PDF version af publikationen - Erhvervs

Danmark har et frugtbart IT/Tele/Elektronik-miljø. Der er mange 

eksempler på, at de danske virksomheder klarer sig godt i 

den internationale konkurrence. Men erhvervet står over for nye 

udfordringer. Det er vigtigt, at Danmark også i fremtiden kan 

tilbyde virksomhederne nogle attraktive rammer. 

Derfor har den danske regering fremlagt den samlede erhvervspolitiske 

strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet. 

Strategien er et resultat af en tæt dialog med erhvervet og 

omfatter de vigtigste af erhvervets danske og internationale 

rammebetingelser. 

© Erhvervsministeriet 

København, 1998 

ISBN 87-601-7887-6 

Danmarks 

erhvervspolitiske 

strategi 

IT/Tele/Elektronik 

1000110 

0100100 

0111001 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110 

ERHVERVS 

MINISTERIET

Danmarks 

erhvervspolitiske 

strategi 

Erhvervsministeriet, december 1998 


1000110 

0100100 

0111001 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110 

ERHVERVS 

MINISTERIET

Oplag: 6.000 

Pris kr. 45,- incl. moms 

Købes gennem 

SI - Statens publikationer 

Postboks 1103 

1009 København K. 

Tlf.: 33 37 92 28 

Fax: 33 37 92 80 

E-post: sp@si.dk 

ISBN 87-601-7887-6 

Design: 

Ole Jensen Grafisk tegnestue 

Tryk: 

Schultz Grafisk A/S

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1. En erhvervspolitisk strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

IT/Tele/Elektronik - et dansk væksterhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 

Store udfordringer for erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 

Behov for en samlet erhvervspolitisk strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 

1. udfordring: Udnytte væksten på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 

2. udfordring: Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 

3. udfordring: Øget konkurrence på rammebetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

Kapitel 2. Offentlig regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 

Spilleregler for elektronisk handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Mere effektiv beskyttelse af innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 

Kapitel 3. Adgang til viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 

Nyt Vækstcenter i Øresundsregionen omkring IT-Højskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 

Efteruddannelse, omskoling og aktivering mod flaskehalse i erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 

Udenlandske eksperter - en vigtig videnskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 

Institutioner skal have ledelsesfokus på erhvervets behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 

Erhvervets samarbejde med institutionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 

IT, teknik og naturvidenskab i uddannelsessystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

Offentlig statistik på erhvervet og dets marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 

Kapitel 4. Adgang til kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 

Erhvervsbeskatning skal gøre Danmark til attraktivt investeringsland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 

Aktieoptioner - en nøgle til rekruttering og fastholdelse af de bedste folk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 

Kapitel 5. Offentlig-privat samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

Udbud skal føre til mere udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 

Udviklingskontrakter skal fremme offentlige spydspidsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 

Samarbejde med erhvervet om indsatsen for miljø og arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 

Kapitel 6. Internationale konkurrencevilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 

Fortsat indsats for global liberalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 

Dansk telemarked skal være verdens bedste og billigste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44 

Mediekonvergensen - en udfordring for reguleringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44 

Danske virksomheder skal følge med i standardiseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 

International service og markedsføring af det danske erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Forord 

Globalisering, videnssamfund, netværksøkonomi…. Uanset hvilke begreber vi sætter på 

fremtidens samfund, er én ting sikkert: Informationsteknologien spiller en vigtig rolle i 

udviklingen. Computere, kabler og satellitter er i fuld gang med at forandre vores verden. 

Et velfungerende og konkurrencedygtigt IT/Tele/Elektronik-erhverv er derfor ikke kun 

vigtigt i sig selv, men for os alle sammen. 

Vi har et frugtbart IT/Tele/Elektronik-miljø i Danmark. Der er mange eksempler på, at de 

danske virksomheder klarer sig fint i den internationale konkurrence. Men erhvervet står 

over for nye udfordringer. Det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan tilbyde virksomhederne 

i Danmark nogle attraktive rammer. 

Derfor fremlægger regeringen denne samlede strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet. 

En strategi, der omfatter de vigtigste af erhvervets danske og internationale rammebetingelser. 

Strategien er resultatet af den dialog og de diskussioner, vi har ført med erhvervet siden 

foråret 1998. 

Regeringen vil nu sætte ind for at erhvervet kan udnytte væksten på nettet, rekruttere kvalificeret 

arbejdskraft og for, at rammebetingelserne for det danske erhverv i det hele taget er 

internationalt konkurrencedygtige. Udover den konkrete indsats, som regeringen vil gennemføre 

på bl.a. uddannelsesområdet, lægges der op til, at dialogen mellem erhvervet og 

myndighederne fortsætter i de kommende år med udgangspunkt i strategiens retningslinier. 

Det offentligt-private samarbejde, som vi er gode til i Danmark, er en vigtig forudsætning 

for, at erhvervet også fremover kan markere sig på de globale markeder for IT, telekommunikation 

og elektronik. Med denne strategi skulle grundlaget være i orden. 

Pia Gjellerup 

Erhvervsminister

1IT-Tele ELEKTRONIK 

1000110 

0100100 

0111001 

En erhvervspolitisk strategi 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110

IT-Tele ELEKTRONIK 


8 


- et dansk væksterhverv 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet udbyder 

produkter og serviceydelser 

indenfor elektronik, IT, software, 

telekommunikation, elektroniske 

medier, multimedier og andre områder, 

der primært er baseret på informationsteknologi.IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

har ikke kun en økonomisk 

betydning i sig selv, men er 

med sit udbud af IT-baserede produkter 

og serviceydelser med til at 

fremme brugen af informationsteknologi 

i hele dansk erhvervsliv og i 

det øvrige samfund. I erhvervslivet 

betyder IT større effektivitet og kvalitet, 

et større organisatorisk spillerum 

og mere effektive læreprocesser 

i hele virksomheden. For forbrugerne 

betyder IT et udbud af en lang 

række mere intelligente produkter, 

og IT er med til at gøre den offentlige 

sektor mere åben, fleksibel og 

effektiv 1). 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har 

oplevet en betydelig vækst: Erhvervets 

omsætning er vokset fra 115 

mia. kr. i 1992 til 156 mia. kr. i 

1996 - fra 8,6 pct. til 10,0 pct. af 

den samlede omsætning i dansk 

erhvervsliv. Erhvervet vokser således 

hurtigere end gennemsnittet af 

dansk erhvervsliv. Også eksporten er 

vokset - fra knapt 24 mia. kr. i 1992 

til 32 mia. kr. i 1996. Erhvervets 

værditilvækst, excl. telekommunikation, 

er samtidig vokset fra 39 mia. 

kr. til 42 mia. kr. Beskæftigelsen har 

i samme periode været nogenlunde 

konstant. I 1996 havde erhvervet 

91.712 fuldtidsansatte, svarende til 

8,8 pct. af den samlede beskæftigelse 

i dansk erhvervsliv 2). 

Der er generelt mangel på internationalt 

sammenlignelig statistik på 

erhvervet, men der er netop etableret 

en fælles nordisk statistik. Målt 

på omsætning udgjorde 

IT/Tele/Elektronik i 1996 en større 

del af erhvervslivet i Sverige og Finland, 

nemlig henholdsvis 12,7 pct. 

og 11,2 pct. mod 10,0 pct. i Danmark 

3). Sveriges og Finlands generelt 

stærkere specialisering skyldes, at 

fremstillingsbrancherne i erhvervet i 

begge lande udgør 4 pct. af det samlede 

erhvervslivs omsætning mod 

kun 1,2 pct. i Danmark. Danmark 

er til gengæld stærkere specialiseret 

indenfor software, service og handel 

4), hvoraf særligt software og service 

forventes at opleve en kraftig 

vækst 5). Målt på beskæftigelse er det 

imidlertid Sverige og Danmark, som 

er stærkest specialiseret, med henholdsvis 

10,5 pct. og 8,8 pct. af 

erhvervslivet placeret indenfor 

IT/Tele/Elektronik. 

Danmark markerer sig internationalt 

på nichemarkeder som bl.a. administrativ 

software, multimedieproduktion, 

elektronisk betaling, måleinstrumenter, 

effektelektronik, navigation 

og teletransmissionsudstyr, telefonterminaler, 

høreapparater, AVudstyr, 

forbrugerelektronik, netværkssystemer, 

antenne- og satellitmodtager-udstyr. 

Store udfordringer for erhvervet 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet udvikler 

nye produkter i et højt tempo 

med stadig større ydelse pr. krone. 

Kapaciteten i computere og telenet 

er i en årrække blevet fordoblet ca. 

hver 18. måned, bl.a. fordi stadig 

mere kapacitet kan integreres i de 

elektroniske komponenter og produkter 

på stadig mindre plads, og 

fordi der hele tiden bliver udviklet 

mere effektiv transmission og databehandling. 

Alt tyder på, at denne 

udvikling fortsat vil præge hele 

IT/Tele/Elektronik-markedet. 

Erhvervets virksomheder må holde 

trit med denne udviklingstakt for 

overhovedet at forblive på markedet, 

og det vil være en central konkurrenceparameter 

løbende at kunne 

udbyde bedre produkter til faldende 

priser. 

Erhvervet må imødese en stigende 

konkurrence som følge af liberaliseringen 

på europæisk og globalt plan, 

den stigende handel med IT-ydelser 

over Internet, og fordi grænserne 

mellem de forskellige brancher bliver 

opblødt (f.eks. mellem computer-, 

tele- og medieprodukter). Danmark 

er et af de mest åbne og konkurrenceorienterede 

markeder i EU, 

hvorfor Danmark i vid udstrækning 

anvendes som testmarked. Den øgede 

konkurrence er en fordel for de 

danske forbrugere og giver erhvervet 

nye muligheder, som danske virksomheder 

allerede søger at udnytte - 

men udviklingen er også en stor 

udfordring. 

Behov for en samlet 

erhvervspolitisk strategi 

Sigtet med den erhvervspolitiske 

strategi er, at Danmark besvarer

udviklingen bedre og hurtigere end 

erhvervets konkurrentlande. Målet 

med strategien er, at de danske og 

internationale rammebetingelser for 

det danske IT/Tele/Elektronikerhverv 

samlet set skal være blandt 

de bedste i verden. I strategiarbejdet 

har samtlige rammebetingelser derfor 

fået et "service-eftersyn" med 

henblik på at møde såvel erhvervets 

udfordringer som konkurrencen fra 

andre landes erhvervspolitik. 

Erhvervsministeriet har indhentet 

oplysninger om konkurrerende landes 

strategier for erhvervet, bl.a. via 

Udenrigsministeriets repræsentationer 

og ved søgning på Internet. 

Undersøgelsen viste, at lande som 

Malaysia, Irland og Singapore markedsfører 

sig med omfattende planer 

og vidtgående ambitioner for udviklingen 

af et slagkraftigt 

IT/Tele/Elektronik-erhverv, og der 

er IT-handlingsplaner med en stærk 

erhvervsorientering i lande som Sverige, 

Tyskland og Finland. USA er 

dog med flere stærke vækstregioner 

uden sammenligning det vigtigste 

konkurrentland. 

Selvom nogle konkurrentlande er 

kommet længere med at tilpasse 

reguleringen til informationssamfundet, 

tilbyder lavere skat og formår at 

tiltrække et større antal unge til 

erhvervet, kan virksomhederne i 

Danmark bl.a. nyde godt af en særdeles 

veluddannet og IT-motiveret 

arbejdsstyrke, en effektiv og ITkompetent 

offentlig sektor, et stigende 

udbud af risikovillig kapital 

og en vidtgående teleliberalisering. 

Med denne strategi giver ministerierne 

tilsagn om en langsigtet fælles 

indsats for at fastholde og forbedre 

de vigtigste rammebetingelser både 

på dansk og internationalt niveau. 

De følgende fem kapitler uddyber 

strategien på hvert af de fem 

erhvervspolitiske "kerneområder": 

Offentlig regulering, adgang til 

viden, adgang til kapital, offentligtprivat 

samspil og internationale konkurrencevilkår. 

Tilkendegivelserne fra 

ministerierne og erhvervet afstikker 

både de mere overordnede rammer 

(markeret med ❖) for det fremtidige 

samarbejde og udpeger de mere konkrete 

områder (markeret med ●), 

hvor der særlig skal sættes ind 6). 

Arbejdet fortsætter nu i samarbejde 

mellem erhvervet og de enkelte ministerier 

med udgangspunkt i de retningslinier, 

der er fastlagt i strategien. 

Med den indsats, som der nu lægges 

op til, vurderes betingelserne for at 

drive IT/Tele/Elektronik-virksomhed 

i Danmark samlet set at være på 

højde med de vigtigste konkurrentlande. 

De vigtigste udfordringer for Danmark 

i de kommende år bliver at 

udnytte væksten på nettet, at rekruttere 

kvalificeret arbejdskraft, og 

generelt at kunne klare den øgede 

konkurrence på rammebetingelser. 

Det er på disse områder, at der 

særlig er behov for at styrke betingelserne 

for det danske erhverv, og 

de vigtigste initiativer i forhold hertil 

resumeres i resten af dette kapitel. 

1. udfordring: 

Udnytte væksten på nettet 

Den voldsomme ekspansion på nettet, 

herunder Internettet, giver nye 

muligheder for at udvikle de danske 

virksomheders forhold til kunder 

overalt på kloden. På Internettet kan 

selv små virksomheder helt på linie 

med de største koncerner opnå en 

direkte dialog med kunderne på hele 

det globale marked, uden mellemled. 

Det gælder i særlig grad de virksomheder, 

hvis produkter kan leve- 

res i rent digital form. Handlen øges 

både mellem virksomheder og direkte 

med forbrugeren. F.eks. bruger 

mange elektronikvirksomheder nettet 

til at fremme kundeservice- og 

software-indholdet i produkterne, 

mens f.eks. softwareog serviceudbydere 

på IT-området får bedre 

mulighed for at erobre flere kunder 

udenfor det danske hjemmemarked 7). 

Det er muligt at ramme et meget 

begrænset kundesegment med et 

meget specialiseret produkt, og den 

enkelte kunde kan blive et mere 

"kendt ansigt" ved at registrere sin 

personlige profil på virksomhedens 

hjemmeside. Virksomhedens hjemmeside 

kan tiltrække kunder med de 

samme interesser og behov, og der 

kan ydes 24 timers service og 

rådgivning til kunder overalt på kloden. 

For mange af erhvervets virksomheder 

kan værdiskabelsen på 

Internettet hurtigt vokse til et 

omfang, der overgår mere traditionelle 

aktiviteter. Multimedie-ydelser 

på nettet er et kraftigt vækstområde, 

ikke mindst fordi trafikken på Internet 

omtrent fordobles for hver 100 

dage 8). 

Nettet er dog langt mere. En vigtig 



9



10 

tendens for erhvervet er, at de elektroniske 

medier bliver digitaliseret 

og dermed vokser sammen med det 

øvrige IT/Tele/Elektronik-område. 

Det betyder, at de traditionelle elektroniske 

medieydelser udvikler sig i 

mere interaktiv retning, og at de 

samme multimedie-ydelser kan være 

tilgængelige over flere forskellige 

net, hvis kapaciteten er til stede. 

Dette er et marked med et betydeligt 

vækstpotentiale eftersom danskerne 

i gennemsnit bruger henholdsvis 

18 og 22 timer om ugen på 

tv og radio. Også elektronikprodukter 

vil i stigende grad blive koblet til 

nettet, f.eks. elektroniske spil, som 

kan opdateres ved software på nettet, 

eller bærbare enheder, som 

udnytter informationer via trådløs 

kommunikation. 

Selv om erhvervet kan nyde godt af 

en stor udbredelse af PC'er og elektroniske 

betalingskort samt en vidtgående 

teleliberalisering, er brug af 

Internet og elektronisk handel mere 

udbredt i nogle konkurrentlande, 

især USA. Den danske teleliberalisering 

er internationalt set meget vidtgående 

og den danske teleregulering 

er forberedt på den teknologiske 

konvergens med mediesektoren. For 

at udvikle et dansk marked med verdens 

bedste og billigste teleydelser 

skal de politiske målsætninger i telelovgivningen 

og tilhørende bekendtgørelser 

fastholdes via løbende regeljustering 

og tilsyn, og EU's ONPog 

interconnect-regulering søges 

revideret med udgangspunkt i de 

danske regler. Desuden skal digitalt 

radio og tv sættes på den mediepolitiske 

dagsorden. 

Erhvervet vil skulle indstille sig på 

direkte konkurrence over nettet fra 

hele verden. Danmark skal derfor 

liberalisere erhvervets markeder før 

konkurrentlandene, såfremt det i 

øvrigt er til fordel for samfundet. 

Der skal arbejdes for fortsat international 

liberalisering og effektiv konkurrence, 

mens konkurrenceforvridende 

statsstøtte og handelshindringer 

skal bekæmpes. Standardiseringsarbejdet 

i Danmark og internationalt 

skal være mere effektivt, og det 

danske erhverv skal fortsat kunne 

følge det. 

Der skal være bedre, internationalt 

harmoniseret beskyttelse af softwareog 

Internet-relaterede produkter, 

omkostningerne til opnåelse af 

patent internationalt skal være lave- 

re, og der skal ses på mulighederne 

for en bedre indsats mod piratkopiering. 

Bl.a. udelukker den danske 

patentlov i lighed med den europæiske 

patentkonvention patentering 

af EDB-programmer, mens 

denne mulighed står åben for virksomheder 

i USA og Japan. 

Desuden tager regeringen bl.a. følgende 

konkrete initiativer: 

● Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet 

vil udarbejde en 

samlet handlingsplan for udbredelsen 

af elektronisk handel, der bl.a. 

omfatter reguleringsmæssige rammer, 

forbrugeraspekter samt udvikling 

af ydelser og tjenester. 

● Erhvervsministeriet vil intensivere 

indsatsen for at udvikle virksomhedernes 

muligheder for at indberette 

elektronisk til det offentlige. Det 

vil fremme især de mindre virksomheders 

anvendelse af nettet og indebære 

interessante udviklingsopgaver 

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet. 

● Erhvervsministeren harl fremsat 

lovforslag om betalingskort, der skal 

fremme udbuddet af betalingsløsninger 

på nettet. 

● Kulturministeriet vil gøre multimedier 

til et selvstændigt satsningsområde 

for Kulturministeriets 

udviklingsfond. 

● Kulturministeriet vil på baggrund 

af et udvalgsarbejde i samarbejde 

med erhvervet vurdere mulighederne 

for en bedre indsats mod 

piratkopiering af software i Danmark. 


Rekruttering af kvalificeret 

arbejdskraft 

Den anden vigtige udfordring for 

erhvervet globalt er at tiltrække kvalificeret 

arbejdskraft i et omfang, der 

modsvarer den kraftige vækst på 

området. Selvom Danmark kan tilbyde 

erhvervet en særdeles veluddannet 

og IT-motiveret arbejdsstyrke 

vurderes det, at konkurrentlande 

som f.eks. Irland og Singapore bedre 

har formået at tiltrække arbejdskraft 

til erhvervet. 

Medarbejderne og deres kvalifikationer 

er afgørende for erhvervets 

udvikling. Erhvervet vokser globalt 

set så kraftigt, at virksomheder i hele 

verden konkurrerer om at tiltrække

og fastholde kvalificeret arbejdskraft. 

På det hjemlige arbejdsmarked må 

virksomhederne i stigende grad 

rekruttere medarbejdere med nye og 

anderledes kvalifikationer end de, 

som man traditionelt har baseret sig 

på (f.eks. ingeniører, dataloger m.v.). 

Medarbejdere med en baggrund 

udenfor IT/Tele/Elektronik-området 

vil med en vis efteruddannelse have 

gode forudsætninger for at varetage 

f.eks. kundetilpasning i samarbejde 

med de traditionelle faggrupper. 

Desuden må danske virksomheder 

skaffe udviklingskapacitet ved at tiltrække 

og fastholde flere eksperter 

fra udlandet. 

Kvaliteten af de danske uddannelser 

og søgningen hertil er af central 

betydning for IT/Tele/Elektronikerhvervets 

adgang til kvalificeret 

arbejdskraft. Det gælder f.eks. 

uddannelserne til ingeniør, datalog 

og datamatiker. Men også uddannelse 

af erhvervets medarbejdere med 

mellemlange, korte eller ingen 

uddannelser har betydning for 

erhvervet. Flere konkurrentlande, 

bl.a. Irland og Sverige søger med 

markante satsninger at påvirke de 

unges uddannelsesvalg og skabe et 

udbud af kvalificeret arbejdskraft, 

som kan holde trit med udviklingen. 

Udstedelsen af aktieoptioner er et 

vigtigt middel til at fastholde nøglemedarbejdere 

fra ind- og udland. 

Konkurrentlandet USA er langt foran 

Danmark på dette punkt, og den 

ringe udbredelse i Danmark vurderes 

at udgøre en barriere for erhvervets 

udvikling. Skatteministeren vil 

fremsætte lovforslag, der skal forbedrer 

reglerne vedrørende beskatning 

af aktieoptioner, hvilket især styrker 

de mindre vækstvirksomheders 

mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere. 

For at styrke mulighederne 

for at rekruttere og fastholde 

udenlandske nøglemedarbejdere har 

skatteministeren desuden fremsat 

lovforslag, der går ud på at fjerne 

deres efterbeskatning, såfremt de 

udfører forskningsog udviklingsarbejde 

omfattet af OECD´s retningslinier 

herfor. 

Med den planlagte danske satsning 

forventes søgningen til området at 

blive den begrænsende faktor - ikke 

antallet af uddannelsespladser. Søgningen 

til de relevante uddannelser 

afhænger i væsentlig grad af erhvervets 

omdømme hos de uddannelsessøgende. 

Erhvervet skal derfor i 

højere grad markedsføre de gode 

beskæftigelsesmuligheder og de relevante 

uddannelser. Arbejdsformidlingen 

skal informeres om kommende 

kvalifikationskrav, mens erhvervet 

selv skal sikre efteruddannelse af 

medarbejderne og yde en styrket 

indsats for ansættelse af ledige i jobtræningspladser 

indenfor IT. Erhvervet 

skal i større omfang medvirke til 

at udvikle og gennemføre de relevante 

uddannelser, herunder tage 

initiativ til virksomhedsprojekter og 

forskningscentre på vigtige områder, 

f.eks. indenfor effektelektronik. 

Desuden tages der følgende konkrete 

initiativer: 

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet 

vil etablere en 

IT-højskole, som gradvis skal øge 

optaget på det videregående område 

med 60 pct. (+1000/år fra år 2003). 

Dermed nås det maksimale antal 

studerende, som det vurderes realistisk 

at tiltrække. 

● Arbejdsministeriet vil videreføre 

den målrettede flaskehalsindsats på 

IT-området, herunder den særlige 

indsats for højtuddannede. Dette 

omfatter bl.a. omskoling af ledige til 

beskæftigelse på området. 

● Undervisningsministeriet vil 

styrke interessen for IT, teknik og 

naturvidenskab i hele uddannelsessystemet 

for at maksimere erhvervets 

rekrutteringsbase til at omfatte flere 

faggrupper, bl.a. via den nye handlingsplan 

for anvendelse af IT i uddannelsessystemet. 

● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremlægge 

en IT-strategi for AMU, der 

bl.a. vil se på mulighederne for fjernundervisning 

samt undersøge, hvordan 

IT i højere grad kan implementeres 

i arbejdsmarkedsuddannelserne. 


vil i forbindelse 

med projektet Det Digitale Danmark 

undersøge muligheden for, at 

der etableres et elektronisk uddannelsesmarked 

i Danmark, som skal 

være en fælles indgang til alle danske 

uddannelser på nettet. 

● Elektronikindustrien vil i samarbejde 

med Danmarks Tekniske Universitet 

og Aalborg Universitet udarbejde 

et konkret forslag til Forskningsministeriet 

om et Center for 

Effektelektronik, eventuelt som et 

§12-institut, der skal varetage forskning 

og uddannelse. 



11



12 


Øget konkurrence på 

rammebetingelser 

Den tredje udfordring for Danmark 

er en øget konkurrence på rammebetingelser, 

da det bl.a. i kraft af 

nettet bliver stadig lettere for erhvervet 

at udnytte udviklingsressourcer 

m.v. i andre regioner. Selvom de 

danske rammebetingelser med de 

initiativer, som regeringen nu iværksætter, 

samlet set vurderes at komme 

på højde med de vigtigste konkurrentlande, 

har f.eks. Malaysia og 

Irland hidtil været bedre til at fastholde 

et vedvarende politisk fokus 

på erhvervet og markedsføre deres 

rammebetingelser internationalt. 

Derfor opstiller strategien som 

nævnt en række retningslinier for 

det fremtidige arbejde med at forbedre 

erhvervets rammebetingelser. 

Sigtet er at fastholde det politiske 

fokus på området og den internationale 

synlighed om den danske indsats. 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet er, bl.a. 

via Internet, i direkte international 

konkurrence, også på hjemmemarkedet, 

og danske særregler risikerer 

at svække konkurrenceevnen. Regu- 

leringen af erhvervet skal derfor så 

vidt muligt ske på et ensartet internationalt 

niveau med udgangspunkt 

i det danske erhvervs situation. Desuden 

skal erhvervet og dets marked i 

størst muligt omfang søges reguleret 

af erhvervet selv, og dialogen med 

erhvervet om den danske og internationale 

indsats for arbejdsmiljø og 

miljø skal styrkes. 

Det er en fordel for erhvervet, at 

den offentlige sektor i Danmark 

internationalt set er i front med brugen 

af IT. Den offentlige efterspørgsel 

skal fremme erhvervets innovation 

og konkurrenceevne. Erhvervet 

skal inddrages i IT-handlingsplaner 

og strategier på de forskellige ressortområder, 

herunder "Det Digitale 

Danmark" og foreslå offentligt-private 

spydspidsprojekter, f.eks. udviklingskontrakter. 

Der skal arbejdes 

for udbudsregler i EU, som giver 

fleksibilitet til udviklingsorienterede 

projekter og udarbejdes kontraktskabeloner 

vedr. IT-produkter og multimedier. 

Flere af erhvervets konkurrentlande, 

bl.a. USA, Malaysia og Irland, 

anvender skatteinstrumenter til at 

understøtte erhvervet og tiltrække 

udenlandske investeringer. Virkningerne 

af skattemæssige forskelle mellem 

Danmark og udlandet skal derfor 

overvåges i samarbejde med 

erhvervet. 

Flere af de lande, der satser på 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet, har 

oprettet et kontaktpunkt, som koordinerer 

den nationale indsats - f.eks. 

Irlands National Software Directorate, 

Malaysias National Information 

Technology Council eller Singapores 

National Computer Board. I Danmark 

vil Erhvervsfremme Styrelsen 

blive erhvervets kontakt vedrørende 

ministeriernes samlede indsats. Denne 

indgang kan erhvervet bruge, når 

det har behov for at drøfte opfølgningen 

på strategien med den samlede 

kreds af ministerier, eller hvis der 

skal tages tværministerielle initiativer 

som følge af nye udfordringer for 

erhvervet. 

Erhvervsfremme Styrelsen varetager 

ligesom de udenlandske organisationer 

både erhvervsfremme og international 

markedsføring af erhvervet, 

men har en langt bredere palet af 

instrumenter at spille på. Erhvervsfremme 

Styrelsen vil følge op på 

regeringens strategi ved at indhente 

erhvervets og myndighedernes vurdering 

af opfølgningen på strategien 

og om nødvendigt indkalde til et 

evalueringsmøde. Har erhvervet 

mere konkrete problemer og spørgsmål, 

som ikke er behandlet i strategien, 

henviser Erhvervsfremme Styrelsens 

Hotline (tlf.: 3586-8000, 

hotline@efs.dk) til den offentlige 

myndighed, der bedst kan hjælpe. 

Hotline besvarer indenfor 24 timer 

alle spørgsmål om danske, offentlige 

servicetilbud, tilskudsmuligheder, 

regler, procedurer, ankemuligheder 

o.l. Desuden skal de offentlige servicetilbud 

inden for eksport- og investeringsfremme 

løbende tilpasses de 

udfordringer, som globaliseringen 

giver erhvervet. 

De øvrige lande og regioner, som 

markerer sig på IT/Tele/Elektronikområdet, 

f.eks. Silicon Valley, Irland, 

Malaysia og Singapore, har alle formået 

at skabe synergi mellem virksomhedernes 

innovation og udbuddet 

af forskning, uddannelse, rådgivning 

og kapital. I disse regioner er 

der ofte etableret internationalt synlige, 

fysiske ankerpunkter for den 

regionale satsning, hvor erhvervsfolk, 

studerende og forskere samt 

aktive investorer fra ind- og udland

mødes om udviklingen af nye forretningsområder. 

Det gælder f.eks. 

Malaysias "Multimedia Super Corridor" 

og IT-centeret på 55 Broad 

Street i New Yorks "Silicon Alley". 


som led i strategiarbejdet peget på 

behovet for, at Danmark får et lignende 

vækstcenter, der kan fremme 

den fornødne offentlig-privat synergi 

og skabe global synlighed om 

Danmarks satsning og de danske 

styrkepositioner på området. Der 

mangler især et miljø for den betydelige 

del af erhvervet som er lokaliseret 

i bl.a. Øresundsregionen 9). 

Desuden tager regeringen bl.a. følgende 

konkrete initiativer: 

● Erhvervsministeriet vil arbejde 

videre med ideen om et Vækstcenter 

i Øresundsregionen i samarbejde 

med de relevante ministerier og 

erhvervet. Vækstcenteret kunne 

omfatte det planlagte center for ITforskning 

og uddannelse (IT-højskolen), 

forskerpark- og inkubatorfaciliteter 

for innovative virksomheder på 

IT/Tele/Elektronik-området og godkendt 

teknologisk service på nye 

relevante vækstområder, f.eks. multimedieteknologi. 

● Erhvervsfremme Styrelsen vil 

oprette en kontakt for erhvervet 

vedrørende Danmarks samlede indsats 

på området. Styrelsen skal gennemføre 

international markedsføring 

og benchmarking af erhvervet og 

dets rammebetingelser i forhold til 

konkurrentlandene. 

● Erhvervsministeren har fremsat 

lovforslag vedrørende VækstFonden, 

der bl.a. giver fonden mulighed for 

at medfinansiere innovationsfonde 

og mere risikobetonede udviklingsprojekter. 

1) Erhvervsredegørelse 1994; 295; Regeringens 

IT-handlingsplaner og regeringens udvalg om 

konsekvenser af informationssamfundet "Rapport 

fra Udvalget om Informationssamfundets betydning 

for jobindhold og arbejdets organisering"(1997). 

2) Tallene i brødteksten er baseret på Danmarks 

Statistiks firmastatistik. Værditilvækstmålet omfatter 

ikke telekommunikation, da telesektoren i de 

tidlige regnskabsår endnu ikke var privatiseret. En 

opgørelse baseret på momsstatistikken og beskæftigelsesstatistikken 

viste i 1997 en samlet omsætning 

for erhvervet på 178 mia.kr. og en beskæftigelse 

på 107.086 personer, idet telesektoren er 

inkluderet i disse statistikker. 

3) Jf. Nordic Statistical Yearbook 1998 s. 240-243 

og supplerende tal fra Danmarks Statistik. Tallene 

stammer fra et projekt i regi af Nordisk Ministerråd, 

hvor der under ledelse af Danmarks Statistik 

er etableret en samlet nordisk statistik på erhvervet, 

jf. Nordic Council of Ministers (1998): "The 

Information and Communication Technology 

Sector in the Nordic Countries - a first statistical 

description". Resultaterne fra projektet skal indgå 

i arbejdet med en længe savnet international harmoniseret 

statistik på erhvervet, jf. kapitel 3. 

4) Disse brancheområder stod i Danmark samlet 

for 7,5 pct. af erhvervslivets samlede omsætning 

i 1996 mod f.eks. 7,1 pct i Sverige og 5,9 pct. 

i Finland, jf. Nordic Statistical Yearbook 1998 s. 

242. 

5) Service- og softwaremarkederne vil ifølge 

European Information Technology Observatory 

(EITO) Yearbook 1998 vokse med 12,5 pct. fra 

1998 til 1999 og er det mest markante vækstområde 

på det samlede marked for informations- og 

kommunikationsteknologi, som "kun" forventes 

at vokse 7,9 pct. 

6) I strategien indgår ikke blot rammebetingelser, 

som er specifikke for IT/Tele/Elektronik-området, 

men også en række indsatsområder fra den gene- 

relle erhvervspolitik, som erhvervet har fundet er 

særligt vigtige for de danske IT/Tele/Elektronikvirksomheder. 

Endelig berører strategien en del 

politikområder, hvor andre hensyn end de 

erhvervspolitiske gør sig gældende, f.eks. kulturelle, 

sociale, arbejdsmiljø- eller miljømæssige aspekter. 

7) Disse to udviklingsveje blev fundet i en tidligere 

analyse af det danske erhverv, jf. Erhvervsministeriet 

(1995): "Dialog med IT/Tele/Elektronik. 

Delrapport 1. Baggrundsanalyse". 

8) Jf. rapport fra den amerikanske regering "The 

Emerging Digital Economy." (http://www.ecommerce.gov/emering.htm) 

9) Forskerparken NOVI i Jylland udgør sammen 

med Aalborg Universitet i praksis allerede et vestdansk 

vækstcenter på IT/Tele/Elektronik området. 



13


Offentlig regulering 

1000110 

0100100 

0111001 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110

Den offentlige regulering af IT/- 

Tele/Elektronik-erhvervet er med til 

at skabe klare og fælles spilleregler 

for konkurrencen på markedet og 

medvirker til at højne standarderne 

for f.eks. miljø, arbejdsforhold og 

sikkerhed. På nye markedsområder 

som f.eks. Internet, vil en regulering, 

der etablerer klare og stabile spilleregler, 

mindske virksomhedernes 

usikkerhed ved at investere i det nye 

marked, så der for alvor kommer 

gang i væksten. På den anden side 

går udviklingen på erhvervets marked 

så hurtigt, at reguleringen i flere 

tilfælde mest hensigtsmæssigt overlades 

til erhvervet selv 10). 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet er - 

bl.a. via Internet - i direkte international 

konkurrence, også på hjemmemarkedet. 

En offentlig regulering, 

der omfatter alle erhvervets 

internationale markeder, kan modvirke 

konkurrenceforvridning fra 

lande med lavere krav til standarder 

af f.eks. serviceydelser og produktion. 

Omvendt risikerer danske 

særregler at svække erhvervets konkurrenceevne, 

med tab af markedsandele 

og arbejdspladser til følge. 

De danske virksomheder vil få styrket 

deres internationale konkurren- 

ceevne desto mere den internationale 

regulering tager udgangspunkt i 

det danske erhvervs situation, evt. 

danske regler som erhvervet allerede 

har tilpasset sig. Erhvervet har bl.a. 

peget på behovet for EU-harmonisering 

af regler for arbejdsmiljø, miljø 

og skrotning på elektronikområdet, 

herunder miljødeklaration af f.eks. 

bly på elektroniske komponenter. 

Erhvervet har fremhævet, at lovgivningen 

generelt bør gøre det lettere 

at starte og drive virksomhed. For 

især de mindre og nystartede virksomheder 

er det vigtigt, at reguleringen 

ikke medfører en voksende 

administrativ belastning, og erhvervets 

konkurrentregioner som Los 

Angeles, Frankrig og Malaysia 

lægger vægt på, at lovgivningen skal 

påføre virksomhederne de færrest 

mulige byrder 11). Her i Danmark 

har Erhvervsministeriet etableret et 

testpanel af virksomheder, som vurderer 

lovforslag med administrative 

konsekvenser for erhvervslivet inden 

fremlæggelse for Folketinget. 

Erhvervsministeriet har lanceret et 

initiativ, der skal støtte oprettelsen af 

erhvervsservicetilbud hos private serviceleverandører. 

Erhvervsservice 

skal gøre det muligt for mindre virk- 

somheder at få klaret lovpligtige indberetninger 

og indbetalinger til 

myndighederne. Der lægges endvidere 

op til, at erhvervsserviceleverandøren 

kan tilbyde assistance 

indenfor modulerne 'løn og ansatte' 

samt 'regnskab, omsætning og produktion' 

12). 

Endelig tager ministerierne informationsteknologien 

i brug for at forenkle 

virksomhedernes lovpligtige 

indberetninger til det offentlige. Det 

sker bl.a. via en nyligt oprettet 

hjemmeside, hvor virksomheder vil 

kunne få et samlet overblik over 

udbuddet af elektroniske indberetningsmuligheder(www.indberetning.dk). 

De myndigheder, der 

modtager indberetninger pr. EDI, 

vil søge at forbedre servicen overfor 

de EDI-indberettende virksomheder, 

f.eks. via hurtigere publicering af de 

indsendte oplysninger, hurtigere 

sagsbehandling, mere favorable tidsfrister 

samt at virksomhederne får 

elektroniske oplysninger retur fra 

det offentlige, som med fordel kan 

indgå i virksomhedernes administrative 

systemer 13). Erhvervs- og Selskabstyrelsen 

har i samarbejde med 

bl.a. Told & Skat iværksat pilotprojekter 

der skal bane vej for elektro- 

nisk betaling til det offentlige. Initiativerne 

giver danske virksomheder 

gode grunde til at begynde at bruge 

nettet, også til andre 

transaktioner 14). 

❖ Ministerierne vil i størst muligt 

omfang søge IT/Tele/Elektronikerhvervet 

og dets marked reguleret 

af erhvervet selv, f.eks. ved adfærdskodeks, 

frivillige aftaler, mærkning 

og certificering. 

❖ Ministerierne vil i samarbejde 

med erhvervet arbejde for, at reguleringen 

af erhvervet så vidt muligt 

sker på et ensartet internationalt 

niveau med udgangspunkt i det 

danske erhvervs situation. 

❖ Ministerierne vil forberede og 

implementere ændringer i dansk og 

international regulering i tæt samarbejde 

med erhvervet under hensyn 

til virksomhedernes omstillingshorisont. 

❖ Ministerierne vil reducere 

erhvervets administrative byrder ved 

indberetning og indbetaling mest 

muligt ved samarbejde mellem myndighederne 

og brug af IT, koordineret 

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 



15



16 

Spilleregler for elektronisk handel 

Som tidligere nævnt er en af erhvervets 

udfordringer at tilbyde kunderne 

nye værdiskabende ydelser over 

Internet, der i sin natur er et globalt 

marked. En internationalt harmoniseret 

regulering af den elektroniske 

handel må på plads, så der kan etableres 

klare og forudsigelige internationale 

spilleregler for det perspektivrige 

marked - gerne med et dansk 

aftryk - uden nye begrænsninger for 

virksomhederne. 

Der er særligt behov for, at der bliver 

givet regler om rammerne for 

afgivelse af digital signatur og elektronisk 

betaling. Det er afgørende 

for erhvervets virksomheder og deres 

kunder, at det er sikkert at udveksle 

data på nettet, ikke mindst når det 

gælder elektronisk betaling. Det 

såkaldte public-key-krypteringssystem 

giver mulighed for at basere 

elektroniske aftaler og betaling på 

krypterings-teknik. Hermed er der 

skabt en sikkerhedsløsning, der kan 

anvendes ved handel på Internettet. 

På forbrugerområdet er der bl.a. 

behov for ensartede internationale 

spilleregler for markedsføring på 

Internet. 

Udviklingen inden for elektronisk 

betaling, herunder elektroniske betalingssystemer, 

home banking, cypermoney, 

internetbanking, elektronisk 

værdipapir-handel og afvikling mv., 

påvirkes i høj grad af udviklingen 

inden for informationsteknologi og 

datanetværk. I den forbindelse er det 

vigtigt for virksomheder, kunder og 

de finansielle markeder, at den fremtidige 

finansielle lovgivning tager 

højde for denne udvikling. Tilpasning 

af den fremtidige finansielle 

lovgivning til ny informationsteknologi 

behandles i Udvalget om den 

finansielle sektor efter år 2000 under 

Økonomiministeriet. 

Med den store udbredelse af Dankortet 

har Danmark et godt udgangspunkt 

for at udbrede elektronisk 

handel ved brug af et anerkendt 

betalingsmiddel. PBS ønsker ikke at 

cleare betalinger med Dankortet på 

Internettet, før det bliver gjort muligt 

at pålægge forretningerne omkostninger 

ved drift af betalingskortsystemet. 

Dette hindres i øjeblikket 

af betalingskortlovens §20. 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har foreslået, 

at elektronisk handel og international 

handel blev fritaget fra 

betalingskortlovens regulering for at 

fremme udbuddet af forskellige 

betalingsløsninger og sikkerhedsniveauer. 

Erhvervsministeren har fremsat 

et lovforslag om betalingskort, 

der skelner mellem fysisk og ikkefysisk 

handel. § 20, der forbyder 

kortudsteder at opkræve gebyr af 

forretningerne, kommer ikke til at 

gælde for den ikke-fysiske handel. 

Det betyder, at Internet-forretninger 

kan pålægges et gebyr, når kunden 

anvender et betalingskort. Internethandelen 

vil således komme til at 

finansiere udviklingen og driften af 

betalingssystemer på Internettet. 

Der vil blive indført særlige regler, 

som giver konkurrencemyndighederne 

mulighed for at gribe hurtigt ind 

overfor urimelig prisfastsættelse. 

Desuden er det hensigten at afskaffe 

§ 20 helt, hvis der er skabt fulde 

forudsætninger for reel konkurrence 

på markedet for betalingskort. 15) 

● Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet 

vil i samarbejde 

med forbrugerne og erhvervet udarbejde 

en handlingsplan for udbredelsen 

af elektronisk handel omfattende 

bl.a. regulatoriske rammer, 

forbrugeraspekter samt udvikling af 

ydelser og tjenester. 


lovforslag om betalingskort, der skal 

fremme udbuddet af betalingsløsninger 

på nettet. 

● Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet 

vil løbende inddrage 

erhvervet i den danske koordinationsgruppes 

arbejde med de internationale 

aspekter af elektronisk handel. 

● Økonomiministeriets Udvalg 

om den finansielle sektor år 2000 vil 

vurdere udviklingen inden for elektroniske 

betalingssystemer og elektronisk 

værdipapirhandel i Danmark 

og udlandet og komme med forslag 

til den fremtidige lovgivning. 

● Ministerierne vil i samarbejde 

med erhvervet arbejde for, at der 

etableres en internationalt anerkendt 

digital signatur. 

● Justitsministeriet vil på baggrund 

af et udvalgsarbejde overveje 

nødvendigheden af lovgivning om 

retsvirkningerne af digital signatur. 

● Forskningsministeriet vil fremsætte 

lovforslag, som skaber de juridiske 

rammer for etableringen af 

nøglecentre til digital signatur i

Danmark og afklare ansvarsforhold 

for disse. 

Mere effektiv beskyttelse 

af innovation 

Virksomhederne i IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

investerer store ressourcer 

i at udvikle nye produkter. 

For at investeringerne skal kunne 

betale sig, må virksomhederne kunne 

beholde den udviklede viden i en 

periode, og dermed fordelen på markedet. 

I visse tilfælde vil det mest 

effektive være at forsøge at holde 

ideen hemmelig. I andre tilfælde har 

virksomhederne fordel af at benytte 

det offentlige eneretssystem. En eneret 

betyder, at opfinderen får en eneret 

til at udnytte sin opfindelse i en 

årrække, hvor andre ikke må udnytte 

opfindelsen kommercielt uden 

opfinderens samtykke (licens m.m.). 

Til gengæld skal opfindelsen holdes 

offentlig tilgængelig, så andre kan få 

adgang til denne viden. 

I Danmark er det Patentdirektoratet, 

som udsteder patenter og andre enerettigheder. 

Herudover informerer 

og vejleder direktoratet danske virksomheder 

og forskere om mulighederne 

i de nationale og internationa- 

le rettighedssystemer, bl.a. via kurser, 

konferencer og messer, gennem 

dialog med brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner 

og erhvervsklubber 

landet over samt ved den 

årlige overrækkelse af Patentprisen. 

Det kan være en belastning for især 

små virksomheder at skulle søge 

patent på flere forskellige markeder. 

En hjælp f.s.v.a. det administrative 

fås ved at benytte de internationale 

patentsystemer, f.eks. det europæiske 

patentsystem. På trods af, at der 

eksisterer et fælles europæisk patentsystem, 

er der store økonomiske 

omkostninger forbundet med at 

opnå patent i flere lande. Det skyldes, 

at patentet skal oversættes til 

det nationale sprog i de lande, man 

ønsker beskyttelse i. Omkostningerne 

til europæisk patent kan derfor 

være op til 3-4 gange højere, end 

omkostningerne til et japansk eller 

amerikansk patent. Det kan også 

være svært og ressourcekrævende at 

håndhæve sine enerettigheder på 

tværs af landegrænserne. Det er derfor 

vigtigt, at der fortsat arbejdes på 

at harmonisere og forenkle eneretssystemerne 

på internationalt niveau. 

Det kan være svært at vurdere, hvor- 

vidt udviklede software, multimedieprodukter 

etc. er beskyttede under 

det ene eller det andet regelsæt, 

særligt i relation til grænseområderne 

mellem den ophavsretlige og den 

patentretlig beskyttelse. Software er i 

Danmark ophavsretligt beskyttet, 

hvori ligger en beskyttelse mod 

direkte kopiering af værket 16). Dog 

er der ikke tale om en beskyttelse af 

den bagvedliggende idé. En sådan 

opnås gennem det patentretlige 

system. Den danske patentlov udelukker 

dog – i lighed med den europæiske 

patentkonvention – patentering 

af EDB-programmer. Software 

kan dog beskyttes, såfremt det indgår 

i en opfindelse af teknisk karakter, 

der udfra en helhedsvurdering 

ikke betragtes som et ”rent” softwareprodukt. 

I modsætning hertil kan 

virksomheder i USA og Japan få 

patent på rene software-opfindelser. 

For multimedieproduktioner er det 

blandt andet også et problem, at 

mange forskellige personer og virksomheder 

kan have ophavsrettigheder 

til lyd, billeder og tekst, der indgår 

i produktet, så licensbetaling bliver 

kompliceret. 

EU-kommissionen har rejst problemstillingen 

om patent på rene 

software-opfindelser i en grønbog 

om EF-patentet og det europæiske 

patentsystem. Det forventes, at EUkommissionen 

fremsætter forslag til 

direktiv om harmonisering af 

beskyttelse af software primo 1999. 

❖ Erhvervsministeriet og Kulturministeriet 

vil i dialog med erhvervet 

arbejde for bedre, harmoniseret 

international retlig beskyttelse af 

softwareog Internet-relaterede produkter. 

❖ Erhvervsministeriet vil i samarbejde 

med de øvrige europæiske lande 

arbejde for lavere omkostninger 

til opnåelse af patent i Europa og 

internationalt 17). 

● Kulturministeriet vil på baggrund 

af et udvalgsarbejde i samarbejde 

med erhvervet vurdere mulighederne 

for en bedre indsats mod piratkopiering 

af software i Danmark 18). 

● Kulturministeriet vil drøfte 

spørgsmålet om kopibeskyttelse i 

forbindelse med udlån af IT-produkter 

fra folkebibliotekerne med 

erhvervet i forbindelse med revision 

af folkebiblioteksloven og evt. 

ophavsretsloven. 



17



18 

10) Selvregulering er velkendt på f.eks. arbejdsmarkedet, 

og det forhandlede aftalekompleks mellem 

arbejdsmarkedets parter bør ifølge erhvervet 

udformes, så det bl.a. tager højde for ordreproduktion 

på tværs af faggrænser. 

11) I Los Angeles har bystyret indført en onestop-shop 

for betjening af virksomheder, der vil 

udbygge deres aktiviteter. Malaysia lover investorer 

at mindske de administrative barrierer for etablering 

og gennemgå den nationale lovgivning. 

Frankrig har administrative lettelser som et selvstændigt 

indsatsområde i den nationale strategi for 

erhvervet. 

12) Elektronikindustrien har rejst spørgsmålet 

om regelforenkling for iværksættervirksomheder. 

Erhvervsministeriets lovgivning er gennemgået 

med henblik på regelforenkling i 1997. Iværksætternes 

største problem vurderes ikke at være reglernes 

konstruktion, men de administrative opgaver, 

der generelt er forbundet med at drive egen virksomhed. 

13) Det Danske Handelskammer har rejst spørgsmålet 

om overholdelse af EDI-handlingsplanen, 

hvad angår de tekniske EDI-standarder i den 

offentlige sektor. Forskningsministeriet oplyser, at 

alle igangsatte EDI-løsninger er i overensstemmelse 

med EDI-handlingsplanen baseret på den internationale 

EDIFACT-standard. 

14) Dansk Handel & Service har foreslået, at 

samlige indberetninger til det offentlige bør kunne 

ske elektronisk i år 2001. Det vil imidlertid ikke 

nødvendigvis være optimalt for hverken virksomheder 

og myndigheder at lade samtlige indberetninger 

ske elektronisk: Erhvervsministeriet fik i 

1996 udarbejdet en kortlægning af samtlige indberetninger, 

private virksomheder skal foretage til 

det offentlige. Kortlægningen viste bl.a., at der 

eksisterer 4.200 forskellige indberetningstyper, 

hvoraf den overvejende del af indberetningerne 

retter sig mod få virksomheder, der kun sjældent 

skal foretage indberetningen. Regeringens IThandlingsplan 

1997/98 pålægger ministerier og 

styrelser at lægge alle relevante borger- og virksomhedsrelaterede 

blanketter på Internet. I takt 

med at dette sker vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

arbejde for at alle indberetninger fra virksomheder 

til offentlige myndigheder gøres tilgængelige 

via det elektroniske knudepunkt www.indberetning.dk. 

Blanketterne skal være tilgængelige på én 

eller flere af tre måder: - Som en elektronisk blanket, 

der kan udskrives på virksomhedens printer, 

og derefter indsendes. - Som en indateringsside på 

Internettet, hvori de nødvendige oplysninger kan 

indtastes og indsendes direkte. - Som en EDIløsning, 

hvor virksomheden kan indsende oplysningerne 

direkte fra deres økonomisystem. Hvilke 

af disse 3 kategorier en given indberetning skal 

indgå i, afhænger primært af volumen og frekvens 

set fra såvel myndighedens som virksomhedens 

side. Når alle indberetninger er gjort tilgængelige 

på én af de ovenfornævnte tre måder, vil alle indberetninger 

derfor kunne findes via www.indberetning.dk. 

Der arbejdes p.t. på at få skabt en organisation 

omkring Indberetning.dk, således at ansvaret 

for at indlægge og opdatere blanketterne forankres 

i den enkelte myndighed. De mest relevante 

blanketter forventes tilgængelige foråret 1999. 

Herved skabes det af DH&S efterlyste ene indberetningssted, 

da man via Indberetning.dk efterhånden 

vil få adgang til samtlige indberetninger. 

Endelig har HTS-Kartellet foreslået obligatorisk 

elektronisk indberetning fra virksomheder til det 

offentlige og offentliggørelse af oplysningerne på 

Internet, så markedet bliver mere gennemsigtigt. 

Forslaget er afvist, da det umiddelbart strider 

imod offentlighedslovens bestemmelser om tavshedspligt 

og fortrolighed. 

15) Lovforslaget indeholder en revisionsbestemmelse, 

som betyder, at Folketinget skal behandle 

en revision af § 20 i efteråret 2001. Det fremgår 

af bemærkningerne til denne bestemmelse, at § 20 

skal afskaffes, hvis der er skabt fulde forudsætninger 

for reel konkurrence på markedet for betalingskort. 

I bemærkningerne er endvidere opstillet 

nødvendige forudsætninger for, at fuld og reel 

konkurrence på markedet for betalingskort kan 

realiseres. Forudsætningerne er: Der skal være en 

flerhed af udstedere af betalingskort, herunder skal 

flere udbydere uafhængigt af hinanden udstede 

debetkort. Der skal være en flerhed af udbydere, 

der kan indgå aftaler om ind-løsning, herunder en 

flerhed af pengeinstitutter, der tilbyder betalingsmodtagere 

indløsning af betalingskort, herunder 

Dankortet. Der må ikke være tekniske krav fra 

Dankort-indløsere, der hindrer, at betalingsmodtagers 

Dankort-terminal kan anvendes til gennemførelse 

af transaktioner med andre betalingskort, 

som opfylder internationale standarder, f.eks. 

detailhandelskort og kreditkort. Der må ikke være 

tekniske krav fra Dankort-indløsere, der hindrer, 

at betalingsmodtagers Dankort-terminal kan kobles 

op på andre indløsere/operatører end pengeinstitutter 

eller PBS. Eventuelle aftalemæssige hindringer 

for konkurrence vil være omfattet af den 

generelle konkurrencelovs forbud mod misbrug af 

dominerende stilling eller forbudet mod konkurrencebegrænsende 

aftaler. 

16) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik 

har foreslået, at ophavsretslovens forbud mod 

digital kopiering til privat brug blev ophævet. Kulturministeriet 

oplyser, at ophavsretsloven giver 

mulighed for at tage brugs- og sikkerhedskopier til 

personlig brug af lovligt erhvervede edb-programmer 

og værker, der styres heraf. Det generelle forbud 

mod kopiering herudover udgør en forudsætning 

for, at rettighedshaverne tør slippe deres værker 

ud i de digitale net. En ophævelse af forbuddet 

ville således hæmme udviklingen af det hurtigt 

voksende multimedie-marked. 

17) Bl.a. drøftes mulighederne for at lempe kravene 

til oversættelse af patentet, under hensyntagen 

til kravet om offentliggørelse af opfindelser og 

borgernes retssikkerhed. 

18) Det fremgår af udvalgets kommissorium, at 

"Udvalget på baggrund af en vurdering af krænkelsernes 

omfang [skal] undersøge de særlige omstændigheder, 

der gør sig gældende ved bevissikring 

i sager om krænkelse af immaterialrettigheder, 

navnlig på edb-området". Kulturministeriet 

bemærker efter forespørgsel fra Brancheorganisationen 

for Forbrugerelektronik, at dekoderkort ikke 

behandles i udvalget, da det ikke falder ind under 

immaterialretslovgivningen, men derimod er reguleret 

i radio- og fjernsynslovens § 75 a.


Adgang til viden 

1000110 

0100100 

0111001 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110



20 

Som nævnt konkurrerer IT/Tele/- 

Elektronik-erhvervet i Danmark i 

høj grad på at udvikle nye og bedre 

produkter. Derfor er adgang til 

viden en afgørende rammebetingelse 

for erhvervet. IT/Tele/Elektronikerhvervet 

får først og fremmest 

adgang til viden ved at ansætte kompetente 

medarbejdere, og rekrutteringen 

af kvalificeret arbejdskraft er 

en af de vigtigste udfordringer for 

erhvervet, jf. kapitel 1. Erhvervet 

mangler kvalificeret arbejdskraft på 

alle niveauer, og hele erhvervets 

arbejdsstyrke vil med den hurtige 

udvikling løbende skulle efteruddannes. 

Den væsentligste barriere for 

erhvervets adgang til arbejdskraft er 

unge og voksne uddannelsessøgendes 

interesse for at søge ind på 

området, som langtfra modsvarer 

væksten i erhvervet. 

Interessen for at søge beskæftigelse i 

erhvervet afhænger især af holdninger 

i befolkningen, som bl.a. er 

præget af den presseomtale m.v., 

som erhvervets egne aktiviteter giver 

anledning til. Den offentlige information, 

f.eks. studievejledning vurderes 

i forhold hertil at være af mindre 

betydning for erhvervets rekruttering. 

Positiv mediedækning af suc- 

cesrige virksomheder i erhvervet og 

mere målrettede opsøgende aktiviteter 

overfor de studiesøgende bidrager 

til at skabe interesse for 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet og de 

relevante uddannelser. Der kan bl.a. 

være behov for at erhvervet profilerer 

de relevante uddannelser på 

udsigten til en spændende arbejdsplads 

og ikke blot adgangen til en 

særlig kompetence. 

Den offentlige sektors opgave er at 

sikre, at erhvervets potentielle og 

nuværende medarbejdere har adgang 

til uddannelsespladser, og at uddannelserne 

har en kvalitet, der mindst 

er på højde med erhvervets konkurrentlande 

19). Flere konkurrentlande, 

f.eks. Malaysia, Irland, Sydkorea, 

Singapore og Canada, lægger afgørende 

vægt på øget uddannelse og 

forskning i samarbejde med erhvervet 

for at imødekomme behovet for 

kvalificeret arbejdskraft. For at matche 

konkurrentlandenes indsats skal 

udbuddet af uddannelse og efteruddannelse 

rettet mod IT/Tele/-Elektronik-erhvervet 

kunne imødekomme 

den kvalificerede søgning på alle 

niveauer af det danske uddannelsessystem. 

Det samme gælder tilbuddene 

om omskoling og aktivering. For 

at øge rekrutteringen til erhvervet 

skal personer med en ikke-teknisk 

baggrund kunne blive efteruddannet 

til IT/Tele/elektronik-området, der 

skal være gode rammer for tiltrækning 

af udenlandske eksperter, og 

interessen for IT, teknik og naturvidenskab 

skal fremmes i både folkeskolen 

og gymnasiet. Den langsigtede 

opgradering af uddannelserne 

skal sikres ved, at ledelsen på institutionerne 

har fokus på erhvervets 

behov og ved, at erhvervet selv bakker 

institutionerne op. Det forudsætter 

bl.a., at erhvervet lægger kræfter 

i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne 

om at foreslå, udvikle 

og gennemføre de offentlige 

uddannelser, så uddannelsernes indhold 

styrker erhvervets konkurrenceevne. 

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets 

organisationer vil arbejde for, at 

erhvervets virksomheder bidrager til 

at markedsføre erhvervets beskæftigelsesmuligheder, 

de teknisk-naturvidenskabelige 

fag og det kommende 

center for IT-forskning og 

uddannelse. 

❖ Ministerierne vil sammen med 

erhvervet arbejde for, at uddannelse, 

rådgivning og forskning udbydes 

med en internationalt høj kvalitet i 

samarbejde med de bedste miljøer 

i udlandet. 

❖ Ministerierne vil arbejde for, at 

der skabes størst mulig synergi og 

sammenhæng mellem IT/Tele/Elektronik-områdets 

uddannelser, forskning, 

udviklingsprojekter og rådgivning. 


vil i forbindelse 

med projektet Det digitale Danmark 

undersøge muligheden for, at der 

etableres et elektronisk uddannelsesmarked 

i Danmark, som skal være 

en fælles indgang til alle danske 

uddannelser på nettet. 

● Undervisningsministeren vil i 

1999 fremlægge en redegørelse om 

merit og fleksibilitet i de videregående 

uddannelser. 

Nyt Vækstcenter i 

Øresundsregionen omkring 

IT-Højskolen 

Uddannelsestilbuddene til erhvervet 

har udviklet sig en del i de senere år, 

ikke mindst på det videregående

Nyere videregående uddannelser på IT/Tele/Elektronikområdet 

Fuldtidsstudier Efteruddannelse på deltid 

Design Management (1996) 2 1/2 år Master of Multimedia Science 

Mediekoordinator (1997) 2 år Master of Multimedia Arts 

Multimediedesign (1997) 2 1/4 år IT-vejleder 

Humanistisk multimedieuddannelse (1997) 5 år Teknologileder 

Nat. multimedieuddannelse (1997) 5 år Master med specialisering i Sundshedsinformatik 

Humanistisk Informatik (multimedier) (1998) 5 år Master med specialisering i geoinformatik 

Civilingeniør (multimedier) (DTU) Master of Information Technology 

(se iøvrigt www.ou.dk/ivuc for en supplerende oversigt over multimedie-uddannelser) 

område, hvor der er oprettet en række 

nye uddannelser, både på fuld 

tid og som efteruddannelse, jf ovenstående 

figur. 

Dette er velbegrundet, idet 26 pct. 

af de beskæftigede i IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

ultimo 1996 havde en 

videregående uddannelse mod kun 

14 pct. i erhvervslivet som helhed 20). 

Erhvervets virksomheder må som 

følge af væksten i ikke mindst nye 

brugerrettede forretningsområder i 

stigende grad rekruttere medarbejdere 

med anderledes kvalifikationer 

end de, som man traditionelt har 

baseret sig på - f.eks. ingeniører, 

Master of Management of Technology 

dataloger m.v. Medarbejdere med en 

baggrund udenfor IT/Tele/Elektronik-området 

vil med en vis efteruddannelse 

have gode forudsætninger 

for at varetage f.eks. kundetilpasning 

i samarbejde med de traditionelle 

faggrupper 21). 

For at styrke erhvervets adgang til 

videregående uddannelser på ITområdet 

bliver der oprettet et selvstændigt 

forskningsog uddannelsescenter 

i hovedstadsområdet (IT- 

Højskolen). Centeret skal oprettes 

som et "frifakultet" under en eksisterende 

universitetsinstitution, men 

med egen bestyrelse og som selvstændig 

fysisk enhed. Centeret skal 

have en selvstændig ledelse, der refererer 

til en uafhængig bestyrelse, 

hvor mindst halvdelen repræsenterer 

aftagere fra bl.a. IT/Tele/Elektronikerhvervet. 

Centeret skal i samarbejde 

med erhvervet varetage uddannelse, 

forskning og udvikling på det samlede 

IT-område. Centeret skal samarbejde 

med andre stærke forskningsog 

uddannelsesmiljøer i resten af 

landet, bl.a. med henblik på et kommende 

vestdansk initiativ, der samlet 

skal medvirke til et bredere rekrutteringsgrundlag. 

Sammenlagt uddannes der på landsplan 

i dag ca. 1.600 personer årligt 

med en videregående IT-uddannelse. 

Uddannelsesindsatsen skal forøges 

kraftigt med et meroptag på ca. 500 

studerende det første år, gradvis voksende 

til et meroptag på ca. 1.000 i 

år 2003 svarende til en samlet forøgelse 

på 60 pct. En så markant forøgelse 

af optaget forudsætter en betydelig 

markedsføring af initiativet - 

ikke mindst fra erhvervets side. Den 

begrænsende faktor for udvidelsen af 

disse uddannelser er de unges uddannelsesvalg. 

Selv med nye uddannelser 

og en relancering af uddannelsesmiljøerne 

i nye centre, vurderes det ikke 

realistisk at øge søgningen med mere 

end 1.000 studerende. 

IT-Højskolen skal udbyde forskningsbaseret 

IT-uddannelse på 

master-, diplom-, kandidat- og 

ph.d.-niveau. Dermed vil der blive 

adgang for en bred gruppe af studerende, 

herunder bachelorer, selvlærte 

og studerende med en ikke-teknisk, 

f.eks. kreativ og humanistisk baggrund. 

Udbuddet af korte uddannelsesforløb 

indebærer, at højskolen 

kort tid efter oprettelsen vil kunne 

styrke erhvervets adgang til kvalificeret 

arbejdskraft. Uddannelserne skal 

udvikles i samarbejde med aftagerne 

og således afspejle erhvervslivets og 

samfundets behov 22). Også forsk- 



21



22 

nings- og udviklingsindsatsen skal 

finde sted i tæt samarbejde med 

aftagerne. Desuden skal der nedsættes 

et rådgivende "IT-foresight"panel 

med repræsentanter for aftagere 

og forskere, der skal give bestyrelsen 

et godt grundlag for at udvikle 

erhvervsrelevante uddannelser og 

forskning. 

IT-Højskolen bør indgå i et Øresundsregionalt 

samarbejde, hvor IThøjskolen 

kobles sammen med aktiviteter 

i hele Øresundsregionen. 

Erhvervet har foreslået, at IT-Højskolen 

bliver placeret som del af et 

samlet Vækstcenter for den danske 

del af Øresundsregionen med bl.a. 

forskerpark- og inkubatorfaciliteter 

samt teknologisk service. Dette vil 

fremme nyttiggørelsen af centerets 

forskning, samarbejdet med virksomheder 

om forskningsog uddannelsesprojekter, 

og øge rekrutteringen 

af kvalificeret arbejdskraft til 

erhvervet. Lokaliseringen af IT-Højskolen 

i Vækstcenteret ville således 

være til fordel for såvel erhvervet 

som de offentlige forskningsog 

uddannelses-miljøer. 

Det samlede Vækstcenter kunne 

desuden rumme en forskerpark for 

innovative virksomheder på IT/- 

Tele/Elektronik-området. Her kunne 

tilbydes attraktive faciliteter som 

adgang til avanceret teknologisk 

infrastruktur "plug n' go"-faciliteter, 

administrativ service og mødelokaler. 

Forskerparken burde omfatte fire 

typer af fysiske faciliteter: En inkubatorenhed 

med lokaler og administrativ 

service m.v. til nye højteknologiske 

iværksættere i den tidlige 

startfase, fysiske enheder til mindre 

innovative virksomheder under 

opbygning, større enheder til udviklingsaktiviteter 

fra større forskningstunge 

virksomheder samt udstillingsfaciliteter 

- f.eks. i form af et 

IT/Tele/Elektronik-eksperimentarium 

for studerende. For at fremme 

virksomhedernes adgang til risikovillig 

kapital, herunder forprojektkapital 

til iværksætteres køb af inkubatorydelser, 

kunne Vækstcenteret f.eks. 

søge optagelse som en ekstra søjle i 

det eksisterende innovationsmiljø 

"Universitets-Innovation" 23). Dette 

innovationsmiljø samler i forvejen 

flere forskerparker, GTS’er og 

uddannelsesinstitutioner i Hovedstadsområdet. 

I et sådant miljø kunne 

et nyt specialiseret udviklingsselskab 

eller en innovationsfond eventuelt 

også operere. 

Erhvervsfremme Styrelsen kortlægger 

p.t. IT/Tele/Elektronik-kompetencerne 

i det godkendte teknologiske 

servicenet (GTS). I forlængelse 

af dette arbejde bør overvejes, hvilke 

GTS-aktiviteter der med fordel kunne 

lægges i Vækstcenteret. Der er 

iværksat en centerkontrakt om multimedieteknologi, 

hvor bl.a. Teknologisk 

Institut opbygger kompetence 

med henblik på fremover at udbyde 

rådgivning på dette vækstområde. 

Udbuddet af teknologisk service kan 

udbygges yderligere ved, at der 

iværksættes centerkontrakter på nye 

perspektivrige områder, hvor der er 

behov for større synergi mellem 

virksomheder, forskere og teknologisk 

service. En lokalisering af de 

relevante GTS-aktiviteter vil sammen 

med IT-Højskolen gøre Vækstcenteret 

til et internationalt videncenter 

for f.eks. mediekonvergens, 

multimedier og elektronisk handel 

på IT/Tele/Elektronik-området. 

GTS-aktiviteterne kan oplagt lokaliseres 

tæt på virksomhederne i selve 

forskerparken. 


vil i 1999 etablere 

et fagligt bredt IT-forskningsog - 

uddannelsescenter i tæt samspil med 

aftagerkredse, herunder IT/Tele/- 

Elektronik-erhvervet. 

● Erhvervsministeriet vil i samarbejde 

med bl.a. Forskningsministeriet 

og erhvervet arbejde videre med 

ideen om etablering af et samlet 

Vækstcenter i Øresundsregionen for 

IT/Tele/Elektronik. 

Efteruddannelse, omskoling 

og aktivering mod 

flaskehalse i erhvervet 

IT/Tele/Elektronik-erhvervets behov 

for arbejdskraft gælder ikke kun 

medarbejdere med en videregående 

uddannelsesbaggrund, og udbuddet 

af erhvervsuddannelser og de 

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 

er vigtige for erhvervet. På 

erhvervsuddannelserne bliver informationsteknologien 

f.eks. integreret 

i de eksisterende erhvervsuddannelser 

til f.eks. grafiker, elektriker og i 

film-tv-video-uddannelsen, så disse 

faggrupper kan finde ansættelse i 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet 24). 

Beskæftigede og ledige med en kort 

eller ingen uddannelse kan deltage i 

arbejdsmarkeds-uddannelserne 

(AMU). AMU tilbyder såvel korte

kompetencegivende kurser af en til 

seks ugers varighed som sammensatte 

forløb af seks til 52 ugers varighed, 

som bl.a. kan sammensættes af 

de mere end 2.000 uddannelsesplaner 

på AMU, heraf en række uddannelser 

med IT-elementer 25). 

Efteruddannelse på IT/Tele/Elektronik-området 

kan også ske via Åben 

Uddannelse, hvor en stor del af 

udbuddet er ordinære uddannelser, 

der udbydes på deltid med samme 

indhold og prøver som på tilsvarende 

fuldtidsuddannelser 26). For at forbedre 

den enkeltes og virksomhedernes 

nytte af videreuddannelse og 

skabe større overskuelighed i de 

mange uddannelsestilbud lægger 

Undervisningsministeriet og 

Arbejdsministeriet op til et nyt og 

bedre sammenhængende voksenuddannelsessystem, 

hvor voksne skal 

have papir på de kvalifikationer og 

kompetencer, som de henter gennem 

såvel voksenuddannelse som 

erhvervserfaring 27). Regeringen har 

iværksat et reformarbejde for at skabe 

et mere velfungerende voksen- og 

efteruddannelsessystem. Systemet 

fremstår i dag uoverskueligt og 

usammenhængende for den enkelte 

kursist og for virksomhederne. Der 

er brug for en betydelig forenkling 

og højere grad af samordning og 

målretning, så effekten af ressourceindsatsen 

kan øges 28). Også erhvervet 

ønsker et samlet og moduliseret 

uddannelsessystem, hvor der er forbindelse 

mellem erhvervsuddannelser 

og videregående uddannelser 29). 

Virksomhederne har dog selv hovedansvaret 

for at efter- og videreuddanne 

eksisterende medarbejdere, så 

deres kvalifikationer også fremover 

er konkurrencedygtige. 

IT/Tele/Elektronik-området er anerkendt 

som et flaskehalsområde på 

arbejdsmarkedet. Derfor er Arbejdsformidlingen 

(AF) i sin aktivering af 

ledige særlig opmærksom på mulighederne 

for beskæftigelse i erhvervet. 

AF-regionerne har gennem de senere 

år bl.a. gennemført en særlig uddannelsesindsats 

på området for at modvirke 

flaskehalse, hvor ledige på alle 

uddannelsesniveauer bliver omskolet 

og efteruddannet til ansættelse i 

erhvervet. Et væsentligt bidrag til 

AF’s aktiveringsindsats er det input, 

som lokale virksomheder kan give 

om kommende kvalifikationskrav. 

Ved i øget omfang at indgive jobordrer 

til AF, kan virksomhederne væ- 

re med til at skabe et bedre grundlag 

for en målrettet aktiveringsindsats. 

Herudover er det muligt at den 

pågældende AF-region har kendskab 

til en ledig, der kan udfylde den jobfunktion 

virksomheden mangler. 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget 

initiativ til et IT-udviklingsforum 

med deltagelse af en række forskellige 

organisationer på arbejdsmarkedet 

for at skabe øget viden om ITjobmarkedet 

og styrke AF's service 

over for virksomheder og jobsøgende. 

I et samarbejde mellem AF, 

AMU og virksomheder kan der desuden 

iværksættes omskolingsforløb, 

hvor arbejdskraft fra brancher i tilbagegang 

bliver omskolet til brancher 

i vækst, herunder IT/Tele/- 

Elektronik-erhvervet. 

❖ Arbejdsministeriet vil udvikle 

relevante efteruddannelser (AMU), 

der kan omskole og/eller opkvalificere 

faglærte og ikke-faglærte til 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet under 

hensyntagen til erhvervets behov. 

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervet vil 

være med til at sikre medarbejderne 

relevant kompetenceudvikling, bl.a. 

gennem efteruddannelse, for at fast- 

holde medarbejdere ved ændrede 

kvalifikationskrav. 

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

vil i højere grad anvende Arbejdsformidlingen 

(AF) som en primær 

rekrutteringskanal ved at indmelde 

et stigende antal jobordrer til AF. 

● Regeringen vil på basis af det 

igangværende udvalgsarbejde stille 

forslag til en reform af voksen- og 

efteruddannelsessystemet. 

● Arbejdsministeriet vil videreføre 

den målrettede flaskehalsindsats 

på IT-området, hvor man er opmærksom 

på alle uddannelsesgruppers 

muligheder for beskæftigelse i 

erhvervet, og man vil herunder 

videreføre den særlige indsats for 

højtuddannede ledige, som f.eks. 

ingeniører. 

● IT/Tele/Elektronik-erhvervets 

organisationer vil yde en styrket indsats 

for ansættelse af ledige i privat 

jobtræning for at forebygge flaskehalsproblemer. 

● IT/Tele/Elektronik-erhvervet vil 

informere Arbejdsformidlingen om 

kommende kvalifikationskrav med 



23



24 

henblik på en målrettet aktiveringsindsats. 

Udenlandske eksperter 

- en vigtig videnskilde 

IT/Tele/Elektronik-erhvervets 

arbejdsmarked er i sin natur et globalt 

arbejdsmarked. Mange opgaver 

bliver løst af udenlandske eksperter, 

f.eks. via samarbejde over det verdensomspændende 

Internet, og 

erhvervet har behov for at tiltrække 

mere arbejdskraft fra udlandet. 

Væksten i erhvervets marked er så 

kraftig, at udbuddet af danske eksperter 

ikke kan følge med, og tiltrækningen 

af udenlandske eksperter 

er afgørende for at fastholde væksten 

i det danske erhverv. 

Hvis en bestemt type arbejdskraft 

ikke er tilgængelig i Danmark, har 

udenlandske eksperter m.v. efter en 

konkret vurdering efter omstændighederne 

mulighed for at få opholdstilladelse 

i Danmark 30). De udenlandske 

eksperter opnår en skattenedsættelse 

i de første tre år i Danmark. 

Eksperterne skal dog efterbetale 

nedslaget i skatten for de tre år, 

hvis de arbejder længere end 7 år her 

i landet, hvilket efter erhvervets 

opfattelse kan tvinge en medarbejder 

ud af landet, da denne restskat for 

højtlønnede eksperter kan udgøre et 

betydeligt beløb. Erhvervet ønsker 

generelt lempelige beskatningsregler 

for udenlandske forskere og andre 

eksperter og har foreslået, at man 

fjerner tilbagebetalingspligten af den 

tre-årige skattenedsættelse for udenlandske 

eksperter efter syv år og 

eventuelt nedsætter løngrænsen. 

Den gældende ordning er dog fordelagtig 

i forhold til de fleste andre 

lande. 

● Skatteministeren har fremsat 

lovforslag, der går ud på at fjerne 

efterbeskatningen af udenlandske 

forskere og eksperter, såfremt de 

udfører forskningsog udviklingsarbejde 

omfattet af OECD´s retningslinier 

herfor. 

Institutioner skal have 

ledelsesfokus på erhvervets behov 

Den viden, der skabes, skal være 

brugbar, relevant og tilgængelig for 

erhvervet. På IT/Tele/Elektronikområdet 

går udviklingen af ny viden 

meget hurtigt, og det er ikke muligt 

at udpege de teknologier, som blot 

om få år vil være af størst betydning 

for erhvervet, selvom dette var 

ønskeligt. Kun effektive netværk 

mellem erhvervet og de institutioner, 

som udbyder uddannelse, 

rådgivning og forskning vil sikre, at 

institutionerne hurtigere kan reagere 

på erhvervets behov. Konkurrentlande 

som Frankrig og Irland søger derfor 

at bringe vidensinstitutionerne i 

et tættere samspil med erhvervet, så 

reaktionstiden bliver så kort som 

muligt. 

Det er målet, at samarbejde med 

erhvervslivet bliver en integreret del 

af alle uddannelser - lige fra folkeskolen 

til Ph.d.-uddannelser. 


således en række muligheder for at 

præge udbuddet fra de offentlige 

vidensinstitutioner - f.eks. via personmobilitet, 

virksomhedsprojekter, 

fælles forskningscentre og erhvervsrepræsentation 

i de styrende organer 

m.v. Også den danske nationale 

forskningsstrategi slår fast, at samarbejde 

mellem forskning og erhvervsliv 

er vejen til at fremme teknologisk 

fornyelse og øget beskæftigelse. 

Det er afgørende for samarbejdet, at 

institutionerne sætter ledelsesmæssigt 

fokus på dialogen med erhver- 

vet. De institutionelle rammer for 

institutioner, der udbyder uddannelser, 

forskning og rådgivning, bør 

fremme det størst mulige samarbejde 

med erhvervslivet. Det gælder 

f.eks. ansættelsesregler, stillingstrukturer, 

meriteringsmekanismer, bevillingsmekanismer, 

ledelsesforhold, 

lønforhold, evalueringskoncepter og 

miljøernes størrelse. Erhvervet har 

bl.a. peget på behovet for et større 

formelt samarbejde mellem institutionerne 

om bl.a. deklarering af 

uddannelsers indhold og mere enkle 

meritforhold 31), sammenlægning af 

mindre forskningsmiljøer og en 

stærkere erhvervsrepræsentation i 

institutbestyrelser. Erhvervet har 

også foreslået inddragelse af private 

kursusudbydere ved efteruddannelse 

af IT-medarbejdere, f.eks. ved, at 

offentligt finansieret efteruddannelse 

udbydes i licitation. 

Erhvervslivet skal i øget omfang indgå 

i de styrende organer på de videregående 

uddannelsesinstitutioner 

for at kunne påvirke og justere institutionernes 

målsætninger og faglige 

profiler. Der vil blive arbejdet for, at 

der dannes regionale/lokale netværksgrupper 

med repræsentanter 

for uddannelsesstederne i lokalområ-

det på tværs af uddannelsessystemet 

32). Det overvejes i forbindelse med 

en eventuel reform af de videregående 

uddannelsers institutionelle 

struktur, at universiteterne ved siden 

af forskning og uddannelse opprioriterer 

formidling til og samarbejde 

med det omgivende samfund, herunder 

erhvervslivet 33). 

Det er muligt at påvirke udviklingen 

af arbejdsmarkedsuddannelser gennem 

uddannelsesråd og uddannelsesudvalg 

herunder. Lokalt kan virksomhederne 

sammen med Arbejdsformidlingen 

definere kompetenceog 

kvalifikationskrav, hvorefter der 

eksempelvis kan gennemføres sammenhængende 

AMU-forløb. 


den relevante uddannelse, rådgivning 

og forskning udvikles og udbydes 

i tæt samarbejde med 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet, f.eks. 

via personmobilitet, erhvervsprojekter, 

fælles forskningscentre m.v. 

❖ Undervisningsministeriet og 

Forskningsministeriet vil inddrage 

bl.a. IT/Tele/Elektronik-erhvervet i en 

eventuel reform af de videregående 

uddannelsers institutionelle struktur. 

● Forskningsministeren vil fremsætte 

lovforslag, der skal fremme 

omsætningen af rettigheder og 

patenter fra den offentlige forskning 

til erhvervslivet. 

Erhvervets samarbejde 

med institutionerne 

Internationalt konkurrencedygtige 

uddannelser forudsætter bl.a., at 

erhvervet lægger kræfter i at samarbejde 

med uddannelsesinstitutionerne 

om at foreslå, udvikle og gennemføre 

de offentlige uddannelser, 

så uddannelsernes indhold styrker 

erhvervets konkurrenceevne. Det 

kan bl.a. ske ved, at virksomhederne 

indgår i forskningscentre, enkeltprojekter 

og personudveksling med 

uddannelsessystemet. 

Der er behov for at fortsætte og 

udbygge det vidtgående samarbejde 

mellem vidensinstitutioner og 

erhvervet i form af fælles forskningscentre. 

Jo bedre synergi, der er mellem 

uddannelser, forskning og 

rådgivning, jo bedre bliver kvaliteten 

af det samlede udbud af viden. 

Udbuddet af forskning i samarbejde 

med erhvervet kan sikre, at universitetsuddannelserne 

udbydes på baggrund 

af de nyeste internationale 

forskningsresultater med henblik på 

erhvervets behov. Den nationale delstrategi 

for IT-forskning udstikker 

de overordnede retningslinier og mål 

for den offentligt finansierede danske 

forskningsindsats på dette område. 

Der er nedsat en programkomite 

for IT-forskning, der koordinerer 

anvendelsen af 60 mio. kr. til forskning 

i IT i årene 1998-2001. De 

godkendte teknologiske serviceinstitutter 

34) medvirker til, at forskningsresultaterne 

bliver spredt - også til de 

små og mellemstore virksomheder. 

Der er i de senere år etableret en 

række forskningscentre i samarbejde 

mellem universiteter og virksomhe- 

der, hvor man deler forskningsog 

undervisningsressourcer fra den 

offentlige og private sektor - ofte på 

tværs af institutionsgrænser under 

overskriften "centre uden mure". De 

centre, der har mere grundlæggende 

forskningsaktiviteter er typisk samfinansieret 

af Forskningsministeriets 

strategiske forskningsbevillinger, de 

deltagende institutioner og interesserede 

virksomheder i erhvervet. 

Andre centre med et mere entydigt 

anvendelsesorienteret sigte, hvor der 

udover forskere deltager godkendte 

teknologiske serviceinstitutter, er 

typisk samfinansieret via Erhvervsfremme 

Styrelsens tre-årige bevillinger 

til centerkontrakter 35). 

Erhvervet har fremhævet behovet for 

løbende at oprette nye forsknings- 

Eksempler på offentligt/private forskningsog udviklingscentre på IT/Tele/Elektronik 

Strategisk forskning Centerkontrakter 

Center for Informationsteknologi (CIT) Center for Softwareprocesforbedring 

Center for Multimedier (CMM) Center for Multimedieteknologi 

Center for Teleinformation (CTI) Mikrosystemcenteret 

Mikroelektronikcenteret (MIC) Center for Industriel Sensorteknologi 

Center for Effektelektronik 

(Skybridge Solid State Power Switching) 



25



26 

centre på områder, hvor Danmark 

har væsentlige erhvervsmæssige styrkepositioner, 

f.eks. indenfor brugerforståelse 

eller effektelektronik 36). 

Virksomhedsrettede enkeltprojekter 

er med til at fremme vidensinstitutionernes 

kendskab til erhvervets forhold 

og spredningen af viden til 

virksomheder. Virksomhedsnære 

projekter skal være en mulighed for 

alle unge i folkeskolen og på de 

gymnasiale uddannelser. Det tætte 

samarbejde med virksomhederne i 

erhvervsuddannelserne skal udbygges. 

Studieordninger ved de videregående 

uddannelser skal muliggøre, 

at de studerende i perioder arbejder 

i en virksomhed eller med virksomhedsnære 

projekter, f.eks. afprøvning 

af software eller lignende. Undervisningsministeriet 

har udpeget 5 

frontløber-institutioner 37), som hurtigst 

muligt skal igangsætte initiativer 

der fremmer samarbejdet mellem 

erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. 

Erhvervsministeriet har udpeget seks 

innovationsmiljøer omkring vigtige 

videnscentre i Danmark, der skal 

medvirke til at skabe nye virksomheder 

på baggrund af forskningsresul- 

tater og viden i forskningsmiljøer 

over hele landet. Innovationsmiljøerne 

skal tilbyde sparring og rådgivning 

både fagligt og ledelsesmæssigt 

til nye innovative virksomheder, 

oprette uddannelser i iværksætteri, 

tilbyde statslig forprojektkapital og 

rådgive om, hvordan iværksætterne 

får kapital fra private 

kapitalkilder 38). To af innovationsmiljøerne, 

NOVI Innovation og 

Universitets Innovation A/S, har 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet som 

kerneområde. Erhvervsfremme Styrelsen 

arbejder løbende på at nedbringe 

sagsbehandlingstiden for 

ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter 

39), og vil offentliggøre normer 

herfor på styrelsens hjemmeside. 

Et effektivt middel til at fremme 

samarbejdet mellem erhvervets virksomheder 

og de offentlige vidensinstitutioner 

er udvekslingen af personer. 

Alle unge skal i folkeskolen 

kunne gå i praktik i virksomheder. I 

alle relevante erhvervsrettede uddannelser 

skal der være mulighed for at 

gennemføre en del af uddannelsen i 

erhvervslivet, f.eks. i form af praktik. 

IT/Tele/Elektronik-virksomheders 

ansatte kan indgå i de relevante 

uddannelser som oplægsholdere, vejledere 

eller som udbydere af samlede 

undervisningsforløb. Spydspidsområder, 

der interesserer virksomhederne, 

kan danne grundlag for små 

undervisnings- og vejledningshold i 

forbindelse med specialer og 

afgangsprojekter, eller virksomhedsfinansierede 

professorater, forskerstillinger 

og scholarships. 


organisationer vil arbejde for, at 

erhvervets virksomheder i større 

omfang bidrager til at udvikle 

udbuddet fra de offentlige vidensinstitutioner. 


organisationer vil i samarbejde med 

myndighederne tage initiativ til 

etablering af nye forskningscentre i 

form af centerkontrakter eller centre 

uden mure på områder af særlig 

betydning for erhvervet. 

● Elektronikindustrien vil i samarbejde 

med Danmarks Tekniske Universitet 

og Aalborg Universitet udarbejde 

et konkret forslag til Forskningsministeriet 

om et Center for 

Effektelektronik, eventuelt som et 

§12-institut. 


sammen med Dansk Arbejdsgiverforening 

udarbejde en vejledning til 

virksomheder, der ønsker kontakt 

eller samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. 

IT, teknik og naturvidenskab 

i uddannelsessystemet 

Interessen for beskæftigelse i erhvervet 

bliver grundlagt tidligt i de 

unges uddannelsesforløb. Jo bedre, 

IT indgår i forskellige uddannelser, 

jo flere personer vil potentielt kunne 

søge beskæftigelse i IT/Tele/Elektronik-erhvervet. 

Derfor vil Undervisningsministeriet 

fremme brugen af 

IT i hele uddannelsessystemet og 

søgningen til de teknisk-naturvidenskabelige 

fag 40). Det hidtil største 

antal studerende er i disse år i gang 

med at gennemføre en naturvidenskabelig 

universitets-uddannelse. I 

forhold til midten af 90'erne, kan 

der nu spores en stigende interesse 

for de lange videregående tekniske 

uddannelser. Med den kraftige vækst 

i erhvervet, er der dog fortsat behov 

for at trække flere studerende til 

også på de korte og mellemlange 

videregående tekniske uddannelser.

I folkeskolen er introduceret et nyt 

fag i 1.-6. klasse: "Natur/teknik", 

der bl.a. skal lægge grunden til en 

varig interesse for disse og beslægtede 

fagområder. I gymnasiet er matematiklæseplanerne 

blevet revideret, 

så 75-80 pct. af alle elever på matematisk 

linie nu vælger matematik på 

højeste niveau, og alle matematiske 

studerende har naturvidenskabelige 

fag i hele studietiden. Tilgangen til 

HTX, hvor der lægges særlig vægt 

på naturvidenskab og teknologi, er i 

de senere år steget med 5-10 pct. 

om året og ligger nu på ca. 2500 

elever. Da op mod halvdelen af en 

HTX-årgang fortsætter på en ingeniøruddannelse, 

forventes tilgangen 

til ingeniøruddannelserne herfra at 

stige. 

Erhvervet har fremhævet behovet for 

at omtænke alle uddannelser i retning 

af fremtidens "cyberspace" og 

interaktive medier og for at opdatere 

det tekniske indhold i uddannelserne, 

ikke mindst på det humanistiske 

område. Erhvervet lægger også vægt 

på, at uddannelsesinstitutionerne 

udvikler deres funktion som virtuelle 

videnscentre, med henblik på 

fjernundervisning og formidling af 

den nyeste viden 41). Undervisnings- 

ministeriets netop fremlagte IKTstrategi 

skal sikre, at de uddannelsessøgende 

opnår de grundlæggende 

IT-kvalifikationer, og at IT tages i 

brug som et redskab til at forbedre 

undervisningen 42). 

Endelig har Undervisningsministeriet 

og Erhvervsfremme Styrelsen 

iværksat og gennemført et handlingsprogram, 

der skal fremme selvstændighedskultur, 

iværksætteri og 

innovation i hele uddannelsessystemet 

43). 

❖ Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet 

vil fortsat fremme 

interessen for de teknisk-naturvidenskabelige 

fag i hele uddannelsessystemet. 


udvikle og løbende vedligeholde et 

system, som beskriver, hvilke generelle 

IT-færdigheder og -kompetencer, 

der skal være opnået efter henholdsvis 

3., 6. og 9. klassetrin i folkeskolen 

samt ved udgangen af ungdomsuddannelserne. 


præcisere den nye læreruddannelses 

bekendtgørelses bestemmelser om 

integration af IT i læreruddannelsen 

og de studerendes almene og grundlæggende 

IT-færdigheder. 

● Undervisningsministeriet vil i 

samarbejde med relevante parter i 

uddannelsessektoren vurdere behovet 

for efteruddannelse af lærere på 

IT-området og drøfte en tidsplan 

for, hvornår målsætningen til almene 

IKT-færdigheder for hele lærerkorpset 

kan være opfyldt. 


styrke forskning og udvikling indenfor 

forskningsfeltet "IT-støttet 

læring" 44). 


opprioritere udbuddet af kurser 

under Åben Uddannelse, som bygger 

på tidssvarende IT-løsninger 

samt iværksætte udviklingsprojekter 

om kvalitetsvurdering og international 

benchmarking 45) af kurser 

udbudt som teknologistøttet fjernundervisning. 

● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil 

fremlægge en IT-strategi for AMU, 

der bl.a. vil se på mulighederne for 

fjernundervisning samt undersøge, 

hvordan IT i højere grad kan imple- 

menteres i arbejdsmarkedsuddannelserne. 

Offentlig statistik på 

erhvervet og dets marked 

Et af de områder, hvor erhvervet 

efterspørger et bedre udbud af viden 

fra det offentlige, er statistisk information 

om erhvervet og dets marked. 

IT/Tele/Elektronik-områdets 

betydning blev for alvor dokumenteret, 

da Erhvervsministeriet i 1995 

gennemførte den første samlede 

kortlægning af erhvervet 46). Forskellen 

mellem erhvervets og statistikkens 

beskrivelse af erhvervet skyldes 

bl.a., at statistik for at kunne sammenlignes 

over en årrække må 

benytte stabile definitioner af det, 

der måles på. IT/Tele/Elektronikerhvervets 

udvikling er derfor gået 

langt hurtigere end statistikken har 

kunnet følge med. Den statistiske 

omstilling forsinkes også af, at der 

må opnås international enighed om 

de statistiske kategorier, hvis man 

skal kunne sammenligne det danske 

erhverv med konkurrenterne i 

udlandet. Erhvervet har således 

påpeget mangler ved nogle af de 

internationalt accepterede 

kategorier 47). 



27



28 

Danmarks Statistik har koordineret 

et projekt under Nordisk Ministerråd, 

der er mundet ud i en ensartet 

afgrænsning af IT/Tele/Elektronikerhvervet 

(under den forenklede 

betegnelse "IT-brancherne"). Arbejdet 

tager udgangspunkt i de internationalt 

accepterede statistiske kategorier 

(NACE, CPA og HS/CN), så 

der kan foretages international benchmarking. 

Man har forbedret beskrivelsen 

af erhvervet via en ny harmoniseret 

nordisk definition af erhvervet, 

og ambitionen er, at denne definition 

også vil blive anvendt af såvel 

Eurostat som OECD 48). 

● Økonomiministeriet vil via 

Danmarks Statistik og i samarbejde 

med IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

arbejde for en internationalt ensartet, 

langtidsholdbar statistisk belysning 

af erhvervet. 

● Økonomiministeriet vil via 

Danmarks Statistik revidere Ressourceområde-statistikken, 

så den 

bedre afspejler erhvervets struktur. 

19) IT-Brancheforeningen har foreslået en international 

certificering af de danske uddannelser, 

m.h.p. internationalisering af arbejdsmarkedet 

omkring erhvervet. Undervisningsministeriets 

kommende meritredegørelse vil anbefale de danske 

uddannelsesinstitutioner at overgå til det internationalt 

anerkendte ECTS-pointsystem, som 

allerede er indarbejdet på nogle uddannelser. 

Dansk Dataforening har rejst spørgsmålet om 

muligheden for at bruge af danske taxameter-klip 

til uddannelser i udlandet, hvor tilsvarende danske 

uddannelser ikke findes, også postgraduate. Inden 

for EU betaler EU-borgere ikke for uddannelse, 

og de studerende har mulighed for at medtage 

SU. Hvis Danmark ensidigt indfører en sådan 

ordning, vil det have alvorlige økonomiske følger 

for det danske uddannelsessystem. Undervisningsministeriet 

skønner, at der næppe i EU vil være 

politisk basis for at lade pengene følge de studerende. 

20) Jf. særkørsel fra Danmarks Statistik fra beskæftigelsesstatistikken, 

incl. telekommunikation. 

21) HTS-Kartellet har foreslået, at efterspurgte 

IT-medarbejdere ansættes i flere virksomheder på 

samme tid, såfremt disse ikke direkte er i konkurrence. 

Muligheden foreligger ifølge Arbejdsministeriet 

indenfor de gældende regler, omend sådanne 

ansættelser kan indebære praktiske problemer 

for såvel arbejdsgiver som arbejdstager. 

22) Dansk Handel og Service har foreslået, at der 

udbydes valgfrie merkantile fagemner som led i 

IT-uddannelserne på videregående niveau - evt. i 

samarbejde med en merkantil institution om konkrete 

kurser, og korte suppleringsuddannelser på 

videregående niveau for personer med anden 

uddannelsesbaggrund, der ønsker at gøre karriere i 

IT-sektoren. Udvalget vedr. IT-Højskolen har 

anbefalet, at dette bliver muligt for IT-Højskolen. 

Dansk Dataforening har foreslået, at der dannes et 

samlet moduliseret uddannelsessystem for IT-folk, 

hvor der er kompatibilitet mellem erhvervsuddannelser 

og videregående uddannelser, hvilket IThøjskolens 

indsats for klare meritforhold vil kunne 

medvirke til. Dansk Handel og Service har foreslået, 

at der oprettes en målrettet kort videregående 

uddannelse (KVU) rettet mod IT-kompetence 

inden for support og service. Undervisningsministeriet 

vil vurdere, om der er tale om en KVU, når 

forslaget er blevet konkretiseret af Dansk Handel 

og Service. Forslaget skal i givet fald forelægges 

det rådgivende udvalg på IT-området for de kortere 

videregående uddannelser. 

23) Se Erhvervsministeriet (1998): Innovationsmiljøer. 

Findes bl.a. på www.em.dk. 

24) Dansk Handel og Service har fremhævet 

behovet for, at datanomfag skal kunne læses som 

enkeltfag. Det kan det også. Det fåtal af datanomstuderende, 

som ønsker en hel datanom-uddannelse 

skal dog vælge bestemte linier, d.v.s. 6 fag, et 

speciale og eventuelt et bredere fag. Brancheforeningen 

for Forbrugerelektronik har rejst spørgsmålet 

om styrkelse af grunduddannelsessystemet 

for elektronik- og radiomekaniker med et modulopbygget 

skolesystem og frit skolevalg. Undervisningsministeriet 

har opfordret BFE til at forelægge 

sagen for Det faglige udvalg for strøm, styring og 

proces, der rådgiver ministeriet om disse uddannelser. 

25) Dansk Handel og Service har bl.a. peget på 

muligheden for, at enkeltfag i IT-discipliner ud 

over brugerniveauet udbydes til efteruddannelse af 

medarbejdere med kort uddannelsesbaggrund, 

idet fagene skal kunne sammenkobles og udbydes 

som uddannelsestilbud over 1-2 semestre. IT- 

Brancheforeningen har foreslået en dansk udgave 

af det svenske Sito-projekt, hvor brancheforeningen 

i samarbejde med LO og den svenske stat 

efteruddanner 10.000 medarbejdere i hvert af årene 

1998 og 1999 inden for en samlet beløbsramme 

af 1,3 mia. S.kr. 

26) Myndighederne har oprettet en oversigt med 

alle offentligt udbudte efteruddannelses- og kursusmuligheder 

på bl.a. IT/Tele/Elektronik-området, 

som også er åben for private kursusudbydere 

(www.vidar.dk). 

27) Undervisningsministeriet (1997): "Videreuddannelsessystemet 

for voksne". 

28) Udvalget skal bl.a. arbejde med en klarere 

arbejdsdeling mellem skolesystemer, uigennemsigtigt 

og overlappende udbud, det komplekse system 

af forskellige typer godtgørelser og finansiering, 

uensartede styringssystemer, etablering af sammenhængende 

kompetencesystem vedr. merit for 

uddannelsesmæssige og praktiske erfaringer, mekanismer 

til sikring af kvaliteten samt evaluering. 

29) Bl.a har Dansk Handel og Service peget på 

behovet for, at opnåede kvalifikationer anerkendes 

til videreuddannelse uanset baggrund, og at man i 

højere grad bruger private kursusudbydere ved 

efteruddannelse af IT-medarbejdere, idet offentligt 

finansieret efteruddannelse burde udbydes i licitation. 

Disse spørgsmål behandles i forbindelse med 

det aktuelle reformarbejde med det samlede voksen- 

og efteruddannelsessystem. IT-Brancheforeningen 

har foreslået at der f.eks. etableres et 

uddannelsesråd eller en arbejdsgruppe med udviklingsmidler 

til rådighed, der skal udvikle samtlige 

uddannelser, som er relevante for erhvervet. De 

partsstyrede råd for arbejdsmarkedsuddannelserne, 

erhvervsuddannelserne og de korte videregående 

uddannelser på erhvervsskolerne råder over de fornødne 

udviklingsmidler. Desuden er Undervisningsministeriet 

og Forskningsministeriet i gang 

med en bred udbuds- og behovsanalyse på området. 

30) Jf. Udlændingestyrelsens pjecer "Opholdstilladelse 

som forsker" og "Opholds- og arbejdstilladelse 

som specialist m.v." 

31) Undervisningsministeriets arbejde med merit, 

m.v. vurderes at gøre et større samarbejde mellem 

institutionerne nødvendigt, jf. den kommende 

meritredegørelse. Erhvervet har bl.a. foreslået, at 

opnåede kvalifikationer anerkendes til videreuddannelse 

uanset baggrund. 

32) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse 

og erhvervsliv", samt "Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner".

33) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse 

og erhvervsliv", samt "Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner". 

34) Godkendte teknologiske serviceinstitutter er 

almennyttige, selvejende institutioner, der udfører 

forskning og udvikling, undervisning, konsulentydelser, 

prøvning og kontrol, standardisering og 

certificering. Institutterne modtager kontraktmidler 

fra Erhvervsfremme Styrelsen. Kontraktmidlerne 

går til langsigtet forskning og udvikling, så det sikres, 

at institutterne udbyder avanceret rådgivning 

baseret på de nyeste forskningsresultater, og til at 

institutterne gør en særlig indsats for at afsætte den 

opbyggede viden til små og mellemstore virksomheder. 

De mindre virksomheder kan få introduktionsrabat 

på rådgivning. Se bl.a. Erhvervsfremme 

Styrelsen (1998): Strategi for teknologisk service. 

35) Dansk Industri har rejst spørgsmålet om centerkontraktordningens 

tilknytning til de godkendte 

teknologiske serviceinstitutter. Erhvervsfremme 

Styrelsen vil drøfte sagen videre med DI. 

36) Elektronikindustrien og Dansk Industri har 

foreslået en styrket forskning i effektelektronik fra 

de nuværende 4-5 årsværk, f.eks. via uddannelsesforpligtet 

§12-institut med industrideltagelse, eller 

efter samme model som de tidligere centerdannelser 

(CTI, CMM, MIC, COM). Forskningsministeriet 

er opmærksom på erhvervets ønske, men 

kan først tage stilling til forslaget, når der foreligger 

en konkret ansøgning fra Elektronikindustrien, 

Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg 

Universitet. Tele Danmark har peget på behovet 

for en øget forskning og kompetence i brugbarhed 

og brugerforståelse (usability) indenfor humanistiske, 

medieorienterede og kunstneriske fag , f.eks. 

via et "Center for IT og Tele anvendelse" med 

særlig ekspertise i brugerforståelse og kunderådgivning 

i tilknytning til den planlagte IT-højskole 

(Tele Danmark). Erhvervet kan evt. søge projektet 

finansieret via Erhvervsfremme Styrelsens tilskud 

til flerårige centerkontrakter i samarbejde mellem 

virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og 

forskningsinstitutioner. Dansk Handel og Service 

har foreslået, at der oprettes et godkendt teknolo- 

gisk serviceinstitut for anvendt informations- og 

kommunikationsteknologi, hvortil andre dele af 

erhvervet har påpeget, at et udbud af sådanne 

rådgivningsydelser i forvejen varetages af erhvervet 

og eksisterende GTS-institutter. Elektronikindustrien 

har efterlyst en forenkling af regelsæt med 

hensyn til etablering af centre på universiteterne 

indenfor erhvervsmæssige spydspidsområder. 

Kapitlet dokumenterer, at der under de gældende 

regler er etableret en række forskningscentre 

omkring erhvervet, og at bl.a. centerkontrakter er 

en enkel mulighed hertil. 

37) De fem frontløberinstitutioner er Aarhus 

Katedralskole, TietgenSkolen, Hillerød Tekniske 

Centralskole, Handelshøjskolen i København og 

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Målet 

er at den samlede uddannelsessektor og erhvervslivet 

skal kunne drage nytte at disse institutioners 

erfaringer, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne 

over en 4-årig periode generelt intensivere 

samarbejdet med erhvervslivet. På universiteterne 

kan dette bl.a. ske ved; at virksomhederne kommer 

med projektforslag, som de studerende eller 

forskerne bidrager til at løse, at eksisterende initiativer 

såsom "vidensbutikker" styrkes, og at der 

oprettes nye stillinger som "videnskonsulenter". 

38) Innovationsmiljøerne er typisk oprettet i samarbejde 

mellem universiteter, forskerparker og 

godkendte teknologiske serviceinstitutter. De seks 

miljøer er: NOVI Innovation A/S (Aalborg), 

Østjysk Innovation A/S (Århus), HIH Development 

A/S (Herning), Innovationsselskab Fyn A/S 

(Fyn/Sønderjylland), Universitets Innovation A/S 

(Hovedstaden), Dansk Teknologisk Innovation 

A/S (landsdækkende). 

39) Elektronikindustrien har foreslået, at 

Erhvervsfremme Styrelsen iværksatte brancheudviklingsprojekter, 

hvor offentlige midler efter kort 

ansøgning gives til brancheforeninger o.l., som 

kan disponere midlerne til forskning, teknologisk 

service el. demonstration efter krone-til-kroneprincippet. 

Erhvervsfremme Styrelsen vurderer 

dog umiddelbart, at forslaget vil skabe en række 

forvaltningsmæssige problemer. 

40) Se undervisningsministerens redegørelse til 

Folketinget 1997: "Den svigtende søgning til tekniske 

og naturvidenskabelige fag". 

41) Dansk Handel og Service har foreslået, at der 

blev formuleret en tidsplan for udvikling af programmer, 

som kan anvendes i forbindelse med 

distanceundervisning inden for f.eks. AMU-systemet. 

Forslaget vil blive vurderet som led i Arbejdsmarkedsstyrelsens 

udarbejdelse af en IT-strategi 

for arbejdsmarkedsuddannelserne. Dansk Handel 

og Service har desuden foreslået, at der til hvert 

AMU-kursus skulle foreligge dokumentation om 

hvorfor kurset ikke kan udbydes som fjernundervisning. 

Arbejdsministeriet finder dog, at dette 

forslag vil være administrativt for bebyrdende. 

42) Undervisningsministeriet (1998): Informations- 

og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet. 

handlingsplan 1998-2003. 

43) Undervisningsministeriet har bl.a. i samarbejde 

med Erhvervfremme Styrelsen igangsat 200 

projekter der skal fremme iværksætterkulturen. 

Projekterne er rettet mod alle niveauer i uddannelsessystemet, 

og har allerede nu resulteret i udviklingen 

af 11 nye uddannelser, udvikling af skræddersyet 

undervisningsmateriale, efteruddannelse af 

lærere m.m. Se i øvrigt undervisningsministerens 

redegørelse til Folketinget fra 1996: "Et handlingsprogram 

for dansk selvstændighedskultur: 

Iværksætteri og Innovation". IT-Brancheforeningen 

har foreslået, at man fremmer den positive 

holdning til iværksættere ved, at erhvervsministeren 

overrækker anerkendelse til de, der stadig lever 

efter 1 år, ved en festlig ceremoni. Erhvervsfremme 

Styrelsen oplyser, at der findes ca. 15.000 

iværksættere pr. år. Styrelsen er ved at oprette en 

iværksætterfond, som årligt afholder en ceremoni 

med uddeling af iværksætterpriser til unge, dygtige 

iværksættere, og erhvervsministeren vil uddele den 

første pris. 

44) Der er bl.a. iværksat pædagogisk forskning i, 

hvordan IT kan bruges overalt i Folkeskolen, idet 

der er afsat midler på forskningspakken 1997 til 

forskning i læreprocesser, herunder IT-støttet 

læring, hvor to forskningscentre i Odense og Aalborg 

er under oprettelse. 

45) Desuden vil Undervisningsministeriet i forbindelse 

med udvalgsarbejdet om voksen- og efteruddannelse 

overveje at ændre Lov om Åben 

uddannelse, så der gives hjemmel til elevstøtte til 

at følge udenlandske fjernundervisningskurser, når 

der ikke udbydes et tilstrækkeligt og dækkende 

antal danske kurser. Afgrænsning og administration 

af en mulig ordning skal afklares inden der evt. 

fremsættes lovforslag. 

46) I Danmarks Statistiks Ressourceområdestatistik 

indgår hovedparten af IT/Tele/Elektronikerhvervet 

i det bredere ressourceområde "Kommunikation", 

der omfatter grafisk industri, kommunikations- 

og medieudstyr, medier, post og tele 

samt en række service-, handels- og støtteerhverv. 

Disse og de underliggende statistiske kategorier er 

dog ikke nødvendigvis brugbare for erhvervet. 

47) Bl.a. har Elektronikindustrien påpeget, at 

NACE-kategori 5143 omfatter elektriske husholdningsartikler, 

at 5164 omfatter kontormøbler, og 

5165 el-installationsmateriel. Brancheorganisationen 

for Forbrugerelektronik har efterlyst, at mediesoftware 

som f.eks. betalings-tv, tv-produktion, 

musik-CD'ere blev omfattet af statistikken. 

48) Se Nordic Council of Ministers (1998): "The 

Information and Communication Technology 

Sector in the Nordic Countries - a first statistical 

description". 



29


Adgang til kapital 

1000110 

0100100 

0111001 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110

IT/Tele/Elektronik-erhvervet konkurrerer 

i høj grad på at udvikle nye 

produkter, og det kræver risikovillig 

kapital. Erhvervets marked er præget 

af stor usikkerhed, da det udvikler 

sig meget hurtigt. Virksomhedernes 

væsentligste aktiver vil typisk være 

den viden, som er opbygget i organisationen 

og hos medarbejderne. 

Denne viden er svær at bruge som 

sikkerhed overfor investorer og långivere 

- ikke mindst fordi erhvervets 

arbejdsmarked er præget af stor bevægelighed. 

Usikkerheden er størst 

for de mindre virksomheder, som 

har begrænsede ressourcer at tære 

på, hvis et udviklingsprojekt for alvor 

slår fejl. 

Erhvervets virksomheder bør kunne 

hente risikovillig kapital på kapitalmarkedet 

og ikke gennem statslige 

støtteordninger. I modsætning til en 

række af erhvervets konkurrentlande, 

f.eks. Irland, USA og Malaysia, 

vil Danmark ikke fremme investeringer 

i erhvervet med selektive støtte- 

eller skatteinstrumenter. Statslig 

støtte vil generelt ikke gøre en urentabel 

virksomhed rentabel, men risikerer 

at forsinke tilpasningen til de 

reelle konkurrenceforhold. Støtteeller 

skatteordninger øremærket til 

særlige investeringsformål i virksomheder 

eller i bestemte sektorer vil 

forvride konkurrencen og kan føre 

til investeringer, der ikke er bæredygtige 

på markedet 49). 

Den vigtigste forudsætning for 

erhvervets adgang til kapital er derfor 

et kapitalmarked, hvor de finansielle 

virksomheder tager den fornødne 

risiko og virksomhederne er 

villige til at betale den pris investorerne 

forlanger. Den vigtigste forudsætning 

for dét er en større udveksling 

af viden mellem erhvervets virksomheder 

og aktørerne på kapitalmarkedet: 

De finansielle aktører skal 

være bedre rustet til at vurdere virksomhedernes 

aktiviteter, og IT/- 

Tele/Elektronik-virksomhederne skal 

være bedre til at dokumentere og 

informere om indsatsen. 

Det er vigtigt, at det danske kapitalmarked 

udvikler sig i en mere risikovillig 

retning. Den grundlæggende 

forudsætning for det er Danmarks 

makroøkonomiske politik, der sætter 

økonomisk stabilitet i højsædet: Lav 

rente, lav inflation og overskud på 

de offentlige budgetter. Danmark 

opfyldte således allerede i 1996 EU's 

kriterier for en sund økonomisk 

politik 50). Lovgivningen på det 

finansielle område skal fremme en 

god konkurrence og gennemsigtighed 

i kapitalformidlingen. Der er 

gennemført en børsreform, så Danmark 

fortsat kan være hjemsted for 

en eller flere konkurrencedygtig børser, 

hvilket især er vigtigt for de 

større, børsnoterede virksomheder i 

erhvervet. 

Selvom de finansielle markeder fortsat 

bliver mere internationale, er det 

vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem 

virksomhederne og de finansielle 

aktører. Der er behov for at 

udvikle kompetencerne på det danske 

marked for venture- og risikovillig 

kapital. Her er Danmark bagud i 

forhold til nogle af de lande, hvor 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet står 

stærkt. USA's stærke position på 

erhvervets marked er bl.a. tæt forbundet 

med et veludviklet og risikovilligt 

kapitalmarked - også regionalt, 

f.eks. i den californiske vækstregion 

Silicon Valley. Ligesom man 

har gjort i USA, søger den danske 

stat at løbe de nye kapitalmarkeder i 

gang, indtil der er opbygget den fornødne 

kultur, både i den finansielle 

sektor og hos de virksomheder, der 

har kapitalbehov 51). 

For IT/Tele/Elektronik-erhvervet er 

det vigtigt, at det danske kapitalmarked 

indhenter konkurrentlandenes 

forspring. Det gælder særlig hvad 

angår egenkapital: En god soliditet 

(egenkapital i forhold til samtlige 

aktiver) styrker virksomhedernes 

adgang til fremmedkapital og tilliden 

til, at virksomheden kan indgå i 

et langsigtet samarbejde med kunder, 

leverandører og andre partnere. 

Fra statslig side er der taget flere initiativer 

til at fremme risikovilligheden 

og styrke kompetencer hos såvel 

investorer som virksomheder - bl.a. 

vedrørende innovationsmiljøer, 

udviklingsselskaber, VækstFonden, 

ansvarlig lånekapital, informationsbørs 

og autoriseret markedplads 52). 

Desuden analyserer Økonomiministeriets 

Udvalg om den finansielle 

sektor efter år 2000 de fremtidige 

rammer for formidling af risikovillig 

kapital i Danmark. 

For iværksættere kan det være et 

særligt problem at skaffe kapital i 

den fase, hvor virksomheden skal 

etableres, ikke mindst i et højteknologisk 

erhverv som IT/Tele/Elektronik. 

De seks innovationsmiljøer 

omkring vigtige videnscentre i Danmark, 

som er nævnt i kapitlet om 


Adgang til kaoital 

31



32 

adgang til viden, skal bl.a. tilbyde 

statslig forprojektkapital i form af 

lån, tilskud og kapitalindskud. Innovationsmiljøerne 

skal også rådgive 

om, hvordan iværksætterne får kapital 

fra private kapitalkilder. Behovet 

for forprojektkapital adskiller sig i 

princippet ikke fra behovet for venturekapital. 

Men da det danske venturekapitalmarked 

endnu er i sin 

vorden, investeres der stort set ikke i 

forprojektfasen. 

Et andet område, hvor det er vigtigt 

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet at 

få udviklet det danske kapitalmarked 

er med hensyn til udbuddet af venturekapital. 

Ventureselskaber, der 

har et godt kendskab til 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan 

tage større risici end andre investorer 

og tilføre virksomhederne både 

ledelseskompetence og 

egenkapital 53). For at løbe markedet 

i gang gives statsgaranti til godkendte 

udviklingsselskabers investeringer 

i perspektivrige små og mellemstore 

virksomheder. Garantien dækker op 

til 50 procent af tabsgivende investeringer. 

Hele 30 pct. af de 500 mio. 

kr., som er anvendt til statsgaranterede 

investeringer er gået til virksomheder 

indenfor IT/Tele/Elektro- 

nik og resten af ressourceområdet 

"Kommunikation". Der er afsat en 

garantiramme på 1 mia. kr. Siden 

loven om statsgaranti til udviklingsselskaber 

trådte i kraft i 1993 er det 

danske venturemarked vokset fra ca. 

2,1 mia. kr. til et niveau omkring 3 

mia. kr. i 1997 54). Heraf er halvdelen 

af de investeringer, der er givet 

garanti til gået til virksomheder, der 

er under 3 år, og halvdelen til virksomheder 

med under 10 ansatte. 

Der er fortsat behov for at støtte 

virksomhedernes udviklingsaktiviteter 

via venturemarkedet. Indsatsen 

skal fremover koncentreres om de 

nye, små og uafhængige virksomheder. 

De mindre og nystartede virksomheder 

falder ofte i det såkaldte 

"finansieringshul", når de vil udvikle 

deres ideer til konkrete produkter. 

VækstFonden skal fremover have 

mulighed for at støtte ventureaktiviteter 

rettet mod denne type virksomheder. 

Som det væsentligste initiativ 

skal VækstFonden have mulighed 

for sammen med private 

investorer at placere midler i innovationsfonde, 

som investerer i nye, 

små og uafhængige virksomheder. 

Fondene, der skal vælges efter et 

offentligt udbud, drives af en opera- 

tør, som har kompetence vedr. denne 

type virksomheder. Da formålet 

med fondene er at hjælpe i en overgangsperiode, 

skal fonden opløses 

efter en vis periode og overskuddet 

deles mellem indskyderne. Der skal 

dog sættes en begrænsning på hvor 

stort et overskud VækstFonden skal 

have. Sigtet med indsatsen er at øge 

udbuddet af risikovillig kapital i 

virksomhedernes tidlige udviklingsfaser 

som også IT/Tele/Elektronikerhvervet 

har efterspurgt under strategiarbejdet 

55). 

I konkurrentlandet Singapore er der 

etableret en særlig "cluster-udviklingsfond", 

som skal fremme vækstvirksomheder, 

herunder 

IT/Tele/Elektronik-virksomheder. I 

Danmark varetager VækstFonden en 

tilsvarende opgave. VækstFonden 

(www.vaekstfonden.dk), der blev 

etableret i 1992, finansierer risikobetonet 

og perspektivrig virksomhedsudvikling 

især i små og mellemstore 

virksomheder. Der kan bl.a. lånes til 

finansiering af forskning, udvikling 

og internationalisering. Fordelen ved 

at låne til forskning og udvikling 

eller internationalisering i Vækst- 

Fonden er, at fonden kan yde risikodækning 

for lån. Bliver projektet 

kommercialiseret, skal virksomheden 

betale lånet tilbage med renter, men 

slår projektet fejl, foretager fonden 

en gældsnedskrivning og overtager 

rettighederne til projektet, hvorefter 

det nedskrevne beløb er skattepligtigt. 

VækstFonden har indtil nu 

givet tilsagn om risikovillig kapital 

på mere end 1,6 mia. kr. - til over 

800 forskellige projekter, heraf en 

betydelig del på IT/Tele/Elektronikområdet. 

Det er planen, at Vækst- 

Fonden skal have nye muligheder 

for at give lån til meget risikobetonede 

udviklingsprojekter idet tilbagebetalingen 

gøres omsætningsafhængig. 

Dette skal kompensere 

VækstFonden for den relativt store 

risiko og give fonden mulighed for 

at kanalisere flere penge til nye projekter. 

En ny kapitalform er den såkaldte 

mezzaninkapital eller ansvarlige 

lånekapital. Der er tale om lån, hvor 

tilbagebetalingen afhænger af virksomhedens 

økonomiske resultat. 

Fordelen ved ansvarlige lån er, at de 

i tålmodighed minder om decideret 

egenkapital, men ikke indebærer 

afgivelse af indflydelse til indskyderne 

eller pant i virksomhedens værdier. 

Det kan f.eks. være en fordel ved

generationsskifte. Erhvervsministeriet 

har efter udbud givet 20 mio. kr. 

til den finansielle virksomhed 

Mezzanin Kapital A/S for at "bryde 

isen" for et dansk marked på dette 

område. Også udviklingsselskaberne 

kan yde ansvarlig lånekapital. 

For at fremme virksomhedernes 

information til investorer er der på 

Erhvervsministeriets initiativ oprettet 

en informationsbørs (www.corporate.dk) 

i privat regi, hvor virksomheder 

kan informere om deres 

regnskabstal, strategier, udvikling og 

visioner. Desuden har Erhvervsministeriet 

startet et udviklings- og forskningsprojekt, 

der skal opstille principper 

for vidensregnskaber, så virksomhederne 

bedre kan dokumentere 

de indre ressourcer 56). 

Der er taget flere initiativer for at 

sætte gang i markedet for unoterede 

aktier, som er en mulighed for de 

innovative mindre og mellemstore 

virksomheder, der ikke magter en 

børsnotering. Den nye investeringsforeningslov 

har fra 1998 givet 

mulighed for at stifte såkaldte 

erhvervsudviklings-foreninger, der 

kan placere hele formuen i unoterede 

aktier. Erhvervsministeriet og 

Økonomiministeriet har udarbejdet 

en rapport, der giver information og 

vejledning på en række områder af 

betydning for etablering og drift af 

autoriserede markedspladser for 

unoterede aktier 57). 

❖ Økonomiministeriet vil i samarbejde 

med Erhvervsministeriet følge 

anvendelsen af den nye lovgivning, 

herunder etableringen af erhvervsudviklingsforeninger 

og autoriserede 

markedspladser. 


lovforslag vedrørende VækstFonden, 

der bl.a. giver fonden mulighed for 

at medfinansiere innovationsfonde 

og mere risikobetonede udviklingsprojekter. 

● IT/Tele/Elektronik-erhvervets 

organisationer vil nedsætte vækstgrupper 

for iværksættere om bl.a. mulighederne 

for aktivt kapitalindskud. 

Erhvervsbeskatning skal 

gøre Danmark til attraktivt 

investeringsland 

Beskatningen af virksomhedernes 

overskud har betydning for de ressourcer, 

som virksomheder selv har at 

investere for. Erhvervsbeskatningen 

må indrettes, så virksomhederne kan 

konsolidere sig, og så Danmark er et 

attraktivt land at investere i. Personbeskatningen 

kan have betydning for 

virksomhedernes omkostninger til 

arbejdskraft, ikke mindst ved softwareudvikling. 

Også på skatteområdet 

er de danske rammebetingelser udsat 

for konkurrence med udlandet. 

Det giver dog ikke mening direkte 

at sammenligne enkelte danske skatteregler 

med beslægtede regler i 

andre lande. Forskelle mellem landene 

på et bestemt område i skattelovgivningen 

kan blive mere end opvejet 

af skatteregler på andre områder, 

f.eks. fradragsmuligheder, eller ved 

at den offentlige sektor i lande med 

høje skattesatser løser opgaver, der i 

lavskattelandet er overladt til private 

aktører. Det danske skattetryk skyldes, 

at Danmark har valgt et højt 

niveau for velfærdssamfundets ydelser, 

som også kommer virksomhederne 

til gode 58). Der skal naturligvis 

være et konkurrencedygtigt forhold 

mellem de danske rammebetingelsers 

kvalitet og den pris som virksomhederne 

betaler over skatten. 

Den danske selskabsskat på 34 pct. 

er højere end i det øvrige Norden, 

men svarer nogenlunde til gennemsnittet 

i Europa. Flere lande har i 

det forløbne år foreslået nedsættelser 

af selskabsskatten, og fra erhvervet er 

der peget på konkurrencen fra den 

irske selskabsskat på 12,5 pct. Denne 

udvikling vil muligvis aftage som 

følge af en koordinering af selskabsbeskatningen 

inden for EU. Medlemsstaterne 

har for nyligt indgået 

en politisk aftale om en 'code of 

conduct' for erhvervsbeskatning. 

Aftalen forpligter dog kun staterne 

til at undgå såkaldt skadelig skattekonkurrence, 

dvs. forsøg på at tiltrække 

udenlandske investeringer 

gennem lempelige skatteregler, som 

kan omfatte specielt udvalgte 

erhvervssektorer, der er isoleret fra 

den indenlandske skattebase 59). 

Som nævnt er det en vigtig udfordring 

for erhvervet at tage Internet i 

brug til at komme i kontakt med 

kunder i hele verden. Internet-handel 

er en udfordring for skattesystemet, 

som foreløbig vurderes at kunne 

klares indenfor de gældende 

regelsæt. Erhvervet har bl.a. påpeget 

problemet med beskatninggrundlagets 

flygtighed som følge af væksten 

på Internet - en udvikling som Skat- 



33



34 

teministeriet følger nøje, bl.a. i det 

IT-udvalg, hvor erhvervet er repræsenteret. 

Udgangspunktet bør være, 

at elektronisk handel får samme 

skattemæssige vilkår som andre former 

for handel 60). Det gælder om at 

forebygge skatte- og afgiftsbetinget 

konkurrenceforvridning og skabe 

rammer for en uhindret udvikling af 

elektronisk handel fra Danmark. 

Eventuelle regelændringer bør i 

sagens natur gennemføres i et internationalt 

samarbejde. 

❖ Skatteministeriet vil i samarbejde 

med erhvervet formulere de synspunkter 

der skal fremføres i internationale 

fora, hvor man drøfter de 

skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser 

af elektronisk handel. 

● Regeringen har i forslaget til 

Finanslov for 1999 foreslået selskabsskatten 

nedsat til 32 pct. og er 

indstillet på en yderligere nedsættelse 

til 30 pct. fra år 2000, såfremt der 

kan findes finansiering hertil. 

● Skatteministeriet vil i samarbejde 

med erhvervet løbende overvåge 

og vurdere virkningerne af forskelle i 

de danske skatter og afgifter i forholdet 

til udlandet. 

Aktieoptioner - en nøgle 

til rekruttering og fastholdelse 

af de bedste folk 

En markant forskel mellem Danmark 

og konkurrentlandet USA er 

udbredelsen af aktieoptioner til virksomhedernes 

nøglemedarbejdere. 

Manglen på dygtige medarbejdere 

betyder i begge lande, at der er stor 

risiko for, at medarbejdere søger nye 

jobs og tager opbygget ekspertise 

med ud af virksomheden. Det er 

ikke mindst et problem, når virksomheden 

skal på kapitalmarkedet. 

Et andet problem er, at i virksomhedernes 

konkurrence på løn om de 

bedste medarbejdere, kommer de 

mere kapitalsvage, men hurtigt voksende 

mindre virksomheder ofte til 

kort. I USA er aktieoptioner en 

udbredt løsning på bl.a. disse problemer, 

mens de i Danmark kun 

langsomt vinder indpas. Et land som 

Frankrig har som led i den nationale 

strategi for IT/Tele/Elektronikerhvervet 

netop ændret beskatningsreglerne 

på området for at indhente 

det amerikanske forspring. 

Aktieoptioner er retten, omend ikke 

pligten, til at købe allerede eksisterende 

aktier. En aktieoption er en 

selvstændig rettighed, der kan værdiansættes. 

For medarbejderen er der 

mulighed for at opnå en gevinst og 

f.eks. få startkapital til at starte egen 

virksomhed. Medarbejdere med 

aktieoptioner har større udbytte af at 

yde en ekstra indsats, da de vil få del 

i selskabets fremtidige vækst. Aktieoptioner 

gør således medarbejderne 

til aktive investorer på linie med 

f.eks. ventureselskaber. 

Efter de danske regler betragtes aktieoptioner, 

der tildeles medarbejdere, 

som et personalegode. Det vil sige, 

at tildelte aktieoptioner beskattes 

som løn (personlig indkomst), dog 

uden arbejds-markedsbidrag. I tilknytning 

til den nye kursgevinstlov 

fra maj 1997 blev der gennemført 

en ændring af reglerne for den skattemæssige 

behandling af tildelte 

aktieoptioner. Ændringen betyder, at 

beskatningstidspunktet blev flyttet 

fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- 

eller fraståelses-tidspunktet. De 

nye regler betyder, at medarbejderne 

kun bliver beskattet, hvis de tildelte 

aktieoptioner på udnyttelsestidspunktet 

rent faktisk har en værdi. 

Beskatningen sker nemlig af forskellen 

mellem aktiernes handelsværdi 

på udnyttelsestidspunktet og den 

kursværdi, der på forhånd er aftalt. 

I et hurtigt voksende erhverv som 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan 

værdien af aktieoptioner blive betydelig, 

og dermed også beskatningen. 

Hvis medarbejderen ikke har formue 

eller andre midler til at betale 

skatten, kan medarbejderen blive 

nødt til at sælge en del af aktierne. 

Hvis hovedaktionæren ønsker, at 

medarbejderen skal eje eksempelvis 

10-15 procent af selskabet, må man 

fra start tildele optioner svarende til 

en forholdsvis større del af aktiekapitalen 

i selskabet. Skal hovedaktionæren 

selv købe aktieposten tilbage, 

udsættes virksomheden for en likviditetsbelastning. 

Afsættes aktieposten 

til anden side, kan der afgives 

uhensigtsmæssig indflydelse til tredjemand. 

Det kan i nogle tilfælde 

afholde hovedaktionæren fra at tildele 

optioner til selskabets medarbejdere. 

Erhvervet har derfor foreslået, 

at beskatningstidspunktet blev 

udskudt til det tidspunkt, hvor de 

omhandlede aktier faktisk sælges 

samt at beskatningen blev begrænset 

til 40 pct. 

De nye regler har haft virkning fra 

og med indkomståret 1998. De er

således endnu så nye, at det er for 

tidligt at udtale sig om, hvorvidt de 

vil få den tilsigtede effekt. Skatteministeriet 

vil følge området, idet der 

allerede nu er et par ændringer på 

bedding. Skatteministeren vil i efteråret 

1998 fremsætte forslag om, at 

reglen om udskydelse af beskatningstidspunktet 

også skal omfatte 

de situationer, hvor aktieoptioner 

tildeles i koncernforhold. Samtidig 

overvejes der en ændring af kursgevinstloven, 

således at tildelte aktieoptioner 

vedbliver med at være undtaget 

fra kursgevinstloven, selv om 

aktieoptionerne ikke udnyttes og 

dermed ikke opfylder den gældende 

leveringsbetingelse. 

● Skatteministeren vil fremsætte 

lovforslag der skal forbedre reglerne 

vedrørende beskatning af aktieoptioner. 

49) F.eks. har det fra erhvervets side været foreslået, 

at der blev oprettet særlige skatteordninger 

på IT-området (en "frihavn"), momsfritagelse for 

digitale produkter eller særlige lempelser for den 

elektroniske handel, eller at mindre virksomheder 

fik særlig gunstig adgang til risikovillig kapital. 

Disse forslag har imidlertid måttet afvises. 

50) Den samlede økonomiske politik drøftes 

løbende i EU, og der udarbejdes årligt et sæt overordnede 

retningslinier for den økonomiske politik 

i medlemslandene med henblik på samordning. 

51) Jf. Erhvervsredegørelse 1996 og 1997 

52) Erhvervsfremme Styrelsen (www.efs.dk) 

oplyser i en særlig guide om samtlige statslige tilskuds-, 

garanti- og låneordninger. 

53) Jf. Erhvervsministeriet (1997): Erhvervsredegørelse 

1997, kap. 7 og 8. 

54) IT-Brancheforeningen og Dansk Dataforening 

har foreslået, at der blev skabt bedre skattevilkår 

for personlige investeringer i nye virksomheder. 

IT-Brancheforeningen har desuden foreslået, 

at når iværksættere grundlægger en ny virksomhed, 

skal aktionærerne skattefrit og gratis kunne 

tildele hinanden aktier ubegrænset i en kortere 

periode (stifteraktier), idet modtageren først burde 

beskattes ved salg af aktierne. Skatteministeriet har 

tilbudt at drøfte sagen nærmere på baggrund af et 

konkret oplæg fra de to organisationer. 

55) Dansk Handel og Service har foreslået, at 

udviklingsselskaber skal kunne rådgive virksomhederne 

om international matchmaking og skal 

dokumentere bindende alliancer med lignende 

ventureselskaber rundt omkring i verden. Forslaget 

vil blive behandlet af Erhvervsfremme Styrelsen 

som led i de fremtidige revisioner af ordningen. 

56) Projektet gennemføres i samarbejde med 23 

virksomheder, 5 finansielle instituter, Handelshøjskolen 

i København og Århus Universitet. 

57) IT-Brancheforeningen har foreslået, at unoterede 

aktier, der omsættes via autoriserede markedspladser, 

skattemæssigt bør ligestilles med 

noterede aktier, idet der tages udgangspunkt i den 

faktiske handelspris. Skatteministeriet har tilbudt 

at drøfte sagen nærmere på baggrund af et konkret 

oplæg fra ITB. 

58) Jf. Erhvervsredegørelsen 1996. 

59) Erhvervet har rejst spørgsmålet om særligt 

lempelige skatteforhold på IT/Tele/Elektronikområdet 

samt i forhold til elektronisk handel. 

Favorisering af en enkelt sektor i skattelovgivningen 

vurderes imidlertid at være erhvervspolitisk og 

skattepolitisk uhensigtsmæssigt, da det vil forvride 

konkurrencen og komplicere skattesystemet. 

60) Jf. Skatteministeriet (1998): Betænkning nr. 

1356 fra Skatteministeriets IT-udvalg. Erhvervet 

har i forbindelse med det erhvervspolitiske strategiarbejde 

bl.a. rejst spørgsmålet om en harmonisering 

af momsen i EU eller specifikt for elektronisk 

handel. 



35


1000110 

0100100 

0111001 

Offentlig-privat samspil 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110

Den offentlige sektor i Danmark er 

en stor kunde for IT/Tele/Elektronik-erhvervet. 

Erhvervets ydelser er 

med til at fremme en mere fleksibel 

og effektiv offentlig sektor. Og den 

offentlige efterspørgsel kan være 

med til at fremme erhvervets udvikling. 

På den anden side er erhvervet 

på visse områder afhængig af, at den 

offentlige service er i top. Som overskriften 

offentligt-privat samspil 

antyder, vil den størst mulige synergi 

mellem udviklingen af erhvervet og 

den offentlige sektor være til fordel 

for begge parter 61). Det gælder også, 

når der skal udvikles ny politik for 

erhvervets forhold, f.eks. på miljøområdet. 

Den offentlige sektor i Danmark er 

internationalt set godt med, når det 

gælder brugen af informationsteknologi 

til at udvikle den offentlige service, 

og de årlige offentlige investeringer 

i informationsteknologi udgør 

et betydeligt millionbeløb. Dette er 

en fordel for det danske IT/Tele/- 

Elektronik-erhverv. Danmark har 

under Forskningsministeriets ledelse 

årligt gennemført nationale IThandlingsplaner, 

som særlig har fokuseret 

på at udbrede informationsteknologi 

i den offentlige sektor. IT- 

handlingsplanerne har i forhold til 

denne udvikling haft som formål at 

skabe debat og fremme handling og 

risikovillighed i alle dele af den 

offentlige sektor til en lang række 

formål: Bedre offentlig information, 

IT på bibliotekerne, Kulturnet Danmark, 

IT i uddannelsessystemet, 

elektroniske offentlige indkøb, EDI, 

brug af offentlige grunddata, de 

offentlige intranet, elektronisk indberetning 

fra erhvervslivet, elektronisk 

sagsbehandling og arkivering, 

IT-spydspidskommuner, sundhedsnet 

og elektronisk patientjournal, 

miljø- og trafikinformatik og Forskningsnettet. 

På flere områder er der 

nu sektorstrategier på vej, f.eks. i 

undervisningssektoren, på folkebibliotekerne, 

i uddannelsessystemet 

og i sundhedssektoren. Desuden har 

Forskningsministeriet afsat midler til 

opkvalificering af de offentligt ansattes 

IT-kvalifikationer ("IT-springet"). 

Det er med til at fremme brugen 

af Internet, at alle statslige publikationer 

skal publiceres elektronisk 

- en praksis, som Forskningsministeriet 

nu arbejder på at udbrede til 

amter og kommuner 62). 

❖ Forskningsministeriet og de 

øvrige ministerier vil inddrage IT/- 

Tele/Elektronik-erhvervet i udarbejdelsen 

af fremtidige nationale IThandlingsplaner 

og IT-strategier på 

de forskellige ressortområder. 

● Forskningsministeriet vil fremlægge 

projektet "Det Digitale Danmark", 

som skal være lokomotiv for 

samfundets IT-anvendelse. 

Udbud skal føre til 

mere udvikling 

Den offentlige udlicitering på ITområdet 

blev i 1997 behandlet i 

Finansministeriets redegørelse om 

udliciteringer fra den offentlige sektor, 

hvor der også lægges stor vægt 

på at udnytte kompetencerne i den 

private sektor. Statslige opgaver, som 

kan udføres af eksterne leverandører, 

skal med passende mellemrum 

underkastes en udbudsrunde, hvis 

udbuddet af opgaven ikke medfører 

uforholdsmæssig store omkostninger 

eller administration (en bagatelgrænse). 

Opgaver skal udliciteres, såfremt 

udbuddet viser, at det alle forhold 

taget i betragtning er det mest fordelagtige 

for staten. Også EU's 

udbudsregler fremmer det offentligtprivate 

samspil og den åbne konkurrence 

på erhvervets marked, da reg- 

lerne kræver, at offentlige indkøb af 

varer og serviceydelser sendes i EUudbud, 

hvis prisen overstiger fastlagte 

tærskelværdier. 

Udliciteringsrådet, der er nedsat af 

finansministeren med sekretariat i 

Økonomistyrelsen, rådgiver om forhold 

vedrørende udlicitering af 

offentlige drifts- og anlægsopgaver, 

herunder hvilke opgaver der er egnede 

til udbud, vejleder om kalkulationsregler, 

udbudsformer mv. 

Konkurrencestyrelsen har undersøgt 

erfaringerne med EU's udbudsregler 

i forhold til udlicitering af komplekse 

IT-ydelser i en række EU-lande 63). 

Undersøgelsen viste, at mange leverandører 

i erhvervet oplever, at indførelsen 

af EU's udbudsregler i Danmark 

har medført begrænsninger i 

offentlige udbyderes mulighed for 

og vilje til at indgå i en udviklende 

dialog med leverandøren af især 

komplekse ydelser på IT/Tele/Elektronik-området. 

Undersøgelsen viste, 

at Danmark fuldt ud efterlevede 

udbudsreglerne, men at Danmark 

havde det laveste niveau for udbud 

efter forhandling. Denne udbudsform 

kan ellers være en mulighed, 

når der er behov for dialog mellem 



37



38 

opdragsgiver og feltet af leverandører. 

For at mindske den konstaterede 

usikkerhed om dialogen med tilbudsgivere 

har Konkurrencestyrelsen, 

efter samråd med erhvervet og 

EU-Kommissionen, klargjort reglerne 

om rådgivers habilitet i pjecen 

"Princippet om ligebehandling af tilbudsgivere, 

herunder reglerne om 

teknisk dialog". EU-Kommissionen 

har desuden taget hul på diskussionen 

om en ny udbudsform "konkurrencepræget 

dialog", som på længere 

sigt skal smidiggøre vilkårene for at 

byde på offentlige opgaver 64). 

De offentlige institutioner kan uden 

konflikt med udbudsreglerne yderligere 

fremme udviklingen af nye produkter 

ved at udskrive idekonkurrencer, 

så leverandørerne mere aktivt 

bidrager til at udforme den løsning, 

der bedst imødekommer den offentlige 

kundes behov. Desuden kan det 

være nyttigt for større offentlige 

kunder at oprette dialogfora, hvor 

institutionens indkøbere løbende 

kan udveksle udviklingsideer med 

interesserede leverandører. Det er 

også vigtigt, at de offentlige institutioner 

ved indkøb fra erhvervet 

bidrager til, at virksomhederne kan 

bevare den viden, som de har udviklet. 

Det gælder f.eks. når indkøbte 

IT-produkter udlånes til borgerne, 

eller når rettighederne til indholdet 

af et medieprodukt skal fordeles 65). 

Det kan kræve store ressourcer at 

indgå i EU-udbud, hvilket kan være 

et problem især for de mindre virksomheder. 

Erhvervet opfordrer generelt 

de offentlige institutioner til at 

bære en større del af omkostningerne 

og yde tilbudsgivere kompensation 

ved særlig komplekse udbud. For 

at lette den administrative byrde skal 

standardkontrakterne K18 og K33 

revideres, så de bliver mere brugbare 

i forbindelse med køb af komplekse 

ydelser fra erhvervet. Der er også 

behov for kontraktskabeloner for 

udvikling af multimedieydelser, hvor 

der f.eks. kan være mindre behov for 

at præcisere sikkerhedsaspekter, men 

større behov for at aftale fordelingen 

af rettigheder til indhold m.v.Virksomhederne 

kan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

få udleveret en serviceattest 

med de oplysninger, som 

virksomheden skal fremlægge i forbindelse 

med tilbudsgivning, og 

Konkurrencestyrelsen er på vej med 

en vejledning om udbudsreglerne 66). 

❖ Konkurrencestyrelsen vil arbejde 

for internationale regler for offentlige 

udbud og indkøb via elektronisk 

handel, hvor der skabes teknologisk 

og proceduremæssig lige adgang til 

markedet. 

❖ Konkurrencestyrelsen vil internationalt, 

bl.a. i forbindelse med 

revision af EU's udbudsdirektiver, 

arbejde for udbudsregler, der giver 

ordre- og tilbudsgivere den fornødne 

fleksibilitet til udformning af udviklingsorienterede 

projekter. 

● Konkurrencestyrelsen vil i samarbejde 

med IT/Tele/Elektronikerhvervet 

udarbejde kontraktskabeloner, 

der kan lette offentlige indkøb 

af komplekse IT-ydelser for både 

virksomheder og offentlige institutioner. 

● Statens Information vil etablere 

en elektronisk udbudsavis, der skal 

øge erhvervslivets adgang til at byde 

på offentlige opgaver. 

● IT-Brancheforeningen og Multimediabranchen 

vil i samarbejde med 

den offentlige kundeside udarbejde 

en kontraktskabelon vedr. multimedie-produkter. 

Udviklingskontrakter 

skal fremme offentlige 

spydspidsprojekter 

Når en offentlig institution ønsker 

at få leveret et produkt eller en tjenesteydelse, 

der skal udvikles eller 

videreudvikles er der mulighed for at 

søge tilskud via Erhvervsfremme 

Styrelsens kommercielle udviklingskontrakter. 

Tilskuddet går til den 

merpris, som den offentlige kunde 

må betale for leverancen, fordi virksomheden 

har udviklet noget, der er 

en nyskabelse på markedet. Kontrakten 

skal i udbud, så man sikrer, 

at støtten ikke forvrider konkurrencen, 

men kun går til køb af produkter 

med virkelig nyhedsværdi. Det er 

også muligt at søge støtte til forundersøgelser 

(feasibilitystudier), der 

skal føre frem til en leverance 67). 

For erhvervet kan det have stor betydning, 

at det offentlige tager initiativ 

til spydspidsprojekter på vigtige 

vækstområder - f.eks. multimedier, 

administrativ software 68) eller mobil 

kommunikation, som giver det danske 

erhverv et forspring i forhold til 

de udenlandske konkurrenter. 

Erhvervet har også peget på muligheden 

for at bruge IT for at give

orgerne bedre indsigt i den offentlige 

administration 69). I de tilfælde, 

hvor de offentlige institutioner ikke 

selv efterspørger produktet, men 

hvor institutionen vurderer, at projektet 

kan få betydning for erhvervet, 

kan der søges finansiering via en 

såkaldt almennyttig udviklingskontrakt. 

Ordningen er i høj grad blevet 

anvendt til udvikling af produkter af 

interesse for IT/Tele/Elektronikerhvervet, 

f.eks. digital radiosending 

(DAB) som afløsning for FM-systemet; 

IT-værktøj til planlægning af 

hospitalsindlæggelser; IT-system til 

vedligeholdelse af jernbaneanlæg; 

laserbaseret måling af vejes bæreevne; 

beslutningsværktøj til udvælgelse 

af skattesager; computerbaseret 

uddannelsessystem til navigationsskoler; 

rekognosceringsenhed til 

F16-fly. 

Offentlige spydspidsprojekter kan 

naturligvis iværksættes uden brug af 

udviklingskontrakter. F.eks. har 

Forskningsministeriet støttet ni 

pilotprojekter med digital signatur i 

offentlige myndigheder, som vil 

fremme markedet for produkter og 

tjenester til digital signatur og fast- 

lægge standarder for brug af digital 

signatur i Danmark. Desuden behandler 

Statens Kunstfond multimedie-produkter 

på linie med andre 

udtryksformer. 

❖ IT/Tele/Elektronik- erhvervet vil 

komme med ideer til offentligt-private 

spydsspidsprojekter, som efter 

ansøgning fra offentlige institutioner 

eventuelt vil kunne finansieres via 

Erhvervsfremme Styrelsens udviklingskontrakter. 

❖ Erhvervsfremme Styrelsen vil 

løbende justere ordningen med 

udviklingskontrakterne og øge markedsføringen 

i såvel den private som 

den offentlige sektor. 

● Kulturministeriet vil gøre multimedier 

til et selvstændigt satsningsområde 

for Kulturministeriets 

udviklingsfond. 

Samarbejde med erhvervet 

om indsatsen for 

miljø og arbejdsmiljø 

Miljøvenlige produkter og serviceydelser 

er et voksende marked for 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet. I 

1995 blev der udstedt et cirkulære, 

som forpligter samtlige statslige institutioner 

til at tage miljømæssige 

hensyn i forbindelse med indkøb af 

varer og tjenesteydelser. Det forventes 

således, at de miljømæssige 

aspekter bl.a. ved brug og bortskaffelse 

af elektroniske produkter fremover 

vil spille en markant større rolle 

ved statslige indkøb. Det forventes 

endvidere, at amter og kommuner 

i de kommende år vil følge den 

samme udvikling og stille miljøkrav 

til produkter og tjenesteydelser. 

Udviklingen af dette marked vil 

ikke blot kunne indebære en øget 

indtjening for erhvervet, men vil 

også være til gavn for miljøet. 

Erhvervet har i samarbejde med 

myndighederne gjort en målrettet 

indsats for at reducere miljøbelastningen 

fra fremstillingen af elektronikkomponenter. 

Bl.a. er udledningen 

fra tungmetaller ved printfremstilling 

typisk reduceret til under 10 

pct. og opløsningsmidler som CFC 

og triklor er trukket helt ud af produktionen. 

Det er i denne sammenhæng 

vigtigt at regler for deklarering 

og udfasning af miljøfremmede 

stoffer - f.eks. bly og cadmium, etableres 

i internationale fora. Kommissionen 

arbejder på et direktivforslag 

herom. 

Der er en udpræget miljøbevidsthed 

i erhvervet, og flere danske virksomheder 

arbejder på at indføre miljøstyring 

for at komme på forkant 

med udviklingen, f.eks. via ISOcertificering 

eller EMAS-registrering. 

Opmærksomheden retter sig derfor 

mod andre miljøfaktorer, først og 

fremmest den voksende mængde af 

affald fra elektronikudstyr, der på 

grund af den hastige udvikling på 

markedet meget hurtigt bliver forældet. 

Det er derfor vigtigt, at bortskaffelsen 

af elektronikskrot bliver så 

effektiv som muligt. Erhvervet har 

efterlyst frivillige, erhvervstilpassede 

miljøsystemer som alternativ til den 

kommunale elektronikskrotordning. 

Udkastet til den kommende 

bekendtgørelse om elektronikskrot 

giver derfor mulighed for, at branchen 

selv indsamler udtjente elektronikprodukter 

og foretager oparbejdning 

efter bekendtgørelsens retningslinier 

70). Elektronik er oftest meget 

sammensat og derfor svært at skille 

ad med henblik på genbrug og fjernelse 

af uønskede stoffer. En forudsætning 

for, at elektronik-virksomhederne 

kan dokumentere miljøforholdene 

i produktets samlede livscyklus 

er, at man kan tilvejebringe 

de nødvendige miljøoplysninger fra 



39



40 

de forskellige leverandører, f.eks. 

komponentproducenter. 

Et andet miljøaspekt er produkternes 

energiforbrug, som har vist sig 

betydelig ved flere livscyklusanalyser, 

f.eks. stand-by forbruget i forbrugerelektronik 

og brugen af genopladelige 

batterier. Brugen af mere energibesparende 

effektelektronik, hvor 

danske virksomheder har en international 

styrkeposition, kan således 

have en positiv effekter for miljøet. 

Erhvervet har påpeget, at en øget 

forskning og udvikling på området 

også vil have gunstige miljømæssige 

effekter. 

Miljøstyrelsens produktorienterede 

miljøindsats tager udgangspunkt i, 

at de miljøvenlige produkter skal 

være konkurrencedygtige på markedet 

for at vinde frem. Målet for indsatsen 

er derfor i høj grad erhvervspolitisk: 

Den samlede miljøbelastning 

fra produktion, brug og bortskaffelse 

af produkterne skal være 

mindre, og erhvervets konkurrenceevne 

skal styrkes på markedet for 

miljøvenlige produkter. De 

erhvervsøkonomiske konsekvenser 

bliver således vurderet af samtlige 

lovforslag på miljøområdet, og ved 

øvrige miljøtiltag indgår erhvervsøkonomiske 

hensyn som et tungtvejende 

element. 

Et vigtigt middel til at løbe markedet 

i gang er EU's miljømærke, 

blomsten, der bl.a. vil kunne bruges 

på PC'er, det nordiske svanemærke, 

der kan bruges på kopimaskiner, 

printere, telefaxer, telefoner, radio og 

fjernsyn. Hertil kommer branchens 

egne miljømærker m.v. Miljøstyrelsen 

har udarbejdet vejledninger i 

miljøvenlige offentlige indkøb af 

kontormaskiner m.v. og støtter 

erhvervets miljøinnovation via programmet 

"renere produkter". Dette 

program kan bl.a. give tilskud til 

udvikling af produkter med bedre 

miljøegenskaber, til påvirkning af 

markedet for sådanne produkter, 

eller til indsamling af data om miljøegenskaberne 

af komponenter m.v. 

På længere sigt kunne en oplagt 

mulighed være at lade CE-mærket 

omfatte miljø 71), hvor der ud fra en 

livscyklusanalyse fastlægges relevante 

miljøkrav til produkterne. 

Indførelsen af informationsteknologi 

på arbejdspladserne har haft både 

positive og negative effekter på arbejdsmiljøet. 

I takt med den stigen- 

de fokusering på arbejdsmiljøet i 

forbindelse med IT/Tele/Elektronikprodukter, 

må markedet for arbejdsmiljøvenlige 

produkter forventes at 

vokse. Det er i den forbindelse væsentligt 

at sikre erhvervet den fornødne 

indtjening samtidig med, at der 

udvikles mere arbejdsmiljøvenlige 

produkter. Producenterne kan med 

fordel anvende Danmark som testland 

med hensyn til arbejdsmiljøvenlige 

produkter, bl.a. fordi det offentlige 

bør gå foran med at forebygge 

IT-relaterede arbejdsmiljøproblemer, 

jf. intentionen i handlingsplanen 

"Rent Arbejdsmiljø År 

2005". 

❖ Miljøstyrelsen vil fortsætte og 

styrke dialogen med erhvervet i styrelsens 

"produktpanel", der skal tage 

initiativer og have indflydelse på den 

danske og internationale miljøindsats 

på IT/Tele/Elektronik-området. 

❖ Arbejdsministeriet vil på arbejdsmiljøområdet 

fortsætte og styrke 

dialogen og samarbejdet med 

erhvervets repræsentanter. 

61) Elektronikindustrien har påpeget behovet for 

etablering af offentligt-private aktieselskaber ved 

større privatiseringer for i en kortere årrække at 

bevare viden, ressourcer og markedskanaler i Danmark. 

Finansministeriet oplyser, at hensynet til 

bevarelsen af ressourcer i Danmark allerede indgår 

i overvejelserne om privatisering, men at dette 

ikke nødvendigvis indebærer offentligt medeje. De 

offentlige virksomheder kan spille en vigtig rolle i 

udviklingen af erhvervets marked. Post Danmark 

vil f.eks. fremme udviklingen af elektronisk handel 

ved bl.a. at tilbyde aftenomdeling af pakker, en 

udvidet c/o-ordning hvor kunderne får større valgfrihed 

m.h.t. afleveringssted, længere åbningstid 

på større posthuse, udvikling af distributionsmoduler 

til elektroniske handelssystemer og et nøglecenter 

for digital signatur. 

62) IT-Brancheforeningen har desuden foreslået, 

at frynsegodebeskatningen af internet-access (telefonregningen) 

blev ophævet. Skatteministeriet har 

tilbudt at drøfte sagen nærmere på baggrund af et 

konkret oplæg fra ITB. 

63) Erhvervsministeriet (1996): Dialog med 

IT/Tele/Elektronik: Baggrundsanalyse. EU's 

udbudsregler - konsekvenser for erhvervet og 

praksis i udvalgte lande. Med henvisning til denne 

undersøgelse og det parallele udvalgsarbejde har 

man afvist et forslag fra Dansk Handel og Service 

om at undersøge barriererne for udlicitering af ITydelser. 

64) KOM(98)143 af 11. marts 1998. 

65) Erhvervet har rejst problemet med overdragelse 

af rettigheder til f.eks. multimedieprodukter, 

hvor den offentlige institution undertiden kræver 

at få de fulde rettigheder til produktet, også hvor 

dette ikke er nødvendigt. Det må dog bero på en 

konkret vurdering og forhandling mellem parterne, 

om og i hvilket omfang ophavsretten helt eller 

delvist skal overgå til det offentlige i forbindelse 

med salg af multimedieprodukter til det offentlige. 

66) Publikationen vil bl.a. kunne omtale en ræk-

ke spørgsmål som erhvervet har rejst under strategiarbejdet, 

f.eks. gebyrer for udlevering af udbudsmaterialer. 

67) Dansk Industri har efterspurgt en større 

innovationshøjde i udviklingskontraktordningens 

feasibility-studier. Erhvervsfremme Styrelsen vil 

drøfte sagen nærmere med DI. 

68) Erhvervet har påpeget muligheden for systemeksport 

af f.eks. regnskabs-skatteregistreringssoftware, 

specielt til Fjernøsten, f.eks. via joint 

ventures med lokale virksomheder. Told- og Skattestyrelsen 

oplyser, at man allerede har en systemeksport-enhed, 

som har leveret systemer til en 

række lande i bl.a. Østeuropa i samarbejde med 

danske og udenlandske virksomheder. 

69) Erhvervsfremme Styrelsen oplyser, at et 

sådant projekt vil kunne søges finansieret via 

udviklingskontraktordningen, såfremt det i øvrigt 

opfylder kravene. 

70) Miljøstyrelsen arbejder på, at det kommende 

EU-direktiv indeholder en løsning, som er administrerbar 

for erhvervet og som vil skabe lige konkurrencevilkår 

i EU. 

71) Forslaget er stillet af Elektronikindustrien. 

Miljøstyrelsen kan tilslutte sig forslaget, men 

skønner, at der næppe kan skabes tilslutning i EU 

til en CE-mærkning på et tilstrækkeligt højt 

beskyttelsesniveau på overskueligt sigt. Derfor vil 

der også fremover være behov for, at der findes en 

særskilt (frivillig) miljømærkning, som på grundlag 

af en livscyklusvurdering af produkterne indikerer 

de miljømæssigt bedste produkter på markedet. 



41


1000110 

0100100 

0111001 

Internationale konkurrencevilkår 

0000101 

1100011 

0010001 

0100010 

1110001 

0111001 

0101011 

0011000 

1001110

IT/Tele/Elektronik-markedet er i høj 

grad et internationalt marked, der 

bliver stadig mere åbent. De danske 

virksomheder må som nævnt imødese 

et stigende konkurrencepres som 

følge af liberalisering på globalt og 

europæisk plan, stigende handel 

med IT-ydelser over Internet og fordi 

skellene bliver opblødt mellem de 

forskellige brancher i sektoren, f.eks. 

mellem computer-, tele- og medieprodukter.IT/Tele/Elektronikerhvervet 

er i international konkurrence 

med virksomheder fra andre 

lande, også på hjemmemarkedet. 

Øget konkurrence som følge af liberalisering 

er en fordel for det danske 

samfund, som får adgang til IT/- 

Tele/Elektronik-produkter af høj 

kvalitet til markedspriser, og for erhvervet, 

som bliver rustet til at møde 

den internationale konkurrence. 

Det er vigtigt, at det danske erhverv 

tidligt tilpasser sig den øgede konkurrence, 

og at konkurrencen sker 

på lige vilkår. Som nævnt i kapitlet 

om offentlig regulering er det derfor 

vigtigt, at danske myndigheder sammen 

med erhvervet præger den 

internationale regulering. Spilleregler, 

der omfatter hele det internationale 

IT/Tele/Elektronik-marked, 

kan modvirke konkurrenceforvridning 

fra lande med lave krav til produkternes 

standard. 

Myndighederne kan ved at arbejde for 

international liberalisering, hvor der 

konkurreres på lige vilkår, skabe gode 

rammer for erhvervets internationalisering 

i form af øget eksport, samarbejde 

og alliancer med udenlandske 

IT/Tele/Elektronik-virksomheder. 

❖ Ministerierne vil arbejde for 

øget international liberalisering og 

aftaler, der øger danske IT/Tele- 

/Elektronik-virksomheders adgang 

til markederne på mindst samme 

vilkår som de udenlandske konkurrenter. 

❖ Udenrigsministeriet, Erhvervsfremme 

Styrelsen og Konkurrencestyrelsen 

vil sammen med erhvervets 

organisationer arbejde for at fjerne 

handelshindringer for danske IT/- 

Tele/Elektronik-virksomheder. 

❖ Udenrigsministeriet, Konkurrencestyrelsen, 

Forskningsministeriet og 

Kulturministeriet vil arbejde for at 

skabe virksom og effektiv konkurrence 

på de danske og internationale 

IT/Tele/Elektronik-markeder. 


Danmark liberaliserer erhvervets 

nationale markeder før konkurrentlandene, 

såfremt liberaliseringen 

samlet set er til fordel for samfundet. 

Fortsat indsats for 

global liberalisering 

1997 var et skelsættende år for 

erhvervets adgang til verdensmarkedet. 

I WTO blev der nemlig indgået 

aftaler om global liberalisering både 

på IT-området og indenfor telekommunikation. 

IT-aftalen fjerner gradvist 

told og andre importafgifter på 

IT-produkter frem til år 2000 og 

omfatter bl.a. computere, teleudstyr, 

halvledere, udstyr til at fremstille 

halvledere, software på disketter, 

magnetiske bånd og cd-romdrev, 

videnskabelige instrumenter, måleog 

kontrolinstrumenter samt røntgenudstyr. 

IT-aftalen omfatter 92 

pct. af verdensmarkedet for IT-produkter, 

svarende til ca. 10 pct. af 

den samlede verdenshandel. Nedtrapningen 

af told og importafgifter 

vil bl.a. øge adgangen til erhvervets 

markeder i Sydøstasien, som har 

været stærkt beskyttet. Desuden vil 

aftalen øge de danske virksomheders 

adgang til komponenter fra leveran- 

dører udenfor EU, da også de europæiske 

toldmure bliver fjernet. For 

større danske virksomheder kan der 

være tale om besparelser i millionklassen 

72). 

Aftalen om telekommunikation, der 

allerede trådte i kraft fra 1998, omfatter 

93 pct. af det globale telemarked. 

Ud over telefoni omfatter aftalen 

bl.a. data- og faxtransmission, 

salg og leje af transmissionskapacitet 

i private kredsløb, satellitsystemer, 

satellittjenester og personlige kommunikationssystemer. 

93 lande åbner 

deres telemarkeder for udenlandske 

virksomheder, både hvad 

angår levering af teleydelser på tværs 

af grænser og adgangen til at etablere 

virksomhed og udbyde teleydelser 

i et andet WTO-land, ligesom man 

kan investere i teleselskaber over 

hele verden. Der sikres lige konkurrencevilkår 

for nationale og internationale 

udbydere inden for telesektoren 

og skabes fri adgang til at etablere 

kabelfaciliteter og til at transportere 

signaler via andre teleselskabers 

infrastruktur. WTO-aftalerne opererer 

med princippet om "mestbegunstigelse", 

der indebærer, at hvis lande 

giver udenlandske virksomheder fra 

ét land bedre markedsadgang, skal 



43



44 

virksomheder fra de andre lande tilbydes 

samme vilkår 73). 

❖ Udenrigsministeriet og Erhvervsfremme 

Styrelsen vil internationalt, 

bl.a. i EU og WTO, arbejde for, at 

handelsbarriererne for IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

nedtrappes, og at 

der ikke etableres nye barrierer, f.eks. 

told på elektronisk handel. 

● Udenrigsministeriet og Erhvervsfremme 

Styrelsen vil internationalt, 

bl.a. i EU og WTO, arbejde for, at 

WTO-aftalen om informationsteknologi 

snarest muligt udvides med 

nye produktgrupper, bl.a. forbrugerelektronik. 

Dansk telemarked skal være 

verdens bedste og billigste 

Flere af erhvervets konkurrentlande 

er opmærksomme på telesektorens 

afgørende betydning for udviklingen 

af hele IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

og i særdeleshed erhvervets evne til 

at møde udfordringen fra væksten 

på nettet. F.eks. lover Malaysia virksomhederne 

i landets Multimedia 

Super Corridor adgang til IT-infrastruktur 

af høj kvalitet. På dette 

punkt står Danmark særdeles godt, 

da den danske teleliberalisering har 

været mere vidtgående end i de fleste 

konkurrentlande, herunder USA. 

Liberaliseringen presser de danske 

teleoperatører til at skærpe konkurrenceevnen 

og udvikle nye, bedre og 

billigere teleydelser. Den øvrige del 

af erhvervet får et stadig bedre 

udbud af teleydelser og bedre mulighed 

for at anvende telenettet på nye 

måder i deres egne produkter. Den 

offensive danske teleliberalisering 

giver således hele erhvervet et godt 

udgangspunkt for at klare det stigende 

globale konkurrencepres. 

Den danske telesektor blev fuldt 

liberaliseret pr. 1. juli 1996: Alle 

teleselskaber skal lade deres net og 

tjenester koble sammen med de 

andre selskaber, der ønsker det, og 

selskaber med en stærk markedsposition 

skal give andre adgang til at 

udbyde tjenester på deres infrastruktur 

på nærmere regulerede vilkår - 

både på mobil- og fastnetområdet 

og hele vejen til slutbrugeren. Liberaliseringen 

vil imødekomme erhvervets 

ønske om adgang til den fysiske 

infrastruktur (kobberet) på samtrafikvilkår 

og et større udbud af båndbredde 

til markant lavere priser 74). 

Nye selskaber har adgang til at lægge 

infrastruktur overalt, herunder på 

offentlige forsyningsvirksomheders 

arealer og langs med de overordnede 

offentlige vejsystemer, og helt ud til 

slutbrugerne. Radiofrekvenser bliver 

ligeledes tildelt efter klare og gennemsigtige 

retningslinier, og der 

gives lige adgang til nummer-ressourcerne, 

idet kunderne fra 1. juli 

1999 skal kunne tage deres nummer 

med til et konkurrerende teleselskab. 

Lovgivningen er udformet, så den 

sikrer maksimale muligheder for at 

udnytte og kombinere de forskellige 

typer infrastruktur (mobil- og/eller 

fastnet-infrastruktur) til transport af 

ethvert produkt, der eksisterer i digital 

form. Infrastrukturen er i praksis 

blevet fælles for de hidtil adskilte 

sektorer - IT, tele og elektroniske 

medier. Forskellige kommunikationsformer 

er blevet uafhængige af 

teknologiske platforme. Derfor er 

den samlede infrastruktur til rådighed 

for enhver tænkelig tjeneste. 

Lovgivningen er udformet, så den 

tager højde for, at der som udgangspunkt 

er tale om et marked med en 

meget skæv markedsstruktur med én 

stærkt dominerende udbyder på fastnetmarkedet, 

og to udbydere med 

en meget stærk markedsposition på 

mobil markedet. Sigtet er en regulering, 

der også i praksis sikrer, at 

ingen udbydere misbruger en dominerende 

markedsposition til f.eks. 

"bundling" og krydssubsidiering 75). 

Den specifikke regulering på teleområdet 

vil i en overgangsperiode 

være nødvendig for at sikre den fornødne 

effektivitet og konkurrence 

på infrastrukturen 76). 

❖ Forskningsministeriet vil i samarbejde 

med Erhvervsministeriet og 

erhvervet sikre, at de politiske målsætninger 

i telelovgivningen og tilhørende 

bekendtgørelser fortsat fastholdes, 

og at eventuelle uhensigtsmæssigheder 

i den gældende regulering 

løbende håndteres. 

❖ Telestyrelsen vil i samarbejde 

med Konkurrencestyrelsen og erhvervet, 

via en aktiv tilsynsindsats 

sikre fastholdelsen af de politiske 

målsætninger i tele- og konkurrencelovgivningen 

om at fremme virksom 

konkurrence på åbne og ikke-diskriminerende 

vilkår. 

Mediekonvergensen 

- en udfordring for reguleringen 

EU-Kommissionen udsendte i 1997

en grønbog om konvergensen mellem 

tele-, medie- og IT-sektorerne, 

der påpegede problemet med regulatoriske 

barrierer, som kunne bremse 

konkurrence og innovation på tværs 

af de traditionelle brancheskel i sektoren. 

Da infrastrukturen netop kan 

bære alle tjenester på tværs af sektorer 

77), har man fra dansk side foreslået, 

at kommende europæiske initiativer 

for at fremme konvergensen 

bl.a. tager udgangspunkt i den eksisterende 

regulering af telemarkedet. 

På sigt bør målet være, at infrastrukturen 

alene reguleres via den generelle 

konkurrencelovgivning, men 

der vil i en årrække fortsat være brug 

for en specifik sektorregulering, til 

konkurrencen på infrastrukturmarkedet 

er "normaliseret". 

Der vil fortsat være behov for at tage 

særlige samfundsmæssige, mediemæssige 

og forbrugerpolitiske hensyn, 

ligesom public service-mediernes 

centrale rolle i informationssamfundet 

skal sikres. Bl.a. derfor kan 

regulering af tjenesternes indhold 

ikke alene baseres på konkurrenceretlig 

regulering 78). De offentligt 

støttede public service broadcastere 

og andre indholdsproducenter kan 

komme til at spille en rolle for er- 

hvervet i kraft af deres udvikling af 

programindhold og udbud. Erhvervet 

har bl.a. foreslået, at public service-forpligtelserne 

blev omlagt fra 

DR og TV2 til et fondsfinansieret 

indkøb af public service-ydelser fra 

en bredere kreds af leverandører og 

påpeget, at dagens indholdsregulering 

af radio og tv ikke bør overføres 

til Internet. 

Den danske ONP- og samtrafikregulering 

er i modsætning til EUdirektiverne 

allerede forberedt på 

mediekonvergensen, da den omfatter 

alle former for infrastruktur - 

også net der f.eks. er beregnet til 

broadcasting eller kabel-tv - og udbydere 

af enhver tjeneste, der kunne 

tænkes transporteret i telenettet. 

Derfor kunne den europæiske regulering 

med fordel tage udgangspunkt 

i den danske model, idet man på 

europæisk plan alene burde revidere 

ONP- og interconnect-reglerne, så 

den omfatter alle typer af infrastruktur 

og ikke skelner mellem forskellige 

tjenester, f.eks. tele-, broadcastog 

Internet-tjenester. Desuden kan 

der være behov for specifik konkurrenceretlig 

regulering, så adgangen 

til forbrugerne ikke hæmmes af elektroniske 

flaskehalse som Internet- 

browsere, elektroniske programguider 

eller set-top-bokse 79). 

❖ Kulturministeren vil i forlængelse 

af Skouby-udvalgets rapporter om 

digital radio og tv i Danmark sætte 

den eventuelle indførelse af digital 

radio og tv på den mediepolitiske 

dagsorden. 

● Forskningsministeriet vil i samarbejde 

med Kulturministeriet, 

Erhvervsministeriet og erhvervet 

arbejde for, at EU af hensyn til 

mediekonvergensen reviderer den 

europæiske ONP- og interconnectregulering 

med udgangspunkt i de 

danske regler. 

Danske virksomheder skal følge 

med i standardiseringen 


for erhvervet at udbyde nye 

produkter og serviceydelser, der så 

vidt muligt er kompatible med 

anden eksisterende teknologi - en 

udvikling, der forstærkes i takt med 

produkternes kobling til Internet. 

Virksomheder, som er i stand til at 

sætte en standard, har mulighed for 

at erobre et marked, hvor succes forstærker 

sig selv. De virksomheder er 

mindre heldige, som står tilbage 

med en standard, der ikke blev alment 

accepteret på markedet. Danske 

virksomheder har sjældent så 

store markedsandele, at de - eventuelt 

allieret med andre dominerende 

aktører - kan diktere markedet en 

standard. Derfor er det vigtigt for de 

danske virksomheder at kunne holde 

øje med, hvilke standarder der vinder 

frem, og hvilke der møder faldende 

tilslutning. 

Erhvervsfremme Styrelsen har nedsat 

en koordinationsgruppe om IT/- 

Tele/Elektronik-standardisering 

(KITE), med erhvervet, Telestyrelsen 

og Dansk Standard. Gruppen skal, 

bl.a. via Internet, skaffe erhvervets 

virksomheder bedre og tidligere 

information om den internationale 

og europæiske standardisering, så 

virksomhederne kan tilpasse deres 

innovation til udviklingen i standarderne. 

Gruppen har gennemført en 

analyse af, hvilken information, virksomhederne 

har behov for. KITE 

finansierer også projekter af interesse 

for standardiseringen på dette område. 

På IT/Tele/Elektronik-markedet 

spiller markedet en hovedrolle i dannelsen 

af nye standarder. De formel- 



45



46 

le internationale standardiseringsfora 

kan vanskeligt udpege standarder, 

som er bæredygtige i fremtiden, 

uden at skele til den teknologiske 

udvikling på markedet. Det har 

været en dansk mærkesag i EU at få 

sat mere skub i den europæiske standardisering, 

så den bedre kunne holde 

trit med markedsudviklingen - 

ikke mindst på IT/Tele/Elektronikområdet. 

EU's handlingsplan for det 

indre marked sætter bl.a. på dansk 

initiativ fokus på at gøre standardiseringen 

mere effektiv. Erhvervsfremme 

Styrelsen har offentliggjort 

en rapport med konkrete forslag til 

at effektivisere det europæiske standardiseringsarbejde, 

som i løbet af 

foråret 1998 er blevet analyseret og 

behandlet i EU og de europæiske 

standardiseringsorganisationer. F.eks. 

kan der være behov for at bryde 

med princippet om enstemmighed i 

de private europæiske standardiseringsorganisationer, 

der betyder, at 

et enkelt land kan blokere for vedtagelsen 

af en ny standard. Inden udgangen 

af 1998 skal EU-Kommissionen 

udarbejde konkrete forslag til 

effektivisering af standardiseringsarbejdet, 

som skal drøftes af Rådet for 

indre marked inden udgangen af 

1998. 

❖ Erhvervsfremme Styrelsen vil i 

samarbejde med Dansk Standard og 

erhvervet fortsat arbejde for et mere 

effektivt standardiseringsarbejde i 

EU og i Danmark. 


fortsat understøtte erhvervets muligheder 

for at følge det internationale 

standardiseringsarbejde. 

International service og markedsføring 

af det danske erhverv 


for IT/Tele/Elektronik-erhvervet 

hurtigt at udvikle og levere nye 

produkter på markeder i hele verden, 

bl.a. via netværk til partnere 

med viden, kapital og distributionskanaler, 

som man ikke selv kan nå at 

opbygge. Erhvervets virksomheder 

får f.eks. kontakt med potentielle 

samarbejdspartnere på konferencer, 

via personlige kontakter og via 

Internet. De udenlandske partnere 

lægger ofte vægt på de langsigtede 

perspektiver for samarbejdet, herunder 

de danske rammebetingelser og 

danske erhvervsmæssige styrkepositioner, 

som den danske part kan 

udnytte i det videre samarbejde. Det 

gælder især, hvor samarbejdet inde- 

bærer, at den udenlandske partner 

investerer i Danmark. 

Det kan være svært for private virksomheder 

på egen hånd at skulle 

oplyse udenlandske samarbejdspartnere 

fyldestgørende om betingelserne 

for at drive virksomhed i Danmark 

og de erhvervsmæssige styrkepositioner, 

der er med til at understøtte 

virksomhedens udvikling. 

Derfor varetager Erhvervsfremme 

Styrelsen - "Invest In Denmark" 

denne informationsopgave i samarbejde 

med Udenrigsministeriets 

ambassader og generalkonsulater 80). 

Hvor mange udenlandske investeringsfremme-organisationer 

særlig 

satser på etablering af helt nye virksomheder 

(greenfield-investeringer), 

skal den danske indsats fremme forpligtende 

samarbejder mellem danske 

og udenlandske virksomheder 81). 

Ligesom en dynamisk og fremadrettet 

erhvervspolitik ikke kan bygge på 

statsstøtte, opererer den danske investeringsfremme 

- i modsætning til 

flere af erhvervets konkurrentlande - 

ikke med særlige økonomiske incitamenter 

til potentielle investorer 82). 

IT/Tele/Elektronik er en af de danske 

styrkepositioner, som markeds- 

føres i Europa, Asien og Nordamerika 

83). På disse områder har Erhvervsfremme 

Styrelsen opbygget et beredskab, 

som erhvervet kan bruge, når 

man ønsker at informere udenlandske 

partnere, eller i forbindelse med 

fremstød i udlandet. Der samarbejdes 

med de regionale investeringsfremme-organisationer 

(RIFO'er), 

f.eks. Copenhagen Capacity når 

Øresundsregionen skal være mere 

synlig. 

Når en gruppe danske virksomheder 

ønsker at gennemføre et samlet 

fremstød i udlandet, kan de bruge 

Erhvervsfremme Styrelsens tilbud 

om Hjælp til Kollektiv Eksportfremme. 

Grupper af virksomheder, der 

repræsenterer samlede produktområder, 

kan få medfinansieret forberedelse 

og gennemførelse af fælles eksportfremstød 

på markeder af særlig 

aktuel interesse for dansk erhvervsliv. 

Eksportfremstødene skal have 

nyhedsinteresse, være langsigtede, 

have en relevant virksomhedsopbakning 

og være rettede mod et perspektivrigt 

marked. Virksomhederne 

skal have en fælles målgruppe og 

være villige til at medfinansiere 

fremstødene 84).

Erhvervsfremme Styrelsens Euro- 

Center kan hjælpe danske virksomheder 

med at finde udenlandske 

partnere til handelsorienteret samarbejde 

og til projekter under EU's 

særprogrammer om forskning og 

udvikling. Desuden har styrelsen 

udgivet en "Guide til eksport over 

Internettet", der skal ruste virksomhederne 

til at gå ind på det globale 

elektroniske marked. 

Når den enkelte virksomhed har 

brug for information om forholdene 

i et andet land, står Udenrigsministeriets 

repræsentationer og Erhvervsfremme 

Styrelsens eksportstipendiater 

til rådighed. Virksomhederne 

kan - mod betaling - få hjælp 

til opsøgning af lokale partnere og 

leverandører, markedsfremstød, 

udstillinger og kampagner, produktog 

konkurrentinformation, markedsanalyser, 

besøgsprogrammer m.v. 

Særligt de udsendte teknologiattachéer 

og forskningsattachéer på de 

danske repræsentationer i Los Angeles, 

München, New York, Tokyo, 

Washington og Bryssel indsamler 

internationale teknologiske tendenser 

med henblik på videreformidling 

til relevante danske virksomheder og 

brancheorganisationer. I alt ydede 

udenrigstjenesten i 1997 rådgivning 

til danske virksomheder i mere end 

8.600 sager, ligesom tjenesten besvarede 

cirka 100.000 henvendelser 

fra udenlandske virksomheder, som 

var interesserede i at importere fra 

Danmark. 

❖ Erhvervsfremme Styrelsen og 

Udenrigsministeriet vil i samarbejde 

med erhvervet internationalt markedsføre 

det danske IT/Tele/Elektronik-erhverv 

og dets rammebetingelser. 


løbende tilpasse sine tilbud og aktiviteter 

inden for investerings- og 

eksportfremme, således at de tager 

højde for de nye udfordringer, som 

globaliseringen giver erhvervet. 

❖ Ministerierne vil arbejde internationalt 

for en begrænsning af brugen 

af økonomiske subsidier. 

❖ Ministerierne vil via det tværministerielle 

Øresundsudvalg fremme 

IT/Tele/Elektronik-erhvervets muligheder 

for udvikling ved et tættere 

samarbejde i Øresundsregionen. 


har rejst spørgsmålet om ensartet fortoldning 

af netværksprodukter (LAN/WAN) i Danmark 

ved import til EU. Reglerne herom er præciseret 

overfor samtlige told- og skatteregioner, og der er 

informeret herom i Told- og Skattestyrelsens toldudvalg, 

hvor en række brancheorganisationer er 

repræsenteret. 

73) Jf. Erhvervsministeriet (1997): Erhvervsredegørelse 

1997, kap.10 (kan downloades fra 

www.em.dk). 

74) IT-Brancheforeningen har efterlyst bedre 

prismodeller for adgang til telenettet m.h.p. at 

fremme Internet-brug, effektivitet og forøget 

båndbredde. Forslaget behandles af en arbejdsgruppe 

under Telerådet, som skal vurdere behovet 

for at ændre samtrafikreglerne af hensyn til bl.a. 

Internet-udbyderes adgang til netkapacitet. 


har foreslået en justering af mobilområdets 

krav om fair konkurrenceforhold (tilskud, bedrageri 

o.l). Forslaget forstås som et ønske om sektorspecifik 

regulering af f.eks. forhandlertilskud i.f.m. 

terminalsalg. Konkurrencestyrelsen fører i dag tilsyn 

med området, da tidligere forsøg på mere specifik 

regulering blot medførte nye, kreative 

omgåelser af reglerne. 

76) Infrastrukturmarkedet er fortsat et overvejende 

nationalt marked. Da denne del af erhvervet er 

"råvareleverandør" til det øvrige erhverv, er det 

afgørende for erhvervets konkurrenceevne, at der 

er adgang til billige infrastrukturydelser og netadgang 

for både forbrugere og udbydere. Der er derfor 

på dette område gennemført specifik regulering, 

der sigter på at fremme konkurrencen på 

dette tidligere monopolmarked. Hensigten er at 

sikre, at der til stadighed er billige infrastrukturydelser 

på markedet. I det omfang - og fra det 

tidspunkt - hvor konkurrencen på infrastrukturmarkedet 

"normaliseres", vil der ikke længere være 

behov for en specifik regulering heraf. 


har rejst spørgsmålet om kvalitetskontrol af 

bl.a. signalkvalitet i forbindelse med deregulering 

af fællesantenneområdet. Dereguleringen sker bl.a. 

som følge af sammensmeltningen med andre net. 

Telestyrelsen vil i en overgangsperiode udarbejde 

vejledende tekniske retningslinier i tæt samarbejde 

med branchen, som branchen herefter selv skal 

vedligeholde og håndhæve. 

78) I fremtiden skal public service udover at sikre 

et alsidigt informationsudbud, medvirke til at skabe 

et overblik over al den tilgængelige information. 

Det er fortsat vigtigt, at borgerne sikres mulighed 

for at modtage informationer der ikke er styret 

af økonmiske eller politiske interesser. Der vil i 

et lille land som Danmark fortsat være behov for 

en programproduktion med en national vinkel. 

Erhvervet har i den forbindelse rejst spørgsmålet 

om licensbetaling for PC'er, hvilket Kulturministeriet 

ikke har aktuelle planer om, da de fleste 

private PC-brugere allerede betaler TV-licens. 

79) Jf. Forskningsministeriets notat af 11. maj 

1998: "Dansk svar til EU-Kommissionen vedr. the 

Green paper on the convergence of the telecommunications, 

media and information technology 

sectors, and the implications for regulation, 

COM(97)623." 

80) Elektronikindustrien har foreslået en økonomisk 

styrkelse af Invest in Denmark. Erhvervsfremme 

Styrelsen oplyser, at Invest In Denmark 

med virkning fra 1998 fik tildelt en øget bevilling. 

81) Dansk Handel og Service har foreslået, at 

man oprettede et Eksportsekretariat for Servicevirksomheder 

som en selvejende institution med 

en offentlig initialfinansiering og privat medfinansiering, 

der skal opbygge viden, afholde seminarer 

og fremme netværkssamarbejder. Forslaget bør 

vurderes i forhold til udviklingen af det øvrige 

eksportfremmesystem med henblik på globaliseringen. 

82) Elektronikindustrien har foreslået særlovgivning 

for at tiltrække udenlandske investeringer i 



47



48 

lokal produktion af elektroniske halvlederkomponenter 

(wafer bageri), hvilket har måttet afvises 

som konkurrenceforvridende i forhold til andre 

erhverv. 

83) En anden dansk styrkeposition, som bliver 

markedsført internationalt er logistik og godstransport, 

hvilket også er en fordel for 

IT/Tele/Elektronik-erhvervet. Danmark har med 

sin fysiske placering og et stærkt transporterhverv 

gode muligheder for at blive kendt og valgt til 

distributionscenter for IT/Tele/Elektronik til hele 

Nordeuropa. Flere koncerner i erhvervet har allerede 

valgt Danmark til betjening af alle de nordiske 

lande, Baltikum, Nordtyskland, m.v. Regeringen 

fremlagde i begyndelsen af 1998 en erhvervspolitisk 

strategi for logistik og godstransport. 

84) Dansk Handel og Service har foreslået 125 

pct. fradrag for udgifter i forbindelse med etablering 

af eksport, lempeligere beskatning af danske 

medarbejdere som udstationeres, lempelse af royaltybeskatningen 

fra kilder i udlandet. Forslaget er 

afvist, da det er konkurrenceforvridende.

PDF version af publikationen - Erhvervs

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?