Se talen i dets fulde længde - Svendborg Erhvervsskole

svend.es.dk

Se talen i dets fulde længde - Svendborg Erhvervsskole

Til HTX-studenterne på Svendborg Erhvervsskole, den 24. juni 2011

Oplysningstiden var den periode i europæisk kulturhistorie, hvor mennesket blev

grebet af en stærk tro på fornuften. En tro på oplysning og erfaring. Ud med overtro,

fordomme, religiøst tryk og uvidenskabelighed. Ind med frihed, lighed, retfærdighed

og tolerance.

En kulturkamp af dimensioner. Indimellem kunne man ønske sig en ny - især når

talen falder på dannelse.

Blandt nutidens typiske fordomme er den, at vi i dag bliver mere og mere udannede

og uuddannede. At verden er af lave, og at det meste går baglæns. Sproget

forfladiges, de unge er historieløse, uhøflige og egoistiske. Unge mennesker tænker

ikke på andre og andet end sig selv, og livet i overflodssamfundet gør os alle fede,

dovne og dumme.

Heldigvis passer det hele ikke. Tidens ungdom er tolerant, betænksom, velovervejet,

omsorgsfuld og langt bedre end sit rygte. Ikke bare i opførsel, også i vidensniveau.

Vi forstår traditionelt dannelse som viden, opdragelse og god opførsel. Men dannelse

bør forstås langt mere fremadrettet. En dannet person er én, der er i stand til begå sig,

men er det alene viden, opdragelse og god opførsel, der skal til for at begå sig i dag?

Ud over fejlforestillingen om, at unge mennesker bliver dummere og dummere, bilder

vi i dag os selv ind, at alt går hurtigere og hurtigere, at alt er under konstant

forandring, og at travlhed er et grundlæggende livsvilkår. Alle ønsker sig mere tid,

men reelt har vi aldrig haft mere tid end nu. Vi lever længere og har mere ferie og fri

tid, end vi nogensinde før har haft. Det føles ikke altid sådan, men tiden går ikke

hurtigere, end den altid har gjort.


For at stresse yderligere har vi bibragt os selv en opfattelse af, at vi lever i en

revolutionær opbrudstid præget af voldsomme forandringer. Det eneste konstante i

dag er forandring, som det dagligt prædikes på kursusejendomme landet over.

Faktisk forholder det sig nok lige omvendt. Spørgsmålet er, om vi rent faktisk lever i

en nær så oppisket forandringsepoke, som vi tror? I forhold til første halvdel af det

20. århundrede med verdenskrige, ideologier, opfindelser af flyvemaskinen,

penicillinet, atombomben og plastik, lever vi i dag i en stabil og evolutionær tid.

Når vi alligevel forbinder vores tidsalder med revolution og kaos, hastværk og

dumhed skyldes det måske den grundlæggende livsforandring, som oplysningstiden

var katalysator for, nemlig frisættelsen af det enkelte menneske. Revolutionerne,

stemmeret til alle, kvindekampen, rockmusikken, internettet - en frigørelsesproces fra

stavnsbånd til bredbånd. En kæmpe sejr kæmpet hjem af talrige generationer. En sejr,

der har givet os ejerskab til vores egen tilværelse, og som i kraft af, at autoriteterne

og de nemme svar er kastet på møddingen, har bragt tvivlen ind som en daglig

medspiller i ethvert menneskes liv.

Tvivl kombineret med tusindvis af valgmuligheder. Verden fremstår som stadig mere

foranderlig og kaotisk - selv om den ved en historisk sammenligning ikke er det. Selv

om vi reelt har mere tid, føler vi, at vi har mindre, for der er så meget mere, vi gerne

vil nå, og tror, vi kan nå. Selv om vi lærer mere og mere, er det umuligt at følge med i

alt det, man »bør« studere, alt det man ”bør” lære.

De mange valg er en luksus, men også angstfremkaldende i et ungt menneskes

hverdag.

Og dannelse i dag er naturligvis at kunne navigere i valgmulighederne. Der tyes tit til

Darwin og survival of the fittest, når talen falder på samfundsudviklingen. Men vi

oversætter som regel fittest forkert til »den stærkeste«. Fittest skal forstås som det, at


være bedst til at tilpasse sig, at være veltrænet - eller omstillingsparat, som det hedder

på moderne dansk.

Dannede mennesker er i dag ikke dem, der ved mest, men dem, der forstår at omstille

sig.

Vi lever af at få idéer – og hvad er en idé. Hvad er ingredienserne i en god idé?

Min påstand er, at det kan stilles op som en ligning.

Idé = viden + perspektiv.

Altså viden plus erfaring, dannelse, oplevelser, tanker, erfaringer, der kan fortælle

dig, hvad du skal bruge din viden til.

Det handler om at få den idé, der gør dig i stand til at skabe værdier - værdier, ikke

nødvendigvis som bundlinje og produkter, men mening.

Samuel Morse opfandt ikke telegrafen, Graham Bell opfandt ikke telefonen og Henry

Ford opfandt hverken bilen eller samlebåndet. De tre mænd opfandt ikke teknologien,

de opfandt meningen med den.

Man kan tilføje, at det er visdom og ikke viden, der har skabt historiens store

personer. Hvor viden knytter sig til den enkelte, er visdom det delelige og fælles.

Visdom er nysgerrighed i forhold til, refleksioner over og overvejelser om, hvilken

viden der har reel værdi eller er værdiløs for samfundet som et fællesskab. Visdom er

dannelse, og dannelse i 2011 er evnen til at omdanne.

I gamle dage levede man i nøjsomhedssamfundet. Det var det, der kom før brug-og-

smid-væk-samfundet. Dengang man sparede. Ikke bare for at spare, men også ud fra

en moralsk opfattelse af, at overflod er forargelig. Det at tage mere, end man har brug


for, spise mere selv om man er mæt, det kunne man bare ikke i

nøjsomhedssamfundet. Da badede man mange børn i samme badevand, stoppede

strømperne og genbrugte gavepapir. Gæld var det værste, man kunne have.

I dag elsker vi overflod - dør endda af det. I gamle dage var de fattige tynde og

udmarvede, i dag er de overvægtige og overernærede. I dag tager vi, til der ikke er

mere. Vi shopper for at slå tiden ihjel eller for at komme i godt humør. Vi smider væk

og køber nyt.

Ikke alt er godt, rigdom har sine bagsider. Men er det tilbagegang, der her er tale om?

Eeller er det en konsekvens af, at vi har lært - og kæmpet for retten til - ikke at stille

os tilfredse med hvad som helst?

Er det tilbagegang, at vi tager, til der ikke er mere? Eller kan det siges sådan, at mens

det i nøjsomhedssamfundet var dannelse aldrig at tage den sidste frikadelle, er det i

dag dannelse at spise den sidste for straks at gå i gang med at interessere sig

indgående for, hvordan nye krydderier eller anderledes opskrifter kan gøre frikadelle-

oplevelsen endnu bedre næste gang?

Det er ikke nyt at se skævt til de unge, men det har taget overhånd. De ældre

generationer er i mange henseender langt mere individualiserede og egoistiske end de

yngre. Med sit generationskrigeriske afsæt er Ældre Sagen eksempelvis med til at

holde liv i myten om, at ældre generelt er svage, og at resten af samfundet vil dem til

livs. Med til at holde liv i vrangforestillingen om, at unge ikke engagerer sig i

samfundet, at de er historieløse, fede, dovne og kun interesserer sig for computerspil,

sprutsodavand og sig selv.

Det passer jo ikke. Hvis det gjorde, sad I jo ikke her i dag og så så flotte ud.


Men hvad skal man så sige til jeg, når I sidder der så smukke, så unge og så parate til

livet?

Den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut stod for nogle år siden i min situation foran

en stor gruppe mennesker, der også skulle fejre, at de var blevet færdige og havde

fået huen.

Han var noget i tvivl om, hvad han skulle sige, for hvor mange gode råd var egentlig

videnskabeligt bevist. Han kom frem til, at det eneste, han kunne sige med nogen

vægt var, at man skal huske solcreme.

Men alligevel var der flere ting. Blandt andet:

Nyd ungdommen, selv om I først om mange år vil forstå, hvor fantastisk den var.

Gør noget hver dag, som du er bange for.

Syng.

Pas på andre menneskers hjerter, og lad være med at finde de i mennesker, der ikke

passer på dit.

Brug tandtråd.

Spild ikke tid på jalousi.

Husk på de komplimenter, du får – og glem fornærmelserne

Gem gamle kærestebreve, men smid kontoudtog fra banken væk

Stræk ud

Føl dig ikke skyldig, hvis du ikke ved, hvad du vil med dit liv.


Vær god ved dine knæ

Måske bliver du gift, måske bliver du ikke. Måske får du børn, måske får du ikke.

Måske bliver du skilt, måske danser du breakdance til din 75 års bryllupsdag. Uanset

hvad, så pas på med at klappe dig selv for meget på ryggen. Nogle valg lykkes, andre

gør ikke. Sådan er det også for alle andre.

Nyd din krop – og brug den så meget som muligt. Den er det mest fantastiske

instrument, du nogensinde vil eje.

Dans

Læs manualer, også selv om du ikke følger dem

Lær dine forældre at kende. Du ved aldrig, hvornår de pludselig er væk.

Vær god ved dine søskende, de er din bedste forbindelse til din fortid og er de

mennesker, som der er størst chance for, du stadig vil have kontakt til i fremtiden.

Vid at venner kommer og går, men hold fast i de værdifulde. Gør en indsats for at

bevare kontakten, for jo ældre du blive jo mere har du behov for mennesker, du

kendte, da du var ung.

Accepter det uundgåelige – priserne vil stige. Politikere vil skuffe dig. Du bliver også

gammel, og når det sker, vil du fantasere om dengang, du var ung. Dengang priserne

var rimelige, politikere var ædle, og unge respekterede ældre.

Respekter de ældre

Regn med, at du skal forsørge dig selv.

Pas på dit hår


Lyt ikke til alle råd, men hver tålmodig med dem, der giver dig dem. At give råd er

en form for nostalgi, som egentlig handler mest om personen, der giver dig rådene.

Men stol på mig angående solcremen..

Og jeg kunne tilføje, et:

Stol aldrig på internettet.

Kurt Vonnegut har aldrig skrevet den tale… Men det har i stedet en ung pige…

Stol ikke på internettet, men køb i stedet en avis!

Og så til sidst et stort tillykke. I sidder her, fordi I er færdige med noget. Men det, vi

fejrer, er egentlig ikke, at I er færdige. Vi fejrer, at I lige er ved at begynde.

Tillykke med begyndelsen

More magazines by this user
Similar magazines