Kursus Program - Stutteri Lille Danshøj

lilledanshoj.dk

Kursus Program - Stutteri Lille Danshøj

Kursus Program

ved Suzanne Berdino & Søs Peck

Cirkus Trick kursus

Håndtering & Adfærd

Desensibiliseringskursus

Enetimer


Suzanne Berdino

Suzanne Berdino har i mange år trænet

heste i Cirkus Arena. Et langt liv med heste,

hovedsagligt hingste, har givet Suzanne en erfaring

med hestes adfærd og håndtering, som meget få.

Suzanne vil dele ud af sin unikke viden for at bidrage til at endnu

flere heste og mennesker får et godt liv sammen.

”Hestens ønske er at leve i samarbejde og ikke i konflikt”

Søs Peck

Søs Peck avler og rider islandske heste.

Hun har gennem flere år taget forskellige

uddannelser indenfor håndtering og adfærd, og

tager alle hesteracer i træning på hendes gård nord for Hillerød.

Søs´ speciale er læsning af heste.

”Jeg giver dig de bedste råd jeg kan, men det er

dig der står med hesten - derfor lyt til hesten,

lyt til dig selv.”


Cirkus Trick Kursus

Kurset henvender sig til folk som kunne tænke sig at få et indblik i cirkus

trick træning af heste, og samtidigt få nogle værktøjer til lydighedstræning

i hverdagen.

• Grundtræning

• Opvisning med Suzannes heste

• Trick træning f.eks:

• Rulle tæppe ud

• Ryste på hovedet

• Stå på postament

• Spanske skridt

• Kompliment

Grundtræning

Her giver vi dig hjælp og værktøjer til lydigshedstræning i hverdagen.

Opvisning

Suzanne laver en opvisning med egne heste, så deltagerne får en idé

om hvordan de enkelte trick skal udføres.

Cirkus trick træning

Her lærer deltagerne hvordan du starter med at trick træne din hest,

f.eks at gå spanske skridt eller rulle et tæppe ud.


Håndtering og adfærd

Kurset henvender sig til heste i alle aldre - også hingste. Kurset indeholder

teori i adfærd, kropssprog, sikkerhed for menneske og hest, og hvorfor

timing er så vigtigt. Vi lærer at kunne forstå hestens lydløse sprog -

kropssprog - og sætte dette i forhold til menneskets som både er ord og

krop. Vi viser hvor nemt og sjovt indlæring kan være for både hest og ejer

når man forstår hinanden - Kort sagt, er din hest en udfordring og er du

løbet tør for gode ideer, kan dette kursus give dig værktøjer til at få en

nemmere og mere positiv dagligdag med din hest.

Kurset kan indeholde:

• Ungheste træning

• Løsning af specifikke problemer

• Re-håndtering af heste i alle aldre

• Læsning

Ungheste træning

Vi træner og giver dig værktøjer til opstart af din unghest fra jorden,

herunder træning i lydighed og håndtering.

“Problem heste”

Mange heste starter med et lille problem som vokser sig større og

større, her fokuserer vi på netop dit problem, og prøver at finde årsagen,

og dermed nogle værktøjer til at få en bedre hverdag med din hest.

Re-håndtering

Her kigger vi på dårlige vaner som er sneget sig ind i hverdagen, og

prøver at finde løsninger på problemet.

Læsning

Har du problemer med at læsse din hest, arbejder vi med det.


Desensibiliseringskursus

Kurset indeholder hjælp og værktøjer til at din hest kan håndtere nye

situationer. Vi vil arbejde med hvordan man kan komme i gang med

træning hvor hesten lærer at håndtere stress og flugtinstinkt.

Kurset henvender sig til ryttere i alle aldre og på alle niveauer

• Til stævneryttere som gerne vil være sikker på at hesten kan håndtere

lyde - såsom klapsalver og høj musik, kamerafolk tæt på banen eller

bag reklameskilte, og sikre sig at hesten bevarer koncentrationen når

en tilskuer slår en paraply op.

• Til naturryttere som gerne vil være sikker på at hesten kan håndtere

nye omgivelser, så en ridetur i naturen er en fornøjelse.

• Til dyrskuer/kåringer, hvor man vil sikre sig at hesten ikke stresser op

på grund af mange mennesker og postyr.

• Til ungheste hvor man vil lære den at håndtere flugtinstinktet inden

tilridning.

Enetimer

Enetimer er din personlige træning. Du kommer selv med forslag til

hvad din træning skal indeholde. Dette kan være alt fra problemløsning,

uhensigtsmæssig adfærd, læsning, trick-træning eller hvad du og din hest

kunne ønske at blive bedre til.


Vil du vide mere

For yderligere information og priser er du velkommen

til at ringe på mobil 2070 6820 eller sende en mail på

s.bundgaard@mail.dk.

Vi tilbyder at afholde kurserne hos dig eller

hos os i Hillerød på:

Stutteri Lille Danshøj

Rævegravvej 2

Nejede

3400 Hillerød

Similar magazines