Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere ... - New Insight A/S

newinsight.dk

Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere ... - New Insight A/S

Kompetencebehov for

produktionsmedarbejdere

der håndterer erhvervsaffald

Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg

Peter Hagedorn-Rasmussen Kubix

Per Bruhn Marts 2009


Kubix ApS

Nørre Voldgade 2

1358 København K

Tlf. 3332 3352

kubix@kubix.dk

www.kubix.dk

K:\Opgaver\292 Energi-affald\Rapport\Kompetencebehov-affald udkast.doc


Indhold

Resumé ................................................................... 3

Indledning .............................................................. 5

Virksomheder og fokusområder .............................. 9

Fokusområder ...................................................... 11

Valg af virksomheder og bortfald............................. 12

Interviewtemaer ................................................... 13

Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering14

At arbejde med affald............................................ 14

Job- og kompetenceprofiler i arbejdet med

affaldshåndtering.................................................. 17

Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig

kerne .................................................................. 18

Profil 2: Lagermedarbejder - affaldshåndtering som

delopgave............................................................ 21

Profil 3: Produktionsmedarbejder - bindeled mellem

produktion og affaldshåndtering.............................. 23

Profil 4: Produktionsmedarbejder - affaldshåndtering

integreret i arbejdet .............................................. 26

Kompetenceudvikling – strategier og praksis i

virksomhederne .................................................... 28

Intern og ekstern læring ........................................ 28

Uddannelsesdækning af job- og

kompetenceprofiler............................................... 31

Litteraturliste........................................................ 36


Resumé

Håndtering af spild og affald må ses som et element i

industrivirksomhedernes samlede materiale- og værdiflow

for at producere virksomhedernes kerneprodukter.

Affald er ikke bare noget, der skal begrænses, men

også noget der har værdi – for kunder, virksomheder

og samfundet. Derfor er affaldshåndtering også et centralt

fag- og kompetenceområde i den fremtidige indsats

for et bedre miljø.

Fire profiler Analysen af affaldshåndtering i industrivirksomheder

peger på fire forskellige profiler for produktionsmedarbejdere.

Disse profiler er kendetegnet ved, at affaldshåndtering

i forskellig grad er en del af medarbejderens

fokus. De to første profiler er kendetegnet ved i forskellig

grad at have affaldshåndtering som en central

del af produktionsmedarbejdernes kerneopgave og faglighed.

De to sidste er kendetegnet ved, at affaldshåndtering

i højere grad er integreret i deres øvrige arbejde.

De fire job- og kompetenceprofiler kan beskrives således:

• Profil 1: Medarbejder med affaldshåndtering som

arbejdsmæssig kerne med fokus på håndtering,

sortering, registrering og transport af affald.

• Profil 2: Lagermedarbejder med affaldshåndtering

som delopgave og med fokus på intern transport af

affald.

• Profil 3: Produktionsmedarbejder som bindeled i en

produktionsafdeling med produktion som arbejdsmæssig

kerne og koordinering, formidling, sortering

som delopgave.

• Profil 4: Produktionsmedarbejder med produktion

som kerne og med affaldshåndtering som en integreret

delopgave i den daglige produktion, styret af

et kvalitets-, produktions- eller miljøstyringssystem.

Kompetencer For hver af disse jobprofiler tegner der sig en kompetenceprofil.

Kompetenceprofilerne viser, at der er behov

for, at produktionsmedarbejderne har forståelse for

materialeflowet i produktionen, har materialekendskab,

herunder kendskab til de potentielle fraktioner af farligt

og ikke farligt affald, der indgår i produktionen, kan

medvirke til at reducere spild og sortere affald og kender

til virksomhedens kvalitets-, miljø- og produktionsstyringssystemer.

Hvordan lærer produktionsmedarbejderne?

De deltagende virksomheder benytter en kombination

af sidemandsoplæring og ekstern kursusdeltagelse som

redskaber i deres kompetenceudvikling. Flere virksomheder

har pointeret, at den generelle oplæring i virksomhedens

miljø- og affaldshåndtering er et integreret

led i introduktion og sidemandsoplæring.

3


Ingen af de deltagende virksomheder har direkte peget

på et behov for et særligt kursus i affaldshåndtering for

profilerne 2-4. I et vist omfang kunne der være grundlag

for et kursus målrettet til produktionsmedarbejdere

i profil 1, der har affaldshåndtering som kerneopgave.

Flere forskellige strategier Det er derfor en overvejelse værd, om affaldshåndtering

skal ses som et særligt fag- og kompetenceområde

eller som et element, der er og skal integreres med

fagligheden i øvrigt. I den sammenhæng har vi formuleret

en række mulige uddannelsesstrategier, som det

faglige udvalg kan overveje som grundlag for at uddannelsesdække

affaldshåndtering:

Eksisterende efteruddannelsesmuligheder

1. Etablering af et nyt uddannelsesmål for målgruppen

i profil 1 og evt profil 2.

2. Sidemandsoplæring hvor virksomheden har ansvaret

som led i oplæringen og den daglige opfølgning

på produktionen.

3. Integration i eksisterende AMU-forløb – fx ifm uddannelsesmål

rettet mod specifikke fraktioner/råvarer

– som efteruddannelse, men også som introduktion

til et arbejdsområde.

4. Integration i eksisterende kurser i fælleskataloget

(fx i Lean, teambuilding mv).

5. Integration i eksisterende EUD – for de faglærte og

set i et rekrutteringsperspektiv, fx ift de nyansatte.

Der eksisterer allerede en vifte af kurser, som enten er

generelle og tværgående, eller som er specialiserede

og retter sig mod fx behandling af farligt affald.

Etablering af et nyt uddannelsesmål kan for at imødekomme

kompetenceprofilen for profil 1 (og evt profil 2)

hente inspiration fra eksisterende kurser i fx farligt affald,

transport af erhvervsaffald, kurser i håndtering af

forskellige former for materialer (kemiske, plast mv),

kurser i kvalitets- og produktionsstyring, herunder Lean

kurser mv.

En potentiel målgruppe I forhold til den gennemførte analyse er det konklusionen,

at

• Affaldshåndtering ikke kan ses som et særligt kompetenceområde,

der har behov for et særligt uddannelsesmål.

• De besøgte virksomhederne ikke peger på et særligt

kursusbehov inden for affaldshåndtering for den

’generelle’ produktionsmedarbejder.

• En potentiel målgruppe for et kursus i affaldshåndtering

består af produktionsmedarbejdere i profil 1.

• En uddannelsesstrategi, der bygger på integration i

allerede eksisterende AMU-kurser og EUD, må overvejes.

4


Indledning

Formål Formålet med denne jobprofilanalyse er at beskrive job-

og kompetenceprofiler og mulige efteruddannelsesbehov

blandt produktionsmedarbejdere, der arbejder med

affaldshåndtering i industrivirksomheder.

Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om

der er behov for at udvikle et nyt AMU-kursus mhp affaldshåndtering

og hvilken FKB kurset evt skal tilknyttes.

Baggrund Baggrunden for denne analyse er, at der generelt er et

stort fokus på at udvikle kompetencer inden for miljø-

og energiområdet og mere konkret, at en rapport 1 på

baggrund af udsagn fra et par større virksomheder har

anbefalet at udvikle et kort kursus inden for affaldssortering

og behandling af farligt affald.

Industriens Uddannelser har rettet fokus mod hele

Cleantech-området – der omfatter miljø- og energiteknologi

- og ser affaldsområdet som et delområde under

det energiteknologiske område.

Analysens elementer Denne analyse indeholder en beskrivelse af job- og

kompetenceprofiler i industrivirksomheder, der har affaldshåndtering

som kerne- eller delopgave i det daglige

arbejde, en beskrivelse af uddannelses- og kompetenceudviklingsstrategier,

som virksomhederne benytter

sig af, og en første vurdering af, i hvilket omfang de

nævnte kompetenceprofiler eller dele heraf er uddannelsesdækket

i form af AMU-aktiviteter. Analysen og

dens resultater skal indgå som input i en drøftelse om

evt etablering af et nyt AMU-mål. Forløbet er beskrevet

i nedenstående figur.

Figur 1: Analysens indhold og forløb

Jobprofiler

Profil 1

Profil 2

Profil 3

Profil 4

Kompetenceprofil

Uddannelses-

strategier

Dækning i

eksisterende

FKBer

Produktionsmedarbejder Produktionsmedarbejdere er her den gruppe af medarbejdere,

der er indeholdt i AMU-målgruppen, dvs faglærte

og ikke faglærte medarbejdere. Hertil kommer, at

der alene er tale om produktionsmedarbejdere beskæftiget

i industrien.

Produktionsmedarbejdere er den gruppe af faglærte og

1 Analyse af produktionsmedarbejderes AMU-uddannelsesbehov inden for det ydre miljø. ERA og Industriens

Uddannelser. Juli 2009.

5


Affald –

et begreb under forandring?

”… affald er et problem man

skiller sig af med”

”… affald er en ressourcestrøm

og indgår i værdikæden”

ufaglærte, der arbejder i hele virksomhedens produktionsflow

- fra råvarerne kommer ind, til de færdige

produkter og affaldet forlader virksomheden. Dette omfatter

også produktionsmedarbejdere, der arbejder på

lager.

Hvis man læser i affaldsbekendtgørelsen 2 , er affald ethvert

stof og enhver genstand, som henhører under en

af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2,

og ”som indehaveren skiller sig af med, agter at skille

sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med”. Affald

er her noget, man vil skille sig af med, og som derfor

ikke tillægges nogen værdi. Dette er også perspektivet

for erhvervsaffaldet, der således ikke tillægges nogen

værdi for virksomheden eller den kunde, virksomheden

producerer til.

Denne forståelse af affald synes under angreb fra to

sider. Den ene side er, at affald, og især erhvervsaffald,

ses som værdifuldt i form af materialer, der kan genanvendes

eller udnyttes til at producere energi. Den anden

side er, at affaldsproblematikken tages ind i en miljømæssig

tankegang om vugge-til-vugge, der understreger

genanvendelsesperspektivet og ønsket om at bortskaffe

eller deponere mindst muligt affald. Erhvervsaffald

får dermed en ikke uvæsentlig værdi for virksomheden,

kunden, miljøet og samfundet. Dette er udgangspunktet

for denne analyse.

Flowbetragtning Tankegangen i denne flowbetragtning ses af nedenstående

figur 2. Figuren illustrerer værdi- og materialestrømme

i produktionsflowet og illustrerer samtidig,

hvilke arbejdsfunktioner og dermed også hvilke produktionsmedarbejdere

der er relevante i denne analyse.

2 BEK nr. 1634 af 13. december 2006.

Figur 2 illustrerer, at der i en industriproduktion skabes

strømme af spild og affald. En del af dette kan føres

tilbage i egen produktion og dermed genanvendes,

mens andet ender som affald, der enten kan anvendes

direkte eller oparbejdes til råmaterialer i andre virksomheders

produktion. Endelig vil der være en del af

affaldet, som ikke kan oparbejdes, genanvendes mv.

men derimod må sendes til forbrænding eller deponi, jf

nedenstående affaldshierarki i figur 3.

I fokus for denne analyse er derfor primært de produktionsmedarbejdere,

som håndterer affald i de forskellige

faser af produktionsflowet.

6


Figur 2: Værdi- og materialestrømme

i produktionsflow

Figur 2: Værdi‐, materiale og affaldsstrømme i

virksomheden

Kompetencebehov blandt medarbejdere der arbejder med affaldsstrømme

Affald med høj lødighed som kan

anvendes som råvare i anden

produktion

råvare

råvare

Genanvendelse

Affaldsstrømme

Affaldsstrømme

råvare Værdi‐ og materialestrømme i produktionsflow

Oparbejdning

Affaldshåndtering Affaldshåndtering er stærkt reguleret af en række love

og bekendtgørelser og i den sammenhæng er affaldshåndtering

et område, som kommuner og virksomheder

har ansvaret for. I affaldsbekendtgørelsen er affaldshåndtering

identisk med ”indsamling og transport af

affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald”.

Figur 3: Affaldshierarki

Affaldshåndtering som en

arbejdsopgave

Affaldsstrømme

Man taler om et affaldshierarki (se figur 3), hvor affaldet

kan håndteres på flere forskellige måder. Regeringens

mål, som de kommer til udtryk i Affald21-planen,

er at prioritere håndteringen i følgende rækkefølge: forebyggelse,

genanvendelse, forbrænding og energiudnyttelse

og bortskaffelse.

Affaldshåndtering er imidlertid også en arbejdsopgave

for medarbejdere i danske industrivirksomheder. Det er

7

Affaldsstrømme

Det samfundsmæssige mål er, at så meget affald som

muligt genanvendes og så lidt som muligt deponeres.

Affaldsstrømme

Affaldsstrømme

Affaldsstrømme

Affaldsstrømme

Håndtering af affald

‐Genanvendelse

‐Oparbejdning

‐Forbrænding

‐Deponi

I denne analyse indgår alene affald fra de første tre niveauer

i affaldshierarkiet.


en opgave, der er knyttet konkrete kompetencer til for

at mestre. Når vi bruger begrebet affaldshåndtering i

denne analysesammenhæng, taler vi om affaldshåndtering

både som arbejdsopgave og kompetence for produktionsmedarbejdere.

Faser Den gennemførte analyse har gennemløbet følgende

faser:

• Desk research hvor der er gennemført analyse med

udgangspunkt i eksisterende litteratur på området

(jf litteraturliste).

• Virksomhedsbesøg med observationer af produktionsflow

og interview med ledere, tillidsrepræsentanter

og produktionsmedarbejdere.

• Notat som oplæg til det faglige udvalg brug af erhvervsaffald.

I løbet af foråret 2010 afholdes en workshop for relevante

interessenter for at drøfte resultaterne af de samlede

analyser mhp at vurdere behovet for et nyt AMUkursus

og dettes tilknytning til en ny/eksisterende FKB.

Desk research Som led i udvikling af spørgeramme, teser og antagelser

mv. har der været foretaget desk research, deltagelse

på Dakofa-konference vedrørende affald samt

mindre afklarende interview med repræsentanter fra

interesseorganisationer og eksperter på området. Jurist

Josefine Thrane Sletten fra Dansk Erhverv, konsulent

Anette Harbo Dahl fra Danmarks Farve- og Lakindustri,

Sekretariatsleder Ulf Gilberg, DPA-System (tidl. WEEE-

System), Dakofa, o.a.

Deltagende virksomheder Der er gennemført analyser i følgende virksomheder:

- Beck & Jørgensen A/S, Søborg

- Grundfos DK A/S, Bjerringbro

- Rockwool A/S, Doense

- Kommunekemi A/S, Nyborg

- Flextronics International Denmark A/S, Skive

- nkt cables a/s, Asnæs

- Vestforbrænding, Glostrup

Vi siger tak til de konsulenter fra organisationerne og de

ledere og medarbejdere fra virksomhederne, der har

stillet sig til rådighed for besøg og interview og som har

leveret datagrundlaget for denne analyse.

8


Desk research og

virksomhedsbesøg

Virksomheder og fokusområder

I dette afsnit beskriver vi de metodiske overvejelser for

valg af virksomheder, fokusområder og fremgangsmåde

ved besøg i virksomhederne.

Analysen af produktionsmedarbejdernes kompetenceudviklingsbehov

inden for affaldshåndtering har taget

udgangspunkt i virksomhedens aktuelle og fremtidige

behov, sådan som virksomhederne oplever dem. Derfor

indgår virksomhedsbesøg med interview med en række

ledere og medarbejdere samt rundvisning og observationer

af de relevante funktioner og arbejdsprocesser

som en central del af den metodemæssige tilgang.

Valg af virksomheder Forud for virksomhedsbesøgene er der gennemført

desk research mhp at få et overblik over området affaldshåndtering,

så besøgene blev bedst muligt kvalificeret.

Endvidere deltog vi i en konference om håndtering

af affald og gennemførte fokuserede samtaler og

interview med personer, som beskæftiger sig med

håndtering af affald 3 . På baggrund af dette arbejde blev

der udarbejdet en række kriterier for, hvilke typer af

virksomheder der var relevante at inkludere i analysearbejdet.

Virksomhedsbesøg

– med bredde og dybde

… mangfoldighed af

perspektiver på affald

… indsigten i faglige profiler

ligger i kombinationen mellem

teori, metoder og det

praktiske sanselige arbejde

Det har været hensigten at opnå både en bredde og

dybde i analysen af de deltagende virksomheder.

Bredde i den forstand, at en række fokusområder, jf

nedenfor, kunne blive belyst.

Dybde i den forstand, at besøgene skulle give mulighed

for både at tale med produktionsmedarbejdere, medarbejderrepræsentanter,

ledere med ansvar for miljø og

affald samt for uddannelse.

Hver især besidder de en unik viden med udgangspunkt

i det perspektiv, de har på hverdagspraksis i

virksomheden. Deres konkrete erfaringer omkring affaldshåndtering

er forskellige. Der er perspektiver omkring

ledelse, planlægning, tilrettelæggelse og koordination,

udvikling samt udførelse og praktisering.

Når det gælder produktionsmedarbejdernes håndtering

af affald er det vigtigt at få et indblik i de konkrete arbejdsfunktioner

og -processer. At få det vist og demonstreret

og at høre, hvordan deres faglighed udfolder sig

i affaldshåndtering i praksis (eller ikke gør det, hvis det

er tilfældet) er meget værdifuldt, når der skal gennemføres

en analyse af profiler og kompetencebehov i en

AMU-sammenhæng. Det giver en kvalitativ anderledes

forståelse for, hvordan kompetencer og arbejdsprocesser

spiller sammen: En produktionsmedarbejder viser,

hvordan den rigtige brug af maskiner og forståelse af

3

Eksempelvis om WEEE-direktivets mulige indflydelse på håndtering af affald og om forskellige branchespecifikke

uddannelsestiltag.

9


materialer giver det rette blandingsforhold mellem

spildprodukter og nye råvarer, så dét, der ellers ville

ende som affald, kan føres tilbage i produktionen. En

anden medarbejder fortæller, hvordan brugen af bestemte

olieprodukter i det rette forhold kan have afgørende

indflydelse på muligheden for at genanvende

restmateriale, der klippes eller skæres fra, når et bestemt

redskaber benyttes.

Faglighed og forståelse af materialestrømme, af ressourceanvendelse

og af værdistrømme er integreret.

Affald er en integreret del af medarbejderens forståelse.

Det er meget vanskeligt at få et indblik i denne forståelse

ved alene at gennemføre et interview henlagt til

et skrivebord langt fra medarbejderens hverdagspraksis.

Det er en indsigt, som først og fremmest opstår,

når medarbejderen viser og forklarer indholdet af sin

arbejdsproces, illustrerer og sætter ord på hans eller

hendes opfattelse af genstanden og af produktionsprocessen;

når han fx beskriver, hvordan sansningen af

materialer er en del af fagligheden; eller når han beskriver,

hvordan en lille ændring i tilrettelæggelsen af

en arbejdsproces kan få stor betydning for affaldsmængden.

På den baggrund har vi prioriteret at få et praktisk indblik

i de arbejdsprocesser og funktioner, der blev varetaget

omkring affaldshåndtering. I videst muligt omfang

har vi derfor deltaget i en rundvisning i produktionen,

hvor der var mulighed for at tale med produktionsmedarbejderne

om udførelsen af de arbejdsprocesser,

som er relevante for analysen.

Interviewpersoner Som udgangspunkt har virksomhedsbesøgene derfor

indeholdt:

• Lederinterview.

• En rundgang på virksomheden med fokus på

o de funktioner i produktionen, der skaber affald

o de funktioner i flowet, hvor affald håndteres.

• Interview med produktionsmedarbejdere

o enten i en arbejdssituation, hvor en kombination

af observation og interview er mulig

o eller i en særlig interviewsituation væk fra arbejdssituationen.

• Interview med medarbejderrepræsentanter, fx tillidsrepræsentant.

Virksomhederne har været meget imødekommende, så

i de fleste tilfælde har vi nået omkring alle funktionerne.

10


Fokusområder

Fokusområder i analysen Stort set alle industrivirksomheder producerer og håndterer

affald. Der går en affaldsstrøm af spild- eller restprodukter

ud fra deres primære værdiskabende produktionsproces.

En række virksomheder har affald som

deres forretningsområde og behandler affald med henblik

på oparbejdning, forbrænding eller deponi (jf affaldshierarkiet

nævnt ovenfor, figur 3).

Begrundelser for valg af

virksomheder

• Virksomheder, der skaber og genanvender affald i

egen virksomhed.

• Virksomheder, der skaber affald som sorteres og

sendes til behandlervirksomhed.

• Virksomheder, der modtager affald og behandler

det fx i en forbrænding eller i deponi.

I valget af virksomheder har vi lagt vægt på en række

temaer og faktorer, som under den indledende desk

research har vist sig at være væsentlige inden for affaldshåndtering.

Som det fremgår nedenfor, er der en

hel række forskelligartede temaer og faktorer. Disse

harmonerer ikke nødvendigvis med hverandre, men

valget af virksomheder har forsøgt at inkludere de forskellige

nedenstående kriterier i størst muligt omfang

for at få en stor bredde af viden og perspektiver på

produktionsmedarbejdernes jobprofiler og kompetencebehov.

Som udgangspunkt gælder det, at projektet her alene

fokuserer på det industrielle område. Det betyder

blandt andet, at der ikke sættes fokus på transport af

affald mellem producenterne af affald og dem som

håndterer affald. Dog er intern transport i produktionsvirksomheden

omfattet.

Fraktioner og kilder Affald kan kategoriseres på mange måder. En måde er

at inddele affald i fraktioner. De enkelte affaldsfraktioner

eller materialer er kendetegnet ved at have nogle

kendetegn, der gør det økonomisk, ressourcemæssigt

eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt.

Ligeledes kan affald kategoriseres efter kilder, fx

virksomhedens branche. I valg af virksomheder indgår

en vis spredning hvad fraktioner og kilder angår, idet

virksomheder, der producerer elskrot, kemisk affald,

metalaffald, indgår, og virksomheder, der behandler

affald, indgår.

Regulativer Der findes en omfangsrig regulering af affaldsstrømmene.

I valget af virksomheder indgår virksomheder,

hvor disse regulativer antages at bidrage med påvirkning

af krav til kompetenceudvikling, uddannelse eller

særlige kompetencer i arbejdet med affaldshåndtering

(eksempler er EU's regulativ vedrørende affald, ADR,

WEEE direktiv).

Systemer og certificeringer Ligesom det gælder med hensyn til regulativer, så findes

der i stigende grad certificeringer og systemer, som

11


inkluderer håndteringen af affald. Det gælder for eksempel

ISO14001. Det er vigtigt at få en forståelse for,

i hvilken grad sådanne systemer er med til at påvirke

kompetenceudviklingsbehovet for produktionsmedarbejderne.

Affaldsstrømmen Når man taler om affald, tænker de fleste på et restprodukt,

som ikke umiddelbart kan anvendes til noget

andet. Imidlertid er der stor opmærksomhed på, at

affald - for at imødekomme en række miljømæssige

udfordringer - bør betragtes som en ressource, der kan

have forskellige grader af lødighed og kvalitet. Med

højere grad af lødighed og kvalitet kan affaldet indgå i

nye livscyklusser (ressource-, materiale- og værdistrømme)

og ophører for så vidt med at være affald

igen. Affaldsstrømme indeholder blandt andet overgange

fra ressourcer og råmaterialer til restprodukter i

form af ’affald’, som så muligvis igen kan oparbejdes

og anvendes i andre sammenhænge. Andet affald må

bortskaffes, deponeres eller håndteres på anden måde.

I afklaringen af de kompetenceudviklingsbehov, som

medarbejdere, der arbejder inden for affaldsområdet,

har eller har behov for, kan det være overordentlig

relevant at identificere virksomheder, der arbejder med

sådanne betragtninger.

’Firstmovers’ og andre virksomheder

samt SMV’er

Nogle producerende virksomheder har mange erfaringer

med at håndtere affald. For at opfange en fremtidig

tendens i hvordan affaldshåndtering bliver en opgave

for produktionsmedarbejdere i industrien, er det primært

såkaldt ’firstmovers’ eller spydspidsvirksomheder

på området, som indgår i analysen. Det betyder samtidig,

at det primært er større virksomheder med et

kendt fokus på miljø, genanvendelse mv, som indgår i

undersøgelsen.

Store og små virksomheder Disse større virksomheder har ofte ressourcer til at

professionalisere arbejdet omkring affaldshåndtering

(herunder mindskning af spild mv), mens små og mellemstore

virksomheder ofte vil have vanskeligheder

ved at have egentlige afdelinger eller medarbejdere

ansat til at udvikle særlige metoder til at arbejde med

affald. SMV’er antages ikke at have så omfattende erfaringer

med affaldshåndtering, og da den danske industristruktur

er præget af mange SMV’er kan der være

behov for at vurdere, hvordan behov blandt disse virksomheder

kan dækkes.

Begrundelser for ikke at

deltage

Valg af virksomheder og bortfald

Lad det være sagt med det samme. Det har ikke været

så let at få virksomhederne til at deltage i denne analyse,

ej heller via kontakter gennem det faglige udvalgs

organisationer.

Virksomhederne har haft flere forskellige begrundelser

for at sige nej tak til tilbuddet om at deltage i undersøgelsen.

12


Temaer til interview ifm

virksomhedsbesøg

Flere virksomheder henviser til den økonomiske krise

og finder, at tidspunktet ikke er velegnet. De fremhæver,

at problemstillingen både er interessant og relevant,

men at de må prioritere deres ressourcer på en

måde. der ikke gør det muligt at deltage i undersøgelsen.

Andre virksomheder har peget på, at deres medarbejdere

ikke har behov for særlige kompetencer for at

kunne håndtere de affaldsstrømme, der er i virksomheden.

Det kan også være, at de kompetencer, der er

nødvendige, allerede er dækket af eksisterende kursustilbud,

fx inden for genvindingsområdet.

Enkelte virksomheder har desuden understreget, at de

ikke ser det, vi fokuserer på, som affald, men som ressourcer

af forskellig lødighed. Det er i overensstemmelse

med denne analyses perspektiv, hvor affald ses ud

fra et genanvendelses- og værdiperspektiv og i en bredere

miljømæssig kontekst. Pointen synes dog klar i

disse udsagn: affaldshåndtering må dybest set ses og

analyseres i sin miljø- og arbejdsmæssige sammenhæng

og ikke som et selvstændiggjort arbejds- og

kompetenceområde.

Interviewtemaer

Virksomhedsbesøgene har haft fokus på nedenstående

temaer:

• Virksomhedens kerneprodukter

• Virksomhedens produktion af affald

• Virksomhedens håndtering af affald

• Virksomhedens miljøpolitik

• Scenarie – eller fremtidige planer om affald og affaldshåndtering

• Affaldshåndtering – som arbejdsfunktion

• Krav til produktionsmedarbejderens kompetencer

• Eksisterende tiltag omkring uddannelse og læring

• Nye eller kommende behov for uddannelse og læring

13


Affald er en ressource med

en værdi

”Affald er værdifuldt – det er

noget alle arbejder med”

Virksomheder der arbejder med

affaldshåndtering

I dette afsnit vil vi præsentere en virksomhed og dens

arbejde med affaldshåndtering. Det er en virksomhed,

der anskuer affald som en potentiel ressource og som

systematisk har arbejdet med affaldshåndteringen

gennem længere tid. Præsentationen trækker på vores

desk research og på vores interview og besøg. Det er

ikke en specifik virksomhed, men illustrerer en virksomhed,

der har en udviklet tilgang til affaldshåndtering.

Formålet med præsentationen er at give læseren

et solidt grundlag for at forstå de jobprofiler med tilknytning

til affaldshåndtering, som præsenteres i afsnittet

'Job og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering'.

At arbejde med affald

Alle virksomheder har ressource- og materialestrømme,

der gennem forskellige faser i flowet skifter mellem

at være værdifulde og mindre værdifulde. Mange

tænker på affald som et spildprodukt, som det er nødvendigt

at skaffe sig af med 4 . Historisk hænger det

sammen med den måde, vi har anskuet naturens ressourcer

på fra den tidlige industrialisering. Tidligere

oplevede vi naturens ressourcer som uudtømmelige,

ligesom spildprodukter ikke syntes at være et problem.

Der var tilsyneladende plads nok til at skille sig af med

affaldet. I dag er vi blevet bevidste om, at naturens

ressourcer er knappe og at der er store udfordringer

forbundet med at skille sig af med egentlig affald. Her

er en virksomhed, der har en systematisk tilgang til

affaldshåndtering:

”Velkommen til vores virksomhed. Vi betragter ikke

affald som spildmateriale, men går ud fra, at affald

altid også er en ressource. Vores ansvar er at forsøge

at finde måder, hvorpå ’affald’ kan oparbejdes og indgå

som råvare eller ressource i vores egen produktion.

Hvis det ikke lykkes, prøver vi at finde et alternativ. At

afsætte det spildmateriale som en ressource eller råvare,

der kan indgå i en anden virksomheds produktion.

Alle medarbejdere ved, at det er vores politik. Alle

medarbejdere har en andel i – og et ansvar for – at

økonomisere med ressourceanvendelsen, at reducere

fejl, der skaber affald, at reducere spild osv.

Fokus på råmaterialer Faktisk kan man sige, at det er en del af fagligheden.

Vores faglighed går ud på at få det bedste resultat ud

af færrest mulige ressourcer. Det betyder også, at alle

har fokus på at anvende mindst muligt råmateriale til

fremstilling af produktet. Alle medarbejdere skal have

4 Den Danske Ordbog definerer affald som "materiale el. ting, som er smidt væk, kasseret el. udskilt pga. ringe

(brugs)værdi".

14


en grundlæggende viden om enkeltdelenes betydning i

de store flow i virksomheden. Dermed kan alle se betydningen

af vores bestræbelser på at minimere. Derudover

har vi en del medarbejdere, typisk faglærte,

som skal holde sig opdateret på deres specialiserede

område. Det er vigtigt for fortsat at være på kanten

med den viden om materialer, forbrug, omkostningsreduktion

osv., som de lærte på skolebænken og som vi

har fortsat med at vedligeholde i mødet mellem praksis

og skolearbejdet. Og ja, det er jo det samme som at

sikre, at affald minimeres… og helst helt afskaffes.

Oplæring Alle introduceres til, hvordan vi håndterer affaldsstrømme,

når de kommer på arbejdspladsen. Sidemandsoplæring

er en vigtig del af dette. Men det er

naturligvis en sidemandsoplæring i, hvordan disse

strømme jo også er indskrevet i vores kvalitetssystem

og er en del af vores standarder.

Fokus på kvalitet og affaldsstrømme

Centrale medarbejdere med

fokus på affald

I vores afdelinger er der medarbejdere, som har særlig

fokus på miljø og arbejdsmiljø. De bidrager også til en

kontinuerlig fokus på affaldsstrømmene og hjælper

kollegaerne til at blive mere bevidste omkring spildreduktion

og hvordan vi dermed kan reducere affaldsstrømmene.

Der ligger også anvisninger på, hvordan vi

sikrer, at det spild, der er, bliver sorteret mest korrekt,

så vi på den måde kan lede en del af spildet direkte

tilbage i produktionen. Noget spild har været igennem

forarbejdningsprocesser, som gør, at det ikke umiddelbart

kan gå ind i produktionen igen, men må igennem

en oparbejdningsproces. Over tid har vi fundet en række

forskellige løsninger, som gør, at vi har minimeret

vores affald på den måde. Noget af det har vi kunnet

gøre ved at indføre alternative produktionsmetoder.

Det, som tidligere var affald, blev så pludselig en råvare

igen. Andre strømme har vi ikke helt kunnet udvikle

os ud af. Men så har vi fundet operatører, der betaler

for affaldet og som kan oparbejde det til brug for andre.

Før betalte vi jo for at komme af med det.

Alt det er jo ikke noget, medarbejderne i bred forstand

beskæftiger sig med. Men dét at være opmærksom på

processerne er vigtigt. Og så er der nogle centrale

medarbejdere, som spiller en rolle i affaldshåndtering.

Dels har vi lagermedarbejdere, som sikrer den interne

transport af affald. De har et godt kendskab til vores

forskellige fraktioner og også til en del af de spildmaterialer,

der eksisterer. Der er farlige stoffer, som forudsætter

et godt kendskab til, hvordan de omgås. Der er

også spildprodukter, som lagermedarbejdere registrerer,

og de sikrer, at de spildprodukter, som kan genanvendes,

kommer det rigtige sted hen. Lagermedarbejdere

koordinerer dette med produktionsfolkene, der

står for de arbejdsprocesser, hvori spildmaterialet kan

genanvendes.

Derudover har vi en medarbejder, der som sin primære

arbejdsopgave skal udbrede kendskabet til og vedligeholde

kvalitetssystemerne, samt opsamle og dele erfa-

15


Ikke alle virksomheder har

særlige affaldsmedarbejdere

ringer på tværs af afdelinger. En gang imellem har

denne affaldskoordinator også kontakt med operatører,

der henter affald og står for spildevand, og sommetider

også med kommunen. Det er vores affaldskoordinator,

som har været i produktionen med forskellige funktioner

i mange år. Affaldskoordinatoren har været med til

at udvikle vores systemer omkring affaldshåndtering og

fået det kørt ind i vores standarder, så vejledninger fx

er nemme at forstå. I dag bliver meget af systemvedligeholdelsen,

fortolkningen af regler osv varetaget af

mere administrative funktioner og af miljøafdelingen.

Men vores affaldskoordinator deltager med henblik på

at sikre, at fortolkningerne er i overensstemmelse med

de faktiske forhold, der findes i vores produktionsafsnit.

De bliver også sommetider involveret, når der

indgås kontrakter med operatører – et forhold som

formelt varetages af vores indkøbsfunktion.”

Denne virksomhed er vældig optaget af at styre

strømmene og har udviklet en systematisk og integreret

tilgang. Organisatorisk har de udviklet systemer og

har praksisser, som kan håndtere dette. Andre virksomheder

finder det mindre relevant og har ikke særskilte

funktioner. De vil ofte have én medarbejder eller

har i videst muligt omfang søgt at indarbejde det i den

måde, maskiner og teknologi er indrettet på. Typisk vil

der være en ansvarlig funktionær i en miljøafdeling

eller lignende og så vil der blive lagt op til, at den enkelte

medarbejder som en integreret del af sin øvrige

arbejdsfunktion overholder standarder og procedurer -

herunder at placere affald på de korrekte steder. Som

repræsentanter fra flere af denne type virksomheder

har udtrykt det: ”Vores medarbejdere behøver ikke at

skulle kunne noget særligt for at håndtere vores affald.

Det er alt sammen i system.”

16


Job- og kompetenceprofiler i arbejdet

med affaldshåndtering

I dette afsnit beskriver vi fire forskellige job- og kompetenceprofiler

for produktionsmedarbejdere i industrivirksomheder,

der enten producerer eller behandler affald.

Jobprofilerne indeholder en beskrivelse af arbejdet med

affaldshåndtering og dets organisering, mens kompetenceprofilerne

indeholder de kompetencer inden for affaldshåndtering,

som er knyttet til de enkelte jobprofiler.

Arbejdet med affald er organiseret meget forskelligt på

virksomhederne, og de arbejdsfunktioner, der knytter sig

til arbejdet med affald, er væsensforskellige. I det følgende

beskrives fire jobprofiler for produktionsmedarbejdere,

der alle i forskellig udstrækning beskæftiger sig

med affald.

De fire nævnte profiler peger på en forskellig grad af

kombination af produktionsopgaver og affaldshåndtering.

Afhængig af denne kombination eller integration af arbejdsopgaver

er der forskellig fokus på og krav til den

enkelte medarbejders kompetencer. På den ene side har

hver jobprofil sin kompetenceprofil, og på den anden side

har kompetenceprofilerne en række fælles elementer. I

dette afsnit vil vi både se på de enkelte jobprofilers kompetenceprofiler

og til sidst kort se på mulige fælles, tværgående

elementer.

Taksonomi I beskrivelsen af kompetenceprofilerne benytter vi os af

en opdeling i teknisk-faglige, almen-faglige og personlige

kompetencer. I en AMU-sammenhæng er der fokus på

det handlingsorienterede og der skelnes mellem praktisktekniske,

teoretiske og praktisk-metodiske kvalifikationer

5 . Det metodiske og teoretiske indgår i vores terminologi

under de almen-faglige kompetencer, mens de ’personlige

kompetencer’ er medtaget, fordi de i virksomhedernes

optik spiller en betydelig rolle i form af ’adfærd’ og

’holdning’ til miljø generelt, herunder affaldshåndtering. 6

Hvordan de personlige kompetencer kan uddannelsesdækkes,

er så en anden sag.

Mens profil 1 har affaldshåndtering som et kerneområde,

har profilerne 2-4 affaldshåndtering som et delområde

inden for sit samlede kerneområde. I beskrivelsen af

kompetenceprofilerne lægger vi primært vægt på de

kompetencer, som er relevante i relation til affaldshåndtering.

Det er altså ikke hele kompetenceprofilen, vi beskriver.

5

Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser.

Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 23 – 2004. s. 23.

6

I analysen Jobprofiler og kvalifikationskrav inden for affaldsbranchen – et jobprofilkatalog, Teknologisk Institut/Arbejdsliv

2004 – samles almen-faglige og personlige kvalifikationer i samme kategori.

17


Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig kerne

Affald som kerneområde For denne profil er affaldshåndtering et kerneområde, i

nogle tilfælde så specialiseret, at kun en enkelt eller et

par medarbejdere i virksomheden udfører disse opgaver,

der rummer elementer som affaldshåndtering, affaldssortering,

intern transport, emballering og mærkning af affald,

koordinering mellem forskellige afdelinger mhp udnyttelse

af spild og genanvendelse, information og kommunikation

om affaldshåndtering samt udvikling og vedligeholdelse

af standarder og procedurer omkring affaldshåndtering.

Organisering

… miljøafdeling og i

produktionen

Samspil med interne og

eksterne aktører

Medarbejderen arbejder i en større virksomhed, der har

valgt, at affaldshåndtering er en særlig opgave for enkelte

personer. Dette sikrer, at viden og ekspertise er placeret

på nogle få personer, der har ansvaret for, at håndteringen

af affaldet sker i overensstemmelse med eksisterende

regler – både hvad angår farligt affald, farlig transport

og andet affald.

Medarbejderen er typisk knyttet til en miljøafdeling og

ledes af en miljøchef eller lignende. En del af medarbejderens

dagligdag er dog fysisk placeret i produktionsafdelingerne.

Medarbejderens hovedopgave er at håndtere

affald og bidrage til at udvikle virksomhedens affaldsstyringssystem,

herunder at kunne komme med ideer til

sortering af særligt værdifuldt affald og udtænke praktiske

løsninger på dette. Derfor er medarbejderen ofte en

ildsjæl, der brænder for miljø og som kan se værdi og

muligheder i en god forretning for affald frem for blot at

tænke i bortskaffelse.

Medarbejderen indgår i samspil med en række interne og

eksterne aktører. Relationerne til transportører rækker

fra selvstændigt at skulle emballere og mærke affald efter

gældende regler til at sortere affald i emballage, som

er mærket og opstillet af ekstern affaldsbehandler.

Registrering Registrering af affaldstyper og mængder kan være en

central del af opgaven, der dog i nogle tilfælde blot består

i at udfylde eksisterende sedler, som sendes til et

eksternt bureau. (Wastenet).

Affaldssortering mv.

Vedligeholdelse af styringssystemer

Medarbejderen har ofte formelt ansvar for affaldssortering,

håndtering, daglig kontakt med operatører, vedligeholdelse

af systemer, der beskriver affaldsstrømme etc.

Mærkningsordninger skal udvikles og vedligeholdes og

alle affaldsstrømme beskrives i de relevante systemer,

som virksomheden benytter sig af. Det kan både handle

om iso-systemer, men kan også være virksomhedens

erp-system, intranet, kvalitetsstyringssystem etc.

Procesinnovation I kontakten med de øvrige medarbejdere i produktionen

og igennem kendskab til systemer mv vil medarbejderen

være med til at støtte og somme tider gennemføre pro-

18


Udarbejdelse af standarder

og vejledninger

Information og

kommunikation

cesinnovationer inden for affaldshåndtering. En række af

disse kan komme fra forbedringsforslag, andre fra denne

medarbejders kontakt til eksterne aktører med viden inden

for området.

De konkrete standarder kan fx indeholde en beskrivelse

af mærkninger af og brug af containere og opsamlingsenheder,

som gør det nemt for de øvrige medarbejdere at

benytte disse.

Funktionen indeholder også ofte en opgave med at informere

og kommunikere (sælge) budskabet til de øvrige

medarbejdere. Det kan fx ske ved at skabe indlysende

anvendelsesmuligheder for de ovennævnte containere

(for eksempel som en del af et Lean system). Det kan

også handle om at deltage i afdelings- og teammøder

mhp at sætte specifikke affaldsproblematikker på dagsordenen

samt informere om regler og økonomiske incitamenter

for reduktion af spild.

Prøvetagning Medarbejderen forestår eller organiserer prøvetagning af

affaldsprodukter (af hensyn til miljøgodkendelseskrav)

mhp at tjekke, om affaldet har de egenskaber, der er

påkrævet i forhold til den fortsatte behandling (genanvendelse

og forbrænding). Fokus er på at tjekke, om affald,

men også råvarer, overholder det, der står i papirerne.

Korrektion af affaldsstrømme Ligeledes kan funktionen indeholder specifikke funktioner,

der sikrer korrektion af affald og råvarer mhp yderligere

anvendelse. I nogle tilfælde vil spild-/affaldsmateriale

kunne tilbageføres i produktionen i et bestemt blandingsforhold

med de øvrige råvarer. For at dette kan ske, vil

det ofte være påkrævet at have en systematisk beskrivelse

af spild-/affaldsmaterialets egenskaber, som gør

det muligt at planlægge og koordinere de konkrete processer,

der skal føre materialet ind i produktionsflowet

igen. Medarbejderen vil i nogle tilfælde – bl.a. afhængig

af størrelsen af virksomheden – selv forestå dette. På

større virksomheder vil det primært bestå i at få beskrevet

processerne i vejledninger og standarder.

Profil 1: Medarbejder – affaldshåndtering som faglig kerne

Faglig kerne: Affaldshåndtering

- Håndtering af affald i produktionen

- Spildreduktion og genanvendelse

- Sortering af restprodukter

- Emballering og mærkning

- (Intern) transport af affald

- Koordinering af forskellige afdelinger mhp udnyttelse af spild og genanvendelse

- Information og kommunikation om affald

- Udvikling og vedligeholdelse af standarder og procedurer

Denne profils kompetencer på affaldsområdet er kernekompetencer i jobprofilen. Kompetencerne

omfatter affaldshåndtering, sortering, klargøring til transport og emballering og

mærkning af affald.

19


Teknisk-faglige

kompetencer

Almen-faglige

kompetencer

Personlige

kompetencer

• Have fornemmelse for materialet og kunne bruge sin

syns-/lugtesans i forhold til (farligt) affald.

• Intern transport af forskellige typer af affald og emballage.

• Sortere affald i fraktioner, især kunne skelne farligt

affald fra andre affaldstyper.

• Klargøre affald og emballage til transport.

• Kunne udtage prøver af affald og sende dem til laboratorium.

• Skal have kendskab til farligt affald og hvordan det

håndteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

• Skal kunne læse mærkning på affald og kunne skelne

mellem farligt og andet affald (kende ADR koder eller

andre angivelser af affaldsfraktioner).

• Have kendskab til farligt affald, kende forskellige fraktioner

af affald.

• Have indsigt i organisk eller uorganisk kemi i relation

til farligt affald.

• Kende værdien af råvarer, der indgår i rest og spildprodukter

mhp værdisættelse af genanvendelse eller

yderligere sortering af affald.

• Have kendskab til love og bekendtgørelser omkring

affaldshåndtering.

• Kende miljø- og sikkerhedsregler ifm håndtering af

farligt affald.

• Gennemføre eller understøtte procesinnovation inden

for affaldshåndtering.

• Kunne foretage indberetning af affaldsfraktioner og

mængder i interne eller eksterne systemer.

• Have viden om virksomhedens HSE.

• Have kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer.

• Have logistikforståelse og forståelse af flow i produktionsprocesserne.

• Inddatere og vedligeholde systemer til beskrivelse af

affaldshåndtering.

• Kunne anvende virksomhedens IT-systemer.

• Kunne formidle viden og gennemføre en instruktion af

produktionsmedarbejdere om affaldshåndtering.

• Være god til at samarbejde med interne og eksterne

samarbejdspartnere.

• Kunne tage selvstændige initiativer.

• Være udadvendt.

20


Profil 2: Lagermedarbejder - affaldshåndtering som delopgave

Affaldshåndtering som

delopgave

Lagermedarbejder med

delopgave

Anvendelse af maskiner til

intern transport

For denne profil er affaldshåndtering en delopgave og den

rummer primært opgaver, der er knyttet til intern transport

og evt emballering og mærkning af affald. Affaldet

håndteres og sorteres af andre medarbejdere i virksomheden,

fx en medarbejder med profil 1. Kompetenceprofilen

dækker også medarbejdere, der håndterer modtagelse

af affald og intern transport på virksomheder, der behandler

affald.

I denne gruppe indgår medarbejdere, som arbejder med

specielle funktioner, der involverer håndtering af specifikke

affaldsfraktioner, fx kemikalier, farligt gods etc. Det vil

ofte være en truckfører, som forestår ressource- og materialestrømmene

i virksomheden i det omfang, at de ikke

er et led i selve produktionsflowet. Det kan for eksempel

være at fjerne spild og affald og sørge for, at det bliver

transporteret korrekte steder hen på virksomhedens anlæg,

hvor affaldet sorteres i fraktioner. Det kan også være

modtagelse af råvarer, som udpakkes. Her skal emballage

ofte sorteres med henblik på genanvendelse. I mange

tilfælde vil medarbejderen have specifikke lovbaserede

kurser.

Arbejdet udføres både ude og inde og medarbejderen

skal kunne føre truck, gummiged, kran i henhold til gældende

sikkerhedsregler.

Ansvarlige for affaldshus Medarbejderen kan i enkelte tilfælde have ansvaret for et

eventuelt affaldshus eller en affalds ø, steder hvor affaldet

opbevares, før det genanvendes eller sendes videre

ud af virksomheden, og dermed ansvaret for en begrænset

del af affaldshåndtering og –behandling.

Prøvetagning

… og blanding mhp videre

anvendelse

Arbejdet kan også bestå i prøvetagning ved hjælp af forskellige

redskaber (fx ph-målinger) og at sende prøver til

teknikere i fx et laboratorium, der modtager prøver og

sender prøvesvar tilbage, eller via egne målinger og vurderinger.

Ud fra sådanne prøvesvar kan det være en opgave

at skulle supplere eller blande affald og råmateriale

eller tilsætte tilsætningsstoffer, der sikrer de rigtige kvalitetsparametre

til den videre anvendelse/behandling (fx

for at sikre en brandværdi eller kvalitetsstandarder).

… sortering og neddeling En opgave kan også bestå i at omlaste fra en slags emballage

til en anden og at foretage en vis sortering eller

neddeling, således at affaldet findes i passende mængder

inden for de pågældende fraktioner.

Opgaven kan også være at betjene visse maskiner, der

anvendes til tømning af tromletømningsanlæg eller lignende

blandingsanlæg.

Sikkerhed og værnemidler Det er vigtigt, at medarbejderen kender til brugen af forskellige

værnemidler mhp at skabe størst mulig sikkerhed

i arbejdet.

21


Profil 2: Lagermedarbejder – affaldshåndtering som delopgave

Faglig kerne: Lagerarbejde

- Håndtering og transport af råvarer, affald mv

Delopgaver - affald

- Håndtering af affald i produktionen

- Sortering af restprodukter

- (Intern) transport af affald

- Emballering og mærkning

Denne profils kompetencer på affaldsområdet er en delmængde af kompetencerne for

profil 1. Vægten ligger på transport og placeringen i et lager eller andre områder hvor

medarbejderen modtager, transporterer og afsender affald, råvarer og færdige produkter.

Teknisk-faglige

kompetencer

Almen-faglige

kompetencer

Personlige

kompetencer

• Have fornemmelse for materialet og kunne bruge sin

syns-/lugtesans i forhold til (farligt) affald.

• Sortere affald i fraktioner, især kunne skelne farligt

affald fra andre affaldstyper.

• Intern transport af forskellige typer af affald og emballage.

• Kunne betjene vejesystemer.

• Kunne udtage prøver af affald.

• Skal have kendskab til farligt affald og hvordan det

håndteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

• Skal kunne læse mærkning på affald og kunne skelne

mellem farligt og andet affald (kende ADR koder eller

andre angivelser af affaldsfraktioner).

• Kunne føre en truck, kran, gummiged.

• Kunne logistik.

• Have kendskab til kemikalier.

• Skal kende til virksomhedens interne miljøsystem for

at kunne registrere art og indhold af affald.

• Have materialeforståelse og kunne se og måle kvaliteten

af materialer samt foretage fejlfinding.

• Kunne anvende virksomhedens IT-systemer.

• Kunne samarbejde med interne og eksterne aktører.

• Kunne tænke selv og selv tage nødvendige initiativer.

22


Profil 3: Produktionsmedarbejder - bindeled mellem produktion og affaldshåndtering

Bindeled Medarbejderen arbejder i produktionen på større virksomheder.

Størrelsen af virksomheden og den kompleksitet,

som følger mht organisering af produktionen gør det

hensigtsmæssigt at have et bindeled mellem den affaldsansvarlige

og de øvrige medarbejdere. En del af denne

funktion vil være at understøtte den eller de produktionsmedarbejdere,

som er beskrevet i profil 1.

Affaldet ikke kerneopgave,

men integreret

Procesforståelse - anvendt i

praksis

Audits

Identificere uhensigtsmæssigheder

Koordinerende gruppe

Affaldshåndtering er ikke en kerneopgave, men vil være

en integreret opgave i arbejdet med at optimere produktionen.

Det centrale i funktionen, når vi ser specifikt på

affaldshåndtering, er at deltage i forbedringer af virksomhedens

system til håndtering af affald, og at formidle

dette system og skabe kendskab blandt kollegaerne til,

hvorfor det er vigtigt for virksomheden.

Det vil typisk være rollen som ambassadør eller ildsjæl

omkring procesoptimering, vedligeholdelse, spildreduktion

og udbredelse af kendskab til standardiseringssystem.

Det kan også være i rollen som sikkerhedsrepræsentant,

deltager i tavlemøder i Lean-processer, forbedringsprocesser

etc.

Medarbejderen skal have en udviklet forståelse for den

samlede produktionsproces og for de strømme, der er i

virksomheden. Forståelsen kommer til udtryk gennem

evnen til at analysere og identificere processerne. Forståelsen

kommer også til udtryk ved, at medarbejderen kan

omsætte analyser af fejl, optimering mv. til vejledning og

procedurer, som formidles til de øvrige medarbejdere.

Den praktiske analyse gennemføres ofte i samarbejde

med andre. Det kan fx være på interne audits af produktionsprocesserne.

Her vil der også være fokus på produktionsprocessernes

affaldsstrømme, og medarbejderen vil

bidrage med at analysere og oversætte de problemstillinger,

der kan være med en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse

af produktionsprocessen, der kan afstedkomme

unødigt spild og affaldsstrømme.

Det kan også være ved at identificere uhensigtsmæssig

anvendelse af det allerede eksisterende system til sortering

og fraktionering af affaldsstrømme, som i det tilfælde

er med til at skabe affaldsstrømme, som ved en anden

tilrettelæggelse vil kunne minimeres eller finde anvendelse

et andet sted.

Medarbejderen indgår i en koordinerende gruppe som

bindeleddet til den øvrige produktion. Medarbejderen har

dermed ikke ansvaret for gruppens arbejde, men bidrager

med viden om produktionsprocesserne og med at

føre den koordinerende gruppes viden tilbage i eget produktionsområde.

23


Fokus på optimering

..og implementering

Den koordinerende gruppe skaber fokus på de optimeringsmuligheder,

der måtte være – herunder reduktion af

affaldsstrømme.

Gruppen skal også sikre implementering af de procedurer,

standarder og retningslinjer, som indføres på baggrund

af kvalitetssystemer, reguleringer, standarder, sikkerhedsbestemmelser

mv. Gruppens rolle er dermed også

at støtte medarbejderen med profil 3, så denne medarbejder

kan være med til at sætte fokus på affaldshåndtering,

produktionsoptimering etc i den daglige produktion.

Derfor er der brug for, at medarbejderen er god til at

kommunikere til og vejlede sine kolleger.

.. og bred miljøforståelse Medarbejderen skal altså have en slags ’sælger-rolle’.

Medarbejderen vil ofte have en ildsjæl- eller ambassadørrolle

inden for en bredere miljøforståelse, men kan også

have særlig fokus på sikkerhed, procesoptimering etc.

Profil 3: Produktionsmedarbejder – bindeled mellem produktion og affaldshåndtering

Faglig kerne: Produktion

- Håndtering og transport af råvarer, affald mv

Delopgaver – affald

- Affaldshåndtering – bindeled til

- Affaldssortering

- Procesforståelse

- Vejledning af kolleger

Produktionsmedarbejderen i denne jobprofil forener kompetencer fra udførelsen af kerneopgaven

med kompetencer, der er knyttet til opgaven som bindeled.

Teknisk-faglige

kompetencer

Almen-faglige

kompetencer

P r o d u k t i o n

• Have forståelse for virksomhedens strømme (ressource,

materiale, råvare, affald, værdi).

• Have god praktisk forståelse for koblingen mellem

teknik (maskiner og værktøjer) og materialer mhp at

anvende forståelsen af virksomhedens strømme til fx

praktiske forbedringsforslag.

• Kunne deltage i gennemgang af produktionen mhp

analyse, fx i interne audits.

• Kunne give vejledning til kolleger ud fra læring fra

audit.

• Kunne koordinere med affaldsansvarlig, herunder evt.

deltage i koordinerende gruppe omkring affaldshåndtering.

• Have kendskab til affaldshåndtering og sortering.

• Have procesforståelse – generel spild- og affaldsforståelse.

• Kunne oversætte og fortolke regler og vejledninger

(sikkerhedsforskrifter mv) til praktiske retningslinjer

og procedurer.

• Have kendskab til virksomhedens standardiseringssystemer.

• Kunne formidle og kommunikere med alle niveauer i

virksomheden.

24


Personlige

kompetencer

• Kunne vejlede kollegaer om affaldshåndtering.

• Kende virksomhedens HSE system.

• Kunne udvikle forbedringsforslag vedr. affaldshåndtering,

fx på baggrund af audits.

• Kunne deltage i og gennemføre sidemandsoplæring.

• Kunne anvende virksomhedens IT systemer.

• Have ansvarsbevidsthed.

• Kunne arbejde selvstændigt.

• Kunne samarbejde.

• Være udadvendt.

25


Profil 4: Produktionsmedarbejder - affaldshåndtering integreret i arbejdet

Affaldshåndtering – en

integreret del af arbejdet

… høj grad af miljøbevidsthed

Affald og spild – to sider af

samme mønt

Denne produktionsmedarbejder er karakteriseret ved, at

affaldshåndtering er en integreret del af arbejdet og de

kompetencer, som medarbejderen skal være i besiddelse

af for at kunne mestre sit arbejde. At affaldshåndtering er

integreret, vil sige, at den er en synlig del af arbejdet, om

end den ikke udgør en kerneopgave.

Derfor findes produktionsmedarbejderen med profil 4 på

virksomheder, der er kendetegnet ved at have en høj

grad af miljøbevidsthed og en høj grad af fokus på optimering

af ressourceanvendelsen.

Affaldshåndtering for denne gruppe af medarbejdere drejer

sig først og fremmest om at have fokus på spild og

affald, at kunne vurdere, hvad der skal gøres med de

forskellige fraktioner af spild/affald og at kunne sortere

spild og affald og anbringe det i de rigtige beholdere, til

videre befordring, fx af produktionsmedarbejdere med

profil 1 eller 2.

Affaldshåndtering er ikke en særlig opgave, men integreret

i de miljø- og produktionsstyringssystemer, som virksomheden

benytter. Det kan være via en ordreseddel på

en produktion, der skal igangsættes, hvor affaldsfraktioner

og behandling af affald indgår som en del af opgaven.

Lokalisere spild Produktionsmedarbejderen har stort fokus på spildet og

bidrager til at lokalisere mulige kilder til spild med henblik

på at minimere dette. Derfor er den enkelte medarbejders

bidrag til at identificere årsager til spild et bidrag til

at kunne optimere flow og produktion.

Reduktion af affaldsstrømme Reduktion af affaldsstrømme er en integreret del af denne

og de øvrige produktionsmedarbejderes engagement i

og fokus på kontinuerligt at udvikle og forbedre produktionsprocesserne.

Forståelse for den samlede

produktionsproces

Materialeforståelse skaber

reduktion af spild

… og anvendes til

optimering

Produktionsmedarbejderen har en udviklet forståelse for

produktionsprocesserne og har en god forståelse for, hvilken

rolle og funktion medarbejderen har i den samlede

produktionsproces.

Produktionsmedarbejderen har evnen til at analysere

koblingen mellem teknik (værktøjer og redskaber) og

materialeanvendelse mhp at forbedre udbyttet af de ressourcer,

som strømmer igennem virksomheden. Medarbejderen

har fx et indgående kendskab til råvarer og

spildmateriale, så det er muligt at tilbageføre spildmateriale

i produktionsprocessen i et blandingsforhold, der

gør, at det ikke ender som affald, men indgår i den videre

forarbejdningsproces som en ressource.

Medarbejderens evne til at bidrage til sådanne optimeringsprocesser

er nært forbundet med evnen til at koble

grundlæggende viden om materialer og råvarer sammen

med praktiske og tekniske kompetencer på et højt ni-

26


veau. Håndtering af affald og reduktion af affaldsstrømme

gennem kontinuerlige forbedringsprocesser er dermed

integreret i fagligheden.

Profilen findes både blandt faglærte medarbejdere og

ufaglærte medarbejdere. I hvilket omfang profilen dækker

begge typer af medarbejdere, hænger sammen med

de konkrete produktionsprocesser. Blandt faglærte medarbejdere

vil sådan en viden delvist være grundlagt i

grunduddannelsesforløbet, hvor materialekendskab og

kendskab til teknik mv giver en praktisk, teknisk og teoretisk

indsigt i, hvordan ressourceoptimering varetages

bedst muligt. En sådan viden skal vedligeholdes og er

typisk knyttet til såvel deltagelse i videreuddannelse inden

for det fag-faglige område, ligesom det er knyttet til

den virksomhedsspecifikke udvikling af produktionsprocesser

mv. For eksempel gennem sidemandsoplæring og

involvering i udviklingsprocesser.

Blandt ufaglærte vil profilen udvikles som en kombination

mellem sidemandsoplæring og specifikke kurser, der

knytter sig til en forståelse af de produktionsprocesser,

materiale- og ressourcestrømme, som er i den enkelte

virksomhed.

Profil 4: Produktionsmedarbejder – affaldshåndtering integreret i arbejdet

Faglig kerne: Produktion

Delopgaver – affald

- Affaldssortering

- Affaldshåndtering integreret i produktionsstyring

Produktionsmedarbejderen i denne jobprofil forener kompetencer fra udførelsen af kerneopgaven

med kompetencer, der er knyttet til opgaven som bindeled.

Teknisk-faglige

kompetencer

Almen-faglige

kompetencer

Personlige

Kompetencer

• Have god forståelse for virksomhedens ressourcestrømme.

• Kunne gennemføre omhyggelig sortering af spild og

affald.

• Kunne vedligeholde maskiner.

• Have kørekort til maskiner.

• Have kendskab til affaldshåndtering og –sortering.

• Have procesforståelse – generel spild og affaldsforståelse.

• Have kendskab til virksomhedens styringssystemer

(miljø, produktion, kvalitet).

• Have kvalitetsforståelse.

• Have viden om virksomhedens HSE system.

• Have kendskab til arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold.

• Have økonomisk forståelse.

• Kunne udvikle forbedringsforslag vedr. affaldshåndtering.

• Kunne anvende virksomhedens IT-systemer.

• Kunne samarbejde.

27


Kombination af sidemandsoplæring

og eksterne kurser

Affaldshåndtering er integreret

i fagligheden

… og indgår i en anden sammenhæng

Kompetenceudvikling – strategier og

praksis i virksomhederne

Virksomhederne benytter sig af forskellige strategier

for kompetenceudvikling og har en forskellig praksis,

men der er også fælles træk.

De besøgte virksomheder benytter alle en kompetenceudviklingsstrategi,

der bygger på en kombination af

intern oplæring og ekstern uddannelse og efteruddannelse

som redskaber til at klæde medarbejderne på.

Det er primært medarbejdere med profil 1, der kan

siges at have været på eksterne kurser med direkte

relation til affaldshåndtering.

For alle øvrige profiler synes virksomhedernes indsats

at basere sig på, at affaldshåndtering er et integreret

led i det daglige arbejde, i virksomhedens kvalitets-,

miljø- og produktionsstyringssystemer og i medarbejdernes

faglighed knyttet til at løse kerneopgaven.

Integration betyder, at affaldshåndtering indgår som et

element i bestræbelsen på at sikre et flow, at spare på

råmaterialer, at reducere spild generelt, at sikre, at

spildet kan genanvendes og derfor behandles optimalt,

at overveje, om fejlemner skal repareres eller skrottes,

mhp at genanvende eller sikre værdien af det affald,

der sendes til behandlervirksomheder.

Selv om affaldshåndtering ikke altid er synliggjort som

et særligt fokusområde, så er det på den anden side

ikke glemt (eller bortintegreret), men indgår i en anden

sammenhæng, hvis primære fokus ikke er affaldshåndtering.

Affaldshåndtering er en delopgave i kerneopgaven.

Dette gælder derfor også holdningen til medarbejdernes

kompetencer og erhvervelsen af disse. Affaldshåndtering

er kun for en særlig gruppe af medarbejdere

en kernekompetence; for alle andre produktionsmedarbejdere

er den en nødvendig del af kompetencer

til at mestre arbejdet.

Intern og ekstern læring

Alle besøgte virksomheder anvender kompetenceudvikling

som redskab til at sikre en optimal produktion.

Kompetenceudviklingen består i en kombination af intern

og ekstern læring eller uddannelse.

Sidemandsoplæring Alle besøgte virksomheder anvender sidemandsoplæring

som oplæringsform for nyansatte og som læringsform,

når en medarbejder skal ind i nyt arbejdsområde.

Man bliver en medarbejder igennem den gradvise oplæring

og inklusion i virksomheden. Hver industrivirksomhed

ønsker at knytte medarbejderen til sig gennem

28


oplæringen og sikre, at produktionsarbejderen opnår

det nødvendige kendskab og de praktiske kompetencer

i relation til miljøkrav, produktionssystemer og affaldshåndtering.

Brug af eksterne kurser Det er et gennemgående træk, at virksomhederne lægger

vægt på, at sidemandsoplæring suppleres med

eksterne kursusaktiviteter, dels rettet mod fag-fagligheden

og dels rettet mod det arbejdsorganisatoriske og

hvordan produktionen kan optimeres.

Derfor ser vi også en omfattende uddannelsesaktivitet

på flere virksomheder. En enkelt har sit eget akademi,

mens andre bruger en række forskellige uddannelsesudbydere,

indgår aftaler med AMU-udbydere om virksomhedstilpassede

kurser, eller benytter sig af eksisterende

udbud inden for deres industrielle fagområder.

Virksomhederne har derfor en betydelig erfaring med

at bruge AMU.

Flere virksomheder har på det seneste – bla i lyset af

finanskrisen - skiftet uddannelsesstrategi. Hvor de tidligere

kombinerede en kursusrække bestående af fx

truckkursus, epoxykursus, teambuilding, konflikthåndtering

mv, synes flere store virksomheder at have skiftet

over til en strategi, der bygger på Lean tilpasset

den enkelte virksomhed, suppleret med enkelte andre

AMU-kurser.

Affald i Lean? Denne strategi åbner ikke af sig selv for et miljøperspektiv

eller et perspektiv rettet mod affaldshåndtering;

men i virksomhedernes egen anvendelse af redskaberne

indgår opfølgning på spild og affald i de tavlemøder,

som afholdes i de enkelte teams. Det er derfor

et åbent spørgsmål, om der i de eksisterende Leanforløb

kan åbnes mere for et miljø- og affaldsperspektiv.

Selv om Lean bla drejer sig om ’værdi for kunden’,

så synes Leans fokus på spild også at være et fokus på

affald og i hvert fald på elementer i produktionen, som

har og kan give virksomheden en værdi.

Mulige strategier for AMU Ud fra disse foreløbige overvejelser ser vi en række

mulige strategier, der kan drøftes ift til at sætte større

fokus på affaldshåndtering som en opgave og kompetencer,

der kan skabe øget værdi for virksomheden og

samfundet. Affaldshåndtering kan blive et kompetenceområde:

1. I virksomhedens sidemandsoplæring – virksomheden

har ansvaret som et led i oplæringen og i den

daglige opfølgning på produktionen – rettet mod

både nyansatte og erfarne medarbejdere.

2. Integreret i eksisterende AMU-forløb – fx ifm uddannelsesmål

rettet mod specifikke fraktioner/råvarer

– som efteruddannelse, men også som introduktion

til et arbejdsområde.

3. Integreret i eksisterende kurser i fælleskataloget (fx

i Lean, teambuilding mv).

4. I et nyt uddannelsesmål.

5. Integreret i eksisterende EUD – for de faglærte og

set i et rekrutteringsperspektiv, dvs ift de nyansatte.

29


Integration i AMU En strategi om integration af affaldshåndtering i eksisterende

AMU-mål. Der findes, som vi skal se i næste

afsnit, en række kurser, hvor materialekendskab og

fokus på materiale- og værdistrømme indgår i indholdet

og derfor kan være relevante for alle fire profiler.

Integration i EUD En strategi om integration af affaldshåndtering i erhvervsuddannelserne

er parallel til den anbefaling, der

findes i den tidligere nævnte ERA-rapport 7 . Virksomhederne

give udtryk for, at faglærte produktionsmedarbejdere

i deres erhvervsuddannelse skal integrere affaldshåndtering

i de faglige kompetencer.

Nyt AMU-mål Spørgsmålet om der skulle være behov for et nyt uddannelsesmål

med overskriften affaldshåndtering afhænger

bla af, om

1. virksomhederne tilkendegiver et sådant behov.

2. der er en tilstrækkelig stor målgruppe.

3. de job- og kompetenceprofiler, vi har udviklet, kan

dækkes af det eksisterende udbud.

Behov for

profil 1 medarbejdere

Til det første punkt kan vi sige, at der alene har været

rejst et behov for at uddannelsesdække medarbejdere

med profil 1. Om denne målgruppe er tilstrækkelig stor

til at kunne efterspørge et nyt AMU-mål er tvivlsomt,

hvis en mindsteaktivitet på fx 5 årselever skal nås.

I det følgende ser vi på, om der allerede eksisterer

AMU-tilbud, der kan dække de formulerede kompetencekrav.

7 Analyse af produktionsmedarbejderes AMU-uddannelsesbehov inden for det ydre miljø. ERA og IU juli 2009.

30


Søgning efter relevante

kurser

Eksempler på relevante

kurser

Uddannelsesdækning af job- og kompetenceprofiler

Umiddelbart eksisterer der ikke i dag et AMU-mål med

overskriften affaldshåndtering. Det er heller ikke de

besøgte virksomheders umiddelbare bud, at der er behov

for et særligt AMU-mål.

I dette afsnit vil vi se på, om der allerede i dag er AMUmål,

der dækker kompetencer inden for affaldshåndteringsområdet.

Overordnet er det et spørgsmål, om der

eksisterer uddannelsesmål (handlingsorienterede målformuleringer),

der har fokus på kompetencer inden for

erhvervsaffald, sortering af spild/affald/skrot, håndtering

af affald herunder farligt affald, emballering og

mærkning af affald, intern transport af affald mv som

indhold. Søgningen er selektiv og perspektivet er, om

eksisterende kurser kunne tale til en eller flere af de

fire tegnede profiler.

I det følgende vil vi kort nævne nogle eksisterende kurser,

som enten allerede anvendes af de besøgte virksomheder,

eller som ud fra deres handlingsorienterede

målformuleringer synes relevante.

Vi trækker på kurser fra IUs egne FKBer, TURs FKBer,

BAIs FKBer og andre kurser, der er tilrettelagt og gennemføres

af andre aktører.

Der er tale om følgende kursustyper:

1. Farligt affald – herunder kurser etableret af virksomhederne

selv. (Kurset er relevant for produktionsmedarbejdere

fra profil 1).

2. Metalskrot. (Kurset er relevant for produktionsmedarbejdere

fra alle profiler, der arbejder inden for

genvindingsindustrien).

3. AMU-mål inden for transportområdet (Kurser er

relevante for produktionsmedarbejdere fra profil 1

og 2).

4. AMU-kurser rettet mod forskellige råmaterialer/fraktioner,

hvor affaldshåndtering er integreret i de

faglige kurser (fx plastkurser).

5. Lean-uddannelse rettet mod alle produktionsmedarbejdere,

hvor spild og affaldshåndtering kan indgå.

1. Farligt affald

En væsentlig del af den eksisterende efteruddannelsesaktivitet

er rettet mod håndtering af farligt affald og

affaldstyper, der er klare regler for håndtering af.

Fagligt affald Kommunekemi har i mange år entreret med Niras, der

har etableret et kursus i ’Farligt affald – Håndtering af

farligt affald i private virksomheder’, som udbydes til

Kommunekemis kunder. Omfanget af denne kursusaktivitet

har det ikke været muligt at få oplyst, men vi

har i to af de besøgte virksomheder fået oplyst, at enkelte

af deres medarbejdere, henhørende under profil

31


Håndtering af kemiske affaldsprodukter

(mål 40523)

Metalskrot – håndtering af

skrot til genanvendelse

8 Håndtering af skrot til genanvendelse.

1, har gennemført dette kursus. Dette kursus er relevant

for alle produktionsmedarbejdere med profil 1, der

arbejder med farligt affald.

Kommunekemi har også selv tidligere benyttet kurset

til egne medarbejdere. Hertil kommer, at AMU-Fyn har

udbudt et kursus rettet mod bla modtagestationer med

fokus på den kemiske side af det farlige affald med stor

vægt på organisk og uorganisk kemi.

Inden for Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser findes

et kursus i håndtering af kemiske affaldsprodukter,

som netop har affald som tema. Kurset er rettet mod

medarbejdere, der arbejder med industriel overfladebehandling,

men indeholder kompetenceelementer,

som kan være relevante for medarbejdere med profil 1.

Ifølge den handlingsorienterede målformulering kan

medarbejderen efter endt uddannelse fx:

• udføre afgiftning, neutralisering og fældning af bade

fra kemisk forbehandling.

• destruere aktive bade, så det rensede vand kan

indgå i processen igen, alternativt lede det i kloak (i

henhold til krav stillet til virksomheden).

forestå forsendelse af kemisk affald til godkendte

affaldsbehandlere på baggrund af kendskab til affaldsdeklarationer.

2. Metalskrot

EUC Nordvestsjælland har sammen med genvindingsindustrien

og Industriens Uddannelser udviklet et

grundkursus – Håndtering af skrot til genanvendelse -

for medarbejdere inden for bygge- og anlægsvirksomhed

og industriens område. I tilknytnig til kurset er

udviklet et kompendium 8 , der skal understøtte uddannelsesmålet.

Kurset omfatter følgende elementer:

• Materialekendskab (viden om jerns fysiske og kemiske

egenskaber).

• Analysemetoder.

• Branchekendskab (korrekt sortering, produktcyklus)

• Arbejdsmiljø og miljø.

Kurset omfatter håndtering af en lang række metaller

og er relevant for virksomheder, der arbejder med

jern- og metal.

Kurset er bla ifølge Dansk Erhverv tilstrækkeligt til at

dække genvindingsindustriens behov for efteruddannelse

af produktionsmedarbejdere inden for dette erhverv.

Kurset kan delvist være relevant for produktionsmedarbejdere

med profil 1, der arbejder med fx elskrot.

32


3. Transportområdet

Transportområdet På transportområdet, der er stærkt internationalt reguleret,

er der gennemført en analyse af krav til fremtidens

miljøarbejder, og der eksisterer en række uddannelsesmål,

som signalerer en række kompetencer, som

kunne være relevante for produktionsmedarbejdere i

en industriproduktion.

Projektet om fremtidens miljømedarbejder 9 har fokus

på helt generelle kompetencer som videndeling, kvalitetsbevidsthed,

teamorganisering og kommunikation,

samarbejde og service som centrale emner for en miljømedarbejder.

Det er organisatoriske og personlige

kompetencer, der efterlyses i dette projekt.

Inden for TURs område eksisterer en lang række kurser,

som primært er rettet mod transportører af affald,

farligt som ikke farligt, men som i høj grad kunne være

rettet mod produktionsmedarbejdere med profil 1 og 2,

som har intern transport som opgave og som har et

samspil med eksterne transportører.

Erhvervsaffald (mål 43967) TURs uddannelsesmål erhvervsaffald omfatter kompetencer

som indsamling sortering, behandling, opsortering

af erhvervsaffald, af- og pålæsning og transport af

erhvervsaffald.

Som vi har set, er intern transport en ikke uvæsentlig

opgave ifm med håndtering af affald og derfor dækker

dette uddannelsesmål en væsentlig del af de krævede

kompetencer for fx profil 1 og 2.

Ser vi på tværs af målbeskrivelse for kurserne 43967,

44442 og 44441, så har disse bla fokus på, at medarbejderen

efter endt uddannelse kan:

• varetage affaldsmodtagelse.

• varetage rengøring og vedligeholdelse af såvel interne

som offentlige veje i forbindelse med transport.

• vurdere vilkår for transport af farligt affald efter

gældende regler.

foretage kontrol og registrering, kontrollere dokumentation,

kontrollere visuelt, indveje og indberette

til ISAG.

• medvirke til brandbekæmpelse og give elementær

førstehjælp.

• udføre arbejdet i overensstemmelse med lovgivning

og under hensyntagen til andres sikkerhed.

• anvende sikkerhedsudstyr, forebygge skader på led

og muskler og indtage ergonomisk korrekte stillinger.

• anvende forskellige containertyper sikkert og driftsmæssigt

korrekt.

Medarbejderen har efter endt uddannelse viden om:

• Forskellige affaldstyper og – kategorier mhp. even-

9 Slutevaluering for socialfondsprojektet: Fremtidens miljømedarbejder 2006-2007.

33


Transportmål kan ikke stå

alene

AMU-kurser

– råmaterialer/fraktioner

Sortering af plast til genanvendelse

(mål 40117)

Plastproduktion, råvarevalg-

og håndtering (mål 40119)

tuel afvisning af læs.

• ’Affaldshierarkiet’, minimering, genanvendelse,

håndtering generelt.

Fælles for TURs AMU-mål er, at de har fokus på transport

– og hermed også den interne transport – der er

relevant for en del af de kompetencer, som produktionsmedarbejdere

i profil 1 og 2 rummer. Uddannelsesmålene

kan således ikke stå som eneste tilbud for

disse profiler.

4. AMU-kurser rettet mod forskellige fraktioner

Der eksisterer en række kurser, som er rettet mod anvendelse

af forskellige råmaterialer mv. Her har vi

medtaget to kurser inden for plastområdet, fordi de har

en klar orientering mod affaldshåndtering i form af kurser

med fokus på genanvendelse, sortering mv.

Medarbejderen kan efter afsluttet uddannelse:

• medvirke i en plastindustriel produktion, hvor oparbejdet

genbrugsplast anvendes som en del af råvarerne.

• anvende korrekt identifikation af plastemner og –

materialer efter specificeret metode, typiske anvendelsesområder

eller på baggrund af kendskab til

mærkningsregler mhp. korrekt sortering.

foretage korrekt håndtering og iblanding af genbrugsplast

ifm. korrekt produktion.

Medarbejderen har efter endt uddannelse viden om:

• oparbejdning af plast til genbrug.

Medarbejderen kan efter endt uddannelse:

• udvælge, håndtere og anvende termoplastiske materialer

til plastproduktion.

• udvælge og forbehandle materialer efter forskrifter

og datablade til forarbejdning, inden for sprøjtestøbning,

ekstrudering, termoformning og beslægtede

processer.

• udvælge korrekt råmateriale ift en produktionsproces

og redegøre for de enkelte plastmaterialers opbygning,

egenskaber og anvendelse.

• identificere og registrere almindeligt forekommende

termoplastmaterialer (PVC, PE, PP, PS, ABS, POM,

SAN, PC) efter specificeret metode.

• definere forskelle mellem termo- og hærdeplastmaterialer

og har kendskab til deres bortskaffelse,

genanvendelse og betydning for miljøet.

Som det fremgår af analysen, er affaldshåndtering ofte

knyttet til en flowforståelse og integreret i de eksisterende

kvalitets-, miljøstyrings- og produktionsstyringssystemer.

5. Lean-uddannelse

Lean Flere af de besøgte virksomheder ser miljø og affaldshåndtering

som et integreret led i produktionsopfølgningen

og derfor også som et centralt element i en

34


leanstrategi. En større virksomhed er i færd med at

gennemføre en Lean-indsats for alle medarbejdere på

virksomheden, fra ledelse til produktionsmedarbejdere.

Virksomheden ser affaldshåndtering som et element i

virksomhedens forsøg på at reducere spild og som et

led i den samlede HSE indsats. Tavlemøder med fokus

på opfølgning på produktionen herunder af mængden

af spild, emner med fejl der skal testes og dermed også

af affald, der umiddelbart kan hente input fra 5-S modellen,

hvor sortering, rengøring mv indgår.

Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser udbyder en

lang række af kurser rettet mod operatører og produktionsmedarbejdere.

Netop Lean-kurser kunne være et

afsæt for at styrke affaldshåndteringen. Det vil kræve

en nærmere gennemgang af kursusrækken for at se,

hvilke kurser der er mest oplagte til at styrke hele perspektivet

på miljø og affaldshåndtering.

Intet mål dækker På baggrund af denne gennemgang kan vi konkludere,

at der ikke umiddelbart eksisterer et uddannelsesmål,

der dækker affaldshåndtering i en industrivirksomhed,

og at der umiddelbart er flere strategier at bringe i spil,

før det vurderes, om der for en eller på tværs af flere

jobprofiler er behov for at etablere et kursus i affaldshåndtering.

Kombiner målepinde Det er også værd at notere, at der er mulighed for at

hente inspiration til både relevante eksisterende kurser

og til at kombinere målepinde fra kurser inden for farligt

affald, intern transport, sortering af materialer og

Lean-kurser.

35


Litteraturliste

Affaldssektorens vejviser – beregner ny rute. DAKOFA 2009.

Analyse af produktionsmedarbejderes AMU-uddannelsesbehov inden for det ydre miljø.

ERA og Industriens Uddannelser. Juli 2009.

Energibranchens fremtidige kompetencebehov. En analyse af de fremtidige kompetencebehov

i energibranchen med fokus på de erhvervsuddannede.

Oxford Research. Februar 2009.

Erhvervsuddannelsernes bidrag til innovation og indførelse af nye teknologier i Danmark

– med fokus på Cleantech. Brøndum & Fliess A/S. Februar 2009.

Jobprofiler og kvalifikationskrav for affaldsbranchen – et jobprofilkatalog.

Teknologisk/arbejdsliv 2004.

Slutevaluering for socialfondsprojektet: Fremtidens miljømedarbejder 2006-2007.

DANAFFALD og Center for virksomhedsudvikling. Uden årstal.

Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag

i fælles kompetencebeskrivelser.

Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 23 – 2004.

36

More magazines by this user
Similar magazines