En gammel kasse dukkede op - Nomeco A/S

nomeco.dk

En gammel kasse dukkede op - Nomeco A/S

Nomeco

Nyt

Antallet af restordrer

er EKSPLODERET

Nomeco har sparet CO2

Nr. 3 - Maj 2010

En gammel

kasse dukkede op

I Nomecos kælder fandt man ved en oprydning

denne gamle kasse fyldt med sort/hvid

fotos af landets apoteker - sirligt nummereret

med apoteksnummer. Men hvad var det for

en kasse?

1


Leder 2

Hvad kælderen gemte 3

Dialog om leveringssvigt 4

Hvor går Nomeco hen, når PharmaNet går ned? 6

Europæisk database vil forbedre patientsikkerheden 8

Kort nyt:

Farvel til en farverig landsapoteker 10

Mindre kørsel har skånet klimaet 10

Midlertidigt lager – hvad er det? 11

Skål i nye vine – og tøm lageret for de gamle 12

10

2 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010

3

6

Det kan hele tiden

blive lidt bedre ...

Apoteksbranchen står altid over for store udfordringer. Det kan

være politiske, økonomiske, IT-mæssige eller logistiske. Som gros-

sist er det begrænset, hvor meget vi kan blande os i de helt store

linjer. Vores vigtigste opgave er at sikre, at logistikken omkring

vareforsyningen til apoteket fungerer så optimalt som muligt. Vi

understøtter lovgivningen og tager os af den til tider ret kompli-

cerede matematik, der ligger bag eksempelvis 14-dages taksten.

Og vi arbejder konstant på at skabe forbedringer og logistiske

justeringer af systemet.

Lige nu er vores fokus især rettet imod den del af virksomheden,

hvor varerne kommer ind på lageret. Vi har for mange restordrer

i øjeblikket, og det er rigtigt besværligt – både for os, for jer og for

jeres kunder. Derfor er vi gået i dialog med myndighederne om,

hvad man kan gøre ved problemet. Andre har foreslået løsninger

såsom en bagatelgrænse inden for den enkelte substitutionsgrup-

pe. Det er vi ikke uenig i, men vores dialog har i første omgang

koncentreret sig om, hvad vi kan gøre inden for de givne love og

regler.

Peter Lørup - Direktør, Apoteksdivisionen

I øvrigt har vi hørt, at der i branchen er rygter om, at vi skal til

at skifte IT-system i Nomeco. Det rygte kan jeg helt og aldeles

afkræfte. Vi skifter ikke system, men arbejder hele tiden på at

forbedre og forny de IT-løsninger, vi har. For ligesom alt andet kan

de også hele tiden blive lidt bedre.

Vi går efter at modernisere, men ikke efter at skabe revolutioner.

Det er vores klare indtryk, at apotekerne er glade for løsningerne

og mener, at de fungerer godt, og at de er en hjælp i dagligda-

gen, når først man får vænnet sig til at bruge dem.

God læselyst og godt forår!


Håndkøbsudsalg ved Vadehavet

fra Ribe Apotek

Hvad

kælderen

gemte

Unikke fotos af danske apoteker

Kultorvets Apotek, København Vesterbro Apotek, København

Foto: Geir Haukursson

En gang imellem skal man jo rydde op i

gemmerne. Det gælder også her i Nomeco,

hvor Kvalitetsafdelingen satte sig for at få

sat skik på de mange ting, der var kommet

ned i Nomecos kælder efter lukningen af det

gamle hovedkontor på Halmtorvet.

Der dukkede en smuk, ældre trækasse frem,

som ingen rigtigt kunne huske, de havde set

før. Kassen var fyldt med sort/hvid fotos af

landets apoteker - sirligt nummereret med

apoteksnummer. Nummerrækken slutter ved

355, der er Apoteket Friheden i Hvidovre.

Det er ikke bare det gulnede skær, som vidner

om, at billederne har nogle år på bagen.

Også byinteriøret antyder, at de er taget for

mange år siden. Der køres fl ere steder stadig

med hestevogn, når man skal på apoteket, og

bilerne hører på mange af fotografi erne til

den slags, der i dag ville blive kaldt veteranbiler.

Men hvad er det for en kasse, og hvor kommer

den fra?

Det første spørgsmål kunne adj. Professor,

dr.pharm. Poul Kruse, kaste lys over. Det er

nemlig efter al sandsynlighed en unik kasse

med illustrationer til bind 5 af De Danske

Apotekers Historie. Bind 4 udkom i 1947,

og bind 5 kom i 1966 som et supplementsbind

til de første fi re. Aage Schæffer var

redaktør, og ud over at passe sit apotek på

Kultorvet var han var bl.a. grundlægger af

Dansk Farmacihistorisk Samling og af tidsskriftet

Theriaca.

Hvordan kassen er havnet hos Nomeco, ved

vi endnu ikke. Den bliver nu registreret i

Dansk Farmacihistorisk Samling, så også

fremtidige generationer kan få glæde af de

gamle billeder.

3


Dialog om

leveringssvigt

Antallet af restordrer hos grossisten

er eksploderet, og problemet

med manglende leveringsevne

hos producenterne

forudses at stige. Grossisterne

har drøftet sagen med Lægemiddelstyrelsen.

Antallet af restordrer er nærmest eksploderet

efter 1. januar i år. I 2010 har grossisterne

oplevet tre gange fl ere restordrer end for

bare tre år siden, og i samme periode er

Nomecos indberetninger til myndighederne

om restordrer steget til det dobbelte.

I mange tilfælde når grossisterne og Lægemiddelstyrelsen

heldigvis at stoppe et

præparat, der er ramt af leveringssvigt, før

det giver problemer på apotekerne. Det sker,

hvis alle grossister fredagen før ny takst

Hjælp – vi drukner!

Synes du også, at apoteket får

fl ere og fl ere varer på lager? Så

er en af forklaringerne, at antallet

af substitutionsgrupper er steget

markant siden 2008.

4 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010

kan se, at de ikke kan levere en indmeldt

A’er. Hvis alle melder leveringssvigt, kan

Lægemiddelstyrelsen nå at deaktivere det

pågældende lægemiddel og genberegne

substitutionsgruppen. På den måde kan apoteket

mandag morgen have den nye A’er på

hylden, så den kan sælges med fuldt tilskud.

Løsning inden for regelsættet

”Det er blot toppen af isbjerget, og apotekerne

oplever stadig alt for mange restordrer.

Det er ikke tilfredsstillende for nogen og da

slet ikke for apotekernes kunder, der alt for

ofte risikerer ikke at kunne få det lægemiddel,

der har fuldt tilskud. I Nomeco vil vi

gerne fi nde ud af, hvad de stigende problemer

skyldes, og hvad man kan gøre for

at minimere dem inden for det nuværende

regelsæt,” fortæller logistikdirektør Per

Hansen.

Han tog derfor initiativ til at holde møde

med Lægemiddelstyrelsen om sagen. Mødedeltagerne

kunne ikke pege på en enkelt

grund til det stigende restordreproblem, for

der er fl ere årsager. En af dem er et stigende

antal tilfælde, hvor producenter melder præparater

i takst uden at have dem på lager.

Et eksempel på dette er et præparat, der

har været A’er i fem takstperioder – uden

at Nomeco på noget tidspunkt har haft den

på lager. Også TMJ meldte den ret hurtigt i

restordre. Oven i købet sænkede producenten

prisen for at sikre sig en A-markering.

I over to måneder har dette præparat altså

ligget ’og støjet’ og skabt uro i takstberegningen,

selvom producenten ikke har været

i stand til at levere. Midt i april blev det så

midlertidigt afregistreret.

Kaosgrupper giver problemer

”Desuden får vi fl ere kaosagtige substitutionsgrupper.

Det vil sige grupper med eksempelvis

en A’er og mange C’ere. Hvis A’eren

går i leveringssvigt lige før takststart, så har

grossisten endnu ikke priserne. Derfor ved

vi ikke, hvilken af C’erne der bliver billigst.

Og så er det jo svært for os at købe den billigste

C’er hjem i rette mængde,” fortæller Per.

Der kommer fl ere og fl ere substitutionsgrupper. I årene 2005 til 2008 var væksten

nogenlunde stabilt på omkring 100 substitutionsgrupper om året. Men så gik det ellers

stærkt, og alene i 2009 og det første kvartal af 2010 er der kommet 300 nye substitutionsgrupper

til. Den nyeste gruppe har fået nummer 2117, men det reelle antal aktive

grupper er dog noget mindre.

Der er ikke en enkelt årsag til væksten, som er bredt fordelt inden for fl ere terapigrupper.

Men antallet af patentudløb spiller selvfølgelig en rolle: Når et patent udløber,

og der kommer kopiprodukter på markedet, oprettes der en ny substitutionsgruppe.

Det betyder næsten altid fl ere præparater på apotekernes hylder, da man både skal

have A’eren fra den pågældende takstperiode, originalen og ofte også et par ekstra

kopipræparater på lager for at opfylde kundeønsker.

Udviklingen med vækst i antallet af substitutionsgrupper vil nok fortsætte. Omkring

halvdelen af alle originalpræparater, der er på markedet i dag, går ud af patent

inden for de næste par år.


Apotekerne oplever alt for

mange restordrer, selvom om

grossister og myndigheder når

at forhindre en del præparater,

der ikke kan leveres, i at komme

i taksten. Logistikdirektør Per Hansen

har drøftet med Lægemiddelstyrelsen,

hvad man kan gøre

for at minimere problemerne

inden for de regler, vi har i dag.

Lægemiddelstyrelsen vil nu undersøge,

hvilke muligheder der foreligger inden

for regelsættet. Det vil sige uden at oplyse

priserne før fredag kl. 18.00 inden ny takst,

hvor grossisterne i dag får dem.

Bedre indmeldinger

Desuden enedes man på mødet om, at

grossisterne skal blive mere præcise med at

melde leveringssvigt på nye A’ere, der er på

vej ind i taksten. Lægemiddelstyrelsen har

Antallet af substitutionsgrupper

steg voldsomt i 2009. I 2009 og det

første kvartal af 2010 er antallet

vokset med 300 efter et par år

med stabil vækst på ca. 100 nye

grupper om året.

på sin side netop ændret praksis, så disse

præparater nu også bliver deaktiverede med

det samme, og substitutionsgruppen genberegnet.

Det kan i øvrigt godt lade sig gøre at

deaktivere fl ere produkter i samme substitutionsgruppe,

hvis der bliver meldt leveringssvigt

på de billigste.

Parterne vil nu følge området tæt og overveje

andre løsninger på de mange udfordringer,

der er med restordrer og leveringssvigt. For

Flere årsager til det stigende restordreproblem

problemet går ikke væk af sig selv – tværtimod

lyder spådommen, at det bliver værre i

fremtiden.

”Vi får fl ere substitutionsgrupper, og samtidig

får vi fl ere leverandører inden for de

enkelte substitutionsgrupper. Dermed øges

kompleksiteten i alle led, og risikoen for, at

det kan gå galt, er større,” slutter logistikdirektøren.

5


Hvor går Nomeco hen,

når PharmaNet går ned?

6 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010

Foto: Geir Haukursson

Bodil Jakobsen, der er leder af Kundeservice i København,

roser apotekerne for at være blevet gode til at reservere så

mange varer som muligt på DVR, når IT-systemet driller. Men

sammen med resten af kundeservicekonsulenterne må hun

lidt for ofte bruge tid på at forklare apotekerne, at det ikke er

Nomecos skyld, at systemet går ned.

Der er i perioder fortsat problemer

med PharmaNet. Nomeco

gør, hvad man kan for at begrænse

skaden for apotekerne,

men understreger, at det er

apotekets egen IT-udbyder, der

skaber problemet.

”I Nomeco går vi ikke bare hjem, når PharmaNet

går ned. Og det gør det jo desværre

i perioder. Så gør vi alt, hvad vi kan for at

sikre, at apotekerne alligevel får deres varer,

eller at skaden begrænses til et minimum.”

Sådan lyder det fra Bodil Jakobsen, der er

leder af Kundeservice i København.

Hun understreger, at det ikke er Nomeco,

men det enkelte apotek, der har en aftale

med Datapharm. ”Vi gør, hvad vi kan for

at understøtte systemet, men vi må ofte

understrege over for de apoteker, der ringer

ind, at vi i praksis ikke har skyld i det eller

har noget med det at gøre. Apotekernes

IT-systemer er skudt ind som et mellemled

mellem apoteket og grossisten, og ofte er vi

de sidste, der får besked, hvis der er problemer,”

fortæller Bodil.

Holder øje med ordrer

Hvis et IT-system gør knuder, opdager

Nomeco det som regel først, når apotekernes

ordrer ikke kommer ind. ”Vi holder løbende

øje med ordre-fl owet, og hvis ordrerne ikke

kommer rettidigt ind, kontakter vores IT-


afdeling NNIT. Det bliver straks meldt ud

internt i Nomeco. Meldingerne opdateres

hele tiden, indtil der er fundet en løsning.

Har der været problemer i mindst 30 minutter,

sender vi en mail til de apoteker, der er

berørt af fejlen, og lægger en fejlmelding på

forsiden af Serviceløsningerne på Nomecos

hjemmeside.”

Afhængig af fejltypen bliver apotekerne bedt

om at handle i forhold til situationen – typisk

lyder meldingen, at man skal reservere

så mange varer som muligt på DVR. Og det

er langt de fl este apoteker ifølge Bodil blevet

gode til.

Hurtigt overblik over konsekvenser

Så snart den første fejlmelding lyder, går

Nomeco i gang med at få overblik over,

hvilke konsekvenser fejlen kan få for

vareleverancerne. Det kan være nødvendigt

at rykke deadline, lave særaftaler og tage

fat i nødprocedurer. Dette betyder i mange

tilfælde overarbejde hele vejen rundt.

At der leveres varer én gang i døgnet har

ikke gjort det nemmere at håndtere en situation

med nedbrud eller forsinkelse. Der er

mange interne deadlines, der skal nås i løbet

af dagen, og det er fortsat en stor logistisk

opgave at få det hele til at passe sammen.

Selv om varebilen til apoteket først skal afgå

om natten, kan det give store problemer, hvis

den bare bliver ½ time forsinket. For det

kan være meget svært at indhente en sådan

forsinkelse igen.

Skvulp kan vare fl ere dage

Heldigvis er de fl este nedbrud kortvarige, og

oftest når apoteket ikke at mærke, at der har

været problemer i ordretilgangen. Men er

fejlen mere massiv, og sker den på et kritisk

tidspunkt om eftermiddagen og ud på aftenen,

kan det få konsekvenser for vareleverancer

til apoteket.

”Typisk betyder det, at kasserne fra Nomeco

ikke er helt så fyldte som planlagt. Det

kan de fl este apoteker godt klare, men må

indimellem supplere med akutte varer som

hasteleverancer. Det hele giver dog ’skvulp’

i Nomecos varehåndtering, da det medfører

væsentligt større leverancer den efterfølgende

dag. Det kræver ekstra mandskab til

at plukke og pakke, og det giver problemer

med pladsmangel i bilerne,” siger Bodil.

Hun påpeger, at Nomeco gør alt for at sikre,

at apoteket kommer så problemfrit igennem

et IT-nedbrud hos PharmaNet som

muligt. ”Vi afhjælper i det omfang, vi kan.

Men vi kan ikke trylle. Nogen gange må vi

altså minde apotekerne om, at det er deres

IT-udbyder og ikke Nomeco, der har skabt

problemerne.”

Kan højst bestille 1000 stk.

Et nedbrud kan give ’skvulp’ i fl ere dage

En fejl i Axapta gangede ordren op med 9,8 mio., så nu er der

lagt en begrænsning ind for at undgå, at det sker igen.

Apoteket kan nu højst bestille 1000 stk. ad gangen af samme varenummer

– uanset hvilket IT-system, det benytter. Hvis nogen fremover skal bruge mere

end 1000 stk. af en vare, må de ringe til Kundeservice og forsikre dem om, at

ordren er god nok.

Begrænsningen er lagt ind i systemet efter en fejl i Axapta for et stykke tid

siden. Af ukendte årsager blev en bestilling på 10 stk. lige pludselig i Axapta

ændret til 98 mio. Så mange varer er der næppe nogen, der har brug for

(især i betragtning af, at Nomeco kun havde 750 på lager), og heldigvis var

en medarbejder i Nomeco hurtig til at melde fejlen til NNIT. Her valgte man at

genstarte serveren for at komme fejlen til livs og sikre, at den ikke ramte alle.

Dette skete på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig mellem kl. 17.15 og

17.30, hvor der er rigtigt travlt på apotekerne. Også Nomeco fi k travlt og fi k

afbødet de værste ’skader’ af fejlen.

Den første store ordre på 98 mio. tømte lageret og lagde de resterende

97.999.250 varer i restordre – og bestillingen for de efterfølgende apoteker gik i

restordre. Nomecos indkøbsprognose skulle laves om, og de mange restordrer

slettes. Nomeco tog de 740 pakninger retur fra den uheldige kunde, der jo

bare havde bestilt 10 stk. De returnerede varer blev tjekket, krediteret og lagt

tilbage på lokationen, så alle resterende restordrer kunne frigives.

7


Europæisk database vil

forbedre patientsikkerheden

At identifi cere humane lægemidler

på pakningsniveau

og samle informationerne i en

fælles database har vist sig

som en effektiv metode, når

man skal forhindre forfalsket

medicin i at blive solgt på

apotekerne.

En succes og noget, man kan anbefale at gå

videre med. Sådan lyder resultatet af den

test, der skulle vise, om identifi kation af

humane lægemidler helt ned på pakningsniveau

kunne forhindre forfalskede produkter i

at blive solgt på apoteket. 25 svenske apoteker

har i fi re måneder som et forsøg skan-

Vurdering

af Claus Faurschou Larsen,

Markedsudvikler i Nomeco

8 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010

net udvalgte produkter i forbindelse med

udleveringen til kunderne. Systemet fandt

uden problemer de ’plantede’ pakninger, der

var tilbagekaldt, udløbne eller ukendte og

dermed formodentligt falske.

Projektet blev omtalt i NomecoNyt i november

2009 og er nu blevet evalueret. Det

blev afsluttet i januar og blev gennemført i

samarbejde mellem Apoteket AB og Efpia,

der varetager originalproducenternes interesser

i Europa. Projektet går ud på at mærke

alle pakninger med en unik kode og etablere

en fælles europæisk database, der rummer

oplysninger om alle pakninger med lægemidler.

I forsøgsperioden skannede apotekerne i

forbindelse med udleveringen 25 produkter

Et spændende forsøg, der kræver politisk beslutning

Systemet vil nemt kunne indpasses

på danske apoteker. Men der skal

en central beslutning til, hvis projektet

med produktverifi kation skal

gennemføres.

”Det er et meget spændende forsøg, Efpia

har gennemført, og vi ser på det med stor interesse,”

siger Claus Faurschou Larsen. Han

er markedsudvikler i Nomeco og medlem

af den arbejdsgruppe, som GS1 Danmark

har nedsat omkring stregkodemærkning

af lægemidler. GS1 arbejder med globale

standarder, og den danske organisation har

Peter Lørup, Apoteksdivisionens direktør,

som formand.

”Projektet er direkte overførbart til Danmark,

hvor apoteket i forvejen skanner et

lægemiddel, inden det udleveres. Hvis de

fra 14 udvalgte producenter. I alt 95.000

pakninger specielt mærket med den todimensionelle

Data Matrix-stregkode kom

igennem systemet i perioden.

Database identifi cerer pakningen

Producenten og apoteket er så at sige krumtappen

i systemet. Det fungerer i praksis på

den måde, at den apoteksansatte i forbindelse

med ekspeditionen skanner pakningens

Data Matrix-stregkode. Den viser

produktkode, batchnummer, udløbsdato og

et serienummer, der identifi cerer den enkelte

pakning.

Disse informationer sendes straks til en

europæisk database med en forespørgsel

på pakningen. I databasen har lægemiddelproducenterne

lagret informationer om,

svenske erfaringer med kort responstid holder,

så vil tidsomkostningen være minimal,

og der vil være en generel fordel i at få de

nye skannere,” mener Claus.

Et større projekt

Ifølge ham kan stregkodens oplysninger

om udløb og tilbagekaldelse lægges som

lokale faciliteter. Men hvis man skal have

styr på, hvor hver eneste pakning i hele

Europa bliver solgt, så bliver det et noget

større projekt, der kræver en central, politisk

beslutning.

”Det skal være et krav i lovgivningen, hvis

alle producenter skal være med, og mærkningen

skal indføres i alle lande. For som det

konkluderes i evalueringen, så kan et system

med identifi kation på pakningsniveau ikke

baseres på frivillighed. Alle lægemidler skal


hvilke pakninger der er sendt ud på markedet.

Hvis den pakning, som apoteket er ved

at sælge, har været solgt før, får apoteket

straks besked. For så kan der være tale om

en forfalskning. Det samme er tilfældet, hvis

produktet slet ikke eksisterer i databasen.

Systemet fortæller også, hvis lægemidlet er

trukket tilbage, eller pakningen er for gammel.

Også grossisterne vil have mulighed for

at gå ind i databasen og tjekke et produkts

status, hvis grossisten bliver i tvivl om dets

ægthed – enten før det sendes til apoteket,

eller hvis det returneres fra apoteket.

Forsinker ikke ekspeditionen

Testen på de svenske apoteker viste, at responstiden

på denne forespørgsel er på bare

ét sekund. Så det er ikke noget, der forsinker

være registreret i databasen, og der må ikke

være huller, hvis det skal være effektivt.”

Hvem skal betale?

Endvidere tager forsøget, som Efpia gennemførte

i Sverige, ikke stilling til fi nansiering og

økonomi. Der er jo en række omkostninger

forbundet med at indføre mærkningsordning,

etablere database og indkøbe nye skannere på

apotekerne. Disse omkostninger skal placeres

et sted, og pilen peger i retning af producenterne.

Det er også værd at bemærke, at det er

originalproducenterne, der har taget initiativ

til at opbygge og teste systemet, og som nu

anbefaler det varmt. Parallelimportørerne

vil næppe være helt så ivrige efter at få det

indført, da de ved ompakning som regel

udskifter emballagen.

ekspeditionen, selvom datacenteret er placeret

i Tyskland. Det system, der blev benyttet,

var let at indsætte og tilpasse

i apoteks IT-system og arbejdsgange.

Forskellige brugergrupper kan have forskellige

interfaces, og på de svenske apoteker

blev det helt og fuldt integreret i apotekernes

system. Faktisk ændrede det stort set ikke

apotekets arbejdsgange.

Den eneste ekstra procedure var at tjekke

pakkens status i forbindelse med ekspeditionen

og i øvrigt sikre sig, at alle produkterne

blev skannet med den nye kamerabaserede

skanner. Den er mere følsom end de skannere,

der normalt blev brugt, og meget let at

anvende. Den kunne også bruges til at læse

de endimensionelle stregkoder på de produk-

Data Matrix er på vej

Systemet er baseret på Data Matrix-stregkoder,

der kan indeholde fl ere oplysninger end

de nuværende stregkoder, og de er stille og

roligt ved at blive indført på pakninger med

humane lægemidler.

”Udviklingen forstærkes af, at lande som

Frankrig, Italien og Spanien i de nærmeste år

vil stille krav om mærkning med todimensionelle

stregkoder – et krav, der allerede i dag

eksisterer i Tyrkiet. Det er store markeder,

og derfor tror jeg, at producenterne så småt

begynder at tilpasse deres produktionslinjer,

så mærkningen indføres i alle lande. Stregkoderne

indeholder i dag informationer om

produkt, batchnummer og udløb. Projektet

med produktverifi kation kræver desuden, at

der også tilføjes et serienummer, så pakningen

bliver unik.”

Kamp mod forfalsket medicin

ter, der ikke var med i forsøget.

75% af farmaceuterne, der deltog i den

efterfølgende brugerundersøgelse, mente, at

projektet havde ingen eller kun ubetydelig

effekt på deres daglige arbejde. Og resten

mente, at den ekstra indsats, som projektet

påførte dem, var inden for et acceptabelt

niveau.

Find evalueringsrapporten på

www.efpia.eu/Content/Default.

asp?PageID=559&DocID=8770

Også EU-kommissionen vil kigge nøje

på evalueringsrapporten, da forsøget er

et svar på kommissionens ønske om at

indføre en fælles mærkningsordning,

Den skal beskytte EU’s borgere mod,

at forfalsket medicin fi nder vej via den

offi cielle forsyningskæde.

”EU-kommissionens vurdering af projektet

bliver afgørende for, om det bliver

gennemført. Om det sker og i givet fald

hvornår, tør jeg ikke spå om. Men vi har

næppe hørt det sidste til dette projekt,”

mener Claus.

9


10 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010

Foto: Per á Hædd

Kassen med gamle apoteksbilleder (se side 3)

gemte også på fl ere fotos af færøske apoteker.

Her er et billede af Svane Apotek, der blev

oprettet som hjæpeapotek i Thorshavn i 1883.

Det var Nomecos ’forfader’ apoteker Alfred

Benzon (der lagde navn til Mecobenzon, som

blev til Nomeco), der via sine gode forbindelser

fi k tilladelse til at oprette en fi lial af sit københavner-apotek

på Færøerne. Han indsatte amtmandens

søn, Olaf Finsen, som bestyrer, så han

kunne få bevillingen, når det blev et selvstændigt

apotek. Den ene tjeneste var den anden

værd. Samtidig fi k man forhindret, at det blev

en islandsk apoteker, der løb af med medicinsalget

på Færøerne. I 1910 kom der dog en

konkurrent til, som uden kgl. bevilling oprettede

Tjaldur Apotek i Thorshavn. Den selvudnævnte

apoteker blev retsforfulgt, men frikendt ved

højesteret, da Apotekerloven fra 1672 ikke var

gældende på Færøerne. I 1913 fi k Færøerne

deres egen apotekerlov, Svane Apotek blev

nedlagt, og bevillingen givet til Tjaldur. Apoteket

fi k i 1930’erne fi lialer i Tvøroyri og Klaksvig.

Farvel til en

farverig landsapoteker

Fra 1. juni bliver det færøske apotekssystem en farverig person fattigere.

Landsapoteker Heri Mørkøre har nemlig valgt at gå på

pension, og dermed forsvinder en på fl ere måder stor personlighed

fra branchen. Den færøske apotekssektor har siden Hjemmestyret

blev etableret i 1949 været drevet af det offentlige. I spidsen for

sektoren står Landsapotekeren, der har en række beføjelser og bl.a.

kan afgøre, hvem der skal have udvidet tilskud til medicin. Færøerne

har en stor egenproduktion af lægemidler til både human og

veterinær brug, og resten af lægemiddelleverancen kommer fra

Nomeco. Hver fredag sender Nomecos lager i København en stor

leverance afsted, som (hvis vejret tillader det) er fremme i Tórshavn

mandag morgen.

Svane Apotek, oprettet 1883

Tjaldur Apotek, oprettet 1910

Filial i Klaksvig, oprettet 1932


Kort nyt

Mindre kørsel har skånet klimaet

Nomeco har udledt 220 ton

mindre CO2 i 2009, og klimamålet

er nu halvvejs nået.

Sidste år besluttede Nomeco at gå med

i kampen for et bedre klima. Målet er at

reducere udledningen af CO2 med 10%

over tre år begyndende med 2009. Og

det er gået ganske godt. Målingerne for

2009 viser, at Nomeco har udledt 5,5%

mindre CO2 sammenlignet med året før.

Det svarer til omkring 220 ton.

CO2-udledningen beregnes på baggrund

af Nomecos forbrug af varme og

strøm samt det brændstof, der går til

transport af varer internt i Nomeco og ud

til kunderne. Reduktionen skyldes først og

fremmest, at Nomeco i sommeren 2009

gik over til én daglig leverance til apotekerne.

Det er især det lavere forbrug af

diesel, der nu tydeligt kan afl æses som

en positiv effekt i CO2-regnskabet.

Midlertidigt lager

– hvad er det?

Fokus på strøm

Nomecos administrerende direktør Jan

Bonde er tilfreds med, at virksomheden

er på rette vej med klimaindsatsen. ”Men

selvom vi allerede er halvvejs i at nå

vores mål, så ligger den vanskelige del af

arbejdet foran os. Der er stadig et stykke

vej, før vi når de 10%, vi har sat os for,”

siger han.

Over halvdelen af Nomecos CO2-belastning

kommer nu fra forbruget af strøm,

som er steget de senere år – bl.a. på

grund af stigende krav til temperaturreguleret

opbevaring af lægemidler og

aircondition til medarbejderne. Derfor bliver

der nu sat mere fokus på, hvad man i

Nomeco kan gøre for at nedbringe det.

”Vi vil skrue ned for strømforbruget de

steder, hvor det er muligt. Der er tale om

en bred indsats, som både skal komme

fra strømbesparende teknologi og fra

medarbejdernes adfærd i det daglige.

Det bliver spændende at følge udviklingen

de næste år!”

Nomeco har sat fokus på at skære

ned for strømforbruget, og alle kneb

gælder. Blandt andet er det nødven-

digt at spare unødig stand-by strøm på

kontorerne. Derfor har strømsheriffen

været rundt og tjekke, at alle har sluk-

ket deres pc’skærm, når de går hjem.

Og det var bestemt ikke alle, der lige

havde husket det.

Lægemidler, der bliver midlertidigt afregistreret og sendt retur fra apotekerne,

behøver nu ikke længere tage den lange vej tilbage til leverandørens lager,

hvis den i øvrigt er i salgbar stand. Når Nomeco modtager varen retur, kan

leverandøren vælge at lade den blive i Nomeco, hvor den sættes på et midlertidigt

lager. Her kan den stå, indtil varen bliver salgbar igen eller måske helt

udgår.

Dette er en helt ny service, som Nomeco har udviklet i samarbejde med Paranova

– og den giver en række åbenlyse fordele for leverandøren. Men også

klimaet får en fordel. Nu behøver man ikke brænde så meget diesel af for at

transportere varer frem og tilbage mellem leverandørens lager og grossisten.

11


Udgiver: Nomeco A/S, Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V, Telefon 36 45 45 36 - www.nomeco.dk

Ansv. redaktør: Peter Lørup, Direktør for ApoteksDivisionen

Redaktør og skribent: Merete Wagner Hoffmann, Kommunikationschef, mwh@nomeco.dk

Grafi sk design: Christa Job, cjo@nomeco.dk

Oplag: 2000 stk.

Udkommer: Hver anden måned - næste gang medio juli 2010

Tryk: Kandrups Bogtrykkeri A/S

Skål i nye vine

– og tøm lageret for de gamle

Man skal prøve noget nyt en gang imellem. Det gælder ikke mindst for No- No-

mecos vinsortiment, hvor vi har besluttet at tage nogle vine ud og sætte en

håndfuld nye ind.

Se det opdaterede sortiment i oversigten på www.nomeco.dk (under servi- serviceløsningerne)

- og husk at opdatere den mappe, I har stående på apote-

ket. Der vil blive sendt rettelsesblade af sted snarest.

Udskiftningen i vinsortimentet betyder, at vi holder udsalg på en række af de

vine, der udgår, så vi kan få tømt lageret. Se den fl yer, der er vedlagt dette

blad.

Men du skal være hurtig, for der er en begrænset mængde af de enkelte

vine. Og de sælges efter princippet ’først til mølle’.

12 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010

Tjek vedlagte fl yer

og læs mere om

de nye vine samt

de gode tilbud på

vine, der udgår.

www.nomeco.dk

More magazines by this user
Similar magazines