Radiografen 03, april 2013, årgang 41 - Foreningen af Radiografer i ...

radiograf.dk

Radiografen 03, april 2013, årgang 41 - Foreningen af Radiografer i ...

6

ADIOGRAFEN

I DETTE NUMMER:

MOBIL MR SCANNER

KAN MAN DET?

RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - APRIL 2013

RADIOGRAFSTUDERENDE

I AFDELINGEN

- VISIONER OG UDFORDRINGER

12

URAFSTEMNINGEN

20

SOM BLEV UDSKUDT

16

SIDE 14-18

NY TEKNOLOGI

PÅ VEJ FREM


EMNEORD

RADIOGRAFEN

Radiografen udkommer 10 gange årligt.

Oplag: 2.000 eksemplarer.

Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun

tilladt med redaktionens godkendelse.

REDAKTION:

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Michael Dreyer

FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR:

Troels Jeppensen

Henvendelse til redaktionen kan ske på

E-mail: redaktion@radiograf.dk

FORMAND:

Charlotte Graungaard Falkvard

Tlf. 2213 8620

E-mail: charlotte@radiograf.dk

PRODUKTION:

RADIOGRAF RÅDETS KONTOR:

H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv.

1879 Frederiksberg C.

Giro 2 22 35 03

Tlf. 3537 4339 · Fax 3537 4342

E-mail: kontakt@radiograf.dk

Homesite: www.radiograf.dk

Mandag-torsdag. 9.00 - 14.30

Fredag 9.00 - 13.00

ISSN 0906-2459

Der tages forbehold for trykfejl.

Synspunkter i Radiografens artikler dækker

ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger.

KLS Grafisk Hus A/S – trykt CO2 neutralt

DEADLINES

Leverings-

frister

2013

Stof og

annoncer til

redaktionen

41. ÅRGANG

2 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

Udkommer

ca.

Maj 30.04 24.05

Juni 31.05 21.06

Juli Ingen udgivelse

August 31.07 23.08

IND HOLD

MOBIL MR SCANNER KAN MAN DET? ................................... 6

Udskiftningen af MR skanneren ville desværre medføre at næsten halvdelen af

MR-kapaciteten på afdelingen ville forsvinde, i forbindelse med nedtagning og

opsættelse af den nye skanner, i en længere periode. Læs hvordan den nød

blev knækket.

NLP FOR BEGYNDERE .................................................. 10

Hovedtemaet på årets TR Årskursus var Neuro Lingvistisk Programmering, også

kaldet NLP. TR havde to forrygende dage i selskab med Anne Marie Piepenbrinck.

Derudover bød kurset på indføring i både pensionsforhold, alkoholisme og OK 13.

URAFSTEMNINGEN SOM BLEV UDSKUDT .............................. 12

Kort efter der blev indgået et forlig for OK 13, valgte Sundhedskartellets forhandlingsudvalg

at udskyde deres stillingtagen til et ja eller nej til forliget Formålet var at lægge

pres på forhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL). Men

hvorfor kom forhandlingerne på undervisningsområdet til at påvirke urafstemningen

på sundhedsområdet?

RADIOGRAFSTUDERENDE I AFDELINGEN - visioner og udfordringer ....... 14

Hovedtemaet på årets TR Årskursus var Neuro Lingvistisk Programmering, også

kaldet NLP. TR havde to forrygende dage i selskab med Anne Marie Piepenbrinck.

Derudover bød kurset på indføring i både pensionsforhold, alkoholisme og OK 13.

NY TEKNOLOGI PÅ VEJ FREM ..........................................20

Det er altid svært at spå om fremtiden, men her er alligevel et par bud på kommende

”game-changing” teknologier, som er lige på vippen til at blive introduceret på markedet.

I HVERT

NUMMER

STUDIESIDEN 21

LEDER 3

KURSUSKALENDEREN 22

KORT NYT 4-5


FORMANDEN HAR ORDET

MANGE SPØRGSMÅL

FÅ SVAR

Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand

Nogen gange kan

man lade sig inspirere

af diskussioner,

der foregår

udenfor vores

grænser. Det kan

være faggrænser,

men det kan også

være landegrænser.

Jeg får jævnligt

inspiration af

diskussionerne, især i de nordiske lande.

I det seneste nummer af Hold Pusten har

det norske forbunds fagudviklingsleder

Hans Flaata skrevet en kronik, der problematiserer

over ”hvilken behandling er

bedst, når sundhedsvæsnet er patienten

og diagnosen er flaskehals?”

Og nogen gange, så bliver jeg inspireret

til at rejse nogle spørgsmål, som måske

ikke er specielt konkrete, men nærmere

undersøgende og famlende – hvad er det

for en følelse vi har med det produkt det

danske sundhedsvæsen leverer. Ikke hvad

den enkelte medarbejder leverer, for alle

gør den indsats de kan, må og skal, men

det overordnede mønster/system. Kunne

det være anderledes?

Man kan ikke altid sætte fingeren på,

hvad det er der rører én. Jeg tror at det er

tanken om at se vores indsats i et større

perspektiv, uden at jeg konkret kan sige:

Det er dér, der skal sættes ind – det er dét,

der skal gøres.

Det er langt mere grundlæggende. Hvilket

fundament bygger vi det danske sundhedsvæsen

på?

Hvis det holder, når Hans Flaata påstår at

patientgruppen (som vi definerer den i

dag) har forandret sig fra at benytte ydelser

i sundhedsvæsenet for at finde ud af

om de er syge, til at benytte resurser for

at få bekræftet at de er raske, så er noget

grundlæggende jo alvorligt forandret.

I diskussionen om effektivitet og produktion,

kan vi godt glemme at diskutere

nødvendigheden eller grundlaget som det

er i dag. Vi begejstres af nye undersøgelsesmetoder,

vi vil gerne følge de spring der

de seneste 20 år er sket indenfor teknologien,

og vi læser med spænding artikler og

litteratur om den seneste udvikling.

Bliver der vurderet på, hvad det kan betyde

for den måde vi fører sundhedsvæsen på i

dag? Altså, hvordan udvikler og forandrer

sundhedspolitikken sig? Langt de fleste

vurderinger går på de specifikke undersøgelser,

på produktion, kvalitet og effek-

tivitet. Men er der nogen der vurderer og

måler på netop nødvendigheden?

Måske er det derfor Danske Regioner har

lavet et udspil til en ny sundhedspolitik –

tør vi tro på, at det, der vægter udspillet er

et reelt ønske om et sundhedsvæsen i verdensklasse

eller kan man blive bange for at

det er økonomi, der igen er den primære

faktor, der styrer udviklingen?

Griber politikkerne bare de strømninger,

medierne præsenterer? Når der sættes

fokus på kræft, som ER en alvorlig sygdom,

er der så taget stilling til andre alvorlige

sygdomme inden kræft blev prioriteret?

Husker vi/de at gennemgå og tilpasse

grundlagene eller kører udviklingen bare

derudaf? Er et rask menneske en patient?

Er der overhovedet nogen, der har et overblik

over, hvorvidt den stadige udvikling og

udvidelse af sundhedspolitikken i Danmark

kan fungere på den base, som sundhedsvæsenet

er skabt og eksisterer på?

Skal vi dybere ned før det danske sundhedsvæsen

kommer til at fungere som vi

ønsker

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 3


KORT NYT

EVENTYRLØBET

2013

DEN 9. MAJ I ODENSE

47 løbere har tilmeldt sig løbeholdet Radiograferne,

hvilket er lidt flere end sidste år,

og fortsat er vi flot repræsenteret til at få et

godt løb og blive set på ruten. Løbe T-shirten

er fra ID-Identity, en lækker cyan farvet

løbetrøje med hvidt tryk og bliver delt ud på

dagen sammen med løbenumrene.

Der er kommet flere tilmeldelser efter

deadline, men svaret er det samme til

alle: Desværre, det er for sent, men mød

op på dagen og se om der skulle være et

afbudsnummer.

HVIS DU IKKE ER LØBER, så er du og

familien stadig meget velkommen til at

komme og deltage i dagen, heppe på kollegaerne

i godt selskab med en kold fadøl

samt en pølse fra grillen. En lille trofast

hjælperflok sørger for indkøb, opsætning

af telt, pølserne bliver vendt og brødene

bliver varmet. Alle opfordres til at vi hjælpes

ad hele dagen med de praktiske opgaver

så vi får en super god dag.

En stor tak til annoncørerne:

Covidien, Biotronik , Phillips.

På Gensyn og Velmødt til en god dag.

Med venlig hilsen

René Gordon Larsen

4 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

CT-KURSUS UDSKUDT

Vi har udskudt vores annoncerede kursus i CT strålehygiejne

fra den 8. – 10. april til 30. september – 2. oktober.

Udskydelsen sker på baggrund af flere tilbagemeldinger

om at der i april afvikles megen restferie, hvorfor der ikke

helt var deltagere nok til at gennemføre det. Så

var du én af dem der gerne ville, men ikke

kunne, så får du chancen igen.

29 MIO. KR I ERSTATNING

TIL OMNISCAN-PATIENT

Medicinalfirmaet GE Healthcare har

lidt nederlag i det amerikanske retssystem

og skal betale stor erstatning til

61-årig amerikansk patient. Det skriver

Dagens Medicin. Manden fik den invaliderende

sygdom nefrogen systemisk

fibrose (NSF) efter undersøgelse med

mr-kontrastmidlet Omniscan.

GE Healthcare vidste, eller burde have

vidst, at brug af firmaets mr-kontrastmiddel

Omniscan udgør en fare for

patienter med nedsat nyrefunktion.

Alligevel undlod firmaet ’i tilstrækkelig

grad’ at informere læger og patienter

om risikoen for alvorlige bivirkninger.

VI ER ...

1891

Og derfor skal GE Healthcare betale

en 61-årig amerikansk patient en

erstatning på fem mio. dollar. Den afgørelse

nåede en jury fredag før påske

frem til efter en 17 dage lang retssag

ved en føderal domstol i Cleveland,

Ohio.

I Danmark har ca. 70 nyrepatienter

fået stillet diagnosen NSF, og et lignende

antal menes at været afgået ved

døden uden at have fået stillet diagnosen.

Patientforsikringen har udbetalt

ca. 25 mio. kr., til danske nyrepatienter,

der har fået alvorlige skader efter

undersøgelser med Omniscan.

MEDLEMMER

I RADIOGRAF

RÅDET ...


HOVEDSTADEN KÆMPER STADIG

OM PARTIKELKANONEN

Selvom det er besluttet at et dansk

center for partikelterapi skal placeres i

Aarhus, nærmere bestemt ved AUH i

Skejby, så har Region Hovedstaden ikke

opgivet at få deres eget anlæg. Koncernchef

i Region Hovedstaden, Svend

Hartling stiller spørgsmålstegn ved, om

det er det rigtige kun at have ét dansk

center for partikelterapi. »Jeg mener

ikke, der er noget, der taler imod, at der

kunne være flere partikelacceleratorer

i Danmark. Dengang man fik landets

første MR-scanner på Hvidovre Hospital

sagde man, at nu var det behov dækket

for hele landet. Men i dag er det jo

noget, alle hospitaler har. Og tiden går

så hurtigt, så jeg tror heller ikke det holder,

kun at have én partikelkanon i hele

landet,« siger Svend Hartling.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren

Brostrøm, giver dog ikke umiddelbart

Region Hovedstaden anledning

til at tro, at den kan få lov at huse en

partikelaccelerator.

»Der ligger en klokkeklar anbefaling

fra ekspertpanelet, og der er ingen

tvivl fra Sundhedsstyrelsen om, at der

kun skal være ét nationalt center for

partikelterapi, og at det skal ligge i

Aarhus. Engang ude i fremtiden når

det nationale center har været operationelt

i nogle år, må man selvfølgelig

se på erfaringerne, om det er noget,

der kan spredes til mere end et sted

i landet, men det er ikke noget, der

kommer til at ske inden for den nære

tidshorisont,« siger Søren Brostrøm.

KRÆFTLINJEN – ET STED AT HENTE HJÆLP OG STØTTE

Rådgiverne på Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Kræftlinjen gav i

2012 råd og støtte til næsten 12.700 mennesker.

Når man er kommet igennem til en rådgiver, så tager samtalen den tid, den tager.

Sådan har det altid været, og sådan bliver det fremover. Det vigtigste er, at vores

brugere oplever, at der er tid nok til at få den fornødne information, hjælp og støtte.

Henvendelserne kan handle om alt; fra sociale rettigheder, som eksempelvis varighedsbegrænsningen

på sygedagpenge, orlovsordninger, tilskud til tandbehandling

og om rettigheder i forhold til at kunne få fri til at ledsage en pårørende til behandling

eller samtale på hospitalet.

Fakta om Kræftlinjen - 8030 1030

Kræftlinjens telefonrådgivning er landsdækkende

og er gratis at benytte. Der er otte fuldtidsansatte

rådgivere + 20 timelønnede (læger,

psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og

diætist)

ÅBNINGSTID:

HVERDAGE 9-21 OG WEEKENDER 12-17

VÆRD AT

VIDEREGIVE

TAG DAGPENGE

MED TIL

UDLANDET

Flere og flere ledige søger arbejde

i udlandet. Det kan også være en

rigtig god mulighed for at bevare

sin tilknytning til sit fag. Der er en

række forskellige muligheder og

måder at søge job på. Her er et

overblik over dine rettigheder som

ledig.

Som ledig har du mulighed for

at tage dine arbejdsløshedsdagpenge

med til udlandet og søge

job i op til tre måneder. Reglen

gælder i EØS landene, og der er

særlige regler for Norge.

Betingelserne

For at få dagpenge med til udlandet

skal du som hovedregel have

været ledig i mindst fire uger før

din afrejse. I den periode, skal du

være helt ledig. Hvis du arbejder

i mere end to dage, afbryder det

fire ugers perioden. Det betyder

fx, at du ikke kan få supplerende

dagpenge i perioden.

Læs mere på dsa.dk eller kontakt

på 33 15 10 66.

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 5


MOBIL

MR SCANNER

KAN MAN DET?

6 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013


På Vejle røntgenafdeling har vi set meget frem til at få udskiftet vores gamle MR skanner med en

helt ny model.

Af Forskningsradiograf Malene Roland V. Pedersen og Specialeansvarlig radiograf Jens Thagaard.

MR skanneren, som stod for udskiftning,

var en Philips 1,5 Tesla model ACS Intera

fra 1995, som dog har gennemgået diverse

opgraderinger (software-mæssigt

svarende til en 2009 model).

Udskiftningen af MR skanneren ville

desværre medføre at næsten halvdelen

af MR-kapaciteten på afdelingen ville

forsvinde, i forbindelse med nedtagning

og opsættelse af den nye skanner, i en

længere periode.

Kapacitetsproblemer

En arbejdsgruppe undersøgte muligheden

for at leje en MR-trailer i denne periode.

Både det danske og udenlandske

marked blev undersøgt. 15 uger estimerede

man, at det ville vare at nedtage den

gamle skanner, ombygge rummene og

derefter installere den nye skanner. Prisen

for at leje en MR-trailer ligger lige omkring

9.400 Euro pr. uge. Derudover kom

diverse udgifter til etablering af el - og

vandtilslutninger samt driftsudgifter til el,

køl og varme. Desværre blev ideen om at

leje en MR-trailer meget hurtigt forkastet

på grund af udgiftens størrelse.

Hvad så? En ny ide opstod. Ville det være

muligt at demontere den gamle MR

skanner som netop skulle udskiftes, og

installere den i en klargjort MR-trailer?

Mon det var muligt? Hvad ville det koste?

Var der nogle aktører på markedet som

kunne klare sådan en opgave?

Denne mulighed ville løse afdelingens

kommende kapacitetsproblemer, således

at afdelingen ville have næsten normal

MR kapacitet i hele ombygnings- og installationsperioden.

Fantastisk. Desuden

er alt MR- personalet oplært ved netop

denne MR skanner, så det ville ikke være

nødvendig at bruge kræfter eller tid på

oplæring, protokol ændringer eller lign.

Nedtagningsperioden ville blive forkortet,

idet skanneren skulle direkte over i en

trailer, som lå lige uden for røntgenafdelingen.

En MR-trailer ville desuden give

en ekstra produktionskapacitet, hvis der

skete leverings- eller installations forsinkelse

på den nye MR skanner.

Modellen

Et oplæg med argumenter for og imod

samt en oversigt over estimerede udgifter

blev udarbejdet til afdelingsledelsen og

Sygehusledelsen og svaret blev et ”GO”.

Medicoteknisk afdeling og Teknisk afdeling

blev inddraget, og alle gik meget

positivt ind til opgaven af de tekniske

udfordringer.

Firmaet Event Carrier A/S ved Anders

Nygaard fra Horsens var interesseret i

opgaven. Virksomheden har igennem de

sidste 3 år arbejdet med trailere til Event

og undervisning, og har nu også investeret

i den første mobile MR-scanner. Event

Carrier havde derfor en ledig MR-trailer til

formålet. Event Carrier A/S tilbød at stå for

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 7


demontering og udtagning af gamle MR

skanner og Faraday-buret samt sørge

for indbygningen af den gamle skanner i

traileren. Det var et tilbud som var meget

fristende – og det endte med, at vi indgik

en aftale med Event Carrier A/S.

Den eneste ulempe for afdelingen ville

være ca. 3-4 ugers ventetid på installation

af MR- skanner i traileren. Dette

ville betyde tab af 3-4 ugers produktion.

En løsning på dette blev fundet gennem

forskudt tjeneste, 12 timers vagter og frivilligt

ekstra arbejde samt hjælp fra MR-

afsnittene i Give og Middelfart.

Logistikken

Næste udfordring var at finde et egnet

sted at placere MR-traileren. Af

åbenlyse årsager var det ikke muligt at

placere den på sygehusets parkeringsplads.

I dag står MR-traileren i en mindre

gård mellem laboratoriebygningen

og sygehusets apotek. For at forhindre

kørsel og trafik omkring MR-traileren,

er der blevet inddraget 7 tjeneste-parkeringspladser

Vi har haft mulighed for at have MR

traileren i hele ombygnings- og installationsperioden

på ca. 3 ½ måned.

8 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013


Det er muligt at scanne indlagte patienter i

kørestol, idet både MR-traileren og vente-/omklædningstraileren

har påmonteret en sikret løfterampe.

Desuden lejede vi – på fornuftige vilkår

- en nyindrettet trailervogn med omklædningsfaciliteter

og venterum. Vente-/

omklædningstraileren – vurderede vi - var

en nødvendighed for at optimere patient

logistikken, således at næste patient var

omklædt og klar til skanning, når forudgående

undersøgelse var overstået i MR

scanneren.

Det er muligt at scanne indlagte patienter i

kørestol, idet både MR-traileren og vente-/

omklædningstraileren har påmonteret en

sikret løfterampe. Der har ikke været behov

for at MR skanne indlagte sengeliggende

patienter i MR-traileren.

Alle planlagte ambulante patienter, skulle

være selvhjulpne og kunne klare at gå ca.

80 meter fra røntgenafdelingens reception

og ned til MR-traileren. Alle patienter

fik udleveret et kort med en præcis

beskrivelse ved ankomst i receptionen.

Indtil videre har vi ikke ”mistet” nogen

patienter – og vi har heller ikke brugt tid

på at lede efter vildfarne patienter.

Resultatet

Det har været en god oplevelse at benytte

en MR-trailer. Kvaliteten af MR

scanningerne har været på samme

høje niveau, som da scanneren stod på

Røntgenafdelingen. Det lykkedes således

under installationen, at gennemføre

den såkaldte shimming af magneten så

nøjagtigt, at homogeniteten af magnetfeltet

(målt i p.p.m.) blev dobbelt så god,

som Philips-specifikationerne kræver for

en mobil enhed, og endda 30% bedre

en kravene til en ”fast” installation.

Vi har derfor udført alle de nødvendige

MR-undersøgelser af f.eks. columna,

knæ, håndled og cerebrum i den ønskede

kvalitet – endda med diffusionsvægtede

sekvenser.



Det har været

en god oplevelse

at benytte en MRtrailer.

Kvaliteten af

MR scanningerne

har været på samme

høje niveau, som da

scanneren stod på

Røntgenafdelingen.

Det har ligeledes været utroligt dejligt at

kunne holde vores produktion på samme

niveau, således at patienterne ikke har oplevet

lange ventetider.

De involverede radiografer har været tilfredse

med at arbejde i MR-traileren. Dejlig

adspredelse fra hverdagen. Patienterne har

også taget fantastisk godt imod MR-traileren,

og mange har netop ytret tilfredshed

med den korte ventetid på undersøgelsen.

Det kan absolut anbefales at prøve at MR

skanne i en specialindrettet MR-trailer. Det

er en meget fleksibel løsning, og den kan

lejes i perioder fra 6 uger og opefter.

Fremtiden

Når vores aftale udløber, er fremtiden for

den mobile MR skanner endnu ikke endeligt

planlagt. Men Event Carrier A/S fortæller om

stigende interesse- tilkendegivelser fra potentielle

internationale og nationale kunder. I

fremtiden kunne et nationalt samarbejde og

udviklingsprojekter med store organisationer

som Kræftens bekæmpelse og eks. Gigtforeningen

også være interessant.

MR-traileren kan måske gøre en forskel

både på livskvalitet, økonomi og udredningstiden

for den enkelte patient.

Den midlertidige kapacitet er selvfølgelig

også en mulighed, hvis ventelister skal

nedbringes eller behandlings-garantien er

under pres. Hvem ved, måske kan vi leje

MR-traileren, næste gang vi skal have udskiftet

en MR-skanner.

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 9


NLP

FOR BEGYNDERE

Det hele startede sådan set med at DMI,

TV2 og dermed hele landet gik i snestormspanik…

På grund af den varslede

snestorm så vi os nødsaget til at aflyse et

planlagt arrangement tirsdag aften. Bare

ærgerligt, at der så højst kom fire-fem

fnug pr. kubikmeter. I stedet fik vi tirsdag

aften til at gå med en quiz, som Pia leverede.

Den var heldigvis ret sjov, så de færreste

følte sig rigtigt snydt.

Allerede tirsdag var der et tæt pakket

program med tre hovedpunkter. Først var

der Tina Andersen fra PKA, der indlevende

og vidende fortalte om pension i PKA,

således at jeres TR blev klædt bedre på

til at besvare og henvise spørgsmål om

pension, og ikke mindst alle de øvrige muligheder

der er i PKA ved f.eks. sygdom,

ledighed eller anden afbrydelse af det

normale arbejdsliv.

10 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

NLP

Herefter fortalte Dorte om hvad det er der

sker, når en radiograf – eller en hvilken

som helst anden person – er alkoholiker.

Hvordan starter det, hvordan eskalerer det

og hvordan stopper det eventuelt. Dorte

fortalte om de ture der kunne tages, og om

hvordan man først slipper af sted med det

og siden hvordan man kommer ud af det.

På dag to og tre var det så introduktion og

øvelser i NLP. Anne Marie var en meget

kompetent og engageret underviser med

god flair for afveksling i forløbet, ligesom hun

humoristisk og med en god portion eksempler

fra sit eget liv indførte kursisterne i NLP

og anvendelsen af denne i dagligdagen.

Årets kursist

TR var meget spørgende om NLP’s anvendelse

– nogle mere end andre. Der var

TR lytter opmærksomt mens

indholdet af OK 13 gennemgås.

Hovedtemaet på

årets TR Årskursus

var Neuro Lingvistisk

Programmering, også

kaldet NLP. TR havde

to forrygende dage i

selskab med Anne Marie

Piepenbrinck. Derudover

bød kurset på indføring

i både pensionsforhold,

alkoholisme og OK 13.

også en del sund skepsis, som ikke kom

bag på Anne Marie. Måske har NLP lidt

navnet imod sig, for det er langt hen ad

vejen meget mere konkret og jordnært

end det lyder.

En af de kursister, der ikke lagde skjul på

sin skepsis, og ikke tiede stille, når det

måske blev en smule højtravende var

Marianne Møller fra SVS Esbjerg/Grindsted.

Hun gjorde sig bemærket nok til at

modtage en tårnhøj pokal som præmie

til ”Årets kursist”. I øvrigt andet år i træk

for SVS, hvilket er sjældent, da den aldrig

gives til samme person to år i træk. Sidste

år gik den til Jørgen Nørris, der nu er gået

på efterløn.

OK 13

Fredag stod i OK 13’s tegn. Erik Roland og

Charlotte Graungaard Falkvard fremlagde

resultatet og slagplanen for urafstemningen.

Efter fremlæggelsen, spørgsmål og

debat blev TR Årskursus 2013 evalueret,

og det var mange positive tilbagemeldinger

samt en smule ærgrelse over at det

sociokulturelle arrangement blev aflyst på

grund af en storm – i et glas vand.

SÆT KRYDS

I KALENDEREN

KUN FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

TR Årskursus 2014 bliver

den 25. – 28. marts.

Sæt allerede X og send os

endelig et bud på emner

til indholdet.


Den 27. april runder Erik Roland (endnu)

et skarpt hjørne, da han bliver 60 år. Man

skulle ikke tro det, men den er god nok. Vi

har tjekket i kartoteket. Erik Roland er født

i 1953, i øvrigt ligesom Pierce Brosnan og

Lars H.U.G.

I kartoteket står også at Roland blev uddannet

som radiograf i 1975. Året, der var

Internationalt Kvindeår, og som Gasolin

har foreviget i deres sang af samme navn.

Det er også året, hvor over 30 års krig i

Vietnam afsluttes på dramatisk vis.

Roland arbejdede som radiograf i godt 10

år, før han den 1.1.1986 blev ansat som det

daværende FRD’s første faglige sekretær.

Senere på året herskede VM feberen

i Danmark, hvor selv apotekerne havde

pyntet vinduerne med rød-hvide piller.

Og nu i 2013 bliver Roland 60 år. Vi i

Radiograf Rådet kender Roland som en

grundig sagsbehandler, en dygtig forhandler

og en god formidler. Der er visse

udtryk, som er blevet Rolands signatur.

”Det er bedre end at få en flue i øjet”, er

en vending, som de fleste der har mødt

Roland et par gange har hørt.

Vi i sekretariatet regner med at have

glæde af Roland i mange år endnu. Vi ved

EMNEORD

ROLAND 60 ÅR

at han elsker sit job, selvom han en gang

imellem også kan være frustreret over en

modpart, der ikke har forstået at det er Roland,

der har fat i den lange ende. Det er jo

den dynamik, der kan ligge i en konflikt og

især i løsningen af den, der holder Roland

ung.

Og ungdommelig, det er han jo, på den

gode måde. Trods sine nu 60 år har han

formået at bevare den drengede charme,

der har omkranset hans væsen lige siden

han gik rundt i knickers på Østerbro og skød

med slangebøsse – dengang i 50’erne.

Til lykke, gamle dreng.

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 11


URAFSTEMNINGEN

OK 13

Et uskønt forløb

Den 4. april besluttede Sundhedskartellets

Forhandlingsudvalg på et ekstraordinært

møde at godkende OK13-forligene

med regioner og kommuner og dermed

starte urafstemningen blandt medlemmerne.

Men de rejste samtidig skarp kritik

12 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

Kort efter der blev indgået et forlig

for OK 13, valgte Sundhedskartellets forhandlingsudvalg

at udskyde deres stillingtagen til et ja eller nej til forliget

Formålet var at lægge pres på forhandlingerne mellem lærerne og

Kommunernes Landsforening (KL). Men hvorfor kom forhandlingerne på

undervisningsområdet til at påvirke urafstemningen på sundhedsområdet?

af forhandlingerne om OK13 i regioner,

stat og kommuner.

Forhandlingerne på underviserområdet

om OK13 har været et uskønt forløb.

Sådan lød det fra Sundhedskartellets

Forhandlingsudvalg efter, man den 4.

april afholdte ekstraordinært møde om

OK13.

”Vi har ikke på noget tidspunkt har set

reel vilje til egentlige forhandlinger,

og sammenbruddet i forhandlingerne

mellem KL og Lærernes Centralorganisation

og KLs lockout på lærerområdet

giver ikke grundlag for længere at

suspendere godkendelsesproceduren af

forligene,” lød det fra Sundhedskartellet

efter mødet.


SOM BLEV UDSKUDT

Vores forhandlingsmodel har været under

pres de seneste år og presset er ikke blevet

mindre her ved OK13, tvært imod.

Den strategi vi har set på undervisningsområdet

er uacceptabel. Denne gang

var det lærerne, der blev sat skakmat af

arbejdsgivernes taktik, men næste gang

kan det være et andet fagområde. Derfor

var, og er, det vigtigt, at vi som en del af

den samlede fagbevægelse markerer, at

den ikke er i overensstemmelse med vores

danske forhandlingsmodel.

Umiddelbart efter at Sundhedskartellets

forhandlere og Danske Regioner blev enige

om et forlig for OK 2013, valgte Sundhedskartellet

derfor at udsende en pressemeddelelse

om, at man først ville tage stilling til

forliget, når der blev indledt reelle forhandlinger

på undervisningsområdet.

Når Sundhedskartellet valgte at blande sig

i debatten omkring en anden organisations

forhandlinger, var det fordi man vurderede,

at parterne ikke havde ført reelle

forhandlinger. Det var altså ikke et udtryk

for sympati med lærernes krav, men en

reaktion på den måde forhandlingerne var

forløbet på.

Ikke reelle forhandlinger

Forløbet på undervisningsområdet var, at

arbejdsgiverne ved forhandlingernes start,

Derfor godkendte Sundhedskartellets

Forhandlingsudvalg på det ekstraordinære

møde forligene på det regionale og kommunale

område. Dermed kunne medlemsorganisationerne

i Sundhedskartellet

sende forligene til godkendelse eller urafstemning,

og den endelige stillingtagen til

forligene regner man med foreligger den

25. april 2013.

havde fremført et samlet stykke papir med

en række specifikke krav, heriblandt kravet

omkring lærernes arbejdstid. Samtidig

indgav de en fælles koordineret varsling

om lockout af samtlige lærere på både

KL’s, RLTN’s og statens områder.

Lærernes forsøg på forhandling blev ikke

imødekommet af arbejdsgiverne, som


Når Sundhedskartellet

valgte at blande sig i debat-

ten var det Ikke et udtryk

for sympati med lærernes

krav, men en reaktion på den

måde forhandlingerne var

forløbet på.

stod fast. Beskeden var, at kravene ikke var

til forhandling, men skulle imødekommes

ellers ville lockouten blive en realitet.

Dermed stod lærerne over for en modpart

som reelt forsøgte at diktere et resultat

på forhånd, hvilket efterlod lærerne med

valget om enten at acceptere kravene eller

Men ifølge Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg

har hele forhandlingsforløbet på

undervisningsområdet sat dybe spor i den

danske forhandlingsmodel, og der udestår

efter Sundhedskartellets vurdering et stort

stykke reparationsarbejde for alle parter.

”Vi er fortsat stærkt kritiske overfor lockouten

på alle underviserområder ikke mindst i sta-

se frem til en omkostningstung konflikt

– med en overhængende fare for et

lovindgreb.

Et angreb på den danske model

Udefra set tydede meget på, at de offentlige

arbejdsgivere havde iværksat en

fælles koordineret indsats på undervisningsområdet.,

med en strategi om ikke

at indgå i reelle forhandlinger og ende

i en konflikt og et efterfølgende lovindgreb

som tilgodeså deres krav. De havde

hindret mulighederne for reelle forhandlinger

og ydermere optrappet konflikten

ved at varsle en lockout på store dele af

undervisningsområdet.

Det var og er en uacceptabelt forhandlingsstrategi,

da vores danske model

beror på, at alle parter inddrages i reelle

forhandlinger, og at man sammen finder

løsningerne.

Arbejdsgivernes måde at føre forhandlinger

på blev derfor opfattet som et direkte

angreb på danske forhandlingsmodel, af

hele den danske fagbevægelse.

I Sundhedskartellet besluttede samtlige

organisationer at udsætte stillingtagen

til forliget, ligesom KTO havde gjort kort

forinden, for at sende et klart signal om,

at vi værner om den anerkendte danske

aftalemodel.

ten, men også i regioner og kommuner og

har en forventning, om at der snarest muligt

findes en forhandlingsløsning for alle,” lød

det fra formanden for Sundhedskartellet,

Grete Christensen. Som opfordrede finansministeren

til at droppe drejebogen og konstruktivt

træde i karakter ved at fremlægge

et forslag til en arbejdstidsaftale, der kan

danne grundlag for nye forhandlinger.

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 13


RADIOGRAFSTUDERENDE

I AFDELINGEN

-visioner og udfordringer

Denne artikel er blevet til ud fra tanker der er opstået efter mange års praksiserfaring med

arbejde med studerende som ”almindelig” radiograf, dels som klinisk vejleder og nu som kliniske

uddannelses ansvarlige radiografer på Radiologisk afdeling på Odense Universitets Hospital

(OUH). Det teoretiske grundlag der bruges er tilegnet på en pædagogisk diplomuddannelse i

voksenlæring, og det er kombinationen af det praktiske og det teoretiske der har fået os til at

skrive denne refleksion over radiografstuderende i praksis og de udfordringer det giver.

Af klinisk uddannelsesansvarlige radiografer, Saeed Bahrami og Lars Jensen, Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital

Radiografuddannelsen og radiografien har i takt med udviklingen

været igennem store forandringer igennem årene. Teknologisk

udvikling, udviklingen i samfundet, samt politiske og ikke

mindst økonomiske krav stiller os i den situation, hvor vi skal

være mere målrettede, effektive og ikke mindst udviklende i

vores fag.

Vi, som uddannelsesansvarlige radiografer på OUH, mener at

studerende er og skal være en del af produktionen. Med de udfordringer

vi står over for, er det ikke længere nok, kun at have et

isoleret fokus på patienter og antallet af undersøgelser. Netop

en stærk uddannelse og et robust praktikophold for de radiografstuderende

vi modtager, skal være med til at vi kan leve op til

de mange udfordringer vi står over for. En faglig svag profession,

der videreføres til fremtidige radiografer er bestemt ikke til

gavn for patienter.

Baggrunden

I foråret 2012 udgav Danske Regioner et oplæg vedrørende

kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, der helt tydeligt deler

denne mening. Danske Regioner har formuleret det således

i deres oplæg: ”opgaverne på uddannelsesområdet er en del af

14 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

drifts- og udviklingsopgaverne i sundhedsvæsenet, som løses på

linje med – og sammen med patientbehandling, forskning m.v.

Den ressourcekrævende opgave, som regionerne prioriterer højt

– uddannelse og de øvrige driftsopgaver i sundhedsvæsenet er

hinandens forudsætninger.” (Danske Regioner 2012)

Med det citat kan vi kun konkludere, at den praktiske del af alle

sundhedsuddannelser, herunder radiografuddannelsen, er og

skal betragtes som en del af produktionen i afdelingerne og ikke

kan tilsidesættes. Det er selvfølgelig acceptabelt at undervisning

af studerende træder i baggrunden f.eks. på grund af travlhed,

men dette skal være mere undtagelsen end reglen. Spørgsmålet

er så, hvordan kan vi i disse spare tider med krav om mere

produktion, også have fokus på uddannelse og de mange studerende,

der fagligt skal klædes på til at erstatte de radiografer,

der går på pension i fremtiden. Hvordan kan vi sikre studerendes

faglighed, så de kan tjene vores sundhedsvæsen på et professionel

og konkurrencedygtig niveau? Svaret er efter vores mening

enkelt uden at det betyder løsningen er enkel. Svaret er nemlig

et konstruktivt samarbejde mellem studerende og radiografer og

bedre udnyttelse af vores ressourcer til at fremme læringen og

kompetencen hos de studerende.



Det er selvfølgelig

acceptabelt at

undervisning af

studerende træder i

baggrunden f.eks. på

grund af travlhed, men

dette skal være mere

undtagelsen end reglen.

Motivation

Det er vigtigt at anerkende, at studerende har mange ressourcer

at byde på, hvis de ellers har motivationen og engagementet

med. Vi kan godt forsøge at finde vejen til at kunne stimulere

dem, men som sagt skal den studerendes motivation være til

stede som grundsten. Ifølge Illeris (Illeris 2006) har undersøgelser

vist, at blandt de mange elementer, der er i den pædagogiske

situation, er motivation den vigtigste. Han placerer derfor motivationen

som et centralt led i den drivkræftsmæssige eller psykodynamiske

dimension i en læringssituation. Parallel med ovenstående

kan vi kun konstatere, at motivationen hos den enkelte

studerende er meget afgørende for hvordan læringen forløber og

hvordan de studerendes ressourcer udnyttes. En umotiveret og

uengageret studerende kan sagtens fratage motivationen til at

lære fra sig hos radiografen. Men sagen har også en anden side.

En umotiveret og uengageret radiograf kan også slå benene væk

under selv de mest motiverede studerende.

Læring

Det andet vigtige element er indholdet af det de studerende skal

tilegne sig og hvordan vi som radiografer er med til at planlægge.

Det stof de studerende skal lære skal være opdateret, struktureret

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 15


og relevant i forhold til faget og udviklingen.

Dette er en bl.a. en konsekvens af ungdomskulturen

i vores senmoderne samfund,

hvor de skal finde mening i det de

skal lære. Her er der en stor udfordring, ikke

alene i klinikken men i høj grad også på

uddannelsesinstitutionerne, at det faglige

stof er opdateret og relevant. Og vigtigst af

alt er synliggørelsen af relevansen i det de

studerende skal lære.

Men hvad med vores pædagogiske metoder

til en effektiv læring hos de studerende?

Er det mindre vigtigt? Svaret er

naturligvis nej. Vores mange års erfaring,

samt vores pædagogiske uddannelse i

voksenlæring, har blot bekræftet, at vi godt

kan overlade noget af den assimilativ del

af læringen til studerende selv, men vi skal

også være en del af denne læringsproces.

Den assimilative læring er tilføjelse af ny

viden, men kan samtidig relateres eller

knyttes til noget man tidligere har lært.

På den måde kan man på den simpleste

måde videreudvikle sin viden ved differentieringer

og sammenkoblinger. Denne

form for læring regnes for den største del

af den læring vi oplever indenfor uddannelsessystemet.

(Fig. 1, Illeris 2006)

Refleksion

De studerende har studiedagene til at

tilegne sig ny og relevant viden i forhold

til det de skal beskæftige sig med i

klinikken. Men for at styrke studerendes

bevidstgørelse og bevæge sig mod den

akkomodative læring, skal de studerende

trænes i refleksion, analyse og diskussion.

Derfor ser vi det mere og mere relevant

at inddrage studerende i undersøgelser,

gruppediskussioner og opgaveløsninger

f.eks. på baggrund af portfolier. En aktiv

deltagelse i analyser og diskussioner giver

i mange tilfælde meget mere udbytte end

en klassisk tavleundervisning, uden at

undervurdere dette som igangsættende

undervisningsmetode.

Et forskningsprojekt fra National Training

Laboratories, Bethel, Main, USA har opstillet

en rækkefølge af undervisningsformer i

forhold til de studerendes grad af aktivitet,

som giver et billede af, hvad der giver den

studerende størst chance for bedst mulig

læring (Fig. 2, Falkenberg 2000).

Denne læringspyramide angiver hvor

16 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

Konvergent

erkendelse

stof

Studier

Undervisning

og øvelser

Akkomodativ

erkendelse

deltager

Ind- hold

lærer

ring

Sty-

Assimilativ

erkendelse

Projekt

Løsning af

åbne opgaver

problem

FIG. 1: En didaktisk model over forskellige læringsformer efter Illeris 2006.

5 %

Foredrag

10 %

Læse

20 %

Audio / visuelle indtryk

30 %

Demonstration

50 %

Gruppediskussion

75 %

Praktisk konkret handlen

90 %

Formidle til andre – Bruge det lærte

FIG. 2: Læringspyramiden, der viser læringsudbyttet ved forskellige undervisningsstrategier.

Divergent

erkendelse


meget læring, der kan komme ud af en række kendte undervisningsstrategier.

Jo højere oppe i pyramiden, jo mindre lærer

de studerende. I undersøgelsen angives det øverste forsøg på

undervisning, foredrag, at give 5 % læring i gennemsnit blandt

forsøgspersonerne, mens der nederst, ved at lade de studerende

undervise andre giver 90 % læring i gennemsnit. Her imellem ses

procentsatserne for de forskellige undervisningsstrategier, hvoraf

det ses, at jo mere der fordres af den studerendes egen aktivitet,

initiativ og ansvar, jo højere er udbyttet af undervisningen. (Falkenberg

2000)

Magtforholdet

De studerende skal på den ene side være engagerede og forstå

relevansen for det de skal lære, og på den anden side ses i en mere

jævnbyrdig relation til radiografen. Mange studerendes læringsmekanismer

bliver sat helt ud af spil, hvis de ikke føler sig værdige,

respekterede, velkomne eller på en eller anden måde ikke føler, at

de er en del af praksis fællesskabet. Mange af de basale sociale

elementer i en læringsmæssig og pædagogisk situation behøver

ikke nødvendigvis at koste ekstra ressourcer og er med til at styrke

den studerendes motivation. Et uhensigtsmæssigt uligt magtforhold

mellem radiografen og den studerende kan i mange tilfælde

reducere udbyttet af en vejledningssituation.


Mange studerendes

læringsmekanismer bliver

sat helt ud af spil, hvis

de ikke føler sig værdige,

respekterede, velkomne

eller på en eller anden måde

ikke føler, at de er en del af

praksis fællesskabet.

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 17


Det er selvfølgelig vigtigt, at den studerende under arbejdet bliver

udfordret f.eks. ved at koble sin teoretiske viden til den praktiske

handling, men der skal samtidig fastholdes en ligeværdig

relation mellem den studerende og radiografen. Dette gøres ved

en venlig og indledende snak om hvad den studerende ønsker at

havde fokus på i dagens arbejde, og ved at give den studerende

en følelse af at være velkommen og medbestemmende. Spørgsmål

stilles til den studerende på en måde så den studerende

bliver udfordret, men ikke føler det som et angreb eller afhøring.

Spørgsmålene skal stilles åbne og i en venlig tone, med mulighed

for at den studerende ikke taber ansigt hvis han/hun ikke

kan svaret. I sådanne tilfælde vil det være den konkrete situation,

der afgør om radiografen skal give svaret eller om aftalen bliver at

den studerende selv skal finde svaret.

Det er i den sidste situation vigtigt at radiografen efterfølgende

sikrer sig, at den studerende finder frem til det rigtige svar. En

løbende og afsluttende opfølgning, feedback og ajourføring er

den næste vigtige skridt, hvor den studerende skal have mulighed

for at justere sin plan. Disse tiltag er efter vores erfaringer noget,

der ikke behøver at koste ekstra tid og sagtens kan foregå uformel

f.eks. mens den studerende og radiografen laver praktiske ting på

stuen som klargøring eller oprydning. På den måde får den studerende

også en følelse af at være en del af praksis fællesskabet.

18 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

Inklusion

Den amerikanske forsker Raymond J. Wlodkowski mener, på

baggrund af sin forskning, at ”inklusion”, altså en følelse af samhørlighed

til fællesskabet er et af de 4 vigtigste elementer hos de

studerende, der er med til at motivere dem så læringen kan finde

sted. Som to andre vigtige elementer viser hans forskning også

vigtigheden af den enkelte studerendes ”indstilling” og evne til

at se ”mening” i det stof, der skal læres. Som det sidste element

nævnes der den essentiel følelse af en opnået kompetence (Fig.

3, Ginsberg, 2009). Med andre ord betyder en følelse af selv små

succeser hos de studerende meget i deres læringsproces.

Derfor mener vi også, ud fra vores erfaring, at udfordringer til studerende

skal være afbalancerede og individuelt skræddersyede.

Det er klart, at alle studerende skal have samme målsætning for

deres kliniske ophold, men mange gange er det bedre med flere

små succeser end en forventning om større succes koblet til en

uoverkommelig udfordring. Afbalancerede udfordringer er det

første trin til at få en udvikling hos den enkelte studerende. Måske

en udvikling i mindre målestok set fra radiografens side, men

af stor betydning for den studerendes selvværd.

FIG. 3: Wlodkowskis 4 forskellige principper, som underviseren bør medtænke

i læringssituationen.

Kilder:

RESPECT & CONNECTEDNESS CHOICE & PERSONAL RELEVANCE

Inclusion

Competence

Attitude

Meaning

AUTHENTICITY & EFFECTIVENESS CHALLENGE & ENGAGEMENT

Danske regioner, Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, 2012

Illeris, Knud, Læring, 2006

Falkenberg, Cecilie; Håkonsson, Erik, m.fl., Storylinebogen, en

håndbog for undervisere, 2000

Ginsberg M.B., Wlodkowski, Raymond J., Diversity and

motivation, 2009


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Kan du

spare penge

på dit

billån?

Kan du spare penge

på dit billån?

Nu har Radiograf Rådet sørget for, at det kan blive billigere for dig at

have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en

meget lav rente på kun 4,45 %.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar

og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle

dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 %

i udbetaling og at du er medlem af Radiograf Rådet.

Se et låneeksempel her:

Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr.

Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %.

ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr.

Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.

Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Billån, kun

4,45% *

variabel rente

Ring til Lån & Spar på 3378 1987 og

få at vide hvor mange penge du kan

spare. Måned efter måned. Du skal

blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17,

får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på

radiografbank.dk

Her kan du også lave dine egne

beregninger på billån.

i samarbejde med


NY TEKNOLOGI

PÅ VEJ FREM

Det er altid svært at spå om fremtiden, men her er alligevel et par bud på kommende

”game-changing” teknologier, som er lige på vippen til at blive introduceret på markedet.

Af Troels Jeppesen

Det er ingen hemmelighed, at radiografernes

arbejdsfelt er præget af en rivende

teknologisk udvikling. Tænker man tilbage,

bare 15 år, så er arbejdsopgaverne

i dag markant anderledes end dengang.

En stor del af skylden kan findes i nye

teknologier.

Ifølge Diagnostic Imahing Europe, som var

på RSNA 2012, er der igen nye ”gamechanging”

teknologier på vej inde for MR,

ultralyd og PET. De forventes at få en markant

indvirkning på faget og du får her en

kort gennemgang.

STØJFRI MR: Både Toshiba og GE Healthcare

er på nippet til at lancere MR-scannere,

hvor støjen er kraftigt reduceret.

TOSHIBAS Pianissimo teknologi

benytter både en mekanisk og en

softwear baseret reduction af lyden.

”Pianissimo seals the gradient coil

in a vacuum, dampens sound and

vibration with insulation between the

vacuum vessel and magnent, and orchestrates

pulse sequences designed

to minimize noice.” DI Europe.

GE HEALTCARE Silenz technology

tager udgangspunkt i en softwarebaseret

reduktion. ”Silent Scan does

so with a reconstruction technique

and sequence primed for quiet. Data

are acquired in an isotropic volume

form the center of K space and reconstructed

using a proprietary algorithm.”

DI Europe.

20 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

Målet er at forbedre patientkomforten

og modviljen mod at lade sig skanne.

Forventningerne er, at det vil have en stor

indflydelse på antallet af patienter som

ellers nægter at lade sig skanne – og ikke

mindst for de radiografer som arbejder

med maskinerne.

Derudover er der andre tendenser, som

peger i retning af at vi vil se større magneter

som giver patienten mere plads, samt

køling inde i tunnelen.

TRÅDLØS ULTRALYD: Især i lande med

et stort antal af sonografer er forventningerne

høje på dette område. Undersøgelser

foretaget blandt amerikanske

sonografer viser, at mange har konstante

smerter når de skanner, på grund af

mange gentagende akavede bevægelser

af hensyn til ledninger.

SIEMENS er dem der er fremme i skoene

på dette område og har præsenteret deres

Acuson Freestyle. ”Acuson Freestyle

packs a power source into the handheld

transducer and uses an RF transmitter

to send signals to a nearby console,

mounted up to three meters away from

the patient.” DI Europe.

For de fleste danske radiografer vil det

måske ikke havde større indvirkning, men

er alligevel værd at nævne.

AVANCEREDE PET/CT BIOMARKØRER

Dette er et område der har længe ventet

på udviklingen af nye biomarkører, som

kan åbne døren til nye undersøgelser. I

november bragte vi en artikel i Radiografen

om hvordan PET-sporstoffer virker.

Her fortalte vi om en af de nye sporstoffer

under udvikling, som i fremtiden kan

hjælpe i forhold til prostatakræft.

Problemet er, og har længe været, at der

kun er godkendt et sporstof som bruges

til kræftpatienter. Men håbet er, at fremtiden

vil bringe andre biomarkører, som kan

gøre PET/CT anvendelig for andre og helt

nye patientgrupper.

ELI LILLY lancerede allerede sidste

år et nyt sporstof med anvendelsesmuligheder

inden for fx Alzheimers.

”Florbetapir, known by the trade name

Amyvid, is the first of that generation.

Approved last year by the FDA for use

in cognitively impaired patients who 2012.

are being assessed for Alzheimer’s

disease, florbetapir attaches to the marts

beta-amyloid molecule that forms

plaques associated with the development

of Alzheimer’s disease.” DI DI Europe,

Europe.

Imaging

Fremtiden vil formentligt bringe andre og

nye sporstoffer, som allerede nu er i de

tidlige udviklingsstadier. Disse vil måske

kunne bruges i diagnosticering inde for Dianogstic

andre områder end kræft og neurologiske

lidelser, fx hjerte og blodprop. Kilde:


STUDIESIDEN

http://www.radiograf.dk/studerende/

NYT FRA STUDIEFONDEN

Der er kommet to ansøgninger til studiefonden, som hver

vil modtage kr. 2.500. Det drejer sig om LILJA DÖGG VIG-

NISDÓTTIR , METROPOL som skal til Island og udover at

være i praktik skal hun skrive en opgave omkring kvalitetssikring

i radiografi. Derudover drejer det sig om HENRIK

TORSGAARD HANSEN, UCN der skal på en meget spændende

tur til Tanzania, hvor afdelingen på Nyerere Designa-

NB! TIL MODUL

10’ERE

Husk at melde jer ind i DSA, minimum et år

før dimissionen. DSA tilbyder gratis studiemedlemskab

til dig, der er under 30 år. Melder

du dig ind senest et år før, du er færdiguddannet,

er der en række særlige fordele

for dig. Du får:

• Ret til dagpenge allerede fra det tidspunkt,

hvor du har bestået din sidste eksamen

• Ret til at benytte dig af DSA’s tilbud og

service

• Medlemskabet er gratis under din

uddannelse, indtil til du fylder 30 år

• Du kan vælge at spare op til efterløn med

det samme, du er meldt ind

• For at få dagpenge skal du huske at skifte

status til nyuddannet senest 14 dage efter,

du afslutter uddannelsen.

Hvis du ved dimissionen har været medlem

i et år slipper du for en karensperiode på en

måned. Det svarer faktisk til kr. 14.235, som

er en måned på dimittendsats.

21 | RADIOGRAFEN | DECEMBER 2012

ted District Hospital (NDDH) i Mugumu, Tanzania har modtaget

brugt røntgenudstyr fra Aalborg sygehus. Formålet

med studiet er derfor, at evaluere røntgenafdelingens brug

af udstyret og procedurer med hensyn til strålehygiejne,

samt kvalitetssikring af røntgenudstyret. Vi glæder os meget

til at høre fra begge, når de er kommet hjem igen. Lilja

tager af sted den 15. april og Henrik den 13. juli.

ÆNDRING AF DATO

Datoen for mødet, hvor der vælges lokal repræsentation til RSD’s

bestyrelse på UCL er flyttet fra den 24. april til den 25. april.

Datoerne på møderne, hvor der skal vælges en lokal formand og

lokal næstformand er således:

UCL D. 25/4 KL. 8.30 I LOKALE SLS

METROPOL D. 29/4 KL. 15.30 I LOKALE F303

UCN D. 11/5 KL. 8.30 I FREJS

HUSK KONKURRENCEN

Husk at vi giver biografbilletter til gode og sjove

historier. Send din historier om en radiografisk pud-

sighed til Rad.Stud.dk@gmail.com. Det må fylde alt

fra et par linjer til en side (max 300 ord).


2013

KURSUSKALENDER

DATO

SENEST

TILMELDING

7-10/5 2013 Først til mølle CT-kolografiskolen Oslo

13-17/5 2013 Først til mølle MR kursus 1

22-24/5 2013 26/9 2011 Nordisk Kongres

3/6 2013 15/5 2013

22 | RADIOGRAFEN | APRIL 2013

TEMA STED ARRANGØR

Landskonference for

Stråleterapeuter

Philips, Frederikskaj 6,

1708 København V

Radisson Blu Royal Hotel

Bryggen Wharf – city of

Bergen

Odense Universitetshospital

Norsk Radiografforbund, Den

Norske Legeforening og Oslo

Universitetssykehus

MR centeret på

Herlev Hospital

FOR YDERLIGERE

INFORMATION

PRIS

www.radiograf.no se under kurs NOK 6000

mrskolen@heh.regionh.dk

Tlf.: 3868 4393

5.750 kr.

Norsk Radiografforbund www.nordiccongress.org Ikke oplyst

Stråleterapier i Danmark &

Radiograf Rådet

www.rttkonference.dk Gratis

5-7/6 2013 Først til mølle Skjelett Oslo Norsk Radiografforbund www.radiograf.no se under kurs NOK 5700

16-18/9 2013 Først til mølle

MR kursus 3 (del 1). Betaling

er for del 1 og 2 samlet

Herlev Hospital

24-26/9 2013 31/8 2013 Radiografikursus om børn Rigshospitalet

MR centeret på

Herlev Hospital

Børnegruppen Rigshospitalet

Radiologisk Klinik

mrskolen@heh.regionh.dk 5.750 kr.

rigshospitalet.dk,

x-boernegruppe.rigshospitalet@regionh.dk

26/9 2013 2/5 2013 Kend dit y-kamera Glostrup hospital Danske Bioanalytikere www.dbio.dk 1675 kr.

30/9-2/10 2013 16/9 2013 CT strålebeskyttelse

H. C.Ørstedvej 70, 2th,

1879 Frederiksberg C

4-7/10 2013 1/9 2012 CT-kolografiskolen Oslo Norsk Radiografforbund

16-18/10 2013 Først til mølle CT Oslo Norsk Radiografforbund

21-22/10 2013 Først til mølle MR kursus 3 (del 2) Herlev Hospital

Radiograf Kurser www.radografkurser.dk

MR centeret på

Herlev Hospital

www.radiograf.no

se under kurs

www.radiograf.no

se under kurs

mrskolen@heh.regionh.dk

Tlf.: 3868 4393

4.500 kr.

5.245 kr,

medlemspris

3.495 kr

NOK 6500

NOK 5700

5.750 kr, betales

ved deltagelse

på del 1.

23-25/10 2013 Først til mølle Nukleær Oslo Norsk Radiografforbund www.radiograf.no se under kurs NOK 5700

26/10 2013 2. maj 2013 Kend dit Y-kamera

28-30/10 2013 Oplyses senere Seminar for TR

29-30/10 2013 Oplyses senere Seminar for AMiR

30-31/10 2013 Oplyses senere Seminar for ledere

4-8/11 2013 Først til mølle

MR-teknink, med fokus på

parameterhåndtering

11-15/11 2013 Først til mølle MR kursus 2

Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej

57, 2600 Glostrup

Ledernes Konference

Center, Odense

Ledernes Konference

Center, Odense

Ledernes Konference

Center, Odense

Arne Jacobsens Alle 13,

2300 Kbh. S

Philips, Frederikskaj 6,

1708 København V

Danske Bioanalytikere http://www.dbio.dk/dbiokurser 1.675 kr.

Radiograf Rådet

Radiograf Rådet

Radiograf Rådet

Bayer HealthCare og

Bo Haugaard Jørgensen

MR centeret på

Herlev Hospital

radiograf.dk,

michael@radiograf.dk

radiograf.dk,

roland@radiograf.dk

radiograf.dk,

roland@radiograf.dk

info@mrscanning.com

Gratis - kun

for TR

Oplyses

senere

Oplyses

senere

5.200 kr +

moms

mrskolen@heh.regionh.dk 5.750 kr.

14-15/11 2013 Først til mølle Strålevern Oslo Norsk Radiografforbund www.radiograf.no se under kurs NOK 3800

26-29/11 2013 Først til mølle MRI in Practice Oslo Norsk Radiografforbund www.radiograf.no se under kurs NOK 7600

5-9/4 2014 Først til mølle MR kursus 1

10-14/11 2014 Først til mølle MR kursus 2

15-17/9 og

20-21/10 2014

Først til mølle MR kursus 3

2014

Philips, Frederikskaj 6,

1708 København V

Philips, Frederikskaj 6,

1708 København V

Philips, Frederikskaj 6,

1708 København V

MR centeret på

Herlev Hospital

MR centeret på

Herlev Hospital

MR centeret på

Herlev Hospital

mrskolen@heh.regionh.dk

Tlf.: 3868 4393

mrskolen@heh.regionh.dk

Tlf.: 3868 4393

mrskolen@heh.regionh.dk

Tlf.: 3868 4393

5.750 kr.

5.750 kr.

5.750 kr.


Ikke alle jobannoncer vises i Radiografen, så derfor

er det en god idé også at tjekke hjemmesiden jævnligt.

Du kan også tilmelde dig vores mailgruppe for jobsøgende

radiografer, og få en mail hver gang der

kommer en ny annonce på vores jobsite.

Send en e-mail til michael@radiograf.dk for at til og

afmelde dig maillisten.

Fujifilm Danmark A/S søger applikationsspecialist / radiograf med salgspotientale til distrikt Fyn og Jylland

Med udgangspunkt fra din bopæl skal du lave (applikation) optimering og instruktion af Fuji røntgenudstyr

solgt til vores kunder -­‐ primært Fyn og Jylland. Herudover skal du i samråd med salgschefen foretage

opsøgende salg af røntgenudstyr i distriktet. Kunderne er offentlige og private hospitaler, mammoklinikker,

røntgenklinikker, kiropraktorer og dyrlæger.

Du kan være nyuddannet radiograf eller have nogle års erfaring -­‐ og måske har du allerede bekendtskab med

salg. Salgserfaring er dog ikke nødvendig, når blot du har lyst og energi til at lære det.

Du får mulighed for personlig udvikling og stor indflydelse på din egen hverdag. Jobbet er frihed under

ansvar, og tonen er uformel. Nogen rejseaktivitet ud over de daglige kundebesøg må påregnes, til nationale

og internationale messer og konferencer samt uddannelse på Fujifilms europæiske hovedkontor

Stillingen er fuldtid. Vi tilbyder fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, bilordning/fri bil, mobiltelefon

og pc.

Gode engelskkundskaber og kørekort til personbil er nødvendigt.

Du kommer til at referere direkte til salgschef Trine Skytte Damø. Såfremt du ønsker at høre mere om

stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine på mobil 27 11 40 41.

Ansættelsestidspunktet er ikke afgørende, da vi gerne venter på den rette profil.

Send din ansøgning til trined@fujifilm.dk. Ansøgningsfrist den 14. maj 2013.

Vikar for radiograf søges

I en eller to måneder efter aftale.

Arbejdstid efter aftale 25-37 timer om

ugen. Løn og øvrige forhold i ansættelsen i

henhold til overenskomst med Radiograf

Rådet.

Du vil få lejlighed til at gå i dybden med

konventionel radiologi med det nyeste og

noget af det bedste digitale udstyr, der

findes.

Vi har et godt arbejdsmiljø på

Røntgenklinikken, hvor fagligheden sættes

højt.

Tiltrædelse snarest.

Henvendelse til speciallæge Frands Illum

på mail rk@roentgen-klinikken.dk eller

mobil 28 146 145 gerne sidst på

eftermiddagen.

Fujifilm Danmark A/S (1993) er beliggende i Vedbæk og har 30 ansatte i afdelingerne Medico, Grafisk og Fotografisk.

Vi er datterselskab af Fujifilm Corporation med en egenkapital på 28 mio. kr.

APRIL 2013 | RADIOGRAFEN | 23


Afsender: Radiograf Rådet, H.C.Ørstedsvej 70, 2. sal, 1879 Frederiksberg C

Radiograf Rådets hovedbestyrelse:

FORMAND

Charlotte Graungaard Falkvard

T:. 2213 8620

E: charlotte@radiograf.dk

Medlem af

tillidsrepræsentantudvalget

NÆSTFORMAND

Christian Göttsch Hansen

T: 2231 2285

E: cagh@ucl.dk

Uddannelsesansvarlig

Region Hovedstaden:

REGIONSFORMAND

Gladys Geertsen

T: 2245 2286

E: gladys.geertsen@gmail.com

Arbejdsmiljøansvarlig

Anette Rosenklint

T: 2065 4848

E: anro@geh.regionh.dk

a.rosenklint@webspeed.dk

Eva Holst

T: 3583 5763

E: jaeh@post.tele.dk

Region Syddanmark:

REGIONSFORMAND

Lars Vagn Jensen

T: 6617 6682

E: larsjensen@radiograf.dk

Formand for

tillidsrepræsentantudvalget

Réne Gordon Larsen

T: 4217 1829

E: rene.gordon.larsen@

ouh.regionsyddanmark.dk.

Region Sjælland:

REGIONSFORMAND

Ninna Friis

T: 5577 3797

E: ninna-friis@stofanet.dk

Region Midtjylland:

REGIONSFORMAND

Alice Munk

T: 5070 6034

E: alicemunk@mail.dk

Region Nordjylland:

REGIONSFORMAND

Susanne Kornbeck Thomsen

T: 3028 9220

E: skt@rn.dk

RSD’s (Studerendes) repræsentant:

FORMAND FOR RSD

Kit Stausholm

T: 2829 5540

E: kit.stausholm@gmail.com

Radiograf Rådets Kontor:

H. C. Ørstedsvej 70, 2. sal,

1879 Frederiksberg C

T: 3537 4339, F: 3537 4342,

Giro: 2 22 35 03

E: kontakt@radiograf.dk

www.radiograf.dk

FAGLIGE KONSULENTER

Erik Roland

T: 3537 4339

M: 2281 1182

E: roland@radiograf.dk

Michael Dreyer

T: 3537 4339

M: 4236 7292

E: michael@radiograf.dk

SEKRETÆR

Jeanette Fischer

T: 3537 4339

M: 4050 8003

E: jeanette@radiograf.dk

KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Troels Jeppesen

T: 3537 4339

M: 2214 2414

E: troels@radiograf.dk

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42779

More magazines by this user
Similar magazines