Sygehus for alle

sf.dk

Sygehus for alle

Sygehus for alle

Det danske sundhedsvæsen, hvor alle har ret til en lige og ordentlig behandling, er for

alvor truet. Resultatet af Regeringens mangeårige ideologiske felttog mod et fælles

offentligt sundhedssystem ser vi i dag. Det er ikke længere den mest trængende, der

kommer først i køen, men derimod den, der har den tykkeste tegnebog.

Siden regeringsskiftet i 2001 er antallet af private sundhedsforsikringer 10-doblet. Samtidig

er de offentlige sygehuse bliver drænet for ressourcer. Specialuddannet personale flygter

til højtlønnede job på privathospitalerne, og patienterne på de offentlige sygehuse kan ikke

længere tilbydes en ordentlig behandling.

Fair konkurrence

SF vil stoppe den unfair konkurrence mellem private og offentlige sygehuse og genvinde

borgernes tillid til det offentlige sundhedssystem.

Derfor foreslår SF:

• Offentlige sygehuse skal benytte offentlige vikarbureauer (Private

vikarbureauers fortjeneste skal i stedet komme patienterne til gode - anslået

besparelse: 600 mio. kr. årligt)

• Væk med fradragsretten for private sundhedsforsikringer (650 mio.kr til

forbedringer af de offentlige sygehuse - til gavn for alle patienter)

• Slut med overbetaling til privathospitaler (DRG-takster skal udjævnes, så

privathospitaler også bidrager til offentlige hospitalers udgifter til forskning,

uddannelse og akutberedskab)

Men det er ikke nok at skabe en fair konkurrence for at genskabe et fælles

sundhedssystem. Regeringens ensidige favorisering af privathospitalerne og snævre fokus

på det kirurgiske område har haft store omkostninger for den store gruppe af medicinske

patienter.

80-90 pct. af alle akutte indlæggelser handler om medicinske patienter, hvis eneste

mulighed er de offentlige sygehuse. Her mødes de af forsømte og nedprioriterede

afdelinger, hvor personalemangel og overbelægning er hverdagskost.

De seneste 10 års indsats på hjerte- og kræftområdet har vist, at konkrete handlingsplaner

virker.

SF vil nu knokle for et offentligt sygehusvæsen, der også tager hånd om de mange.

SF foreslår:

• Flere sengepladser


• Flere ansatte

• Bedre patientforløb

• Teknologiløft

Med vedtagelsen af de nye akutplaner i regionerne, står det danske sundhedsvæsen

overfor store investeringer i ny teknologi, indretning og bygning af nye sygehuse.

Regeringen har i den forbindelse afsat en pulje på i første omgang 15 mia. kr. –

investeringer der også bør komme den store gruppe af medicinske og kroniske patienter til

gode.

Allerede i foråret præsenterede SF udspillet ”Et sundere Danmark - lige fordelt” 1 , hvor vi

fremlagde en plan til fremme af forebyggelse og sundhedsfremme; denne plan følges nu

op af en national handlingsplan for det medicinske område – en plan der til forskel fra

regeringens politik opstiller nogle klare mål, hvad angår behandling og rehabilitering på det

medicinske område. Derudover giver den området et tiltrængt økonomisk løft samtidig

med, at der tages højde for, at er der i fremtiden kommer flere plejetrængende ældre og

borgere med livsstilssygdomme. 2 National handlingsplan for det medicinske område

SF foreslår, at Folketinget i samarbejde med Danske Regioner iværksætter en national

handlingsplan på det medicinske område, 3 så man kan få vendt personaleflugten og forbedret

patientbehandlingen. SF foreslår:

• Flere sengepladser – en belægningsprocent på 85 procent. Døende patienter skal have

mulighed for at ligge på enestue.

• Maksimal udnyttelse af sygehuspersonales kompetencer uden smålig skelen til

faggrænser 4 . Herunder efteruddannelse og fastholdelse af sundhedspersonale via en

stærkere indsats på arbejdsmiljøet. Dette kan motivere personalet til at påtage sig nye og

mere udfordrende opgaver og sikre, at de bliver på det medicinske område på fuld tid. På

den måde kan man også begrænse tilgangen til og brugen af dyre private vikarbureauer

• Bedre patientforløb med ordentlig udredning af speciallæger på veludstyrede akut

medicinske modtageafsnit med let adgang til laboratorieafsnit, så man undgår interne

ventetider

• Bedre tilbud til døende patienter og til patienter med stærke smerter. F.eks. i form af flere

hospicepladser eller enestuer på de eksisterende sygehuse/palliative teams. Målet er at

styrke smertebehandlingen og omsorgen i forhold til alvorligt syge og døende.

• Ansættelse af speciallæger i 4+1 stillinger 5 - i hvert fald indtil de nye akutplaner er fuldt

implementeret

• Forbedret arbejdsgange bl.a. via bedre erfaringsudveksling, ’best practice’ og en yderligere

professionalisering af sygehusledelserne

• Investering i nye rammer og arbejdsbesparende teknologi, og et generelt teknologiløft. Især

via øget satsning på udbygning af de elektroniske patientjournaler (EPJ), men også via

indførelse af telemedicin, nyt kommunikationsudstyr mm.

1

Udspillet kan læses på http://ny.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11262

2

Ifølge V,K O kan problemerne på det medicinske område løses via ”… effektivisering …(så) … der kan skabes mere

hensigtsmæssige arbejdsgange … og øge produktiviteten” 2 . Jf. beretning til B 56

3

SF fremlagde allerede et B-forslag i feb. 2008 om en national handlingsplan, men her i det nye udspil følges vore ideer

om med ressourcer og flere konkrete tiltag

4

I den forbindelse peger vi bl.a. på en mere aktiv udnyttelse af samarbejdssystemet på de enkelte hospitaler, så man får

brugt og udviklet alle de enkelte medarbejdergruppers kompetencer på de enkelte afdelinger

5

Speciallægen arbejder fire dage på det centrale sygehus og en dag på lokalsygehuset


Færre genindlæggelser af kroniske patienter

Hovedparten af de indlagte på de medicinske afdelinger er ældre og kroniske patienter – patienter

der f.eks. lider af hjerteproblemer, diabetes, mave-tarmsygdomme, infektioner, gigt mm. Denne

udvikling vil blive forstærket de kommende år eftersom andelen af behandlingstrængende ældre

og borgere med alvorlige livsstilssygdomme vokser.

Genoptræning og rehabilitering er helt afgørende faktorer, når det handler om at sænke antallet af

genindlæggelser for kroniske patienter. Det er eks. dokumenteret, at dødeligheden efter en alvorlig

hjertesygdom nedsættes med 30 %, hvis man tilbyder det rette rehabiliteringsforløb. Disse tilbud er

imidlertid ikke udbygget systematisk og langt fra alle hjertepatienter modtager et tilbud om

rehabilitering. Det samme gælder på en lang række andre områder. Derfor skal kroniker-indsatsen

udstyres med klare nationale mål og strategier for en 10-årig periode.

• Antallet af kronisk syge borgere skal reduceres med 10 procent

• Sundhedsfremme og forebyggelse skal være en basisopgave – også i sygehusvæsenet

Forebyggelse, genoptræning og rehabilitering

Behandling af sygdom er en kerneopgave i det det nuværende sundhedsvæsen, men det kan ikke

stå alene. Sundhedsvæsenet skal i langt højere grad udvikles til også at kunne varetage

sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Men det kræver en omlægning af

hospitalerne samtidig med, at forebyggelse tænkes ind på alle niveauer i sundhedsvæsenet.

For at undgå at kroniske sygdomme ikke udvikler sig yderligere skal de praktiserende læger og

sygehusene i samarbejde med kommunerne sikre opsporing, rådgivning og opfølgning på kronisk

syge borgere. Derfor er det vigtigt, at der lægges vægt på både at skabe gode rammer og

forebyggende tilbud til de kronisk syge patienter samtidig med, at der arbejdes for, at den enkelte

selv lærer at håndtere sin sygdom. Eksempelvis i form af patientskoler, hvor patienter og deres

pårørende lærer at omgås og leve med deres sygdomme, tilbydes rygestopkurser, motion etc.

Samtidig skal sundhedsvæsenets organisering tilpasses de særlige behov for en kontinuerlig

indsats i forløbet af kroniske sygdomme.

Bindende nationale mål for Kronikerindsatsen

Sundhedsloven indeholder allerede i dag krav om sammenhængende patientforløb og samarbejde

mellem sektorerne. Men dette sker langt fra altid i praksis. Derfor skal disse krav følges af klare

mål for omfanget og kvaliteten af de reelle forebyggende indsatser, så sundhedsaftalerne mellem

kommuner og regioner ikke blot er tomme løfter.

Det er oplagt, at sundhedsaftalerne baseres på handlingsplaner, der omfatter den forebyggende,

behandlende og den rehabiliterende indsats. Samtidig skal den indeholde en klar arbejdsdeling

mellem praktiserende læger, hospitalerne og kommunerne.


Aftaler og tilbud skal baseres på den megen evidensbaserede viden, der er om kroniske

patientgrupper; og den nationale koordinationsenhed bør derfor spille en central rolle i forskning i

og evaluering af virkningerne af indsatserne.

Sundhedsstyrelsen ligger allerede i dag inde med en viden om, hvordan man bedst muligt

behandler en række kroniske sygdomme (jf. forløbs- og referenceprogrammer)– denne viden bør

hurtigst muligt udmeldes. Derudover skal Regioner og kommuner forpligtes til at iværksætte ekstra

initiativer, hvis sundhedsaftalernes mål ikke nås – dog således, at regioner og kommuner selv

formulerer indsatsen.

Finansiering

I modsætning til V,K og O mener SF ikke, at et kvalitetsløft på det medicinske område alene kan

ske via effektivisering af arbejdsgange. Derfor foreslår vi, at der i 2009 og de kommende 10 år

tilføres området ekstra 650 mil kr. Det kan give området et tiltrængt løft og sikre rimelige

belægningsprocenter og fastholde personalet. Det viser erfaringerne fra det nye Medicinerhus i

Aalborg.

Det finansieres ved, at vi fjerner arbejdsgivernes mulighed for at trække udgiften til

medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat. Det er ikke rimeligt, at vi alle – også

folkepensionisten, den studerende og den arbejdsløse - er med til at finansiere en ordning, der

primært kommer de velstillede til gode.

Derudover foreslår vi en investeringsplan på 20 mia. over 10 år til ny teknologi.

FAKTA

• Flere ansatte, flere sengepladser, bedre

behandlingsforløb – SF tilfører 650 mio.

kr. årligt

• Forebyggende indsats på det medicinske

område indgår i det forebyggende

sundhedsprogram som SF fremlagde i

foråret 2008. Her er der afsat 500 mio.

kr. årligt til en forebyggende indsats.

• Teknologiske forbedringer på de

medicinske afdelinger indgår i den

More magazines by this user
Similar magazines