb for

gigtpatienterne, ligesom der er for kræftpatienterne”,

siger Henning Bliddal.

For Hanne Rolighed Christensen

ligger løsningen dog ikke nødvendigvis

i en gigtpakke.

”Jeg går ikke ind for, at der er nogle

sygdomme, der bliver gjort finere end

andre med pakker. I stedet skal vi fokusere

at vælge det mest effektive

præparat til patienten,” siger hun.

paS på bivirkninger

Region Hovedstaden har lige nu det

største forbrug pr. 100.000 indbyggere

bliver dette signalstof nemlig produceret

i alt for store mængder, som rea gerer

mod kroppens egne celler. Det skaber

en gigtaktivitet i kroppen, som giver

patienten betændelse og nedbrudte led,

hvis den ikke bliver behandlet.

De biomedicinske lægemidler gives

som infusion gennem PVK (Perifert

Vene-Kateder) eller gennem huden.

af biomedicin på landsplan, hvilket

også hænger sammen med, at regionen

har det højeste antal reumatologer ansat

– på trods af den generelle mangel på

arbejdskraft inden for faggruppen.

Henning Bliddal vil derfor opfordre

de reumatologiske afdelinger til at

en hurtigere afklaring på, om deres patienter

lever op til kravene for behandling

med biomedicin – og evt. sætte en

behandling i gang hurtigst muligt.

Hanne Rolighed Christensen er

ikke afvisende overfor at bruge mere

biomedicin, da hun som overlæge er

bekendt med fagmiljøets definering

af biomedicin som særdeles effektivt.

”Selvom det er dyrt, tror jeg godt,

at det kan være rigtigt, at det på lang

sigt er billigere, fordi gigtpatienterne

i behandling med biomedicin kan

fortsætte på arbejdsmarkedet uden

problemer”, siger hun.

Alligevel ønsker Hanne Rolighed

Christensen endnu ikke at gå direkte til

behandlingen uden at have afprøvet de

traditionelle præparater for gigt først.

”Vi skal huske, at biomedicinen

også kan vise sig at have nogle langsigtede

bivirkninger, eftersom den

griber ind i kroppens fysik på en helt

ny måde. Det har vi ingen evidens for,

så derfor er der lige nu et begrænset

forbrug, som vi indsamler erfaringer

på. Og så kan vi senere tage stilling

til, om vi skal bruge det noget mere”,

mener hun.

line Frederiksen

line.frederiksen@regionh.dk

Ved udgangen af 2007 var 2.344 patienter

med kronisk leddegigt i behandling

med biologisk medicin på landsplan.

I 2007 blev 11 patienter pr. 100.000

indbyggere sat i gang med biomedicinsk

behandling i Region Hovedstaden.

Hver behandling koster det offentlige

sundhedsvæsen 100.000 kr. om året.

Julie Bech gør klar til Henrik Bomans infusion med biomedicin. Han er en af de gigtpatienter, som har glæde af den dyre bio medicin,

og for hans vedkommende har det betydet mere end en halvering i dosis af den traditionelle gigtmedicin. Foto: Claus Boesen.

Et liv med færre piller

og hospitalsbesøg

Henrik Boman har leddegigt, men er i behandling med

biomedicin. Derfor behøver han nu kun at komme på

hospitalet hver 8. uge.

Lettelsen lyser ud af Henrik Boman.

For selvom en kronisk leddegigt har

plaget hans krop siden 2001, er han

nu ikke længere så hyppig en gæst på

Frederiksberg Hospital. Han har nemlig

været i behandling med biomedicin

i mere end to år.

”Før skulle jeg møde op på hospitalet

hver eneste uge for at få en

indsprøjtning, og psykisk fik det mig

til at føle mig meget syg. Nu kan jeg

nøjes med en indkaldelse hver 8. uge,

som jeg så bare lægger ind i mine planer”,

siger en glad Henrik Boman.

Det var hans læge, der i sin tid

anbefalede ham at prøve biomedicinen.

Henrik Boman havde kun hørt

om nogle spæde tiltag på området,

men var mere end villig til at prøve

noget nyt. På det tidspunkt blev han

behandlet med et mere traditionelt

gigtpræparat i form af piller, som godt

nok hjalp på smerterne, men samtidig

gav ham kvalme, hovedpine og til tider

vrøvl med maven.

kræver godt helbred

Inden Henrik Boman kunne begynde

sin behandling skulle hans situation

vurderes af det reumatologiske personale

på en biokonference. De var hel-

digvis enige om, at han levede op til

de medicinske krav om behandling,

og han kunne gå videre til de obligatoriske

undersøgelser med ultralyd og

røntgenfotografering for at tjekke for

tuberkulose. Da biomedicinen hæmmer

immunsystemet i kampen mod

antistoffet Tumor Nekrosis Faktor

alfa, kræver det, at patienten har et

godt helbred – bortset fra gigten.

I dag tager Henrik Boman stadig

pillerne, men med den biomedicinske

behandling i tilgift er dosis blevet

reduceret fra 25 mg om ugen til 10 mg

om ugen, og han kan tydeligt mærke

en forskel til det bedre. Også selvom

han må tage folinsyre for at dæmpe

de gener, som tarmen kan give under

den biomedicinske behandling.

Heller ikke sygeplejerske Julie Bech

er i tvivl om, at det er den sundhedsfaglige

rigtige behandling at give. Hun

fortæller, at flere af hendes patienter

har samme positive erfaringer med

biomedicinen som Henrik Boman.

det kan betale Sig

Når Henrik Boman bliver indkaldt

til behandling får han først taget en

blodprøve for at sikre, at alt er, som

det skal være i forhold til CRP-niveau-

et og påvirkningen af lever og andre

indre organer. Prøverne bliver gennemgået

af lægen, hvorefter Henrik Boman

skal sidde med en PVK-infusion i cirka

en time og slutter af med at skylle

med saltvand. Det hele er overstået på

under to timer, og det passer Henrik

Boman rigtigt godt.

”Det er fint, at det ikke tager længere

tid, for der er kun to timers parkering

hernede”, griner han.

I øjeblikket behandler Julie Bech

og hendes kollegaer fire gigtpatienter

om dagen med biomedicin. Men hun

håber, det kan blive til mange flere.

Især nu da Frederiksberg Hospitals

reumatologiske afdeling skal modtage

flere gigtpatienter fra områdehospital

Bispebjerg.

”Det er vejen frem”, mener Julie

Bech og afviser samtidig problematikken

i den dyre behandling.

”Bare se på en patient som Henrik.

Hvilke konsekvenser ville det ikke få,

hvis han ikke kunne passe sit arbejde

på grund af gigt? Så jeg mener godt,

det kan betale sig i det store regnestykke”,

siger Julie Bech.

line Frederiksen

line.frederiksen@regionh.dk

læserne sætter pris

på hovedsagen

Avisen du sidder med i hænderne er blevet analyseret

og vurderet af læserne. Resultatet er allermest

positivt, men med plads til forbedringer.

Hovedsagen er efterhånden ved at

være 1½ år gammel og avisen har ligesom

små mennesker på den alder fået

en personlighed og fundet sit ståsted.

Der er masser af erfaringer, der skal

trækkes på og arbejdes videre med.

Så redaktionen bag avisen er super

glade for, at så mange medarbejdere

i Region Hovedstaden i efteråret gad

tage sig tid til at svare på spørgsmål om

avisen, så vi kan hjælpe Hovedsagen

videre i denne verden til gavn og glæde

for læserne.

Resultaterne viser, at 75 % af alle

medarbejdere i regionen læser Hovedsagen.

Heraf siger 30 %, at de læser alle

eller de fleste udgaver af bladet. 25 %

af medarbejderne læser aldrig bladet,

og den manglende læsning skyldes

for langt størstedelens vedkommende

(80 %), at de ikke modtager bladet.

Blandt de, der læser bladet, er det

sygeplejersker, de ledende sygeplejersker,

administrerende personale i

koncernledelsen og SOSU assistenter,

der læser mest i bladet. 67-76 % læser

alle eller de fleste udgaver. Ca. 60 %

får information, som de kan bruge i

det daglige arbejde eller som de ønsker,

mens 33 % synes bladet er interessant,

men finder det ikke så anvendeligt.

Vi har en vinder

Vi udskrev en konkurrence blandt

deltagerne i læserundersøgelsen,

hvor vinderen får en uge i et af

Region Hovedstadens Ferie Fonds

sommerhuse. Vinderen er sygeplejerske

Ulla Bræstrup Lillemæhlum

fra Afd. Y Intensiv Afsnit 13 på Glostrup

Hospital.

”Jeg har aldrig vundet noget i

hele mit liv. Vi skal helt sikkert til

Italien”, siger en begejstret Ulla

Bræstrup Lillemæhlum, som nu

ønSkeS – Svar på SpørgSmål

Undersøgelsen afdækker nogle emneområder,

hvor læserne har betydeligt

højere forventninger, end de føler bliver

indfriet i avisen. Det drejer sig især om

et sted, hvor man får sine spørgsmål

besvaret af ledelsen af Region Hovedstaden,

og avisen skal blive bedre til at

sætte gang i nye diskussioner. Læserne

vil også gerne have nye idéer, som kan

bruges i det daglige arbejde. Artikler,

som formidler nye metoder og erfaringer,

er populær læsning.

Både spørgeskemaundersøgelsen og

gruppeinterviewene viser, at medarbejderne

stiller spørgsmålstegn ved

Hovedsagens troværdighed. 50 % af

læserne mener, at avisen giver et ærligt

billede af Region Hovedstaden.

Redaktionen bag avisen vil nu arbejde

videre med de områder, der trænger

til at blive skærpet, så selvom læserne

ikke kommer til at møde en markant

anderledes avis i fremtiden, så kommer

der til at ske ændringer.

lotte Thorn

lotte.thorn@regionh.dk

skal ind på Ferie Fondens hjemmeside

for at se på alle de fantastiske

sommerhuse, som medarbejderne

har mulighed for at leje. Ferie Fonden

har blandt andet en lejlighed

i Umbrien i Italien, hvor altså Ulla

regner med at tilbringe en uge.

Redaktionen på Hovedsagen takker

for den store interesse om læseranalysen

og specielt for alle de

kommentarer, avisen har fået med

på vejen.

Det blev sygeplejerske Ulla Bræstrup Lillemæhlum, der vandt konkurrence om

1 uges ophold i et af regionens sommerhuse. Foto: Ernst Tobisch.


Bagsiden

Illustration: Line Krüger

Klummen skrives på skift af fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsøe og radiovært Sara Bro.

Åh føøølelser Anne

Jeg købte en kærlighedsfilm i denne

uge. En sød, charmerende, og sjov

feel-good movie. En rigtig pigefilm.

Ikke til mig selv, men til min 2 meter

høje, maskuline, rugbyspiller af en

mand, som sådan har glædet sig til

den udkom på DVD.

”Den er bare rigtig sød”, sagde

den unge, mandlige tankpasser.

”Jeg har købt den til mig selv, og

set den 3 gange”.

Skal mænd ikke være til film med

lige dele biljagter, blodig krig og

babes i bikinier? Skal de ikke rulle

med øjnene og stønne ”Åh føøølelser”,

når pigerne snakker langsnak

med veninderne, før de kører op

til brøleaben Carl Mar Møller for

at blive slæbt nøgne gennem mudderet

på en traktortrukken madras?

At kvinder rykker ind på mændenes

domæne, sporten, militæret og

topposterne i erhvervslivet, det er

selvfølgelig i orden. Men når mæn-

dene rykker ind på vores domæne,

hvad skal det så ikke ende med?

At mænd faktisk kan få lov til at

have følelser og ”feminine tilbøjeligheder

uden automatisk at blive

klassificerede som homoseksuelle?

Hvor skal vores klichéer og fordomme

mon gå hen, når de går ud?

Måske er mænd langt mere sarte

og intuitive, end vi går og tror. Mænd

er fra Mars, og kvinder er fra Venus,

siger man, men vi bor dog alligevel

på den samme planet. Så måske vi

bare skal have plads til noget mere

romantik i hverdagen. Forelskelse

udjævner nemlig kønsforskellene.

En italiensk forsker har påvist, at

forelskede mænd producerer mindre

testosteron end normalt, mens forelskede

kvinder producerer mere.

Mænd bliver med andre ord mere

feminine og kvinder mere maskuline,

når de er fortryllede af kærligheden.

Naturen udjævner de kønsbestemte

SkAre nielSen er fremtidsforsker,

forfatter og partner i Future Navigator.

forskelle for at hjælpe os med at

overkomme alle barrierer.

I så fald kan vi måske se en fremtid

i møde, hvor det bliver nemmere at

løse verdens store problemer. Hvis

mænd og kvinder virkelig kunne

lære at arbejde sammen, er der intet,

der ikke kan overvindes. Fx vil det

endelig kunne lade sig gøre at samle

en IKEA-reol, parallelparkere en bil

i fællesskab uden hån og skændsel,

og måske endda bruge det sidste

tandpasta i tuben, før den tørrer ud,

fordi hætten ikke er blevet væk. Det

vil være en verden, hvor man aldrig

løber tør for toiletpapir i hjemmet,

hvor der aldrig står en karton mælk

indeholdende 0,5 ml i køleskabet,

og hvor mænd forstår, hvorfor det

er nødvendigt, at man skal have 50

par sko. Krigen i Mellemøsten og

erne på hospitalerne må være en

snild sag at ordne derefter.

OPTRAPNING AF SUNDHEDEN. Personalet på hospitalerne i Region Hovedstaden vil gerne holde nytårsforsættet med nye sundhedstiltag.

Bl.a. en sund kantine, opfordring til at bruge trapperne og tage cyklen på arbejde.

Perspektiv er udelukkende udtryk for skribentens holdning.

Illustration: Bob Katzenelson

Løsningen, den diagonale talrække, findes øverst på side 11.

Hovedsagen Sudoku

Hovedsagen

ForUndring Fryder

Endnu engang runder depechen fordelingen af arbejdsopgaver mellem de

forskellige faggrupper. I sidste nummer spurgte formanden for Danske Fysioterapeuter

i Region Hovedstaden, Tine Nielsen:

Set i lyset af regionernes stigende udfordring med at få besat

læge stillinger, inden for hvilke områder ser du, at fx fysioterapeuter

kan være med til at løse opgaverne?

Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital svarer:

Mange af de patienter, der kommer i skadestuen, kommer på grund

af skader på bevægeapparatet. Jeg kunne sagtens forestille mig, at

fysioterapeuter undersøgte og behandlede disse patienter selvstændigt.

Som eksempel kunne nævnes patienter med forstuvet fod og

patienter med akut lændehold. Jeg er sikker på, at patienterne ville

kunne få en behandling, som er på mindst samme niveau som i dag.

Endvidere så jeg gerne fysio- og ergoterapeuter mere integreret

i de kliniske afdelinger, specielt inden for medicinen. Man kunne

forestille sig, at nogle sygeplejerskestillinger, som ikke kan besæt-

tes blev besat med 5fysioterapeuter, 1 som så 7udnyttede 3 deres faglige

viden til at sikre hurtigere genoptræning under indlæggelsen. Denne

form for opgaveglidning vil kræve stor vilje til omstilling både

2blandt de læger og sygeplejersker, 4som skal afgive opgaverne, men 8

også hos de terapeuter, der skal overtage dem. Det vil således kræve,

at terapeuterne indgår på lige fod med øvrige personalegrupper i

dækning 6af hospitalets 4 døgndrift, når der er behov 5 for deres 9 faglige

kompetence. Som du kan se, er der brug for fysioterapeuternes

kompetencer rigtig mange steder i hospitalet.

8 3 1 4

7 8 6 5

5 2 7 8

3 2 Jeg undrer mig over… 1

7 9 5 4

Torben Mogensen vil gerne spørge

næstformand i RegionH-Med Vibeke

Westh: I USA er brugen af frivillige et

meget vigtigt element i driften af et

EASY hos pital. Set i lyset af personalemangel, # 13

hvordan ser du, at man bedst kan udnytte

brugen af frivillige? Og hvordan

bør brugen organiseres?

Hovedsagen skaffer svar på

Torben Mogensens spørgsmål.

Solution, tips and computer program at www.sudoku.com

© Puzzles by Pappocom

1 7

5 2 6 7

1 6 3 8

1 2 7 3 6

5

4 6 8 9 5

4 7 1 5

2 8 4 9

3 8

EASY # 15

Similar magazines