Støttevævene og deres belastnings- tolerance

Støttevævene og deres
belastningstolerance
mekanisk henseende er afgørende, og ovennævnte modifikation
sikrer inden for visse rammer, at egenskaber som styrke og stivhed
løbende tilpasses det aktuelle belastningsniveau.
Intercellularsubstansen kan betragtes som et komposit (sammensat)
materiale, hvor en grundsubstans er forstærket af fibre,
ofte i en bestemt mængde og i et bestemt mønster. Det kompositte
vævs samlede mekaniske egenskaber vil derefter være afhængige
af grundsubstansen, om den er en væske, en gel eller et fast
stof, af fibrene, deres art, geometri og mængde, samt af en eventuel
interaktion mellem fibre og grundsubstans (18).
Grundsubstansen i bindevæv og bruskvæv er en viskøs væske
eller en hydreret gel med et større eller mindre indhold af salte,
proteoglykaner og ikke-specifikke glycoproteiner. I bruskvæv har
grundsubstansen et særligt stort indhold af proteoglykaner samlet
i kæmpemolekyler af en udformning, som gør dem ekstremt
hydrofile og derfor i stand til at binde store mængder vand (3).
Med dette indesluttet i et netværk af kollagene fibre tilføres
brusken dens karakteristiske vævsspænding og kompressionsstivhed.
I knoglevæv er grundsubstansen mineraliseret, hvilket i dette
tilfælde giver materialet dets stivhed og styrke.
Fibrene findes i to former, de kollagene fibre og elastinfibrene.
De har forskellige mekaniske egenskaber og vil, afhængigt af
deres volumenfraktion, tilføre det kompositte materiale disse
egenskaber.
Kollagene fibre - bevægeapparatets foretrukne elastik
Kollagene fibre har traditionelt været sat i modsætning til “elastiske”
fibre og derfor i sig selv betragtet som uelastiske. I de sidste
tyve år har et stigende antal undersøgelser beskæftiget sig med
belastning af kollagene fibre, som de findes i muskelsener og ligamenter,
og det fremgår heraf, at fiberen ikke alene er elastisk,
men må udnævnes til at være bevægeapparatets foretrukne elastik.
Dette forhold har medført en del nytænkning vedrørende
fibrenes betydning for bevægeapparatets mekanik, effektydelse
og tolerance over for skader.
De kollagene fibriller er komplekst opbyggede af venstre- og
højre-snoede molekylære helices holdt sammen af intermolekylære
tværbindinger. Fibrillerne, som er 30 nm i diameter, og som
kan være ubegrænset lange, holdes sammen i større enheder som
fibre og fiberbundter. Der findes 5 eller 6 typer af kollagen, hvoraf
i biomekanisk henseende især type 1 og type 2 er af betydning.
Type 1, som udviser den største fiberdiameter, findes i ren
11