Én for alle... årsskrift 2009 - SØS

årsskrift 2009
Én for alle...
Sydøstsjællands Idrætsefterskole

2
Indhold:
4-5 Efterskolerne skaber udvikling til et bæredygtigt liv
6-9 Translokationstale
10-11 Efterskolen i bedemøllernes land
12-13 Bliv rig… invester i et fællesskab
14-15 Sammenhold ...
16-17 Ø-kuller
18-19 Elevbillede 2008/2009
20-21 Elever på SØS 2009-2010
22-23 Hvad kæmpe vi for? … sejr
24-25 ”En for alle – og alle for en”
26 En for alle...
27 Fællesskabet kontra personlig udvikling
Efter – efterskoleholdet
28 Fra individualist til SØS-spiller
29 Puslespillet
30-31 Generation Y
32-33 Ansatte i skoleåret 2009-2010
34-35 Elevforeningens beretning år 2009

...alle for én
årsskrift 2009
Sydøstsjællands Idrætsefterskole 3

Efterskolerne skaber udvikling til et
bæredygtigt liv
Det er en stille aften. Vinden rører
bladene i de store tunge egetræer, som
fører helt op til skolegården – en skolegård
omkranset af flotte hvide bygninger.
Går man ind midt på skolegården og
vender ansigtet mod den højeste af de
hvide bygninger, som er hovedbygningen
på SØS, kan man ikke undgå at lægge
mærke til den store aktivitet, som hersker
bag de enkelte ruder. Man fristes til et kort
sekund at tænke på en bikube, hvor al liv
netop afhænger af meget stor aktivitet,
men også hvor den enkelte bi er af den
største betydning for det store fællesskab
– hvis fællesskabet rammes, rammes den
enkelte.
Sammenligningen er absolut mulig, da
en efterskole først fungerer optimalt, når
den enkelte elev med meget stor arbejdsindsats
bruger sine kræfter på at skabe,
opruste og vedligeholde fællesskabet.
Hvis ikke du – hvis ikke jeg – hvis ikke vi
blev omdrejningspunkter i de enkelte aktiviteter,
hvad ville efterskolen så være?
Når man som forstander står over for en
ny elevflok, kan man ikke lade være med
at tænke, hvad bliver vores omdrejningspunkt
for det kommende skoleår, og hvilke
billeder vil man kunne se bag ruderne i
den store hovedbygning.
For hver enkelt årgang udarbejdes en
aktivitetsplan med en masse aktiviteter,
som afvikles gennem året. Alle aktiviteter
er meget synlige og ofte mulige at gense
på billeder i fotofiler og måske også på
skolens hjemmeside.
4
Men sideløbende med den udarbejdede
aktivitetsplan eksisterer der også en
aktivitetsplan, som skabes og udleves i
nuet, den (u)synlige aktivitetsplan. Det er
de aktiviteter elever spontant finder på i
hallen eller på et værelse, og som har lige
så stor betydning, og måske for nogle
elever vil tillægges endnu større betydning
end den udleverede plan. De blev måske
aktiviteter, hvis synergieffekt blev til det
varige venskab.
Der tales i disse tider meget om vores
forskellige intelligenser. På en efterskole
ligger styrken i vores forskellighed i vores
intelligenser – man fristes til at sige:
• Vi er alle intelligente.
• Vi er alle forskellige og lærer meget
forskelligt.
• De fleste kan udvikle alle deres intelligenser
til et rimeligt niveau, men på
forskellig måde og med forskelligt
tidsforbrug.
• De forskellige intelligenser (evner) samarbejder
på forskellig måde.
• Der er mange måder at være intelligent
på indenfor de enkelte intelligenser.
• Unormaliteten er mere normal end
normaliteten.
Men især den sociale intelligens kan på en
efterskole komme på overarbejde.
I sin bog ”Social intelligens” præsenterer
Daniel Goleman et overvældende dokumentationsmateriale
for eksistensen af
den såkaldte ”sociale hjerne” som udtryk
for et vidtforgrenet neuralt netværk, der
samordner vores aktiviteter, når vi forholder
os til andre mennesker.

Hans budskab er, at den menneskelige
hjerne så at sige er ”selskabeligt anlagt”,
fordi den uundgåeligt drages ind i en intim
forbindelse fra hjerne til hjerne, hver gang
vi har noget med et andet menneske at
gøre.
Social intelligens er i Goleman’s optik
to ting: dels social bevidsthed – det vi
fornemmer om den anden – og dels social
talent - det vi så gør med denne bevidsthed.
Men at være social bevidst er dog
ingen garanti for frugtbare sociale interaktioner.
Og modsat kan man argumentere
for, at det sociale talent aldrig kan være
virksomt i større omfang end den sociale
bevidsthed tillader. Derfor kan man som
medarbejder på en efterskole ofte komme
på noget af en opgave, når elever udfordrer
hinanden i ord og gerning – men en
spændende opgave, som måske ikke altid
får den afslutning, som var tilsigtet, fordi
byggestenene hos den enkelte elev ikke
lod sig forene.
Når man før i tiden i vores efterskoleforening
hørte, at efterskolerne skabte værdier
i hverdagen, så vil jeg i dag oversætte
det til, at efterskolerne skaber udvikling til
et bæredygtigt liv, hvor målet er at være
realistisk, ærligt, dynamisk, succesfyldt og
fredfyldt. Men for at opnå dette må man
skabe sig en bevidsthed i forhold til sin
tro, sin historiske baggrund, den sociale
intelligens og endelig det udadrettede liv,
for at skabe det hele menneske.
Og hvem kan siges at arbejde mere
målrettet mod alle disse bevidstheder end
efterskolen.
Der lægges mange kræfter fra både elever
og medarbejdere i netop dette arbejde, og
ofte vil lige netop dette give indhold til den
(u)synlige aktivitetsplan og dermed måske
endda være en af de brikker, der var med
til at udvikle den sociale intelligens.
Som afslutning vil jeg fortælle en historie:
Vi befinder os i USA. Det er juleaften,
og hovedpersonerne er to meget fattige
unge, som tilsammen kun har 1½ dollars.
De er glade for hinanden og vil det bedste
for hinanden.
Han ejer en sølvrem, som har siddet
omkring en urblok – hun ejer et elfenbensstykke,
som engang har siddet på et
guldhårspænde, men spændet er væk.
På grund af deres følelser for hinanden
og deres ubrydelige fællesskab, vil de
hinanden det bedste, så begge sælger
deres ting, og han køber et guldspænde til
hendes elfenbensstykke – hun køber den
manglende urkasse.
For dem begge blev det til den bedste
gave, de nogensinde havde fået.
Men HVORFOR?
Lissi Braae
forstander
Kilde: Daniel Goleman: ”Social intelligens”, Borgen
2006, ISBN 13: 978-87-21-02164-1
5

Translokationstale Lørdag den 27.juni 2009
Kære Elever Jeg har de sidste dage
ikke kunnet lade være med at lytte til
skolegården. Mange glade stemmer, god
musik, pigehvin, lyden af vand – der rammer
jorden, en cykel – der bremser hårdt i
stenene og lyden af rigtig mange forældrebiler
– der skal hente ting.
Der er liv i den gamle skole – et godt liv.
Samtidig har jeg som så mange ikke kunnet
lade være med at lade mine tanker
krydse bagud til den første skoledag i
august. Der var lyden en anden! Der var
rigtig mange biler, men stemmerne havde
en anden styrke, der var ingen pigehvin,
og stenene og vandet hørte man slet ikke.
Stemningen var fuld af forventning.
Denne forventning er nu vendt til oplevelser
på stort og småt.
Da jeg i går kørte til Feddet for at være
sammen med jer den sidste aften – passerede
jeg den flotteste grøftekant, man
kan forestille sig. Det var, som om der var
tabt en stor pose med blomsterfrø – der
var valmuer, kornblomster og margueritter
i en overflod uden lige. Flottere billede af
en dansk sommer kan man næsten ikke
forestille sig.
Da I startede sidste år på skolen – havde
vi stedet til den flotte blomstrende grøftekant.
Vi havde også en pose med blomsterfrø
– men alle I kom også med hver
jeres lille pose – så derfor har vi i dag i
vores erindring et blomsterflor, hvor ingen
lige findes.
6
I har været med til at så, gøde og vande.
Nogle har måske set på lidt fra siden –
men alligevel været en del af det hele.
I har også fået trampet på nogle af de
spæde skud – men de tog ikke mere
skade, end de igen strakte hals mod himlen,
- fordi vi hjalp hinanden.
Glæden ved at være sammen med lidt
over hundrede unge mennesker, der alle
hver især har deres særlige kendetegn og
værdi – er noget vi medarbejder virkelig
nyder ved vores job.
Det er en gave at få lov til at være med i
den udviklingsproces, som I alle har været
igennem. I har lært meget – er vokset
meget – både på den ene og den anden
måde.
I prøveoplægget til prøven i 10.klasse/
dansk i år skulle man tage udgangspunkt i
et digt af Claus Bindslev. Da jeg læste det
dengang og siden har rettet nogle af jeres
stile, hvor I har fortolket det, har jeg hver
gang tænkt: Det passer på alle jer elever –
alle jer søstjerner!
Udvikling er
når det faste bliver opløst
når det enkle bli´r opløst
af ukendte nuancer
når mulighederne åbner sig
Udvikling kan have mange ansigter
Udvikling er når alt går i stå
og ens øjne bliver uklare
og vender mod en selv
Udvikling kræver tid og respekt
Udvikling må ikke krænkes

Udvikling kan være uoverskuelig
og fyldt med ubehag
svidende, sigende sandheder
du ikke længere kan og vil skjule
Udvikling kan få dig til at dykke
helt derned, hvor du skal
Udvikling skaber sig selv
udvikling rusker, vrider, prøver
skubber alt det trygge
også til løgnene
Udvikling tvinger dig til at se
ta’ stilling, også til dit liv – nu
Udvikling skaber forvirring
åbner mange nye døre,
lukker mange døre
Udvikling skaber ændringer og
kædereaktioner
Udvikling har konsekvenser
Udvikling kræver mod og styrke
og du får mod og styrke
Udvikling er ikke sort og hvidt
det er indsigt i alle farver
Du vokser med udvikling
Udvikling er der altid,
og det skal være her
Udvikling kræver arbejde
at vikle sig ud, det er udvikling
Flottere og mere rammende kan det
næsten ikke siges!
Alle har I viklet jer ud.
Nogle af jer har allerede på et tidligt
tidspunkt lært at udvikle og bruge nogle af
jeres tildelte værdier, andre har måske lige
netop i år fået øjnene op for bare lidt af
de muligheder, der ligger foran og venter.
skoleåret 2008/2009
Sammen og hver især skal vi udvikle os
og give til os selv, men især til andre af
vores eget værd og ikke være bange for at
give og ikke tænke på at få, for netop det
er vejen til et godt liv.
Den flotte blomstrende grøftekant kommer
nemlig ikke helt af sig selv. Hvis det var
tilfældet, ville alle grøftekanter i Danmark
være lige så flotte som vores – være fyldt
med lige så mange blomster – blomster i
overflod.
Lov mig, at I alle tager en del af grøftekanten
med jer herfra – tager den med ud i
verden og lader den blomstrer. Pas på, at
ingen ødelægger den – giv den grobund
og styrke.
For I har netop styrken til at få det til at
gro. I har vist, at enkeltvis kan vi få ting til
at virke – men i fællesskab kan vi få det til
at fungere.
Det har vi sat pris på i samværet med jer.
Nu er det jeres opgave at gå videre ud i
livet, bruge jeres evner og få fællesskab
på kryds og tværs og gerne ud over landegrænser
til at fungere. Det skylder I jer
selv, men i særdeleshed os alle.
7

Translokationstale Lørdag den 28.juni 2008
I har i hele jeres opvækst haft en fast hånd
fra mor/far eller måske en anden voksen.
Den faste hånd vil altid være der, der vil
altid være en sikker hånd at knuge, men
mere og mere bliver det jer, der giver et
andet menneske en sikker hånd. Ræk ud
og grib den hånd, der har brug for at blive
grebet – uanset om den er ung eller gammel
eller har en helt anden farve.
Og en hånd med en helt anden farve rakte
netop sidste sommer alle jer en lille gul
hjemmelavet kuvert med et indhold, vi ikke
kender. Et indhold, der skulle bringe os
lykke og glæde i det skoleår, som netop
er afsluttet. Hånden tilhører de børn, som
vi bygger efterskole for i Nordindien. Hvad
de skrev uden på kuverten, skal jeg lade
være usagt, men deres brændende ønske
for, at alle I måtte få en et godt og lærerigt
år – det kom fra hjertet.
Om ganske få dage rejser jeg atter ud til
dette fattige område og med glæde vil jeg
fortælle dem alle, at vi fik grøftekanten til
at blomstre. Indholdet af kuverten drysser
vi ud under det store valnøddetræ midt i
skolegården.
Når jeg tænker tilbage på skoleåret er der
rigtig mange ting jeg kommer til at tænke
på. Den første er jeres introforløb. I var
gode til at give hinanden plads og mod
på et helt langt efterskoleår. Selvfølgelig
havde vi hjemve, men husk på: Hjemve
er blot et tegn på, at der er nogen man
savner og som man kan glæde sig til at
se igen.
8
I knyttede jer til nogle den ene dag for
atter at prøve andre den næste dag. Fællesskabet
er absolut ikke noget man bare
får, men noget man skal arbejde meget
med at få. Hvis du i dag synes, at det
kunne have været et større fællesskab, så
husk næste gang muligheden opstår for
at knytte mennesker omkring dig at give
mere, end du modtager.
Af andre oplevelser vil jeg nævne Mærk
suset. Jeg tror, jeg kan sige, at den
oplevelse suset gav jer, vil forblive i jeres
erindring.
Så havde vi UEA-tema om uddannelse,
jobsamtaler, adgangskrav og mange
muligheder.
Der stilles krav til alle - alle forventes der
noget af, og også af jer. Find frem til de
krav I har lyst til at opfylde og lad ikke
omverdenen forvente mere af jer, end I
kan leve op til.
Husk I er noget særligt, alle mennesker er
noget særligt.
Brug jeres muligheder og talenter til
glæde for jer selv, men især for andre.
Livet er ikke kun, hvad der står på lønningssedlen,
men hvad I har i jeres hjerte.
Saml til bunke, men ikke for jeres egen
skyld, spred bunken til glæde for alle
andre – også dem andre glemmer.
I buketten af oplevelser kan også nævnes
bedstedag – med flere Bedster end elever.
Hyggeligt, sjovt og lærerigt. Vi fik mange
små sjove historier om mange af jer.

Så var der træningslejrene med A-fag, ture
til Kullen og Bornholm, musik og drama,
Mars og Venus, Bodyzone m.fl.
For slet ikke at tale om turen til Østrig. Det
blev en tur – med en elev- og medarbejderflok,
der bare viste store talenter!
Rigtig mange ting kan nævnes og alle
bliver de samlet til den brik, som nu sætter
jer ind i den lange historie, som SØS har.
I har med det år, der nu er gået skabt en
ny passage i vores historie. I er ud over at
være et højskolebillede nede i E-gangen,
nu også en del af skolens store mindebog.
Til elevstævnerne fremover vil vi sammen
trække mindebogen frem og stoppe op.
Sammen vil vi dvæle et kort øjeblik og
skue tilbage til det år, der for mange af
jer blev et minderigt år. Husk! At vi hvert
år den anden lørdag i september holder
elevstævne. Sæt denne dag af, og oplev
glæden ved at være sammen igen, men
også muligheden for at fortælle hinanden,
og ikke mindst os medarbejdere, hvordan
I udvikler jer og giver plads.
Når vi en gang imellem i dette skoleår
har måttet stoppe op for at få afklaret og
få bund i misforståelser eller uoverensstemmelser,
så må vi huske, at hvor der er
mennesker, er der muligheder – men ikke
alle muligheder er gunstige og befordrende
for et samvær. Vi har som medarbejdere
bestræbt os for efter bedste evne
at få løst problemerne. Det samarbejde
mellem elever, forældre og medarbejdere
vil jeg gerne sige jer alle tak for.
I dag stopper vi op for et kort øjeblik at
se bagud – men livet ligger forud, og livet
er givet os for at blive levet. Lev det! Tag
rygsækken på nakken, tag ud og oplev
verden, giv og modtag, men frem for alt
stil dig tilfreds med dig selv og dit liv. Du
har en betydning, der er nogen, der regner
med dig, det ønsker jeg for jer alle, at
livet må vise jer, og I må tage imod.
Hjertelig tillykke med jeres prøver og tak
for et godt efterskoleår. Pas godt på jer
selv! – og husk intet er tilfældigt, alt har en
mening også stunden lige nu.
Samtidig skal der lyde en stor tak til alle
jer forældre for et godt samarbejde og tak
for lån af jeres børn.
Men en lige så stor tak til alle medarbejdere
for alle de kræfter I lagde i skoleåret
2008 09 – uden jeres indsats var det aldrig
gået!
Sammen skal vi høre et stykke musik,
som jeg vil spille særligt for jer og dermed
give jer mulighed for en sidste gang at
føle det store fællesskab, som dette år har
givet. Jeg beder jer om at lægge armene
omkring hinanden og dermed vise hinanden,
hvad en ægte søstjerne betyder – og
hvilken magt kærligheden har.
Lissi Braae
forstander
skoleåret 2007/2008
9

Efterskolen i bedemøllernes land
Tænk! at få lov til at løfte en lille flig til en
helt anden verden. Den mulighed har man
som efterskoleelev – og især som elev på
SØS! OG Tænk! at få en pengegave fra
JL-Fondet, som fremrykker drømmen om
uddannelse i et område langt væk!
Der er igennem de sidste 6 år blevet
arbejdet målbevidst på at skabe rammer
og midler til at bygge en efterskole for de
fattige elever, der dumper efter 10.klasse
i Ladakh, som ligger i Jammu&Kashmir
provinsen i Nordindien.
Hele projektet bygger på frivillig arbejdskraft
i DK inkl. advokat og arkitekt.
Finansieringen af projektet frem til dags
dato er dækket af indsamlede midler via
forskellige efterskoler/elever, Y-mens klubber
i Næstved, Haslev og Stevns, foredragsvirksomhed
og private sponseringer.
Tilladelser, vedtægter, budgetter, arkitekttegninger
og registrering af et efterskoleprojekt
i henholdsvis Indien og DK er på
plads, og i dag bygges der på den grund,
som det buddhistiske kloster i Phyang har
skænket projektet. Efterskolen forventes at
kunne huse 80-100 fattige børn.
Byggeperioden er kun 4-5 måneder om
året pga. vejrforholdene.
Den første fløj står klar til næste sommer –
og takket være JL-Fondet kan vi møblere
hele fløjen, så 24 elever kan rykke ind, og
første årgang kan modtage den undervisning,
som skal sikre dem den 10.klasse
eksamen, de skal bruge for at kunne søge
videre i uddannelsessystemet i Indien.
Donationen fra JL-Fondet er på 95.000 kr.
som skal bruges til:
Senge, madrasser, hovedpuder, dyner og
linned INR 174.400
Skabe, reoler, lave brikse,
tæpper og borde 364.200
10
Køkkeninventar 87.000
Køkkengrej: Spise- og
kogegrej m.m. 195.900
24 loftlamper, 10 Sollamper
og invertor 40.000
3 (1000 l./pr.stk) sorte
vandbeholdere til taget 15.000
Total i INR 876.500
i DDK kr. 95.538,50
Et mere detaljeret budget for de mange
indkøb kan ses på vores hjemmeside
www.efterskolen-ladakh.dk
Vi vil gerne her benytte lejligheden til at
takke JL-Fondet for den store donation.
Lissi Braae
forstander
Baggrund
Ladakh er en del af Jammu & Kashmir i
Nordindien. Indbyggertallet er ca. 250.000.
De 99% af befolkningen er af mongolsk
afstamning og 1% er arisk. Hovedsproget
er tibetansk, men dialekten ladakhi, som er
meget forskellig fra tibetansk. Hovederhvervet
i området er landbrug. I den østlige del er
der nomader, som lever af dyrehold – yak, får,
geder m.m.

Uddannelsesbaggrund
Der er offentlige skoler i næsten hver landsby. Der findes enkelte
privatskoler, drevet af forskellige organisationer og foreninger – men
desværre kun for de velhavende. Det ladakhiske folk sætter oplysning
og uddannelse højt, hvorfor de fleste af børnene går i skole.
Men desværre er der mange, der dumper eller stopper deres
skolegang af følgende grunde:
– Eleverne modtager undervisning i engelsk, urdu og hindi på de
pågældende sprog, som ikke er deres modersmål.
– Lærerne bliver forflyttet til en ny skole hvert andet år, - så kontinuiteten
mangler.
– Undervisningsmaterialer er meget mangelfulde.
– De fleste forældre er analfabeter og har ikke mulighed for at hjælpe
deres børn.
– 95 % af ladakhierne er bønder, og børnene er derfor nødt til at hjælpe til
hjemme i perioder.
Hvorfor en efterskole i Ladakh?
I Ladakh dumper 70 % af 10.klasse eleverne i den
afsluttende eksamination hvert år. Skolesystemet i
Ladakh giver ikke mulighed for at gå 10.klasse om,
hvorfor selvstudie er nødvendigt for den enkelte før
reeksamination. De fleste af disse elever dumper
atter, og andre gennemfører ikke prøven – dette
gælder især de fattige. For disse er der kun få muligheder,
hvor den mest brugte er at skrive kontrakt
med hæren. Da de fleste er buddhister, er der ikke
overensstemmelse mellem tro og erhverv, hvilket
ofte får katastrofale følger.
Undervisningsfag
Alle fag foreskrevet
af Jammu&Kashmirs
regering. Derudover:
Fysik/kemi, matematik,
engelsk, sociale emner,
buddhik, geografi,
fysisk træning, IT, Kultur:
dans, folkesang,
værkstedsfag
Formål og mål med efterskolen
– At tilbyde almindelig undervisning til de
dumpede elever, så de kan bestå deres
eksamen.
– At lære både danske og ladakhiske elever
accept og respekt af hinanden på trods af
religion og herkomst for en bedre verden.
– At give moralsk uddannelse i tolerance,
loyalitet, ærlighed, retfærdighed, medfølelse
og åbenhed.
Placering og udformning
Skolen bygges nær landsbyen Phyang, som ligger 26 km. fra hovedbyen
Leh. Grunden er doneret af klosteret i Phyang. Skolen starter, når første
bygning er bygget. Der er allerede nedsat et repræsentantskab og en
bestyrelse. Skolen er godkendt af den indiske stat: Efterskole Welfare
Society, Phyang, Leh, Ladakh, Registered No. 4439-S of 2004
Ladakh er et land med få ressourcer, mange egne er helt uden strøm,
der er minimal tilgang til vand og brændsel til opvarmning af husene i
de meget kolde vintermåneder er utilstrækkelig. Det er ikke ualmindeligt
at have minusgrader i sine opholdsrum. Bæredygtighed er derfor
blevet kernen i byggeprojektet. Bygningerne er designet med ”trombe
walls”, der i dagstimerne opvarmes af solen, og langsomt afgiver
varmen gennem natten. Der satses på solpaneler til generering af
elektricitet og solvarmere til opvarmning af brugsvand. Størstedelen
af toiletterne bliver ”muldtoiletter”, en slags tørklosetter, der er den
traditionelle løsning i Ladakh. Byggematerialerne er hovedsagelig
kampesten til fundamenter og ydervægge og ubrændte lersten til
indervægge, - disse tilvirkes direkte af materialer fra byggegrunden.
Derudover er det planen, at gråt spildevand skal genbruges til
beplantning på grunden.
Arkitekttegninger m.m. kan ses på vores hjemmeside –
www.efterskolen-ladakh.dk
11

Bliv rig… invester i et fællesskab
” Jesus bli’r født på 2. sal i Magasin du
Nord” i følge Shu Bi Dua. Det er ikke
os alle forundt, men født bliver vi dog
alle sammen, og vi bliver alle født som
egoister.
Egoister som ikke er egnet til og ikke
har intentioner om at indgå i en større
sammenhæng, men blot sikre maksimal
opmærksomhed om netop egne behov.
Det går temmelig hurtigt op for de fleste,
at de andre egoister er utålelige at være
sammen med. Det er sjovt nok de andre
egoister, der fylder for meget.
Om ikke før så opdager vi behovet for
balance mellem de individuelle og kollektive
behov og muligheder, når vi flytter
hjemmefra (på efterskole). Skal man have
glæde af et så intenst samvær, som en
efterskole er, skal man være en del af fællesskabet.
Og en forudsætning for at blive
”lukket ind” er, at der investeres i dette, vil
man ikke være en del af fællesskabet, er
man ”gået forkert”. Her hjælper det dog
ikke at forlade skolen, da kravene i resten
af samfundet er de samme.
Div. TV shows som eksempelvis ”Talent
2009” dyrker myten om supertalentet,
der når succesen helt uden andres hjælp
og helt uden at investere i og bidrage til
fællesskaber. Disse historier lever kun i
medierne og kun så længe, som medierne
ønsker det.
De virkelige talenter er de individualister,
der udvikles gennem fællesskaber, og
som bidrager til at udvikle fællesskaber.
Dem, der ender med at stå i spidsen for et
fællesskab.
12
Her er det ikke afgørende, om det er
Mærsk Mc-Kinney Møller eller Morten
Olsen. Det afgørende er, at de begge er,
dem de er på grund af et fantas tisk talent
og ikke mindst, fordi de forstår at få fællesskabet,
holdet, virksomheden til at spille
sammen... Hvad var Morten Olsen uden et
hold og omvendt. Holdet/fællesskabet har
brug for individualister, og individualister
har kun en berettigelse, hvis deres præstation
er en del af holdets. ”Oversat”
til erhvervslivet kan individualisten,
der ikke har forstået dette, kun drive
et énmandsfirma... næppe noget, der
gør den store forskel.
Balancen mellem fællesskabet og
individet er afgørende for succes og
for trivsel... for meget magt til fællesskabet
giver ikke plads til kreativ udvikling
eller til udvikling overhovedet.
For meget plads til egoet forhindrer
samarbejde og holdpræstationer.
I gode fællesskaber får man det bedste
frem i hinanden.
Fællesskaber må ikke forveksles med
klikedannelse eller for den sags skyld
bander. Hvor kliker og bander er lukkede
”loger” uden lyst til positiv kontakt med
omgivelserne, er fællesskaber levende
organismer, der udvikler sig, fordi de har
kontakt med omgivelserne og er villige
til at lukke nye deltagere ind. Bander og
kliker opstår der, hvor der ikke er et fællesskab,
der kan kompensere for ensomheden.

Idrætten er en meget konkret måde at
”lære” om fællesskaber på, og jeg har
ved flere lejligheder oplevet elevernes
begejstring, når de fortæller om deres
deltagelse i og præstationer på fodboldholdet
(1. eller 2. er underordnet) eller set
elever fremlægge et gruppearbejde om
andengradsligninger med strålende øjne.
En opgave som er løst i fællesskab i matematiktimen.
Det er åbenlyst, at de er stolte
over at være en del af noget.
Det at få lov til at være en del af et fællesskab
som eksempelvis det, der er mellem
eleverne på SØS, har afgørende indflydelse
på opbygningen af elevernes identitet
og selvforståelse. Dette fællesskab giver
en forståelse for, at det er nødvendigt at
give plads til andre og andres mening
samt en forståelse for, hvordan fællesskaber
organiseres og indrettes og frem for
alt, hvordan andre kan være afhængige af
din indsats. Hierarkier og relationer findes
over alt og den erfaring med fællesskaber
og organisationer, der opbygges i teenageårene,
er afgørende for et menneskes
virke i erhvervsliv, foreningsliv og ægteskab.
Talent og solopræstationer kan sagtens
eksistere og vokse i et fællesskab…de er
ikke modsætninger.
” Investering i fællesskaber er de investeringer,
der giver de største afkast.”
Investering i fællesskaber er de investeringer,
der giver de største afkast.
Bestyrelsen ønsker forældre,
lærere og elever
Glædelig jul og godt nytår
Claus H. Larsen
Formand for Sydøstsjællands
Idrætsefterskole
13

Sammenhold ...
Solidaritet (sammenhold)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Solidaritet (fransk solidarité: samhørighed,
sammenhold), bruges især i fagpolitiske
sammenhænge.
Når man udviser solidaritet, da giver man
afkald på nogle (kortsigtede) fordele på
den modsatte parts bekostning, i og med
man kan se, at denne vil få større gavn af
din handling.
Sammenhold
Ø
S
” Sammenhold giver råstyrke
og gør stærk”
” Dårligt sammenhold øger risikoen for
depression”
14
Du udviser bl.a. solidaritet, når du sætter
dig i andres sted, hvorefter din handling
udspiller sig ved, at du moralsk tager
hensyn til modparten.
Solidaritet er en modsætning til
individualisme.
Vi vejledere har livslinjesamtaler med
eleverne for tiden – jeg føler mig enormt
priviligeret…tænk at få lov til at høre så
mange livshistorier og blive klogere på livet.
Det kan være, at jeg lige skal forklare,
hvad en livslinje er! Hver elev får udleveret
en 2 meter lang snor, 2 træklemmer
og 12 clips. Så skal de vise deres liv visuelt
indtil nu – det kan være med billeder,
diplomer, smykker ect. De to klemmer er
ups´er, og man må ikke have mere end
to ups´er i livet. Hvad er en ups? Det kan
være, at man er blevet drillet, forældrene
er skilt, skoleskift, dødsfald, et eller andet
man har fortrudt. Kort sagt en ikke-positiv
oplevelse, der har haft indvirkning på ens
liv. Nogle elever kommer undskyldende
ind til livslinjesamtalen og siger: Jeg kan
altså ikke finde nogle ups´er, hvad skal
jeg gøre? Jeg svarer hver gang, at det
da bare er fantastisk, så længe man ikke
har ups´er i livet, de skal desværre nok
komme.
Alle mennesker har en historie, og i bund
og grund burde vi langt hen af vejen kende
hinandens historier, for alle handlinger
og reaktioner kan forklares. Nogle gange
er det også nødvendigt, at vi delagtiggør
andre i vores historie for at blive forstået
og blive en del af et sammenhold.
Hvis vi føler sammenholdet og samhørigheden,
er det også lettere at fortælle sin
historie til de andre kammerater i elevflokken
og derved blive forstået.

Det er heldigvis det, vi oftere og oftere ser
på SØS, at elever fortæller deres historie,
fordi de vil sammenholdet.
Man har også en kæmpe forpligtelse i
sådan en elevflok både ansatte og elever
for tænk, hvis det viser sig, at der er flere
elever, der får en ups på deres livslinje,
fordi sammenholdet fejlede det år, de gik
på SØS. Vi kan ikke klare livet alene!!!
At vi ikke kan klare livet alene, har
Nobelpristager og forsker i dyreadfærd
Konrad Lorenz beskæftiget sig med. Han
fortæller om sine gæs, som han boede
tæt sammen med, at de ustandseligt
udstødte lyde: Quark-lyde, hvis betydning
nærmest var: Her er jeg, hvor er du? Med
disse smålyde kunne gæssene holde
sammen i flok, både når de fløj, gik og
svømmede. Gæs er udprægede flokdyr.
Det er hunde også…og mennesker: På
facebook, via sms, i Multisalen, i spisestuen,
på værelserne kan vi sidde og
rappe til hinanden: Her er jeg, er du der
endnu? Den antropologiske term er vist
„Grooming-talk”, dvs. pelsplejesnak eller
hyggesnak, der blot skal få mennesker
til at føle sig afslappede og godt tilpasse,
og som først og fremmest skal overbevise
os om, at vi kan være trygge, for vi
har flokken omkring os.
På SØS skal vi ikke kun have ”Grooming
talk”, men også de dybere samtaler
og derved blive klogere på os selv og
hinanden, og det synes jeg, at årgang
2009/2010 er et glimrende eksempel på.
Tusind tak for alle samtalerne indtil nu og
for sammenholdet.
Held og lykke fra Gitte
15
15

Ø-kuller
S
Ø-kuller
16
S
Du ved, du har ø-kuller når:
- du savner at tage med din mor ud
og handle.
- frivilligt tømmer opvaskemaskinen
på lærerværelset.
- opsøger den lokale SFo for at lave
lektier med en, der ligner din lillesøster.
Midt på en ø ligger der et stort hvidt
hus med en kæmpe have. I huset bor der
en masse fantastiske mennesker, som er
glade og aktive, og som benytter husets
faciliteter i vidt omfang.
Husets beboere har, hvad de skal bruge
og sætter stor pris på hinandens selskab.
De opholder sig i og omkring huset i døgnets
24 timer, og jo…af og til får de nok
lidt ”ø-kuller”.
På vores ”ø” har vi det godt! Vi går i skole
og udvikler os fagligt, og vi dyrker en masse
sport. Desuden er vi sammen om at
være sammen hele tiden, og vi får prøvet
os selv af i mange forskellige situationer,
hvor der er sammenhæng mellem tingene
og konsekvenser af vores handlinger.
til... eller fra øen...

Vi kommer tæt på hinanden på godt og
ondt, og tingene udvikler sig i højt tempo,
for vi går aldrig hjem. Det er ikke muligt
at gemme sig på en mindre god dag eller
stikke af fra en konflikt, for det er ”øen” for
lille til.
Forhold starter og slutter på få dage, men
har ikke desto mindre sat afgørende spor
hos de involverede og skal tages alvorligt.
Venskaber, som er uadskillelige og
for evigt, ender pludselig dramatisk og
tårefyldt for dernæst at være genetableret
og bedre end nogensinde få dage senere.
Problemer, som for udenforstående virker
overkommelige, er pludselig et spørgsmål
om liv og død, og skal løses nu og her
selv efter midnat. Ja, man skal kridte skoene,
hvis man skal gøre sig forhåbninger
om at kunne følge pulsslaget i hverdagen
på ”øen”.
Og af og til sker det, at ”øen” kan føles
som en begrænsning… Der er ting, man
altid skal eller aldrig kan, og man er blevet
opslugt af ”alt-i-én”-livet i efterskolens
osteklokke og har fået ”ø-kuller”. Heldigvis
er det en ganske naturlig og sund del af
den udvikling, der skydes i gang, når man
pludselig ser verden fra en ”ø” og dermed
ændrer perspektiv på sin tilværelse. Det
er det, der gør stærk! Når det så er sagt,
er der jo i øvrigt meget langt fra livet på
efterskolen til livet på en (øde) ø, og ”økuller”
pga. selvudvikling og ”vokseværk”
er da klart at foretrække frem for klassisk
ø-kuller pga. manglende spontanitet og
kedsomhed.
Det er blevet til ét af efterskoleverdenens
slogans, at 1 efterskoleår er lig med 7
menneskeår, og det underbygger på alle
måder påstanden om, at den intensitet,
et sådan år leves med, kun findes i netop
dette miljø.
Altid” og ”aldrig” får ny betydning, og eleverne
er fra start til slut i tvivl om, hvorvidt
de mener, at de lige er startet, eller at de
har kendt hinanden i en evighed…
At tage på efterskole er på mange måder
den første store beslutning, man som ung
har taget, og det er som bekendt altid
lettere at vælge det kendte og blive, hvor
man er. Derfor må det jo altså være de
modigste unge mennesker, der er samlet
på landets efterskoler.
Stor respekt til de unge, der byder sig selv
denne enorme udfordring, som heldigvis
efter elevernes egne udsagn er hele
”rejsen” værd – også trods lidt ”ø-kuller”
undervejs.
Jeg synes, samfundet har brug for ”ø-boere”
med ”ø-mentalitet”, så jeg er stolt af
at sende vores elever videre ud i livet med
deres ”ø-erfaringer” og glæder mig meget
til at følge deres kommende ”ø-hop”!
Karina P. Knaack
... kuller...
17

18
18

2008 – 2009
19

Elever på SØS 2009-2010
Ida Marie Høier Ahrensberg 4040 Jyllinge
Line Vange Andersen 4684 Holmegaard
Cecilie Max Andersen 3060 Espergærde
Christine Mie Høj Andersen 3250 Gilleleje
Mette Elmegaard Andersen 4230 Skælskør
Rasmus Andersen 4760 Vordingborg
Sophie R. Andersson 4600 Køge
Jonas Armandi 2980 Kokkedal
Cecilie Bakhauge 3250 Gilleleje
Andreas Barsøe 4200 Slagelse
Pelle Beich 2400 København NV
Ann-Sofie Berthelsen 2950 Vedbæk
Nanna Nydam Bialik 2770 Kastrup
Willian Skou Boksa 4100 Ringsted
Nikolaj Krogh Bonde 4800 Nykøbing F
Mathias Brandt 4600 Køge
Nicklas Bruus Jensen 4600 Køge
Niels Buhrkall 3630 Jægerspris
Mathias Buus-Kofoed 3760 Gudhjem
Rasmus Neerup Dal 4700 Næstved
Simone Kinimond Damborg 4500 Nykøbing Sj.
Frederik Cornelius de Boer 2980 Kokkedal
Christoffer Junker Elmelund 3460 Birkerød
Mico Green Elvig 4320 Lejre
Matilde A. Emmery 3060 Espergærde
Melissa Gade Fischlein 2765 Smørum
Marianne Frederiksen 2670 Greve
Cecilie Ameland Frederiksen 4953 Vesterborg
Amalie Grøn 2900 Hellerup
Jennifer Gudmann 2650 Hvidovre
Rasmus Gustavsson 2860 Søborg
Peter Kruse Hansen 4930 Maribo
Karina Haupt 4700 Næstved
Monica Thorn Havaleska 4330 Hvalsø
Mathias Frederik Heinrich 3650 Ølstykke
Amalie G. J. Bastholm Hennecke 4000 Roskilde
Thomas Søren Henney 3500 Værløse
Simon Vibholm Holgersen 4720 Præstø
... ved fælles kraft ...
20
Frederik Danekilde Holstein 3300 Frederiksværk
Mads Israelsen 4330 Hvalsø
Andreas Jacobsen 3650 Ølstykke
Christina Lykke Jacobsen 2640 Hedehusene
Jonas Kjeldmand Jensen 4000 Roskilde
Nicolai Sebastian Jensen 4684 Holmegård
Magnus Winther Jessen 4000 Roskilde
Rasmus Christian Johansen 4622 Havdrup
Jonas Blomgaard Johansen 4000 Roskilde
Josefine Jonesen 4100 Ringsted
Mathias C. Hviid Jönsson 4000 Roskilde
Morten Wehlast Jørgensen 4684 Holmegaard
Lotte Pilgaard Jørgensen 4040 Jyllinge
Anders Engelund Kampman 4000 Roskilde
Christian Kipp 8200 Århus N
Lasse Klitgaard 3650 Ølstykke
Janus Knüppel 4800 Nykøbing F
Simone Thaulov Kofoed 4200 Slagelse
Peter Nikolaj Kornum 4683 Rønnede
Peter Wulffeld Kristensen 4700 Næstved
Natalie Kofoed Laisen 3450 Allerød
Tobias Dalhoff Larsen 4320 Lejre
Dennis Larsen 4720 Præstø
Emma Engell Larsen 4100 Ringsted
Simone Østerlev Larsen 4100 Ringsted
Frederik Ølund Larsen 5250 Odense SV
Mie Larsen 4652 Hårlev
Kristian Peter Lauridsen 4622 Havdrup
Signe Sofie Lauritzen 4400 Kalundborg
Christian Kronborg Lindberg 4733 Tappernøje
Nicolai Riise Madsen 4622 Havdrup
Astrid Vibe Madsen 2650 Hvidovre
Andreas B. Wisse Madsen 4622 Havdrup
Nicolai Meineche 4200 Slagelse
Jonatan Ingemann Mollerup 4000 Roskilde
Line Moore-Kofod 3700 Rønne
Martin Nielsen 2640 Hedehusene
Jens Betak Nielsen 4792 Askeby
... alle...
eller én.......

det kræver planlægning...
Mia Kanchan Mandal Nielsen 4560 Vig
Gustav Bjerregaard Nielsen 4000 Roskilde
Camilla Preen Nielsen 4681 Herfølge
Malte Anton Nielsen 2400 København NV
Laura Mie Nielsen 4684 Holme Olstrup
Rasmus Foli Nielsen 4200 Slagelse
Katrine Nørgaard Nielsen 2920 Charlottenlund
Lærke Nielsen 3370 Melby
Pernille Nielsen 4220 Korsør
Natacha Brogaard Nielsen 4171 Glumsø
Rosa Louise Elinor Nielsen 4990 Sakskøbing
Line Ryberg Nielsen 3600 Frederikssund
Mikkel Egede Pedersen 4684 Holmegaard
Sebastian Pedersen 4840 Nørre Alslev
Emil Valentin Petersen 3390 Hundested
Andreas Søgaard Petersen 4100 Ringsted
Sebastian Pettersson 4100 Ringsted
Lasse Pio 2000 Frederiksberg
Michelle Mathilde V. Poulsen 4800 Nykøbing F
Mike Preetzmann 2610 Rødovre
Emilie Randskov 4040 Jyllinge
Andreas A. B. Rasmussen 4773 Stensved
... men helt sikkert SØS
...at løfte i flok
Rebecca Rasmussen 4780 Stege
Christina Rømer Reenmers 2650 Hvidovre
Jeanette Liv Riis 4171 Glumsø
Asbjørn Sandberg 4581 Rørvig
Katrine Merle Liv Sandfeld 2680 Solrød
Jakob Sandhoff 3630 Jægerspris
Nicolai Schjellerup 3550 Slangerup
Nicolai Serup 4320 Lejre
Emil Skjødt 2770 Kastrup
Josephine Høegh Sletsjøe 2850 Nærum
Helle Soelberg 2680 Solrød Str.
Anne-Sofie Bigum Sofsrud 2820 Gentofte
Emilie Søe-Eskildsen 2740 Skovlunde
Anja Sørensen 4100 Ringsted
David Vestergaard 2860 Søborg
Mikkel Birkkjær Vingborg 3500 Værløse
Stine Würtz Wæver 3460 Birkerød
Nicklas Østergaard 4060 Kr. Såby
Mie Østergaard 2500 Valby
21

Hvad kæmper
vi for? … sejr
S
Ø
Sejr
”5 minutter tilbage af den ordinære kamp.
Kampen skulle afgøres og begge mandskaber
vidste hvad det krævede… mål!!
Kampen bølgede frem og tilbage – en stor
brændt chance i den ene ende udløste
straks en måske dødbringende kontra i
den anden. Spillerne følte virkelig hinanden
på tænderne. Det hold der vandt, ville
være det hold som formåede at holde
hovedet koldt – altså fortsat turde spille
fodbold og ikke bare spille ”norsk”!!
Bolden erobres midt på banen, bliver spillet
op på angriberen, der lægger den af til
en midtbane der spiller den ud på kanten.
Her bliver bolden behandlet flot med en
finte og en dribling for så at blive spillet i
feltet til angriberen, der flot first-timer bolden
i mål, til stor begejstring for spillere,
trænere og tilskuere! Dommeren fløjter
kampen af og DM-billetten er i hus”.
Ovenstående kan mange fodboldspillere/
boldspillere nikke genkendende til – når vi
er indenfor kridtstregerne vil vi vinde og vi
er altid parate til at levere verdensklasse
fight for at nå vores mål – SEJR
22
Ser vi ud over kridtstregerne, kan sejr
ses i mange forskellige afskygninger. Vi
kan blive bedre til matematik, blive mere
udadvendte eller blive bedre til at stikke en
finger i jorden, løse personlige problemer
eller hjælpe andre med problemer, lære
sig selv bedre at kende eller have empati
mv.
For at være i stand til at sejre på fodboldbanen
og i tilværelsen kræves ”kun” en
ting... troen på dig selv!! For nogen en
selvfølge, for andre et stort ønske. For at
få større livskvalitet og selvværd i dit liv,
skal du være parat til at investere i at gøre
tingene anderledes. Hvis du gør hvad du
plejer – får du hvad du plejer! Så troen
på dig selv skal komme fra dig og kun
hvis du tror på dig selv, kan tingene lade
sig gøre i dit liv. Så uanset hvem du er og
uanset om du er på eller udenfor banen,
håber jeg du sejre!!
Morten Jakobsen

”En for alle – og alle for en”
Alle kender den berømte sætning fra ”De
tre Musketérer”. Dumas skrev en fantastisk
roman i en tid fyldt med store omvæltninger.
Mantraet er vel et af de mest brugte i
verdenshistorien. I dag er det erstattet af
ord som for eksempel teamspirit. Dette
er paradoksalt samtidig med at det nye
årtusinde bliver kaldt for egoismens og
individualiseringens tidsalder, hvor den
enkeltes ambitioner og mål skal føres ud i
livet for enhver pris.
Musketérernes kampråb får et lyserødt
romantisk skær, når vi i dag slynger om
os med elevplaner, individuelle coachingagendaer,
selvudvikling og arbejde med
fokuspunkter. Uanset hvor vi kigger hen,
møder vi udmærkelser og udtryk, der
fremhæver éneren, vinderen og stjernen.
24
Alle disse udtryk dækkes blandt andet
af udtrykket ”MVP” – the Most Valuable
Player – ved alle kampe og stævner
udnævnes en ”MVP”, en aktør, der har
udmærket sig positivt og som har ført
holdet til sejr.
Kan holdsport og samfundets fokus på
enerens kvaliteter flettes sammen? Kan
man ligefrem øge holdånden og styrke
fællesskabet og lysten til at få et hold til
at præstere maksimalt ved at kåre en
”MVP”?
Ja, de to – tilsyneladende- modsatrettede
begreber kan sagtens indgå i en symbiose.
På SØS kårer vi kampens spiller. Trænere
og spillere vælger hver især to spillere,
holdets bedste og næstbedste, førstnævnte
får 2 points og nr. 2 et, den med flest
points bliver kåret som ”Kampens spiller”.
Vi har spillet 5 kampe, der er endnu ingen,
der er blevet kåret 2 gange, og næsten
alle har fået stemmer.

Vi udleder heraf at:
Systemet får spillerne til at vurdere
egen og andres præstation. Denne
vurdering er nødvendig for at være
bevidst om egne styrker og fokuspunkter,
bevidstgørelsen er
nøglen til fortsat udvikling
individuelt såvel som holdtaktisk.
Spillerne vurderer, hvem der
kan løftes af en velplaceret
stemme.
Spillerne er opmærksomme
på motivationsfaktoren positiv
kritik.
Spillerne ved, at et hold af selvtillidsfyldte
spillere præsterer bedst.
På SØS udvikler vi os ved i fællesskab at
kæmpe for vores mål – individuelle såvel
som kollektive.
MVP- systemet er en af de faktorer, der udvikler
spillere og mennesker. Vi skal stille
krav til os selv og hinanden. Vi skal også
rose os selv og hinanden for processen
og indsatsen, der fører til målet.
Stemningen er god i en trup med spillere
med tillid til hinanden, hvor respekten
for hinanden og lysten til at præstere for
hinanden kommer i første række.
”En MVP præsterer sit bedste og hjælper
holdkammeraterne til yde optimalt , begge
dele til holdets bedste”
Rasmus Knaack
25
25

En for alle...
Vi er på ski, vi fryser, vi griner, vi kæmper
med hinanden – for hinanden, vi lugter, vi
yder, vi præsterer, vi tager ansvar for os
selv – for hinanden.
Vi er alle opsatte på at blive nogle fantastiske
skiløbere. Hver især arbejder vi med
forskellige fokuspunkter og interessefelter,
og det er inden for disse punkter og felter
vi flytter os, men vi er ikke alene. Vi kommer
ikke til at flytte os og udvikle os i et tilsvarende
tempo, hvis vi ikke har hinanden.
Det er en fornøjelse at være vidne til de
tætte bånd, der bliver knyttet eleverne
imellem, når vi er på ture. Alle er en del
af flokken, alle er uundværlige og alle
kan give konstruktiv kritik og udfordre.
Det, at det sociale fællesskab er helt i
top, afspejles i elevernes udvikling både i
forhold til skiløbet, men absolut også som
menneske. De er enormt gode til at tage
ansvar for hinandens udvikling på ski og
hinandens generelle trivsel.
Det er i bund og grund noget helt unikt
at være elev på skolens skilinje. Det,
eleverne kommer til at opleve sammen
med hinanden og sammen med os lærere
under dette forløb, mærker dem for livet.
26
Vi startede med skilinjen i skoleåret 2004-
2005 og jeg vil vove at påstå, at det er lige
meget, hvem af vores tidligere elever vi
spørger, så er det, de nævner og husker
som noget ganske særligt fra SØS: Skilinjen.
Nu kommer det til at lyde som en dans
på roser, at være lærer på skilinjen, – det
er det også!! Men selvfølgelig kan vi ikke
sige os fri for lidt brok og bævl.
Vi lærere trækker ofte på smilebåndet, for
det er ikke altid, at vores forskellige input
bliver taget imod med åbne arme. De få
konfrontationer, vi oplever, er ofte, når vi
præsenterer eleverne for noget nyt. Men
næsten lige meget hvad det er vi har fundet
på, så viser det sig jo bagefter, at det
faktisk var meget sjovt eller lærerigt. Og
næsten alt bliver vurderet på, om det var
sjovt eller ej. Så kan man jo ikke lade være
med at trække på smilebåndet og tænke:
Hvorfor så alt det bævl?
Når vi nærmer os slutningen af forløbet
ultimo marts, så er der kun den fantastiske
mavefornemmelse tilbage til minde om
de oplevelser, der har lagret sig i vores
kroppe for altid. Vi gjorde det sammen!
Ann Hyldahn

Fællesskabet kontra
personlig udvikling.
På skolen arbejder vi primært med faglig
og personlig udvikling samt fællesskab.
Hvordan er det vi knytter disse to ting
sammen?
Vi har fokus på den enkelte samtidig med
at vi har fællesskabet om det der binder os
sammen.
Efter – efterskoleholdet
Efter – efterskoleholdet er for tidligere
elever på skolen, som fulgte A-fagslinjen
i gymnastik. Langt de fleste af vores
piger giver en meget stor del af sig selv,
i løbet af det år de følger gymnastikken
på skolen. Vi som gymnastikinstruktører
føler os meget privilegeret over at få lov
til, at bidrage med vores kunnen og vores
erfaring til pigerne. Det som pigerne fortæller
os i hverdagen er, at de føler, at de
personligt udvikler sig indenfor 2 områder,
deres gymnastiske færdigheder og deres
færdigheder i forhold til at færdes i et
fællesskab om gymnastikken.
Den flok vi arbejder med, har meget forskellige
baggrunde indenfor bevægelse.
Nogle har danset indenfor forskellige stilarter,
nogle har lavet foreningsgymnastik i
få eller mange år og nogle er konkurrencegymnaster.
Sisse Bruun Jepsen
27

Fra individualist til SØS-spiller
Året er 2008. Basketholdet 08/09 er
næsten lige startet, og vi har arrangeret
en hygge- træningskamp mod holdet fra
07/08. Det er med en vis spænding krydret
med lidt nervøsitet, at jeg har set frem til
kampen.
Vi havde jo næsten lige sagt farvel til ”de
gamle”, så de sad ligesom stadig lige
under huden, et fantastisk hold på mange
måder, de havde en rigtig god holdmoral
og et sammenhold ud over det sædvanlige,
alt dette ønsker vi bare på en eller
anden måde, at overføre til vores ”nye
spillere”.
Kampdagen oprinder og alle ved jo, at det
i sidste ende gælder æren – er ”de gamle”
bedst, eller får de klø af ”de nye”? Jeg ver
faktisk fuldstændig ligeglad på indeværende
tidspunkt med, hvem der vinder, jeg
tænker kun på, at bare de nu ikke er for
hårde ved hinanden, så det ikke bliver den
gode oplevelse, der ellers er lagt op til.
Alle mine bekymringer blev gjort til
skamme – fed stemning, godt humør, skulderklap
og undskyldninger, hvis der blev
dækket lidt for hårdt op. Vi kunne som
trænere slappe helt af.
Det blev startskuddet til et godt venskab
to årgange imellem, som efterfølgende
er tørnet sammen flere gange. En form
for samhørighed – vi er SØS-spillere, og
vi vil gerne følge med i, hvordan det går
med det ”nye” hold. Derfor fik vi også flere
opringninger fra ”de gamle” efter DM.
”Hvordan gik det? Hvilken plads endte
I på?” osv. Spillerne fra de to årgange
SMS’ede til hinanden – SUPER.
Dette koncept ønsker vi at føre videre –
dette fællesskab årgangene imellem er
heldigvis ikke kun basket forundt.
28
Fodbold har jo i kraft af blandt andet
elevstævnet skabt mange bånd på tværs
af årgangene. Håndbold spiller ligesom
basket masser af kampe mod ”de gamle”
og efter-efterskoleholdet (gymnastik) er
kommet rigtig godt i gang.
I denne ellers på mange måder så egocentrerede
hverdag er det så dejligt at
opleve, at uanset om man er ”gammel” eller
”ny” SØS’er, så spiller man med på det
store hold, man bliver ved med at være en
uvurderlig brik i fællesskabet.
Kisser

Puslespillet
Huset var alt for stort,
Puslespillets billede var væk som bag en port.
Brikker lå her og der,
Ikke mærkeligt at den gamle var ved at blive sær.
Hvert rum gemte en hemmelighed,
Hun fandt altid nye ting og blev derfor ved og ved.
Brikker var dog det bedste at finde,
At få samlet puslespillet det havde hun i sinde.
Bunkerne med ubrugte brikker voksede som hår,
Og der gik hurtigt mange år.
Endnu en brik hun fandt,
Og mysteriet bag et af billederne forsvandt.
En dag skete det hun havde ventet på,
Endnu en rigtig plads hun så.
Motivet tog langsomt form,
Og kørte hende op som en storm.
Puslespillet kunne på alle spørgsmål give svar,
Men mysteriet væk var.
Lysten til at gå på opdagelse var forsvundet,
Og hun var som til puslespillet bundet.
Det gav hende ikke længere glæde,
Men det havde holdt sammen på hendes liv som en
kæde.
Hun var lige pludselig blevet træt og gammel,
Og orkede ikke andet end at sidde på sin skammel,
Husk at leve livet,
Og ikke tage noget for givet.
En dag bliver du gammel og træt,
Indtil da udlev dine drømme det er din ret.
Christina Lykke Jacobsen – 102
29

Generation Y
Generation Y. Det er det, de kalder os.
Det er vores betegnelse. Vi havde 80’er
børnene, generation X, og nu os Y’erne
også kaldt gøgeungerne. Vi siger, hvad vi
vil, vi gør, hvad vi vil og vi hører, hvad vi
ville. Vi er en flok forkælede møgunger,
som staten ikke ved, hvad de skal gøre
ved...
... Men er vi egentlig så slemme?
Hver gang min generation bliver omtalt,
synes jeg, folk kun ser på det negative.
Ja, vi kaster med brosten og brænder biler
af, og jeg kan da også godt se, at det er
forkert, men vi gør det måske, fordi der
ikke er nogen, der lytter til os? Vi er vant
til at, hvis vi skaber os nok, skal vi nok få
vores vilje. Er det ikke bare det samme, vi
prøver på her? Men hvis skyld er det, at vi
er blevet så forkælede? Er det vores forældre,
os selv eller noget helt tredje?
Som jeg ser det, er det en ond cirkel.
Forældrene/familien forkæler de unge. Vi
kræver mere, fordi vi ved, vi kan få det.
Modekulturen fortæller os,
hvad vi vil have og hvordan vi
skal være/se ud. Modekulturen
er gud, så vi gør alt, som
den siger. Vi ved at, hvis vi
ikke kommer i de rigtige jeans
og den rigtige bluse med dét
rigtige navn i, så er vi ude. Så
er vi ikke en, de andre gider
være sammen med. Og som
alle ved, er social status det vigtigste i hele
verden. Derfor er der ikke andet, der betyder
noget.
Men hvad er generation Y?
Generation Y er børn med forældre fra
generation X. Det er unge født mellem
1978 og 1994.
30
Y
Vi er selvpromoverende, selviscenesættende,
egoistiske, rastløse, forkælede og
bekræftelsessøgende. Vi vil have lederstillinger
på rekordtid og en god løn. Og helst
det hele inden vi er fyldt 30.
Men vi er også forandringsparate, modige,
åbne, veluddannede, målrettede, ambitiøse
– og vi har fået skudt den nyeste
teknologi ind med modermælken. Vi er
fremtidens generation, fremtidens forsørgere.
Vores forældre har våget over os siden
undfangelsen. De har kæmpet vores
kampe i vuggestuen, børnehaven, i spejderhytten
og på rektors kontor. Vi er deres
prinsesser og prinser, som får mobil i 2 kl.
og bærbar i 4.
Vi er børn af skilsmisseforældre.
Børn af karriereforældre, som
arbejder til kl. 18 hver dag.
Personligt kan jeg godt forstå, hvorfor
medierne, politikerne m.m. kalder os for
primadonna-børnene. De fleste er forkælede,
egoistiske osv. Jeg har
aldrig set mig selv som forkælet.
Jeg er en af de få 92’er, der har
”ældre” forældre. Min mor tror
på, at jeg skal lære at klare mig
selv. Dvs. jeg skal lave mad helst
et par gange om ugen, men min.
1, jeg har vasket mit eget tøj
siden jeg var 12, har aldrig fået
særlig mange lommepenge, og
mine forældre har aldrig kørt mig lige hen,
hvor jeg ville. Hvis jeg ville nogle steder
hen, måtte jeg tage cyklen, og hvis der
var noget, jeg gerne ville have, måtte jeg
selv tjene pengene. Selvfølgelig har jeg tv,
bærbar og mobil, ligesom de 97 % andre
på min alder. Dog har jeg selv købt bærbar’en,
tv’et er mine forældres aflagte 11”
tommers, og mobilen har jeg haft i 3 år.

Selv mine forældre kan ikke holde en
mobil gående i så lang tid. Jeg har heller
aldrig gået i mærketøj eller har ejet et
stykke tøj til over 500 kr. Må indrømme,
at jeg ikke kan se den store forskel på 2
sorte T-shirts. Men alle andre kan åbenbart
se, at den ene står der H&M i, og den
anden D&G (Dolce & Gabana).
Min mor har altid sagt, at uddannelse
er det vigtigste. Og det giver jeg hende
fuldstændig ret i. Jeg har også drømme
ligesom alle andre. Jeg er bare ikke lige
så krævende. Jeg forventer ikke at få
drømmejobbet i en alder af 28. Jeg regner
ikke engang med at være færdiguddannet
som 28. Men jeg forventer dog, at jeg
får en god økonomi. Min største drøm er
at blive økonomisk uafhængig og at få et
job, som jeg nyder. – Eller er det min mors
drømme? – Forventer vores forældre for
meget af os, og er det derfor, vi er blevet
så krævende for ikke at blive en skuffelse
for vores forældre? Jeg ved, at min
mor altid har haft store ambitioner for mit
vedkommende. Og hver eneste gang jeg
skal aflevere en opgave, er jeg bange for
at skuffe. Selvfølgelig er jeg det. Er vi ikke
alle? Men jeg har også store ambitioner
for mig selv, og det er mere mig selv, jeg
er bange for at skuffe. Fx i matematik. Jeg
bliver sur på mig selv, hvis ikke jeg får 12
hver gang. Og det er ikke, fordi jeg prøver
på at være højrøvet eller vil blære mig. Det
er, fordi jeg ved, at jeg kan. Hvis jeg ved,
at jeg kan få 12, er det bare ikke godt nok
at få 10. Men mange misforstår det.
Det er det, jeg tror, der er galt med
generation Y. Vi bliver misforstået.
Y
”Vore dages ungdom elsker luksus. Den
har dårlige manerer, foragter autoritet,
har ingen respekt for ældre mennesker
og snakker, når den skulle arbejde. De
unge rejser sig ikke længere op, når ældre
kommer ind i et værelse. Den modsiger
sine forældre, skryder op i selskaber,
sluger desserten ved spisebordet, lægger
benene overkors og tyranniserer lærerne.”
(citat af Sokrates år 470 – 399 f.Kr)
Thea L. Schjøt – Årgang 08/09
31

Ansatte i skoleåret 2009-2010
Lissi Braae Forstander
Karina Knaack Viceforstander
Thomas Jul Andersen Lærer
Ann Hyldahn Lærer
Anders Qvistgård Lærer
Lene Clasen Lærer
Martin Strunge Lærer
Morten Jakobsen Lærer
Rasmus Wessel Knaack Lærer
Kirsten Michelsen Lærer
Trine Nielsen Lærer
Gitte Skov Lærer
Anton Wamsler Lærer
Flemming Winther Vedøe Lind Lærer
Sisse Bruun Lærer
Kathe Stark Lærer
Rita Krukov Hansen Sekretær
Alice Christensen Sekretær
Elizabeth Dahm Økonoma
Magny Sørensen Køkkenass.
Paulina Petersen Køkkenass.
Tanja Rørgren Køkkenass.
Tina Petersen Skolemor
Helene Hansen Rengøring
Hans Erik Madsen Pedel
Per Nielsen Pedelmedhjælper
33

Elevforeningens beretning år 2009
År 2009 har været et rigtig godt år for elevforeningen, der er kommet næsten 100
nye medlemmer til foreningen, som nu rummer næsten 600 tidligere elever fra skolen.
Det er rigtig dejligt, at så mange vælger at blive medlem og dermed bevarer kontakten
til skolen. I årets løb står elevforeningens bestyrelse for en masse arrangementer.
Vi har været nede til en obligatorisk aften, samt til en lørdag hvor vi udfordrede
eleverne i flere slags sportsgrene. Desuden så kommer vi jo også til elevstævnet og til
julemarkedet, hvor vi traditionen tro sælger gløgg og æbleskiver.
Skiferie 2009
Vores skiferie i 2009 var lidt af eksperiment.
Vi ville prøve at hive frem i de gamle
efterskole minder, derfor bookede vi os ind
på gæstehuset Schlosshof i St. Johann i
Østrig. Dette er præcis samme sted som
efterskolen tager hen på ski hvert år, så
humøret var højt, da vi skulle ud og prøve
kræfter med de velkendte gamle pister.
Skiferien blev en stor succes, vi var 30
mennesker af sted, og heldigvis også 30
med hjem igen. I år gentager vi succesen
fra sidste år, så d. 26 februar tager vi af
sted på dette års skiferie. Desværre har
der været nogle problemer med bookningen,
hvilket har gjort at vi kun er 15 der
deltager, men vi regner stærkt med at tage
revanche i 2011 og slå rekorden fra 2009.
Elevstævnet
I september var der som altid elevstævne.
Elevstævnet byder på elevforeningens
generalforsamling. Vi fik 4 nye bestyrelses-medlemmer
ind i bestyrelsen, hvilket
gjorde at bestyrelsen gik fra at være
underbemandet til at være fuldtalligt.
Elevforeningen byder også på den årlige
fodboldturnering, modsat år 2008 stillede
elevforeningen op med et fodboldhold
i 2009. Vi kæmpede som altid en brag
kamp, men måtte se os slået af de nuværende
elever, efter at have vundet en
storsejr over lærerne.
Elevforeningen på besøg til sports-lørdag.
Berettet af Christina, ny næstformand
i bestyrelsen. Det var en helt fantastisk
weekend på SØS.
34
Mens vi lå på græsset og nød solen, rullede
et par biler ind på p-pladsen. Vi vidste
med det samme, at vi nu skulle ud og
repræsentere årgang 08/09, når vi om lidt
skulle mødes med drengene fra bilerne.
Vi mødtes med drengene, som kommer
fra elevforeningens bestyrelse, og vi fik sat
ansigter på dem endnu engang. Vi aftalte
sammen, hvilke sportsgrene vi skulle
udfordre hinanden i, i løbet af dagen. Da vi
kun var piger på skolen denne weekend,
blandede vi holdene for at gøre det mere
fair, samt for at lære bestyrelsen bedre at
kende. Vi havde nogen gode kampe og
havde det rigtig sjovt. Tiden gik hurtigt, og
pludselig skal elevforeningen videre. Os
elever på efterskolen fik en fantastisk sjov
weekend. Vi fandt ud af, at elevforeningen
er en god forening som gør en masse for
os, der går eller har gået på skolen. Ikke
nok med at vi får en masse gode oplevelser,
takket være elevforeningen, fandt vi
også ud af, at det faktisk er nogen flinke
friske fyre, der stod for det hele.
...en tåget skitur...

Oktober festen
Oktober festen er en fest, elevforeningen
holder for den årgang, der netop er stoppet,
og som nyt medlem i elevforeningen,
var jeg med til at arrangere den. Vi skulle
mødes i Ringsted, hvor festen skulle finde
sted. Turen til Ringsted var en tur med
mange tanker. Jeg havde jo mødt elevforeningen
nogle gange før, men aldrig være
med til at arrangere en fest sammen med
dem. Da vi mødtes og uddelte opgaver,
begyndte jeg hurtigt at føle, at det nok
skulle blive en rigtig god fest.
Da det hele er ved at være under kontrol,
selv fjernsyn til fodboldkampen Danmark-
Sverige var opsat, begyndte de første
mennesker fra årgang 08/09 at ankomme.
Der gik et sug i gennem mig, da vi alle var
samlet igen. Det helt ubeskrivelige år vi
havde på SØS, kom tilbage som et vindpust.
Stemningen var helt i top og alle var
glade for at se hinanden. Maden stod på
rigtig SØS manér, da SØS-køkkenet havde
lavet den dejlige mad til os. Festen blev
kun endnu bedre, da Danmark tævede
Sverige 1-0. Alt det vi alle havde savnet,
efter at vi gik ud, kom pludselig tilbage
på et split sekund. Selv om de fleste ikke
havde det lige godt efter indtagelse af
lidt alkohol, gik vi alle hjem med en dejlig
følelse i maven, som sagde, at SØS aldrig
ville forsvinde.
Rouladeræs
Rouladeræset er en aften, hvor elevforeningen
kommer og underholder eleverne
med lidt roulade spisning, kakao- og
yoghurtdriknings- konkurrence. Som ny
næstformand i bestyrelsen fik jeg lov til
at arrangere roulade -ræset i år. Efter en
god basket kamp mellem årgang 08/09 og
09/10, mødtes alle eleverne i multisalen,
til en god omgang rouladeræs, kontaktgruppe
mod kontaktgruppe.
Under selvet ræset fandt mange sjove
hændelser sted, store grin fra tilskuerne
og en masse spildt kakao på gulvet.
Formålet med rouladeræset er at fortælle,
hvem vi i elevforeningen er, og for at skabe
en sjov og god oplevelse, som jeg kan
love for bliver husket.
Foreningens fremtid
Bestyrelsen er stadig i gang med at udvikle
hjemmesiden www.soese.dk, men som
alle andre, er elevforeningen hoppet med
på moden, og er også at finde på facebook.
Facebook gruppen hedder: ”Søs
elevforening – Sydøstsjællands idrætsefterskole,
gl. Haslev Efterskole.” Her er det
muligt at følge med i kommende arrangementer,
se billeder fra afholdte arrangementer
samt anden info fra bestyrelsen.
Al kontakt til bestyrelsen skal ske igennem
facebook eller www.soese.dk under
kontakt. Bestyrelsen opfordrer til at følge
med på hjemmesiden, og desuden hjælpe
med at gøre opmærksom på kommende
arrangementer.
Jonas Svitzer
(formand)
Christina Christensen
(næstformand)
Indkaldelse:
Elevforeningens generalforsamling d. 11
september 2010
Dagsorden:
3. Valg af dirigent
4. Bestyrelsens beretning
5. Aflæggelse af regnskab
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisor
9. Behandling af indkomne forslag.
10. Evt.
35

Efterskolen er som et stort puslespil
med over 100 brikker.
På årets første dag bredes alle
brikkerne ud, ingen ved endnu,
hvordan de passer sammen.
Der findes flere forskellige brikker
i spillet, dem der nærmest
glider sammen af sig selv, dem
der skal vendes og drejes en del
gange før de finder en placering
og dem der først falder på plads,
når billedet er ved at være lagt helt
færdigt. Måske er et par brikker
blevet væk i løbet af året, måske er
der kommet et par nye, som tilfældigvis
passer lige ind i de tomme felter.
En ting er dog sikkert, den enkelte brik
er uundværlig for dannelsen af det
færdige billede – fællesskabet.