1. Indledning.

mennta.hi.is

1. Indledning.

1. INDLEDNING

At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK

Almen grammatik - Indledning

For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at

mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag i skolesystemet – men dog

nødvendigt, da det er grundlaget for at kunne skrive og udtrykke sig korrekt på et sprog. Andre

opfatter grammatik som sprogets matematik. Grunden til denne negative holdning

grammatikken skyldes måske, at indlæring af grammatik traditionelt forbindes med udenadslære i

stedet for ræsonnement og terperi i stedet for forståelse. Og det er da heller ikke helt forkert, at

grammatik i mange år blev forbundet med tørre remser og svære regler og de mange undtagelser

fra dem. Brugsværdien af grammatikken forblev skjult for de fleste.

Uanset hvordan man opfatter grammatik, så har det trods alt en praktisk nytte, som bliver

mere synlig, hvis sprogundervisningen bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt. Det kan ske, hvis man

udvider begrebet en smule, og ikke kun opfatter det som et spørgsmål om at kunne sprogets

interne strukturelle opbygning. Det er også et spørgsmål om at iagttage og finde ud af, hvordan

eksterne forhold spiller ind på sproget.

En af grundene til, at mange elever i det islandske skolesystem synes, at det er kedeligt og

måske svært at lære dansk, skyldes i høj grad, at den pædagogiske tilrettelæggelse af

sprogundervisningen over en lang periode byggede på en meget traditionel læringsmodel. Det

1


Almen grammatik - Indledning

gik i lang tid ud på at man udelukkende og isoleret satsede på at udvikle elevens grammatiske

kompetence uden at sætte den i sammenhæng med andre sider af sprogindlæringen. Det vil sige,

at man var svært optaget af især at give eleverne en indsigt i grammatikkens almene

grundbegreber og struktur og forsømte lidt at vise eleverne, hvordan sproget kan bruges til at

kommunikere med. Dette sidste er ikke mindst vigtigt, når det gælder dansk, da eleverne ikke

dagligt har særlig stor lejlighed til hverken at høre eller anvende sproget uden for skolestuen.

Grammatisk og kommunikativ kompetence

Groft set og noget forenklet taler man om to synsvinkler på sprog, en intern og ekstern

synsvinkel. Den interne handler om sprogets indre struktur, mens den eksterne handler om den

sproglige kommunikation udadtil. I fremmedsprogspædagogikken tilknyttes de to synsvinkler

især til to kompetencer hos den der skal lære et sprog, nemlig 1) grammatisk kompetence og 2)

kommunikativ kompetence. I nogle sammenhænge er man tilbøjelig til at opfatte dem som to

konkurrerende måder at se på grammatik og grammatikindlæring, men i virkeligheden er det to

synsvinkler, der supplerer hinanden ganske godt. Det er i hvert fald meget svært at forestille sig

en sprogundervisning, der har grammatisk kompetence som sit erklærede formål alene. I

sådanne tilfælde lærer eleven mere om sproget end at de lærer selve sproget. At det tidligere

tiders undervisning kunne se sådan ud, skyldes snarere at sproglærerne lå under for et krav fra

skole og samfund om, at eleverne skulle kunne beherske skriftligt dansk, hvilket kræver en høj

grad af grammatisk kompetence. I dag har man i højere grad sat den kommunikative

kompetence på dagsordenen, men det er klart at en kommunikativ kompetence kræver en eller

anden grad af grammatisk kompetence. Neden for er de to holdninger til sprog og læremål

formuleret i en række korte udsagn:

Grammatisk kompetence

1) Sprog er et system af tegn.

2) Eleven skal lære de regler, der gælder for produktion og interpretation af korrekte

sproglige udtryk.

3) Sprogfærdighed er et mål i sig selv.

4) Fremmedsproget er objekt for undervisningen.

5) Sprogindlæringen sker gennem regelhenvisning, træning af sproglige rutiner og imitation.

6) Undervisningen har høj grad af lærerstyring.

7) Det skriftlige færdighedsområde (skrive/læse) prioriteres højt.

2


Kommunikativ kompetence

1) Sprog er handling/fælles praktisk bevidsthed.

Almen grammatik - Indledning

2) Eleven skal lære, hvordan man anvender sin grammatiske kompetence vellykket eller rigtigt

i bestemte situationer.

3) Eleven skal opnå bevidsthed om hvilke situationer man taler i, hvilke handlinger man

udfører og hvilke regler man følger.

4) Evnen til selv at vurdere og formulere regler skal opøves.

5) Eleven skal være bevidst om kommunikative strategier.

6) Fremmedsprogsindlæringen er ikke kun færdighedsindlæring. Sprogfærdighed er et middel

til andre færdigheder.

7) Fremmedsproget er, også i undervisningen, et kommunikationsmedium.

8) Indlæring sker ved anvendelse. Det vil sige med mindre styring fra læreren og mere dialog.

9) De mundtlige færdigheder (tale/lytte) prioriteres højt.

10) Fremmedsprogsundervisningen skal give eleven viden om verden omkring, og give

mulighed for at deltage i et fremmed lands daglige liv.

Af denne stikordsliste fremgår det, hvordan de to syn på sprog kan have indflydelse på selve

sprogindlæringen. Foretrækker man at satse på at opøve den grammatiske kompetence, så

indbefatter det også, at man laver en meget lærerstyret undervisning. Den kommunikative

kompetence bevirker derimod at relationen mellem lærer og elev ændres, bl.a. fordi læreren ikke

længere sidder inde med al den viden, som er nødvendig i undervisningen. Man fokuserer i

højere grad på sprogbrug, de mundtlige færdigheder og på bevidsthed om sproget. Dette kræver

andre arbejds- og undervisningsformer, hvor eleven i højere grad er sproglig aktiv.

Grundsynspunktet er, at læreren selv er ikke i stand til at lære sine elever et sprog. Det er en

proces, som eleven selv må gå igennem. Derimod kan læreren etablere nogle fornuftige rammer

for sprogindlæringen, således at det bliver lettere for eleven at tilegne sig sproget. Desuden

kræver det, at der arbejdes mere med viden om kultur, daglige situationer og anden realia viden.

Alle kan vel i teorien i dag være enige om, at der skal være plads til kommunikativ

kompetence, men faren er, at man bliver så grebet af det kommunikative aspekt, at man glemmer

at give eleverne en basal viden om grammatik.

3


Almen grammatik - Indledning

I dette skrift vil der blive lagt vægt på at beskrive både den grammatiske og den

kommunikative kompetence. Det gøres ved, at der arbejdes på to niveauer. På den ene side vil

vi arbejde eksplicit med dansk grammatik samtidig med, at vi også vil komme ind på, hvordan

man kan formidle grammatik i sprogundervisningen i såvel skriftlige som mundtlige

sammenhænge. Således er det altså hensigten at give læseren mulighed for at arbejde systematisk

og selv blive mere kompetente i grammatik samtidigt med, at han lærer skriftligt og mundtligt at

bruge og iagttage sproget og får mulighed for at tænke over, hvordan grammatik indgår i selve

undervisningssituationen.

Den første del af dette skrift består af en grammatikdel, som gennemgår ordet og

ordklasserne. I denne del vil nominalsystemet (dvs. substantiver og adjektiver), verbalsystemet

(dvs. verber og pronominer) og ubøjelige ord (præpositioner, konjunktioner, adverbier og

ytringsord) blive behandlet, og i den denne del vil der også blive arbejdet med sprogrigtighed,

hvor der gennem sprogiagttagelser bliver peget på nogle særlige sproglige problemer.

Deskriptiv og debatterende grammatik

Når man skal beskæftige sig med grammatik, så skelner man traditionelt mellem en

deskriptiv og en debatterende grammatik. Den deskriptive grammatik ser det som sin opgave

udelukkende at beskrive grammatiske fænomener. Typisk for denne kunne være at beskrive

udsagnsordenes bøjningsmønster uden at forklare hvorfor det ser ud som det gør. Vi kender

denne form for grammatikbeskrivelse i de gængse grammatikker som benyttes i skolen, f.eks.

Dönsk málfræði af Erik Sønderholm og Halldór Magnusson og Genvej af Keld G. Jørgensen.

En debatterende grammatik forsøger derimod at diskutere, hvorfor sproget ser ud som det

gør. Det er en langt mere omfangsrig og vanskelig måde at læse grammatik på. En af de første,

som lavede en debatterende grammatik i Danmark, var Paul Diderichsen i bogen Elementær dansk

grammatik fra 1946. Bogen var fra begyndelsen tænkt som en lærebog for danskstuderende ved

seminarierne og universiteterne, men det viste sig at den var lidt for svær for denne gruppe,

noget Paul Diderichsen selv var klar over. Han skriver bl.a.:

At bogen er alt for svær for usystematiske hoveder, har erfaringen desværre vist,

selv om der i de senere år er stadig flere lærere, der har vænnet sig til

fremstillingen. Jeg indser nu at den konsekvente systematik ikke er så stor en

pædagogisk fordel som jeg havde tænk mig, og at den nye skolegrammatik vi

trænger til må være bygget op efter en rent pædagogisk plan. (Diderichsen 1946

s. 198)

Paul Diderichsen peger altså allerede på dette tidlige tidspunkt på, at et internt strukturelt syn

på sproget ikke indeholder en pædagogisk plan. For at gøre grammatikkens problemstillinger

4


Almen grammatik - Indledning

mere pædagogiske lægger han i stor vægt på sproglig iagttagelse. Diderichsen mener nemlig, at

udgangspunktet for at arbejde med sproglærens enkelte elementer bygger først og fremmest på

sproglige iagttagelser. Man skal lære at ”opdage” sproget og formålet er, at sprogiagttagelserne

skal udvikle elevernes sprogforståelse og deres mundtlige og skriftlige fremstillingsform.

(Diderichsen 1946)

I sit grundsyn forsøger Paul Diderichsen altså at gøre op med ideen om, at grammatik kun er

et spørgsmål om udenadslære og opremsning. På den baggrund er Diderichsens bog et

banebrydende arbejde og har også dannet skole for mange andre og nyere lærerbøger (f.eks.

Dansk sproglære for seminarier (1963), af Gunnar Hansen m.fl., Sprogiagttagelse. En håndbog for gymnasiet

(1963), Hovedtræk af dansk grammatik/ordklasser og Hovedtræk af dansk grammatik/syntaks begge af

Annelise M. Nordentoft (1970) ).

Et andet punkt hvor Paul Diderichsen adskiller sig fra tidligere grammatikere er, at han

allerede i sin indledning gør opmærksom på, at almen grammatik også er et forsøg på at give

eleverne en indsigt i grammatikkens almene grundbegreber, som man har brug for, ved indlæring

af alle fremmede sprog (Diderichsen 1946 s. 3). Her gør Diderichsen opmærksom på, at eleven

skal lære at overføre kunnen fra et sprog til et andet. I moderne fremmedsprogspædagogik er

det noget man arbejder bevidst med, nemlig at give eleverne en refleksiv sprogbevidsthed. For at

kunne adskille og forstå fremmede sprog, så er det en vigtig ting for eleverne, at være bevidste

om, hvordan de enkelte sprog (modersmål og andre fremmede sprog) er både forskellige og til

dels lig med f.eks. dansk. De elever, som blander forskellige sprog sammen og laver

sprogforbistring, har som regel svært ved at blive gode sprogbrugere både på fremmedsproget og

modersmålet.

I det herværende skrift vil der blive fokuseret på både en deskriptiv og en debatterende

grammatik. I de kapitler, som handler om ordklassernes bøjning, tenderer fremstillingen at være

deskriptiv, mens den i højere grad er debatterende i kapitlerne om sprogrigtighed.

Kort og godt om grammatik

Man har brug for at kunne grammatik, når man skal tale om sprog – både når det gælder

ens eget sprog og når det gælder andre sprog. Dette kaldes at have en metabevidsthed om

sproget.

Grammatikken består af forskellige dele. De vigtigste er lyde, ord, ordklasser, sætninger

og sætningsled.

Når man beskæftiger sig med grammatik, så opdager man hurtigt, at der er ganske mange

fagudtryk. Forudsætningen for at blive god til grammatik er derfor også at man kan de

særlige ord og udtryk som tilhører grammatikken. Er man i tvivl om nogle af de særlige

5


6

Almen grammatik - Indledning

fagudtryk, så kan man hente hjælp i f.eks. Politikens håndbog i Nudansk, som er en form

for grammatikleksikon.

Kilder

Diderichsen, P. (1946). Elementær dansk grammatik. København.

Forfatterkollektiv (1996). Politikens håndbog i nudansk. København, Politiken.

Hansen, G. (1963). Dansk sproglære for seminarier. København, Gyldendal.

Jørgensen, K. G. (1989). Genvej. Reykjavík, Mál og menning.

Nordentoft, A. M. (1970). Hovedtræk af dansk grammatik - ordklasser. København, Gyldendal.

Nordentoft, A. M. (1970). Hovedtræk af dansk grammatik - Syntaks. København, Gyldendal.

Skyum, P. (1963). Sprogiagtagelse for gymnasiet. København, Reitzel.

Sønderholm, E. and H. Magnússon (1974). Dönsk Málfræði. Reykjavík, Mál og Menning.

More magazines by this user
Similar magazines