DrømmemorEffekten E-bog

”Eva! Mødre over hele verden har behov for, ønsker og længes efter din fantastiske bog
og indsigter.”
– Mark Victor Hansen, medforfatter af bestseller serien Chicken Soup for the Soul
“En meget jordnær og nærværende bog – dejlig, dejlig læsning. Jeg ser den som relevant
for alle typer af mødre, ja også fædre for den sags skyld. Virkelig inspirerende i min praksis
som sundhedsplejerske.”
– Marianne Willert, sundhedsplejerske
”Drømmemoreekten sætter selve essensen af personlig udvikling og mindfulness i rela-
tion til det at være mor. Et fantastisk opslagsværk og personlig reminder om de små ting i
hverdagen, der kan gøre hele forskellen! Jeg vil kraftigt anbefale ALLE mødre at læse den!”
– Bente Richter, KarriereMor.dk og MOMpreneur.dk
”Jeg elsker bogens menneskesyn og dermed kærligheden til læseren. DrømmemorEek-
ten er vidunderlig og genial – og man må bare samtykke, sukke, le og græde på en gang.
Der er en ny sammenhæng, en ny fællesnævner, der gør at det hele falder på plads! Dette
bliver en bog, man let kan læse om og om igen.”
– Tirza Skreosen, mor til fem
“Kæreste Eva. Din bog har rørt mit hjerte. Jeg vil anbefale ALLE at læse denne fantastiske
bog. De 3 vigtigste grunde til at læse den:
1. Det vil blive meget lettere at være forældre.
2. Børnene vil få et langt bedre selvværd.
3. Tænk hvilken afsmittende eekt det vil få på hele vores samfund.
Tusind tak for at du k givet dit aftryk til verden, og så med en EFFEKT der spreder sig over
mange planer.”
– Jytte Jerlstorp, coach, psoma.dk

”Som far, ægtefælle og karrieremand ELSKER jeg den her bog. Det kan godt være titlen er
‘Drømmemoreekten’, men indsigten, menneskesynet og den kærlighed til familien, der
udstråler fra siderne bør være pligtlæsning for alle fædre.”
– Bjarne Nybo, forfatter til Mindfulness – Nærvær i nuet
”Der faldt virkelig nogle ting på plads inde i mig da jeg læste bogen. Jeg k pludselig
nogle redskaber i hånden til at nå det jeg ønsker for mig selv og min familie, og det hele
blev serveret på en spændende og særdeles opløftende måde.”
– Lea Puls, mor til en
”Til forskel fra andre familiære coachingbøger bliver der ikke lagt et forventningspres ved,
at der stilles krav til ens tid, og hvor intensivt vi som forældre og familie arbejder med
udfordringerne. Elsker den afslappede, men selvfølgelige holdning til, at tingene nok skal
lykkedes, hvis jeg lærer at bevare roen og holde overblikket, fordi det gør livet meget
nemmere. Bogen er en unik guideline, der med en kærlig håndsrækning kommer rundt
om hele familien.”
– Tine Hansen, mor til to
“Denne bog er en gave til alle forældre (mødre OG fædre!), som har et oprigtigt ønske
om, at være den forælder, som de selv kunne ønske sig at have! Jeg følte mig inspireret,
opløftet og k styrket troen på, at det er muligt at løfte vingerne og få vidt udsyn over de
rige muligheder, der ligger i hverdagens små situationer, og at jeg er skabt med værdier
og talenter, som gør mig unik og at jeg formidler denne tro til mine børn, ved i hver lille
situation at være bevidst om dette. Tak Eva, for dit mod til at sætte klare ord på dette
vigtige emne!”
– Ruth Eisenberg, mor til ni

DRØMMEMOREFFEKTEN
Copyright © 2011 Eva Andrea Ditlefsen
All rights reserved
Udgivet 2011 af Skriveforlaget, København
Bogen er sat med Palatino Linotype
Tryk: BookMaker – en del af Toptryk Grafisk
Printed in Denmark
1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-92573-55-1
Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
dansk lov om ophavsret. Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i
omtale eller anmeldelser.

Eva Andrea Ditlefsen
5

Hilsen fra forfatteren
Til dig der læser DrømmemorEekten som Ebog
Det glæder mig at du har downloaded DrømmemorEekten – og jeg håber du
vil elske at læse den, og få stor glæde af den som forælder.
Siden bogen kom på gaden i oktober 2011, har jeg mødt hundredevis af forældre
gennem mit foredrag om DrømmemorEekten og forældrerollen. Mange
har fortalt hvordan de efter at have læst bogen, har oplevet store og fantastiske
forandringer i sin familie. Mere nærvær, stærkere kærlighed, klarhed og
mere energi og overskud.
Der er også mange der har efterspurgt et program hvor man blev taget i hånden
og guidet skridt for skridt til mere nærvær og autencitet som forældre, og
den positive eekt det har for en selv og hele familien. Derfor har jeg nu skabt
en helt ny mulighed for forældre, som jeg gerne vil dele med dig.
Programmet hedder “FAMILY ENRICHMENT”. Det er et online program for alle
forældre, der kan følges lige fra din computer – mens børnene sover. Du kan
læse mere om programmet her: www.drømmemoreekten.dk/enrichment
Nu ønsker jeg dig rigtig god fornøjelse med DrømmemorEekten, og lad mig
endelig høre din oplevelse af bogen!
Med ønske om overskud og mange magiske øjeblikke med dine kære
- Eva
PS. Ved køb af DrømmemorEekten som papirbog, får du
2 GRATIS billetter (værdi 695 kr per stk) til heldags workshoppen
DrømmemorEekten i 2012.
Se mere om dagen på www.drømmemoreekten.dk under
”Bonusgave”.
6

Indhold
Forord af Jesper Juul 8
Indledning 11
Kapitel 1 DrømmemorEffekten 19
Kapitel 2 Din stemme 25
Kapitel 3 Nærværets hemmelighed 36
Kapitel 4 Kærligheden 52
Kapitel 5 Selvfølelsens rødder 68
Kapitel 6 Integritetens rødder 83
Kapitel 7 Beslutningsevnens rødder 92
Kapitel 8 Visionernes vinger 100
Kapitel 9 Motivationens vinger 114
Kapitel 10 Mærk din frygt og flyv alligevel 123
Kapitel 11 Vinger af vitaliserende vaner 131
Kapitel 12 Dimensionernes vinger 156
Kapitel 13 Flyvende hverdag 167
Kapitel 14 Kære drømmemor 182
Giv det videre 186
Tak 188
Ekstragave 1 190
Ekstragave 2 196
7

Forord
Forfatteren citerer et sted i denne bog den danske filosof Søren
Kierkegaard for at mene ”Det Store er ikke at være Dette eller Hiint;
men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han
vil det.”
Det er jo sandt nok, for selv om ikke alle kan altid, så er vi hver
især den eneste der kan. Engang troede jeg, at det af historiske
grunde var sværest for kvinder og mødre, men det er præcis lige så
vanskeligt for mænd og fædre. Undertrykkelsen og selvundertrykkelsen
er måske blevet mindre eller også har det konforme fået
større rummelighed og flere nuancer. Ikke desto mindre lyder kravet
om konformitet med uformindsket styrke både fra vores egne
indre stemmer og fra omgivelserne og det er benhårdt!
Ve den mor, som ikke ammer sit barn. I løbet af kort tid er hun
outsider i mødregruppen. Eller stakkels den mor, som ikke synes at
vuggestuer og børnehaver er en god nok løsning for familiens børn!
Også hun bliver kastet for ulvene og ikke mindst ulvinderne.
Derfor er det ikke bare din egen beslutning, det er også ofte en
ensom beslutning at blive sig selv og sig selv bekendt. Denne bog
8

formulerer et muligt alternativ: at blive sig selv sammen – i familien,
med familien og i kraft af familien. Ikke at menneskets ensomhed
bliver mindre i en stor familie men der er flere at have den sammen
med og flere muligheder for disse unikke, korte møder mellem to
sjæle som ikke har nogen forbehold over for hverandre.
Angsten for det enkelte menneskes ”sande jeg” har en lang historie
med mange medvirkende. Nogle af de mest magtfulde kalder
vi forældre, og deres våben hedder opdragelse. Lige så intenst og
smukt, vi oplever små børns absolutte nærvær og åbenhed, lige så
besluttede er vi på at kvæle det – om ikke fra fødslen så dog i god
tid inden ungerne skal i skole.
En ny udsprunget kvindelig student blev af tv-nyhederne spurgt
om sine fremtidsplaner og svarede, ”Jeg tror, jeg skal bruge de næste
ti år på at finde ud af, hvem jeg selv er. Nu er jeg blevet sådan
som mine forældre og samfundet vil have mig og det har været
hårdt arbejde hele vejen.” Hun bliver en helt anden mor end sin
egen og helt anderledes end de jævnaldrende kvinder, som samtidig
med studentereksamen fik den store afgangsprøve fra Flinkeskolen.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om hun også bliver en bedre mor og
det er der meget der tyder på.
Både relationsforskningen og hjerneforskningen gør os i disse
år opmærksomme på, hvor vigtigt det er for børn at opleve forældrenes
autenticitet eller i det mindste deres vilje til autenticitet.
Det styrker børnenes tillid til forældrene og åbner samtidig døren
til deres egen selvfølelse, hvilket igen påvirker både deres mentale
sundhed og deres psyko-sociale kompetence positivt. Autenticitet
er langsomt men sikkert på vej til at fortrænge de gamle krav til
forældre om konsekvens, enighed og grænser.
9

For mig som familieterapeut er dette en glædelig og længe ventet
udvikling. Vi måtte igennem næsten tyve år, hvor forældre gik til den
modsatte yderlighed og forsøgte at forfine rollespillet til perfektion.
Specielt for mødrene var dette både opslidende og frustrerende,
fordi de forventede resultater i form af sunde og harmoniske børn
ofte udeblev.
Denne bog handler om noget andet. Den handler ikke om at blive
perfekt eller at få evigt lykkelige børn. Den handler egentlig heller
ikke om at realisere sig selv som kvinde men om at træde i karakter
som menneske. En god nyhed og en gave til os, der elsker vores
kvinder og mødre.
Jesper Juul
Family-lab.com
10

Indledning
Det mørke blik møder dit, mens hver celle i din krop stadig sitrer.
Ekkoet af dit fødselsskrig lyder mellem de hvide vægge. Lykke og
lettelse fylder et uendeligt øjeblik. Du har fået den største gave i
verden. Et lille nyt liv, ligger nu varmt og vådt ved dit bryst. Alt
står stille. Om det er første, fjerde eller sjette gang, er det lige enestående.
Samtidig har du lige fået den største opgave du kan få. Det er
næsten ikke til at rumme omfanget af den opgave det er – at give
børnene den bedst mulige start i livet. Du vil give dem alt hvad de
har behov for, så de kan vokse op og blive trygge, sunde og livsstærke
voksne. Og ønsker at gøre dit bedste for at støtte dem til at
finde og udfolde netop deres unikke potentiale.
Men hvad skal der til når familien er vokset til mange? Skal vi
være ærlige kender de fleste forældre i store familier alt for godt
følelsen af at være spændt ud, overvældet og stresset i hverdagen
med mange børn. Hvor fantastisk det end er at have en stor familie,
er det nemlig også en kæmpe udfordring.
Så lad mig bare sige det lige ud. Der findes utallige tilbud til forældre
som dig og mig. Der er tv-programmer om hvordan Super-
11

Nanny kommer ind og fikser børneopdragelsen. Der er masser af
bøger om hvordan du får en super-sund familie, og magasiner med
stribevis af tips til hvordan man organiserer sig til den lykkelige
familie. Men jeg må tilstå jeg er ved at være lidt træt af at blive bombarderet
med forslag til hvordan de ydre rammer skaber et perfekt
familieliv. Fordi det ikke kommer ind til kernen. Og derfor ikke
virker når det kommer til stykket. Denne bog er anderledes.
Da jeg ventede vores fjerde lille guldklump, besluttede jeg mig
for at skrive denne bog til mødre med store familier. Bogen tager
afsæt i min faglige indsigt og dybe personlige interesse for børn og
familiers sundhed og trivsel. Og den omfattende research jeg har
foretaget i forbindelse med denne bog, har bragt perspektiver og
inspiration fra mange mødre med store familier fra virkelighedens
verden. Gennem min research har jeg nemlig været i dialog med flere
hundrede mødre med store familier af alle typer, verden over.
Ti af disse mødre, med tilsammen 58 børn, er blevet dybdeinterviewet
i min undersøgelse. Formålet var at få indsigt og viden om
hvad der gjorde den positive forskel for deres liv som mødre og for
familielivet med mange børn. Dette slog dørene op på vid gab for
overraskende vinkler og kreative løsninger på de udfordringer som
alle mødre i en stor familie står overfor. Dem glæder jeg mig til at
dele med dig undervejs.
DrømmemorEffekten går ind til essensen og viser hvordan vi
skaber et harmonisk og fantastisk familieliv indefra og ud – og et
skridt ad gangen.
For der er ingen nemme løsninger. Men til gengæld er der en
løsning, og den er hos dig. Denne bog vil guide dig, så du selv kan
skabe det familieliv du altid har ønsket.
12

Det allervigtigste er dog at du vil opleve bogen som en hjælpende
hånd i den fantastiske opgave du har som mor i en stor familie. Det
handler nemlig ikke om vasketøjsbjerget, de utallige indkøbsvogne
om ugen eller hvordan hjemmet organiseres. Når harmonien kommer
indefra, er det meget lettere for dig at træffe de valg der er positive for
dig og din familie. At få det praktiske til at fungere følger naturligt i
kølvandet. Og det får du selvfølgelig også inspiration til her.
Mit budskab er at der findes nogle universelle kompetencer du kan
opdage der kan hjælpe dig med at finde netop den vej, der er den
rigtige for dig og din pragtfulde familie. Der findes en opskrift, men
den ligger inden i dig selv.
Nu vil du måske tænke: Hvordan kan hun vide at denne bog vil
virke?
Derfor vil jeg fortælle dig min historie. DrømmemorEffekten er
nemlig en bog fra mit hjerte. Den er blevet født af min kærlighed til
vores børn. Da jeg blev mor for første gang begyndte det for alvor.
Jeg havde i grunden et temmelig dårligt selvværd og jeg mærkede
hvordan det var svært for mig oprigtigt at anerkende mit barns følelser.
Især alle de negative følelser som vrede, skuffelse, frustration,
misundelse og jalousi.
Samtidig var det mig magtpåliggende at gøre hvad jeg kunne som
mor for at mit barn skulle vokse op med et sundt og godt selvværd.
Jeg havde selv oplevet hvordan et dårligt selvværd, gennem mange år
som evig ja-siger, havde ført til at jeg gik ned med stress med et brag
som 22-årig og måtte ”logge af ” i mere end et år.
Jeg havde sagt ja til alle andre, men havde ikke sagt ja til mig selv. I
min optik dengang var jeg kun værd at elske i kraft af det jeg gjorde,
ikke i kraft af at jeg bare var mig.
13

Da det var allerværst var jeg så nedbrudt af angst og søvnløshed,
at jeg 22 år gammel pænt måtte banke på døren til mine forældres
soveværelse og spørge om jeg måtte sove hos dem!
Efter nogle måneder oplevede jeg et øjeblik der blev et vendepunkt.
Det var den første rigtige forårsmorgen. Jeg slog døren op til
den franske altan og satte mig dér i morgensolen med min kaffe. Jeg
mærkede solens varme mod mine kinder, hørte fuglenes jublende
kalden og svar, kaffekoppen der varmede mine hænder, den friske
skarpe luft – og var fuldt tilstede i nuet. Lykken overvældede mig.
Jeg mærkede lykken ved bare at være – uden at gøre. Og besluttede
mig for at jeg fra nu af ville leve i nuet. Give slip på mine tanker om
fortid og fremtid. Og bare gribe hver dag som en gave.
Fra den dag gik det fremad. Jeg genvandt stile og roligt mine kræfter
og blev mere og mere robust over for stress. I dag 12 år senere
har jeg mere overskud, energi og livsglæde end jeg nogensinde kunne
have drømt om. Men ikke bare det.
Da jeg som nævnt blev mor for første gang, et par år senere, haltede
mit selvværd stadig gevaldigt. Men jeg var fast besluttet på at
mit barn ikke skulle igennem den samme smerte. Derfor arbejdede
jeg meget bevidst videre med mig selv, uanset hvor mange ting jeg
måtte face, drevet af min kærlighed. Vi fik nummer to og nummer
tre og nummer fire. Og jeg mærkede effekten af mit arbejde med
mig selv. Det blev jo lettere og lettere for mig at se mine børn. At
anerkende deres følelser fra hjertet. At lade dem mærke at de var
o.k., lige som de er skabt og som den type de er. Ikke ensbetydende
med at enhver adfærd eller handling er o.k., men at de som mennesker
i sig selv er unikke og værdifulde bare fordi de er til.
På samme måde med integritet og beslutningsevne. Når jeg selv
fik mere integritet, og blev mere konsistent i forhold til at mine
14

handlinger og valg havde sammenhæng med mine indre værdier,
mærkede jeg hvordan det også havde en positiv virkning for vores
børn og deres evne til at stå ved sig selv.
Men også i forhold til sundhed. Jeg havde i alle år haft et kompliceret
forhold til mad. Det var min trøst at spise. Det gav mig tryghed
og varme. Men også her forstod jeg hvordan det kunne påvirke
mine børn. Der er nemlig det med børn at de ikke gør det vi siger,
men det vi gør! Det begyndte jeg at opleve. Og det kunne jeg ikke
leve med. Jeg ville ikke give mit usunde forhold til mad videre til
mine børn. Det var dybt indgroede vaner der krævede stort arbejde
at bryde med. Jeg begyndte at forstå hvor betydningsfuldt det var at
jeg også her tog ansvaret for at skabe sunde vaner i familien. Og jeg
erkendte at det måtte starte indefra, fra mig som rollemodel.
Da jeg var fem år præsterede jeg at standse hele Looping-banen i
Hansaland i Tyskland fordi jeg pludselig indså at den ville komme
til at vende mig på hovedet i loopet. Jeg skreg for livet. Og de standsede.
Jeg har været bange for vand og for højder, for edderkopper,
for opmærksomhed, for døden og for livet. Men heller ikke det ønskede
jeg at give videre til vores børn. Jeg ville ikke have at de skulle
begrænse sig selv og sit potentiale på grund af irrationel frygt. Jeg
besluttede mig for at udfordre mig selv. At sætte mig mål udenfor
min tryghedszone - og indenfor min hjertzone. Skabe visioner for
fremtiden i harmoni med den jeg egentlig var. Det gjorde jeg – og
de går i opfyldelse et ad gangen.
I forhold til opdragelsen, havde vi et stort ønske om at motivere
børnene til samarbejde på en ny måde. Ikke på den autoritære måde
men heller ikke på en eftergivende måde. Vi ville finde den bedste
vej til at fremme børnenes personlige udvikling. En måde der kunne
ruste dem for fremtiden i en verden hvor de skal kunne skabe
15

sit liv indefra – et liv i harmoni med deres indre værdier og deres
autenticitet. Så begyndte jeg at tænke på rødder og vinger.
Nærværet har haft en stor personlig betydning for mig i forhold til
at finde min vej som mor og som menneske. Men når undersøgelsen
i forbindelse med researchen til bogen viste at nærværet var et
gennemgående tema, gik det for alvor op for mig hvordan nærværet
i nuet i grunden er det der giver liv til både rødder og vinger.
Senere studerede jeg specifikt hvilken betydning det bevidste nærvær
i nuet har for sundheden – for mødre med store familier – i mit
speciale. Det bekræftede og underbyggede blot de sammenhænge
der vises i modellen i DrømmemorEffekten.
At være nærværende er helt centralt for at lykkes med at nære sine
egne og børnenes rødder og vinger. Det er så enkelt – men det er
ikke let. Det kræver øvelse. Jeg oplevede det selv – som du kan læse
i kapitlet om nærværets hemmelighed. Men jeg er meget bevidst om
at det er min nøgle og oplever hvordan det bliver lettere og lettere
at logge ind i en tilstand af bevidst nærvær i nuet, og hvordan det
skaber en enorm positiv effekt i hele familien.
Helt siden mine studier på sygeplejeskolen har jeg været meget
optaget af mestring. Hvad er det der gør at folk forbliver raske?
Hvad er det der skaber robusthed over for stress? Gennem mine
studier inden for sundhed og ernæring, har jeg særligt interesseret
mig for sundhedsfremme i børnefamilier, forstået i et bredt perspektiv
– den psykiske, fysiske og sociale sundhed. Sideløbende
med min uddannelse som PB i Sundhed og Ernæring har jeg studeret
meget på egen hånd, inden for familielitteraturen, psykologi
og coaching. Efterhånden har jeg coachet mange kvinder og mødre
med små og store familier. Derfor er mig en stor glæde at kunne
dele filosofien og værktøjerne i DrømmemorEffekten med andre
mødre der vil gøre en forskel for sig selv og sin familie.
16

I begyndelsen vil vi gennemgå hvad der ligger i konceptet drømmemoreffekten.
Du vil også kunne læse om de forskellige tilgange
til børnene og lære om den stemme der fremmer udviklingen af
rødder og vinger hos dine børn.
Vi tager derefter udgangspunkt i nærværet og kærligheden der er
helt centrale, for at rødder og vinger kan næres og styrkes for dig
selv og din familie. Så kommer kapitlerne om hvordan I får rødder
af selvværd og selvtillid, integritet og beslutningsevne. Og efterfølgende
er det tid til at se på hvordan du møder din frygt og kan udfolde
vinger af: visioner, motivation, dimensioner og vitaliserende
vaner. Mens det sidste kapitel giver inspiration til hvordan du får en
flyvende hverdag.
Nogle citater er beholdt i sin oprindelige engelske form. Det er
gjort bevidst for bedst at bevare citatets smukke formulering og
indhold.
Denne bog er min gave til dig der vil noget mere. Til dig der vil
vokse for og med dine børn. Den vil give dig ny viden og indsigt
der er solidt fagligt funderet. Og vil guide dig til at finde dine egne
svar på hvordan du og din familie kan gå ind i en fremtid i forandring,
med stærke rødder og løftede vinger.
Sæt dig derfor ned, smid benene op og giv dig selv en velfortjent
pause en gang i mellem når du får et roligt øjeblik. Tag en kop kaffe
eller te, find din notesbog og en god kuglepen frem og lad dig rive
med af DrømmemorEffekten.
Tak fordi du vil dele lidt af din dyrebare tid med mig – det er mig
en ære at få lov til at dele min med dig.
Rigtig god læselyst!
17

Kapitel 1
Drømmemoreekten
Der er to værdier
du kan give dit barn
som en gave for livet
først og fremmest: rødder
og derefter: vinger
– indiansk ordsprog
Det er som om gamle indianske ordsprog indfanger selve essensen
af vores opgave som forældre i det 21. århundrede. Vores børn lever
i en ny virkelighed. En tid der er dramatisk forandret i forhold
til da vi selv var børn. Vi lever i et informations- og videnssamfund,
og udviklingen går mod et samfund hvor det ikke bare er effektivitet,
der er afgørende. Evnen til at finde sit unikke udtryk og kunne
navigere med visdom, mellem det væld af muligheder og faldgruber
som tiden åbner for, er vigtigere end nogensinde.
Vi har en fantastisk opgave som forældre. Tidens mange valgmuligheder
og handlefrihed er overvejende positiv. Den giver os
19

og vores børn et stort ansvar for at leve og skabe et liv vi virkelig
ønsker. Men der er imidlertid også mange dybe faldgruber som du
kan føle dig frustreret, magtesløs og bekymret over. Mulighedernes
tid er nemlig ikke bare positiv for vores børn og unge. Symptomer
på skyggesiderne af teknologiens tidsalder begynder at blive alarmerende
på en række felter.
Hver gang du slår op i en avis eller zapper ind på nyhederne bombarderes
du med nye facts. Vores børn og unge har for eksempel
et stigende problem med overvægt og fedme. Flere og flere bliver
deprimerede, stressede og mistrives. Vold, kriminalitet, alkohol- og
stofmisbrug er ligeledes øgende blandt vores unge. Det er ikke ligefrem
opmuntrende odds at stå overfor.
Samtidig kræver det sit at være en mor i en stor børnefamilie. Med
flere børn er der også flere følelsesmæssige og praktiske behov der
skal dækkes. Så du kan til tider føle dig overvældet og utilstrækkelig.
Den gode nyhed er at du gennem DrømmemorEffekten vil få den
hjælp du har brug for til at eliminere oplevelsen af stress og utilstrækkelighed.
I stedet kan du skabe det mentale og fysiske overskud
du har behov for til at leve det liv du drømmer om, for dig selv og
din skønne familie.
Men hvordan skal udtrykket drømmemor forståes? Du vil sandsynligvis
have din egen association til hvad en drømmemor er. Tænker
du på den stereotype drømmemor der bager boller hver eftermiddag
og står på hovedet for sine børn alle døgnets timer? Eller tænker du
på en mor der maler farvestrålende lærreder i haven og lader alle fem
børn, katte og hunde boltre sig omkring hende? Eller hvad med den
mor du læste om i det sidste magasin for forældre der kan jonglere
perfekt mellem karriere og familieliv, og stadig har velplejede røde
negle?
20

I mit univers betyder drømmemor en mor der er autentisk. En
mor der ved nærvær og kærlighed er i forbindelse med sine rødder
og vinger. Derved opstår det jeg kalder drømmemoreffekten. Det
er den positive effekt der kommer indefra og ud og har en afgørende
betydning særligt for børnene, men også for parforholdet, og
for livet i almindelighed.
I modellen ser du hvordan hjertet er centralt. Hjertet er livgivende
for både rødder og vinger. Det rummer din ubetingede kærlighed
der elsker uanset hvad. Og dit bevidste nærvær der skaber en klar
forbindelse med dine rødder og vinger og fremkalder intuition, empati
og handlekraft.
Hvad står det med rødder og vinger så for? Rødder og vinger er
et billede på de universelle værdier og kompetencer der er vigtige i
den tid vi lever i.
Rødderne symboliserer en sand kontakt med sig selv. Den balancerede
sunde selvfølelse der består af at positivt selvværd og selvtillid.
Ægte integritet der danner grundlag for positive relationer til
andre mennesker. Og en klar beslutningsevne, så man kan træffe de
valg der er i harmoni med ens inderste værdier.
Vingerne illustrerer til gengæld evnen til at kunne flyve ud i verden.
Evnen til at kunne skabe visioner for sit liv, bruge sin fantasi
og sætte sig mål. At finde modet til at handle ved at gøre frygten til
sin ven. Evnen til at fremelske en positiv motivation for forandring
hos sig selv. Men også evnen til at fremelske lysten til at samarbejde
hos børnene. At praktisere de vitaliserende vaner og virkningsfulde
handlinger der i hverdagen understøtter en til at nå sine mål. Og
sidst, men ikke mindst, udfoldes vinger ved evnen til at åbne sig for
dimensionerne der går på tværs af tid og udfordringer.
21

Det er nærliggende at fokusere på de udfordringer der er synlige
lige her og nu. Om det er hverdagen, sundheden, børneopdragelsen
eller samspillet i familien der skriger på din opmærksomhed. Men
mit budskab til dig er at du først må se på dig selv, for virkelig at
kunne give dine børn værdifulde rødder og vinger og få et blomstrende
familieliv. Den enkleste måde at nære dine børns rødder og
vinger på er ud fra denne tankegang at de ser dem hos dig. Når du
selv har et bevidst nærvær, ubetinget kærlighed, stærke rødder og
flyvende vinger, er det meget lettere at lære dine børn det samme.
Du har noget at give videre.
Prøv engang et par minutter at tænke over hvordan du egentlig
har det. Hvordan er dit selvværd inderst inde? Føler du dig værdifuld
bare fordi du er til? Hvordan med din selvtillid? Tror du på dig
selv, på hvad du kan når du vil? Er du fast forankret i ægte værdier
og tager du altid dine valg i overensstemmelse med de værdier der
er de vigtigste for dig?
Det kan jo være at nogle af dine rødder er blevet en smule visne
og udtærede eller måske egentlig aldrig har fået nok opmærksomhed.
Du har måske som så mange andre givet lidt op undervejs og
glemt at nære dig selv som tiden er gået, og familien er vokset.
Hvordan med dine vinger? Er de stærke og kraftfulde eller hænger
de lidt? Har du disse kraftfulde vinger af visioner og motivation?
Og hvordan med dine vaner – har du de sunde vitaliserende
vaner der understøtter dig i at være den mor du gerne vil være og
leve med fysisk og mentalt overskud? Hvad med dimensionernes
vinger der gør dig lykkelig og ukuelig hver dag?
Den oplivende nyhed er at du kan vokse i takt med dine børn og
i takt med, at familiens størrelse vokser. Dine rødder kan næres og
blive stærke og kraftfulde. Du kan få et knaldgodt selvværd, booste
22

din selvtillid, leve med integritet og positiv beslutningsevne. Så du
altid er en fast forankret mor.
Dine vinger kan styrkes, vingeslag for vingeslag, så du samtidig
bliver en flyvende mor! Vinger af visioner, motivation, vitaliserende
vaner og dimensioner er evner du kan tilegne dig. Det kan alt sammen
blive dit. Det lyder måske lidt vildt, men det er virkelig inden
for rækkevidde.
Det hele starter som sagt indefra. Når du selv har det, kan du
virkelig være dine børns rollemodel på hvordan man kan leve med
rødder og vinger. Du kan vise dem vejen til at elske ubetinget, leve
med passion og gøre en forskel. Giv dig selv den gave – så vil du
kunne give den videre til din familie som du elsker.
Er det din hjertesag, finder du dine svar – også når det måske kræver
lidt mod at se i øjnene. Som når du skal overvinde den naturlige
frygt for forandring der helt sikkert vil vise sit ansigt. Med dit bevidste
nærvær, kærligheden i dit hjerte og din beslutning om at give
dine børn dit bedste, får du styrken til at blive ved og til at handle.
Set i den optik giver dine børn dig den allerstørste gave.
Nu kan det jo være at du allerede i dag oplever drømmemoreffekten.
Alligevel ser du et eller flere steder hvor du gerne vil vokse.
Muligvis har du bare behov for konkrete ideer til at give det videre
i praksis. Uanset hvad kan du vælge at læse bogen som du vil og
hoppe rundt efter lyst og behov. Der vil helt sikkert være inspiration
og hjælp at finde.
For hvert kapitel vil vi først se på hvorfor hver af disse universelle
værdier og kompetencer er vigtige og hvordan man kan tilegne sig
dem. Derefter ser vi på hvordan man bedst kan støtte og vejlede
sine børn til det samme. Min model med rødder og vinger kan på
23

mange måder ses som tredimensionel. Den er et billede på en dynamik
der er i dig selv, i dine børn og i din familie som helhed.
Jeg håber at du giver dig tid til at tænke over de udfordringer jeg
giver dig undervejs, så du kan åbne for dine egne svar. Selv om du
måske ikke tager dem alle sammen op med det samme, så husk at
de ligger der og venter på dig. Vend tilbage til dem når du føler
behov for mere klarhed, indsigt og forandring. For det er gennem
handling du vil kunne mærke den virkelige forskel.
24

Kapitel 2
Din stemme
Det er ikke så vigtigt hvor vi er, men
i hvilken retning vi bevæger os
– Goethe
Som det første tager vi lige et ærligt kig på os selv. For hvordan er
vores samspil med vores børn egentlig her og nu? Vi har alle vores
særlige måde eller stil. Vores tilgang til børnene er præget af vores
personlighed, holdninger og erfaringer. Summen af alt dette udtrykker
i praksis hvad jeg vil kalde vores stemme. Den er helt unik
for både mor og for far. Og den har altså ikke noget at gøre med
din fysiske stemme, så det er sagt.
Spørgsmålet er hvordan vi i grunden præger vores børns udvikling.
Hvad betyder det for dem at vokse op i netop vores familie?
Fremmer vi udviklingen af rødder og vinger hos vores børn, med
den stemme vi har? Eller skal der en ny stemme til?
Selvom det er så forskelligt hvordan vores stemme er, kan man
sige at der er fire hovedstemmer. Dem vil jeg fortælle dig om i dette
kapitel. Men før vi går ind i det, kunne jeg godt tænke mig at du
25

tager et lille snapshot og får en fornemmelse af hvilken stemme der
præger dig mest. Læs eksemplet her og tænk over hvordan du havde
tacklet denne situation.
Et shapshot af de fire stemmer i praksis
Det er en bagende varm sommerdag. Lille August er med dig på
stranden for at få sig en dukkert og køle lidt af. Pludselig ser du din
bedste veninde dernede der pjasker i vandet med sin datter Sarah.
Hun har lige fået et nyt badedyr – en stor grå delfin, med sølvfinner.
I skynder jer derhen og inden du får set dig om er lille August selvfølgelig
af sted, i fuld fart med Sarahs nye badedyr. Hun begynder
at hulke fortvivlet.
Hvordan ville du som oftest reagere?
1. Råbe bestemt ”Kan du så komme tilbage i en fart og gi’ det
tilbage, ellers går vi hjem!”
2. Forsøge dig med et ”helt ærligt August, se hende lige …”
derefter smile og slå opgivende ud med armene med et: ”drenge
i den alder” og lade din vendinde trøste Sarah
3. Svømme efter ham, se ham ind i øjnene og sige: ”Hvor er
det en flot delfin! Er det lige sådan en du ønsker dig? Det kan
jeg godt forstå. Men den er altså Sarahs, så lad os gi’ hende
den tilbage med det samme. Måske lader hun dig låne den lidt
senere.”
4. Du snakker videre om din nye sofa der lige er kommet og
er i grunden ligeglad med hvordan dit barn opfører sig
26

Hvilken ligner din stemme mest?
1. Fortidens stemme
2. Nutidens stemme
3. Fremtidens stemme
4. Alle tiders destruktive stemme
Fortidens stemme er overvejende autoritær, nutidens stemme er
overvejende eftergivende, alle tiders destruktive stemme er uinvolveret,
mens det jeg kalder fremtidens stemme er positiv og autentisk.
Du vil nok ofte genkende træk fra mere end én stemme i din
tilgang til børnene, selvom der er en du bruger mest.
Når vi taler om vores forhold til børnene handler det om at tænke
længere end bare lige nu, i dag og i morgen. På kort sigt er det letteste
jo bare at køre på automatpiloten hvad enten man overvejende
er autoritær, eftergivende eller uinvolveret som type. Det kræver
ikke så meget. Man kender det hele, og det giver på sin vis også resultater.
Der bliver fred. Om det så er fordi børnene ikke tør andet
end at gøre hvad de får besked på, eller om de får sin vilje, efter at
have plaget nok, eller bare sejler deres helt egen sø.
Men på længere sigt vil tre af disse stemmer dog have nogle dybt
negative konsekvenser for børnene. Det vil vi derfor nu se nærmere
på.
Fortidens stemme
Jeg kalder den autoritære opdragelse for fortidens stemme, vel vidende
at den mange steder bruges endnu. Den autoritære stemme
fungerede tidligere på mange måder. I et samfund hvor man
27

fik succes ved at følge reglerne og have respekt for autoriteterne,
kunne det bedre give mening at opdrage børnene med kæft, trit og
retning.
Men som tiden har forandret sig er den autoritære stemme ude af
trit med virkeligheden, og ruster ikke vores børn til en fremtid hvor
selvstændighed, reflektion og innovation er nogle af de universelle
kompetencer.
Den autoritære stil er kendetegnet ved at stille mange krav til barnet,
uden at være støttende og lydhør for barnets ønsker og behov.
Det er krav og regler uden indlevelsesevne og dialog. Forældre med
en autoritær tilgang opfatter barnets selvstændighedstrang som ulydighed
og mangel på respekt. Det kan gøre børnene mere trodsige,
afhængige og socialt tilbagetrukne end andre børn. Ikke mindst vil
børn der er autoritært opdraget, tit få et lavt selvværd der kan give
sig udtryk på varierende måder.
For nogle giver det sig udtryk som perfektionisme. Er man Perfektionist,
kan det i nogle tilfælde være en reaktion på en autoritær
opdragelse. Har man oplevet en betinget kærlighed, alt efter om
man fulgte reglerne eller ej, kan det blive en forventning til sig selv
som man tager med sig ind i voksenlivet. Siden det ikke er muligt at
være perfekt hele vejen rundt, vil man derfor ofte kæmpe med følelsen
af utilstrækkelighed og mindreværd. Som Perfektionist lider
man i mange sammenhænge under forestillingen om at man kun
har værdi når det man gør, er perfekt.
For andre kan den autoritære opdragelse give sig udtryk som en
højtråbende og dominerende væremåde. Det er Generalen eller
Skrigeren. Trods det selvsikre udtryk kan det meget vel bunde i en
lav selvfølelse.
28

At være General eller Skriger giver store udfordringer når man
skal samarbejde med andre. Hvis ikke man lige har mulighed for at
bestemme det hele, føler man sig truet og usikker på sin egen værdi.
Man vil forsøge at trumfe sine idéer igennem eller trækker sig højtlydt
tilbage fra at samarbejde.
Uanset hvilken form det lave selvværd giver sig udtryk i skaber
det altså helt klart problemer, i børnenes relationer gennem tilværelsen.
Graden af integritet hos barnet der er opdraget autoritært, er til
gengæld oftest forholdsvis høj. Det vil sige at der er en ganske
stærk indbyrdes sammenhæng mellem ens værdier og handlinger
når man er Perfektionist, General eller Skriger.
Nutidens stemme
Nutidens stemme er en modreaktion på tidligere tiders autoritære
tilgang. Vi har i høj grad en formening om at en positiv og demokratisk
tilgang er en god ide, men alligevel er der en generel tendens
til at lande helt ovre i den eftergivende grøft i dagens børneopdragelse.
Her stiller man meget få krav, men er lydhør og støttende over for
børnene. Fordi man er angst for at være autoritær eller sætte grænser,
bryder man ikke ind – selv når børnene overskrider indlysende
normer for social adfærd. Det resulterer i manglende impulskontrol
og social ansvarlighed hos børnene.
Børn der er opdraget på den eftergivende måde har som regel et
godt selvværd, men de får problemer fordi de mangler rollemodeller
med integritet. Af den grund har de svært ved at tage valg. De
bliver forvirrede, usikre og har svært ved at sige nej. Disse børn
29

går ofte ind i en “martyr”- eller “frelser”rolle i deres relationer. De
lærer ikke gennem opvæksten at ordet nej er en god ting. Og derfor
ender de typisk i flokken af evige ja-sigere. Herfra er der ikke langt
til stress og frustration.
Fremtidens stemme
Fremtiden fordrer autencitet. En måde at være forældre på der
står for troværdighed og personligt lederskab. Denne tilgang udspringer
af en tro på at motivere ud fra ligeværd og gensidig anerkendelse
i stedet for frygt.
De fleste ønsker i dag at være demokratiske forældre, men har
stadig tendens til at gå over i den eftergivende eller den autoritære
grøft når der kommer pres på. Og selvom man er demokratisk indstillet
og ønsker at finde en balance mellem ligeværdighed og lederskab
har mange af os inderst inde vores udfordringer ved at være
enige, have faste grænser og være konsekvente, som jo indenfor
børneopdragelse nærmest er blevet vores tids hellige køer.
Med fremtidens tilgang mærker du i stedet efter hvor dine personlige
grænser går og står ved dem overfor dine børn. Og du øver
dig i at vise dine grænser på en positiv, klar og rolig måde. Når du
mærker en grænse kan du med fremtidens stemme kommunikere
det tydeligt ved at sige: ”Det er ikke ok at du taler sådan til mig”,
eller: ”Jeg vil have at du stopper med det der.” I modsætning til
forventningen om at ”en grænse er en grænse”, hvor det nærmest
opleves som et nederlag hvis man ikke er ”konsekvent”, handler
det i højere grad om at vi lærer at mærke os selv som forældre og
står ved vores grænser i nuet. Den ene dag kan det være helt ok at
børnene bygger hule i hele stuen – den anden dag kan det være at
du bare ikke magter det.
30

Derhjemme behøver der heller ikke nødvendigvis at være enighed
om fælles grænser – fordi mor og far er forskellige. Og det kan
børnene faktisk godt håndtere. Det giver først anledning til usikkerhed
og evindelig ”prøven grænser” når vi som forældre sætter en
grænse som vi egentlig ikke inderst inde selv mener.
Vi ved i dag at børn lærer meget mere af hvad vi gør, end af hvad
vi siger som forældre. Når du øver dig i at være nærværende overfor
dig selv og er tro mod dig selv, vil dine børn lære at lytte til sig selv
og acceptere sine egne grænser. De lærer at det er helt i orden at
sige fra og at det kan gøres på en empatisk og positiv måde.
Børn der opdrages med fremtidens stemme får stærke rødder af
selvværd, selvtillid, integritet og beslutningsevne. De bliver selvstændige,
samarbejdsvillige, konfliktløsende og gode forhandlere.
Ved fremtidens stemme oplever børnene nemlig både at blive lyttet
til og anerkendt som de er. At det er en god ting at kunne reflektere
over sine følelser og give udtryk for sig selv. Men de får også
trygheden ved forældre der er tydelige omkring sig selv på en varm
og kærlig måde. Det hjælper børnene til at blive socialt kompetente
fordi de lærer at respektere både sine egne og andres personlige
grænser. Og i sidste ende styrker det også deres vinger. Fremtidens
stemme giver dem nemlig disse dimensioner der går ud over dem
selv men også evnen til at mærke, hvad der er vigtigt for dem og
dermed evnen til at motivere sig selv indefra.
Derfor kan du glæde dig over den rejse du er begyndt på med
DrømmemorEffekten. Du vil lære hvordan du vender blikket mod
dig selv og din egen autencitet, så du mere og mere kommer ind i
fremtidens stemme som mor.
31

Alle tiders destruktive stemme
Denne stemme har gennem alle tider været ødelæggende og givet
børn sår på sjælen for livet. Det er den uinvolverede tilgang der kendetegner
forældre der er uinteresserede, og undlader at stille nogen
krav til børnene. Denne tilgang optræder oftest i stærkt belastede
familier hvor forældrene er koncentrerede om sine egne behov og
interesser, og ikke magter at stille krav eller støtte børnene.
De børn der opdrages uinvolveret er typisk de børn der bliver
fysisk eller psykisk udnyttet, eller udsættes for omsorgssvigt. Det er
en ufattelig pris disse børn betaler på alle områder i deres udvikling.
De kæmper naturligvis med et lavt selvværd og har let ved at blive
afvisende og ignorerende i sine menneskelige relationer. Forståeligt
nok har de en dyb angst for at blive sårede og afvist. Så er det bedre
at beskytte sig som et pindsvin der har piggene ude og ikke sætte sig
i situationer hvor man risikerer at blive skuffet igen.
Børn med en uinvolveret opvækst slås ofte med ambivalente følelser
– skal-skal-ikke overvejelser der gør dem handlingslammede.
Det kommer sig af et svagt kompas af integritet at styre efter i
valgsituationer.
Det er dit valg
Man kan hævde at det aller vigtigste er at vi giver vores børn ubetinget
kærlighed. Og jeg er overbevist om at en ubetinget kærlighed
er den afgørende undertone, uanset hvilken tid et barn er vokset op
i. Men med tanke på hvad vores tilgang og stemme kan betyde for
vores børns udvikling af rødder og vinger, er det alligevel tid til at
tage en vigtig beslutning.
Hvad hvis den opmærksomhed og det engagement du lægger i
32

jeres forhold har konsekvenser langt ind i fremtiden? Hvad hvis du
kan gøre en stor forskel for dine børn ved at lære en ny måde at
tænke og handle på som mor? Og hvad hvis jeres samspil ikke er
baseret på hvad der falder dig lettest her og nu, men har et formål
der rækker længere og dybere?
Fremtidens stemme kræver mere af dig som forælder – i hvert
fald i starten. Den kræver en høj grad af ansvarlighed. Du rystes
måske i din grundvold af gamle opfattelser og holdninger. Og dine
børn vil i begyndelsen også prøve dig af med stor opfindsomhed.
Men vær alligevel modig. Du vil nemlig meget hurtigt komme til at
mærke den positive virkning den nye tankegang og fremgangsmåde
har på dine børn. Og du vil mærke at du selv vokser.
Selvom det er enkelt, er det ikke let. Det tager selvfølgelig sin
tid og en ny opmærksomhed fra din side, og du vil sikkert lave din
kvote af fejl på vejen. Men så er det du skal huske på at det er o.k.
at begå fejl. Det lærer børnene absolut noget positivt ved. Når du
kan sige undskyld og virkelig mener det, så lærer de at tilgive. Det
lærer dem også at kunne tilgive sig selv når de begår fejl.
Det kan tænkes at du føler dig modløs. At du er bange for at du
allerede har præget dine børn i en negativ retning. Men det er aldrig
for sent. Allerede fra i dag kan du begynde at arbejde med dig selv,
og dermed få en ny tilgang til dine børn. Du elsker dem og har bare
behov for de indsigter, strategier og kompetencer der skal til for
at give dem rødder og vinger. Hvis du vil, kan du bryde de mest
destruktive mønstre.
Prøv at tænke over hvad det vil betyde for dig selv og dine børn
hvis du ikke gør noget aktivt for at være en nærværende mor med
rødder og vinger og fremtidens stemme. Hvad kan det i yderste
konsekvens betyde? Her og nu vil du gå glip af den glæde og de
33

muligheder der er for stjernestunder med din familie i dit liv lige nu.
Og har du tendens til at glemme dig selv, risikerer du i yderste konsekvens
at gå ned med stress med et brag. Du risikerer at fortsætte
i en stresset zombietilstand – for at vågne op når børnene er store
og tænke: Gjorde jeg virkelig mit bedste for mine børn?
Hvilken positiv forandring vil din beslutning om at udfordre din
hidtidige stemme betyde? Måske bryder du cirklen af dårligt selvværd
og lav selvtillid der er gået gennem generationer i din familie?
Det stopper med dig! Den opmærksomhed og omsorg du giver
dine egne og børnenes rødder vil skabe en ny og dyb forankring.
Måske skaber du en helt ny tradition for at tænke nyt og innovativt
uden at lade sig begrænse af irrationel frygt. Eller du grundlægger
gode vaner for en sund livsstil der følger dine børn og børnebørn
som en vitaliserende arv? Vil det ikke være en frugtbar beslutning?
Det er op til dig.
Når du føler dig stresset, tvivlrådig og utilstrækkelig handler det
i grunden om at du mangler indsigter, strategier og kompetencer i
situationen. Det er nok noget vi alle sammen jævntligt oplever som
forældre. Der dukker hele tiden nye udfordringer op, netop som
man synes at det går godt alt sammen. Det er vores fælles virkelighed
som forældre i en stor familie.
Det øjeblik man beslutter sig for at vælge fremtidens stemme er
afgørende. Så sker der et skift. For når man forventer det bedste af
sig selv er grunden lagt for stadig at udvikle sig og vokse. Som mor
for sine børn og i alle andre sammenhænge i sit liv. Forpligter man
sig til altid at være den bedste udgave af sig selv kan man give slip
på sine undskyldninger og forklaringer. Tage det fulde ansvar for
hvordan man reagerer på situationerne. Og opleve den frihed der
følger med. Friheden til at vælge.
34

“You are a pencil in
the hand of God – start
writing a new chapter”
– moder Teresa
Du er selvfølgelig ikke perfekt. Det er der ingen der er – eller
behøver at være. Men du er den bedste mor dine børn kunne få og
du vil gøre dit bedste lige nu som du er.
Da opdragelsesstilen har så stor betydning for udviklingen af
rødder og vinger, vil du gennem bogen finde indsigt og strategier til
fremtidens stemme i praksis i en stor familie. Og al inspiration, råd
og vejledning her i bogen er bragt i en positiv og autentisk ånd.
Med det i baghovedet kan vi nu trygt gå videre til: Bevidst nærvær,
kærlighed, rødder og vinger.
35

Kapitel 3
Nærværets
hemmelighed
Whereever you are, be there
– Jim Rohn
Da nærværets hemmelighed gik op for mig var det som om alting
faldt på plads. Jeg satte mig til at skrive dette kapitel. Det stod mig
lysende klart hvordan det bevidste nærvær i nuet er nøglen til at få
stærke rødder og vinger. Mine fingre fløj over tasterne og jeg glemte
næsten at trække vejret. Noget prikkede mig på låret. Hvor var det
dog fantastisk. Her blev resultaterne af researchen og mine egne
erfaringer og faglige viden til ét. Det her var guld. Det prikkede
videre på låret – men jeg ænsede det ikke rigtigt. Der blev skrevet
så det gnistrede. Efter flere minutter hørte jeg en forsigtig stemme:
”Mor vil du ikke se min tegning”. Min datter på tre kunne langt om
længe vise mig sin skæve regnbue.
36

Hvor ironisk det end var, lærte jeg noget meget afgørende den
dag. Det er enkelt – men ikke altid så let. Det kræver øvelse at være
bevidst nærværende i nuet altid.
Ind til kernen
Hvad var så det guld jeg fandt der i den grad gjorde mig fraværende?
Det gik som en rød tråd gennem interviewene når mødrene uddybede
hvad der egentlig var den største udfordring ved at have en
stor familie. Det var hverken vasketøj i bjerge, at organisere hverdagen
eller at få råd til det hele. Nej, udfordringen var i bund og
grund at være nærværende. At kunne rumme det spekter af behov
der er i en familie med børn i forskellige aldre. Og at ”være der” for
det enkelte barn.
“Du skal ligesom være en mor der har direkte kontakt med en lille baby,
og i næste sekund skal du være på linje med en 19-årig! Og forstå hen-
des problemer og tanker – samtidig med at du har en 11-årig der skal til
fodbold og er i en helt anden verden. Det er udfordringen!”
– Lene Østmoen, mor til otte, Norge
“Når de alle sammen skal spørge mig om noget på én gang og jeg skal
tage stilling. Om den ene må sove hos en kammerat, den anden må få
en med hjem og den tredje må noget helt tredje. Hvis jeg er lidt træt i
hovedet, så tænker jeg – wow! Det er nok mest oppe i hovedet. Det er
ikke det med vasketøjet eller maden”
– Connie Christensen, mor til re, Danmark
37

“Om morgenen starter man med at lege med et eller andet med Ma-
lou som er to år nu, med feer for eksempel. Og så er det Farmville med
den større. Og så har jeg politiske diskussioner med den ældste. Og så
snakker vi loso. Det er egentlig meget vigtigt for mig at jeg kan nde
mine børn lige hvor de er. Og det er jeg glad for og taknemmelig for at
jeg kan!”
– Connie E, mor til syv, Danmark
Stilheden i orkanens øje
Det var bemærkelsesværdigt hvordan alle mødrene, i en eller andet
form, i samme åndedrag, beskrev nærvær som nøglen til ikke at
blive stresset. Til gennem intuition og tilstedeværelse at nå rundt
til alle børnenes følelsesmæssige behov. Mange af mødrene havde
gennem sine erfaringer opøvet denne evne til at være i en tilstand af
nærvær. Mens andre blot beskrev hvordan de tilstræbte nærværet i
en fornemmelse af at det ville kunne gøre en stor forskel. Både for
dem selv og for hele familiens trivsel.
“Jeg husker at jeg havde det sådan at vi k en oplevelse af at kaos brød
ud ved nummer 5. Hvor vi ikke umiddelbart kunne overskue det hele.
Hvor det handler om at være et eller andet sted midt i det …”
– Karin Schultz, mor til syv, Danmark
Den form for nærvær mødrene talte om, kan beskrives som stilheden
i orkanens øje. I en orkan er der et øje af total stilhed. Rundt
om dette punkt kan det hvirvle, larme og storme. Men inde i midten
er der total ro. Det er som om at det er orkanens øje der holder
det hele samlet i en sær, men forudsigelig orden. Midt i den overvældende
strøm af behov og impulser der ofte er i en stor familie,
har nærværet helt central virkning.
38

“For mig har det været en nøgle at ændre tilstand! Jeg har mærket at så
snart jeg bliver stresset, så fungerer tingene ikke. At kunne trække vejret
dybt og tænke at ingenting fungerer hvis jeg bliver stresset – og så bare
nde min sindsro! Det har jeg gjort helt fra de var små.
Det er jo gerne i de situationer hvor man skal nå noget at alt kan gå
galt. Du bruger mere tid når du er stresset, så glemmer du ting og roder
rundt. Men at tænke: Dette er mine børn! Det er dem der betyder noget
her! Det er også meget lettere at få børnene til at samarbejde når du
selv er rolig – for er du stresset sker der noget med børnene, så møder
du bare modstand, så lukker de bare af. Det har jeg i hvert fald arbejdet
meget med.”
– Lene Østmoen, mor til otte, Norge
At lytte, se og handle
Det stille nærvær i orkanens øje sætter en i stand til at lytte til sig
selv og til børnenes behov. Nærværet sætter også en i stand til at se
klart. Tilsammen giver det dømmekraft og kompetence til at vælge
de mest virkningsfulde handlinger. Og til at handle ud fra dette på
en kreativ og intuitiv måde der har bedst mulig virkning for både
mor og børn.
“Jeg vil aldrig mere være stresset. Hvis der er noget der tårner sig op
for mig lige pludselig – så sætter jeg mig ned og sorterer det i høj grad
ved at skrive det ned. “Hvad er det egentlig for noget dette her?” Det
er jo bare noget der pludselig melder sig at jeg føler der er så meget
jeg skal – og så er det jo ikke noget vel? Så er det jo bare mine egne
opbygninger. Nu vil jeg nå et eller andet jeg ikke kan nå. Hvad er det
vigtigste egentlig?
39

Det kan være et af børnene der har et behov der er meget vigtigere end
alt det jeg vil lige nu. Og når det behov er dækket, er det som om det
hele alligevel ordner sig. Det har jeg så ofte oplevet!”
– Mor til otte børn, Danmark
Mødrene beskriver det at lytte som hemmeligheden ved at være
nærværende. At lytte når børnene selv åbner sig og har noget på
hjerte. Og at gribe disse gyldne øjeblikke, beskrives som utroligt
vigtigt og givende.
“Det er meget vigtigt at man er åben og lytter når børnene kommer
hen og vil sige noget. De kommer ikke for ingenting. “Stop, look and
listen!” Stop med hvad du er igang med, se rigtigt på dem og lyt til hvad
de har på hjerte. Ofte er det let at være travlt optaget og ikke rigtig tage
sig tid, men ofte har de noget at fortælle, noget der er sket i skolen,
nogen der har været uretfærdige for eksempel.”
– Emma van Strahlen, mor til fem, Canada
Hun fortæller videre om en aha-oplevelse:
”Min syvårige kommer nogen gange hjem og siger han har mavepine.
Og så ved jeg at der nok er noget der plager ham. Sidste gang spurgte
jeg ind og opdagede at de andre ikke ville lade ham være med til fod-
bold. Og så viser det sig det var fordi han ikke kendte reglerne! Så vi
gennemgik reglerne og tænk! Næste dag spillede han med på lige fod
med de andre. Og kom glad hjem!
Det er naturligvis ikke hvert ord et barn siger hvor du nødvendigvis
skal standse op! Men du mærker jo når der er noget i vejen, og barnet
måske er anderledes. Stille, måske. Og har noget i tankerne. Da er det
vigtigt at tage sig tid. Jeg kalder det hjerte-til-hjerte-snak.”
40

Jeg har studeret den eksisterende forskning i mindfulness der svarer
til det bevidste nærvær i nuet, som dette kapitel handler om.
Vi ved i dag at mindfulness eller bevidst nærvær i nuet, fremmer
sundheden markant både fysisk, psykisk og socialt. Ved at praktisere
bevidst nærvær aktiveres de områder i hjernen der har med
opmærksomhed, beslutningstagning, motivation og fornemmelse
for handling at gøre. Det virker mærkbart stressreducerende. Og på
længere sigt skabes der forandringer i hjernen, også på de områder
der har at gøre med hukommelse og fornemmelse for handling.
På det psykiske plan skaber det bevidste nærvær en bedre evne
til at sondre mellem os selv og vore tanker, følelser og fornemmelser.
Men hvordan kan det være? Og hvad betyder det for os som
mødre? Det bevidste nærvær kan beskrives som fuld opmærksomhed
på det der er lige nu. Det er fuld tilstedeværelse med alle sanser
åbne. En tilstand hvor følelser og tanker bemærkes og betragtes,
uden nødvendigvis at vurderes. Når vi er bevidst nærværende på
denne måde opdager vi at vi ikke er vores tanker og følelser, men at
vi kan være betragtere af vores tanker og følelser. Det lyder som en
lille forskel, men den har en enorm effekt. På den måde er det nok
mig der oplever, men jeg er ikke oplevelsen. Det bevidste nærvær
skaber nemlig en øget bevidsthed om os selv og vores følelser og
tanker der for eksempel hjælper os i stressede situationer. Lad mig
give dig et eksempel.
Som mødre har vi nok alle oplevet situationer hvor vi er fuldstændig
udmattede og ved siden af os selv. Det kan være at du har gået
oppe aften efter aften med dit lille kolikbarn og efter to måneder
er ved at blive vanvittig af mangel på søvn. Så kan tanken komme:
”Jeg kan ikke mere! Gid jeg kunne gå fra det hele” Eller følelsen af
vrede mod barnet der i den grad har tappet dine kræfter, der straks
41

nærværet er
kærlighedens
ambassadør

liver ledsaget af skyldfølelse over at føle vrede mod en så uskyldig
lille skabning. Hvis du forstår at dette er tanker og følelser der
kommer fra dit udmattede sind, og at det ikke er dig, kan du meget
bedre handle konstruktivt på hvordan du har det. Du kan slippe
skyld og skam og blot notere dig at du er ved at være overbelastet.
Måske har du mulighed for at få mere hjælp fra dine omgivelser eller
måske er der noget mere du kan gøre for at finde en behandling,
der kan hjælpe dit barn. Selvom der ikke skulle være noget du rent
faktisk kan gøre for at ændre den stressende situation vil det hjælpe
dig at huske på at du ikke er dine tanker og følelser, men at du bare
er en træt mor der kan have disse tanker og følelser.
Denne tilgang giver grundlag for et bedre selvværd som mødre og
styrker vores ukuelighed og robusthed. Det bevidste nærvær giver
os større følelsesmæssig fleksibilitet fordi vi ændrer tilgang og dermed
vores følelsesmæssige stil. Ikke mindst styrker vores bevidste
nærvær evnen til hvad der kaldes mind-sight, som har meget tilfælles
med empati. Det vil sige vores evne til at skabe følelsesmæssig
ressonans med os selv og andre. Forskningen bekræfter derfor klart
den sammenhæng jeg beskriver i modellen, mellem bevidst nærvær,
rødder og vinger hos os selv og vores børn.
Jeg ser nærværet som afgørende hvis vi som forældre vil være
autentiske og kunne nære vores børns rødder og styrke deres vinger.
Det er simpelthen det bevidste nærvær der i praksis formidler
vores kærlighed. Nærværet er kærlighedens ambassadør. For kærligheden
mærkes af vores barn når vi gennem nærvær tjekker ind og
virkelig er fuldt til stede.
Som mennesker har vi alle denne evne til at være fuldt til stede
i nuet, med alle sanser – og opsøger instinktivt denne tilstand en
gang i mellem. Om det er rundt om et knitrende bål i natten, på
43

en gåtur i den lysegrønne forårsskov eller ved at smage på en vidunderlig
vin. Derfor kender du nok i en eller anden grad til denne
hemmelighed og har oplevet den intensitet og ro der er i at være
nærværende. Men det er ikke en tilstand du kun kan opleve i glimt
en gang i mellem. Fuld opmærksomhed og bevidst nærvær i nuet
er noget du kan opøve. Det kan trænes som en muskel! Så du til
enhver tid kan gå ind i denne tilstand der har så mange positive
virkninger for dig selv og din familie.
Når du føler dig stresset i en situation, kan du øve dig. I stedet
for at køre med op i stress og høj puls kan du trække vejret dybt og
lytte til dig selv: Hvad er det vigtigste lige nu? Din kærlighed, din
integritet, dit indre kompas, dine visioner og dimensioner vil give
dig svaret. Så vil du mærke at du finder klarhed, kan vælge hvad der
virkelig er vigtigt for dig og have handlekraften til at gøre det. Derefter
kan du fokusere på de andre og mindre vigtige ting.
Hvis du som mor lærer kunsten at være nærværende har du nøglen
til ikke at blive stresset. Det giver dig overskud, indsigt og handlekraft
selvom der kan være kaos. Og ikke mindst giver det dig altså
en evne til at imødekomme dine børns behov på et dybere plan
fordi du har lært at lytte med hjertet.
Prøv disse øvelser til inspiration hvis du ønsker at styrke din evne
til at være bevidst nærværende.
44

Inspiration
Spis et æble. Ja, så enkelt kan det være. Du skal bare rette
din fulde opmærksomhed mod alle sanseindtrykkene – er
det sødt, syrligt, bittert? Hvordan dufter det? Hvordan er
det at bide i? Hvilke farver er der?
Gå en tur, for eksempel i naturen, med fuld opmærksomhed
på dine skridt, din hastighed og kropsholdning, samt
på farver, dufte og andre sanselige indtryk du oplever
undervejs.
Læg mærke til dine børn og lær af dem. Undersøgelser
viser at børn 98 procent af tiden er nærværende i nuet.
Træk vejret dybt ti gange – hvis pulsen er høj, hænderne
ryster og du føler dig stresset. Mærk dine fødder mod
gulvet og kom i kontakt med dig selv. Acceptér hvordan du
har det, tjek ind i nuet og vær fuldt ud tilstede.
Fem minutters meditation: Læg dig varmt og behageligt
på ryggen. Og slap af i hele kroppen. Luk øjnene og
læg mærke til dit åndedræt. Fokusér kun på dit åndedræt.
Dine tanker vil sikkert begynde at vandre. Forestil dig at du
sidder ved en od med en blid strøm. Hver gang en tanke
kommer op i dit sind, lægger du den på strømmen som
et blad, og betragter hvordan den glider af sted uden at
bedømme den.

Illusionen om tid
Tiden er en mærkelig størrelse. Et fælles livsvilkår. Vi har allesammen
24 timer i døgnet. Selvom vi somme tider føler at vi virkelig
godt kunne have brugt flere. Samtidig er det her med tiden en illusion.
Hvem kender ikke til fornemmelsen af at en dag kan flyve
af sted så man næsten ikke kan fatte det, mens det kan føles som en
uendelighed at sidde i kø på skadestuen med et lille barn? Ligesom
tiden gerne snegler sig af sted når man sidder i kø på motorvejen
og skal nå et møde.
Oplevelsen af tid har altså meget med vores følelser at gøre. Når
vi føler os stressede og forjagede har vi ikke tid nok, mens et gyldent
øjeblik med børnene hvor vi er nærværende i nuet, kan få
tiden til bogstavelig talt at stå stille.
Dine tanker er dit redskab til at nedsætte stress og finde ro midt i
tilsyneladende kaos. Vi har ofte en tendens til at give stressende situationer
skylden når vi føler os stressede. Vi oplever for eksempel
at der ikke er nok tid i hverdagen. Men det er en befrielse at forstå
at det ikke er omstændighederne der afgør hvordan vi har det, men
hvordan vi vælger at reagere på dem.
Negative tanker + negative handlinger = stress
Det er en interessant formel. Hvordan vi vælger at tænke og handle
gør hele forskellen. Den betydning vi vælger at tillægge situationen
og det perspektiv vi vælger at se den i. Og derefter hvordan
vi vælger at handle på den. Det kan være en svær erkendelse hvis
vi er vant til at give andre skylden for stress – men samtidig er det
også ubegribeligt befriende. Med den erkendelse får vi nøglen til at
46

håndtere stressende situationer. Og til at lade ro og klarhed komme
indefra og ud i vores familieliv.
Du kan have en alletiders plan for dagen – men pludselig sker der
noget uforudset der vælter alle dine planer. Børnene bliver syge, et
vandrør springer eller svigermor melder sin ankomst. Du kender
det! Nu har du et valg. Du kan vælge at se det uventede som en
spændende gave. At se på mulighederne denne nye drejning rummer,
istedet for at ærge dig og blive stresset over at det begrænser
dine planer.
Fleksibilitet handler om at ændre tilgang. Jo mere du øver dig i at
være fleksibel, jo mere vil du også opleve at du kan glæde dig over
den gave dagen i dag er. At den rummer vidunderlige nye muligheder.
Udfordring:
Når det uventede sker skal du spørge dig selv:
– Hvad er den bedste mulighed som netop denne dag giver mig?
S.O.S
Husk at mødre også kun er mennesker. Vi har vores fysiske og
mentale grænser ligesom alle andre. I perioder hvor der er særligt
tryk på, skal du være opmærksom på dine signaler. Hvis du begynder
at få søvnproblemer, føler dig nedtrykt, får hjertebanken eller
føler dig mere irritabel, kan det være tegn på at du er ved at blive
kronisk stresset.
Så tag det alvorligt uden at gå i panik. Det er bare din krop der
signalerer til dig: ”Jeg har brug for aflastning – hælp mig!” Vær ikke
47

for stolt til at bede om hjælp i tide. Det er i sidste ende kun dig der
kan passe godt på dig selv. Du skal ikke vente på at din familie registrer
at du er overbelastet.
Mænd er i øvrigt ikke tankelæsere – selvom vi kvinder ofte gerne
vil tro det. Bed om hjælp! Prøv at være specifik om hvad du tror der
vil aflaste dig bedst. Ingen er tjent med at mor brænder ud. Hele
familien bliver ramt af det når du ikke passer nok på dig selv. Så
lov mig at du er ærlig! Husk på at din familie elsker dig for den du
er – ikke for det du gør!
At tjekke ind i sit liv
Selv mærkede jeg overgangen fra tre til fire børn som et skift. Pludselig
var vi mange – og familien begyndte ligesom at vrimle omkring
os.
Da vi kom hjem fra hospitalet med vores lille nye prinsesse var
det helt fantastisk. Nu var vi sammen for første gang med dem alle
fire. Jeg så fra det ene lille glædestrålende ansigt til det andet. Og
så med ét ramte en altomfattende angst mig som et lyn fra en klar
himmel. Og tanken – ”hvordan skal jeg dog kunne give dem alle
sammen det de har brug for?” – tog næsten vejret fra mig.
I et langt sekund var jeg som lammet. Men så tog jeg en beslutning.
At tage et øjeblik ad gangen. Jeg besluttede at tro på at det
ville gå godt, og at huske på at hvis jeg gjorde mit bedste var det
godt nok.
Øjeblik for øjeblik vænnede jeg mig til den nye livsstil som en
større familie. Til vrimlen og liv i hele huset. Til at have mindre tid
for mig selv og mere tid som mor. Til at ændre tilgang til hverda-
48

gen. At prioritere det vigtigste først hele tiden. Give slip på mine
ambitioner og være i nuet.
For mig er nærvær når jeg vælger at gribe de små stjernestunder
der åbnes mulighed for i hverdagen. Dem er der masser af i en stor
familie. Det er så enkelt og alligevel en praksis jeg øver mig i hver
dag. Det er også her at lykken mærkes helt ned i lilletåen, så jeg er
lige ved at sprække. Det kan du læse mere om i kapitel 12 (Lykke
på flaske).
Genopladning med Mor-Tid
Jeg spurgte mødrene om hvordan de bedst lader op og finder ny
energi i deres travle hverdag. Det var et spørgsmål der gav anledning
til eftertanke hos de fleste af dem. Ét er at være klar over hvor
vigtigt det var at passe på sig selv som mor, men noget andet er at
være bevidst om hvordan og hvornår man egentlig lader op. En
mor til syv beskrev så rammende den hemmelighed det er at lade
op:
“Der er nogen regler i naturen! Naturen hviler og producerer, hviler og
producerer – og en jord bliver udmattet hvis den ikke hviler – sådan er
det også med os kvinder”
– Connie Eileen Aabo, mor til syv, Danmark
Det viste sig at alle mødrene fandt ny energi på sin helt egen måde.
Fællesnævneren var dog at skabe et pusterum med mor-tid hvor
man gjorde noget man elskede. Om det så var ved fordybelse i en
spændende bog, en løbetur for sig selv i fred og ro eller cafétur med
veninderne. At fordybe sig i sine interesser: Spille klaver, arbejde
med sine fotos eller skrive. Nogle af dem fandt også ny energi ved
49

at bidrage aktivt til velgørende arbejde. Men også mere uventede
måder blev fremhævet. Handleturen blev af flere nævnt som et pusterum.
Som en mor til fem sagde med et smil:
“Jeg synes faktisk det er et helt frikvarter at handle – jeg troede ikke det
kunne være en drøm at gå i Netto!”
– Elsebeth Christensen, mor til fem, Danmark
Hvordan skabte mødrene så rum for at få mor-tid i den travle hverdag?
Det var helt klart her at far kom ind i billedet i de fleste hjem.
Her er en idé jeg i hvert fald straks har taget til mig:
“Søndag morgen er min skønhedsmorgen! Jeg tager bad og min mand
laver morgenmad. Jeg går lige fra sengen ud på badeværelset, tager
mig et bad, ordner negle og så videre. Det er “mummys time”, så nu skal
mor ikke forstyrres! Måske er det bare en halv time, men jeg har behov
for det.”
– Emma van Strahlen, mor til fem, Canada
Inspireret af Emma har jeg sammensat ideer til en total genopladning
på en aften. Dem kan du pakke op i ”Ekstragave 1” bagerst i
bogen. Det kan alle kvinder og mødre trænge til ind i mellem. At
give sig selv tid og ro til at slappe af og gøre noget for sig selv og sit
velvære er som at lade batterierne op. Så kan man bare lidt igen!
Nu kan det jo godt være at du har mulighed for at tage en dag
eller aften på en professionel skønhedssalon og blive forkælet fra
top til tå. Hvis ikke du har det, skal du alligevel ikke fortvivle! Du
kan sagtens selv skabe en vidunderlig spa-aften der revitaliserer dig
i både krop og sjæl.
50

Sørg først og fremmest for at få nogen uforstyrrede timer. Det
kan være når børnene sover – eller at du aftaler med din mand eller
en anden at nu er det “mor-tid” – så du kan slappe helt af. Og
måske få en oplevelse af mindfulness, hvem ved?
Så er det tid til at tænde stearinlys i massevis, sætte din yndlingsmusik
på og finde de ting frem du skal bruge. Hvis ikke du lige
har færdige skønhedsprodukter du er vild efter at bruge, finder du
inspiration til de bedste opskrifter på hjemmelavede skønhedsprodukter
lige fra dit køkken. Naturligt, nemt, økonomisk og lækkert!
Se mere bagerst i bogen under ”Ekstragave 1”.
51

Kapitel 4
Kærligheden
Det fantastiske ved at være en stor familie, er at vide at
man er elsket af mange og at der altid er mange
der vil gribe en hvis man falder
– Connie Eileen Aabo, mor til syv, Danmark
Vi har mulighed for at give vores børn tryghed ved at skabe et
varmt, accepterende og harmonisk miljø i familien. Der findes tusindvis
af vidunderlige store familier der beviser at det kan lade
sig gøre – men desværre er det ikke alle familier hvor samspillet og
dynamikken er lige harmonisk.
Først og fremmest er det vigtigt at vi som forældre har et varmt
og åbent forhold. Jeg ser kærligheden mellem mor og far som familiens
bankende hjerte. Ud fra det kan hele familien næres. Det er
den positive kraft der binder det hele sammen. Derfor drejer det sig
i dette kapitel først om far, mor og kærligheden – mens vi senere
kommer ind på hvordan søskendekærligheden kan næres og blomstre
i en stor familie.
52

Far, mor og kærligheden
Der er ingen tvivl i mit sind om at kærligheden er fuldstændig afgørende
for harmonien og trivslen i hele familien. Jeg kunne nok
have skrevet en hel bog bare om det – og det har mange andre
gjort. Min personlige erfaring gennem 11 års lykkeligt ægteskab er
at kærligheden betyder alt. Den overkommer alt. Og gør livet til en
leg og et eventyr.
Tid til hinanden
Når familien vokser og to bliver til mange, er det mindst lige så
vigtigt som tidligere at nære kærligheden. Mødrene jeg talte med
var alle optagede af det: At skabe tid til at være sammen. Det kommer
nemlig ikke af sig selv når man er en stor familie med fuld fart
på i hverdagen. Som alt andet kræver det opmærksomhed. At man
vælger at sætte sit forhold højt og prioritere det bevidst.
Hvordan dette rum for tid sammen blev skabt i familierne var
ganske forskelligt. Men fælles var at give sig tid. Alene ved at være
opmærksomme på at gribe de øjeblikke hverdagen byder og være
spontane, eller ved at have faste dates eller rammer for hvornår det
var far og mor tid. Afhængig af hvilken måde der appellerer mest
til jer, kan I måske finde inspiration her.
“Vi har datenights, min mand og jeg. Måske er det bare at gå en tur sam-
men, men når børnene er så små kan vi også sagtens have en skøn lang
aften sammen hjemme. Se en god lm og spise en romantisk middag.
Han læser ofte højt for mig – eller vi skiftes til at læse højt for hinanden
om aftenen.”
– Queyhlee French Thewlis, mor til re, England
53

“Det bedste
forældre
kan gøre
for deres
barn
er at elske
hinanden”
– Zig Ziglar

“At gå med hinanden i hånden om det er i København, Næstved eller
Paris. At sidde sammen og se hinanden dybt i øjnene – så føler man sig
som nyforelsket igen.“
– Connie Christensen, mor til re, Danmark
“Nøglen til at være en god mor er at være balanceret. En god mor, en
god partner og en god kvinde. Hvis du glemmer en af de tre dele af dig
selv går det galt; hvis du glemmer dig selv og kvinden i dig selv kom-
mer du ud af balance. Nogen gange mærker jeg at det har været børn,
børn, børn hele tiden og nu har jeg brug for lidt tid alene, eller at nu
har jeg behov for tid sammen med min mand. At vi tager et eller andet
sted hen sammen – det behøver ikke være noget stort – men bare det
at være en spontan og sjov kvinde sammen med min mand. Det fun-
gerer for mig. Jeg tror du er en lykkeligere og bedre mor hvis du er en
lykkelig kvinde”.
– Emma van Strahlen, mor til fem, Canada
55

Mødrenes bedste tips om kærestetid
Voksentid efter klokken ni – aftal at de store børn trækker
sig tilbage til deres værelser på et fast tidspunkt
Lær børnene at respektere jeres privatliv
Aftal en månedlig kærestedag ud af huset
Tag på storbyferie eller en anden weekendtur – et lille
romatisk pusterum
Snup en fridag sammen på en hverdag hvor børnene
alligevel er af sted – hvis barnepiger ikke lige hænger på
træerne
Skab et godt netværk af barnepiger og prioritér det i budgettet
Grib øjeblikket når det opstår og få snakket sammen

Elsk jeres polaritet
Det er vigtigt at give sig tid og tale sammen. Men noget endnu mere
grundlæggende er at kærligheden er sund og ægte. At forholdet
rummer både venskab, gensidig loyalitet og passion. Det er ofte
passionen der har tendens til at drukne lidt i hverdagen hvis man
ikke er bevidst om det.
Kender du passionens hemmelighed nummer et? De fleste har
nok en fornemmelse af den, men det er ikke alle der er lige bevidste
om hvad den drejer sig om. Derfor synes jeg det er vigtigt at vi tager
os en lille smuttur forbi dette emne på vejen. Alle eksperter inden
for parforhold sætter på forskellige måder ord på netop denne
hemmelighed, som nøglen til at bevare passionen i forholdet: At
elske jeres polaritet – det vil sige at elske jeres forskellighed.
Der er efterhånden blevet forsket meget omkring mænd og kvinder
og det er blevet videnskabeligt bevist, at vi virkelig tænker forskelligt.
I grunden kommer det vel heller ikke bag på nogen – de
fleste mænd og kvinder har vel nok en oplevelse det. Hvad med dig,
genkender du nogle af følgende forskelle?
Tænker din mand mere i mål og resultater, mens du er mere optaget
af processen? Kommer han med løsninger, selvom du egentlig
bare føler behov for forståelse? Har du det med at komme med
gode råd uden opfordring når din mand egentlig hellere vil klare
tingene selv? Og har du brug for at snakke når der er problemer,
mens din mand egentlig hellere vil trække sig lidt tilbage? Ja, så er
du nok med på hvad jeg mener når vi taler om at der er forskel på
mænds og kvinders behov.
Det er jo en rigtig god ting når vi forstår at der er forskel på vores
behov i forholdet. Det giver en bedre kommunikation og samspil.
57

Men det skaber ikke nødvendigvis et fantastisk forhold i sig selv.
Ser man derimod hvordan disse forskelle faktisk skaber passionen,
bliver det en helt anden sag.
Det vil jeg forsøge at forklare lidt nærmere: Uanset vores personlighed
rummer både mænd og kvinder feminine og maskuline sider.
Kvinden har grundlæggende behov for at føle sig set, forstået og
elsket. Hendes behov opfyldes når manden tør være som hendes
urokkelige faste klippe. Når han er nærværende, lyttende og ikke
lader sig rokke i sin kærlighed af hendes brede spekter af følelser.
Forstår han hvor betydningsfuldt det er for hende at han bare er
nærværende, opfylder det samtidig hans maskuline behov for at
være stærk og signifikant. Når kvinden på sin side er opmærksom
kan hun opfylde hans behov ved tydeligt at påskønne alt hvad han
gør, for at vise hende sin kærlighed. Jo mere han føler sig påskønnet
og anerkendt for den han er og det han gør, jo mere elsket føler
han sig også.
Det er vigtigt at være opmærksom på at der er tale om de grundlæggende
behov, der kendetegner den maskuline og den feminine
side. Hvis disse behov ikke dækkes i vores forhold er vi ikke i balance
og føler os ikke hele som mand eller kvinde. Det er en naturlig
og sund polaritet der er tale om her. Ikke et forhold hvor den ene
dominerer den anden. Men et forhold hvor begge føler sig hele og
passionen er brændende.
Der er altså en naturlig sund polaritet i et passioneret forhold.
Polariteten opstår når kvinden er i sit naturlige feminine element og
manden er i sit naturlige maskuline element. Her er de forskellige
og netop denne forskellighed tilfører forholdet energi og gnist. Det
svarer til at et batteri må have to modsatte poler for at der skabes
energi. Når kvinden er åben og tør være sårbar, følsom og intuitiv
58

og manden er stærk og føler sig anerkendt, accepteret og værdsat.
Så er der masser af energi i forholdet.
Når begge to føler sig trygge ved at være i sin pol bevares passionen.
Husk at dette ikke betyder at man kun rummer en af siderne. Det betyder
bare at i forholdet er det disse poler der skaber energien.
Hvis polariteten forrykker sig vil der gerne opstå problemer. Bytter
man for eksempel poler, så kvinden konsekvent er i den maskuline
side og er dominerende og manden går over i den feminine
bløde side, så vil ingen af dem være i forbindelse med sin naturlige
pol og føle at deres inderste behov bliver opfyldt.
Over tid kan det medføre stor utilfredshed og frustration. Nogle
resignerer, mister lidt troen på at deres forhold kan rumme mere og
slår sig til tåls med et nogenlunde godt forhold. Andre føler sig så
ulykkelige og fastlåste at de i sidste ende opgiver sit forhold.
Ved at elske at opfylde hinandens forskellige behov har man hemmeligheden
til at bevares og vokse i et kærligt og passioneret forhold,
uanset hvor mange år der går, og hvor mange børn man får.
Og det bliver noget andet end at forstå og acceptere forskelligheder
som et nødvendigt onde eller en prøve på kærligheden. Med den
indsigt har du nøglen til ikke bare at have et godt, men at have et
fuldstændigt fantastisk forhold.
Ubetinget kærlighed
Måske føler du at der kunne skrues op for kærligheden og gnisten i
jeres forhold. Du tænker måske at det kræver at I begge to arbejder
bevidst med det. Det ville selvfølgelig være det bedste – men det
behøver ikke at være afgørende. Hvis du vil, kan du nemlig gøre dit
for at skabe en forandring. Et forhold er levende forbundet og når
59

den ene bevæger sig, sker der også noget med den anden. Det er
bare væsentligt at du fokuserer på dig selv og ikke prøver at forandre
den anden.
Det ligger i hele kærlighedens væsen at give. At give ubetinget.
Man kan elske på samme måde som en baby – det vil sige når ens
behov er opfyldt og man er tilfreds. Man kan elske på den beregnende
måde – hvor man et eller andet sted i baghovedet forventer
noget tilbage. Den der fifty-fifty tankegang. Nu skylder den anden
mig noget.
Men man kan også elske ubetinget. Det er den reneste form for
kærlighed hvor man giver fordi man elsker og er lykkelig ved at give.
Det er den form for kærlighed der gør dig virkelig lykkelig inderst
inde. Start med dig selv og se om ikke jeres forhold vil blive mere
gnistrende og dynamisk.
Grobund for Søskendekærlighed
Søskende skændes. Så fortvivl ikke hvis du oplever at børnene
skændes og der opstår konflikter – på visse tidspunkter som perler
på en snor. Småbørn kommer gennemsnitligt i konflikt hvert tiende
minut! Og har du flere kan du selv gange op. Lad dig opmuntre
ved tanken om at skænderier faktisk lærer børnene vigtige sociale
færdigheder i konfliktløsning, empati, forhandling og samarbejde.
Og det er noget børn i en stor familie virkelig bliver gode til ifølge
flere undersøgelser. Derfor handler dette kapitel ikke om at der
altid skal herske ro og fordragelighed. Det ville være utopi med
mange unikke personligheder i en familie.
60

“Always someone
to play with.
Learning to
share time, toys
and space.
Friends for life,
love all around!”
– Emma van Strahlen
mor til fem, Canada

At have stærke, varme bånd til sine søskende er en gave for livet.
Og uanset hvor højt bølgerne kan gå på overfladen er der mulighed
for at børnene får en dyb søskendekærlighed, der følger dem resten
af livet.
”Jeg elsker at vi er mange, og så forskellige. Uanset hvor forskellige el-
ler uenige vi er, så er vi søskende og elsker hinandene uden forbehold.
Desuden, jo ere søskende man har, jo ere har man også at dele minder
med. Det er jo ofte minderne der binder søskende sammen. Søskende
er jo ”bundet” sammen, og er født til at være en del av hinandens liv.
Min fordel er at jeg har otte mennesker og liv som jeg for altid kommer
til at have en masse med at gøre, og få lov til at være en del af!”
– Kristine Nilsen, en ud af ni søskende, Norge
Men hvordan trives søskendekærligheden så allerbedst i din familie?
Og hvordan kan der skabes grobund for søskendekærlighed
midt i den naturlige bølgegang af konflikter?
Mit bud er at forstå kærlighedens paradoks. Det er nemlig modsætningsfyldt.
På den ene side ligger det naturligt i kærlighedens
natur at give. På den anden side kan man ikke give noget man ikke
har. Det er lidt som matheuseffekten: “Den som har skal der gives,
men den som ikke har, fra ham skal der endog tages det han har.”
Det er en underlig sandhed som måske lyder hård, men ikke desto
mindre er en hemmelighed til at skabe grobund for kærligheden i
alle relationer, også når det gælder mellem søskende.
Med det in mente kan du nemlig fokusere på at give det enkelte
barn den kærlighed og opmærksomhed, det har behov for. Bliver
der ved med at opstå negativ adfærd hos et barn kan du se det
som en markør. Som en pil der viser dig at barnet har et behov.
62

I stedet for at stirre dig blind på problemet og blive frustreret kan
du spørge dig selv: Hvad giver denne adfærd mit barn? Det kan
være en der bliver ved med at slå på de andre eller bide. Men det
kan også være mindre ting som hvis et barn sladrer om de andre
eller lyver. Der er et eller andet behov barnet forsøger at få dækket.
Det kan være et behov for mere opmærksomhed, bekræftelse eller
omsorg. Et behov for at blive set måske?
Når du har en fornemmelse af hvilket behov der er tale om kan
du forsøge at opfylde det på en mere konstruktiv måde, og dermed
falder behovet for den uønskede adfærd ofte væk, stille og roligt. Du
kan på denne måde bevidst fokusere på at nære selvværdets rødder
hos det enkelte barn. En af mødrene udtrykte det så rammende:
“Jeg tænker meget over hvilket kærlighedssprog barnet har. Og tæn-
ker på at tale samme kærlighedssprog til barnet. Hvis en for eksempel
har behov for at blive holdt om er det vigtigt at man ikke bare taler og
taler, så barnet egentlig ikke føler sig elsket. Det at give det enkelte
barn hvad det lige har brug for tror jeg betyder meget for samspillet i
familien. At se det enkelte barns personlighed og tænke på det i måden
man er på over for barnet.”
– Maria Friis, mor til re, Danmark
Kærlighedssprog er vigtigt at være opmærksom på hos vores
børn. Der er nemlig forskel på hvad der får vores børn til at føle sig
elskede. For nogle er det det fysiske kærlighedssprog – at få knus
og kærtegn. Mens andre føler sig mere elskede ved at høre det igen
og igen. Andre igen har særlig en oplevelse af at være elsket når de
får gaver.
63

Får det enkelte barn på denne måde oplevelsen af at blive set og
elsket, vil det også falde mere naturligt at elske og rumme sine søskende.
Ad den vej kan vi gøde grobunden for en blomstrende søskendekærlighed
i netop vores familie. På tværs af forskelligheder,
typer og den daglige krydsen klinger.
Jeg spurgte mødrene om de havde nogen gode erfaringer at dele
omkring det at se og opfylde det enkelte barns behov i en stor familie.
Tiden viste sig at være en joker, ligesom i parforholdet. Det at
tage sig tid alene med det enkelte barn gik igen, hele vejen rundt.
“Den der følelse af at jeg er i centrum, den er altså vigtig at give
børnene for at forebygge jalousi – så kan de bedre tåle at der er
en anden der får noget fremfor mig.”
– Connie Eileen Aabo, mor til syv, Danmark
Der var mange ideer til hvordan man kunne skabe tid til at sætte
det enkelte barn i centrum. Her er en af de super gode ideer:
“Hver ferie til jul, påske sommer og efterår, får hvert barn sin særlige
aften. Og det er dem der bestemmer hvad vi skal lave. Sidst ville min
ældste datter for eksempel se lm fra da hun selv var lille. En af dren-
gene ville helst spille playstation med sin far og en anden af drengene
ville ud at se på stjerner om aftenen. De vælger. Og det er kun med mor
og far. De får noget de har lyst til at spise og får lov at være længe oppe,
indtil de nogen gange falder i søvn på sofaen.”
– Emma van Strahlen, mor til fem, Canada
At skabe et særligt rum for det enkelte barn i en stor familie er
helt tydeligt vigtigt. Og sikkert ikke så overraskende for dig som
selv har en stor familie. Men det mødrene oplevede som særligt
64

etydningsfuldt var at gribe åbenheden hos det enkelte barn når
den opstod. Det blev de i stand til ved at forstå hemmeligheden
ved at lytte og være nærværende. Fordi det kun er når man lytter til
børnene at man virkelig kan få den kontakt og indsigt i, hvad der er
det enkelte barns behov.
”Hvis der lige pludselig er åbenhed fra en af børnene og de har en
masse spørgsmål og gerne vil snakke, så bliver den snak taget. Og så
kan det godt være at den først lander klokken halv elleve om aftenen
hvis vi skønner at det er vigtigt. Også selvom det er en af de små der
egentlig skulle have ligget og sovet. Vi griber det når der er åbenhed …
man ville ærgre sig frygteligt hvis man havde ladet et af de tidspunkter
hvor børnene åbner op gå forbi og havde sagt: Den snak tager vi i mor-
gen! For det duer jo ikke.”
– Karin Schulz, mor til syv, Danmark
Noget jeg i hvert fald arbejder med er at lytte til børnene når de selv
vil snakke! Ikke presse dem når de ikke lige har lyst: Hvordan er det gået
i dag? Og så videre. De kommer gerne når man lige står og laver mad
eller de skal i seng, og de egentlig har lyst til at snakke. Nogen gange
skal de selvfølgelig hjælpes på vej, men det at være klar når de har be-
hov. Det er vigtigt.”
– Connie Christensen, mor til re, Danmark
Dette blik for åbenheden kan sammenlignes med noget jeg engang
hørte en kyndig fyr sige om bordfodbold: Nogen gange må
man bare slippe keeperen og angribe med begge hænder!
Sådan er det med at gribe åbenheden når den opstår – at man
slipper hvad man har i hænderne, og griber den gyldne mulighed
børnene giver os for at se ind i deres tanker og behov. Det er deres
65

tillidserklæring til os. Det er disse øjeblikke hvor vi har muligheden
for sammen at bygge på broen af tillid som vi vil komme ind på i
kapitlet om integritetens rødder.
En og en
En anden gennemgående erfaring var at skabe en kultur hvor det
var o.k. at gøre forskel – ret forstået. At forstå og formidle til børnene
at: Vi er forskellige og har forskellige behov der skal opfyldes
på forskellige måder. Og det er helt i orden.
“De er jo forskellige personligheder. For nogen er det for eksempel
vigtigt at blive hørt, de er følsomme. Det er vigtigt at være sig vældig
bevidst om det. Ikke at se dem som en stor ok, men se dem en og en.
At formå at se dem som selvstændige enheder. Jeg snakker også med
dem om det. Nogen er så enormt optagede af at det skal være så ens
hvordan de behandles, men jeg må bare forklare dem det … visionen
er at lykkes så alle børnene kan føle: Jeg er noget specielt!”
– Lene Østmoen, mor til otte, Norge
66

Mødrenes bedste ideer til at se det enkelte barn
Skab traditioner der sætter fokus på den enkelte – omkring
fødselsdagen for eksempel
Vær kreativ med at nde muligheder for en tur alene med
mor eller far. Der skal ikke altid så meget til for at give barnet
den oplevelse
Læg mærke til dit barns personlighed og kærlighedssprog, så
du kan møde og opfylde barnets behov
At inddrage børnene i alderssvarende opgaver kan også
være en måde at få oplevelsen af at have sin særlige rolle i
familien. Det kan bare være sådan noget som at storebror var-
mer lillebrors tæer når mor ammer!
Lad børnene blive klædt forskelligt – det signalerer at man
ser dem som forskellige – og gør også at de ikke skal gå i det
samme tøj ere år hvis de arver fra hinanden
Vær rummelig hvis der opstår jalousi ind imellem. Vis børne-
ne at du forstår og at det er en naturlig følelse

Kapitel 5
Selvfølelsens rødder
Når du trykker dit barn i din favn, så vid at du favner himmelen og
dermed din Gud, i et billede som aldrig er fremkommet før, og som
aldrig fremkommer i mere end i dette dit barn
– N.P. Wetterlund
Hvem ønsker ikke at deres børn skal vokse op og have den gode
grundlæggende fornemmelse: Jeg er god nok! Bare fordi jeg er til!?
Et godt selvværd betyder uendelig meget for at have et fuldtonende
liv. Det påvirker os i alle livets aspekter. Det positive sunde selvværd
er som den fyldige klangbund der skaber den smukkeste melodi.
Det gør at vi behandler os selv – og andre – med respekt,
empati og kærlighed.
Vi ønsker selvfølgelig at vores børn skal blive lykkelige og harmoniske
voksne der får et meningsfuldt og helt liv. At de ikke kommer
ind i destruktive mønstre; forskellige typer misbrug, kriminalitet og
negative relationer for at nævne noget.
Der er en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem sådanne pro-
68

lemer og svage “rødder” i form af et svagt selvværd. Det er næsten
som om alle veje fører til Rom her! De fleste problemer kan i
bund og grund føres tilbage til en svag selvfølelse. Det der gør at
man ikke siger fra. At man mangler den selvrespekt og kærlighed til
sig selv at man også passer på sig selv, både fysisk og psykisk. Og
dermed let kan komme til at føle sig som en dørmåtte der lader sig
træde på, uden at magte at sige fra. Det er en smertefuld tilstand for
en selv og påvirker på mange måder også ens nærmeste.
Vores selvværd og følelsen af at have værdi er jo helt central for
at kunne udtrykke os personligt og løse konflikter mellem mennesker,
der betyder noget for os. Jo stærkere vores indre oplevelse er af
hvem vi er som mennesker, jo nemmere forløber disse møder med
andre, og de konflikter livet bringer os. At være autentiske kræver at
vi gennem livet har lært at mærke og værdsætte hvem vi er. Det hjælper
os til at turde give personligt og ægte udtryk for os selv.
Det er nu engang en kendsgerning at du kun kan give noget du
har. De kendte ord om at ”elske din næste som dig selv” beskriver
det så rammende. For jo dybere ubetinget kærlighed du er i stand
til at føle til dig selv, jo mere ubetinget kærlighed kan du give dine
børn, din partner og alle andre.
Har du for eksempel et skrammet selvværd afspejles det, om du
vil eller ej. Det vibrerer som undertonen gennem hele måden du er
på, hvordan du taler om dig selv, måden du behandler dig selv på
og lader andre behandle dig. Vi ved i dag at børn spejler sig i sine
forældre. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at starte med
os selv.
Den gode nyhed er at vores selvværd kan gro hele livet igennem
– i den forstand at vi kan lære os selv bedre og bedre at kende som
menneske og værdsætte det vi er. Når du selv har stærke rødder vil
69

du udstråle og kommunikere med hele din person; “jeg er o.k. – og
du er o.k.” til dine børns vågne antenner. Nøgleordet er simpelthen:
Indefra og ud.
Ydre og indre selvfølelse
Mange flere voksne end man umiddelbart skulle tro har behov for
at styrke sine rødder. Når det gælder selvværd er mange er slet ikke
bevidste om det. Det er let at forveksle selvværd med selvtillid.
Men det er to forskellige ting. Selvtilliden er det ansigt man viser
omverdenen, en ydre selvfølelse – tilliden til hvad man kan og hvad
man er god til at gøre. Ens evner og præstationer. Mens selvværdet
er selve den indre klangbund. Den gode trygge fornemmelse af at;
”jeg er god nok” – bare fordi jeg er mig.
Derfor kan det sagtens lade sig gøre at have stor selvtillid og en
selvsikker facade uden inderst inde at holde af sig selv. Mens det
ikke nær så ofte sker at man har et positivt selvværd og alligevel
mangler selvtillid – tiltroen til sine egne evner og kunnen.
Som jeg tidligere har været inde på er det en proces der går indefra
og ud at nære rødder af positivt selvværd. Føler du behov for at
styrke dine rødder af selvværd vil nogle udfordringer til at arbejde
med din egen selvfølelse, kunne gøre en enorm forskel. Dem vil vi
nu se nærmere på. Men i særlige tilfælde kan det naturligvis være
nødvendigt at søge professionel hjælp hos en psykolog.
Uanset hvad må du være parat til at holde fokus på det betydningsfulde
arbejde og være vedholdende når det kræves. Hvis ikke
for din egen – så for alle dine skønne børns skyld. Så du mere og
mere kan være der for dem når de udfordres og skal lære at mærke
og værdsætte sig selv som mennesker. Prøv øvelserne de følgende
sider og mærk hvor virkningsfulde de er over tid.
70

Styrk dit selvværd
Udfordring til tanketjek
Fang din indre kritiker når hun begynder. Hold hende fast hvad
enten hun skravler op eller bare sidder og hvisker noget næsten
uhørligt der får dig til at føle dig værdiløs og elendig. Læg mærke til
hvad hun egentlig siger og hvornår. Skriv det ned over en uges tid.
Tjek nu budskaberne efter i sømmene: Passer det virkelig at du er
en dårlig mor? At du ikke er god nok, at der er noget i vejen med
dig hvis andre bliver vrede på dig eller du gør en fejl? Er du virkelig
dum, grim, uduelig eller håbløs? Eller hvad nu din personlige kritiker
siger til dig …
Er det bare nogle mærkater du har taget til dig? Enten ved dine
egne (urealistiske) tolkninger af nogle negative oplevelser gennem
livet, eller ved hjælp af andre mennesker? Selvom det måske er
svært for dig at forkaste de negative budskaber du så længe har accepteret
om dig selv, kan du spørge videre: Er det godt for mig at
tænke sådan her? Støtter det mig i at være den jeg gerne vil være?
Sandheden er at det som oftest næsten er utroligt hvor de indre
negative beskeder kommer fra. Og at det som oftest er lige til at
gennemskue når først du bliver bevidst om hvad der foregår.
Find et sjovt navn på din indre kritiske røst, noget der få dig til
at le. Det er nemlig slut med at tage den stemme alvorligt og tro på
dens budskaber. Giv de negative tanker stemplet “duer ikke, væk!”
som prinsessen i eventyret om Klodshans siger. Tanker der ikke får
dig til at smile duer simpelthen ikke! Negative tanker om dig selv og
den du er, begrænser dig kun, hæmmer dig i alle mulige retninger og
gør dig usikker, trist og tom indvendig. Du har længe nok ladet dig
begrænse af fortidens stemmer, andre menneskers dom over dig og
71

negative oplevelser der er blevet til din plageånd. Vil du give slip på
de negative tanker der præger din selvfølelse? Du har alt at vinde
og intet at tabe her.
Øv dig hver dag!
Nye tanker skaber nye følelser
Nu er det på tide at give dig selv nye, positive og bekræftende budskaber.
Det er en enkel og virkningsfuld metode. Læg mærke til
hvordan de ord du siger til dig selv påvirker dine følelser. Med positive
bekræftelser “programmerer” du din underbevidsthed i nye
sunde baner. Skaber nye positive tankemønstre og dermed nye følelser.
Skab nye beskeder til dig selv der taler om hvem du i virkeligheden
er! Du vil få en helt anden følelse af hvem du er når det er
positive, bekræftende beskeder du giver dig selv hver dag: “Jeg er
guld værd”, “jeg er elsket”, “jeg gør en forskel hver eneste dag fordi
jeg er til”, “jeg er en god mor” og så videre.
Udfordring:
Lav dine egne positive bekræftelser, skriv dem i nutid, og læs dem
hver dag. Helst både morgen og aften. Bliv ved med det helt til det
falder dig fuldstændigt naturligt at tænke og føle sådan
Styrk din selvtillid
Selvtilliden er også en vigtig del af din selvfølelse. Den handler om
at have tillid til sig selv. Tillid til sine egne tanker og beslutninger og
til sine egne evner. Her er selvdiciplin en nøgle til at opbygge din
selvtillid.
72

Du kan tænke selvdiciplin som en muskel der kan trænes. Jo mere
du øver dig i at overskride dine grænser og gør dig nye positive erfaringer
om hvad du kan når du vil, jo stærkere bliver din selvtillid.
Den hjælper dig til at gennemføre dine mål – også når det koster.
De resultater du opnår ved din selvdiciplin styrker selvtilliden, og
starter en ny cirkel af positive erfaringer med hvad du egentlig kan
når du vil.
Når du er vedholdende styrker du din egen tro på hvad du kan.
Din vedholdenhed sender også et klart budskab til omverdenen om
at du kan hvad du vil.
Det betyder ikke at du tror at du kan alt. Men med en sund selvtillid
har du tilliden til det du kan med dit unikke potentiale.
Udfordring:
Stil dig selv disse spørgsmål. De sætter dig på sporet af at give din
selvtillid et kick på de områder i dit liv, hvor du føler behov for at
få mere tillid til dig selv.
•
•
•
•
I hvilke situationer ønsker jeg at nære min selvtillid, så
den bliver stærkere?
I hvilke situationer i mit liv tvivler jeg ikke på min
selvtillid?
Hvad er det egentlig jeg tænker og føler i mine
successituationer?
Hvad forhindrer mig i at tænke de samme tanker og føle
de samme følelser i de situationer eller livsområder hvor
jeg ønsker mig en stærkere selvtillid?
73

Styrk både selvtillid og selvværd
Børns selvværd fremmes grundlæggende ved at de har voksne omkring
sig som ser dem lige præcis som de er. Og anerkender dem for
det de er. Små børn ved instinktivt at de har brug for at blive set.
Når lille Ida på tre år danser rundt i stuen i sin lyseblå prinsessekjole
og råber “Se mig, mor!”, tænker hun ikke på hvor god hun
nu er til at danse. Hun er midt i oplevelsen af at være til, i glæden,
i bevægelsen. Hun ønsker bare at mor er med i denne oplevelse. At
hun ser hende. Så hvis mor bare svarer “hvor er du dygtig, skat”,
taler hun faktisk forbi Idas oplevelse. I stedet kunne hun give hende
et knus og sige “hvor har du det bare skønt!”, og vise at hun ser og
anerkender hendes glæde.
Det er også vigtigt og godt at man som forældre forsøger at styrke
sit barns selvtillid ved at lære det noget, give ros og udvikle dets
kunnen – blot man er bevidst om at det ikke i sig selv fremmer
barnets selvværd. Hvis begreberne blandes sammen kan det nemlig
have den helt modsatte effekt.
Vær derfor opmærksom på hvordan du roser. Hvis man kun roser
barnets præstationer vokser selvtilliden, mens selvværdet ikke bliver
næret. Men med lidt øvelse og kreativitet kan man lære at rose på en
anerkendende måde, så både selvværdet og selvtilliden bliver næret.
Det er ikke så svært når man først kommer ind i tankegangen.
Vil du samtidig nære barnets selvværd skal du også fremhæve de
gode intentioner og barnets indsats, mere end hvad barnet præsterer.
Et eksempel er når lille Malthe på fire år næsten en hel time har
siddet og gjort sig umage med at tegne en fin tegning og kommer
og giver dig den. Den normale reaktion ville ofte være at
74

udbryde:“Sikken en fin tegning, skat! Hvor er den flot!”. Det er
selve præstationen man her roser. I stedet kunne man også have
anerkendt hans intentioner og indsats og sagt: “Tak min skat, tænk
at du ville tegne sådan en fin tegning til mig! Sikken du har gjort
dig umage!”
En styrkende selvfortælling
Tilhørsforholdet er med til at nære selvværdets rødder. Fortæl derfor
børnene om familiehistorien og giv dem oplevelse af den positive
arv de har fra tidligere generationer. Det kan blive en styrkegivende
del af deres selvfortælling.
Alle slægter har sin særlige historie. Sin fortælling. Der vil også gerne
være fælles kendetegn. Det er typisk personlighedstræk eller evner
der går mere eller mindre igen gennem generationerne. Det der gør at
man siger “sådan er vi bare i vores familie.” Egenskaberne kan være
defineret som negative og positive. Ofte tager vi definitionerne til os
uden at reflektere nærmere over det. “Vi har altid været stædige typer
i vores familie” eller “vi har altid haft en fantastisk humor i vores familie.”
Er det noget du kan genkende fra din familie?
Historier har en særlig styrke fordi de skaber billeder i vores hoveder.
Er det en negativ historie der fortælles skaber det negative
billeder, der kan have det med at blive en selvopfyldende profeti.
Derfor skal man bruge historierne med omtanke. Ved at være bevidst
om deres næsten skabende kraft kan man bevidst vælge at
vende sin historie til en positiv fortælling.
75

Inspiration
Husk at fortælle dine børn at du elsker dem lige som de
er. Hver eneste dag. Det kan være om aftenen når I siger
godnat og du har deres fulde opmærksomhed. Fortæl dem
at du elsker dem. Og hvor taknemmelig du er for at være
deres mor.
Vis børnene hvordan man tager imod en kompliment! At
modtage den og sige tak – er det samme som at bekræfte
for sig selv og andre at “jeg har værdi.” Det samme gælder
gaver – at lære børnene at tage imod med tak – lærer dem
også at de er det værd.
Hvis du vil irettesætte dine børn for noget så gør det privat,
så de oplever at du værner om deres selvrespekt over
forsøskende og kammerater, og dine børn ikke føler sig ”
hængt ud.”

Det handler ikke om at retfærdiggøre negative egenskaber eller
oplevelser og ligesom fordreje virkeligheden. Det handler egentlig
bare om at erkende at vi selv kan vælge hvordan vi ser virkeligheden.
Hvorfor så ikke vælge at se den på en måde der er styrkegivende
og inspirerende for os selv og vores familie?
Jeg vil nu opfordre dig til at prøve at se på jeres slægtshistorie og
særpræg med nye øjne. Det kan blive en spændende aha-oplevelse!
Og en særdeles god ting for dine børns selvforståelse. Hvis du åbner
øjnene vil du nemlig næsten altid kunne finde de positive og
styrkegivende ting i netop jeres familiehistorie.
Det har mange gange inspireret og styrket mig at tænke på min
familiehistorie. Og jeg er taknemmelig for mine forældres humoristiske
og farverige beretninger rundt om morgenbordet søndag
efter søndag, gennem min barndom og ungdom.
Når vi nu sidder sammen med vores børn har både min mand og
jeg en skattekiste af fortællinger om handlekraft, tro og optimisme
som vi kan give videre til vores børn som en del af deres rødder.
For eksempel historien om min mormor der blev enke som 38årig
og med et slag stod alene med sine otte børn – den yngste kun
tre dage gammel. Fattig, i en lille lejlighed i København. Midt i det
hele fandt hun styrken og modet til at opfostre dem med kærlighed
og livsglæde. Og mange historier som den.
Tænk over hvilke ting du kan fokusere på når du fortæller familiehistorien
til dine børn. Det er ikke ligegyldigt hvilket billede du
skaber i hovedet på dit barn. Historierne sætter sit aftryk i dit barns
liv.
77

Når det gælder de personlige egenskaber handler det også om
hvordan du ser og beskriver dem. Kig på eksempellisten over egenskaber
og lad dig inspirere. I har givetvis andre negative mærkelapper
– find den positive udgave – og skift den ud i jeres ordforråd.
Negative labels Nye positive labels
Blåøjet Tillidsfuld
Stædig Vedholdende
Snakkesalig Selskabelig
Dumdristig Modig
Lunefuld Spændende
Tankeløs Spontan
Pernitten Nøjagtig
Underlig Anderledes
Fantasiløs Saglig
Set med nye øjne kommer fortællingen ”vi har nu altid været stædige”
til at lyde anderledes styrkegivende: “Vi har nu altid været
vedholdende”.
Det ene er hvordan vi beskriver vores familie. Endnu mere afgørende
er det at være opmærksomme på hvordan vi beskriver vores
børn. Sætter vi igen og igen negative etiketter på vores børn vil det
være noget de optager i deres selvfortælling og tror på. Derfor er
det så vigtigt at passe på med at sætte børnene i bås, især hvis det er
negativt ladet: “han er en bangebuks“ og “hun er et rodehovede”,
“han er buttet” for eksempel. Det er budskaber børnene let tager til
sig som en del af deres selvbillede.
78

Men også de tilsyneladende positive etiketter kan have en negativ
effekt hvis vi ikke er varsomme. Det kan være let i en familie at
sammenligne børnene og fremhæve deres forskellige evner. ”han er
den kreative”, ”hun er den mere sporty type”, ”han er den boglige”,
og så videre. Men det tager børnene jo også ind i sin selvfortællling
og det kan virke begrænsende. Det kan hæmme dem i at udfolde sit
fulde potentiale. For hvad hvis den sporty type egentlig også er en
kreativ type? Eller den boglige egentlig også er sporty?
Derfor er det vigtigt at vi er varsomme med at sætte mærkater på
børnene. Og at vi er opmærksomme på deres forskelligheder og
støtter dem i at de finder sig selv – ikke nødvendigvis det som vi
håber at se i dem.
Hvert barn er unikt! Husk derfor også på at dine børn ikke er
dig. De har sit helt specielle potentiale. De kommer til os med sin
særlige personlighed, særlige evner og talenter – men også med sine
særlige udfordringer. Det er op til os at være der for dem med ubetinget
kærlighed og accept og at støtte og vejlede dem så godt vi
kan.
Det er når man oplever en klar sammenhæng mellem det man gør
og det man er, at man føler sig hel og autentisk. Når selvværd og
selvtillid er integrerede. Det gør at man tør være sig selv og stå ved
sig selv og netop dette giver en særlig ukuelighed. Også når man
møder modgang og vanskeligheder.
79

Tal til os om børn
Og en kvinde som trykkede sit barn ind til sig,
sagde: Tal til os om børn.
Og han sagde: Jeres børn er ikke jeres børn. De
er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.
De kommer ved jer, men ikke af jer. Og selv om
de er hos jer tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres
tanker. Thi de har deres egne tanker.
Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres
sjæle. Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen
som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.
I kan stræbe efter at blive som dem, men søg
ikke at danne dem i jeres eget billede. Thi livet
bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved
det forgangne.
– Kahlil Gilbran

Englen derinde
Kender du fortællingen om Michelangelo og tilblivelsen af David
statuen?
En kostbar blok marmor blev engang udhugget i det nordlige
Toscana og en lang rejse begyndte. Det viste sig nemlig at være en
yderst udfordrende sten at tilhugge. En kunstner ved navn Agostino
påbegyndte så småt tilhugningen af David, men projektet
strandede af ukendte årsager.
Herefter stod marmorblokken urørt i næsten 25 år gennem vind
og vejr. Men så blev det besluttet at der skulle findes en kunstner
der kunne tage den udfordrende opgave at færdiggøre ”Giganten”
som stenen blev kaldt. Den blev nu fragtet til Florence og mange
berømte kunstnere, deriblandt Leonardo da Vinci, blev overvejet
som kandidater til opgaven. Men valget faldt på den 26 år gamle
Michelangelo.
I tre år arbejdede han nu på den udfordrende opgave. Legenden
fortæller at en ung mand engang spurgte Michelangelo hvordan han
dog kunne arbejde så hårdt på marmorblokken hvorpå han svarede:
”Unge mand, der er en engel derinde. Jeg er ved at gøre den fri!”
Efter tre år og en måneds ihærdigt arbejde stod David statuen
færdig som vi kender den. Et symbol på selvstændighed, skønhed
og styrke. For mig er der en er en slående parallel fra bibelhistorien
til denne fortælling. Om den lille hyrdedreng David som faren ikke
så noget særligt ved. Mens profeten så at der var en konge i den lille
dreng. Siden hen var det netop den lille David der var i stand til at
slå kæmpen Goliat og reddede sit folk.
81

Har du også set englen derinde? Eller ser du bare dine udfordringer
og utilstrækkeligheder? Selvom du måske ikke tror det så er
den der. Den unikke sammensætning der udgør dit sande potentiale
som bare skal frigøres. Se efter den i dig selv – og i dine børn. Vi
har den alle derinde.
82

Kapitel 6
Integritetens rødder
Jeg står stadig med benene i min barndom. Jeg er tro mod
den lille pige jeg er indeni. Tro mod det jeg tror på er vigtigt.
Derfor kan jeg være mig selv om jeg taler med en
konge eller et ygtningebarn
– Barbara Hendricks
Har du nogensinde oplevet at blive dybt skuffet over et andet menneske?
Den sviende smerte over at blive svigtet i dine forventninger
til en du havde tillid til? Fornemmelsen af desillusionering – af at
blive rystet i din grundvold?
I en eller anden form har vi nok alle sammen oplevet den slags
ting i løbet af livet. Det er oplevelser der giver sår på sjælen der kan
tage mange år at hele. Oplevelser vi gerne havde været foruden.
Oplevelser der frarøver os noget af barndommens uskyldige tillid
og tryghed. Det er når mennesker siger et og gør noget andet at
denne oplevelse bliver født. Når der ikke er sammenhæng mellem
ord og handlinger.
83

At have integritet betyder derfor kort sagt at være tro mod sig
selv, så man handler i overenstemmelse med sine værdier.
Det ovenstående citat af Barbara Hendricks sætter så fantastisk
ord på dette. Jeg hørte hende sige det i et interview en dag og blev
så begejstret over det, at jeg skrev det ned. Siden har hun givet mig
lov til at bringe det i denne bog – glad for at kunne inspirere andre
til at leve med integritet.
Ved at leve med integritet giver du dine børn en uvurderlig gave.
Du viser dem hvordan man ved at lytte til sig selv kan leve i
samklang med sine inderste værdier, midt i en verden af muligheder
og impulser. Hvis de tilegner sig den kompetence vil de bedre
være i stand til at navigere trygt og selvstændigt i deres fremtid som
unge og voksne. At have integritetens rødder giver selvstændighed,
pålidelighed, selvrespekt og indre ro. En fornemmelse af at leve
med hensigt. Mennesker med ægte integritet er mennesker man kan
stole på. Og netop tillid er en af de mest afgørende faktorer for at
lykkes i alle menneskelige relationer.
Kompasset
Det er meget moderne at snakke om værdier. At afklare sine værdier
og sætte sig mål. Der er dog en vigtig skelnen man skal være
opmærksom på. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilke værdier vi
har. Selv forbryderbander har jo værdier. Derfor handler det i virkeligheden
om at være bevidste og tænke over vores værdier. Det
er nemlig når værdierne kan sættes i forbindelse med vores samvittighed
at de bliver som et kompas at styre efter, der fører os til de
mål der er rigtige for os.
Forestil dig at du besøger vidunderlige Paris med din familie for
84

første gang. I står midt i en enorm rundkørsel midt i myldretiden.
Vejene peger i alle mulige retninger, mennesker skubber og puffer,
børnene er sultne og trætte, larmen er øredøvende og luften er tæt.
Du står og skal finde ud af to væsentlige ting. Først og fremmest
hvor I befinder jer og dernæst hvor I vil hen. En ting er sikker –
tiden går og hvis ikke I finder ud af det, bliver I revet med i strømmen
og ført af sted uden rigtig at vide hvorhen. At stå på hver sin
side af rundkørslen, kalde og trække børnene hver sin vej, bliver
der kun mere kaos og forvirring ud af.
Vi har som forældre ansvaret for at kommunikere varmt og tydeligt
sammen og beslutte os for hvad der er vigtigst – og hvor vi vil
hen. For at kunne gøre det må vi allerførst finde ud af hvor vi er.
Hvilke værdier er de vigtigste for os? Med udgangspunkt i det kan
vi vælge hvordan vi vil lede vores familie.
Det giver fornemmelse af integritet og mening at vide at man går
den rigtige vej. Især når der kommer vanskeligheder undervejs. Det
giver klarhed når der skal træffes hurtige beslutninger. Når der skal
prioriteres i en fart mellem hvad der i virkeligheden er det vigtigste.
For valgene kommer hele tiden. Og i prioriteringen af tiden vil den
klarhed være jeres bedste ven!
Det kan være en glimrende ide at holde et ledermøde. At sætte sig
sammen, mor og far, og vende de tre værdier man hver især føler
er de vigtigste – personligt og for familien. Det kan give en dybere
forståelse for hinanden og afsæt for hvilke fælles værdier man beslutter
at lede sin familie ud fra.
85

Hemmeligheden er ”Hvorfor?”
Det har afgørende betydning for din oplevelse af tilfredshed, mening
og lykke at du sætter dig de mål der er rigtige for dig. Hvis
dine mål ikke finder genklang i dine værdier, din samvittighed og de
principper du tror på, vil det nemlig være som at sætte din stige op
ad den forkerte mur. Du skal nok komme til tops, men hvad hjælper
det hvis toppen er på det forkerte sted?
Mange mennesker har oplevet at opnå de mest utrolige mål for
så at opdage at det ikke gør dem lykkelige, eller giver den indre ro
de havde tænkt sig. Måske har de undervejs mistet forholdet til
sine nærmeste eller mislykkedes med andre vitale sider af livet. De
står med en uventet tomhedsfornemmelse i stedet for den lykke de
havde forestillet sig så levende.
Hvis du derimod er tro mod dine dybeste værdier når du sætter
dig mål vil det til sammen blive en stærk synergi, der driver dig op
på ad den rigtige stige, hvor du kan nyde udsigten og mærke ægte
og dyb glæde over hvad du har opnået.
find dit
hvorfor
86

Begynd med slutningen
Kunne du tænke dig at sætte dit liv i perspektiv og få en klar følelse
af hvilke universelle værdier der betyder noget for dig? En dyb kontakt
med dig selv og hvilken kvinde og mor du vil være? Så er denne
lille udfordring til dig. Giv dig selv denne oplevelse, selvom det måske
kan virke en smule surrealistisk at skrive brev til sig selv.
Forstil dig at du er 80 år og har levet efter dine inderste værdier.
Skriv så et brev til dig selv i dag. Hvad er det vigtigste du har lagt
vægt på i livet? Hvad har det givet dig? Hvad er du allermest taknemmelig
for? Hvad er det vigtigste at huske på som mor, kvinde,
ven, søster, datter, kollega og så videre?
Læs det gerne en gang imellem!
En gylden bro af tillid
Som rollemodel for børnene kan du vise dem vejen til ærlighed og
selvrespekt. Vi lærer børnene meget mere ved vores eksempel end
med vores ord. Det er som at træde på fin nyfalden sne – hvert
skridt efterlader et aftryk i børnenes bevidsthed. Både de positive
og de negative oplevelser sætter sig spor.
At holde løfter er som en gylden bro af tillid mellem dig og dine
børn. Vær derfor forsigtig med hvad du lover og gør alt for at holde
dine løfter. Dermed skabes en tillid der gør at børnene også har lettere
for at stole på dig, når du for eksempel skal vejlede dem som
teenagere og siger “jeg lover dig at det vil være en god idé at prioritere
det her!”. Deres erfaringer med dig som en der er troværdig,
kan i nogle tilfælde være det der beskytter dem mod at træffe virkelig
ødelæggende valg. Og du viser dem hvordan man kan være en
man kan stole på. På denne måde vil du være en mor med integritet
der viser dine børn vejen til et liv i harmoni med sit indre kompas.
87

Kys den første vintergæk!
Traditionen begyndte egentlig helt spontant. Jeg har altid
elsket foråret så jeg bliver helt rundtosset når sneen
smelter, og de første spæde forårsblomster titter frem.
For mig symboliserer vintergækkerne livsglæde, mod og
ukuelighed. Når de, fristet af solens første stråler, stikker
hovedet op af den kolde, frosne jord.
Vi var ude at gå tur, Evita på to år og jeg. Dér midt i
sneen stod den og nikkede så glad til os. Forårets første
vintergæk. ”Den skal ha’ et kys!” sagde jeg til hende.
Hun plukkede den med sine små røde fingre og plantede
et stort vådt kys på dens hovede. Om aftenen fik
den ærespladsen ved spisebordet. Siden da har det været
en tradition i vores familie. At finde og kysse den første
modige vintergæk.

Familiens signatur
Hvad gør familietraditionerne for os? Og kan vi skabe traditioner
der nærer vores integritet og støtter en positiv familieidentitet?
En families traditioner er ofte gået i arv gennem generationer
– og lever deres liv videre i en farvestrålende og unik cocktail af
vores forskellige baggrunde og kulturer. Som netop vores families
DNA. Traditionerne giver os tryghed. Fornemmelsen af at noget
er som det altid har været – midt i en tid præget af forandringer.
Livsrytme.
Traditioner og værdier går hånd i hånd. Traditioner er nemlig et
udtryk for værdier. Men det kan være ganske ubevidst for os hvad
vores traditioner egentlig er et udtryk for. Derfor kan du have glæde
af at give jeres traditioner et eftersyn. Det kan du for eksempel gøre
ved at sammenligne de værdier og visioner du har for sig selv og din
familie med de traditioner, du gentager år efter år. Hvordan passer
de sammen i forhold til den familieidentitet I ønsker at skabe?
Der kan være enkelte traditioner fra fortiden der direkte modarbejder
det man nu ønsker for sin familie. Men med lidt fantasi kan
man ofte twiste en smule på traditionerne, så de harmonerer med
de ting man gerne vil. Det kan være omkring hvad man spiser i
højtiderne, for eksempel.
De fleste børn elsker jo traditioner. Derfor kan det være en rigtig
god idé at skabe nye bekræftende traditioner der minder hele familien
om de værdier der er vigtige for netop os. På den måde kan
traditionerne blive vores måde at definere og fastholde os i hvad
der virkelig er vigtigt for os.
89

Udfordring:
Hvilke traditioner kan I skabe der er med til at definere jeres værdier?
Noget der er helt særegent og har netop jeres signatur? Tag
gerne børnene med på råd.
Et hus med plads til alle
”Hvert år laver vi peberkagehus – og det spiser vi altid juleaften! Så-
danne små ting gør vi hvert år – og det er traditioner børnene husker.
Vi designer og bager vores eget hus. Alle laver sig selv, små mennesker
der kan være inde i huset. De bruger glasur i mange farver til at male
huset og sig selv. Så nyder vi synet ere uger op til jul og juleaften får
de lov at spise det. De glæder sig til det hvert år!”
– Emma van Strahlen, mor til fem, Canada
90

Integritet i praksis
Lad der altid være et miljø i familien hvor ærlighed påskønnes
og ikke straes. Uanset hvad. Det giver et klart signal om at ærlighed
er det vigtigste. Og at kærligheden er ubetinget.
Hav ærlige samtaler om de vigtige ting i livet. Så får du børn der
tør være åbne og ærlige.
Vær tro mod dig selv når du sætter grænser. Det er vigtigt at du
mærker og står ved hvor din grænse går. Dine børn er enormt
følsomme overfor om du virkelig mener hvad du siger. Det viser
dine børn at det er o.k. at lytte til sig selv og sige hertil og ikke
længere. Og lærer dem at nej er et godt ord.
Husk at integritet er noget du praktiserer bevidst. Det er dine
valg hver dag der afgør om du lever med integritet.

Kapitel 7
Beslutningsevnens rødder
Det er i dine beslutningsøjeblikke at din skæbne formes
– Anthony Robbins
Beslutningsevnen er friheden til at at vælge. En fuldstændig afgørende
evne i dagens samfund, både for os og vores børn. Men hvordan
nærer og vander vi evnen til at tage positive og selvstændige
beslutninger? Først og fremmest ved at nære en stærk bevidsthed
om at vi altid har et valg! Vi vælger selv hvordan vi tolker de ting
der sker og hvilken betydning vi tillægger det. Dermed vælger vi
også hvad vi kommer til at føle.
Vi behøver ikke at være som et termometer der bare afspejler
temperaturen i omgivelserne. Vi kan være som termostater der bestemmer
hvilken temperatur vi ønsker uanset vores omgivelser. Vi
kan vælge at være proaktive i stedet for reaktive!
Hvert valg vi træffer har sine konsekvenser. Også de valg vi undlader
at tage har konsekvenser. Det er med vores valg som en boomerang
– de kommer altid tilbage til os. Derfor har udvikling af en
positiv beslutningsevne med udvikling af ansvarlighed og selvstæn-
92

dighed at gøre. Med det i tanke kan vi først og fremmest arbejde
med selv at være gode rollemodeller på ansvarlighed og selvstændighed
i vores måde at være på. Samtidig med at vi har fokus på at
lære vores børn det samme – Selvfølgelig afstemt efter børnenes
modenhed.
Børn ved jo ikke af sig selv noget om ansvarlighed eller konsekvenser.
Det udvikles stille og roligt. Men helt fra de er små kan du
lære dem de små ting der har med ansvarlighed at gøre. Du kan inddrage
dem i opgaver i hjemmet for at give dem følelsen af at tage
del i ansvaret. Lære dem at rydde op efter sig selv, eksempelvis.
Skal børnene så have faste opgaver eller ej? Selv eksperterne er
ikke rigtig enige når det drejer sig om det spørgsmål. Nogle mener
at faste opgaver er den naturlige vej til at lære børnene ansvarlighed,
og at man ikke kan starte for tidligt. Andre mener at børn helt
op til 11-12 års alderen ikke har behov for andet end at lege når der
er tale om deres udvikling.
Der er altså forskellige synspunkter på betydningen af faste opgaver.
Jeg hælder til at det ikke er afgørende for børnenes udvikling
af ansvarsfølelse, om de har faste pligter. Men at det snarere er et
behov hos forældre i en stor familie for at få en hånd med. I nogle
tilfælde kan det nok blive lidt som en trojansk hest der udadtil kaldes
ansvarlighed, men i grunden handler mere om forældres behov
for at organisere. Og det er jo en ærlig sag. Så egentlig er det her
med faste pligter et spørgsmål hvor det vigtigste nok er, at vi reflekterer
over hvorfor vi i virkeligheden vælger at gøre som vi gør. Og
ud fra det finder vores egen måde.
Mødrene fortalte i interviewene om deres måder at inddrage børnene
i opgaverne i hjemmet. De var allesammen bevidste om værdien
i at lære børnene ansvarlighed og selvstændighed. Men der var
93

”Gå ikke og
sammenlign dig
med andre. Stå på
dine egne ben,
også når du
får gode råd.
Du må stå for dine
valg – hvis ikke mor
har det godt trives
barnet heller ikke! ”
– Connie Christensen
mor til re, Danmark

stor variation i hvordan de gjorde det i praksis. Lige fra detaljerede
skemaer med rotation af alderssvarende opgaver til blot at spørge
børnene om at give en hånd når det brændte på. I begge ender af
skalaen følte de at det fungerede fint og var tilfredse. Dog gav de
mødre, der ikke havde inddraget børnene noget særligt, udtryk for
at de ind imellem fortrød at de ikke havde lært børnene at hjælpe
mere til.
Jeg har forsøgt at sammenfatte mødrenes erfaringer i en lille historie.
Den harmonerer med en positiv og demokratisk måde at
fremme motivation til at samarbejde på som du kan læse mere om i
kapitel 9, ”Motivationens vinger”.
Amanda
Lille Amanda på fem år sidder i solen og hygger sammen med sin
mor. Der er fred og ro. Mor har et stykke papir og en kuglepen med.
De snakker lidt om at deres familie er ligesom et hold hvor der er
brug for at alle hjælper lidt til en gang imellem. “Nå, Amanda – nu
synes jeg vi skal lave en lille liste over de ting du godt kunne tænke
dig at hjælpe med en gang i mellem.” Amanda tænker sig godt om.
Hun kan godt li’ at hjælpe mor og far i køkkenet. “Jeg kan sætte
kopper på plads!” hun lyser op i et smil, “og nu står de lige i den
nederste skuffe hvor jeg godt kan nå!” “Go’ ide, skat,” siger mor
og skriver det på listen. “Jeg kan også gå ud med tomme flasker i
garagen – og fylde toiletpapir når der mangler”. Mor skriver, og til
sidst er der ti ting som Amanda har lyst til at hjælpe med.
Mor viser hende nogen fine klistermærker med guldmønter. “Hver
gang du laver en ting fra din liste får du sådan et flot klistermærke og
på søndag når du får lommepenge, får du en krone for hvert klistermærke”.
“Wow!” Pludselig kan Amanda ikke sidde stille mere. Hun
95

løber ind mod køkkenet med bankende hjerte. “Amanda,” ler mor:
“husk, ikke mere end ti ting på en uge, o.k.!”
Den aften går Amanda den røde runde. Hun har den store røde
plasticbøtte over armen og går rundt i stuen, gangen, køkkenet,
og børne-værelserne. Hver gang der ligger en ting som ikke er på
plads, kommer den op i bøtten. Og når der ikke er flere ting på gulvet,
går hun runden igen. Denne gang lægger hun alle tingene pænt
på plads.”Hvor er du altså dygtig, sikken du har gjort dig umage,
Amanda”, siger mor. Hun sætter et fint klistermærke på tavlen i
køkkenet, i skemaet hvor der står Amanda, mandag. Der er også
plads til Emil, Oscar og Mille på tavlen. “I morgen vil jeg gi’ kaninen
mad og nyt hø!” Hun hopper og klapper i hænderne.
Ansvarlighed kan i øvrigt øves i det små bare ved at lære børnene
at fuldføre ting ordentligt. Det kan bare være ved at lægge spillet på
plads når man har spillet før man går i gang med noget nyt.
Kan børn lære af sine fejl?
Ansvarligheden bliver også styrket ved at opleve konsekvenserne af
sine beslutninger. Her skal man bare være opmærksom på børnenes
alder og modenhed. Små børn lærer ikke som sådan af sine fejl, det
er deres hjerner simpelthen ikke udviklede til. Men de kan lære at
være med til at gøre en fejl god igen og på den måde få en positiv
oplevelse af at lære af sine fejltagelser.
Ting skal gentages og gentages – sådan er det bare. Det betyder
ikke nødvendigvis at børnene ikke er villige til at lytte og samarbejde
– det handler bare om at de tænker anderledes end os voksne.
Med det i baghovedet er det lettere at være tålmodig når man igen
og igen skal guide sine børn.
96

Som teenager er dit barns hjerne i bogstavelig forstand under ombygning.
Du kan derfor ikke forvente at din teenager kan tage rationelle
beslutninger som en voksen. Men teenagere kan bedre end
yngre børn lære af de negative konsekvenser af et valg – så længe
det naturligvis er inden for trygge rammer. Og aldrig med risiko for
fysiske eller psykiske skadevirkninger.
Din store søn bliver for eksempel ved med at glemme at tage sin
madpakke med i skole. Hver gang ringer han til dig for at du skal
komme ham og hans blodsukker til undsætning. Hvis det bliver ved
med at gentage sig kan det være en idé at lave en aftale. At din søn
selv finder ud af at låne penge af en kammerat til mad eller deler
med en af sine venner, og at I spiser tidligt den dag. På den måde får
han en oplevelse af at det har konsekvenser der måske ikke er helt
så behagelige, som hvis du igen og igen agerer privat cateringfirma.
Chancen for at han bliver motiveret for at være mere opmærksom,
er i hvert fald større på denne måde.
Som teenager har dit barn mere end nogensinde behov for dig
som en kærlig og god rollemodel de kan have tillid til at snakke
med, sparre med og guides af, i de små og store valg de skal handskes
med.
Instantworld
Det er et mere og mere udbredt problem at børn, og mange voksne
i øvrigt, mangler evnen til at udsætte sine behov. Vi lever i en ”instantworld”
hvor mentaliteten er: Jeg vil ha’ det hele lige nu! Om
det så er kreditkortet der giver det hurtige lån, msn der giver svar
på sekundet eller fastfooden der stiller det pludselige sult. For at få
en positiv beslutningsevne er det alfa og omega at lære at udsætte
97

sine behov. At være sin egen bedste leder. Det kræver at man lærer
at fokusere helt specifikt på hvad man gerne vil opnå.
Et væsentligt område at lære selvstændighed på er når det gælder
værdi og penge. Børn har ikke begreber om det sådan uden videre.
En god måde at lære børn om at udsætte sine behov er faktisk at
lære dem at administrere sine penge. Helt fra omkring tre-års alderen
kan man begynde med det.
Lommepenge er en fin måde at lære dem dette. Jeg anbefaler at
man giver lommepenge for en ekstra indsats som i historien om
Amanda. Og ikke bare for at have gjort sin naturlige del som at
sætte sko på plads og bære sin tallerken ud fra bordet. Så lærer man
samtidig børnene at der er nogle helt naturlige ting man gør som
medlem af familien. Man kan vælge en fast dag hvor de optjente
lommepenge bliver udbetalt, så børnene ved hvornår de får dem.
Positiv værdibevidsthed
Hvordan er dit eget forhold til penge? Du er nødt til at se på hvordan
dine holdninger og følelser er til penge fordi det utvivlsomt
skinner igennem. Taler du med børnene om penge på en afbalanceret
måde? Ser du penge som neutrale eller har du et ambivalent
forhold præget af frygt for penge? Mange har en underliggende
frygt for penge. Men tænk på at det er måden du forvalter penge på
der afgør hvordan du er – ikke om du er rig eller fattig. Penge giver
bare nogen muligheder du ellers ikke ville have.
Jeg har sideløbende med denne bog skrevet en historie der på en
sjov måde kan hjælpe børn til at få en positiv bevidsthed omkring
penge. Inspireret af anbefalingerne omkring hvad børnene bør lære
98

om at fordele og anvende sine penge, har jeg skrevet bogen: ”Guldmønternes
hemmelighed”.
Hver ugle står for sit økonomiske princip. Man følger i historien
de charmerende personligheder og lærer undervejs hvordan principperne
virker. Sammen med bogen har jeg fået designet en firerums
sparebøsse. (se mere på www.drømmemoreffekten.dk)
Der findes i øvrigt mange sjove og lærerige spil om penge, både
familiespil og på internettet. Dem kan I spille sammen hvis du synes
det er svært at snakke om penge. Husk at det skal være sjovt!
Man kan også øve den vigtige evne til udsættelse af sine behov
når man lover en belønning. Det er i øvrigt et konkret redskab i den
positive og demokratiske tilgang at anvende belønninger. Det kan
du læse mere om i kapitel 9.
Når børnene lærer at udsætte sine behov styrkes deres evne til
at have en vision! Det nærer rødder af sund beslutningsevne og
hjælper dem til at modstå fristelser på vejen mod deres mål. Det
forankrer dem i at reflekere over deres valg og vil hjælpe dem til at
tage positive beslutninger som unge og voksne.
99

Kapitel 8
Visionernes vinger
Fantasi er kunsten at se ting som ikke er endnu
– Piet Hein
Den sofa du måske sidder i lige nu er engang blevet til i en designers
fantasi. Bogen du holder mellem dine hænder har engang været en idé
i mit hoved. Bilen du kører i, huset du bor i og flyet I rejser med på
ferie – alt sammen har engang ikke været andet end en idé. Dengang
ideen om at mennesket skulle lære at flyve blev undfanget var det
utænkeligt. Men når visionen først er født drager den sin indehaver
til at gennemføre og prøve sig frem til det lykkes. Og så er det bare et
spørgsmål om tid før ideen bliver håndfast og en del af virkeligheden.
Det er hvad visionernes vinger gør for dig og din familie.
Har du en klar vision for fremtiden? De fleste af os har oplevet
hvordan en vision kan give os vinger. Hvordan den kan få os ud af
sengen om morgenen med et hop, giver os energien til at gøre det
lille ekstra og drager os fremad. Med fokus på vores visioner bliver vi
ustoppelige! Og vores kreativitet finder ingen grænser når der kommer
forhindringer på vejen.
100

Mister vi til gengæld fokus på vores vision, har vi vel mærket hvordan
det gør os matte og passive. Pludselig ser vi bare forhindringer
og problemer og bliver let overvældede af vores udfordringer. Og så
skal der skal ikke meget til før vi mister modet.
Men hvad er det så der gør at du bevarer visionernes vinger? Det
store spørgsmål er om du har sat de mål der er rigtige for dig. Mål
med en stærk hvorfor-faktor. Det er de mål der er i samklang med
dine inderste værdier, som vi var inde på tidligere.
Forestil dig at jeg beder dig om at gå hen over en tynd planke der
ligger på gulvet. For enden af planken ligger en 100-krone seddel.
Ville du gøre det? Ja, sandsynligvis. Forestil dig så at jeg beder dig gå
over den tynde planke igen. Denne gang ligger den på taget mellem
to højhuse, vaklende og usikker i vinden. For enden af den ligger der
igen en 100-krone seddel. Ville du gå over den nu? Nej vel. Forestil
dig så at jeg beder dig gå over den alligevel. På den anden side ser du
nu dit barn stående på taget af højhuset som står i flammer. Flammerne
nærmer sig dit barn som skriger og rækker ud efter dig. Ville
du gå derover? Ja, uden tvivl, uden betænkning! Med det samme!
Men hvorfor egentlig? Risikoen og faren var den samme, hvis ikke
større. Det var fordi dit ”hvorfor” var et andet. Du ville have et dybt
stærkt formål med at tage chancen. Derfor ville du gøre det.
Når vi taler om målsætning skal den sættes i forbindelse med en
sådan dyb hensigt, så du drives fra hjertet, af noget der er større end
dig selv, og ikke bare fra din logiske sans og egoisme. Det er første
skridt. Dernæst er det at skabe en plan der understøtter dig i at bevare
det klare fokus på din vision og gennemføre dine mål, uanset
hvad dagen og livet bringer. Til sammen vil det give dig vinger og en
passion der driver dig igennem ild og vand, til du når dine mål for
dig selv og din familie.
101

Er du klar til at puste liv i fantasiens gnist? Der er forskel på hvor
stærk kontakt vi har med vores fantasi – men vi har den derinde et
sted alle sammen. Den ligger og ulmer dybt inde i dig. Hvis du tænker
tilbage på din barndom vil du sikkert kunne komme i tanke om
fornemmelsen af, at verden lå åben for dig. Husker du hvordan du
kunne drømme dig frem i tiden og forestille dig de mest fantastiske
detaljer om din fremtid? Billeder af dit drømmeliv og hvad du ønskede
at opnå i alle mulige retninger.
Det kan være du lever dit drømmeliv allerede. At du virkelig føler
du lever din drøm. Men det kan også være at du har givet slip på
dine drømme. At du mere lever fra dag til dag i en døs, i håb om at
klare dagen og holde hovedet over vande. Eller at du gang på gang
er blevet overbevist af andre om at din drøm ikke er mulig og har
ladet den gå i glemmebogen.
Måske har du indset at de ting du drømte om ikke var lykken alligevel.
Så er det jo bare godt at du har givet slip på drømmen. Det
alarmerende er hvis du helt er holdt op med at drømme. Hvis din
gnist af fantasi er slukket. For så er der stor fare for at du ikke vokser,
strækker dig og føler dig i live.
At få visionernes vinger starter som sagt med en drøm, en idé eller
en fantasi. Men for at det skal blive noget der virkelig trækker og
drager dig, må du gøre drømmene til mål. De må transformeres til
konkrete og målbare mål med en deadline.
Hvad nu hvis du ved at bruge nogle timer på at skrive dine mål ned
havde ti gange større chance for at opnå dem? Ville det være den tid
og indsats værd? De fleste mennesker har ønsker og drømme, mens
det gennemsnitligt kun er to-tre procent der skriver deres mål ned.
At få mål ned på papir har en fantastisk effekt. Undersøgelser viser
faktisk at du forøger chancerne for at opnå dine mål med op til ti
102

gange – bare ved at skrive dem ned! Så bare af den grund håber jeg
at du vil gøre det for dig selv.
Der sker noget forunderligt med dig når du gennemgår en målsætningsproces.
Fantasiens gnist bliver til en brændende passion! Så
har du endnu ikke klart nedskrevne – og opdaterede mål – for dig
selv og for familien, så håber jeg at du vil give dig tiden til at få det.
Jeg vil guide dig hele vejen igennem for jeg ved at det vil give dig
og din familie vinger.
Du vil være en levende inspiration for dine børn når de ser dig
leve med visioner og passion. Og du vil kunne lære dem at sætte sig
de mål der er rigtige for dem. Du vil kunne støtte dem til at finde
den bedste strategi for at komme i mål og vil kunne opmuntre dem
til at holde ved, hvis de er ved at give op. Og som forældre vil I sammen
kunne være jeres børns bedste ledere.
Principperne for at sætte sig mål på en måde der virker er i bund
og grund de samme, lige meget hvilke områder der er tale om. Du
kan vælge at sætte dig mål for et område i dit liv som føles allervigtigst
her og nu. Men for helhedens skyld vil jeg alligevel opfordre
dig til at komme hele vejen rundt om alle områder i dit liv. De er
alligevel stærkt indbyrdes forbundne; arbejdsliv, økonomi, fritid og
oplevelser, sundhed, familieliv og relationer, personlige mål og mål
for hvad du vil bidrage med.
Magien ved målsætning kommer sig af at din underbevidsthed
sætter turbo på. Når du har sat dig et konkret mål med en deadline
vil underbevidstheden begynde at arbejde på højtryk. For eksempel
åbnes din bevidsthed for nye perspektiver som du ikke har set før.
Kender du oplevelsen når du er gravid og pludselig ser store maver
overalt? De stritter dig i øjnene uanset hvor du vender dig. Er det
fordi det har smittet og alle pludselig er blevet gravide? Nej vel?
103

Det er snarere fordi din selektive bevidsthed pludselig har åbnet
for et nyt perspektiv: Graviditet. På samme måde fungerer det når
du har sat dig klare mål. Det får din bevidsthed til at åbnes for alle
de ressourcer, muligheder og løsninger der er til din rådighed, så du
kan opnå dit mål. Tingene har hele tiden været der men du har bare
åbnet dit sind for dem. Og du finder på den måde hurtigere kreative
løsninger når der kommer sten på vejen mod dine mål.
Effekten af at sætte sig mål kan forstærkes yderligere ved at visualisere
dem. En af de ting der virkelig kan aktivere vores underbevidshed
er nemlig billeder. Et godt eksempel er citrontesten. Prøv
at tænke på en sur, gul citron. Du skærer en skive, åbner munden og
bider langsomt i den friske sure citronskive. Hvad sker der? Billedet
i dine tanker vil sandsynligvis skabe en fysisk reaktion i din mund.
Du får vand i munden. Kroppen tror nu at der vil komme en syrlig
væske i munden og sender derfor lidt basisk vand for at neutralisere
det. Men den blev jo snydt. Det var kun en fantasi og selv om du
godt vidste at der ikke var nogen citronskive i virkeligheden, troede
underbevidstheden der styrer kroppens automatiske funktioner, at
der var frisk citronsaft i munden.
Når vi ser et billede i vores tanker skelner vores underbevidshed
ikke mellem fantasi og virkelighed. Den reagerer derimod på billederne.
Og jo mere levende billederne er og jo stærkere følelser
jeg knytter til dem – des stærkere virker de. Uanset om det er ren
fantasi eller virkelighed.
Dette illustrerer den mekanisme der går i gang når du ser dine mål
for dig. Når det gælder dine mål sker der det samme som i citroneksemplet.
Din underbevidshed vil aktivere alle dine mentale og
fysiske ressourcer – kendte og ukendte kræfter – således at du med
hele dig kan bevæge dig mod dit mål.
104

mål er
drømme
med en
deadline
105

Styrken ved at visualisere sine mål er anerkendt og benyttes af mange
sportsfolk der vil skabe ekstraordinære resultater. Men også en
mand som Walt Disney kendte til styrken i visionernes vinger som
han udtrykker i det kendte citat: ”If you can dream it, you can make
it.”
Du skal dog lige være opmærksom på at fastholde billedet af dit mål
og ikke på det du vil væk fra. For mange er det lettest at tænke på det
man ikke ønsker. Jeg vil ikke være tyk. Jeg vil ikke være bange. Jeg skal
ikke lave fejl. Men her er det så at vores hjerne stadig ser billeder. Nu
ser den bare negative billeder. Billeder der også giver negative følelser.
Hjernen ser bare billedet og underbevidstheden aktiveres for at ’opfylde’
det. Det du frygtede og ville undgå sker pludselig alligevel på
en mærkelig måde. Du ville væk fra det, men dit underbevidste sind så
bare billedet og opfattede det som dit mål. Fasthold derfor for enhver
pris dit positive billede!
Som forældre vil jeg opfordre jer til gennemgå guiden til fælles magisk
målsætning sammen. Fremgangsmåden kombinerer helt unikt de
bedste og mest anerkendte principper inden for målsætning og familiecoaching.
Det kan give jer en klar fælles målsætning som forældre
baseret på jeres værdier, der kan give jer en klar vision at styre efter.
Ønsker I derefter at gå et skridt videre og forstærke målsætningens
effekt, kan I lave en visionsbog for familien. Den kan I læse mere om
på side 111.
Fælles magisk målsætning
Allerførst er det vigtigt at I hver især får sat ord på hvilke mål I kunne
forestille jer – hver for sig. Derefter skal I dele jeres tanker og finde
ud af hvilke fælles mål I har, hvilke I vil prioritere først, og planlægge
hvordan de skal gennemføres.
106

En time med Aladdins lampe
Tag pen og papir og sæt jer hver for sig et roligt og uforstyrret sted
en times tid (for eksempel ved at I skiftes til at have ansvaret for
børnene imens).
Lad tanker og drømme strømme frit på papiret i første omgang.
Glem alle begrænsninger og forestil dig at du sidder med Alladins
lampe og kan ønske hvad du vil, på alle livsområder. Skriv alt hvad
der falder dig ind. Små og store mål. Bliv ved med at skrive til du
har omkring 100 mål! Eller til du ikke føler der var én ting mere du
kunne ønske dig her i tilværelsen.
Overblik
Næste skridt er at I hver især at skaber jer et overblik, reflekterer
over og prioriterer jeres mål.
• Bliv enige om syv kategorier som er dækkende for jeres mål;
Det kunne for eksempel være; Personlig, parforhold, økonomisk,
arbejdsliv, familieliv, venner og hvad du vil bidrage med her i verden.
Del nu hver især jeres mål op under kategorierne.(Brug excel
hvis du er teknisk, eller klip alle mål ud og læg i syv bunker)
• Prioritér. Tænk over dine mål i hver kategori – reflektér
grundigt over hvorfor du egentlig ønsker dig at opnå dette.
Husk på at det er altafgørende at dine mål harmonerer med
dine værdier så de føles rigtige for dig. Det er nu du skal sætte
din stige op ad den rigtige mur som vi var inde på i forrige kapitel.
Hvordan stemmer målene overens med dine værdier? Vælg
ud fra dette de tre vigtigste mål inden for hver kategori
107

Lad kreativiteten strømme - og jeres mål fusionere
Nu er det tid til at dele jeres tanker med hinanden og være kreative.
I har igen brug for nogle timer i fred og ro. Gør det til en skøn
oplevelse! I kan gå ud et sted sammen eller sætte jer sammen når
roen har sænket sig over huset.
Sluk mobilen, log af skype og tænd stearinlys, sæt musik på og
hæld rødvin i glassene!
Skiftes til at læse jeres prioriterede mål op, forklar jeres hvorfor –
og nyd det! Det kan give et helt unikt indblik i den andens tanker.
Uanset hvor vildt det kan lyde, så lyt med et åbent sind til hinanden.
Snak sammen i en positiv og kærlig tone! Husk; det er hinandens
hjerter I har at gøre med! Tænk i løsninger og spørg jer selv: Hvad
er vi villige til at gøre for at det her kan lade sig gøre? Hvordan
ville det kunne gennemføres? Hvad er vi villige til at give afkald på
for at det kan lykkes? Hvordan kan vi gøre det spændende og sjovt
undervejs mod målet? I vil blive overraskede over hvor kreative I er
når jeres mål har et stærkt hvorfor.
Det er en vedtaget ”sandhed” at målene skal være realistiske. Jeg
mener nu at realistisk er et enormt begrænsende ord. Hvem beslutter
hvad der er realistisk? Handler det ikke om at sætte sig mål på
baggrund af negative erfaringer? Det er de færreste mål der ikke
kan lade sig gøre hvis man har en stærk nok motivation for det.
Derfor elsker jeg dette citat fra Denis Waitley: ”Dine mål bør være
uden for rækkevidde, men inden for synsvidde”
108

Bliv enige og skriv de tre vigtigste mål inden for hver kategori. Sæt
nu tidshorisont på. Er det nu eller inden for et, tre, fem eller ti år?
Formuler dine og jeres vigtigste mål tydeligt, så det kan “måles”
når du er kommet i mål. Hvis du for eksempel vil tabe dig inden jul
så skriv præcist “Jeg vil tabe mig ti kilo inden 24. december.” Og
meget vigtigt: giv dig tid til at skrive hvorfor. Eksempelvis: “fordi
jeg vil føle mig sund og vital og få mere energi så jeg har større
overskud til mine børn.”
Hold fokus på jeres mål
Nu har I et kraftfuldt redskab til at holde fokus på hvad der er det
vigtigste for jer og jeres familieliv. Brug det! Læs gerne hver dag jeres
fælles mål og arbejd videre med at tage i hvert fald et skridt hver
dag der fører jer i retning af jeres fantastiske mål.
Lad meget gerne børnene være med i projektet ved at inddrage
dem på et plan der passer til deres alder. Det kan styrke jer til at
holde fast ved jeres beslutninger når det koster. Samtidig med at det
lærer jeres børn hvordan klare mål, sat på det rigtige grundlag, kan
give de mest utrolige resultater, når man handler på dem!
Vil I gå et skridt videre kan I fortsætte med at lave en visionsbog
for familien.
109

Visionsbogen
Engang for længe siden var der en mor der elskede
at skrive. Hun skrev altid. Hendes notesbøger fyldte
en hel bogreol til sidst. Og så en dag slog det hende
som et lyn: Jeg er jo forfatter! Og hun begyndte at
drømme om hvordan det ville være at kunne skrive
en bog og leve af det hun elskede, nemlig at skrive og
at gøre en forskel.
Så en dag lavede hun en visionsbog. Her satte hun
billeder på sine mål. Blandt andet en forside til en bog
med sit eget navn som forfatter. Hun lo for sig selv
– og tænkte ”Jeg har jo ikke engang en idé til hvad
den skal handle om!” Hver dag kiggede hun i sin visionsbog,
for det var som om hendes underbevidsthed
ikke ville slippe ideen. Og så en dag kom den, ideen
til hvad bogen skulle handle om.
Fra den dag var hun ustoppelig. Hver dag tog hun
nogle skridt mod sin vision. Det var som om det næsten
gik af sig selv. Hendes dybe passion for projektet
fyldte hende med energi, inspiration og overskud.
Derfor sidder du med hendes bog i hånden lige nu.

Guide til Visionsbog
Har du også lyst til at prøve at lave en visionsbog for dine og jeres
fælles mål? Det er af de mest kraftfulde måder at visualisere sine
mål på. Der er mange måder at gribe det an på – hovedsagen er at
få skabt en bog der appellerer til jeres følelser og får hjertet til at
banke af forventning.
Sådan laver du din visionsbog
Find billeder der kan illustrere jeres mål.
Skriv ved siden af hvert billede hvordan det føles når I har opnået
jeres mål – formuleret som positive bekræftelser. Beskriv jeres mål i
nutid og beskriv hvordan det vil føles. Et eksempel kunne være: “Vi
er taknemmelige og glade for at være en sund og aktiv familie – fuld
af positiv energi.” Eller: “Vi går med spænding og forventning ind
ad døren i vores nye feriehus, 1. juli år xxxx”
Lad det gerne være et familieprojekt at udforme bogen. I kan
også vælge at have en række fælles sider, et par sider til mor, til far,
og måske til de større børn der også har sat sig nogle mål. Lad den
ligge fremme og kig hver dag i bogen. Brug fantasien til at få flest
mulige positive følelser frem når I læser den. Det giver drivstof til
motivationen til at handle på jeres beslutninger og mål. I kommer i
mål før end I kunne have forestillet jer!
Læg en plan og tag første skridt
Der skal handles. Det kommer vi ikke udenom. Alting er blevet
klarere og lettere når jeres værdier, mål og visioner står lysende klart
for jer. Nu handler det bare om at I laver en holdbar plan og holder
fast ved den skridt for skridt.
111

Der er masser af inspiration at hente rundt omkring i bogen på de
forskellige livsområder. Har du besluttet dig for at øve dig i ”fremtidens
stemme”, kan du finde strategier i kapitel 9 om motivationens
vinger hvor fremgangsmåden gennemgåes i praksis. Men du kan
også gå tilbage til udfordringerne i kapitel 5 om rødder af selvværd
og selvtillid og kapitel 6 om integritet, og arbejde med dine dybereliggende
forudsætninger for at lykkes med dette.
Har du sat dig mål for din egen og familiens sundhed kan du
finde inspiration i kapitel 11 til hvordan du kan skabe en sund og
vitaliserende livsstil. Har du mål om bedre flow og minimalt stress
i hverdagen findes der masser af ideer i kapitel 3 og i kapitel 13.
Har du mål for mere harmoni i familielivet og parforholdet kan du
sikkert finde inspiration i kapitel 4.
Møder du din frygt for forandring som vi alle gør, når vi bevæger
os ud over vores tryghedszone, så må du læse kapitel 10. Her vil du
finde en måde at vende dit forhold til frygten så den bliver din ven,
i stedet for at lade dig hæmme af den.
Husk endelig at du skal finde den måde der fungerer bedst for dig
og din familie. Der er ikke noget facit her. Vejen finder du ved at
prøve dig frem og finde ud af hvad der virker for dig og familien.
Det er ikke et nederlag hvis du efter en tid finder ud af at der skal
justeres lidt på målene eller planen. Tværimod. Det handler i allerhøjeste
grad om at være fleksibel i forhold til virkeligheden.
Bliv derfor ikke skuffet hvis det ikke kan lade sig gøre at gennemføre
på den måde du havde tænkt dig, når det kommer til stykket.
Det betyder bare at du skal finde en anden og bedre måde. Eller at
du skal omformulere dine mål lidt.
112

Det er vigtigt at være oppe på dupperne. Mål er ikke statiske. Som
du bevæger dig fremad, vil du måske også ændre syn på dine mål
og som du nærmer dig dem, har du måske behov for at sætte dig
endnu højere mål for at tricke din motivation. Gennemgå helst hver
måned dine mål med det i tanke.
113

Kapitel 9
Motivationens vinger
I see you
Fra lmen Avatar
Det er en regnvåd mandag morgen – og hele familien har sovet
over sig. Du har et vigtigt møde du skal nå og mærker hvordan dine
tanker løber af sted foran dig i febrilske hop: Huske madpakkerne,
gymnastiktøjet til den store, sutten til den lille, få alle i tøjet, flette
hår, børste tænder, fylde benzin på vejen, der er vakuum i tanken,
selvfølgelig. Og så er der lige din egen skjorte der skal stryges og
den der lægetid du skulle nå at bestille inden klokken ni.
Børnene sidder og spiser havregryn med rosiner, stadig sovende
indeni, fjerne i blikket. Den mindste har tændt for morgentv og er
gået helt i stå. Nu har I lige tyve minutter til at alle skal sidde klar i
bilen. Hvad gør du? Lige nu ville det bare være fantastisk hvis alle
ville samarbejde, så det gik som smurt. Men vil de nu det?
Deres yndlingsprogram er lige startet, og umærkeligt er de alle
som én trukket ind i stuen, stadig i nattøjet, med morgenhår og
guld i øjenkrogene. Du mærker pulsen stiger. Det værste er at det er
114

egnvejr og du ved af erfaring at de to små ikke gider det der med
regntøjet og gummistøvlerne. Der bliver altid scener a la: ”Mor, jeg
vil ikke! Jeg vil være hjemme i dag! Jeg tror jeg har feber …”
Motivationens nøgle
Findes der en nøgle der på magisk vis kan skabe samarbejde? Ikke
bare i denne situation, men i det hele taget når vi vil motivere vores
børn – uden at behøve at skælde ud, true med konsekvenser, og
sidde tilbage med en dårlig smag i munden af en negativ start på
dagen? Der findes en nøgle og dertil tryllestøv der kan få motivationens
vinger til at flyve. Alt sammen er inspireret af fremtidens
stemme som vi var inde på i starten af bogen.
Indefra og ud
Du har allerede stiftet bekendtskab med denne nøgle. Inderst inde
er nøglen din erkendelse af at harmonien kommer indefra og ud.
At det begynder med dit syn på dine børn og din evne til at være
nærværende. Hele dit udgangspunkt for at kunne motivere dine
børn til at samarbejde i situationerne er nemlig dit nærvær. Det er
fuldstændigt afgørende.
Det er nok en erfaring vi alle har gjort os at vores sindstilstand
har stor betydning for børnenes motivation for at samarbejde. Børn
er nu engang ekstremt sensitive for vores følelser. Når vi er stressede
og frustrerede bliver de det også gerne. Når vi er rolige og
afbalancerede er det meget lettere at fremme børnenes lyst til at
samarbejde. Det er hvad man kalder emotionel flytning.
Når vi står ved vores ansvar og delagtighed i hvordan samspillet
med vores børn foregår giver det os også friheden til at vælge,
115

hvordan vi ønsker det skal være. Friheden til at vælge om vi vil motivere
med fortidens, nutidens eller fremtidens stemme.
Når vi vælger at opdrage positivt og autentisk er målet at børnenes
motivation og vilje til at samarbejde bliver styrket, fremfor at
børnene bare gør hvad vi siger fordi de ikke har noget valg, eller
at alt foregår på deres præmisser. Formålet er at børnene opnår en
sund selvstændighed og samarbejdsvilje der motiveret af kærlighed
og ikke af frygt for konsekvenserne.
Jeg ser dig
Det starter indefra med en ægte anerkendende og rummelig indstilling
til vores børns følelser og behov. Dette syn på børnene er en
del af nøglen til hvordan vi formår at skabe fremtidens motivation
for at samarbejde. At vi virkelig ser dem.
Hvis børnene i eksemplet ovenfor udtrykker modstand mod dit
ønske er det vigtigt at du lytter og anerkender deres følelser. Spørg
for eksempel: “Hvad handler filmen om?” og når du har lyttet kan
du anerkende ved at sige: ”Jeg kan godt forstå I lige er i gang med
den spændende film og bare har lyst til at se den færdig.”
Når vi lytter til vores børns modstand – og lytter i det hele taget
– viser det en ægte interesse for deres verden. Ved at lytte siger vi
egentlig: Din verden er vigtig for mig og jeg vil gerne forstå den.
Når vi så forstår barnets følelser og oplevelser har vi muligheden
for at anerkende og acceptere dem præcis som de er og har det, og
det styrker i øvrigt deres selvværd. Når de oplever sig som o.k., også
når de viser negative følelser, føler de sig set, hørt og mødt.
Det betyder ikke at vi dermed accepterer enhver adfærd eller
handling, men at vi har en anerkendende tilgang til vores børn.
116

Tryllestøv på vingerne
Selvom du har en motiverende tilgang til børnene kan du godt have
behov for nogle konkrete virkemidler i situationerne, der kan kaste
tryllestøv på motivationens vinger.
Dine magiske ord
Det er en nøgle til børnenes motivation at forstå hvordan vores
hjerne opfatter ord. Sindet kan ikke koncentrere sig om det modsatte
af en idé. Hvis du får at vide: “Du må ikke tænke på en rød
sut” – hvad tænker du så på? Eller: “Du må ikke tænke på en stor
rød sut!” Hvordan går det så? Vores hjerner opfatter ikke, ordet
”ikke”. Den ser kun det billede vi beskriver.
Siger du: ”Jeg vil ikke have at I ser TV nu” – sender det direkte
beskeden: ”TV nu!” til dit barns hjerne.
Med den viden forstår vi at det virker meget mere motiverende
at fortælle sine børn i positive formuleringer hvilken adfærd man
forventer. I dette eksempel vil det betyde at du i stedet siger: ”Vil I
komme herud på badeværelset nu?”
Hvis det ikke hjælper på motivationen til at samarbejde kan du
formulere et klart roligt krav i positive vendinger: ”Jeg vil godt have
at I kommer ud på badeværelset nu”. Det gentager du med en fast
og rolig stemme uden at gå ind i eventuelle modsigelser eller komme
med yderligere forklaringer.
Vi falder let i forklaringsgrøften i vores ønske om at være så demokratiske
som muligt, men det giver ofte mere modstand end hvis
man er klar i sin melding om hvad man ønsker. Det er her du tydeligt
viser at du har lederskabet, selvom du forstår dine børns lyst til
bare at sidde og slappe af i eksemplet her.
117

I andre tilfælde kunne et positivt krav lyde: ”I vores familie behandler
vi hinanden ordentligt”, eller, ”I vores familie hjælper vi
hinanden.” I stedet for at fortælle at man ikke vil have at børnene
slås eller at de bare sidder og ser passivt til, mens du tager ud af
bordet, for eksempel.
Positivt incitament
For at forstå den motiverende virkning ved det positive incitament
kan vi jo bare tænke på hvordan vi selv tænker som voksne. Næsten
alt hvad vi gør drives af den naturlige motivation for hvad vi får ud
af det. Det kan være på jobbet hvor vi arbejder for at tjene penge.
Når vi betaler regninger for at have fred i sjælen. Når vi gør rent for
at kunne nyde og slappe af i vores hjem. Hvad som helst. Det er
ganske enkelt en del af det at være menneske. Vi gør det der giver
os pay-back. Selv de mest uegoistiske handlinger giver os gerne
noget – bare på et højere plan. Det giver os følelsen af at bidrage
og vokse for eksempel.
Så hvorfor ikke arbejde sammen med barnets naturlige logiske
ønske om at få noget konstruktivt og positivt ud af sin adfærd?
Positivt incitament er et vidt begreb. Det handler ikke nødvendigvis
om materielle belønninger i form af penge, slik eller legetøj. Det
kan være privilegier – at få lov at være længere oppe, at se sin yndlingsfilm,
at få en særlig tur sammen med dig og så videre.
Dette tryllestøv er egentlig bare noget der særligt glæder dit barn.
Du har sikkert allerede en håndfuld tryllestøv, erfaringer med hvad
der kan motivere netop dine børn. For den ene er det at spille et
spil med dig, for en anden er det et klistermærke på tavlen der giver
nogen kroner, for en tredje måske at få lov til at få sine venner hjem
at sove.
118

I morgeneksemplet kunne det positive incitament være at du
sagde: “Hvis I kommer med det samme, kan det være I kan nå at
se fem minutter inden vi kører.” Eller: ”Hvis I kommer med det
samme, ser vi en film sammen i eftermiddag.”
Er det ikke at give magten fra sig som forældre, vil du måske
spørge? Det er et forbehold der instinktivt melder sig hos mange.
Det kommer an på hvordan man forstår det. Rigtigt anvendt er
denne måde at motivere til samarbejde på et stærkt og positivt alternativ
i stedet for at bruge negative konsekvenser og straf som
motivation.
Det er dit bevidste valg og ikke et udtryk for afmagt. Hvis du
bruger tryllestøvet reflekteret som en positiv vægtstang er det en
måde at styrke dit barns vilje til at samarbejde. Og det er dig der
har valgt det.
Ser du virkelig dit barn kan en konflikt vendes ved at du tilgodeser
barnets behov. Et eksempel på det kan være når den lille Oscar på
fire har fået et sejt nyt sørøversværd og på et tidspunkt bliver helt
vild, og bliver til fare for de mindre søskende. Du beder ham enten
lægge det væk eller gå ind i et andet rum og lege videre. Når han
ikke reagerer på det ville du måske normalt bare have taget sværdet
fra Oscar og sagt, at han kunne få det igen i morgen.
Men hvis du er nærværende og anerkender hans behov kan du i
stedet for at straffe eller true sige: “Hvis du går pænt ind i legerummet
og leger videre, kan vi lege sammen med sværdet når de små
sover.” På den måde bruger du udsættelsen af hans behov som incitament
i stedet for at straffe. Du accepterer og forstår hans behov
og han lærer samtidig at det nogle gange kan betale sig at vente.
119

“Den positive indstilling er hele tiden vigtig, så det ikke bliver noget
øv. Det handler om hele tiden at give børnene noget håb i
den anden ende. Hvis der er noget de ikke må så kan man sige –
jamen, så får du måske lov til det på et andet tidspunkt, bare ikke
i dag, men en anden dag. Så bliver der noget håb og det bliver
ikke så surt for dem!”
– Mor til otte, Danmark
Gør nøglen til din
Nu kan det meget vel være at du tænker: ”Ja ja – det lyder meget
fint og pædagogisk alt sammen, men det har jeg da ikke tid til eller
tålmodighed til! Det er meget fint i teorien, men det ville aldrig
fungere hjemme hos mig. Og på den måde ville jeg aldrig komme
ud af døren på tyve minutter, det kan jeg love dig.” Ok, det forstår
jeg godt hvis du tænker. Og du har nok også ret i at det ville tage
dig lidt længere tid hvis det er nyt for dig at bruge disse nøgler. Men
når det bliver naturligt for dig ville det virke mirakuløst i den slags
situationer.
Når du øver dig i at fremme motivationen for samarbejde på denne
måde vil du ganske hurtigt begynde at mærke resultaterne. Men
du skal selvfølgelig lære det.
I begyndelsen kan det føles som om vi hele tiden balancerer som
en jonglør med vores ord når vi vil lære at bruge fremtidens stemme.
Det kan opleves som om vi bliver ved med at falde ind i vores
automatiske mønster, hvad enten vi før var mere autoritære eller
eftergivende i vores måde at motivere børnene på. Pludselig hører
vi os selv bruge en negativ vending, en automatisk kritik eller
120

en trussel om konsekvenser, eller være eftergivende og undlade at
sætte vores grænser fordi det er lettest at lade være. Selvom vi så
gerne ønsker at bruge fremtidens stemme der motiverer vores børn
til at samarbejde på en ligeværdig måde, tager det altså tid og øvelse.
Så her er det vigtigt at være tålmodige med os selv. For det tager
selvfølgelig sin tid at gøre denne nøgle til sin egen. Men fremtidens
stemme vil blive din mest naturlige tilgang til at motivere dine børn
hvis du bliver ved med at øve dig, lærer af dine erfaringer, fejrer
dine fremskridt og ikke giver op. Det mest optimale vil jo være
hvis I sammen som forældre bliver enige om at anvende jeg-serdig-nøglen,
de magiske ord og det positive incitament i forhold til
børnene, og støtter hinanden. Efterhånden som børnene oplever
jeres respekt for deres behov og måde at motivere på, vil de blive
mere og mere samarbejdsvillige.
Bliv ved med at øve dig – og glæd dig i visheden om at denne
måde at skabe motivation på fremmer dine børns udvikling af rødder
og vinger. Så kan det godt være at det kræver sit ind i mellem.
Det kræver at du øver dig i at være nærværende og bevidst i dit samspil
med børnene. Men du kan være stolt af dig selv og din indsats
for deres positive udvikling – og du vil opleve hvordan jeres familie
kommer til at flyve på motivationens vinger.
P.S. om ros
Der er næsten ikke noget som ægte ros der kan motivere både voksne
og børn. At føle sig set og påskønnet for den man er, styrker
motivationen. Alle har brug for ros, men der er også forskel på
piger og drenge. Mange drenges motivation vokser eksplosivt ved
ros. Det kommer sig af at drenge føler sig elskede ved at blive an-
121

erkendt og påskønnede, mens piger i højere grad føler sig elskede
ved at mærke omsorg.
Men husk på at rose dit barns gode hensigter mindst ligeså meget
som dit barns resultater. På den måde styrker du både selvværdet og
selvtilliden hos dit barn som vi var inde på i kapitel 5.
122

Kapitel 10
Mærk din frygt
og yv alligevel
Come to the edge, he said. They said: We are afraid. Come to the
edge, he said. They came. He pushed them and they ew
– Guillaume Appollinaire
Forandring og frygt møder altid hinanden. Derfor vil vi nu gå lidt
ind i hvad vores forhold til frygten betyder. Og hvordan vi kan gøre
frygten til vores ven. Først når vi selv har gjort frygten til vores ven
kan vi for alvor styrke vores børns vinger, så de kan flyve af sted –
og ikke lader sig hæmme af frygten for at fejle.
Det ligger i frygtens natur at beskytte os. Den er vores trygge
forsvar mod fare. Derfor er frygten somme tider som den bedste
vagthund og tjener vores sikkerhed. Den gør at vi ikke udsætter os
123

selv og familien for unødig risiko og farer. At vi tager vores forholdsregler
og passer godt på os selv og hinanden.
I andre sammenhænge kan frygten blive som en nervøs vagthund
der larmer så snart vi blot tænker på at gå udenfor vores tryghedszone
og ud i det uvisse. Også på trods af at vi vil og måske har
besluttet os for det. Så er det at frygten kan komme til at begrænse
og holde os tilbage.
Det er gerne sådan at frygten netop intensiveres når noget er vigtigt
for os. Den glammer fuldstænding enerverende og insisterende:
”Hvad nu hvis det går galt? Tænk hvad der kan ske? Er det ikke for
risikabelt?” Og så videre. Du kender sikkert til hvordan alt kommer
til at lyde sort og farligt.
Når din frygt er som en nervøs vagthund kan du let komme til at
tolke dens høje gøen som et advarselstegn og stoppe op. Men gør
du det lader du din vagthund bestemme og holde dig tilbage. Hvis
du lærer din frygt at kende kan du nemlig bruge den positivt. Og
den kan lede dig i den rigtige retning.
Er det frygt eller drama?
Min udfordring til dig er at stille dig selv disse spørgsmål som vil
give dig et dybere kendskab til din frygt.
Spørg dig selv:
Hvad er jeg egentlig bange for?
Hvad er det værste der kan ske?
Det kan være det viser sig at det du troede var frygt egentlig bare
var usikkerhed. Hvis dine svar handler om at du føler dig usikker
124

på hvordan du skal gribe det hele an, eller hvad du skal gøre, er det
ikke en reel frygt. Det er bare hvad vi har tendens til at kalde det.
Det er på en eller anden måde temmelig trygt for os at have en frygt
at værne om. ”Jeg gør det ikke, for jeg er bange for …” det ene eller
det andet, er en forklaring som vi let accepterer fra os selv og
andre. Men i mange tilfælde er vores frygt bare en bekymring der
er forklædt i drama.
Har dine svar derimod handlet om: ”Hvad nu hvis …” og noget
negativt så er der tale om en ægte frygt. Og den kan virke helt
handlingslammende hvis ikke du lærer at forstå og at vende den til
at motivere dig positivt.
Har jeg ret når jeg fortæller dig at din frygt handler om de behov
der er de vigtigste for dig? Ifølge psykologien om menneskelige behov
har vi seks vigtige behov. De første fire er helt universelle for
os mennesker at få dækket. De er behovene for: kontakt og kærlighed,
betydning og bekræftelse, tryghed og sikkerhed og behovet for
variation og afveksling. De to mere raffinerede behov er for vækst
og udvikling og for at bidrage.
ofte vil frygten
intensiveres når
noget er vigtigt
for os
125

Din frygt står som en trofast vagthund og glammer højt hver gang
du føler at et af dine grundlæggende behov er truet. Der er bare det
med vagthunde at de ikke altid skelner mellem en farlig røver og en
håndværker, der skal ind og renovere dit hus.
Har du for eksempel sat dig et mål om at blive sund og slank og
du begynder at nærme dig dit mål, vil du måske begynde at mærke
frygtens stemme dukke op og hviske små destruktive ting til dig.
Hvad nu hvis jeg mister mine venner? Hvad hvis de tror at jeg føler
mig bedre end dem nu? Tænk hvis jeg kommer til at føle mig udenfor
nu? Det er frygten for at miste kærlighed og kontakt der taler.
Hvis du ikke er opmærksom på hvad det egentlig er frygten vil
fortælle dig kan det være at du begynder at spænde ben for dig selv
i din plan forat skabe en sund livsstil. Du begynder måske at tage
små destruktive valg der lige holder dig tilbage fra at komme helt i
mål, så du stadig kan være med i koret med de andre om de sidste
fem kilo der er så svære at tabe.
Jeg vil udfordre dig til at stille dig selv disse to spørgsmål når du
mærker din frygt:
Hvordan er frygten min ven?
Hvad er dens budskab?
Egentlig prøver din frygt at fortælle dig at du har behov for kærlighed
og kontakt, du har behov for tryghed og sikkerhed og så videre.
Den er ikke nødvendigvis et advarselssignal. Den er en markør der
siger: Dette her er vigtigt for mig.
Når du lærer din frygt at kende kan du hilse den velkommen når
den dukker op i dine vejkryds. For den har et vigtigt budskab der
126

kan bruges som motivation til at gennemføre i stedet for at stoppe
op. Egentlig siger din frygt jo bare til dig: Tampen brænder nu, du
er tæt på noget der virkelig er vigtigt for dig, vær opmærksom!
Vend det om
Nu tænker du måske: ”O.k., jeg er med på det – men det hjælper
ikke at jeg forstår hvorfor jeg er bange. Jeg kan ikke gøre noget ved
det. Jeg tør simpelthen ikke – for hvad nu hvis min frygt er berettiget?”
Hver gang du tænker på dine visioner og mål er der muligvis den
slags støj på linjen. Det vil sige tanker der starter med:
Hvad nu hvis + (negativt) = Frygt
Vil du gerne lære hvordan du i praksis kan vende en rystende, paralyserende
frygt til mod og handlekraft på få sekunder?
Det er så enkelt at det næsten lyder utroligt: Flip it! Vend det
om!
Når du får tanken: ”Hvad nu hvis det går helt galt? Eller hvad nu
hvis jeg mister kærlighed? Eller hvad nu hvis det bliver for hårdt at
gennemføre?” Så vend spørgsmålet om.
Hvad nu hvis + (positivt) = Mod
Nu lyder det noget anderledes og styrkegivende: Hvad nu hvis det går
supergodt? Hvad nu hvis jeg får mere kærlighed? Hvad nu hvis det
bliver en glædesfyldt proces? Hvad nu hvis det er det hele værd?
127

Udfordring:
Denne udfordring vil kunne give dine vinger af motivation og visioner
uanet styrke!
Derfor: Sæt dig et roligt sted med papir og pen og lad roen falde
på dig. Når du er klar begynder du at mærke efter. Lyt til din nervøse
vagthund. Hvad siger den? Skriv alle dine ”hvad nu hvis-lignende”
negative tanker og antagelser ned langs den højre side af papiret.
Så er det tid til at vende dem om til det omvendte positive udfald.
Gå igennem en tanke ad gangen og skriv den positive i venstre side.
Hvad gør det ved dig? Kan du mærke hvordan modet og motivationen
vækkes?
Gør det når som helst og hvor som helst når en ”hvad nu hvis
tanke …” er ved at stoppe dig i at handle. Du vil blive helt ustoppelig.
128

Ud over kanten
Den lille ørneunge er længe blevet næret og passet af sin
mor i reden højt deroppe på den stejle fjeldside. Lige pludselig
er det som om reden er ved at være for trang. Lilleørn
strækker på sig og rejser sig nysgerrigt. Han kigger op over
redekanten. Der er svimlende langt ned – men hvor er verden
dog smuk! Solen og skyerne kalder ligesom på ham.
Mor kommer flyvende hen over den blanke blå himmel og
lander elegant ved siden af ham på kanten. Lægger hovedet
på skrå og betragter sin lille unge. “Er hun mon flyveklar?
hun er jo så ung endnu, hvad nu hvis …” tænker hun tøvende
for sig selv.
Lilleørn kravler op til mor, dér på kanten. “Jeg vil flyve
ligesom dig, mor!” pipper den. “Det kan du lære, min skat”,
siger mor med overbevisning, selvom hun stadig føler sig
lidt nervøs. “Men der er bare så langt ned – hvad nu hvis
…” Lilleørns stemme ryster. ”Jamen, du skal bare prøve,
det er o.k.. Hvad nu hvis du lærer at flyve i dag? Og har du
brug for det, så kommer jeg og hjælper dig” siger mor beroligende.
“Jeg ved at du kan!”
Med nyt mod ser den lille nu længselsfuldt på himlen,
begynder at flakse med vingerne og mærker et lille skub
fra mors vinge. Alt farer forbi, træer, buske, sten, himmel,
jord. Lilleørn flakser igen og igen. Jorden nærmer sig faretruende
nu. Tjiiip! Et stærkt nap i nakken og de er på vej op
igen. Mor og Lilleørn.
Når dagen er omme – svæver de i cirkler på den rosa aftenhimmel.
Lilleørn danser med vinden. Det lykkedes!

Når børnene skal træne sine vinger er det vigtigt at de kan mærke
at det er o.k. at fejle. Hvis de gør sit bedste er det godt nok. De skal
opleve at vi tror på dem uanset hvad, elsker dem ubetinget og støtter
dem til de lykkes.
Frygt kan virkelig få et barn til at holde sig tilbage for at fejle.
Inderst inde skyldes det frygten for at miste accept og kærlighed.
Derfor er det så vigtigt at vi på alle måder kommunikerer vores tro
på børnene og vores ubetingede kærlighed. Det fremmer deres lyst
til at prøve vingerne og giver modet til at tænke “det her vil jeg” og
“det her kan jeg”.
Er der tale om reel fare er frygten god som sikkerhedsmekanisme,
men ellers er din opgave at lære børnene at forstå og kende sin
naturlige frygt og gå til handling alligevel. Støt dem som ørnemor –
både til at komme ud over redekanten og til at gribe dem i tide hvis
ikke det lige lykkes med det samme. Bliv som ørnemor ved med at
være der for dem med din støtte og tro på at de kan få stærke vinger.
De vil også komme til at danse i vinden.
Jeg vil påpege at det er vores opgave som forældre at vejlede vores
børn klogt. Der er en tendens til at vi som forældre i disse mulighedernes
tider vil skubbe børnene for hurtigt ud af reden. At de for
hurtigt skal prøve sine vinger af og derfor får en masse nederlag
der gør at børnene på længere sigt udvikler en dybere frygt for at
fejle. Det kan også være når børn manipuleres til at få succes inden
for områder der egentlig ikke ligger naturligt for dem, eller som de
ikke har motivation for. Her er det vigtigt at vi som forældre er varsomme
og husker på at vores børn ikke er os, som Kahlil Gilbran
udtrykker i sit digt (s. 80).
Der er en hårfin balance mellem sund motivation og manipulering.
Men dit oprigtige ønske om at gøre alt til børnenes bedste vil
hjælpe dig så du ikke falder i den grøft.
130

Kapitel 11
Vinger af
vitaliserende vaner
Vi bliver de ting, vi gør gentagne gange – fortræelighed er derfor
ikke en enkelt handling, men en vane
– Aristoteles
Det er eftermiddag og du føler dig flad. Udmattet. Din krop skriger
efter en sofa og dit hoved føles som vat. Du har ikke sovet så meget
i nat, og har holdt dig kørende hele dagen med syv kopper kaffe
og chokolade ad libitum. Kender du det? Det har sneet udenfor og
børnene vil have dig med ud. ”Mmm?”, mumler du i din tåge før du
forsvinder ind i den velsignede søvnens verden. Imens bygger din
tre-årige sin første snemand.
Måske er det ikke nogen stor krise, men alligevel. Du ville ønske
at du havde energien til at være den sjove og tilstedeværende mor.
At du følte dig propfuld af energi og overskud i din hverdag. Så du
131

kan gennemføre de mål du har for dig selv og for familielivet. Vinger
af vitaliserende vaner understøtter dig både fysisk og mentalt til
at være og gøre det du ønsker. Det samme gælder for dine børn.
Der er en formel der altid virker, den lyder sådan her:
Positive tanker + positive handlinger = Energi
I det følgende vil vi se nærmere på hvordan din og familiens sundhed
og energi kan øge betragteligt ved at vælge de tanker og handlinger
der accelererer energi.
Har du nogsinde haft en dårlig vane? Vanernes magt kan være en
svøbe – men den kan også vendes til at blive vores bedste støtte
til et sundt og godt liv. Ifølge forskere foregår op til 90 procent af
vores adfærd vanemæssigt! Tænk hvis dine vaner allesammen var
positive. Vaner der understøttede din og familiens sundhed og vitalitet?
Det lyder måske som et drømmescenario, men det er absolut
inden for din rækkevidde.
Forestil dig at du integrerer fire nye vaner om året. Man bruger
omkring 13 uger (hvis man er konsekvent) til at integrere en ny
vane. Så er den blevet automatisk og kræver ikke energi og opmærksomhed.
Ligesom når du kører bil uden at skænke det en tanke, der
ellers i begyndelsen krævede din fulde koncentration og opmærksomhed.
Hvis du ønker det kan du altså på fem år integrere 20 nye
positive vaner der fremmer din sundhed!
Du har brug for det bedste brændstof så du føler dig vital og i
balance hele dagen. Det bedste ved det hele er at hvad du spiser er
en af de ting du virkelig selv har indflydelse på.
Der kan være dage eller perioder hvor det at få trænet kan være en
132

OL-bedrift i sig selv, eller ikke er fysisk muligt. Og jeg ved godt at
der er forklaringer nok på hvorfor det også kan være svært at spise
sundt. Det giver dig bare ikke mere energi. Drop derfor alle de gode
undskyldninger. Tag hellere ansvaret for at give dig selv det bedste
brændstof at køre på dagen igennem. Superbrændstof!
De fleste af os kender nok de officielle anbefalinger der bygger
på den viden vi til dags dato har evidens for, i forhold til en sund
livsstil. Der forskes massivt i sundhed og ernæring og vi får hver
uge nye perspektiver på dette område. Derfor kan de officielle anbefalinger
godt ændres hen ad vejen i takt med at vores viden bliver
større.
Men lad os lige genopfriske de otte kostråd der er de enkle principper
for en sund balance, hvor du får dækket dit og familiens behov
for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Vil du
slanke dig skal du skrue lidt på knapperne i forhold til de generelle
kostråd, og det kan du læse mere om senere i kapitlet. Ved at leve
efter kostrådene nedsættes risikoen også for livsstilssygdomme som
hjertekarsygdomme, type2diabetes og kræft – og samtidig forebygger
du og familien at tage på i vægt.
De 8 kostråd
• Spis frugt og grønt – seks om dagen
• Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød – hver dag
• Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
• Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød
• Spis varieret – og bevar normalvægten
• Sluk tørsten i vand
• Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
133

Nærværende kostvaner
Jeg vil gerne tilføje nogle kostråd til de otte kendte. De fokuserer
på noget der er alt for lidt fokus på – og det er den naturlige mæthedsfornemmelse
der i grunden har med fuld opmærksomhed og
nærvær at gøre.
Hvis vi kunne lære vores børn at være opmærksomme på deres
naturlige mæthedsfornemmelse, tror jeg vi ville undgå mange af de
problemer der findes med overvægt hos børn og unge. Hovedsagen
er jo at den mængde energi vi indtager, ikke overstiger vores
energibehov.
Det med at lære børnene at spise op er altså hermed slut. Vi skal
hellere opmuntre børnene til at mærke efter og lære sin mæthedsfornemmelse
at kende. Først og fremmest er det vigtigt at nyde
maden. At fokusere på måltidet og nyde hver mundfuld. Ægte madglæde.
Det betyder at man ikke har fokus på at læse og se fjernsyn,
mens der spises.
Portionerne skal også være passende. Undersøgelser viser med
stor tydelighed at både børn og voksne har tendens til ukritisk at
spise det der bliver øst op på tallerkenen. Derfor skal vi huske på
ikke at øse voksenportioner op til børnene – og allerhelst anrette
tallerkenerne i køkkenet. Det er en ny vane for de fleste familier
der er vant til at have gryderne på bordet, lige til at gå til. Men her
kan I være kreative og lege restaurant hvor tallerknerne serveres af
”tjenere.”
Der går omkring et kvarter til tyve minutter før hjernen registrerer
mæthed. Derfor kan du lære både dig selv og børnene at spise
stille og roligt og gerne lægge bestikket mellem hver mundfuld. Det
kan være en vane der kan føles lidt svær at indføre. Som en idé kan
134

I lave en leg hvor det gælder om at blive sidst færdig. Det skal være
sjovt at indføre de nye vaner.
Og sidst men ikke mindst: Stop når du er mæt. Uanset hvor meget
der så er tilbage på din tallerken. Det er ikke spild af mad – men
det ville være spild hvis du bliver overvægtig af at spise mere end
din krop har behov for. Igen er den allerbedste måde for børnene
at lære de nye vaner når de ser dem hos dig.
Så husk de nærværende kostvaner:
•
•
•
Nyd hver mundfuld
Afpas portionerne og spis langsomt
Stop når du er mæt
Sunde mellemmåltider sikrer et stabilt blodsukker og en jævn
mæthedsfornemmelse dagen igennem hos både børn og voksne.
De beskytter dig simpelthen mod at gå i fælden af sukkertrang når
eftermiddagen og ulvetimen kommer. Formiddag, eftermiddag og
tidlig aften er det passende med et sundt mellemmåltid. Se til inspiration
alt om min fantastiske sunde smoothie s. 196-201.
Du er ikke syg, du er tørstig! - Dr Batmanghelidj
Undersøgelser viser at din koncentrationsevne og effektivitet falder
med op til 30 procent hvis du ikke drikker vand i løbet af formiddagen.
At drikke nok vand er altså en af de sunde vaner der er med til at
gøre dig til en vital mor, der er på dupperne hele dagen. Du ved det
nok lige så godt som jeg – men det kræver bare en indsats at gøre
det til en vane at drikke de anbefalede halvanden til to liter vand om
135

dagen. Hvis man ammer, er meget fysisk aktiv eller det er varmt vil
behovet for væske oven i købet være endnu større.
Selv har jeg været en kamel! Jeg har kunnet gå hele dagen uden
at drikke andet end min kaffe som jeg elsker, og så pludselig vågne
midt om natten og være så tørstig at jeg kunne drikke fem store glas
koldt vand uden at trække vejret. Derfor har jeg lavet en regel der
hedder ”et glas iskoldt vand til kaffen.” Og det virker!
Find din egen måde, noget der passer til dig som gør det umuligt
for dig at glemme den sunde vane du ønsker at indføre i dit liv. Og
øv dig så på at integrere den nye vane i dit liv.
Udfordring:
•
•
•
Skriv en liste over dine negative vaner når det gælder
sundhed
Skriv derefter en liste over de positive vaner du
ønsker at indarbejde
Lav en rækkefølge og følg op på dit mål! En vane
ad gangen
Hvilken forskel tror du det ville gøre for din og familiens
livskvalitet?
Når det gælder sund mad til hele familien kan du lade dig inspirere
af mine og mødrenes opskrifter sidst i bogen. De er komponeret
i kostrådenes ånd og er helt oppe og ringe på parametrene:
Livsnydermad, børnevenligt, supersundt, nemt og økonomisk. Alt
andet er livet simpelthen for kort til. Lyder det for godt til at være
sandt? Læs selv, prøv dem af med glæde og servér for din heldige
familie med kærlighed!
136

Mødrenes bedste tips – sunde kostvaner i praksis
Lær børnene at drikke vand
Giv børnene opskåret frugt og grønt før middag
Hav altid frugt liggende tilgængeligt for børnene
Hvis du vil undgå konikter om nutella og sodavand, lad
være med at have det i huset. Køb det ellers kun i den mængde
du ønsker at børnene skal have det
Lad børnene smage lidt på for eksempel grøntsager selvom
de måske ikke er særligt begejstrede. Efter at have smagt en
ting 20 gange viser forskning, at de gerne vænner sig til smagen
En blender kan kamuere mange grøntsager i maden
Hvis du har kræsne børn og ikke ønsker konikter omkring
maden så gå hellere på kompromis. En rugbrødsmad med
mørk pålægschokolade kan af og til være løsningen

Jeg-vil-af–med–de-ekstra-kilo-nu
Har du det sådan så er det nu det skal være! Den beslutning bliver dit
vendepunkt. Vær forberedt på en fremtid med højere energiniveau
og humør og ikke mindst overskud til at være den mor du gerne vil
være. Dit vægttab vil give dig en masse fysisk og mentalt overskud,
og så vil det inspirere hele din familie i en positiv retning.
Der er mange forvirrende budskaber ude at gå omkring vægttab.
Budskaber der kan være svære at gennemskue troværdigheden og
kvaliteten af. Slankeindustrien lover ofte fantastiske resultater på
ingen tid med mere eller mindre fantasifulde metoder. Og selv de
videnskabelige undersøgelser kan virke forvirrende ved at pege i
hver sin retning.
Du har måske dårlige erfaringer fra tidligere når det gælder slankekure.
Det er der mange der har. Det kan dels skyldes at kuren
ikke har været den rigtige for dig – dels at du ikke har haft den
motivation der har skullet til for at gennemføre et vægttab og bevare
det. Nu vil vi se på hvilken strategi der er den bedste hvis du
vil tabe dig med en effektiv og vedvarende effekt, og hvordan du
styrker dine vinger af motivation der er den aller vigtigste faktor for
at det lykkes dig.
Det at tabe sig behøver slet ikke at være så indviklet hvis bare
du har en forståelse for de principper, der er vigtige. Det allermest
afgørende er som sagt at du en gang for alle knækker koden til din
motivation. At du får fat i den indre drivkraft der virkelig gør forskellen!
Du skal unde dig selv det her! Du skal tro på at du fortjener at
have det godt og være den mest vitale udgave af dig selv! Du skal
give slip på den nedbrydende tankegang der kommer med und-
138

skyldninger og forklaringer på hvorfor det ikke kan lade sig gøre for
dig lige i din situation. Der er nemlig ingen andre end dig selv der
afgør om du kan tabe dig. Mød din underliggende frygt for forandring
og gør den til din ven.
Lige meget hvor mange forhindringer du ser, kan det lade sig gøre
hvis du ønsker det nok og gør det der skal til. Hvis du holder nok
af dig selv og din familie til at tage udfordringen op, beslutter dig,
laver en plan og gennemfører den. Hvis du gør de nye livsstilsvaner
til dine bedste venner og holder fast ved dem i fremtiden, vil du
give dig selv en helt ny tid. En tid som en flyvende mor!
Fedme kan ”smitte”
Det konkluderede forskere fra Harvard Medical School og University
of California efter at have studeret 12.000 mennesker over en
periode på 32 år som del af et hjerteforskningsprojekt.
Deres resultater viser at risikoen for at man selv havner som overvægtig
øges med 57 procent hvis man har en overvægtig ven. Hvis
det er ens bror eller søster som er overvægtig, øges risikoen med 40
procent og med 37 procent, hvis ens ægtefælle er overvægtig. Folk
af samme køn har desuden større risiko for at fedmen ’smitter’ end
hvis man er af forskelligt køn.
Forskerne mener derfor at de sociale faktorer har en meget større
betydning i forhold til overvægt end hidtil antaget. Det har med
betydningen af rollemodeller at gøre.
Dine børn gør ikke hvad du siger, men hvad du gør! Det gælder
også når der er tale om mad. Det er lidt af en erkendelse der kan
gøre ondt at se i øjnene, særligt hvis børnene er blevet overvægtige.
Men vær stolt og glad over at du nu har modet og viljen til at gøre
139

noget ved det, i stedet for at slå dig selv i hovedet med det. I dag
gør du noget for dig selv og for deres fremtid! Giv heller ikke op
selvom du uden tvivl vil møde undren og modstand i begyndelsen
når der serveres lidt anderledes mad. De vil snart komme til at elske
det. Og husk: Du gør det både for dig selv og for dem.
Dine powervaner
Når du vil tabe dig er der en gylden regel der gælder. Du skal bruge
mere energi end du indtager. Det er bundlinjen. Mere fancy er det
ikke. Når du forbrænder mere end du spiser vil du tabe dig.
Der forskes massivt i ernæring og vægttab, og der er mange bud
på det optimale vægttab. Men foreløbig anbefales det at tage udgangspunkt
i de otte kostråd, også når du vil tabe dig. Du skal bare
skrue lidt på knapperne i den periode du vil tabe dig. Og ellers
praktisere de nærværende kostvaner der hjælper dig til at bryde vanen
med at spise for meget. Det hjælper nemlig ikke at spise sundt
hvis du spiser for meget. Husk derfor: Nyd hver mundfuld, afpas
portionerne, spis langsomt og stop når du er mæt.
Skru ned for de hurtige kulhydrater. Det vil sige at du skal undgå
hvide kulhydrater fra sukker, brød og kager og så videre. der får dit
blodsukker til at svinge som en yoyo. Spis i stedet for de langsomme
kulhydrater fra grove grøntsager og fuldkorn der stabiliserer dit
blodsukker, så du er veloplagt hele dagen.
Balanceret fedt. I forhold til fedt skal du vælge det sunde, umættede
fedt som er i olier, nødder, advocado og fede fisk. Lidt men
godt.
Skru lidt op for protein. Spis lidt mere magert protein der mætter
godt og sætter gang i dit stofskifte.
140

Skru op for motionen. Vær gerne mere end 30 minutter fysisk
aktiv om dagen, så du forbrænder mere og iøvrigt booster både din
sundhed, fysiske energi og mentale overskud. Det kan du læse mere
om under ”Energi ud = Energi ind” senere i kapitlet.
Når du først begynder at erfare hvordan dine slankende kostvaner
virker, bliver du helt afhængig af din nye livsstil. Kostvanerne
er nemlig effektive både på kort og langt sigt. Det er sund mad for
livsnydere og føles behageligt så man ikke er sulten selvom man
taber sig; hvad mere kan du ønske dig? Det kan kræve en vis indsats
i begyndelsen at lægge sine vaner om, men med tiden bliver det helt
naturligt.
Det fantastiske er at disse principper giver din fantasi frit spillerum.
Du behøver ikke at måle, veje og tælle kalorier som de fleste
travle mødre måske helst vil undgå. I stedet oplever du at det er
dig der har lederskabet og kan vælge de bedste løsninger i løbet af
dagen. Dermed kan du sammensætte din kost til en super-turboslankekost
der passer perfekt til dig i din hverdag.
En flyvende mor
Dagen starter med en frisk morgenmad bestående af græsk yougurt
2 procent med friske hindbær og lidt hakkede mandler! Lidt op ad
formiddagen er det tid til et mellemmåltid. Det bliver mit yndlingsknækbrød
– et ultratyndt sprødt rugknækbrød med et par skiver
mager ost og en knasende gulerod.
Til frokost nyder jeg en hurtig salat nicoise af blandede friske
grøntsager, tun og hårdkogt æg, lidt oliven og min mors vidunderlige
franske dressing uden brød til! (Se opskrift bagerst i bogen)
Om eftermiddagen et godt æble, en lille håndfuld valnødder og et
141

forførende stykke mørk chokolade (over 70 %) til kaffen. Aftensmaden
med familien er græske frikadeller, tzatziki og bagte grøntsager
– børnene spiser også kartofler – dem hopper jeg elegant over.
(Se opskrift bagerst i bogen.) Når jeg kommer i aften-hygge-mood
med min mand, er der en lille tallerken tapas på bordet med grøntsagsstave
og guacamole. Det kunne også have været et par tørrede
abrikoser eller knækbrød med ost til aftenteen.
Jeg har haft en skøn dag og har følt mig mæt og på toppen hele
dagen. Og efter en uge med denne slags dage har jeg tabt mig halvandet
kilo eller to. Prøv det selv. Det er skønt, sundt og det virker.
Fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det en sund slankekost der
giver dig alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler din krop har
behov for. Samtidig er det sund og lækker mad for hele familien.
Du skal dog være opmærksom på at børnene ikke får for store
mængder protein. Og så skal du huske at drikke rigeligt vand når
du spiser lidt mere protein selv. Ellers kan det belaste dine nyrer
unødvendigt.
Tab dig indefra og ud – Skridt for skridt
•
•
•
Spørg dig selv om hvorfor du vil tabe dig!
Tag en fast beslutning om at gennemføre dit vægttab – Læg
vægt bag din beslutning. Gør op med dig selv: Hvad er konsekvensen
hvis jeg ikke taber mig? For mig selv og min familie for
eksempel? Hvad er den største gevist jeg får ved at tabe mig?
Hvordan vil jeg føle når jeg er i mål? Dine svar vil holde dig
motiveret hele vejen igennem
Styrk din beslutning – Tag det første skridt idag!
142

•
•
•
•
•
•
•
Find årsagen til overvægten. Få et sundhedstjek hos din læge
for en sikkerheds skyld
Sæt dig præcise mål inden for et bestemt tidsrum. Og visualisér
dem gerne for at forstærke målsætningens magi. Du kan finde
mere inspiration til dette i kapitel 8 om visionernes vinger
Læg din strategi. Gennemtænk hvordan du vil gennemføre det i
praksis med tanke på kost og træning. Du kan finde inspiration
til en strategi der virker som mor i en stor familie, ved at læse
videre i dette kapitel
Giv slip på negative følelser og erstat dem med positive. Mærk
hver dag de følelser du vil få ved at opnå dit mål
Sig til dig selv: ”Jeg klarer dette her” og brug positive bekræftelser
som: ”Jeg opnår og vedligeholder min idealvægt på x kilo
uden problemer”. Gentag det for dig selv hver dag
Hold motivationens vinger oppe. Du ved selv hvad dit positive
incitament er. Hvad kan du motivere dig selv med? Hvordan
kan du selv belønne dine små og store fremskridt?
Find dine bedste støttespillere. At få professionel opbakning
viser sig at være den mest afgørende faktor for at gennemføre
en livsstilsændring og bevare sit vægttab på længere sigt. Men
find også de af dine venner og familie der virkelig er positive til
dit projekt og kan være en støtte for dig at snakke med
Kreaktive vaner
Vi har hørt det igen og igen. Hvor vigtigt det er at holde sig i form.
At man mindst bør være fysisk aktiv fire timer om ugen med sved
på panden. Hvad det betyder for sundheden og livskvaliteten. Den
forebyggende virkning i forhold til livsstilssygdomme. Fysisk og
143

mentalt overskud. Vi ved det så godt og alligevel kan det måske
virke uoverskueligt at tænke aktivitet ind i en i forvejen hektisk
hverdag med mange børn.
Uanset om der er fart på i en stor familie, viste min undersøgelse
at det sagtens kan lade sig gøre at have en sund og aktiv livsstil – det
skal bare gøres til en del af familiens identitet.
Kreaktivitet er en fusion af tre ting: For det første fokus på fysisk
aktivitet, for det andet proaktivitet, så man prioriterer og gennemfører
det. For det tredje kreativitet, det vil sige at man tænker
i muligheder. Det er hvad jeg vil kalde at være kreaktiv – både som
mor og som familie. Og det kan blive en vane for dig at tænke kreaktivt.
Det har dramatisk indvirkning på børns livskvalitet på mange områder
om de er fysisk aktive eller ej. Det opmuntrende er at vi som
forældre kan være med til at lægge et stærkt grundlag for at børnene
får og fastholder sine sunde aktive vaner når de bliver større. Hvem
ønsker ikke at børnene får bedre koncentrationsevne og hukommelse
i skolen? Bedre humør? Sund vægt? Selvtillid? For ikke at
tale om at de er så sunde og raske som muligt? Alt det kan du give
dine børn ved at være en inspirerende rollemodel og skabe vinger
af sjove, aktive vaner helt fra børnene er små.
Kreativiteten i forhold til fysisk aktivitet har med din fantasi at
gøre. Få en smag af fantasiens muligheder i denne skæve beskrivelse
fra Karin Kristensen, en strålende vital mor til fem:
”En frisk løbetur, gerne i grønne omgivelser, giver fysisk og mentalt
overskud. Det kræver ikke så meget tid som for eksempel tness eller
andre former for motion, idet der for mit vedkommende ikke er nogen
transporttid. Ellers kan en god gang rengøring også sætte pulsen op
144

især hvis man har ere etager – så kan man tilmed intervaltræne ved
at give den ekstra gas op og ned af trapperne. Når man støvsuger kan
man træne biceps og når man samler ting op fra gulvet kan man træne
mavemuskler og talje.
Til slut er et par håndvægte (kan erstattes med halvliters asker med
vand) en god ide sammen med en træningsbold. Dette kan benyttes
mens man ser nyheder eller andre tv-programmer.
Det handler egentlig om at implementere det i sin hverdag, så føler
man ikke at det kræver så meget ekstra. Jeg har i perioder også haft en
skridttæller på – så går der sport i at hente ting der mangler ved mid-
dagsbordet, bilen bliver parkeret i passende afstand til supermarkedet
så der bliver lidt ere skridt, og når man så har handlet re poser får man
trænet arme og mave når man skal tilbage til bilen:).
Der ligger også meget energi i havearbejde. Her kan hele kroppen
få en opstramning. Kan varmt anbefale at starte dagen med to timers
havearbejde – såsom græsslåning, rive gamle blade og grene (husk at
gemme lidt til fuglene, så de kan bygge rede), feje, samle det i sække,
bære sækkene hen til kompostbunken, køre med tung trillebør og så
videre. Det er god træning. Du får trænet mange muskler, du får frisk
luft (og måske lidt sol hvis du er heldig), du får terapi for sjælen, mere
overskud til alle de andre gøremål og haven bliver (måske) smuk. Ja jeg
kunne blive ved, men nu må jeg hellere selv se at få praktiseret noget af
alt det jeg har skrevet her, så det bliver ordene for nu.”
En ting er selv at være kreaktiv, noget andet er at få resten af familien
med på tankegangen. Det kan godt kræve lidt kvindelist og
vedholdenhed at motivere hele familien til det samme.
145

Mor til otte sætter ord på:
“Det at tage på tur er altid sjovt. Der stilles lidt større krav når børnene
blir større. Vi tager på eldet og ud i naturen. Det er ikke altid en succes
når vi foreslår det, men noget godt i rygsækken er altid en motivation
og det at ha’ et mål.
Udfordringen med en stor familie er at der er så mange forskellige
personligheder så der ofte må indgås kompromisser. Bare det ikke altid
er den samme der må gå på kompromis! Nogle gange må man være
villig til at arbejde lidt med børnenes motivation. Og tænke på at man
godt kan dierentiere hvem der går langt og hvem der går kortere for
eksempel. I stedet for at give op når alle ikke er 100 procent begejstrede
– så er det bare om at være indstillet på at det er o.k. Og så skubbe lidt
på. Det har jeg lidt sansen for. Der er jo ingenting som er så hyggeligt
som når du sætter dig ned og måske tænder et bål og griller pølser. Så
ser du bare en masse strålende ansigter hele vejen rundt!”
– Lene Østmoen, mor til otte, Norge
Se også hvordan Karin Schultz, mor til syv, satte ord på denne til
tider pædagogiske udfordring:
“Jeg tror egentlig at vi er lidt delt, min mand, drengene og jeg. På en
dejlig dag som idag ville han bare nyde at sidde i en god stol i haven og
slappe af, mens drengene ville nyde bare at passe sig selv, spille compu-
ter og lidt fodbold måske. Jeg elsker derimod når vi pakker en madkurv
og tager på tur – og jeg får nok ret tit min vilje trumfet igennem. Fordi
jeg lokker med alt muligt. ”Vi skal da ud og se noget smukt – ik’?” Men
de store teenagedrenge begynder at blive lidt svære at få trukket med
kan man godt mærke. “Skal vi ud at gå i en skov, mand – Gab!
146

Vi har næsten gjort det til en tradition at tage på tur til Bøgeskoven
hvert forår. Pigerne har deres porcelænsdukker med – totalt lille hus på
prærien – og jeg smører en masse madder og laver kae og tager kiks
eller kage med. Sidste år nåede vi den dejligste tur. Bade og det hele.
Og så ellers lige hjem med saltvand i håret og direkte på arbejde!”
Mødrene boblede af gode erfaringer med kreaktivitet. At tage ud,
opleve noget med børnene og samtidig være fysisk aktive og være
sammen.
“Vi dyrker også sport sammen. For eksempel spiller vi fodbold med an-
dre familier i weekenden, laver gå- eller cykelture på opdagelse i vores
nærområde, står på ski om vinteren og laver orienteringsløb sommer
og efterår. Vi kan også vældig godt lide bare at være hjemme og lave
bål foran huset og dyrke planter i haven.”
– Ester Bigler, mor til re, Schweiz
Der var mange enkle ideer til mere fysisk aktivitet i hverdagen –
ideer der virkede i praksis for mødrene. At give børnene sæbebobler
og farvekridt med ud at lege. At finde fine sten der kan males
eller samle kastanjer og plukke blomster. Eller at have hund der
skal ud og luftes eller høns hvor der skal hentes æg. At tænde bål i
haven og så videre. Eller bare noget så enkelt som at mor går med
børnene udenfor. Det var alt sammen ting mødrene oplevede som
motiverende for børnenes lyst til fysisk aktivitet.
147

Ready, steady, hot chocolate - to go
Det blæser og er koldt udenfor. Novembervejr. Bare lyden af vinden
der får grenene til at slå mod vinduerne får dig til at skutte dig
og krybe længere ind i sofahjørnet med dit lune tæppe. Og nej. Det
er ikke indledningen til en gyser jeg har gang i her! Men det uhyggelige
er hvor let det kan være hver gang at fortsætte historien med
masser af varm kakao, pandekager, film med børnene og hvad man
ellers kommer i humør til de dage. Det er selvfølgelig fint en gang
i mellem, men den mørke, kolde tid er lang på vores breddegrader.
Så hvis du vil lege med vil jeg nu udfordre dig lidt.
Udfordring:
•
•
•
Prøv at fortsætte historien med nogle kreaktive spørgsmål:
Hvordan kan jeg være aktiv med min familie i dag? Hvordan
kan jeg kombinere tingene på tværs? Hvad vil jeg gerne nå i
dag? Hvad er det vigtigste?
Du vil helt sikkert overraske dig selv. Det kan være du kommer
i tanke om at I kunne mødes med familien eller venner i
parken, gå en lang tur og skåle i varm kakao. Samtidig finder I
måske den perfekte pynt til juledekorationerne, hvem ved?
Find din kreaktivitet
“Jamen, jeg er altså ikke typen der er vild med motion!” – er det
nærliggende at tænke for nogen. Og det er forståeligt. Det er utroligt
forskelligt hvordan vi har det med at være aktive. Enkelte er
nærmest født med rulleskøjter på, mens andre synes det er rigelig
motion at gå til og fra køleskabet. Uanset hvad kommer vi ikke
148

uden om at det er helt væsentligt at være fysisk aktiv hvis du og din
familie vil være sunde og fulde af energi.
Så hvorfor ikke prøve noget du synes er sjovt og spændende? Det
kan i princippet være lige meget hvad du vælger at gøre, bare det
giver dig sved på panden og får pulsen op. Om det er tango eller
slibning af gamle møbler, en løbetur eller havearbejde. En travetur
med barnevognen eller tur i svømmehallen eller på stranden med
børnene. Det kan også bare være noget så banalt som at tage børnene
med ud og rydde op i haven for vinteren. Du kan gøre det til
en leg og en sjov oplevelse – i stedet for en sur pligt.
Princippet er at være så aktiv og så kreativ som muligt. Gerne slå
flere fluer med et smæk. Efterhånden vil det blive en ny vane for dig
at tænke så mange fysiske aktiviteter ind i hverdagen som muligt.
En dans i stuen for eksempel! (hvis ikke lige din mand har lyst vil
dine børn sikkert elske det!) Der er ikke noget som en skør dans til
glad musik der kan sætte pulsen og humøret i vejret på en grå regnvejrsdag.
Dine børn må overgive sig i latter når du giver den gas på
stuegulvet! Og før du har set dig om er de med i dansen.
Energi ud = Energi ind
Er det en slåfejl? Kan det virkelig passe? Ja, det vil jeg vove at påstå.
Det er min personlige formel der indtil videre har vist sig at holde
stik. Det er nemt at tænke: Altså, jeg har ikke overskud til det – der
er så meget andet der kommer i første række og når alt sammen er
gjort er jeg fuldstændig flad! Og sådan kan det ofte føles. Men hvad
hjælper det at alt muligt andet er i orden hvis ikke du og din familie
trives og er fulde af livsglæde og energi?
149

Styrk din
beslutning
Tag det første
skridt idag

Hvis du prioriterer det at være fysisk aktiv, vil det komme tilbage i
form af ekstra overskud til de ting der ellers kan føles som et bjerg.
Med tanke på den omvendte formel for energi kommer drivkraften
til at give den lidt ekstra når man er aktiv. Der er vel ikke noget der
kan veje op for en dårlig nattesøvn som en løbetur eller en times
træning!? Har du ikke oplevet det på din egen krop?
Det påvirker nemlig vores fysiologi at være fysisk aktive. Jo bedre
kondition vi har, des bedre kan vi overkomme de fysiske og mentale
udfordringer i hverdagen. Jo stærkere muskler, des bedre udholdenhed
og styrke får vi også.
Som i så mange andre sammenhænge skaber det en eksplosiv synergi
når man bakker hinanden op som forældre. Når man tænker
sig som et team der skal være stærkt og vitalt er det så meget lettere
at give hinanden frirummet til at træne og være aktive. Det er en
gensidig tankegang der frigør en masse ideer. To der samarbejder
om at holde sig i topfom har meget større muligheder for at lykkes,
end to der går med hver sin dagsorden.
Fit efter fødslen!
Efter en graviditet og fødsel er det et helt kapitel for sig selv at
komme i form igen. Selvom man har forsøgt at holde sig i form
under en graviditet og undgå at tage for meget på kan det føles som
om kroppen skal bygges op helt forfra. Konditionen er nemlig slet
ikke hvad den har været, for ikke at tale om alle de “kærlige hilsner“
man ofte kan mærke efter en fødsel med svagere bækkenbund der
forbyder latterkrampe, løb og hop, svage mavemuskler og øm ryg
og så videre … listen er uendelig! I kender det!
151

Løbesten
Jeg har en hemmelighed. Når jeg løber en tur ved
vandet – hvad jeg som oftest gør – har jeg et ritual.
Nede ved vandkanten er der de mest utrolige sten.
Jeg er vild med dem! At stoppe, gerne hvor løbeturen
ender før jeg vender om og sætte mig på hug mellem
alle de smukke sten. Lade mine hænder mærke efter,
mens min puls langsomt bliver rolig igen. Lede til jeg
finder min løbesten. Det er det jeg kalder den. En
løbesten er en der ligger perfekt i hånden. Rund eller
oval, glat og fin. Hvad skal den være i dag? Ru eller
glat, hvid eller sort eller måske sart rosa eller en der
glitrer i solen?
Når den helt rigtige ligger i min hånd, følges vi
hjem. Den føles lille og god i min hånd hele vejen.
En trofast følgesvend og et lille hemmeligt trofæ! Jeg
gjorde det! Jeg gjorde det her for mig selv; for min
sundhed; for min livsglæde; og derfor også for min
familie!
I min have har jeg et sted hvor der besynderligt
nok ligger en mængde små runde sten og lyser op.
Somme tider hvis jeg føler mig træt og stresset smiler
de ligesom til mig og hvisker – ”Skal du ikke snart
finde en til?”

Men lige meget hvad kommer formen som bekendt ikke tilbage
af sig selv. Derfor, så snart du føler dig klar til at starte, må du prioritere
at komme i form igen. Gør det for dig selv og din familie!
”Hvordan og hvor meget?”, tænker du måske. Det gælder om at
følge din intuition. Du kender bedst dig selv og hvordan det virker
bedst for dig. Om du skal starte stille og roligt op – eller følge din
motivation hvis du har “drive” til at lægge hårdt ud. Lad være med
at sammenligne dig med andre mødre og føle dig underlegen hvis
du tager det i dit eget tempo. Det vigtigste er at det fungerer for dig
og at det går den rigtige vej med at komme i form igen.
De positive associationers magi
Livet skal nydes! Det skal både være sjovt og skønt at leve sundt.
Når du ønsker at grundlægge vinger af vitaliserende vaner hos dine
børn er følelserne et vigtigt omdrejningspunkt. Det handler om positive
associationer. Vi har nok alle sammen oplevet hvordan en
bestemt duft eller smag kan fremkalde minder fra vores barndom
og vække positive følelser.
Med ét er det som at stå i sin mormors køkken. Være seks år
igen. Sådan har jeg det i hvert fald. Så snart jeg så meget som ser en
pebermyntekaramel eller indånder aromaen af pebermynte kommer
jeg til at tænke på min mormor. Hun opbevarede dem i en stor
gammel tindåse oven over køkkenskabene. Forventning iblandet
utålmodighed boblede i maven når mormor hentede køkkenskamlen
og uden et ord møjsommeligt kravlede op og hentede dåsen
ned. “En lille belønning!” – sagde hun så og lirkede låget op.
153

Hvis man nu tænker på perspektiverne i at associere positive følelser
til en sund livsstil begynder det at blive virkelig spændende.
Det kan blive et utroligt kraftfuldt værktøj til at grundlægge sunde
vaner der kan følge børnene for livet.
I lyset af associationernes kraft kan man revurdere sin forståelse
af meget. For eksempel er det en temmelig almindelig og anerkendt
tankegang at hvis man spiser grundlæggende sundt kan man sagtens
“skeje ud” med slik og sodavand til børnefødselsdage, højtider
og på familiens hyggeaften. Ud fra antagelsen om at man ikke bør
være for “fanatisk” og der også skal være plads til at “hygge sig”,
lyder det umiddelbart rigtigt nok. Der er bare en achilleshæl ved
det! Ved rigtig at “hygge sig” med usunde ting, netop på disse mærkedage
der har sådan en stærk symbolsk værdi, skaber man også
veltrampede stier gennem børnenes neuroassociationer der går på
at usund mad er det bedste og hyggeligste valg. Associationer de
tager med sig.
Har man oprigtigt sat sig det mål at grundlægge en sund livsstil
hos sine børn kan man være lidt strategisk og helt bevidst vælge
at gøre noget aktivt og sjovt sammen. Lave festlig, sund og lækker
mad og gøre noget ekstra ud af det – netop på disse dage. På den
måde styrker man aktivt de positive associationer til en sund livsstil.
”Jeg har jo fundet ud af at jeg kan få lokket en helt masse sunde ting
i dem ved at … jeg gjorde det meget når drengene var små, ved at
skære æbler ud i små både – og de har det stadig sådan at de bli-
ver sådan helt – at de vil have æblebåde med når de skal i seng. Jeg
gjorde det åbentbart meget i en periode hvor jeg kom op for at læse
154

godnathistorie og havde sådan en tallerken med æblebåde med op til
dem – så det forbinder de sådan med noget hygge. Og det er nok lidt
på samme måde at jeg får lokket noget sundt i de store.”
– Karin Schultz, mor til syv, Danmark
Jeg mener ikke at man helt skal afholde børn fra slik og andre mindre
sunde ting. Men det kan man hellere vælge at gøre ind imellem
uden at knytte en masse fest og hygge til oplevelsen. Men som med
så meget andet er det os selv vi er nødt til at starte med.
Vi må ændre vores egne associationer for at kunne skabe nogen
nye hos vores børn. For synes vi selv inderst inde at det er synd for
børnene at vi ikke serverer slik til fødselsdagen, vil de fornemme
det og modtage budskabet: “Slik er nu godt”. Men hvis vi selv begynder
at ændre vores følelser omkring hvad der er god mad kan vi
give det videre.
Når det gælder de nye kreaktive vaner gælder det samme. Når I
prioriterer sunde aktiviteter, som I foretrækker, sammen med børnene,
vil de forbinde disse med glæde og noget godt. De vil forbinde
det med et rum for fællesskab, sjov og velvære. Dermed vil
det også være lettere for dem at holde fast ved en aktiv og sund
livsstil som unge og voksne. Det er meget muligt at du på denne
måde er grundlægger af en kreaktiv livsstil i generationerne efter
dig. Og hvem ved. Måske ligger der til sidst også et helt bjerg af
løbesten i din have?
155

Kapitel 12
Dimensionernes vinger
Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv der tæller,
det er mængden af liv i dine år
– Abraham Lincoln
Se helheden. Se dimensionerne i livet og se ud over dig selv. Det er
hvad dimensionernes vinger handler om. Dine valg har betydning
for dine børn, for andre og for fremtidens generationer. Du kan udvide
dine perspektiver og lære børnene det samme. Ikke mindst kan
du åbne for lykken og troens dimensioner. Dimensionernes vinger
giver dig og din familie ukuelighed når livet kan være svært.
Udvid dine dimensioner
At læse er at lære. Du har sikkert oplevet hvordan en ny verden kan
åbne sig når du læser en god bog. Din tankegang udfordres og udvides
og du får nye perspektiver. Derfor kan det være utroligt givende
og lærerigt at være en ”læser for livstid”.
Det har været fascinerende at opleve læse-fænomenet undervejs
i researchen til denne bog. Hver eneste af de mødre jeg har inter-
156

viewet har på et eller andet tidspunkt enten refereret til bøger de
har læst, eller lige smuttet ud et øjeblik og så kommet tilbage med
forskellige bøger, som har inspireret eller hjulpet dem. Det overraskede
mig at selv mødre med rigtig mange børn fandt tiden og
overskuddet til at læse.
Når dine børn oplever glæden ved at læse, lære og stadig udvide
sine perspektiver, giver du dem en fantastisk arv. Læs derfor for
dine børn! Kærligheden til bøger slår døren op til fantasiens univers
hvor alt kan ske. Den nærer deres forestillingsevne, og gør den rig
og levende.
Frem med kalejdoskopet
Alverdens farver og mønstre folder sig ud. Det er fantastisk at se
ind i kalejdoskopet der ved første øjekast ikke ser ud af noget særligt.
På samme måde kan du åbne for børnenes dimensioner ved at
få dem til at kigge ind i verdner de ikke kender.
Ved at lytte og lægge mærke til vores børns interesser kan vi finde
noget at tage afsæt i. En interesse der kan udvides. Hvis barnet
er begyndt at vise interesse for musik kan man åbne for mangfoldigheden
ved at høre forskellig slags musik sammen og måske
gå på koncerter af forskellige typer. Vise dem at verden er rig og
spændende og fuld af muligheder. Og udvide deres horisont ved
varierede oplevelser.
En enkel idé kan være at tage børnene med på arbejde en dag.
At gå på etniske restauranter eller lave anderledes etnisk mad derhjemme.
At komme væk fra pc og tv og gå på museum og i teater.
Så alle sanser kommer i spil og de oplever det pulserende liv, langt
væk fra skærmen og tasterne.
157

Et andet vigtigt punkt er at inddrage børnene i at gøre noget for
andre. Så de oplever glæden ved at bidrage til noget ud over sig selv
og sine nærmeste. Om det så er ved at have et fadderbarn, samle ind
til nødhjælpsorganisationer eller give en kop kaffe til en hjemlø sder
sidder med forfrosne fingre ved stationen. Det lærer dem glæden
ved at give.
Selvom familien er stor kan vi faktisk prioritere at komme på ture
og rejser hele flokken og få uforglemmelige oplevelser og dimensioner
for livet. Og hvem ved, måske mere af den tid vi en gang ville
ønske os mere af med familien.
En globetrotter-mor til syv fortæller
”Vi er meget ufornuftige og tænker i oplevelser. Og vi ville aldrig bytte
vores år i Australien for noget. Bortset fra at vi er blevet lidt miljøska-
dede. Vi må tilbage til Australien igen! Men selvfølgelig – det er vores
prioriteringer – og sådan vil det være. Om jeg så k 50.000 i hånden, så
ville jeg tænke: Hvor skal vi rejse hen?
Det er jo enormt stimulerende at se noget nyt og opleve! Jeg er jo
helt vild med nye dufte. Dufte jeg så kan genkende senere. Men det er
jo også det at vi bare er sammen. Ligesom sidste gang da vi var på Bali
i 14 dage hele familien. Jeg synes det er guld værd at kunne nyde sine
børn. Og jeg gik rundt og tog billeder når de hoppede og sprang i den
der pool …
Men altså, det at have hinanden, det oplevede vi også så stærkt den-
gang vi rejste i Australien. At vi bare havde tid! Børnene k lange god-
nathistorier så det sprøjtede! Som små re-fem årige. Og vi sagde bare:
Hvad skal vi gøre i dag? Vi var så meget sammen så – det er nok ikke
bare det med at gense Australien – jeg tror også det er længslen efter
158

oplevelsen af at have så meget tid sammen. At opleve sine børn så tæt
på.
Der var en jeg kender der sagde at hun hellere ville bruge sine penge
på noget blivende! Hun ville hellere få sat et hegn op om sin have … og
jeg var helt … jeg var lige ved at falde ned fra stolen … noget blivende!
Et hegn! Hvad er et hegn altså i forhold til?”
– Karin Schulz, mor til syv, Danmark
Lykkens dimensioner
Ifølge lykkeforskningen er børn ikke den sikre vej til lykken. Det
forklares blandt andet med den indskrænkede frihed mange oplever
som småbørnsforældre. Generelt peger forskningen på at lykke
handler mere om optimisme, glæde, engagement og mening med
livet. Og det at gøre en forskel.
En god partner er vigtig, men endnu vigtigere er at have et aktivt
socialt liv og gode venner. Et godt helbred og hyppig motion trækker
ligeledes op i lykkeundersøgelserne. Mens evnen til at glæde sig
over de enkle ting og leve i nuet ligeledes fremhæves.
Jeg fandt det interessant at undersøge mødrenes forhold til lykke.
Hvornår og hvordan de følte sig mest lykkelige? De fleste af mødrene
gav udtryk for at de sondrede mellem den boblende glimtvise
lykkefølelse og den mere dybtliggende lykke der udsprang af mening
og et liv i harmoni med sine inderste værdier.
“Verdens lykkeligste mor – det er jeg altid! Men det er ikke altid jeg fø-
ler det her og nu. Det er lidt som en af børnene sagde en dag: “Man blir
glad af at gi’ – det er bare ikke altid man kan mærke det.”
– Connie Christensen, mor til re, Danmark
159

At tage ansvar for sine valg, bevare et blik for perspektiverne og tilpasse
sine forventninger til livsstilen med en stor familie blev også
fremhævet. Som mor til otte, Lene Østmoen beskrev det:
”Hvis man forstår at man må give afkald på noget af sit eget når man
har små børn – at det valg indebærer nogen ting, så må man stå for det.
Det tror jeg alle mødre kan få glæde af. At dette har jeg valgt om der så
er barnegråd hele natten. Ikke det der: ”Stakkels mig!” Hvis man i stedet
kan fokusere positivt og se værdien i det valg man har taget. Det er jo
små skabninger, levende væsner som man kan hjælpe frem til et trygt
og harmonisk liv. Det må man tænke over når det er hårdt. Værdien af
det, det positive, overskygger langt at det kan være hårdt til tider.”
Samtidig gav alle mødrene udtryk for den stadige kilde til livsglæde
de havde i sine børn. At se dem, være sammen med dem, nyde
de magiske øjeblikke, opleve søskendekærlighed, samles med hele
familien på ture eller bare til et fælles måltid. Men ikke mindst taknemmeligheden
og glæden ved at få en ny lille i familien.
Vælger man at få børn og en stor familie og forventer at det i sig
selv vil gøre en lykkelig, vil man nok blive skuffet. Lykken kommer
nemlig i aller højeste grad indefra.
Mødrenes beskrivelser set i lyset af lykkeforskningen er spændende.
For mødrene lagde vægt på den dybe lykke ved at leve med
hensigt og mening og følelsen af at gøre en forskel. Samtidig med
at de fremhæver alle de små øjeblikke af intens lykke de oplever i
hverdagen.
Netop som mor er der en uendelig strøm af glædesfyldte øjeblikke
at være taknemmelig for når man er nærværende. Og netop
som mor kan man finde dyb mening, engagement og gøre en stor
160

forskel. Når man har et positivt udsyn og vælger at leve sit liv med
integritet, kan man være verdens lykkeligste mor.
Magiske øjeblikke
”Min baby står op i sengen om morgenen og hviner HIIIIIII når jeg åbner
døren … det er dagens yndlingsøjeblik.”
– Mariann Kristiansen Asbury, mor til re, Oregon, USA
”Når dit barn knuger dig så tæt ind til sig at du mærker det lille hjerte
slå. Når dit barn tager sit første skridt. Eller når de fortæller dig – lige ud
af det blå – at de elsker dig!”
– Emma van Stralen, mor til fem, Canada
”Når mine børn er lykkelige. Når de leger og smiler er jeg den lykkeligste
mor i verden. Når vi alle ti sidder omkring bordet føler jeg mig som en
utrolig rig mor!”
– Judith Weggerman-Bosma, mor til otte, Holland
”Jeg elsker når de kommer hen og siger “mor, jeg elsker dig”. Alle de
sjove ting de siger der får mig til at le. Når der kommer sådan en sjov
ting på en måske ellers hård dag! Jeg skriver dem ned.”
– Queyhlee French Thewlis, mor til re, England
161

Lykke på flaske
Kender du når livet står stille et langt øjeblik og alt vibrerer
af lykke? Når farverne bliver klarere, luften renere,
lydene mere intense? Alt går op i en højere enhed, et meningsfuldt
hele. Alt er perfekt for en stund?
Jeg mindes sådan et fuldkomment øjeblik. Jeg står på
tagterassen i mit barndomshjem. Vores datter Evita på
fire år leger med den røde dukkevogn, mens jeg står med
lille Noah, et halvt år gammel, på hoften.
Det er en vidunderlig aften i maj. Det store japanske
kirsebærtræ i haven under os står i blomst. Mine forældre
kommer ud og vi står sammen under den glødende aftenhimmel
og beundrer træet. Med ét blæser en lun, stærk
brise gennem haven. Alle bomsterne letter samtidig. De
flyver ind over os, i en kæmpestor lyserød duftende sky.
”Det sner! Mor – det sner”, jubler min datter, og danser
af fryd på sine små solbrune fødder. Latter og forundring
fylder luften. Alt er lykke. Lykke over livets magi. At tre
generationer kan mødes i samme glæde over livet. Taknemmelighed
over at vi har hinanden. Alt giver mening.
Jeg husker hvordan jeg tænkte ved mig selv: Dette magiske
øjeblik ville jeg ønske jeg kunne gemme i en flaske, så
jeg altid kan tage det frem og aldrig nogensinde glemmer
at leve i nuet og være taknemmelig for livet og de mennesker
jeg elsker.

Når livet byder på udfordringer af mange slags kan det være godt
at have lykke på flaske der minder os om smagen af livets mange
somre. Lykken er både som en dyb vellagret vin og som boblende
champange. Lykken ligger ikke langt ude i horisonten, den er lige
her, lige nu hvis du mærker efter. Du kan øve dig i et positivt udsyn.
Det er et valg. At se efter de positive minder fra din fortid, skabe
magiske øjeblikke i nuet og se med spænding mod fremtiden.
Jeg vil opfordre dig til at øve dig i at være taknemmelig, nærværende
og optimistisk hver dag. Dine børn vil lære ved dit eksempel.
Dagens lykke på flaske
Spørg dig selv hver dag:
•
Hvad er jeg mest taknemmelig over i min fortid?
Det kan være noget du har oplevet, lært, eller noget du er stolt over
at have gennemført.
•
Hvordan kan jeg skabe magiske øjeblikke i dag? Er der
for eksempel nogen jeg kan overraske i dag?
Der er ikke noget så lykkeskabende som at give – af sin tid, af sin
omtanke, af ubetinget kærlighed.
•
Hvad glæder jeg mig til i fremtiden?
Prøv de næste 30 dage at skrive de tre lykkebringere ned hver dag.
Det behøver ikke at tage lang tid. En notesbog i køkkenet eller på
natbordet og fem minutter. Eller gennemgå dem i tankerne hvis du
ikke er til det med at skrive.
163

Du vil opleve hvordan du mere og mere mærker din lykke. At
dine øjne åbnes for din lykke i sådan en grad at det bliver svært at
holde sig til kun tre ting. Prøv det!
Din vinkælder kommer til at bugne af lykke på flaske!
Inspiration
Spørg børnene om aftenen; hvad var de tre bedste ting idag? Det
udfordrer deres evne til at have et positivt udsyn i tilværelsen – også
på de lidt sværere dage.
Åndelige dimensioner
I undersøgelsen spurgte jeg mødrene om hvad der havde haft særlig
betydning for dem og familien i udfordrende tider og vanskeligheder.
Der blev talt om den støtte venner og familie var når noget var
svært. Også om betydningen af rollemodeller man kunne blive inspireret
af, så man holdt modet oppe. Optimisme og teamånd som
mor og far blev også fremhævet.
Men den gennemgående fællesnævner var hvad troen på noget
mere betød.
Mor til fire sætter ord på det:
“Ankeret vil altid være ens tro. Den betyder at du har et fast holdepunkt.
Når du føler at du hænger lidt i luften, en uvished hvor du føler at du
ikke har fodfæste. Så er det godt med et anker. Det kunne jeg unde alle
der er i sådanne situationer. At have troen på at der er en der følger med
og ikke lader dig komme længere ud end du kan klare, så du har noget
at holde fast ved. Troen på det der står i Bibelen om at ’alle ting tjener
dem til gode som elsker Gud’ for eksempel.”
– Connie Christensen, mor til re, Danmark
164

“Jeg tænker sådan at meget af vores livsglæde er at have troen på Gud.
Det er virkelig vores fundament at vi ved han er der. Også når tingene
ikke altid er så sjove. At vi ved Gud har en plan med hver enkelt lille ting.
Det har hjulpet os på rigtig mange områder – det er virkelig en støtte.
Og så be’r vi for vores børn.”
– Maria Friis, mor til re, Danmark
Dem der bad aftenbøn med deres børn følte det var et rum for
nærvær, tryghed og trøst. Og et ritual deres børn satte stor pris på
også når de blev større.
Den åndelige dimension er efter min egen erfaring af uvurderlig
betydning. Min personlige tro er for mig det der giver livet en særlig
dimension af mening og lykke hver dag. Og hjælper mig til at leve
med integritet og kærlighed.
Tour de modstandskraft
Når vi arbejder for at opnå drømmemoreffekten i forhold til børnene
indtræder en dimension der har med modstandskraft at gøre.
Det er værd at have i tanke i kampens hede og kan give os syn for
hvad vi derigennem giver vores børn med på vejen ind i voksenlivet.
En vigtig dimension ved drømmemoreffekten er nemlig at dine
børn bliver robuste og livskraftige. Derfor kan du glæde dig over at
du er på vej til at styrke dine børns rødder og vinger. Det er nemlig
med til at styrke deres ukuelighed.
165

Her en lille tour de modstandskraft:
• Når det gælder integritetens rødder kan du tænke på at integritet
skaber gode venskaber, der giver dit barns liv værdi. Når
du lærer børnene at bygge gode venskaber ved at bygge broer
af tillid, lærer de venskabets kunst. At have gode relationer er
med til at styrke dine børns modstandskraft livet igennem
• Når du nærer børnenes rødder af selvværd og selvtillid bliver
de robuste i forhold til livets uundgåelige knubs. Det giver
dem en særlig styrke når alting ikke går helt som de havde ønsket
• Når du opdrager med fremtidens stemme lærer børnene
at de er værdifulde, at de kan hvad de vil og at grænser er en
god ting. Derfor føler de sig ikke afviste og ulykkelige ved den
mindste modstand
• Når du nærer dine børns rødder af beslutningsevne så de
lærer at tage ansvaret for sin adfærd og sine handlinger, får de
evnen til at forstå at de kan tage positive valg på trods af vanskeligheder
• Når dine børn lærer at være fleksible og sætte sig nye mål
hvis der kommer forhindringer i forhold til deres mål, opøves
visionernes vinger. Det giver dem evnen til at håndtere skuffelser
og forandringer
• Når du lærer dine børn at mærke deres taknemmelighed og
fokusere på de positive ting i tilværelsen opøves deres evne til
at komme i direkte kontakt med deres lykke. Det giver dem dimensionernes
vinger. Og vælger du at åbne de åndelige dimensioner
for dine børn, får de en særlig kilde til tryghed og glæde,
også når livet er svært
166

Kapitel 13
Flyvende hverdag
Mest af alt holder jeg af hverdagen
– Dan Turell
Ind imellem kunne vi godt have brugt en landsby. Et sted hvor vi
kunne sidde i solen på trappestenen med en kop kaffe og sludre
med de andre mødre om alle hverdagens små udfordringer. “Har
du prøvet når …?” ”Hvordan gør du med …?” Grinet og snakket,
og bare lade os inspirere af de andres gode erfaringer og ideer om
de små ting der kan gøre en forskel i en stor familie. Noget ville vi
konkret kunne bruge, andet ville bare bekræfte os i at vi er forskellige
i vores tilgang til dagligdagen. Vi ville i hvert fald have fortsat
dagen i glæden over fællesskabet med de andre mødre.
O.k., det er utopi. Jeg ved det – og ønsker mig i grunden heller
ikke tilbage i tiden! Men læs med i dette kapitel som forhåbentlig vil
give dig smagen af en snak på tappestenen.
Uanset hvilken livsstil man har valgt som børnefamilie er der et
fælles omdrejningspunkt: En hverdag der skal fungere. Overordnet
167

er hverdagen for børnefamilier en fælles udfordring som man kan
bruge meget krudt på at diskutere. For selvfølgelig skaber samfundet
nogle rammer for børnefamilierne som vi skal forholde os til.
Det er blandt andet en politisk diskussion hvordan samfundet bedst
støtter forældre til at få arbejdsliv og familieliv til at balancere. Der
kan også diskuteres om ligestillingen mellem mænd og kvinder er
reel i et samfund hvor kvinderne typisk både arbejder og alligevel
generelt bruger mest tid på omsorgsopgaverne og det praktiske arbejde
i hjemmet. Det er måske en af årsagerne til at en overvægt af
kvinder bliver stressede.
Jeg mener dog at vi som forældre skal tage ansvaret for at skabe
en flyvende hverdag. For nok ville det være skønt med mere støtte
fra samfundets side til børnefamilierne, men det har vi ikke tid til
at vente på. Her og nu er det vores ansvar at skabe en balance som
vores familie trives med alle sammen. Det kan måske kræve at vi
stiller os selv nogle kritiske spørgsmål og genovervejer hvordan vi
har indrettet vores liv. At vi ud fra vores værdier vurderer hvor tilfredse
vi er med hverdagen og har modet til at vælge ting fra. Jeg
har ikke svarene på hvad det er for jeres familie, da det er helt individuelt
hvad det kan være. Men prøv alligevel at overveje: Hvordan
kan vi skabe en livsstil der giver os mere tid til nærvær i familien?
Hvad skal der til? Er vi villige til at gøre det der skal til? Det kan
være nogle forventninger vi skal give slip på, nogle ambitioner vi
skal skrue ned for, eller nogle valg vi skal tage i forhold til hvilken
levestandard vi ønsker.
Når det kommer til organiseringen af det helt praktiske hverdagsliv
viste min undersøgelse at lige så forskellige vi er, lige så forskellige
måder er der at gøre det på. Alligevel så jeg et mønster af tre
fremherskende tilgange til hverdagslivet i den store familie. Jeg har
168

valgt at kalde dem: Den intuitive, den fleksible og den praktiske
tilgang.
Jeg har designet en lille test som jeg har kaldt ”en snak på trappestenen”.
Den bygger 100 procent på mødrenes praksisser, ideer
og tankegange og kan læses som konkret inspiration eller krydses
af hvis du tør!
Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden her. Alle tilgange
har sine styrker og sine skygger. Finder du ud af hvilken der præger
dig mest, kan du måske bedre forstå de frustrationer du sikkert ind
i mellem får over det praktiske liv i din store familie. Det kan både
blive en sjov aha-oplevelse og give dig en bedre selvforståelse. Med
en større selvindsigt kan du slutte fred med dine frustrationer og
forstå at du ikke kan være det hele. Du kan derimod vælge at arbejde
med dine forventninger til dig selv og på den måde reducere
følelsen af stress i hverdagen!
Afhængig af hvilken tilgang der appellerer mest til dig, vil du sikkert
finde videre inspiration til din hverdag i nogle af ideerne i testen.
Så slap af, tag en kop kaffe og en kuglepen og smil! For måske
gemmer der sig en idé eller to der kan spare dig for masser af tid,
energi og frustration i din hverdag.
Velkommen til en snak på trappestenen
Først skal scenen sættes: Du sidder i den bagende varme sol på
trappestenen. Din nybryggede kaffe dufter intenst og du lukker øjnene.
En flok veninder der også har store familier, kommer hen til
dig på trappen og snakken begynder. Hvert udsagn du hører skal
du besvare ud fra den reaktion der ville have været mest naturlig for
dig. Bare vær helt ærlig. Det er jo dine veninder du snakker med.
169

Sæt kryds ud fra reaktion A, B eller C.
1) Jeg planlægger altså mine indkøb af både mad, tøj og andre ting.
Det er billigere og mere effektivt.
A=Ja det gør jeg næsten altid
B=Det gør jeg også nogle gange
C=Nej, det sker egentlig sjældent eller aldrig
2) Når jeg handler bruger jeg som regel ikke indkøbsliste – for jeg
mangler nok stort set alt. Så er det bare at gå langs hylderne og tage
lidt af hvert.
A=Jo jeg gør
B=Af og til
C=Nej, det passer. Ingen lister her.
3) Jeg plejer da at købe ind til mit gaveskab når der er gode tilbud,
og tøj til næste års sæson på udsalg – det sparer både tid og penge.
A=Ja, det er lige mig
B=Ja ind i mellem kan jeg også finde på det
C=Det sker ikke særlig tit
4) Hvis noget praktisk er vigtigt for mig at få gjort, hegner jeg ligesom
ideen ind. Det betyder at jeg fokuserer fuldstændigt på det jeg
vil have gjort og lader alt andet ligge imens. Opvasken løber ingen
steder!
170

A=Nej, det holder ikke – jeg har rutiner
B=Det kan da ske
C=Det fungerer altid for mig
5) Jeg holder rent og holder mine systemer – det giver mig overskud
til andre ting
A=Lige mine ord
B=Alt med måde
C=Systemer hæmmer mig
6) Jeg er næsten altid i gang, men det er ikke nødvendigvis med
rengøring og vasketøj. Jeg lader min mavefornemmelse styre mig i
mine prioriteringer.
A=Nej, jeg holder mig helst til min plan
B=Ja, men jeg skeler også til min plan
C=Ja det er mig
7) Jeg husker aftaler ved at sætte lapper på køleskabet – det går ind
i mellem galt hvis der er kommet en lap udenpå, men det fungerer
for det meste.
A=Det tror jeg gerne, men ikke her
B=Jeg bruger både kalender og lapper
C=Typisk mig
171

8) Åh! Jeg ønsker mig rigtig meget et større køleskab
A=Absolut
B=Måske
C=Nej, det har jeg da aldrig tænkt på
9) Når det er godt vejr som i dag og solen skinner så er det tørrevejr,
så skal der vaskes! Men det er nu ikke altid jeg lige får fulgt op
på projekt vaske- og strygetøj.
A=Jeg holder hellere vasketøjet i gang hele tiden
B=Det kunne jeg godt finde på
C=Lige mine ord
10) Når det kommer til rengøring ligger mine rutiner i hovedet. Jeg
lover mig selv at få gjort lidt hver dag, så det ikke vokser mig over
hovedet.
A=Jeg har nu en liste jeg overholder
B=Det lyder lige som mig
C=Nej jeg tager det som det passer bedst ind
11) Jeg laver mindst dobbeltportion når jeg laver basisretter som
kødsovs – så er der altid god mad klar når det skal gå stærkt
A=Absolut, næsten altid
B=Det hænder at jeg husker det
C=God idé, men det har jeg nu nærmest aldrig gjort
172

12) Jeg har en bog hvor jeg skriver lister over hvad det enkelte barn
mangler og ønsker sig.
A=Det vil jeg straks gå hjem og lave
B=Det vil jeg overveje at prøve
C=Nej det er ikke lige mig, jeg husker det nu nok i butikken
13) Det med skemaer og opskrifter er ikke lige mig. Jeg skal ha’
mine input og min sparring fra mit sociale liv og ved at snakke med
andre om hvad der virker.
A=Jeg elsker nu skemaer og opskrifter
B=Jeg bruger lidt af hvert
C=Nej, jeg er enig – jeg lader mig inspirere af jer andre
14) Aftaler lægges selvfølgelig ind i vores fælles elektroniske kalender,
så der ikke bliver dobbeltbookninger – og vi afstemmer hver
uge vores kalendere.
A=Det gør jeg også
B=Jeg kunne finde på at prøve det en periode
C=Nej, det fungerer helt sikkert ikke for mig
15) Jeg er rationel med mine skridt – tager altid noget med mig fra
det ene rum til det andet. Der er ingen grund til at slide sig op.
A=Sådan gør jeg også
B=Det husker jeg ind i mellem
C=Nej det gør jeg næsten aldrig
173

16) Jeg prøver ikke at forvente at tingene er perfekte, for det kan
alligevel ikke lade sig gøre.
A=Jeg forventer at jeg har gjort mit yderste for at det praktiske
fungerer
B=Jeg forventer at det svinger lidt
C=Ja, det er mit mantra
17) Selvom det godt kan frustrere mig en gang i mellem at det kan
rode, ønsker jeg det alligevel heller ikke anderledes. Jeg er midt i det
og lever spontant og med stor livsglæde.
A=Du skulle lave nogen skemaer
B=Du har en god pointe
C=Absolut, sådan har jeg det
18) Jeg lever mest muligt efter min mavefornemmelse. Med den
mærker jeg efter hvordan jeg selv og hvordan familien har det og
handler på det. Hvad der er mest behov for i dag?
A=Hvad så med dine planer?
B= Det gør jeg ind i mellem
C=Ja, sådan har jeg det
19) Mit vasketøj sorteres med det samme efter type af vask, og jeg
hænger tøjet op efter en halv time i tørretumbleren. Så sparer jeg
strygningen.
174

A=Sikken en fed idé, det vil jeg prøve i eftermiddag
B=O.k., det kan jeg da prøve en gang
C=nej, så skulle jeg stå og hænge over tumbleren hele tiden, aldrig
20) Tøj genbruges og slidt tøj repareres hjemme hos mig
A=Ja, det er da klart
B=Måske hvis det er noget jeg er meget glad for
C=En sjælden gang når jeg får jeg det gjort
Tæl nu dine svar sammenhvor mange A, B, og C svar har du?
Så kan du gøre din tilgang op
Flest A’er er du organisatoren
Flest B’er er du linedanseren
Flest C’er er du improvisatoren
Den praktiske tilgang (organisatoren)
Hvis du har en praktisk tilgang til hverdagen i familien finder du ro
og overskud ved at have styr på tingene. Du elsker når der er organiseret
og velordnet omkring dig. Det giver dig en følelse af kontrol
og indflydelse på din hverdag og at det hele glider lettere. Når du
har systemer og rutiner har du også mere overblik.
Din udfordring er når der sker noget uventet og uforudsigeligt
hvilket der jo i sagens natur gør i en børnefamilie. Det kan virkelig
175

stresse og frustrere dig når dit indre landkort siger dig at der skal
være orden i tingene.
Du kan øve dig i at være fleksibel når der kommer noget uventet.
Det vil hjælpe dig til at bevare en følelse af ro og nærvær, se øvelserne
på side 45 og side 47.
Hvis du har udpræget høje forventninger til hvad du skal overkomme
som mor vil du måske have glæde af at arbejde med øvelserne
side 73 om selvværd. Din antagelse om at alt må være perfekt
før du er god nok som mor kan bunde i et lavt selvværd.
Den balancerende tilgang (linedanseren)
Hvis du har en balanceret tilgang til hverdagen i familien svarer det
til at du balancerer som en linedanser mellem praktisk organisering
og intuition. Du har et øje til begge sider. Det giver dig følelsen af
balance når der både er en vis orden samtidig med at du har friheden
til at kunne handle spontant, når din mavefornemmelse siger
dig det.
Din udfordring er at du måske kan føle dig lidt splittet mellem dit
ønske om at have lidt af hvert. Det kan give dig en følelse af at du
aldrig gør nogen af delene helt. Du har aldrig fuldstændig styr på
det hele og heller aldrig helt friheden til at leve efter din intuition.
Det vil kunne styrke dig at give slip på forventningen om at du
skal gøre det hele perfekt. At slutte fred med dine valg om at du
hverken vil lade dig styre af behovet for kontrol eller af behovet
for frihed.
Du vil måske særligt have glæde af at lave øvelsen på side 87 om
værdier som kan hjælpe dig til at få en større klarhed over hvad du
vil prioritere mest i din hverdag.
176

Den intuitive tilgang (improvisatoren)
Hvis du overvejende har den intuitive tilgang til hverdagen er du
gerne meget nærværende og fleksibel. Du ser hver dag som en mulighed
uanset hvad den bringer med sig. Det giver dig en fornemmelse
af indre ro og frihed når du kan prioritere det vigtigste først,
ud fra dine indre værdier. Du har mange magiske øjeblikke med
lykke fordi du ser efter dem hver dag.
Din udfordring er at du måske kan føle dig underlegen og utilstrækkelig
hvis du sammenligner dig med andre fordi dine ydre
rammer ikke på nogen måde er perfekte. I så fald vil du have glæde
af at give slip på at sammenligne dig med andre og stå ved dine valg
og prioriteringer. Du vil nok have glæde af at lave øvelserne på side
128 om at vende frygten, fordi det netop er frygten for at gøre ting
anderledes, der nogle gange kan være din skygge.
Hvornår har du virkelig en stor familie?
Det var noget jeg spurgte mødrene om i undersøgelsen. I begyndelsen
bare af nysgerrighed, og siden forfulgte jeg spørgsmålet med
undren.
Det gennemgående svar var at omkring overgangen fra tre til fire
børn eller fire til fem børn var det springende punkt. Her begyndte
mødrene at føle at de havde en stor familie. På en måde. For der
var et underligt paradoks der blev ved med at dukke op. På den ene
side vidste mødrene godt at de havde en stor familie. På den anden
side var det ikke noget de gik og følte hele tiden. De blev vant til at
være mange, så det ligesom blev naturligt for dem. Det gjaldt også
dem der havde rigtig mange børn.
177

“Jeg føler egentlig ikke at vi har en stor familie, men kan alligevel godt
se at vi er mange når vi er ude at gå tur med dobbeltklapvogn og en på
armen og så videre. Men jeg synes først man er en stor familie når der er
syv børn eller sådan noget. Jeg ser os som en mellemstor familie.”
– Queyhlee French Thewlis, mor til re, England
“Ellers mærker jeg at jeg har en større familie end mange andre når jeg
fortæller folk at jeg har syv, og får de der vantro blikke. Men i mit eget
verdensbillede, eller i mit eget hoved, synes jeg ikke at vi er så forfær-
delig mange.”
– Karin Schulz, mor til syv, Danmark
Jeg forsøgte at indkredse hvad det kunne være der gjorde at storfamilierne
ikke oplevede sig som så mange. For enkelte af dem
var det at de havde en baggrund fra en stor familie selv og derfor
oplevede det som naturligt. For andre var det ikke det. Der var ikke
nogen entydig grund til det, andet end at det føltes naturligt.
Men selvfølgelig kan det godt mærkes i hverdagen at der er gang i
den i en stor familie. Her er nogle af de humoristiske glimt jeg har
fået omkring dette.
”Madlavning: Bage pandekager af 25 æg, det giver en stabel på cirka ti
centimeter og på et øjeblik er alt spist! Opvask: syv tallerkener, syv glas
og så videre …”
– Ester Bigler, mor til fem, Schweitz
178

”Når vi sidder ni stykker rundt bordet, og én udbryder: Er vi ikke ere?”
– Susanne Lindstad, en af ni søskende, Norge
”Når folk siger til mig: ”Åh, tvillinger, det må være hårdt arbejde”, og jeg
smiler og siger, ”deres re brødre og søstre hjælper til.” Så ser jeg dem
tabe næse og mund og føler mig temmelig selvtilfreds.”
– Vanessa Waters, mor til seks, UK
”Når du kommer hjem med 15 poser mad fra supermarkedet og alt er
båret ind før du er steget ud af bilen.”
– Marian Kristiansen Asbury, mor til re, Oregon
179

Glimt fra børnenes magiske univers
Jeg vil dele disse skønne øjeblikke med dig – der er sendt ind fra
mødre verden over. Her mødes vi i børnenes magiske univers der
minder os om at se verden med undren og nysgerrighed – og hver
dag husker os på hvor heldige vi er at være mødre.
Tom Levi re år, ser den smukke solnedgang ved havet og tårerne
triller: ”Mor, nu dør solen!”
Josephine: Ӂh mor, jeg har ryddet op for dig Рjeg ville bare se
dit glade smilende ansigt!”
Malte re år, skulle kalde børnene til bords: ”Det er nu eller afbud!”
Ben re år, fortæller de andre børn: ”I går kom min far hjem fra
jobbet med overskæg, men da han tog brusebad faldt det af!”
Nichole fem år: ”Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om
natten for at spare på strømmen”
Sandra på tre år, sidder på toilettet og ved ikke helt hvordan hun
skal få sagt at hun er færdig: ”Mamma – mæt i maven!”
Regitze tre år, ville hjælpe mor i køkkenet, mens hun stod og
bagte pølsehorn: ” Mor, jeg vil osse være med til at spærre pølserne
inde!”

Noah re år: ”Mor, hvordan blev i går til i dag?”
Amélie tre år, siger pludselig: ”Når jeg dør gemmer jeg mig i en
skattekiste så I ikke kan nde mig”
Lilli to år, slog sig på bordet: ”… Mor, jeg brækkede hovedet!”
Nicoline ber Fader Vor: ”Giv os idag vort DEJLIGE brød ” …
Sophie re år ser Luciaoptoget og udbryder: ”Se der kommer
julesoldaterne.”
Kamille re år: ”Jeg tror ikke vi får ere børn i vores familie, for vi
har jo ikke ere senge”
Nogle uger senere er hun i kælderen med mor og ordne nogle
ting, og får øje på en seng, og udbryder begejstret: ” Mor, så kan vi
godt få et barn til – vi har jo en seng lige her.”

Kapitel 14
Kære drømmemor
Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv,
og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det
– Søren Kierkegaard
Den ældre kvinde sidder over for mig ved bordet til festen. Hun
har klare blå øjne og hendes fine rynker smiler. Jeg ved at hun har
17 børn. Det er simpelthen umuligt for mig at holde mig tilbage,
selvom jeg føler at det måske er at gå lidt for tæt på. Vi har snakket
om løst og fast. Nu må jeg bare spørge hende: ”Hvad har du
oplevet som det vigtigste som mor til så mange børn?” Hun ser
venligt på mig og tænker sig om. ”Altså, det er jo vigtigt at man har
det godt – jeg mener, det kan jo være lidt svært hvis man er syg for
eksempel!” Jeg kan ikke lade være med at le. ”O.k., det kan jeg godt
forestille mig!”
Så forklarer jeg hende hvad mødrene i undersøgelsen har udtrykt
omkring nærværets betydning. Hun nikker eftertænksomt. ”Det er
helt sikker utroligt vigtigt. Sagen er at jeg ikke føler at jeg altid har
været særlig god til lige netop at være nærværende.” Pludselig læner
182

min sidemand sig frem, som åbenbart har lyttet til vores samtale.
”Det er altså ikke rigtigt! Jeg husker hvordan jeg kom hjemme hos
jer som barn. Hvis vi kom ind fra haven og en af os havde slået os
eller brændt os på en brændenælde, satte du dig ned med os på gulvet
og trøstede, selvom du måtte lade gryder være gryder på komfuret!”
Den ældre kvinde ser overrasket ud ”Er det virkelig rigtigt?
Det er jeg meget glad for at høre,” siger hun med blanke øjne.
Når vi ønsker at gøre vores bedste for vores børn kan der ske
noget underligt. Jo mere vi forstår og er bevidste om hvordan vi
ønsker at være som mødre, des mindre vellykkede kan vi føle os.
Det er paradoksalt – men noget der følger med når vi vokser som
mødre. Men hvis vi er opmærksomme på at det er en naturlig del
af drømmemoreffekten, er det lettere at omfavne oplevelsen af at
der altid er mere at lære. Og jo stærkere rødder og vinger vi har, des
bedre kan vi rumme det hele. Vi kan både fejre vores landvindinger,
men også tilgive os selv når det tager tid.
Vi kan se os selv i spejlet om aftenen og tænke:
”Det kan godt være at jeg ikke føler at jeg gør det perfekt, men
jeg ved at jeg har prøvet at være den bedste udgave af mig selv i
dag. Det kan godt være at det ikke er let, men det er egentlig enkelt.
Det kan godt være at jeg ikke føler mig som en drømmemor, men
jeg véd at jeg har været en ægte og autentisk mor i dag. Jeg har øvet
mig i at være bevidst nærværende over for mig selv og mine børn.
Jeg har næret kærligheden i vores forhold og jeg har øvet mig i at se
den enkelte af børnene i dag. Jeg har været tro mod mig selv i dag.
Jeg har taget ansvar for at mine valg har forbindelse med de værdier
der egentlig er de vigtigste for mig og familien. Jeg har øvet mig i at
motivere mine børn til samarbejde med fremtidens stemme i dag.
183

Jeg har gjort i hvert fald én ting i dag der fører mig nærmere de visioner
og mål som jeg har besluttet mig for. Og jeg har i dag øvet mig
i de nye vitaliserende vaner som jeg ønsker skal være en del af mit
og familiens liv. I dag har jeg også været taknemmelig for de smukke
øjeblikke dagen har rummet.”
Det er ikke sikkert at du på én gang vil kunne sige alt dette til
dig selv. Men jo mere du arbejder med de udfordringer du har fået
igennem bogen, jo mere vil du kunne genkende fornemmelsen af at
være på vej til virkelig at være dig selv. Og netop derfor vil dine børn
og hele familien opleve drømmemoreffekten. De vil opleve hvordan
harmonien og overskuddet stille og roligt kommer indefra og ud. Og
det vil styrke deres hjerte, rødder og vinger at være netop din søn eller
datter. Det er en effekt der vil bæres videre til dine børnebørn og
oldebørn. Og selv vil du bare være taknemmelig og ydmyg over for
den store virkning dine små valg i dag har haft. Måske vil du heller
ikke føle at du var så god som du ønskede til at være nærværende,
men dine børn og deres kammerater vil også takke dig en dag.
Vores tid sammen er ved at være slut for denne gang. Og jeg håber
at du har haft en oplevelse der har været mindst lige så spændende
som min, gennem denne bog.
Har du taget mine udfordringer til dig op undervejs mærker du
allerede nu forskellen. Husk at blive ved med at handle på dine beslutninger.
Giv ikke op når du mærker modstand, enten fra dig selv
eller dine omgivelser, men bliv ved. Den rejse du har begivet dig
ud på er af så stor betydning for dig selv og for din skønne familie.
Du vil blive overrasket over hvor fantastisk I vil få det når I mærker
hvordan hjertet vokser, rødderne blive stærkere end nogensinde og
vingerne bærer jer af sted.
184

Lad dit nærvær og din kærlighed blive ved med at drive dig i den
vigtige opgave du har som mor. Tro på at dit hjerte giver dig energien
og modet til at tage enhver udfordring op du møder på vejen.
Og giv frem for alt ikke op.
Bliv ved med at være opmærksom på dine egne rødder og vinger
hver dag. Sørg for at nære dine rødder af selvværd, selvtillid, beslutningsevne
og integritet. Træn dine vinger af visioner, motivation,
vitaliserende vaner og dimensioner. Jo mere du selv vokser, jo mere
vil du være en inspirerende og autentisk rollemodel for dine børn
og kunne give drømmemoreffekten videre.
Hvor er dine børn heldige at have en mor som dig. Held og lykke
med fremtiden for jeres dybt forankrede og flyvende familie.
De varmeste hilsner fra en mor der selv
er midt i denne spændende rejse.
185

Giv det videre
Arbejdet med denne bog har affødt en klar vision om at skabe flere
bøger hvor viden, erfaringer, historier og ideer kan deles mellem
mødre med store familier.
Derfor håber jeg at du vil være med til at give det videre. Om du
tror det eller ej har du noget der kan være guld værd for andre at
høre.
Tag dig derfor tid til at klikke ind under giv det videre på
www.drømmemoreffekten.dk og del dine små eller store historier
og erfaringer.
Tak fordi du vil være med til at inspirere og gøre en forskel!
Du er også velkommen til at skrive til mig på:
evaandrea@drommemoreffekten.dk
186

Jeg har en gave til dig!
Fordi du købte denne bog og fordi du er den bedste mor for dine
børn, vil jeg gerne give dig en drømmemorgave.
Klik ind på: www.drømmemoreffekten.dk og hent din gave.
PS. For at få adgang, skal du bruge kodeordet:
(PS. Gælder ikke ved e-bog, men kun ved køb af fysisk bog.)
187

TAK
DrømmemorEffekten ville ikke have været den samme, uden alle
jer der har støttet og bidraget undervejs. Jeg er meget taknemmelig
for hver en hjælpende hånd, hvert lyttende øre og hvert blik der er
blevet kastet på mit arbejde.
Først og fremmest en varm tak til alle jer mødre der i undersøgelsen
har delt jeres tid og tanker med mig. Det har været en stor
oplevelse at møde hver eneste én af jer – Tak for jeres åbenhjertethed
og tillid. Men også en stor tak til alle jer andre mødre, fra
Danmark og udlandet, der på forskellige måder har engageret jer i
bogprojektet. Tak for hver interessant og inspirerende samtale, idé
og indspil.
Tak til Ester Engle og Miriam Kristensen for jeres hjælp med
oversættelse i projektets spæde begyndelse. Tak til alle der har læst
bogen og givet feedback, og til mine engagerede korrekturlæsere – I
har alle været en uvurderlig hjælp. Tak til Daniel French for det fantastiske
omslag. Og tak til min redaktør og forlægger Mikael Strøm
Eriksen – for din tro på bogen, tilllid og skarpsindighed. Også tak
til min pragtfulde fotograf Malene Mittag (malene@mittag.dk).
188

Jeg vil takke mine vidunderlige forældre der altid har elsket mig
ubetinget, og mine søskende der altid er der for mig. Og sidst men
ikke mindst vil jeg takke dig, min elskede Steinar, for din støtte,
kærlighed og ærlige modspil som betyder alt for mig. Og vores kære
guldunger, Evita, Noah, Amélie og Melody: Må jeg altid være jeres
drømmemor.
_______
189

Ekstragave 1
Spa-inspiration
Husråd og Hollywoodtricks
Først og fremmest: Lav en aftale om total uforstyrrethed
i et par timer (mindst!). Så kan du koble helt af mentalt
og hellige dig projekt genopladning.
190

Bad som dronningen af Saba
Hvis du har et badekar – så und dig selv et langt varmt bad. Det gør
underværker for en udmattet sjæl og en øm, træt krop. Brug dine bed-
ste sæber og badeolier.
Tænd stearinlys, og stil frisk frugt og isvand frem. Forbered en lækker
bodyscrub og eventuelt ansigtsmaske. Brug din yndlings badesæbe/
olie og husk mange bløde håndklæder at stå op til.
Og så din yndlingsmusik og et blad eller en bog du elsker og aldrig får
tid til at læse … så er du ved at være der!
191

Bodyscrub
Efter et bad får du babyhud med denne bodyscrub
– lige fra dine skabe.
En kop koldpresset olie – oliven-, hørfrø-, eller raspolie.
En kop brun farin, sukker eller salt efter behag.
Bland sammen og tilsæt et par dråber æterisk olie for duftens skyld.
Påføres huden over hele kroppen i cirkelbevægelser, og med en blid
hånd i ansigtet. Skyl af med varmt vand.
Husk at ordne negle og plukke øjenbryn hvis du vil føle dig gennem-
fornyet. Bodylotion med let selvbrunereekt kan give dig et solkysset
look og er perfekt som afslutning på en bodyscrub når alle gamle
hudceller er væk.
192

Ansigtsmaske
Prøv at lave en hjemmelavet, økologisk og
økonomisk ansigtsmaske, der passer til din hudtype.
Det vigtigste er at den sidder på huden i
mindst ti minutter, så din hud får maksimalt
udbytte af maskens gavnlige stoer.
Ansigtsmaske til normal og tør hud
Du skal bare bruge en mango, en kiwi og lidt økologisk yogurt. Kiwi
bidrager især med C-vitaminer, mens mangoen er den frugt i verden
der indeholder est A-vitaminer. Yougurten giver din hud mælkesyre
der stabiliserer huden og opstrammer porerne.
Blend ingredienserne og fordel masken på ansigt og hals. Undgå
øjenområdet, der kan være sart. Lad masken sidde i ti minutter til den
er stivnet og skyl af med lunkent vand. Afslut med iskoldt vand, der
lukker porerne.
193

Ansigtsmaske til fedtet hud
Du skal bruge en lille smule citronsaft, en halv avocado og æggehvi-
den fra et æg. Advocadoen har et højt indhold af sunde fedtstoer, der
eektivt renser en fedtet hud.
Ingredienserne pisker du sammen ved håndkraft i en skål. Derefter
påfører du masken på ansigtet og halsen, men husk at undgå øjenom-
rådet der kan være sart. Efter ti minutter ernes masken med lunkent
vand. Husk at afslutte med iskoldt vand, der lukker porerne.
194

Super skintonic
Hvis du har lyst til at lave din egen beroligende og forfriskende skinto-
nic, har du her en vinder. Den kan holde sig tre-re dage i køleskabet.
Du skal bruge kamillete, en lille agurk, en halv citron og lidt æblejuice.
Kamilleteen virker især beroligende, agurk tilfører fugt og frugtsaften
tilfører A- og C-vitaminer samt bre.
Lav et lille glas kamillete og lad den trække et par minutter. Tilsæt en
lille revet agurk, et par spiseskeer æblejuice og saften af en halv citron.
Hæld nu blandingen gennem et kaelter, og opbevar tonicen i køle-
skabet til den skal bruges.
Brug din skintonic efter du har renset huden morgen og aften, eller
efter du har brugt ansigtsmaske. Dryp den på lidt vat og dup huden.
195

Ekstragave 2
Opskriftsamling
A smoothie a day – keeps the doctor away!
Har du opdaget smoothiens univers? – Oplevet hvordan den lokker
smilene frem hele vejen rundt – hos både børn og voksne? Der er
noget fantastisk ved at smide en håndfuld af det ene og det andet
sammen, trykke på en knap; og hokos pokus! – fremtrylle
en vidunderlig og sund forfriskning.
Klokken syv mandag morgen gør det underværker når hele familien
skal have en god start på dagen i en fart. Hvis du har børn uden ap-
petit om morgenen vil det være som at nde et guldæg! En frisk og let
smoothie glider nemlig ned hos de este …
196

Når alle kommer hjem om eftermiddagen og både blodsukker og
humør måske trænger til et sundt boost – er smoothies igen et
supergodt alternativ. Prøv at tilsætte et par dl havregryn hvis du laver
morgen- eller eftermiddagssmoothies. Det mætter bedre på grund af
ere bre og langsomme kulhydrater. Smagen er stadig fuldstændig
fortræelig! Eller snig et par skefulde omega-3 olie i der er
super sundt for dig selv og dine børn.
Som en frisk dessert lokker en smoothies også 100 procent sikkert
smilene frem, hos gæsterne med. Derfor; hvis ikke du allerede er
dedikeret smoothies-fan, så kast dig trygt ud i min yndlingsopskrift.
Du kan variere på alverdens måder efterhånden som
du prøver dig frem.
197

Pink Pleasure
1 liter appelsin- eller multijuice
2 bananer
250 gr frosne jordbær
2 dl græsk yougurt 2 %
Lilla morgendrøm
l liter minimælk
250 gram frosne blåbær
2 bananer
2 dl havregryn
2 dl græsk yogurt 2 %
Blend og hæld i glas med sugerør!
198

Dude,
where’s my
strawberry
banana
smoothie?
- Ashton Kutcher

Grundprincipperne for smoothies med smag og sundhed i
topklasse er enkle og hurtige at lære, med dem i baghovedet
kan du lade fantasien få frit spil.
1 liter juice, allerhelst friskpresset der bedst bevarer vitaminerne
– eller en let mælk hvis man ønsker en mildere smag
Lige dele sød og syrlig frugt, cirka 500 gram ialt. Giver vitaminer,
mineraler, antioxidanter og kostbre
2-3 dl magert syrnet mælkeprodukt der giver
mættende protein og kalk
2 dl havregryn – for at stabilisere blodsukkeret med langsomme
kulhydrater og andre sundhedsfremmende egenskaber
som vitaminer og mineraler
PS. Hvis du vil tabe dig, skal du være opmærksom på at
smoothie også er energitæt. Så maks et glas om dagen!
200

Tre praktiske tips fra smoothie-entusiasten
Skyl glas og blender af i varmt vand med det samme
– så slipper du for irriterende rande!
Husk: Smoothies smager bedst iskold – så brug afkølede
ingredienser og noget frossent. Det aller nemmeste er
at bruge frosne bær
Smid modne skrællede bananer eller ferskner i en pose i
fryseren, så du altid er klar til at trylle med blenderen
201

Lasagne – så englene synger!
Du vil elske at sætte denne lasagne på bordet – at se den forsvinde
fra tallerknerne som ved et trylleslag og vide at den var proppet med
sundhed! Din lille hemmelighed er masser af kamouerede
livgivende grøntsager.
Opskriften er til to forme. Lav gerne dobbelt op – så har du en skøn
og sund joker i fryseren til en hektisk dag! Go for it!
Brun 300-500 gram hakket oksekød – så magert
som muligt, i lidt olivenolie
Tilsæt 3 store hakkede eller revne løg, og 2 fed knust
hvidløg og svits videre med kødet
Nu skal der krydres godt! Gerne 2 spsk basillikum
og 2 spsk oregano, samt friskkværnet peber
Tilsæt 2 dåser tomatpure og 2 dåser hakkede tomater (der
kan blendes for børnenes skyld) – og spæd til med
cirka en halv liter koldt vand. Kog op
Tilsæt 6-8 store ntrevne gulerødder (eller varierér med
squash, selleri eller pastinak efter smag)
202

Kom 2 terninger grøntsagsboullion i, og kog i et par minutter (så er
det nu hvis du har ambitioner om at lave ostesaucen fra bunden!)
Smag sovsen til med en anelse honning og med salt
Ovnen tændes på 200 grader
Smør to lasagneforme med olie og læg kødsaucen
i lag med fuldkornslasagneplader
En karton let mornaysauce fordeles på øverste lag i de to
forme, og lidt mager revet ost drysses over. Sættes i
ovnen en halv times tid – til den er god at stikke i
Husk at hvis du dækker over med sølvpapir det første
kvarters tid, undgår du at den bliver brændt i toppen.
Servér for din heldige familie – med en grøn salat og groft
brød til. De mindste kan gnaske sprøde hapsere af
gulerødder, agurker og så videre mens de venter.
Hvis du skulle være frisk på at lave ostesaucen selv:
Kog en halv liter letmælk op
Pisk 100 g mild, mager ost i den varme mælk
Smag til med reven muskatnød, salt og peber
Jævn saucen med maizena
203

Verdens nemmeste sunde morgenboller
Er der noget bedre end duften af nybagte boller hver morgen? Prøv
denne fantastiske opskrift fra Malene Mittag – med ti yngre søskende
må den siges at være godt efterprøvet.
Dejen er super nem at arbejde med og tager tre minutter at lave. Den
skal stå i køleskabet natten over. Man kan lave dobbeltportion og så
bare bage de boller man skal bruge hver morgen da dejen holder sig
op til re dage i køleskabet.
Du skal bruge:
En halv liter koldt vand
10-20 gram gær
350 gram sigtet speltmel
250 gram almindelig eller fuldkorns speltmel
1 spsk olie
1 spsk honning/rørsukker
1 spsk salt (lidt mindre bruger jeg)
204

Om aftenen, brug en stor skål med plads til at dejen kan hæve.
Gæren opløses i vandet og resten af ingredienserne blandes i.. Dejen
skal ikke være en fast klump, bare den er rørt godt sammen!
Sættes i køleskabet med et fugtigt viskestykke over.
Om morgenen, ovnen tændes på 250 grader. Med 2 spiseskeer
sættes bollerne på en bageplade, de skal bare være rustikke. Pensles
med hvad du har; vand, mælk – men aller bedst med olie:).
Bages i 15 minutter … og nydes!
Tip!
– Kun fantasien sætter grænser – variér med frø
og kerner, gryn og andre grove meltyper
og skab jeres families unikke udgave.
205

Min Geniale Gulerodskage
(til tolv heldige rundt om bordet)
Det er mig en udsøgt fornøjelse at præsentere dig for min ultrasunde,
nemme og lækre udgave af den klassiske gulerodskage. Stor smag,
sundhed i top, jeres personlige præg og strålende øjene i hele familien
fusionerer fuldstændigt når kagen kommer på bordet.
Du skal bruge:
4 dl økologisk rørsukker (eller brun farin)
6 æg
4 dl raspolie
200 g hvedemel
200 g havregryn
4 spsk kanel
4 tsk bagepulver
10 ntrevne gulerødder (kan varieres med at
erstatte halvdelen med æble)
Vælg to af disse komponenter til jeres favoritfyld:
150 g hakkede valnødder
3 dl rosiner
200 g grofthakket mørk chokolade (helst over 70 procent kakao)
Sådan gør du: Først rives gulerødderne nt og der hakkes til fyld, en-
ten chokolade eller nødder. Børnene kan sagtens hjælpe! Så
måles hvedemel, havregryn, kanel og bagepulver op og blandes.
206

En mellemstor bradepandeform smøres med olie og ovnen tændes
på 175 grader. Æg og sukker piskes godt, raspolien piskes i, så piskes
gulerødder og melblanding skiftevis i dejen og det valgte fyld vendes
i. Dejen fordeles i formen og bages midt i ovnen, cirka en halv time.
Prik når den ser færdig ud!
Server med kærlighed – og husk...
Min kae
Du får mit hjerte til at slå
Med hurtige kraftige slag
Du giver mig nye tanker
Følger mig dag efter dag
Åbner for livets gnist
I hverdag, i sorg og i fest
Noget ved din duft og din smag
Gør mig ør
Du varmer mine hænder
Giver dem nye kræfter
Du samler mine venner
Og lytter nu
Lytter til smil eller tårer
Lytter og bliver blot ved
At styrke og trøste og varme
Enhver
Hvem er du?
207

Fabelagtige græske frikadeller
Jeg er bare nødt til at dele denne opskrift med jer! Den er fuldstæn-
dig fabelagtig! Sunde, smagfulde og nemme frikadeller der er skønne
sammen med tzatziki, tomatsalat og grove kartoelbåde i ovnen til af-
tensmad, og mindst lige så skønne til frokost og i madpakkerne dagen
efter. Lav endelig nok til det hele. De får ben at gå på:).
208

Du skal bruge:
1 kg hakket kalv- og svinekød (max 12 procent fedt)
3 dl havregryn
1 æg
4 store ntrevne gulerødder
2 store nthakkede løg
1-2 fed hvidløg
4 spsk koncentreret tomatpuré
2 spsk basillikum, 2 spsk oregano, 1 spsk salt, en
gang friskkværnet peber
1 spsk olivenolie.
Mælk efter behov
Hak og tilsæt efter smag og behag: fetaost,
sorte oliven, soltørrede tomater
Sådan gør du: Alle ingredienser røres godt og grundigt sammen til en
jævn fars. Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, sætter du frikadellerne
på bagepapir med to skeer og bager dem i ovnen ved cirka 200 grader
til de er gennemstegte og sprøde udenpå.
Cirka 15 minutter i varmluftovn.
209

Tzatziki – på et minut
Det er den nemmeste lille delikatesse at smække sammen mens frika-
dellerne er i ovnen. Og så er den til og med sund! Prøv selv!
Du skal bare bruge:
1 kg græsk yoghurt 2 procent
1 stor groftreven agurk
Friskpresset hvidløg efter smag
Lidt salt og peber
Riv agurken groft, knug vandet fra, og vend agurk, græsk yoghurt og
hvidløg godt sammen. Smag til med salt og peber og anret på et fad.
Hvis du har lyst kan du dryppe et par striber jomfruolivenolie på top-
pen for et ægte græsk look.
Tip!
Tzatzikien er super velegnet som en sund dip til friske grøntsagsstæn-
ger! Populær hos både børn og voksne …
210

Grove kartoelbåde
Et scoop af et tilbehør for enhver travl kok.
Skyl og skrub kartoerne godt rene. Rul dem i et viskestykke og skær
derefter i både. (tynde hvis du har travlt! Så bliver de hurtigere fær-
dige). Ryst dem i en stor pose med 1 spsk. olivenolie pr. kg. kartoer,
friskpresset hvidløg efter smag, groft salt og friskkværnet peber.
Fordel bådene ud over bagepapir og bag i ovnen til de er sprøde og
gennembagte. Cirka 20-25 minutter i varmluftovn ved 200 grader.
Tip!
Ideen kan varieres med andre grøntsager; gulerødder, kvarte løg, sel-
leri, pastinak, rødbede og jordskokker, cherrytomater og champignon.
211

Min mors legendariske franske dressing
Som 18-årig kom min mor til Frankrig hvor hun i tre og et halvt år var
au pair i en stor fransk familie. En tid der har krydret hendes
madlavning og mange af mine barndomsminder
med autentiske franske takter.
Et hit fra det franske køkken er hendes Dijon-dressing som gennem
alle år har frembragt WAUW-eekt og savlende tiggerier om
opskriften. Her kommer den så endelig – enkel, billig og
fremragende – og ikke helt politisk korrekt, med sit høje indhold
af aromat. Brug den med måde – og nyd den umådeligt!
Du skal bruge:
4 spsk raspolie
1 spsk lager eddike
1 spsk stærk Dijonsennep
2 spsk aromatpulver eller ydende maggi
3-4 nthakkede skalotteløg
Tilsmag eventuelt med salt og friskkværnet peber
212

Sådan gør du: Pisk olie, eddike og sennep med en gael til det bliver
en emulsion – en ensartet konsistens. Tilsæt aromat og hakkede løg.
Lad allerhelst dressingen trække en times tid før den smages til med
salt og peber og først hældes over salaten lige før servering. Den skal
være stærk i smagen.
Tip!
Dressingen klæder især tomatsalat med feta og oliven, skivede kogte
kartoer med oliven eller enhver grøn blandet salat.
Bon apetite!
213