Thorstein Thomsen Sne på hendes ansigt Noter om Sne på hendes ...

thorsteinthomsen.dk

Thorstein Thomsen Sne på hendes ansigt Noter om Sne på hendes ...

15. december 2006

Jeg skriver i dagbogen: ”Færdig med læsning af ”Sne hendes ansigt”.

Den har også gode momenter.”

Her har jeg fundet en ny arbejdstitel. Jeg er ikke tilfreds med manus, men

regner nu med, at der kommer en roman ud af det.

Januar 2007:

Jeg sender manus op til min gode ven Bertill Nordahl, som bor i en lille by,

Skoghult, i Småland med Lene. (Bertill og jeg bruger flittigt hinanden som

læsere til vores manuskripter, og vi lægger ikke fingrene imellem, hvilket

vi begge sætter pris .) Han skriver sammen med sin kone Lene, der også

har læst det, en meget grundig kommentar. For sjov skyld (og måske også

fordi Bertill er tydeligt skuffet over dette manus i forhold til ”Den, der

hvisker, lyver”, som både Bertill og Lene var meget begejstrede for og

blandt andet anbefalede til seerne i en tv-udsendelse i Lorry), skriver de

en kritisk anmeldelse fra en ikke eksisterende avis ved navn Skoghult

Stiftstidende.

Jeg var ikke helt enig med Bertill og Lene, men det kan godt være

frugtbart, at nogle siger noget negativt dette stadium af manuskriptet.

Man ved selv, at det nok skal blive til en roman. Men man er stadig lidt

flydende i processen, parat til at skrive om. Også selvom ens kritikere

tager fejl, kan det være godt. Også selvom deres forslag ikke kan bruges. I

første omgang. Man skal alligevel lytte efter.

En af de ting de pegede var, at Michala burde blive rød eller feminist

eller begge dele, mens hun gik Esbjerg Seminarium. En anden var, at

hendes mor-hed ikke blev ordentligt udfoldet efter hun får sin dreng. Og

hun bor resten af sit liv i Berlin (altså i dette draft), men bliver ikke tysk

nok i sjælen.

Så jeg skrev om. Jeg lod Michala gå ud af seminariet i løbet af det første

år, og sendte hende til det kristne Nørre Nissum i et nærmiljø, hvor hun

ikke ville udvikle sig i den retning, men nærmest ligge i dvale. Det

oprørske ventede jeg så med at folde ud til Berlin-delen, hvor hun fik lov

til at blomstre op som vild anarkist og emanciperet kvinde.

Jeg rodede rundt med bogens sidste del. Jeg ville godt gøre et eller andet,

men vidste ikke helt hvordan.

Jeg ringede til Hanne Rømer, der bor i Åbenrå, og snakkede (i timevis)

med hende om mit manus, som hun ikke havde læst. Bagefter var jeg klar

over, at Michaela ikke skulle blive boende i Berlin. Hun ville blive så tysk,

at jeg ikke ville kunne kende hende godt nok. Hun er jo fortælleren, og jeg

skulle totalt ind under huden hende. At bo fra hun er 25 og til i dag i

Berlin, nej, det var for ”fremmedartet”. Jeg ville ”miste” hende. Jeg kunne

ikke ”være i hende” den rigtige måde, om jeg så må sige.

Februar 2007:

Hele måneden sad jeg i Nice og skrev Berlin-delen om. Her gjorde jeg

Michaela til Mor med stort M. Det skulle fremgå, at det vigtigste i hendes

liv var Rolf. Jeg skrev hele den del, hvor Johann dør, og hun opdager, at

han har haft en anden. Jeg lod hende komme hjem og bosætte sig i Åbenrå

(i Hanne Rømers hus i øvrigt) og arbejde den højskole, Hanne engang

arbejdede .

Først nu besluttede jeg mig for, at dette skulle være en roman i tre dele.

4

www.thorsteinthomsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines