(BMus) (komponist) - Danmarks Akkrediteringsinstitution

akkr.dk

(BMus) (komponist) - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Att: Rektor Bertel Krarup

Sendt pr. e-mail:

bertel.krarup@dkdm.dk

dkdm@dkdm.dk

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik

(BMus) (komponist)

Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet

anmodning om akkreditering af uddannelsen til bachelor i musik (BMus)

(komponist) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Uddannelsen er

akkrediteret positivt. 1

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er

truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA).

Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2

Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen

kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har

akkrediteret uddannelsen positivt. 3

Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune

Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov

for yderligere information.

Med venlig hilsen

Søren Barlebo Rasmussen

Formand

Akkrediteringsrådet

1 jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1174 af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af

videregående uddannelser under Kulturministeriet.

2 jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og § 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om

Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.

3 jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

Akkrediteringsrådet

17. september 2012

ACE Denmark –

Akkrediteringsinstitutionen

Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

acedenmark@acedenmark.dk

Netsted www.acedenmark.dk

CVR-nr. 3060 3907

Sagsbehandler

Jesper Schmidt

Telefon 72318810

E-post jsch@acedenmark.dk

Ref.-nr. Dokument nr.

12/101196

Side 1/2


Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport

ACE Denmark –

Akkrediteringsinstitutionen

Side 2/2


Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og ud-

dannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium

Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område

Indstilling til Akkrediteringsrådet

August 2012

Sagsnummer: 2011-460

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT


Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

(komponist) og uddannelsen til

cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatori-

um

© 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationer er kun udgivet i elektronisk

form på: www.eva.dk


Indhold

1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4

2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6

3 Indledning 8

4 Oplysninger om uddannelserne 12

4.1 Uddannelsesinstitutionen 12

4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 13

5 Vurdering af de enkelte kriterier 18


1 Indstilling for bacheloruddannelsen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført

en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) ved Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium.

EVA indstiller uddannelsen til:

Positiv akkreditering

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og

kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede

vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering

af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen

har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne.

Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens

indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er

muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer

vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse

med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at konservatoriets

kontakt til aftagerfeltet og uddannelsens dimittender er med til at sikre, at konservatoriet får

viden, der kan bruges til at udvikle uddannelsen. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på

viden fra faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, er dækkende i forhold til

uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske

miljø og det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen

har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde,

som bruges til at sikre kvaliteten af uddannelsen.

Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud:

Opfyldte kriterier

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om:

• Relevans (kriterium 1)

• Beskæftigelse (kriterium 2)

• Kvalifikationsramme (kriterium 3)

• Opbygning og indhold (kriterium 4)

• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5)

• Bedømmelsesformer (kriterium 6)

• Internationalisering (kriterium 7)

• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8)

• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9)

• Undervisere (kriterium 10)

• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11)

• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12)

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13).

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

4


Rapportens indhold

I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de

enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og

den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

5


2 Indstilling for kandidatuddannelsen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført

en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium.

EVA indstiller uddannelsen til:

Positiv akkreditering

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og

kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede

vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering

af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen

har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne.

Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens

indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er

muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at

uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende

grad. På baggrund af dimittendernes karakterer vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte,

dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte.

Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på viden fra faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed

og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet

i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen,

af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer.

Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, som bruges til at sikre kvaliteten af

uddannelsen.

Ekspertpanelet har dog også identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens

kontakt til dimittenderne. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at

holde løbende og systematisk kontakt til dimittenderne. Dimittendkontakten varetages ad uformelle

kanaler, fx når undervisere og dimittender mødes i foreninger. Herudover har uddannelsen

planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert

femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige

til at sikre, at konservatoriet får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens

relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da undersøgelsen ikke er

gennemført, og en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt,

har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld.

Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det

bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt

til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens

relevans. Uddannelsen er derfor ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans,

selvom dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet indstiller derfor uddannelsen til positiv

akkreditering.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

6


Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud:

Opfyldte kriterier

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om:

• Beskæftigelse (kriterium 2)

• Kvalifikationsramme (kriterium 3)

• Opbygning og indhold (kriterium 4)

• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5)

• Bedømmelsesformer (kriterium 6)

• Internationalisering (kriterium 7)

• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8)

• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9)

• Undervisere (kriterium 10)

• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11)

• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12)

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13).

Delvist opfyldte kriterier

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om:

• Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle

kanaler, og fordi uddannelsen har udfordringer med at holde løbende formaliseret kontakt

til dimittenderne.

Rapportens indhold

I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de

enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og

den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

7


3 Indledning

Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurderinger af den

eksisterende bacheloruddannelse i musik (BMus) (komponist) og den eksisterende uddannelse til

cand.musicae (komponist) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Rapportens formål i akkrediteringsprocessen

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering,

betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se

sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette.

Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet

beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning

for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet.

Den faglige vurdering

En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op

til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget

ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets

akkrediteringsbekendtgørelse.

EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne.

Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder

(se afsnittet om organisering nedenfor).

Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale.

Det består for det første af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums

skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne.

Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen

har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det

andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen.

Organisering

EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne,

mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op

til kriterierne for kvalitet og relevans.

Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har:

• Fagspecifik viden og erfaring

• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring

• Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv

• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

8


Se www.eva.dk for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer.

Medlemmerne af ekspertpanelet er:

• Ivar Frounberg, organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i komposition

fra The State University of New York. Professor i komposition på Norges musikkhøgskole.

Tidligere docent i komposition, elektroakustisk musik og computerbrug ved Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium. Har komponeret til både orkestre, ensembler og solister inden

for både kammermusik og det elektroakustiske område. Er forfatter til artikler om bl.a.

lydkunst og computermusik. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som tidligere

medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik, tidligere formand for

Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM) og tidligere medlem af Dansk Komponist Forening.

• Niels Marthinsen, komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomeksamen som pianist,

diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i musikteori og musikhistorie. Arbejder freelance

som komponist og har komponeret både operaer, symfonier, orkesterværker, solokoncerter

og kammeroperaer. Tidligere huskomponist i Aarhus Symfoniorkester og tidligere underviser

på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og

Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) i

en række forskellige fag, bl.a. komposition, instrumentation og hørelære. Har erfaring med

udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Komponist Forening og i

pladeselskabet Dacapo, tidligere medlem af Statens Musikråd, tidligere generalsekretær for

Nordisk Komponistråd og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk

Musik.

• Nina Agerskov, bachelor i musikvidenskab (praktisk linje) med tilvalg i samfundsfag fra Københavns

Universitet, studerende på den gymnasierettede linje på kandidatuddannelsen i musikvidenskab

samme sted. Studenterstudievejleder i musikvidenskab med indgående kendskab

til såvel de strukturelle og formelle rammer for som de sociale aspekter af studielivet og et tæt

samarbejde med administration og ledelse. Har deltaget i faglige og pædagogiske diskussioner

om studiets regler og rammer med studerende, undervisere, administration og ledelse.

Har desuden praktisk erfaring med musikpædagogiske problemstillinger inden for klaver, korledelse

og rytmisk sammenspil.

• Jens Lysdal, musiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Arbejder freelance som

sanger, guitarist, komponist og producer. Tidligere underviser i bl.a. sammenspil og vokalproduktion

ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har udgivet cd’er i eget navn og sammen med

andre kunstnere og har komponeret musik til en lang række tv-serier og spillefilm. Har erfaring

med løbende koncertvirksomhed og som arrangør for bl.a. DR UnderholdningsOrkestret,

Kaya Brüel, Ulla Henningsen og Kurt Ravn. Har desuden erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde,

bl.a. som næstformand for Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) og tidligere

medlem af forretningsudvalget for Dansk Kunstnerråd.

Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller

flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt

med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten

offentliggøres.

Metodekonsulent Kristine Als Velling fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne.

Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar,

bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA’s øvrige akkrediteringsvurderinger

af eksisterende uddannelser.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

9


Metode og proces

En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og

på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En

akkrediteringsvurdering omfatter derfor:

• Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag)

• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel

• Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA

• Offentliggørelse af en rapport.

EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og

tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger

på baggrund af.

Processen er forløbet sådan:

• Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven.

• Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for,

hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af

EVA’s skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk.

• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende

supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål.

• Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen.

• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger.

Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet.

• Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til

rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen.

• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig

offentliggjort rapporten på www.eva.dk.

Det siger bekendtgørelsen

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om

akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der:

§ 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte

videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår

af bilag 1.

§ 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling

til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering.

For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille

uddannelsen til betinget positiv akkreditering.

Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering,

når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet

i bilag 1, samlet set er opfyldt.

Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering,

når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet,

som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for

en periode på op til 12 måneder, jf. § 13, stk. 1.

§ 10. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og

træffer afgørelse om akkreditering efter § 1.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

10


§ 11. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter

kapitel 3.

§ 12. Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs

opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt

med hensyn til:

1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af

uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og

2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for

relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

11


4 Oplysninger om uddannelserne

4.1 Uddannelsesinstitutionen

Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen i komposition på denne

adresse:

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Rosenørns Allé 22

1970 Frederiksberg C

Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution

under Kulturministeriet, hvis uddannelser har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse

som musiker, musikpædagog, komponist eller tonemester samt til anden beskæftigelse

inden for musik. Konservatoriet er Danmarks ældste og - inden for uddannelse i klassisk

musik – største musikkonservatorium. I henhold til lov om videregående uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet har konservatoriet sammen med de øvrige konservatorier til opgave at

varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af

musikkulturen i Danmark. Endvidere skal konservatoriet udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed

og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for dets fagområder.

Konservatoriet udbyder uddannelse på eliteniveau (både i betydningen højt specialiserede uddannelser

og brede, mere fleksible uddannelser) og uddanner bachelorer, kandidater og solister.

Uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder forskningsbaserede. Ud over uddannelse,

udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis på højeste niveau medvirker konservatoriet

til udviklingen af musikkulturen og dens fortsatte centrale placering i samfundet.

Dette manifesterer sig gennem:

• et omfattende koncertudbud der i omfang, musikalsk kvalitet og mangfoldighed gør konservatoriet

til en af tidens vigtigste koncertudbydere i Danmark

• lærernes FOKU – kunstnerisk praksis, udviklingsvirksomhed og forskning (især kunstnerisk

praksis og udviklingsvirksomhed)

• et tæt samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for musik- og kulturlivet.

For at holde sig velorienteret om de nyeste tendenser indenfor sine fagområder har konservatoriet

et omfattende internationalt kontakt- og samarbejdsnetværk og måler sig og samarbejder

med en række af de bedste konservatorier i verden – både europæiske og oversøiske (Kina,

Australien og USA).

Med basis i konservatoriets talentfulde og engagerede studerende – danske såvel som udenlandske

- og en lærerstab sammensat af højt kvalificerede professorer og lærere fra ind- og udland

bærer studiemiljøet i dag præg af både nærhed og globalt udsyn. Medvirkende til det gode studiemiljø

er endvidere en markant opgradering af konservatoriets fysiske rammer der fandt sted i

sommeren 2008 da konservatoriet flyttede til nye fremragende bygninger, det tidligere radiohus

på Rosenørns Allé. Forud for indflytningen gennemgik Vilhelm Lauritzens smukke og atmosfæremættede

bygningskompleks med den unikke symfoniske koncertsal og de mange studier en

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

12


omfattende renovering og ombygning og fremstår i dag som et moderne musikkonservatorium

af højeste internationale karat.

Konservatoriet udbyder på højeste kunstneriske niveau musikuddannelser inden for musikudøvelse

og musikpædagogik (instrumentale, sang- og pædagogikuddannelser), musikalsk skaben

(komponistuddannelsen) og lydteknik (tonemesteruddannelsen).

Fagligt er Det Kongelige Danske Musikkonservatorium organiseret i ni faggrupper, hver med

sin faggruppeleder:

1 Strygere

2 Træblæsere, harpe

3 Messingblæsere, slagtøj, musikledelse og direktion

4 Sang

5 Klaver, guitar og accordeon

6 Kirkemusik/orgel/tidlig musik/consort

7 Musikpædagogik (MP/AM-uddannelsen) og hørelære

8 Komposition og teori

9 Tonemester

Uddannelserne under faggruppe 1-7 har trods forskelle mellem på den ene side instrumentale/vokale

udøveruddannelser og på den anden side uddannelsen i kirkemusik samt musikpædagogikuddannelsen

så mange fællestræk at de anskues som én uddannelse, mens komponistuddannelsen

og uddannelsen som tonemester afviger så meget at de hver især behandles som en

selvstændig uddannelse.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opererer på baggrund af en rammeaftale med Kulturministeriet

og fremlægger årligt beretning, regnskab m. m. i årsrapporter.

4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen

For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens

egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse.

Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil

Den uddannelse som skal akkrediteres her er uddannelsen til komponist. Det er en uddannelse til

et virke som skabende kunstner og den adskiller sig derigennem grundlæggende fra uddannelsen

som udøver, herunder de beslægtede uddannelser som kirkemusiker og i musikpædagogik.

Overordnet er uddannelsen dog struktureret efter en lignende grunddisposition som udøveruddannelsen

- med hovedfag (her ikke udøvende, men skabende), hovedfagskompleks og en række

almene fag.

Mens udøveruddannelserne influerer på hinanden og indgår i forskellige faglige samarbejder på

kryds og tværs er dette kun i mindre grad tilfældet i forhold til komponistuddannelsen. Samarbejder

mellem komponiststuderende og udøverstuderende forekommer dog med mellemrum og

gør sig især gældende i forbindelse med konservatoriets årlige ny musik festival, Pulsar-festivalen,

samt i tilknytning til komponistdebuter, workshops og lign.

Samlet set tager konservatoriet musikalsk og stilistisk bredt afsæt i et vidtspændende repertoire

gennem mere end fire hundrede år, fra tidlig musik (16.-18. århundrede) over klassisk romantisk

(18.-19. århundrede) til nyere og ny musik (20.-21. århundrede). For komponistuddannelsen er

det dog primært den nyere og ikke mindst den helt nye musik, samtidsmusikken, der er af væsentlig

betydning. Desuden er det karakteristisk, at uddannelsen forholder sig bredt til samtidskunsten

uden skarpe genreskel. Inspiration og impulser kan fx i høj grad komme fra rytmisk musik

og electronica eller afspejle billedkunst, film og digtning.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

13


Konservatoriets helt centrale kunstneriske aktiviteter afspejles i et omfattende og rigt varieret

offentligt koncertudbud, som præsenteres i halvårlige sæsonfoldere og på konservatoriets hjemmeside.

Her indgår uddannelsen lejlighedsvis i serien debutkoncerter, ligesom værker af komponiststuderende

kan indgå i andre koncertsammenhænge, fx den årlige årsfestkoncert i november.

Men frem for alt er det den årlige ny musik festival Pulsar, der er uddannelsens vigtigste vindue

udadtil.

Hvor længe uddannelsen har eksisteret

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev grundlagt i 1866 som et privat musikkonservatorium

og overtaget af Staten i 1949 med placering under Ministeriet for Kulturelle Anliggender.

Uddannelsen som komponist skal spores tilbage til 1892, hvor der udbydes kompositionsundervisning

første gang. Siden har der været 6-årige, hernæst 5-årige diplomuddannelser og uddannelsen

gennemgik henover årene forskellige omstruktureringer. I 2004 blev studiestrukturen

grundlæggende ændret og i overensstemmelse med Bologna-deklarationen opbygget i en bacheloruddannelse

og en kandidatuddannelse, henholdsvis af tre og to års varighed. I forlængelse af

kandidatuddannelsen er der mulighed for at søge optagelse på solistuddannelsen som komponist,

der normalt er 2-årig og afsluttes med en offentlig debutkoncert.

Uddannelsens struktur

Uddannelsen er struktureret som en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS og kandidatuddannelsen er normeret til 120

ECTS. Bachelor- og kandidatuddannelsen i komposition vises i skematisk form nedenfor. Grå

markering afspejler undervisningens udstrækning i tid. Desuden fremgår fag og overordnede

ECTS-point af oversigten.

BACHELORUDDANNELSEN I KOMPOSITION

* Der vælges 3 ud af 4 fag på 3. år

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

14


KANDIDATUDDANNELSEN I KOMPOSITION

Uddannelsens centrale fagområder

Se beskrivelse under faglige og kunstneriske profil.

Antal studerende og undervisere ved uddannelsen

Antal indskrevne studerende aktuelt på bacheloruddannelsen: 7

Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag bacheloruddannelsen

År Antal ansøgere Antal optagne studerende

2009 11 2

2010 9 2

2011 11 1

Antal indskrevne studerende aktuelt på kandidatuddannelsen: 5

Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag kandidatuddannelsen

År Antal ansøgere Antal optagne studerende

2009 9 3

2010 6 4

2011 8 1

Antal undervisere og årsværk

Antal undervisere 15

Antal årsværk 1,9

Der er tilknyttet 17 undervisere specifikt til faggruppe 8. Heraf underviser fem lærere i komposition,

mens de øvrige underviser i instrumentation, teori, elektroakustik og øvrige fag, der hører

under komponisternes portefølje.

Herudover underviser en række af konservatoriets øvrige lærerstab på komponistuddannelsen.

Det omfatter i alt (inkl. undervisere tilknyttet faggruppe 8):

12 professorer (herudover er to professorater under besættelse)

1 gæsteprofessor

21 docenter

3 lektorer

1 adjunkt

11 studielektorer

1 studieadjunkt

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

15


ca. 80 timelærere

1 gæstelektor

Hertil kommer 3 adjungerede professorer, tilrejsende gæsteprofessorer og masterclassundervisere.

Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt

gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende

mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra

musikkonservatoriet 30. marts 2012

Viden og forståelse

Efter endt bacheloruddannelse

• Har den studerende kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret

viden om teori inden for relevante dele af kompositionsområdet

• Kan den studerende forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt inden for

særlige fagområder relevant videnskabelige teori.

Færdigheder

Efter endt bacheloruddannelse

• Kan den studerende anvende kunstnerisk og relevante videnskabelige metoder, redskaber og

udtryksformer samt generelle færdigheder der knytter sig til beskæftigelse som komponist.

• Kan den studerende vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger

samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller.

• Kan den studerende formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både komponister,

musikere og ikke-specialister.

Kompetencer

Efter endt bacheloruddannelse

• Kan de studerende håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdsmæssige

sammenhænge.

• Kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel

tilgang.

• Kan den studerende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige

sammenhænge.

Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt

gælder for kandidatuddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende

mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra

musikkonservatoriet 30. marts 2012

Viden og forståelse

Efter endt kandidatuddannelse

• Har den studerende viden om komponistområdet der er baseret på internationalt anerkendt

kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, inden for relevante området, førende

forskning.

• Kan den studerende forstå og reflektere over fagområdet kompositionsviden samt identificere

kunstneriske udfordringer.

Færdigheder

Efter endt kandidatuddannelse

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

16


• Mestrer den studerende musikalske metoder, redskaber og udtryksformer og kan anvende

relevante redskaber og videnskabelige metoder samt mestrer generelle færdigheder der knytter

sig til beskæftigelsen som komponist.

• Kan de studerende vurderer og vælge blandt kompositionsmetoder og –redskaber samt på et

kunstnerisk grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller.

• Kan den studerende formidle og diskutere professionelle problemstillinger med komponister,

musikere og ikke-specialister

Kompetencer

Efter endt kandidatuddannelse

• Kan den studerende styre arbejds- og udviklingssituationer der er komplekse, uforudsigelige

og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk.

• Kan den studerende selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde

og påtage sig professionelt ansvar.

• Kan den studerende selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

17


5 Vurdering af de enkelte kriterier

Kriterium 1: Relevans

”Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og

dimittender.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til

viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og

dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden

anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er delvist opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Samlet set – gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har tilfredsstillende kontakt med aftagere og dimittender

fra bacheloruddannelsen, da langt størstedelen af de studerende fortsætter på kandidatuddannelsen

i komposition. Ekspertpanelet vurderer, at den indhentede viden er relevant, og at

den bruges til at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans.

Samlet set – gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har tilfredsstillende kontakt med et forholdsvist snævert

felt af aftagere, og at den indhentede viden er relevant og bruges til at udvikle uddannelsen

og sikre dens relevans. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet ikke har tilstrækkelig kontakt

med dimittender fra kandidatuddannelsen.

Uddybning – gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har tilfredsstillende kontakt til aftagere, og at den

indhentede viden er relevant og bruges til at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Konservatoriet

redegør for, at hovedparten af de bachelorstuderende fortsætter direkte på kandi-

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

18


datuddannelsen. Kontakten til aftagere og dimittender foregår derfor via dialog på faggruppens

møder og i råd og nævn på konservatoriet. Viden indhentes desuden via uddannelsesevalueringer

af bacheloruddannelserne, der gennemføres hvert tredje år og senest blev gennemført i

2010. Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at konservatoriet indhenter bachelorernes

vurderinger af det samlede uddannelsesforløb, men at besvarelserne fra de enkelte bacheloruddannelser

skal analyseres særskilt for at kunne bidrage med specifik viden om bacheloruddannelsen

i komposition.

Uddybning – gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har tilfredsstillende kontakt til et forholdsvist snævert

felt af aftagere, og at den indhentede viden er relevant og bruges til at udvikle uddannelsen og

sikre dens relevans. Konservatoriet har etableret et aftagerpanel, der mødes tre gange om året.

Aftagerpanelet har til opgave at rådgive rektor om uddannelsens kvalitet og relevans for samfundet,

om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og om udvikling af nye undervisnings-

og prøveformer. Aftagerpanelet har fem medlemmer, der har en baggrund som hhv. lektor,

musikskoleleder, ensemblechef, musikproducer og soloklarinettist. Ifølge konservatoriet indgår

viden fra aftagerpanelet i konservatoriets interne drøftelser på ledelsesniveau og i faggruppernes

interne faglige diskussioner. Ekspertpanelet savner, at der er medlemmer af aftagerpanelet

med indsigt i beskæftigelsesområderne for komponister og skabende kunstnere.

Ifølge konservatoriet er komponisternes arbejdsmarked i høj grad baseret på freelancevirksomhed,

hvor dimittenderne fx komponerer til orkestre og film. Konservatoriet har kontakt til danske

ensembler, kor, landsorkestre, symfoniorkestre og ledere af musikskoler og musikalske

grundkurser. Derudover er der kontakt til SNYK, som er genreorganisationen for ny kompositionsmusik

og anden eksperimenterende musik i Danmark, og til musikforlaget Edition·S. Kontakten

foregår via konservatoriets aftagerpanel, rektors samarbejder og undervisernes kontaktflade.

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har kontakt til de væsentligste beskæftigelsesområder,

men at der mangler systematisk kontakt til den del af arbejdsmarkedet, der komponerer

musik til film og computerspil, og andre tilsvarende beskæftigelsesområder for komponister.

Det betragtes dog som en mindre svaghed ved uddannelsen, som ikke har betydning for den

samlede vurdering af kriteriet.

En del af underviserne arbejder sideløbende i forskellige ansættelser i musikbranchen. Under

besøget gav underviserne eksempler på, hvordan deres viden fra netværk og andre uformelle

kontakter inddrages i uddannelsen. De fortalte endvidere, at deres netværk også dækker det

elektroakustiske område og spilområdet, og at de samarbejder med filmskolen.

I efteråret 2011 gennemførte konservatoriet en aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for

komponister. Undersøgelsen blev gennemført som en kvalitativ fokusgruppeundersøgelse med

aftagere fra de danske symfoniorkestre, ensembler med speciale i ny kompositionsmusik og

festivaler for ny musik. Undersøgelsen havde fokus på aftagernes forventninger og holdninger

til komponisternes kompetencer. Aftagerne bemærkede bl.a., at komponisterne skal fungere

som selvstændige enkeltmandsvirksomheder og derfor være i stand til at lede sig selv og kommunikere

med aftagere. I forbindelse med aftagerundersøgelsen blev der holdt et dialogmøde

mellem aftagerne, konservatoriets rektor og faggruppelederen for komposition. På mødet drøftede

de bl.a. dimittendernes færdigheder inden for entreprenørskab, deres beskæftigelsesmuligheder

inden for film- og computermusik og muligheden for at oprette praktik- og mentorordninger

for de studerende.

Under besøget fortalte ledelsen, at uddannelsens struktur sjældent bliver lavet grundlæggende

om, men at uddannelsen er fleksibel, så den kan målrettes den enkelte studerende, og at input

fra aftagere kan indgå i planlægningen af undervisningen. Konservatoriet har eksempelvis ændret

produktionen af PULSAR-festivalen på baggrund af input fra aftagerne, så komponisterne i

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

19


højere grad får indblik i praktiske produktionsforhold.

Ekspertpanelet vurderer, at kontakten til dimittender ikke er tilfredsstillende. Konservatoriet

redegør for, at der er forskellige former for uformel dimittendkontakt i Dansk Komponist Forening

og mellem dimittenderne og hovedfagsunderviserne. Ekspertpanelet vurderer, at de forskellige

uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at konservatoriet får viden fra

dimittenderne, som kan bruges til at sikre uddannelsens relevans.

Konservatoriet har gennemført en uddannelsesevaluering af kandidatuddannelserne i 2009.

Ligesom for bacheloruddannelsen vurderer ekspertpanelet det positivt, at konservatoriet indhenter

dimittendernes vurdering af det samlede uddannelsesforløb, men at besvarelserne fra de

enkelte kandidatuddannelser skal analyseres særskilt for at kunne bidrage med specifik viden

om kandidatuddannelsen i komposition.

Konservatoriet har planer om i 2012 at gennemføre en dimittendundersøgelse i samarbejde

med de øvrige konservatorier. Undersøgelsen skal gennemføres hvert femte år. Da undersøgelsen

ikke er gennemført, har ekspertpanelet ikke taget højde for den i vurderingen af dimittendkontakten.

Ekspertpanelet bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt at gentage undersøgelsen

hvert femte år, hvis kontakten skal være løbende. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne

til, at konservatoriet kan få input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsens

relevans. Ekspertpanelet vurderer, at undersøgelserne hvert femte år ikke kan stå alene uden

andre former for formaliseret kontakt, fx særskilte analyser af komponisternes besvarelser i uddannelsesevalueringerne

eller et årligt møde med dimittender, som kunne fortælle, om de har

kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende arbejde, som kunne

indarbejdes i uddannelsen.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg,

supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 3: Årsrapport 2010

• Bilag 5: Oversigt over uddannelsernes beskæftigelsesområder, 2008

• Bilag 6: Aftagerpanel ved DKDM, 2012

• Bilag 7: Forslag om oprettelse af DKDM alumneforening, 2012

• Bilag 8: DKDM's omverdensanalyse 2011-2014.

• Bilag 60: Evaluering af bacheloruddannelserne ved Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium 2010

• Bilag 61: Evaluering af kandidatuddannelserne ved Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium 2009

• Bilag 71: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for dimittender fra

komponistuddannelsen 2011.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

20


Kriterium 2: Beskæftigelse

”a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller

finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse.

b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning

og markedsføring af uddannelsen over for aftagere.”

Uddybning

Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner

sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen

har givet dem.

Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens

relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig

sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor

indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at

beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder,

som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle

konjunkturer i samfundet.

Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring

til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord

fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang

med videreuddannelse. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at alle studerende på nær én

er fortsat på kandidatuddannelsen i de seneste tre år.

Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse.

Konservatoriet har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik oplyst, at der i 2009 og

2010 var fuld beskæftigelse for komponister. Det har ikke været muligt at få oplyst beskæftigelsestallene

for 2008 på grund af Danmarks Statistiks diskretionsgrænse.

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad arbejder med at fremme de studerendes

overgang til arbejdsmarkedet. De studerende kan få viden om arbejdsmarkedet i forbindelse

med hovedfagsundervisningen og ved de årlige studenterudviklingssamtaler, hvor underviseren

og den enkelte studerende kan drøfte den studerendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

21


Under besøget bekræftede de studerende, at de er i dialog med underviserne om arbejdsmarkedet,

og at de i den henseende bruger underviserne som mentorer. På mødet med underviserne

fortalte de, at der i dialogen med de studerende er fokus på netværksopbygning og på at gøre

de studerende i stand til at klare sig på et usikkert arbejdsmarked. På mødet med dimittenderne

gav de udtryk for, at uddannelsen med fordel kunne have endnu mere fokus på, hvordan man

skaber kontakter og netværk og klarer sig i det kunstneriske miljø.

De studerende kan desuden søge råd og erhvervsvejledning hos studie- og erhvervsvejledningen

eller hos uddannelseslederen eller deltage i de karrieredage, som konservatoriet afholder. I

2010/2011 blev der fx afholdt en karrieredag om entreprenørskab, interkulturel dialog og formidling

af klassisk musik til nye målgrupper.

Konservatoriet arbejder også med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem

markedsføring af uddannelserne, fx ved koncerter og komponistkonkurrencer og gennem

sociale medier. Konservatoriet afholder hvert år en festival for moderne kompositionsmusik, PUL-

SAR-festivalen, hvor der præsenteres værker af komponiststuderende og gæstekomponister. De

studerende fortalte under besøget, at de har mulighed for at præsentere deres musik for omverdenen

i forbindelse med PULSAR-festivalen og andre koncerter, fx onsdagskoncerter. Ekspertpanelet

finder, at disse tiltag fortrinsvis ligger inden for et snævert æstetisk felt, som ikke fuldt ud

præsenterer de studerende for bredden i beskæftigelsesområder og at konservatoriet med fordel

kunne arbejde mere på at forberede de studerende på livet som komponister.

Gælder kun for bacheloruddannelsen

På bacheloruddannelsen følger de studerende faget entreprenørskab, der har til formål at forberede

dem på arbejdsmarkedet og musikbranchens krav om entreprenørskab og iværksætteri.

Faget afvikles som holdundervisning sammen med studerende fra de øvrige bacheloruddannelser

og består af fire kurser med hver ni timers undervisning. Som afslutning på faget udarbejdes en

uddannelses- og karriereplan, hvor de studerende på skrift skal reflektere over, hvad de har fået

ud af uddannelsen, og hvad de fremover ønsker at opnå. Under besøget fortalte de studerende,

at det kan være en udfordring at have erhvervsrelaterede fag sammen med studerende fra de

andre uddannelseslinjer, da deres videnbehov er forskellige.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med undervisere, studerende og dimittender

under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 9: Beskæftigelsesrapport 2009

• Bilag 10: Beskæftigelsesrapport 2010

• Bilag 11: Beskæftigelsesrapport 2011

• Bilag 12: Referat af MUR planlægningsmøde, 2012

• Bilag 13: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2008/09

• Bilag 14: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2009/10

• Bilag 15: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2010/11

• Bilag 16: Skabelon for uddannelsesplaner 2010/11

• Bilag 17: Spørgsmål til studenterudviklingssamtalen, 2011

• Bilag 18: Koncertprogram forår 2011

• Bilag 19: Koncertprogram efterår 2011

• Bilag 20: Koncertprogram forår 2012

• Bilag 21: Pulsaravis 2011.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

22


Kriterium 3: Kvalifikationsramme

”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante

gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser

er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt

er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for bacheloruddannelsen, er på

niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er

beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser i december 2009.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen, er

på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som

er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser i december 2009.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet bemærker, at målene for læringsudbytte er formuleret på et overordnet niveau.

Under besøget fortalte ledelsen, at målene ikke er formuleret specifikt, da det ville mindske fleksibiliteten

i uddannelserne. Ekspertpanelet anerkender argumentet om, at åbne formuleringer

giver plads til tilpasning, men vurderer, at det ville være mere hensigtsmæssigt med beskrivelser

af målene for læringsudbytte, der kan give de studerende et mere præcist billede af den viden og

de færdigheder og kompetencer, som dimittender forventes at opnå efter at have færdiggjort

netop en uddannelse i komposition. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets

vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

23


læringsudbytte.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelsen under institutionsbesøg, supplerende

dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 22: Studieordning for bacheloruddannelsen som komponist – bind 1

• Bilag 23: Studieordning for kandidatuddannelsen – bind 1.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

24


Kriterium 4: Opbygning og indhold

”Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen

af de enkelte elementer på uddannelsen.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i

forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende,

når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i

forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil

understøtter faglig progression for de studerende.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for

uddannelsernes enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte på hhv. bachelor-

og kandidatuddannelsen.

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsernes opbygning understøtter de studerendes faglige progression.

Konservatoriet redegør for, at progressionen i hovedfaget på bacheloruddannelsen sker

ved, at de studerende får videreudviklet deres kompositoriske færdigheder, evnen til at udvikle

deres arbejdsproces og evnen til selvstændig kunstnerisk stillingstagen. På anden halvdel af bacheloruddannelsen

er der øget fokus på de studerendes kreative fantasi og kompositionstekniske

beredskab. På kandidatuddannelsen er der ifølge konservatoriet en større valgfrihed, og der er

mere fokus på de studerendes individuelle udvikling som skabende kunstnere. Under besøget gav

underviserne udtryk for, at de i høj grad tilrettelægger undervisningen individuelt for at understøtte

de studerendes individuelle læring og udvikling.

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens opbygning og indhold og vægtningen af elementerne

på uddannelsen er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte.

Bacheloruddannelsen består af hovedfaget komposition på 72 ECTS-point, almene fag på 54

ECTS-point og specielle fag på 63 ECTS-point. De almene fag er klaver, hørelære, musikhistorie/kulturfag

og entreprenørskab. Fagene skal give de studerende en bred musikermæssig baggrund

og samlæses med studerende fra konservatoriets øvrige bacheloruddannelser. De specielle

fag er instrumentation, elektroakustik og teori for komponister. Der er undervisning i alle fagene

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

25


på alle semestre, med undtagelse af hørelære og musikhistorie/kulturfag. Alle fag er obligatoriske,

men på 3. studieår skal de studerende vælge tre fag blandt de specielle fag og klaver. Dette

er en specialisering, idet et af fagene fravælges.

Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet

har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn

til de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold er dog ikke indgået i ekspertpanelets

vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold.

Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet

har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn

til de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold har dog ikke indgået i ekspertpanelets

vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsens opbygning og indhold og vægtningen af elementerne

på uddannelsen er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte.

Kandidatuddannelsen består af hovedfaget komposition på 55 ECTS-point, et kandidatprojekt på

20 ECTS-point, specielle fag på 30 ECTS-point, metodefaget på 5 ECTS-point og en refleksionsopgave

på 10 ECTS-point. Undervisningen i hovedfaget bygger videre på undervisningen fra bacheloruddannelsen

og afsluttes med kandidatprojektet, hvor de studerende fremlægger et kunstnerisk

selvportræt. De specielle fag giver de studerende mulighed for at specialisere sig som

komponister. Fagene er inddelt i tre hovedkategorier. musikteori, elektroakustik og andre specielle

fag. I metodefaget lærer de studerende at afgrænse et emne og udforme en opgaveformulering,

og de bliver i stand til at udarbejde refleksionsopgaven, hvori der arbejdes med refleksion

over egen praksis og udvikling af systematik bag projekter.

Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet

har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn

til de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold er dog ikke indgået i ekspertpanelets

vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med undervisere under institutionsbesøg,

supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 21: Pulsaravis 2011

• Bilag 22: Studieordning for bacheloruddannelsen som komponist, bind 1

• Bilag 23: Studieordning for kandidatuddannelsen - bind 1

• Bilag 24: Bacheloruddannelsen som komponist – komposition – bind 2

• Bilag 25: Kandidatuddannelsen som komponist – komposition – bind 2

• Bilag 26: Studenterregulativ.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

26


Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer

”De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante

for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte

undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte,

dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de undervisnings- og arbejdsformer, der anvendes, er hensigtsmæssige

i forhold til uddannelsens indhold og de mål for læringsudbytte, de studerende skal nå. Ekspertpanelet

forholder sig positivt til, at konservatoriet er bevidst om, hvordan undervisningsformerne

kan spille sammen, så de bedst muligt understøtter de studerendes mulighed for at realisere

uddannelsens mål for læringsudbytte.

I hovedfagsundervisningen anvendes følgende undervisningsformer:

• Individuel undervisning

• Værkpræsentationer

• Analyser

• Forelæsninger med danske og udenlandske komponister og kunstnere

• Workshopper og koncerter

• Projektundervisning.

I de øvrige fag på bacheloruddannelsen anvendes følgende undervisningsformer: individuel undervisning,

holdundervisning, forelæsninger, vejledning, kurser, masterclasses og studieture. Af

studieordningen fremgår det, hvilke undervisningsformer der anvendes i de enkelte fag.

Undervisningsformerne på bacheloruddannelsen er fordelt, så der anvendes individuel undervisning

undervisning i hovedfaget og klaver, mens der i de øvrige fag primært anvendes holdundervisning

på hold af varierende størrelse.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de undervisnings- og arbejdsformer, der anvendes, er hensigtsmæssige

i forhold til uddannelsens indhold og de mål for læringsudbytte, de studerende skal nå. Ekspertpanelet

forholder sig positivt til, at konservatoriet er bevidst om, hvordan undervisningsformerne

kan spille sammen, så de bedst muligt understøtter de studerendes mulighed for at realisere

uddannelsens mål for læringsudbytte.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

27


I hovedfagsundervisningen anvendes følgende undervisningsformer:

• Individuel undervisning

• Værkpræsentationer

• Analyser

• Forelæsninger med danske og udenlandske komponister og kunstnere

• Workshopper og koncerter

• Vejledning.

I de specielle fag, i metodefaget og i forbindelse med refleksionsopgaven anvendes individuel

undervisning, holdundervisning og vejledning. Undervisningsformerne er fordelt, så der anvendes

individuel undervisning i hovedfaget og de specielle fag, mens der anvendes holdundervisning og

vejledning i metodefaget og i forbindelse med refleksionsopgaven. Desuden kan undervisningsformerne

studieture, kurser, masterclasses og koncerter anvendes på kandidatuddannelsen. Undervisningsformerne

i de enkelte fag er beskrevet i studieordningen.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 5, supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 24: Bacheloruddannelsen som komponist – komposition – bind 2

• Bilag 25: Kandidatuddannelsen som komponist – komposition – bind 2.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

28


Kriterium 6: Bedømmelsesformer

”De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende

har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens

mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et

dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der

svarer til målene for læringsudbytte.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at

belyse, om de studerende har realiseret bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte. Følgende

prøve- og bedømmelsesformer anvendes på bacheloruddannelsen:

• Mundtlig prøve, 7-trins-skala med eller uden udtalelse, intern og ekstern censur

• Skriftlig prøve, 7-trins-skala, intern og ekstern censur

• Deltagelse i projektafslutning, bestået/ikke bestået, intern og ekstern censur

• Praktisk prøve med eller uden forberedelse, 7-trins-skala, intern censur

• Skriftlig aflevering, 7-trins-skala eller bestået/ikke bestået, intern censur.

Ifølge konservatoriet evalueres de studerende desuden i hovedfaget i forbindelse med den årlige

studenterudviklingssamtale. Her kan de studerende evaluere deres indsats, læring og de anvendte

arbejdsformer sammen med underviseren. Ved seminarer, masterclasses og workshopper kan de

studerende få evalueret deres arbejde af hinanden og af professionelle aktører fra musikbranchen.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at

belyse, om de studerende har realiseret kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte. Følgende

prøve- og bedømmelsesformer benyttes på kandidatuddannelsen:

• Mundtlig prøve, 7-trins-skala med udtalelse, intern og ekstern censur

• Opgaveformulering, bestået/ikke bestået, intern censur

• Skriftlig aflevering med mundtlig prøve, 7-trins-skala, intern og ekstern censur.

I de specielle fag anvendes forskellige prøveformer, hvilket er beskrevet nærmere i studieordningen.

Bedømmelsen sker i alle de specielle fag efter 7-trins-skalaen og med intern censur. Ud over

de nævnte prøve- og bedømmelsesformer anvendes de samme evalueringsformer, som er beskrevet

i afsnittet om bacheloruddannelsen.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

29


Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de valgte evaluerings- og prøveformer giver et tilstrækkeligt dækkende

billede af, om de studerende har nået målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Konservatoriet

har på tilfredsstillende vis redegjort for sammenhængen mellem målene for læringsudbytte

og de forskellige prøve- og bedømmelsesformer og for, at alle mål for læringsudbytte

bliver udprøvet. Nogle læringsmål bedømmes ved enkeltstående eksaminer, mens andre bedømmes

ved flere eksaminer. Kombinationen af praktiske, mundtlige og skriftlige prøver afspejler, at

de studerende skal opnå praktiske færdigheder, generelle kompetencer og teoretisk viden om

musik.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag:

• Bilag 22: Studieordning for bacheloruddannelsen som komponist - bind 1

• Bilag 23: Studieordning for kandidatuddannelsen - bind 1

• Bilag 24: Bacheloruddannelsen som komponist – komposition – bind 2

• Bilag 25: Kandidatuddannelsen som komponist – komposition – bind 2

• Bilag 27: Karakterbekendtgørelse, BEK nr. 1244 af 11/12/2009

• Bilag 28: Eksempler på udtalelser ved afsluttende eksamener på komponistuddannelsen.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

30


Kriterium 7: Internationalisering

”Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens

mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen.

Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør, for at internationalisering

skal bidrage til, at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad arbejder med at fremme internationalisering

i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte.

Konservatoriet redegør for, at bachelor- og kandidatuddannelsen er omfattet af de generelle

aktiviteter for at fremme internationalisering på konservatoriet. Det gælder bl.a. konservatoriets

internationale strategi, hvoraf det fremgår, at de studerende uddannes til et globalt arbejdsmarked,

og at konservatoriets intentioner om internationalisering skal afspejles i uddannelsernes

indhold og praktiske forhold. Konkret arbejdes der bl.a. på at fremme internationalisering via

sommerkurser for internationale studerende, konservatoriets studerende og internationale gæstelærere.

Et andet indsatsområde er fjernundervisning, og der er til det formål etableret en teknologisk

platform, der gør det muligt at gennemføre instrumental fjernundervisning via videokonferencer.

Konservatoriet har samarbejdsaftaler med 76 konservatorier via Erasmus-samarbejdet og 38 konservatorier

via Nordplus-samarbejdet og 10 bilaterale aftaler med konservatorier uden for EU.

Dertil kommer et samarbejde med Danish Institute for Study Abroad, der giver adgang til en

rammeaftale om samarbejde med 165 amerikanske universiteter. Af redegørelsen fremgår det, at

konservatoriet også indgår i internationale netværk for konservatorier og uddannelsesinstitutioner,

og at der er gennemført konkrete samarbejdsprojekter med konservatorier i udlandet. Der er

fx afholdt et nordisk kvalitetssikringsseminar med deltagere fra Oslo, Stockholm og Malmø.

I studieåret 2011/2012 var ca. en tredjedel af de studerende på konservatoriet udenlandske studerende,

og ifølge konservatoriet kan alle fag i princippet udbydes på engelsk. Det internationale

miljø understøttes endvidere af 30-50 årlige masterclasses med udenlandske gæstelærere og

dirigenter, hvilket kan være relevant for de studerende på uddannelserne i komposition.

I perioden 2009-2011 har der været fire internationale studerende på bacheloruddannelsen i

komposition, mens der ikke har været internationale studerende på kandidatuddannelsen. I

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

31


samme periode har to studerende fra kandidatuddannelsen i komposition været på udvekslingsophold,

mens ingen bachelorstuderende har været på udvekslingsophold. Hvad angår undervisernes

mobilitet, redegør konservatoriet for, at alle lærere tilbydes udvekslingsophold, og for

komponistuddannelserne gælder, at en af docenterne har været på lærerudvekslingsophold i

2009 og i 2011. Ekspertpanelet så gerne en større kontakt med tilsvarende uddannelser i udlandet

gennem øget udveksling af lærere og studerende i de internationale netværk og samarbejder,

konservatoriet deltager i. Dette har dog ikke haft betydning for den samlede vurdering af kriteriet,

da der er en vis aktivitet.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 29: International strategi, 2012

• Bilag 30: Flyer Summer Campus 2010

• Bilag 31: Flyer Summer Campus 2011

• Bilag 32: Flyer Summer Campus 2012

• Bilag 33: Distance Learning Konference program, 2011

• Bilag 34: Forskningsprojektbeskrivelse - Videoconferencing in Music Education at the Conser

vatory Level

• Bilag 35: Kinesisk brochure

• Bilag 36: Liste over samarbejdspartnere DKDM

• Bilag 37: Udveksling fordelt på 2009-2011

• Bilag 38: Language policy

• Bilag 39: Internationale handleplaner - skabelon

• Bilag 40: Masterclasses 2009-2010

• Bilag 41: Masterclasses 2010-2011

• Bilag 42: Masterclasses 2011-2012

• Bilag 43: Internationale workshops og projekter på komponistuddannelsen.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

32


Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer

”Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens

mål for læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på, hvordan de

er relevante for realiseringen af læringsudbyttet.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer understøtter de studerendes

mulighed for at realisere de opstillede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer

desuden, at der er et tilfredsstillende forhold mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter

og materielle ressourcer.

Af redegørelsen fremgår det, at konservatoriet råder over forskellige typer af lokaler. De studerende

komponistuddannelserne har særlig adgang til to komponistlokaler, der er udstyret med

et flygel og et klaver. De øvrige lokaler anvendes også af studerende på konservatoriets øvrige

uddannelser. Følgende fysiske faciliteter er relevante for de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen

i komposition:

• Standardundervisningslokaler med afspilningsudstyr. Der er mulighed for lyd- og videooptagelse

i udvalgte lokaler.

• Øvelokaler med klaver, flygel eller digitalt elklaver.

• Elektroakustisk studie til undervisning i elektroakustik.

• Bibliotek med samling af bøger, musik, noder, partiturer m.v.

• Optagelses- og redigeringsfaciliteter.

• Instrumentbeholdning.

• Koncertsale og ensemblelokaler.

• It-rum.

Under besøget blev det under rundvisningen bekræftet, at de nødvendige faciliteter og ressourcer

er til stede på konservatoriet. Det fremgik af interview med de studerende, at der er generel

tilfredshed med de fysiske faciliteter, og at faciliteterne passer til antallet af studerende. De studerende

fortalte dog, at der kan være problemer med at printe noder, og at der ikke er mulighed

for udluftning i komponistlokalerne, hvilket skaber et dårligt indeklima. Underviserne gav ligeledes

udtryk for, at der er behov for øget udluftning i komponistlokalerne. Disse forhold betragtes

dog som mindre svagheder, der ikke har betydning for den samlede vurdering af kriteriet.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

33


Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg

og følgende bilag:

• Bilag 44: EA-studieopsætning

• Bilag 45: Instrumentoversigt 2011-12.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

34


Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis

og forskning

”a. Uddannelsen er baseret på:

• kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller

• viden fra faglig praksis og/eller

• forskning.

b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,

erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske

kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte.

c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og

anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med

uddannelsens mål for læringsudbytte.

d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er

det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.

e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø,

som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.”

Uddybning

Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på, hvordan de tre videnelementer

– kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning – indgår i og vægtes på

uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte

uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer,

uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan de relevante former

for viden tilgår uddannelsen.

Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet,

at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,

erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske

kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende

viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre, at de

studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer.

Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet,

at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og

anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag

skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger

at sikre, at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer.

Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning

baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten

af det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen.

Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning

baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø,

som hører til uddannelsen.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

35


Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium tager udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt i

loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og i bekendtgørelsen

om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet.

Af loven fremgår det, at musikkonservatorierne skal ”udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed

og (…) på videnskabeligt grundlag (kan) drive forskning inden for deres fagområder”,

og af bekendtgørelsen fremgår det, at uddannelserne ved musikkonservatorierne ”er

kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede”. Musikkonservatorierne

kan altså vælge at vægte videnelementerne forskelligt fra uddannelse til uddannelse.

Musikkonservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i komposition baserer

sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning. Ekspertpanelets

vurdering vil derfor tage udgangspunkt heri i vurderingen af kriteriets punkt a, b, c, d og e.

Punkt a: uddannelsens videnelementer – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsernes videngrundlag er dækkende i forhold til de krav, der

stilles i lovgrundlaget for uddannelserne. Konservatoriet redegør for, at videngrundlaget for bachelor-

og kandidatuddannelsen i komposition udgøres af kunstnerisk praksis, kunstnerisk og

pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning (forkortet FOKU). Kunstnerisk praksis betragtes

som det vigtigste element i videngrundlaget og udgør ifølge konservatoriet ca. 90 % heraf.

Ekspertpanelet vurderer, at forskellige aktiviteter på tilfredsstillende vis bidrager med relevant

viden til uddannelsernes videngrundlag, og at viden fra de nævnte aktiviteter i tilfredsstillende

grad tilgår uddannelserne. Konservatoriet redegør for, at FOKU i 2010/2011 udgjorde mindre

end fire årsværk i direkte løn. Konservatoriet har vedlagt FOKU-afrapporteringer for 2008/2009,

2009/2010 og 2010/2011. De viser, at underviserne på uddannelserne deltager i forskellige aktiviteter,

som bidrager til uddannelsernes videngrundlag. Det fremgår af afrapporteringerne, at

kunstnerisk udviklingsvirksomhed bl.a. omfatter udøvende kunstnerisk virksomhed, koncertvirksomhed,

udvikling af nye metoder til indlæring og formidling, indførelse af ny teknologi i undervisningen

og undervisningsvirksomhed. Fra studieåret 2011/2012 er konservatoriets FOKU-indsats

forankret hos en uddannelsesleder, som refererer til rektor. Derudover er der nedsat et FOKUudvalg

bestående af fem fastansatte undervisere.

Viden fra kunstnerisk og pædagogisk praksis tilgår først og fremmest uddannelserne gennem

undervisernes kunstneriske og pædagogiske praksis. Det fremgår af undervisernes cv’er – og blev

bekræftet i interviewet med underviserne – at mange af underviserne er aktivt udøvende kunstnere

og/eller musikpædagoger ved siden af deres ansættelse på musikkonservatoriet. Det betyder

bl.a., at erfaringer med og refleksioner over udviklingen af nye arbejdsmetoder og kompositionsteknikker

indgår direkte i undervisningen. Det er fx tilfældet i faget elektroakustik, hvor underviseren

har været involveret i internationalt udviklingsarbejde, og processer og resultater fra dette

arbejde nu indgår i undervisningen i faget.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

36


Kunstneriske udviklingssamarbejder finder sted dels i form af samarbejder med udøvende musikere

i forbindelse med workshopper, masterclasses og koncerter og dels i form af samarbejder med

andre kunstneriske læreanstalter. Samarbejder med internationale ensembler i forbindelse med

workshopper og masterclasses kan fx have fokus på de studerendes notationsformer, mens samarbejde

med danske ensembler og orkestre kan bidrage med grundviden om orkestration samt

kommunikations- og samarbejdsformer. Kompositionsuddannelserne har endvidere et samarbejde

med Den Danske Filmskole, som har givet uddannelserne og de studerende teknisk og kunstnerisk

viden om komposition til film og medier.

Konservatoriet redegør som nævnt for, at forskning udgør en begrænset del af uddannelsernes

videngrundlag. Forskning indgår især i følgende fagområder på konservatoriet: musikhistorie,

opførelsespraksis, stemmeteori, musikalsk formanalyse og metodevejledningen i relation til refleksionsopgaven

på kandidatuddannelsen. Underviserne i disse fag inddrager viden fra egen og

andres forskning. Det fremgår af FOKU-afrapporteringerne, at underviserne har udgivet forskningsbaserede

bøger og artikler, mens det fremgår af konservatoriets redegørelse, at konservatoriet

indtil videre har bedrevet videnskabelig forskning i begrænset omfang. Kulturministeriet har

godkendt fire fremtidige forskningsprojekter. Et af disse projekter, distance learning på videregående

musikuddannelser, kan ifølge konservatoriet på sigt være relevant for uddannelserne i komposition.

Projektet blev startet i 2011 og gennemføres i samarbejde med forskere fra Aalborg

Universitet.

Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen på tilfredsstillende

vis opnår viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at

vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer. Konservatoriet

redegør for, at de studerende opnår viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,

når underviserne inddrager egne erfaringer med og refleksioner over nye arbejdsmetoder

og kompositionsteknikker i undervisningen. Det indebærer bl.a. gennemgang af

bagvedlæggende æstetiske refleksioner og deres relation til de valgte tekniske løsninger. Ifølge

konservatoriet får de studerende erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk

udvikling i forbindelse med metodefaget og udarbejdelsen af refleksionsopgaven på kandidatuddannelsen,

idet de studerende bl.a. undervises i ideudvikling og skal dokumentere refleksioner

over egen praksis. På bacheloruddannelsen opnår de studerende primært erfaringer ved, at lærerne

inddrager deres kunstneriske produktion i undervisningen. Konservatoriet redegør for, at

almene kunstneriske kompetencer opnås gennem grundviden om og erfaring med musikalsk

interpretation og udvikles i vekselvirkningen mellem hovedfaget og de almene fag, især klaver og

hørelære. Under besøget gav de studerende udtryk for, at underviserne opfordrer dem til at reflektere

over deres egen kunstneriske praksis og udvikling, og at der i dele af undervisningen

foretages koblinger til forskning.

Punkt c: forskning i undervisningen – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at de studerende på uddannelserne kun opnår viden

om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene

akademiske kompetencer i faget metodevejledning. Set i relation til, at uddannelserne kun i perifer

grad er baseret på forskning, vurderer ekspertpanelet, at det er tilfredsstillende, at uddannelserne

kun på få udvalgte områder er tilrettelagt af aktive forskere, og at forskning kun i begrænset

omfang indgår i undervisningen.

Punkt d: kunstnerisk miljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at det kunstneriske miljø, som hører til uddannelserne, er af høj kvalitet.

Miljøet understøttes bl.a. af undervisernes samarbejde med internationale institutioner og professionelle

ensembler som fx London Sinfonietta. Andre væsentlige aktiviteter er lærerudveksling,

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

37


afholdelse af masterclasses og deltagelse i internationale fora, der beskæftiger sig med artistic

research. Kvaliteten af det kunstneriske miljø opretholdes gennem rekruttering af kvalificerede

undervisere, som skal have kunstnerisk virke på internationalt niveau.

Ifølge konservatoriet undervises de studerende i overvejende grad af undervisere, der driver

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Alle undervisere inden for stillingskategorierne adjunkt, lektor

og professor og hovedparten af docenterne deltager i FOKU-aktiviteter som en del af deres ansættelse.

Derudover kan studielektorer få tildelt FOKU-arbejdstid i en begrænset periode. Konservatoriet

redegør for, at uddannelserne i komposition er tilrettelagt af to faggruppeledere, som

begge udfører kunstnerisk udviklingsarbejde.. Det samme gør de undervisere, som de studerende

primært undervises af. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilstrækkelig grad er tilrettelagt

af undervisere, der udfører kunstnerisk udviklingsarbejde, og at de studerende i tilstrækkelig

grad undervises af undervisere, der driver kunstnerisk udviklingsarbejde.

Punkt e: forskningsmiljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som hører til uddannelserne, er af en tilstrækkelig

kvalitet, set i forhold til at uddannelserne kun i ringe grad er baseret på forskning. Konservatoriet

redegør for, at forskningsmiljøet er baseret på relativt få aktiviteter, og at der derfor satses på at

styrke samarbejdet med forskningsinstitutioner som fx Roskilde Universitet, Aalborg Universitet

og Danmarks Tekniske Universitet om særlige forskningsprojekter. Desuden har Kulturministeriet

godkendt fire forskningsprojekter, som konservatoriet vil gennemføre. Ifølge konservatoriet vil de

dog være stort set uden betydning for uddannelserne i komposition, da deres reelle videngrundlag

er kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Da der kun bedrives forskning i begrænset omfang på konservatoriet, udfører de personer, der

tilrettelægger undervisningen og underviser på uddannelserne, ikke forskning i udstrakt grad.

Ekspertpanelet vurderer, at dette er tilfredsstillende, da uddannelserne kun i ringe grad er baseret

på forskning.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg,

supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 34: Forskningsprojektbeskrivelse - Videoconferencing in Music Education at the Con

servatory Level

• Bilag 46: Strategi vedr. kunstnerisk virksomhed, udviklingsvirksomhed og forskning (FOKU),

2012

• Bilag 47: FOKU-afrapportering 2008-2009

• Bilag 48: FOKU-afrapportering 2009-2010

• Bilag 49: FOKU-afrapportering 2010-2011

• Bilag 50: Samtlige cv’er for faggruppeledere og professorer.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

38


Kriterium 10: Undervisere

”Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer

og/eller kompetencer, som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem, der tilvejebringer og formidler uddannelsens

videngrundlag og indhold, og dermed på, hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og

kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig

og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante

teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område, uddannelsen

retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, hvordan uddannelsen

gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer, at undervisergruppen er ajourført

med den nyeste relevante viden og forskning.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden

og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer.

Faggruppen for komposition og teori består af 15 undervisere, hvoraf 5 underviser i hovedfaget,

og de øvrige bl.a. underviser i instrumentation, teori og elektroakustik. Af de 15 undervisere er de

6 fastansatte fordelt på følgende stillingskategorier: 1 ubesat professorat, 3 docenter, 1 lektor og

1 studielektor. Derudover er der 9 timelærere.

Størstedelen af underviserne i faggruppen er konservatorieuddannede, mens en mindre andel har

en universitetsbaggrund. Alle underviserne har praksiserfaring fra andre ansættelser, bl.a. på

andre konservatorier og musikskoler, eller fra arbejde som freelancekomponister. Ifølge konservatoriet

har en del af underviserne sideløbende ansættelser i musikbranchen. Af redegørelsen fremgår

det, at rekruttering er et væsentligt element i sikringen af uddannelsernes kompetencebehov.

I forbindelse med rekrutteringen stilles der derfor krav om internationalt kunstnerisk virke, kunstnerisk

udviklingsarbejde og undervisningserfaring. Af interviewet med de studerende under besøget

fremgik det, at de opfatter underviserne som kvalificerede.

Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen på tilfredsstillende vis holder sig ajour med den

nyeste relevante viden og forskning gennem kompetenceudvikling og andre aktiviteter. Konservatoriet

har udviklet en delpolitik for kompetenceudvikling som en del af personalepolitikken. Heraf

fremgår det bl.a., at konkrete udviklingsmål for den enkelte medarbejder formuleres i forbindelse

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

39


med den årlige medarbejderudviklingssamtale, hvor der også er fokus på at koble de overordnede

mål for konservatoriet sammen med medarbejdernes kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling

kan også blive diskuteret under udviklingssamtaler mellem rektor og faggrupperne. Eksempler

på konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter er: FOKU-aktiviteter, lærerudveksling, kursus

i vejledning i forbindelse med refleksionsopgaver og interne kurser i brug af it i undervisningen.

Under besøget gav underviserne udtryk for, at det er op til den enkelte underviser at sikre

sig kompetenceudvikling, og at konservatoriet ikke spiller nogen stor rolle i at facilitere kompetenceudviklingen.

Ekspertpanelet bemærker, at sikringen af undervisernes kompetencer ikke er

optimal, men da der er mulighed for kompetenceudvikling, har det ikke haft betydning for ekspertpanelets

samlede vurdering af kriteriet.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg

og følgende bilag:

• Bilag 40: Masterclasses 2009-2010

• Bilag 41: Masterclasses 2010-2011

• Bilag 42: Masterclasses 2011-2012

• Bilag 43: Internationale workshops og projekter på komponistuddannelsen

• Bilag 50: Samtlige cv'er for faggruppeledere og professorer

• Bilag 51: Personalepolitik, 2012

• Bilag 52: Lærerliste 2011-12

• Bilag 53: Bekendtgørelse om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, BEK nr 1208 af 12/10/2010

• Bilag 54: Cirkulære om Stillingsstruktur for kunstnerisk videnskabeligt personale ved musik

konservatorierne under kulturministeriet, CIR nr 9299 af 08/06/2004

• Bilag 55: Eksempler på stillingsopslag, 2012

• Bilag 56: Liste over adjungerede professorer ved DKDM.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

40


Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde

”Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter

og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på, i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten

af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør for at sikre den

bedst mulige kvalitet.

Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for, at uddannelsen bruger

den viden, den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter

og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse, hvordan eksterne og

interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk

sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet er dækkende for de centrale forhold ved uddannelsernes

kvalitet, herunder uddannelsernes relevans, mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse,

undervisnings- og arbejdsformer samt studiemiljø, faciliteter og ressourcer.

Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet er systematisk, og at det overordnet set følger faserne

i kvalitetshjulet. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er en tydelig ledelsesmæssig forankring

af kvalitetsarbejdet. Rektor har det overordnede ansvar for kvalitetssikringen, og derudover

er der udpeget en række nøglepersoner, der er ansvarlige for at gennemføre forskellige undersøgelser

og aktiviteter. Fx har uddannelseslederne rollen som bindeled mellem faggrupper, faggruppeledere

og studienævnet, når der gennemføres undervisningsevalueringer og uddannelsesevalueringer.

Ekspertpanelet vurderer, at interne og eksterne interessenter i tilstrækkelig grad inddrages i kvalitetsarbejdet.

Dog vurderer ekspertpanelet, at aftagere og dimittender med fordel kan inddrages

endnu mere i kvalitetsarbejdet. Ifølge selvevalueringsrapporten inddrages interne interessenter i

kvalitetsarbejdet i forbindelse med uddannelsesevaluering og undervisningsevaluering (jf. nedenfor).

Eksterne interessenter inddrages i kvalitetssikringen af uddannelserne gennem den kontakt,

der er beskrevet under kriterium 1, dvs. gennem aftagerpanelet, i form af eksterne censorer og

gennem den fokusgruppeundersøgelse blandt aftagerne, der blev gennemført i efteråret 2011.

Dimittender er endnu ikke blevet inddraget systematisk i kvalitetssikringen af uddannelserne i

komposition, da der ikke var besvarelser fra komponister i den dimittendundersøgelse, der blev

gennemført i 2006.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

41


Interne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet via dialogbaserede undervisningsevalueringer i

forbindelse med både hovedfags- og holdundervisning. Underviserne er ansvarlige for at gennemføre

evalueringerne og afrapportere resultaterne til uddannelseslederen. Evalueringerne gennemføres

i sidste uge af efterårssemestret, hvor der afholdes en studenterudviklingssamtale mellem

den enkelte studerende og underviseren. Der tages afsæt i et samtaleskema, som afleveres i

udfyldt stand til uddannelseslederen. Uddannelseslederen sammenfatter resultaterne for den

givne faggruppe. Denne information bringes i maj/juni videre til den øvrige ledelse, som på den

baggrund kan udarbejde en handlingsplan, der følger op på evt. problematiske emner.

Under besøget fortalte underviserne, at der er løbende dialog mellem undervisere og studerende

om undervisningen, fx i forbindelse med hovedfagsundervisningen og i form af uformel evaluering

ved de ugentlige seminarer. Under besøget bekræftede de studerende, at de er i løbende

dialog med hovedfagsunderviseren, men at kommunikationen mellem underviserne, administrationen

og de studerende kan være mangelfuld. De fortalte desuden, at studenterudviklingssamtalen

kan være en god anledning til at få drøftet undervisningen, men at det er uhensigtsmæssigt,

at den tager tid fra undervisningen. Ifølge konservatoriet har der i 2011-2012 været ekstra fokus

på afvikling af studenterudviklingssamtalerne for at sikre en hensigtsmæssig undervisningsevaluering,

og evalueringsformen vil blive evalueret af studienævnet igen i foråret 2012. Undervisningsevalueringerne

har fokus på kvalitetssikring af uddannelsernes mål, undervisningsforløb, elementer,

undervisnings- og arbejdsformer, materialer, mål for læringsudbytte samt eksamens- og prøveformer.

Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at der gennemføres studenterudviklingssamtaler,

særligt i hovedfagsundervisningen, fordi det bl.a. giver mulighed for at tilrettelægge den

individuelle undervisning ud fra de studerendes behov. Ekspertpanelet vurderer, at det er uklart,

hvilke muligheder de studerende har, hvis der er problemer, som de ikke har lyst til at tale med

hovedfagsunderviseren om. Ekspertpanelet vurderer ligeledes, at konservatoriet fortsat bør have

fokus på at formalisere kvalitetsarbejdet, bl.a. fordi ikke alle undervisere konsekvent gennemfører

undervisningsevalueringer.

Uddannelsesevalueringer af bachelor- og kandidatuddannelsen gennemføres hvert tredje år (forskudt)

og har fokus på kvalitetssikring af målene for læringsudbytte, uddannelsesforløbet og

uddannelsernes enkelte elementer. Evalueringerne gennemføres i form af spørgeskemaundersøgelser.

I evalueringerne undersøges de studerendes holdninger til hovedfagsundervisningen, de

almene fag og sammenhængen mellem de forskellige fag. Uddannelseslederne har ansvaret og

afrapporterer evalueringernes konklusioner, forslag til ændringer og handlingsplaner til studienævnet.

Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at uddannelserne evalueres som helheder,

men bemærker, at det er vigtigt at have særskilt fokus på uddannelserne i komposition, selvom

uddannelsesevalueringerne også omfatter de øvrige uddannelser på konservatoriet.

Hvert tredje år gennemføres en undervisningsmiljøvurdering blandt de studerende, hvor de bl.a.

har mulighed for at evaluere de fysiske faciliteter på konservatoriet. Den seneste undervisningsmiljøvurdering

blev gennemført i 2010. Hvert tredje år gennemføres også en arbejdspladsvurdering

blandt underviserne. Administrationschefen er ansvarlig for at gennemføre disse aktiviteter.

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet anvender den viden, det får gennem kvalitetsarbejdet,

til at forbedre uddannelserne. Ekspertpanelet vurderer dog, at konservatoriet på ledelsesplan

kunne have større fokus på at følge op på og forholde sig til den viden, det får gennem de forskellige

aktiviteter. Som eksempel på ændringer, der er gennemført på baggrund af evalueringer,

nævner konservatoriet, at evalueringen af bacheloruddannelsen i 2010 førte til en række ændringer

af uddannelsen. Bl.a. indgår fagene kropsfag, elementær musikopdragelse og pædagogisk

teori ikke længere i uddannelsen, og faget erhvervsfag er erstattet af en række kurser i entreprenørskab.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

42


Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med studerende og undervisere under institutionsbesøg

og følgende bilag:

• Bilag 17: Spørgsmål til studenterudviklingssamtalen, 2011

• Bilag 57: Rapport fra MUR's kvalitetssikringsgruppe november 2009

• Bilag 58: Årshjul for MUR

• Bilag 59: Intern kvalitetssikring ved DKDM 2011

• Bilag 60: Evaluering af bacheloruddannelserne ved DKDM, 2010

• Bilag 61: Evaluering af kandidatuddannelserne ved DKDM, 2009

• Bilag 62: Notat om rækkefølge og tidsplan for udarbejdelse af uddannelsesberetninger

• Bilag 63: Undervisningsmiljøvurdering på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium -

resultater og handlingsplan 2010.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

43


Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse

”a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde, som er relevant for uddannelsens mål for

læringsudbytte

b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse.”

Uddybning

Første del af kriteriet sætter fokus på, hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve

eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse, om optagelsesproceduren

er tilrettelagt og gennemført, så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte.

Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser, der minimerer unødigt frafald, og som fremmer

gennemførelse, og på, hvilke resultater indsatsen medfører.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald,

fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og indhentelse af viden om årsager

til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse.

Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten, fordi særlige

forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt.

særlige omstændigheder, som medvirker til en høj frafaldsprocent.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder kun for bacheloruddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens optagelsesprocedurer er relevante for uddannelsens

mål for læringsudbytte.

Der er optag på uddannelsen en gang om året, og optagelsesprøven består af en samtale om de

kompositioner, som ansøgeren har indleveret (hovedfagsprøven), en række prøver inden for teoridiscipliner,

en klaverprøve og en generel prøve i almene fag. Hovedfagsprøven bedømmes af et

optagelsesudvalg, der består af en intern prøveleder, en intern fagcensor og en ekstern censor.

Ved bedømmelsen af hovedfagsprøven lægges der vægt på følgende faktorer: udnyttelse af mediet,

instrumentation og notation, kendskab til udnyttelse af virkemidler, formbevidsthed, kontrol

over det klanglige forløb og kompositionsteknisk beredskab. På mødet med ledelsen blev det

fortalt, at det løbende overvejes om optagelsesprøven er tidssvarende. Optagelsesprøven kan

ændres fra år til år efter aftale med Det Jyske Musikkonservatorium. De studerende har mulighed

for at indsende elektroakustisk materiale, men det er ikke et krav.

Gælder kun for kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsens optagelsesprocedurer er relevante for uddannelsens

mål for læringsudbytte.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

44


Der er optag på kandidatuddannelsen i komposition en gang om året, og følgende uddannelser

er adgangsgivende til uddannelsen: BMus i musik (komponist) eller tilsvarende fra Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium eller et andet dansk musikkonservatorium, BA i musikvidenskab fra

et dansk universitet og BA/BMus i musik (komponist) eller tilsvarende fra en højere videregående

uddannelsesinstitution på tilsvarende niveau i udlandet. For at blive optaget skal ansøgeren bestå

en indstillingsprøve, hvor tre-fem kompositioner bedømmes af to interne censorer. Ved bedømmelsen

testes ansøgerens tekniske kunnen og graden af det kunstneriske udtryk. Studerende

med en bestået bacheloruddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skal ikke

gennemføre indstillingsprøven.

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilstrækkelig grad, og

hæfter sig ved, at kun én studerende er faldet fra i perioden 2005-2009.

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald

og gennemfører relevante indsatser, set i forhold til at frafaldet er lavt. Ekspertpanelet bemærker

dog, at konservatoriet skal være opmærksomt på at indsamle viden om årsagerne til frafald, hvis

frafaldet skulle stige. Det er vigtigt for, at uddannelsernes indsats for at øge antallet af studerende,

der gennemfører, kan bygge på relevant viden om årsagerne til frafald. Konservatoriet har

igangsat forskellige initiativer, der skal bidrage til at mindske frafald. Der er bl.a. kommet øget

fokus på erhvervsvejledning i faget entreprenørskab, og studerende, der er mere end et år bagud

i det normerede studieforløb, bliver kontaktet med henblik på at lægge en plan for færdiggørelse

af uddannelsen. Ifølge konservatoriet har det resulteret i, at komponiststuderende fra tidligere

årgange har færdiggjort deres uddannelser. Konservatoriet indsamler ikke på systematisk vis viden

om årsagerne til frafald, hvilket begrundes med, at de studerende er i tæt kontakt med hovedfagslæreren

og faggruppelederen.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 12, supplerende dokumentation og følgende bilag:

• Bilag 64: Generelle regler for optagelsesprøverne

• Bilag 65: Optag af studerende til studieåret 2011-2012

• Bilag 66: Optagekrav, almene fag 2011-12

• Bilag 67: Gennemførselsprocenter.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

45


Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse

”De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål

for læringsudbytte.”

Uddybning

Kriteriet sætter fokus på de resultater, som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i

uddannelsen.

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte

(viden, færdigheder og kompetencer), som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og

uddannelsens mål for læringsudbytte.

Vurdering af bacheloruddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Vurdering af kandidatuddannelsen:

Kriteriet er opfyldt.

Begrundelse for vurderingerne:

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen

Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse.

Konservatoriet har oplyst karaktergennemsnittet for eksaminer med ekstern censur og mere end

tre studerende. På grund af det lave antal komponiststuderende offentliggøres der ikke karaktergennemsnit

for uddannelserne hvert år.

Af redegørelsen fremgår det, at karaktergennemsnittet for hovedfagsprøven på bacheloruddannelsen

i studieåret 2009-2010 var 10, og at karaktergennemsnittet for den afsluttende hovedfagsprøve

på kandidatuddannelsen i studieåret 2010-2011 var 10,8. Da det er centrale læringsmål,

der bedømmes ved hovedfagsprøverne, vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet

kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilstrækkelig grad.

Konservatoriet har desuden vedlagt eksempler på udtalelser, der er afgivet i forbindelse med de

afsluttende eksaminer på kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at disse udtalelser er

udtryk for et højt fagligt og kunstnerisk niveau.

Dokumentation:

Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag:

• Bilag 28: Eksempler på udtalelser ved afsluttende eksamener på komponistuddannelsen

• Bilag 68: Karaktergennemsnit for studieåret 2008-2009

• Bilag 69: Karaktergennemsnit for studieåret 2009-2010

• Bilag 70: Karaktergennemsnit for studieåret 2010-2011

• Bilag 71: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for dimittender fra komponistuddannelsen

2011.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (komponist) og uddannelsen til cand.musicae (komponist) ved Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium

46

More magazines by this user
Similar magazines