Fokus 2007 nr 3.

Videnscenter for Hjerneskade
14. årgang
Nummer 3
Okt. 2007
TEMA: Tilbud til
Børn & Unge

foto: Sonja iskov
Af DAViD ArNHOlM
FOKUS
Tidsskrift fra
Videnscenter for Hjerneskade
14. årgang nr. 3, oktober 2007
Udkommer fire gange om året.
Det er gratis at abonnere.
Oplag: 4.000
iSSN 1601-8257
Trykt på 90 gram Alpa Sol
Typografi: Meta
Forsidefoto:
Sonja iskov, fotograf
På tur til langelandsfortet
med ffsb.dk
3 Leder: Skadet for livet?
Af Leif Mørck
Tema: Børn & Unge
Videnscenter for Hjerneskade:
Ansvarshavende: Brita Øhlenschlæger
Sanatorievej 32, 7140 Stouby
Tlf.: 75 89 78 77
fax: 75 89 78 79
Email: info@vfhj.dk
internet: www.vfhj.dk
www.hjernekassen.dk
Redaktion:
Sekretariatschef Brita Øhlenschlæger,
informationsmedarbejder Mette Trier,
faglig medarbejder Hanne Pallesen,
neurofaglig medarbejder Ane Katrine
Beck og sekretær Birgit Münch – alle fra
Videnscenter for Hjerneskade.
Design og tryk:
Datagraf
14. årgang
Nummer 3
Okt. 2007
4 Nedsat livskvalitet og kognitiv funktion
– også ti år efter en hjerneskade i barndommen.
Af Göran Horneman.
6 To uforglemmelige år på Bjergsnæs Efterskole
På Bjergsnæs Efterskole rummer de også elever
med hjerneskade.
Af Søren Estrup og Lene Daugaard.
8 Daugaard-metoden
En netværksmodel til rehabilitering af børn og unge.
Af Lene Daugaard.
10 Specialrådgivning til småbørn med
erhvervet hjerneskade
Kommunalt tilbud på fyn, langeland og Ærø til børn
med erhvervet hjerneskade.
Af Solvejg Borne.
12 Hvad tænker du på?
Victor er et af de børn, der har deltaget
i HOT-træningsprogrammet.
Af Mette Trier
13 Træningsprogrammet HOT
Et program til hukommelses og
opmærksomhedstræning.
Af Nina Madsen Sjø.
15 BørneRAP
– en metode til tværfaglig kommunikation
Af Caroline Verbeek.
Indsendt stof:
Videnscenter for Hjerneskade modtager
gerne artikler, eller forslag til artikler.
Du kan læse en vejledning til manuskripter
på www.vfhj.dk/fokus/manuskript.asp.
redaktionen deler ikke nødvendigvis synspunkterne
i indlæg i fOKUS. redaktionen
forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller
redigere indsendte indlæg.
Debatindlæg, der forholder sig til navn-
givne personer, vil forinden optagelsen blive
forelagt disse til eventuelle kommentarer.
Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Deadline for stof til næste nummer:
22. oktober 2007
16 Mias succes i køkkenet
forældreundervisning i ABC-konceptet på
Børnecenter for rehabilitering.
Af Pia Jordan.
18 Nyt tilbud til nordjyske børn og unge
Nordjylland tilbyder hjælp via et
Børn- og Unge team.
Af Anette Krusborg.
20 Servicelovens muligheder for støtte til børn
og unge med erhvervet hjerneskade
En kortfattet rundvisning i paragraffer.
Af Gitte Madsen.
22 Det burde blive ved og ved...og ved!
Om et netværk for børn af hjerneskadede forældre.
Af Kirsten Ravnkilde Møller.
24 Motivationssamtalen i praksis
Motivationssamtalen som hjælp til forandring.
Af Anne Mette Aalund Jensen.
26 Tilbud til børn og unge med erhvervet
hjerneskade i Danmark
Boganmeldelser
27 Brugerinddragelse på handicapområdet
Af Gitte Madsen.
28 Strøtanker fra en syg hjerne
Af Anders Leif.
29 Casestudiet i praksis
Af Runa Bjørn.
30 Forskningsnyt om Neurorehabilitering
Af Hanne Pallesen.
31 Nyt fra Videnscenteret
Målgruppen for Fokus:
fokus er Videnscenter for Hjerneskades landsdækkende
tidsskrift. Det henvender sig
først og fremmest til professionelle inden
for hjerneskadeområdet – dvs. forvaltninger,
institutioner, sygehuse, skoler og beslutnings-
tagere mv., men også til de skadede selv,
deres pårørende og til brugerorganisationerne.
fokus omhandler personer med erhvervet
hjerneskade fra to år og opefter af dansk
eller anden etnisk oprindelse.
Det tilstræbes, at hvert nummer af fokus har
et overordnet tema, som belyses ud fra
forskellige indfaldsvinkler. Såvel nationale som
internationale erfaringer og viden formidles
upartisk i bladet.

Skadet for livet?
Temaet for dette nummer af fokus er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Tidligere mente
man, at jo tidligere i livet, man fik en hjerneskade, jo hurtigere og lettere kom barnet over skaden.
Men denne hypotese har desværre vist sig ikke at holde stik. Ud over skadens umiddelbare
symptomer har den tidlige skade store konsekvenser for barnets og den unges fremtidige
udvikling. Den svenske opfølgningsundersøgelse, der er omtalt her i bladet, viser, at de unge
også ti år efter lider under betydelige følger af skaden. Det drejer sig om nedsat livskvalitet og
en række kognitive vanskeligheder, som den unge ofte har gået alene med uden at få hjælp –
ofte uden at den unge eller omgivelserne er klar over, at de har sammenhæng med den tidlige
hjerneskade, som for længst er gået i glemmebogen.
Heldigvis har der i de senere år været stor interesse for at etablere neurofagligt funderede
undervisnings- og behandlingstilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade. Det fremgår
af dette nummer, at disse tilbud er i fuld gang med at udvikle neurofaglig viden på området.
En række projekter er afsluttet eller i gang, og helt nye undervisnings- og behandlingsmetoder
udvikles og afprøves videnskabeligt. Det er metoder, som på afgørende vis forbedrer barnets
og den unges udviklingsmuligheder og dermed udsigten til, at de kan få en normal fremtid med
arbejde og familie.
før kommunalreformen havde ni amter oprettet specielle hjerneskadesamråd for børn eller
rådgivningsinstanser for børn med erhvervet hjerneskade, og i to amter varetog hjerneskadesamrådet
specialrådgivning af både børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Efter første
januar 2007 har kommunerne overtaget eneansvaret for social rehabilitering og specialundervisning
af børn og unge med erhvervet hjerneskade.
Situationen er altså den, at vi råder over en betydelig viden om, hvordan vi tilrettelægger
den nødvendige langsigtede indsats for børn og unge med hjerneskader. Problemet er, om
kommunerne er villige til at betale for specialiserede tilbud med den nødvendige neurofaglige
viden. På kort sigt kunne det synes besparende at ’hjemtage’ tilbuddene. Det kunne ske ved, at
kommunerne i eget regi oprettede tilbud uden den nødvendige specialviden, eller ved at kommunens
børn og unge med erhvervet hjerneskade henvises til tilbud, hvor mange forskellige
problemstillinger blandes, og hvor tilbuddet således ikke bygger på den nyeste neurofaglige
viden. På længere sigt kunne resultatet let blive som vi så det i den svenske undersøgelse: en
gruppe unge mennesker med forringet livskvalitet og udviklingsmuligheder, og dermed store
kommunale udgifter til en social indsats og forsørgelse.
Videnscenter for Hjerneskade arbejder på, at der i hver kommune udpeges en person, som
kan sætte borgere med problemer inden for området i kontakt med de relevante instanser
eller fagpersoner i pågældende kommune. Videnscenterets hjemmeside www.vfhj.dk kunne
offentliggøre en liste over disse kommunale kontaktpersoner, så borgerne ved, hvor de kan
henvende sig for at få hjælp.
inspirationen til en sådan kommunal kontaktpersonordning stammer fra Videnscenterets
velfungerende, tidligere netværk af amtslige kontaktpersoner. Erfaringerne herfra er, at det kan
være en vigtig vej til at få løst de komplicerede problemer, der kan opstå i sager med børn og
unge med erhvervede hjerneskader. Netværket kan på måde være med til at skabe en direkte
kontakt mellem de relevante parter.
Samtidig vil Videnscenteret gerne tilbyde de udpegede kontaktpersoner temadage m.v. med
henblik på at etablere et netværk til gensidig informations- og vidensudveksling.
leif Mørck
Den spidse pen
lEDEr 3

4
GörAN HOrNEMAN,
fil. Dr, lEG. PSyKOlOG,
SPECiAliST i NEUrOPSyKOlOGi,
DrOTTNiNG SilViAS BArN- OCH
UNGDOMSSjUKHUS, GöTEBOrG.
OVErSÆTTElSE METTE TriEr,
iNfOrMATiONSMEDArBEjDEr,
ViDENSCENTEr fOr HjErNESKADE.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Nedsat livskvalitet og
kognitiv funktion
– også ti år efter en hjerneskade i barndommen
Erhvervet hjerneskade i barndomsårene
medfører vanskeligheder i
den kognitive udvikling, indlæringsog
hukommelsesbesvær samt
oplevelse af nedsat livskvalitet, viser
en ny svensk undersøgelse.
Teenagere og unge voksne, som er blevet hjerneskadet
i barndomsårene, har været med i en opfølgende
undersøgelse, som er foretaget op til 10 år efter
skaden. formålet var at beskrive, hvordan de unge
oplevede deres livskvalitet og eventuelle kognitive
vanskeligheder.
To hypoteser om børns evne til
at generhverve færdigheder
Når mennesket gør erfaringer, medfører det en række
forandringer i hjernen. Det kaldes hjernens plasticitet.
i mange år mente man, at børns hjerner havde større
plasticitet, og at de derfor havde større muligheder end
voksne for at omorganisere og genvinde færdigheder
efter en hjerneskade (Kennard, 1942).
i de seneste årtier er denne hypotese blevet udfordret.
Traumatiske hjerneskader hos børn påvirker
ikke bare de etablerede funktioner, men også
de funktioner, som er under udvikling, eller som udvikler
sig senere i opvæksten (Anderson, Catroppa,
Morse, Haritou, & rosenfeld, 2000) (Ewing-Cobbs,
fletcher, & levin, 1985).
Teorien, der normalt betegnes ’sårbarhedsteorien’,
indebærer, at jo yngre barnet er, når skaden
sker, desto flere funktioner vil blive påvirket.
Langtidsopfølgning
165 børn blev i årene fra 1987 til 1991 alvorligt skadet
i det sydvestlige Sverige.
Af disse har 109 besvaret et spørgeskema, som
gik ud på at vurdere deres livskvalitet, og 53 personer
indvilgede i at blive vurderet af en neuropsykolog
og få en lægeundersøgelse. De fleste af børnene
var blevet skadet ved ulykker i trafikken, men der
forekom også fald og sportsulykker.
Livskvalitet
En undergruppe til det overordnede begreb livskvalitet
er den sundhedsrelaterede livskvalitet, altså den
livskvalitet, der har at gøre med begrebet sundhed.
Sundhed er et mangefacetteret begreb, som beskriver
en tilstand af komplet fysisk, psykisk og socialt velbefindende
og ikke bare fravær af sygdom og handicap
(WHO, 1948).
De hjerneskadede unge vurderede inden for
flere områder deres sundhedsrelaterede livskvalitet
som nedsat i sammenligning med ikke-skadede.
De beskriver såvel fysiske som psykiske symptomer.
De fysiske symptomer er vanskeligheder med
syn, hørelse, tale og motorik. i forhold til de psykiske
symptomer var det problemer omkring mental
sundhed, depression og uro, der var fremtrædende.
flere forskningsrapporter beskriver en forøget risiko
hos børn med hjerneskade for at udvikle depressive
symptomer som følge af de kognitive vanskeligheder
(Kirkwood et al., 2000) (Hawley, 2003).
Kognitive resultater
intelligensmæssigt ligger resultaterne hos de skadede
ca. 10-15 iQ point under gennemsnittet, det svarer til
et lettere nedsat intelligensniveau. resultatet af de
sproglige opgaver var generelt lavere end resultaterne
af de visuelle og konstruktive opgaver. i et delstudie,
hvor ni personer blev fulgt, da de var 1, 7 og 14 år,
synes den verbale begavelse at falde over tid.
En sandsynlig forklaring på dette er, at indlæringsvanskeligheder
– særligt opmærksomheds- og
hukommelsesvanskeligheder – fører til, at de skadede
børn ikke læser aviser eller bøger eller aktivt
følger med i samfundsdebatten. Mange oplever sig
socialt isoleret fra venner og arbejdsliv og får såle-

des ikke tilstrækkelig stimulering til at udvikle sig.
De vanskeligheder, som får de største konsekvenser
i hverdagen, er problemer med indlæring og hukommelse,
opmærksomhed og koncentration samt
nedsat intellektuel forarbejdningstid.
De børn, der i akutstadiet blev bedømt som sværest
skadede, forbedredes væsentligt over tid. De
kognitive forskelle mellem den sværest skadede
gruppe og de moderat skadede var således mindre
end forventet. lignende resultater foreligger allerede
fra andre forskere (Catroppa & Anderson, 2004).
Skadens sværhedsgrad blev bedømt ud fra Glasgow
Coma Scale (GCS) seks timer efter ankomsten
til sygehuset. flere studier peger på, at GCS anses
for at være en pålidelig metode til at forudsige hjerneskadens
konsekvenser på lang sigt, også hos børn
(jaffe et al., 1993).
Måske er skadens sværhedsgrad målt med GCS
ikke et så velegnet instrument til at forudsige den
kognitive remission, som man tidligere har troet.
Der synes ikke at være en enkelt faktor, som kan
forklare den store forskel, der hersker med hensyn
til, hvor hurtigt børnene kommer sig. Nogle af de betydningsfulde
faktorer er alder på skadestidspunktet
og omgivelsernes betydning samt forskellene i børns
udvikling. Og måske sker generhvervelsen af færdigheder
efter en hjerneskade over betydeligt længere
tid, end man hidtil har troet?
Konklusioner
Skader på den umodne hjerne hos børn, hvor mange
funktioner endnu ikke er udviklede, medfører vanskeligheder,
som først viser sig længe efter skadestidspunktet
– når hjernen skal til at arbejde på et
mere avanceret niveau. Derfor er det vigtigt med
langtidsopfølgninger af børn, der er skadet i barndommen,
eftersom der går lang tid, før skadens endelige
konsekvenser viser sig.
Det er nødvendigt at følge den udviking og restitution,
der foregår på forskellige tidspunkter. for eksempel
i overgangssituationer, når barnet begynder i
skolen eller i overgangen til puberteten. Det er også
foto: Sonja iskov
vigtigt at tænke opfølgning ind i planlægningen af
rehabilitering af unge med en hjerneskade tidligt i
barndommen.
Der bør desuden være adgang til en ressourceperson
for barnet, familien og omgivelserne i øvrigt.
Det er ønskværdigt, at viden om traumatiske
hjerneskader hos børn og mulighederne for bedring
spredes til de fagpersoner, som møder børnene. Der
er også brug for, at vi via forskningen får større viden
om, hvilke faktorer der påvirker den individuelle
bedrings- og tilpasningsproces. n
Litteratur
Anderson, V., Catroppa, C., Morse, S., Haritou, f., & rosenfeld, j. (2000).
recovery of intellectual ability following TBi in childhood: impact of injury
severity and age at injury. Pediatric Neurosurgery, 32, 282-290.
Catroppa, C., & Anderson, V. (2004). recovery and predictors of language
skills two years following pediatric traumatic brain injury. Brain language,
88(1), 68-78.
Ewing-Cobbs, l., fletcher, j. M., & levin, H. S. (1985). Neuropsychological
sequelae following paediatric head injury. in M. ylvisaker (Ed.), Head
injury rehabilitation: Children and Adolescents (pp. 71-89). San Diego,
CA: College-Hill.
Hawley, C. (2003). reported problems and their resolution following mild,
moderate and severe traumatic brain injury amongst children and adolescents
in the UK. Brain injury, 17(2), 105-129.
jaffe, K. M., fay, G. C., Polissar, N. l., Martin, K. M., Shurtlef, H. A., & rivara,
j. B. (1993). Severity of pediatric traumatic brain injury and neurobehavioral
recovery at one year – a cohort study. Archives of physical medicine
and rehabilitation, 74, 587-595.
Kennard, M. A. (1942). Cortical reorganisation of motor function. Archives
of Neurology and Psychiatry, 48, 227-240.
Kirkwood, M., janusz, j., yeates, K. O., Taylor, H. G., Wade, S., & Stancin,
T. (2000). Prevalence and correlates of depressive symptoms following
traumatic brain injuries in children. Neuropsychology Development and
Cognition (Section C, Child neuropsychology), 6, 195-208.
WHO. (1948). Constitution of WHO. Geneva: World Health Organisation.
TilBUD Til BØrN & UNGE 5

i 2000 fik jeg en hjerneskade, der betyder, at jeg ikke husker
så godt. Som følge deraf kan det være svært at lære noget nyt.
Derfor var det godt, at Bjergsnæs Efterskole i Viborg havde plads
og mod til at have en elev med de vanskeligheder, jeg har.
Af SØrEN ESTrUP OG
lENE DAUGAArD,
lÆrEr OG NEUrOPÆDAGOG.
1 www.vfhj.dk/default.
asp?PageiD=535
6
TilBUD Til BØrN & UNGE
To uforglemmelige år på
i sommerferien efter 6. klasse pådrog jeg mig en skade
i hjernen. Efter at have været på Viborg Sygehus i ca.
et halvt år kom jeg til at gå på Søndre Skoles specialafdeling
i Viborg. i starten var det o.k., men efterhånden
blev det for kedeligt. jeg ønskede at komme tilbage
til min gamle klasse, og det kom jeg i starten af 8.
klasse. Det var godt at se alle kammeraterne igen,
for de havde jo også bekymret sig om mig. Det var
ind i mellem svært at få nye venner, de gamle venner
havde jeg ligesom mistet, mens jeg var syg.
Det tidlige forløb efter min skade skrev mine forældre
om i fOKUS maj 2002. 9. årgang, nr. 2 1) .
De to bedste år i mit liv
i 10. klasse kom jeg på Bjergsnæs Efterskole, det har
været de bedste år i mit liv.
Skolen var parat til at tage imod mig, og det var
vigtigt. De kendte til mine problemer og forstod at
hjælpe mig. lærerne havde først snakket med mine
forældre, læst mange papirer og været på kursus hos
neuropsykolog Aase Tromborg og neuropædagog
lene Daugaard.
De andre elever fik fortalt, hvad jeg havde været
ude for. Og dem, jeg skulle bo sammen med, fik
af lene og mig fortalt, hvad jeg havde været udsat
for, hvad jeg var god til, og hvad jeg gerne ville have
hjælp til.
De hjalp mig rigtig meget, for de kunne jo godt
se, at jeg havde lidt problemer med nogle ting. Mine
værelseskammerater kom jeg til at snakke rigtig meget
med.
Det bedste ved at gå på en god efterskole er, at
der er mange venner, man falder i med. Skolen gør
meget for venskab og sammenhold.
De fedeste oplevelser var gymnastikken og festerne.
Min balance har set bedre dage, derfor var
det i starten svært for mig at lave gymnastik, serier
og spring. Skolen havde ansat en fysioterapeut, som
trænede med mig. Det hjalp en hel del, så jeg blev
bedre til at deltage i de forskellige aktiviteter.
festerne havde altid et tema, eksempelvis “Bad
Taste Party”, “farmerfest” og “Gallafest”. Til alle
festerne lærte vi forskellige danse, som vi kunne
bruge om aftenen – så var alle sikre på at komme ud
at danse. Desuden arbejdede vi med temaet op til
festen. Her var alle nødvendige, for at festen skulle
blive god. Vi havde også idrætsdage, cykelture og
skitur, hvor der var et super fællesskab.
Det, at vi hele tiden var sammen og kunne grine
sammen af sjove ting, gjorde, at det blev to super
sjove og lærerige år, hvor jeg har fået mange gode
venner. Det kan være svært at få nye venner, men når
man er sammen hele tiden, får jeg også tid til at vise
de andre, hvad jeg kan.
Undervisningen
Bjergsnæs Efterskole er en meget boglig skole med
niveaudeling, men også en skole, hvor der er plads
til alle slags mennesker. jeg havde nogle støttetimer,
hvor jeg havde eneundervisning. Det fik jeg meget
ud af, da læreren hele tiden kunne se på mig, om
jeg havde forstået det. Ellers kunne han forklare det
på en anden måde, indtil jeg forstod det. Når jeg var
alene, kunne læreren også fortælle tingene igen og
igen, til jeg kunne huske det, og det var vigtigt for mig.
Klasseundervisningen var også super god, og jeg nød
specielt fællesskabet. Tit var der også kammerater,
der var gode til at forklare mig tingene. fagligt set
udviklede jeg mig meget gennem de to år, og jeg
synes, jeg generelt blev bedre til det hele.
Svært ved at huske
i starten var det svært at lære skema, lokaler og navne
at kende. Specielt var det svært med de skiftende
skemaer. Der fik jeg hjælp af mine kammerater og
et skema, som lene havde lavet. Der var mange farver
på, der viste mig, hvad jeg skulle. Nogle gange
kunne jeg gå forkert eller glemme en time, så hjalp
mine værelseskammerater eller min støtteperson
mig. Alle lærerne på skolen vidste også, at jeg en
gang i mellem kunne have brug for lidt hjælp, og det
gav de mig så.
Min støtteperson lavede en internetside, hvor jeg
skrev og lagde billeder ind omkring alle mine oplevelser.
Her kunne mine forældre også følge med i, hvad

Bjergsnæs Efterskole
jeg lavede og oplevede. Det var også en hjælp til min
hukommelse. jeg har grinet mange gange, når jeg har
set billederne igen. fordi jeg har svært ved at huske,
glemmer jeg også oplevelserne. Så bliver jeg glad, når
jeg ser billederne eller en video fra dengang.
Da de andre skulle til eksamen, lavede lærerne
en form for prøveeksamen til mig, og i den samme
periode var jeg blandt andet også i praktik.
Efterskolen sluttede desværre
jeg savner meget at være sammen med mange andre
unge mennesker og at få så meget undervisning – især
er jeg ked af, at jeg glemmer at tale engelsk. Kontakt
til mange af mine kammerater fra efterskolen har jeg
heldigvis stadig, selvom vi bor langt fra hinanden. for
nylig var jeg til to gange attenårs fødselsdag hos gamle
efterskolekammerater. Så er den gamle stemning og
højt humør tilbage, når vi er sammen igen.
Til dig, der gerne vil på efterskole
jeg vil gerne anbefale andre unge, der har fået en
erhvervet hjerneskade, at de ikke skal gå så højt op
i deres skade, men vælge det, de har lyst til – også at
tage på efterskole. Hvis viljen hos alle parter er der,
kan hjælpen nok også findes. n
Efterskoler, der bliver gearet til at modtage
elever med erhvervet hjerneskade
jeg har fulgt Søren, siden han gik i ottende klasse.
Hjerneskadesamrådet i Viborg fik en masse erfaring, da
Søren skulle på efterskole. Han har været banemand
på området. Disse erfaringer har vi ønsket skulle
komme alle andre unge med erhvervet hjerneskade
til gode. Via Socialministeriets Satspuljemidler har
det været muligt at lave et nyt tiltag omkring unge
med erhvervet hjerneskade.
Vejlefjord Børn- og Unge Afd. har med Aase Tromborg
og undertegnede startet et samarbejde med otte
efterskoler over hele landet, såvel almindelige som
specialefterskoler. Dette samarbejde betyder, at sko-
lernes lærere kommer på neuropsykologisk og pædagogisk
kursus, så de er rustede til at modtage elever
med erhvervet hjerneskade. Desuden vil det i forsøgsperioden
være således, at Vejlefjord tilbyder supervision
og vejledning omkring den enkelte unge.
listen over efterskoler, der samarbejder med Vejle-
fjord Børn og Unge kan ses på hjemmesiden www.
vejlefjord.dk.
Vi har helt klare aftaler med de 7 efterskoler. På
3 af efterskolerne har vi allerede været ude at undervise.
De første elever starter august 2008 i vores
regi. n
På Bjergnsæs Efterskole fik
Søren styr på sin balance.
Her udfolder han sine balanceevner
til et Bad Taste Party.
Af lENE DAUGAArD.
TilBUD Til BØrN & UNGE 7

Daugaard-metoden er en netværksmodel, hvor målet er at
give barnet/den unge med en erhvervet hjerneskade mest
mulig rehabilitering på alle områder. Barnets netværk spiller
en væsentlig rolle, da det er personerne her, der leger/arbejder
med barnet under supervision af det neurofaglige team.
Målet er at tilføre ressourcer til familien frem for at trække
dem ud af den i forvejen belastede familie.
Af lENE DAUGAArD,
lÆrEr OG NEUrOPÆDAGOG.
1 Kognition: tænkning eller
informationsbearbejdning
af bevidst eller ubevidst art.
Det at anvende den viden
og erfaring, man har fået.
8
Der er plads til masser af latter og smil, når lene Daugaard træner med 'sine børn'.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Daugaard-metoden
familie og venner er for de fleste mennesker meget
vigtige personer. for børn med erhvervet hjerneskade
kan netværket af familie og venner komme til at spille
en afgørende rolle, hvis barnet er så heldig at få tilbudt
rehabilitering via Daugaard-metoden.
Metoden baserer sig på frivillig indsats fra netværket,
hvor der kan være rigtig mange ressourcer,
som kan udnyttes i rehabiliteringen under vejledning
af fagpersoner.
Børn og unge rehabiliteres mest funktionelt i deres
eget miljø. Det kan være meget svært at overføre
en læring i et lukket miljø til barnets hverdagsliv. Derfor
vil rehabilitering være mere effektiv, når den foregår
i hjemmet, institutionen og via fritidsaktiviteter,
sådan som den familiebaserede model – Daugaardmetoden
– gør det.
Formålet med Daugaard-metoden
• At rehabilitere barnet i eget miljø.
• At rehabilitere barnet via motivation, leg og glæde
på det kognitive1 , sociale og fysiske område.
• At barnet får så megen rehabilitering som muligt
i de små bidder, som barnet kan magte pga. hjerneskaden.
• At involvere familie og venner omkring rehabilitering
af barnet med erhvervet hjerneskade.
• At familie og venner erhverver sig viden om barnets
hjerneskade, hvad den betyder, og hvordan de kan
støtte, vejlede og være en del af rehabiliteringen.
• At aflaste forældrene.
• At forældrene får tid til eventuelle søskende, hinanden
og til sig selv.
Metoden skematisk
Modellen på næste side anskueliggør, hvordan metoden
er opbygget.
Fremgangsmåden
Det er en forudsætning, at barnet eller den unge er
undersøgt neuropsykologisk.
Efter aftale kommer neuropædagogen i hjemmet
og taler med forældrene om indholdet i Daugaardmetoden.
Herefter inviteres familie og venner til at
deltage i et møde, hvor neuropædagogen fortæller
om metoden, om barnets hjerneskade og følgerne
deraf. Her vægtes barnets stærke sider, da det er disse,
der er fundamentet for rehabiliteringen af barnet.
Herefter holdes der møder ca. hver tredje måned.
Personerne i netværket skriver på en seddel følgende
ønsker til neuropædagogen:
• hvilke funktioner, de kunne tænke sig at påtage sig
• deres interesser, som kan bruges i rehabiliteringen
• hvor megen tid de kan afsætte, og hvilke tidspunkter
på ugen, de kan være sammen med barnet.
Neuropædagogen udformer en kalender for ca. tre
måneder, hvor alle er skrevet ind. forældrene godkender
kalenderen, hvorefter den udsendes til hele
netværket.
Personerne i netværket får en meget eksakt handleplan
for det, de skal lave sammen med barnet. Målene
i handleplanerne er udformet således, at de skal
kunne nås indenfor 3 måneder. Der visualiseres på
alle områder, hvor det kan lade sig gøre, da ting, der

IGANGSÆTTER
En eller flere personer
fra neuroteamet.
• Starter netværket.
SKRIVERKARL
En person fra netværket.
• Indsamler/får tilsendt informationer
fra alle
• Er ansvarlig for at informationerne
spredes i hele
netværket.
• Indkalder til møder
• Tager referater fra møderne.
OVERSIDDERE
Personer fra netværket.
• Personer, der af den ene
eller anden årsag ikke kan
deltage i netværket lige nu;
men gerne senere.
FAGPERSONER
En eller flere personer
fra neuroteamet.
• Bedømmer barnets funktionsniveau
på aktuelle
områder
• Udformer overordnede
målsætninger.
GUIDER
er fremme på bordet, er meget lettere at forstå for
barnet og den voksne. Eksempelvis hvis det er en
lille pige, kan målene skrives på en strimmel og sættes
i hånden på en dukke. Når målet er nået, sættes
strimlen ind i dukkehuset. (Dukke og dukkehus findes
på internettet og printes ud. Begge dele sættes
på en låge, hvor alle kan se fremskridtene.)
Personer, som er meget tæt på barnet, kan ofte
have svært ved at se fremskridt, da der sjældent er
tale om kvantespring. Handleplanerne, som ændres,
bliver derfor også et rygklap til såvel barnet som guiden.
i hele tre-måneders perioden er der jævnlig kontakt
mellem familien, netværket og neuropædagogen
via fortrinsvis mail og telefon.
Andre tiltag
foruden netværket tilbyder metoden også forældre-,
bedsteforældre-, lærer- og søskende kurser.
Hvis barnet har behov for træning af opmærksom-
Personer fra netværket.
• Leger/øver/guider med
barnet ud fra målsætningen.
MÅLSÆTTTER
En eller flere personer
fra neuroteamet
• Sætter mål sammen med
netværket
• Sætter delmål sammen med
netværket
• Foreslår pædagogiske metoder
og materialer
• Udformer handleplaner
• Evaluerer løbende sammen
med guiderne
• Sætter nye delmål.
OMSORGSPERSON
En person fra netværket.
• Er opmærksom på processerne
i hele netværket.
HYGGETANTE/-ONKEL
Personer fra netværket.
• Aflaster familien ved at
være sammen barnet – eftermiddage
eller weekends.
• Følger barnet til aktiviteter.
hed, hukommelse eller sociale funktioner, inddrages
specielle programmer.
Neuropædagogen kommer i institution og skole
for at afmystificere, hvad en hjerneskade er, hvorved
kammerater, pædagoger og lærere får en forståelse
for barnets vanskeligheder og får at vide, hvordan de
kan støtte og hjælpe barnet.
Evaluering
Projektet blev evalueret via spørgeskemaer og interviews.
Opgørelserne viser, at der har været stor
tilfredshed med metoden hos såvel forældre, søskende,
som netværk og fagpersoner. På spørgsmålet om
forslag til forbedringer svarede specielt forældrene,
at de gerne ville have mere tid, mere vejledning, og
at de ville ønske, at neuroteamet havde mere tid til
at arbejde konkret med barnet eller den unge.
På næste side er et lille udpluk fra forældrenes
evaluering og beskrivelse af, hvorfor “det har været
godt”: t
TilBUD Til BØrN & UNGE 9

På www.vfhj.dk
på dette link: www.vfhj.dk/
default.asp?PageiD=1360
kan man læse den afsluttende
rapport, der beskriver
projektets erfaringer, finde
casebeskrivelser og eksempler
på arbejdspapirer.
t
Af SOlVEjG BOrNE,
PSyKOlOG,
SPECiAlråDGiVNiNGEN fOr SMåBØrN,
fyN MED ØEr.
1 www.servicestyrelsen.dk/
wm142508
10
TilBUD Til BØrN & UNGE
• At netværket giver familien “pusterum”.
• Der var nogle professionelle, som “tog ansvaret”
og var tovholdere midt i krisen. Det kan ikke beskrives,
hvad det har betydet for os.
• Neuropsykologen og neuropædagogen var aldrig
længere end et telefonopkald eller en mail væk.
Vi kunne få svar på vores spørgsmål inden for 12
timer.
• Det føles umuligt at give børnene alt det, de har
behov for i sådan en krisesituation. Man giver dem
meget selv, men den sidste dårlige samvittighed i
forhold til søskende fjernes, da hele familien tilgodeses
i netværket.
• Måden, hvorpå neuropædagogen tager styringen
omkring barnets gradvise tilbagevenden til et
normalt liv, er meget betydningsfuld, idet det
“fratager” forældrene et ansvar, som de ikke har
forudsætninger for at tage. Desuden er det rart, at
barnet/den unge kan være gal på neuropædagogens
begrænsninger, frem for at det retter vreden
mod forældrene.
• Vi er glade for den afmystificering, der er foretaget
i forhold til vores barns klasse og lærerne. Det
Specialrådgivning til småbørn
med erhvervet hjerneskade
På fyn, langeland og Ærø har kommunerne
i fællesskab overtaget specialrådgivningen
til børn med erhvervet hjerneskade.
Efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger blev der i 2003
i fyns Amt oprettet to tværfaglige rådgivningsenheder
for børn med erhvervet hjerneskade.
Teamet for småbørn med erhvervet hjerneskade i
aldersgruppen fra ca. to til og med seks år blev oprettet
i den allerede eksisterende Specialrådgivning
for Småbørn, fyn.
Samtidigt blev teamet for børn i alderen syv til
atten år oprettet i den eksisterende Hjerneskaderådgivning.
formålet med rådgivningerne var at tilbyde en tidlig,
specialiseret, sammenhængende og koordineret
indsats til børn med betydelige funktionstab efter
traume, blødning, sygdom eller anden påvirkning af
hjernen.
giver forståelse, bedre tilrettelæggelse af undervisning,
det fysiske miljø er tilpasset vores barns
formåen lige nu, og vi skal ikke hele tiden forklare/
forlange/fortælle.
• At de deltagende familiemedlemmer, via metoden,
har fået en forståelse af datterens skade
og omfang, hvorfor forældrene har nogle at dele
bekymringerne med, hvilket ikke er tilfældet med
medlemmer, der ikke deltager i netværket. Disse
familiemedlemmer udtaler bl.a.: “Hun ligner da
sig selv! Det skal nok gå! Er det ikke fordi, i pylrer
for meget? m.v.” ligeledes kan samtalerne med
netværket fortælle forældrene, at de ikke “ser spøgelser
ved højlys dag”.
• Vi har haft nogen at tale med om vore problemer –
mennesker fra netværket, der forstår, hvad vi siger.
Daugaard-metoden blev udviklet af neuropædagog lene
Daugaard og neuropsykolog Aase Tromborg i Viborg
Amt, 2004-2006, med støtte fra Satspuljemidlerne.
Metoden anvendes i dag på Vejlefjord Børn- og
Unge afdelingen, hvortil enhver kan rette henvendelse.
n
Den 1. januar 2007 blev Specialrådgivningen for
Småbørn og Hjerneskaderådgivningen overtaget af
samtlige fynske kommuner, og de blev organisatorisk
placeret under Odense Kommune.
Begge teams modtager børn med erhvervet hjerneskade
fra de fynske kommuner. Samarbejdet med
familien påbegyndes ofte, mens barnet endnu er indlagt
på sygehuset. Teamet tilbyder således rådgivning,
undersøgelse og behandling i den sidste del af
fase ii ved overgangen til fase iii og især i fase iii.
Begge teams er desuden leverandører til ViSO,
den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
1 .
Teamet for småbørn med erhvervet
hjerneskade
Målgruppen er småbørn, der som følge af sygdom eller
ulykke har fået en hjerneskade, og som før skaden
har haft en normal udvikling.
formålet er rehabilitering af børnene, således at
indlæringspotentialerne i den endnu umodne, skadede
hjerne bliver udnyttet, så barnet under hele

opvæksten sikres den optimale fysiske, kognitive
og sociale funktion og trivsel.
Et betydningsfuldt led i rehabiliteringen er støtte
til forældrene og koordinering af specialiserede indsatser.
Børn med erhvervet hjerneskade har forskellige
behov. rehabiliteringen må derfor planlægges med
udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og kontinuerligt
tilpasses barnets aktuelle behov.
Værdigrundlaget bygger på fire indsatsområder:
• Tidlig indsats med kontinuitet og fleksibilitet i indsatsen.
• Tværfaglighed i en koordineret, individuelt tilpasset
indsats.
• Overskuelighed og sammenhæng i en helhedsorienteret
indsats.
• Et højt fagligt niveau med kvalitetssikring af indsatsen
og løbende metodeudvikling.
for barn og forældre betyder det blandt andet:
• at det enkelte barn/familie tilbydes en tidlig,
specialiseret, sammenhængende og overskuelig
indsats af relevante fagpersoner med sigte på at
afhjælpe barnets vanskeligheder og optimere barnets
udvikling,
• at forældrene medinddrages i indsatsen,
• at indsatsen til støtte for barnet så vidt muligt foregår
i barnets naturlige omgivelser.
Teamet omfatter følgende faglige personkreds og
funktioner:
Den medicinske/paramedicinske del varetages af
børnelæge ved Børneneurologisk Ambulatorium,
samt børnefysioterapeut og børneergoterapeut, alle
tilknyttet Odense Universitetshospital.
Den pædagogiske/psykologiske del varetages
af psykolog, specialpædagog, tale/hørekonsulent,
socialrådgiver samt sekretær, som alle er tilknyttet
Specialrådgivningen for Småbørn, fyn.
Den rådgivning, støtte og behandling, der skal
fremme barnets udvikling, udarbejdes på baggrund
af et samlet tværfagligt undersøgelsesforløb.
Undersøgelsesforløbet tager udgangspunkt i en
samtale med forældrene og koordineres af teamet.
Hermed sikres den tværfaglige udredning af barnets
ressourcer og vanskeligheder samt koordinationen
af den efterfølgende indsats. Barnets forældre
og relevante fagpersoner i barnets dagligdag skal
opleve sig aktivt inddraget i rehabiliteringsindsatsen
og opleve overskuelighed i forløbet.
Der kan gives supplerende tilbud, som individuelle
psykologsamtaler og samtalegrupper for foræl-
dre, orienteringsaftener om den sociale lovgivning,
forskellige gruppetilbud til forældre/barn, supervision,
konsultativ bistand, undervisning til kommuner
m.m.
Henvisning
Børnene kan henvises til Teamet for småbørn med
erhvervet hjerneskade af sygehuslæge, speciallæge,
egen læge, samt af kommunens Pædagogisk Psykologiske
rådgivning. Henvisningen vil altid blive endeligt
aftalt med den kommune, barnet bor i.
De børn, der hidtil er fulgt af Teamet for småbørn
med erhvervet hjerneskade, er primært henvist efter
behandling på Odense Universitetshospital eller
Hammel Neurocenter. Det er eksempelvis børn, som
har været ude for drukneulykker, hvor de er genoplivet
med svære skader, eller børn med følger efter
meningitis, efter strålebehandling eller hjerneoperation,
ulykker og hjerneblødning.
Teamet for småbørn med erhvervet hjerneskade
tilbyder en kvalitetssikret indsats. På fyn følger
Teamet for småbørn et barn med erhvervet hjerneskade
til det bliver 7 år. Herefter følges barnet af
teamet for de syv til atten-årige ved Hjerneskaderådgivningen.
for børn og familier, henvist gennem ViSO, indgås
individuelle aftaler. n
Fakta
En model for samarbejdet mellem forældre, kommune
og Specialrådgivningen for Småbørn, fyn er
beskrevet i “Projekt vedrørende kvalificering af den
kommunale indsats i forhold til småbørn med medfødt
eller erhvervet hjerneskade”. Se www.marselisborgcentret.dk,
hvor der også er beskrivelse af andre
projekter fra Specialrådgivningen for Småbørn, fyn.
Teamet for småbørn med erhvervet hjerneskade har
adressen:
Specialrådgivningen for Småbørn,
Odense Kommune,
Ørbækvej 268, 5220 Odense SØ.
Tlf. 65 51 51 74 eller
Odense Kommunes tlf. 66131372
yderligere oplysninger og henvisninger hos:
www.odense.dk/specialraadgivningen
TilBUD Til BØrN & UNGE 11

12
Af METTE TriEr,
iNfOrMATiONSMEDArBEjDEr,
ViDENSCENTEr fOr HjErNESKADE.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Hvad tænker du på?
Victor er et af de børn, der har deltaget i
HOT-forskningsprojektet. Hans træner,
liselotte Vilstrup, indledte hver seance med
spørgsmålet: “Hvad tænker du på?” – en sætning
der satte skub i mange intense samtaler.
i det forgangne skoleår (2006-2007) fungerede liselotte
Vilstrup som træner for Victor Veistrup-Petersen i HOTprogrammet
– et intensivt 20 ugers hukommelses- og
koncentrationsprogram, som har været afprøvet af
Center for Hjerneskade med børn fra hele landet.
Victor fik en hjerneskade, da han som seksårig
løb ud på vejen og blev ramt af en bil. Han lå i koma
i to uger, og da han vågnede igen, havde han mistet
sit sprog og var lammet i den ene side af kroppen.
Victor husker det, som om han skulle starte forfra
med alting – med at lære at tale og bevæge sig. i dag
er han 15 år gammel. Han har fået sin fulde førlighed
igen og et flydende sprog, men som så mange
hjerneskadede døjer han med de usynlige følger af
skaden – med at huske og at koncentrere sig. Derfor
blev han et af de 20 børn i Danmark, der fik tildelt en
plads i HOT-forskningsprojektet, og han har herigennem
været med til at afprøve programmets værdi i
praksis.
Tre faste spørgsmål
fem gange om ugen mødtes Victor med liselotte Vilstrup,
der trænede med ham på fastsatte tidspunkter
på Skovvangsskolen i Allerød, hvor Victor går i skole.
HOT-programmet er udfærdiget, så det kan tilpasses
det enkelte barns niveau, og hver seance indledtes
med tre faste spørgsmål:
Hvad tænker du på?
Har du spist og drukket i dag? (– for uden mad og
drikke dur helten ikke.)
Er der noget, du kan glæde dig selv med, når du er
færdig her?
Når Victor havde besvaret spørgsmålene, blev han
opfordret til at tage nogle dybe ind- og udåndinger
for at give hjernen ilt; og så var han klar til at yde
en indsats.
Spørgsmålet “Hvad tænker du på” er med Victors egne
ord noget af det, han husker tilbage på med størst
glæde ved selve HOT-træningen. Han blev altid meget
animeret og kastede sig fornøjet ud i at fortælle om alt,
hvad der rørte sig i ham her og nu, fortæller liselotte.
De kom omkring alt mellem himmel og jord, lige fra
computerspillet World of Warcraft, til hvordan han
syntes det gik i klassen eller derhjemme. Spørgsmålet
fungerede som katalysator for, at Victor kunne klare
hjernen og blive parat til at kaste sig ud i den egentlige
træning. Herigennem fik liselotte en meget tæt kontakt
til Victor, og disse snakke blev også anledning til, at
hun fik indsigt i, hvor meget mere Victor kunne, end
han selv og omgivelserne var klar over.
Koncentration
Efter fem – ti minutters hyggelig snak kunne selve
hukommelses- og koncentrationstræningen gå i gang.
Det kunne være at huske på tal, bogstaver eller at
sætte ord sammen til sætninger, hvor en del af opgaven
også gik på, at Victor skulle lave sin egen strategi for,
hvordan han bedst kunne blive i stand til at huske de
ting, han skulle huske.
Fejlfri
Til at begynde med brød Victor sig ikke om at lave fejl,
og han blev meget ærgerlig, når det skete. Han bad
om, at fejlene ikke blev skrevet på opgavesiden, før
han havde lavet alle opgaverne. Hvis alle opgaverne så
blev rigtige, satte han en stor rund ring om de rigtige
svar, hvilket gav ham en stor tilfredsstillelse.
“Vi snakkede meget om, at hvis man ikke laver
fejl, så bliver man heller ikke udfordret nok, og vi
snakkede om, at fejl ikke er udtryk for, at man er
dårlig, men at der er noget, man kan blive bedre til.
Det var Victor meget lydhør over for, og han tog det
hurtigt til sig, så efter kort tid bad han om at blive
udfordret rigtig meget. Specielt når det drejede sig
om bogstaver og tal, som han var meget dygtig til at
huske”, fortæller liselotte Vilstrup.
Over en længere periode, hvor HOT-programmet
handlede om at lave strategier og at huske, duperede
Victor med sin kunnen. igennem øvelserne blev han
klar over, at han kunne meget mere, end han troede,
han kunne, og han fik blod på tanden og lyst til at
bevise, at han også kunne uden for HOT-seancerne.
i den sidste periode rykkede han især meget på det
personlige plan.
Der er afsat 45 minutter til træning fem gange om
ugen. Hver onsdag kom vejleder Heidi Hesselholt fra
Center for Hjerneskade til Skovvangsskolen og instruerede
i den kommende uges træningsprogram.
Heidis besøg var ligeledes med til at bevidstgøre Victor
om opgavernes karakter og give ham en forstå

Victor – om hvad HOT har givet ham:
Hvad er HOT? Det er noget, hvor man træner sin opmærksomhed på den sjove måde.
Hvad har hot gjort for dig? HOT har gjort, at jeg udfordrer mig selv og ikke er bange for tabe.
Hvad kan du bruge HOT til? Jeg kan bruge det til at lave strategier, hvis der er noget jeg har svært ved.
else af, hvad han kunne bruge dem til, så han kunne
få mest muligt udbytte af hver seance.
Stigende sværhedsgrad
HOT-programmet er tilrettelagt, så der følger et sæt
øvelser til hver dag i ugen, og øvelserne stiger i sværhedsgrad
fra dag til dag og er rettet mod at øge koncentrationen,
opmærksomheden og hukommelsen. De
indledende samtaler kan desuden have den funktion,
at de er med til at bevidstgøre barnet om de ting, der
foregår i den sociale kontekst omkring det.
En af de opmærksomhedsøvelser Victor blev stillet
over for var f.eks. at placere et æggeur et sted i
rummet og se, hvor langt væk han kunne bevæge
sig, før han ikke kunne høre uret længere. En anden
øvelse var at gå en kort tur, og når turen var slut,
huske så meget som muligt af det sete på vejen. Til
planlægning af opgaver blev Victor desuden introduceret
for KlOGE-metoden, hvor K står for at kigge på
opgaven, l for at lægge en plan, O for at løse opgaven,
G for at gennemgå resultatet, mens E står for at
evaluere det endelige resultat.
“Victor var meget ivrig efter hele tiden at blive
bedre, og i hans tilfælde skulle øvelserne hurtigt gøres
meget sværere”, fortæller liselotte Vilstrup.
HOT-vejledning
Som instruktion har HOT-manualen fungeret ganske
fint, og som helhed er liselotte Vilstrup en varm fortaler
for HOT. Hun mener, at langt flere end kun børn
med hjerneskade kunne have glæde af programmet,
da det har så mange kvaliteter i kraft af de legende
elementer, og at det kan bruges til hukommelses- og
koncentrationstræning generelt.
To ting kunne hun have ønsket sig anderledes:
at der havde været en at sparre med efter hver træningsseance
og drøfte de ting med, der dukkede op
undervejs. Og at det havde været en person tæt på
barnet, der trænede med det igennem hele forløbet.
liselotte kom først til som træner efter ca. 9 uger
på grund af interne omstændigheder på skolen. Det
gjorde det vanskeligt at få en helt klar fornemmelse
af, hvor langt Victor havde flyttet sig gennem hele
forløbet. Hun tilråder derfor, at det bliver en del af
programmet, at der kun skal være én fast træner.
Hun er ikke i tvivl om, at HOT har medvirket til at
styrke Victors hukommelse såvel som hans modenhed.
At han også er blevet bedre til at huske ansigter
og til at aflæse, hvad der foregår i de sociale sammenhænge
omkring ham, mener hun i høj grad er
HOT-programmets fortjeneste. n
Træningsprogrammet HOT
Vedvarende
opmærksomhed
Uge 1-4
Fokuseret
opmærksomhed
Uge 5-8
HOT står for Hukommelses- og Opmærksomheds-
Træning. Det er et træningsprogram for børn og unge
mellem otte og 16 år, der har opmærksomheds- og
hukommelsesvanskeligheder. Programmet bygger på
træning af 30-45 minutters varighed dagligt i en 20ugers
periode i barnets eller den unges skole. Gennem
forløbet trænes blandt andet visuel og verbal hukommelse,
fokuseret og delt opmærksomhed, fastholdelse
af koncentration og strategier til opgaveløsning. Der
indgår legende elementer i opgaverne, og sværhedsgraden
stiger gennem forløbet. Desuden er der mere
Delt
opmærksomhed
Uge 9-12
Mental tracking/
Hukommelsesstrategier
Uge 13-18
materiale, end der er træningsdage, så forløbet bedst
muligt kan tilpasses det enkelte barn.
Barnet trænes af en lærer fra skolen. Træneren
modtager ugentligt vejledning fra en fagperson,
f.eks. en psykolog eller en speciallærer med specialviden
inden for neuropædagogik og kognition.
Vejledningen af træneren indebærer evaluering af
den forgangne uges træning, instruktion i den følgende
uges træning og fokus på barnets styrker og
vanskeligheder.
t
Genoptagelse
Uge 19-30
TilBUD Til BØrN & UNGE 13

14
Oversigt over afprøvninger af HOT
Land Institution og primært ansvarlig Årsager til kognitive vanskeligheder Antal børn
Holland,
Amsterdam
Sverige,
Uppsala
Sverige,
Stockholm
TilBUD Til BØrN & UNGE
t
Danmark,
København
Danmark,
København
HOT-programmets tidsforløb og
træningselementer
HOT-programmet er udviklet i Holland og afprøvet
i forskningsregi i Holland, Sverige og Danmark på
indtil nu over 70 børn. Erfaringer fra de hidtidige
afprøvninger viser, at barnet eller den unge efter
forløbet viderefører den nye viden om egne styrker
og vanskeligheder til andre sammenhænge både i
løbet af skoledagen og derhjemme.
Afprøvning af to modeller
Et igangværende forskningsprojekt ved Center for
Hjerneskade har til formål at afdække, hvordan psykologer
og speciallærere i et barns lokalmiljø kan benytte
træningsmaterialet HOT mest hensigtsmæssigt set i
forhold til barnets udbytte. Der afprøves to modeller
af den ugentlige vejledning af træneren: a) vejledning
per telefon udelukkende om selve træningen og b)
vejledning gennem vejlederens deltagelse i en ugentlig
Emma Kinderziekenhuis Academic
Medical Centre, Carla Hendriks
Akademiska Barnsjukhuset,
Margareta Kihlgren
Astrid linggrens Barnsjukhus,
Karolinska Universitetssjukhuset,
ingrid van’t Hooft
Børnecenter for Hjerneskade, Egmont
fonden, Margareta Kihlgren
Center for Hjerneskade,
Nina Madsen Sjö
Kræftbehandlede med opmærksomheds- og
hukommelsesvanskeligheder (+ kontrolgruppe)
Blandet ætiologi
(ADHD, erhvervet hjerneskade)
Erhvervet hjerneskade
(+ kontrolgruppe)
Erhvervet hjerneskade
(hjernetumor, trafikulykke, blødning)
Erhvervet hjerneskade
(hjernetumor, trafikulykke, blødning)
De danske projekter er finansieret af Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Egmont fonden.
Litteratur om HOT:
Hendriks (1996): Attention and Memory Training in
Childhood Cancer Survivors. Eur Cancer Soc Newsletter
5, 13-4.
Kihlgren et al. (2004): Cognitive Rehabilitation Therapy
as a part of a Rehabilitation program for Children
with Acquired Brain Injury. Præsenteret som poster
på den 8. nordiske neuropsykologi kongres, Turku,
finland (se www.cfh.ku.dk).
Madsen Sjö (2005): Erfaringer med hukommelsesog
opmærksomhedstræning af skolebørn. PPr, 2,
205-208.
træningssession med træner og barn med mulighed
for også at diskutere ting, der ikke udelukkende angår
træningen. De to valgte vejledningsmetoder gennemføres
begge i det lokale miljø for at sikre en optimal
erfaringsoverførsel fra træningssammenhængen til
barnets/den unges liv uden for det fiktive læringsmiljø.
forskellen på de to interventionsmetoder er, at
erfaringsoverførslen søges implementeret i hverdagen
i forskellig grad.
Effekten af træningen og af den anvendte metodik
måles gennem neuropsykologisk udredning før og
efter træningen. Desuden skal forældre og lærere
besvare spørgeskemaer før og efter træningen om
barnets funktion, både socialt, skolefagligt og i relation
til generel adfærd.
De foreløbige resultater viser en positiv effekt på
de neuropsykologiske test samt en positiv overførselsværdi
på børnenes selvværd. n
N=25
(+ N=19)
N=4
N=20 og
N=20
N=8
N=20
Madsen Sjö (2007): HOT-træning til børn og unge
med kognitive vanskeligheder. Helsefondens årsskrift
2006, 45-48
Van’t Hooft et al (2003): Attention and Memory Training
in Children with Acquired Brain Injury. Acta Pædiatr
92, 935-940.
Van’t Hooft et al. (2005): Beneficial effect from a cognitive
training programme on children with acquired
brain injuries demonstrated in a controlled study.
Brain Injury, 19, 7, 511-518.
Weidner (2005): Opmærksomhed og hukommelse.
To væsentlige faktorer for indlæring og selvfølelse.
ADHD, april, 6-7.

BørnerAP
– en metode til tværfaglig kommunikation for behandlere samt mellem
behandlere og barnet med dets familie
BørnerAP står for rehabilitering(s) Aktivitet(s) Profil
for børn. Metoden bruger iCf-Cy 1 som referenceramme.
Udviklingen af rAP har fundet sted i Holland
siden 1996, hvor metoden nu er implementeret i alle
rehabiliteringsmiljøer for børn og unge, offentlige
såvel som private. Ved hjælp af rAP kan man opstille
behandlingsmål på baggrund af barnets/den unges og
familiens behov for hjælp; herved kan der udarbejdes
en cyklisk 2 , integreret plan i forhold til det enkelte
barn. Metoden involverer forældrene i processen.
Der sker en prioritering af behandlingsmålene, ligesom
de tværfaglige fælles mål klarlægges. Metoden
er resultatorienteret og multidisciplinær. Derudover
kan BørnerAP fungere som en rød tråd ved møder og
være en fælles referenceramme ved udarbejdelse af
tværfaglige rapporter. Metoden udelukker ikke brugen
af andre målsætningsredskaber, og den erstatter ingen
test og undersøgelser. Derimod giver den mulighed
for professionalisering af behandlerkommunikationen
mellem alle involverede parter i (re)habiliteringen.
Formidling og implementering
Materialet består af en manual på 26 sider og en
række tilhørende foldere og pjecer. Metoden er blevet
beskrevet på tre forskellige arrangementer i vinter
og foråret 2007. En tværfaglig gruppe drøftede i maj
mulighederne for yderligere formidling og implementering.
Her var der bred enighed om, at der er brug
for en sådan metode, men at manualen ikke kan stå
alene i sin direkte oversættelse. Deltagerne oplevede,
at manualen ikke i tilstrækkelig grad formidler, hvor-
dan metoden rent praktisk implementeres. Metoden
bliver nu afprøvet på Neurocenter for Børn og Unge
på Center for Hjerneskade i København. Der arbejdes
videre med at få større erfaring med metoden og med
at udvide og forbedre materialerne til brug i en dansk
sammenhæng og med yderligere formidling.
Kursus
Den 2. og 3. oktober afholdes det første kursus i brug
af BørnerAP med opfølgning den 10. december 2007
med to undervisere fra Holland. Kurset arrangeres i
samarbejde med ViSO3 og er gratis. Undervisningen
foregår på engelsk. yderligere information om kurset
findes på www.cfh.ku.dk under arrangementer/konferencer/workshops
eller mail: cv@cfh.ku.dk n
1 international klassifikation af funktionsevne,
funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand –
Child and youth.
2 Behandlingsmål opstilles ud fra barnets og familiens
behov for hjælp samt fagpersonernes observationer
og test, hvorefter evalueringen finder
sted. Der aftales nye behandlingsmål samt nyt
evalueringsmøde osv.
3 National Videns- og specialrådgivningsorganisation.
ViSO bistår kommuner og borgere med
gratis, vejledende specialrådgivning.
rehab-puljen har støttet oversættelse
af en del af det materiale,
der findes om denne tværfaglige
metode fra hollandsk til dansk.
CArOliNE VErBEEK,
BØrNEKOOrDiNATOr OG fySiOTErAPEUT,
NEUrOCENTEr fOr BØrN OG UNGE,
CENTEr fOr HjErNESKADE, KØBENHAVN.
TilBUD Til BØrN & UNGE 15

16
Af PiA jOrDAN,
lEDEr,
BØrNECENTEr fOr rEHABiliTEriNG.
1) Pack – en hård glat
skumgummipude.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Mias succes
i køkkenet
Som et resultat af et nyligt afsluttet
projekt på Børnecenter for rehabilitering,
er forældreundervisning i
ABC-konceptet blevet et fast tilbud i
rehabiliteringsforløbet på centret.
Mias mor husker ganske tydeligt den første undervisningsaften
for forældre på Børnecenter for rehabilitering,
hvor hendes datter Mia har været i genoptræning
siden januar 2006.
“Vi blev sat i nogle situationer, som skulle give
os en bedre forståelse for Mias vanskeligheder. Vi
fik for eksempel bind for øjnene og skulle gå ned ad
en trappe. Du måtte stole fuldt og helt på personen
foran dig, så på den måde fik vi en fornemmelse af
at være helt overladt til andre menneskers hjælp og
støtte”. Det var ikke let, husker Mias mor, som også
oplevede at blive ført ind i et rum med bind for øjnene.
Her skulle hun sætte sig i et hjørne, så hun
kunne mærke, hvad det betyder at have to vægge
tæt omkring sig.
“Det skulle jeg for selv at mærke, hvorfor Mia har
det bedst i et større rum, hvis hun er placeret tæt
ved en væg.”
Mia er ti år og blev i 2005 opereret på rigshospitalet
for en svulst i hjernen. Efterfølgende var hun
næsten lammet i venstre side og havde også store
vanskeligheder i højre side. På Hvidovre Hospital
blev Mia genoptrænet efter ABC-koncepterne, som
derfor var kendt stof for både Mia og hendes forældre,
da hun startede sin rehabilitering på Børnecentret
i Virum.
Selvom Mias mor og far altså kendte til koncepterne
fra Mias tid på Hvidovre Hospital, blev de alligevel
klogere.
“Ét er praksis – at se, at det virker – men det er rart
også at kende baggrunden for, hvorfor man træner
sådan i en bestemt situation.”
i løbet af undervisningsaftenerne fandt Mias mor
og far frem til tre fokusområder, de gerne ville have
hjælp til på de efterfølgende hjemmebesøg.
“Vi valgte siddestilling ved spisebordet, liggestilling
i Mias seng – fordi hun var meget længe om at
falde i søvn om aftenen og sov meget uroligt om natten
– og vejledning til at lave ting i køkkenet, fordi
det er Mia meget interesseret i.” Det var en ergoterapeut,
som kom på besøg hos Mia og hendes familie,
som også tæller to søskende.
“Vi startede ved spisebordet. Ergoterapeuten så,
hvordan Mia sidder, og på hendes forslag skiftede
vi Mias stol ud til en Trip Trap-stol, som både giver
hende støtte under fødderne og er hård, så hun kan
mærke den mod sin numse og ryg. Det er godt for
Mia at kunne mærke sin krop. Og selvom vi har et spisebord
med runde hjørner, fik vi sat hende op mod
væggen og lagde en pack 1 på bordet, som støtte til
hendes ene arm. Det gør alt sammen, at hun sidder
bedre og mere roligt ved bordet.”
Fra passiv til aktiv deltager i køkkenet
“Vi lærte, at for at stabilisere hende, skal Mia sidde
ind mod noget hårdt, for eksempel en bordplade
eller væg i den ene side, så hun kan føle, hvor hun
er i rummet. Vi fik også lært guidning ved forskellige
aktiviteter, som kunne inddrage hendes venstre hånd,
for eksempel at skære frugt.”
Trip Trapstolen er også kommet med i køkkenet,
fordi Mia hurtigt bliver træt.
i dag kan Mia bage flere forskellige kager, og hun
kan lave koldskål og frugtsalat til hele familien. Stort
set alene. i det hele taget oplever Mias forældre, at
forældreundervisningen har betydet, at de har kunnet
hjælpe Mia, så hun i dag er gladere, fordi hun
kan være med i hverdagsgøremål i stedet for bare
at sidde og se på.

Modelfoto: Mette Trier
“Det har virkelig betydet meget for vores hverdagssituation,
og jeg aner ikke, hvor vi havde været
henne uden Børnecenteret og ABC-koncepterne”,
konstaterer Mias mor.
Projektet
Ovennævnte forløb var et led i Børnecenter for rehabiliterings
netop gennemførte udviklingsprojekt1 om forældreundervisning i ABC-koncepterne og implementering
af koncepterne i hjemmet såvel som
på Børnecenteret. Projektets hovedspørgsmål var:
Hvordan medinddrager vi forældrene i rehabiliteringen
af egne børn, uden at gøre det til en uoverskuelig
opgave løsrevet fra hverdagen, men til en naturlig
del af de almindelige daglige aktiviteter?
Som led i projektet gennemgik forældrene en
række selverfaringsøvelser ud fra en betragtning om,
at man lærer bedst ved selv at mærke. Én til to selverfaringsøvelser
var tilrettelagt pr. gang for at forældrene
kunne mærke, hvad det vil sige at have én eller
flere sanser påvirket. i en af øvelserne fik forældrene
bind for øjnene og fik store arbejdshandsker på, og
derefter skulle de folde et vigtigt dokument og få det
i en konvolut, så det så nydeligt ud.
Undervisningen blev afviklet på tre aftener med
cirka 14 dages mellemrum. 12 forældre deltog. To terapeuter
forestod selve undervisningen. Den sidste
undervisningsgang udvalgte forældrene, sammen
med den behandlingsansvarlige terapeut, tre fokusområder,
som de fandt særligt relevante at modtage
vejledning i ved to efterfølgende hjemmebesøg. De
fleste hjemmebesøg blev foretaget af en ergoterapeut
og en fysioterapeut i fællesskab.
Hver familie fik nu et supervisionsforløb bestående
af to besøg i hjemmet. Ved det første besøg foretog
terapeuterne en konkret analyse af de aktuelle
problemstillinger inden for de valgte fokusområder,
kom med anbefalinger til, hvordan forældrene kunne
anvende principper fra ABC-koncepterne og for eksempel
indrette omgivelserne hensigtsmæssigt.
Et eksempel på en problemstilling var tilpasning af
aktivitetsniveauet hos et uroligt og ukoncentreret barn
i forhold til omgivelserne. i fællesskab formulerede
forældre og terapeuter mål for de ønskede forandringer.
Terapeuterne udarbejdede en skriftlig vejledning
med illustrative fotos, der opsummerede aftalerne.
Den ændrede adfærd hos forældrene blev målt ved
hjælp af Goal Attainment Scaling (GAS). Efter halvanden
til to uger blev forældrene kontaktet telefonisk af
terapeuterne, så der kunne samles op på eventuelle
spørgsmål. Efter tre uger aflagdes endnu et besøg,
hvor målene blev evalueret, og de skriftlige vejledninger
revideret baseret på forældrenes erfaringer.
Et fast tilbud
Projektet har tydeligt vist, at det giver store muligheder
at omsætte en større del af principperne fra rehabiliteringen
til børnenes hverdag derhjemme. Når vi på
centret i fællesskab med forældrene formulerede nogle
mål, som havde stor betydning for barnet, familien
og hele hjemmesituationen, blev målene i de fleste
tilfælde nået på ganske kort tid med anvendelse af
konkret vejledning og tilpasning af omgivelserne.
Vi oplevede, at forældrene på disse hjemmebesøg
deltog meget aktivt og med stor velvilje og forståelse
for praktiske ændringer i hjemmet. Der var en tæt og
god kommunikation mellem terapeuter og forældre,
fordi alle nu var bekendte med ABC – koncepterne,
og vi erfarede, at GAS er et effektivt måleredskab at
benytte i forbindelse med forældresamarbejdet.
Ved undervisningen deltog forældrene aktivt og
bød ind med egne problemstillinger fra hjemmet.
forældrene profiterede også af at være sammen
med andre voksne i en tilsvarende situation, og på
centret blev vi opfordret til at gøre forældreundervisningen
til et fast introforløb for nye forældre på
Børnecentret. Undervisningen af et nyt hold forældre
er netop afsluttet, og vi har nu besluttet, at det fremover
skal være et fast tilbud til forældre, der har børn
i rehabilitering på Børnecentret. n
Fakta
Projektet har fået støtte fra
Socialministeriets satspulje
for “Støtte til udviklingsarbejde
til intensivering af optræningsindsatsen
for børn
med medfødt eller erhvervet
hjerneskade”.
læs mere om projektet 2 i
den afsluttende rapport: Anvendelse
af principperne fra
ABC-konceptet.
1 “Anvendelse af principper fra
ABC-konceptet i rehabiliteringen
af børn og unge med
erhvervet hjerneskade i et
fase 3 tilbud”.
2 www.boernmedhjerneskade.dk/fileadmin/filer/
BMH3/15.05.07.pdf
læs mere om Børnecenter
for rehabilitering på
www.bcfr.dk
TilBUD Til BØrN & UNGE 17

18
Af ANETTE KrUSBOrG,
PSyKOlOG & AfDEliNGSlEDEr,
HjErNESKADEOMråDET,
TAlEiNSTiTUTTET,
rEGiON NOrDjyllAND.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Nyt tilbud til nordjyske
børn og unge
Taleinstituttet i region Nordjylland tilbyder nu også børn og deres familier
hjælp via et børn- og unge team.
fire år gammel bliver Peter på cykel påkørt af en bil
og pådrager sig en svær traumatisk hjerneskade, der
bl.a. rammer frontale områder. Peter genvinder mange
færdigheder, men forude venter et langt forløb med
fysisk og kognitiv optræning. Der er behov for megen
støtte i børnehaven, hvor der sættes fokus på at træne
sociale færdigheder og impulshæmning.
i dag er Peter ni år og skal starte i anden klasse.
Han klarer sig fagligt godt og er vellidt blandt kammerater.
Han har stadig brug for ekstra voksenstøtte
til bl.a. at “bremse op”, planlægge og klare sig socialt.
forældrene oplever, at Peter stadig er meget
trætbar, at han har svært ved at underholde sig selv,
er rastløs, impulsiv og noget svingende i humøret.
Der er iværksat en aflastningsordning, så Peters
forældre ind i mellem har weekender, hvor de kan
koncentrere sig om Peters to søskende.
Tre år gammel bliver Søren pludselig dårlig, han kaster
op og udvikler lammelser i højre side og ekspressiv
afasi. Der er tegn på utilstrækkelig iltforsyning i venstre
hemisfære. forandringerne opstår i efterforløbet af
en skoldkoppeinfektion. Der er behov for optræning
af motoriske funktioner og intensiv sprogtræning.
Efterhånden reetableres sproget. Efter to år i børnehaveklasse
starter Søren i 1. klasse uden støtte.
Han følger fint med, men der er vanskeligheder med
koncentration og den sociale omgang med andre børn.
Søren flyttes til en mindre skole, hvor han trives godt.
Konflikterne med andre børn hører op. i løbet af 2.
klasse går Sørens læseudvikling i stå, vanskelighederne
vurderes at skyldes rester af afasien. Kompenserende
hjælpemidler anskaffes, og Søren og hans lærere
undervises i brugen heraf.
Peter og Søren havde helt almindelige udviklingsforløb
bag sig, da de kom til skade. En påvirkning af
hjernen hos et barn kan have omfattende og livslange
konsekvenser, såvel kognitivt som funktionelt.
følgerne efter en hjernepåvirkning er forskellige fra
barn til barn. Et barns hjerne er i udvikling, måske
kan andre hjerneområder overtage eller kompensere.
Omvendt kan funktioner rammes, der ikke umiddelbart
er påvirket. Nogle følger viser sig måske først
på et senere tidspunkt, når de pågældende funktioner
skal tages i brug. Barnets alder, personlighed,
øvrige ressourcer og miljømæssige betingelser har
også indflydelse på følgevirkningerne.
Derfor er det vigtigt, at børn, der pådrager sig en
hjerneskade, følges i deres udvikling – på såvel det
motoriske, kognitive, sociale, adfærdsmæssige som
det personlighedsmæssige område.
Peter og Søren er to børn, der har været kendt af
Taleinstituttets personale, siden de kom til skade.
Begge drenge blev oprindeligt henvist på grund af
sproglige vanskeligheder. Siden er der fulgt op med
tale-, læse- og neuropsykologiske undersøgelser,
vejledning, deltagelse i koordinerende møder mv.
Det lange perspektiv
Børn med erhvervet hjerneskade udgør (heldigvis)
ikke nogen stor gruppe. Det betyder, at der med
fordel kan etableres særlige specialiserede teams,
der oparbejder en særlig viden om og erfaring med
denne gruppe børn. intentionerne bag oprettelsen af
Hjerneskadecentrets Børn- og Ungeteam er at udvikle
et specialiseret tilbud, der kan være med til at sikre
optimale udviklingsmuligheder for børnene – i samarbejde
med forældre og lokale samarbejdspartnere,
der har det primære kendskab til børnene.
Teamet tilbyder at være med på sidelinien og følge
børnenes kognitive- og funktionelle udvikling, f.eks.
ved deltagelse i koordinerende møder, ved kontakt
med familie og skole, ved nye undersøgelser med
mellemrum og ved at stå til rådighed med vejledning
efter behov.

foto: Doris Kafka
i de fleste tilfælde har barn og familie også behov
for støtte fra anden side. Det kan for eksempel være
fysisk genoptræning, støtte i familie, i daginstitution
eller skole. Hjerneskadecentret tilbyder desuden supervision
til relevante fagpersoner.
Familiernes behov
Det kan naturligvis såvel følelsesmæssigt som praktisk
medføre store omvæltninger i en familie, når ens
barn pådrager sig en skade på hjernen. Erfaringen
er, at mange familier har glæde af indsigt i barnets
vanskeligheder, men at de også efterspørger konkret
rådgivning og vejledning. Mange forældre er bekymrede
for børnenes følelsesmæssige reaktioner. Det er
indtrykket, at der i høj grad er brug for en indsats, der
tilgodeser hele familien, også søskende. Vi oplever
et stort behov for specialiseret støtte til familierne. i
efteråret 2007 etableres et kursusforløb for forældre
til børn med erhvervet hjerneskade, en kombination
af undervisning og samtalegruppe.
Sammenhæng i indsatsen
Vores erfaringer viser, at det er svært – men meget
vigtigt – at skabe sammenhæng i indsatsen. Mange –
og skiftende – fagpersoner fra forskellige sektorer er
typisk involveret. Det er hensigtsmæssigt, at der meget
tidligt, i forbindelse med udskrivelsen fra sygehuset,
udpeges en koordinator, der er ansvarlig for at samle
trådene og indkalde til koordinerende møder med
jævne mellemrum. Den ansvarlige koordinator er typisk
sagsbehandler, PPr-psykolog eller skoleleder.
Også på regionalt plan er det vigtigt at have øje for
sammenhæng i indsatsen: Primus motor bag oprettelsen
af det her beskrevne tilbud var Hjerneskadesamrådet
for børn og unge med erhvervede hjerneskader
i det daværende Nordjyllands Amt. Behovet
for at koordinere indsatsen på området er ikke blevet
mindre med kommunalreformens gennemførelse. i
region Nordjylland har Hjerneskadesamrådet for
børn og unge valgt at fortsætte sine aktiviteter. rådet
tilbyder f.eks. oplysningsvirksomhed (i form af
temadage, kurser mv.), koordination mellem forskellige
sektorer, vidensopsamling med mere. n
Fakta
Hjerneskadecentret ved Taleinstituttet i region Nordjylland udvidede i
2006 sit tilbud til også at omfatte børn og unge, der i opvæksten pådrager
sig en hjerneskade.
En bevilling fra det daværende Nordjyllands Amt muliggjorde ansættelse
af en børneneuropsykolog til området. Taleinstituttets børneafdeling
havde i forvejen igennem mange år ydet talepædagogisk bistand til
målgruppen.
Det nye tilbud til børn- og unge omfatter tale-, læse- og neuropsykologisk
undersøgelse, talepædagogisk undervisning, rådgivning og vejledning
til barn, familie og professionelle, deltagelse i koordinerende møder,
supervision mv. Børn- og Ungeteamet består af: børneneuropsykolog,
tale-neuropædagog, læsepædagog og socialrådgiver.
Når den unge fylder 18 år, er der mulighed for at overgå til Hjerneskadecentrets
voksenafdeling.
De fleste børn henvises direkte fra de regionale sygehuse eller Hammel
Neurocenter. Aktuelt er 19 børn tilknyttet teamet. Der er tæt samarbejde
med Neuropædiatrisk team, Aalborg sygehus, hvor læger, fysio- og ergoterapeuter
samt socialrådgiver ligeledes følger børnene.
i henhold til rammeaftalen for 2007 mellem region Nordjylland og de
nordjyske kommuner er tilbuddet omfattet af en objektiv finansiering, dvs.
at der er trækningsret på tilbuddet. Aftalen for 2008 er på nuværende tidspunkt
ikke forhandlet færdig.
læs mere på: www.taleinstituttet.dk
Børn & Ungeteamet i Nordjylland.
fra venstre: afdelingsleder Anette
Krusborg, socialrådgiver lene
Bech, sekretær Bente yde Haggren,
børneneuropsykolog Susanne Søgaard,
tale-neuropædagog Helle landberg
Kristensen og læsepædagog Svend
Aage Midtgaard Pedersen.
TilBUD Til BØrN & UNGE 19

20
1 www.spesoc.dk/
wm142508
Af GiTTE MADSEN,
SOCiAlråDGiVEr,
HANDiCAPKONSUlENT.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Servicelovens muligheder
for støtte til børn og unge
med erhvervet hjerneskade
En kortfattet rundvisning i paragraffer om hjælp til undersøgelse og behandling
og handicapkompenserende støtte.
i forbindelse med kommunalreformen og nedlæggelsen
af amterne overgik ansvaret for den rehabilitering af
børn og unge med erhvervet hjerneskade, der finder
sted uden for sygehusene, til kommunerne.
Nogle steder som f.eks. på fyn og i Nordjylland
har kommunerne indgået aftaler med de tidligere
amtslige centre for behandling af børn med erhvervet
hjerneskade, (Se artiklerne side 10 og 18). Det
betyder, at kommunerne direkte har ret til at trække
på tilbuddet.
Andre steder findes ikke sådanne aftaler, og her
må den enkelte kommune selv etablere tilbud til
børn og unge med erhvervet hjerneskade.
Komplicerede sager til VISO
Drejer det sig om meget komplicerede skader, er der
mulighed for, at kommunen eller familien selv kan
kontakte ViSO1 , den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.
ViSO kan rådgive og evt. henvise
til og betale for en udredning af barnet/den unge.
i mindre komplicerede tilfælde har kommunen
selv en forpligtelse til at tilbyde rådgivning, undersøgelse
og behandling af barnet/den unge og familien
efter servicelovens § 11. Bestemmelsen indeholder
både den tidligere kommunale rådgivning og den
tidligere amtslige specialrådgivning. Kommunen kan
efter denne bestemmelse f.eks. betale for en neuropsykologisk
undersøgelse eller for et pædagogisk
forløb efter Daugaard-metoden.
Nogle kommuner vælger at bruge servicelovens
§ 52 stk. 3 nr. 10 til at betale for undersøgelser eller
behandlinger af barnet/den unge. for at kunne
give støtte efter denne bestemmelse skal kommunen
foretage en undersøgelse af barnet og familiens
forhold efter servicelovens § 50, og udarbejde
en handleplan efter servicelovens § 140.
En del familier er ikke så glade for denne form
for sagsbehandling, fordi de føler, at der bliver sat
spørgsmål ved, hvordan de fungerer som forældre.
De skemaer, der anvendes, når kommunen foretager
en undersøgelse og udarbejder en handleplan,
er først og fremmest tænkt brugt i forhold til familier,
hvor der kan være problemer med at fungere som
forældre. Selve sprogbruget og de spørgsmål, der
stilles, kan derfor også virke temmelig nærgående
og unødvendige. En undersøgelse må dog ifølge §
50 stk. 5 aldrig være mere omfattende end formålet
tilsiger.
Udgifter til undersøgelse og behandling skal
dækkes efter en af de ovennævnte bestemmelser i
serviceloven, de kan ikke dækkes som en merudgift
efter servicelovens § 41, idet denne bestemmelse
ikke giver mulighed for at dække udgifter til behandling.
Der er derimod muligt at dække udgifter til kurser
til forældre og andre pårørende efter § 41, når kurset
har til formål at sætte familien i stand til at have
barnet/den unge hjemme, passe og pleje, opdrage
og kommunikere med barnet.
Hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
for at få støtte til merudgifter (servicelovens § 41)
og tabt arbejdsfortjeneste (servicelovens § 42) skal
barnet/den unge have en betydelig og varigt nedsat
funktionsevne, eller der skal være tale om en indgribende
kronisk eller indgribende langvarig lidelse. Ved
en indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være
af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den
daglige tilværelse.
Ved alvorlige hjerneskader vil barnet/den unge
klart høre til målgruppen for § 41 og § 42. Drejer det
sig derimod om en mindre omfattende hjerneskade,

der måske alene giver et behov for støtte i skolen
eller dagtilbuddet, vil barnet/den unge ikke nødvendigvis
være omfattet af målgruppen for støtte efter
§ 41 og § 42.
Når det skal vurderes, om der er tale om en indgribende
lidelse, skal der altid foretages en individuel
vurdering, hvor det er væsentligt at få barnets/den
unges funktionsevne konkret beskrevet. De fysiske
funktionsnedsættelser er som regel ikke svære at
beskrive. Det er straks vanskeligere at beskrive de
mere skjulte skader, også fordi de måske først viser
sig på et senere tidspunkt.
Omfanget af den støtte, der er behov for, vil variere
meget afhængig af den skade, barnet/den unge
har fået. Der kan f.eks. være tale om dækning af merudgifter
til medicin, ekstra vask, transport, kurser og
aflastning af forældrene. Der kan kun gives støtte
til merudgifter, hvis de samlede merudgifter er på
mindst 3.792 kr. indenfor et år (2007 tal).
Der kan desuden være behov for at give en eller
begge forældre kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
i en kortere eller længere periode. Omfanget af
timer for den tabte arbejdsfortjeneste vil altid bero
på en individuel vurdering, det er derfor vigtigt at få
familiens ekstra opgaver i forhold til barnets hjerneskade
konkret beskrevet.
Tabt arbejdsfortjeneste kan gives til pasning
af barnet/den unge i hjemmet og til ledsagelse til
f.eks. behandling. Udgangspunktet ved hjælpens
udmåling er, at familien skal have det samme beløb
til rådighed at leve af som tidligere.
Andre støttemuligheder
Nogle børn og unge med erhvervet hjerneskade kan
have behov for hjælpemidler (servicelovens § 112), eller
ved alvorlige skader støtte til bil efter servicelovens
§ 114. Der kan være behov for hjælp til boligændringer,
eller i helt specielle tilfælde flytning til en ny og
handicapegnet bolig (servicelovens § 116).
Servicelovens § 45 giver mulighed for at unge
mellem 16 og 18 år, der har behov for ledsagelse,
kan få 15 timers ledsagelse om måneden. Børn og
unge under 16 år med behov for ledsagelse kan evt.
bevilges støtte hertil som en merudgift efter § 41.
Støtte i daginstitution skal gives efter dagtilbudsloven,
med mindre barnet har fået plads i en særlig
daginstitution efter serviceloven. n
Fakta
Børn og unge med erhvervede hjerneskader har i mange år
været en overset gruppe. De fagpersoner, børnene og de unge
møder, har sjældent den store viden om erhvervede hjerneskader.
Det kan derfor også været vanskeligt for disse børn,
unge og deres familier at få den relevante støtte. Socialrådgiver
Gitte Madsen, HjerneSagen, underviser sammen med
neuropædagog lene Daugaard onsdag d. 21. november på en
temadag om Serviceloven for børn og unge med en erhvervet
hjerneskade.
Se nærmere i Videnscenterets kalender på:
www.vfhj.dk/kalender.asp?PageiD=14333
under d. 21 nov. 2007
TilBUD Til BØrN & UNGE 21

22
Af KirSTEN rAVNKilDE MØllEr,
HjErNESKADETEAMET, KjEllErUP.
Det burde blive
ved og ved... og ved!
Sådan lød et barns spontane melding på at have været
med i et netværk for børn af hjerneskadede forældre.
På et splitsekund ændrer verden sig for de familier,
hvor den ene forælder rammes af en hjerneskade
efter en hjerneblødning, en blodprop, trafikuheld
eller anden form for ulykke. fra den ene dag til den
anden har mor eller far forandret sig og bliver aldrig
helt den samme som før.
Det offentlige system træder til med det samme
med hjælp til den senhjerneskadede. i Kjellerup ved
Silkeborg er det Multihusets Hjerneskadeteam, der
kommer på banen og støtter op omkring strukturer,
rehabiliteringsplaner med fysisk og kognitiv træning
o.s.v. – for at familien kan ’overleve’ og få så godt et
hverdagsliv som muligt. Og der er også særligt fokus
på børnene.
De oversete børn
leder af Hjerneskadeteamet, Helle Trangbæk fortæller:
“i vores kontakt med disse familier ser vi meget
hurtigt, hvordan rollerne
skifter, når den skadede
kommer hjem, og hele familien
er i krise. Ægtefællen
får en lang række nye
arbejdsopgaver i hjemmet
og kan derfor have svært
ved at finde overskud til
at tage hånd om børnenes
følelsesmæssige behov i
den svære situation.
Lene Johansen, neuropædagog
i mange tilfælde skifter
den skadede personlighed,
og børnene kommer
til at opleve en helt ny mor eller far. Og måske
har mor slet ikke samme drive og evne til at vise den
omsorg for børnene, som hun tidligere havde,” siger
hun.
Det kan gøre børnene utrygge og give dem en
følelse af savn og ensomhed. En ensomhed som de
ikke rigtigt har nogen steder at gå hen med. i stedet
ser man dem ofte tilpasse sig og blive små hjælpere/
voksne. Og “de grimme” følelser som vrede og skuf-
Børnene af senhjerneskadede er
ikke problembørn – men børn med
problemer. De er ofte meget tilpassede
og stille og kan derfor for omverdenen
være svære at spotte. Men de er der,
og de har brug for hjælp.
TilBUD Til BØrN & UNGE
felse lukker de inde i sig selv – for ikke at være til
besvær.
“Når børnene ikke får den fuldstændige viden om,
hvad der er sket – hvilket ofte er tilfældet – kan de
tager skade af det, de ikke ved. De bruger i stedet
fantasien, og de oplever skyld og angst, og det skal
de ikke gå alene med”, siger Helle Trangbæk.
Børnegruppen – et fristed
Hjerneskadeteamet i Kjellerup kommer hos 12-13
familier, men teamet ved, at der statistisk set burde
være 220 familier (iflg. vfhj’s fakta om mennesker med
erhvervet hjerneskade), og at der dermed også burde
være et meget større fokus på de vanskeligheder,
følgerne af hjerneskaden giver disse familier.
“Det ville vi gøre noget ved, og derfor startede vi
sidste år vores første børnegruppe”, siger den ene
af de tre igangsættere og ledere af projektet, sygeplejerske,
Anita Sucksdorff. Vi lavede en projektbeskrivelse,
tog til møder på skoler og i hjemmene og
havde sparring med lene Klemmensen, der er psykolog
på Vejlefjord.”
Projektgruppen ville skabe et fristed og et samtalerum,
hvor børnene kunne mødes og fortælle om alt
det svære. Et sted hvor de kunne opleve, at de ikke
var alene med problemerne, og at det er helt i orden
at føle, som de gør.
“Det er vigtigt for os at pointere, at der ikke er
tale om en gruppe af problembørn. Det er i stedet
børn med problemer. Og netop af den grund kan det
være svært for institutioner, skoler mv. at få øje på
disse børn,” siger den anden leder, lene johansen,
neuropædagog.
i oktober sidste år søsatte Hjerneskadeteamet så
sit første børnegruppeprojekt. En gruppe på fem 12-
13-årige børn med en senhjerneskadet forælder. Og
i dette forår etableredes endnu en gruppe af børn i
otte til elleve års-alderen.
folkene bag projektet håber på i efteråret at
kunne starte en gruppe mere, “men det afhænger
selvfølgelig af behovet,” forklarer Anita Sucksdorff.

Fakta
Hjerneskadeteamet i Kjellerup havde sin spæde start i 2000, hvor
Multihusets hjemmevejlederteam ydede støtte til en enkelt hjerneskadet
borger. i årene der fulgte kom flere borgere til, og i 2004 blev
teamet så etableret som en selvstændig gruppe, der i dag udelukkende
arbejder med senhjerneskadede borgere i eget hjem.
Teamet er tværfagligt med stor neuropædagogisk viden og giver p.t.
støtte til 14 familier i Kjellerup og i den ny Silkeborg Kommune.
Hjerneskadeteamet i Kjellerup er en del af Silkeborg Kommunes
samlede tilbud til senhjerneskadede borgere.
Efter Kjellerups sammenlægning med Silkeborg
Kommune er behovet blevet større i og med at antallet
af borgere, hjerneskadeteamet skal dække,
pludselig er vokset.
Aktiviteter på børnenes præmisser
Hver mandag eftermiddag samles børnene. i sidste
uge bestemte de selv, hvad de skulle lave, og i dag
er det store spilledag. Der spilles, grines og pjattes,
men der hersker også en vis alvor over børnene.
lene johansen og Anita Sucksdorff har lavet en
overordnet planlægning og et program for møderne
i Børnegruppen, og i dag er temaet “følgerne af en
Hjerneskade”. lene Klemmensen, der er psykolog
fra Vejlefjord, er gæsteunderviser.
“Det er vigtigt for os at skabe tillid til børnene og
at lave en undervisning, der er på deres præmisser,”
siger lene johansen. Og Anita Sucksdorff supplerer:
“ja, der er jo meget stor forskel på, om du sidder
med en 13-årig eller en otte-årig – om der skal tegnes
og fortælles, leges eller “blot” være en dialog.”
i dag er det de otte til elleve-årige, som med udgangspunkt
i lene Klemmensens tegninger af hjernen
og ikke mindst egne oplevelser med deres hjerneskadede
forælder, snakker om, hvorfor mor eller
far skælder ud, udtrættes mm.
“Vi oplever helt klart, at børnene specielt i disse
situationer føler sig set/mødt og forstået – og at de
ikke er alene om disse oplevelser, og det er stort for
dem,” siger lene johansen. Bare deres kropssprog
og ansigt siger alt. flere af børnene har også udtrykt
det klart i evalueringen: “Det er godt at snakke med
nogen, der kender til det, eller som selv har oplevet
det”.
Åbenhed
Et af de primære formål med børnegruppen er åbenheden.
“Vi kan sige højt: ’Din mor er hjerneskadet, og
jeg ved, at det er svært for dig’. Ofte bliver børnene
forlegne i første omgang: de bliver lidt pjattede og
Neuropædagog lene johansen og sygeplejerske Anita Sucksdorff.
kigger den anden vej, men vi bliver ved, indtil de forstår,
at det her kan vi godt tale om. Det er desuden
en lettelse for dem, når de finder ud af, at de andre
børn i gruppen nøjagtigt ved, hvordan det føles, og
at de ikke er alene. Et af børnene fra første gruppe
har udtrykt det meget klart: ’Det er rigtig fedt at være
sammen med andre, der har det på samme måde’”,
siger hun.
Gode erfaringer rigere
To runder med børnegrupper er nu gennemført, og de
tre ledere af grupperne Helle Trangbæk, Anita Sucksdorff
og lene johansen er blevet mange erfaringer rigere.
Erfaringer, som de gerne deler med andre.
“Vi føler, vi har fat i de rigtige emner, og at vi giver
børnene en frihed til bare at være der – på hver deres
måde,” fortæller Anita Sucksdorff. “Det er også en
klar aftale med børnene fra starten, at der skal være
plads til alle, og at alle har tavshedspligt om, hvad
de andre i gruppen fortæller”.
På tilbagemeldingerne fra børnene kan vi kun tolke,
at de alle har fået en masse ud af gruppen. Som
et af børnene har udtrykt det: “Det har været rigtig
fedt – det burde blive ved og ved og ved...” Bedre kan
det vel ikke blive”, siger Anita Sucksdorff.
At børnegrupperne har været en succes ses også
på de mange positive tilkendegivelser fra børnenes
familie og netværk. En familie oplevede, at datteren,
som har boet hos en plejefamilie siden moderen kom
til skade, fik større forståelse for sin mor ved besøg
og nu kan finde på at give hende et spontant knus.
Noget hun ikke har gjort siden moderen blev skadet
for 10 år siden.
“Det og mange andre tilkendegivelser siger os,
at vi har gjort det rigtige og ikke mindst gjort en forskel
for disse børn og deres familier”, slutter lene
johansen.
Mere viden om Børnegruppeprojektet kan fås af
lene johansen tlf. 30 92 78 31 eller Anita Sucksdorff
tlf. 23 61 71 78. Eller hos leder Helle Trangbæk:
helle.trangbaek@silkeborg.dk n
TilBUD Til BØrN & UNGE 23

24
Af ANNE METTE AAlUND,
SPECiAllÆrEr, NEUrOHUSET,
lyNGåSKOlEN, DaNS.
1 Dansk Neuropædagogisk
Selskab. www.neuropaedagogik.dk
TilBUD Til BØrN & UNGE
Motivationssamtalen
Når den professionelle skal hjælpe klienten,
skal hun vide nøjagtigt, hvor klienten befinder
sig, for at forandring kan finde sted.
"indsigt og motivation" var temaet for dette års
landskonference i DaNS 1 arrangeret i samarbejde
med Videnscenter for Hjerneskade. Det er et tema,
der aldrig mister sin aktualitet, da det er et centralt
omdrejningspunkt i al rehabilitering. Oplægsholderne
var lena Højgård isager, cand. psych og indehaver
af Kognitivt fokus i århus samt Morten Kringelbach,
hjerneforsker ved University of Oxford, England.
Vi ved, at motivation er altafgørende for at rehabilitering
lykkes, men hvordan skabes den?
Psykolog lena Højgård isager introducerede motivationssamtalen,
som hun definerede med Miller
og rollnicks ord:
"Motivationssamtalen er en klientcentreret, styrende
metode til at fremme indre motivation for forandring
ved at udforske og afklare ambivalens".
i Motivationssamtalen tages der udgangspunkt i
eleven uden skjulte dagsordner og uden den professionelles
gode og velmenende løsningsmuligheder.
Model for motivation og forandring
Permanent ophør
Tilbagefald
Vedligeholdelse
Den professionelles rolle er at stille spørgsmål, så
klienten selv kan træffe et valg i forhold til, om der
skal ske en forandring.
første skridt på vejen for at fremme motivationen
hos klienten er at lære at stille styrende spørgsmål, der
kan hjælpe klienten til at finde ud af, hvor motiveret han
egentlig er, for at forandringen kan finde sted.
Det næste skridt tager udgangspunkt i en model
for motivation og forandring, også kaldet "Motivationshjulet".
Modellen viser en række faser, som vi gennemlever,
når vi ønsker, der skal ske en forandring.
Modellen er som et hjul. Man begynder i førovervejelsesfasen
og går videre til overvejelsesfasen, hvis
– eller når – ønsket om forandring er til stede.
Herefter kommer man til beslutningsfasen. lena
isager påpegede det vigtige i, at det er klienten selv,
der træffer beslutning om, hvorvidt der skal ske en
forandring. Hvis klienten ønsker det og er motiveret
for det, indtræder han herefter i handlingsfasen.
Modstand mod forandring
lena isager pointerede, at ønsket om forandring eller
modstand mod forandring er noget, der skabes
i relationen mellem den professionelle og klienten.
Derfor kan man ikke se klienten isoleret og ud fra
hans reaktioner konkludere, at når der ikke sker en
ændring, så er det fordi klienten ikke ønsker det.
Førovervejelse
Handling
Overvejelse
Beslutning
Prochaska og DiClemente
1986

i praksis
Hvis der opstår modstand, kan det være et signal
til den professionelle om, han skal forholde sig anderledes.
for eksempel hvis den professionelle skubber
for meget på, for at klienten skal handle, mens klienten
endnu kun er i overvejelsesfasen. Eller den professionelle
har fået en god ide til handling, men klienten
er endnu kun nået til beslutningsfasen, og har derfor
ikke selv nået at tænke i løsningsmuligheder.
lena isager understregede, at hvis det skal lykkes
for eleven at foretage forandring, er opgaven for den
professionelle at finde frem til, hvor i Motivationshjulet
klienten befinder sig på et givet tidspunkt.
Selv når eleven når sit handlingsmål, vil der stadig
være vedligeholdelses- og tilbagefaldsfasen tilbage.
ifølge lena isager er vedligeholdelsesfasen den vanskeligste
fase, og den må derfor ikke undervurderes.
Teorien om vedligeholdelsesfasen bekræfter
derved, hvad man også opererer med i andre sammenhænge
– at al rehabilitering kræver opfølgning.
Netop fordi det handler om mennesker – ikke om at
afkrydse et checkskema med et antal af flueben.
Morten Kringelbach
i det efterfølgende foredrag gav hjerneforsker Morten
Kringelbach tilhørerne muligheden for at blive inddraget
i en forskers verden for et kort øjeblik. En af
Kringelbachs læresætninger lyder: "Tvivl på meget og
tro på lidt". Det følgende er en række tankevækkende
citater og pluk fra Morten Kringelbachs tour de force
inden for den nyeste hjerneforskning. Det vil være for
vidtgående at komme ind på i detaljer, men her følger
et par smagsprøver fra oplægget:
Kend de blinde pletter
Når vi ser os selv i spejlet, ser vi oftest kun os selv
forfra, men det er jo ikke det samme som at sige, at
resten af os ikke eksisterer. Den samme indfaldsvinkel
er nødvendig, når det gælder hjerneforskning.
Vi kender billederne af en hjerneskanning, der viser
udslag ved hjælp af røde, grønne og blå farver, men
faktisk er det de hvide områder, hvor vi tror der ikke
sker noget, der er de mest interessante.
Tvivl også på videnskaben
Vi har efterhånden hørt så tit, at der er forskel på
mænds og kvinders hjerner. Det sætter Kringelbach
spørgsmålstegn ved. forskellene er fundet ved at
sammenligne hjerner, hvor kønnet var kendt. Skal
vi derimod kønsbestemme to hjerner uden denne
forhåndsviden, er det ikke muligt at fastslå, hvilken
af dem der er en mands eller en kvindes.
At turde undre sig
Det interessante ved fantomsmerter er, at det gør
ondt i en del af kroppen, der ikke længere eksisterer
fysisk, f.eks. en amputeret arm. Hvordan er det egentlig
muligt, at have smerter i noget der ikke eksisterer?
Morten Kringelbach viste, hvordan man ved hjælp af
spejling kan afhjælpe fantomsmerter for 20 procents
vedkommende. Det sker eksempelvis ved, at personen
med fantomsmerter i den afsatte arm placeres med
den raske arm på et bord overfor en spejlanordning i
den side, hvor armen mangler. Dermed ser personen
en arm i den amputerede side – blot i spejlet. Det at
han 'oplever' at have to arme, indvirker så meget
på bestemte områder i hjernen, at fantomsmerterne
forsvinder.
At sætte spørgsmålstegn
ved det alment vedtagne
Hjernen er social iflg. Kringelbach, og han problematiserede
den udbredte medicinske depressionsbehandling,
som ikke tager højde for de sociale faktorer, der spiller
ind. Derfor er den medicinske depressionsbehandling
mest til glæde for medicinalindustrien. Morten Kringelbach
mener, at man i højere grad bør overveje at
inddrage andre metoder og dermed undgå medicinens
mange bivirkninger.
At turde tænke omvendt
De indtryk vi får, er styrende for vores adfærd. Vi tror,
at vi kan forklare, hvorfor vi handler, som vi gør, men
mange af de valg, vi foretager i livet er ubevidste.
Det interessante er, viser forsøg, at vi efterfølgende
laver en forklaring, der passer ind i vores personlige
skabeloner.
At være ydmyg over for eget fagområde
Morten Kringelbach gættede på, at vi i fremtiden vil
generere så meget ny viden inden for hjerneforskningen,
at det vil ændre vores opfattelse af hjernens
funktion og dens betydning for menneskets adfærd
på væsentlige områder. Måske vil vi finde frem til,
at vi i 90 procent af al hidtidig hjerneforskning har
draget forkerte konklusioner.
Temaet for dagen var som sagt "indsigt og motivation",
nøglebegreber i rehabilitering af mennesker
med erhvervet hjerneskade. På konferencedagen
var der en oplevelse af, at disse begreber var lige
vedkommende og væsentlige for alle parter. En reminder
om, at vi som professionelle selv må have
indsigt og være motiveret, hvis faglig udvikling skal
lykkes. n
Morten Kringelbach, hjerneforsker
ved University of Oxford, England.
lena Højgård isager, cand. psych
og indehaver af Kognitivt fokus
i århus.
foto: Mette Trier foto: Mette Trier
TilBUD Til BØrN & UNGE 25

Tilbud til børn og unge med
erhvervet hjerneskade i Danmark
Taleinstituttet Region Nordjylland
Borgmester jørgensens Vej 2
9000 Aalborg
Tlf. 98 144 144
www.taleinstituttet.dk
Af DAViD ArNHOlM
Hammel Neurocenter
Voldbyvej 15
8450 Hammel
Tlf. 87 62 33 00
www.neurocenter.dk
Vejlefjord Neurorehabilitering
Børn- og Ungeafdelingen
Sanatorievej 26, Stouby
Tlf. 61 61 36 39
www.Vejlefjord.dk
R(ehabiliterings) - klassen i Odense
rosengårdskolen
Stærmosegårdsvej 51
5230 Odense M
Tlf. 66 15 88 78
www.rosengaardskolen.odense.dk
Specialrådgivningen for småbørn
Odense Kommune
Ørbækvej 268
5200 Odense Sø
Tlf. 65 51 51 74
www.odense.dk/specialraadgivningen
Rådgivning af børn ml. 7 og 18 år
Hjerneskaderådgivningen
rytterkasernen 17, st.
5000 Odense C
Tlf. 66 12 40 90
www.hjerneskaderaadgivningen.dk
26
TilBUD Til BØrN & UNGE
Marselisborgcentret har samlet
erfaringer fra 16 projekter for børn
med erhvervet hjerneskade i
den faglige pixi ”Nye indsater
– ny viden”. Se mere på:
www.boernmedhjerneskade.dk
Tlf. 61 61 36 39
www.marselisborgcentret.dk
R-klassen på taleinstituttet i Århus
Taleinstituttet, Tjørnevej 6, 8240 risskov
Tlf. 89 38 30 00
www.ti-midt.dk
Børnecenter for Rehabilitering
Kongevejen 252
2830 Virum
Tlf. 45 11 51 00
www.bcfr.dk
Neurocenter for Børn og unge
på Center for Hjerneskade
Københavns Universitet Amager
Njalsgade 88, 2300 København S
Tlf. 35 32 90 06
www.cfh.ku.dk
Hvidovre Traumecenter
Afsnit for Traumatisk Hjerneskade, afsnit 123
Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 32 25 73
www.hvidovrehospital.dk
Desuden findes ffsb.dk
foreningen for senhjerneskadede børn og
unge (ffsb.dk) er en landsdækkende organisation,
som gennem forældrekredse og tæt
samarbejde arbejder for at dække børnenes
og deres familiers behov for: socialt netværk,
udveksling af viden og erfaringer i et solidt og
relevant forum.
Se mere om foreningen på www.ffsb.dk eller
kontakt formand Birgithe Veistrup-Petersen på
tel: 48 14 47 57, birgithe@jungle.dk

Boganmeldelser
Brugerinddragelse på handicapområdet
– et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling
Brugerinddragelse på handicapområdet betragtes i
dag som en selvfølgelig, positiv ting. Både på det
individuelle plan, hvor brugerinddragelsen ses som en
styrkelse af den enkelte brugers retssikkerhed, og på det
overordnede niveau, hvor handicaporganisationerne i
Danmark igennem en årrække har været en vigtig partner
i udformningen af den danske handicappolitik.
Spørger man de ansatte inden for social-, undervisnings-
og sundhedssektoren, vil langt de fleste
sige, at de naturligvis inddrager brugeren i deres arbejde.
Samtidig er der kommet lovpligtige handicapråd
i alle landets kommuner, der skal rådgive kommunalbestyrelsen
i handicappolitiske spørgsmål.
Men hvad er brugerinddragelse helt konkret,
og hvilken betydning har den? Hvornår er man inddraget,
og bliver man det på en god og konstruktiv
måde? Hvornår er man bruger, og hvornår er man
borger? Og er brugerinddragelse og brugerindflydelse
det samme?
forfatterne har stillet sig den opgave at besvare
disse spørgsmål ved at anlægge en række forskellige
perspektiver på begrebet brugerinddragelse. formålet
med hæftet er ikke at give en endelig afklaring på,
hvad brugerinddragelse er, eller at give forfatternes
bud på en afklaring. forfatterne mener, at dette er
en umulighed ud fra den betragtning, at brugerinddragelsen
altid indgår i et forhold til noget andet, en
relation. Brugerinddragelsen foregår altid i en konkret
sammenhæng. Perspektiverne på brugerinddragelse
hentes fra den mangfoldighed af viden, som er
relateret til handicapområdet. Artiklerne trækker på
en viden fra filosofien, historien, sociologien, juraen
og den professionelle praksis.
i en række artikler beskrives erfaringer med brugerstyrede
serviceydelser i Norge, Sverige og England.
Disse artikler kan have særlig interesse for personer
med hjerneskade og deres pårørende. i Danmark har
handicappede, der selv kan fungere som arbejdsgiver
og som har et højt aktivitetsniveau, mulighed for
selv at ansætte hjælpere. Personer med hjerneskade
kommer meget sjældent i betragtning til denne ordning,
da de har vanskeligt ved at kunne fungere som
arbejdsgiver. i Norge og Sverige har man udvidet den
personkreds, der kan få brugerstyret assistance til også
at gælde f.eks. personer med udviklingshæmning
og personer med hjerneskade. Der er i april udsendt
en mere udførlig rapport om dette: “Brugerstyret personlig
assistance – erfaringsopsamling fra Norge og
Sverige 1 . rapporten er udarbejdet af Videnscenter for
Bevægelseshandicap i samarbejde med vidensenheden
i Socialministeriet.
Når jeg læser artiklerne med tanke på den brugergruppe,
jeg arbejder med som socialrådgiver i
HjerneSagen, savner jeg nogle tanker om de særlige
forhold, der gør sig gældende, når det drejer sig om
brugerinddragelse af personer med hjerneskade. Når
man arbejder med mennesker med hjerneskader, ikke
mindst med mennesker, der er ramt af afasi, stiller det
store krav til de professionelle i forhold til, hvordan
man inddrager den ramte. Kan man inddrage den ramte,
og hvordan? Hvordan inddrager man de pårørende,
og er der altid pårørende at inddrage? Hvilke støttemuligheder
skal den ramte have indflydelse på?
i min telefonrådgivning møder jeg pårørende, der
spørger til de manglende muligheder for at få dækket
tabt arbejdsfortjeneste, hvis de skal med den ramte
til undersøgelser m.m. Eller pårørende der ikke synes,
at de er den bedste til at støtte den ramte, men hvem
kan ellers? Eller ramte, der efterspørger en bisidder,
der kan hjælpe med kontakten til myndighederne. for
en ting er retten til en bisidder, men hvor finder man
en, der vil og kan være bisidder? jeg møder pårørende
eller ramte, der ønsker at bestemme, hvem der skal
yde pædagogisk støtte, eller hvor de skal modtage
genoptræning eller vedligeholdelsestræning.
Der er altså mange væsentlige spørgsmål og problemstillinger
at arbejde videre med, når det drejer
sig om brugerinddragelse af mennesker med en hjerneskade.
På trods af disse bemærkninger kan jeg anbefale
alle, der ønsker at få større klarhed over, hvad brugerinddragelse
konkret betyder i deres daglige arbejde
at læse hæftet. Netop fordi begrebet angribes
fra så mange forskellige vinkler giver det inspiration
til videre afklaring. n
Brugerinddragelse på handicapområdet
– et nøglebegreb i velfærdssamfundets
udvikling
Udgivet at Videnscenter for Bevægelseshandicap,
2007 (vfb.dk)
redaktion: Morten Kurth, Bjarne Bjelke jensen &
Eggert Carstens (ansvarshavende)
Omfang: 168 sider
Pris: 95 kr. inkl. forsendelse.
Af GiTTE MADSEN,
SOCiAlråDGiVEr,
HjErNESAGEN.
1 Kan downloades fra:
www.vfb.dk/index.
asp?search=brugerstyret%20
personlig&id=1293#1294
BOGANMElDElSE
27

28
Boganmeldelser
Af ANDErS lEif, jOUrNAliST.
BOGANMElDElSE
Strøtanker
fra en syg hjerne
Mikael Vittrup var 22 år, da han fik en hjerneblødning.
Det har han siden tænkt meget over.
Hans tanker er flyvske, men de flagrede heldigvis
ned på papir og blev til en fin lille bog på 114 sider.
Heldigvis, fordi ”flyvske tanker” er et væsentligt bidrag
til at blive lidt klogere på en syg hjerne, hvilket
såvel pårørende som behandlere har brug for, når de
skal forstå apopleksi-patientens firkantede måde at
tænke på og skæve facon at være praktisk på.
Mikael fortæller udførligt om sit sygdomsforløb,
som på mange måder var både en skræmmende,
frustrerende og kaotisk oplevelse for ham, men han
konkluderer dog, at han under hele forløbet – på
trods af mange op- og nedture – har haft en fin forståelse
af sin situation.
først efter de faktuelle oplysninger omkring sygdomsforløbet
giver Mikael starttilladelse til sine
flyvske tanker for på sin selvironiske måde og med
en stilfærdig humor at beskrive genoptræningen af
delvis lammede lemmer.
forfatteren vægter i beretningen sin personlige
psykiske rehabilitering højest. Klart nok, for han vil
bruge sin indhøstede viden og erfaring som patient
til at hjælpe andre i samme situation, som han så
pludselig og uden forvarsel dumpede ind i. Hans bog
er starten på det.
En skønhedsplet er, at forfatteren kan forekomme
hist og pist at være lidt for docerende og bedrevidende,
fordi hans gode råd til læserne er farvet af
forfatterens nærlæsning af faglitteratur; tilgiveligt
måske fordi Mikael i skrivende stund forberedte sin
uddannelse til ergoterapeut.
forfatteren er ret sur på Gud, som påførte Mikael
unødige spekulationer: ”jeg er træt af den dumme
drejning, mit liv har taget uden grund. jeg er træt af
at fremstå, som om det hele er lykkelig glemt. jeg
er træt af at gøre ting, som jeg ikke kan lide, fordi
det gavner mig. Hvornår slutter denne meningsløse
kamp? fuck dig, Gud.”
forfatterens flyvske tanker mere end strejfer
mange kloge mænds vise ord; således er der citater
af blandt andre robert Storm Petersen, Piet Hein,
Albert Einstein, Mark Twain og johannes Møllehave
samt filmcitater fra bl.a. forrest Gump, ringenes
Herre og Desperado.
fornuftigvis benytter Mikael dobbelt linjeafstand
mellem de korte citater og i nogle af hans egne ordknappe
sætninger, for det giver god plads til for os
at læse det uskrevne mellem linjerne og tilføje egne
fortolkninger, hvor Mikael lader spørgsmål stå åbne
til læsernes besvarelse, når hans hjerne har sendt
ham ud i selvmodsigelser.
Alt i alt er det en lille god bog. Mikael Vittrups
”flyvske tanker” gør os klogere på en helt almindelig
ung mands refleksioner efter at være ramt af en
alvorlig hændelse. n
Flyvske Tanker
Af Michael Vittrup
forlaget Siesta (siesta-forlaget.dk) 2007
Pris: 149 kr.
Sider: 114

Casestudiet
i praksis
Ud fra tanken om, at vi kun ved at dokumentere indsatsen,
kan få viden om, hvad det er der virker, bruges
der i disse år rigtig mange ressourcer på at evaluere
og dokumentere inden for den offentlige sektor. Dokumentationen
kan enten foretages af “eksperter”
udefra, eller den kan skabes af de praktikere, der
selv arbejder inden for feltet. inden for hjerneskadeområdet
er en af de oplagte metoder, når man skal
dokumentere indsatsen og effekterne, at gennemføre
dokumentationsarbejdet som et casestudie.
Knud ramian har med særlig inspiration fra den
amerikanske casestudie-guru robert K. yin skrevet
en rigtig fin, kort og præcis bog om det håndværk,
det er at gennemføre et godt casestudie.
Bogen er primært beregnet på praktikere eller
studerende, der for første gang skal gennemføre et
casestudie. jeg gætter dog på, at den vil være lidt abstrakt
at gå til, hvis man aldrig før har arbejdet med
et casestudie, og at man vil få mest ud af bogen, hvis
man allerede har prøvet at gennemføre et casestudie
og har prøvet at begå nogle af de dumheder, ramian
advarer imod. Den vil være lige til at anvende som
undervisningsbog. Bogen kan også sagtens med
fornøjelse læses af erfarne casestudieentusiaster
som en inspirerende genopfriskning af disciplinens
10 bud.
Bogen har en god struktur, der meget logisk følger
de forskellige faser af et casestudie. først er dog
et indledende kapitel, der introducerer til casestudier
og sætter denne særlige forskningsstrategi ind
i en større sammenhæng. Til slut i bogen er dels et
genialt 14. kapitel, der giver en meget praktisk introduktion
til, hvordan man så faktisk kan gennemføre
sit casestudie. Her kan man læse, hvad det er for
faser, der erfaringsmæssigt tager længst tid, hvor
frustrationerne typisk melder sig, hvordan man læg-
ger et budget, om man kan søge midler til projektforberedelse
etc. Oplysninger som er helt essentielle
for et godt casestudie, men praktiske emner, som
andre metodebøger sjældent beskæftiger sig med.
Sidste kapitel rummer en samling eksempler på casestudier,
som der også løbende refereres til bogen
igennem.Til slut findes en ordliste, som også fungerer
som indeks. Sidstnævnte måtte dog gerne være
endnu mere uddybet, hvis bogen skal kunne fungere
som opslagsværk.
Bogen kan dels læses som et opslagsværk, hvor
man kan læse et enkelt kapitel om den fase, man
nu måtte have interesse i, eller den kan læses fra
ende til anden. Sidstnævnte betyder dog, at man må
tåle en del gentagelser fra tidligere kapitler. Bogen
er generelt fyldt med gode praktiske eksempler, der
underbygger og illustrerer pointerne, og ramian
anvender som vanligt et rigt billedsprog, der sætter
gang i ens egne refleksioner. Der gives også løbende
inspiration til, hvor man kan dykke ned i litteraturen
om casestudier.
Det er kun rigtig ærgerligt, at sådan en bog tilsyneladende
er produceret lidt for hurtigt. Den skæmmes
af en del trælse trykfejl, og enkelte steder sjuskes
der med kildehenvisningerne.
Noget man bør får rettet til anden udgave af bogen.
n
“Casestudiet i praksis”
Af Knud ramian
1. oplag 2007, forlaget Academica
Pris: 220 kr.
Sider: 20
Af rUNA BjØrN,
CAND. SCiENT. POl.,
UDViKliNGSKONSUlENT i CENTEr
fOr SOCiAlfAGliG UDViKliNG
i årHUS KOMMUNES
SOCiAlfOrVAlTNiNG.
BOGANMElDElSE 29

Af HANNE PAllESEN,
fAGliG MEDArBEjDEr,
ViDENSCENTEr fOr HjErNESKADE.
1 Pabicop Teamet blev
inviteret til Danmark af
Videnscenteret i 2002.
Se mere om Pabicop i
fokus 2002. nr. 3:
www.vfhj.dk/default.
asp?PageiD=318
30
fOrSKNiNGSNyT
Videnscenter for Hjerneskade modtager gerne nyheder eller forslag,
der enten lægger sig op af temaet eller helt generelt informerer
om nyt inden for neurorehabilitering. forslag kan indsendes til
info@vfhj.dk under overskriften: forskningsnyt.
Forskningsnyt:
Neurorehabilitering
At huske tidsbestemte opgaver
efter en hjerneskade
Prospective memory and pediatric traumatic brain
injury: Effects of cognitive demand
Dette australske studie undersøger, hvordan følgerne
efter traumatisk hjerneskade påvirker hjerneskadede
børns fremadrettede hukommelse (Prospective
memory – at huske ting som skal gøres på
et bestemt tidspunkt). i undersøgelsen blev 14 børn
og 14 voksne med hjerneskader sammenlignet med
henholdsvis 25 og 23 ikke-skadede børn og voksne.
resultaterne af undersøgelsen peger på, at det er
vanskeligere for børn, der har erhvervet sig en hjerneskade
at huske tidsbestemte opgaver, end det er
for voksne, der har fået en hjerneskade. Noget kunne
tyde på, at børn med erhvervet hjerneskade får et
kognitivt efterslæb, og artiklen giver forskellige forklaringer
på, hvorfor dette sker.
Heather Ward, David Shum, Lyn McKinlay,
Simone Baker og Geoff Wallace
Child Neuropsychology, 13: 219-139, 2007
E-mail: d.shum@griffith.edu.au
Hukommelsesforstyrrelser og
boglige færdigheder
recovery in memory function, and its relationship to
academic succes, at 24 months following pediatric
TBi (Traumatic Brain injury)
Kun få studier har som dette beskæftiget sig
med at undersøge hukommelsesforstyrrelser efter
en hjerneskade over længere tid. i dette studie
undersøgtes hukommelsesevnen, og hvordan den
påvirkede de boglige færdigheder hos en gruppe
børn med lette, moderate eller svære traumatiske
hjerneskader. 55 drenge og 21 piger i alderen 8 – 12
år med diagnosen traumatisk hjerneskade indgik i
undersøgelsen.
resultaterne af undersøgelsen viser, at børn med
svær hjerneskade fremviste større hukommelsesvanskeligheder,
uagtet type af hukommelsesforstyrrelse,
end grupperne med moderate eller lettere skader.
Det var gældende både i det akutte stadie, seks
måneder, et år og to år efter skaden. Med hensyn til
hukommelsesforstyrrelsernes betydning for resultaterne
af de boglige færdigheder, så viste målinger
af de boglige færdigheder, at de afhang af både
skadens sværhedsgrad og opgavens krav. Gode førskade
boglige færdigheder og god mundtlig (verbal)
hukommelse indikererede de bedste udsigter til succes
mht. boglige færdigheder.
Cathy Catroppa og Vicki Anderson
Child Neuropsychology, 13: 240 – 261, 2007
E-mail: cathy.catroppa@mcri.edu.au
Det canadiske børne-rejseholds indsats
fremmer barnets færdigheder og integration
An evaluation of the paediatric acquired brain injury
community outreach programme (PABiCOP)
PABiCOP1 er et koordineret familie-kommune fokuseret
program udviklet i Ontario, Canada. 96 børn
indgik i denne undersøgelse. 64 børn modtog PABiCOP
programmet. Disse børn blev sammenlignet med 32
børn, der havde fået et traditionelt genoptræningsprogram.
Målingerne blev foretaget henholdsvis tre
og 12 måneder efter, at skaden var sket.
resultaterne indikerer at børn og unge, der har
modtaget PABiCOP-programmet klarer sig betydeligt
bedre end kontrolgruppen.
resultaterne viste også, at forældre/støttepersoner,
der havde haft mere end 10 kontakter med
PABiCOP-teamet, scorede langt højere med hensyn
til viden om erhvervet hjerneskade end både forældre/støttepersoner
med færre end 10 kontakter til
PABiCOP og i sammenligning med kontrolgruppen.
PABiCOP ser ud til at virke bedre både mht. øget viden
om, hvordan problemerne skal takles og med
hensyn til børnenes sociale integration. Det ser også
ud til, at antallet af modtagne services har betydning
for, hvordan barnet og familien klarer sig.
Jannnette Mcdougall, Michelle Servais,
Joy Sommerfreund, Ellen Rosen, Jane Gillett,
Janice Gray, Sara Somers, Pamela Frid,
David Dewitt, Lisa Pearlman & Frances Hicock
Brain Injury, October 2006; 20(11): 1189-1205
E-mail: janettem@tvcc.on.ca

Snoezel terapi2 har en fordelagtig virkning på
børns rehabilitering efter en svær hjerneskade
Snoezelen: A controlled multi-sensory stimulation
therapy for children recovering from servere brain
injury
formålet med denne amerikanske undersøgelse
var at undersøge Snoezel-terapiens virkning på psykologiske,
kognitive og adfærdsmæssige funktioner
hos børn efter en svær hjerneskade. Undersøgelsen
blev udført på 15 personer, hvor behandlingseffekten
blev målt over 10 på hinanden følgende sessioner.
Undersøgelsen konkluderede, at børnene havde
en fordelagtig virkning af Snoezel-terapi i forhold til
at komme sig efter en svær hjerneskade. resultaterne
viste bl.a. betydelig fremgang på det psykologiske
område, lavere puls, lavere muskelspænding
og mindre uro.
Gillian A. Hotz, Andrea Castelblanco, Isabel M. Lara,
Alyssa D. Weiss, Robert Duncan & John W. Kuluz
Brain Injury, July 2006; 20(8): 879- 888
E-mail: ghotz@med.miami.edu
2 Begrebet ’Snoezel’ opstod i Holland i 1970’erne for at hjælpe
handikappede og personer med sanseforstyrrelser. Ordet er en
kombination af de to hollandske ord ’Sniffelen’ og ’Doezelen’,
som betyder henholdsvis at lugte og blunde/sove.
i dag bruges ordet hyppigst om sanserum/sansestimulering og
det bruges til forskellige pædagogiske og terapeutiske formål
som f.eks. afslapning, sansepåvirkning, der kan påvirke faktorer
som motorik, adfærd og indlæring.
Nyt fra videnscenteret
Hvordan går det børnene
– et og ti år efter hjerneskaden?
Konference arrangeret den 3. december 2007 på Syddansk
Universitet Odense af Videnscenter for Hjerneskade
Nøjagtige tal for, hvor mange børn der i en årgang får en
hjerneskade, har man ikke tidligere kendt i Danmark. Men
med neuropsykolog Mette Stylsvigs forskningsresultater,
får vi nu en længe ventet indsigt i dette område. Mette
Stylsvig har undersøgt en bestemt årgang af børn, der
har været i berøring med det århusianske hospitalsvæsen.
På konferencen vil hun løfte sløret for, hvor mange
børn det drejer det sig om, og hvilke adfærdsmæssige
og kognitive følger, de har fået af skaden.
Den anden halvdel af konferencen er tilegnet den
svenske neuropsykolog Göran Horneman, som for
nyligt har afsluttet en stor svensk undersøgelse om
livskvalitet hos børn og unge med hjerneskade helt op
til 10 år efter skaden. Et af resultaterne af hans undersøgelse
tegner et billede af, at følgerne af en moderat
og en svær skade ikke er så forskellige over tid.
Hvorfor det er sådan, og hvorfor de skadede børn
oplever nedsat livskvalitet i årene efter, kan du høre
mere om på konferencen den 3. december. Målgruppen
for konferencen er alle, der arbejder med børn og
unge med erhvervet hjerneskade. Kurset søges godkendt
til specialistuddannelsen i Dansk Psykologforening.
Programmet vil kunne downloades fra vfhj.dk,
så snart det foreligger.
Tilmelding til konferencen til Videnscenter for Hjerneskade
på tel. 75 89 78 77 eller info@vfhj.dk
Kommunalt netværk vedr. voksne og børn
og unge på hjernekassen.dk
Videnscenter for Hjerneskade ønsker at oprette et netværk
for fagpersoner, der arbejder med voksne og med
børn og unge med erhvervet hjerneskade i kommunalt
regi. Netværket skal erstatte det tidligere amtslige
netværk af fagfolk inden for området som Videnscenter
for Hjerneskade har haft indtil 1. jan. 2007.
Er du er interesseret i at tilmelde dig dette netværk,
vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan sende en mail
til info@vfhj.dk og kort beskrive dit ønske og tilføje
persondata i form af titel, arbejdssted, telefonnummer
og email, så kontakter vi dig.
Under lukket fagligt forum finder du forum for
Kommunale sagsbehandlere og forum vedr. børn og
unge med erhvervet hjerneskade.
Er du interesseret i at tilmelde dig et af disse netværk,
kan du kontakte Mette Trier på 75 89 78 77.
Fagligt Forum består af to debatfora:
fri Debat, hvor alle frit kan melde sig ind, debattere og
abonnere på nye indlæg.
Og lukket fagligt forum for inviterede, der får adgang
til et debatforum, hvor de kan spørge eller rådgive
andre om sager vedrørende hjerneskader.
Du kan også selv tage initiativ til at etablere et lukket
forum. Henvend dig til info@vfhj.dk med beskrivelse
af dit ønske, så vil vi kontakte dig efterfølgende.
Det er gratis at tilmelde sig fagligt forum. n
Se mere om
fagligt forum på
hjernekassen.vfhj.dk
default.aps?PageiD166.
NyT frA ViDENSCENTErET
31

Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32, 7140 Stouby
Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 7589 7877
Aktiviteter
NATIONALE KURSER OG TEMADAGE
Kursus i TEA-Ch (Test of Everyday
Attention for Children)
Tid: 8. oktober 2007
Sted: Center for Hjerneskade, København
Neuropædagogisk grundkursus for
lærere og pædagoger - om børn og unge
med erhvervet hjerneskade
Tid: 8. - 9. oktober 2007
Sted: Hammel Neurocenter
www.neurocenter.dk/uddannelse
Børn og unge trin I
- i hjerneskaderamte familier
Tid: 8. - 10. oktober 2007
Sted: Vejlefjord
www.vejlefjord.dk
Temadag for sagsbehandlere som
arbejder med handicapfamilier
Tid: 24. oktober 2007
Sted: Center for Hjerneskade. København
Udviklende dialoger
Tid: 25. - 26. oktober 2007
Sted: roskilde
www.vidensteam.dk
Livskvalitet for senhjerneskadede
med problemskabende adfærd
Tid: 1. november 2007
Sted: århus, arrangør: Vidensteamet
Patienter med hukommelsesproblemer
Tid: 14. - 15. november 2007
Sted: Hammel Neurocenter
Se flere nationale og internationale
kurser på: www.vfhj.dk/kalender.asp
Low arousal - ikke-konfronterende
konflikthåndtering
Tid: 20. november 2007
Sted: århus, arrangør: Vidensteamet
Konference om børn og unge
med erhvervet hjerneskade
Tid: 3. december
Sted: Syddansk Universitet, Odense
www.vfhj.dk
Guiding af hjerneskadede patienter i
hverdagssituationer
Tid: 3. - 4. december 2007
Sted: Hammel Neurocenter
NATIONALE UDDANNELSER
Erhvervet hjerneskade, Rehabilitering -
behandlingsindsats og nyorientering i
hverdagen. Diplomuddannelse
Tid: 11. oktober 2007 - 17. januar 2008
Sted: Danmarks forvaltningshøjskole
www.sdu.dk/Uddannelse/Uddannelsesoversigt/Master/Master_rehabilitering.aspx
Specialpædagogisk efteruddannelse i
neuropædagogik og neuropsykologi i forhold
til børn, unge og voksne med medfødte
og erhvervede hjerneskader
Tid: 5. marts 2008 - 12. oktober 2008
Sted: CVU Nordjylland
www.cvu-nordjylland.dk/
Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32, 7140 Stouby, tlf.: 75 89 78 77
info@vfhj.dk, www.vfhj.dk, www.hjernekassen.dk
NORDISKE OG INTERNATIONALE
KONFERENCER
Nordisk specialpædagogisk konference
2007
– inklusion og/eller specialundervisning
Tid: 4. - 6. oktober 2007
Sted: København
www.nfsp.info
New frontiers in PediatricTraumatic
Brain Injury
Tid: 8. - 10. november 2007
Sted: San Diego, USA
cme.ucsd.edu/pediatricbrain
Advanced Cognitive Rehabilitation
Workshop
(Attention & Information Processing)
Tid: 7. - 8. december 2007
Sted: london, England
www.braintreetraining.co.uk
7th World Congress on Brain Injury
Tid: 9. april 2008 - 12. april 2008
Sted: lissabon, Portugal
www.internationalbrain.org/