opgaver - c:ntact

contact.dk

opgaver - c:ntact

UNDERVISNINGSmatERIalE FRa


indhold

s.2: Avisudklip peger på

mere vold og druk

blandt de unge

s.3: Send ind og vind

s.4: Fakta om alkohol

og vold

s.5: Unge føler sig trygge

i nattelivet

s.6: Instruktøren

s.7: Koreografen

s.8: Hvad siger

kropssproget?

s.9: Uddrag

fra forestillingen

s.10: Venskab

s.11: Dramaturgi

og dramaturg

s.12: Opgaver

s.13: Inspiration

og litteraturliste

s.14: Medvirkende

Bilag: Spørgeskema

Læs mere om C:NTACT i vores

visionsbog og hvidbog, der begge

kan rekvireres ved henvendelse til

C:NTACT eller på www.bettynansen.dk.

Her kan du også downloade

andre af vores undervisningsmaterialer.

Tjek desuden:

www.myspace.com/cntact

og C:NTACTs Facebook profil samt

www.contact.dk

Kære underviser

Med aviser og nyheder, som dagligt rapporterer om vold, bandekrig og skydende

skoleelever, kommer her med undervisningsmateriale til en forestilling, der forholder

sig til netop det. Hvor langt går unge for at forsvare en ven, imponere en pige, afprøve

magten eller have det sjovt. Hvad sker der, når ’de andre’ bærer kniv på en hverdagsaften,

hvor de går ud? Forestillingen åbner op for aktuelle emner som pigevold og de unges forhold

til alkohol.

Men dette studiemateriale håber vi at kunne være med til at starte en debat – både om

venskab og vold, men også om pressens og teatrets billede af det. Hvordan omsætter man

de emner til teater? Hvordan bliver man instruktør, koreograf og dramaturg? I dette undervisningsmateriale

kommer der konkrete svar og kreative opgaver for hele klassen.

Samtidig vil vi også gerne anspore dine elever til aktivt at bidrage med aktuelle og virkelige

tekster om deres syn på vold og deres egne oplevelser. Derfor indeholder dette studiemateriale

også en gennemgang af forestillingsopbygning og teknik samt en stor opfordring til

at sende os jeres personlige beretninger. De 10 bedste tekster vinder nøglebånd fra Betty

Nansen Teatret.

Vi håber, at forestillingen og undervisningsmaterialet kan være med til at belyse nogle at de

konflikter og tanker, der optager de unge og deres fællesskaber.

Vi glæder os til at høre, hvad du som underviser synes om materialets anvendelse i praksis,

og vi håber, at du vil dele dine erfaringer med os. Skriv derfor gerne ris og ros og send det til

skole@bettynansen.dk.

God fornøjelse

Betty Nansen Teatret og

Fonden

c/o Betty Nansen Teatret, · Asgårdsvej 2 · 1811 Frederiksberg C. · Tlf: 33 29 61 18

C:NTACT Integration og Uddannelse er en selvstændig fond, der har til huse på

Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og

religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner

baseret på deres egne historier.

1


Avisudklip peger

på mere vold og druk

blandt de unge

Danske unge er

de mest voldelige

Unge i København indtager en uheldig

førsteplads i forhold til resten af

Nordens hovedstæder, når det gælder

indtagelsen af alkohol og hash - samt

uddelingen af tæsk. Det viser en finsk

undersøgelse, hvor 6.000 nordiske

teenagere i aldersgruppen 13-16 år har

udfyldt spørgeskemaer.

Danskerne topper listen, når det kommer

til unge, der har deltaget i gruppeslagsmål

eller båret våben i bylivet. Dog er der flere

svenske unge end danske, der har overfaldet

og tæsket en anden person med fuldt

overlæg.

Justitsministeriets forskningsleder Britta

Kyvsgaard understreger over for Urban,

at den finske undersøgelse er troværdig,

og at hun selv har brugt resultater fra den

i rapporter. Ifølge sociolog Michael Hviid

Jacobsen, Aalborg Universitet, er det vores

fælles ansvar at råbe vagt i gevær over for

den gruppe af unge, der ikke respekterer

samfundets normer.

(kilde: BT 14. april 2008, 22:49)

Unge piger er blevet

mere voldelige

De slår, bider, hiver hårtotter ud og

brændemærker med cigaretter. Når piger

mishandler andre piger, handler det om

at ydmyge ved at ramme offeret på udseendet.

Og vold blandt helt unge piger

sker oftere og oftere – på ti år er antallet

af voldsdømte piger mellem 15-17 år

femdoblet. Tallet stiger fortsat.

(kilde: Politiken 17. jan 2008)

Unge drikker

som bulimikere

Danske unge er fortsat blandt de unge

i verden, som drikker mest. I vinter

kritiserede OECD de danske politikere for

ikke at gøre nok ved de unge danskeres

drikkevaner. Og en ny dansk undersøgelse

slår fast, at der stadig er et problem: Unges

drikkemønstre begynder stadigt tidligere

- og samtidigt er mønsteret, at 12-13

års børn i Danmark drikker som en slags

bulimikere.

Godt hver fjerde elev i 7.klasse har prøvet

at drikke så meget alkohol, at de kunne

mærke en virkning, og der er stort set ingen

forskel på antallet af piger og drenge, der

har disse oplevelser. Drenge og piger er

således lige gode om det!

Tallene stammer fra en helt ny undersøgelse

fra Statens Institut for Folkesundhed.

Studiet blev påbegyndt i 2005, hvor man

spurgte alle 7. klasses elever i hele landet

til deres oplevelser med alkohol.

Undersøgelsen hedder unges-hverdag.dk

og er internetbaseret.

Druk-bulimi

Noget af det skræmmende ved undersøgelsen

er, at de purunge danskere dels

har tidlig druk-debut, i 12-13 års alderen,

samtidig med, at de drikker som en slags

bulimikere.

- Vi kan se af deres mønstre, at de drikker

rigtig meget i få dage - nærmest som bulimikere,

der ikke kan få nok. Og herefter har

de dage, hvor de så til gengæld ikke rører

spiritus. Man kalder det for binge-drinking -

at man drikker enorme mængder i løbet af

kort tid.

(kilde: Ekstra Bladet)

Pigevold

femdoblet

de seneste ti år

Antallet af voldsdømte

unge piger vokser fortsat,

viser tal. Det handler i høj

grad om at ydmyge hinanden,

forklarer ekspert.

(kilde: Urban 10. Februar

2009)

Turde ikke hjælpe

Jesper var vidne til fire

pigers ufattelige hævntogt.

14-årig pige blev

mishandlet i timevis

”Hun græd og bad dem

om at stoppe. Men de var

ligeglade.”

”Jeg sagde til dem, at fire

mod en ikke var fair.”

(kilde: BT)

Voldelige piger

er selv blevet

slået som børn

Piger, der banker andre

piger, er ofte selv blevet

slået som barn. Og volden

stiger. I weekenden blev

endnu en pige mishandlet

af andre piger.

(kilde: www.avisen.dk)

2


opgaver: send ind

Skab stilbilleder:

Lav grupper af minimum fire elever

og dan frysbilleder til en af ovenstående

avisoverskrifter.

Lad klassen gætte til hvilken avisoverskrift

billedet er lavet.

Billedanalyse

Find artiklerne på nettet og se på de

billeder, de har valgt at bringe sammen

med artiklerne.

Hvad siger det? Tilføjer de noget til

artiklerne /faktaene?

Hvis det tilføjer noget, hvad siger

billedet så?

Interview

Interview andre på skolen om deres

erfaringer med vold og alkohol.

Spørg fx ind til:

- slagsmål

- overfald

- gruppeslagsmål

- pigevold

- alkohol

Har du brug for vejledning i interviewteknik,

så se på side 10.

Spørgeskemaundersøgelse

Lav på baggrund af avisudklippene en

spørgeskemaundersøgelse. I deler jer

op i grupper med 4-5 personer i hver.

Her snakker I om indholdet i avisudklippene.

Det I mener er vigtigst,

formulerer I spørgsmål til. Gruppearbejdet

skal fungere som en brainstorm.

Dernæst sammenholder I

gruppernes spørgsmål, skriver dem op

på tavlen og finder frem til de

spørgsmål, som I vil have I jeres

spørgeskemaundersøgelse.

Den færdige spørgeskemaundersøgelse

kan I fx bede alle fra 7.-10.

klasse om at svare på.

og vind

Hvor langt vil du gå for at forsvare en ven? Hvad gør man for hinanden,

når man er rigtig gode venner? Vil man blive, når ens ven bliver banket på

gaden? Kan man gøre noget, når man er to mod en hel masse?

Skriv dine egne erfaringer ned og del dem med C:NTACT. Skriv en monolog,

et digt eller en kort tekst, send den til os og vind billetter til C:NTACTS næste

forestilling ‘Romeo og Julie’ på Betty Nansen Teatret juni 2009.

Hent evt. inspiration og hjælp i opgaven ”Interview og iscenesættelse” på

siden om Venskab (side 10) eller Dramaturgi og dramaturg (side 11)…

Spilleregler for

en monolog:

En monolog er en enetale og det modsatte

af en dialog, der er en samtale mellem

to personer.

En monolog kan have forskellige længder,

nogle kan være flere sider. Når en

skuespiller går til audition, eller når man

kommer til optagelsesprøve på teaterskolerne,

spørges der efter en monolog, der

højst må tage 3 minutter at fremføre.

En monolog indeholder tit en forandring

i karakterens tankegang. I slutningen af

monologen har karakteren fået en indsigt,

der har forandret noget i hans eller hendes

tankegang, sådan at karakteren ikke

er på det samme sted, som da monologen

begyndte.

En monolog er som en dramatisk rejse i

en karakters tankegang.

En monolog kan være en del af et skuespil,

hvor karakteren/rollen taler alene.

Skuespilleren behøver ikke at være alene

på scenen, når han udfører monologen.

I flere af Shakespeares stykker retter karakteren

sig direkte til publikum, selv om

de andre skuespillere stadig er på scenen,

for på den måde at dele sine tanker med

publikum. Sådan en monolog kalder man

også en Soliloque.

Et meget berømt eksempel er Hamlets

monolog ’To be or not to be, that’s the

question’.

En monolog kan være hele skuespillet,

hvor hele teksten er én person, der taler

til publikum.

SÅDAN

GØR DU!

Skriv en monolog eller

tekst på max 1 A4 side

om en situation, hvor

du har forsvaret en

ven, eller skulle have

forsvaret en ven men

ikke turde.

De 10 vindere vinder

2 billetter til ‘Romeo &

Julie’, der er den næste

af C:NTACTs forestillinger

på Betty Nansen

Teatret. Send din

monolog til C:NTACT

på: contact@bettynansen.dk

eller til Betty

Nansen Teatret, mrk.

”monolog”, Asgårdsvej

2, 1811 Frederiksberg

3


Fakta

om alkohol

og vold

Antal dage med alkoholindtagelse (min. en genstand) inden for den

sidste uge blandt unge i 7. klasse (andel angivet i %).

Type af alkohol drukket ved sidste alkoholindtag blandt unge i 7. klasse

(andel angivet i %).

· Ifølge de europæiske Espad-undersøgelser, som kortlægger

de unges drikkemønstre, så drikker danske unge mest.

· Til gengæld er de engelske og irske unge ved at komme op

på siden af de unge danskeres forbrug.

· I Sverige og Norge drikker unge absolut mindst.

· En 16-årig dansker er fire gange så hyppigt fuld, som en

16-årig franskmand.

opgaver:

Diskuter i grupper:

Sæt jer i grupper á fem personer og

diskuter de følgende spørgsmål:

Hvilke typer alkohol drikker du oftest?

Hvordan mærker man i kroppen, at man

har drukket alkohol? Hvordan ses det?

Hvorfor tror du, at de danske unge drikker

mest?

Hvorfor er det alkoholsodavand, der

bliver drukket flest af?

Er det i orden, at 36 procent piger og

46 procent drenge i 7. klasse har prøvet

at drikke alkohol?

Er der i jeres klasse mere end 5 procent

af pigerne og 6 procent af drengene,

der minimum drikker en genstand om

ugen? Og 4 procent af pigerne og 5

procent af drengene, der minimum drikker

en genstand to gange om ugen?

Hvor meget drikker du selv til en fest?

En enkelt genstand eller til du bliver

fuld?

Dramaøvelse og

diskussion:

Lav i grupper af minimum fire personer

en kort scene hvor to kommer

hjem påvirket af alkohol og prøver

at holde det skjult for forældrene.

Forældrene opdager blå mærker og

lidt blod på tøjet. Sørg for en tydelig

begyndelse og slutning.

Bagefter kan det diskuteres om og

hvordan scenerne var realistiske. Hvad

virkede særlig godt og realistisk?

Hvordan kunne forældrene og ungerne

have reageret? Og hvordan kan man

undgå de situationer?

Lad først publikum snakke sammen to

en to, derefter kan en af dem fortælle

klassen, hvad de snakkede om.

4


Unge føler sig

trygge i nattelivet

Af og til kan små misforståelser få det

gode festhumør til at sprække. Men

næsten 90 procent af de unge føler sig

trygge på byturen.

Langt størstedelen af Danmarks unge går

i byen og fester uden frygt for knive og

tilfældig vold. Det viser en ny undersøgelse,

der er lavet af Rådgivende Sociologer

ApS i samarbejde med Det Kriminalpræventive

Råd.

Unge og vold i nattelivet

1218 unge i alderen 14-26 år har svaret

på spørgsmål, om hvor trygge de er i nattelivet.

197 af de adspurgte går aldrig til

fester eller i byen. Nedenstående vedrører

de 1021 unge, der gør.

89 % af de unge er aldrig eller sjældent

bange for at blive udsat for vold i nattelivet.

Drengene er mindre bange end

pigerne, idet 14 % af pigerne mod 7 % af

drengene ofte eller altid er bange

De unge opfører sig generelt fornuftigt

i nattelivet, fx følges de med nogen, går

fra truende situationer og undgår steder

med høj risiko for vold

5 % af de unge har været udsat for vold i

nattelivet. Drengene er mest udsatte, idet

7 % af drengene har været udsat for vold

mod kun 2 % af pigerne

4 % har udøvet vold i nattelivet, knap 2 %

har haft et våben fx kniv eller peberspray

med i byen, og 9 % af de unge overvejer

at bevæbne sig

De unge har overdrevne forestillinger om

voldens omfang. 81 % tror, der er meget

vold, 71 % tror, at der er mere vold end

for fem år siden, 50 % tror, at volden er

blevet mere hård, og 65 % tror, at det er

en del til alle unge, der bærer våben i

nattelivet

(kilde: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/16/061708.htm)

opgaver:

Undersøgelse

og debat

Hvis næsten 90 procent af

unge føler sig trygge på en

bytur, hvorfor er det så, at 81

procent tror, at der er meget

vold, og at 65 procent tror, at

der er en del unge, der bærer

våben i nattelivet?

Lav først en anonym

undersøgelse i klassen:

Sammenlignings opgave:

Diskussionsopgave:

Diskuter:

· Hvordan kan det være, at 90 procent

føler sig trygge på en bytur?

· Hvilken rolle spiller medierne på unges

indtryk af, hvor meget vold der er

i nattelivet?

· Bliver du selv påvirket af medierne?

Dine venner? Dine forældre?

· Hvilke fordele og ulemper kan det

have at bære våben i nattelivet?

· Hvorfor tror du, at nogle har brug for

at tage våben med i byen?

Jeg føler mig tryg på en bytur:

Ja Nej

Jeg har oplevet vold i nattelivet

Ja Nej

Jeg kender nogen,

der har oplevet vold i nattelivet

Ja Nej

Jeg bærer våben i byen

Ja Nej

Jeg kender nogen,

der bærer våben i byen

Ja Nej

Skemaet er lagt ved som bilag

Sammenlign klassens resultater med oplysningerne i faktaboksen.

Passer jeres resultater med undersøgelsen? Diskuter hvorfor eller

hvorfor ikke.

opgaver:

Rapporten ”Unge, vold og utryghed i nattelivet”

kan hentes på: http://pressport.dk/

read/document/RAPPORT---UNGE-VOLD-

OG-UTRYGHED-I-NATTELIVET-14319.pdf 5


instruktøren

Hvad laver instruktøren?

Instruktøren er den kunstneriske leder af

arbejdet med en forestilling fra idé via

forberedelse og prøveforløb til den færdige

præsentation for et publikum. Instruktøren

har et tæt samarbejde med scenografen og

andre kunstneriske kolleger og står i spidsen

for prøveforløbet med skuespillerne og

de øvrige medarbejdere.

Hvordan bliver man instruktør?

Statens Teaterskole er det eneste sted i

Danmark, der uddanner sceneinstruktører.

Ønsker man at blive filminstruktør, skal man

opsøge Den Danske Filmskole.

Instruktøruddannelsen på Statens Teaterskole

er fireårig. Her lærer de studerende

centrale arbejdsmetoder som tekstanalyse,

instruktion og kommunikation og bliver

introduceret til vigtige fagområder som lys,

lyd og musik.

Instruktøruddannelsen forener praktisk

læring med teoretisk viden og giver plads

til, at de studerende i løbet af studiet kan

opsøge emner, lærere og undervisningsformer,

der passer den enkelte. De studerende

udvikler sig i tæt dialog med deres uddannelsesleder

og undervisere, som også

løbende evaluerer deres faglige udvikling.

Uddannelsen har ingen traditionelle eksaminer.

Se mere om hvordan man bliver optaget på

www.teaterskolen.dk

”Vi vil se og mærke ansøgernes indre

legebarn. Mange tror, at instruktøren lever

i hjernen og udtænker analyser, men sådan

laver du ikke godt teater. Det allervigtigste

er at have scenisk fantasi, indlevelsesevne

og en indre drivkraft, så vi mærker, hvad det

er, du gerne vil fortælle verden. Det er dit

indhold, vi kigger efter. Din indre historie.”

(Inger Eilersen, uddannelsesleder på Statens

Teaterskole)

Instruktøren Alexa Ther

fortæller om sin rolle i

arbejdet med forestillingen

”De unge skal få en oplevelse ved at ytre sig på en scene foran nogle

mennesker om noget, som de selv har oplevet og været med til at

give et scenisk udtryk.

Teater er en fantastisk mulighed til at styrke deres selvbevidsthed,

og det tvinger folk til at arbejde sammen og til at lytte til hinanden.

Man bliver opmærksom på hinanden og får respekt for hinandens

forskellighed. Og det er alt sammen ting, som de unge også kan

bruge i hverdagen.”

”Hvis jeg fx vil se, hvordan en dreng scorer en pige, så kan jeg ikke

designe den scene for ham, men jeg kan bygge en lille bitte grundsituation,

som han udvider og fylder med sine egne erfaringer. Og

det er nogen gange meget sjovere, end hvis man selv opfinder sådan

noget ved et skrivebord. Og så kan man jo prøve at holde det fast

på den måde, at man skriver det op, som de selv finder på og viser

dem teksten, og så kan de på en åben måde lære at rekonstruere

situationen.”

Alexa Ther er uddannet instruktør ved Reinhardt Seminar i Wien.

6


Koreografen

Koreografi: det at sammensætte dansetrin

og bevægelser til en dans, fx ballet

Koreograf: en person som udformer trinene

til en ballet og instruerer danserne.

”Det kræver et mangefacetteret talent at

være koreograf, fordi du både skal være

danser, musiker og instruktør og samtidig

skabe en ”tekst” i form af det bevægelsessprog,

der bliver koreografien.”

(Christine Meldal, skoleleder og prorektor

på Skolen for Moderne Dans)

Hvordan bliver man koreograf?

Koreografuddannelsen på Skolen for Moderne

Dans er en to-årig overbygning på

basisforløbet i dans.

Dansekundskab og musikkundskab er det

faglige fundament på overbygningsuddannelsen

i koreografi. Undervisningen

kombinerer daglig træning og undervisning

med individuel vejledning, workshops og

projekter.

Skolen for Moderne Dans lægger særlig

vægt på den musikalske dimension i dansen,

og at de koreografstuderende mestrer

selve bevægelsens idé og udformning og

kan arbejde undersøgende med relationen

mellem bevægelse, rum og tid.

se mere på Statens Teaterskole på:

www.teaterskolen.dk

Koreografen Marlene

Smith Pedersen fortæller

om sin rolle i forestillingen

”Jeg bruger nogle af de ting, som de unge kan i forvejen. Og gør

dem opmærksomme og bevidste om det, de gør. I forestillingen

skal nogle af dem sidde på stole. Da vi øvede det, sagde jeg til dem:

”Prøv at sid lidt lækkert”. Det har jeg på forhånd set, at de kan – så

i stedet for at jeg fortæller dem, hvordan de skal sidde, så får de

ordet ’lækkert’, som de kender, at rette sig efter.”

”I mit arbejde har jeg oplevet, og oplever igen og igen, at vi alle

sammen rummer næsten alting - bare i forskellige rækkefølger. Vi

rummer alle de samme følelser. For eksempel ved jeg, at den hårde

dreng også er følsom. Derfor prøver jeg at finde ind til, hvad det

er, jeg skal sige for at få netop dét frem. Jeg kan godt vise de unge,

hvordan jeg ser ud, når jeg er følsom og få dem til at kopiere det,

men jeg vil hellere se, hvordan de ser ud, når de er følsomme. Man

kan sige, at jeg skræller af i stedet for at lægge på..”

Marlene Smith Pedersen er uddannet koreograf på Iwanson i München.

opgaver:

Koreografiopgave:

Tag nogle stole og vælg en god sang,

som udtrykker ’følsomhed’. Lav

forskellige bevægelser på stolene og

lav en koreografi, der både bruger

stolene, en række bevægelser på

dem, og musikkens rytme.

7






hvad siger

kropssproget?

opgaver:

Diskussionsopgave:

Kan du se på deres kropssprog, hvad

de ser ud af vinduet?

Kan du se på deres kropssprog, om

de var tæt på den person, der er

tændt stearinlys for?

Kan I komme med eksempler fra

jeres liv hvor kropssprog fortæller

noget andet end ansigtsudtrykket,

eller det, der siges med ord?

Dramaøvelse:

Del klassen op i grupper med minimum

fire personer i hver gruppe.

Lad 1 person være instruktør i hver

gruppe. Instruktøren skal tænke

på, hvordan man styrer publikums

blikke, og får fokus til at ligge der

hvor man vil. Stil de andre gruppemedlemmer

op som om de ser ud af

et vindue, og lad deres kropssprog

fortælle klassen hvad de ser.

Hvis klassen ikke kan gætte det

med det samme, må I bruge tekst,

men uden at beskrive hvad der sker.

I må gerne sige: ”åh nej… det er

forfærdeligt, eller så smuk!” Men I

må ikke sige: ”oh, hvor er det en flot

bil, der kører der,” da det beskriver,

præcis hvad I ser. Når klassen har

gættet, må instruktøren gerne forklare

sine overvejelser.

< Fotos: Politiken,

Ekstra Bladet

og The Guardian

8


Her får du et indblik i en

af scenerne i forestillingen.

Som du måske har læst

længere fremme i materialet,

så arbejder instruktøren

Alexa Ther blandt andet

med at give deltagerne

i stykket en grundsituation,

som de udvider og fylder

med deres egne erfaringer.

Helt konkret sker der fx

det, at der i arbejdet opstår

nogle punkter, som deltagerne,

hver gang de spiller

den pågældende scene,

skal styre imod.

Det betyder, at der for

forestillingen ikke findes

et manuskript med faste

replikker, men at en scene

for eksempel beskrives på

følgende måde:

uddrag

fra forestillingen

2. scene – alle pigerne:

Jeg må ikke komme hjem

Nu er det pigernes tur til at snakke om, at de vil gå ud. Michelle

og Donna kender en ny klub. Men hverken Sara eller

Larsa må tage i byen for deres forældre. De andre plager dem

om at tage med alligevel, indtil Victoria bryder ind og tager

deres parti.

- lyv

- Respekt

- Får 600 kr. for at blive væk

Scenen ender med, at pigerne på skift går ud til scenekanterne

og fortæller hvad de må/ikke må for deres forældre.

Det kan fx være:

Mine forældre er meget tolerante.

Det er nok for dem, hvis jeg siger,

at jeg gerne vil overnatte hos min bedste veninde.

De spørger slet ikke, hvor vi skal hen,

når vi ska’ ud.

”Bare I bliver sammen og har det sjovt”,

siger min mor og smiler.

(16-årig pige)

I ovenstående scene fungerer ”lyv”, ”respekt” og ”får 600 kr. for at

blive væk” som faste punkter for en af deltagerne. Hun skal altså ikke

kunne en tekst udenad og sige præcis det samme i hver forestilling.

Men hun ved, at hun skal komme omkring disse punkter.

opgaver:

Iscenesæt teksten::

Del klassen op i to. Lad én person i

hver af de to grupper være instruktør,

en anden koreograf og resten

piger/drenge, der snakker om at

skulle i byen. Iscenesæt ovenstående

uddrag fra forestillingen. Bagefter

viser de to grupper på skift deres

iscenesættelse for hinanden.

9


opgaver:

Interview og

iscenesættelse:

I skal gå sammen to og to og på skift

interviewe hinanden om venskab.

Den der lægger ud med at være

interviewer, beder den anden om at

fortælle en historie om venskab.

Sådan interviewer du:

Undervejs er det interviewerens job,

at få den bedste historie ud af interviewpersonen.

Det får du bl.a. ved at

spørge ind til HVAD, HVORDAN og

HVORFOR.

Du skal spørge om:

· HVAD interviewpersonen har oplevet

· HVORDAN han/hun oplevede det og

· HVORFOR det skete

· og stil uddybende spørgsmål undervejs

eller bagefter

Det er vigtigt, at du enten undervejs

eller efter historien stiller uddybende

spørgsmål. Du kan fx spørge til lyde,

dufte, påklædning eller de fysiske omgivelser,

som interviewpersonen befandt

sig i. Målet er at finde frem til billeder,

da man i teatret bruger konkrete billeder

til at få publikum til at identificere

sig med en situation.

Et billede af historien:

Måske hjælper det dig at tænke på, at

du skal kunne filme, fotografere eller

male et billede af den historie, som din

interviewperson fortæller dig. Det betyder,

at du ikke skal spørge ind til følelserne

men spørge om en beskrivelse af

situationen. Fx danner ”Jeg var ensom”

ikke noget konkret billede, og får derfor

ikke publikum til at føle noget. Spørger

du i stedet om en beskrivelse af denne

ensomhed, får du et billede, som bevirker,

at publikum kan se situationen for

sig og identificere sig med den.

venskab

Fx:

Jeg husker, at jeg er 19 år, og jeg sidder

på Hovedbanegården.

Det er tidligt om morgenen, og jeg sidder

alene. Alene blandt hundredvis af

mennesker.

Jeg har ingen steder at gå hen, jeg

har kun mig selv. Jeg er alene som så

mange gange før, men den her gang

er det anderledes. Jeg er, hvor jeg har

besluttet mig for at være: København.

Jeg husker lyset på banegården. Og

at alle mennesker ser ud som om, de

alle sammen ved hvad de skal. Eller er

sammen med nogen.

(kilde: forestillingen Aeneas. Monologen

om en ung kvinde på flugt fra sin

alkoholiske mor.)

Uddybende spørgsmål fx kan være:

- Kan du komme med et eksempel, hvor

du følte dig…?

- Hvordan skete det? Hvad var vendepunktet?

Kan du beskrive det?

- Giv et eksempel

- Var der koldt/varmt? Hvilken farve

havde himlen? Hvilket tøj havde du på?

Hvad spiste du? Hvordan smagte det?

Kan du huske, hvordan det lugtede?

Nøglen er at lytte:

Husk at du som interviewer skal lytte,

og at din fornemmeste opgave er at få

interviewpersonen til at fortælle. Vis

forståelse ved at reagere med verbale

reaktioner (”mmm”/”ja”/”nej” osv.) og

skab dialog gennem kropssproget ved

at spejle interviewpersonen. Afbryd

ikke pauser. De må gerne være længere

end normalt, så interviewpersonen får

tid til at tænke. Du kan evt. spørge ind

Efter I på skift har interviewet

hinanden, går I i grupper på

4-6 personer. Her fortæller

I nu den historie, som jeres

interviewperson fortalte jer

og sørg for at få så mange

billedlige detaljer med som

muligt. I gruppen vælger I nu

den bedste historie ud, som I

bruger 15 minutter på at iscenesætte.

Dernæst vises de

udvalgte historier for resten

af klassen.

opgaver:

Interview og

højtlæsning:

Når I to og to har interviewet

hinanden, skriver

I hinandens historier og

hænger resultaterne op

på opslagstavlen eller

læser dem højt i klassen.

Emnet for interviewet

kan skiftes ud, så omdrejningspunktet

for historierne

i stedet for venskab

fx bliver alkohol, pigevold,

mobning eller et andet

aktuelt emne.

til, hvad han/hun tænker på. 10


dramaturgi

og dramaturg

Ordet dramaturgi er afledt af det græske dran: at handle

og ergon: at arbejde. Dramaturgi vil sige at arbejde med

teaterhandlinger.

Hvad laver en dramaturg?

En dramaturg er en specialist i dramaturgi, eller dramaets teori. En dramaturg

arbejder oftest indenfor teater, film eller beslægtede kunstarter. For en teaterdramaturg

gælder det, at man i praksis ofte vil skelne mellem en repertoiredramaturg,

der primært arbejder med at rådgive teaterchefen i udviklingen af

teatrets repertoire, og en produktionsdramaturg, der primært arbejder med

at rådgive instruktøren og/eller dramatikeren i udviklingen af et manuskript /

en forestilling. En produktionsdramaturg sørger for, at handlingen i forestillingen

er forståelig for tilskuerne.

Til denne forestilling stillede dramaturger dermed hele tiden spørgsmål:

· Jeg forstår ikke, hvem de er på scenen, kender de hinanden på forhånd?

· Er det vigtigt / relevant, at de kender hinanden på forhånd, eller må publikum

selv tænke deres tanker om det?

· Skal forestillingen begynde og ende samme sted? Og hvis ja, hvilken betydning

får det for forestillingen?

· Hvad betyder babydukken, vi starter forestillingen med. Skal vi starte med

den eller med korte sætninger, som introducerer ungerne?

Se mere om dramaturg og dramaturgi på Aarhus Universitet

på www.dramaturgi.au.dk

Hvordan bliver man dramaturg?

For at blive dramaturg kan man tage en bachelor- og kandidatuddannelse i

dramaturgi på Aarhus Universitet eller læse teatervidenskab på Københavns

Universitet.

Der findes mange modeller, som strukturerer historier:

Berettermodellen er en af de mest kendte modeller.

Den strukturerer fortællingen i en række obligatoriske faser:

1. Anslag identifikation, vor nysgerrighed pirres

2. Præsentation af personer og miljø

3. Uddybning temaet foldes ud, og konflikterne præsenteres

4. Point of no return der er ingen vej tilbage,

fortællingen har taget retning

5. Konfliktoptrapning konflikten intensiveres

6. Klimaks den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes

7. Udtoning udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres,

eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe.

opgaver:

Hvilken struktur har

stykket?:

· Prøv at finde ud af, om dramaturgien

i ”En nat. En fest. Et skrig.”

følger den klassiske berettermodel.

· Prøv at dele forestillingen op og

se, om I kan sætte den ind i de syv

obligatoriske og afgørende faser i

berettermodellen.

· Prøv at sætte forestillingen sammen

på en anden måde - lave en anden

rækkefølge.

Forestillingens

dramaturgi:

Scene 1

åbning og intro til figurerne,

deres sociale kontekst og

forberedelser til at gå ud

Scene 2

ankomst på et offentligt sted

– møde mellem figurerne

Scene 3

flirt – pige-dreng kontakt

Scene 4

kedsomhed og behov for at der

sker noget

Scene 5

på vej til diskoteket

Scene 6

på diskoteket

Scene 7

konflikt på gaden

Scene 8

epilog – en ny aften med nye

forberedelse til at gå ud

11


opgaver:

Lav et nyhedsoplæg:

Læs avisartiklen nedenfor som udgangspunkt

for et nyhedsinterview.

Pigeflok mishandlede og

ydmygede 12-årig

12-årig pige blev slået, sparket, brændt

og spyttet på af fem piger, der beskyldte

hende for at have kysset en dreng.

Fem piger har erkendt vold og trusler mod

en 12-årig pige, der tidligere i februar blev

lokket med til en kirke i Ballerup og mishandlet

gennem halvanden time. Ved kirken

blev den 12-årige sparket og slået, mens

de fem overfaldspiger spyttede på hende

og dunkede hendes hoved ind i kirkemuren.

Kvælertag

Hun fik også knipset tændte cigaretskod

på sig, og en af de voldsomme piger lagde

hænderne om halsen på hende og klemte

til, så hun havde svært ved at få vejret,

oplyser politiet. Årsagen til mishandlingen

var ifølge politikommissær Michael Sørensen,

at den 12-årige havde kysset med en

bestemt dreng, men det ville den 12-årige

ikke indrømme og begyndte at græde.

Gråd kostede slag

Gråden formildede imidlertid ikke femkløveret,

der ifølge politiet blot sagde:

»Hver tåre koster et slag«.

Siden overfaldet, der fandt sted 11. februar,

har lokalpolitiet i Gladsaxe afhørt de

voldelige piger, og en 15-årig pige, der var

den eneste over den kriminelle lavalder, er

sigtet for grov vold. De fire øvrige er det nu

op til de sociale myndigheder at tage sig af.

(kilde: Politiken, 26. feb 2009)

Lav et nyhedsindslag på baggrund af

avisartiklen. Lad nogle være journalister,

de andre pigerne selv, deres

veninder, bror, kæreste eller forældre.

En kan være nyhedsvært og læse en

del af artiklen op som indledning til

nyhedsindslaget. Indslaget kan

indeholde en kort scene eller stilbillede

af det, der skete. Husk også at

interviewe jeres lærer, som værende

pigernes lærer.

opgaver:

Diskuter i grupper::

Gå i grupper af fem personer og diskuter

følgende udsagn om årsagen

til den voksende vold blandt unge

piger. Marianne Vinther Nielsen

udtaler:

”Det kan være vold i familien eller

i nærmiljøet. Volden er blevet det

sprog, de tager med sig og taler

med, når de skal løse konflikter.”

Marianne Vinther Nielsen supplerer

med, at de unge piger typisk kommer

fra familier plaget af misbrugsproblemer

eller psykiske lidelser, de har

problemer i skolen – har måske endda

lange perioder uden skolegang – og

så har de ofte haft volden tæt inde på

livet selv.

(kilde: Berlingske tidende: ”Pigevold

femdoblet de seneste ti år”)

Diskuter følgende:

- Hvad mener I om Marianne Vinther

Nielsens udsagn

- Kan der være andre årsager end

dem Marianne Vinther Nielsen giver

udtryk for

- Hvordan kan vi ændre den voksende

tendens i samfundet til vold

blandt unge piger

- Skal man gribe ind i forhold til pigerne/deres

familier? Hvordan?

- Hvad kan I selv gøre, hvis I kender

én, der har vold inde på livet?

- Hvad betyder det for samfundet,

hvis tendensen fortsætter?

NB. Marianne Vinther Nielsen

er konsulent fra Socialt

og Pædagogisk Udviklingsog

Kursuscenter (SPUK),

der blandt andet står bag

rapporten ’Pigeproblematikken’,

som er baseret

på et længere projekt om

unge piger og vold.

12


inspiration og

litteraturliste

AVISER:

BT

Politiken

Berlinske Tidende

Urban

Ekstra Bladet

SIDER PÅ NETTET:

www.avisen.dk

”Voldelige piger er selv blevet slået som

børn”

af Pernille Mainz

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/16/061708.htm

”Unge føler sig trygge i nattelivet”

red. Signe Fuglsang Midtgaard

http://pressport.dk/read/document/

RAPPORT---UNGE-VOLD-OG-UTRYG-

HED-I-NATTELIVET-14319.pdf

”Unge, vold og utryghed i nattelivet”

En spørgeskemaundersøgelse blandt unge

mellem 14 og 26 år

af Rådgivende Sociologer APS 2008 i samarbejde

med Det Kriminalpræventive Råd

www.teaterskolen.dk

Her finder du yderligere information

om instruktøren og koreografen. Men du

kan fx også læse om, hvad en regisør er,

og hvilken rollen denne person har på

teatret.

www.dramaturgi.au.dk

Her kan du læse mere om uddannelsen til

dramaturg samt dramaturgens arbejdsområder.

BØGER:

”De levendebilleders dramaturgi”

bind 1 - fiktionsfilm & bind 2 - TV

af Peter Harms Larsen, DR, 2005.

I bind 1 finder du både dramaturgiske

værktøjer, aktantmodellen, berettermodellen

i en overskuelig gennemgang af de

ting, som en historie består af.

Bind 2 handler om TV og kommer omkring

nyheder – nyhedskriterier, vinklen,

nyhedskonflikter – men også fakta- og

underholdningsprogrammer.

”Som man spørger”

af Lars Bjerg, Roskilde Universitetsforlag,

2000.

Heri får du råd og vejledning til interview.

Der er både konkrete råd om, hvad du

skal gøre, og hvad du ikke skal gøre.

TIDSSKRIFT:

”Peripeti – tidsskrift for dramaturgiske

studier”

om Dramaturgi, 10 – 2008

af Peripeti, Afdeling for Dramaturgi.

Kan bestilles på: peripeti@hum.au.dk

Dette nummer af Peripeti handler udelukkende

om dramaturgi. Der er både store

tanker og konkrete eksempler på, hvad

det vil sige at arbejde dramaturgisk. Fx

skriver Mette Wolf Iversen, dramaturg på

Betty Nansen Teatret, om ”En dramaturgs

frie fald ud i forsøget på at beskrive, hvad

hun egentlig laver”

13


Rundvisninger

og Introduktioner

Så vidt det er muligt tilbyder

vi rundvisninger og introduktioner

til forestillinger for

større grupper. Er du og dine

elever interesserede kontakt

Mirjam Dyrgaard Hansen på

tlf. 33 29 61 16 /

mirjam@bettynansen.dk.

Gå ind på www.emu.dk/

tema/bettynansen og se

vores undervisningstilbud.

Her kan du blogge om aktuelle

forestillinger samt læse

nyheder fra Betty Nansen.

Husk:

Når du køber

billetter til Betty

Nansen Teatret:

Reumert-ung billetter

Er I minimum 4 unge

under 25 år, der bestiller

billetter sammen, koster

jeres billet kun 60 kr. pr.

person.

Reumert-ung billetter

bestiller du via Betty

Nansen Teatrets billetkontor.

Medvirkende:

Instruktion: Alexa Ther

Dans / koreografi undervisning: Marlene Smith

Scenografi: Mia Stensgaard

Lys: Fabian Carvallo

Lyd: Thomas Matyjasik

Projekt koordinator / Praktikant: Sabina Elisabeth Zoega Seest

Forestillingsleder: Lutva Demirovich

Projektassistent: Merna Samir Youseff

Spiller på Anneksscenen Edison, Edisonsvej 10, Frederiksberg C

Spilleperiode: 17 april til 2 maj 2009

Spilletidspunkter:

Uge 16 Torsdag 16. april kl. 19 PREMIERE

Fredag 17 april kl.12. skole forestilling

Lørdag 18 april kl.17

Uge 17 tirsdag 21 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Onsdag 22 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Fredag 24. april kl. 17:00 og 19:00

Lørdag 25 april kl. 17:00 (+ evt. 19:00)

Uge 18 Tirsdag 28. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Onsdag 29. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Fredag 01. maj kl. 17:00 og 19:00

Lørdag 02. maj kl. 17:00 (+ evt. kl. 19:00)

Billetter kan bestilles på email:

billetcontact@bettynansen.dk

Se www.bettynansen.dk for yderligere oplysninger.

14


Bilag:

spørgeskema

Jeg føler mig tryg på en bytur:

Ja Nej

Jeg har oplevet vold i nattelivet:

Ja Nej

Jeg kender nogen, der har oplevet

vold i nattelivet:

Ja Nej

Jeg bærer våben i byen:

Ja Nej

Jeg kender nogen, der bærer

våben i byen:

Ja Nej

Kopiér gerne!


Premiere 16. april kl. 19.00

SPILLEDAGE

Torsdag 16. april kl. 19 PREMIERE

Fredag 17 april kl.12. skole forestilling

Lørdag 18 april kl.17

tirsdag 21 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Onsdag 22 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Fredag 24. april kl. 17:00 og 19:00

Lørdag 25 april kl. 17:00 (+ evt. 19:00)

Tirsdag 28. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Onsdag 29. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling

Fredag 01. maj kl. 17:00 og 19:00

Lørdag 02. maj kl. 17:00 (+ evt. kl. 19:00)

Forestillingen spiller på

Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison,

Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg

Gratis entré!

Billetterne kan bestilles på email:

billetcontact@bettynansen.dk

C:NTACT Integration og Uddannelse er støttet af:

Praktiske

oplysninger

VEJVISER

Edison scenen:

Edisonsvej 10,

1856 Frederiksberg C

Nærmeste metro station:

Frederiksberg Station

Buslinje:

15 eller 26 fra København H

Vores undervisningsmateriale

til forestillingen

kan downloades på

www.bettynansen.dk

samt på undervisningsportalen

EMU under

www.emu.dk/tema/bettynansen.

Her kan du læse om alle

vores aktiviteter, der

målretter sig lærere

og elever i folkeskolens

ældste klasser samt

gymnasiet og VUC.

More magazines by this user
Similar magazines