Nr. 7 - Landsforeningen Autisme

Malerværkstedet på Sommerhøjskolen i Vigsø 2007

TEMANUMMER

OM UDDANNELSE

• Leder:

Den nye struktur................ | 2 |

• Nyt fra sekretariatet ........ | 3 |

• Nyt tilbud om idræt

og leg for børn med

autisme ..................................... | 7 |

• Værnepligt og

Aspergers syndrom ......... | 8 |

• Gode nyheder til unge

med autisme som gerne

vil på efterskole eller i

uddannelse ............................ | 9 |

• Pionerer med »jysk

overmod« bag

Uddannelsescenter

Hilltop ........................................ | 10 |

• Socialrådgiveren:

Undervisningstilbud efter

Folkeskoleloven ................. | 12 |

• Forældre kursus på

Sofi eskolen ............................. | 14 |

• I Julemandens

Tjeneste .................................... | 15 |

• SIKON:

Sommerhøjskolen............ | 16 |

• BOING:

Om autisme ..................... | 20 |

• Kredsforeningerne........... | 20 |

• Kredsforeninger

og udvalg ................................ | 24 |

• Inklusion:

Uanstændigt ikke at give

hjælpe efter behov

Af Eva Isager ........................... | 4 |

• Voxpop ...................................... | 6 |

| Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |

| Medlemsbladet udgives af

Landsforeningen Autisme |

Ansvarshavende redaktør:

Morten Carlsson,

formand@autismeforening.dk

Redaktion: Elisabeth Sandell

redaktion@autismeforening.dk

Layout: Annette Lund Dreyer

Tryk: Als Offset ApS

Oplag: 5.000 stk.

ISSN: 1600-2504

E-mail: kontor@autismeforening.dk

Internet: www.autismeforening.dk

Bladet sendes gratis til Landsforeningen

Autismes medlemmer

| Bestyrelse |

Formand:

Morten Carlsson ...................Tlf. 70 20 40 82

(fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00)

Næstformand,

Lars Grønlund ........................Tlf. 31 20 16 93

Næstformand:

Winnie Skjødt ........................Tlf. 31 26 86 81

Aage Sinkbæk .......................Tlf. 46 32 31 67

Bernd Weibeck ......................Tlf. 98 38 94 62

Heidi Lassen ...........................Tlf. 30 42 46 29

Karen Prætorius ....................Tlf. 56 96 10 58

Mads Christensen ................Tlf. 86 20 11 90

Pernille Saxtrup ....................Tlf. 26 74 01 74

Peter K. Nielsen .....................Tlf. 86 65 97 12

Tine Heerup ...........................Tlf. 33 11 46 71

| Sekretariat |

Elisabeth Sandell

Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev

Tlf. 70 25 30 65

Fax 70 25 30 70

E-mail: kontor@autismeforening.dk

| SIKON Landsforeningen

Autismes Kurser og Konference |

Ulla Møller-Christensen, Tlf. 70 20 40 62

E-mail: sikon@autismeforening.dk

| SIKON Projektmedarbejder |

Allan Jensen, Tlf. 70 25 30 67

Email: projekt@autismeforening.dk

| Telefonrådgivning

v/foreningens socialrådgiver |

Ulla Kjer, Tlf. 70 25 30 68

E-mail: social@autismeforening.dk

| Fælles telefontider |

Mandag, torsdag og fredag kl. 10-14

samt tirsdag kl. 16-19

Center for Autisme ..............Tlf. 44 98 23 55

Videnscenter for Autisme .Tlf. 45 11 41 91

| Udgivelsesdatoer for de kommende

blade i 2007 |

Nr. 8 udkommer i uge 43

Sidste frist for indsendelse af artikler

m.m. er tirsdag den 18. september 2007.

Nr. 9 udkommer i uge 47

Sidste frist for indsendelse af artikler

m.m. er tirsdag den 23. oktober 2007.

| 2 | Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |

Leder:

Den nye struktur

| Lars Grønlnd, næstformand LA |

Kommunalreformen har givet anledning

til mange meningstilkendegivelser i denne

lederspalte. Og det skal I ikke snydes for i

dette nr. af medlemsbladet. Men denne gang

handler det om de interne ting, som der er

sket og skal ske i Landsforeningen i forbindelse med omlægningen

af det kommunale Danmarkskort.

Organisationsudvalget blev nedsat af Landsforeningen

Autismes generalforsamling i 2004. Formålet var at gennemgå

foreningens struktur og arbejdsgange i forbindelse med, at

politikerne havde store planer om en kommunalreform.

Landsforeningen var opbygget med en landsorganisation

samt lokalforeninger, der dækkede de gamle amter, samt en

lokalforening for henholdsvis Grønland og Færøerne.

Hvordan har den nye struktur så virket?

Ja, som med kommunalreformen, så har der været ting, der

har været vanskelige i overgangsperioden, men vi synes selv

at vi har været klædt ordentlig på til den nye kommunale

virkelighed.

Men der er ting der kunne have været gjort anderledes.

F.eks. vil Organisationsudvalget, foreslå på et ekstraordinært

repræsentantskabsmøde i efteråret at repræsentantskabsmøderne

for fremtiden bliver afholdt i oktober måned.

Ligeledes vil repræsentantskabsmødet diskutere, en mere

hensigtsmæssig måde at vælge Hovedbestyrelsesmedlemmer

på.

Ændringen af strukturen skulle gerne betyde at Landsforeningen

bliver styrket rent handicappolitisk, ligesom ændringen

også sigter på, at give en mere jævn arbejdsfordeling i foreningens

sekretariat.

Hvor er vi på vej hen?

Foreningen er ved at udvikle sig i en mere

professionel retning. Med ansættelsen af en

socialrådgiver, samt styrkelse af vores kursus-

og konferenceafdeling SIKON, har vi nu nogle

redskaber til at støtte og hjælpe medlemmerne

og vi er også i disse dage ved at starte

Autismeforlaget, som vil udgive autismerelevant

litteratur.

Vi prøver hele tiden at fi nde nye veje og

indgangsvinkler til arbejdet.

Ting som alle sammen i sidste ende gerne

skal blive til gavn for vores børn, unge og

voksne med autisme.

Nyt fra sekretariatet

www.autismeforening.dk/nyhedsbrev.asp

Fakta

Landsforeningens øverste myndighed

er et repræsentantskab, hvor de af

kredsforeningerne valgte medlemmer i

regionsrådet, udgør repræsentantskabet

sammen med Hovedbestyrelsen samt

Landsformanden. 5 af HB’s medlemmer

vælges af regionsrådene de øvrige

5 vælges på repræsentantskabsmødet.

Herudover er Landsforeningen opdelt

med 15 kredsforeninger, Grønland og

Færøerne samt tilknyttede foreninger.

Endvidere fi ndes der 5 regionsråd samt

nogle kommunalforeninger

I forbindelse med Landsforeningens flytning til nye lokaler på Herlev Hovedgade 199

har sekretariatet flyttet informationsafdelingen til Langvadbjerg, Herning.

Det betyder at vi har måttet sige farvel til Gitte Jespersen som de seneste to år har haft

ansvaret for at foreningens informationsmateriale er nået ud til forældre, skoler, sygehuse,

biblioteker og mange andre steder. Vi ønsker Gitte god vind fremover.

Informationsafdelingen kan stadig kontaktes på tlf. 70 20 42 85 samt

| info@autismeforening.dk |

Postadresse: Langvadbjerg, Ringkøbingvej 108 A, 7400 Herning

Landsforeningen Autismes Nyhedsbrev

Hold ikke dig selv tilbage – få nyhederne

»kørt« direkte til din mailbox!

Vigtige afgørelser inden for autismeområdet – Radio- & TV-indslag – Kurser og

meget mere. Hvis du gerne vil have disse nyheder skal du blot tilmelde dig på

Landsforeningens hjemmeside. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage

nyhedsbrevet går du ind på hjemmesiden og framelder dig.

| Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 3 |

TEMA

...tema-artikel!

Uanstændigt ikke at give hjælp eft er behov

Inklusion kontra specialtilbud blev debatteret mellem forældre

og fagfolk på temadag i Vejle

| Eva Isager, journalist |

Dagens største bifald på

Landsforeningens temadag i

Vejle om inklusion i folkeskolen

tilfaldt hverken den

ene eller anden af de indkaldte fagpersoner.

Bifaldet gik til foreningens næstformand

Winnie Skjødt, da hun uden indpakning

gjorde repræsentanten for Kommunernes

Landsforening (KL) klart, at kommunerne

interesserer sig for mere for deres økonomi

end for forældrenes problemer med at få det

rigtige undervisningstilbud til deres børn.

»Jeg kan godt forstå, at forældrene har svært

ved at samarbejde med kommunerne, for

kommunerne tænker snævert på deres økonomi,«

sagde Winnie Skjødt.

»Vi forholder os ikke til de rent faglige ting i

kommunerne, det må vi ikke,« lød svaret fra

chefkonsulent i KL, Nils Jørgensen. Svaret

faldt tydeligvis ikke i god jord hos forældrene,

som i mange tilfælde kan fortælle personlige

historier om uheldige forløb af inklusion i

folkeskolen.


Landsformand Morten Carlsson har fra sin

plads i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning

sine egne erfaringer med,

hvordan kommunerne tackler inklusion.

»Mange af klagerne handler om, at kommunerne

beskærer timetallet til støttetimer.

”Forældrene har ikke kræfter til at vente på en

klagesag, og det går ud over børnene,« sagde

formanden.

En mors erfaringer

Men hvornår er inklusion godt, og er det i

det hele taget godt? Det gav Birgitte Bjørn,

mor til to drenge på 10 og 14 år med autisme

spektrum forstyrrelser (ASF), sit bud på:

»Politikernes udlægning af inklusion er ofte

ensbetydende med en anbringelse på en

lokal folkeskole, hvor det handicappede barn

skal tilpasse sig. Men det skal være en skole,

som kan rumme barnet, og hvor barnet er

glad for at være og kan udvikle sig. Normalskolen

lægger vægt på selvforvaltning og

faglighed, og det er i kontrast til barnets

behov for struktur, tydelighed, pauser, social

træning og kommunikation. Desuden lærer

vores børn ikke af normale børn.«

»Besparelser i kommunerne kan koste dyrt

rent menneskeligt. Det er uanstændigt ikke

at give børn med ASF hjælp efter behov,«

fastslog Birgitte Bjørn og efterlyste højt specialiserede

tilbud tilpasset den enkelte elev

på tværs af kommunerne.

Vi ved intet

Professor i specialpædagogik ved Danmarks

Pædagogiske Universitet Niels Egelund erklærede,

at man stort set intet ved om, hvilke

specialpædagogiske tilbud der virker bedst.

Det skal fl ere undersøgelser rette op på, og

foreløbig er et pilotstudium sat i gang for at

afdække praksis og resultater rundt om i landet.

De første erfaringer ventes om et års tid.

Allerede i dag ved man dog, at jo kortere afstand

til en specialskole, jo mere bruger kommunen

den, men det har ifølge Niels Egelund

intet med pædagogik at gøre.

»Jeg er meget bekymret for indsatsen i kommunerne

efter strukturreformen,« sagde

Niels Egelund, som mente, at en høj grad

af inklusion i folkeskolen kan lade sig gøre,

forudsat at der fi ndes en positiv holdning

til barnets forskelligheder, og at skolen og

klassen er tilstrækkelig fl eksibel. Og mere

end ét barn med svære problemer pr. klasse

fungerer ikke.

TEMA

Specialskoler ikke altid bedst

Formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer

(DSI), Stig Langvad, advarede

forældre mod at tro, at specialskoler altid er

det bedste til deres børn.

»Ikke alle specialskoler er specielt gode.

Vi skal nå frem til, at børn får det tilbud, som

er det bedste for dem, og som sætter barnets

behov i højsædet. Det er indholdet i tilbudet,

der er vigtigt,« sagde Stig Langvad.

Chefen for Videncenter for Rådgivning og

Specialpædagogik i Århus Kommune, Jan

Kirkegaard, var inde på samme emne, da han

talte om diagnosens betydning:

»Forældre mener ofte, at en diagnose om

en gennemgribende udviklingsforstyrrelse

giver adgang til specialtilbud, men det er ikke

diagnosen, som afgør placeringen. Det gør

derimod de sociale forhold for barnet. Trives

barnet der, hvor det går nu? Behovene kan

ændre sig i barnets liv, så inklusion er ikke

et enten-eller, men et både-og,« mente Jan

Kirkegaard.


...det mener jeg!

Inklusion i folkeskolen

– hvad mener forældrene?

| Jens Peder

Østergaard,

Viborg |

Er inklusion i folkeskolen

en god idé?

Inklusion er i de fl este tilfælde

næppe en god løsning,

da folkeskolens begrænsede

ressourcer kombineret med

»ansvar for egen læring« og

de store sociale krav vil gøre

det vanskeligt for de fl este

børn med autisme at trives

og udvikle sig.

Hvordan kan man indrette

folkeskolen, så den kan

rumme børn med ASF?

Rummeligheden skal selvfølgelig

være større, og det

forudsætter mere viden,

fl ere voksenressourcer, færre

elever i klassen og i det hele

taget struktur og overskuelighed

for elever med ASF.


Hvor går dit barn selv i skole?

Min søn, Toke på 15 med

diagnosen Aspergers syndrom,

går på specialskolen

Krabbeshus Heldagsskole i

Skive, fordi den lever op til

ovennævnte forudsætninger.

De første tre skoleår gik han

i en almindelig folkeskole,

hvor der hverken var ressourcer

til at støtte ham eller

tage særlige hensyn overhovedet.

| Ulla Juhl

Overgaard,

Rødkærsbro |

Hvad er din holdning til

inklusion i folkeskolen?

Jeg mener som udgangspunkt,

at børn med ASF

har bedst af at komme i en

almindelig folkeskole, så de

| Af Eva Isager, journalist |

kan bruge og kopiere de

så at sige »normale« børns

adfærd og den måde, de

gebærder sig på i bl.a. dagligdagens

sociale samspil og

i forbindelse med konfl iktløsninger.

Men den pågældende skole

skal være gearet til at yde

barnet støtte og vejledning,

hvis »kæden hopper af«. En

mindre skole med få elever

vil være en god løsning.

Hvad skal der til, for at

folkeskolen kan blive gearet

til børn med ASF?

Folkeskolen skal holde et

møde med forældrene til

det enkelte barn med ASF, så

barnets problemer konkretiseres

for skolen og klasselæreren.

Hvilke områder har

barnet særligt vanskeligt

ved?

I forbindelse med f.eks. frit

emne eller fri leg, kunne skolen

anvise barnet et emne,

foreslå en bestemt leg eller

aktivitet. Det er jo ofte valget

og det at være i »frit rum«,

der kan gøre situationen

uoverskuelig for barnet.

Det er også vigtigt, at barnets

tavshed tages alvorligt,

og at læreren forhører sig

om, hvad barnet har i tankerne.

Der kan være en enkelt

tanke eller fl ere på tværs,

som barnet har brug for at få

sat ord på eller besvaret for

at kunne komme videre til

næste opgave.

Hvor går dit eget barn

i skole og hvorfor?

Vores søn, Uff e, 8 år, går i en

almindelig folkeskole, hvor

de kun er 15 elever i klassen.

Han klarer dagen fi nt,

når han får en opskrift på,

hvordan han skal gribe en

opgave an, og de er på sko-

Nyt tilbud om idræt og leg

for børn med autisme

Hvem vil være med til at genoplive dette

tilbud til vores børn. Vi har tidligere kunne tilbyde

denne aktivitet og vil gerne kunne gøre

det igen – med det indhold som vi fi nder

passer til de børn som vil deltage.

Dette tilbud blev for 6 år siden oprettet i Ballerup

Handicap Idræts Club. Forud for tilbudet

lå et projekt betalt af Ballerup Kommune

med træning af instruktører og en ganske

omfattende drejebog: »Alle mine kyllinger«.

Efter de to år hvor Ballerup Kommune betalte,

blev aktiviteten afhængig af støtte fra

børnenes bopælskommuner. Kommunerne

har ikke ville betale til denne aktivitet trods,

at der ikke mangler interesserede børn og

forældre.

Ballerup Kommune, BHIC og forældrene som

har været med hele vejen beklager dette og

er skuff ede over, at kommunerne måske p.g.a.

len gode til at foreslå ham,

hvad han kan lave, når han

er uden for undervisningen.

Hvis han havner i en konfl

ikt, har han fået tildelt én

bestemt person, som han

har tillid til, og som han ved,

at han kan gå til. Denne kontaktperson

skal gerne være

meget konkret i sin måde at

tackle ham på.

kommune sammenlægningerne og almindeligt

bureaukrati ikke ville betale for børnenes

deltagelse.

Ballerup Kommune har åbnet op for at betale

for børn fra andre kommuner og håber derved

at andre kommuner vil gøre det samme.

Idéen er, at børn med et handicap skal have

samme mulighed for at dyrke idræt som alle

andre børn. Der er forholdsvis få børn i hver

kommune med et specifi kt handicap så vi er

fuldstændig afhængige af, at vi kan få tilbud

op at stå på tværs af kommune-grænserne.

Er du interesseret så kontakt

Frank Blinkenberg BHIC Mail:

| blinkenberg4egebjerg@mail.tele.dk |


Værnepligt og Aspergers syndrom

| Mie Ravn |

Ca. 4 ud af 10 bliver hvert

år fritaget for værnepligt af

den ene eller anden årsag.

Nogle sygdomme og handikaps

medfører automatisk

fritagelse, heriblandt Aspergers syndrom.

Når Forsvarets Dag nærmer sig (det, der

tidligere hed session), modtager den værnepligtige

bl.a. et helbredsspørgeskema,

som skal udfyldes og returneres, og er man

diagnosticeret med Aspergers syndrom,

skal man oplyse det enten på skemaet eller

under en samtale med lægen på Forsvarets

Dag. Man skal også oplyse, hvor diagnosen er

stillet. Forsvaret indhenter herefter dokumentation

for diagnosen og sender derefter et

brev til den unge om, at han er blevet fritaget

for værnepligt. Der er selvfølgelig svære og

lette tilfælde af Aspergers syndrom, men

hovedreglen er at det medfører uegnethed til

værnepligt.

Ønsker man ikke at blive fritaget, kan man i

første omgang anmode om at få afgørelsen

taget op af en anden sessionslæge. Hvis den

anden sessionslæge kommer til samme afgørelse,

kan man klage til Værnepligtsnævnet,

som er en uvildig instans. Det har kun været

muligt siden den 1. januar 2006, at de værnepligtige

kan klage over sessionsafgørelser om

en persons egnethed, og der har ikke været

afgørelser vedrørende værnepligtige med

Aspergers syndrom.

I helbredsspørgeskemaet stilles forskellige

Ja/Nej-spørgsmål, hvorunder man har mulighed

for at skrive, man har Aspergers syndrom:

1. Fejler du noget?

2. Medfødte sygdomme/misdannelser?

3. Psykisk sygdom?

For nogle unge kan det være noget af en

overvindelse at oplyse om sin AS under et

hvilket som helst af disse 3 spørgsmål, særligt

hvis man er meget velfungerende, ikke anser

det for at være noget problem, eller føler sig

overbevist om at diagnosen ikke er rigtig.

Fejler man noget, når man har AS?? Okay, AS

er godt nok medfødt, men det er da ikke en

sygdom. Og slet ikke en psykisk sygdom!

Men det er vigtigt ikke at fortie det. »Tillid til

værnepligtige er en vigtig forudsætning og

derfor meget højt prioriteret«, siger koordinerende

sessionslæge Peer Winberg. »Åbenheden

om de helbredsmæssige forhold skal

sikre den enkeltes helbred og sikkerhed

under værnepligtstjenesten.«

Koordinerende sessionslæge Peer Winberg

kan træff es gennem Forsvarets Rekruttering

på tlf. 44 89 50 00. Flere oplysninger om

Forsvarets Dag (session) og værnepligt fi ndes

på | http://forsvaretsuddannelser.dk |,

hvor også helbredsspørgeskemaet kan

downloades.

| Hanne Veje, Efterskoleudvalget |

Slagelse Byråd vedtog enstemmigt den 27.

august et forslag om en tre-årig ungdomsuddannelse

og et efterskolelignende tilbud til

personer med autisme.

Den tre-årige ungdomsuddannelse etableres

efter den nye lov om ungdomsuddannelse

til unge med særlige behov og der bliver

mulighed for at gennemføre uddannelsen

som kostelev.

Der findes kun én tilsvarende uddannelse

med kostafdeling, som er målrettet personer

med autisme (red.: Hilltop i Skive).

Det efterskolelignende tilbud bliver det eneste

af sin art i Danmark. Det vil efterkomme et

stort behov for, at unge folkeskoleelever med

autisme også får mulighed for at gennemføre

efterskoleforløb tilpasset de særlige behov,

som personer med autisme har.

Tilbuddene er nyskabelser på handicapområdet.

De vil give nye muligheder for at unge

med autisme, der ikke kan følge normale

efterskoler og ungdomsuddannelser. Med de

to tilbud tages der udgangspunkt i de særlige

behov, som unge med autisme har.

For mange af dem vil det helt sikkert også betyde,

at de på sigt kan få en erhvervsuddannelse

eller dele heraf. Herved forbedres deres

muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet,

udtaler formanden for Udvalget for

Handicap og Socialpsykiatri i Slagelse, Jørgen

Andersen.

Gode nyheder til unge

med autisme som gerne

vil på eft erskole eller

i uddannelse

Uddannelserne skal drives i tilknytning til

Autismecenter Vestsjælland (ACV), der i

forvejen drives af Slagelse Kommune. Uddannelserne

placeres på det tidligere Hotel Niels

Juel i Slagelse, der lejes af Selandia, Center for

Erhvervsrettet Uddannelse. Det forventes, at

Selandia skal være en aktiv medspiller særligt

i forhold til den treårige ungdomsuddannelse.

Hotellet har indtil for nyligt fungeret

som kokke-skolehjem og er både hyggelige

og optimale rammer.

Praktisk information

Den 3-årige ungdomsuddannelse

starter allerede den 1. oktober 2007

– kontakt ACV for opskrivning eller

nærmere oplysninger: Tlf. 58 50 27 09.

Det efterskolelignende tilbud starter

i august 2008. Kontakt vedr. opskrivning

og informationer vil først være

muligt fra den 1. november 2007.

Det efterskolelignende tilbud er

blevet til i samarbejde med Landsforeningens

efterskoleudvalg, som

fortsat kan kontaktes på

tlf. 54 17 79 60 (bedst efter kl. 19.00).

| 8 | Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 9 |

Pionerer med »jysk overmod«

bag Uddannelsescenter Hilltop

| Merete Just, Kredsforening Viborg | få minutter, og vi kan hermed overlade alt det

svære til personalet og eleverne.

Glæden var til at få øje på,

da 200 fremmødte fredag

den 24. august indviede

Uddannelsescenter Hilltop

i Skive. Indvielsen var den

foreløbige kulmination på arbejdet for et treårigt

tilbud, hvor unge med Autisme Spektrum

Forstyrrelse (ASF) kan bo og samtidig

få den ungdomsuddannelse, som samtlige

partier i Folketinget i 2006 åbnede mulighed

for.

Bag det nye tilbud står skoleleder Kaj Kristiansen,

Krabbeshus Heldagsskole og Kredsforening

Viborg ved formand Peter K. Nielsen, der

siden de første uger af 2006 har kæmpet for

det nye, lokale ungdomstilbud.

En arbejdsgruppe på fire personer fik

formu le ret visioner om at det kommende

uddan nelsessted skulle være båret af lokal

forankring, være et landsdækkende skole-

og bo-tilbud og i øvrigt fungere som en selvejende

institution.

Samtlige mål er nået – og det fik Peter K.

Nielsen til i sin velkomst ikke blot rette en tak

til sine nærmeste samarbejdspartnere, men

også at takke medspillerne i Skive Kommune:

»Vi har trukket store veksler på politikere og

embedsmænd. Nu står vi så her i dag – den

»nemme del af arbejdet« er overstået.«

Skødet er underskrevet – det tog kun 10

minutter. Personalet er ansat – det tog kun få

dage. Styregruppen er nedlagt – det tog 30

sekunder. Bestyrelsen er nedsat – det tog kun


Selv slipper Peter K. Nielsen ikke tøjlerne helt.

Han er blevet formand for bestyrelsen for Uddannelsescenter

Hilltop.

Og inden Skives bogmester Flemming

Eskildsen klippede snoren, udtrykte han sin

glæde over de frivillige kræfter, der har arbejdet

for det nye tilbud:

»Det har været imponerende at følge disse

bestræbelser, lød borgmesterens anerkendelse.«

Efterfølgende fik en anden af idémændene

bag Uddannelsescenter Hilltop, Kaj Kristiansen,

lejlighed til at sætte ord på sin begejstring:

»Autisme-området er blevet lidt rigere i dag.

Skive Kommune har fået endnu et tilbud til

den store vifte af uddannelsestilbud. Det

tidligere Hotel Hilltop er overtaget, de nødvendige

godkendelser er i hus, der er dannet

en bestyrelse, der er ansat personale – og

næsten alle elevpladser er besat!«

Han betegnede de første elever, lærere, forældre

og frivillige kræfter som »pionerer«.

Talerne ved indvielsen glædede sig også over

økonomiske håndsrækninger fra en lang

række sponsorer og fonde – med Egmont

Fonden og Poul Due Jensens Fond som de

mest pengestærke – som støttede op, mens

lovgivningen trak ud.

Også Jeppe Hansen, der i november 2006

trådte til som projektleder med opdrag om

på blot ni måneder at etablere tilbuddet, blev

fremhævet af dagens talere.

Kaj Kristian sen bemærkede, at Jeppe Hansen

lagde grundstenene til sin senere ansættelse

som forstander for Uddannelsescenter Hilltop

ved at kaste sig ind i kampen for det nye

tilbud med unik energi og vilje.

Og formanden for Landsforeningen Autisme,

Morten Carlsson, oplevede indvielsen som

»en bevæget dag«.

»Jeg må blankt erkende, at jeg så planerne

som jysk overmod. Andre steder ville man

have diskuteret i dagevis, men her sagde de

bare »nå, men så gør vi det«. Og det skete vel

og mærke med udgangspunkt i menneske-

De første elever på Uddannelsescenter Hilltop

lige værdier og en målsætning om et bedre

liv til unge med autisme. Det kan I godt være

stolte af!«

Efter talerne blev der budt på rundvisninger

i det tidligere hotel, som ligger i gå-afstand

fra den lokale busterminal og jernbanestation.

Uddannelsescenter Hilltops fysiske rammer

betegnes som helt optimale med umiddelbar

nærhed til andre, lokale uddannelsesinstitutioner

– og med bar, IT-café og »slyngelstue«

i kælderen.


Undervisningstilbud

eft er Folkeskoleloven

| Ulla Kjer, socialrådgiver | kan gives ved brug af undervisningsdiff erentiering

og holddannelse inden for rammerne

Kommunerne overtog pr.

1.1.2007 det fulde ansvar for

undervisningen, også den

specialundervisning, som

amterne tidligere varetog.

Det har desværre tilsyneladende medført,

at et stigende antal børn ikke får det undervisningstilbud,

som forældrene fi nder der er

behov for, eller som PPR-afdelingerne indstiller

til.

Der har i foråret og forsommeren været et

rekordstort antal klager til Undervisningsministeriets

Klagenævn for den vidtgående

specialundervisning, ligesom nogle kommuner

åbent har erkendt, at de ikke har penge til

specialundervisning.

Det er en udvikling, som Landsforeningen

Autisme følger i tæt samarbejde med DSI

(De Samvirkende Invalideorganisationer,

som pr. 1.1.2008 skifter navn til DH – Danske

Handicaporganisationer).

Jeg fi nder det derfor relevant efterfølgende

kort at skitsere, hvilke regler, der er gældende

på området, da det er min erfaring, at mange

forældre ikke får de fornødne oplysninger

eller bliver tilstrækkeligt inddraget.

Lovgivningen

Kommunen skal ifølge Folkeskolelovens § 3

stk. 2 sørge for, at børn, hvis udvikling kræver

en særlig hensyntagen eller støtte, får specialundervisning

og anden specialpædagogisk

bistand (det gælder også for førskolebørn).

Bekendtgørelse nr. 1373 af 15.12.2005 præciserer,

at det gælder, hvis støtten ikke alene

af den almindelige undervisning.

Denne pligt gælder overfor alle børn og unge

under 18 år, som bor og opholder sig i kommunen.

Hvordan ydes specialundervisning

Specialundervisning/specialpædagogisk

bistand kan gives på fl ere forskellige måder:

1. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den

almindelige klasse og deltager i den

almindelige undervisning, men således, at

eleven modtager støtte i nogle eller alle

timer.

2. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den

almindelige klasse, men således at eleven

modtager særligt tilrettelagt undervisning

i et eller fl ere fag uden for den almindelige

undervisningstid.

3. Elevens modtager al sin undervisning i en

specialklasse, der er placeret på en almindelig

folkeskole, på en specialskole eller på

et regionalt undervisningstilbud.

4. Eleven har et tilhørsforhold til enten en

almindelig klasse eller en specialklasse,

men modtager undervisning i begge disse

klasseformer.

5. Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud

eller i et anbringelsessted.

Der skal gøres opmærksom på, at der kun er

få regionale undervisningstilbud.

Det drejer sig om de meget specialiserede

som Døvblindecentret, Fredericiaskolen

(for døve børn), Geelsgaardskolen (for svært

fysisk handicappede), Kolonien Filadelfi a

(for personer med epilepsi), Refsnæsskolen

(for blinde børn) og Ålborgskolen.

Hvad skal der til for at få

specialpædagogisk bistand

Inden der iværksættes specialpædagogisk

bistand, skal der foreligge en pædagogiskpsykologisk

vurdering, som foretages af den

kommunale PPR-afdeling i samarbejde med

forældre og elev.

Klasselæreren eller børnehaveklasselederen

for elever i børnehaveklassen, den kommunale

sundhedstjeneste, skolens leder samt

forældre eller elev kan anmode om en pædagogisk-psykologisk

vurdering.

Forældrene har ret til en kopi af denne vurdering

samt indstillingen om, hvilken indsats

der foreslås iværksat.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering

skal efter samråd med forældrene suppleres

med udtalelser med andre sagkyndige i

fornødent omfang, herunder sagkyndige fra

andre kommuner. I de mest specialiserede

og komplicerede tilfælde kan der indhentes

bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

(VISO) (læs evt.

Charlotte Holmer Jørgensens artikel om VISO

fra medlemsblad nr. 4. september 2006).

Det er skolelederen, der skal iværksætte

den specialpædagogiske bistand på skolen,

og der skal ifølge bekendtgørelsen lægges

betydelig vægt på forældrenes ønsker med

hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af

den specialpædagogiske bistand.

Kommunalbestyrelsen (ofte uddelegeret til

ledelsen af PPR) kan henvise til undervisning

i anden skole end distriktsskolen, herunder

specialklasser eller specialskoler i andre kommuner.

Forældrenes og elevens ønske med

hensyn til den skolemæssige placering så vidt

muligt skal følges jfr. bekendtgørelsen.

Opfølgning

Der skal en gang årligt følges op på specialundervisningen

(revisitation), og forældrene

har også her ret til at få kopi af indstillingen.

Der er tradition for, at denne revisitation

foregår i foråret, så kommunerne bedre kan

tilrettelægge næste skoleårs specialundervisning.

Imidlertid fremgår det ingen steder i hverken

Folkeskoleloven eller bekendtgørelsen, at der

ikke kan træff es afgørelser om specialundervisning

på alle tider af året.

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

har således tidligere truff et afgørelser

i sager herom og bemærker, at det alene er

en konkret pædagogisk vurdering af elevens

vanskeligheder i et skoleår, der afgør spørgsmålet

om henvisning til specialundervisning.

Det er heller ingen betingelse, at der foreligger

en diagnose, idet det alene er barnets

behov, der er afgørende for støtten.

Der kan læses mere om klagenævnets

afgørelser på: | www.klagenaevnet.dk |.

Flytning

Hvis en elev, der har brug for specialundervisning/specialpædagogisk

bistand, fl ytter, skal

kommunen sørge for, at den nye kommune

underrettes inden 4 uger og får rapport om

den specialpædagogiske indsats.

Forældre har ifølge Folkeskolelovens § 36

krav på frit at kunne vælge en folkeskole i

egen eller anden kommune, under forudsætning

af, at det kan ske inden for de rammer,

skolekommunen har fastsat.

Man har dog ikke krav på at få en evt. transportudgift

dækket.

11. skoleår

Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver

en særlig vidtgående hensynstagen eller

støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen

jfr. Folkeskolelovens § 4 stk. 2.

Klageadgang:

Man har altid ret til at få en skriftlig afgørelse,

hvor det samtidig skal oplyses, hvilken klage-


adgang, der er i den konkrete afgørelse.

Når det drejer sig om afgørelser om henvisning,

afslag på henvisning og tilbagekaldelse

af henvisning til specialundervisning for børn

og unge, hvis udvikling stiller krav om særlige

hensyntagen eller støtte m.v., kan afgørelsen

påklages til Klagenævnet for vidtgående

specialundervisning jfr. Folkeskolelovens § 51

stk. 3.

Der skal klages inden 4 uger, efter afgørelsen

er modtaget fra kommune/region.

Det er muligt for forældre at møde i Klagenævnet

og mundtligt at fremsætte kommentarer,

men ikke at overvære voteringen.

Nogle forældre oplever, at de ikke kan få en

skriftlig afgørelse, og det derfor kan være

svært at handle. Hvis det er forældrenes

opfattelse, at deres barn har brug for specialundervisning

eller specialskole, har de

trods den manglende skriftlighed mulighed

for at kontakte Klagenævnet for vidtgående

specialundervisning og klage herover.

Jeg har jævnligt kontakt med forældre, som

er usikre på at skrive en klage, men en klage

skal ikke udføres på en bestemt måde (og

skal slet ikke fylde fl ere sider), og man kan

ringe til Klagenævnet (tlf. 3392 5300) og bede

om hjælp til at formulere klagen.

Klagenævnet sørger for at indhente de relevante

oplysninger fra kommunen.

Forælder kursus afholdes på Sofi eskolen

Mandag den 26. – onsdag den 28. november 2007 kl. 9-17 alle dage

Målgruppe:

Kurset henvender sig til forældre, som har

børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser.

Indhold:

På kurset vil der blive lagt vægt på sammenhængen

mellem den karakteristiske

tankegang og læringsstil hos børn med

Autisme Spektrum Forstyrrelser og den

strukturerede, visualiserede pædagogik.

Der vil ligeledes være en grundig gennemgang

af de vigtigste begreber og

»redskaber« i pædagogikken med konkrete

eksempler til illustration.

Kurset vil udforme sig som en vekslen

mellem teori (oplæg) og praksis med vægt

på kursusdeltagernes aktive medvirken.

Kursusleder:

Susanne Stampe, psykolog på Sofi eskolen

samt et team af trænere fra SAMRÅDETS

institutioner.

Tilmelding:

Skal foretages via Samrådets hjemmeside

| www.samraadet.org |

inden mandag den 15. oktober 2007.

Kursuspris er kr. 3.600,- incl. frokost m.m.

Eventyrteatrets julemusical for hele familien

I Julemandens Tjeneste

Lørdag den 1. december 2007 kl. 12 i Glassalen i Tivoli

Juleforestillingen i Glassalen er blevet en af Landsforeningen

Autismes traditioner. For fj erde gang har vi købt forestillingen

til kun vores medlemmer.

Eventyrteatrets juleforestilling »I Julemandens tjeneste« er en

times forrygende familieunderholdning med musik, dans og

sang. Forestillingen er et nutidigt musikalsk eventyr for børn

og voksne skrevet specielt til Eventyrteatret®.

Hvis du endnu ikke er kommet i julestemning, så kommer du

det med garanti, når du har fulgt julemandens sjove og seje

agentnisser, og deres kamp for at redde julen, og bekæmpe

Dr. No-Christmas.

Billetten giver også adgang til Tivolis smukke juleudstilling og

julemarked. Hele Tivoli er i julestemning og der er mængder af

boder, udstillinger, lys og farver. Alle restauranter er åbne plus

de fl este attraktioner.

De tidligere år har familier fra hele landet deltaget i festlighederne,

og vi opfordrer derfor til, at du kontakter din kredsforening

og hører om der eventuelt kan arrangeres fælles

transport.

På gensyn til juleshowet

Billetsalg

Der åbnes for billetsalget den

1. oktober på Landsforeningens

hjemmeside:

| www.autismeforening.dk |

Der kan også bestilles billetter

på tlf. 70 25 30 65 eller pr. brev til

sekretariatet.

Landsforeningens hovedbestyrelse

har ydet tilskud til denne store

familieoplevelse og derfor er billetprisen

kun:

Kr. 80,- for voksne

kr. 40,- for børn t.o.m. 17 år

Ekspeditionsgebyr kr. 25,- pr.

bestilling kommer til.

Normalpris for forestillingen er

kr. 135,- for børn og voksne.

Af praktiske hensyn sælges alle

950 billetter unummererede.

NB! Såfremt der er brug for plads

til kørestol bedes dette oplyst

ved bestillingen da der kun er et

begrænset antal pladser for disse.


Sommerhøjskolen 2007

| Ulla Møller-Christensen |

3 år har vi nu afholdt sommerhøjskole

i FolkeFerie.dk’s

Center i Vigsø ved Hanstholm

i den første uge af

skolernes sommerferie.

Igen i år gik der ikke mere end 14 dage før

alle pladser var udsolgt, da vi annoncerede

højskolen i januar måned. Det er vi jo både

glade for, da vi dermed ved vi rammer ind i

et behov hos familierne, men vi er jo meget

kede af, at vi ikke kan få alle med, som gerne

vil. Men forsøg igen næste år – pladserne

bliver besat efter først til mølle-princippet.

I de sidste 2 år har der været en god blanding

af familier der har været med tidligere

og nye. Denne blanding er vigtig, da nye

kan lære af dem der har været med tidligere

Demitrious fortæller om angst, forbier og andre adfærdsproblemer

Landsforeningens kursussekretariat udbyder

primært kurser for forældre og pårørende

samt i begrænset omfang for fagfolk.

– ikke mindst i det sociale samvær på sommerhøjskolen.

At møde andre familier, med

de samme dagligdags udfordringer – både

voksne og børn, ikke mindst søskende, er

givende og giver ny inspiration og energi at

vende hjem med efter en uge i det Nordjyske.

Dagene er ellers delt op med et formiddagsprogram

med kursus for forældrene, samtidig

med aktiviteter for børn og unge. Eftermiddagene

er familiernes egen, men der er tilbud

om fællesaktiviteter og om aftenen tændes

op i den fælles grill – som i år, på trods af,

at vejret ikke viste sig fra sin sødeste side

– alligevel lokkede mange til.

Kursusprogrammet bød på en blanding af

fællesoplæg og 2 dage med workshops. I år

var vi så heldige at vi fi k lokket Demetrious

Haracopos, Leder af Center for Autisme helt

til Vigsø. Han fortalte om adfærdsproblema-

Lasse med blot én af sine mange

LEGO-konstruktioner

tikker, angst, fobier og tvangshandlinger.

Desværre havde vi ikke nok tid med ham

(hvornår har man nogen sinde det!) – så nu må

vi se om vi kan lokke ham igen til næste år.

Ellers stod programmet i løbet af ugen på

workshops med Dorthe Holm om pædagogik

i hverdagen, bl.a. sociale historier. Linda Bjerg

fra Vejle havde Claus med, som fortalte om at

være en ung mand med Aspergers syndrom

og hvordan han har klaret sig gennem livet,

uden at fortælle sine omgivelser om sit handicap.

Et oplæg der gav anledning til mange

spørgsmål fra deltagerne.

Eva Mortensen satte familien på dagsordenen,

så et par familier måtte ud og gå en

tur, da workshoppen satte gang i tanker og

følelser. Socialrådgiver Ulla Kjer guidede deltagerne

gennem den kommunale servicelov

og fortalte om handleplaner og klagemuligheder.

Landsforeningens formand, Morten Carlsson

tog sig af samarbejdet mellem forældre og

fagfolk – den professionelle familie og havde

mange gode råd til, hvordan vi skal sætte

krav til de fagfolk, som har med vores børn

og unge at gøre i hverdagen.

Vi spiste sammen ved grillen,

trods regnen silede ned

Han fortalte også om den ny ungdomsuddannelseslov,

som forpligter kommunerne til

at give alle unge mellem 18-25 år et 3-årigt

uddannelsestilbud uanset handicap og funktionsniveau.

Hvordan ugen ellers forløb vil vi lade billerne

herunder fortælle og slutte af med at takke

vores sponsorer:

LEGO, som har sendt os 3 store kasser med

alverdens LEGO byggesæt til stor fornøjelse

for ikke mindst Lasse, som ved alt hvad der

er værd at vide om LEGO. Tak til Lasse, hans

lillebror og ikke mindst hans forældre for

hjælpen i LEGO værkstedet.

Østergaard Biler, som for 2. år har stillet bus

til rådighed. Bussen bruges til at afhente familier

der kommer med toget til Thisted, og i

løbet af ugen har vi stor gavn af bussen både

til indkøb og ikke mindst til at køre børne/

unge grupperne på diverse udfl ugter. Der

har bl.a. været hold afsted til Bunkermuseet i

Hanstholm, byture til Thisted og Ungdomslejren

var på fi sketur.

Fællestur til stranden, hvor vejret viste sig fra sine pæne side


Hilsen fra Pernille – hjælper for Erik og med

på sommerhøjskolen for 3. år.

Mange tak

for sidst!

Jeg vil meget gerne skrive et par linjer i

forbindelse med sommerhøjskolen, som

fra min side var en vellykket oplevelse

for tredje gang.

Det er både spændende og lærerigt at

være med, som såvel hjælper for Erik,

samt ved deltagelse i de forskellige

foredrag.

Personligt synes jeg i år det var virkelig

godt at høre den unge mand med

Aspergers syndroms livshistorie. Hans

fortælling og beretning om livets vanskeligheder,

glæder og succesoplevelser.

Hvert år når jeg har fået papirerne i

hånden om årets program har jeg tænkt:

Hold op hvor bliver det spændende, og

jeg er aldrig taget skuff et hjem. I har

virkelig gjort et fantastisk stykke arbejde.

tak for det.

Også en stor »hyldest« skal lyde til pædagoger

og hjælpere for børnegrupperne.

Jeg synes også fællesmiddagene er en

utrolig god ting, med mulighed for at

spise sammen og mødes familier imellem.

Ikke mindst RIGTIG godt med mulighed

for nedenunder, at sidde i mindre

forældregrupper for familier med behov

for dette.

Håber i får en masse god feedback.

Endnu engang mange tak for tre gode år

på sommerhøjskole.

Netcaféen var som ventetgodt besøgt

Vi havde vores egen fodbolddommer – faktisk to! Michael og Richardt

Kreativiteten var stor i malerværkstedet

Tobias, Marco og Edin gav den hele armen

Ungdomslejren

I forbindelse med sommerhøjskolen, for familier

med handicappede børn, bliver der arrangeret

en ungdomslejr – bestående af unge

mellem 13-20 år (primært søskende, men

også velfungerende unge med diagnose).

I sommeren 2007 var der ca. 20 unge og 4

ledere. Programmet er planlagt i forvejen, og

lederne sørger for at alle er med!

Forskellige eksempler på programmet kunne

være; fodbold, strandtur, motor cross, dragebygning,

bål og snobrød, klatretårnet, byture

og selvfølgelig en tur i vandlandet!

Ungdomslejren har deres egen hytte og en

telt lejr. Hytten blev hovedsageligt brugt som

samlingssted for måltiderne, men ud over

Unge fra lejren gik deres egen tur

det mødes de unge, ofte på eget initiativ om

aftenen, hvor hytten var til fri afbenyttelse!

De unge står alle i samme situation; de er påvirket

af et handicap på en eller anden måde.

Det kan være et familiemedlem, eller dem

selv der har diagnosen. Alle kan snakke sammen

om det, og det er spændende at høre

om det fra en andet perspektiv. I år er folk

gået her fra med mange nye oplevelser og

tanker – en ting er sikkert, de vil alle komme

igen til næste år!

Sofi e Vilhelmsen, Storesøster


BOING

...Børne- & ungesiden!

Om autisme...

| Sara Damgaard Stefansen, Thorsøe |

Jeg ved, hvor svært er. Jeg har 2 brødre, der

er autister. Det er svært nogle gange at forstå

dem. Den ene var 7 år inden han rigtig fi k

sprog. De er 26 år og 11 år i dag.

Ham på 11 år bliver nemt sur og hidsig. Nogle

gange bliver han ked af det.

Han går på en autist skole. Han er også i

afl astning nogle gange. Det er han glad for.

Ham på 26 år bor i fællesskab sammen med

andre autister. Og han har fået et fl exjob

– 4 timer om dagen i Rema 1000. Nogen

gange er det rigtigt svært at være søster til to

brødre, der er autister. Jeg har også en bror

på 25 år, der ikke er autist.

Kærlig hilsen Sara, lillesøster 9 år

Kredsforeningen Sønderjylland

Reminder om arrangementerne i oktober

Vi vil gerne minde jer om vores forestående arrangement

med Landsforeningens socialrådgiver Ulla

Kjer. Det foregår på Fjordskolen den 3. oktober fra

kl. 19.30-22.00.


Torsdag den 11. oktober holder vi »Hyggeaften

med rødvin og ost«, hvor der er mulighed for at

oprette netgrupper m.v. Begge arrangementer er

gratis, så bare mød op! Nærmere beskrivelse på


Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Tema aft en om ABA metoden

Arrangør: Region Hovedstaden

Sted: Lyngby Bibliotek – Stadsbibliotekssalen

Dato: 24. oktober 2007

Foreløbigt program:

Kl. 17.00-17.45

ABA (Anvendt adfærdsanalyse)

– Teori og praksis

Oplæg v/Anja Hansen, ABA pædagog og supervisor

Kl. 17.45-18.15 – Pause

Kl. 18.15-19.00

ABA – Personlige erfaringer

Oplæg v/Tina Lope mor til Max, der deltager i

Københavns Kommunes ABA inspirerede heldagstilbud

(børnehave).

Kredsforeningen Fyn

Vi vil gerne opfordre jer til at følge med på vores

hjemmeside om kommende arrangementer.

Desuden vil vi igen opfordre jer til at vi får jeres

e-mail adresser, da det er meget tidskrævende og

dyrt for os at skrive almindelige breve.

Her en appetitvækker om nogle af vores

kommende arrangementer:

I ugen, hvor bladet udkommer, lørdag

den 29. september afholder vi »grøn aften«

for forældre til nydiagnosticerede børn.

I november holder vi temaaften om skolevalg

Kl. 19.00-19.30

Spørgsmål og afrunding

Panel bestående af oplægsholdere samt Caroline

Skotte Hansen ABA Supervisor på Freja Skolens

kompetencecenter KBH Kommune samt Martin W.

Andersen far til barn i KBH Kommunes ABA inspirerede

heldagstilbud (skole).

Arrangementet er gratis, men vi beder om

tilmelding til.

Kreds København/Frederiksberg

E-mail: | autisme-temaaften@hotmail.com |

Tlf. 20 83 43 29 (telefontid onsdage fra kl. 19-21)

Se alle vores arrangementer på hjemmesiden

I februar danner vi nye netværksgrupper.

Efter succesen sidste gentager vi »autisme for

begyndere«.

Tidspunktet annonceres på hjemmesiden:

| www.autismefyn.dk |


Kredsforeningen Færøerne

Áheitan úr Føroyum

Vit hava brúk fyri tínum hugskoti

Landsfelagið fyri fólk við autismu veit, at tað eru

fleiri limir, sum ynskja, at skeið, temadagur ella

fyrilestur innan autismubreiddarøki verða hildin.

Fyri at kenna tørvin, vilja vit fegin frætta, hvat tit

ynskja.

Hvør er tørvurin??

Skal tað verða:

• Grundskeið fyri foreldur?

• Systkinaskeið?

• Skeið fyri avvarandi?

• Ella okkurt heilt annað?

Kredsforeningen Aarhus

Tid: Onsdag den 10.10.2007, kl. 19-22

Sted: DE9 – Foreninger for pårørende til

psykisk syge i Midtjylland

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Århus Universitetshospital, Risskov,

Bygning 23, st.

På denne temaaften vil Cecilia Brynskov fortælle

om et ph.d.-projekt, som hun netop har påbegyndt

på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Projektet handler om autisme og om de

særlige kendetegn, der er ved børn med autisme

og deres måde at opfatte talesprog og ansigter på.

I oplægget vil hun give en letforståelig introduktion

til den viden, vi i dag har om sprog og ansigtsafl

æsning hos mennesker med autisme. Hun vil i

den forbindelse præsentere en mulig forklaring

på det paradoks, at mange børn og voksne med

autisme på den ene side har så usædvanligt gode


Far inn á heimasíðu okkara

| www.autisma.fo |

og send onkrum í nevndini ein teldupost ella ring

til okkum og sig, hvør tørvur tykkara er!

Temaaft en: Ph.d.-projekt om sprog og

ansigtsafl æsning ved autisme

evner, når det gælder opfattelsen af detaljer i lyde

og billeder, mens de på den anden side ofte har

svært ved at tilegne sig sprog (som jo netop kræver

god lydopfattelse) og ved at afl æse ansigter

(som jo netop kræver god visuel opfattelsesevne).

Til sidst vil hun komme ind på, hvilken sammenhæng

der kan tænkes at være mellem de særlige

opfattelsesevner, der kendetegner mange mennesker

med autisme, og det faktum, at børn med

autisme har en usædvanlig stor hjernevækst i de

første leveår.

Der vil være rigelig tid til spørgsmål og diskussion.

Foreningen giver kaff e og småkager.

Tilmelding: Marianne Banner,

| marianne_banner@yahoo.dk |

eller tlf. 28 99 24 34

Indmeldelse i foreningen!

Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme

spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder

og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt,

men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind.

Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr. De 100,- kr. går til det lokale arbejde i

kredsforeningerne. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside:


Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme:

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon: Mobil:

E-mail:

EAN-nummer:

■ Jeg er forælder til: ■ pårørende til:

Navn:

født år:

■ Jeg har selv diagnosen og er født år:

■ Jeg er fagperson ■ Andet

Kommentarer:

Blanketten sendes til:

Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev

Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi!


Magasinpost

ID-nummer – 46229

Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Kredsforeninger og udvalg

Kredsforeningen Bornholm:

Formand:

Max Kjær ............................ Tlf. 56 96 41 55

AS-repr.:

Susanne Sonne................ Tlf. 25 56 91 26

Kredsforeningen Frederiksborg:

Formand:

Allan Jensen ..................... Tlf. 44 95 80 72

AS-repr.:

Charlotte Sloth Jensen . Tlf. 47 10 18 63

Kredsforeningen Fyn:

Formand:

Else Worm Jørgensen .... Tlf. 64 45 18 17

Kredsforeningen Færøerne:

Landsfelagið fyri fólk

við autismu ..................Tlf. +298 50 90 31

AS-repr.:

Maiken Skardenni .....Tlf. +298 22 18 43

Kredsforeningen Grønland:

Formand:

Ando Møller .................Tlf. +299 92 11 93

Kredsforeningen Herning:

Formand:

Søren Dalgaard ............... Tlf. 97 41 34 30


Kredsforeningen København/

Frederiksberg:

Formand:

Rebecca Rant ................... Tlf. 38 10 77 74

AS-repr.:

Tine Heerup ...................... Tlf. 33 11 46 71

Kredsforeningen Nordjylland:

Formand:

Jørn Poulsen ..................... Tlf. 98 15 32 42

AS-repr.:

Bente Jessen ..................... Tlf. 98 57 17 27

Kredsforeningen Ribe:

Formand:

Bo Plet ................................ Tlf. 75 45 32 46

Kredsforeningen Roskilde:

Formand:

Uffe Mohrsen ................... Tlf. 43 90 19 56

AS-repr.:

Kirsten Christensen ........ Tlf. 43 69 26 36

Kredsforeningen Storkøbenhavn:

Kontaktperson:

Torben Riis-Nielsen ........ Tlf. 21 21 84 62

Kredsforeningen Storstrøm:

AS-repr.:

Alice Seldal........................ Tlf. 54 77 06 14

Kredsforeningen Sønderjylland:

Formand:

Annette Lund Dreyer .... Tlf. 74 47 15 80

AS-repr.:

Lene Ravnsgaard ............ Tlf. 74 42 02 77

Kredsforeningen Vejle:

Kollektiv ledelse, kontaktperson:

Inge Frisgaard .................. Tlf. 75 83 43 85

Kredsforeningen Vestsjælland:

Formand:

Thomas Fabricius ............ Tlf. 57 57 67 60

Kredsforeningen Viborg:

Formand:

Peter K. Nielsen ............... Tlf. 86 65 97 12

AS-repr.:

Birgit Flæng Jørgensen Tlf. 97 52 85 84

Kredsforeningen Århus:

Formand:

Marianne Banner ............ Tlf. 86 12 25 19

Børne AS-repr.:

Elsebeth Pii Svane .......... Tlf. 86 21 06 06

Voksen AS-repr.:

Jane Hellkvist ................... Tlf. 30 20 38 94

B

Aspergerforeningen:

Kontaktperson:

Aage Sinkbæk ...................Tlf. 46 32 31 67

NLD-gruppen:

Kontaktperson:

Katrine Hald Kjeldsen ....Tlf. 86 19 44 52

Karen Prætorius ...............Tlf. 56 96 10 58

Efterskoleudvalg:

Kontaktperson:

Hanne Veje .........................Tlf. 54 17 79 60

Retssikkerhedsudvalget:

| retssikkerhed@autismeforening.dk |

(AS-repr. = Aspergerrepræsentant

i kredsforeningen)

Nr. 7 - Landsforeningen Autisme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?