PDF version af publikationen - Erhvervs

evm.dk

PDF version af publikationen - Erhvervs

Danmark har et frugtbart IT/Tele/Elektronik-miljø. Der er mange

eksempler på, at de danske virksomheder klarer sig godt i

den internationale konkurrence. Men erhvervet står over for nye

udfordringer. Det er vigtigt, at Danmark også i fremtiden kan

tilbyde virksomhederne nogle attraktive rammer.

Derfor har den danske regering fremlagt den samlede erhvervspolitiske

strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.

Strategien er et resultat af en tæt dialog med erhvervet og

omfatter de vigtigste af erhvervets danske og internationale

rammebetingelser.

© Erhvervsministeriet

København, 1998

ISBN 87-601-7887-6

Danmarks

erhvervspolitiske

strategi

IT/Tele/Elektronik

1000110

0100100

0111001

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110

ERHVERVS

MINISTERIET


Danmarks

erhvervspolitiske

strategi

Erhvervsministeriet, december 1998

IT/Tele/Elektronik

1000110

0100100

0111001

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110

ERHVERVS

MINISTERIET


Oplag: 6.000

Pris kr. 45,- incl. moms

Købes gennem

SI - Statens publikationer

Postboks 1103

1009 København K.

Tlf.: 33 37 92 28

Fax: 33 37 92 80

E-post: sp@si.dk

ISBN 87-601-7887-6

Design:

Ole Jensen Grafisk tegnestue

Tryk:

Schultz Grafisk A/S


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. En erhvervspolitisk strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

IT/Tele/Elektronik - et dansk væksterhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Store udfordringer for erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Behov for en samlet erhvervspolitisk strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

1. udfordring: Udnytte væksten på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

2. udfordring: Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

3. udfordring: Øget konkurrence på rammebetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Kapitel 2. Offentlig regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Spilleregler for elektronisk handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Mere effektiv beskyttelse af innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Kapitel 3. Adgang til viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Nyt Vækstcenter i Øresundsregionen omkring IT-Højskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Efteruddannelse, omskoling og aktivering mod flaskehalse i erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Udenlandske eksperter - en vigtig videnskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Institutioner skal have ledelsesfokus på erhvervets behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Erhvervets samarbejde med institutionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

IT, teknik og naturvidenskab i uddannelsessystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Offentlig statistik på erhvervet og dets marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Kapitel 4. Adgang til kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Erhvervsbeskatning skal gøre Danmark til attraktivt investeringsland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33

Aktieoptioner - en nøgle til rekruttering og fastholdelse af de bedste folk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

Kapitel 5. Offentlig-privat samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Udbud skal føre til mere udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Udviklingskontrakter skal fremme offentlige spydspidsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

Samarbejde med erhvervet om indsatsen for miljø og arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Kapitel 6. Internationale konkurrencevilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42

Fortsat indsats for global liberalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Dansk telemarked skal være verdens bedste og billigste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44

Mediekonvergensen - en udfordring for reguleringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44

Danske virksomheder skal følge med i standardiseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45

International service og markedsføring af det danske erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46


Forord

Globalisering, videnssamfund, netværksøkonomi…. Uanset hvilke begreber vi sætter på

fremtidens samfund, er én ting sikkert: Informationsteknologien spiller en vigtig rolle i

udviklingen. Computere, kabler og satellitter er i fuld gang med at forandre vores verden.

Et velfungerende og konkurrencedygtigt IT/Tele/Elektronik-erhverv er derfor ikke kun

vigtigt i sig selv, men for os alle sammen.

Vi har et frugtbart IT/Tele/Elektronik-miljø i Danmark. Der er mange eksempler på, at de

danske virksomheder klarer sig fint i den internationale konkurrence. Men erhvervet står

over for nye udfordringer. Det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan tilbyde virksomhederne

i Danmark nogle attraktive rammer.

Derfor fremlægger regeringen denne samlede strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.

En strategi, der omfatter de vigtigste af erhvervets danske og internationale rammebetingelser.

Strategien er resultatet af den dialog og de diskussioner, vi har ført med erhvervet siden

foråret 1998.

Regeringen vil nu sætte ind for at erhvervet kan udnytte væksten på nettet, rekruttere kvalificeret

arbejdskraft og for, at rammebetingelserne for det danske erhverv i det hele taget er

internationalt konkurrencedygtige. Udover den konkrete indsats, som regeringen vil gennemføre

på bl.a. uddannelsesområdet, lægges der op til, at dialogen mellem erhvervet og

myndighederne fortsætter i de kommende år med udgangspunkt i strategiens retningslinier.

Det offentligt-private samarbejde, som vi er gode til i Danmark, er en vigtig forudsætning

for, at erhvervet også fremover kan markere sig på de globale markeder for IT, telekommunikation

og elektronik. Med denne strategi skulle grundlaget være i orden.

Pia Gjellerup

Erhvervsminister


1IT-Tele ELEKTRONIK

1000110

0100100

0111001

En erhvervspolitisk strategi

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110


IT-Tele ELEKTRONIK

En erhvervspolitisk strategi

8

IT/Tele/Elektronik

- et dansk væksterhverv

IT/Tele/Elektronik-erhvervet udbyder

produkter og serviceydelser

indenfor elektronik, IT, software,

telekommunikation, elektroniske

medier, multimedier og andre områder,

der primært er baseret på informationsteknologi.IT/Tele/Elektronik-erhvervet

har ikke kun en økonomisk

betydning i sig selv, men er

med sit udbud af IT-baserede produkter

og serviceydelser med til at

fremme brugen af informationsteknologi

i hele dansk erhvervsliv og i

det øvrige samfund. I erhvervslivet

betyder IT større effektivitet og kvalitet,

et større organisatorisk spillerum

og mere effektive læreprocesser

i hele virksomheden. For forbrugerne

betyder IT et udbud af en lang

række mere intelligente produkter,

og IT er med til at gøre den offentlige

sektor mere åben, fleksibel og

effektiv 1).

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har

oplevet en betydelig vækst: Erhvervets

omsætning er vokset fra 115

mia. kr. i 1992 til 156 mia. kr. i

1996 - fra 8,6 pct. til 10,0 pct. af

den samlede omsætning i dansk

erhvervsliv. Erhvervet vokser således

hurtigere end gennemsnittet af

dansk erhvervsliv. Også eksporten er

vokset - fra knapt 24 mia. kr. i 1992

til 32 mia. kr. i 1996. Erhvervets

værditilvækst, excl. telekommunikation,

er samtidig vokset fra 39 mia.

kr. til 42 mia. kr. Beskæftigelsen har

i samme periode været nogenlunde

konstant. I 1996 havde erhvervet

91.712 fuldtidsansatte, svarende til

8,8 pct. af den samlede beskæftigelse

i dansk erhvervsliv 2).

Der er generelt mangel på internationalt

sammenlignelig statistik på

erhvervet, men der er netop etableret

en fælles nordisk statistik. Målt

på omsætning udgjorde

IT/Tele/Elektronik i 1996 en større

del af erhvervslivet i Sverige og Finland,

nemlig henholdsvis 12,7 pct.

og 11,2 pct. mod 10,0 pct. i Danmark

3). Sveriges og Finlands generelt

stærkere specialisering skyldes, at

fremstillingsbrancherne i erhvervet i

begge lande udgør 4 pct. af det samlede

erhvervslivs omsætning mod

kun 1,2 pct. i Danmark. Danmark

er til gengæld stærkere specialiseret

indenfor software, service og handel

4), hvoraf særligt software og service

forventes at opleve en kraftig

vækst 5). Målt på beskæftigelse er det

imidlertid Sverige og Danmark, som

er stærkest specialiseret, med henholdsvis

10,5 pct. og 8,8 pct. af

erhvervslivet placeret indenfor

IT/Tele/Elektronik.

Danmark markerer sig internationalt

på nichemarkeder som bl.a. administrativ

software, multimedieproduktion,

elektronisk betaling, måleinstrumenter,

effektelektronik, navigation

og teletransmissionsudstyr, telefonterminaler,

høreapparater, AVudstyr,

forbrugerelektronik, netværkssystemer,

antenne- og satellitmodtager-udstyr.

Store udfordringer for erhvervet

IT/Tele/Elektronik-erhvervet udvikler

nye produkter i et højt tempo

med stadig større ydelse pr. krone.

Kapaciteten i computere og telenet

er i en årrække blevet fordoblet ca.

hver 18. måned, bl.a. fordi stadig

mere kapacitet kan integreres i de

elektroniske komponenter og produkter

på stadig mindre plads, og

fordi der hele tiden bliver udviklet

mere effektiv transmission og databehandling.

Alt tyder på, at denne

udvikling fortsat vil præge hele

IT/Tele/Elektronik-markedet.

Erhvervets virksomheder må holde

trit med denne udviklingstakt for

overhovedet at forblive på markedet,

og det vil være en central konkurrenceparameter

løbende at kunne

udbyde bedre produkter til faldende

priser.

Erhvervet må imødese en stigende

konkurrence som følge af liberaliseringen

på europæisk og globalt plan,

den stigende handel med IT-ydelser

over Internet, og fordi grænserne

mellem de forskellige brancher bliver

opblødt (f.eks. mellem computer-,

tele- og medieprodukter). Danmark

er et af de mest åbne og konkurrenceorienterede

markeder i EU,

hvorfor Danmark i vid udstrækning

anvendes som testmarked. Den øgede

konkurrence er en fordel for de

danske forbrugere og giver erhvervet

nye muligheder, som danske virksomheder

allerede søger at udnytte -

men udviklingen er også en stor

udfordring.

Behov for en samlet

erhvervspolitisk strategi

Sigtet med den erhvervspolitiske

strategi er, at Danmark besvarer


udviklingen bedre og hurtigere end

erhvervets konkurrentlande. Målet

med strategien er, at de danske og

internationale rammebetingelser for

det danske IT/Tele/Elektronikerhverv

samlet set skal være blandt

de bedste i verden. I strategiarbejdet

har samtlige rammebetingelser derfor

fået et "service-eftersyn" med

henblik på at møde såvel erhvervets

udfordringer som konkurrencen fra

andre landes erhvervspolitik.

Erhvervsministeriet har indhentet

oplysninger om konkurrerende landes

strategier for erhvervet, bl.a. via

Udenrigsministeriets repræsentationer

og ved søgning på Internet.

Undersøgelsen viste, at lande som

Malaysia, Irland og Singapore markedsfører

sig med omfattende planer

og vidtgående ambitioner for udviklingen

af et slagkraftigt

IT/Tele/Elektronik-erhverv, og der

er IT-handlingsplaner med en stærk

erhvervsorientering i lande som Sverige,

Tyskland og Finland. USA er

dog med flere stærke vækstregioner

uden sammenligning det vigtigste

konkurrentland.

Selvom nogle konkurrentlande er

kommet længere med at tilpasse

reguleringen til informationssamfundet,

tilbyder lavere skat og formår at

tiltrække et større antal unge til

erhvervet, kan virksomhederne i

Danmark bl.a. nyde godt af en særdeles

veluddannet og IT-motiveret

arbejdsstyrke, en effektiv og ITkompetent

offentlig sektor, et stigende

udbud af risikovillig kapital

og en vidtgående teleliberalisering.

Med denne strategi giver ministerierne

tilsagn om en langsigtet fælles

indsats for at fastholde og forbedre

de vigtigste rammebetingelser både

på dansk og internationalt niveau.

De følgende fem kapitler uddyber

strategien på hvert af de fem

erhvervspolitiske "kerneområder":

Offentlig regulering, adgang til

viden, adgang til kapital, offentligtprivat

samspil og internationale konkurrencevilkår.

Tilkendegivelserne fra

ministerierne og erhvervet afstikker

både de mere overordnede rammer

(markeret med ❖) for det fremtidige

samarbejde og udpeger de mere konkrete

områder (markeret med ●),

hvor der særlig skal sættes ind 6).

Arbejdet fortsætter nu i samarbejde

mellem erhvervet og de enkelte ministerier

med udgangspunkt i de retningslinier,

der er fastlagt i strategien.

Med den indsats, som der nu lægges

op til, vurderes betingelserne for at

drive IT/Tele/Elektronik-virksomhed

i Danmark samlet set at være på

højde med de vigtigste konkurrentlande.

De vigtigste udfordringer for Danmark

i de kommende år bliver at

udnytte væksten på nettet, at rekruttere

kvalificeret arbejdskraft, og

generelt at kunne klare den øgede

konkurrence på rammebetingelser.

Det er på disse områder, at der

særlig er behov for at styrke betingelserne

for det danske erhverv, og

de vigtigste initiativer i forhold hertil

resumeres i resten af dette kapitel.

1. udfordring:

Udnytte væksten på nettet

Den voldsomme ekspansion på nettet,

herunder Internettet, giver nye

muligheder for at udvikle de danske

virksomheders forhold til kunder

overalt på kloden. På Internettet kan

selv små virksomheder helt på linie

med de største koncerner opnå en

direkte dialog med kunderne på hele

det globale marked, uden mellemled.

Det gælder i særlig grad de virksomheder,

hvis produkter kan leve-

res i rent digital form. Handlen øges

både mellem virksomheder og direkte

med forbrugeren. F.eks. bruger

mange elektronikvirksomheder nettet

til at fremme kundeservice- og

software-indholdet i produkterne,

mens f.eks. software- og serviceudbydere

på IT-området får bedre

mulighed for at erobre flere kunder

udenfor det danske hjemmemarked 7).

Det er muligt at ramme et meget

begrænset kundesegment med et

meget specialiseret produkt, og den

enkelte kunde kan blive et mere

"kendt ansigt" ved at registrere sin

personlige profil på virksomhedens

hjemmeside. Virksomhedens hjemmeside

kan tiltrække kunder med de

samme interesser og behov, og der

kan ydes 24 timers service og

rådgivning til kunder overalt på kloden.

For mange af erhvervets virksomheder

kan værdiskabelsen på

Internettet hurtigt vokse til et

omfang, der overgår mere traditionelle

aktiviteter. Multimedie-ydelser

på nettet er et kraftigt vækstområde,

ikke mindst fordi trafikken på Internet

omtrent fordobles for hver 100

dage 8).

Nettet er dog langt mere. En vigtig

IT-Tele ELEKTRONIK

En erhvervspolitisk strategi

9


IT-Tele ELEKTRONIK

En erhvervspolitisk strategi

10

tendens for erhvervet er, at de elektroniske

medier bliver digitaliseret

og dermed vokser sammen med det

øvrige IT/Tele/Elektronik-område.

Det betyder, at de traditionelle elektroniske

medieydelser udvikler sig i

mere interaktiv retning, og at de

samme multimedie-ydelser kan være

tilgængelige over flere forskellige

net, hvis kapaciteten er til stede.

Dette er et marked med et betydeligt

vækstpotentiale eftersom danskerne

i gennemsnit bruger henholdsvis

18 og 22 timer om ugen på

tv og radio. Også elektronikprodukter

vil i stigende grad blive koblet til

nettet, f.eks. elektroniske spil, som

kan opdateres ved software på nettet,

eller bærbare enheder, som

udnytter informationer via trådløs

kommunikation.

Selv om erhvervet kan nyde godt af

en stor udbredelse af PC'er og elektroniske

betalingskort samt en vidtgående

teleliberalisering, er brug af

Internet og elektronisk handel mere

udbredt i nogle konkurrentlande,

især USA. Den danske teleliberalisering

er internationalt set meget vidtgående

og den danske teleregulering

er forberedt på den teknologiske

konvergens med mediesektoren. For

at udvikle et dansk marked med verdens

bedste og billigste teleydelser

skal de politiske målsætninger i telelovgivningen

og tilhørende bekendtgørelser

fastholdes via løbende regeljustering

og tilsyn, og EU's ONPog

interconnect-regulering søges

revideret med udgangspunkt i de

danske regler. Desuden skal digitalt

radio og tv sættes på den mediepolitiske

dagsorden.

Erhvervet vil skulle indstille sig på

direkte konkurrence over nettet fra

hele verden. Danmark skal derfor

liberalisere erhvervets markeder før

konkurrentlandene, såfremt det i

øvrigt er til fordel for samfundet.

Der skal arbejdes for fortsat international

liberalisering og effektiv konkurrence,

mens konkurrenceforvridende

statsstøtte og handelshindringer

skal bekæmpes. Standardiseringsarbejdet

i Danmark og internationalt

skal være mere effektivt, og det

danske erhverv skal fortsat kunne

følge det.

Der skal være bedre, internationalt

harmoniseret beskyttelse af softwareog

Internet-relaterede produkter,

omkostningerne til opnåelse af

patent internationalt skal være lave-

re, og der skal ses på mulighederne

for en bedre indsats mod piratkopiering.

Bl.a. udelukker den danske

patentlov i lighed med den europæiske

patentkonvention patentering

af EDB-programmer, mens

denne mulighed står åben for virksomheder

i USA og Japan.

Desuden tager regeringen bl.a. følgende

konkrete initiativer:

Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet

vil udarbejde en

samlet handlingsplan for udbredelsen

af elektronisk handel, der bl.a.

omfatter reguleringsmæssige rammer,

forbrugeraspekter samt udvikling

af ydelser og tjenester.

Erhvervsministeriet vil intensivere

indsatsen for at udvikle virksomhedernes

muligheder for at indberette

elektronisk til det offentlige. Det

vil fremme især de mindre virksomheders

anvendelse af nettet og indebære

interessante udviklingsopgaver

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.

Erhvervsministeren harl fremsat

lovforslag om betalingskort, der skal

fremme udbuddet af betalingsløsninger

på nettet.

● Kulturministeriet vil gøre multimedier

til et selvstændigt satsningsområde

for Kulturministeriets

udviklingsfond.

● Kulturministeriet vil på baggrund

af et udvalgsarbejde i samarbejde

med erhvervet vurdere mulighederne

for en bedre indsats mod

piratkopiering af software i Danmark.

2. udfordring:

Rekruttering af kvalificeret

arbejdskraft

Den anden vigtige udfordring for

erhvervet globalt er at tiltrække kvalificeret

arbejdskraft i et omfang, der

modsvarer den kraftige vækst på

området. Selvom Danmark kan tilbyde

erhvervet en særdeles veluddannet

og IT-motiveret arbejdsstyrke

vurderes det, at konkurrentlande

som f.eks. Irland og Singapore bedre

har formået at tiltrække arbejdskraft

til erhvervet.

Medarbejderne og deres kvalifikationer

er afgørende for erhvervets

udvikling. Erhvervet vokser globalt

set så kraftigt, at virksomheder i hele

verden konkurrerer om at tiltrække


og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

På det hjemlige arbejdsmarked må

virksomhederne i stigende grad

rekruttere medarbejdere med nye og

anderledes kvalifikationer end de,

som man traditionelt har baseret sig

på (f.eks. ingeniører, dataloger m.v.).

Medarbejdere med en baggrund

udenfor IT/Tele/Elektronik-området

vil med en vis efteruddannelse have

gode forudsætninger for at varetage

f.eks. kundetilpasning i samarbejde

med de traditionelle faggrupper.

Desuden må danske virksomheder

skaffe udviklingskapacitet ved at tiltrække

og fastholde flere eksperter

fra udlandet.

Kvaliteten af de danske uddannelser

og søgningen hertil er af central

betydning for IT/Tele/Elektronikerhvervets

adgang til kvalificeret

arbejdskraft. Det gælder f.eks.

uddannelserne til ingeniør, datalog

og datamatiker. Men også uddannelse

af erhvervets medarbejdere med

mellemlange, korte eller ingen

uddannelser har betydning for

erhvervet. Flere konkurrentlande,

bl.a. Irland og Sverige søger med

markante satsninger at påvirke de

unges uddannelsesvalg og skabe et

udbud af kvalificeret arbejdskraft,

som kan holde trit med udviklingen.

Udstedelsen af aktieoptioner er et

vigtigt middel til at fastholde nøglemedarbejdere

fra ind- og udland.

Konkurrentlandet USA er langt foran

Danmark på dette punkt, og den

ringe udbredelse i Danmark vurderes

at udgøre en barriere for erhvervets

udvikling. Skatteministeren vil

fremsætte lovforslag, der skal forbedrer

reglerne vedrørende beskatning

af aktieoptioner, hvilket især styrker

de mindre vækstvirksomheders

mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere.

For at styrke mulighederne

for at rekruttere og fastholde

udenlandske nøglemedarbejdere har

skatteministeren desuden fremsat

lovforslag, der går ud på at fjerne

deres efterbeskatning, såfremt de

udfører forsknings- og udviklingsarbejde

omfattet af OECD´s retningslinier

herfor.

Med den planlagte danske satsning

forventes søgningen til området at

blive den begrænsende faktor - ikke

antallet af uddannelsespladser. Søgningen

til de relevante uddannelser

afhænger i væsentlig grad af erhvervets

omdømme hos de uddannelsessøgende.

Erhvervet skal derfor i

højere grad markedsføre de gode

beskæftigelsesmuligheder og de relevante

uddannelser. Arbejdsformidlingen

skal informeres om kommende

kvalifikationskrav, mens erhvervet

selv skal sikre efteruddannelse af

medarbejderne og yde en styrket

indsats for ansættelse af ledige i jobtræningspladser

indenfor IT. Erhvervet

skal i større omfang medvirke til

at udvikle og gennemføre de relevante

uddannelser, herunder tage

initiativ til virksomhedsprojekter og

forskningscentre på vigtige områder,

f.eks. indenfor effektelektronik.

Desuden tages der følgende konkrete

initiativer:

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet

vil etablere en

IT-højskole, som gradvis skal øge

optaget på det videregående område

med 60 pct. (+1000/år fra år 2003).

Dermed nås det maksimale antal

studerende, som det vurderes realistisk

at tiltrække.

● Arbejdsministeriet vil videreføre

den målrettede flaskehalsindsats på

IT-området, herunder den særlige

indsats for højtuddannede. Dette

omfatter bl.a. omskoling af ledige til

beskæftigelse på området.

● Undervisningsministeriet vil

styrke interessen for IT, teknik og

naturvidenskab i hele uddannelsessystemet

for at maksimere erhvervets

rekrutteringsbase til at omfatte flere

faggrupper, bl.a. via den nye handlingsplan

for anvendelse af IT i uddannelsessystemet.

● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremlægge

en IT-strategi for AMU, der

bl.a. vil se på mulighederne for fjernundervisning

samt undersøge, hvordan

IT i højere grad kan implementeres

i arbejdsmarkedsuddannelserne.

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet

vil i forbindelse

med projektet Det Digitale Danmark

undersøge muligheden for, at

der etableres et elektronisk uddannelsesmarked

i Danmark, som skal

være en fælles indgang til alle danske

uddannelser på nettet.

● Elektronikindustrien vil i samarbejde

med Danmarks Tekniske Universitet

og Aalborg Universitet udarbejde

et konkret forslag til Forskningsministeriet

om et Center for

Effektelektronik, eventuelt som et

§12-institut, der skal varetage forskning

og uddannelse.

IT-Tele ELEKTRONIK

En erhvervspolitisk strategi

11


IT-Tele ELEKTRONIK

En erhvervspolitisk strategi

12

3. udfordring:

Øget konkurrence på

rammebetingelser

Den tredje udfordring for Danmark

er en øget konkurrence på rammebetingelser,

da det bl.a. i kraft af

nettet bliver stadig lettere for erhvervet

at udnytte udviklingsressourcer

m.v. i andre regioner. Selvom de

danske rammebetingelser med de

initiativer, som regeringen nu iværksætter,

samlet set vurderes at komme

på højde med de vigtigste konkurrentlande,

har f.eks. Malaysia og

Irland hidtil været bedre til at fastholde

et vedvarende politisk fokus

på erhvervet og markedsføre deres

rammebetingelser internationalt.

Derfor opstiller strategien som

nævnt en række retningslinier for

det fremtidige arbejde med at forbedre

erhvervets rammebetingelser.

Sigtet er at fastholde det politiske

fokus på området og den internationale

synlighed om den danske indsats.

IT/Tele/Elektronik-erhvervet er, bl.a.

via Internet, i direkte international

konkurrence, også på hjemmemarkedet,

og danske særregler risikerer

at svække konkurrenceevnen. Regu-

leringen af erhvervet skal derfor så

vidt muligt ske på et ensartet internationalt

niveau med udgangspunkt

i det danske erhvervs situation. Desuden

skal erhvervet og dets marked i

størst muligt omfang søges reguleret

af erhvervet selv, og dialogen med

erhvervet om den danske og internationale

indsats for arbejdsmiljø og

miljø skal styrkes.

Det er en fordel for erhvervet, at

den offentlige sektor i Danmark

internationalt set er i front med brugen

af IT. Den offentlige efterspørgsel

skal fremme erhvervets innovation

og konkurrenceevne. Erhvervet

skal inddrages i IT-handlingsplaner

og strategier på de forskellige ressortområder,

herunder "Det Digitale

Danmark" og foreslå offentligt-private

spydspidsprojekter, f.eks. udviklingskontrakter.

Der skal arbejdes

for udbudsregler i EU, som giver

fleksibilitet til udviklingsorienterede

projekter og udarbejdes kontraktskabeloner

vedr. IT-produkter og multimedier.

Flere af erhvervets konkurrentlande,

bl.a. USA, Malaysia og Irland,

anvender skatteinstrumenter til at

understøtte erhvervet og tiltrække

udenlandske investeringer. Virkningerne

af skattemæssige forskelle mellem

Danmark og udlandet skal derfor

overvåges i samarbejde med

erhvervet.

Flere af de lande, der satser på

IT/Tele/Elektronik-erhvervet, har

oprettet et kontaktpunkt, som koordinerer

den nationale indsats - f.eks.

Irlands National Software Directorate,

Malaysias National Information

Technology Council eller Singapores

National Computer Board. I Danmark

vil Erhvervsfremme Styrelsen

blive erhvervets kontakt vedrørende

ministeriernes samlede indsats. Denne

indgang kan erhvervet bruge, når

det har behov for at drøfte opfølgningen

på strategien med den samlede

kreds af ministerier, eller hvis der

skal tages tværministerielle initiativer

som følge af nye udfordringer for

erhvervet.

Erhvervsfremme Styrelsen varetager

ligesom de udenlandske organisationer

både erhvervsfremme og international

markedsføring af erhvervet,

men har en langt bredere palet af

instrumenter at spille på. Erhvervsfremme

Styrelsen vil følge op på

regeringens strategi ved at indhente

erhvervets og myndighedernes vurdering

af opfølgningen på strategien

og om nødvendigt indkalde til et

evalueringsmøde. Har erhvervet

mere konkrete problemer og spørgsmål,

som ikke er behandlet i strategien,

henviser Erhvervsfremme Styrelsens

Hotline (tlf.: 3586-8000,

hotline@efs.dk) til den offentlige

myndighed, der bedst kan hjælpe.

Hotline besvarer indenfor 24 timer

alle spørgsmål om danske, offentlige

servicetilbud, tilskudsmuligheder,

regler, procedurer, ankemuligheder

o.l. Desuden skal de offentlige servicetilbud

inden for eksport- og investeringsfremme

løbende tilpasses de

udfordringer, som globaliseringen

giver erhvervet.

De øvrige lande og regioner, som

markerer sig på IT/Tele/Elektronikområdet,

f.eks. Silicon Valley, Irland,

Malaysia og Singapore, har alle formået

at skabe synergi mellem virksomhedernes

innovation og udbuddet

af forskning, uddannelse, rådgivning

og kapital. I disse regioner er

der ofte etableret internationalt synlige,

fysiske ankerpunkter for den

regionale satsning, hvor erhvervsfolk,

studerende og forskere samt

aktive investorer fra ind- og udland


mødes om udviklingen af nye forretningsområder.

Det gælder f.eks.

Malaysias "Multimedia Super Corridor"

og IT-centeret på 55 Broad

Street i New Yorks "Silicon Alley".

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har

som led i strategiarbejdet peget på

behovet for, at Danmark får et lignende

vækstcenter, der kan fremme

den fornødne offentlig-privat synergi

og skabe global synlighed om

Danmarks satsning og de danske

styrkepositioner på området. Der

mangler især et miljø for den betydelige

del af erhvervet som er lokaliseret

i bl.a. Øresundsregionen 9).

Desuden tager regeringen bl.a. følgende

konkrete initiativer:

Erhvervsministeriet vil arbejde

videre med ideen om et Vækstcenter

i Øresundsregionen i samarbejde

med de relevante ministerier og

erhvervet. Vækstcenteret kunne

omfatte det planlagte center for ITforskning

og uddannelse (IT-højskolen),

forskerpark- og inkubatorfaciliteter

for innovative virksomheder på

IT/Tele/Elektronik-området og godkendt

teknologisk service på nye

relevante vækstområder, f.eks. multimedieteknologi.

Erhvervsfremme Styrelsen vil

oprette en kontakt for erhvervet

vedrørende Danmarks samlede indsats

på området. Styrelsen skal gennemføre

international markedsføring

og benchmarking af erhvervet og

dets rammebetingelser i forhold til

konkurrentlandene.

Erhvervsministeren har fremsat

lovforslag vedrørende VækstFonden,

der bl.a. giver fonden mulighed for

at medfinansiere innovationsfonde

og mere risikobetonede udviklingsprojekter.

1) Erhvervsredegørelse 1994; 295; Regeringens

IT-handlingsplaner og regeringens udvalg om

konsekvenser af informationssamfundet "Rapport

fra Udvalget om Informationssamfundets betydning

for jobindhold og arbejdets organisering"(1997).

2) Tallene i brødteksten er baseret på Danmarks

Statistiks firmastatistik. Værditilvækstmålet omfatter

ikke telekommunikation, da telesektoren i de

tidlige regnskabsår endnu ikke var privatiseret. En

opgørelse baseret på momsstatistikken og beskæftigelsesstatistikken

viste i 1997 en samlet omsætning

for erhvervet på 178 mia.kr. og en beskæftigelse

på 107.086 personer, idet telesektoren er

inkluderet i disse statistikker.

3) Jf. Nordic Statistical Yearbook 1998 s. 240-243

og supplerende tal fra Danmarks Statistik. Tallene

stammer fra et projekt i regi af Nordisk Ministerråd,

hvor der under ledelse af Danmarks Statistik

er etableret en samlet nordisk statistik på erhvervet,

jf. Nordic Council of Ministers (1998): "The

Information and Communication Technology

Sector in the Nordic Countries - a first statistical

description". Resultaterne fra projektet skal indgå

i arbejdet med en længe savnet international harmoniseret

statistik på erhvervet, jf. kapitel 3.

4) Disse brancheområder stod i Danmark samlet

for 7,5 pct. af erhvervslivets samlede omsætning

i 1996 mod f.eks. 7,1 pct i Sverige og 5,9 pct.

i Finland, jf. Nordic Statistical Yearbook 1998 s.

242.

5) Service- og softwaremarkederne vil ifølge

European Information Technology Observatory

(EITO) Yearbook 1998 vokse med 12,5 pct. fra

1998 til 1999 og er det mest markante vækstområde

på det samlede marked for informations- og

kommunikationsteknologi, som "kun" forventes

at vokse 7,9 pct.

6) I strategien indgår ikke blot rammebetingelser,

som er specifikke for IT/Tele/Elektronik-området,

men også en række indsatsområder fra den gene-

relle erhvervspolitik, som erhvervet har fundet er

særligt vigtige for de danske IT/Tele/Elektronikvirksomheder.

Endelig berører strategien en del

politikområder, hvor andre hensyn end de

erhvervspolitiske gør sig gældende, f.eks. kulturelle,

sociale, arbejdsmiljø- eller miljømæssige aspekter.

7) Disse to udviklingsveje blev fundet i en tidligere

analyse af det danske erhverv, jf. Erhvervsministeriet

(1995): "Dialog med IT/Tele/Elektronik.

Delrapport 1. Baggrundsanalyse".

8) Jf. rapport fra den amerikanske regering "The

Emerging Digital Economy." (http://www.ecommerce.gov/emering.htm)

9) Forskerparken NOVI i Jylland udgør sammen

med Aalborg Universitet i praksis allerede et vestdansk

vækstcenter på IT/Tele/Elektronik området.

IT-Tele ELEKTRONIK

En erhvervspolitisk strategi

13


2IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig regulering

1000110

0100100

0111001

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110


Den offentlige regulering af IT/-

Tele/Elektronik-erhvervet er med til

at skabe klare og fælles spilleregler

for konkurrencen på markedet og

medvirker til at højne standarderne

for f.eks. miljø, arbejdsforhold og

sikkerhed. På nye markedsområder

som f.eks. Internet, vil en regulering,

der etablerer klare og stabile spilleregler,

mindske virksomhedernes

usikkerhed ved at investere i det nye

marked, så der for alvor kommer

gang i væksten. På den anden side

går udviklingen på erhvervets marked

så hurtigt, at reguleringen i flere

tilfælde mest hensigtsmæssigt overlades

til erhvervet selv 10).

IT/Tele/Elektronik-erhvervet er -

bl.a. via Internet - i direkte international

konkurrence, også på hjemmemarkedet.

En offentlig regulering,

der omfatter alle erhvervets

internationale markeder, kan modvirke

konkurrenceforvridning fra

lande med lavere krav til standarder

af f.eks. serviceydelser og produktion.

Omvendt risikerer danske

særregler at svække erhvervets konkurrenceevne,

med tab af markedsandele

og arbejdspladser til følge.

De danske virksomheder vil få styrket

deres internationale konkurren-

ceevne desto mere den internationale

regulering tager udgangspunkt i

det danske erhvervs situation, evt.

danske regler som erhvervet allerede

har tilpasset sig. Erhvervet har bl.a.

peget på behovet for EU-harmonisering

af regler for arbejdsmiljø, miljø

og skrotning på elektronikområdet,

herunder miljødeklaration af f.eks.

bly på elektroniske komponenter.

Erhvervet har fremhævet, at lovgivningen

generelt bør gøre det lettere

at starte og drive virksomhed. For

især de mindre og nystartede virksomheder

er det vigtigt, at reguleringen

ikke medfører en voksende

administrativ belastning, og erhvervets

konkurrentregioner som Los

Angeles, Frankrig og Malaysia

lægger vægt på, at lovgivningen skal

påføre virksomhederne de færrest

mulige byrder 11). Her i Danmark

har Erhvervsministeriet etableret et

testpanel af virksomheder, som vurderer

lovforslag med administrative

konsekvenser for erhvervslivet inden

fremlæggelse for Folketinget.

Erhvervsministeriet har lanceret et

initiativ, der skal støtte oprettelsen af

erhvervsservicetilbud hos private serviceleverandører.

Erhvervsservice

skal gøre det muligt for mindre virk-

somheder at få klaret lovpligtige indberetninger

og indbetalinger til

myndighederne. Der lægges endvidere

op til, at erhvervsserviceleverandøren

kan tilbyde assistance

indenfor modulerne 'løn og ansatte'

samt 'regnskab, omsætning og produktion'

12).

Endelig tager ministerierne informationsteknologien

i brug for at forenkle

virksomhedernes lovpligtige

indberetninger til det offentlige. Det

sker bl.a. via en nyligt oprettet

hjemmeside, hvor virksomheder vil

kunne få et samlet overblik over

udbuddet af elektroniske indberetningsmuligheder(www.indberetning.dk).

De myndigheder, der

modtager indberetninger pr. EDI,

vil søge at forbedre servicen overfor

de EDI-indberettende virksomheder,

f.eks. via hurtigere publicering af de

indsendte oplysninger, hurtigere

sagsbehandling, mere favorable tidsfrister

samt at virksomhederne får

elektroniske oplysninger retur fra

det offentlige, som med fordel kan

indgå i virksomhedernes administrative

systemer 13). Erhvervs- og Selskabstyrelsen

har i samarbejde med

bl.a. Told & Skat iværksat pilotprojekter

der skal bane vej for elektro-

nisk betaling til det offentlige. Initiativerne

giver danske virksomheder

gode grunde til at begynde at bruge

nettet, også til andre

transaktioner 14).

❖ Ministerierne vil i størst muligt

omfang søge IT/Tele/Elektronikerhvervet

og dets marked reguleret

af erhvervet selv, f.eks. ved adfærdskodeks,

frivillige aftaler, mærkning

og certificering.

❖ Ministerierne vil i samarbejde

med erhvervet arbejde for, at reguleringen

af erhvervet så vidt muligt

sker på et ensartet internationalt

niveau med udgangspunkt i det

danske erhvervs situation.

❖ Ministerierne vil forberede og

implementere ændringer i dansk og

international regulering i tæt samarbejde

med erhvervet under hensyn

til virksomhedernes omstillingshorisont.

❖ Ministerierne vil reducere

erhvervets administrative byrder ved

indberetning og indbetaling mest

muligt ved samarbejde mellem myndighederne

og brug af IT, koordineret

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig regulering

15


IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig regulering

16

Spilleregler for elektronisk handel

Som tidligere nævnt er en af erhvervets

udfordringer at tilbyde kunderne

nye værdiskabende ydelser over

Internet, der i sin natur er et globalt

marked. En internationalt harmoniseret

regulering af den elektroniske

handel må på plads, så der kan etableres

klare og forudsigelige internationale

spilleregler for det perspektivrige

marked - gerne med et dansk

aftryk - uden nye begrænsninger for

virksomhederne.

Der er særligt behov for, at der bliver

givet regler om rammerne for

afgivelse af digital signatur og elektronisk

betaling. Det er afgørende

for erhvervets virksomheder og deres

kunder, at det er sikkert at udveksle

data på nettet, ikke mindst når det

gælder elektronisk betaling. Det

såkaldte public-key-krypteringssystem

giver mulighed for at basere

elektroniske aftaler og betaling på

krypterings-teknik. Hermed er der

skabt en sikkerhedsløsning, der kan

anvendes ved handel på Internettet.

På forbrugerområdet er der bl.a.

behov for ensartede internationale

spilleregler for markedsføring på

Internet.

Udviklingen inden for elektronisk

betaling, herunder elektroniske betalingssystemer,

home banking, cypermoney,

internetbanking, elektronisk

værdipapir-handel og afvikling mv.,

påvirkes i høj grad af udviklingen

inden for informationsteknologi og

datanetværk. I den forbindelse er det

vigtigt for virksomheder, kunder og

de finansielle markeder, at den fremtidige

finansielle lovgivning tager

højde for denne udvikling. Tilpasning

af den fremtidige finansielle

lovgivning til ny informationsteknologi

behandles i Udvalget om den

finansielle sektor efter år 2000 under

Økonomiministeriet.

Med den store udbredelse af Dankortet

har Danmark et godt udgangspunkt

for at udbrede elektronisk

handel ved brug af et anerkendt

betalingsmiddel. PBS ønsker ikke at

cleare betalinger med Dankortet på

Internettet, før det bliver gjort muligt

at pålægge forretningerne omkostninger

ved drift af betalingskortsystemet.

Dette hindres i øjeblikket

af betalingskortlovens §20.

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har foreslået,

at elektronisk handel og international

handel blev fritaget fra

betalingskortlovens regulering for at

fremme udbuddet af forskellige

betalingsløsninger og sikkerhedsniveauer.

Erhvervsministeren har fremsat

et lovforslag om betalingskort,

der skelner mellem fysisk og ikkefysisk

handel. § 20, der forbyder

kortudsteder at opkræve gebyr af

forretningerne, kommer ikke til at

gælde for den ikke-fysiske handel.

Det betyder, at Internet-forretninger

kan pålægges et gebyr, når kunden

anvender et betalingskort. Internethandelen

vil således komme til at

finansiere udviklingen og driften af

betalingssystemer på Internettet.

Der vil blive indført særlige regler,

som giver konkurrencemyndighederne

mulighed for at gribe hurtigt ind

overfor urimelig prisfastsættelse.

Desuden er det hensigten at afskaffe

§ 20 helt, hvis der er skabt fulde

forudsætninger for reel konkurrence

på markedet for betalingskort. 15)

Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet

vil i samarbejde

med forbrugerne og erhvervet udarbejde

en handlingsplan for udbredelsen

af elektronisk handel omfattende

bl.a. regulatoriske rammer,

forbrugeraspekter samt udvikling af

ydelser og tjenester.

Erhvervsministeren har fremsat

lovforslag om betalingskort, der skal

fremme udbuddet af betalingsløsninger

på nettet.

● Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet

vil løbende inddrage

erhvervet i den danske koordinationsgruppes

arbejde med de internationale

aspekter af elektronisk handel.

● Økonomiministeriets Udvalg

om den finansielle sektor år 2000 vil

vurdere udviklingen inden for elektroniske

betalingssystemer og elektronisk

værdipapirhandel i Danmark

og udlandet og komme med forslag

til den fremtidige lovgivning.

● Ministerierne vil i samarbejde

med erhvervet arbejde for, at der

etableres en internationalt anerkendt

digital signatur.

● Justitsministeriet vil på baggrund

af et udvalgsarbejde overveje

nødvendigheden af lovgivning om

retsvirkningerne af digital signatur.

● Forskningsministeriet vil fremsætte

lovforslag, som skaber de juridiske

rammer for etableringen af

nøglecentre til digital signatur i


Danmark og afklare ansvarsforhold

for disse.

Mere effektiv beskyttelse

af innovation

Virksomhederne i IT/Tele/Elektronik-erhvervet

investerer store ressourcer

i at udvikle nye produkter.

For at investeringerne skal kunne

betale sig, må virksomhederne kunne

beholde den udviklede viden i en

periode, og dermed fordelen på markedet.

I visse tilfælde vil det mest

effektive være at forsøge at holde

ideen hemmelig. I andre tilfælde har

virksomhederne fordel af at benytte

det offentlige eneretssystem. En eneret

betyder, at opfinderen får en eneret

til at udnytte sin opfindelse i en

årrække, hvor andre ikke må udnytte

opfindelsen kommercielt uden

opfinderens samtykke (licens m.m.).

Til gengæld skal opfindelsen holdes

offentlig tilgængelig, så andre kan få

adgang til denne viden.

I Danmark er det Patentdirektoratet,

som udsteder patenter og andre enerettigheder.

Herudover informerer

og vejleder direktoratet danske virksomheder

og forskere om mulighederne

i de nationale og internationa-

le rettighedssystemer, bl.a. via kurser,

konferencer og messer, gennem

dialog med brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner

og erhvervsklubber

landet over samt ved den

årlige overrækkelse af Patentprisen.

Det kan være en belastning for især

små virksomheder at skulle søge

patent på flere forskellige markeder.

En hjælp f.s.v.a. det administrative

fås ved at benytte de internationale

patentsystemer, f.eks. det europæiske

patentsystem. På trods af, at der

eksisterer et fælles europæisk patentsystem,

er der store økonomiske

omkostninger forbundet med at

opnå patent i flere lande. Det skyldes,

at patentet skal oversættes til

det nationale sprog i de lande, man

ønsker beskyttelse i. Omkostningerne

til europæisk patent kan derfor

være op til 3-4 gange højere, end

omkostningerne til et japansk eller

amerikansk patent. Det kan også

være svært og ressourcekrævende at

håndhæve sine enerettigheder på

tværs af landegrænserne. Det er derfor

vigtigt, at der fortsat arbejdes på

at harmonisere og forenkle eneretssystemerne

på internationalt niveau.

Det kan være svært at vurdere, hvor-

vidt udviklede software, multimedieprodukter

etc. er beskyttede under

det ene eller det andet regelsæt,

særligt i relation til grænseområderne

mellem den ophavsretlige og den

patentretlig beskyttelse. Software er i

Danmark ophavsretligt beskyttet,

hvori ligger en beskyttelse mod

direkte kopiering af værket 16). Dog

er der ikke tale om en beskyttelse af

den bagvedliggende idé. En sådan

opnås gennem det patentretlige

system. Den danske patentlov udelukker

dog – i lighed med den europæiske

patentkonvention – patentering

af EDB-programmer. Software

kan dog beskyttes, såfremt det indgår

i en opfindelse af teknisk karakter,

der udfra en helhedsvurdering

ikke betragtes som et ”rent” softwareprodukt.

I modsætning hertil kan

virksomheder i USA og Japan få

patent på rene software-opfindelser.

For multimedieproduktioner er det

blandt andet også et problem, at

mange forskellige personer og virksomheder

kan have ophavsrettigheder

til lyd, billeder og tekst, der indgår

i produktet, så licensbetaling bliver

kompliceret.

EU-kommissionen har rejst problemstillingen

om patent på rene

software-opfindelser i en grønbog

om EF-patentet og det europæiske

patentsystem. Det forventes, at EUkommissionen

fremsætter forslag til

direktiv om harmonisering af

beskyttelse af software primo 1999.

Erhvervsministeriet og Kulturministeriet

vil i dialog med erhvervet

arbejde for bedre, harmoniseret

international retlig beskyttelse af

software- og Internet-relaterede produkter.

Erhvervsministeriet vil i samarbejde

med de øvrige europæiske lande

arbejde for lavere omkostninger

til opnåelse af patent i Europa og

internationalt 17).

● Kulturministeriet vil på baggrund

af et udvalgsarbejde i samarbejde

med erhvervet vurdere mulighederne

for en bedre indsats mod piratkopiering

af software i Danmark 18).

● Kulturministeriet vil drøfte

spørgsmålet om kopibeskyttelse i

forbindelse med udlån af IT-produkter

fra folkebibliotekerne med

erhvervet i forbindelse med revision

af folkebiblioteksloven og evt.

ophavsretsloven.

IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig regulering

17


IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig regulering

18

10) Selvregulering er velkendt på f.eks. arbejdsmarkedet,

og det forhandlede aftalekompleks mellem

arbejdsmarkedets parter bør ifølge erhvervet

udformes, så det bl.a. tager højde for ordreproduktion

på tværs af faggrænser.

11) I Los Angeles har bystyret indført en onestop-shop

for betjening af virksomheder, der vil

udbygge deres aktiviteter. Malaysia lover investorer

at mindske de administrative barrierer for etablering

og gennemgå den nationale lovgivning.

Frankrig har administrative lettelser som et selvstændigt

indsatsområde i den nationale strategi for

erhvervet.

12) Elektronikindustrien har rejst spørgsmålet

om regelforenkling for iværksættervirksomheder.

Erhvervsministeriets lovgivning er gennemgået

med henblik på regelforenkling i 1997. Iværksætternes

største problem vurderes ikke at være reglernes

konstruktion, men de administrative opgaver,

der generelt er forbundet med at drive egen virksomhed.

13) Det Danske Handelskammer har rejst spørgsmålet

om overholdelse af EDI-handlingsplanen,

hvad angår de tekniske EDI-standarder i den

offentlige sektor. Forskningsministeriet oplyser, at

alle igangsatte EDI-løsninger er i overensstemmelse

med EDI-handlingsplanen baseret på den internationale

EDIFACT-standard.

14) Dansk Handel & Service har foreslået, at

samlige indberetninger til det offentlige bør kunne

ske elektronisk i år 2001. Det vil imidlertid ikke

nødvendigvis være optimalt for hverken virksomheder

og myndigheder at lade samtlige indberetninger

ske elektronisk: Erhvervsministeriet fik i

1996 udarbejdet en kortlægning af samtlige indberetninger,

private virksomheder skal foretage til

det offentlige. Kortlægningen viste bl.a., at der

eksisterer 4.200 forskellige indberetningstyper,

hvoraf den overvejende del af indberetningerne

retter sig mod få virksomheder, der kun sjældent

skal foretage indberetningen. Regeringens IThandlingsplan

1997/98 pålægger ministerier og

styrelser at lægge alle relevante borger- og virksomhedsrelaterede

blanketter på Internet. I takt

med at dette sker vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

arbejde for at alle indberetninger fra virksomheder

til offentlige myndigheder gøres tilgængelige

via det elektroniske knudepunkt www.indberetning.dk.

Blanketterne skal være tilgængelige på én

eller flere af tre måder: - Som en elektronisk blanket,

der kan udskrives på virksomhedens printer,

og derefter indsendes. - Som en indateringsside på

Internettet, hvori de nødvendige oplysninger kan

indtastes og indsendes direkte. - Som en EDIløsning,

hvor virksomheden kan indsende oplysningerne

direkte fra deres økonomisystem. Hvilke

af disse 3 kategorier en given indberetning skal

indgå i, afhænger primært af volumen og frekvens

set fra såvel myndighedens som virksomhedens

side. Når alle indberetninger er gjort tilgængelige

på én af de ovenfornævnte tre måder, vil alle indberetninger

derfor kunne findes via www.indberetning.dk.

Der arbejdes p.t. på at få skabt en organisation

omkring Indberetning.dk, således at ansvaret

for at indlægge og opdatere blanketterne forankres

i den enkelte myndighed. De mest relevante

blanketter forventes tilgængelige foråret 1999.

Herved skabes det af DH&S efterlyste ene indberetningssted,

da man via Indberetning.dk efterhånden

vil få adgang til samtlige indberetninger.

Endelig har HTS-Kartellet foreslået obligatorisk

elektronisk indberetning fra virksomheder til det

offentlige og offentliggørelse af oplysningerne på

Internet, så markedet bliver mere gennemsigtigt.

Forslaget er afvist, da det umiddelbart strider

imod offentlighedslovens bestemmelser om tavshedspligt

og fortrolighed.

15) Lovforslaget indeholder en revisionsbestemmelse,

som betyder, at Folketinget skal behandle

en revision af § 20 i efteråret 2001. Det fremgår

af bemærkningerne til denne bestemmelse, at § 20

skal afskaffes, hvis der er skabt fulde forudsætninger

for reel konkurrence på markedet for betalingskort.

I bemærkningerne er endvidere opstillet

nødvendige forudsætninger for, at fuld og reel

konkurrence på markedet for betalingskort kan

realiseres. Forudsætningerne er: Der skal være en

flerhed af udstedere af betalingskort, herunder skal

flere udbydere uafhængigt af hinanden udstede

debetkort. Der skal være en flerhed af udbydere,

der kan indgå aftaler om ind-løsning, herunder en

flerhed af pengeinstitutter, der tilbyder betalingsmodtagere

indløsning af betalingskort, herunder

Dankortet. Der må ikke være tekniske krav fra

Dankort-indløsere, der hindrer, at betalingsmodtagers

Dankort-terminal kan anvendes til gennemførelse

af transaktioner med andre betalingskort,

som opfylder internationale standarder, f.eks.

detailhandelskort og kreditkort. Der må ikke være

tekniske krav fra Dankort-indløsere, der hindrer,

at betalingsmodtagers Dankort-terminal kan kobles

op på andre indløsere/operatører end pengeinstitutter

eller PBS. Eventuelle aftalemæssige hindringer

for konkurrence vil være omfattet af den

generelle konkurrencelovs forbud mod misbrug af

dominerende stilling eller forbudet mod konkurrencebegrænsende

aftaler.

16) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik

har foreslået, at ophavsretslovens forbud mod

digital kopiering til privat brug blev ophævet. Kulturministeriet

oplyser, at ophavsretsloven giver

mulighed for at tage brugs- og sikkerhedskopier til

personlig brug af lovligt erhvervede edb-programmer

og værker, der styres heraf. Det generelle forbud

mod kopiering herudover udgør en forudsætning

for, at rettighedshaverne tør slippe deres værker

ud i de digitale net. En ophævelse af forbuddet

ville således hæmme udviklingen af det hurtigt

voksende multimedie-marked.

17) Bl.a. drøftes mulighederne for at lempe kravene

til oversættelse af patentet, under hensyntagen

til kravet om offentliggørelse af opfindelser og

borgernes retssikkerhed.

18) Det fremgår af udvalgets kommissorium, at

"Udvalget på baggrund af en vurdering af krænkelsernes

omfang [skal] undersøge de særlige omstændigheder,

der gør sig gældende ved bevissikring

i sager om krænkelse af immaterialrettigheder,

navnlig på edb-området". Kulturministeriet

bemærker efter forespørgsel fra Brancheorganisationen

for Forbrugerelektronik, at dekoderkort ikke

behandles i udvalget, da det ikke falder ind under

immaterialretslovgivningen, men derimod er reguleret

i radio- og fjernsynslovens § 75 a.


3IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

1000110

0100100

0111001

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

20

Som nævnt konkurrerer IT/Tele/-

Elektronik-erhvervet i Danmark i

høj grad på at udvikle nye og bedre

produkter. Derfor er adgang til

viden en afgørende rammebetingelse

for erhvervet. IT/Tele/Elektronikerhvervet

får først og fremmest

adgang til viden ved at ansætte kompetente

medarbejdere, og rekrutteringen

af kvalificeret arbejdskraft er

en af de vigtigste udfordringer for

erhvervet, jf. kapitel 1. Erhvervet

mangler kvalificeret arbejdskraft på

alle niveauer, og hele erhvervets

arbejdsstyrke vil med den hurtige

udvikling løbende skulle efteruddannes.

Den væsentligste barriere for

erhvervets adgang til arbejdskraft er

unge og voksne uddannelsessøgendes

interesse for at søge ind på

området, som langtfra modsvarer

væksten i erhvervet.

Interessen for at søge beskæftigelse i

erhvervet afhænger især af holdninger

i befolkningen, som bl.a. er

præget af den presseomtale m.v.,

som erhvervets egne aktiviteter giver

anledning til. Den offentlige information,

f.eks. studievejledning vurderes

i forhold hertil at være af mindre

betydning for erhvervets rekruttering.

Positiv mediedækning af suc-

cesrige virksomheder i erhvervet og

mere målrettede opsøgende aktiviteter

overfor de studiesøgende bidrager

til at skabe interesse for

IT/Tele/Elektronik-erhvervet og de

relevante uddannelser. Der kan bl.a.

være behov for at erhvervet profilerer

de relevante uddannelser på

udsigten til en spændende arbejdsplads

og ikke blot adgangen til en

særlig kompetence.

Den offentlige sektors opgave er at

sikre, at erhvervets potentielle og

nuværende medarbejdere har adgang

til uddannelsespladser, og at uddannelserne

har en kvalitet, der mindst

er på højde med erhvervets konkurrentlande

19). Flere konkurrentlande,

f.eks. Malaysia, Irland, Sydkorea,

Singapore og Canada, lægger afgørende

vægt på øget uddannelse og

forskning i samarbejde med erhvervet

for at imødekomme behovet for

kvalificeret arbejdskraft. For at matche

konkurrentlandenes indsats skal

udbuddet af uddannelse og efteruddannelse

rettet mod IT/Tele/-Elektronik-erhvervet

kunne imødekomme

den kvalificerede søgning på alle

niveauer af det danske uddannelsessystem.

Det samme gælder tilbuddene

om omskoling og aktivering. For

at øge rekrutteringen til erhvervet

skal personer med en ikke-teknisk

baggrund kunne blive efteruddannet

til IT/Tele/elektronik-området, der

skal være gode rammer for tiltrækning

af udenlandske eksperter, og

interessen for IT, teknik og naturvidenskab

skal fremmes i både folkeskolen

og gymnasiet. Den langsigtede

opgradering af uddannelserne

skal sikres ved, at ledelsen på institutionerne

har fokus på erhvervets

behov og ved, at erhvervet selv bakker

institutionerne op. Det forudsætter

bl.a., at erhvervet lægger kræfter

i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne

om at foreslå, udvikle

og gennemføre de offentlige

uddannelser, så uddannelsernes indhold

styrker erhvervets konkurrenceevne.

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets

organisationer vil arbejde for, at

erhvervets virksomheder bidrager til

at markedsføre erhvervets beskæftigelsesmuligheder,

de teknisk-naturvidenskabelige

fag og det kommende

center for IT-forskning og

uddannelse.

❖ Ministerierne vil sammen med

erhvervet arbejde for, at uddannelse,

rådgivning og forskning udbydes

med en internationalt høj kvalitet i

samarbejde med de bedste miljøer

i udlandet.

❖ Ministerierne vil arbejde for, at

der skabes størst mulig synergi og

sammenhæng mellem IT/Tele/Elektronik-områdets

uddannelser, forskning,

udviklingsprojekter og rådgivning.

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet

vil i forbindelse

med projektet Det digitale Danmark

undersøge muligheden for, at der

etableres et elektronisk uddannelsesmarked

i Danmark, som skal være

en fælles indgang til alle danske

uddannelser på nettet.

● Undervisningsministeren vil i

1999 fremlægge en redegørelse om

merit og fleksibilitet i de videregående

uddannelser.

Nyt Vækstcenter i

Øresundsregionen omkring

IT-Højskolen

Uddannelsestilbuddene til erhvervet

har udviklet sig en del i de senere år,

ikke mindst på det videregående


Nyere videregående uddannelser på IT/Tele/Elektronikområdet

Fuldtidsstudier Efteruddannelse på deltid

Design Management (1996) 2 1/2 år Master of Multimedia Science

Mediekoordinator (1997) 2 år Master of Multimedia Arts

Multimediedesign (1997) 2 1/4 år IT-vejleder

Humanistisk multimedieuddannelse (1997) 5 år Teknologileder

Nat. multimedieuddannelse (1997) 5 år Master med specialisering i Sundshedsinformatik

Humanistisk Informatik (multimedier) (1998) 5 år Master med specialisering i geoinformatik

Civilingeniør (multimedier) (DTU) Master of Information Technology

(se iøvrigt www.ou.dk/ivuc for en supplerende oversigt over multimedie-uddannelser)

område, hvor der er oprettet en række

nye uddannelser, både på fuld

tid og som efteruddannelse, jf ovenstående

figur.

Dette er velbegrundet, idet 26 pct.

af de beskæftigede i IT/Tele/Elektronik-erhvervet

ultimo 1996 havde en

videregående uddannelse mod kun

14 pct. i erhvervslivet som helhed 20).

Erhvervets virksomheder må som

følge af væksten i ikke mindst nye

brugerrettede forretningsområder i

stigende grad rekruttere medarbejdere

med anderledes kvalifikationer

end de, som man traditionelt har

baseret sig på - f.eks. ingeniører,

Master of Management of Technology

dataloger m.v. Medarbejdere med en

baggrund udenfor IT/Tele/Elektronik-området

vil med en vis efteruddannelse

have gode forudsætninger

for at varetage f.eks. kundetilpasning

i samarbejde med de traditionelle

faggrupper 21).

For at styrke erhvervets adgang til

videregående uddannelser på ITområdet

bliver der oprettet et selvstændigt

forsknings- og uddannelsescenter

i hovedstadsområdet (IT-

Højskolen). Centeret skal oprettes

som et "frifakultet" under en eksisterende

universitetsinstitution, men

med egen bestyrelse og som selvstændig

fysisk enhed. Centeret skal

have en selvstændig ledelse, der refererer

til en uafhængig bestyrelse,

hvor mindst halvdelen repræsenterer

aftagere fra bl.a. IT/Tele/Elektronikerhvervet.

Centeret skal i samarbejde

med erhvervet varetage uddannelse,

forskning og udvikling på det samlede

IT-område. Centeret skal samarbejde

med andre stærke forskningsog

uddannelsesmiljøer i resten af

landet, bl.a. med henblik på et kommende

vestdansk initiativ, der samlet

skal medvirke til et bredere rekrutteringsgrundlag.

Sammenlagt uddannes der på landsplan

i dag ca. 1.600 personer årligt

med en videregående IT-uddannelse.

Uddannelsesindsatsen skal forøges

kraftigt med et meroptag på ca. 500

studerende det første år, gradvis voksende

til et meroptag på ca. 1.000 i

år 2003 svarende til en samlet forøgelse

på 60 pct. En så markant forøgelse

af optaget forudsætter en betydelig

markedsføring af initiativet -

ikke mindst fra erhvervets side. Den

begrænsende faktor for udvidelsen af

disse uddannelser er de unges uddannelsesvalg.

Selv med nye uddannelser

og en relancering af uddannelsesmiljøerne

i nye centre, vurderes det ikke

realistisk at øge søgningen med mere

end 1.000 studerende.

IT-Højskolen skal udbyde forskningsbaseret

IT-uddannelse på

master-, diplom-, kandidat- og

ph.d.-niveau. Dermed vil der blive

adgang for en bred gruppe af studerende,

herunder bachelorer, selvlærte

og studerende med en ikke-teknisk,

f.eks. kreativ og humanistisk baggrund.

Udbuddet af korte uddannelsesforløb

indebærer, at højskolen

kort tid efter oprettelsen vil kunne

styrke erhvervets adgang til kvalificeret

arbejdskraft. Uddannelserne skal

udvikles i samarbejde med aftagerne

og således afspejle erhvervslivets og

samfundets behov 22). Også forsk-

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

21


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

22

nings- og udviklingsindsatsen skal

finde sted i tæt samarbejde med

aftagerne. Desuden skal der nedsættes

et rådgivende "IT-foresight"panel

med repræsentanter for aftagere

og forskere, der skal give bestyrelsen

et godt grundlag for at udvikle

erhvervsrelevante uddannelser og

forskning.

IT-Højskolen bør indgå i et Øresundsregionalt

samarbejde, hvor IThøjskolen

kobles sammen med aktiviteter

i hele Øresundsregionen.

Erhvervet har foreslået, at IT-Højskolen

bliver placeret som del af et

samlet Vækstcenter for den danske

del af Øresundsregionen med bl.a.

forskerpark- og inkubatorfaciliteter

samt teknologisk service. Dette vil

fremme nyttiggørelsen af centerets

forskning, samarbejdet med virksomheder

om forsknings- og uddannelsesprojekter,

og øge rekrutteringen

af kvalificeret arbejdskraft til

erhvervet. Lokaliseringen af IT-Højskolen

i Vækstcenteret ville således

være til fordel for såvel erhvervet

som de offentlige forsknings- og

uddannelses-miljøer.

Det samlede Vækstcenter kunne

desuden rumme en forskerpark for

innovative virksomheder på IT/-

Tele/Elektronik-området. Her kunne

tilbydes attraktive faciliteter som

adgang til avanceret teknologisk

infrastruktur "plug n' go"-faciliteter,

administrativ service og mødelokaler.

Forskerparken burde omfatte fire

typer af fysiske faciliteter: En inkubatorenhed

med lokaler og administrativ

service m.v. til nye højteknologiske

iværksættere i den tidlige

startfase, fysiske enheder til mindre

innovative virksomheder under

opbygning, større enheder til udviklingsaktiviteter

fra større forskningstunge

virksomheder samt udstillingsfaciliteter

- f.eks. i form af et

IT/Tele/Elektronik-eksperimentarium

for studerende. For at fremme

virksomhedernes adgang til risikovillig

kapital, herunder forprojektkapital

til iværksætteres køb af inkubatorydelser,

kunne Vækstcenteret f.eks.

søge optagelse som en ekstra søjle i

det eksisterende innovationsmiljø

"Universitets-Innovation" 23). Dette

innovationsmiljø samler i forvejen

flere forskerparker, GTS’er og

uddannelsesinstitutioner i Hovedstadsområdet.

I et sådant miljø kunne

et nyt specialiseret udviklingsselskab

eller en innovationsfond eventuelt

også operere.

Erhvervsfremme Styrelsen kortlægger

p.t. IT/Tele/Elektronik-kompetencerne

i det godkendte teknologiske

servicenet (GTS). I forlængelse

af dette arbejde bør overvejes, hvilke

GTS-aktiviteter der med fordel kunne

lægges i Vækstcenteret. Der er

iværksat en centerkontrakt om multimedieteknologi,

hvor bl.a. Teknologisk

Institut opbygger kompetence

med henblik på fremover at udbyde

rådgivning på dette vækstområde.

Udbuddet af teknologisk service kan

udbygges yderligere ved, at der

iværksættes centerkontrakter på nye

perspektivrige områder, hvor der er

behov for større synergi mellem

virksomheder, forskere og teknologisk

service. En lokalisering af de

relevante GTS-aktiviteter vil sammen

med IT-Højskolen gøre Vækstcenteret

til et internationalt videncenter

for f.eks. mediekonvergens,

multimedier og elektronisk handel

på IT/Tele/Elektronik-området.

GTS-aktiviteterne kan oplagt lokaliseres

tæt på virksomhederne i selve

forskerparken.

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet

vil i 1999 etablere

et fagligt bredt IT-forsknings- og -

uddannelsescenter i tæt samspil med

aftagerkredse, herunder IT/Tele/-

Elektronik-erhvervet.

Erhvervsministeriet vil i samarbejde

med bl.a. Forskningsministeriet

og erhvervet arbejde videre med

ideen om etablering af et samlet

Vækstcenter i Øresundsregionen for

IT/Tele/Elektronik.

Efteruddannelse, omskoling

og aktivering mod

flaskehalse i erhvervet

IT/Tele/Elektronik-erhvervets behov

for arbejdskraft gælder ikke kun

medarbejdere med en videregående

uddannelsesbaggrund, og udbuddet

af erhvervsuddannelser og de

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger

er vigtige for erhvervet. På

erhvervsuddannelserne bliver informationsteknologien

f.eks. integreret

i de eksisterende erhvervsuddannelser

til f.eks. grafiker, elektriker og i

film-tv-video-uddannelsen, så disse

faggrupper kan finde ansættelse i

IT/Tele/Elektronik-erhvervet 24).

Beskæftigede og ledige med en kort

eller ingen uddannelse kan deltage i

arbejdsmarkeds-uddannelserne

(AMU). AMU tilbyder såvel korte


kompetencegivende kurser af en til

seks ugers varighed som sammensatte

forløb af seks til 52 ugers varighed,

som bl.a. kan sammensættes af

de mere end 2.000 uddannelsesplaner

på AMU, heraf en række uddannelser

med IT-elementer 25).

Efteruddannelse på IT/Tele/Elektronik-området

kan også ske via Åben

Uddannelse, hvor en stor del af

udbuddet er ordinære uddannelser,

der udbydes på deltid med samme

indhold og prøver som på tilsvarende

fuldtidsuddannelser 26). For at forbedre

den enkeltes og virksomhedernes

nytte af videreuddannelse og

skabe større overskuelighed i de

mange uddannelsestilbud lægger

Undervisningsministeriet og

Arbejdsministeriet op til et nyt og

bedre sammenhængende voksenuddannelsessystem,

hvor voksne skal

have papir på de kvalifikationer og

kompetencer, som de henter gennem

såvel voksenuddannelse som

erhvervserfaring 27). Regeringen har

iværksat et reformarbejde for at skabe

et mere velfungerende voksen- og

efteruddannelsessystem. Systemet

fremstår i dag uoverskueligt og

usammenhængende for den enkelte

kursist og for virksomhederne. Der

er brug for en betydelig forenkling

og højere grad af samordning og

målretning, så effekten af ressourceindsatsen

kan øges 28). Også erhvervet

ønsker et samlet og moduliseret

uddannelsessystem, hvor der er forbindelse

mellem erhvervsuddannelser

og videregående uddannelser 29).

Virksomhederne har dog selv hovedansvaret

for at efter- og videreuddanne

eksisterende medarbejdere, så

deres kvalifikationer også fremover

er konkurrencedygtige.

IT/Tele/Elektronik-området er anerkendt

som et flaskehalsområde på

arbejdsmarkedet. Derfor er Arbejdsformidlingen

(AF) i sin aktivering af

ledige særlig opmærksom på mulighederne

for beskæftigelse i erhvervet.

AF-regionerne har gennem de senere

år bl.a. gennemført en særlig uddannelsesindsats

på området for at modvirke

flaskehalse, hvor ledige på alle

uddannelsesniveauer bliver omskolet

og efteruddannet til ansættelse i

erhvervet. Et væsentligt bidrag til

AF’s aktiveringsindsats er det input,

som lokale virksomheder kan give

om kommende kvalifikationskrav.

Ved i øget omfang at indgive jobordrer

til AF, kan virksomhederne væ-

re med til at skabe et bedre grundlag

for en målrettet aktiveringsindsats.

Herudover er det muligt at den

pågældende AF-region har kendskab

til en ledig, der kan udfylde den jobfunktion

virksomheden mangler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget

initiativ til et IT-udviklingsforum

med deltagelse af en række forskellige

organisationer på arbejdsmarkedet

for at skabe øget viden om ITjobmarkedet

og styrke AF's service

over for virksomheder og jobsøgende.

I et samarbejde mellem AF,

AMU og virksomheder kan der desuden

iværksættes omskolingsforløb,

hvor arbejdskraft fra brancher i tilbagegang

bliver omskolet til brancher

i vækst, herunder IT/Tele/-

Elektronik-erhvervet.

❖ Arbejdsministeriet vil udvikle

relevante efteruddannelser (AMU),

der kan omskole og/eller opkvalificere

faglærte og ikke-faglærte til

IT/Tele/Elektronik-erhvervet under

hensyntagen til erhvervets behov.

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervet vil

være med til at sikre medarbejderne

relevant kompetenceudvikling, bl.a.

gennem efteruddannelse, for at fast-

holde medarbejdere ved ændrede

kvalifikationskrav.

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervet

vil i højere grad anvende Arbejdsformidlingen

(AF) som en primær

rekrutteringskanal ved at indmelde

et stigende antal jobordrer til AF.

● Regeringen vil på basis af det

igangværende udvalgsarbejde stille

forslag til en reform af voksen- og

efteruddannelsessystemet.

● Arbejdsministeriet vil videreføre

den målrettede flaskehalsindsats

på IT-området, hvor man er opmærksom

på alle uddannelsesgruppers

muligheder for beskæftigelse i

erhvervet, og man vil herunder

videreføre den særlige indsats for

højtuddannede ledige, som f.eks.

ingeniører.

● IT/Tele/Elektronik-erhvervets

organisationer vil yde en styrket indsats

for ansættelse af ledige i privat

jobtræning for at forebygge flaskehalsproblemer.

● IT/Tele/Elektronik-erhvervet vil

informere Arbejdsformidlingen om

kommende kvalifikationskrav med

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

23


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

24

henblik på en målrettet aktiveringsindsats.

Udenlandske eksperter

- en vigtig videnskilde

IT/Tele/Elektronik-erhvervets

arbejdsmarked er i sin natur et globalt

arbejdsmarked. Mange opgaver

bliver løst af udenlandske eksperter,

f.eks. via samarbejde over det verdensomspændende

Internet, og

erhvervet har behov for at tiltrække

mere arbejdskraft fra udlandet.

Væksten i erhvervets marked er så

kraftig, at udbuddet af danske eksperter

ikke kan følge med, og tiltrækningen

af udenlandske eksperter

er afgørende for at fastholde væksten

i det danske erhverv.

Hvis en bestemt type arbejdskraft

ikke er tilgængelig i Danmark, har

udenlandske eksperter m.v. efter en

konkret vurdering efter omstændighederne

mulighed for at få opholdstilladelse

i Danmark 30). De udenlandske

eksperter opnår en skattenedsættelse

i de første tre år i Danmark.

Eksperterne skal dog efterbetale

nedslaget i skatten for de tre år,

hvis de arbejder længere end 7 år her

i landet, hvilket efter erhvervets

opfattelse kan tvinge en medarbejder

ud af landet, da denne restskat for

højtlønnede eksperter kan udgøre et

betydeligt beløb. Erhvervet ønsker

generelt lempelige beskatningsregler

for udenlandske forskere og andre

eksperter og har foreslået, at man

fjerner tilbagebetalingspligten af den

tre-årige skattenedsættelse for udenlandske

eksperter efter syv år og

eventuelt nedsætter løngrænsen.

Den gældende ordning er dog fordelagtig

i forhold til de fleste andre

lande.

● Skatteministeren har fremsat

lovforslag, der går ud på at fjerne

efterbeskatningen af udenlandske

forskere og eksperter, såfremt de

udfører forsknings- og udviklingsarbejde

omfattet af OECD´s retningslinier

herfor.

Institutioner skal have

ledelsesfokus på erhvervets behov

Den viden, der skabes, skal være

brugbar, relevant og tilgængelig for

erhvervet. På IT/Tele/Elektronikområdet

går udviklingen af ny viden

meget hurtigt, og det er ikke muligt

at udpege de teknologier, som blot

om få år vil være af størst betydning

for erhvervet, selvom dette var

ønskeligt. Kun effektive netværk

mellem erhvervet og de institutioner,

som udbyder uddannelse,

rådgivning og forskning vil sikre, at

institutionerne hurtigere kan reagere

på erhvervets behov. Konkurrentlande

som Frankrig og Irland søger derfor

at bringe vidensinstitutionerne i

et tættere samspil med erhvervet, så

reaktionstiden bliver så kort som

muligt.

Det er målet, at samarbejde med

erhvervslivet bliver en integreret del

af alle uddannelser - lige fra folkeskolen

til Ph.d.-uddannelser.

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har

således en række muligheder for at

præge udbuddet fra de offentlige

vidensinstitutioner - f.eks. via personmobilitet,

virksomhedsprojekter,

fælles forskningscentre og erhvervsrepræsentation

i de styrende organer

m.v. Også den danske nationale

forskningsstrategi slår fast, at samarbejde

mellem forskning og erhvervsliv

er vejen til at fremme teknologisk

fornyelse og øget beskæftigelse.

Det er afgørende for samarbejdet, at

institutionerne sætter ledelsesmæssigt

fokus på dialogen med erhver-

vet. De institutionelle rammer for

institutioner, der udbyder uddannelser,

forskning og rådgivning, bør

fremme det størst mulige samarbejde

med erhvervslivet. Det gælder

f.eks. ansættelsesregler, stillingstrukturer,

meriteringsmekanismer, bevillingsmekanismer,

ledelsesforhold,

lønforhold, evalueringskoncepter og

miljøernes størrelse. Erhvervet har

bl.a. peget på behovet for et større

formelt samarbejde mellem institutionerne

om bl.a. deklarering af

uddannelsers indhold og mere enkle

meritforhold 31), sammenlægning af

mindre forskningsmiljøer og en

stærkere erhvervsrepræsentation i

institutbestyrelser. Erhvervet har

også foreslået inddragelse af private

kursusudbydere ved efteruddannelse

af IT-medarbejdere, f.eks. ved, at

offentligt finansieret efteruddannelse

udbydes i licitation.

Erhvervslivet skal i øget omfang indgå

i de styrende organer på de videregående

uddannelsesinstitutioner

for at kunne påvirke og justere institutionernes

målsætninger og faglige

profiler. Der vil blive arbejdet for, at

der dannes regionale/lokale netværksgrupper

med repræsentanter

for uddannelsesstederne i lokalområ-


det på tværs af uddannelsessystemet

32). Det overvejes i forbindelse med

en eventuel reform af de videregående

uddannelsers institutionelle

struktur, at universiteterne ved siden

af forskning og uddannelse opprioriterer

formidling til og samarbejde

med det omgivende samfund, herunder

erhvervslivet 33).

Det er muligt at påvirke udviklingen

af arbejdsmarkedsuddannelser gennem

uddannelsesråd og uddannelsesudvalg

herunder. Lokalt kan virksomhederne

sammen med Arbejdsformidlingen

definere kompetenceog

kvalifikationskrav, hvorefter der

eksempelvis kan gennemføres sammenhængende

AMU-forløb.

❖ Ministerierne vil arbejde for, at

den relevante uddannelse, rådgivning

og forskning udvikles og udbydes

i tæt samarbejde med

IT/Tele/Elektronik-erhvervet, f.eks.

via personmobilitet, erhvervsprojekter,

fælles forskningscentre m.v.

❖ Undervisningsministeriet og

Forskningsministeriet vil inddrage

bl.a. IT/Tele/Elektronik-erhvervet i en

eventuel reform af de videregående

uddannelsers institutionelle struktur.

● Forskningsministeren vil fremsætte

lovforslag, der skal fremme

omsætningen af rettigheder og

patenter fra den offentlige forskning

til erhvervslivet.

Erhvervets samarbejde

med institutionerne

Internationalt konkurrencedygtige

uddannelser forudsætter bl.a., at

erhvervet lægger kræfter i at samarbejde

med uddannelsesinstitutionerne

om at foreslå, udvikle og gennemføre

de offentlige uddannelser,

så uddannelsernes indhold styrker

erhvervets konkurrenceevne. Det

kan bl.a. ske ved, at virksomhederne

indgår i forskningscentre, enkeltprojekter

og personudveksling med

uddannelsessystemet.

Der er behov for at fortsætte og

udbygge det vidtgående samarbejde

mellem vidensinstitutioner og

erhvervet i form af fælles forskningscentre.

Jo bedre synergi, der er mellem

uddannelser, forskning og

rådgivning, jo bedre bliver kvaliteten

af det samlede udbud af viden.

Udbuddet af forskning i samarbejde

med erhvervet kan sikre, at universitetsuddannelserne

udbydes på baggrund

af de nyeste internationale

forskningsresultater med henblik på

erhvervets behov. Den nationale delstrategi

for IT-forskning udstikker

de overordnede retningslinier og mål

for den offentligt finansierede danske

forskningsindsats på dette område.

Der er nedsat en programkomite

for IT-forskning, der koordinerer

anvendelsen af 60 mio. kr. til forskning

i IT i årene 1998-2001. De

godkendte teknologiske serviceinstitutter

34) medvirker til, at forskningsresultaterne

bliver spredt - også til de

små og mellemstore virksomheder.

Der er i de senere år etableret en

række forskningscentre i samarbejde

mellem universiteter og virksomhe-

der, hvor man deler forsknings- og

undervisningsressourcer fra den

offentlige og private sektor - ofte på

tværs af institutionsgrænser under

overskriften "centre uden mure". De

centre, der har mere grundlæggende

forskningsaktiviteter er typisk samfinansieret

af Forskningsministeriets

strategiske forskningsbevillinger, de

deltagende institutioner og interesserede

virksomheder i erhvervet.

Andre centre med et mere entydigt

anvendelsesorienteret sigte, hvor der

udover forskere deltager godkendte

teknologiske serviceinstitutter, er

typisk samfinansieret via Erhvervsfremme

Styrelsens tre-årige bevillinger

til centerkontrakter 35).

Erhvervet har fremhævet behovet for

løbende at oprette nye forsknings-

Eksempler på offentligt/private forsknings- og udviklingscentre på IT/Tele/Elektronik

Strategisk forskning Centerkontrakter

Center for Informationsteknologi (CIT) Center for Softwareprocesforbedring

Center for Multimedier (CMM) Center for Multimedieteknologi

Center for Teleinformation (CTI) Mikrosystemcenteret

Mikroelektronikcenteret (MIC) Center for Industriel Sensorteknologi

Center for Effektelektronik

(Skybridge Solid State Power Switching)

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

25


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

26

centre på områder, hvor Danmark

har væsentlige erhvervsmæssige styrkepositioner,

f.eks. indenfor brugerforståelse

eller effektelektronik 36).

Virksomhedsrettede enkeltprojekter

er med til at fremme vidensinstitutionernes

kendskab til erhvervets forhold

og spredningen af viden til

virksomheder. Virksomhedsnære

projekter skal være en mulighed for

alle unge i folkeskolen og på de

gymnasiale uddannelser. Det tætte

samarbejde med virksomhederne i

erhvervsuddannelserne skal udbygges.

Studieordninger ved de videregående

uddannelser skal muliggøre,

at de studerende i perioder arbejder

i en virksomhed eller med virksomhedsnære

projekter, f.eks. afprøvning

af software eller lignende. Undervisningsministeriet

har udpeget 5

frontløber-institutioner 37), som hurtigst

muligt skal igangsætte initiativer

der fremmer samarbejdet mellem

erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Erhvervsministeriet har udpeget seks

innovationsmiljøer omkring vigtige

videnscentre i Danmark, der skal

medvirke til at skabe nye virksomheder

på baggrund af forskningsresul-

tater og viden i forskningsmiljøer

over hele landet. Innovationsmiljøerne

skal tilbyde sparring og rådgivning

både fagligt og ledelsesmæssigt

til nye innovative virksomheder,

oprette uddannelser i iværksætteri,

tilbyde statslig forprojektkapital og

rådgive om, hvordan iværksætterne

får kapital fra private

kapitalkilder 38). To af innovationsmiljøerne,

NOVI Innovation og

Universitets Innovation A/S, har

IT/Tele/Elektronik-erhvervet som

kerneområde. Erhvervsfremme Styrelsen

arbejder løbende på at nedbringe

sagsbehandlingstiden for

ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter

39), og vil offentliggøre normer

herfor på styrelsens hjemmeside.

Et effektivt middel til at fremme

samarbejdet mellem erhvervets virksomheder

og de offentlige vidensinstitutioner

er udvekslingen af personer.

Alle unge skal i folkeskolen

kunne gå i praktik i virksomheder. I

alle relevante erhvervsrettede uddannelser

skal der være mulighed for at

gennemføre en del af uddannelsen i

erhvervslivet, f.eks. i form af praktik.

IT/Tele/Elektronik-virksomheders

ansatte kan indgå i de relevante

uddannelser som oplægsholdere, vejledere

eller som udbydere af samlede

undervisningsforløb. Spydspidsområder,

der interesserer virksomhederne,

kan danne grundlag for små

undervisnings- og vejledningshold i

forbindelse med specialer og

afgangsprojekter, eller virksomhedsfinansierede

professorater, forskerstillinger

og scholarships.

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets

organisationer vil arbejde for, at

erhvervets virksomheder i større

omfang bidrager til at udvikle

udbuddet fra de offentlige vidensinstitutioner.

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets

organisationer vil i samarbejde med

myndighederne tage initiativ til

etablering af nye forskningscentre i

form af centerkontrakter eller centre

uden mure på områder af særlig

betydning for erhvervet.

● Elektronikindustrien vil i samarbejde

med Danmarks Tekniske Universitet

og Aalborg Universitet udarbejde

et konkret forslag til Forskningsministeriet

om et Center for

Effektelektronik, eventuelt som et

§12-institut.

● Undervisningsministeriet vil

sammen med Dansk Arbejdsgiverforening

udarbejde en vejledning til

virksomheder, der ønsker kontakt

eller samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

IT, teknik og naturvidenskab

i uddannelsessystemet

Interessen for beskæftigelse i erhvervet

bliver grundlagt tidligt i de

unges uddannelsesforløb. Jo bedre,

IT indgår i forskellige uddannelser,

jo flere personer vil potentielt kunne

søge beskæftigelse i IT/Tele/Elektronik-erhvervet.

Derfor vil Undervisningsministeriet

fremme brugen af

IT i hele uddannelsessystemet og

søgningen til de teknisk-naturvidenskabelige

fag 40). Det hidtil største

antal studerende er i disse år i gang

med at gennemføre en naturvidenskabelig

universitets-uddannelse. I

forhold til midten af 90'erne, kan

der nu spores en stigende interesse

for de lange videregående tekniske

uddannelser. Med den kraftige vækst

i erhvervet, er der dog fortsat behov

for at trække flere studerende til

også på de korte og mellemlange

videregående tekniske uddannelser.


I folkeskolen er introduceret et nyt

fag i 1.-6. klasse: "Natur/teknik",

der bl.a. skal lægge grunden til en

varig interesse for disse og beslægtede

fagområder. I gymnasiet er matematiklæseplanerne

blevet revideret,

så 75-80 pct. af alle elever på matematisk

linie nu vælger matematik på

højeste niveau, og alle matematiske

studerende har naturvidenskabelige

fag i hele studietiden. Tilgangen til

HTX, hvor der lægges særlig vægt

på naturvidenskab og teknologi, er i

de senere år steget med 5-10 pct.

om året og ligger nu på ca. 2500

elever. Da op mod halvdelen af en

HTX-årgang fortsætter på en ingeniøruddannelse,

forventes tilgangen

til ingeniøruddannelserne herfra at

stige.

Erhvervet har fremhævet behovet for

at omtænke alle uddannelser i retning

af fremtidens "cyberspace" og

interaktive medier og for at opdatere

det tekniske indhold i uddannelserne,

ikke mindst på det humanistiske

område. Erhvervet lægger også vægt

på, at uddannelsesinstitutionerne

udvikler deres funktion som virtuelle

videnscentre, med henblik på

fjernundervisning og formidling af

den nyeste viden 41). Undervisnings-

ministeriets netop fremlagte IKTstrategi

skal sikre, at de uddannelsessøgende

opnår de grundlæggende

IT-kvalifikationer, og at IT tages i

brug som et redskab til at forbedre

undervisningen 42).

Endelig har Undervisningsministeriet

og Erhvervsfremme Styrelsen

iværksat og gennemført et handlingsprogram,

der skal fremme selvstændighedskultur,

iværksætteri og

innovation i hele uddannelsessystemet

43).

❖ Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet

vil fortsat fremme

interessen for de teknisk-naturvidenskabelige

fag i hele uddannelsessystemet.

● Undervisningsministeriet vil

udvikle og løbende vedligeholde et

system, som beskriver, hvilke generelle

IT-færdigheder og -kompetencer,

der skal være opnået efter henholdsvis

3., 6. og 9. klassetrin i folkeskolen

samt ved udgangen af ungdomsuddannelserne.

● Undervisningsministeriet vil

præcisere den nye læreruddannelses

bekendtgørelses bestemmelser om

integration af IT i læreruddannelsen

og de studerendes almene og grundlæggende

IT-færdigheder.

● Undervisningsministeriet vil i

samarbejde med relevante parter i

uddannelsessektoren vurdere behovet

for efteruddannelse af lærere på

IT-området og drøfte en tidsplan

for, hvornår målsætningen til almene

IKT-færdigheder for hele lærerkorpset

kan være opfyldt.

● Undervisningsministeriet vil

styrke forskning og udvikling indenfor

forskningsfeltet "IT-støttet

læring" 44).

● Undervisningsministeriet vil

opprioritere udbuddet af kurser

under Åben Uddannelse, som bygger

på tidssvarende IT-løsninger

samt iværksætte udviklingsprojekter

om kvalitetsvurdering og international

benchmarking 45) af kurser

udbudt som teknologistøttet fjernundervisning.

● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil

fremlægge en IT-strategi for AMU,

der bl.a. vil se på mulighederne for

fjernundervisning samt undersøge,

hvordan IT i højere grad kan imple-

menteres i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Offentlig statistik på

erhvervet og dets marked

Et af de områder, hvor erhvervet

efterspørger et bedre udbud af viden

fra det offentlige, er statistisk information

om erhvervet og dets marked.

IT/Tele/Elektronik-områdets

betydning blev for alvor dokumenteret,

da Erhvervsministeriet i 1995

gennemførte den første samlede

kortlægning af erhvervet 46). Forskellen

mellem erhvervets og statistikkens

beskrivelse af erhvervet skyldes

bl.a., at statistik for at kunne sammenlignes

over en årrække må

benytte stabile definitioner af det,

der måles på. IT/Tele/Elektronikerhvervets

udvikling er derfor gået

langt hurtigere end statistikken har

kunnet følge med. Den statistiske

omstilling forsinkes også af, at der

må opnås international enighed om

de statistiske kategorier, hvis man

skal kunne sammenligne det danske

erhverv med konkurrenterne i

udlandet. Erhvervet har således

påpeget mangler ved nogle af de

internationalt accepterede

kategorier 47).

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

27


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

28

Danmarks Statistik har koordineret

et projekt under Nordisk Ministerråd,

der er mundet ud i en ensartet

afgrænsning af IT/Tele/Elektronikerhvervet

(under den forenklede

betegnelse "IT-brancherne"). Arbejdet

tager udgangspunkt i de internationalt

accepterede statistiske kategorier

(NACE, CPA og HS/CN), så

der kan foretages international benchmarking.

Man har forbedret beskrivelsen

af erhvervet via en ny harmoniseret

nordisk definition af erhvervet,

og ambitionen er, at denne definition

også vil blive anvendt af såvel

Eurostat som OECD 48).

● Økonomiministeriet vil via

Danmarks Statistik og i samarbejde

med IT/Tele/Elektronik-erhvervet

arbejde for en internationalt ensartet,

langtidsholdbar statistisk belysning

af erhvervet.

● Økonomiministeriet vil via

Danmarks Statistik revidere Ressourceområde-statistikken,

så den

bedre afspejler erhvervets struktur.

19) IT-Brancheforeningen har foreslået en international

certificering af de danske uddannelser,

m.h.p. internationalisering af arbejdsmarkedet

omkring erhvervet. Undervisningsministeriets

kommende meritredegørelse vil anbefale de danske

uddannelsesinstitutioner at overgå til det internationalt

anerkendte ECTS-pointsystem, som

allerede er indarbejdet på nogle uddannelser.

Dansk Dataforening har rejst spørgsmålet om

muligheden for at bruge af danske taxameter-klip

til uddannelser i udlandet, hvor tilsvarende danske

uddannelser ikke findes, også postgraduate. Inden

for EU betaler EU-borgere ikke for uddannelse,

og de studerende har mulighed for at medtage

SU. Hvis Danmark ensidigt indfører en sådan

ordning, vil det have alvorlige økonomiske følger

for det danske uddannelsessystem. Undervisningsministeriet

skønner, at der næppe i EU vil være

politisk basis for at lade pengene følge de studerende.

20) Jf. særkørsel fra Danmarks Statistik fra beskæftigelsesstatistikken,

incl. telekommunikation.

21) HTS-Kartellet har foreslået, at efterspurgte

IT-medarbejdere ansættes i flere virksomheder på

samme tid, såfremt disse ikke direkte er i konkurrence.

Muligheden foreligger ifølge Arbejdsministeriet

indenfor de gældende regler, omend sådanne

ansættelser kan indebære praktiske problemer

for såvel arbejdsgiver som arbejdstager.

22) Dansk Handel og Service har foreslået, at der

udbydes valgfrie merkantile fagemner som led i

IT-uddannelserne på videregående niveau - evt. i

samarbejde med en merkantil institution om konkrete

kurser, og korte suppleringsuddannelser på

videregående niveau for personer med anden

uddannelsesbaggrund, der ønsker at gøre karriere i

IT-sektoren. Udvalget vedr. IT-Højskolen har

anbefalet, at dette bliver muligt for IT-Højskolen.

Dansk Dataforening har foreslået, at der dannes et

samlet moduliseret uddannelsessystem for IT-folk,

hvor der er kompatibilitet mellem erhvervsuddannelser

og videregående uddannelser, hvilket IThøjskolens

indsats for klare meritforhold vil kunne

medvirke til. Dansk Handel og Service har foreslået,

at der oprettes en målrettet kort videregående

uddannelse (KVU) rettet mod IT-kompetence

inden for support og service. Undervisningsministeriet

vil vurdere, om der er tale om en KVU, når

forslaget er blevet konkretiseret af Dansk Handel

og Service. Forslaget skal i givet fald forelægges

det rådgivende udvalg på IT-området for de kortere

videregående uddannelser.

23) Se Erhvervsministeriet (1998): Innovationsmiljøer.

Findes bl.a. på www.em.dk.

24) Dansk Handel og Service har fremhævet

behovet for, at datanomfag skal kunne læses som

enkeltfag. Det kan det også. Det fåtal af datanomstuderende,

som ønsker en hel datanom-uddannelse

skal dog vælge bestemte linier, d.v.s. 6 fag, et

speciale og eventuelt et bredere fag. Brancheforeningen

for Forbrugerelektronik har rejst spørgsmålet

om styrkelse af grunduddannelsessystemet

for elektronik- og radiomekaniker med et modulopbygget

skolesystem og frit skolevalg. Undervisningsministeriet

har opfordret BFE til at forelægge

sagen for Det faglige udvalg for strøm, styring og

proces, der rådgiver ministeriet om disse uddannelser.

25) Dansk Handel og Service har bl.a. peget på

muligheden for, at enkeltfag i IT-discipliner ud

over brugerniveauet udbydes til efteruddannelse af

medarbejdere med kort uddannelsesbaggrund,

idet fagene skal kunne sammenkobles og udbydes

som uddannelsestilbud over 1-2 semestre. IT-

Brancheforeningen har foreslået en dansk udgave

af det svenske Sito-projekt, hvor brancheforeningen

i samarbejde med LO og den svenske stat

efteruddanner 10.000 medarbejdere i hvert af årene

1998 og 1999 inden for en samlet beløbsramme

af 1,3 mia. S.kr.

26) Myndighederne har oprettet en oversigt med

alle offentligt udbudte efteruddannelses- og kursusmuligheder

på bl.a. IT/Tele/Elektronik-området,

som også er åben for private kursusudbydere

(www.vidar.dk).

27) Undervisningsministeriet (1997): "Videreuddannelsessystemet

for voksne".

28) Udvalget skal bl.a. arbejde med en klarere

arbejdsdeling mellem skolesystemer, uigennemsigtigt

og overlappende udbud, det komplekse system

af forskellige typer godtgørelser og finansiering,

uensartede styringssystemer, etablering af sammenhængende

kompetencesystem vedr. merit for

uddannelsesmæssige og praktiske erfaringer, mekanismer

til sikring af kvaliteten samt evaluering.

29) Bl.a har Dansk Handel og Service peget på

behovet for, at opnåede kvalifikationer anerkendes

til videreuddannelse uanset baggrund, og at man i

højere grad bruger private kursusudbydere ved

efteruddannelse af IT-medarbejdere, idet offentligt

finansieret efteruddannelse burde udbydes i licitation.

Disse spørgsmål behandles i forbindelse med

det aktuelle reformarbejde med det samlede voksen-

og efteruddannelsessystem. IT-Brancheforeningen

har foreslået at der f.eks. etableres et

uddannelsesråd eller en arbejdsgruppe med udviklingsmidler

til rådighed, der skal udvikle samtlige

uddannelser, som er relevante for erhvervet. De

partsstyrede råd for arbejdsmarkedsuddannelserne,

erhvervsuddannelserne og de korte videregående

uddannelser på erhvervsskolerne råder over de fornødne

udviklingsmidler. Desuden er Undervisningsministeriet

og Forskningsministeriet i gang

med en bred udbuds- og behovsanalyse på området.

30) Jf. Udlændingestyrelsens pjecer "Opholdstilladelse

som forsker" og "Opholds- og arbejdstilladelse

som specialist m.v."

31) Undervisningsministeriets arbejde med merit,

m.v. vurderes at gøre et større samarbejde mellem

institutionerne nødvendigt, jf. den kommende

meritredegørelse. Erhvervet har bl.a. foreslået, at

opnåede kvalifikationer anerkendes til videreuddannelse

uanset baggrund.

32) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse

og erhvervsliv", samt "Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner".


33) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse

og erhvervsliv", samt "Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner".

34) Godkendte teknologiske serviceinstitutter er

almennyttige, selvejende institutioner, der udfører

forskning og udvikling, undervisning, konsulentydelser,

prøvning og kontrol, standardisering og

certificering. Institutterne modtager kontraktmidler

fra Erhvervsfremme Styrelsen. Kontraktmidlerne

går til langsigtet forskning og udvikling, så det sikres,

at institutterne udbyder avanceret rådgivning

baseret på de nyeste forskningsresultater, og til at

institutterne gør en særlig indsats for at afsætte den

opbyggede viden til små og mellemstore virksomheder.

De mindre virksomheder kan få introduktionsrabat

på rådgivning. Se bl.a. Erhvervsfremme

Styrelsen (1998): Strategi for teknologisk service.

35) Dansk Industri har rejst spørgsmålet om centerkontraktordningens

tilknytning til de godkendte

teknologiske serviceinstitutter. Erhvervsfremme

Styrelsen vil drøfte sagen videre med DI.

36) Elektronikindustrien og Dansk Industri har

foreslået en styrket forskning i effektelektronik fra

de nuværende 4-5 årsværk, f.eks. via uddannelsesforpligtet

§12-institut med industrideltagelse, eller

efter samme model som de tidligere centerdannelser

(CTI, CMM, MIC, COM). Forskningsministeriet

er opmærksom på erhvervets ønske, men

kan først tage stilling til forslaget, når der foreligger

en konkret ansøgning fra Elektronikindustrien,

Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg

Universitet. Tele Danmark har peget på behovet

for en øget forskning og kompetence i brugbarhed

og brugerforståelse (usability) indenfor humanistiske,

medieorienterede og kunstneriske fag , f.eks.

via et "Center for IT og Tele anvendelse" med

særlig ekspertise i brugerforståelse og kunderådgivning

i tilknytning til den planlagte IT-højskole

(Tele Danmark). Erhvervet kan evt. søge projektet

finansieret via Erhvervsfremme Styrelsens tilskud

til flerårige centerkontrakter i samarbejde mellem

virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og

forskningsinstitutioner. Dansk Handel og Service

har foreslået, at der oprettes et godkendt teknolo-

gisk serviceinstitut for anvendt informations- og

kommunikationsteknologi, hvortil andre dele af

erhvervet har påpeget, at et udbud af sådanne

rådgivningsydelser i forvejen varetages af erhvervet

og eksisterende GTS-institutter. Elektronikindustrien

har efterlyst en forenkling af regelsæt med

hensyn til etablering af centre på universiteterne

indenfor erhvervsmæssige spydspidsområder.

Kapitlet dokumenterer, at der under de gældende

regler er etableret en række forskningscentre

omkring erhvervet, og at bl.a. centerkontrakter er

en enkel mulighed hertil.

37) De fem frontløberinstitutioner er Aarhus

Katedralskole, TietgenSkolen, Hillerød Tekniske

Centralskole, Handelshøjskolen i København og

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Målet

er at den samlede uddannelsessektor og erhvervslivet

skal kunne drage nytte at disse institutioners

erfaringer, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne

over en 4-årig periode generelt intensivere

samarbejdet med erhvervslivet. På universiteterne

kan dette bl.a. ske ved; at virksomhederne kommer

med projektforslag, som de studerende eller

forskerne bidrager til at løse, at eksisterende initiativer

såsom "vidensbutikker" styrkes, og at der

oprettes nye stillinger som "videnskonsulenter".

38) Innovationsmiljøerne er typisk oprettet i samarbejde

mellem universiteter, forskerparker og

godkendte teknologiske serviceinstitutter. De seks

miljøer er: NOVI Innovation A/S (Aalborg),

Østjysk Innovation A/S (Århus), HIH Development

A/S (Herning), Innovationsselskab Fyn A/S

(Fyn/Sønderjylland), Universitets Innovation A/S

(Hovedstaden), Dansk Teknologisk Innovation

A/S (landsdækkende).

39) Elektronikindustrien har foreslået, at

Erhvervsfremme Styrelsen iværksatte brancheudviklingsprojekter,

hvor offentlige midler efter kort

ansøgning gives til brancheforeninger o.l., som

kan disponere midlerne til forskning, teknologisk

service el. demonstration efter krone-til-kroneprincippet.

Erhvervsfremme Styrelsen vurderer

dog umiddelbart, at forslaget vil skabe en række

forvaltningsmæssige problemer.

40) Se undervisningsministerens redegørelse til

Folketinget 1997: "Den svigtende søgning til tekniske

og naturvidenskabelige fag".

41) Dansk Handel og Service har foreslået, at der

blev formuleret en tidsplan for udvikling af programmer,

som kan anvendes i forbindelse med

distanceundervisning inden for f.eks. AMU-systemet.

Forslaget vil blive vurderet som led i Arbejdsmarkedsstyrelsens

udarbejdelse af en IT-strategi

for arbejdsmarkedsuddannelserne. Dansk Handel

og Service har desuden foreslået, at der til hvert

AMU-kursus skulle foreligge dokumentation om

hvorfor kurset ikke kan udbydes som fjernundervisning.

Arbejdsministeriet finder dog, at dette

forslag vil være administrativt for bebyrdende.

42) Undervisningsministeriet (1998): Informations-

og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet.

handlingsplan 1998-2003.

43) Undervisningsministeriet har bl.a. i samarbejde

med Erhvervfremme Styrelsen igangsat 200

projekter der skal fremme iværksætterkulturen.

Projekterne er rettet mod alle niveauer i uddannelsessystemet,

og har allerede nu resulteret i udviklingen

af 11 nye uddannelser, udvikling af skræddersyet

undervisningsmateriale, efteruddannelse af

lærere m.m. Se i øvrigt undervisningsministerens

redegørelse til Folketinget fra 1996: "Et handlingsprogram

for dansk selvstændighedskultur:

Iværksætteri og Innovation". IT-Brancheforeningen

har foreslået, at man fremmer den positive

holdning til iværksættere ved, at erhvervsministeren

overrækker anerkendelse til de, der stadig lever

efter 1 år, ved en festlig ceremoni. Erhvervsfremme

Styrelsen oplyser, at der findes ca. 15.000

iværksættere pr. år. Styrelsen er ved at oprette en

iværksætterfond, som årligt afholder en ceremoni

med uddeling af iværksætterpriser til unge, dygtige

iværksættere, og erhvervsministeren vil uddele den

første pris.

44) Der er bl.a. iværksat pædagogisk forskning i,

hvordan IT kan bruges overalt i Folkeskolen, idet

der er afsat midler på forskningspakken 1997 til

forskning i læreprocesser, herunder IT-støttet

læring, hvor to forskningscentre i Odense og Aalborg

er under oprettelse.

45) Desuden vil Undervisningsministeriet i forbindelse

med udvalgsarbejdet om voksen- og efteruddannelse

overveje at ændre Lov om Åben

uddannelse, så der gives hjemmel til elevstøtte til

at følge udenlandske fjernundervisningskurser, når

der ikke udbydes et tilstrækkeligt og dækkende

antal danske kurser. Afgrænsning og administration

af en mulig ordning skal afklares inden der evt.

fremsættes lovforslag.

46) I Danmarks Statistiks Ressourceområdestatistik

indgår hovedparten af IT/Tele/Elektronikerhvervet

i det bredere ressourceområde "Kommunikation",

der omfatter grafisk industri, kommunikations-

og medieudstyr, medier, post og tele

samt en række service-, handels- og støtteerhverv.

Disse og de underliggende statistiske kategorier er

dog ikke nødvendigvis brugbare for erhvervet.

47) Bl.a. har Elektronikindustrien påpeget, at

NACE-kategori 5143 omfatter elektriske husholdningsartikler,

at 5164 omfatter kontormøbler, og

5165 el-installationsmateriel. Brancheorganisationen

for Forbrugerelektronik har efterlyst, at mediesoftware

som f.eks. betalings-tv, tv-produktion,

musik-CD'ere blev omfattet af statistikken.

48) Se Nordic Council of Ministers (1998): "The

Information and Communication Technology

Sector in the Nordic Countries - a first statistical

description".

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til viden

29


4IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til kapital

1000110

0100100

0111001

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110


IT/Tele/Elektronik-erhvervet konkurrerer

i høj grad på at udvikle nye

produkter, og det kræver risikovillig

kapital. Erhvervets marked er præget

af stor usikkerhed, da det udvikler

sig meget hurtigt. Virksomhedernes

væsentligste aktiver vil typisk være

den viden, som er opbygget i organisationen

og hos medarbejderne.

Denne viden er svær at bruge som

sikkerhed overfor investorer og långivere

- ikke mindst fordi erhvervets

arbejdsmarked er præget af stor bevægelighed.

Usikkerheden er størst

for de mindre virksomheder, som

har begrænsede ressourcer at tære

på, hvis et udviklingsprojekt for alvor

slår fejl.

Erhvervets virksomheder bør kunne

hente risikovillig kapital på kapitalmarkedet

og ikke gennem statslige

støtteordninger. I modsætning til en

række af erhvervets konkurrentlande,

f.eks. Irland, USA og Malaysia,

vil Danmark ikke fremme investeringer

i erhvervet med selektive støtte-

eller skatteinstrumenter. Statslig

støtte vil generelt ikke gøre en urentabel

virksomhed rentabel, men risikerer

at forsinke tilpasningen til de

reelle konkurrenceforhold. Støtteeller

skatteordninger øremærket til

særlige investeringsformål i virksomheder

eller i bestemte sektorer vil

forvride konkurrencen og kan føre

til investeringer, der ikke er bæredygtige

på markedet 49).

Den vigtigste forudsætning for

erhvervets adgang til kapital er derfor

et kapitalmarked, hvor de finansielle

virksomheder tager den fornødne

risiko og virksomhederne er

villige til at betale den pris investorerne

forlanger. Den vigtigste forudsætning

for dét er en større udveksling

af viden mellem erhvervets virksomheder

og aktørerne på kapitalmarkedet:

De finansielle aktører skal

være bedre rustet til at vurdere virksomhedernes

aktiviteter, og IT/-

Tele/Elektronik-virksomhederne skal

være bedre til at dokumentere og

informere om indsatsen.

Det er vigtigt, at det danske kapitalmarked

udvikler sig i en mere risikovillig

retning. Den grundlæggende

forudsætning for det er Danmarks

makroøkonomiske politik, der sætter

økonomisk stabilitet i højsædet: Lav

rente, lav inflation og overskud på

de offentlige budgetter. Danmark

opfyldte således allerede i 1996 EU's

kriterier for en sund økonomisk

politik 50). Lovgivningen på det

finansielle område skal fremme en

god konkurrence og gennemsigtighed

i kapitalformidlingen. Der er

gennemført en børsreform, så Danmark

fortsat kan være hjemsted for

en eller flere konkurrencedygtig børser,

hvilket især er vigtigt for de

større, børsnoterede virksomheder i

erhvervet.

Selvom de finansielle markeder fortsat

bliver mere internationale, er det

vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem

virksomhederne og de finansielle

aktører. Der er behov for at

udvikle kompetencerne på det danske

marked for venture- og risikovillig

kapital. Her er Danmark bagud i

forhold til nogle af de lande, hvor

IT/Tele/Elektronik-erhvervet står

stærkt. USA's stærke position på

erhvervets marked er bl.a. tæt forbundet

med et veludviklet og risikovilligt

kapitalmarked - også regionalt,

f.eks. i den californiske vækstregion

Silicon Valley. Ligesom man

har gjort i USA, søger den danske

stat at løbe de nye kapitalmarkeder i

gang, indtil der er opbygget den fornødne

kultur, både i den finansielle

sektor og hos de virksomheder, der

har kapitalbehov 51).

For IT/Tele/Elektronik-erhvervet er

det vigtigt, at det danske kapitalmarked

indhenter konkurrentlandenes

forspring. Det gælder særlig hvad

angår egenkapital: En god soliditet

(egenkapital i forhold til samtlige

aktiver) styrker virksomhedernes

adgang til fremmedkapital og tilliden

til, at virksomheden kan indgå i

et langsigtet samarbejde med kunder,

leverandører og andre partnere.

Fra statslig side er der taget flere initiativer

til at fremme risikovilligheden

og styrke kompetencer hos såvel

investorer som virksomheder - bl.a.

vedrørende innovationsmiljøer,

udviklingsselskaber, VækstFonden,

ansvarlig lånekapital, informationsbørs

og autoriseret markedplads 52).

Desuden analyserer Økonomiministeriets

Udvalg om den finansielle

sektor efter år 2000 de fremtidige

rammer for formidling af risikovillig

kapital i Danmark.

For iværksættere kan det være et

særligt problem at skaffe kapital i

den fase, hvor virksomheden skal

etableres, ikke mindst i et højteknologisk

erhverv som IT/Tele/Elektronik.

De seks innovationsmiljøer

omkring vigtige videnscentre i Danmark,

som er nævnt i kapitlet om

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til kaoital

31


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til kaoital

32

adgang til viden, skal bl.a. tilbyde

statslig forprojektkapital i form af

lån, tilskud og kapitalindskud. Innovationsmiljøerne

skal også rådgive

om, hvordan iværksætterne får kapital

fra private kapitalkilder. Behovet

for forprojektkapital adskiller sig i

princippet ikke fra behovet for venturekapital.

Men da det danske venturekapitalmarked

endnu er i sin

vorden, investeres der stort set ikke i

forprojektfasen.

Et andet område, hvor det er vigtigt

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet at

få udviklet det danske kapitalmarked

er med hensyn til udbuddet af venturekapital.

Ventureselskaber, der

har et godt kendskab til

IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan

tage større risici end andre investorer

og tilføre virksomhederne både

ledelseskompetence og

egenkapital 53). For at løbe markedet

i gang gives statsgaranti til godkendte

udviklingsselskabers investeringer

i perspektivrige små og mellemstore

virksomheder. Garantien dækker op

til 50 procent af tabsgivende investeringer.

Hele 30 pct. af de 500 mio.

kr., som er anvendt til statsgaranterede

investeringer er gået til virksomheder

indenfor IT/Tele/Elektro-

nik og resten af ressourceområdet

"Kommunikation". Der er afsat en

garantiramme på 1 mia. kr. Siden

loven om statsgaranti til udviklingsselskaber

trådte i kraft i 1993 er det

danske venturemarked vokset fra ca.

2,1 mia. kr. til et niveau omkring 3

mia. kr. i 1997 54). Heraf er halvdelen

af de investeringer, der er givet

garanti til gået til virksomheder, der

er under 3 år, og halvdelen til virksomheder

med under 10 ansatte.

Der er fortsat behov for at støtte

virksomhedernes udviklingsaktiviteter

via venturemarkedet. Indsatsen

skal fremover koncentreres om de

nye, små og uafhængige virksomheder.

De mindre og nystartede virksomheder

falder ofte i det såkaldte

"finansieringshul", når de vil udvikle

deres ideer til konkrete produkter.

VækstFonden skal fremover have

mulighed for at støtte ventureaktiviteter

rettet mod denne type virksomheder.

Som det væsentligste initiativ

skal VækstFonden have mulighed

for sammen med private

investorer at placere midler i innovationsfonde,

som investerer i nye,

små og uafhængige virksomheder.

Fondene, der skal vælges efter et

offentligt udbud, drives af en opera-

tør, som har kompetence vedr. denne

type virksomheder. Da formålet

med fondene er at hjælpe i en overgangsperiode,

skal fonden opløses

efter en vis periode og overskuddet

deles mellem indskyderne. Der skal

dog sættes en begrænsning på hvor

stort et overskud VækstFonden skal

have. Sigtet med indsatsen er at øge

udbuddet af risikovillig kapital i

virksomhedernes tidlige udviklingsfaser

som også IT/Tele/Elektronikerhvervet

har efterspurgt under strategiarbejdet

55).

I konkurrentlandet Singapore er der

etableret en særlig "cluster-udviklingsfond",

som skal fremme vækstvirksomheder,

herunder

IT/Tele/Elektronik-virksomheder. I

Danmark varetager VækstFonden en

tilsvarende opgave. VækstFonden

(www.vaekstfonden.dk), der blev

etableret i 1992, finansierer risikobetonet

og perspektivrig virksomhedsudvikling

især i små og mellemstore

virksomheder. Der kan bl.a. lånes til

finansiering af forskning, udvikling

og internationalisering. Fordelen ved

at låne til forskning og udvikling

eller internationalisering i Vækst-

Fonden er, at fonden kan yde risikodækning

for lån. Bliver projektet

kommercialiseret, skal virksomheden

betale lånet tilbage med renter, men

slår projektet fejl, foretager fonden

en gældsnedskrivning og overtager

rettighederne til projektet, hvorefter

det nedskrevne beløb er skattepligtigt.

VækstFonden har indtil nu

givet tilsagn om risikovillig kapital

på mere end 1,6 mia. kr. - til over

800 forskellige projekter, heraf en

betydelig del på IT/Tele/Elektronikområdet.

Det er planen, at Vækst-

Fonden skal have nye muligheder

for at give lån til meget risikobetonede

udviklingsprojekter idet tilbagebetalingen

gøres omsætningsafhængig.

Dette skal kompensere

VækstFonden for den relativt store

risiko og give fonden mulighed for

at kanalisere flere penge til nye projekter.

En ny kapitalform er den såkaldte

mezzaninkapital eller ansvarlige

lånekapital. Der er tale om lån, hvor

tilbagebetalingen afhænger af virksomhedens

økonomiske resultat.

Fordelen ved ansvarlige lån er, at de

i tålmodighed minder om decideret

egenkapital, men ikke indebærer

afgivelse af indflydelse til indskyderne

eller pant i virksomhedens værdier.

Det kan f.eks. være en fordel ved


generationsskifte. Erhvervsministeriet

har efter udbud givet 20 mio. kr.

til den finansielle virksomhed

Mezzanin Kapital A/S for at "bryde

isen" for et dansk marked på dette

område. Også udviklingsselskaberne

kan yde ansvarlig lånekapital.

For at fremme virksomhedernes

information til investorer er der på

Erhvervsministeriets initiativ oprettet

en informationsbørs (www.corporate.dk)

i privat regi, hvor virksomheder

kan informere om deres

regnskabstal, strategier, udvikling og

visioner. Desuden har Erhvervsministeriet

startet et udviklings- og forskningsprojekt,

der skal opstille principper

for vidensregnskaber, så virksomhederne

bedre kan dokumentere

de indre ressourcer 56).

Der er taget flere initiativer for at

sætte gang i markedet for unoterede

aktier, som er en mulighed for de

innovative mindre og mellemstore

virksomheder, der ikke magter en

børsnotering. Den nye investeringsforeningslov

har fra 1998 givet

mulighed for at stifte såkaldte

erhvervsudviklings-foreninger, der

kan placere hele formuen i unoterede

aktier. Erhvervsministeriet og

Økonomiministeriet har udarbejdet

en rapport, der giver information og

vejledning på en række områder af

betydning for etablering og drift af

autoriserede markedspladser for

unoterede aktier 57).

❖ Økonomiministeriet vil i samarbejde

med Erhvervsministeriet følge

anvendelsen af den nye lovgivning,

herunder etableringen af erhvervsudviklingsforeninger

og autoriserede

markedspladser.

Erhvervsministeren har fremsat

lovforslag vedrørende VækstFonden,

der bl.a. giver fonden mulighed for

at medfinansiere innovationsfonde

og mere risikobetonede udviklingsprojekter.

● IT/Tele/Elektronik-erhvervets

organisationer vil nedsætte vækstgrupper

for iværksættere om bl.a. mulighederne

for aktivt kapitalindskud.

Erhvervsbeskatning skal

gøre Danmark til attraktivt

investeringsland

Beskatningen af virksomhedernes

overskud har betydning for de ressourcer,

som virksomheder selv har at

investere for. Erhvervsbeskatningen

må indrettes, så virksomhederne kan

konsolidere sig, og så Danmark er et

attraktivt land at investere i. Personbeskatningen

kan have betydning for

virksomhedernes omkostninger til

arbejdskraft, ikke mindst ved softwareudvikling.

Også på skatteområdet

er de danske rammebetingelser udsat

for konkurrence med udlandet.

Det giver dog ikke mening direkte

at sammenligne enkelte danske skatteregler

med beslægtede regler i

andre lande. Forskelle mellem landene

på et bestemt område i skattelovgivningen

kan blive mere end opvejet

af skatteregler på andre områder,

f.eks. fradragsmuligheder, eller ved

at den offentlige sektor i lande med

høje skattesatser løser opgaver, der i

lavskattelandet er overladt til private

aktører. Det danske skattetryk skyldes,

at Danmark har valgt et højt

niveau for velfærdssamfundets ydelser,

som også kommer virksomhederne

til gode 58). Der skal naturligvis

være et konkurrencedygtigt forhold

mellem de danske rammebetingelsers

kvalitet og den pris som virksomhederne

betaler over skatten.

Den danske selskabsskat på 34 pct.

er højere end i det øvrige Norden,

men svarer nogenlunde til gennemsnittet

i Europa. Flere lande har i

det forløbne år foreslået nedsættelser

af selskabsskatten, og fra erhvervet er

der peget på konkurrencen fra den

irske selskabsskat på 12,5 pct. Denne

udvikling vil muligvis aftage som

følge af en koordinering af selskabsbeskatningen

inden for EU. Medlemsstaterne

har for nyligt indgået

en politisk aftale om en 'code of

conduct' for erhvervsbeskatning.

Aftalen forpligter dog kun staterne

til at undgå såkaldt skadelig skattekonkurrence,

dvs. forsøg på at tiltrække

udenlandske investeringer

gennem lempelige skatteregler, som

kan omfatte specielt udvalgte

erhvervssektorer, der er isoleret fra

den indenlandske skattebase 59).

Som nævnt er det en vigtig udfordring

for erhvervet at tage Internet i

brug til at komme i kontakt med

kunder i hele verden. Internet-handel

er en udfordring for skattesystemet,

som foreløbig vurderes at kunne

klares indenfor de gældende

regelsæt. Erhvervet har bl.a. påpeget

problemet med beskatninggrundlagets

flygtighed som følge af væksten

på Internet - en udvikling som Skat-

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til kaoital

33


IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til kaoital

34

teministeriet følger nøje, bl.a. i det

IT-udvalg, hvor erhvervet er repræsenteret.

Udgangspunktet bør være,

at elektronisk handel får samme

skattemæssige vilkår som andre former

for handel 60). Det gælder om at

forebygge skatte- og afgiftsbetinget

konkurrenceforvridning og skabe

rammer for en uhindret udvikling af

elektronisk handel fra Danmark.

Eventuelle regelændringer bør i

sagens natur gennemføres i et internationalt

samarbejde.

❖ Skatteministeriet vil i samarbejde

med erhvervet formulere de synspunkter

der skal fremføres i internationale

fora, hvor man drøfter de

skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser

af elektronisk handel.

● Regeringen har i forslaget til

Finanslov for 1999 foreslået selskabsskatten

nedsat til 32 pct. og er

indstillet på en yderligere nedsættelse

til 30 pct. fra år 2000, såfremt der

kan findes finansiering hertil.

● Skatteministeriet vil i samarbejde

med erhvervet løbende overvåge

og vurdere virkningerne af forskelle i

de danske skatter og afgifter i forholdet

til udlandet.

Aktieoptioner - en nøgle

til rekruttering og fastholdelse

af de bedste folk

En markant forskel mellem Danmark

og konkurrentlandet USA er

udbredelsen af aktieoptioner til virksomhedernes

nøglemedarbejdere.

Manglen på dygtige medarbejdere

betyder i begge lande, at der er stor

risiko for, at medarbejdere søger nye

jobs og tager opbygget ekspertise

med ud af virksomheden. Det er

ikke mindst et problem, når virksomheden

skal på kapitalmarkedet.

Et andet problem er, at i virksomhedernes

konkurrence på løn om de

bedste medarbejdere, kommer de

mere kapitalsvage, men hurtigt voksende

mindre virksomheder ofte til

kort. I USA er aktieoptioner en

udbredt løsning på bl.a. disse problemer,

mens de i Danmark kun

langsomt vinder indpas. Et land som

Frankrig har som led i den nationale

strategi for IT/Tele/Elektronikerhvervet

netop ændret beskatningsreglerne

på området for at indhente

det amerikanske forspring.

Aktieoptioner er retten, omend ikke

pligten, til at købe allerede eksisterende

aktier. En aktieoption er en

selvstændig rettighed, der kan værdiansættes.

For medarbejderen er der

mulighed for at opnå en gevinst og

f.eks. få startkapital til at starte egen

virksomhed. Medarbejdere med

aktieoptioner har større udbytte af at

yde en ekstra indsats, da de vil få del

i selskabets fremtidige vækst. Aktieoptioner

gør således medarbejderne

til aktive investorer på linie med

f.eks. ventureselskaber.

Efter de danske regler betragtes aktieoptioner,

der tildeles medarbejdere,

som et personalegode. Det vil sige,

at tildelte aktieoptioner beskattes

som løn (personlig indkomst), dog

uden arbejds-markedsbidrag. I tilknytning

til den nye kursgevinstlov

fra maj 1997 blev der gennemført

en ændring af reglerne for den skattemæssige

behandling af tildelte

aktieoptioner. Ændringen betyder, at

beskatningstidspunktet blev flyttet

fra tildelingstidspunktet til udnyttelses-

eller fraståelses-tidspunktet. De

nye regler betyder, at medarbejderne

kun bliver beskattet, hvis de tildelte

aktieoptioner på udnyttelsestidspunktet

rent faktisk har en værdi.

Beskatningen sker nemlig af forskellen

mellem aktiernes handelsværdi

på udnyttelsestidspunktet og den

kursværdi, der på forhånd er aftalt.

I et hurtigt voksende erhverv som

IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan

værdien af aktieoptioner blive betydelig,

og dermed også beskatningen.

Hvis medarbejderen ikke har formue

eller andre midler til at betale

skatten, kan medarbejderen blive

nødt til at sælge en del af aktierne.

Hvis hovedaktionæren ønsker, at

medarbejderen skal eje eksempelvis

10-15 procent af selskabet, må man

fra start tildele optioner svarende til

en forholdsvis større del af aktiekapitalen

i selskabet. Skal hovedaktionæren

selv købe aktieposten tilbage,

udsættes virksomheden for en likviditetsbelastning.

Afsættes aktieposten

til anden side, kan der afgives

uhensigtsmæssig indflydelse til tredjemand.

Det kan i nogle tilfælde

afholde hovedaktionæren fra at tildele

optioner til selskabets medarbejdere.

Erhvervet har derfor foreslået,

at beskatningstidspunktet blev

udskudt til det tidspunkt, hvor de

omhandlede aktier faktisk sælges

samt at beskatningen blev begrænset

til 40 pct.

De nye regler har haft virkning fra

og med indkomståret 1998. De er


således endnu så nye, at det er for

tidligt at udtale sig om, hvorvidt de

vil få den tilsigtede effekt. Skatteministeriet

vil følge området, idet der

allerede nu er et par ændringer på

bedding. Skatteministeren vil i efteråret

1998 fremsætte forslag om, at

reglen om udskydelse af beskatningstidspunktet

også skal omfatte

de situationer, hvor aktieoptioner

tildeles i koncernforhold. Samtidig

overvejes der en ændring af kursgevinstloven,

således at tildelte aktieoptioner

vedbliver med at være undtaget

fra kursgevinstloven, selv om

aktieoptionerne ikke udnyttes og

dermed ikke opfylder den gældende

leveringsbetingelse.

● Skatteministeren vil fremsætte

lovforslag der skal forbedre reglerne

vedrørende beskatning af aktieoptioner.

49) F.eks. har det fra erhvervets side været foreslået,

at der blev oprettet særlige skatteordninger

på IT-området (en "frihavn"), momsfritagelse for

digitale produkter eller særlige lempelser for den

elektroniske handel, eller at mindre virksomheder

fik særlig gunstig adgang til risikovillig kapital.

Disse forslag har imidlertid måttet afvises.

50) Den samlede økonomiske politik drøftes

løbende i EU, og der udarbejdes årligt et sæt overordnede

retningslinier for den økonomiske politik

i medlemslandene med henblik på samordning.

51) Jf. Erhvervsredegørelse 1996 og 1997

52) Erhvervsfremme Styrelsen (www.efs.dk)

oplyser i en særlig guide om samtlige statslige tilskuds-,

garanti- og låneordninger.

53) Jf. Erhvervsministeriet (1997): Erhvervsredegørelse

1997, kap. 7 og 8.

54) IT-Brancheforeningen og Dansk Dataforening

har foreslået, at der blev skabt bedre skattevilkår

for personlige investeringer i nye virksomheder.

IT-Brancheforeningen har desuden foreslået,

at når iværksættere grundlægger en ny virksomhed,

skal aktionærerne skattefrit og gratis kunne

tildele hinanden aktier ubegrænset i en kortere

periode (stifteraktier), idet modtageren først burde

beskattes ved salg af aktierne. Skatteministeriet har

tilbudt at drøfte sagen nærmere på baggrund af et

konkret oplæg fra de to organisationer.

55) Dansk Handel og Service har foreslået, at

udviklingsselskaber skal kunne rådgive virksomhederne

om international matchmaking og skal

dokumentere bindende alliancer med lignende

ventureselskaber rundt omkring i verden. Forslaget

vil blive behandlet af Erhvervsfremme Styrelsen

som led i de fremtidige revisioner af ordningen.

56) Projektet gennemføres i samarbejde med 23

virksomheder, 5 finansielle instituter, Handelshøjskolen

i København og Århus Universitet.

57) IT-Brancheforeningen har foreslået, at unoterede

aktier, der omsættes via autoriserede markedspladser,

skattemæssigt bør ligestilles med

noterede aktier, idet der tages udgangspunkt i den

faktiske handelspris. Skatteministeriet har tilbudt

at drøfte sagen nærmere på baggrund af et konkret

oplæg fra ITB.

58) Jf. Erhvervsredegørelsen 1996.

59) Erhvervet har rejst spørgsmålet om særligt

lempelige skatteforhold på IT/Tele/Elektronikområdet

samt i forhold til elektronisk handel.

Favorisering af en enkelt sektor i skattelovgivningen

vurderes imidlertid at være erhvervspolitisk og

skattepolitisk uhensigtsmæssigt, da det vil forvride

konkurrencen og komplicere skattesystemet.

60) Jf. Skatteministeriet (1998): Betænkning nr.

1356 fra Skatteministeriets IT-udvalg. Erhvervet

har i forbindelse med det erhvervspolitiske strategiarbejde

bl.a. rejst spørgsmålet om en harmonisering

af momsen i EU eller specifikt for elektronisk

handel.

IT-Tele ELEKTRONIK

Adgang til kaoital

35


5IT-Tele ELEKTRONIK

1000110

0100100

0111001

Offentlig-privat samspil

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110


Den offentlige sektor i Danmark er

en stor kunde for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.

Erhvervets ydelser er

med til at fremme en mere fleksibel

og effektiv offentlig sektor. Og den

offentlige efterspørgsel kan være

med til at fremme erhvervets udvikling.

På den anden side er erhvervet

på visse områder afhængig af, at den

offentlige service er i top. Som overskriften

offentligt-privat samspil

antyder, vil den størst mulige synergi

mellem udviklingen af erhvervet og

den offentlige sektor være til fordel

for begge parter 61). Det gælder også,

når der skal udvikles ny politik for

erhvervets forhold, f.eks. på miljøområdet.

Den offentlige sektor i Danmark er

internationalt set godt med, når det

gælder brugen af informationsteknologi

til at udvikle den offentlige service,

og de årlige offentlige investeringer

i informationsteknologi udgør

et betydeligt millionbeløb. Dette er

en fordel for det danske IT/Tele/-

Elektronik-erhverv. Danmark har

under Forskningsministeriets ledelse

årligt gennemført nationale IThandlingsplaner,

som særlig har fokuseret

på at udbrede informationsteknologi

i den offentlige sektor. IT-

handlingsplanerne har i forhold til

denne udvikling haft som formål at

skabe debat og fremme handling og

risikovillighed i alle dele af den

offentlige sektor til en lang række

formål: Bedre offentlig information,

IT på bibliotekerne, Kulturnet Danmark,

IT i uddannelsessystemet,

elektroniske offentlige indkøb, EDI,

brug af offentlige grunddata, de

offentlige intranet, elektronisk indberetning

fra erhvervslivet, elektronisk

sagsbehandling og arkivering,

IT-spydspidskommuner, sundhedsnet

og elektronisk patientjournal,

miljø- og trafikinformatik og Forskningsnettet.

På flere områder er der

nu sektorstrategier på vej, f.eks. i

undervisningssektoren, på folkebibliotekerne,

i uddannelsessystemet

og i sundhedssektoren. Desuden har

Forskningsministeriet afsat midler til

opkvalificering af de offentligt ansattes

IT-kvalifikationer ("IT-springet").

Det er med til at fremme brugen

af Internet, at alle statslige publikationer

skal publiceres elektronisk

- en praksis, som Forskningsministeriet

nu arbejder på at udbrede til

amter og kommuner 62).

❖ Forskningsministeriet og de

øvrige ministerier vil inddrage IT/-

Tele/Elektronik-erhvervet i udarbejdelsen

af fremtidige nationale IThandlingsplaner

og IT-strategier på

de forskellige ressortområder.

● Forskningsministeriet vil fremlægge

projektet "Det Digitale Danmark",

som skal være lokomotiv for

samfundets IT-anvendelse.

Udbud skal føre til

mere udvikling

Den offentlige udlicitering på ITområdet

blev i 1997 behandlet i

Finansministeriets redegørelse om

udliciteringer fra den offentlige sektor,

hvor der også lægges stor vægt

på at udnytte kompetencerne i den

private sektor. Statslige opgaver, som

kan udføres af eksterne leverandører,

skal med passende mellemrum

underkastes en udbudsrunde, hvis

udbuddet af opgaven ikke medfører

uforholdsmæssig store omkostninger

eller administration (en bagatelgrænse).

Opgaver skal udliciteres, såfremt

udbuddet viser, at det alle forhold

taget i betragtning er det mest fordelagtige

for staten. Også EU's

udbudsregler fremmer det offentligtprivate

samspil og den åbne konkurrence

på erhvervets marked, da reg-

lerne kræver, at offentlige indkøb af

varer og serviceydelser sendes i EUudbud,

hvis prisen overstiger fastlagte

tærskelværdier.

Udliciteringsrådet, der er nedsat af

finansministeren med sekretariat i

Økonomistyrelsen, rådgiver om forhold

vedrørende udlicitering af

offentlige drifts- og anlægsopgaver,

herunder hvilke opgaver der er egnede

til udbud, vejleder om kalkulationsregler,

udbudsformer mv.

Konkurrencestyrelsen har undersøgt

erfaringerne med EU's udbudsregler

i forhold til udlicitering af komplekse

IT-ydelser i en række EU-lande 63).

Undersøgelsen viste, at mange leverandører

i erhvervet oplever, at indførelsen

af EU's udbudsregler i Danmark

har medført begrænsninger i

offentlige udbyderes mulighed for

og vilje til at indgå i en udviklende

dialog med leverandøren af især

komplekse ydelser på IT/Tele/Elektronik-området.

Undersøgelsen viste,

at Danmark fuldt ud efterlevede

udbudsreglerne, men at Danmark

havde det laveste niveau for udbud

efter forhandling. Denne udbudsform

kan ellers være en mulighed,

når der er behov for dialog mellem

IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig-privat samspil

37


IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig-privat samspil

38

opdragsgiver og feltet af leverandører.

For at mindske den konstaterede

usikkerhed om dialogen med tilbudsgivere

har Konkurrencestyrelsen,

efter samråd med erhvervet og

EU-Kommissionen, klargjort reglerne

om rådgivers habilitet i pjecen

"Princippet om ligebehandling af tilbudsgivere,

herunder reglerne om

teknisk dialog". EU-Kommissionen

har desuden taget hul på diskussionen

om en ny udbudsform "konkurrencepræget

dialog", som på længere

sigt skal smidiggøre vilkårene for at

byde på offentlige opgaver 64).

De offentlige institutioner kan uden

konflikt med udbudsreglerne yderligere

fremme udviklingen af nye produkter

ved at udskrive idekonkurrencer,

så leverandørerne mere aktivt

bidrager til at udforme den løsning,

der bedst imødekommer den offentlige

kundes behov. Desuden kan det

være nyttigt for større offentlige

kunder at oprette dialogfora, hvor

institutionens indkøbere løbende

kan udveksle udviklingsideer med

interesserede leverandører. Det er

også vigtigt, at de offentlige institutioner

ved indkøb fra erhvervet

bidrager til, at virksomhederne kan

bevare den viden, som de har udviklet.

Det gælder f.eks. når indkøbte

IT-produkter udlånes til borgerne,

eller når rettighederne til indholdet

af et medieprodukt skal fordeles 65).

Det kan kræve store ressourcer at

indgå i EU-udbud, hvilket kan være

et problem især for de mindre virksomheder.

Erhvervet opfordrer generelt

de offentlige institutioner til at

bære en større del af omkostningerne

og yde tilbudsgivere kompensation

ved særlig komplekse udbud. For

at lette den administrative byrde skal

standardkontrakterne K18 og K33

revideres, så de bliver mere brugbare

i forbindelse med køb af komplekse

ydelser fra erhvervet. Der er også

behov for kontraktskabeloner for

udvikling af multimedieydelser, hvor

der f.eks. kan være mindre behov for

at præcisere sikkerhedsaspekter, men

større behov for at aftale fordelingen

af rettigheder til indhold m.v.Virksomhederne

kan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

få udleveret en serviceattest

med de oplysninger, som

virksomheden skal fremlægge i forbindelse

med tilbudsgivning, og

Konkurrencestyrelsen er på vej med

en vejledning om udbudsreglerne 66).

❖ Konkurrencestyrelsen vil arbejde

for internationale regler for offentlige

udbud og indkøb via elektronisk

handel, hvor der skabes teknologisk

og proceduremæssig lige adgang til

markedet.

❖ Konkurrencestyrelsen vil internationalt,

bl.a. i forbindelse med

revision af EU's udbudsdirektiver,

arbejde for udbudsregler, der giver

ordre- og tilbudsgivere den fornødne

fleksibilitet til udformning af udviklingsorienterede

projekter.

● Konkurrencestyrelsen vil i samarbejde

med IT/Tele/Elektronikerhvervet

udarbejde kontraktskabeloner,

der kan lette offentlige indkøb

af komplekse IT-ydelser for både

virksomheder og offentlige institutioner.

● Statens Information vil etablere

en elektronisk udbudsavis, der skal

øge erhvervslivets adgang til at byde

på offentlige opgaver.

● IT-Brancheforeningen og Multimediabranchen

vil i samarbejde med

den offentlige kundeside udarbejde

en kontraktskabelon vedr. multimedie-produkter.

Udviklingskontrakter

skal fremme offentlige

spydspidsprojekter

Når en offentlig institution ønsker

at få leveret et produkt eller en tjenesteydelse,

der skal udvikles eller

videreudvikles er der mulighed for at

søge tilskud via Erhvervsfremme

Styrelsens kommercielle udviklingskontrakter.

Tilskuddet går til den

merpris, som den offentlige kunde

må betale for leverancen, fordi virksomheden

har udviklet noget, der er

en nyskabelse på markedet. Kontrakten

skal i udbud, så man sikrer,

at støtten ikke forvrider konkurrencen,

men kun går til køb af produkter

med virkelig nyhedsværdi. Det er

også muligt at søge støtte til forundersøgelser

(feasibilitystudier), der

skal føre frem til en leverance 67).

For erhvervet kan det have stor betydning,

at det offentlige tager initiativ

til spydspidsprojekter på vigtige

vækstområder - f.eks. multimedier,

administrativ software 68) eller mobil

kommunikation, som giver det danske

erhverv et forspring i forhold til

de udenlandske konkurrenter.

Erhvervet har også peget på muligheden

for at bruge IT for at give


orgerne bedre indsigt i den offentlige

administration 69). I de tilfælde,

hvor de offentlige institutioner ikke

selv efterspørger produktet, men

hvor institutionen vurderer, at projektet

kan få betydning for erhvervet,

kan der søges finansiering via en

såkaldt almennyttig udviklingskontrakt.

Ordningen er i høj grad blevet

anvendt til udvikling af produkter af

interesse for IT/Tele/Elektronikerhvervet,

f.eks. digital radiosending

(DAB) som afløsning for FM-systemet;

IT-værktøj til planlægning af

hospitalsindlæggelser; IT-system til

vedligeholdelse af jernbaneanlæg;

laserbaseret måling af vejes bæreevne;

beslutningsværktøj til udvælgelse

af skattesager; computerbaseret

uddannelsessystem til navigationsskoler;

rekognosceringsenhed til

F16-fly.

Offentlige spydspidsprojekter kan

naturligvis iværksættes uden brug af

udviklingskontrakter. F.eks. har

Forskningsministeriet støttet ni

pilotprojekter med digital signatur i

offentlige myndigheder, som vil

fremme markedet for produkter og

tjenester til digital signatur og fast-

lægge standarder for brug af digital

signatur i Danmark. Desuden behandler

Statens Kunstfond multimedie-produkter

på linie med andre

udtryksformer.

❖ IT/Tele/Elektronik- erhvervet vil

komme med ideer til offentligt-private

spydsspidsprojekter, som efter

ansøgning fra offentlige institutioner

eventuelt vil kunne finansieres via

Erhvervsfremme Styrelsens udviklingskontrakter.

Erhvervsfremme Styrelsen vil

løbende justere ordningen med

udviklingskontrakterne og øge markedsføringen

i såvel den private som

den offentlige sektor.

● Kulturministeriet vil gøre multimedier

til et selvstændigt satsningsområde

for Kulturministeriets

udviklingsfond.

Samarbejde med erhvervet

om indsatsen for

miljø og arbejdsmiljø

Miljøvenlige produkter og serviceydelser

er et voksende marked for

IT/Tele/Elektronik-erhvervet. I

1995 blev der udstedt et cirkulære,

som forpligter samtlige statslige institutioner

til at tage miljømæssige

hensyn i forbindelse med indkøb af

varer og tjenesteydelser. Det forventes

således, at de miljømæssige

aspekter bl.a. ved brug og bortskaffelse

af elektroniske produkter fremover

vil spille en markant større rolle

ved statslige indkøb. Det forventes

endvidere, at amter og kommuner

i de kommende år vil følge den

samme udvikling og stille miljøkrav

til produkter og tjenesteydelser.

Udviklingen af dette marked vil

ikke blot kunne indebære en øget

indtjening for erhvervet, men vil

også være til gavn for miljøet.

Erhvervet har i samarbejde med

myndighederne gjort en målrettet

indsats for at reducere miljøbelastningen

fra fremstillingen af elektronikkomponenter.

Bl.a. er udledningen

fra tungmetaller ved printfremstilling

typisk reduceret til under 10

pct. og opløsningsmidler som CFC

og triklor er trukket helt ud af produktionen.

Det er i denne sammenhæng

vigtigt at regler for deklarering

og udfasning af miljøfremmede

stoffer - f.eks. bly og cadmium, etableres

i internationale fora. Kommissionen

arbejder på et direktivforslag

herom.

Der er en udpræget miljøbevidsthed

i erhvervet, og flere danske virksomheder

arbejder på at indføre miljøstyring

for at komme på forkant

med udviklingen, f.eks. via ISOcertificering

eller EMAS-registrering.

Opmærksomheden retter sig derfor

mod andre miljøfaktorer, først og

fremmest den voksende mængde af

affald fra elektronikudstyr, der på

grund af den hastige udvikling på

markedet meget hurtigt bliver forældet.

Det er derfor vigtigt, at bortskaffelsen

af elektronikskrot bliver så

effektiv som muligt. Erhvervet har

efterlyst frivillige, erhvervstilpassede

miljøsystemer som alternativ til den

kommunale elektronikskrotordning.

Udkastet til den kommende

bekendtgørelse om elektronikskrot

giver derfor mulighed for, at branchen

selv indsamler udtjente elektronikprodukter

og foretager oparbejdning

efter bekendtgørelsens retningslinier

70). Elektronik er oftest meget

sammensat og derfor svært at skille

ad med henblik på genbrug og fjernelse

af uønskede stoffer. En forudsætning

for, at elektronik-virksomhederne

kan dokumentere miljøforholdene

i produktets samlede livscyklus

er, at man kan tilvejebringe

de nødvendige miljøoplysninger fra

IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig-privat samspil

39


IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig-privat samspil

40

de forskellige leverandører, f.eks.

komponentproducenter.

Et andet miljøaspekt er produkternes

energiforbrug, som har vist sig

betydelig ved flere livscyklusanalyser,

f.eks. stand-by forbruget i forbrugerelektronik

og brugen af genopladelige

batterier. Brugen af mere energibesparende

effektelektronik, hvor

danske virksomheder har en international

styrkeposition, kan således

have en positiv effekter for miljøet.

Erhvervet har påpeget, at en øget

forskning og udvikling på området

også vil have gunstige miljømæssige

effekter.

Miljøstyrelsens produktorienterede

miljøindsats tager udgangspunkt i,

at de miljøvenlige produkter skal

være konkurrencedygtige på markedet

for at vinde frem. Målet for indsatsen

er derfor i høj grad erhvervspolitisk:

Den samlede miljøbelastning

fra produktion, brug og bortskaffelse

af produkterne skal være

mindre, og erhvervets konkurrenceevne

skal styrkes på markedet for

miljøvenlige produkter. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser

bliver således vurderet af samtlige

lovforslag på miljøområdet, og ved

øvrige miljøtiltag indgår erhvervsøkonomiske

hensyn som et tungtvejende

element.

Et vigtigt middel til at løbe markedet

i gang er EU's miljømærke,

blomsten, der bl.a. vil kunne bruges

på PC'er, det nordiske svanemærke,

der kan bruges på kopimaskiner,

printere, telefaxer, telefoner, radio og

fjernsyn. Hertil kommer branchens

egne miljømærker m.v. Miljøstyrelsen

har udarbejdet vejledninger i

miljøvenlige offentlige indkøb af

kontormaskiner m.v. og støtter

erhvervets miljøinnovation via programmet

"renere produkter". Dette

program kan bl.a. give tilskud til

udvikling af produkter med bedre

miljøegenskaber, til påvirkning af

markedet for sådanne produkter,

eller til indsamling af data om miljøegenskaberne

af komponenter m.v.

På længere sigt kunne en oplagt

mulighed være at lade CE-mærket

omfatte miljø 71), hvor der ud fra en

livscyklusanalyse fastlægges relevante

miljøkrav til produkterne.

Indførelsen af informationsteknologi

på arbejdspladserne har haft både

positive og negative effekter på arbejdsmiljøet.

I takt med den stigen-

de fokusering på arbejdsmiljøet i

forbindelse med IT/Tele/Elektronikprodukter,

må markedet for arbejdsmiljøvenlige

produkter forventes at

vokse. Det er i den forbindelse væsentligt

at sikre erhvervet den fornødne

indtjening samtidig med, at der

udvikles mere arbejdsmiljøvenlige

produkter. Producenterne kan med

fordel anvende Danmark som testland

med hensyn til arbejdsmiljøvenlige

produkter, bl.a. fordi det offentlige

bør gå foran med at forebygge

IT-relaterede arbejdsmiljøproblemer,

jf. intentionen i handlingsplanen

"Rent Arbejdsmiljø År

2005".

❖ Miljøstyrelsen vil fortsætte og

styrke dialogen med erhvervet i styrelsens

"produktpanel", der skal tage

initiativer og have indflydelse på den

danske og internationale miljøindsats

på IT/Tele/Elektronik-området.

❖ Arbejdsministeriet vil på arbejdsmiljøområdet

fortsætte og styrke

dialogen og samarbejdet med

erhvervets repræsentanter.

61) Elektronikindustrien har påpeget behovet for

etablering af offentligt-private aktieselskaber ved

større privatiseringer for i en kortere årrække at

bevare viden, ressourcer og markedskanaler i Danmark.

Finansministeriet oplyser, at hensynet til

bevarelsen af ressourcer i Danmark allerede indgår

i overvejelserne om privatisering, men at dette

ikke nødvendigvis indebærer offentligt medeje. De

offentlige virksomheder kan spille en vigtig rolle i

udviklingen af erhvervets marked. Post Danmark

vil f.eks. fremme udviklingen af elektronisk handel

ved bl.a. at tilbyde aftenomdeling af pakker, en

udvidet c/o-ordning hvor kunderne får større valgfrihed

m.h.t. afleveringssted, længere åbningstid

på større posthuse, udvikling af distributionsmoduler

til elektroniske handelssystemer og et nøglecenter

for digital signatur.

62) IT-Brancheforeningen har desuden foreslået,

at frynsegodebeskatningen af internet-access (telefonregningen)

blev ophævet. Skatteministeriet har

tilbudt at drøfte sagen nærmere på baggrund af et

konkret oplæg fra ITB.

63) Erhvervsministeriet (1996): Dialog med

IT/Tele/Elektronik: Baggrundsanalyse. EU's

udbudsregler - konsekvenser for erhvervet og

praksis i udvalgte lande. Med henvisning til denne

undersøgelse og det parallele udvalgsarbejde har

man afvist et forslag fra Dansk Handel og Service

om at undersøge barriererne for udlicitering af ITydelser.

64) KOM(98)143 af 11. marts 1998.

65) Erhvervet har rejst problemet med overdragelse

af rettigheder til f.eks. multimedieprodukter,

hvor den offentlige institution undertiden kræver

at få de fulde rettigheder til produktet, også hvor

dette ikke er nødvendigt. Det må dog bero på en

konkret vurdering og forhandling mellem parterne,

om og i hvilket omfang ophavsretten helt eller

delvist skal overgå til det offentlige i forbindelse

med salg af multimedieprodukter til det offentlige.

66) Publikationen vil bl.a. kunne omtale en ræk-


ke spørgsmål som erhvervet har rejst under strategiarbejdet,

f.eks. gebyrer for udlevering af udbudsmaterialer.

67) Dansk Industri har efterspurgt en større

innovationshøjde i udviklingskontraktordningens

feasibility-studier. Erhvervsfremme Styrelsen vil

drøfte sagen nærmere med DI.

68) Erhvervet har påpeget muligheden for systemeksport

af f.eks. regnskabs-skatteregistreringssoftware,

specielt til Fjernøsten, f.eks. via joint

ventures med lokale virksomheder. Told- og Skattestyrelsen

oplyser, at man allerede har en systemeksport-enhed,

som har leveret systemer til en

række lande i bl.a. Østeuropa i samarbejde med

danske og udenlandske virksomheder.

69) Erhvervsfremme Styrelsen oplyser, at et

sådant projekt vil kunne søges finansieret via

udviklingskontraktordningen, såfremt det i øvrigt

opfylder kravene.

70) Miljøstyrelsen arbejder på, at det kommende

EU-direktiv indeholder en løsning, som er administrerbar

for erhvervet og som vil skabe lige konkurrencevilkår

i EU.

71) Forslaget er stillet af Elektronikindustrien.

Miljøstyrelsen kan tilslutte sig forslaget, men

skønner, at der næppe kan skabes tilslutning i EU

til en CE-mærkning på et tilstrækkeligt højt

beskyttelsesniveau på overskueligt sigt. Derfor vil

der også fremover være behov for, at der findes en

særskilt (frivillig) miljømærkning, som på grundlag

af en livscyklusvurdering af produkterne indikerer

de miljømæssigt bedste produkter på markedet.

IT-Tele ELEKTRONIK

Offentlig-privat samspil

41


6IT-Tele ELEKTRONIK

1000110

0100100

0111001

Internationale konkurrencevilkår

0000101

1100011

0010001

0100010

1110001

0111001

0101011

0011000

1001110


IT/Tele/Elektronik-markedet er i høj

grad et internationalt marked, der

bliver stadig mere åbent. De danske

virksomheder må som nævnt imødese

et stigende konkurrencepres som

følge af liberalisering på globalt og

europæisk plan, stigende handel

med IT-ydelser over Internet og fordi

skellene bliver opblødt mellem de

forskellige brancher i sektoren, f.eks.

mellem computer-, tele- og medieprodukter.IT/Tele/Elektronikerhvervet

er i international konkurrence

med virksomheder fra andre

lande, også på hjemmemarkedet.

Øget konkurrence som følge af liberalisering

er en fordel for det danske

samfund, som får adgang til IT/-

Tele/Elektronik-produkter af høj

kvalitet til markedspriser, og for erhvervet,

som bliver rustet til at møde

den internationale konkurrence.

Det er vigtigt, at det danske erhverv

tidligt tilpasser sig den øgede konkurrence,

og at konkurrencen sker

på lige vilkår. Som nævnt i kapitlet

om offentlig regulering er det derfor

vigtigt, at danske myndigheder sammen

med erhvervet præger den

internationale regulering. Spilleregler,

der omfatter hele det internationale

IT/Tele/Elektronik-marked,

kan modvirke konkurrenceforvridning

fra lande med lave krav til produkternes

standard.

Myndighederne kan ved at arbejde for

international liberalisering, hvor der

konkurreres på lige vilkår, skabe gode

rammer for erhvervets internationalisering

i form af øget eksport, samarbejde

og alliancer med udenlandske

IT/Tele/Elektronik-virksomheder.

❖ Ministerierne vil arbejde for

øget international liberalisering og

aftaler, der øger danske IT/Tele-

/Elektronik-virksomheders adgang

til markederne på mindst samme

vilkår som de udenlandske konkurrenter.

❖ Udenrigsministeriet, Erhvervsfremme

Styrelsen og Konkurrencestyrelsen

vil sammen med erhvervets

organisationer arbejde for at fjerne

handelshindringer for danske IT/-

Tele/Elektronik-virksomheder.

❖ Udenrigsministeriet, Konkurrencestyrelsen,

Forskningsministeriet og

Kulturministeriet vil arbejde for at

skabe virksom og effektiv konkurrence

på de danske og internationale

IT/Tele/Elektronik-markeder.

❖ Ministerierne vil arbejde for, at

Danmark liberaliserer erhvervets

nationale markeder før konkurrentlandene,

såfremt liberaliseringen

samlet set er til fordel for samfundet.

Fortsat indsats for

global liberalisering

1997 var et skelsættende år for

erhvervets adgang til verdensmarkedet.

I WTO blev der nemlig indgået

aftaler om global liberalisering både

på IT-området og indenfor telekommunikation.

IT-aftalen fjerner gradvist

told og andre importafgifter på

IT-produkter frem til år 2000 og

omfatter bl.a. computere, teleudstyr,

halvledere, udstyr til at fremstille

halvledere, software på disketter,

magnetiske bånd og cd-romdrev,

videnskabelige instrumenter, måleog

kontrolinstrumenter samt røntgenudstyr.

IT-aftalen omfatter 92

pct. af verdensmarkedet for IT-produkter,

svarende til ca. 10 pct. af

den samlede verdenshandel. Nedtrapningen

af told og importafgifter

vil bl.a. øge adgangen til erhvervets

markeder i Sydøstasien, som har

været stærkt beskyttet. Desuden vil

aftalen øge de danske virksomheders

adgang til komponenter fra leveran-

dører udenfor EU, da også de europæiske

toldmure bliver fjernet. For

større danske virksomheder kan der

være tale om besparelser i millionklassen

72).

Aftalen om telekommunikation, der

allerede trådte i kraft fra 1998, omfatter

93 pct. af det globale telemarked.

Ud over telefoni omfatter aftalen

bl.a. data- og faxtransmission,

salg og leje af transmissionskapacitet

i private kredsløb, satellitsystemer,

satellittjenester og personlige kommunikationssystemer.

93 lande åbner

deres telemarkeder for udenlandske

virksomheder, både hvad

angår levering af teleydelser på tværs

af grænser og adgangen til at etablere

virksomhed og udbyde teleydelser

i et andet WTO-land, ligesom man

kan investere i teleselskaber over

hele verden. Der sikres lige konkurrencevilkår

for nationale og internationale

udbydere inden for telesektoren

og skabes fri adgang til at etablere

kabelfaciliteter og til at transportere

signaler via andre teleselskabers

infrastruktur. WTO-aftalerne opererer

med princippet om "mestbegunstigelse",

der indebærer, at hvis lande

giver udenlandske virksomheder fra

ét land bedre markedsadgang, skal

IT-Tele ELEKTRONIK

Internationale konkurrencevilkår

43


IT-Tele ELEKTRONIK

Internationale konkurrencevilkår

44

virksomheder fra de andre lande tilbydes

samme vilkår 73).

❖ Udenrigsministeriet og Erhvervsfremme

Styrelsen vil internationalt,

bl.a. i EU og WTO, arbejde for, at

handelsbarriererne for IT/Tele/Elektronik-erhvervet

nedtrappes, og at

der ikke etableres nye barrierer, f.eks.

told på elektronisk handel.

● Udenrigsministeriet og Erhvervsfremme

Styrelsen vil internationalt,

bl.a. i EU og WTO, arbejde for, at

WTO-aftalen om informationsteknologi

snarest muligt udvides med

nye produktgrupper, bl.a. forbrugerelektronik.

Dansk telemarked skal være

verdens bedste og billigste

Flere af erhvervets konkurrentlande

er opmærksomme på telesektorens

afgørende betydning for udviklingen

af hele IT/Tele/Elektronik-erhvervet

og i særdeleshed erhvervets evne til

at møde udfordringen fra væksten

på nettet. F.eks. lover Malaysia virksomhederne

i landets Multimedia

Super Corridor adgang til IT-infrastruktur

af høj kvalitet. På dette

punkt står Danmark særdeles godt,

da den danske teleliberalisering har

været mere vidtgående end i de fleste

konkurrentlande, herunder USA.

Liberaliseringen presser de danske

teleoperatører til at skærpe konkurrenceevnen

og udvikle nye, bedre og

billigere teleydelser. Den øvrige del

af erhvervet får et stadig bedre

udbud af teleydelser og bedre mulighed

for at anvende telenettet på nye

måder i deres egne produkter. Den

offensive danske teleliberalisering

giver således hele erhvervet et godt

udgangspunkt for at klare det stigende

globale konkurrencepres.

Den danske telesektor blev fuldt

liberaliseret pr. 1. juli 1996: Alle

teleselskaber skal lade deres net og

tjenester koble sammen med de

andre selskaber, der ønsker det, og

selskaber med en stærk markedsposition

skal give andre adgang til at

udbyde tjenester på deres infrastruktur

på nærmere regulerede vilkår -

både på mobil- og fastnetområdet

og hele vejen til slutbrugeren. Liberaliseringen

vil imødekomme erhvervets

ønske om adgang til den fysiske

infrastruktur (kobberet) på samtrafikvilkår

og et større udbud af båndbredde

til markant lavere priser 74).

Nye selskaber har adgang til at lægge

infrastruktur overalt, herunder på

offentlige forsyningsvirksomheders

arealer og langs med de overordnede

offentlige vejsystemer, og helt ud til

slutbrugerne. Radiofrekvenser bliver

ligeledes tildelt efter klare og gennemsigtige

retningslinier, og der

gives lige adgang til nummer-ressourcerne,

idet kunderne fra 1. juli

1999 skal kunne tage deres nummer

med til et konkurrerende teleselskab.

Lovgivningen er udformet, så den

sikrer maksimale muligheder for at

udnytte og kombinere de forskellige

typer infrastruktur (mobil- og/eller

fastnet-infrastruktur) til transport af

ethvert produkt, der eksisterer i digital

form. Infrastrukturen er i praksis

blevet fælles for de hidtil adskilte

sektorer - IT, tele og elektroniske

medier. Forskellige kommunikationsformer

er blevet uafhængige af

teknologiske platforme. Derfor er

den samlede infrastruktur til rådighed

for enhver tænkelig tjeneste.

Lovgivningen er udformet, så den

tager højde for, at der som udgangspunkt

er tale om et marked med en

meget skæv markedsstruktur med én

stærkt dominerende udbyder på fastnetmarkedet,

og to udbydere med

en meget stærk markedsposition på

mobil markedet. Sigtet er en regulering,

der også i praksis sikrer, at

ingen udbydere misbruger en dominerende

markedsposition til f.eks.

"bundling" og krydssubsidiering 75).

Den specifikke regulering på teleområdet

vil i en overgangsperiode

være nødvendig for at sikre den fornødne

effektivitet og konkurrence

på infrastrukturen 76).

❖ Forskningsministeriet vil i samarbejde

med Erhvervsministeriet og

erhvervet sikre, at de politiske målsætninger

i telelovgivningen og tilhørende

bekendtgørelser fortsat fastholdes,

og at eventuelle uhensigtsmæssigheder

i den gældende regulering

løbende håndteres.

❖ Telestyrelsen vil i samarbejde

med Konkurrencestyrelsen og erhvervet,

via en aktiv tilsynsindsats

sikre fastholdelsen af de politiske

målsætninger i tele- og konkurrencelovgivningen

om at fremme virksom

konkurrence på åbne og ikke-diskriminerende

vilkår.

Mediekonvergensen

- en udfordring for reguleringen

EU-Kommissionen udsendte i 1997


en grønbog om konvergensen mellem

tele-, medie- og IT-sektorerne,

der påpegede problemet med regulatoriske

barrierer, som kunne bremse

konkurrence og innovation på tværs

af de traditionelle brancheskel i sektoren.

Da infrastrukturen netop kan

bære alle tjenester på tværs af sektorer

77), har man fra dansk side foreslået,

at kommende europæiske initiativer

for at fremme konvergensen

bl.a. tager udgangspunkt i den eksisterende

regulering af telemarkedet.

På sigt bør målet være, at infrastrukturen

alene reguleres via den generelle

konkurrencelovgivning, men

der vil i en årrække fortsat være brug

for en specifik sektorregulering, til

konkurrencen på infrastrukturmarkedet

er "normaliseret".

Der vil fortsat være behov for at tage

særlige samfundsmæssige, mediemæssige

og forbrugerpolitiske hensyn,

ligesom public service-mediernes

centrale rolle i informationssamfundet

skal sikres. Bl.a. derfor kan

regulering af tjenesternes indhold

ikke alene baseres på konkurrenceretlig

regulering 78). De offentligt

støttede public service broadcastere

og andre indholdsproducenter kan

komme til at spille en rolle for er-

hvervet i kraft af deres udvikling af

programindhold og udbud. Erhvervet

har bl.a. foreslået, at public service-forpligtelserne

blev omlagt fra

DR og TV2 til et fondsfinansieret

indkøb af public service-ydelser fra

en bredere kreds af leverandører og

påpeget, at dagens indholdsregulering

af radio og tv ikke bør overføres

til Internet.

Den danske ONP- og samtrafikregulering

er i modsætning til EUdirektiverne

allerede forberedt på

mediekonvergensen, da den omfatter

alle former for infrastruktur -

også net der f.eks. er beregnet til

broadcasting eller kabel-tv - og udbydere

af enhver tjeneste, der kunne

tænkes transporteret i telenettet.

Derfor kunne den europæiske regulering

med fordel tage udgangspunkt

i den danske model, idet man på

europæisk plan alene burde revidere

ONP- og interconnect-reglerne, så

den omfatter alle typer af infrastruktur

og ikke skelner mellem forskellige

tjenester, f.eks. tele-, broadcastog

Internet-tjenester. Desuden kan

der være behov for specifik konkurrenceretlig

regulering, så adgangen

til forbrugerne ikke hæmmes af elektroniske

flaskehalse som Internet-

browsere, elektroniske programguider

eller set-top-bokse 79).

❖ Kulturministeren vil i forlængelse

af Skouby-udvalgets rapporter om

digital radio og tv i Danmark sætte

den eventuelle indførelse af digital

radio og tv på den mediepolitiske

dagsorden.

● Forskningsministeriet vil i samarbejde

med Kulturministeriet,

Erhvervsministeriet og erhvervet

arbejde for, at EU af hensyn til

mediekonvergensen reviderer den

europæiske ONP- og interconnectregulering

med udgangspunkt i de

danske regler.

Danske virksomheder skal følge

med i standardiseringen

Som nævnt er det en vigtig udfordring

for erhvervet at udbyde nye

produkter og serviceydelser, der så

vidt muligt er kompatible med

anden eksisterende teknologi - en

udvikling, der forstærkes i takt med

produkternes kobling til Internet.

Virksomheder, som er i stand til at

sætte en standard, har mulighed for

at erobre et marked, hvor succes forstærker

sig selv. De virksomheder er

mindre heldige, som står tilbage

med en standard, der ikke blev alment

accepteret på markedet. Danske

virksomheder har sjældent så

store markedsandele, at de - eventuelt

allieret med andre dominerende

aktører - kan diktere markedet en

standard. Derfor er det vigtigt for de

danske virksomheder at kunne holde

øje med, hvilke standarder der vinder

frem, og hvilke der møder faldende

tilslutning.

Erhvervsfremme Styrelsen har nedsat

en koordinationsgruppe om IT/-

Tele/Elektronik-standardisering

(KITE), med erhvervet, Telestyrelsen

og Dansk Standard. Gruppen skal,

bl.a. via Internet, skaffe erhvervets

virksomheder bedre og tidligere

information om den internationale

og europæiske standardisering, så

virksomhederne kan tilpasse deres

innovation til udviklingen i standarderne.

Gruppen har gennemført en

analyse af, hvilken information, virksomhederne

har behov for. KITE

finansierer også projekter af interesse

for standardiseringen på dette område.

På IT/Tele/Elektronik-markedet

spiller markedet en hovedrolle i dannelsen

af nye standarder. De formel-

IT-Tele ELEKTRONIK

Internationale konkurrencevilkår

45


IT-Tele ELEKTRONIK

Internationale konkurrencevilkår

46

le internationale standardiseringsfora

kan vanskeligt udpege standarder,

som er bæredygtige i fremtiden,

uden at skele til den teknologiske

udvikling på markedet. Det har

været en dansk mærkesag i EU at få

sat mere skub i den europæiske standardisering,

så den bedre kunne holde

trit med markedsudviklingen -

ikke mindst på IT/Tele/Elektronikområdet.

EU's handlingsplan for det

indre marked sætter bl.a. på dansk

initiativ fokus på at gøre standardiseringen

mere effektiv. Erhvervsfremme

Styrelsen har offentliggjort

en rapport med konkrete forslag til

at effektivisere det europæiske standardiseringsarbejde,

som i løbet af

foråret 1998 er blevet analyseret og

behandlet i EU og de europæiske

standardiseringsorganisationer. F.eks.

kan der være behov for at bryde

med princippet om enstemmighed i

de private europæiske standardiseringsorganisationer,

der betyder, at

et enkelt land kan blokere for vedtagelsen

af en ny standard. Inden udgangen

af 1998 skal EU-Kommissionen

udarbejde konkrete forslag til

effektivisering af standardiseringsarbejdet,

som skal drøftes af Rådet for

indre marked inden udgangen af

1998.

Erhvervsfremme Styrelsen vil i

samarbejde med Dansk Standard og

erhvervet fortsat arbejde for et mere

effektivt standardiseringsarbejde i

EU og i Danmark.

Erhvervsfremme Styrelsen vil

fortsat understøtte erhvervets muligheder

for at følge det internationale

standardiseringsarbejde.

International service og markedsføring

af det danske erhverv

Som nævnt er det en vigtig udfordring

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet

hurtigt at udvikle og levere nye

produkter på markeder i hele verden,

bl.a. via netværk til partnere

med viden, kapital og distributionskanaler,

som man ikke selv kan nå at

opbygge. Erhvervets virksomheder

får f.eks. kontakt med potentielle

samarbejdspartnere på konferencer,

via personlige kontakter og via

Internet. De udenlandske partnere

lægger ofte vægt på de langsigtede

perspektiver for samarbejdet, herunder

de danske rammebetingelser og

danske erhvervsmæssige styrkepositioner,

som den danske part kan

udnytte i det videre samarbejde. Det

gælder især, hvor samarbejdet inde-

bærer, at den udenlandske partner

investerer i Danmark.

Det kan være svært for private virksomheder

på egen hånd at skulle

oplyse udenlandske samarbejdspartnere

fyldestgørende om betingelserne

for at drive virksomhed i Danmark

og de erhvervsmæssige styrkepositioner,

der er med til at understøtte

virksomhedens udvikling.

Derfor varetager Erhvervsfremme

Styrelsen - "Invest In Denmark"

denne informationsopgave i samarbejde

med Udenrigsministeriets

ambassader og generalkonsulater 80).

Hvor mange udenlandske investeringsfremme-organisationer

særlig

satser på etablering af helt nye virksomheder

(greenfield-investeringer),

skal den danske indsats fremme forpligtende

samarbejder mellem danske

og udenlandske virksomheder 81).

Ligesom en dynamisk og fremadrettet

erhvervspolitik ikke kan bygge på

statsstøtte, opererer den danske investeringsfremme

- i modsætning til

flere af erhvervets konkurrentlande -

ikke med særlige økonomiske incitamenter

til potentielle investorer 82).

IT/Tele/Elektronik er en af de danske

styrkepositioner, som markeds-

føres i Europa, Asien og Nordamerika

83). På disse områder har Erhvervsfremme

Styrelsen opbygget et beredskab,

som erhvervet kan bruge, når

man ønsker at informere udenlandske

partnere, eller i forbindelse med

fremstød i udlandet. Der samarbejdes

med de regionale investeringsfremme-organisationer

(RIFO'er),

f.eks. Copenhagen Capacity når

Øresundsregionen skal være mere

synlig.

Når en gruppe danske virksomheder

ønsker at gennemføre et samlet

fremstød i udlandet, kan de bruge

Erhvervsfremme Styrelsens tilbud

om Hjælp til Kollektiv Eksportfremme.

Grupper af virksomheder, der

repræsenterer samlede produktområder,

kan få medfinansieret forberedelse

og gennemførelse af fælles eksportfremstød

på markeder af særlig

aktuel interesse for dansk erhvervsliv.

Eksportfremstødene skal have

nyhedsinteresse, være langsigtede,

have en relevant virksomhedsopbakning

og være rettede mod et perspektivrigt

marked. Virksomhederne

skal have en fælles målgruppe og

være villige til at medfinansiere

fremstødene 84).


Erhvervsfremme Styrelsens Euro-

Center kan hjælpe danske virksomheder

med at finde udenlandske

partnere til handelsorienteret samarbejde

og til projekter under EU's

særprogrammer om forskning og

udvikling. Desuden har styrelsen

udgivet en "Guide til eksport over

Internettet", der skal ruste virksomhederne

til at gå ind på det globale

elektroniske marked.

Når den enkelte virksomhed har

brug for information om forholdene

i et andet land, står Udenrigsministeriets

repræsentationer og Erhvervsfremme

Styrelsens eksportstipendiater

til rådighed. Virksomhederne

kan - mod betaling - få hjælp

til opsøgning af lokale partnere og

leverandører, markedsfremstød,

udstillinger og kampagner, produktog

konkurrentinformation, markedsanalyser,

besøgsprogrammer m.v.

Særligt de udsendte teknologiattachéer

og forskningsattachéer på de

danske repræsentationer i Los Angeles,

München, New York, Tokyo,

Washington og Bryssel indsamler

internationale teknologiske tendenser

med henblik på videreformidling

til relevante danske virksomheder og

brancheorganisationer. I alt ydede

udenrigstjenesten i 1997 rådgivning

til danske virksomheder i mere end

8.600 sager, ligesom tjenesten besvarede

cirka 100.000 henvendelser

fra udenlandske virksomheder, som

var interesserede i at importere fra

Danmark.

Erhvervsfremme Styrelsen og

Udenrigsministeriet vil i samarbejde

med erhvervet internationalt markedsføre

det danske IT/Tele/Elektronik-erhverv

og dets rammebetingelser.

Erhvervsfremme Styrelsen vil

løbende tilpasse sine tilbud og aktiviteter

inden for investerings- og

eksportfremme, således at de tager

højde for de nye udfordringer, som

globaliseringen giver erhvervet.

❖ Ministerierne vil arbejde internationalt

for en begrænsning af brugen

af økonomiske subsidier.

❖ Ministerierne vil via det tværministerielle

Øresundsudvalg fremme

IT/Tele/Elektronik-erhvervets muligheder

for udvikling ved et tættere

samarbejde i Øresundsregionen.

72) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik

har rejst spørgsmålet om ensartet fortoldning

af netværksprodukter (LAN/WAN) i Danmark

ved import til EU. Reglerne herom er præciseret

overfor samtlige told- og skatteregioner, og der er

informeret herom i Told- og Skattestyrelsens toldudvalg,

hvor en række brancheorganisationer er

repræsenteret.

73) Jf. Erhvervsministeriet (1997): Erhvervsredegørelse

1997, kap.10 (kan downloades fra

www.em.dk).

74) IT-Brancheforeningen har efterlyst bedre

prismodeller for adgang til telenettet m.h.p. at

fremme Internet-brug, effektivitet og forøget

båndbredde. Forslaget behandles af en arbejdsgruppe

under Telerådet, som skal vurdere behovet

for at ændre samtrafikreglerne af hensyn til bl.a.

Internet-udbyderes adgang til netkapacitet.

75) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik

har foreslået en justering af mobilområdets

krav om fair konkurrenceforhold (tilskud, bedrageri

o.l). Forslaget forstås som et ønske om sektorspecifik

regulering af f.eks. forhandlertilskud i.f.m.

terminalsalg. Konkurrencestyrelsen fører i dag tilsyn

med området, da tidligere forsøg på mere specifik

regulering blot medførte nye, kreative

omgåelser af reglerne.

76) Infrastrukturmarkedet er fortsat et overvejende

nationalt marked. Da denne del af erhvervet er

"råvareleverandør" til det øvrige erhverv, er det

afgørende for erhvervets konkurrenceevne, at der

er adgang til billige infrastrukturydelser og netadgang

for både forbrugere og udbydere. Der er derfor

på dette område gennemført specifik regulering,

der sigter på at fremme konkurrencen på

dette tidligere monopolmarked. Hensigten er at

sikre, at der til stadighed er billige infrastrukturydelser

på markedet. I det omfang - og fra det

tidspunkt - hvor konkurrencen på infrastrukturmarkedet

"normaliseres", vil der ikke længere være

behov for en specifik regulering heraf.

77) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik

har rejst spørgsmålet om kvalitetskontrol af

bl.a. signalkvalitet i forbindelse med deregulering

af fællesantenneområdet. Dereguleringen sker bl.a.

som følge af sammensmeltningen med andre net.

Telestyrelsen vil i en overgangsperiode udarbejde

vejledende tekniske retningslinier i tæt samarbejde

med branchen, som branchen herefter selv skal

vedligeholde og håndhæve.

78) I fremtiden skal public service udover at sikre

et alsidigt informationsudbud, medvirke til at skabe

et overblik over al den tilgængelige information.

Det er fortsat vigtigt, at borgerne sikres mulighed

for at modtage informationer der ikke er styret

af økonmiske eller politiske interesser. Der vil i

et lille land som Danmark fortsat være behov for

en programproduktion med en national vinkel.

Erhvervet har i den forbindelse rejst spørgsmålet

om licensbetaling for PC'er, hvilket Kulturministeriet

ikke har aktuelle planer om, da de fleste

private PC-brugere allerede betaler TV-licens.

79) Jf. Forskningsministeriets notat af 11. maj

1998: "Dansk svar til EU-Kommissionen vedr. the

Green paper on the convergence of the telecommunications,

media and information technology

sectors, and the implications for regulation,

COM(97)623."

80) Elektronikindustrien har foreslået en økonomisk

styrkelse af Invest in Denmark. Erhvervsfremme

Styrelsen oplyser, at Invest In Denmark

med virkning fra 1998 fik tildelt en øget bevilling.

81) Dansk Handel og Service har foreslået, at

man oprettede et Eksportsekretariat for Servicevirksomheder

som en selvejende institution med

en offentlig initialfinansiering og privat medfinansiering,

der skal opbygge viden, afholde seminarer

og fremme netværkssamarbejder. Forslaget bør

vurderes i forhold til udviklingen af det øvrige

eksportfremmesystem med henblik på globaliseringen.

82) Elektronikindustrien har foreslået særlovgivning

for at tiltrække udenlandske investeringer i

IT-Tele ELEKTRONIK

Internationale konkurrencevilkår

47


IT-Tele ELEKTRONIK

Internationale konkurrencevilkår

48

lokal produktion af elektroniske halvlederkomponenter

(wafer bageri), hvilket har måttet afvises

som konkurrenceforvridende i forhold til andre

erhverv.

83) En anden dansk styrkeposition, som bliver

markedsført internationalt er logistik og godstransport,

hvilket også er en fordel for

IT/Tele/Elektronik-erhvervet. Danmark har med

sin fysiske placering og et stærkt transporterhverv

gode muligheder for at blive kendt og valgt til

distributionscenter for IT/Tele/Elektronik til hele

Nordeuropa. Flere koncerner i erhvervet har allerede

valgt Danmark til betjening af alle de nordiske

lande, Baltikum, Nordtyskland, m.v. Regeringen

fremlagde i begyndelsen af 1998 en erhvervspolitisk

strategi for logistik og godstransport.

84) Dansk Handel og Service har foreslået 125

pct. fradrag for udgifter i forbindelse med etablering

af eksport, lempeligere beskatning af danske

medarbejdere som udstationeres, lempelse af royaltybeskatningen

fra kilder i udlandet. Forslaget er

afvist, da det er konkurrenceforvridende.

More magazines by this user
Similar magazines