ALI KNÆKKEDE I ELLEBÆK - Amnesty International

amnesty.dk

ALI KNÆKKEDE I ELLEBÆK - Amnesty International

tema: det hemmelIge fængsel

12 I amnesty

ALI KNÆKKEDE

I ELLEBÆK

Ali Rashed al-Jarrah blev sat i fængsel i syv

måneder for at forhindre, at han gik under

jorden, inden han skulle sendes hjem.

Men fængslingen var hård for Ali, der i dag

er på antidepressiv medicin og skal have

psykologhjælp. Han sidder i et asylcenter på

tiende år.

10 år i asylcentre

og syv måneder

bag tremmer i

Ellebæk har sat

sit præg på Ali.


Loftet er vævet ind i tyk, grå røg. Ali Rashed

al-Jarrah tager et hvæs af sin cigaret og læner

sig tilbage i den lille sofa. På bordet står et par

brugte kaffekopper og et bugnende askebæger.

Døren til den lille etværelses lejlighed i

asylcentret Sandholm bliver ikke åbnet ret tit.

Det meste af tiden bliver Ali herinde, glor ud i

luften og drikker kaffe, som han selv siger.

”Før var jeg et andet menneske. Nu har jeg

ikke lyst til at tale med nogen. Jeg sidder bare

Jeg har fået mange problemer,

imens jeg var i Ellebæk. Nu går jeg

til psykolog og tager medicin. Når

man sidder syv måneder i fængsel,

så bliver man syg”.

Ali Rashed al-Jarrah, afvist asylansøger.

syV

MåNEDEr I

fÆNgsEL

her alene”, siger han og kigger over på fjernsynet,

der kører i baggrunden.

Det er tændt dag og nat, fortæller Ali. Han

kan ikke sove om natten, og nogle gange synes

han, det lyder som om, nogen prøver at bryde

ind gennem døren.

Ifølge Ali startede hans psykiske problemer,

da han blev frihedsberøvet i Ellebæk.

”Jeg har fået mange problemer, imens jeg

var i Ellebæk. Nu går jeg til psykolog og tager

medicin. Når man sidder syv måneder i fængsel,

så bliver man syg”, siger han.

I et juridisk tomrum

Den 30. juni 2009 besluttede de danske

myndigheder, at Ali skulle fængsles – for at

”sikre hans tilstedeværelse”, inden han skulle

udsendes til Irak. Men Ali er fra Kuwait, ikke

Irak. Da han ankom til Danmark for ti år

siden, havde han falske papirer med, hvorpå

der stod, at han var fra Irak. Dengang troede

han, det ville hjælpe ham til at få lov at bo i

Danmark. Men da han fik afslag på asyl første

gang, ville de danske myndigheder sende ham

hjem – til Irak.

Selvom Ali tilstod, at hans papirer var falske,

fortsatte de danske myndigheder med at

ville sende ham til Irak. Der var heller ingen

hjælp at hente fra Kuwait. Selvom Alis kone

og børn bor i Kuwait, så nægter det kuwaitiske

regime at tage ham tilbage. Ali er fra en

Foto: Polfoto

ørkenstamme, der hedder bedoun, og de er

uønskede af det kuwaitiske styre.

Det efterlader Ali i det tomrum, hvor han

har siddet i årevis. Den danske stat vil ikke

lukke ham ind, uanset hvor længe, han sidder.

Kuwait nægter at tage imod ham, og Ali nægter

at rejse til Irak.

Alligevel har det værste ikke været ventetiden.

Det har været tiden bag tremmer, fortæller

Ali. Han følte sig som en forbryder, og

alle hans venner var

i asylcentret på den

anden side af hegnet.

Hver eneste dag var

han bange for at blive

tvunget ombord på

et fly til Irak, og han

anede ikke, hvornår

han ville blive sat fri.

Derfor gik dagene

med at stirre ind i

væggen i cellen. Ofte

sad han oppe hele

natten, fordi han var bange.

”Det var grufuldt at sidde i fængsel uden at

vide, hvor længe det blev ved. Jeg var bange

hele tiden, og jeg følte mig meget alene. Jeg

havde ingen venner, for alle har deres egne

problemer at slås med derinde. Jeg begyndte at

tale med mig selv i cellen i stedet”, husker han.

Piller og sovemedicin

Han slår ud med armene, så røgtæppet hvirvler.

For første gang læner han sig fremad og

hæver stemmen.

”Hvis du sad i fængsel, hvad ville du så sige

til det? Jeg er ikke kriminel, men jeg blev behandlet

som en. Jeg havde aldrig været i fængsel

før. Det gør ondt”, siger han.

Ali blev løsladt den 4. februar 2010, fremgår

Af ANDrEAs MArcKMANN ANDrEAssEN | foto: JAKoB DALL

AMNEsty MENEr

Amnesty International opfordrer myndighederne

til i langt højere grad at anvende

alternativer til frihedsberøvelser.

Det kan for eksempel være meldepligt,

hvor udlændingen bor i et asylcenter og

kontakter politiet med faste intervaller.

Amnesty International anbefaler

også, at der fastsættes en øvre grænse

for, hvor længe man kan sidde frihedsberøvet.

Grænsen skal være markant lavere

end et EU-forslag om 18 måneder.

det af hans papirer, som AMNESTY set. Ifølge

Ali skete det, efter at de irakiske myndigheder

havde været i Danmark for at forhøre udlændinge

i asylcentrene og finde ud af, hvem der

rent faktisk var irakere. De afviste Ali.

”Jeg har aldrig fået en rigtig forklaring på,

hvorfor de satte mig i fængsel. Jeg fik heller

ingen, da de slap mig ud igen. De sagde

bare, at jeg var fri, og så skulle jeg melde mig

to gange om ugen hos politiet”, siger han og

peger i retning af politikontoret, der ligger ved

indgangen til centret.

Men fængslingen har påvirket ham så voldsomt,

at han efter løsladelsen er begyndt at

tage tre forskellige slags antidepressive piller

og sovemedicin.

”Efter jeg kom ud af fængslet, kan jeg ikke

kende mig selv. Jeg tager piller for at sove og

for at undgå at få mareridt. Nogle gange bliver

jeg rigtig bange uden at vide hvorfor. Andre

gange bliver jeg vred. Når det banker på døren,

kryber jeg sammen. Sådan var jeg ikke,

før jeg kom til Ellebæk”.

STATUS

Ali blev fængslet for at undgå,

at han skulle gå under jorden.

Siden løsladelsen har han ventet

i Center Sandholm.

Ali boede i en celle som

denne i syv måneder sammen

med en anden indsat. I dag

kan han ikke kende sig selv.

amnesty I 13

More magazines by this user
Similar magazines