systemisk forum systemisk forum - STOK

SYSTEMISK 

FORUM 

2011 · 24. åRgang nR. 4 MEDLEMSBLaD FOR DanSK FOREnIng FOR SYSTEMISK TERaPI Og KOnSULTaTIOn 

læs 2. del af artiklen: 

terapi uden for terapirummet 

indkaldelse til 

generalforsamling 

indstik med program 

for årsmødet 2011

KONTAKTINFO – dansk forening for systemisk terapi og konsultation 

Bestyrelsen 

b@danskstok.dk 

Lisbeth Villumsen 

(formand) 

Skibdalsvej 25, 7990 Øster-assels 

21 90 58 68 

lisbeth@danskstok.dk 

Elsebeth Greve 

(kasserer – indmeldelse og kontingent) 

23 96 12 51 

elsebeth@dansksstok.dk 

Susan Harnow 

40 23 60 14 

susan@danskstok.dk 

Dorte Nikolajsen 

61 36 41 01 

dorte@danskstok.dk 

Henrik Rude 

35 12 11 20 

henrik@danskstok.dk 

Anne Saxtorph 

22 16 00 65 

anne@danskstok.dk 

Hanne Svensmark 

22 40 42 22 

hanne@danskstok.dk 

John Gurnæs 

(1. suppleant) 

20 92 91 95 

john@gurnaes.dk 

Ulla Fæster 

(2. suppleant) 

21 23 42 50 

mail@ullafaester.dk 

systemisk forum 

ansvarshavende redaktør: 

Hanne svensmark 

Bladudvalg: 

marianne Bærenholdt og susan Harnow 

isBn 1600-2954 

manuskripter sendes til: 

systemiskforum@gmail.com 

matriale sendes som vedhæftet fil på e-mail. 

annoncer som pdf-fil og artikler i Word. 

artikler skal ledsages af et foto 

i høj opløsning og en kort 

beskrivelse af forfatteren. 

2 systemisk forum | nr. 4 | 2011 

Lokale kontaktpersoner 

Fyn 

Cathrine Dejgaard 

62 23 48 45 

sfacad@svendborg.dk 

Bornholm 

Solvejg Rosenkilde nielsen 

56 49 65 62 

rosenkil@tiscali.dk 

Sydjylland 

Marion Sullmann 

26 70 76 45 

marion.sul@stofanet.dk 

Martin Oksbjerg 

20 67 90 44 

oksbjerg@stofanet.dk 

Østjylland 

Bodil Burian 

86 27 47 23 

burian@burian.dk 

Medlemskab og priser 

Personligt medlemskab 550,- 

Institutions-medlemskab 1200,- 

Studerende 350,- 

Sambo (oplys sambos navn) 300,- 

annoncepriser for medlemmer: 

1/1 side: 4.000 kr. 

1/2 side: 2.000 kr. 

1/4 side: 1.000 kr. 

1/8 side: 500 kr. 

priser for ikke-medlemmer forhandles. 

Hjemmeside: 

www.danskstok.dk 

Webmaster: 

Henrik rude 

admin@danskstok.dk 

forsidegrafik: 

grafisk plus 

København 

Ellen Hansen 

20 98 78 79 

mail@nanastorm.dk 

Sydsjælland 

Ulla Fæster 

21 23 42 50 

mail@ullafaester.dk 

Judith Klitgaard 

55 96 94 50 

judithklitgaard@yahoo.dk 

Nordjylland 


98 83 22 62 

hanne@danskstok.dk 

Obs. alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. 

Kontingentet indbetales på: 

Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826 

v. Dansk forening for Systemisk Terapi og Konsultation. 

Samtidig sender du en mail til indmeldelse@danskstok.dk, med datoen 

for din indbetaling. 

deadlines 2011: 1/12. 

af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes 

artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i 

hænde inden deadline. 

Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline 

oplag: 700 stk. 

udsendes til alle medlemmer af foreningen 

“dansk forening for systemisk terapi og 

konsultation” 

layout: grafisk plus 

tryk: typo graphic

I DETTE nUMMER aF SYSTEMISK FORUM FInDER DU: 

5 

7 

15 

16 

18 

4 

5 

6 

7 

15 

15 

16 

18 

21 

23 

25 

27 

28 

indkaldelse til generalforsamling 

fredag d. 11. november 2011 

forslag til Vedtægtsændringer 

fra bestyrelsen 

nyt fra Bestyrelsen 

af lisbeth Villumsen 

terapi uden for terapirummet – del 2 

af: Julie rysgaard tamakloe, Julie Holst, 

Camilla Weber schjørring og mette marie rasmussen 

Boganmeldelse "puma" 

af susan Harnow 

INDHOLD 

nye medlemmer til kursus- og BladudValg søges 

det taler de om på årsmødet 

maggie Carey og louise Windfeld Holt 

nordisk familieterapeutisk kongres 

af anne saxtorph 

lokalnyt 

annonCer 

skriV gerne 

opfordring fra bladudvalget 

aktiVitetskalender 

årsmøde 

tilmeldingsoplysninger m.m. 

systemisk forum | nr. 4 | 2011 3

indkaldelse til generalforsamling 

STOK indkalder til 

General- 

forsamling 2011 

generalforsamlingen afholdes 

fredag den 11. november 2011 

kl. 17.15 på Hotel svendborg. 

Dagsorden 

1. Valg af dirigent/mødeleder, der skal konstatere om mødet er lovligt 

indkaldt. der kan vælges 2 dirigenter. 

2. Valg af referent(er). 

3. forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. 

4. Beretninger fra eventuelle udvalg. 

5. forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab. 

6. fastlæggelse af kontingent og forelæggelse af budget for nyt 

regnskabsår. 

7. Vedtægtsændringer (forslag trykt i bladet). 

8. indkomne forslag. 

9. Valg af formand (lisbeth Villumsen genopstiller ikke) og kasserer 

(elsebeth greve er først på valg i 2012, men ønsker at trække sig fra 

bestyrelsen). 

10. Valg af bestyrelsesmedlemmer, på valg er dorte nikolajsen, 

Henrik rude, anne saxtorph. 

11. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter (nuværende suppleanter er 

John gurnæs og ulla fæster). 

12. Valg af 2 revisorer. 

13. eventuelt. 

4 systemisk forum | nr. 4 | 2011

Bestyrelsens forslag til 

vedtægtsændringer 

I 2009 blev der vedtaget en ændring i 

STOK’s formålsparagraf, så paragraf 

2 stk. 1 blev ændret fra: ’At fremme 

kendskabet til og styrke anerkendelsen 

af systemisk terapi og konsultation’ til: 

’At fremme kendskabet til og styrke 

anerkendelsen af systemisk og narrativ 

terapi og konsultation.’ 

I konsekvens af det foreslår bestyrelsen 

dels konsekvensrettelser i resten af 

§2 – så den sprogligt følger den 

nye ændring – dels at vi tager konsekvensen 

og tilføjer ’narrativ’ til selve 

foreningens navn – dog på en måde så 

forkortelsen STOK bevares. 

§1 stk. 1’s indledning foreslås derfor 

ændret fra: ’Foreningens navn er Dansk 

Forening for Systemisk Terapi og 

Konsultation’ til: ’Foreningens navn er 

Dansk Forening for Systemisk/Narrativ 

Terapi og Konsultation, forkortet STOK’ 

§2 stk. 2, 3, 4 og 5 og §2A stk. 2 og 3 

konsekvensrettes så ’systemisk’ 

ændres til ’systemisk og narrativ’. 

§2A stk. 4 ændres fra: ’vedrørende det 

system-teoretiske arbejdsområde’ til: 

… ’vedrørende systemiske og narrative 

teorier’ 

Vedtages disse ændringer vil det se 

sådan ud i sin helhed: 

____________________________ 

§ 1 Navn 

stk. 1. foreningens navn er dansk forening 

for systemisk/narrativ terapi og 

konsultation, forkortet stok. 

stiftelsesår 1988. 

foreningen er en uafhængig, ikke-profitskabende 

interesseorganisation. 

foreningens hjemsted er på formandens 

adresse. 

Vedtægter vedtaget 18.01.1988. 

Vedtægter senest revideret 13.11.2009. 

§ 2 Formål 

stk. 1. at fremme kendskabet til og styrke 

anerkendelsen af systemisk og narrativ 

terapi og konsultation. 

stk. 2. at fremme samarbejdet og 

kontakten mellem personer og grupper 

der er interesseret i eller arbejder med 

systemisk og narrativ terapi og 

konsultation, forskning, undervisning og 

ledelse. 

stk. 3. at arbejde for udviklingen af sy- 

stemisk og narrativ terapi og konsultations 

anvendelse over for forskellige sider 

af samfundslivet, samfundets institutioner 

og arbejdspladser m.v. 

stk. 4. at støtte medlemmer, der arbejder 

med systemisk og narrativ terapi og 

konsultation, bl.a. med henblik på disse 

medlemmers interesse i faglig udvikling, 

arbejdsforhold og etiske spørgsmål. 

stk. 5. at fremme en høj faglig og etisk 

standard hos medlemmer, der arbejder 

med systemisk og narrativ terapi og 

konsultation. 

forslag til Vedtægtsændringer 

§ 2A Foreningens arbejdsområder 

foreningens opgaver kan bl.a. være: 

stk. 1. at varetage kontinuerlig informationsvirksomhed 

blandt medlemmerne. 

stk. 2. organisere aktiviteter som imøde- 

kommer medlemmernes behov for 

erfaringsudveksling vedrørende systemisk 

og narrativt baseret arbejde. 

stk. 3. arrangere kortere eller længere 

uddannelsesaktiviteter inden for det 

systemiske og narrative arbejdsområde. 

stk. 4. Varetage oplysningsvirksomhed 

over for myndigheder, organisationer m.v. 

vedrørende det systemiske og narrative 

teorier. 

__________________________________ 

Angående §7 stk 7, der omhandler 

generalforsamlingens faste punkter 

foreslås det tilføjet at ’indkomne for- 

slag’ indgår som fast pkt. 7 på dags- 

ordenen og at de efterfølgende punkter 

i konsekvens heraf ændrer nummer. 

dette for at tage højde for at forslag, der 

indsendes i henhold til §8 stk 1: ’forslag, 

der ønskes behandlet på den ordinære 

generalforsamling, skal være bestyrelsen 

i hænde senest d. 30. september’ kan 

komme til behandling på generalforsamlingen. 

Vedtægterne i sin helhed kan ses på 

dette link: http://www.danskstok.dk/ 

filer/091113_stoks_vedtaegter_2009. 

pdf og vil foreligge på tryk ved generalforsamlingen. 

Bestyrelsen 


nyt fra Bestyrelsen 

Sommeren går på hæld og Årsmødet 

står for døren, før vi ser os om. Se på 

det spændende program her i bladet 

og meld dig gerne til årsmødet nu – 

som er den 11 & 12 november. 

Igen kan vi med glæde præsentere 

to gode hovedoplægsholdere og nye 

workshops, der er værd at deltage i 

med mange fortællinger i tiden. Men 

kom også til GENERALFORSAMLINGEN, 

og se om opfordringen til at opstille 

til bestyrelsen eller deltage i udvalg 

er noget for dig. Jeg genopstiller ikke 

som formand og den nye kasserer 

ønsker også at trække sig. 3 bestyrelsesmedlemmer 

er som vanligt 

på valg. Kom og gør din indflydelse 

gældende. 

Bestyrelsen mødes som vanligt 

inden årsmødet med de lokale 

kontaktpersoner og udvalg til gen- 

sidig inspiration. 

Vi glæder os sammen over alt det 

spændende alle sætter i værk og vil 

gerne dele det med dig! Tjek også 


af lisbeth Villumsen, formand for stok. psykoterapeut mpf og 

sundhedsplejerske. indehaver af konsulentfirmaet liv via dialog. 

hjemmesiden www.danskstok.dk 

for lokale arrangementer. De bliver 

hele tiden opdateret her, så vi fortsat 

fagligt kan inspirere hinanden over 

hele landet. 

GOTLAND 

Nordisk kongres august 2011 

De nordiske formænd havde valgt at 

mødes igen i forbindelse med kongressen, 

for at fortsætte det vigtige 

nordiske samarbejde. 

Vi har de sidste år haft et fantastisk 

godt samarbejde formændene i 

mellem og jeg vil personligt savne 

dette i fremtiden. Det nordiske 

samarbejde er, som jeg ser det, rigtig 

vigtigt, fordi inspirationen fra hvordan 

tingene løses andre steder florerer, 

og hvor også de forskellige landes 

udfordringer drøftes. Vi har jo også 

flere gange til STOKs årsmødes lånt 

temaer og gode oplægsholdere fra de 

andre nordiske lande, til stor inspiration 

for os i Danmark. Se det fyldige 

referat fra mødet på vores hjemmeside. 

Vi afholdt også på gotland et 

møde, på opfordring fra norge, til 

fælles inspiration i forhold til, hvad 

de forskellige lande gør og ikke gør, 

vedrørende godkendelser at tera- 

peuter. Den norske forening samler 

erfaringerne fra mødet og lægger dem 

på deres hjemmeside. 

Indholdet på konferencen på 

gotland var afvekslende og veltilrettelangt. 

Se den svenske forenings 

hjemmeside. Her finder du referater 

og oplæg fra hovedoplæg og workshop. 

Du kan klikke dig videre fra 

den danske hjemmeside til de andre 

nordiske foreninger. 

Se i øvrigt også omtalen af indholdet 

fra konferencen andetsteds i 

bladet. 

På bestyrelsens vegne 


Formand

Julie Rysgaard Tamakloe 

Cand.psych.aut. 

Julie er psykolog og har siden 

2007 arbejdet som mellem- 

leder og narrativ terapeut i et 

omfattende socialpsykiatrisk 

tilbud for unge i alderen 17-25. 

Her har hun haft individuel, par 

og familieterapi, ligesom hun 

har superviseret personalet og 

haft ansvar for behandlings- 

mæssige tiltag. Julie har desuden 

gennem egen virksomhed 

afholdt praksisorienterede 

kurser omkring den narrative 

etik og metode. Julie er pt. 

ansat hos novo nordisk, hvor 

hun arbejder med at udvikle 

læring og træning i organisationen. 

Julie kan kontaktes på 

julie@dialogpartner.dk 

Da artiklen er meget lang, har vi valgt at 

bringe den over to numre. I forrige nummer 

bragte vi første halvdel af artiklen, og her 

følger anden halvdel. 

Julie Holst 

Cand.psych. 

Julie er psykolog og har siden 

2009 arbejdet i social- 

psykiatrien, hvor hun har haft 

ansvar for terapeutiske samtaleforløb 

med enkelt-personer, par 

og familier samt visitation af nye 

unge. Herudover har hun stået 

for supervision af personale 

samt undervisning af interne/ 

eksterne partnere i en narra- 

tiv tilgang til behandling af unge 

i socialpsykiatrien. Julie arbejder 

pt. som selvstændig psykolog 

med terapi, coaching og 

undervisning. Hun er tilknyttet 

narrativ praksis i københavn 

samt rambøll management 

Consulting attractor. Julie kan 

kontaktes på mail@julie-holst.dk 


Camilla Weber Schjørring 


Camilla er psykolog og har siden 

2007 arbejdet på et socialpsykiatrisk 

bosted, hvor hun lavede 

terapi med husets beboere, 

supervision af personale 

samt visitation af nye unge. 

sideløbende har Camilla afholdt 

workshops omkring de narrative 

ideer og bostedets arbejde. 

tidligere har Camilla arbejdet 

som selvstændig psykolog. 

Camilla er pt. ansat i køge 

kommune, hvor hun arbejder 

med familieterapi og supervision. 

Camilla kan kontaktes på 

camillasofie@hotmail.com 

Mette Marie Rasmussen 


mette marie er psykolog og 

arbejder som narrativt funderet 

terapeut, supervisor og underviser. 

Hun har tidligere arbejdet 

som selvstændig psykolog og 

har siden 2008 arbejdet med 

unge og deres familier på et 

socialpsykiatrisk bosted. Hun 

arbejder med videreudvikling af 

narrative ideer i psykologisk og 

pædagogisk praksis og har bl.a. 

afholdt kurser og skrevet artikler 

om emnet. Hun er pt. ansat 

ved Ballerup kommune, hvor 

hun arbejder med behandling 

og rådgivning af særligt udsatte 

børn, unge og familier. mette 

marie kan kontaktes på 

mettemarie.r@gmail.com 


TeMA: tidens fortællinger 

I artiklen beskriver vi, hvordan terapi også kan foregå 

uden for terapirummet. I artiklen argumenterer vi for, 

at denne måde at lave terapi på har særlige kvaliteter, 

hvilket vi har erfaret i vores arbejde med unge med 

psykosociale problemstillinger. Det er unge, der har 

været indlagt på psykiatrisk afdeling og af systemet 

typisk er blevet defineret som skizofrene, skizotypiske og 

borderlinere. 

Fortsata fra forrige nummer 

Jeg er et (ok) menneske 

Et centralt tema for de unge, som vi 

møder, er ønsket om at føle sig som et 

ok menneske. når de unge træder ind 

i terapirummet med ovenstående forventninger 

og erfaringer, kan det være 

svært at begynde samtalen, idet de 

føler, at de skal fremlægge de ting ved 

sig selv, som de synes er "defekte". 

Vores erfaring er, at der opstår flere 

muligheder for samtaler om noget andet 

end "det defekte", når vi bevæger 

os ud af terapirummet. Det kan være 

samtaler om svampe og madlavning. 

Det kan være en gåtur langs vandet, 

der fordrer en samtale om barndommen, 

hvor de altid var på stranden i 


Tisvilde. Disse samtaler bringer ofte 

andre stemninger og erindringer i 

spil end de erindringer, der er plaget 

af problemhistorien og følelsen af 

at være defekt eller en fiasko. Det er 

netop disse nye historier, som åbner 

op for alternative identitetskonklusioner 

hos den unge. Med andre ord 

muliggøres skabelse og genskabelse 

af identitet også uden for terapirummet. 

Det er vores erfaring, at samtaler 

uden for terapirummet fordrer en 

detaljerigdom og spørgsmål hertil, 

som vi sjældent finder inspiration til i 

terapirummet. Ydermere synes det at 

blive cementeret på en anden måde 

hos den unge, når der tales om en 

oplevelse, som konteksten har været 

med til at bringe til live. Således er 

det vores erfaring, at terapi uden for 

terapirummet giver rig mulighed for 

at fortykke og forstærke de alternative 

historier. Det er historier, som 

gør, at de unge ser sig selv som hele 

og ok mennesker og ikke kun som for 

eksempel skizofrene eller border- 

linere. Laura siger hertil: "Sammen 

med dig kan jeg både være rask og syg, 

det gør mig til et helt menneske." at 

føle sig som et ok og helt menneske 

samt at få adgang til alternative forståelser 

og fornemmelser af sig selv 

åbner op for en viden om, hvordan 

man gerne vil leve sit liv. Dette åbner 

ofte op for et mod og en tillid til sig 

selv, der gør det muligt at bevæge sig 

hen imod det liv, man gerne vil leve 

(Morgan, 2005).

Følgende eksempel illustrerer 

bevægelsen mod at føle sig som et ok 

menneske, eller måske bare som et 

menneske i det hele taget. Mads har 

en forståelse af sig selv som skizoty- 

pisk. En forståelse, der er så domi- 

nerende, at han næsten kun definerer 

sig selv ud fra ICD10's forståelse af 

Skizotypi. 

Svar på spørgsmål er ofte med 

henvisning til de karakteristika, der 

her er angivet. Det bliver altid enden 

på en forklaring. Da Mads en dag 

har samtaler i sit hjem, og han på et 

tidspunkt nævner noget om musik, 

drejes samtalen ind på emnet. Det 

ender med, at vi sidder sammen 

foran computeren på hans værelse 

og hører en masse af de numre, som 

han godt kan lide. Han lukker ellers 

aldrig nogen ind på sit værelse. På et 

tidspunkt fortæller han også, at han 

tegner ved computeren og viser et 

udvalg af sine tegninger. 

at handle på Mads' initiativ bliver 

udgangspunktet for en række 

samtaler, hvor musik- 

tekster og tegninger er udgangspunktet 

og skaber mulighed for nye og 

anderledes samtaler. Samtaler, hvor 

Mads kan fortælle lidt om, hvordan 

han har det, samt hvad han sætter pris 

på og tror på her i livet. nu tager Mads 

svar ikke udelukkende afsæt i ICD10. 

Han bruger også tekster fra musik 

til at skabe de bedste billeder af, 

hvordan han har det, og hvad han tror 

på. Det er blevet muligt at opbløde 

den altoverskyggende identitetskonklusion 

om sig selv som skizotypisk og 

skabe plads til en spirende skabelse 

og genskabelse af foretrukken iden- 

titet. noget, der gør, at han nu føler sig 

mere som et menneske. Han føler sig 

mere ok. 

At være øjnene, der ser 

I narrativ terapi er det vigtigt at få 

øje på sprækkerne; at få øje på de 

initiativer, som de unge tager i deres 

liv. Initiativer, der peger i andre retninger 

end den, som den dominerende 

problemhistorie dikterer (Holmgren, 

2008). 

Sprækkerne i den dominerende 

problemhistorie kan for eksempel 

være at stå op om morgenen og gøre 

sig i stand. Det kan være at drikke 

en halv liter vodka frem for en hel, 

eller at få lavet en flot tatovering på 

armen for at minde sig selv om aldrig 

nogensinde at skære sig igen. Det faktum, 

at den unge overhovedet vælger 

at komme til samtalen, kan også ses 

som et initiativ til at ville noget andet 

i sit liv. at kunne tale om de initiativer, 

som de unge tager og navngive de 

værdier, der ligger bag initiativet, 

er netop det, vi ser som afgørende 

i skabelse og genskabelse af foretrukken 

identitet. Det handler om at 

få andre forståelser af sig selv end de 


forståelser, der er opbygget omkring 

at være uduelig, en fiasko og intet 

værd. De alternative forståelser giver 

de unge retning i livet og mulighed for 

at erobre territorier af det liv, som de 

gerne vil leve – begynde at gå i skole, 

få en praktikplads, få en fritidsinte- 

resse, være sammen med andre, tale 

med sine forældre igen etc. 

Det er vores erfaring, at de unges 

problemhistorie, som tidligere nævnt, 

er altoverskyggende i deres liv, når de 

flytter ind på dette bosted. En effekt 

heraf er, at de unge ofte opfatter de 

initiativer, de tager, som ligegyldige 

og ikke værd at fortælle om, hvis de 

altså overhovedet registrerer eller 

husker dem. 

Det betyder, at det ofte er svært at 

tale sig frem til initiativerne i terapirummet. 

når vi bevæger os rundt 

i forskellige sammenhænge med de 

unge, opstår nye muligheder for at 

få øje på sprækkerne i de unges liv. 

Det er muligt for os at få øje på og 

forstørre mange af de initiativer, som 

den unge rent faktisk tager. når vi 

fanger initiativerne i øjeblikket, opstår 

muligheder for samtaler om det, der 

sker, og hvordan de unges handlinger 

hænger sammen med deres værdier. 

når vi bevæger os ud af terapirummet, 

er det vores opfattelse, at de unge lettere 

får adgang til at få øje på de ting, 

som de gør. Dette giver dem håb, tro 

og styrke til at genfinde og genvinde 



et liv, som de synes, er værd at leve 

(Rasmussen, Schjørring & Tamakloe i 

Holmgren, 2010). 

når vi bevæger os ud af terapirummet 

med de unge, bliver vi dermed 

"øjnene, der ser" 1 de unges liv. 

Vi vil kort fortælle om Maiken, 

og hvordan en oplevelse sammen 

med hende uden for terapirummet 

muliggør, at vi får øje på sprækker i 

problemhistorien. Maiken er en ung 

kvinde på 22, der har en lang historie 

bag sig med selvskadende adfærd og 

langvarig indlæggelse på psykiatrisk 

afdeling. Maiken har svært ved at 

tage bus og tog, for som hun siger, 

så kan hun ikke finde ud af at tale til 

fremmede. En dag, da vi beslutter at 

vores samtale skal foregå, imens vi går 

en tur, hvor vi også kan klare hendes 

indkøb, opstår der nye nuancer i 

hendes forståelse af sig selv. Vi skal 

købe en gave til hendes mor, og da 

hun har betalt siger hun: ”tak og ha’ en 

rigtig god dag”. Dette udsagn skaber 

plads til en samtale om nuancerne 

i, hvor hun synes, at det er svært. 

Samtidig giver det mulighed for at 

tydeliggøre, at det er vigtigt for hende 

at tale pænt til hinanden og sige: ”ha 

en rigtig god dag”. Denne episode 

bliver udgangspunktet for en række 

samtaler om den stressede verden, 

som vi lever i. Maiken synes ikke, at 

1 at være øjnene, der ser, er en 

vigtig opgave i det daglige socialpædagogiske 

arbejde på dette bosted (rasmussen, schjørring 

& tamakloe i Holmgren, 2010). 


”Vi har oplevet, hvor betydningsfuldt, det kan være 

i de unges behandlingsforløb, når vi sammen kan få 

handlet på deres initiativer og få gjort de ting, som 

de taler om” 

folk har tid til hinanden. Ofte har de 

ikke engang tid til at skænke den 

anden en tanke og ønske dem en god 

dag. Hun siger: "Folk er altid så sure 

og stressede." altid at ønske folk en 

god dag er hendes måde at holde sine 

værdier tæt til kroppen og hendes 

måde at opponere mod den måde, 

som folk behandler hinanden på i dag. 

åbningen til hendes værdi om at 

behandle hinanden pænt skaber 

mulighed for andre historier og 

episoder, hvor hun praktiserer det 

at behandle andre pænt. Der skabes 

langsomt en alternativ historie til 

historien om, at hun er én, der ikke 

kan finde ud af at tale til fremmede. 

Ovenstående viden kunne vi 

muligvis have fået ved at stille 

meget kontekstnære og detaljerede 

spørgsmål i terapirummet. Det er blot 

vores pointe, at det at bevæge os ud 

i verden sammen og ind i forskellige 

sammenhænge sandsynliggør og 

synliggør sprækkerne på en anden og 

lettere tilgængelig måde. Samtidig 

synes sprækkerne at få mere kraft og 

betydning, når vi oplever dem sammen, 

og når det ikke kun bliver noget, 

vi som psykologer hører om. 

At handle på initiativer 

(– eller at få gjort de ting, 

som vi taler om) 

når vi har samtaler med de unge 

både i og uden for terapirummet, så 

falder snakken ind imellem på ting, 

der kunne være spændende at få 

gjort. Ting, der ofte stemmer overens 

med, hvad de unge tillægger værdi i 

livet, og som kan være forbundet med 

betydningsfulde erindringer. 

Det kunne eksempelvis være at 

finde telefonnummer og få arrangeret 

et besøg hos en barndomsveninde, 

som har haft en ganske særlig betyd- 

ning i den unges liv. Det kan være at 

besøge en farmors gravsted, fordi den 

unge savner sin farmor rigtig meget. 

Det kan også være at tage i biografen 

og få set den film, som en ung synes 

er vildt spændende. Det er vores 

erfaring, at de unge ofte ikke får gjort 

de ting, som vi har snakket om kunne 

være betydningsfulde for dem. Oftest 

er lysten stor, men andre ting spænder 

ben for dem, så de ikke får handlet på 

initiativerne som eksempelvis en utryghed, 

uoverskuelighed, manglende 

mod eller tro på, at de kan. 

Vi har oplevet, hvor betydningsfuldt, 

det kan være i de unges behand- 

lingsforløb, når vi sammen kan få 

handlet på deres initiativer og få gjort 

de ting, som de taler om. Eksempelvis 

har besøget på farmors gravsted 

skabt plads til mange nye historier 

om farmors betydning i den unges liv. 

En biograftur har skabt plads til nye 

samtaler om den unges store passion 

for film, og hvordan forskellige film 

inspirerer den unge i sit liv. 

Det er vores pointe, at adgangen til 

nye erindringer og foretrukne histo-

Foto: Tony Livingstone 

rier i den unges bevidsthed forøges, 

når vi sammen med de unge handler 

på initiativerne uden for terapirummet. 

På den måde er terapi uden for 

terapirummet med til at bane vej for 

skabelse og genskabelse af foretrukken 

identitet i de unges liv – også 

når vi måske senere har en samtale i 

terapirummet. Vi vil dog igen pointere, 

at vi også har rig erfaring med, at 

der dukker mange positive minder op 

fra de unges liv, når vi taler med dem 


”Det er vores pointe, at adgangen til nye erindringer og 

foretrukne historier i den unges bevidsthed forøges, når 

vi sammen med de unge handler på initiativerne uden for 

terapirummet” 

i terapirummet. Følgende illustrerer, 

hvor stor en betydning det kan have i 

de unges liv, når vi assisterer dem i at 

handle på deres initiativer. 

Luna er en ung pige, der plages 

af angst, psykotiske oplevelser og 

ensomhedsfølelse i sit liv. Lunas 

historie er, at hendes far dør af 

kræft, da hun er syv år gammel, og 

hun flytter ind hos en plejefamilie.I 

psykologsamtalerne nævner Luna 

ofte mange “dårlige minder“ fra 

tiden efter farens død. Hun fortæller, 

hvor ensomt det har været at skjule 

plejeforældrenes alkoholproblemer 

og at det var forbundet med en stor 

usikkerhed om, hvem der skulle passe 

hende, hvis plejeforældrene ikke 

kunne. 

Lunas dominerende historier er 

forbundet med en utryghed, ensomhed 

og fornemmelsen af ikke at være 

god nok, siden plejeforældrene fortsat 

drikker trods hendes mange forsøg på 



at hjælpe dem. nu og da nævner Luna 

små, sporadiske minder fra tiden med 

sin far, der ofte ender ud i: ”… jeg kan 

ikke rigtig huske mere…” eller "det er 

også lige meget". når Luna fortæller 

om sin far, sidder hun med et helt 

særligt glimt i øjet og smil på læben. 

Vi snakker ofte om, hvordan det mon 

ville være at besøge det område, hvor 

hun boede med faren og Luna taler 

altid med stor begejstring. Det bliver 

dog kun ved snakken og ofte følger 

selvbebrejdelser og dårlig samvittighed 

med, når hun ikke får gjort 

noget ved det. 

En dag beslutter vi at tage sammen 

af sted. Mens vi går rundt i barndomsgaderne, 

dukker flere og flere 

minder op om tiden med faren; ”Der er 

den café, hvor jeg ofte fik varm kakao”; 

"Her er kirken, som vi tit besøgte" og 

"Der er butikken, hvor jeg fik min sin 

første cykel." Turen har betydet, at der 

er blevet skabt plads til mange nye 

historier i Lunas bevidsthed – mere 

foretrukne historier, der passer bedre 

ind i hendes ideer om, hvad der er 

vigtigt for hende i livet og også var 

det allerede dengang. 

Turen har banet vej for mange 

samtaler om, hvordan hun ligner sin 

far, og hvad det måtte betyde for ham 

at se, hvor langt hun er kommet i sit 

liv på trods af alt det, som hun har 

været oppe imod. Luna har senere 

fortalt, at turen har bragt hende 

tættere på faren og også har haft en 


”En positiv effekt af, samtalerne tages ud af terapi- 

rummet, er at de unge populært sagt bliver eksperterne 

i samtalerne.” 

betydning for hendes forståelse af 

sig selv. Hun ser ikke længere sig selv 

kun som et offer for en tung skæbnehistorie. 

nu fortæller hun historier 

fra barndommen, som er forbundet 

med faren og de værdier, som hun har 

arvet fra ham. Lunas forståelse af sig 

selv som én, der kæmper og fokuserer 

på det positive, bliver stærkere. En 

effekt er, at Luna ikke kun ser sine 

kampe som forgæves, men begynder 

at tro på, at hendes kampe har været 

værd at kæmpe. Der er plantet et håb 

om, at livet kan se anderledes ud. 

De unge på hjemmebane 

når samtalerne tages ud af terapirummet, 

foregår de ofte steder, hvor de 

unge føler sig på hjemmebane. Det 

være sig en samtale på den unges 

værelse, en guidet tur i den unges 

hjemby, hvor den unge viser sin gamle 

skole, det bedste kebabsted, huset 

hvor bedsteforældrene boede etc.; en 

samtale over en kop varm kakao på 

en café i den unges nærmiljø; eller en 

snak imens den unge viser rundt på 

Christiania, hvor hun ofte kommer. 

En positiv effekt af, at samtalerne 

tages ud af terapirummet, er at de 

unge populært sagt bliver eksperterne 

i samtalerne. når de unge er 

på hjemmebane, og vi ofte er på 

udebane, så forøges adgangen til 

den unges (ekspert)viden (anderson, 

2003; Winslade, Crocket & Monk i 

Monk et al., 2007; gergen, Hoffman & 

anderson, 2006). I dette perspektiv 

er det fortsat vores opgave at samle 

informationer om den unges liv og 

den unges viden om livet. Måske er 

terapeutiske samtaler på den unges 

hjemmebane med til at mindske 

den unges egne forventninger til, 

hvad der skal foregå i samtalen, da vi 

bevæger os endnu længere væk fra 

kulturelle ideer, normer og standarder 

om terapi i terapirummet. Måske er 

disse samtaler med til at skabe en 

større tryghedsfølelse samt følelse af 

at kunne bidrage med noget særligt 

til samtalen, når den unges viden 

inden for et særligt emne, genre 

eller område kommer i fokus. Vi har 

erfaret, at der ofte opstår endnu flere 

sprækker i samtalen, når terapien 

foregår på den unges hjemmebane. 

Det er vores erfaring, at muligheden 

for konstruktionen af alternative 

historier og identitetskonklusioner 

forøges, når terapi foregår steder, 

hvor den unges viden bliver central 

for samtalen. Disse samtaler er med 

til at skabe fundamenter i den unges 

liv, som er betydningsfulde i processen 

for skabelse og genskabelse af 

identitet. 

Eksempelvis kan en samtale foregå 

på Louisiana, hvor vi skal se en udstilling, 

som Peter har arrangeret. Det er 

en Manga-udstilling og han er helt 

vild med tegneserier og Japan. 

Under udstillingen er det hele tiden 

Peter, der underviser sin psykolog ved

at fortælle om de forskellige tegneseriefigurer. 

Et andet eksempel er en samtale, 

der foregår hjemme i Lunas lejlighed 

foran hendes computer. Luna tegner 

og fortæller om forskellige fora på 

nettet og deres muligheder. I denne 

samtale bliver det tydeligt, at nettet 

har en helt særlig betydning i 

Lunas liv, da hun bruger Facebook 

og forskellige chatsteder til at skabe 

netværker og ad den vej bekæmpe 

den ensomhedsfølelse, som hun har 

kæmpet med i utallige år 2 . Senere 

denne dag sender Luna sin psykolog 

en sms med et link til en hjemmeside, 

som Luna anbefaler hende at se 

nærmere på. Luna sender ellers meget 

sjældent sms'er på eget initiativ. 

Vores erfaring er, at oplevelser 

som disse, hvor Luna eller Peter føler 

sig på hjemmebane, er med til at 

forstærke deres alternative historier 

samt følelse af kunne bidrage med 

noget i andres liv, hvilket også udvider 

deres handlemuligheder. 

når den unges viden kommer i 

fokus, opstår der nye muligheder 

for at udforske de ting, som den 

unge tillægger særlig værdi i livet. 

Der opstår muligheder for at skabe 

og genskabe den unges foretrukne 

identitet – muligheder, som for mange 

af de unge ville have været vanske- 

2 det er efterhånden blevet mere 

tydeligt, at psykologer er nødt til at tage internettet 

i betragtning i forhold til deres arbejde 

som psykolog, se la Cour, psykolog nyt 7. maj 

2010. 

”Vi har ikke en fast manual, som vi følger” 

lige at finde frem under samtaler i 

terapirummet alene. 

Afsluttende overvejelser 

og kommentarer 

(– eller at fortsætte rejsen) 

Hvor har vi så bevæget os hen på 

denne rejse ud af terapirummet sammen 

med de unge? Vi har bevæget os 

mange steder hen, og vi føler, at vi er 

blevet inspireret og beriget efter de 

mange oplevelser sammen med de 

unge. 

En af de ting, som er blevet meget 

betydningsfulde i vores terapeutiske 

arbejde med de unge, er, at de fysiske 

rammer ikke er afgørende for, hvorvidt 

det er muligt at skabe et terapeutisk 

rum – det vil sige et rum, hvori det 

bliver muligt at skabe og genskabe de 

unges foretrukne identitet. Som illu- 

streret i denne artikel har vi erfaringer 

med terapeutiske rum mange andre 

steder end i selve terapirummet. 

For os er selve terapirummet ikke 

afgørende for samtalens muligheder. 

Det er snarere stemningen, der har 

betydning for, om samtalerne bliver 

terapeutiske. når vi bevæger os uden 

for terapirummet, har vi mødt mange 

nye handlemuligheder sammen med 

de unge. når vi bevæger os uden for 

terapirummet, så bevæger vi os også 

i højere grad væk fra nogle af de 

dominerende ideer, normer og standarder, 

som kan virke begrænsende for 

samtalernes muligheder for os såvel 


som for de unge. Det er vigtigt at 

nævne, at det ikke handler om først at 

gøre noget i terapirummet og dernæst 

bevæge os ud i verden – eller at gøre 

noget andet først og derefter bevæge 

os ind i terapirummet. Vi har ikke en 

fast manual, som vi følger. Det handler 

snarere om at søge de gode stemninger, 

de små initiativer i samtalen, som 

giver de unge mulighed for at fortælle 

deres fortrukne historier. Foretrukne 

historier om, hvad der virkelig betyder 

noget for dem i livet, om de faktiske 

handlinger, de har udført, og om de 

initiativer, de har taget, der peger i en 

retning, som de ønsker at leve deres 

liv (Holmgren i Morgan, 2005). 

Det er netop disse foretrukne 

historier, der danner platforme og 

foretrukne identiteter i de unges liv. 

når vi møder de unge, er der stor 

vekselvirkning imellem, hvornår vi har 

samtaler i terapirummet, og hvornår 

det giver mening at bevæge os uden 

for. 

På vores rejse har vi set, hvordan 

oplevelser og samtaler uden for 

terapirummet er inspirerende for 

de samtaler, som vi også har med 

de unge i terapirummet. Vores 

oplevelser med de unge uden for 

terapirummet har skærpet vores 

nysgerrighed og færdighed i at få 

øje på sprækker i de unges historier 

samt få øje på de initiativer, som de 

ofte tager. Oplevelserne med de unge 

uden for terapirummet øger således 



Litteraturliste 

anderson, H. (2003): samtale, sprog og 

terapi. Hans reitzels forlag. københavn. 

denborough, d. (red.) (2008): traumer 

- narrativ behandling af traumatiske 

oplevelser. dansk psykologisk forlag. 

fisher, a. (2010): power and the promise 

of innocent places. www.frankbaird.com/ 

resources/fisherinnocence.pdf (20/6) 

gergen, k. J., Hoffman, l. & anderson, H. 

(1996): is diagnosis a disaster?: 

a Constructionist trialogue. i: f. kaslow 

(red.): relationel diagnosis. Wiley. 

Heede, d. (2004): det tomme menneske. 

introduktion til michel foucault. museum 

tusculanums forlag. københavns 

universitet 

Holmgren, a. (2008): terapifortællinger 

–narrativ terapi i praksis. 

dansk psykologisk forlag. 

Holst, rasmussen, schjørring & 

tamakloe (2011): en udfordring af ikkeekspert 

perspektivet i en socialpsykiatrisk 

kontekst – om at arbejde med unge der 

er opsøgende over for livet på godt og 

ondt (in press). 

kirkeby, o. f. (1998): ledelsesfilosofi. 

forlaget samfundslitteratur. 

frederiksberg. 

morgan, a. (2005): narrative samtaler. 

Hans reitzels forlag. københavn. 

rasmussen, schjørring & tamakloe 

(2010): at forstørre og forstærke 

initiativer – bevidningsresponser i 

pædagogisk praksis. i: a. Holmgren (red.): 

fra terapi til pædagogik. 


russell, s. & Carey, m. (2007): 

narrativ terapi – spørgsmål og svar. 


White, m. (2006): narrativ praksis. 


Winslade, J., Crocket, k. & monk, g. 

(2007): den terapeutiske relation. i: 

g. monk, J. Winslade, k. Crocket & d. 

epston (red.): narrativ terapi i praksis 

– Håbets arkæologi. akademisk forlag. 

københavn. 


kontinuerligt vores færdigheder i at 

stille nye spørgsmål, der udfolder en 

særlig detaljerigdom i de historier, der 

fortælles og skabes i terapirummet. Vi 

ser det som en evig udfordring at søge 

de terapeutiske rum med de unge. En 

udfordring, der er med til at holde os 

til ilden – og denne ild giver en særlig 

glæde og gejst og sørger for, at vores 

arbejde ikke bliver manualiseret. 

Det er vigtigt at pointere, at vi ikke 

oplever samtaler, der synes at gøre 

noget særligt hver gang, vi bevæger 

os uden for terapirummet. nogen 

gange kan det være forstyrrende 

at sidde på café i en samtale, der 

måske er mere egnet til at foregå i 

den unges hjem uden støj og uden 

andre i nærheden. andre gange opstår 

der ikke den stemning, der skaber et 

terapeutisk rum. Det er også vigtigt 

at pointere, at vi, selvom vi ikke er 

i det fysiske terapirum, ikke kan se 

os helt fri fra de ideer, normer og 

standarder, der er omkring vores 

arbejde, og dermed stadig ikke kan se 

os fri fra fiaskofølelser. Ved nærmere 

eftertanke, er det måske heller ikke 

meningen, at vi skal se os fri fra dem, 

da fiaskofølelserne også – hvis vi 

er nysgerrige på dem – får os til at 

stoppe op, orientere os og eventuelt 

søge nye veje (Heede, 2004). nye 

veje, der kan hjælpe os til at hjælpe 

de mennesker, der kommer til os for 

at finde andre og mere foretrukne 

identiteter og steder i deres liv. 

Vi er ofte blevet spurgt, om vi 

ikke er bange for, at det bliver for 

venindeagtigt, når vi fx tager på café 

med de unge, og når de også kender 

til brudstykker af vores liv. Det er 

imidlertid ikke vores erfaring. Hvad er 

det, vi bilder os ind, at de unge ikke 

ved om vores relation, hvis vi tillader 

os at være bange for det? Hvad er 

det for kulturelle ideer om en klientbehandler 

relation, der træder frem 

her? 

Ved ikke at praktisere en tydelig 

kontekstsætning, som vi ellers er 

skolet i fra universitetet, mener vi, 

at vi viser de unge en tillid til deres 

viden om vores relation. De unge ved 

godt, at vi er deres psykolog og at vi 

ikke er veninder. Det behøver vi ikke 

pointere. 

Vi har i denne artikel argumenteret 

for brugbarheden af at skabe terapeutiske 

rum andre steder end i terapirummet. 

Det er vigtigt, at det ikke 

kun bliver et spørgsmål om brugbarhed, 

men også et spørgsmål om etik 

i relation til den sociale verden, som 

vi ønsker at skabe (Holmgren, 2008). 

Det er vigtigt at holde os for øje, hvad 

det er for et menneskesyn og kultur, 

som vi skaber, når vi praktiserer terapi 

uden for terapirummet. 

For os at se praktiserer vi et menneskesyn, 

der harmonerer med den 

narrative tankegang. Vi har tillid til, 

at menneskers egne færdigheder, 

evner og ressourcer samt viden og 

erfaringer er det, der skal tydeliggøres 

for, at de kan beslutte, hvad der er det 

rigtige at gøre i deres liv; hvad der er 

deres foretrukne identitet (Holmgren 

i Morgan, 2005). Samtidig synes vi 

netop, at vi praktiserer at være ikkeekspert 

(anderson, 2003; Winslade, 

Crosket & Monk i Monk et al., 2007; 

gergen, Hoffman & anderson, 2006), 

idet – vi også – er på udebane. De 

unge inviteres ikke ind i vores, for 

os, trygge rum, hvor vi præcis ved, 

hvordan tingene skal forløbe. 

at have denne etik og dette menneskesyn 

med os er noget, vi fortsat 

reflekterer over på vores rejser med 

de unge. For os giver fiaskofornemmelser 

i relationen os et praj om, at 

det er tid til at stoppe op, sætte spot 

på, hvad der er i spil og reflektere 

over, om det er tid til at gøre noget 

andet, der værdsætter vores etiske 

ståsted.

PUMA – Et pædagogisk 

udredningsmateriale til AKT- 

og specialundervisning. 

René Kristensen, 

Special-pædagogisk Forlag. 

I forbindelse med generalforsamlingen 

efterlyser bestyrelsen medlemmer 

der har ideer, engagement og lyst 

til enten at være en del af blad- eller 

kursusudvalget. 

Her kan du være med til at give 

dit bud på nye veje for STOK – enten 

gennem dine ideer til relevante 

Af Susan Harnow 

PUMa er en forkortelse for Pædagogisk 

Udrednings Materiale og er 

et materiale udviklet til aKT-lærere, 

aKT pædagoger og specialundervisningslærere. 

Bogen udfordrer den individuelle 

tænkning om børn i vanskeligheder og 

tilstræber et relationelt og kontekstbaseret 

syn på barnet. 

Forfatteren er interesseret i at 

hjælpe de professionelle omkring 

barnet til at få øje på barnets mulig- 

heder for udvikling snarere end at 

forklare den enkelte vanskelighed 

eller diagnose. 

Bogen består dels af en grundbog 

med baggrundsviden og dels af 

instruktioner til de mere end 35 

opgaver, skemaer og yderligere materiale, 

der findes på den vedlagte cd. 

grundbogen er præget af systemiske, 

konstruktionistiske og narrative 

forståelser, og er stærkt inspireret af 

kurser eller ved at præge indholdet i 

Systemisk Forum. 

Bladudvalget består for tiden af 

Marianne Bæhrenholdt, og derudover 

Susan Harnow og Hanne Svensmark 

fra bestyrelsen. Kursusudvalget består 

af John gurnæs og Dorte nikolajsen 

fra bestyrelsen. 

Boganmeldelse 

teoretikere som Peter Lang, Elspeth 

Mcadams, Jan Tønnesvang og Daniel 

Stern 

Forfatteren plukker i de nævnte 

tilgange og udnytter f.eks mulighederne 

i de systemiske spørgsmålstyper, 

der søger cirkulærere sammenhænge, 

eksternaliserende spørgsmål og 

undtagelsesspørgsmål. Ligeledes er 

forfatteren inspireret af den narrative 

tilgang og undersøger, hvilke dominerende 

historier, der kendetegner 

billedet af en elev og introducerer 

også brug af bevidning. 

Bogen henvender sig især til 

pædagoger og lærere, der arbejder 

inden for institutioner og skoler. 

Bogen kræver dog en forhåndsviden 

om det systemiske og narrative for for 

alvor at kunne blive foldet ud og brugt 

hensigtsmæssigt. 

Et meget sympatisk og kvalificeret 

bidrag til arbejdet med børn i vanskeligheder 

og til at søge de endnu ikke 

anede muligheder. 

Få evt. mere at vide ved at skrive til 

hanne@danskstok.dk (bladudvalget) 

eller dorte@danskstok.dk (kursus- 

udvalget) 

Sammensætningen af udvalgene 

bliver endelig vedtaget på det første 

bestyrelsesmøde efter generalfor- 

samlingen. 

nye medlemmer til kursus- og bladudvalget efterlyses 


DeT TALeR De OM PÅ ÅRSMØDeT 

maggie Carey 

narrative practices adelaide 

abstract for november Conference 

– STOK 2011 


Every day it seems there are more 

findings from the arena of neuroscience. 

Findings about how the brain 

works and how we are ‘wired’ and 

what the science is telling us about 

our perceptions of our experience. Is 

there a place for therapeutic practice 

and consultation in the arena of this 

brave new world? Is there a place for 

long held understandings of meaning 

making, choice and agency in the 

science of neurons, synapses and the 

wonders of the biology of the brain? 

I believe that the narrative metaphor 

does stand up to this current explosion 

of scientific exploration of brain 

function, and in this workshop I will 

explore the ways in which the findings 

of neuroscience seem to have a direct 

correspondence with what we notice 

is taking place in our conversations 

with people in therapy and in consultation. 

a particular thread of these findings 

that I am interested to pursue is the 

importance of embodied and affective 

experience in therapeutic conversations. 

The findings from neuro-science 

support us to take our time in deve- 

loping the detailed stories of self that 

are different to problem accounts, and 

in appreciating why it can be helpful 

to bring the affective experience into 

these stories. But it is not only at this 

micro level of brain activity that there 

is this interest in embodied stories. 

In some forums of philosophical 

exploration there is a question being 

asked regarding the seemingly absent 

consideration of the body in the discursive 

constructions of identity, and 

I would like to draw some links with 

these considerations and the emphasis 

on the importance of embodied 

stories in our work.

louise Windfeld Holt er cand.psych. fra københavns universitet 

og arbejder i egen virksomhed, aporia, med terapi, supervision 

og filosofisk inspirerende sessions. skrev i sin tid speciale om 

begivenhedsfilosofi, poesi og psykologisk samtalepraksis. Har 

sidenhen bidraget til antologier om hhv. kvalitative metoder og 

erhvervsfilosofi og haft ekstern tilknytning til dispuk, attractor og 

Villa Venire. 

Som felt har psykologien længe de- 

dikeret sig til begreber som mening 

og agency, fællesskab, inklusion og 

retfærdighed. For folk, der arbejder 

i og med samtaler og relationer, har 

disse begreber ført til en stor interesse 

for, hvordan man kan forstå 

Identitet, som noget der tales, 

skrives og leves. Og til spørgsmål om, 

hvordan man i praksis kan arbejde 

med skabelse af ny og anden identitet 

– hvordan mennesker kan vokse eller 

forandre sig på trods af og på grund af 

andre mennesker. 

Den basale præmis i dette psykologiske 

felt er, at vi gør noget sammen. 

Vi gør noget sammen ved at tale med 

hinanden. Vi får ting til at ske, vi gør 

livet manifest og vi gør os genkendelige 

for os selv og for hinanden 

ved at tale, fortælle, skrive, hviske, 

fabulere… 

De to filosoffer, gilles Deleuze og 

Jacques Derrida, beskæftigede sig 

intenst med Identitet. De forsøgte på 

hver deres måde at rokke ved vores 

tanker om, hvordan mennesker kan 

leve med sig selv og hinanden, og de 

udfolder, hvordan tavshed, mellemrum 

og ’secrecy’ er del af menneskers 

indre og socialt levede liv. De rusker 

stringent op i myten om The rational 

Man og insisterer på en helt anden 

tænkning om, hvordan man er eller 

bliver et etisk menneske. 

Temmelig komplekst (og heldigvis 

også temmelig originalt!) udfolder de, 

hvordan potentielt anderledes be- 

vidsthedsmodi og oplevelsen af 

agency kan foregå hinsides et re- 

fleksivt forhold til sig selv, hinsides 

det talte og fortalte. 

På den måde støder deres ideer 

godt og grundigt sammen med 

psykologien af idag, der fremhæver 

intentionalitet og menneskets 

mulighed for at kunne blive genkendt, 

eller genfortalt – og på den måde 

berettiget være del af en relation, et 

system eller et fællesskab. Deleuze og 

Derridas filosofi handler bl.a. om de 

beslutninger, vi træffer i livet, der ikke 

kan fortælles, der ikke kan deles, der 

ikke kan retfærdiggøres, mindes eller 

anerkendes, hverken af een selv eller 

af andre. 

I lyset af disse ideer, hvad kan der 

tænkes af eksperimenterende tanker 

om de kontekster for forandring, vi 

normalt etablerer ved hjælp af sprog 

og samtale – i terapi eller konsultative 

sammenhænge? På hvilke måder 

kan Deleuze og Derrida assistere os 

med ”et blik for det ufærdige i det 

værende”? 


at starte efter sommer- 

ferien med at tage til 

nordisk Familieterapeutisk 

Kongres på gotland var 

som at spise et jordbær i 

sensommerens varme sol 

og nyde smagen på tungen, 

med sin genkendelige 

sødme og trang til at 

blære sig. 


at den nordiske Familie kongres i 

år blev afholdt på Øen gotland med 

sin meget velbevarede middelalderby 

og fantastiske Ø-landskab, hvor 

lokaliteterne var Högskolan og det 

tilstødende bibliotek lå helt ned til 

vandet, var slet og ret klasse. 

Standarden var af svensk høj 

kvalitet: alt gled med en høj grad af 

struktur og gennemtænkte finesser. 

alene første mødeaften, hvor alle 

deltagerne kunne tilmelde sig en 

gildeaften ved langborde i ruinen 

Sct. nikolaj med middelaldermad i 

træskåle og øl i lerkopper, tjenere i 

kutter og kvinder med store hørkjoler 

og kyse. Underholdning var usædvanligt 

stemningsgivende med korsang 

og lut, og sommeraftenen blev som 

et eventyr fra fortiden. Det var svært 

at undgå ikke at føle sig hensat til 

tiden, hvor mjøden blev svælget som 

vand og langbordene fungerede som 

festens udgangspunkt. 

Så er det sagt. Den svenske familie- 

terapeutiske forening Sfft havde gjort 

sig fantastisk umage med at give 

intet mindre end 850 deltagerne på 

kongressen en god oplevelse og solid 

faglig opdatering på det familietera- 

peutiske felt og svenskerne kan godt 

være stolte over et program som 

præsenterede navne som Per Jensen, 

Rolf Sundet, Reidun Hafstad & Haldor 

Øvreeide, Magnus Ringborg, Ulf Korman 

m. fl., anne Øfsti, Susanne Bargmann, 

Svend aage Rasmussen, Søren 

Hertz, Mats Widsell, John gurnæs, 

Ditte Lottrup & Lars Junker, Jaakko 

Seikkula, allan og anette Holmgren og

mange, mange flere, som gjorde deres 

til, at vi alle blev beriget, beværtet og 

bevæget i mange og meget forskellige 

retninger. Programmet talte mere end 

70 forskellige plenumoplæg, symposier 

og workshops om børn, forsk- 

ning, diagnoser, parterapi, terapeutens 

position, sproget der anvendes i terapi 

samt et væld af interessante tilgange 

til familiearbejde. 

Selv var jeg inde og høre Reidun 

Hafstad & Halvdor Øvreeide, som 

altid forstår at fremvise dvd klip 

med en empati, omhu og præcision, 

der kendetegner det bemærkelsesværdige 

fine og udviklingsstøttende 

samtalearbejde med forældre og 

børn. 

Denne gang viste de et klip med en 

mor og hendes to-årige søn, og udfra 

af anne saxtorph, stoks bestyrelse. foto: lisbeth Villumsen 

NORDISK FAMILIeTeRAPeUTISK KONGReS 

Nordisk 

Familie- 

terapeutisk 

Kongres 

i Visby på Gotland 

dette forklarede de hvordan man kan 

’læse’ samspillet imellem barn og mor 

i en almindelig opdragelsessituation. 

Moderens afgrænsning og afvisning af 

barnets uheldige og hårde klappen på 

hendes gravide mave, der påtales med 

beskrivelser for at på en og samme tid 

meningskabe og afstemme ham ved 

at verbalisere hans sindsstemning, 

foruden at korrigere ham – hvor han i 

sin frustration over at blive afvist i sin 

handling reagerer med fysisk uro. 

Reidun og Haldor viste dernæst 

i næste klip hvordan drengen 

geninddrages efter afvisningen og 

imødekommes i sin frustration over 

at blive udstødt for en stund, ved at 

moderen samtidig tilbyder ham andre 

former for kontakt med sin kommende 

lillebror i maven. nu så vi hvordan den 

to-årige dreng falder til ro og nyder 

sin mors omfavnelse og omslutning 

efter han har fundet en mere passende 

tilnærmelse til hendes mave 

med lillebror indeni. Det rene lille 

hverdagsmirakel, som gør en forskel 

for drengens selvforståelse. ”Jeg er 

ok, men det var min handling ikke”. 

Ella Kopperud & Anne Katrine 

Løg fra Norge: ”Hvordan kan sinne 

forstås og forvaltes”?, fik også min 

opmærksomhed, da de havde arbejdet 

med kvinder i samtalegrupper, der 

var belastet af deres egne voldelige 

handlinger. De gjorde sig væsentlige 

betragtninger over hvordan ”sinnet”, 

altså vreden kunne forstås og forvaltes, 

ved sammen med kvinderne, at 

undersøge det diskursivt og specifikt. 

De var optaget af rædsels-vreden, 


NORDISK FAMILIeTeRAPeUTISK KONGReS 

irritationen som vrede, vreden som 

opstod pga. hjælpeløshed, vreden 

som et udtryk for en retfærdighedsfølelse 

osv. De beskrev deres gruppe- 

arbejde med disse kvinder, hvor de 

bestræbte sig på, at kvinderne fik 

større handle- og råderum overfor 

eget temperament og følelser 

uden at tage afsæt i at vreden som 

følelse, skulle afskaffes men rettere 

nuanceres og billiges som et til- og 

fravalg. Uden vold naturligvis. 

Jeg blev også ganske inspireret 

og underholdt af to unge danske 

psykologer fra århus, Ditte Lottrup 

og Lars Junker, der beskrev deres 

arbejde i kommunalt regi med børn, 

som krænker andre børn. Deres 

workshop hed: ”Familieterapeutiske 

udfordringer i arbejdet med børn 

og unge, der har krænket seksuelt”. 

Sjældent har jeg været til en workshop, 

hvor oplægsholderne sloges 


helt ufrivilligt med sine powerpoints 

og alligevel hev den hjem uden 

problemer som forholdsvis uerfarne 

oplægsholdere. 

De havde ganske enkelt noget på 

hjerte, som vi andre kunne havde 

glæde af at lære noget om. Deres 

oplæg var engagerende, vedkommende 

og lige i skabet. De havde 

bygget workshoppen op med en 

klar rød tråd og rollespil af flere 

personer, igennem fortællingen om 

en 12-årig dreng og hans familie. De 

viste hvordan de arbejdede med at 

geninddrage et barn, som helt klart 

var gået over stregen, og manglede 

at føle, at han hørte til i familien. 

En familie som var chokeret over at 

have en dreng, der havde krænket sin 

lillesøster. Omdrejningspunktet for de 

professionelles samtaler var at samle 

alle i forskellige konstellationer, men 

også have adskilte samtaler med såvel 

moderens og faderens nye familier, 

samt bedsteforældrene. 

anskuelsen er, at børn, der krænker 

andre, næsten altid er udsatte og 

lidt dårligt tilknyttet i sin familie. 

Det menes at være med til at skubbe 

på denne alvorlige overskridelse af 

barnelysten, som fører til at undersøge 

seksualiteten med en mindre 

søskende, som ikke forstår hvad der 

foregår. 

Vi kan kun håbe, at disse to workshoppere 

kommer og besøger os på 

STOKs årsmøde. Se efter dem for de er 

et besøg værd, hvis man har interesse 

indenfor feltet. 

Slutteligt er der kun at fremsige en 

stor tak til den svenske systemiske 

forening. Det var som sagt en lidt 

blæret nordisk Familie Kongres, som 

har givet Finland, der er vores næste 

værter om tre år, kam til deres hår. 

Jeg glæder mig allerede til 2014.

n o r d J y l l a n d 

I nordjylland har vi indledt sæsonen med en aften om kunstterapi, hvor deltagerne fik lov til 

at udforske på egen krop, hvad det er denne måde at arbejde på kan. Dette sammen med en 

samtale om hvordan det klinger sammen med det systemisk-narrative. 

Kommende arrangementer 

Onsdag den 12. oktober 

Øvelser udfra Mathew Selekman (ved Elena Smith og Elisabeth Mortensen). 

gult mødelokale 

Tirsdag den 15. november 

narrative kort i familiebehandling 

(Ved Lisbeth Villumsen) 

Onsdag den 8. februar 2012 

Det er aftalt, at Lisbeth fortæller noget om arbejdet i Familieambulatoriet, hvor vi arbejder 

med gravide kvinder med et misbrug, eksmisbrug, den tungere psykiatri og smertebehandling 

(der hvor forstret eksponeres for potentielt forsterskadende medikameneter). 

(Ved Lisbeth Bak, familieambulatoriet) 

Lilla mødelokale. 

Tirsdag den 17. april 

narrative øvelser. 

Tilbageskridt/tilbagefald som en del af forandringsprocessen (ved Elena Smith). 


Mandag den 21. maj 

noget om tilknytning (ved Bente Jensen) 

Program for 2012-2013 

(Vi fortsætter til 21.30 denne aften – for at få tid til både program og planlægning) 


alle møder er i Huset, Hasserisgade, aalborg og hvor andet ikke er nævnt fra 19.00 til 21.00 

KONTAKTPERSON 

Hanne Svensmark · Tlf.: 22 40 42 22 · hanne@danskstok.dk 

STOK LOKALNYT 


STOK LOKALNYT 

B o r n H o l m 

Kommende arrangementer 

Gå hjem møde 

Mandag den 3. oktober 2011 Kl. 16.30 til 18.30 

Tilmelding og betaling 

Sted: Storegade 38. Rønne (SL - og BUPL lokaler). 

Program: 

Du 

Velkomst 

er på deltagerlisten 

ved Solvejg 

så snart din betaling er 

registreret 

Orientering 

hos 

om 

STOK. 

STOK 

Vær Blev opmærksom medlem og på, få at indflydelse betaling via på Ean de lokale nummer arrangementer 

kan 

være meget langsom. Husk at påføre navn, adresse, 

Dagens tema: mailadresse Løsningsfokuserede og medlemsnummer. samtaler Betaling til girokonto 

4568826 Erfaringer eller udveksles bankkonto 3434 4568826. 

alle oplysninger om betaling bl.a. betaling via 

Dato og tema for Ean næste nummer ”gå hjem sendes møde” til: ireneberri@mail.dk 

aftales. alle er velkomne. 

Nærmere oplysninger 

Der er et let traktement til at stille den værste sult. 

Tilmelding ti Solvejg 

For nærmere 

på mail eller 

oplysninger, 

telefon. 

der ikke vedrører betaling, 

kontakt Lisbeth Villumsen på adressen: post@livviadialog.dk 

eller anne Marie Villumsen på adressen: 

annemarievillumsen@hotmail.com 

KONTAKTPERSON 

Solvejg Rosenkilde nielsen · Tlf.: 56 49 65 62 · rosenkil@tiscali.dk 

s y d s J æ l l a n d 

Oplæg: Selvet, relationer og fortællinger 

Onsdag den 21. september 2011 kl.19-21.30 

Onsdag d. 21. september holdt Mats Widsell oplæg om ”Selvet, relationer og fortællinger” 

Oplægget handlede om tre forskellige måder, som selv-begrebet kan bruges på i terapi og 

behandling. Mats tog primært udgangspunkt i den franske filosof Paul Riqoeurs idé om Selvets 

hermeneutik. Riqoeurs vigtigste tese i forbindelse med Selvet er, at det bliver til via vejen om den 

anden, eller Én selv som en anden, som Riqoeurs bog om emnet hedder. Det vil sige at vi som mennesker 

får vores identitet bekræftet af vores medmennesker. Det er i fællesskabet vi bliver til som 

mennesker. Fællesskabet skaber muligheder for os til at danne en forståelse, en fortolkning af hvem 

vi er, eller måske mere radikalt, hvilke ’hvem-er’ vi er, da vi er mange ting og har mange former for 

identiteter. 

KONTAKTPERSONER 

Judith Klitgaard – Tlf.: 30 51 50 01 – judithklitgaard@yahoo.dk 

Ulla Fæster – Tlf.: 21 23 42 50 – mail@ullafaester.dk 


ANNESAXTORPH 

annonCer 

Narrativ 

Supervisions 

gruppe 

for kendere 

6 dage • 40 timer 

Start 30 september 2011 

København 

Du er coach, psykolog, leder, konsulent, projektleder, præst eller har et andet job, hvor samtalen er din kerneydelse 

Samtale Uddannelsen 

Du ønsker at blive frisat i din professionalisme. Du ønsker at udvide dit repertoire og udvikle 

din egen stil. Du ønsker at kvalifi cere dine erfaringer og genbesøge teorierne. 

Med Villa Venires Samtale Uddannelse får du fem stærke moduler, hvor du møder andre professionelle, der som 

dig ønsker at bevæge sig fra det, du allerede ved om samtalepraksis til det, der er muligt at vide. 

Opstart hold 2: maj 2012 

Venire Certifi ceringen 

– hold 3 

Start april 2012. 

Narrativ 

Autorisations 

gruppe 

for nye psykologer 

14 dage - 86 timer 

Start 1 Februar 2012 

København 

Samtale Værkstederne 

Fra november 2011 

T 2785 3920 · info@villavenire.dk 

www.villavenire.dk 

N A R R A T I V E P E R SPEKTIVER 

NARRATIVEPERSPEKTIVER 

Konsultation Supervision Workshops Træning 

København - Helsingør - Århus 

annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065 

Narrativ 

Parterapi 

Workshop 

Workshop 

2 dage 

3 - 4 november 2011 

Multiversitetet, Århus 

Narrativ 

Familieterapi 

Workshop 

2 dage 

24-25 januar 2012 

København 

Vennekreds og avis Venire 

Meld dig ind i Villaens Vennekreds 

og modtag bl.a. avis Venire. 

Narrative 

Børnegrupper 

Workshop 

2 dage 

11-12 april 2012 

København 

Uddannelses 

forløb 

Tværfagligt basisår 

18 dage 

Start februar 2012 

København 

www.annesaxtorph.dk 


annonCer 

v 

D I S P U K 

Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation 

KONFERENCE OM NARRATIV PÆDAGOGIK 

På denne konference vil det være muligt at høre oplæg 

fra et udpluk af forfatterne til antologien ”Fra terapi til 

pædagogik”, der udkom på Hans Reitzels Forlag, 2010. 

Århus d. 7.-8. november 2011 • Kursusnr. 881-11 

BØRN & UNGE: OM AT STYRKE DERES 

SELV, IDENTITET OG RELATIONER 

Konkrete anvisninger på hvordan narrative og poststrukturalistiske 

ideer kan inspirere i samarbejdet med børn, 

unge og deres omsorgspersoner 

Med Allan Holmgren 

Snekkersten d. 17.–18. november 2011 

Kursusnr. 872-11 

PÆDAGOGIK, FORMIDLING & UNDER- 

VISNING SOM KREATIONS-PROCESSER 

Denne workshop vil præsentere forskellige eksempler 

på pædagogisk praksis, teoretiske oplæg og drøftelser 

og vil endvidere bestå i en gennemgang af nogle af 

de projekter og problemstillinger, som deltagerne 

sidder med. • Med Allan Holmgren 

Snekkersten d. 23.–25. november 2011 


NARRATIVE SAMTALER – LIVE 

DISPUK åbner dørene for deltagelse i narrative 

samtaler (terapi, supervision, coaching osv.) 

4 eftermiddage i foråret 2012 

Århus start d. 23. januar 2012 • Kursusnr. 857-12 

MICHAEL WHITE EFTERMIDDAGE 

NARRATIVE SAMTALER - LIVE 

Allan Holmgren praktiserer narrativ terapi 

5 mandage fra januar 2012, hvor man kan 

overvære samtalen og drøfte sessionen bagefter. 

Snekkersten start d. 30. januar 2012 


NARRATIV GRUPPETERAPI: 

VANSKELIGHEDER & VÆRDIER 

Egenterapi i gruppe for 8 personer 

- en rejse i livet på fortællingens vinger 

Med Anne Romer (4 mandage) 

Århus start d. 20. februar 2012 • Kursusnr. 746-12 

Snekkersten start d. 17. sep. 2012 • Kursusnr. 748-12 

NARRATIV SAMTALEPRAKSIS 

MODUL 1 

Modul 1 af 3, der tilsammen svarer til et basisår. 

Narrativ Praksis, modul 1, er en omfattende introduktion 

til de grundlæggende principper i narrativ praksis. 

Med Anette Holmgren & Troels Hammer 

Snekkersten uge 12/2012 • Kursusnr. 651-12 

MODUL 2 

Med Anette Holmgren 

Uge 49/2011 • Kursusnr. 652-11 

MODUL 3 

Med Allan Holmgren & Troels Hammer • Uge 37/2012 


KONFERENCE OM VOLD OG TRAUMER 

2 dage med fokus på vold og traumer i selskab med 

nogle af de bedste teoretikere og metodeudviklere 

indenfor feltet: Alan Jenkins, Lars J. Sørensen, Anette 

Holmgren, Mette Melby Bak og Brit Selvik. 

Snekkersten d. 25.-26. juni 2012 


SUPERVISIONSKURSUS: WEEKENDFORLØB 

I BERLIN MED ANETTE HOLMGREN 

Fornyet engagement i arbejdsopgaverne 

På kurset introduceres de grundlæggende elementer 

i narrativ supervisionspraksis, med et særligt fokus på 

kulturelle normer. 

Berlin d. 30.-1. april 2012 • Kursusnr. 742-12 

Berlin d. 30.-1. september 2012 • Kursusnr. 744-12 

På ARBEjDE SOM KONSULENT I PPR 

- inspiration fra narrative idéer og praksisser 

For psykologer, specialpædagoger, tale-hørekonsulenter 

og andre, der ønsker inspiration til at arbejde som 

konsulent i PPR. 

Med Anne Stærk • Århus d. 11.-12. september 2012 


Opfølgningsdage for tidligere DISPUK-kursister 

WORKSHOP MED NY INSPIRATION OG 

FLERE DETALjER 

Narrative idéer og samtalepraksisser 

Med Anne Stærk og Martin Nevers 

Århus d. 4.-5. oktober 2012 • Kursusnr. 841-12 

Hverdagsrevolutionær praksis 

Læs mere på www.dispuk.dk • søg på kursusnr. 

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk 

stok_sep20011.indd 1 01-09-2011 15:12:59 


Det Danske Imago Institut 

www.imago.dk 

Tlf.: 62 59 19 46 

Indhold og målgruppe 

Uddannelsen tager afsæt i en relationel tænkning. 

Undervisernes referenceramme er ’Den 

anerkendende dialog’ og ’Imago-relationsterapi’. 

Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og 

psykoterapeuter med uddannelse svarende til 

kravene for optagelse i Psykoterapeutforeningen. 

Tid, sted & pris 

5 x 3-dages externat i København: 

Modul 1: 1.-3. februar 2012 

Modul 2: 10.-12. maj 2012 

Modul 3: 12.-14. september 2012 

Modul 4: 15.-17. november 2012 

Modul 5: 6.-8. februar 2013 

Pris: kr. 29.950,- 

1-årig efteruddannelse i parterapi 

Hvordan er du optaget af at få det 

systemiske til at hænge sammen med 

din faglighed og din hverdag? 

Har du særlige systemiske eller narrative 

vinkler på tingene, du har lyst at dele eller 

diskutere med andre? 

systemisk forum er et medlemsblad, hvor vi 

bestræber os på at sætte fokus på relevante 

emner og spejle hvad medlemmerne er 

optagede af i deres faglige virke. så har du 

en ide til noget du gerne vil skrive om eller et 

færdigt manuskript liggende i skuffen så send 

det til os i blad- 

udvalget og du vil få 

sparring om vi kan bruge dit 

indlæg eller hvad der eventuelt skal til for at 

det passer ind i bladets sammenhæng. 

næste deadline er den 1. december 

– vi ser frem til at du finder skrivelysten frem. 

ideer eller ønsker til artikler og temaer 

til bladet er også mere end velkomne. 

Hanne svensmark – hanne@danskstok.dk 

annonCer 

Yderligere information og tilmelding 

Yderligere info om uddannelsens indhold kan fås 

hos Pernille Bisgaard på p.hytte@gmail.com eller 

28220485. Se desuden www.imago.dk under 

’Efteruddannelse’. Praktisk info og tilmelding kan 

rettes til Michael Marcher på 40579126 eller 

marchermichael@gmail.com. 

Orienteringsmøder om uddannelsen 

København, 26. oktober 2011 kl. 17.00-19.00. 

Overgaden Neden Vandet 33, st., 1414 Kbh K. 

Århus, 3. november 2011 kl. 19.00-21.00. 

Ryesgade 29, 3.sal, 8000 Århus C. 

Tilmelding skal mailes til Susanne Christensen: 

susanne@marte-meo.info 


annonCer 

LIV VIA DIALOG 

www.livviadialog.dk 


Sundhedsplejerske 

Psykoterapeut MPF 

Supervisor og konsulent 

Systemisk / narrativ familieterapeut 

Skibdalsvej 25 

7990 Øster Assels 

Tlf.: +45 21 90 58 68 

post@livviadialog.dk 

Terapi · Supervision · Coaching 

Rådgivning · Undervisning · Organisationskonsultation 


Ærøgade 42 

9740 Jerslev 

98 83 22 62 

samtale@svensmark.com 

Svensmark Samtaleværksted 

Faglige workshops: 

- om narrativt sorgarbejde 

- om at bringe sin narrative/systemiske identitet med sig, når man arbejder 

i andre faglige kulturer 

- om at arbejde med religiøse spørgsmål i terapien 

- kunstterapi i en narrativ/systemisk forståelsesramme 

Undervisning, foredrag, supervision 

Værdier—livssyn—at komme styrket gennem kriser 

Læs mere på www.svensmark.com 


NARRATIVT 

& 

SYSTEMISK 

Vil du være med til at opstarte 

et narrativt & systemisk 

fællesskab på Østerbrogade i 

København? 

Vi har attraktive lokaler med 

adgang til undervisnings- og 

gruppelokale. 

FÆLLESSKAB? Kontakt os på: 

H e n n i n g D a m k j æ r p s y k o l o g e n @ l i v e . d k 

A n n e S a x t o r p h a n n e s a x t o r p h @ g m a i l . d k 

a n n e s a x t o r p h . d k / l o k a l e r 

2 2 1 6 0 0 6 5 

denne plads kan blive din! 

når du din målgruppe? 

annoncér i systemisk forum 

priser for medlemmer: 

1/1 side: 4.000 kr (B: 175 x H: 252 mm) 

1/2 side: 2.000 kr (B: 175 x H: 123 mm) 

1/4 side: 1.000 kr (B: 85 x H: 123 mm) 

1/8 side: 500 kr (B: 85 x H: 58 mm) 

annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

2011 

AKTIVITeTSKALeNDeR – KURSeR OG AKTIVITeTeR 

SEPTEMBER 

19. - 28.11 narrativ samtale LIVE DISPUK, århus 

21. Selvet, relationer, fortællinger STOK Sydsjælland 

20. - 22. Introduktionskursus til narrativ praksis DISPUK, Snekkersten 

OKTOBER 

3. Gå-hjem møde STOK Bornholm 

5. - 7. gruppelederkursus børn og unge, Modul I Ingelise nordenhof / Terapi & Supervision 

12. Øvelser udfra Mathew Selekman STOK Nordjylland 

25. - 15.11 Virkelighedsfiktion – Skriv dit liv DISPUK, Snekkersten 

25. - 26. Konference om narrativ pædagogik DISPUK, Snekkersten 

27. - 28. Mellem socialpædagogik og terapi DISPUK, Snekkersten 

27. - 30. Intensiv træningsgruppe med art Fisher narrativ Praksis 

31. - 12.04. Mindmapping, overbygning – Bodil Burian 

nOVEMBER 

7. - 8. Konference om narrativ pædagogik århus DISPUK, århus 

7. - 9. narrativt kursus med Maggie Carey Liv via Dialog 

7. - 9. 3 intensive træningsdage m/ Shona Russel narrativ Praksis 

9. Brug af bevidning narrativt Forum E45 

9. - 10. Scott D. Miller: Supershrinks Toftemosegaard apS 

11. - 12. ÅRSMØDE i Svendborg – TIDENS FORTÆLLINGER STOK 

14. - 12.04. Børnemindmapping – Bodil Burian Burian Uddannelse 

15. Narrative kort i familiebehandling STOK Nordjylland 

17. - 18. Workshop om børn og unge DISPUK, Snekkersten 

24. - 25. gruppelederkursus børn og unge, Modul II Ingelise nordenhof / Terapi & Supervision 

26. - 27. LIvshistoriefortællinger Toftemosegaard apS 

DECEMBER 

14. - 15. Mellem socialpædagogik og terapi århus DISPUK, århus 

Forbehold for fejl og ændringer. 

Se også STOKs hjemmeside www.danskstok.dk, hvor rettelser og nye kurser løbende lægges ind. 


afsender: 

STOK v/ Elsebeth greve 

Birkevej 21, 8800 Viborg 

Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning 

Hvor foregår årsmødet? 

Hotel svendborg 

Centrumpladsen 1 

5700 svendborg 

www.hotel-svendborg.dk der er mulighed for gratis bus fra odense til svendborg. 

Deltagerpris 

Medlemmer: Ikke-medlemmer: 

enkeltværelse kr. 3.335,- kr. 3.885,- 

dobbeltværelse kr. 3.135- kr. 3.685,- 

uden overnatning kr. 2.935,- kr. 3.485,- 

Tilmelding og betaling 

du er først på deltagerlisten, når din betaling er registreret 

hos stok. 

Betaling: 

Girokonto 456 8826 eller bankkonto 

3434 456 8826 

Hvis du ønsker at betale elektronisk via ean regning 

sendes ean-nummer til: kasserer@danskstok.dk 

Vær opmærksom på at betaling via ean-nummer er 

meget langsom, og husk, at der skal påføres navn på 

samtlige deltagere, hvis der betales samlet. 

Sidste tilmelding er 12. oktober 2011. 

Nærmere oplysninger 

anne saxtorph 

telefon: 2216 0065 

e-mail: anne@danskstok.dk 

dorte nikolajsen 

telefon: 6136 4101 

e-mail: dorte@danskstok.dk 

årsmøde 11. og 12. noVemBer 2011 

STOK inviterer til årsmøde i Svendborg 

11. og 12. november 2011 

ID-nr 47599

systemisk forum systemisk forum - STOK – Dansk forening for ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

systemisk forum systemisk forum - STOK – Dansk forening for ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?