PDF version af publikationen - Erhvervs

More documents

Recommendations

Info

IT/Tele/Elektronik-erhvervet konkurrerer i høj grad på at udvikle nye produkter, og det kræver risikovillig kapital. Erhvervets marked er præget af stor usikkerhed, da det udvikler sig meget hurtigt. Virksomhedernes væsentligste aktiver vil typisk være den viden, som er opbygget i organisationen og hos medarbejderne. Denne viden er svær at bruge som sikkerhed overfor investorer og långivere - ikke mindst fordi erhvervets arbejdsmarked er præget af stor bevægelighed. Usikkerheden er størst for de mindre virksomheder, som har begrænsede ressourcer at tære på, hvis et udviklingsprojekt for alvor slår fejl. Erhvervets virksomheder bør kunne hente risikovillig kapital på kapitalmarkedet og ikke gennem statslige støtteordninger. I modsætning til en række af erhvervets konkurrentlande, f.eks. Irland, USA og Malaysia, vil Danmark ikke fremme investeringer i erhvervet med selektive støtte- eller skatteinstrumenter. Statslig støtte vil generelt ikke gøre en urentabel virksomhed rentabel, men risikerer at forsinke tilpasningen til de reelle konkurrenceforhold. Støtteeller skatteordninger øremærket til særlige investeringsformål i virksomheder eller i bestemte sektorer vil forvride konkurrencen og kan føre til investeringer, der ikke er bæredygtige på markedet 49). Den vigtigste forudsætning for erhvervets adgang til kapital er derfor et kapitalmarked, hvor de finansielle virksomheder tager den fornødne risiko og virksomhederne er villige til at betale den pris investorerne forlanger. Den vigtigste forudsætning for dét er en større udveksling af viden mellem erhvervets virksomheder og aktørerne på kapitalmarkedet: De finansielle aktører skal være bedre rustet til at vurdere virksomhedernes aktiviteter, og IT/- Tele/Elektronik-virksomhederne skal være bedre til at dokumentere og informere om indsatsen. Det er vigtigt, at det danske kapitalmarked udvikler sig i en mere risikovillig retning. Den grundlæggende forudsætning for det er Danmarks makroøkonomiske politik, der sætter økonomisk stabilitet i højsædet: Lav rente, lav inflation og overskud på de offentlige budgetter. Danmark opfyldte således allerede i 1996 EU's kriterier for en sund økonomisk politik 50). Lovgivningen på det finansielle område skal fremme en god konkurrence og gennemsigtighed i kapitalformidlingen. Der er gennemført en børsreform, så Danmark fortsat kan være hjemsted for en eller flere konkurrencedygtig børser, hvilket især er vigtigt for de større, børsnoterede virksomheder i erhvervet. Selvom de finansielle markeder fortsat bliver mere internationale, er det vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem virksomhederne og de finansielle aktører. Der er behov for at udvikle kompetencerne på det danske marked for venture- og risikovillig kapital. Her er Danmark bagud i forhold til nogle af de lande, hvor IT/Tele/Elektronik-erhvervet står stærkt. USA's stærke position på erhvervets marked er bl.a. tæt forbundet med et veludviklet og risikovilligt kapitalmarked - også regionalt, f.eks. i den californiske vækstregion Silicon Valley. Ligesom man har gjort i USA, søger den danske stat at løbe de nye kapitalmarkeder i gang, indtil der er opbygget den fornødne kultur, både i den finansielle sektor og hos de virksomheder, der har kapitalbehov 51). For IT/Tele/Elektronik-erhvervet er det vigtigt, at det danske kapitalmarked indhenter konkurrentlandenes forspring. Det gælder særlig hvad angår egenkapital: En god soliditet (egenkapital i forhold til samtlige aktiver) styrker virksomhedernes adgang til fremmedkapital og tilliden til, at virksomheden kan indgå i et langsigtet samarbejde med kunder, leverandører og andre partnere. Fra statslig side er der taget flere initiativer til at fremme risikovilligheden og styrke kompetencer hos såvel investorer som virksomheder - bl.a. vedrørende innovationsmiljøer, udviklingsselskaber, VækstFonden, ansvarlig lånekapital, informationsbørs og autoriseret markedplads 52). Desuden analyserer Økonomiministeriets Udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 de fremtidige rammer for formidling af risikovillig kapital i Danmark. For iværksættere kan det være et særligt problem at skaffe kapital i den fase, hvor virksomheden skal etableres, ikke mindst i et højteknologisk erhverv som IT/Tele/Elektronik. De seks innovationsmiljøer omkring vigtige videnscentre i Danmark, som er nævnt i kapitlet om IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoital 31
IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoital 32 adgang til viden, skal bl.a. tilbyde statslig forprojektkapital i form af lån, tilskud og kapitalindskud. Innovationsmiljøerne skal også rådgive om, hvordan iværksætterne får kapital fra private kapitalkilder. Behovet for forprojektkapital adskiller sig i princippet ikke fra behovet for venturekapital. Men da det danske venturekapitalmarked endnu er i sin vorden, investeres der stort set ikke i forprojektfasen. Et andet område, hvor det er vigtigt for IT/Tele/Elektronik-erhvervet at få udviklet det danske kapitalmarked er med hensyn til udbuddet af venturekapital. Ventureselskaber, der har et godt kendskab til IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan tage større risici end andre investorer og tilføre virksomhederne både ledelseskompetence og egenkapital 53). For at løbe markedet i gang gives statsgaranti til godkendte udviklingsselskabers investeringer i perspektivrige små og mellemstore virksomheder. Garantien dækker op til 50 procent af tabsgivende investeringer. Hele 30 pct. af de 500 mio. kr., som er anvendt til statsgaranterede investeringer er gået til virksomheder indenfor IT/Tele/Elektro- nik og resten af ressourceområdet "Kommunikation". Der er afsat en garantiramme på 1 mia. kr. Siden loven om statsgaranti til udviklingsselskaber trådte i kraft i 1993 er det danske venturemarked vokset fra ca. 2,1 mia. kr. til et niveau omkring 3 mia. kr. i 1997 54). Heraf er halvdelen af de investeringer, der er givet garanti til gået til virksomheder, der er under 3 år, og halvdelen til virksomheder med under 10 ansatte. Der er fortsat behov for at støtte virksomhedernes udviklingsaktiviteter via venturemarkedet. Indsatsen skal fremover koncentreres om de nye, små og uafhængige virksomheder. De mindre og nystartede virksomheder falder ofte i det såkaldte "finansieringshul", når de vil udvikle deres ideer til konkrete produkter. VækstFonden skal fremover have mulighed for at støtte ventureaktiviteter rettet mod denne type virksomheder. Som det væsentligste initiativ skal VækstFonden have mulighed for sammen med private investorer at placere midler i innovationsfonde, som investerer i nye, små og uafhængige virksomheder. Fondene, der skal vælges efter et offentligt udbud, drives af en opera- tør, som har kompetence vedr. denne type virksomheder. Da formålet med fondene er at hjælpe i en overgangsperiode, skal fonden opløses efter en vis periode og overskuddet deles mellem indskyderne. Der skal dog sættes en begrænsning på hvor stort et overskud VækstFonden skal have. Sigtet med indsatsen er at øge udbuddet af risikovillig kapital i virksomhedernes tidlige udviklingsfaser som også IT/Tele/Elektronikerhvervet har efterspurgt under strategiarbejdet 55). I konkurrentlandet Singapore er der etableret en særlig "cluster-udviklingsfond", som skal fremme vækstvirksomheder, herunder IT/Tele/Elektronik-virksomheder. I Danmark varetager VækstFonden en tilsvarende opgave. VækstFonden (www.vaekstfonden.dk), der blev etableret i 1992, finansierer risikobetonet og perspektivrig virksomhedsudvikling især i små og mellemstore virksomheder. Der kan bl.a. lånes til finansiering af forskning, udvikling og internationalisering. Fordelen ved at låne til forskning og udvikling eller internationalisering i Vækst- Fonden er, at fonden kan yde risikodækning for lån. Bliver projektet kommercialiseret, skal virksomheden betale lånet tilbage med renter, men slår projektet fejl, foretager fonden en gældsnedskrivning og overtager rettighederne til projektet, hvorefter det nedskrevne beløb er skattepligtigt. VækstFonden har indtil nu givet tilsagn om risikovillig kapital på mere end 1,6 mia. kr. - til over 800 forskellige projekter, heraf en betydelig del på IT/Tele/Elektronikområdet. Det er planen, at Vækst- Fonden skal have nye muligheder for at give lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter idet tilbagebetalingen gøres omsætningsafhængig. Dette skal kompensere VækstFonden for den relativt store risiko og give fonden mulighed for at kanalisere flere penge til nye projekter. En ny kapitalform er den såkaldte mezzaninkapital eller ansvarlige lånekapital. Der er tale om lån, hvor tilbagebetalingen afhænger af virksomhedens økonomiske resultat. Fordelen ved ansvarlige lån er, at de i tålmodighed minder om decideret egenkapital, men ikke indebærer afgivelse af indflydelse til indskyderne eller pant i virksomhedens værdier. Det kan f.eks. være en fordel ved
Page 1 and 2: Danmark har et frugtbart IT/Tele/El
Page 3 and 4: Oplag: 6.000 Pris kr. 45,- incl. mo
Page 6: Forord Globalisering, videnssamfund
Page 9 and 10: IT-Tele ELEKTRONIK En erhvervspolit
Page 15 and 16: 2IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regul
Page 17 and 18: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 19 and 20: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 21 and 22: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 31: 4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapi
Page 35 and 36: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 37 and 38: 5IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 39 and 40: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 41 and 42: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 43 and 44: 6IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 45 and 46: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 47 and 48: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 49: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k

PDF version af publikationen - Erhvervs

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?