Ubevidst informations betydning i det udviklingsstøttende samspil.

anden mulighed for at udskille sig selv. Vi bliver socialiseret i en relation, hvor to
subjekter, to oplevelsesverdener mødes. Den anden mødes som et subjekt, hvor den
voksne forsøger at forstå den andens indre verden. I denne forståelse vil den anden kunne
forandre sin selv-forståelse og forståelse af den andre. Med andre ord har vi et subjekt –
subjekt forhold, hvor den voksne må tage hensyn til de forudsætninger, hun skaber for den
andens oplevelser og handlinger i samspillet. Den anden indgår i relationelle processer og
”forhandlinger”, hvori barnets eget bidrag indgår.
Vedfelt peger på udvikling af relationskompetence gennem introspektion. Det er en
introspektion, som ikke alene er baseret på en rationalistisk og intellektuel forståelse, men
som også inddrager sensitivitet overfor følelser, kropsfornemmelser, fantasier og evne til
at orientere sig i supramodale tilstande. Vedfelt introducerer tre forskellige former for
introspektion: vejledt, vikarierende eller selvstændig introspektion. (Vedfelt, 2000 p. 94
ff.). Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at introspektionen er en proces, der foregår over
tid. At orientere sig i det indre univers kræver viden og udvidet sensitivitet, som kun
langsomt bygges op. Bevidsthedsudvidelse og holdningsændringer går hånd i hånd og er
et jordnært projekt.
Vejledt introspektion foregår under direkte vejledning, idet en person hjælper en anden
med at iagttage sine indre processer. Mange er i dagligdagen meget lidt vant til at rette
blikket indad og iagttage de indre processer, hvilket i realiteten betyder, at mange mangler
sprog for at kunne udtrykke de indre processer. Der foregår ikke vejledning men tages
udgangspunkt i,hvad der foregår i personen.
Den vikarierende introspektion kræver en vejleder som evner at sætte sig i den andens
sted. Evnen til at ud fra selvindsigt og livserfaring at føle sig ind i andre uden at blive
følelsesmæssigt smittet. Det er en høj bevidsthedsform, idet vejlederen uundgåeligt bliver
smittet på grund af den subliminale perception, den ubevidste forståelse af kropssproget
og i det hele taget virkningen af den andens persons tilstedeværelse. Endelig peger Vedfelt
på selvstændig introspektion, hvor man gennem meditation kan afkoble den normale
bevidsthed for herigennem at skabe indre stilhed, som muliggør indsigt i sindets dybere
lag.
Hundeide 2004 peger også på et stykke praktisk reflekterende arbejde, for at opnår større
relationskompetence – indsigt i sig selv og i relationen med andre. Der arbejdes mod at
sikre at kommunikationen er befriet for metakommunikative beskeder om inkompetence.
Der arbejdes med de voksnes sensitivering, meget konkret gennem observationsøvelser,
de voksne skal have skabt et sprog, for det der foregår i relationen og endelig skal de
voksne handle for herigennem at opnå en personlig praktisk forståelse.
De voksne skal arbejde med:
• Etablering af tillidsfuld kontakt.
• Positiv redefinition af barnet – empatisk identifikation
• Aktivering af omsorgsgiver i forhold til de 8 temaer fra ICDP
programmet gennem aktiv deltagelse, eksemplificering,
selvobservation og afprøvning af temaerne.
• Påpege positive træk ved omsorgsgivers aktuelle praksis.
• Verbalisering og bevidstgørelse omkring godt samspil.
• Dele erfaringer i gruppe for at understøtte og konsoliderer
forståelsen.
Der arbejdes på tre niveauer, selviagttagelse, feedback på en iagttaget situation og
videofeedback på at få større indsigt i egen relationskompetence, hvilke virkemidler man
besidder og kan videreudvikle for at indgå i en udviklingsskabende relation med andre
mennesker.
Konklusion.
Udviklingspsykologien, sociologien, neurologien og den kybernetiske psykologi byder
alle ind på, hvordan relationen har afgørende betydning for udvikling. Mennesker lærer
sammen med andre, vi lærer autonomi af og sammen med de mennesker, vi er nære med.
Interaktionen mellem mennesker kan ses som det øverste lag, ligesom kybernetikken
beskriver bevidstheden som et lille skib på oceanet af ubevidsthed, ligger relationen under
interaktionen, hvor relationen, som oftest foregår på et ubevidst niveau, har afgørende
betydning for hvordan det lykkes at stille os til rådighed i andre menneskers udvikling –
være udviklingsstøttende i vores måde at være på.
Ved at udforske relationen, hvad der er på spil mennesker imellem, bliver det tydeligt, at
der foregår meget ubevidst samspil. Det er enorme fint samspil, der foregår mellem mor
og barn. Det er forholdsvis ny viden, der dokumenterer, at relationen også har enorm
indflydelse på hjernens udvikling, de kemiske stoffer der udvikles og danner hjernens
funktioner. Det er tankevækkende, hvor stor indflydelse imitation har på
kommunikationen, og hvor tidligt barnet er i stand til at træde ind på den relationelle
læringssti. Få dage gammelt er barnet i stand til at imitere og efterhånden udvikles enorm
viden både om den anden og sig selv. Dette tidlige men store arbejde synker ned som tavs
viden og bliver dagligt taget i brug samtidig med at sansninger sætter gang i hele den store
vidensbase om at være sammen. Vi vil altså hurtigt i samvær med andre benytte os af tavs
viden, som kan være afgørende for vores måde at møde andre på. Det kan have betydning
for, på hvilket niveau vi er i stand til at møde andre i relationen. Om vi føler os trygge og
benytter os af flydende mønstre eller om vi er på vagt og derfor bliver mere rigide i vores
måde at være sammen med andre på.
Vi benytter os af metakommunikation, når vi aflæser den følelsesmæssige
kommunikation, læsning af kropssprog samt prosodi har størst betydning, når vi aflæser
den følelsesmæssig kommunikation, herud over kan vi bruge os selv som redskaber. Vi
kan lære at mærke indad, mærke hvad der foregår i os selv, reflektere og overveje om de
indre sansninger er noget, der høre os til, eller om det også handler om den anden.
Den enorme indsigt der kan opnås gennem arbejdet med sig selv, øger muligheden for en
højere bevidsthedsform, flytter viden fra det ubevidste lager til et bevidst redskab, som
gør det muligt at kunne skelne mellem jeget og den anden, og dermed i højere grad kunne
stille sig til rådighed i den andens udviklingsproces. Så den anden kan skabe sig selv
gennem nærværet og sammenværet to adskilte mennesker kan opnå. Det at kunne
afstemme sig uden at miste sig selv, møde andre med en anerkendende grundholdning
8