Det digitale Samfund 2012 - Erhvervsstyrelsen

erhvervsstyrelsen.dk

Det digitale Samfund 2012 - Erhvervsstyrelsen

Det digitale samfund 2012

Danmarks digitale vækst i tal

Publikationen kan hentes på

Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

www.erst.dk


Indholdsfortegnelse

SIDE

Forord 3

1. Digital vækst 5

2. IKT-infrastruktur 28

3. Den digitale virksomhed 40

4. Virksomheders digitale

kommunikation med det

offentlige 57

5. Den digitale forbruger 66

Kilder 77

DET DIGITALE SAMFUND 2012 2


Forord

Danmark har i en årrække haft lav produktivitetstilvækst, også lavere end de

lande, vi normalt sammenligner os med. Virksomhedernes udvikling og

anvendelse af digitale løsninger tegner til at udgøre en af de væsentligste kilder til

vækst og øget produktivitet i årene fremover.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) giver nye

forretningsmuligheder for innovative virksomheder, eksempelvis gennem

udvikling af nye digitale produkter og tjenester og gennem nye

distributionskanaler via internettet. Øget digitalisering af interne processer og

automatisering af produktionen styrker samtidig virksomhedernes produktivitet og

konkurrenceevne.

Regeringen har for nyligt fremlagt sin redegørelse om Danmarks digitale vækst

for Folketinget. Heraf fremgår, at den digitale økonomi har en positiv effekt på

væksten, og at den er vokset i betydning år for år, så den i 2010 udgjorde mere end

5,8 pct. af Danmarks samlede BNP.

Af redegørelsens konklusioner fremgår, at Danmark er godt på vej til at have en

vækstorienteret digital økonomi. Virksomheder og forbrugere har generelt rigtig

god adgang til tidssvarende bredbåndsinfrastruktur, virksomhederne digitaliserer

deres interne funktioner, benytter de digitale kanaler, når de kommunikerer med

det offentlige, og inddrager de nye teknologiske muligheder til digital nytænkning

af forretningsmodeller produkter og tjenester.

Imidlertid er der også en række udfordringer, der skal håndteres for at realisere det

digitale vækstpotentiale fuldt ud. Regeringen vil adressere disse udfordringer i en

samlet erhvervsrettet strategi for digital vækst. Strategien vil tage udgangspunkt i

fire spor:

1. En veludnyttet dansk bredbåndsinfrastruktur i verdensklasse er

fundamentet for en velfungerende digital økonomi.

2. IKT og digitalisering styrker produktivitet og vækst i danske

virksomheder.

3. Digitaliseringen af den offentlige sektor fremmer anvendelsen af digitale

løsninger i dansk erhvervsliv og åbner nye muligheder for vækst.

4. Nytænkning og udnyttelse af digitale muligheder gør danske

styrkepositioner stærkere.

DET DIGITALE SAMFUND 2012 3


World Economic Forum (WEF) placerer i sit nyeste ”Networked Readiness Index

2012” Danmark i gruppen af de allermest IKT-orienterede lande i verden.

Danmark opnår således en samlet fjerdeplads (ud af 142 analyserede økonomier) i

WEF’s undersøgelse – kun overgået af Sverige, Singapore og Finland. Danmark

har en af de største udbredelser af bredbånd, og vi har en mobildækning på linje

med de bedste i EU. Men selvom udbuddet af bredbånd er stort, er der fortsat en

vigtig opgave i forhold til at understøtte den løbende udvikling af infrastrukturen

og efterspørgslen efter bredbånd.

Det digitale samfund 2012” indeholder det bagvedliggende statistiske grundlag

for redegørelsen om Danmarks digitale vækst. Rapporten viser bl.a., at danskerne

anvender digitale løsninger i stor stil – både i arbejdslivet og privat – og danskerne

er langt fremme med at handle online. Eksempelvis har 9 ud af 10 danske

virksomheder med mindst 10 ansatte en hjemmeside, 70 pct. af befolkningen i

alderen 16-74 år har handlet på nettet det seneste år, og 30 pct. har handlet via

hjemmesider i andre EU-lande.

Disse og en lang række andre nøgletal for vores digitale udvikling er medtaget i

fem kapitler, som sætter fokus på digital vækst (kapitel 1), IKT-infrastruktur

(kapitel 2), den digitale virksomhed (kapitel 3), den offentlige sektor som drivkraft

for digitalisering (kapitel 4) samt den digitale forbruger (kapitel 5).

God læselyst.

Betina Hagerup

Direktør

Erhvervsstyrelsen

DET DIGITALE SAMFUND 2012 4


1. Digital vækst

IKT har i de senere år har haft en markant positiv effekt på

produktiviteten i Danmark. IKT-erhvervene og digitalisering af det

brede erhvervsliv udgør dermed en vigtig bidragsyder til at løfte

fremtidens vækst- og produktivitetsudfordringer.

Vækstpotentialet fra IKT og digitalisering

Det tiltagende fokus på digitaliseringens potentiale til at løse dele af fremtidens

vækst- og produktivitetsudfordringer har medført en øget interesse for målinger af

den digitale økonomis størrelse, og i særdeleshed den del der er forbundet med

internettet. Analyser af den digitale økonomis omfang og størrelse kan bidrage til

en forståelse af effekterne af investeringer i infrastruktur, forskellige former for

regulering, offentlige digitaliseringstiltag m.v.

Generelt mangler der indikatorer til at måle værdien af internettet og den digitale

økonomi samt international konsensus herom. Der er bred enighed om

vanskeligheden i at værdiansætte disse begreber, og OECD har derfor igangsætte

et arbejde, der inden for de næste år skal give et bud på internetøkonomiens

størrelse.

I de senere år er der blevet gjort en række forsøg på at estimere digitaliseringens

nuværende betydning, samt det vækstbidrag øget digitalisering potentielt set kan

medføre. Selvom undersøgelserne er baseret på forskellige metoder og/eller

datakilder, peger de alle i retning af, at der er store erhvervs- og

samfundsøkonomiske gevinster ved øget digitalisering.

1. DIGITAL VÆKST 5


EKSEMPLER PÅ ANALYSER AF DEN DIGITALE ØKONOMI

Kilde Effekt Forklaring

BCG, 2011

- Internettet bidrager med 96 mia. kr. til

den danske økonomi svarende til 5,8 pct.

af BNP. 1

- 4,1 pct. af BNP eller $ 2,3 billioner i G20-

landene.

- I 2016 vil internetøkonomien i G20-

landene nå $ 4,2 billioner.

CEBR, 2011 - En vækst på 1 pct.-point i andelen af

Copenhagen

Economics ,

2011

Copenhagen

Economics,

2011

McKinsey,

2011

McKinsey,

2011

Ericsson og

Arthur D.

Little, 2010

Chalmers

University of

Technology,

Ericsson og

Arthur D.

Little, 2012

digitale virksomheder øger

værditilvæksten fra erhvervslivet med

mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt hvor

sidstnævnte svarer til en 0,44 pct. stigning

i brutto værditilvækst årligt.

- EU’s samlede BNP kan stige med op til 4

pct., hvis der frem mod 2020 etableres et

velfungerende digitalt indre marked.

- Den definerede branche bidrager med

1,4 pct. af BNP i EU27 eller €160 mia.

- Yderligere €150 mia. indirekte gennem

værdi skabt i øvrige virksomheder og

brancher.

- Internettet bidrager gennemsnitligt med

3,4 pct. af BNP i de undersøgte økonomier.

- 21 pct. af væksten i BNP skyldes

internettet.

- 75 pct. af bidraget fra internettet stammer

fra traditionelle brancher der ikke definerer

sig selv som rene internetvirksomheder

- Der skabes 2,4 nye job for hvert job, der

går tabt som følge øget digitalisering

- 1 pct. stigning i BNP for hver 10 pct.

stigning i bredbåndpenetrationen.

- 80 nye jobs for hver 1.000 nye

bredbåndsforbindelser.

- 0,3 pct. stigning i BNP for hver fordobling

af internethastighederne i et land.

- I OECD svarer 0,3 pct. af BNP til $126

milliarder eller 1/7 af den gennemsnitlige

økonomiske vækst det seneste årti.

- Firdobles hastighederne er

vækststimuliene 0,6 pct.

Undersøgelsen ser

udelukkende på de aktiviteter,

der reflekteres i

bruttonationalproduktet.

E-handel medtages som sin

omsatte værdi frem for

værditilvæksten fra det at

handle online.

Betegnelsen digitale

virksomheder dækker her over

virksomheder, der har

digitaliseret mindst én ud af fire

interne processer: lagerstyring,

produktionsstyring, bogføring

og distribution.

Det svarer til mere end €1000

pr. borger i EU (2010 BNP).

Behandler online søgning, e-

handel, sociale netværk og

cloud computing services som

en branche.

BNP i 2009.

G8, Sydkorea, Sverige, Brasilien

og Kina (70 pct. af globalt BNP).

SMV’er der i høj grad bruger

webteknologier vokser og

eksporter dobbelt så meget

som øvrige SMV’er.

Undersøgelsen er gennemført

på baggrund af data fra

speedtest.net (opnåede

hastigheder) fra 33 OECD lande

fra nov. 2008 til maj 2011.

1 De 5,8 pct. omfatter ”internetøkonomien”, der er den del af den samlede digitale økonomi, hvor

internettet udgør grundstenen af ydelsen eller forretningen. Fx værdien af udviklingen af et nyt ikkeonline

softwareprodukt indgår alene i den bredere digitale økonomi, der således må forventes at være

højere end 5,8 pct. Generelt mangler der indikatorer til at måle værdien af internettet og den digitale

økonomi samt international konsensus herom. Der er bred enighed om vanskeligheden i at

værdiansætte disse begreber, og OECD har derfor igangsætte et arbejde, der inden for det næste år skal

give et bud på internettets værdi.

1. DIGITAL VÆKST 6


Figur 1.1

Gennemsnitlig produktivitet og

digitalisering

Produktivitetspotentialet fra digitale processer

I 2011 gennemførte CEBR en analyse af det økonomiske potentiale ved intern

digitalisering i danske virksomheder. Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er

en klar sammenhæng mellem danske virksomheders digitaliseringsgrad og deres

produktivitet.

INTERN DIGITALISERING

I CEBR’s undersøgelse anvendes betegnelsen ’intern digitalisering’ om automatiseret (dvs.

it-baseret) videndeling i virksomheder om modtagne og/eller afgivne ordrer i en eller flere

af følgende fire interne funktioner: Lagerstyring, bogføring, distribution og

produktionskontrol.

Definitionen svarer til det EU-harmoniserede spørgsmål om “automatiseret vidensdeling i

virksomheden”, som indgår i Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af danske

virksomheders brug af it. De seneste resultater fra denne undersøgelse er nærmere

beskrevet i kapitel 3 ’Den digitale virksomhed’ i afsnittet ’Automatiseret

informationsdeling’.

CEBR undersøgelsen indeholder blandt andet en deskriptiv sammenligning, der

viser, at den gennemsnitlige produktivitet per medarbejder er næsten 40 pct.

højere i virksomheder, der har digitaliseret mindst en intern funktion i

sammenligning med virksomheder, der ikke har foretaget nogen form for intern

digitalisering.

Kr.

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

0

398.113

Kilde: “Digitalization and Productivity”, CEBR 2011.

39 pct

554.193

Ingen funktioner digitaliseret Digitaliseret mindst 1 funktion

Hvis andelen af danske virksomheder, der har digitaliseret mindst én af de fire

interne funktioner, øges med ét procentpoint fra 2008/2009 niveauet på 68 pct. 2 til

2 Resultatet er fremkommet ved at sammenkøre datasæt fra 2008 og 2009. Datamaterialet indeholder oplysninger om

digitalisering af afgivne såvel som modtagne ordre på hver af de fire områder, som er nævnt i ovenstående boks.

Desuden er datasættene renset for virksomheder med manglende observationer mv. I afsnittet om ’Intern

digitalisering’ i kapitel 3 ses der mere detaljeret på afgivne og modtagne ordre hver for sig.

1. DIGITAL VÆKST 7


Figur 1.2

Potentiel værditilvækst og digitale

virksomheder

69 pct., vil virksomhedernes årlige produktivitet stige med mellem 2,6 milliarder

konservativt estimeret og 6,5 milliarder kroner. Effekten er additiv og fordobles

således ved en stigning på to procentpoint og så fremdeles. Der er dermed et

betydeligt potentiale for store vækstgevinster forbundet med en højere grad af

digitalisering af de danske virksomheder.

Årlig

værditilvækst,

mia. kr.

14

12

10

8

6

4

2

0

6,5

2,6

Andel af virk. med mindst én intern

digital proces stiger fra 68 til 69 pct

Kilde: ”Digitalization and Productivity”, CEBR 2011 (Egen bearbejdning).

13,0

5,2

Andel af virk. med mindst én intern

digital proces stiger fra 68 til 70 pct

E-handel og ikke mindst tværnational e-handel er en anden digitale proces med

potentielt store gevinster for den danske økonomi. Det digitale indre marked i EU

skal bidrage til at skabe øget tværnational e-handel. En undersøgelse fra

Copenhagen Economics viser, at hvis det digitale indre marked udbygges, kan der

opnås en vækst på op til 4 pct. af EU’s BNP i 2020.

Vækstbidrag til arbejdsproduktivitet fra IKT

Danmarks Statistik følger udviklingen i arbejdsproduktiviteten fordelt på

vækstårsager, herunder det bidrag til produktiviteten, som skyldes investeringer i

et større it-kapitalapparat (IKT). De senest offentliggjorte tal dækker perioden

1967-2009.

IT-KAPITALINTENSITET

Danmarks Statistik bruger betegnelsen ”It-kapitalintensitet” om bidraget fra den del af

kapitalapparatet, der består af informations- og kommunikationsudstyr samt software

samlet. Det vil sige, at det svarer til betegnelsen IKT uden infrastruktur. Infrastruktur

indgår i Danmark Statistiks definitioner under ”Anlæg”, der er en del af ”Anden kapitalintensitet”.

1. DIGITAL VÆKST 8


Figur 1.3

Vækst i arbejdsproduktiviteten,

1967-2009

Figur 1.4

IKT’s bidrag til

arbejdsproduktiviteten, 2006-2010

Væksten i arbejdsproduktiviteten i perioden 1967-2009 var gennemsnitligt på 2,8

pct., og den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i samme periode

har været faldende.

Procent

7

6,2

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

0,0

1967-

1973

3,5

0,2

3,0

3,0

1,9

0,8

1,0

2,8

0,8 0,6 0,6 0,4 0,3 0,3 0,4

-2,5

1974- 1980- 1988- 1994- 2001- 2004- 2008- 1967-

1979 1987 1993 2000 2003 2007 2009* 2009*

It-kapitalintensitet

Uddannelsesniveau

Arbejdsproduktivitet*

Anden kapitalintensitet

Totalfaktorproduktivitet

Kilde: ”Nyt fra Danmarks Statistik nr. 424”. Note: * angiver, at der er tale om foreløbige tal.

Faldet gælder til en vis grad også vækstbidraget fra investeringer i mere IKT, men

det er værd at bemærke, at it-kapitalintensiteten over tid står for en relativt større

andel af væksten. Øgede investeringer i IKT har således bidraget betydeligt til

væksten i arbejdsproduktiviteten fra 1980’erne og frem til i dag.

P rocent

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

1,0

0,3 0,3

-0,5

0,1

0,5 0,3

-1,2

-1,1

2006 2007

-3,8

2008* 2009* 2010* 2006-2009*

It-kapitalintensitet

Uddannelsesniveau

Arbejdsproduktivitet*

Anden kapitalintensitet

Totalfaktorproduktivitet

Kilde: ”Nyt fra Danmarks Statistik nr. 424”. Note: * angiver, at der er tale om foreløbige tal.

Anm:; Arbejdsproduktiviteten findes endnu ikke opdelt på vækstfaktorer for 2010.

1. DIGITAL VÆKST 9

5,8


I perioden 2006-2009 har investeringer i IKT bidraget med en gennemsnitlig årlig

vækst på 0,3 pct. til arbejdsproduktiviteten. Den samlede gennemsnitlige årlige

vækst i arbejdsproduktiviteten er i samme periode faldet med -1,1 pct.

IKT er det eneste, der konstant bidrager positivt til produktiviteten i perioden

2006-2009. Uden det positive bidrag fra IKT ville faldet i den samlede

arbejdsproduktivitet have været endnu større i 2007-2009 end tilfældet er.

IKT-erhvervene – en driver for vækst

IKT-erhvervene - eller de digitale erhverv - består efter internationale standarder

af fire underbrancher: IKT-industri, engroshandel med IKT-produkter,

telekommunikation og IKT-service, konsulent mv.

De digitale erhverv er afgørende for at kunne udnytte internettets og

digitaliseringens fulde vækstpotentiale, både i kraft af de produkter og løsninger

de leverer til alle øvrige brancher og erhverv i Danmark, og gennem erhvervenes

direkte bidrag til den danske økonomi.

Størrelse

I 2007 var der 10.121 virksomheder i de digitale erhverv i Danmark. I 2009 var

dette tal steget til 10.797 virksomheder.

FORDELING AF VIRKSOMHEDER I IKT-ERHVERVENE, 2007-2009

Procent af IKT-virksomheder 2007 2008 2009

IKT-service, konsulenter 81,9 83,3 83,9

IKT-engroshandel 11,8 10,6 10,0

Telekommunikation 3,2 3,2 3,3

IKT-industri 3,1 2,9 2,8

Kilde: Danmarks Statistik 2012

IKT-erhvervet domineres antalsmæssigt af service- og konsulentvirksomheder, der

med 9.059 virksomheder udgør 84 pct. af det samlede antal IKT-virksomheder.

Men også engroshandel inden for IKT er relativt udbredt med 1.081 virksomheder

i 2009 svarende til 10 pct. af de samlede IKT-erhverv. Udviklingen i antallet af

virksomheder i de digitale erhverv er mest markant i konsulentvirksomhed og

engroshandel med IKT. Førstnævnte er fra 2007 til 2009 steget med 9 pct., mens

sidstnævnte er faldet med 10 pct.

DE SAMLEDE PRIVATE BYERHVERV OG ØVRIGE ERHVERV

De ’private byerhverv’ består af virksomheder, der opererer på markedsvilkår, bortset fra

primære erhverv som f.eks. landbrug og fiskeri samt den finansielle sektor.

’Øvrige erhverv’ er private byerhverv undtagen IKT-branchen

1. DIGITAL VÆKST 10


Figur 1.5

Nøgletal for IKT-erhvervene: IKT-

erhvervenes andel af de samlede

private byerhverv, 2009

Figur 1.6

IKT-erhvervenes andel af de private

byerhverv, 2007-2009

Procent

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

4,9

Kilde: Danmarks Statistik 2012

6,9

4,2

Virksomheder Beskæftigede Eksport

Værditilvækst Omsætning Investeringer

Virksomheder i IKT-erhvervene udgjorde knap 5 pct. af de private byerhverv.

Ydermere er 7 pct. af beskæftigelsen i de private byerhverv koncentreret i IKTerhvervene,

mens næsten 10 pct. af det samlede erhvervslivs værditilvækst

stammer fra IKT-erhvervene. Eksporten fra IKT-erhvervene udgør lidt over 4 pct.

af den samlede eksport.

Procent

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Virksomheder

4,9

4,6

4,4

Beskæftigede

Kilde: Danmarks Statistik 2012

6,9

6,4

6,3

5,1

4,2

3,5

9,7

8,5 8,5

9,7

6,4

6,6

6,4

5,7

8,5

6,4

5,9

Eksport

Værditilvækst

Omsætning

Investeringer

2007 2008 2009

Andelen af beskæftigede i IKT-erhvervene er steget 0,6 procentpoint i perioden,

mens IKT-erhvervenes andel af omsætningen i de private byerhverv samlet set er

faldet fra 6,6 pct. til 6,4 pct. Værditilvæksten er dog steget i løbet af denne

1. DIGITAL VÆKST 11

8,5


Figur 1.7

Nettoinvesteringer i IKTerhvervene,

2007-2009

Figur 1.8

Omsætning i IKT-erhvervene,

2007-2009

periode. IKT-erhvervenes andel af de private byerhvervs nettoinvesteringer er

steget markant i perioden fra knap 6 pct. i 2007 til 8,5 pct. i 2009.

Mia. kr.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0,8

0,5

0,4

0,8

0,5

0,5

3,2

7,8

6,8

IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

3,4

2007 2008 2009

3,1

3,0

IKT-service,

konsulenter

Stigningen i IKT-erhvervenes andel af de private byerhvervs nettoinvesteringer

skyldes en stor vækst inden for telekommunikation, idet nettoinvesteringerne i de

øvrige IKT-erhverv er faldet.

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

Mia. kr.

0

IKT-industri

15

12

10

Kilde: Danmarks Statistik 2012

57

51

49

IKT-engroshandel

Telekommunikation

63

48

48

IKT-service, konsulenter

72 74 74

207

IKT-erhvervene i alt

2007 2008 2009

186

179

1. DIGITAL VÆKST 12


Figur 1.9

Værditilvækst i IKT-erhvervene,

2007-2009

Samlet set er omsætningen i IKT-erhvervene faldet fra 207 mia. kr. i 2007 til 179

mia. kr. i 2009 svarende til et fald på 13 pct. Den faldende tendens er ens for alle

erhverv inden for IKT-branchen med undtagelse af konsulentvirksomhederne, som

samlet for perioden har haft en omsætningsvækst på godt 1 mia. kr.

Værditilvækst og produktivitet

I det følgende ses der på værditilvæksten i IKT-erhvervene.

VÆRDITILVÆKST OG PRODUKTIVITET

Værditilvækst

Værditilvækst er forskellen mellem værdien af produktionen (output) og forbruget til

produktionen (input).

Produktivitet

Produktivitet er værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget og er dermed et udtryk for

arbejdskraftproduktiviteten. Det antages, at der leveres ét årsværk fra virksomhedens

ejer.

Merproduktivitet

Merproduktiviten er forskellen på vækst i produktiviteten i IKT-erhvervene og alle de øvrige

erhverv inden for de private byerhverv.

Mia. kr.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

5,0

4,1

3,4

Kilde: Danmarks Statistik 2012

9,9 10,1

9,4

21,0 21,021,7

IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation

37,2

36,2

34,1

IKT-service,

konsulenter

2007 2008 2009

Den samlede værditilvækst fra IKT-erhvervene er steget fra 70,1 mia. kr. i 2007 til

71,6 mia. kr. i 2009, hvilket svarer til en stigning på godt 2 pct. Stigningen skyldes

en højere værditilvækst i virksomheder inden for IKT-service og -konsulenter

samt telekommunikation.

1. DIGITAL VÆKST 13


Figur 1.10

Produktivitet i IKT-erhvervene,

2007-2009

Figur 1.11

Produktivitet, 2009

Tusinde kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

548 572

530

IKT-industri

Kilde: Danmarks Statistik 2012

696

699

674

IKT-engroshandel

Telekommunikation

1.310

1.272

1.204

768

753

745

IKT-service, konsulenter

IKT-erhvervene i alt

2007 2008 2009

850

814

813

Produktiviteten i alle IKT-erhvervene er steget fra 2007 til 2009, og samlet set er

IKT-erhvervenes produktivitetsvækst godt 4,5 pct. Særligt IKT-industrien og IKTengroshandlen

har oplevet en stor vækst fra 2007 til 2009, mens det største bidrag

til IKT-erhvervenes samlede vækst kommer fra telekommunikationserhvervet.

Tusinde kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

572

699

1.310

0

IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation

IKT-service, konsulenter

Private byerhverv i alt

IKT-erhvervene i alt Øvrige erhverv i alt

Kilde: Danmarks Statistik 2012

Produktiviteten i IKT-erhvervene er generelt højere end i de øvrige erhverv og de

private byerhverv. Dette skyldes specielt den høje produktivitet inden for

telekommunikation.

768

1. DIGITAL VÆKST 14

850

590

608


Figur 1.12

Produktivitet, 2007-2009

Tusinde kr.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

813

Kilde: Danmarks Statistik 2012

814

850

591

597

590

605

611

608

IKT-erhvervene i alt Øvrige erhverv i alt Private byerhverv i alt

2007 2008 2009

IKT-erhvervene har stabilt over tid en højere produktivitet end de øvrige erhverv.

Som tidligere nævnt er IKT-erhvervenes produktivitet steget i perioden med godt

4,5 pct., mens de øvrige erhverv og de private byerhverv ikke har haft en stigende

produktivitet.

MERPRODUKTIVITET PR. MEDARBEJDER

I IKT-erhvervene i

forhold til:

2007 2008 2009

Øvrige erhverv 37,6% 36,3% 44,0%

Private byerhverv 34,4% 33,2% 39,8%

Kilde: Danmarks Statistik 2012

Der er et markant spænd i produktiviteten mellem IKT-erhvervene og de øvrige

erhverv. Dette spænd er steget fra 37,6 pct. i 2007 til 44,0 pct. i 2009, svarende til

6,4 procentpoint. Forskellen mellem øvrige erhverv og private byerhverv udgøres

af IKT-branchen, og denne forskel angiver således IKT-erhvervenes positive

indflydelse på produktiviteten i de samlede byerhverv.

1. DIGITAL VÆKST 15


Figur 1.13

Beskæftigelsen i IKT-erhvervene,

2009

Figur 1.14

Lønsum pr. årsværk, 2007-2009

Beskæftigelse og løn i IKT-erhvervene

57%

Kilde: Danmarks Statistik 2012

7%

16%

20%

IKT-industri IKT-engroshandel

Telekommunikation IKT-service, konsulenter

I 2009 udgjorde IKT-erhvervene 7 pct. af den samlede beskæftigelse i de private

byerhverv. Heraf udgjorde konsulentvirksomhederne over halvdelen af de

beskæftigede i IKT-erhvervene, mens telekommunikationserhvervet udgjorde en

femtedel.

Kr.

600.000

550.000

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

IKT-industri

Kilde: Danmarks Statistik 2012

IKT-engroshandel

Telekommunikation

IKT-service, konsulenter

IKT-erhvervene, i alt

Øvrige erhverv, i alt

Private byerhverv, i alt

2007 2008 2009

1. DIGITAL VÆKST 16


Figur 1.15

Andelen af beskæftigede med en

videregående uddannelse inden for

de enkelte erhverv, 2007-2009

Det samlede IKT-erhverv har en markant højere lønsum pr. årsværk end både de

øvrige erhverv og de private erhverv. Specielt bidrager IKT-engroshandlen og

IKT-service og -konsulenter til dette. Kun telekommunikationsbranchen har haft

et fald i lønsummen pr. årsværk fra 2007 til 2009.

LØNSUM, VÆKST I PCT. 2007-2009

IKTindustri

IKTengroshandel

Telekommunikation

IKTservice,

konsulenter

IKTerhverv

i alt

Øvrige

erhverv

i alt

Private

byerhverv

i alt

Samlet

lønsum

-23,0% -5,4% -12,1% 12,7% 2,5% -0,2% 0,0%

Pr. årsværk 20,7% 3,6% -12,1% 6,6% 4,9% 11,9% 11,5%

Kilde: Danmarks Statistik 2012

Den samlede lønsum i IKT-industrien er i perioden faldet 23 pct., mens den pr.

årsværk er steget knap 21 pct. grundet et relativt større fald i antallet af årsværk.

Samme tendens, omend på et lavere niveau, gør sig gældende for IKTengroshandlen.

Samlet set er lønsummen i IKT-erhvervene steget 2,5 pct., men pr.

årsværk er stigningen på 4,9 pct. under halvt så stor som for de øvrige erhverv og

for de samlede private byerhverv, som har haft en vækst på henholdsvis 11,9 pct.

og 11,5 pct. i perioden.

Uddannelse

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Videregående uddannelser inkluderer korte, mellemlange og lange videregående

uddannelser samt forskeruddannelser.

Procent

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

39

40

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

41

18

18

IKT-erhvervene Øvrige erhverv Private byerhverv

2007 2008 2009

1. DIGITAL VÆKST 17

19

19

19

20


Figur 1.16

Beskæftigede med en

videregående uddannelse,

fordelt på virksomhedsstørrelse,

vækst 2007-2009

IKT-erhvervene har andelsmæssigt mere end dobbelt så mange beskæftigede med

en videregående uddannelse end de øvrige erhverv og de private erhverv.

Procent

35

30

25

20

15

10

5

0

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

18

35

Kilde: Danmarks Statistik 2012

-5

0

-4

-5

-20

0 - 9 10-49 20 - 49 50 - 99 100 +

IKT-erhverv Øvrige erhverv

Fra 2007-2009 er andelen af personer med en videregående uddannelse, som er

beskæftiget i en virksomhed med 0-9 ansatte, steget med 18 procentpoint, i IKTerhvervene

og med 35 pct. i de øvrige erhverv. Generelt har virksomheder med 10

eller flere ansatte oplevet fald i andelen af ansatte med en videregående

uddannelse, hvoraf der i virksomheder med 50-99 ansatte har været det største fald

på 20 pct. i IKT-erhvervene og på 8 pct. i de øvrige erhverv.

1. DIGITAL VÆKST 18

-8

-5

-6


Figur 1.17

Import og eksport i IKT-erhvervene,

2009

Import og eksport

IKT-erhvervenes eksport udgjorde i 2009 28,7 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af den

samlede eksport i de private byerhverv.

Mia. kr.

25

20

15

10

5

0

5,1

2,0

Kilde: Danmarks Statistik 2012

10,1

21,1

1,9

4,1

IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation

Eksport Import

11,7

9,1

IKT-service,

konsulenter

Både IKT-industrien og konsulentvirksomhederne bidrager til en positiv IKThandelsbalance,

mens specielt IKT-engroshandlen, men også

telekommunikationsbranchen bidrager til en samlet negativ handelsbalance for

IKT-erhvervene.

IMPORT OG EKSPORT

Mia. kr. 2007 2008 2009

Eksport IKT-erhvervene 38,1 28,9 28,7

Import IKT-erhvervene 46,1 39,6 36,2

Eksport øvrige erhverv 715,5 786,4 648,0

Import øvrige erhverv 460,9 478,4 360,0

Kilde: Danmarks Statistik 2012

Eksporten i IKT-erhvervene er mindre end importen, mens det modsatte gør sig

gældende for de øvrige erhverv. For IKT-erhvervene er dette negative spænd

mellem eksport og import faldet fra 8 mia. kr. i 2007 til 7,5 mia. kr. i 2009. For de

øvrige erhverv er det positive spænd mellem eksport og import steget fra 255 mia.

kr. i 2007 til 288 mia. kr. i 2009.

1. DIGITAL VÆKST 19


Figur 1.18

Udgifter til egen FoU som andel af

omsætning, 2007-2009

Digital innovation og iværksætteri

Digital innovation og iværksætteri findes i alle brancher og erhverv. Det er f.eks.

frisøren, hvor du kan bestille tid online, nye dagligvarebutikker udelukkende på

nettet og app-udvikleren, der springer ud som iværksætter.

Den samlede IKT-baserede innovation og digitalt iværksætteri er svær at

kvantificere, da traditionelle datakilder fx ikke foretager en opdeling i digital og

ikke-digital innovation. Det er til gengæld muligt at se på forskellige branchers

innovation og iværksætteri. Dette giver dog kun en indikation af udviklingen, da

der både er innovation og iværksætteri i IKT-erhvervene, der ikke er digital, og

meget af innovationen og iværksætteriet uden for IKT-erhvervene, der er digital.

Nedenfor gives et overordnet overblik over innovation og iværksætteri i de

digitale IKT-erhverv relativt til de øvrige erhverv.

Forskning og udvikling

Forskning og udvikling (FoU) er vigtigt for digital innovation og iværksætteri.

Procent

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

2,0

1,6

1,4

Private

byerhverv, i

alt

4,3 4,0

3,9

IKTerhvervene,

i

alt

5,5

4,9

8,8

1,11,0

1,2

IKT-industri IKTengroshandel

1,1

1,0 0,9

Telekommunikation

2007 2008 2009

7,8

7,7 7,8

IKT-service,

konsulenter

Kilde: Danmarks Statistik 2012

Anm.: Tallene er virksomhedernes udgifter til egen FoU. Der er således ikke inkluderet eventuel FoU, der er tilkøbt

og lavet uden for virksomheden.

Virksomheder i IKT- erhvervene brugte 4 pct. af deres omsætning til egen

forskning og udvikling (FoU) i 2009. Det er 2 procentpoint højere end for de

øvrige erhverv under et, men mindre end for andre forskningsintensive erhverv.

Fx anvendte medicinalvareindustrien i 2009 ca. 26 pct. af omsætningen til FoU.

Samlet set står IKT-erhvervene for 16 pct. af det samlede erhvervslivs FoU.

1. DIGITAL VÆKST 20


Figur 1.19

Andel af virksomheder, der angiver,

at de har innoveret, 2009

Innovation

I det følgende vil der blive set nærmere på innovation i IKT-erhvervene

sammenlignet med innovation i de private byerhverv.

TYPER AF INNOVATION

Produktinnovation

Kan være baseret på ny viden eller ny

teknologi eller på kombinationer af

eksisterende viden og teknologi. Begrebet

”produkt” omfatter både varer og

tjenesteydelser såvel som væsentlige

forbedringer i eksisterende produkters

funktionelle egenskaber.

Markedsinnovation

Er en implementering af en væsentlig ny

markedsføringsmetode, f.eks. gennem

ændringer i produktets design,

indpakning, salgskanaler, promovering

eller prissætning.

Procent

60

50

40

30

20

10

0

Produktinnovativ

35

21 21

Kilde: Danmarks Statistik 2012

Procesinnovativ

27

Procesinnovation

Omfatter bl.a. nye eller forbedrede

produktions-, leverings- eller

distributionsmetoder i fremstillings- og

serviceerhvervene, f.eks. med henblik på at

forbedre kvalitet, fleksibilitet, effektivitet

eller den miljømæssige belastning.

Organisatorisk innovation

Er en implementering af ny organisatorisk

metode i bl.a. virksomhedens

forretningsgange, arbejdspladsorganisering

eller eksterne relationer, bl.a. med henblik

på at forbedre virksomhedens innovative

kapacitet, effektivitet i arbejdsgange m.v.

27

Organisatorisk innovativ

36

24

Markedsføringsinnovativ

34

44

i alt (min én af de fire former)

Private byerhverv IKT-erhverv

For samtlige innovationstyper gælder det, at en større andel af virksomhederne i

IKT-erhvervene har innoveret sammenlignet med virksomheder i de private

byerhverv generelt. Særligt er andelen af produktinnovative og

markedsføringsinnovative virksomheder højere i IKT-erhvervene end de private

byerhverv som helhed.

1. DIGITAL VÆKST 21

55


Figur 1.20

Andel af virksomheder, der angiver,

at de har udført minimum én af

innovationstyperne, 2007-2009

Figur 1.21

Nye produkters andel af innovative

virksomheders omsætning,

2007-2009

I 2009 har 55 pct. af virksomhederne inden for IKT-erhvervene været innovative,

mens det generelt er 44 pct. i de private byerhverv.

Procent

60

50

40

30

20

10

0

43

Kilde: Danmarks Statistik 2012

59

41

2007 2008 2009

Private byerhverv IKT-erhverv

Andelen af innovative virksomheder i IKT-erhvervene er faldet fra 59 pct. i 2007

til 55 pct. i 2009, mens andelen af innovative virksomheder i de samlede private

byerhverv er relativ stabil.

Procent

70

60

50

40

30

20

10

0

36

Kilde: Danmarks Statistik 2012

41

58

26 26

2007 2008 2009

IKT-erhverv Samlede private erhverv

1. DIGITAL VÆKST 22

44

65

55

43


Figur 1.22

IKT-erhvervenes samlede udgifter

til innovation, ekskl. egen FoU,

fordelt på IKT-erhverv, 2007-2009

Omsætningen i innovative virksomheder er i høj grad båret af nye produkter. I

2009 udgjorde nye produkter omtrent 43 pct. af omsætningen i innovative

virksomheder i de private byerhverv og knapt to tredjedele for IKT-erhvervene.

IKT-ERHVERVENES ANDEL AF DE PRIVATE BYERHVERVS SAMLEDE

UDGIFTER TIL INNOVATION (EKSKL. EGEN FOU)

Procent af samlede udgifter 2007 2008 2009

IKT-erhverv i alt 12 9 13

Kilde: Danmarks Statistik 2012

IKT-erhvervenes andel af de private byerhvervs udgifter til eksternt købt

innovation (eksklusive egen FoU) steg svagt fra 12 pct. i 2007 til 13 pct. i 2009.

IKT-erhvervene tegner sig således for en relativ stabil andel af de private

byerhvervs samlede udgifter til innovation.

Procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Kilde: Danmarks Statistik 2012

6

8

5

11

5

IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation

13

2007 2008 2009

13

26

39

70

60

43

IKT-service,

konsulenter

I 2009 var andelen af de samlede udgifter til innovation, ekskl. egen FoU, højest i

telekommunikationsbranchen, hvis andel siden 2007 er steget markant, hvorimod

IKT-service, konsulent m.v. siden 2007 er faldet markant.

1. DIGITAL VÆKST 23


Figur 1.23

IKT-erhvervenes andel af nystartede

og ophørte virksomheder, 2006-

2011

Figur 1.24

Fordeling af nystartede og ophørte

virksomheder inden for IKTerhvervene,

2011

Iværksætteri

Procent

7

6

5

4

3

2

1

0

0,5

3,6

2,0

4,0

4,1

4,7

5,6 5,6 5,6

5,3

4,8

4,9

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Kilde: ”CVR-registeret”, Erhvervsstyrelsen,,2012.

IKT-erhvervenes andel af ophørte virksomheder

IKT-erhvervenes andel af nye virksomheder

IKT-erhvervenes andel af den samlede mængde nye virksomheder er steget fra 3,6

pct. i 2006 til 5,6 pct. i 2011. IKT-erhvervenes andel af ophørte virksomheder er

samtidig steget betragtelig i perioden 2006–2011. I 2006 udgjorde virksomheder i

IKT-erhvervene 0,5 pct. af alle ophørte virksomheder. I 2011 var dette steget til

5,3 pct.

Antal

4.000

3.000

2.000

1.000

0

36

IKT-industri

145

43 48 118 159

IKT-engroshandel

Kilde: CVR, Erhvervsstyrelsen, 2012

Telekommunikation

2.214

IKT-service mv.

3.372

2.513

IKT-erhvervene, i alt

Ophørte virksomheder Nye virksomheder

3.622

1. DIGITAL VÆKST 24


Figur 1.25

Andel vækstiværksættere i IKTerhvervene,

2002-2008

Knap 3.400 af de i alt 3.600 nye IKT-virksomheder i 2011 var inden for IKTservice,

mens de resterende 200 fordeler sig mellem de øvrige IKT-erhverv. Af de

godt 2.500 virksomheder, der ophørte inden for IKT-erhvervene i 2011, var 2.200

inden for IKT-service, mens de resterende 300 var inden for øvrige IKT-erhverv.

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE

Vækstiværksættere er en særlig gruppe af iværksættere, der er kendetegnet ved at have

stor succes på udvalgte parametre som fx vækst i antal ansatte.

Procent

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

5,6

4,1

6,7

3,1

5,3 5,3

4,1

4,4

5,7

5,4

3,7

8,4

6,2 6,1

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Andel vækstvirksomheder i IKT-erhvervene

Andel vækstvirksomheder i alle erhverv

Kilde: Erhversstyrelsen

Anm.: Populationen af vækstiværksættere i Danmark er ikke stor, derfor er baserne særligt for IKT-erhvervene meget

små, hvilket er medvirkende faktor til de relativt store udsving

I perioden 2002-2006 var andelen af vækstvirksomheder inden for IKTerhvervene

stabil. Efter et fald i 2007 steg andelen til 8,4 pct. i 2008. Med

undtagelse af 2007 har andelen af vækstvirksomheder i IKT-erhvenene været

højere end andelen af vækstvirksomheder generelt i perioden 2002-2008.

VÆKSTVIRKSOMHEDER

I Danmark defineres vækstvirksomheder som virksomheder, der har mindst fem ansatte

og en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode.

Andelen af vækstvirksomheder beregnes ud fra populationen af virksomheder, som har

mindst fem ansatte. Derfor dækker populationen ikke alle virksomheder i Danmark.

Definitionen følger OECD’s definition af højvækstvirksomheder, hvor virksomhederne dog

skal have mindst 10 ansatte for at komme i betragtning som vækstvirksomheder.

1. DIGITAL VÆKST 25


Figur 1.26

IKT-erhvervenes andel af

værditilvæksten i de samlede

private byerhverv, 1995 og 2008

Internationale sammenligninger

I det følgende gennemgås Danmarks placering i en undersøgelse af værditilvækst

og FoU i udvalgte OECD-lande.

Procent

14

12

10

8

6

4

2

0

Kilde: OECD

Finland

Irland

Korea

Sverige

Storbritannien

USA

Holland

Japan

OECD

Norge

Danmark

1995 2008

Selvom de danske IKT-erhverv har en højere værditilvækst end de øvrige erhverv

i Danmark, ligger de danske IKT-erhverv ikke højt, når der sammenlignes med

andre OECD-lande. Danmark har dog haft en høj vækst fra 1995-2008 på 1,7

procentpoint. Den højeste vækst blev opnået i Finland og var på 5,8 procentpoint,

og den laveste vækst var i Tyskland med 0,02 procentpoint.

1. DIGITAL VÆKST 26

EU15

Tyskland

Luxembourg


Figur 1.27

Andel af udgifter til FoU i udvalgte

IKT-industrier af samlede udgifter

til FoU i de private byerhverv, 2005

Procent

70

60

50

40

30

20

10

0

Kilde: OECD

Finland

Irland

Korea

Danmark

Sverige

Japan

Udgifter til FoU i IKT-service Udgifter til FoU i IKT-industri

De danske IKT-erhverv ligger på en fjerde plads, når det gælder udgifterne til

FoU. I Danmark står udgifter til FoU inden for IKT-service for en relativt stor

andel af udgifter, modsat eksempelvis Korea og Finland, hvor IKT-industrierne er

de dominerende.

1. DIGITAL VÆKST 27

Holland

Norge

USA

Storbritannien

Tyskland


2. IKT-infrastruktur

Faste og mobile bredbåndsforbindelser er fundamentet for digital

innovation, vækst og beskæftigelse. For at få det fulde udbytte af de

digitale muligheder er det en forudsætning, at alle i Danmark har

mulighed for at få adgang til høje internethastigheder, der tillader

brug af avancerede tjenester. På den baggrund har regeringen en

målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have

mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s

senest i 2020.

Tilgængelighed af bredbånd

Telebranchens investeringer anvendes blandt andet til at udbygge det mobile og

faste bredbåndsnet. Resultatet af disse investeringer kan blandt andet aflæses i

udviklingen i tilgængeligheden af bredbånd med stadig højere hastigheder.

EU-MÅL: BREDBÅNDSADGANG FOR ALLE I 2013

EU

På EU-niveau havde 95,3 pct. i 2010

mulighed for en bredbåndsforbindelse.

Dette er en stigning på 1 procentpoint på

et år.

TILGÆNGELIGE BREDBÅNDSHASTIGHEDER, 2009-2011

Danmark

Alle danske husstande og virksomheder har

i dag mulighed for at få en

bredbåndsforbindelse. Danmark har

dermed allerede indfriet EU’s målsætning

for 2013 om bredbånd til alle.

Pct. af husstande og virksomheder 2010 2011

Downstream

- 100 Mbit/s 25 38

- 30 Mbit/s 74 80

- 10 Mbit/s 92 96

- 2 Mbit/s 99 99,9

Upstream

- 100 Mbit/s 24 30

- 30 Mbit/s 30 35

- 10 Mbit/s 45 56

- 2 Mbit/s 90 97

Kilde: ”Bredbåndskortlægning 2011, Erhvervsstyrelsen.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 28


Figur 2.1

Familiers adgang til internet

i hjemmet, 2009-2011

Danskernes mulighed for at købe internetforbindelser med høje downstream- og

upstreamhastigheder er vokset betydeligt fra 2010 til 2011. Der er dog fortsat

væsentlig flere, der har mulighed for hurtige downstreamhastigheder end hurtige

upstreamhastigheder. Andelen, der har adgang til forbindelser på 100 Mbit/s

downstream, er steget fra 25 pct. i 2010 til 38 pct. i 2011.

EU-MÅL: 30 MBIT/S BREDBÅNDSDÆKNING FOR ALLE I 2020

EU

29 pct. af husstandene i EU havde i 2010

mulighed for at få en bredbåndsforbindelse

på mindst 30 Mbit/s

downstream.

Danmark

Danmark er godt på vej mod denne

målsætning. Medio 2011 kunne 80 pct. af

danskere få en 30 Mbit/s-forbindelse,

hvilket er en stigning fra 74 pct. året før.

Mulighederne for mobil og trådløs bredbåndsadgang er også forbedrede. Mobilt

bredbånd var tilgængeligt i cirka 99 pct. af Danmarks areal medio 2011. 14 pct. af

husstande og virksomheder kunne teoretisk set anvende mobilt bredbånd fra deres

adresse med en hastighed på mindst 2 Mbit/s simultant, mens det var 4 pct. året

før.

Læs mere om bredbåndsdækningen i Bredbåndskortlægning 2011.

Udbredelse af IKT

Procent

100

80

60

40

20

0

94

90

91 90

86

83

84 83 83

78 79

77

73

65

Holland Sverige Danmark Finland Tyskland UK EU-27

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2011

2009 2011

90 pct. af de danske familier havde internet i hjemmet i 2011, hvilket er betydeligt

flere end i 2009, hvor det tilsvarende var 83 pct. I EU overgås dette kun af

Holland og Sverige, hvor en lidt større andel af familierne har internetadgang.

Gennemsnittet i hele EU er 73 pct.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 29


Udbredelsen af bredbånd måles normalt som antallet af bredbåndsforbindelser pr.

100 indbyggere, den såkaldte bredbåndspenetration. Målt på denne måde er

Danmark ifølge OECD sammen med Holland og Schweiz de førende

bredbåndsnationer i verden med mere end 37 fastnet bredbåndsforbindelser pr.

100 indbyggere. 3

UDBREDELSE AF BREDBÅND, MEDIO 2011

Abonnementer pr. 100

indbyggere

Holland Danmark Frankrig Sverige UK Finland EU-27

Fastnet bredbånd 39,3 38,5 33,9 32,4 32,4 29,2 27,2

Mobilt bredbånd 39,3 72,6 29,2 92,9 45,5 78,6 34,6

Kilde: ”Broadband access July 2011”, EU-Kommissionen

Note: Mobilt bredbånd inkluderer både bredbåndsabonnementer til mobiltelefoner og bærbare computere mm.

Danmark har den næsthøjeste penetration af fastnet bredbånd i EU kun overgået af

Holland og den tredje højeste mobile bredbåndspenetration efter Sverige og

Finland.

UDBREDELSE AF TELEFONI OG BREDBÅND, 2005-2011

Pr. 100 indbyggere, ultimo 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Fastnetabonnentlinjer 61,7 56,9 51,6 45,2 37,2 32,3 27,7

IP-telefoni-abonnementer 2,0 4,9 6,5 8,8 12,9 14,7 17,3

Mobilabonnementer 100,4 107,0 115,2 124,6 134,1 139,8 144,7

-heraf dedikerede

dataabonnementer

- - - 5,6 10,6 14,2 16,4

Fastnet

bredbåndsabonnementer

24,7 31,8 35,7 36,8 37,6 38,7 39,2

Kilde: ”Telestatistik andet halvår 2011”, Erhvervsstyrelsen 2012

Antallet af fastnettelefoniabonnementer har været faldende siden 2005, mens

antallet af mobilabonnementer fortsat er steget i samme periode. Ved udgangen af

2011 var der knap 145 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere, mens der omvendt

var under 30 fastnetabonnentlinjer og godt 17 fastnet IP-telefoni-abonnementer pr.

100 indbyggere. En stadig større andel af fastnet abonnementer er i dag IPabonnementer.

Ultimo 2011 var der flere bredbåndsabonnementer end abonnentlinjer til telefoni

på fastnettet.

3 OECD Broadband Portal.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 30


Figur 2.2

Bredbåndsabonnementer opdelt

efter downloadhastigheder,

2007-2011

Figur 2.3

Bredbåndsabonnementer opdelt

efter uploadhastigheder,

2007-2011

Tusinde

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

0

27

108

575

572

650

16

341

1.085

349

215

25

687

971

58

951

871

64

1.352

573

230

155

98

122 86 67

2H07 2H08 2H09 2H10 2H11

Under 2 Mbit/s Mindst 2, under 4 Mbit/s Mindst 4, under 10 Mbit/s

Mindst 10, under 50 Mbit/s Mindst 50 Mbit/s

Kilde: ”Telestatistik andet halvår 2011”, Erhvervsstyrelsen

Danskernes bredbåndsabonnementer får hele tiden hurtigere hastigheder. 1,4 mio.

abonnementer svarende til mere end 60 pct. af alle bredbåndsabonnementer havde

i midten af 2011 en downstreamhastighed på mindst 10 Mbit/s. På to år er antallet

af abonnementer med disse hastigheder næsten fordoblet.

Tusinde

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

0

159 241 306 459

97

264

733

944

776

726

587

795

347

827

676

647

950

451

156 107

2H07 2H08 2H09 2H10 2H11

Under 512 kbit/s Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits

Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s

Kilde: ”Telestatistik andet halvår 2011”, Erhvervsstyrelsen

Også upstreamhastigheder fortsætter med at stige, men er fortsat væsentlig lavere

end de tilsvarende abonnementers downstreamhastigheder. Knap 1,6 millioner

abonnementer havde upstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s, mens det tre år

2. IKT-INFRASTRUKTUR 31


Figur 2.4

Tilgængelighed og udbredelse af

bredbåndsabonnementer

- downstream, 2008-2011

tidligere var knap en halv million abonnementer, der havde disse hastigheder. Ved

udgangen af 2011 havde knap 650.000 abonnementer mindst 2 Mbit/s upstream.

Tusinde husstande og virksomheder

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

Mulighed for 2

Mbit/s

Mulighed for 10

Mbit/s

Købt mindst 2,

under 10 Mbit/s

Mulighed for 50

Mbit/s

500

Købt mindst 10,

under 50 Mbit/s

Købt mindst 50

Mbit/s

0

1H08 2H08 1H09 2H09 1H10 2H10 1H11

Kilde: Erhvervsstyrelsen 2012

Selvom stadig flere virksomheder og forbrugere får højere hastigheder, udnyttes

mulighederne for hurtige bredbåndsforbindelser langt fra fuldt ud. Forskellen

mellem, hvor mange der har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en

given hastighed, og hvor mange der har købt en forbindelse med den pågældende

hastighed, er størst ved de højeste hastigheder.

Mere end 2,8 millioner husstande og virksomheder havde i midten af 2011

mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 2 Mbit/s downstream, mens

omkring 2 millioner (lidt over 70 pct.) havde købt en sådan forbindelse.

I 2008 udnyttede kun ca. 10 pct. deres mulighed for at få en forbindelse på mindst

10 Mbit/s, mens denne andel var steget til over 40 pct. i 2011. Kun omkring 3 pct.

af dem, der har mulighed for at købe en bredbåndsforbindelse på 50 Mbit/s, har

rent faktisk købt så hurtig et bredbåndsabonnement.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 32


Figur 2.5

Udvikling i andel faste

bredbåndsforbindelser på

mindst 10 Mbit/s, 2008-2011

Procent

60

50

40

30

20

10

0

33

8

6

19

13

6

35

27

23

16

Juli 08 Juli 09 Juli 10 Juli 11

45

25

57

42

29

28

60

56

51

49

Holland Danmark UK Sverige EU-27 Tyskland

Kilde: ”EU Digital Agenda Scoreboard 2011”, EU-Kommissionen

Danmark har ikke blot en høj bredbåndspenetration, men også en forholdsvis stor

andel af bredbåndsforbindelser med hastigheder på mindst 10 Mbit/s. 56 pct. af de

danske bredbåndsforbindelser er på mindst 10 Mbit/s. Blandt lande med en høj

penetration er denne andel kun overgået en anelse af Holland. Gennemsnittet i EU

er 42 pct.

Danmark har den største stigning i andelen af hurtige forbindelser blandt lande

med en høj udbredelse af bredbånd. I 2008 var 8 pct. af de danske bredbåndsforbindelser

på mindst 10 Mbit/s, hvilket var under EU-gennemsnittet, mens dette

i medio 2011 er steget til 56 pct., hvilket er betydeligt over EU-gennemsnittet.

EU-MÅL: 50 PCT. HAR 100 MBIT/S I 2020

EU

I 2011 havde 0,9 pct. af bredbåndsabonnementerne

i EU en downstreamhastighed

på mindst 100 Mbit/s.

Danmark

Også i Danmark er det yderst få, der har

købt bredbåndsabonnementer med

hastigheder på mindst 100 Mbit/s. Ultimo

2011 havde 0,8 pct. af de danske husstande

og virksomheder disse abonnementer.

Regeringen har en målsætning om, at alle

husstande og virksomheder skal have

mulighed for at få en bredbåndsforbindelse

på mindst 100 Mbit/s senest i 2020.

Kilde: “Broadband access at July 2011” EU-Kommissionen,”Telestatistik andet halvår 2011“ Erhvervsstyrelsen.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 33

42

34


Figur 2.6

Virksomhedernes hurtigste

internetforbindelse, 2011

Udbredelse af bredbånd i virksomheder

Procent

35

30

25

20

15

10

5

2

0

Har ikke Under 2

internetadgang Mbit/s

3

30

2-9

Mbit/s

32

10-29

Mbit/s

Kilde; ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik.

19

30-99

Mbit/s

10

5

Mindst Kender ikke

100 Mbit/s hastighed

60 pct. af de danske virksomheder med mindst 10 ansatte har en

bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s downstream. 10 pct. af disse

virksomheder har en forbindelse på 100 Mbit/s.

VIRKSOMHEDER MED FASTNET BREDBÅND, 2010-2011

Procent af virksomheder 2010 2011

Danmark 84 91

EU 27 84 87

Finland 93 96

Norge 84 87

Sverige 88 94

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2011.

91 pct. af de danske virksomheder med mindst ti ansatte havde i 2011 en fastnet

bredbåndsforbindelse. Dette er lidt højere end gennemsnittet i EU på 87 pct., men

lidt under niveauet i Finland og Sverige.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 34


Figur 2.7

Bruttoinvesteringer i telebranchen

og nationalregnskabets

bruttoinvesteringer, 2005-2010

Investeringer

Efter en årrække med stigende investeringer er telebranchens investeringer faldet

siden 2008, hvor de lå på 9,6 milliarder kr. I 2010 var de samlede investeringer

faldet til 7,1 milliarder kr. Relativt set er faldet større end det tilsvarende fald i

investeringer i den samlede økonomi i kølvandet af den økonomiske krise.

Mia. kr.

12

10

8

6

4

2

0

304

6,9 6,9

347

7,4 7,2

348

9,1

8,8

334

9,6

9,0

289

8,3

7,7

279

7,1

6,4

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Bruttoinvesteringer i telesektoren - løbende priser (venstre akse)

Bruttoinvesteringer i faste priser (2005) (venstre akse)

Mia. kr.

350

Nationalregnskabets bruttoinvesteringer - faste priser (2005) (højre akse)

Kilde: ”Økonomiske nøgletal 2010”, IT- og Telestyrelsen.

Anm.: Inkluderer energiselskabernes investeringer i teleinfrastruktur. Der kan forekomme afvigelser

mellem henholdsvis Danmarks Statistiks og Erhvervsstyrelsens oplysninger om telebranchens

investeringer, hvilket primært skyldes forskelle i afgrænsningen af telebranchen.

Telebranchens investeringsniveau kan sammenlignes med niveauet i det øvrige

samfund via investeringsgraden, som angiver bruttoinvesteringernes andel af

selskabernes omsætning. Investeringsgraden i den danske telesektor har fra 2008-

2010 været på niveau med investeringsgraden på ca. 20 pct. i samfundet generelt.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 35

300

250

200

150

100

50

0


Figur 2.8

Telebranchens investeringsgrad i

udvalgte

EU-lande, 2009

Procent

25

20

15

10

5

0

21

19

17

14

12 12

Danmark Polen Sverige UK EU-27 Finland Tyskland

Kilde: ”EU Digital Agenda Scoreboard 2011”, EU-Kommissionen

Investeringsniveauet i den danske telesektor er på trods af faldet fra 2008 til 2009

fortsat det højeste i EU. I 2009 investerede de danske televirksomheder et beløb,

der svarer til 21 pct. af deres omsætning. Dette er væsentlig over det

gennemsnitlige niveau i EU på 12 pct.

Du kan læse mere om investeringerne og andre finansielle tal for telebranchen i

publikationen Økonomiske nøgletal 2010.

TEKNOLOGIER TIL FASTE INTERNETFORBINDELSER

xDSL er en bredbåndsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle

telefonforbindelse til datatransmission.

Kabelmodem er en enhed, der gør det muligt at sende og modtage datasignaler over et

kabel-tv-net samtidig med, at der sendes radio- og tv-programmer.

Optiske fibre er en teknologi, hvor signalerne føres gennem lysledere ved hjælp af

lyssignaler. Fiberforbindelser har modsat andre bredbåndsforbindelser typisk lige så

hurtige upstreamhastigheder som downstreamhastigheder.

WiMAX er en trådløs teknologi, som kan give slutbrugeren adgang til en fast trådløs

bredbåndsforbindelse og en vis grad af mobilitet afhængig af den anvendte WiMAXstandard.

LAN (Local Area Network) består af et internt lokalnet i for eksempel en boligforening eller

på et kollegium, hvor de enkelte husstande/værelser deler en fælles internetforbindelse.

Forbindelsen hen til ejendommen kan eksempelvis bestå af en optisk fiber eller en xDSLforbindelse.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 36

10


Priser

En velfungerende teleinfrastruktur til gavn for danske virksomheder og forbrugere

er ikke kun betinget af adgang til gode tjenester i hele landet, men også af at

bredbåndsforbindelserne sælges til rimelige priser.

PRISUDVIKLING, BILLIGSTE ABONNEMENT, 2011-2012

Per måned April April Ændring i pct. Ændring i pct.

2011 2012 (løbende priser) (faste priser)

Bredbåndstelefoni

- 300 minutter

111 kr. 111 kr. 0% -3%

Mobilabonnement

- 300 minutter

99 kr. 99 kr. 0% -3%

Fastnet bredbånd

- 10/1 Mbit/s

179 kr. 179 kr. 0% -3%

Fastnet bredbånd

- 20/2 Mbit/s

249 kr. 249 kr. 0% -3%

Mobilt bredbånd

- 3 Mbit/s / 384 kbit/s

Kilde: Erhvervsstyrelsen 2012

148 kr. 99 kr. -33% -35%

Priserne for teleydelser har været faldende gennem en årrække. Det seneste år har

priserne dog stabiliseret sig, men der er fortsat tale om et fald i faste priser på 3

pct. En undtagelse fra det generelle billede med mere stabile priser er prisen for

mobilt bredbånd til bærbare computere, der er faldet med en tredjedel fra 2011 til

2012.

UDVIKLING – MOBILPAKKER, 2011-2012

Per måned Juli 2011 Maj 2012

Lille pakke (under

100 kr.)

Stor pakke (under

150 kr.)

Kilde: Erhvervsstyrelsen 2012

2 timers tale, fri sms og mms,

200 MB data – 99 kr.

5 timers tale, fri sms og mms,

5 GB data – 149 kr.

3 timers tale, fri sms og mms,

10 GB data – 79 kr.

6 timers tale, fri sms og mms,

10 GB data - 129 kr.

På mobilområdet markedsfører teleselskaberne i stigende grad forskellige

pakkeløsninger, hvor en given mængde tale, sms, mms og data er inkluderet til en

samlet fast pris. I tabellen ovenfor er vist eksempler på udviklingen for to

mobilpakker. I juli 2011 kunne man for 99 kr. få 2 timers taletid og 200 MB data

samt fri sms og mms, mens man i maj 2012 for 20 kr. mindre får en ekstra times

taletid og 50 gange så meget data.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 37


Figur 2.9

Billigste 4-8 Mbit/s downstream

bredbåndsabonnement,

februar, 2011

Figur 2.10

Roamingpriser i EU før moms for

danske kunder, 2007-2011

€/PPP

30

25

20

15

10

5

0

11

17

20

Danmark Sverige Tyskland Holland Finland EU-27

Kilde:”Broadband access in the EU: situation at 1 July 2011”, EU-Kommissionen

Note: Tallet for EU-27 angiver gennemsnittet af de billigste tilbud i de 27 EU-lande.

De danske bredbåndspriser er blandt de billigste i EU. Ifølge en undersøgelse fra

Europa-Kommissionen kan man i Danmark få det billigste bredbåndsabonnement

i EU med en hastighed på 4-8 Mbit/s downstream, mens Danmark har de

tredjebilligste abonnementer med hastigheder på 8-12 Mbit/s og 12-30 Mbit/s. Det

billigste abonnement på 4-8 Mbit/s kostede i februar 2011 11 euro/måned i

Danmark justeret for købekraft, mens gennemsnittet i EU var 27 euro.

Kr./min.

3,50

3,00

2,50

2,00

1,50

1,00

0,50

0,00

3,25

47

3,09

34

2,73

23

22

2,56

21

26

2,18

4. k. 2007 4. k. 2008 4. k. 2009 4. k. 2010 4. k. 2011

Foretagne opkald (venstre akse) Data (højre akse)

Kilde: ”International Roaming Benchmark Reports”, BEREC

14

27

Kr./MB

2. IKT-INFRASTRUKTUR 38

50

40

30

20

10

0


Når man anvender sin mobiltelefon i udlandet, vil telefonen bruge et andet

mobilnet end ens eget. Dette kaldes international roaming og har tidligere været

meget dyrt. Derfor er der i EU indført regulering med blandt andet prislofter for

maksimalpriser, der skal sikre rimelige priser for forbrugerne. Prislofterne har

været gældende for taletrafik siden 2007, for sms-beskeder og engros datatrafik

siden 2009 og fra 1. juli 2012 også for detailpriserne for datatrafik. Disse prislofter

er løbende blevet sænket og vil også i de kommende år blive sat ned.

Siden 2007 er priserne for brugen af mobiltelefon i EU faldet betydeligt. Prisen for

at ringe op er faldet fra 3,25 kr./minut i fjerde kvartal 2007 til 2,18 kr./minut før

moms i fjerde kvartal 2011, mens dataprisen i samme periode er faldet fra 47

kr./MB til 14 kr./MB før moms.

EU-MÅL: ROAMING TIL NATIONALE PRISER I 2015

EU

I 2009 var minutprisen for et roamingopkald

0,38 euro før moms, hvilket er

væsentlig dyrere end et gennemsnitligt

nationalt opkald, der kostede 0,10 euro.

Roamingprisen var i fjerde kvartal 2011

faldet til 0,31 euro. Priserne skal falde

betydeligt mere for at kunne være på

niveau med nationale priser i 2015.

Danmark

En dansker skulle i gennemsnit i 2009

betale 0,37 euro før moms for at foretage et

opkald i EU, mens prisen var 0,08 euro i

Danmark. Roamingprisen var i fjerde

kvartal 2011 faldet til 0,29 euro, hvilket

fortsat er væsentligt højere end de

nationale priser.

2. IKT-INFRASTRUKTUR 39


3. Den digitale virksomhed

For mange danske virksomheder er tilgangen og udnyttelsen af

digitale tjenester en forudsætning for at sikre fremgang og vækst.

I det følgende gennemgås virksomhedernes anvendelse af en række it-tjenester,

herunder cloud computing og e-handel. Endvidere belyses it-sikkerhed og grøn it.

Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks seneste undersøgelse af

virksomhedernes brug af it, som er foretaget blandt virksomheder med mindst 10

ansatte i 2011. Virksomhedernes tilgang til tjenesterne refererer til 2011, mens

aktiviteter refererer til 2010.

Digitale tjenester og indhold

FACILITETER PÅ VIRKSOMHEDERNES HJEMMESIDER, 2011

Pct. af virksomheder I alt Industri Bygge og

anlæg

Handel og

transport

Info. og

komm.

Erhvervsservice

Virksomheder med

hjemmeside

89 92 90 84 98 92

Adgang til

produktkatalog og

prisliste

45 50 18 56 62 33

Rekruttering 38 35 26 35 63 55

Online bestilling,

reservering og køb

28 20 13 41 36 19

Kundeservice eller

support efter salg

25 23 15 28 48 22

Personaliseret

brugerflade

12 11 7 14 25 9

Levering af varer/

ydelser i digital form

9 8 3 8 30 10

Sikkerhedscertifikat 9 5 5 11 15 8

Følge ordrer på

hjemmesiden

8 5 3 11 10 6

Personaliserede

produkter

6 5 3 7 11 4

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Af de digitale løsninger, der er spurgt til i Danmarks Statistiks undersøgelse, er

egen hjemmeside samt adgang til produktkatalog og prisliste, sammen med

rekruttering og onlinebestilling de mest udbredte. Virksomheder inden for

informations- og kommunikationsbranchen har generelt flest faciliteter på deres

hjemmesider. Ni ud af ti virksomheder med mindst ti ansatte har deres egen

hjemmeside. Udbredelsen er lavest inden for handel og transport med 84 pct. og

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 40


Figur 3.1

Virksomheders anvendelse af cloud

computing efter branche, 2011

højest inden for informations- og kommunikationsbranchen, hvor 98 pct. har egen

hjemmeside.

VIRKSOMHEDERNES BRUG AF CLOUD COMPUTING, 2011

Pct. af virksomheder I alt 10-19 20-49 50-99 100+

ansatte ansatte ansatte ansatte

Anvender cloud computing i alt 25 25 23 25 28

Anvender cloud-baseret software som

service

18 19 16 17 18

Anvender cloud-baseret hardware som

service

21 21 20 21 24

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

CLOUD COMPUTING

Cloud computing er it leveret som en tjeneste, hvor it går fra at være et fysisk produkt til at

blive udbudt som en tjeneste, der leveres som en abonnementsordning via internettet.

Her er cloud computing defineret som et abonnement på software- eller

hardwaretjenester, der benyttes via internettet, hvor der afregnes efter det faktiske

forbrug. Eksempler på cloud computing kan være et abonnement på en e-mailtjeneste

eller adgang til serverkapacitet, der leverer regnekraft og lagerplads til kunden.

Hver fjerde virksomhed abonnerede på cloud computing i 2011. 18 pct. af

virksomhederne anvendte cloud-baseret software, mens lidt flere, 21 pct. af

virksomhederne, anvendte cloud-baseret hardware som en tjeneste. I modsætning

til mange andre it-tjenester ser antal ansatte i virksomheden ikke ud til at spille en

væsentlig rolle for, om virksomheden anvender cloud computing.

Procent

40

30

20

10

0

24

20

19

16 16 16

24

17

20

Industri Bygge og anlæg Handel og

transport

39

31

31

Anvender cloud computing

Anvender cloud-baseret software som service

Anvender cloud-baseret hardware som service

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

31

20

25

Information og Erhvervsservice

kommunikation

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 41


Figur 3.2

It-sikkerhedsforanstaltninger i

danske virksomheder, 2010-2011

Der er stor forskel på, hvor udbredt cloud computing er i forskellige brancher.

Således anvendte 39 pct. af virksomheder i informations- og

kommunikationsbranchen cloud computing, mens det tilsvarende tal for

virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen var 19 pct.

Informationssikkerhed i danske virksomheder

Procent

100

80

60

40

20

0

76

84

Backup adskilt

fra

driftsmiljøet

54

60

Stærke

passwords

37

43

Logning af

aktiviteter

15

18

Identifikation

via hardware

tokens

2010 2011

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2010-2011”, Danmarks Statistik

3

4

Identifikation

via biometriske

metoder

Fra 2010 til 2011 er der generelt sket en stigning i andelen af danske

virksomheder, der bruger sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig mod itrelaterede

angreb.

IT-SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I NORDEN OG EU, 2010

Procent af

Adskilt Stærke Logning af Identifikation v/ Identifikation

virksomheder backup password aktiviteter hardware tokens v/ biometriske

metoder

Danmark 76 53 37 14 3

EU27 47 47 24 13 3

Finland 63 52 47 8 -

Island 73 39 12 5 2

Norge 76 55 47 19 8

Sverige 69 56 42 10 -

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2011

Note: Der kan forekomme mindre forskelle mellem danske tal i en EU-sammenhæng og de samme indikatorer

offentliggjort i en ren dansk sammenhæng. Det skyldes forskelle i opgørelsesmetoder.

Udbredelsen af it-sikkerhedsforanstaltninger i danske virksomheder er generelt

højere end gennemsnittet i EU, men på nogenlunde samme niveau som i

virksomheder fra de øvrige nordiske lande. Selvom udbredelsen af de forskellige

foranstaltninger varierer på tværs af landene, er den indbyrdes rækkefølge heraf

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 42


Figur 3.3

It-sikkerhedspolitik i danske

virksomheder, 2010-2011

den samme som i Danmark. Således er backup på anden lokalitet end driftsmiljøet

og stærke passwords de mest udbredte it-sikkerhedsforanstaltninger i

virksomheder i både Danmark, Norden og EU.

Procent

50

40

30

20

10

0

43

47

Har itsikkerhedspolitik

38

43

Ødelæggelse af

data ved

angreb/hændelser

34

37

Forstyrrelse af

systemer ved

angreb udefra

2010 2011

31

36

Afsløring af

fortrolige data pga.

indtrængen

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik og ”Information Society Database”, Eurostat

2011

Selvom andelen af danske virksomheder med en it-sikkerhedspolitik steg fra 2010

til 2011, har over halvdelen af alle danske virksomheder med mindst 10 ansatte

fortsat ikke en it-sikkerhedspolitik. Danmarks Statistik har i deres undersøgelser

spurgt, om it-sikkerhedspolitikken omfatter tre specifikke forhold. Af disse er

ødelæggelse af data det problem, som er omfattet af flest virksomheders itsikkerhedspolitik.

IT-SIKKERHEDSPOLITIK I NORDEN OG EU, 2010

Procent af

Formel it- Ødelæggelse af Forstyrrelse af Afsløring af

virksomheder sikkerhedspolitik data ved angreb/ systemer ved fortrolige

hændelser angreb udefra data

Danmark 43 38 34 31

EU27 26 23 18 20

Finland 37 35 28 30

Island 25 25 19 21

Norge 46 42 32 37

Sverige 46 38 30 35

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2011

Andelen af danske virksomheder med en it-sikkerhedspolitik, der regelmæssigt

gennemgås, er højere i danske virksomheder end gennemsnittet for EU og på

niveau med de øvrige nordiske lande. Danske virksomheder har i højere grad end

gennemsnittet for EU en it-sikkerhedspolitik, som omhandler hændelser som

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 43


Figur 3.4

It-sikkerhedsproblemer i danske

virksomheder, 2009-2010

ødelæggelse af data ved angreb, forstyrrelse af it-systemer ved Denial-of-Serviceangreb

eller andre typer af angreb udefra og afsløring af fortrolige data.

Procent

30

25

20

15

10

5

0

24

26

Svigt af

hardware eller

software

7

6 6

Ødelagte data

pga. virus eller

uatoriseret

adgang

6

Angreb udefra,

f.eks. Denial-of-

Service

2

2

Ansatte har ved

fejl eller med

vilje videregivet

fortrolige data

2009 2010

0,5

0,3

Afsløring af

fortrolige data

pga.

uvedkommende

adgang

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik og ”Information Society Database”, Eurostat

2011

Der er ikke sket en stor udvikling i oplevede it-sikkerhedsproblemer fra 2009-

2010. Af de sikkerhedsproblemer, der indgår i Danmarks Statistiks undersøgelser,

er manglende tilgang til it-systemer på grund af svigtende hardware eller software

den mest udbredte. Kun få virksomheder har oplevet, at fortrolige data er blevet

bevidst eller fejlagtigt videregivet eller afsløret som følge af uvedkommende

adgang.

IT-SIKKERHEDSPROBLEMER I NORDEN OG EU, 2009

Procent af Svigt i Angreb Ødelagte Ansatte har Afsløring af

virksomhe- hardware udefra, data pga. ved fejl eller fortrolige data

der

eller f.eks. virus eller med vilje pga.

software Denial-of- uautoriseret videregivet uvedkommende

Service adgang fortrolige data adgang

Danmark 24 6 6 2 0

EU27 12 3 5 2 1

Finland 26 3 3 3 1

Island 16 3 4 2 0

Norge 19 3 4 2 1

Sverige 16 4 2 n/a 1

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2010

En højere andel af danske virksomheder oplevede i 2009 it-sikkerhedsproblemer

end gennemsnittet for virksomheder i EU. Den indbyrdes rækkefølge af de

forekomne problemer er stort set ens på tværs af de forskellige lande. Manglende

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 44


Figur 3.5

Andel af virksomheder,

der sælger online, 2008-2010

tilgang til it-systemer på grund af svigtende hardware eller software er det mest

udbredte it-sikkerhedsproblem både i Norden og i EU.

E-handel i danske virksomheder

Procent

50

40

30

20

10

0

23

29

28

27

24

21

I alt Industri Bygge og anlæg Handel og

transport mv.

16

19

16

30

38

41

32

39

25

16

17

16

Information og Erhvervsservice

kommunikation og finans

2008 2009 2010

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2009-2011”, Danmarks Statistik

EU-MÅL: 33 PCT AF SMV’ERE SÆLGER ONLINE I 2015

EU

12 pct. af de små og mellemstore

virksomheder havde solgt varer online i

løbet af 2010, hvilket er et marginalt fald

fra 13 pct. i 2009.

Danmark

22 pct. af de små og mellemstore

virksomheder i Danmark havde solgt varer

online i 2010, hvilket er et fald fra 25 pct. i

2009.

Fra 2008 til 2010 steg andelen af virksomheder, der foretager elektronisk salg, fra

23 til 28 pct. Der er stor forskel på, hvor udbredt elektronisk salg er på tværs af

brancher, ligesom udviklingen også varierer. Mens andelen af virksomheder, der

sælger online har været forholdsvis stabil inden for industrien, bygge- og

anlægsbranchen og erhverv- og finansbranchen, var der vækst inden for handel og

transport, hvorimod der var et fald inden for informations og

kommunikationsbranchen.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 45


Figur 3.6

Andel af virksomheder, der

anvender e-salg, udvalgte

europæiske lande,

2009-2010

Procent

40

30

20

10

0

38

36

29

28

25

26

Norge Danmark Sverige Tyskland UK EU27

Kilde: Information Society Database, Eurostat, 2011

2009 2010

Andelen af skandinaviske virksomheder, der har anvendt e-salg, er lidt højere end

i øvrige europæiske virksomheder og væsentligt over gennemsnittet i EU. I

Danmark er der således næsten dobbelt så høj en andel af virksomheder, der har

solgt varer over internettet eller via andre elektroniske kanaler, end i EU generelt.

VIRKSOMHEDERNES ONLINE SALG TIL DANMARK OG UDLAND, 2010

Procent af virksomheder I alt 10-19 20-49 50-99 100+

ansatte ansatte ansatte ansatte

E-salg i alt 28 25 27 33 46

E-salg via hjemmeside i alt 24 23 22 26 34

- til Danmark 22 21 21 24 32

- til andre EU-lande 7 5 6 9 15

- til resten af verden 4 2 4 5 10

E-salg via automatiseret dataudveksling,

f.eks. EDI, i alt

8 5 8 13 24

- til Danmark 7 4 7 12 22

- til andre EU-lande 3 1 2 5 13

- til resten af verden 1 0 1 2 6

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Elektronisk salg er i væsentlig højere grad udbredt i virksomheder med mange

ansatte end i virksomheder med få ansatte. Således solgte hver fjerde virksomhed

med 10-19 ansatte varer eller tjenester elektronisk i 2010, mens det tilsvarende var

knap halvdelen af virksomheder med mindst 100 ansatte, der brugte disse

salgskanaler.

24

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 46

22

18

19

15

15


Figur 3.7

Andel af virksomheder,

der anvender e-køb, 2008-2010

Virksomhederne sælger primært til kunder i Danmark og kun i mindre grad til

andre EU-lande eller resten af verden.

Knap en fjerdel af alle virksomheder med mindst 10 ansatte solgte i 2010 varer

eller tjenester fra en hjemmeside, mens 8 pct. benyttede sig af automatiseret

dataudveksling. Salg via automatiseret dataudveksling er i langt højere grad

udbredt i virksomheder med mange ansatte end i mindre virksomheder, og

Danmark er det primære marked for virksomheder uanset størrelse.

Procent

100

80

60

40

20

0

65

70

71

Alle virksomheder

med mindst 10

ansatte

60

66

66

65

72

72

10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

2008 2009 2010

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2009-2011”, Danmarks Statistik

Fra 2008 til 2010 er andelen af virksomheder, der køber varer via e-køb øget med

6 procentpoint. Virksomheder med mange ansatte e-handler i noget højere grad

end virksomheder med få ansatte. Således e-handlede to tredjedele af alle

virksomheder med 10-19 ansatte, mens det tilsvarende tal for virksomheder med

mindst 100 ansatte var 85 pct.

EU-MÅL: 33 PCT AF SMV’ERE KØBER ONLINE I 2015

EU

I EU er man godt på vej mod målsætningen

om, at en tredjedel af alle smv’ere skal

købe online i 2015. I 2010 havde 19 pct. af

alle smv’er købt over internettet eller via

andre elektroniske net.

72

78

80

80

85

Danmark

I Danmark havde 47,5 pct. af alle smv’er

købt varer eller tjenester online i 2009.

Eurostat har endnu ikke offentliggjort tal

for Danmark for 2010.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 47

85


Figur 3.8

Andel af virksomheder der køber

online, udvalgte europæiske lande,

2009-2010

Procent

80

60

40

20

0

70

71

66

61

58

54

Danmark Norge Tyskland UK Finland EU27

Kilde: Eurostat Information Society Database, 2011.

2009 2010

I 2010 købte 71 pct. af danske virksomheder varer online. Det er det dobbelte af

gennemsnittet i de 27 EU-lande. Der har ikke været den store udvikling inden for

dette område fra 2009-2010, men i flere lande er andelen faldet om end begrænset.

VIRKSOMHEDERNES ONLINE KØB I DANMARK OG UDLAND, 2010

Procent af I alt Industri Bygge Handel og Information og Erhvervsvirksomheder

mv. og transport kommunikation service mv.

anlæg

mv.

E-køb i alt 71 74 67 66 87 77

- i Danmark 70 72 67 65 87 77

- i andre EUlande

29 37 11 25 60 37

- i resten af

verden

15 19 1 12 48 22

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Stort set alle e-handlende danske virksomheder køber ind i Danmark, mens langt

færre e-handler i andre EU-lande og endnu færre i resten af verden. Hvor man ehandler

varierer dog meget på tværs af brancher. Således e-handler knap halvdelen

af alle virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen udenfor EU,

mens det tilsvarende tal for bygge- og anlægsbranchen kun er 1 pct.

53

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 48

50

43

48

37

35


Figur 3.9

Andel af virksomheder, der

afsender eller modtager

elektroniske fakturaer, 2011

Procent

60

50

40

30

20

10

0

45

24

40

20

48

25

I alt 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

Afsender e-faktura Modtager e-faktura

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Der er stor forskel på andelen af virksomheder, der sender og modtager

elektroniske fakturaer. Mens 45 pct. af virksomhederne sender e-fakturaer, er det

lidt under en fjerdedel, der modtager e-fakturaer. Andelen af virksomheder, der

modtager og sender e-fakturaer, er størst blandt virksomheder med mange ansatte.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 49

49

23

59

41


Figur 3.10

Faktorer med betydning for

virksomheders anskaffelse af itudstyr,

2011

Grøn it i danske virksomheder

VIRKSOMHEDER, DER STILLER KRAV TIL LEVERANDØRER AF IT-UDSTYR

ANGÅENDE STRØMFORBRUG/ MILJØMÆRKNING, 2010-2011

Procent af virksomheder I alt 10-19

ansatte

20-49

ansatte

50-99

ansatte

100+

ansatte

2010 24 22 24 23 34

2011 22 20 23 22 28

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Andelen af danske virksomheder, der stiller krav til leverandører af deres it-udstyr

angående strømforbrug og/eller miljømærkning, er faldet fra 24 pct. i 2010 til 22

pct. i 2011. Det største fald sker blandt de større virksomheder, hvor faldet i

procentpoint er tre gange større end for landsgennemsnittet

Kompatibilitet

Kapacitet

Sikkerhed

Pris

Strømforbrug/

miljømærkning

20

43

58

57

62

43

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Stor betydning Nogen betydning

Lille eller ingen betydning Ved ikke/ikke relevant

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

41

18

25

27

22

7

5

5

5

13

12

15

12

11

Procent

Kompatibilitet og kapacitet er ligesom i 2010 de vigtigste faktorer for

virksomheder ved anskaffelse af nyt it-udstyr. Mens udstyrets strømforbrug og

evt. miljømærkning er væsentlig mindre vigtige for virksomheder ved anskaffelse

af nyt it-udstyr.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 50


Figur 3.11

Andel af virksomheder, der har

fastsat mål om at reducere

energiforbruget fra it-udstyr,

2009-2011

Procent

50

40

30

20

10

0

17

21

35

14

18

33

37

20

18 18

I alt 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

2009 2010 2011

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Der er en meget tydelig trend blandt danske virksomheder om at have fastsat mål

om at reducere energiforbruget fra it-udstyr. På landsplan var det i 2011 knap 35

pct. af virksomhederne, der havde et energireduktionsmål, hvilket svarer til en

vækst på 14 procentpoint i forhold til 2010. Særlig blandt mellemstore

virksomheder med 20-49 ansatte er der sket en stor udvikling, hvor andelen af

virksomheder med fastsatte mål om reduktion er næsten fordoblet.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 51

23

33

27

37

46


Figur 3.12

Områder til reducering af

energiforbrug fra it-udstyr,

2010-2011

Procent

40

30

20

10

0

24

31

Optimering af servere

og datacentre

29

32

Anvendelse af energieffektive

computere og

skærme

12

11

Kampagner rettet mod

medarbejderne

2010 2011

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

11

10

Andre initiativer

Det er særligt optimering af servere og datacentre, der bliver fokuseret på ved

reduktion af energiforbrug fra it-udstyr.

VIRKSOMHEDERS INITIATIVER TIL AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET

FRA IT-UDSTYR, 2011

Procent af virksomheder I alt 10-19 20-49 50-99 100+

Optimering af servere og datacentre 31 23 32 43 66

Anvendelse af energieffektive computere

og skærme

32 27 33 40 53

Kampagner rettet mod medarbejderne 11 7 12 13 25

Andre initiativer 10 8 9 10 24

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Det er især de større danske virksomheder, der har igangsat initiativer til at

reducere energiforbruget fra it-udstyr. Dobbelt så høj en andel af virksomheder

med mindst 100 ansatte har iværksat initiativer for at reducere energiforbruget end

gennemsnittet for alle virksomheder med mindst 10 ansatte.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 52


Figur 3.13

Områder til reducering af

energiforbrug ved hjælp af

it-udstyr, 2010-2011

Procent

30

25

20

15

10

5

0

24

29

Intelligent styring af lys,

varme eller ventilation

20

26

Digitalisering af

arbejdsgange

8

9

Intelligent styring af

transport og logistik

2010 2011

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

10

14

Andre itforanstaltninger

Virksomhederne er blevet spurgt om tre specifikke initiativer for at reducere

energiforbruget på andre områder ved hjælp af it-udstyr. Der ses en tydelig positiv

udvikling på alle områder fra 2010 til 2011.

VIRKSOMHEDERS INITIATIVER TIL AT REDUCERE ENERGIFORBRUGET

VED HJÆLP AF IT-UDSTYR, 2011

Procent af virksomheder I alt 10-19 20-49 50-99 100+

Intelligent styring af lys, varme eller

ventilation

29 22 30 38 57

Intelligent styring af transport og logistik 9 6 8 12 23

Digitalisering af arbejdsgange 26 19 25 40 58

Andre it-foranstaltninger 14 10 13 18 36

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Ligesom med initiativerne til at reducere energiforbruget i it-udstyret, er der et

klart billede af, at de større virksomheder har mere fokus på dette område, og en

større andel af dem har initiativer til at reducere det generelle energiforbrug ved

hjælp af it-udstyr. Den største andel for alle initiativer findes blandt virksomheder

med mere end 100 ansatte.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 53


Figur 3.14

Andel af virksomheder, der

anvender videokonferencer/

videomøder, 2009-2011

Procent

60

50

40

30

20

10

0

12

14

18

6

8

10

11

13

I alt 10-19 20-49 50-99 100+

2009 - videokonferencer 2010 - videokonferencer 2011 - videomøder

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Danske virksomheder tager i stigende grad videokommunikation til sig og andelen

af virksomheder, der benytter sig af videokonferencer, steg fra 2009-2010. I 2011

ændrede Danmarks Statistik formuleringen af spørgsmålet fra videokonferencer til

det noget bredere videomøder. Tallene for 2011 er derfor ikke direkte

sammenlignelige med tidligere år.

ANVENDELSE AF VIDEOMØDER, 2011

Procent af virksomheder I alt 10-19 20-49 50-99 100+

Anvender videomøder 18 10 17 29 53

Installeret software og hardware til

videomøder på medarbejdernes pc’er

12 7 11 17 36

Har møderum med dedikerede

videomødefaciliteter

11 4 11 21 45

Retningslinjer el.lign. til fremme af

videomøder for at reducere ansattes

rejseaktivitet

6 3 6 10 24

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Selvom stadig flere selskaber benytter videokommunikation, er det ikke alle

virksomheder, der har egen hardware og software til det. Således anvender over

halvdelen af virksomhederne med mindst 100 ansatte videomøder, mens kun godt

en tredjedel af virksomhederne med mindst 100 ansatte har installeret hardware og

software på medarbejdernes computere, og 45 pct. har dedikerede

videomødefaciliteter.

17

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 54

18

20

29

41

47

53


Figur 3.15

Andel af virksomhedernes møder,

der afholdes som videomøder,

fordelt efter antal ansatte, 2011

ANVENDELSE AF VIDEOMØDER FORDELT PÅ BRANCHER, 2011

Procent af

virksomheder

Industri Bygge og

anlæg

Handel og

transport

Information og

kommunikation

Erhvervs-

service

Anvender videomøder 21 4 15 51 21

Installeret software og

hardware til

videomøder på

medarbejdernes pc’er

Har møderum med

dedikerede

videomødefaciliteter

Retningslinjer el.lign. til

fremme af videomøder

for at reducere

ansattes rejseaktivitet

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

13 2 10 38 16

14 2 9 34 14

7 2 6 19 8

Andelen af virksomheder, der anvender videomøder, er dobbelt så stor i

informations- og kommunikationsbranchen som i de resterende brancher.

Procent

100

80

60

40

20

0

1

7 11

2

4

1

5 6

8

7

7 9 10

19

65

13 21

70

21

65 64

I alt 10-19 20-49 50-99 100+

0-19 pct. 20-39 pct. 40-59 pct. M indst 60 pct. Ikke besvaret

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Blandt virksomheder, der anvender videomøder, har virksomhedsstørrelse ikke

den store betydning for, hvor stor en andel af deres møder, der afholdes som

videomøder.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 55

24

59


Figur 3.16

Digitaliseret ordrehåndtering i

forbindelse med modtagelse af

ordrer, 2009-2011

Intern digitalisering

Danmarks Statistik spørger årligt til informationsdeling internt i danske

virksomheder fx gennem ERP-systemer (Enterprise Resource Planning),

fællesdatabaser og sammenkobling af it-systemer samt automatisk dataudveksling.

Samlet kaldes dette intern digitalisering.

Procent

60

50

40

30

20

10

0

55 54

51

Digitalisering i

alt

51

49

46

35

32 32

30 31 32

Bogføring Lagerstyring Styring af

produktion

eller service

2009 2010 2011

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

27

25 25

Distribution

Omkring halvdelen af alle virksomheder benytter sig af mindst en form for intern

digitalisering til håndtering af ordrer. Niveauet er nogenlunde stabilt i perioden

2009-2011. Af de funktioner, der er spurgt ind til, er bogføring den mest udbredte.

INTEGRERET ORDREHÅNDTERING VED ORDREAFGIVELSE

Procent af virksomheder 2009 2010 2011

Integration i alt 42 39 45

Bogføring 39 35 42

Lagerstyring 28 28 32

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

I 2011 benyttede 45 pct. af virksomhederne intern digitalisering ved afgivelsen af

ordrer, hvilket er lidt færre end andelen, der benytter dataudveksling internt i

virksomheden i forbindelse med modtagelse af ordrer.

3. DEN DIGITALE VIRKSOMHED 56


Figur 4.1

Andel af virksomheder, der har

brugt offentlige myndigheders

hjemmesider, 2008-2010

4. Virksomheders digitale

kommunikation med det

offentlige

Digitalisering er et væsentligt værktøj til at reducere

virksomhedernes administrative byrder og vigtig for at fremme

vækstskabende aktiviteter.

Kapitlet gennemgår først virksomhedernes brug af offentlige digitale tjenester

generelt. Herefter gennemgås en række eksempler, såsom anvendelsen af

NemHandel, og besøg på specifikke offentlige hjemmesider som Virk.dk samt

vækstportalen, der har til formål at skabe bedre vilkår for virksomhederne og

hjælpe nye virksomheder.

Virksomheders digitale kommunikation med

offentlige myndigheder

Procent

100

80

60

40

20

0

90

84 84

65

45

10

92 92

88 87 87 86

84

2008 2009 2010

Besøgt hjemmesider Søgt informationer

Downloade blanketter m.v. Indsendelse af webformularer

Ren elektronisk behandling af sag Afgive elektronisk tilbud

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

71

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 57

46

11

48

16


Over 90 pct. af danske virksomheder besøgte offentlige myndigheders

hjemmesider i 2010, hvilket er på omkring samme niveau som i de to foregående

år. Heller ikke andelen af virksomheder, der har søgt informationer eller hentet

blanketter, er ændret betydeligt fra 2008 til 2010. Til gengæld er der sket en

stigning i anvendelsen af offentlige myndigheders hjemmesider til at indsende

webformularer og til at afgive elektroniske tilbud.

VIRKSOMHEDERS INTERAKTION MED OFFENTLIGE MYNDIGHEDER, 2009

Procent af virksomheder Danmark EU27 Finland Norge Sverige

Brugt internettet til interaktion med

offentlige myndigheder

- skaffet information fra offentlige

myndigheders hjemmesider

- hentet skemaer fra offentlige

myndigheders hjemmesider

- indsendt udfyldte skemaer til

offentlige myndigheders hjemmesider

- brugt internettet til at løse en opgave

tilknyttet offentlige myndigheder rent

elektronisk

Kilde: Information Society Database, Eurostat 2011

92 76 96 79 90

88 68 90 72 88

87 68 92 74 86

71 60 86 68 68

46 49 61 48 41

De danske virksomheder er på samme niveau som virksomhederne i de øvrige

nordiske lande i forhold til interaktion med offentlige myndigheder, men over

gennemsnittet i EU. Det bør bemærkes, at andelen af virksomheder, der har løst en

given opgave digitalt, generelt falder i takt med, at opgavens kompleksitet stiger.

VIRKSOMHEDER MED ELEKTRONISK FAKTURERING, 2011

Procent af

I alt Industri Bygge Handel og Info. og Erhvervsvirksomheder

og

anlæg

transport komm. service mv.

Afsender e-fakturaer,

der kan databehandles

automatisk

45 36 56 48 45 39

- heraf via NemHandel 19 12 34 17 15 17

Afsender fakturaer, der

ikke kan behandles

automatisk, f.eks. i pdf

53 59 48 49 69 52

Modtager e-fakturaer,

der kan databehandles

automatisk

24 19 39 25 16 13

- heraf via NemHandel 7 4 14 6 5 4

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

45 pct. af virksomhederne afsender e-fakturaer, heraf anvender 19 pct.

NemHandel, mens 53 pct. afsender fakturaer, der ikke kan behandles automatisk.

7 pct. modtager fakturaer via NemHandel og 24 pct. modtager e-fakturaer

generelt. Brugen af NemHandel varierer noget på tværs af brancher og er mest

udbredt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor 34 pct. afsender, og 14 pct.

modtager fakturaer via NemHandel.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 58


MÅL: AL RELEVANT KOMMUNIKATION DIGITAL I 2012

Virksomheders kommunikation med det offentlige digitaliseres

”For virksomhederne skal al relevant kommunikation med offentlige myndigheder være

fuld digital ved udgangen af 2012. Det betyder, at virksomhederne skal foretage alle

indberetninger til offentlige myndigheder digitalt fra 2012 – eller snarest derefter, når den

nødvendige lovgivning og effektive løsninger er på plads. ”

Kilde: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011

FAKTA OM NEMHANDEL

Hvad er Nemhandel?

NemHandel er en teknologi, som gør det

muligt at sende elektroniske fakturaer

nemt og sikkert via internettet.

Med NemHandel modtager man en

kvittering, når fakturaen er nået frem til

modtageren. Alle offentlige myndigheder

og institutioner er klar til at modtage

NemHandel-fakturaer.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen 2012

VIRKSOMHEDERS BRUG AF NEMHANDEL, 2011

Afsender NemHandel-fakturaer

til offentlige myndigheder

Afsender NemHandel-fakturaer

til private virksomheder

Modtager NemHandel-fakturaer

fra offentlige myndigheder

Modtager NemHandel-fakturaer

fra private virksomheder

Industri Bygge

Gratis NemHandel eller betalingsløsning

Alle virksomheder kan gratis sende

fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle

offentlige myndigheder og institutioner.

Har virksomheden et økonomisystem, som

kan lave fakturaer i NemHandel-formatet,

kan den gratis sende NemHandel-fakturaer

med det. Har den ikke et system med

indbygget NemHandel, kan den gratis bruge

NemHandel­fakturablanketten på

virksomheds­portalen Virk.dk. Derudover

er der allerede flere it­leverandører, som

tilbyder løsninger, hvor man mod betaling

kan sende NemHandel­fakturaer

og

anlæg

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2011”, Danmarks Statistik

Handel og

transport

Info. og

komm.

Erhvervs-

service mv.

Pct. af virksomheder, der afsender NemHandel-

fakturaer

91 96 93 94 95

30 43 41 54 25

Pct. af virksomheder, der modtager NemHandel-

fakturaer

57 40 45 70 57

88 96 90 72 86

Blandt virksomheder, der afsender NemHandel-fakturaer, sender mere end 90 pct.

til offentlige myndigheder med lille forskel på tværs af brancher. Derimod varierer

andelen af virksomheder, der sender NemHandel-fakturaer til andre virksomheder.

Flere end halvdelen af alle virksomheder der afsender NemHandel-fakaturaer i

informations- og kommunikationsbranchen, sender NemHandel-fakturaer til andre

private virksomheder, mens kun hver fjerde virksomhed inden for erhvervsservice

gør dette.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 59


Figur 4.2

Aktive virksomheder og

indberetninger på virk.dk,

2008-2011

Blandt virksomheder, der modtager fakturaer via NemHandel, har flere modtaget

fakturaer fra offentlige myndigheder end fra andre private virksomheder. Her er

stor forskel på tværs af brancherne, men tilsyneladende ingen sammenhæng

mellem om man modtager NemHandel-fakturaer fra offentlige myndigheder eller

fra andre virksomheder. Eksempelvis modtager 40 pct. af virksomhederne, der

modtager NemHandel-fakturaer, i bygge- og anlægsbranchen NemHandelfakturaer

fra offentlige myndigheder, mens hele 96 pct. modtager NemHandelfakturaer

fra private virksomheder.

VIRKSOMHEDERNES INDGANG TIL DET OFFENTLIGE - VIRK.DK

Om Virk.dk

Virk.dk er virksomhedernes digitale

indgang til det offentlige. Den

tværoffentlige portal blev oprettet i 2003

og giver adgang til 1.300 indberetninger.

Med Virk.dk kan virksomheder nøjes med

at gå ét sted hen, når de skal indberette til

myndighederne.

Tusinde

100

80

60

40

20

0

Hvem står bag?

Virk.dk er udviklet i et samarbejde mellem

de erhvervsrettede offentlige myndigheder.

Den daglige drift og udvikling af portalen,

herunder redaktion, support og kontakt til

myndighederne er placeret i

Erhvervsstyrelsen.

2008 2009 2010 2011

Aktive virksomheder (venstre akse) Antal indberetninger (højre akse)

Kilde: Erhvervsstyrelsen, 2012

Tusinde

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

Der er sket en stor udvikling i såvel antal aktive virksomheder som antal

realiserede indberetninger på virk.dk i årene 2008-2011. Antallet af realiserede

indberetninger steg fra 893.000 til 2.876.000 i perioden. Der er sket en særlig stor

stigning i antallet af aktive virksomheder fra 24.000 i 2010 til 79.000 i 2011.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 60

500

0


Figur 4.3

Antal besøgende på IBIZ-centerets

hjemmeside, 2010-2012

IBIZ

IBIZ-centrets arbejdsopgaver.

IBIZ-center arbejder for at nedbryde

barrierer, der begrænser mindre

virksomheders it-anvendelse. Målet er at

styrke den daglige drift og

konkurrenceevne hos danske

virksomheder. Midlet er oplysning,

forklaring, rådgivning og

oplysningskampagner. Målgruppen er

primært små og mellemstore

virksomheder samt deres rådgivere og

leverandører inden for forretnings-it.

Antal besøgende

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

Hvem er IBIZ?

IBIZ-Center drives i regi af Teknologisk

Institut og DELTA. Centeret blev etableret af

Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser og Rådet for

Teknologi og Innovation og skal være i drift

indtil udgangen af 2012.

Læs mere på Ibiz-centrets hjemmeside

sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan

Kilde: Teknologisk Institut, 2012

2010 2011 12

Der er tydelige sæsonudsving i antallet af besøgende på IBIZ-centets hjemmeside.

I løbet af 2011 var der i alt 18.000 besøgende på sitet.

VÆKSTGUIDEN

Vækstguiden.dk samler alle offentlige tilbud om finansiering og rådgivning, som

virksomheder kan bruge til at skabe vækst, innovation og udvikling – fx tilskud, lån,

vejledning, netværk og partnerskaber. På få minutter kan virksomheder og rådgivere få

overblik over alle tilbud og blive guidet til præcis de tilbud, der er relevante. Vækstguiden

blev lanceret 15. november 2010 stærkt efterspurgt af virksomheder og erhvervsorganisationer.

Bag portalen står 11 ministerier, danske regioner og EU. Vækstguiden

drives af Erhvervsstyrelsen i tæt samarbejde med myndighederne bag tilbuddene.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 61


Figur 4.4

Sidevisninger og brugersessioner

på vækstguiden, 2010-2012

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Kilde: Erhvervsstyrelsen 2012

Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar

2010 2011 2012

Sidevisninger Brugersessioner

Siden vækstguiden blev lanceret medio november 2010 har der generelt været en

vækst i sidevisninger og brugersessioner, om end udviklingen tyder på visse

sæsonudsving. I første kvartal 2011 var der således knap 51.000 sidevisninger og

17.000 brugersessioner. I første kvartal 2012 var dette steget til godt 74.000

sidevisninger og 23.000 brugersessioner. En stigende del udgøres af trafik fra

mobiltelefoner. Primo maj 2012 lanceres portalen derfor som mobilsite.

GEVINSTER VED VÆKSTGUIDEN

En ny værdianalyse udarbejdet af COWI for Vækstguiden viser, at portalen giver:

Bedre overblik og lettere adgang til de offentlige tilbud til virksomheder,

Bedre kvalitet i den offentlige og private rådgivning af virksomheder

I værdianalysen opgøres også en række økonomiske gevinster baseret på værdien af

informationsindsatsen via portalen samt værdien af sparet arbejdstid hos virksomheder,

offentlige og private rådgivere:

2011 - en realiseret økonomisk gevinst på 2,3 mio. kr.

2012 - en forventet økonomisk gevinst på 9 mio. kr.

En potentiel årlig, økonomisk gevinst på yderligere 96 mio. kr.

Omkostninger ved projektet i perioden 2010-2012 udgør 13,8 mio. kr.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 62


Figur 4.5

Brugersessioner per måned på

startvækst, 2009-2012

STARTVÆKST

Startvækst.dk er portalen til iværksættere

og virksomheder, der søger viden og

værktøjer til at starte, drive eller skabe

vækst i virksomheden. På Startvækst.dk

findes der mere end 400 artikler og 30

værktøjer om alt fra opstart til eksport,

markedsføring, forretningsplan m.m.,og

der er tilknyttet et online panel af

eksperter, der svarer på spørgsmål.

Brugersessioner

per måned

200.000

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Startvækst.dk drives af Erhvervsstyrelsen i

tæt samarbejde med Væksthusene.

Væksthusene, som er et samspil mellem

kommuner, de regionale vækstfora og

Erhvervsstyrelsen, er integreret i portalen

med hver deres hjemmeside, og deres

Vækstkonsulenter tilbyder sammen med

mange kommuners lokale

erhvervskonsulenter personlig rådgivning

og sparring til iværksættere og

virksomheder. Der er 158 konsulenter

tilknyttet portalen (2012), og antallet er støt

stigende.

Juli

August

September

Oktober

November

December

2009 2010 2011 2012

Kilde: Startvækst for Erhvervsstyrelsen, 2012

Siden lanceringen i 2007 har der været stor vækst i anvendelsen af startvækst. Det

gennemsnitlige antal brugersessioner per måned på hjemmesiden er steget fra lidt

over 83.000 per måned i første kvartal 2009 til knap 118.000 pr. måned i første

kvartal af 2012. Som det fremgår af figuren, er der store sæsonudsving. Således er

der færrest besøgende omkring juli måned og flest besøgende i november under

den årlige iværksætteruge.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 63


Figur 4.6

Mobiltelefoners andel af

brugersessioner på startvækst,

2010-2012

Procent

12

10

8

6

4

2

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3

Kilde: Startvækst for Erhvervsstyrelsen, 2012

2010 2011 2012

Andelen af brugersessioner, der stammer fra mobiltelefoner og smartphones er

steget betragtelig siden 2010. Således var omkring 1 pct. af brugersessionerne fra

mobiltelefoner i januar 2010. I marts 2012 var dette steget til godt 10 pct. April

2012 lanceredes portalen som mobilsite, og det fik mobiltrafikken til at stige til 12

pct., samtidig med at afvisningsprocenten fra mobile enheder faldt fra 78 pct. til

48 pct.

GEVINSTER VED STARTVÆKST

En ny værdianalyse for Startvækst.dk viser, at portalen genererer en lang række kvalitative

gevinster ved at tilbyde brugerne situationsbestemt information af høj kvalitet og store

økonomiske gevinster ved at tilbyde digital information, rådgivning og værktøjer.

Beregninger viser, at informationsindsatsen på Startvækst.dk svarer til 37 mio. kr. om året

(2011), og udarbejdelsen af online forretningsplaner via hjemmesiden svarer til tidligere

tilskud for i alt 5,3 mio. kr. om året (2011). De økonomiske gevinster via portalen svarer

således til mere end 40 mio. om året og anses for at ligge stabilt på den værdi fremover.

De økonomiske gevinster er 7 gange større end omkostningerne ved drift og udvikling af

portalen, der ligger på 6,6 mio. om året

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 64


VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF OFF. MYNDIGHEDERS DIGITALE

TJENESTER

Procent af virksomheder 2008 2009 2010

Udbuddet af offentlige myndigheders digitale tjenester

- Godt 11 9 11

- Tilfredsstillende 67 69 71

- Dårligt 4 4 5

- Ved ikke/ uoplyst 18 17 13

Kvaliteten af de enkelte tjenester

- God 8 6 6

- Tilfredsstillende 69 69 69

- Dårlig 6 8 12

- Ved ikke/ uoplyst 17 17 13

Sammenhængen mellem forskellige myndigheders tjenester

- God 5 4 4

- Tilfredsstillende 55 52 53

- Dårlig 14 16 19

- Ved ikke/ uoplyst 26 28 24

Kilde: ”Danske virksomheders brug af it 2009-2011”, Danmarks Statistik

Et flertal af virksomhederne mener, at kvaliteten af tjenesterne på de offentlige

myndigheders hjemmesider er tilfredsstillende. Blandt de kriterier, der er

undersøgt, er virksomhederne mest tilfredse med udbuddet af tjenester efterfulgt

af kvaliteten og endelig sammenhængen mellem forskellige myndigheders

tjenester.

Andelen af virksomheder, der er godt tilfredse med udbud, kvalitet og

sammenhæng i myndighedernes tjenester er ikke ændret betragteligt i perioden

2009-2011. Der er sket en stigning i andelen af virksomheder, der er tilfredse med

udbuddet af tjenester, men samtidig er en større andel af virksomhederne

utilfredse med kvaliteten og sammenhængen mellem tjenesterne. Således mente

knap hver femte virksomhed i 2011, at sammenhængen mellem forskellige

myndigheders tjenester var dårlig.

4. VIRKSOMHEDERS DIGITALE KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE 65


Figur 5.1

Brug af internettet de seneste tre

måneder, andel af befolkningen ml.

16 og 74 år, 2003-2011.

5. Den digitale forbruger

Befolkningens lyst til og tryghed ved at bruge internettet og de

tjenester, som internettet tilbyder, er væsentlig for virksomhedernes

muligheder for at udnytte det digitale marked.

Procent

100

80

60

40

20

0

68

4

22

42

77

4

16

57

80

4

10

66

86

4

10

2003 2005 2007 2009 2011

Daglig eller næsten daglig Ugentlig Månedlig eller sjældnere

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2003-2011”, Danmarks Statistik

Ni ud af ti danskere i alderen 16-74 år anvender internettet. Dermed fortsætter en

tendens med fortsat flere internetbrugere. Også andelen af danskerne, der bruger

nettet hver dag, stiger fortsat og nåede i 2011 78 pct. Der er i dag ikke længere

forskel på andelen, der bruger internet, og andelen, der bruger computer.

EU-MÅL: 75 PCT. SKAL BRUGE INTERNETTET HVER UGE I 2015

EU

Andelen af befolkningen i EU, der bruger

internettet hver uge, er steget fra 60 pct. i

2009 til 68 pct. i 2011.

72

90

2

9

78

Danmark

Andelen af danskere, der bruger internettet

hver uge, er steget fra 82 pct. i 2009 til 87

pct. i 2011. Danmark levede allerede i 2006

op til EU-målsætningen.

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 66


Figur 5.2

Andel af befolkningen i alderen

16-74 år, der aldrig har brugt

internettet, 2009-2011

BRUG AF INTERNET DE SENESTE TRE MÅNEDER, 2007-2011

Procent af befolkningsgruppe 2007 2008 2009 2010 2011

16-24 år 98 98 98 98 98

25-34 år 95 96 96 97 98

35-44 år 91 94 94 97 97

45-54 år 86 88 90 92 94

55-64 år 72 74 77 80 82

65-74 år 39 46 52 56 65

75-89 år - - - 23 30

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2007-2011”, Danmarks Statistik

Stort set alle danskere under 45 år bruger internettet, men i de seneste år er også

andelen af internetbrugere over 65 år steget betydeligt. Blandt de 65-74-årige var

det i 2009 godt halvdelen, der brugte internettet, mens det i dag er to ud af tre.

EU-MÅL: HALVERING AF IKKE INTERNETBRUGERE TIL 15 PCT. I 2015

Situationen i EU

I 2009 havde 30 pct. af EU-borgerne i

alderen 16-74 år aldrig brugt internet.

Dette tal er faldet til 24 pct. i 2011.

Procent

30

25

20

15

10

5

0

11

9

7

30

26

24

15

11

9

Situationen i Danmark

I 2009 havde 11 pct. aldrig brugt internettet,

og dette er faldet til 7 pct. i 2011. Danmark

har opfyldt EU’s målsætning siden 2005.

6 6

5 5

4

7 7

5 5

Danmark EU 27 Finland Island Norge Sverige

2009 2010 2011

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2011

I perioden 2009-2011 er andelen af befolkningen i Danmark og øvrige europæiske

lande, der aldrig har brugt internet, faldet. I Danmark er andelen, der aldrig har

brugt internettet lidt højere end i de øvrige nordiske lande bortset fra Finland.

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 67


Figur 5.3

Danskernes tidsforbrug på de 2.000

mest populære danske og

udenlandske hjemmesider,

2009-2010

EU-MÅL: 60 PCT. AF DÅRLIGT STILLEDE ER UGENTLIGE

INTERNETBRUGERE I 2015

Situationen i EU

42 pct. i de dårligt stillede grupper, såsom

ældre og handicappede, brugte i 2009

internettet ugentligt. I 2011 er dette steget

til 53 pct.

Millioner timer

80

70

60

50

40

30

20

10

Situationen i Danmark

I 2009 anvendte 73 pct. i de dårligt stillede

grupper ugentligt internettet. Dette tal var

steget til 81 pct. i 2011. Danmark lever

allerede i dag op til målsætningen.

0

jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10

Danske hjemmesider Udenlandske hjemmesider

Kilde: ”Danskernes brug af internet 2010”, Foreningen af Danske Interaktive Medier

Danskernes tidsforbrug på internettet steg fra 2009 til 2010, og spændet mellem

den tid, der blev brugt på danske og udenlandske hjemmesider, er blevet større.

Således steg den gennemsnitlige tid, der blev brugt per måned på de mest

populære danske hjemmesider, fra 39,1 mio. til 41,6 mio. timer fra 2009 til 2010,

mens det steg fra 54,2 mio. til 65,2 mio. timer for udenlandske hjemmesider i

samme periode.

ANVENDT NETBANK SENESTE TRE MÅNEDER, 2011

Procent af befolkningen

i alderen 16-74 år

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Danmark 49 57 57 61 66 71 75

EU-27 19 21 25 29 32 36 37

Norge 62 67 71 75 77 83 85

Island 61 67 72 68 72 77 80

Finland 56 63 66 72 72 76 79

Sverige 51 57 57 65 71 75 78

Kilde: ”Information Society Database”, Eurostat 2011

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 68


Figur 5.4

Brug af mobiltelefon de seneste tre

måneder, andel af befolkningen

16-89 år, 2010-2011

Tre ud af fire danskere har anvendt netbank inden for de seneste tre måneder i

2011 , hvilket er væsentlig flere end to år tidligere, hvor to ud af tre ordnede

bankforretninger over internettet. På trods af stigningen er andelen af danskere,

der bruger netbank, fortsat lavere end i de øvrige nordiske lande.

Brug af mobiltelefon

Procent

100

80

60

40

20

92

94

0

Har

mobiltelefon

81

83

43

39

21

31

22

14 13

Sms Mms Internet Download

apps

23

2010 2011

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2010,2011”, Danmarks Statistik

13

8

GPS Betaling Netbank

BRUG AF MOBILE TJENESTER SENESTE TRE MÅNEDER, 2011

Procent af befolknings-

gruppe

16-24

år

25-34

år

35-44

år

45-54

år

55-64

år

65-74

år

6

75-89

Har mobiltelefon 98 99 98 97 95 92 70

Sms 97 98 95 92 78 62 27

Mms 61 69 58 42 29 15 4

Internet 56 58 46 27 11 3 1

Download apps 45 42 32 17 7 3 0

GPS 35 42 33 21 10 6 2

Mobilbetaling 31 27 14 7 4 1 1

Netbank 12 14 9 4 2 1 0

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2011”, Danmarks Statistik

70 pct. af de 75-89-årige har en mobiltelefon, mens det for alle øvrige

aldersgrupper er over 90 pct. Men selvom besiddelse af mobiltelefon er næsten

lige udbredt i alle aldersgrupper fra 16-74 år, er der store forskelle i hvor mange,

der udnytter mobiltelefonernes nye muligheder. Mens over halvdelen i alderen 16-

24 og 25-34 år har brugt mobil internetadgang, er det kun 11 pct. af de 55-64årige,

der har været på nettet via en mobiltelefon inden for de seneste tre måneder.

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 69

år


Figur 5.5

Seneste køb af computer og

mobiltelefon, 16-74-årige, 2011

Procent

50

40

30

20

10

0

47

37

18

17

Seneste år Et til to

år siden

19

23

To til fire

år siden

13

12

Mere end

fire år siden

Mobiltelefon Computer

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2011”, Danmarks Statistik

2

10

Har ikke

mobiltelefon/

computer mm.

Næsten halvdelen af befolkningen i alderen 16-74 år har anskaffet sig en ny mobil

det seneste år, mens 13 pct. har en som er mere end fire år gammel. Computere

udskiftes ikke lige så ofte, men 37 pct. har købt en ny computer det seneste år.

Forbrug af teleydelser

FORBRUG AF TELEYDELSER

Pr. år 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Fastnet taletrafik

(mio. min.)

13.936 11.800 10.074 8.600 7.206 6.494 5.769

- heraf trafik fra IPtelefoni

(mio. min.)

143 452 879 1.159 1.545 1.820 1.965

Mobil taletrafik

(mio. min.)

6.485 7.569 8.718 9.747 10.367 11.324 12.314

Sms (mio.) 8.419 10.155 11.892 12.824 13.057 13.029 12.321

Mms (mio.) 24 28 42 68 75 84 98

Data til mobiltelefoner

(mio. MB)

Data til mobilt

bredbånd (mio. MB)

Kilde: Erhvervsstyrelsen 2012

- - - - - 1.447 5.800

- - - 3.894 7.873 13.550 20.206

Danskerne talte i 2011 mere end dobbelt så længe i mobiltelefon, som de talte i

fastnettelefon.. I alt talte danskerne i mobiltelefon i 12,3 milliarder minutter i

2011.

Sms-forbruget er vokset betydeligt siden 2005, men er de seneste par år faldet en

anelse. Danskerne er dog fortsat meget flittige til at sende sms’er, og i gennemsnit

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 70


Figur 5.6

Seneste medtagelse af mobiltelefon

til udlandet, andel af befolkningen

i alderen 16-74 år, 2009 og 2011

sendte hver dansker i 2011 6 sms’er om dagen. Den største vækst er sket i

forbruget af data til mobiltelefoner, men også data til mobilt bredbånd vokser

kraftigt. I 2010 blev der anvendt 1,4 milliarder MB data til mobiltelefoner, mens

det i 2011 var 5,8 milliarder MB svarende til en firdobling på et år.

Yderligere tal for forbrug af teleydelser og abonnementer kan findes i

publikationen Telestatistik – andet halvår 2011.

Roaming

Procent

35

30

25

20

15

10

5

0

32

34

29

31

Seneste tre måneder Mellem tre og 12

måneder

2009 2011

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2009,2011”, Danmarks Statistik

16

18

For mere end et år siden

Næsten to ud af tre danskere, 65 pct., har haft en mobiltelefon med til udlandet

inden for det seneste år. Dette er en lidt større andel end to år tidligere. 83 pct. har

på et tidspunkt haft en mobil med til udlandet.

BRUG AF MOBILTELEFON I UDLANDET SENESTE TRE MÅNEDER

Procent af befolkningen i alderen 16-74 år 2009 2011

Foretaget opkald 23 25

Modtaget opkald 24 27

Sendt sms eller mms 27 29

Brugt ikke-gratis datatrafik 4 7

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2009,2011”, Danmarks Statistik

Der er også sket en mindre stigning i andel af danskere i alderen 16-74 år, der har

brugt deres mobil i udlandet de seneste tre måneder. Den største relative vækst er

sket i brugen af datatrafik, men det er dog fortsat kun 7 pct. af befolkningen, der

har anvendt datatrafik i udlandet inden for tre måneder. Den 1. juli 2012 træder en

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 71


Figur 5.7

Befolkningens e-handel, 2008-2011

ny roamingaftale i kraft i EU, der sænker prisen for datatrafik markant , så det

fremover bliver billigere at gå på nettet, mens man rejser i EU.

Befolkningens e-handel

Procent

80

60

40

20

0

59

12

47

64

14

50

2008 2009 2010 2011

Inden for de seneste tre måneder Indenfor det seneste år

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2008-2011”, Danmarks Statistik

Andelen af den danske befolkning i alderen 16-74 år, der har nethandlet det

seneste år, steg i perioden 2008-2011 fra 59 pct. til 70 pct.

EU-MÅL: 50 PCT. AF BEFOLKNINGEN HANDLER ONLINE I 2015

EU

I 2009 havde 37 pct. af befolkningen i EU

handlet på internettet det seneste år.

Dette tal steg til 43 pct. i 2011.

68

14

54

70

13

57

Danmark

Allerede i 2006 nethandlede mere end 50

pct. af den danske befolkning. I 2011 var

dette tal steget til 70 pct.

Danmarks Statistik har undersøgt, hvilke varer danskerne køber over nettet.

Nedenstående liste viser, de varer og tjenester som er købt online af flest danskere.

DANSKERNES FORETRUKNE E-HANDELSVARER

1. Teater-, biograf- og koncertbilletter m.v.

2. Overnatning i forbindelse med ferie

3. Øvrige rejseprodukter

4. Tøj, sports- og fritidsudstyr

5. Film og musik

Kilde: ”NYT 305”, Danmarks Statistik, 2011

6. Bøger, tidsskrifter og aviser

7. Elektronik

8. Video- eller computerspil

9. Computerhardware

10. Dagligvarer

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 72


Figur 5.8

E-handel i eget hjemland, i EU og i

resten af verden, 2011

Procent

80

60

40

20

0

73

62

30

18

70

58

28

12

71 71

68

66

13

10

16

10

64

62

9

4

43

39

Norge Danmark Storbritannien Sverige Tyskland EU27

E-handlede i alt Hjemland EU Verden

Kilde: Information Society Database, Eurostat 2011

Figuren viser andelen af befolkningen i udvalgte europæiske lande, der har ehandlet

i de seneste 12 måneder, og hvor denne handel er foretaget. Godt 70 pct.

af befolkningen i Skandinavien har e-handlet, hvilket er langt over gennemsnittet i

EU. Samtidig handler befolkningerne i Norge og Danmark i væsentlig højere grad

i andre lande, særlig i EU, end befolkningen i EU generelt gør.

EU-MÅL: 20 PCT. E-HANDLER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER I 2015

EU

Andelen af EU-borgere, der e-handler i et

andet EU-land, er steget beskedent fra 8

til 10 pct. fra 2009 til 2011.

10

Danmark

28 pct. af danskerne har i 2011 e-handlet i

et andet EU-land, hvilket er en stigning fra

24 pct. i 2009. Danmark har dermed

allerede nået EU-målet for 2015.

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 73

5


Figur 5.9

Antal Dankort og Visa/Dankort

betalinger i danske

internetforretninger, 2006-2011

Figur 5.10

Søgt informationer og solgt via

nettet seneste tre måneder, andel

af befolkningen 16-74 år, 2011

Millioner transaktioner

15

12

9

6

3

0

K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4

Kilde: Nets 2012

Milliarder kroner

9

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Transaktioner (venstre akse) Omsætning (højre akse)

Såvel anvendelsen af Dankort i danske internetforretninger som den

gennemsnitlige værdi per transaktion er steget fra 2006-2011. I alt blev der

foretaget knap 52 mio. transaktioner til en samlet værdi af godt 31 mia. kroner i

danske internetforretninger i 2011. Den gennemsnitlige omsætning per transaktion

steg fra 527 kroner i andet halvår af 2006 til 564 kroner i samme periode i 2011.

Procent

80

60

40

20

0

76

75

72

70

66

56

Søgt information om varer og tjenester Solgt varer og tjenester på nettet

Finland Sverige Danmark Tyskland UK EU-27

Kilde: Information Society Database, Eurostat 2011

Udover at handle anvender et stort flertal af befolkningen også internettet til at

søge information om varer og tjenester. 72 pct. har søgt information om varer og

tjenester online de seneste tre måneder, hvilket er lidt under niveauet i Finland og

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 74

16

19

25

29

27

17

8

7

6

5

4

3

2

1

0


Figur 5.11

Andel af internetbrugere 16-89 år,

der har været udsat for sikkerhedsproblemer

de seneste 12 måneder,

2010-2011

Sverige, men over gennemsnittet i resten af EU-landene. En fjerdedel af danskerne

har selv solgt varer og tjenester på nettet inden for de seneste tre måneder, hvilket

er det fjerdehøjeste i EU.

Digital tillid og sikkerhed

At forbrugerne er trygge, når de anvender internettet, er afgørende for, at de

benytter internettets mange muligheder, såsom e-handel.

Procent

70

60

50

40

30

20

10

0

53

63

29

30

Spam Computervirus Misbrug af

personlige

oplysninger

4

3 2 2 1 2

Misbrug af

kreditkort

2010 2011

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2010-2011”, Danmarks Statistik

Phishing eller

pharming

Mere end 60 pct. af internetbrugere i alderen 16-89 år har været generet af

spammails, mens 30 pct. har været udsat for computervira eller lignende skadelige

programmer de seneste 12 måneder. Det er fortsat de færreste, der oplever

misbrug af personlige oplysninger eller kreditkort, når de anvender nettet.

2 pct. har oplevet phishing eller pharming. Phishing betegner forsøg på via e-mails

og lignende at sikre sig andres personlige oplysninger som adgangskoder og

kreditkortoplysninger. Pharming betegner forsøg på at stjæle personlige

oplysninger ved hjælp af falske hjemmesider.

Niveauet af sikkerhedsproblemer har været stabilt fra 2010 til 2011 med

undtagelse af spammails, som flere rapporterer at have modtaget. Yngre

internetbrugere er oftere udsat for computervira og misbrug af personlige

oplysninger end ældre.

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 75


Figur 5.12

Andel af internetbrugere 16-74 år,

som sikkerhedsbekymringer har

afholdt fra aktiviteter det seneste

år, 2009-2011

Procent

35

30

25

20

15

10

5

0

26 26

24

23

24

Downloade software,

musik, video, spil mm.

21

E-handel til private

formål

10

13

14

Bruge netbank

2009 2010 2011

Kilde: ”Befolkningens brug af internet 2009-2011”, Danmarks Statistik

Siden 2009 har der været en lille stigning i andelen af danskere, hvor

sikkerhedsbekymringer det seneste år har afholdt dem fra at bruge netbank eller

fra at købe et produkt via nettet. 14 pct. af internetbrugerne har på et tidspunkt

afholdt sig fra at anvende netbank på grund af bekymringer for sikkerheden, mens

26 pct. har afholdt sig fra at købe online. For hovedparten er der ikke tale om en

generel utryghed ved nethandel.70 pct. af dem, der mindst en gang i løbet af det

seneste år har afholdt sig fra at købe et produkt på nettet grundet sikkerheden, har

købt andre produkter online det seneste år.

SIKKERHEDSBEKYMRING AFHOLDT FRA AKTIVITETER, 2010

Procent af internetbrugere i

alderen 16-74 år

EU27 Danmark Finland Sverige Norge Island

Downloade software, musik,

video, spil mm.

18 23 41 24 37 20

E-handel til private formål 22 21 27 25 26 22

Bruge netbank 20 13 5 14 5 7

Kilde: Information Society Database, Eurostat 2011

Andelen af danske internetbrugere, der har haft sikkerhedsbekymringer i

forbindelse med e-handel, svarer til EU-gennemsnittet på 22 pct. og er lidt lavere

end i Finland, Sverige og Norge. Hver femte internetbruger i EU har afholdt sig

fra at anvende netbank som følge af sikkerhedsbekymringer, hvilket er væsentligt

flere end i de nordiske lande. I Finland og Sverige er det kun 5 pct., der på et

tidspunkt ikke har anvendt netbank på grund af sikkerhedsbekymringer.

5. DEN DIGITALE FORBRUGER 76


Kilder

Publikationen er hovedsageligt baseret på offentlige datakilder, men

i det omfang offentlige datakilder ikke er tilgængelige, er der

anvendt datamateriale fra private aktører. Datagrundlaget stammer

således primært fra undersøgelser foretaget af Erhvervsstyrelsen og

Danmarks Statistik i 2011. Datagrundlaget til internationale

sammenligninger stammer primært fra Eurostat og OECD.

Der kan forekomme mindre forskelle mellem danske tal i en EUsammenhæng

og de samme indikatorer offentliggjort i en ren dansk

sammenhæng. Det skyldes forskelle i opgørelsesmetoder.

Oversigt over anvendte kilder

Erhvervsstyrelsen

Bredbåndskortlægning 2011.

Telestatistik andet halvår 2011.

Økonomiske nøgletal 2010.

Prisudvikling på telefoni og bredbånd.

Statistik på anvendelsen af Virk.dk, Vækstguiden og Startvækst.

Virksomhedsdata fra CVR.

Danmarks Statistik

Befolkningens brug af internet 2011.

Danske virksomheders brug af it 2011.

NYT 305, 2011 - Befolkningens brug af internet.

NYT 424, 2011 - Produktivitetsudviklingen 2009.

Særkørsel fra Danmarks Statistik 2012.

OECD

OECD Key ICT Indicators.

OECD Broadband Portal.

Eurostat

Information Society Database.

EU-Kommissionen – Communications Committee

EU Digital Agenda Scoreboard.

Broadband access in the EU: situation at 1 July 2011.

KILDER 77


Øvrige

Betalinger med Dankort og Visa/Dankort i danske internetforretninger, Nets

2012.

Digitalization and Productivity, CEBR, 2011.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15.

Danskernes brug af internet 2010, Foreningen af Danske Interaktive Medier

International Roaming Benchmark Reports, BEREC.

Teknologisk Institut – trafik på Ibiz-centerets hjemmeside.

Networked Readiness Index 2012, World Economic Forum.

Detaljeret kildebeskrivelse

Erhvervsstyrelsen

Bredbåndskortlægning

Den årlige bredbåndskortlægning beskriver udviklingen i udbredelse og

tilgængeligheden af bredbåndshastigheder i Danmark. Data er indsamlet hos

relevante netejere, og er opdelt på postnummerniveau.

Den seneste udgave af bredbåndskortlægningen findes på:

http://www.itst.dk/statistik/publikationer/bredbandskortlegning

Telestatistik

Den halvårlige telestatistik indeholder oplysninger om udviklingen på det danske

telemarked. Statistikken bygger på indrapporteringer fra teleudbydere i Danmark

om antallet af abonnementer, trafik på fastnet og mobiltelefoni, bredbånd samt

IPTV og bundtlede tjenester.

Den seneste udgave af telestatistikken og historiske data kan findes på:

http://www.itst.dk/statistik/publikationer/halvarsstatistik

Økonomiske nøgletal

Økonomiske nøgletal giver et overordnet indblik i den danske telebranches

omsætning, investeringer og ansættelsesforhold.

Den seneste udgave af økonomiske nøgletal findes på:

http://www.itst.dk/statistik/publikationer/okonomiske-nogletal

Prisudvikling på telefoni og bredbånd

Erhvervsstyrelsen indsamler og offentliggør løbende priser for fastnet- og

mobiltelefoni samt fastnet- og mobilt bredbånd. Oplysningerne stammer fra

udbyderne og offentliggøres blandt andet i Erhvervsstyrelsens halvårlige

telestatistik.

KILDER 78


Danmarks Statistik

Danske virksomheders brug af it

Danske virksomheders brug af it beskriver virksomhedernes anvendelse af IKT i

bred forstand. Publikationen bygger på oplysninger fra de it-ansvarlige i mere end

4.000 private virksomheder med mindst ti ansatte. Danske virksomheders brug af

it omfatter blandt andet udbredelse og anvendelse af: it-systemer, netværk,

bredbånd, e-læring, it-sikkerhed og barrierer for brug af it. Undersøgelsen

foretages på baggrund af en fælleseuropæisk spørgeramme organiseret af Eurostat.

Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet

tillægsspørgsmål til de danske udgaver af undersøgelserne.

Danske virksomheders brug af it findes på:

http://dst.dk/da/Statistik/emner/informationssamfundet.aspx

Befolkningens brug af internet

Undersøgelsen Befolkningens brug af internet har til formål at følge udviklingen i

den danske befolknings adgang til og brug af internettet, fordelt på

baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse, antal

børn i familien mv. Spørgerammen fastsættes af Eurostat. Erhvervsstyrelsen har

sammen med Digitaliseringsstyrelsen, Ældresagen og Danmarks Statistik udviklet

tillægsspørgsmål til de danske udgaver af undersøgelserne.

Undersøgelsen er baseret på knap 5.000 interviews i april 2011 blandt et

repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-89 år.

Befolkningens brug af internet findes på:

http://dst.dk/da/Statistik/emner/informationssamfundet.aspx

Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2012

Består af et dataudtræk, som Danmarks Statistik har foretaget på foranledning af

Erhvervsstyrelsen. Særkørslen indeholder blandt andet oplysninger om IKTerhvervenes

udgifter til FoU, innovation, uddannelsessammensætning m.v.

Internationale organisationer

OECD Broadband Portal

OECD offentliggør halvårligt en række indikatorer på bredbåndsområdet, som

indsamles fra de nationale regulatoriske myndigheder. Bredbåndsportalen

indeholder indikatorer som fx bredbåndsabonnementer fordelt på teknologier og

bredbåndspenetrationen i OECD-landene.

OECD’s bredbåndsportal kan finde på: http://www.oecd.org/sti/ict/broadband

OECD Key ICT Indicators

Består af 15 indikatorer på IKT-området, som hentes fra en række OECD

publikationer. Indikatorerne opdateres efterhånden som nye tal offentliggøres.

OECD Key ICT Indicators kan findes på: http://www.oecd.org/sti/ICTindicators

KILDER 79


Eurostat - Information Society Database

Eurostat indsamler statistik fra nationale statistikorganisationer, så det blandt

andet er muligt at sammenligne udviklingen i og mellem EU-landene. Ydermere

er Eurostat ansvarlig for samarbejdet med de forskellige nationale

statistikorganisationer om harmoniseringer af metoder og spørgeskemaer.

Data vedrørende EU-landenes tilgang og anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi findes på:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/information_society/introduction

EU-Kommissionen - Communications Committee

EU-Kommissionens Digital Agenda Scoreboard indeholder statistiske oplysninger

om udviklingen inden for de syv hovedområder i EU’s Digitale Agenda.

Oplysningerne hertil indsamles hovedsageligt fra nationale statistiskorganisationer

og regulatorer.

Datagrundlaget og scoreboardet med resultater fra de fælleseuropæiske

undersøgelser findes på:

http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/scoreboard/index_en.htm

KILDER 80

More magazines by this user
Similar magazines