Dilemmaer - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

Dilemmaer - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 5 · juNi 2010

BRANDVÆSEN

Dilemmaer

udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Det danske beredskab har fået et

øvelsessekretariat. En ny øvelsesdug

kom på bordet ved et velbesøgt

øvelsesseminar i maj.

Side 18-21


BRANDVÆSEN

NR. 5 · juNi 2010 · 8. ÅRGANG

iSSN1603-0362

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

E-mail: erik@0203.dk

ny adresse pr. 31. maj 2010:

juliesmindevej 8, 4180 sorø

ekspedition

Larsen & Partnere

Juliesmindevej 8, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03

E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og Udgivelse

Oplag: Forventet 3.200 eks.

Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

offentliggørelse

Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne

være tilgængelige på www.infomedia.dk

Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet

tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalg

Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand)

Beredskabschef Sven Urban Hansen

Viceberedskabschef Ole Nedahl

Beredskabschef Jørgen Pedersen

Viceberedskabschef Anders Enggaard

Brandchef Steen Finne Jensen

layoUt

Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame

Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

tryk

Rosendahls, Esbjerg

Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Udgivelse

Bladet udkommer ti gange om året

(intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN

august 2010 er 19. juli 2010.

2 BRANDVÆSEN

INDholD

LedeR: Hvad Nu, NåR maNge iNdsatseR gåR

på tvæRs aF iNdsatsomRådeR?

Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB ....................................... side 3

NavNe:

Ole Hauptmann, indsatslederen fra Seest takker af ....................... side 4

Per Andersen, Helsingør, 60 år .................................................. side 4

Henrik Nilsson, Odders nye chef er ekspert i byggesager................ side 5

Nyt om navne ........................................................................... side 5

Mads Bjerge Nielsen, ny chef i Silkeborg med fokus på udvikling ...... side 6

Frederik Schydt, BRS, fratræder ................................................. side 6

FKB

Debat om bestyrelses-struktur ................................................... side 8

Indkaldelse til generalforsamling .................................................. side 9

FKBs bestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper og samarbejdspartnere ... side 10

Årsmøde. Stor udstilling i vente .................................................. side 12

Kreds 6: Åbent brev til færøske aviser om røgalarmer................... side 13

NødBeHaNdLeRuddaNNeLse KLaR i RegioN syd ..................... side 14

vejLe oRdNiNgeN ..................................................................... side 15

gRuNdKuRsus i KRisestyRiNg RæKKeR også Ned tiL

det KommuNaLe Niveau .......................................................... side 16

gRuNdKuRsus i samFuNdets BeRedsKaB ............................... side 16

BRug FoR pRaKtiKpLadseR ...................................................... side 17

FoKus på diLemmaøveLseR ..................................................... side 18

diLemma på BoRdet ................................................................. side 20

BaNK eFteRLyses ..................................................................... side 21

BRaNdFoRLøB på pLejeHjem i aLLeRød KaN iKKe FoRKLaRes ... side 23

siNe

Staten brugte forkert udbudsform til SINE-nettet .......................... side 24

Kontrakten er ikke ugyldig .......................................................... side 24

Forhandlinger ........................................................................... side 24

På vej mod nyt udbud ................................................................. side 25

Midlertidige kontrolrum vil holde længe ........................................ side 25

De midlertidige kontrolrum får flere muligheder ............................ side 25

Tetra er langt mere end radio-snak .............................................. side 26

Alt det nye Tetra ....................................................................... side 27

Kamp til stregen om Tetra 2 ...................................................... side 27

Nye programmer vil gøre hverdagen lettere ................................. side 28

Efterlyser forum for applikationer ................................................ side 28

SINE vil gerne godkende applikationer .......................................... side 29

Certificeret oversigt .................................................................. side 29

Tetra-øvelse mellem Sverige og Tyskland ...................................... side 30

Verdens største Tetra netværk ................................................... side 30

Særlig kryptering mellem lande ................................................... side 30

SINE snakker godt med RAKEL .................................................... side 31

SINE-svigt undersøges fortsat ..................................................... side 32

Glem de dynamiske grupper........................................................ side 32

Terma taber på SINE ................................................................. side 32

7 BeRedsKaBeR sKiLLeR sig ud ................................................ side 33

odiN på KuRsus ........................................................................ side 33

Hvem sæLgeR ........................................................................... side 34


hvad nu, når mange indsatser pludselig

går på tværs af indsatsområder?

alarmcentralerne bør have overblikket. siNe kan skabe overblik. men der er

fortsat ikke styr på siNes rolle i forhold til alarmcentraler

For mange år siden – nede i 60’erne – ringede

man 0-0-0, når man havde brug for hjælp. En

venlig dame fra telefonselskabet spurgte, hvad

man ønskede, hvorefter man blev stillet om til

det brandvæsen, den politi- eller ambulancestation,

der kørte i det pågældende område.

Alle klarede sig selv og havde hver sit overblik.

Hvad er der sket siden?

Jo, nummeret er ændret til 1-1-2, og telefonen

tages på alarmcentralen af en politimand.

Nu stilles der ikke længere om til dem, der skal

hjælpe, men man tager mod alle oplysninger

og sender dem videre i elektronisk form.

Alle har stadig hvert sit overblik

Kun i Storkøbenhavn er det anderledes – og

har været det siden en gang i 70’erne. Her

modtages alarmen på Alarmcentralen for

Storkøbenhavn, der ligger på Hovedbrandstationen,

og personalet er for størstepartens

vedkommende brand- og ambulanceuddannede.

Opkald til politiet stilles videre til – ja,

politiet.

Hvad er forskellen?

I Storkøbenhavn har alarmcentralen overblik

over brandvæsenets beredskab. Hvem er ledig,

hvem er på opgave, og hvilke køretøjer er ude

af drift. Indsatslederen kan kommunikere direkte

med alarmcentralen, der kan reagere på tilbage-

og situationsmeldinger, så der altid sendes

nærmeste ledige beredskab til nye opgaver.

Assistance til større ulykker og brande kan

trækkes fra brandvæsener, der ligger lidt længere

fra stedet end det nærmeste, hvis det er

af betydning for opretholdelse af beredskabet

i forhold til den næste opgave. At politiet så

samtidig taler direkte med anmelder, når det

drejer sig om politiopgaver gør næppe situationen

dårligere.

Vi har altså et område i landet, der kan tjene

som model. Hvor der i mange år er indhøstet

erfaringer med overblik og styring af ressourcerne.

Erfaringer, man i resten af landet kan

kopiere eller bygge videre på.

det forkromende overblik

Det ville være nærliggende at indførelse af

SINE også bruges til at skabe det overblik over

beredskaberne, som er så væsentligt for

borgerne – ikke bare ved de små dagligdagsopgaver,

men specielt ved de store eller

mange sammenfaldende opgaver.

Man kan jo spørge sig selv, hvordan situationen

midt i februar var forløbet i Storkøbenhavn

uden et samlet overblik. Der var

hundreder af ildspåsættelser og deraf følgende

samtidige indsatser fra brandvæsenets og

politiets side. Indsatser, der gik på kryds og

tværs af slukningsområder, og som omfattede

mange små og flere store indsatser.

Styring og koordinering af SINE er der ikke

styr på. Man har godt nok opfordret kommunerne

til at gå sammen om fælles vagtcentraler,

men det er jo ikke løsningen, hvis vi fælles

skal hæve os op over det niveau, vi har i dag.

Nogen skal jo styre, hvordan man kommunikerer

i SINE. Der lægges op til, at de enkelte

beredskabsaktører selv må finde løsninger, der

tilgodeser denne styring. Det virker irrationelt

og er næppe i overensstemmelse med ønsket

om, at SINE skal bringe overblik.

Det ville være helt naturligt, at alarmcentralerne

får den styrende og koordinerende

opgave.

brug muligHederne

Lad nu ikke SINE blot blive et spørgsmål om at

snakke i radio mellem Gedser og Skagen, men

udnyt det potentiale, som SINE har til at skabe

overblik og tværgående kommunikation.

Ellers er de to milliarder kroner, som indførelse

af SINE koster, brugt – sagt mildt – mindre

heldigt.

Ret beset kunne vi nøjes med at indkøbe

et antal skadestedsradioer til politi, ambulancetjeneste

m.fl. og så fortsætte med det

gammelkendte – ganske vist analoge – radiosystem,

som faktisk fungerer glimrende på et

skadested.

Af ole Nedahl

Bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN

3

LedeR


NavNe

indsatslederen

fra seest takker af

Viceberedskabschef Ole Hauptmann havde indsatsledervagten,

da 800 tons fyrværkeri futtede af. Hans anbefalinger fik

afgørende betyding

Af Erik Weinreich

Seest katastrofen i 2004 vil

altid overskygge alle andre

indsatser i Ole Hauptmanns

23 år som indsatsleder. Sammen

med politiets indsatsleder

Bent Sørensen var han

nærmest i orkanens øje

i 11 timer, og det var blandt

andet på deres hurtige anbefalinger,

at beboerne blev

evakueret, først i en radius

af 500 meter og siden 1.000

meter. Kun derved slap alle

beboere uskadte væk.

Ole Hauptmann havde

i forvejen et godt kendskab

til N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik

og vidste, hvordan fyrværkeri

kunne udarte sig, og

erfaringerne fra katastrofen

har han siden delt ud af som

gæstelærer på Beredskabsstyrelsens

skole i Tinglev og

4 BRANDVÆSEN

ved utallige foredrag mange

andre steder.

Foredragene har samtidig

været en psykisk hjælp til

at bearbejde oplevelserne.

Man har behov for at få det

hele talt igennem, også med

familien, fortæller han.

Selv om Ole Hauptmann nu

er gået på pension, fortsætter

han med at berette om Seest.

Oplevelserne her er blevet en

integreret del af ham og fylder

naturligt mere end hans

2.500 andre udrykninger

med Kolding Brandvæsen.

– brandsyn

bør ikke varsles

Ole Hauptmann havde været

CF-assistent i fem år, da han

i 1987 blev tilbudt at blive

vicebrandinspektør. Han tog

ole Hauptmann, 62 år og

viceberedskabschef i Kolding,

har ikke ét sekund fortrudt sin

ansættelse ved brandvæsnet.

Nu gælder det en ny tilværelse

som pensionist.

Foto: svend erik Brodersen

så uddannelsen på Byggeteknisk

Højskole i Horsens, ved

DBI og ved Forsvaret, og ikke

ét sekund har han fortrudt

beslutningen.

Ud over at køre som indsatsleder

har han i stort set

alle årene haft ansvaret for

byggesagsbehandling og kørt

brandsyn. Faktisk var han og

en kollega de første i Danmark

til at blive certificeret hos DBI

til at foretage brandsyn. Det

var en frivillig ordning, hvor de

hvert år blev fulgt et par dage

både under brandsynene og

ved rapportskrivningen. Det

er dog flere år siden, at man

stoppede denne ordning.

I forbindelse med brandsyn

kan Ole Hauptmann

ikke undlade at beklage, at

brandsyn nu skal anmeldes

i forvejen. Han mener helt

klart, at det ikke har samme

effekt som uanmeldte brandsyn,

som tilmed er mindre

ressourcekrævende.

Som en lille sidebeskæftigelse

har Ole Hauptmann

undervist for DBI i brandslukning

og brandsikkerhed,

primært på Beredskabscenter

Gudsø i Fredericia, hvor der

blev kørt en del kurser for

blandt andet lejrchefer, tagdækkere

og faglærere.

Også denne del er nu slut

samtidig med, at han ved

udgangen af april gik på

pension.

60 år

Per Andersen er en af brandvæsnets ildsjæle. Han begyndte for

32 år siden som almindelig brandmand i Helsingør og er er i dag

viceberedskabschef, souschef samt leder af forbyggende afdeling og

Brand- og Dykkerskolen.

Selv om Per Andersen nu fylder 60 år, er han stadig dybt engageret

i brandvæsenets opgaver. Han kaster sig fortsat med stor entusiasme

over alle opgaver, hvad enten det er drift eller udvikling.

viceberedskabschef per andersen fylder 60 år den

11. august, og Nordsjællands Brandvæsen holder om

eftermiddagen reception på brandstationen i Helsingør.


Odders nye chef er

ekspert i byggesager

Henrik Nilsson er Master i Brandsikkerhed og har undervist på indsatsleder-kurser

i Tinglev

Henrik Nilsson har målrettet

uddannet sig til en lederstilling

i beredskabet, og både

det praktiske og det faglige

grundlag er helt på plads til

de udfordringer, han fremover

vil møde som beredskabschef

i Odder Kommune.

Ikke mindst hører han til en

gruppe på under 200 danskere,

der er blevet Master

i Brandsikkerhed ved DTU.

Master

i Brand

DTU har siden februar 1999

tilbudt den 2-årige uddannelse

Master i Brandsikkerhed,

hvor der hvert andet år

optages ca. 30 studerende.

Undervisningen er tilrettelagt

som moduler og foregår

overvejende som fjernundervisning

på Internettet.

Studiemæssigt svarer

det til en arbejdsmæssig

belastning på

halv tid.

– Den uddannelse er det

eneste rigtige som baggrund

for den brandtekniske byggesagsbehandling,

mener han

selv og fortsætter:

Nyt om navne

– Ikke alene dygtiggør man

sig inden for funktionsbaserede

brandkrav. Man får også

en IT-mæssig tilgang til, hvordan

en brand udvikler sig.

Populært sagt gøres branden

til formler, så man kan lave

en computer-simulering. Samtidig

giver uddannelsen en

særlig viden inden for miljø,

kemi, forurening og forsikring.

Henrik Nilsson har også en

europæisk diplomuddannelse

i brandteknik (CFPA). Den

udbydes af DBI og omfatter

brandteknisk byggesagsbehandling,

bare møntet på

fx sikkerhedsledere i virksomheder.

Den praktiske erfaring

med røg og ild medbringer

Henrik Nilsson fra sine 15 år

i Beredskabskorpset, hvor han

fik sin officersuddannelse.

Han gjorde bl.a. tjeneste på

beredskabscentrene i Næstved

og på Bornholm og sluttede

som faggruppeleder og

lærer på Beredskabsstyrelsens

Tekniske skole i Tinglev. Her

har han undervist på indsatslederkurser

og alle slags

brandrelaterede kurser.

I 2002 blev Henrik Nilsson

brandinspektør i Slagelse

og tre år senere konstitueret

som beredskabschef frem til

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage

for redningsberedskabets ledende medarbejdere.

Send blot en mail med oplysninger til:

brand@0203.dk

Af Erik Weinreich

styrken hos Henrik Nilsson, 42 år, er kombinationen af praktisk

erfaring og teoretisk viden.

kommunesammenlægningen.

I 2007 gik turen til

Nykøbing F. som stationsleder

hos Falck, og siden

oktober har han været beredskabsinspektør

ved Guldborgsund

Redningsberedskab.

Henrik Nilsson tiltrådte som

beredskabschef i Odder den

1. juni, hvor han afløste P.T.

Jakobsen, der gik på pension.

Han skal desuden varetage de

beredskabsmæssige ansvarsopgaver

for Samsø Kommune.

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819

BRANDVÆSEN

5

NavNe


NavNe

SIlkEBoRg hAR fåEt

Ny BEREDSkABSchEf mED

fokuS på uDVIklINg og

VAluE foR moNEy

mads Bjerre Nielsen er uddannet jurist og har senest haft ansvar

for administration og tværgående projekter hos århus Brandvæsen

Af Erik Weinreich

Silkeborgs nye beredskabschef,

Mads Bjerre Nielsen,

har ganske vist taget funktionsuddannelse

i brand, men

der er ikke noget aktuelt krav

om, at han skal uddanne sig

yderligere eller kunne indgå

som indsatsleder. Han er derimod

strategen, der skal have

fokus på ledelse og udvikling

af nye områder – samt ikke

mindst sørge for, at borgerne

i Silkeborg får mest mulig

værdi for de penge, som

beredskabet koster. For som

mange andre kommuner skal

Silkeborg gennem en massiv

sparerunde, hvor beredskabet

ikke kan forvente at gå fri.

Mads Bjerre Nielsen er

38 år og kommer fra Århus

Brandvæsen, hvor han har

6 BRANDVÆSEN

mads Bjerre Nielsen tiltrådte den 1. juni som beredskabschef i

silkeborg, Han afløser t.K. jensen, der gik på pension for et halvt

år siden.

været stabschef og senest

afdelingsleder, men han

har i hvert fald ikke fulgt

den lige vej til beredskabet.

Efter 14 år som direktør i Beredskabsstyrelsen

fratræder Frederik Schydt sin stilling i løbet

af sommeret. Det har hele tiden været hans

Tværtimod. Han er uddannet

erhvervsjurist med speciale i

international selskabsbeskatning

og begyndte sin karriere

i IT- og Telestyrelsen, hvor han

blandt andet havde ansvar for

fastsættelse af slutbrugerpriser

og var med til at udvikle koncepter

for gennemsigtighed

på telemarkedet.

Derefter var Mads Bjerre

Nielsen nogle år i den private

del af mobilbranchen som

produkt- og segmentchef,

inden han for fem år siden

med sin familie flyttede til Ry

ved Århus og blev ansat ved

Århus Brandvæsen.

Her havde han ansvar for

administration og personale

samt flere udviklingsprojekter

– heriblandt opgraderingen

af sikkerheden på oliehavnen

og det udbud om slukning af

brande i skibe til søs, som Århus

Brandvæsen vandt. Dertil servicering

af det politiske system,

information og samarbejde

med andre brandvæsner.

De to sidste områder forenedes

i efteråret til røg-alarm

kampagnen ”Red farmor”,

som blev en billig men meget

synlig kampagne, fordi så

mange kommuner var fælles

om udviklingen og udgifterne.

– Det er spændende, at den

slags kan lade sig gøre, og jeg

vil også gerne i mit nye job

arbejde på tværs af grænser,

om det så er kommunegrænser,

myndighedsgrænser eller

faggrænser, så vi og borgerne

får mest muligt for pengene

siger Mads Bjerre Nielsen.

frederik Schydt fratræder

går på pension efter 14 år som chef for Beredskabsstyrelsen

Af Erik Weinreich

Frederik schydt har været direktør for Beredskabsstyrelsen

siden 1996.

tanke at gå på pension, inden han fyldte 67 år,

og han finder tidspunktet belejligt nu. Frederik

Schydt fylder 65 år til august.

Efter aftale med Forsvarsministeriet forventer

Frederik Schydt at holde sin sidste arbejdsdag

inden sommerferien.


Kan et intelligent slukningssystem

forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt

og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring.

Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning

fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik

Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler

Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


FKB

Debat om

bestyrelses-struktur

Forslag om ny sammensætning af FKBs bestyrelse sendes i høring blandt A-medlemmer

Et naturligt generationsskifte

er på vej i FKBs bestyrelse.

Det har været planlagt i nogle

år, og på generalforsamlingen

i august lægges der op til

nyvalg af tre nye bestyrelsesmedlemmer,

og til næste år

regner Jesper Djurhuus med

at blive afløst som formand.

Fra Kreds 4 og 5 er der kommet

forslag om samtidig at

ændre på strukturen, således

hele bestyrelsen ikke længere

vælges direkte. Det blev drøftet

på et kredsformandsmøde

den 25.-26. maj, hvor resultatet

blev, at såvel bestyrelsens

forslag til det kommende valg

som det alternative forslag sendes

til høring hos foreningens

8 BRANDVÆSEN

A-medlemmer. Med i det

alternative forslag er også en

ændring af vedtægterne.

Det alternative forslag

fra Kreds 4 og 5 vil så blive

fremsat på årets generalforsamling,

hvis et flertal af

A-medlemmerne ønsker det.

bestyrelsens

indstilling

Efter de nuværende vedtægter

Af Erik Weinreich

vælges såvel formanden som

resten bestyrelsen på generalforsamlingen

for perioder

hVIS foRSlAgEt fRA kREDS 4 og 5

VEDtAgES Af gENERAlfoRSAmlINgEN

tIl AuguSt, ER koNSEkVENSERNE

I NogEN gRAD uoVERSkuElIgE

på to år, og bestyrelsen

skal ved indstilling af kandidater

vurdere hensynet til

en bred faglig og geografisk

fordeling blandt bestyrelsens

medlemmer.

Bestyrelsens forslag til

det kommende bestyrelsesvalg

lægger vægt både på

kontinuitet og på fornyelse, så

bestyrelsen fortsat kan have

den brede faglig kompetence.

Samtidig vil en ny bestyrelse

med både gamle og

nye folk kunne videreføre foreningens

arbejde og desuden

have tilstrækkelig tid til med

en bred debat at forberede

valget af ny formand i 2011

og fornyelsen af foreningen

i øvrigt.

De nye medlemmer vil ligeledes

have tid til at komme

ind i de løbende sager og til

at opbygge egne kontakter

hos samarbejdspartnere.

alternativt forslag

Kreds 4 og 5 foreslår, at


formand og næstformand

skal vælges direkte på generalforsamlingen,

og at de fem

syddanske kredsformænd

derefter skal udgøre resten

af bestyrelsen sammen med

en fælles repræsentant for de

fire største byer (København,

Odense, Århus og Ålborg).

Formændene for de to

kredse på Færøerne og Grønland

skal ad hoc kunne indgå

i bestyrelsen.

Dette forslag vil betyde en

radikal ændret procedure for

generalforsamlingens valg til

bestyrelsen.

De to kredse foreslår

desuden, at FKBs sekretariat

udvides med en fast ansat

akademiker, der bl.a. skal

ekspedere høringssvar og

fungere som sekretær for bestyrelsen.

En sådan ansættelse

vil kunne finansieres gennem

et kommunekontingent som

supplement til nuværende

medlemskontingent.

faggrupper

For et år siden blev der

nedsat fire faggrupper med

FKBs a-medlemmer får

forslaget om vedtægtsændring

til høring inden

generalforsamlingen.

Foto fra årsmøde 2009.

et bestyrelsesmedlem som

formand og med en repræsentant

for hver kreds.

I forslaget fra kreds 4 og

5 skal faggrupperne alene

bestå af en repræsentant fra

hver kreds uden en direkte

forankring i bestyrelsen. Kontakten

mellem faggrupperne

og bestyrelsen vil så kunne

foregå gennem sekretariatet,

der skal hjælpe med at udfærdige

høringssvar.

Formændene for faggrupperne

skal desuden være FKBs

repræsentanter i Beredskabsstyrelsens

tilsvarende koordinationsudvalg,

foreslår de to

kredse.

store ændringer

kræver mere tid

Selvom der er sympati for

flere elementer i forslaget,

kan FKBs bestyrelse ikke

støtte en sådan ændring

med så kort et varsel. Så

væsentlige ændringer af

foreningens vedtægter bør

generelt forberedes over

en lang periode med tid til

debat i medlemskredsen om

fordele og ulemper m.m.

Hvis forslaget fra Kreds

4 og 5 vedtages af generalforsamlingen

til august,

er konsekvenserne i nogen

grad uoverskuelige. De første

måneder frem til, at

der i november har været

valg i kredsene, synes

problematiske, og i realiteten

kan den nye bestyrelse

komme til at bestå af helt

nye folk.

Det er uheldigt, at forslaget

ikke sikrer en vis kontinuitet

i bestyrelsen og heller

ikke sikrer en bred faglig

kompetence i bestyrelsen,

mener den nuværende bestyrelse.

foreningen af kommunale Beredskabschefer

Indkaldelse til

generalforsamling

I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen

af Kommunale Beredskabschefer indkaldes

herved til generalforsamling

fredag den 27. august 2010 kl. 10.00

i Kongressalen, Idrættens Hus i Brøndby

Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer.

Seniormedlemmer og æresmedlemmer, ansat

som beredskabschefer m.m. kan overvære generalforsamlingen.

På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved

fuldmagt, jf. vedtægternes § 4 stk. 8

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Regnskab for det foregående år (2009).

a. FKBs regnskab.

b. Regnskab for FKBs legat.

4. Budget for det kommende år (2011), herunder

fastsættelse af kontingent.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af formand

Jesper G. Djurhuus er konstitueret som formand.

Bestyrelsen foreslår valg af Jesper G. Djurhuus

for 1 år, så han opnår 2 års formandsperiode.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er Sven Urban Hansen, Ole Nedahl, Ole Borch

og Jørgen Pedersen. De to sidstnævnte ønsker

ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller genvalg af Sven

Urban Hansen og Ole Nedahl, og nyvalg af Jacob

Christensen, Søren Ibsen og Søren Brydholm.

Bestyrelsen består herefter igen af 7 personer.

8. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede

statsautoriserede revisor eller registrerede revisor.

Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen

& Beierholm.

9. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant.

Bestyrelsen indstiller valg af Leif Bang som kritisk

revisor og Jørgen Pedersen som revisorsuppleant.

1 0. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende

2 årsmøder og generalforsamlinger.

11. Eventuelt.

Evt. forslag, jf. punkt 5, 6 og 7, skal fremsendes til

undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen.

Jesper Djurhuus, formand for FKB

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN

9

FKB


FKB

fkB har en meget stor kontaktflade

FKB er repræsenteret i rigtig mange arbejdsgrupper og udvalg. et stort kontaktnet

er en vigtig del af foreningens virke

Af Erik Weinreich

Både FKBs bestyrelse og en hel del andre

af foreningens medlemmer er aktive deltagere

i faglige udvalg og arbejdsgrupper

sammen med forskellige samarbejdspartnere.

Nogle udvalg er permanente,

Bestyrelse

Jesper djurhuus formand

ole borch næstformand

ole nedahl kasserer

niels Christensen sekretær

sven urban Hansen

Jørgen pedersen

fokusområder

Forebyggelse og dimensionering Jørgen pedersen

Kompetenceudvikling sven urban Hansen

Uddannelse niels Christensen

Risikoledelse ole borch

Klima ole borch

Brandstedsundersøgelser Jørgen pedersen

Søredning Jesper djurhuus

fagområder

Uddannelse og personale niels Christensen

og sven urban Hansen

Materiel, logistik og aftaler ole borch og ole nedahl

Operative forhold ole nedahl

og sven urban Hansen

Forebyggelse Jørgen pedersen

og niels Christensen

driftsområder

information

Områdeformand ole nedahl

Udvalg, arbejdsgrupper m.v.

BRANDVÆSEN, Blad- & Informationsudvalg:

Jesper djurhuus, sven urban Hansen, ole nedahl,

Jørgen pedersen, steen finne Jensen, anders enggaard

Årsmøde og arrangementer

Områdeformand sven urban Hansen

kredse

bestyrelsens kontaktpersoner vedr. kredsene:

1. Kreds Nordjylland Jørgen pedersen

2. Kreds Midtjylland niels Christensen

3. Kreds Syddanmark ole borch

4. Kreds Sjælland sven urban Hansen

5. Kreds Hovedstaden ole nedahl

6. Kreds Færøerne Jørgen pedersen

7. Kreds Grønland Jørgen pedersen

10 BRANDVÆSEN

mens andre ophører, når de har løst

deres opgaver.

Det er ikke mindst gennem disse

arbejdsgrupper, at foreningen øver en

kompetent og faglig indflydelse for

udviklingen i det danske beredskab, og

den indsats, som medlemmerne lægger

i dette arbejde, er uvurderligt for foreningen.

FKBs BestyReLse, udvaLg, aRBejdsgRuppeR, samaRBejdspaRtNeRe juNi 2010

Hver kreds vælger egen formand og næstformand, der 2-3

gange om året mødes med bestyrelsen til gensidig orientering

og debat om fælles emner. Denne kontakt er efter

vedtægtsændringer på sidste generalforsamling udvidet med

valg af kredsrepræsentanter til de fire fagområder. Disse svarer

i øvrigt til tilsvarende fagområder hos Beredskabsstyrelsen.

arBejdsfordelingsplan for Bestyrelsen

kontaktområder mv.

Kommunernes Landsforening Jesper djurhuus

(KL), kontakt niels Christensen

Forsvarsministeriet (FMN), kontakt Jesper djurhuus

Jørgen pedersen

Beredskabsstyrelsen (BRS), kontakt Jesper djurhuus

ole borch

BRS, Beredskabskontaktudvalget Jesper djurhuus

ole borch

FMN/BRS, koordinationsfora,

planlægning på sikkerheds- og

beredskabsområdet Jesper djurhuus

Falcks Redningskorps A/S, kontakt Jesper djurhuus

Jørgen pedersen

Beredskabsforbundet, kontakt ole borch

Federation of European Fire Chiefs Ass. Jesper djurhuus

ole borch

International Ass. of Fire Chiefs Jesper djurhuus

Jørgen pedersen

Nordiske Søsterforeninger Jesper djurhuus

(kontaktudvalg) niels Christensen

DBI, Brand- og sikringsteknisk forum peter staunstrup

Foreningen af Kommunale

Beredskabschefers Legat ole nedahl

Redningsberedskabsprisen ole borch

PRIMO, bestyrelsesmedlem ole borch

SINE Konceptgruppen Jesper djurhuus

niels Christensen

fagomrÅde 1 – personale og Uddannelse

Områdeformand niels Christensen

Assisteret af sven urban Hansen

aktive Udvalg og arBejdsgrUpper

Dansk CTIF sven urban Hansen

B-F Museet, Frøslev bent ansø

Kontaktudvalget for LK

for D-brandmænd sven urban Hansen


BRS, K1-udvalg vedr. personel niels Christensen

og uddannelse sven urban Hansen

IM, Dansk Førstehjælpsråd niels mørup

Kommunale Højskole, kontaktudvalg sven urban Hansen

BRS, A-gruppe ledelseskurser

forebyggende Jacob Christensen

Frivilligkontaktudvalget ole borch

Uddannelsesfagligt dialogforum sven urban Hansen

niels Christensen

fagomrÅde 2 – materiel, logistik og aftaler

Områdeformand ole borch

Assisteret af ole nedahl

aktive udvalg og arbejdsgrupper

KL, arbejdsgruppe vedr. Falck-kontrakter ole nedahl

BRS, Logistiks Koordinationsudvalg (LKU) ole borch

PMR-brugergruppen om TETRA Jesper djurhuus

BRS, A-gruppe teknisk udstyr niels o. blirup

John olsen

BRS høringsgruppe vedr. ADR-regler ole borch

SKAFORS følgeskadeudvalg Jesper djurhuus

Paritetisk udvalg for brand- ole nedahl

og redningstjenesten (BAR) sven urban Hansen

Arbejdsgruppe vedr. risikoledelse kim lintrup

lars rosenwanger

Virksomhedsberedskab lars rosenwanger

fagomrÅde 3 – operative forHold

Områdeformand ole nedahl

Assisteret af sven urban Hansen

aktive udvalg og arbejdsgrupper

Redningsberedskabsets Operative ole nedahl samt

Anvendelse af SINE kredsenes faggruppe

operativt ansvarlige

Udvalg for operativt beredskab og ole nedahl samt

beredskabsplanlægning kredsenes faggruppe

operativt ansvarlige

Referencegruppen til Institut for

Beredskabsevaluering ole nedahl

Forsikring og Pension, udvalg om

påsatte brande i hjemmet Jens bang Jensen

Forsikring & Pension,

udvalg om påsatte brande Jens bang Jensen

BRS, ODIN brugergruppen ole nedahl

SST, Katastrofemedicinsk udvalg Jørgen pedersen

Rigspolitiets udvalg om alarmcentraler sven urban Hansen

fagomrÅde 4 – foreByggelse

Områdeformand Jørgen pedersen

Assisteret af niels Christensen

aktive udvalg og arbejdsgrupper

nedsat af repræsenterer

SIK Fyrværkeri, arbejdsgruppe til forebyggelse FKB/KL Jørgen pedersen

Hans larsen

SIK Fyrværkeri, Task force kontrol FKB/KL Jørgen pedersen

Dødsbrande, arbejdsgruppe for nedbringelse af dødsbrande FKB Jesper djurhuus

BRS Højlagre, arbejdsgruppe vedr. vejledning FKB Carsten randa

FKB Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling FKB Carsten randa m.fl.

FKB Brandefterforskning FKB Jørgen pedersen

Claus smidth

Jan kristiansen

DBI Brandslukning i undertage FKB Hans larsen

DBI Varslingsanlæg FKB Carsten Hansen

DBI Vandtågeanlæg FKB michael nørgaard

DBI Sammenkoblede brandsikringsanlæg FKB per Jensen

DBI Rumslukningsanlæg FKB per dyrvig

DBI Sprinkleranlæg FKB morten bonde

DBI Brandalarmeringsanlæg FKB sven urban Hansen

BRS Brandfarlige væsker FKB Claus olsen

BRS Analyse af kommunernes forebyggende aktiviteter FKB Henrik vibits

BRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af visse brandforebyggende regelsæt FKB Jan b. kristiansen

BRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af tek.forsk. for tekniske gasser FKB/KL niels Christensen

EB styrelsen Byggeloven myndighedsopgaver FKB Jørgen pedersen

DBI Revision af forskrift 232 FKB ove Holm Jensen

EU Påsatte brande FKB brian eriksson

EU Fireworks and pyrotechnics FKB Hans larsen

EU Prevention and investigation FKB Hilmar Christensen

DBI Referencegr. Gulvbelægninger FKB Hilmar Christensen

DBI Referencegr. ABA/AVS personcertificering FKB kristian dorf petersen

DBI Referencegr. Produktcertificering Brand & Sikring FKB Jakob Christensen

KL/Miljøministeriet

Maritime nødområder FKB kaj petersen

DBI Aut. brandslukningsanlæg. Retningslinie 04 FKB søren sundbøl

DS Revision DS 428 FKB flemming sand

EB Styrelsen BR 08 brandforhold FKB Carsten randa

Forkortelser

BRS Beredskabsstyrelsen

DBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk

Institut

DS Dansk Standard

EB Erhvervs- og Byggestyrelsen

EU Europæiske Union

F&P Forsikring & Pension

FMN Forsvarsministeriet

KL Kommunernes Landsforening

PMR Professionel Mobil Radio

SIK Sikringsstyrelsen

SST Sundhedsstyrelsen

BRANDVÆSEN

11

FKB


FKB

StoR uDStIllINg I VENtE

skandinaviens største messe inden for brand og redning

Af Søren Dam Nielsen

Igen i år vil FKBs årsmøde

markere sig som Skandinaviens

største udstilling for materiel til

brand og redning, og antallet

af brandpunkter (stande) nærmer

sig sidste års rekord, idet

næsten 100 stande er udlejet

ved udgangen af maj.

På gulvplan i selve Brøndby

Hallen er alle stande reserveret,

mens der stadig er plads til

enkelte udstillere på balkonen.

Uden for hallen er alle de

planlagte stande reserveret,

men det er dog muligt at indtegne

lidt flere kvadratmeter,

hvis det skulle vise sig nødvendigt,

oplyser beredskabschef

Jan Riis, Brøndby, der som årets

vært har styr på udstillingen.

12 BRANDVÆSEN

A A COMPANY IN THE VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

Fredag, hvor udstillingen er åben for

alle, opfordres beredskaberne til at

arrangere ture for alle interesserede

medarbejdere, så de får lejlighed til

at følge den tekniske udvikling inden

for brand og redning. på grund af

den korte afstand fra Brøndby til

sverige, vil FKB desuden invitere

svenske beredskabsfolk til at besøge

brandpunkterne om fredagen.


Kreds 6 sender åbent brev til færøske aviser:

vi må have strammere

regler for røgalarmer

Enighed på kredsgeneralforsamling på Færøerne, at reglerne for røgalarmer bør

strammes

Af Søren Dam Nielsen

Kreds 6 Færøerne besluttede

på sin generalforsamling den

7.-8. maj at sende et åbent

brev til myndighederne gennem

de færøske aviser med

en opfordring om at stramme

op på bygningsreglementet

på Færøerne. Der var bred

tilslutning til brevet, som

foreslår, at brandalarmer

bliver lovkrav i nybyggeri

og bygninger, der tilbyder

overnatning.

møder i bygder

En strammere lovgivning

kan blive endnu et led i den

forebyggende indsats, som

er ved at blive styrket på

Færøerne. Det kommer bl.a.

til udtryk ved, at kredsen

planlægger at holde forebyggende

møder på småøer.

Formand Sunleiv Højgaard

fortæller:

DE Små øER hAR AllE

uDpEgEt EN fRIVIllIg

“BRANDmAND”, mEN DE

ER uDEN uDDANNElSE,

og DERfoR VIl møDER

mED EN “RIgtIg” BRANDmAND

VÆRE kÆRkomNE

– Jeg har personligt holdt

møder i små bygder med

20-50 indbyggere i min kommune

– og her er de glade for

møderne. Typisk indeholder

møderne en times teori og

bagefter praktiske øvelser

med brandslukning.

efter færøske forhold var vejret lunt, da kreds 6 sammen med et par borgmestre og gæster fra politiet

holdt generalforsamling på en lille ø. Både møde og frokost blev holdt udenfor, og FKBs bestyrelsesmedlem,

Niels Christensen fra ikast, benyttede lejligheden til en orientering om foreningens mange

aktiviteter.

De små øer

har alle udpeget

en frivillig

“brandmand”,

men de er uden

uddannelse, og

derfor vil møder

med en “rigtig”

brandmand være

kærkomne.

Samtidig har

SINE-projektet

i Danmark givet et overskud

af skadestedsradioer, som

kredsen på Færøerne nu

har mulighed for at sende

ud til de små steder, så

mulighederne for kontakt

med de lokale brandmænd

styrkes.

fyrværkeri i kælderen

Blandt årets begivenheder

kan nævnes et foredrag om

fyrværkeri i november. De

farverige nytårsraketter er et

andet område, hvor reglerne

på Færøerne er knap så strikse

som i Danmark, og man har

bl.a. set eksempler på, at større

mængder fyrværkeri bliver opbevaret

i kældre, hvor familier

sover ovenover. De lempelige

regler betyder også, at

fyrværkeri, der har overskredet

udløbsdatoen i Danmark, kan

sælges videre til Færøerne.

mål: indsatslederuddannelse

Generalforsamlingen drøftede

muligheden for at etablere

en indsatslederuddannelse på

Færøerne, da der i øjeblikket

ingen er.

formand genvalgt

Formanden, Sunleiv Højgaard,

blev genvalgt på generalforsamlingen,

og ledelsen

i kreds 6 er derfor uændret.

Efter generalforsamlingen

og inden aftenens festmiddag

benyttede man lejligheden

til en rask fodboldkamp med

brandmænd i branddragt,

hjelm og støvler. Målmanden

havde en C-slange med

vand og strålerør i stedet for

handsker.

BRANDVÆSEN

13

FKB


KuRsus

Brandmænd fra odense, middelfart og tønder øver nødbehandling på en brandmand fra Nyborg, mens præhospital leder torsten Lang

jensen (til højre) overvåger øvelsen. Foto: preben Bonnén

Nødbehandleruddannelse

klar i Region syd

Nødbehandleruddannelsen

er på plads i Region Syddanmark,

og de første 16 brandmænd

har netop gennemført

et prøvekursus, der blev holdt

på Beredskabscenter Gudsø

ved Fredericia.

Der er tale om en foreløbig

uddannelse alene for Region

Syddanmark. Der har ganske

vist været gjort forsøg på at

sammensætte en fælles uddannelse

for hele landet, men forhandlingerne

ligger stille, og da

man i Region Syd havde et akut

behov for nye nødbehandlere,

valgte man at kickstarte alene.

14 BRANDVÆSEN

Beredskaberne kunne ikke vente på fælles uddannelse. Vellykket pilotkursus for

16 brandmænd

Når regionerne så en dag

bliver enige om en fælles

uddannelse, må man til den

tid beslutte, om de allerede

uddannede nødbehandlere

eventuelt skal have et suppleringskursus.

forudsætning:

førsteHJælp og Hat

Kurset på Gudsø er tilrettelagt

af Region Syddanmark

i nært samarbejde med

Odense Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen

Sydjylland og

Beredskabscenter Gudsø.

Netop det, at regionen har

Af Erik Weinreich

været tovholder og haft en

anæstesilæge, ambulance

supervisor og en paramediciner

med som undervisere,

har sikret et højt niveau.

Desuden var det et krav,

at de 16 brandmænd i forvejen

havde en almindelig

førstehjælpsuddannelse plus

HAT (håndtering af tilskadekomne),

så alle havde

de samme forudsætninger.

Kurset var koncentreret

til to dage, og sluttede

med en skriftlig såvel som

en praktisk prøve, og alle

bestod uden problemer,

beretter viceberedskabschef

Jess Damgaard Andersen

fra Fredericia, der har været

kursusleder.

ny kompetenCe

Med en uddannelse som

nødbehandler får brandmændene

ret til på et skadested

– ud over den almindelige

førstehjælp – at give medicinsk

ilt, at anlægge halskrave

og til at lægge tilskadekomne

personer på spineboard.

– Der er langt megen vægt

på, at fokus er på patienten

og ikke så meget materiellet.


vejle-ordningen

Som en del af det præhospitale beredskab indførte

Vejle Amt i 2000 en særlig nødbehandleruddannelse

for alle amtets beredskaber. 175 brandmænd gennemførte

uddannelsen.

Siden kommunalreformen og nedlæggelse af

amterne er der ikke uddannet nye nødbehandlere

efter denne ordning.

Nødbehandleren handler

også under den forudsætning,

at den tilskadekomne er

i fare, herunder ikke er ABC-

stabil, og at der ikke er andet

præhospitalt personale på

skadestedet.

I praksis er det regionens

præhospitale leder, Torsten

Lang-Jensen, der står inde for

nødbehandlernes indsats, og

det gør han gerne:

– Nødbehandlerne synes

fuldt ud at leve op til kursets

målsætning om at give nødbehandlerne

bedre forudsætninger

for, sammen med

reddere, at kunne håndtere

tilskadekomne, herunder at

udtage traumepatienter fra

biler o.l., siger han.

Ud over livreddende førstehjælp

i forbindelse med

frigørelse på et skadested vil

der også kunne forekomme

situationer, hvor brandmænd

alene vil have adgang til en

tilskadekommet person. Det

kan være i en brændende

bygning eller ved kemikalieulykker.

Også her

vil patienterne

kunne få

glæde af

de principper

for

behandling

af

traumepatienter som indlæres

på kurset.

NøDBEhANDlERNE SyNES fulDt uD At lEVE op tIl

kuRSEtS målSÆtNINg om At gIVE NøDBEhANDlERNE

BEDRE foRuDSÆtNINgER foR, SAmmEN mED REDDERE,

At kuNNE håNDtERE tIlSkADEkomNE, hERuNDER At

uDtAgE tRAumEpAtIENtER fRA BIlER o.l.

veJle-modellen

Selve uddannelsen bygger

på den nødbehandleruddannelse,

som det gamle Vejle

Amt havde opbygget.

Kurset varer 16 timer

fordelt på to dage, og hvert

andet år skal det suppleres

med et otte timers vedligeholdelseskursus.

Ud over på Beredskabscenter

Gudsø vil nødbehandlerkurset

også blive

tilbudt fra Odense Brandvæsens

Uddannelsescenter

og fra Beredskabsstyrelsen

i Haderslev.

ABC

ABC står for airway,

breathing and circulation.

Det vil sige frie luftveje,

vejrtrækning og

blodcirkulation.

BRANDVÆSEN

15

KuRsus


KuRsus

grundkursus i krisestyring

ned til det kommunale nivea

Hvis krisestyring også bruges ved mindre hændelser, vil brugerne kende beredskabsplanern

henvender sig til alle niveauer

Af Erik Weinreich

Det er – heldigvis – sjældent,

der er brug for krisestyring,

men netop derfor

er behovet for at øve beredskabsplanen

så meget desto

større. Det er helt grundlæggende,

at en beredskabsplan

skal være let at bruge og

kunne virke.

Men hvad med at nuancere

beredskabsplanen, så den kan

bruges ved blot mindre afvigelser

i den daglige drift? Så

16 BRANDVÆSEN

kender alle planen den dag,

hvor det virkelig gælder.

Det er et af flere væsentlige

budskaber, som viceberedskabsinspektør

Daniel

Weinreich, Slagelse, havde

med hjem fra et grundkursus

i samfundets beredskab. Vel

at mærke et kursus, som gav

ham langt mere end forventet.

Det handlede ikke kun

om krisestyring på nationalt

niveau. Kurset kom også ned

grundkursus i

samfundets beredskab

Beredskabsstyrelsen holdt i april et grundkursus i samfundets

beredskab.

Fra kursets indhold kan nævnes

• Regeringens krisestyringsorganisation

• National operativ stab og lokale beredskabsstabe

• Redningsberedskab og Forsvaret

• Politi og Sundhedsberedskabet

• Sektoransvaret i det kommunale beredskab

• Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

• Sikkerhedstrusler

• Krisekommunikation

og fik fat i lokale beredskabsstabe,

ja helt ned til den

kommunale krisestyring, hvor

redningsberedskabet befinder

sig, lyder en begejstret kommentar.

snerydning

Daniel Weinreich nævner som

eksempel, at en beredskabsplan

kan nuanceres, så den

også tager højde for snerydning.

Jo oftere planen bruges,

jo mere erfaring får man, og

samtidig vil man løbende

kunne tilpasse planen, så alle

kan bruge den.

Hvis beredskabsplanen

modsat kun tages frem ved

de helt store kriser, vil man

mangle den praktiske erfaring.

dilemmaøvelser

Kurset bød på en god blanding

af teoretiske indlæg på

højst en time og gruppearbejde

om samme emner,

hvor de 24 deltagere blev stillet

over for meget forskellige

scenarier, hvor de bl.a. skulle

nedsætte en krisestyringsstab

på nationalt niveau. Nogle

gode dilemmaøvelser, hvor

der lige som i virkeligheden

ikke findes en endegyldig

facitliste på alt.

Daniel Weinreich nævner

et scenarie, hvor en ny type

influenza var dukket op i et

fjernt land. Nu var et fly på

vej herfra til Danmark, og

nogle passagerer ombord var

højst sandsynligt eksponeret

til sygdommen. Opgaven lød

på at samle den Nationale

Operative Stab (NOST) – og

finde ud af, hvem skulle indgå

i staben.

deltagere

Kursusdeltagerne havde en

meget bred sammensætning

med repræsentanter for

Forsvarsministeriet, Hjemmeværnet,

Beredskabsstyrelsen,

Sundhedsstyrelsen, politiet,

energinet.dk og de kommunale

beredskaber. Hovedsagelig

spillede de ”sig selv”, men

efter behov kunne de også

tage andre kasketter på.


ækker også

u e, når det virkelig gælder. Grundkursus

værktøJ

Udbyttet fra kurset var ikke

mindst en masse konkret

viden om krisestyring og om,

hvordan man organiserer og

driver en krisestyringsstab.

Kurset måtte godt have

indeholdt lidt mere konkret

for kommuner, men alligevel

var der masser af udbytte til

flere kommunale sektorer.

Fx ville en sundhedschef i

en kommune også have stor

gavn af det, og flere chefer

ville få nogle ledelsesmæssige

udfordringer, siger Daniel

Weinreich.

Med hjem havde han

selv et rigtig godt værktøj

til den praktiske risiko- og

sårbarhedsanalyse og deraf

følgende beredskabsplanlægning

i Slagelse. Hidtil har han

alene taget udgangspunkt i

Beredskabsstyrelsens materiale,

som er en stor hjælp.

Men også her må Beredskabsstyrelsen

gerne supplere

med et egentligt kursus i beredskabsplanlægning,

mener han.

Brug for praktikpladser

Første hold begynder snart på

bacheloruddannelsen

Af Erik Weinreich

Professionshøjskolen Metropol i København har brug for

praktiksteder til studerende på den nye uddannelse som

professionsbachelor i beredskab, der begynder efter sommerferien.

Det er en del af konceptet, at de studerende i

studieforløbet kommer i praktik, hvor de indgår i dagligdagen

og løser opgaver af relevans for værterne – selvfølgelig

med mere og mere baggrundsviden, efterhånden som

uddannelsen skrider frem.

Til gengæld er det også forventningen, at praktikværterne

i forbindelse med de studerendes afsluttende bachelorprojekter

vil kunne få udført en del af et udviklings- eller

forskningsarbejde.

Et bachelorprojekt varer i ti uger, hvor de studerende kan

hjælpe værternes egne medarbejdere med analyser og undersøgelser

– lige fra analyse af forebyggende tiltag til sammenligning

af indsatser og undersøgelse af tekniske muligheder.

Professionshøjskolen vil gerne i kontakt med beredskaber,

der har relevante opgaver til en praktikant – til glæde

for begge parter.

Danmarks dygti gste inden for

skadebegrænsning…

...Verdens største inden for

fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters

Rypevang 5, DK-3450 Allerød

Tlf. +45 4814 0555

Fax +45 4814 0554

www.polygon.dk

Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

17

KuRsus


øveLseR

Fokus på dilemmaøvelser

Masser af relevante input på årets øvelsesseminar. Husk pressen. Husk detaljer. Husk

samarbejdspartnere. Husk kriseøvelser i kommunen

Af Erik Weinreich

Øvelser skal have et formål.

Ud over de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser

for brand-

18 BRANDVÆSEN

mænd er der ikke mange

krav til øvelser, men de burde

mere i system, lød det fra

Beredskabschef

Vores nuværende beredskabschef har

besluttet at gå på pension. Derfor er

stillingen som beredskabschef ved

Jammerbugt Kommunes beredskab

ledig til besættelse pr. 1. september

2010 eller snarest derefter.

Hele stillingsopslaget kan læses på

www.jammerbugt.dk

Nærmere oplysninger om stillingen

kan fås ved henvendelse til vores

nuværende beredskabschef

Per Nielsen på tlf. 72 57 76 71 eller

Teknik- og forsyningschef

Peter Laursen på tlf. 72 57 76 61

www.storskade.dk

I hElE SpIllEt om øVElSER

ER DEt VIgtIgt, At mAN

pRøVER gRÆNSER Af og

tøR DummE SIg

Koldings beredskabschef

Søren Ipsen ved indledningen

til årets øvelsesseminar

i Odense, arrangeret af Det

Centrale Øvelsesforum.

Som eksempel nævnte han:

• Evakueringsøvelser

i institutioner og risikovirksomheder.

• Planlægning og deltagelse

i katastrofemedicinske

øvelser sammen med det

præhospitale beredskab.

• Genoptagelse af samarbejdsøvelser

med totalberedskabet.

• Øvelser i kommunens

centrale organisation og

decentrale krisestyringsstabe.

• Øvelser i krisestyring for de

enkelte forvaltninger.

• Koordinering af kommunens

handleplan og ressourcer

ved operativ

indsats.

Husk

detalJerne

Derefter var

bolden givet

op til indlæg

fra vidt forskellige

dele af landets

beredskab som eksempelvis

Beredskabsstyrelsen og

Fødevarestyrelsens kontor for

Husdyr og Sundhed.

Sidstnævnte overvåger

blandt andet for 70 anmeldelsespligtigehusdyrsygdomme

og skal hurtigt kunne

iværksætte en plan, der i

værste fald kan betyde aflivning

af millioner af dyr – samt

måneders karantæne.

Øvelser i det regi vil typisk

tage 2-3 dage, fortalte

dyrlæge Hanne M. Hansen

fra Fødevarestyrelsen, der er

meget bevidst om identifikation

af flaskehalse.

Og så gælder det for resten

om at øve alle detaljer helt

ned til, hvem der skal opsætte

skilte.

beredskabsstabe vil

gerne inviteres

I hele spillet om øvelser er

det vigtigt, at man prøver

dØgnVagt

store skader

– store udfordringer ...


grænser af og tør dumme sig,

understregede vicepolitiinspektør

Finn Orla Jørgensen.

Som operativ leder hos

Midt- og Vestjyllands Politi

har han omkring 40 samarbejdspartnere

i operativt

niveau, og hans nøgleord var

samarbejde og koordination.

Det gælder simpelthen om

at minimere kaos-fasen, så

indsatsen hurtigst muligt kan

køre over på rutiner.

Selv om det generelt er en

stor udfordring at få frigivet

personale til øvelser på grund

af knappe ressourcer, var

Finn Orla Jørgensen meget

bevidst om øvelsernes værdi,

og han opfordrede især til, at

samarbejdspartnere inviterer

de lokale beredskabsstabe til

at øve netværkssamarbejde.

øvelse på video

Finn Orla Jørgensen nævnte,

at hans politikreds har fået

installeret et videolink til

beredskabsstaben, som man

er ved at prøve af.

Han bakkede op om et forslag

til, at øvelser kan foregå

på video. Det vil spare mange

ressourcer. Selve anlægget

er købt hos et privat firma

og er let at arbejde med, og

spørgsmålet om mere

åbenhed, så andre kan få

tilladelse til at koble sig på,

ligger nu hos Rigspolitiet.

tribune til pressen

Søren Urup, vicepolitiinspektør

fra Østjyllands Politi,

slog på seminaret til lyd for

en særlig pressestrategi ved

fuldskalaøvelser, så pressen

sikres et godt overblik uden

at gå i vejen. Som eksempel

nævnte han en stor øvelse

på baneterrænet i Herning,

hvor pressen nærmest havde

en tribune i form af en bro

foRmålEt mED øVElSEN I hERNINg VAR foR

øVRIgt At BElAStE SAmARBEjDSpARtNERE Som

fx SygEhuSENE mED EN DoBBElt ulykkE, og EN

Af ERfARINgERNE fRA SElVE øVElSEN VAR, At

DEt kAN VÆRE SVÆRt At ADSkIllE DE mANgE

gulE VEStE fRA hINANDEN

hen over skinnerne og blot

50-100 meter fra de mange

aktører.

Det gav stor ro i selve

øvelsen.

I den forbindelse nævnte

Søren Urup også vigtigheden

af at dokumentere en øvelse

ved hjælp af fotos. Det er

langt lettere ved en evaluering

at tale ud fra fotos end

fra en ren tekst.

Formålet med øvelsen i

Herning var for øvrigt at

belaste samarbejdspartnere

som fx sygehusene med en

dobbelt ulykke, og en af

Se demoversionen eller prøv

den gratis i 2 måneder på:

erfaringerne fra selve øvelsen

var, at det kan være svært at

adskille de mange gule veste

fra hinanden.

dilemmaer

Beredskabsstyrelsen

arbejder på

at skabe øvelsesdilemmaer

til at

træne kommunalekrisestyringsstabe,

fortalte

sektionschef Christian

Rosgaard fra Beredskabsstyrelsen

Midtjylland.

Man vil gerne have bredere

scenarier end blot en brand.

Det kunne være IT-nedbrud,

oversvømmelse, langvarig

strømafbrydelse eller madforgiftning

på kommunens

centralkøkken, så man kan

træne krisekommunikation

og koordinering af handlinger

og ressourcer. Nogle

øvelser kan sagtens gennemføres

på forholdsvis kort tid,

så man samme dag kan lave

evaluering og efterfølgende

melde ud, hvad kan forbedres

ude i forvaltningerne, sagde

han.

Også Mads Ecklon fra

Center for Samfundssikkerhed

og Beredskab kom ind på di-

NoglE øVElSER kAN SAgtENS

gENNEmføRES på foRholDSVIS koRt

tID, Så mAN SAmmE DAg kAN lAVE

EVAluERINg og EftERfølgENDE

mElDE uD, hVAD kAN foRBEDRES

uDE I foRVAltNINgERNE

lemmaøvelser og understregede,

at Kemisk Beredskab

og Kriseinfo gerne deltager i

planlagte øvelser.

Dan L. Skjoldborg,

Stationschef

Vestegnens Brandvæsen I/S:

“Vi er nu begyndt at bruge

Group Planner til vagtplanlægningen

af vores deltidsbrandmænd

på stationen i

Glostrup. Vi har længe

vagtplanlagt via et Excelark,

og ved opdateringer sendt dette rundt via

mail, sammen med opdateret telefonliste, men så

fandt vi Group Planner!

Nu er alt online, administrationen af vagtplanen er

nem og ligetil, medarbejderne er nu en meget

større del af dette, samt opdateringen af telefonlisten

ligger hos den enkelte. Brandsvendene

bruger det flittigt til vagtbytninger.

Mailadvisering, sms sender, log og brugbare

statistikker, Group Planner, så bliver det ikke

nemmere!”

BRANDVÆSEN

19

øveLseR


øveLseR

dilemma på bordet

Stor ros til øvelsesdug som oplæg til øvelser. Kan bruges af alle aktører lige fra

kommuner til statslige styrelser. Præsenteret på øvelsesseminar i Odense

Af Erik Weinreich

Det er et rigtig godt koncept.

Den er overskuelig, forpligtende

og et godt pædagogisk

værktøj. Egentlig dynamisk,

for vi skaber selv dynamikken,

lød det begejstret fra viceberedskabschef

Thomas Emil

Hammerum, Egedal.

Genstanden for denne ros

var en øvelsesdug, som Det

Centrale Øvelsesforum har

opfundet til brug ved kommunale

dilemmaøvelser, fuldskalaøvelser

i lokale beredskabsstabe

eller noget helt tredje.

20 BRANDVÆSEN

øVElSESDugEN fIk SIN DEBut på Et VElBESøgt

øVElSESSEmINAR, Som DEt cENtRAlE øVElSESfo-

Rum uNDER BEREDSkABSStyRElSEN holDt

I oDENSE DEN 6. mAj. hER fIk DEltAgERNE

I mINDRE gRuppER og på tVÆRS oRgANISAtIoNER

lEjlIghED tIl At AfpRøVE DEN I pRAkSIS, og

RoSEN fRA EgEDAl VAR gENEREl

Øvelsesdugen fik sin debut

på et velbesøgt øvelsesseminar,

som Det Centrale

Øvelsesforum under Bered-

skabsstyrelsen holdt i Odense

den 6. maj. Her fik deltagerne

i mindre grupper og på tværs

organisationer lejlighed til at

afprøve den i

praksis, og rosen

fra Egedal

var generel.

Således

anbefalede

oberstløjtnant

John Flarup

fra virksomhedshjemmeværnet,

at

øvelsesdugen hurtigst muligt

sendes ud, som den er, uden

at man afventer de sidste

rettelser.

deltagerne var ikke meget for at slippe øvelsesdugen. det er alle tiders værktøj, var de enige om: (fra venstre) john Flarup, Hjemmeværnskommandoen,

Camilla Nordal Rask, århus Brandvæsen, tommy Laursen, specialenheden under Københavns politi, simon Feldbæk

Kristensen, sundhedsstyrelsen, og thomas emil Hammerum, egedal Brandvæsen.


Hvad er det så, at øvelsesdugen

kan?

Den kan stille relevante

spørgsmål til øvelsen under

både planlægning, udførelse og

evaluering. Det er spørgsmål til

øvelsens organisation, formål,

rammer, evaluering, drejebog

m.m. Kendte spørgsmål, som

er med til at danne et fælles

billede af situationen. Eller

som Thomas Emil Hammerum

nævnte, når der skal skabes en

Bank efterlyses

John Flarup, Hjemmeværnskommandoen, efterlyste

på øvelsesseminaret en scenariebank, hvor øvelsesplanlæggere

kan hente ideer til nye øvelser.

øVElSESDugEN ER føRSt og fREmmESt

EN hjÆlp tIl At Nå hElE VEjEN

RuNDt og foRholDE SIg tIl AllE VÆ-

SENtlIgE ASpEktER, mEN SAmtIDIg

NåR plANlÆggERE og DEltAgERE

tÆttERE på hINANDEN og lÆRER

lIDt om ANDRES kultuR

beredskabskultur, der skal gennemsyre

hele organisationen.

dugen skaber

spørgsmål

Øvelsesdugen er først og frem-

mest en hjælp til at nå hele

vejen rundt og forholde sig til

alle væsentlige aspekter, men

samtidig når planlæggere og

deltagere tættere på hinanden

og lærer lidt om andres kultur.

Eksempelvis hvor lange vagter

de enkelte organisationer har,

hvis en indsats tager flere dage.

Og lige pludselig begynder

alle de små input, der skaber

en god øvelse, at dukke op.

Det ene spørgsmål genererer

det næste i forhold til det

givne scenarie:

Hvad med de små øer.

Skal havne- og sognefogeder

øvelsesdugen er et planlægningsværktøj, der giver input til de væsentligste facetter af en god øvelse.

adviseres, og hvilke risici er

der ved at evakuere udsatte

mennesker og dyr – eller ved

at lade være?

Skal hospitalerne foretage

ekstraordinære hjemsendelser

for at have sengepladser nok?

Hvad er hændelsens tidshorisont

i forhold til, om flere

styrker skal adviseres og være

parate til afløsning?

Politiet har mulighed for at

holde ambulanceruter fri. Vil

det være aktuelt?

Og hvad med sikkerhedsgodkendelse

til at deltage i

den lokale beredskabsstab. I

Egedal er to mand godkendt.

Er det nok?

Skal man bede Hjemmeværnet

hjælpe med til at

holde katastrofeturister væk?

LINK

www.øvelsesforum.dk

BRANDVÆSEN

21

øveLseR


Tænk at have muligheden for at holde din virksomhed på

forkant med udviklingen i de kommende år. Vi kalder det

X Factor – en unik kombination af den nye, barske Volvo

FMX med masser af potentiale, dine køreevner og Volvos servicenetværk.

Sæt det hele sammen og du er svær at slå.

Oplev X Factoren allerede i dag på volvofmx.com, eller endnu

bedre – kontakt din lokale Volvo forhandler.

den nye volvo FMX

Volvo trucks. driving progress


Brandforløbet på

plejehjem i allerød

kan ikke forklares

Røg- og termodetektorer burde have reageret hurtigere,

da 73-årig beboer indebrændte. Umiddelbart ingen logisk forklaring

på brandens voldsomme forløb. Bygningen totalskadet.

Den var oprindelig opført i 1950 og før bygningsreglementet

blev opfundet

Af Erik Weinreich

Det er stadig et ubesvaret

spørgsmål, hvorfor branden

på et plejehjem i Allerød den

27. april ikke blev opdaget på

et tidligere tidspunkt. Politiets

teknikere har lavet undersøgelser

på brandstedet, men en rapport

foreligger endnu ikke.

Stuen var forsynet med

en røgdetektor, mens der

var termodetektorer i både

køkken og gang. Hele ABA

anlægget kontrolleres en

gang om året af DBI, og sidste

eftersyn var sket blot en

måned forinden.

Den kraftige brand ødelagde

alle tre detektorer i

lejligheden, så det ikke kan

konstateres, om de trods

eftersynet skulle have været

defekte, men for en ordens

skyld er detektorerne fra en

nabolejlighed sendt til nærmere

undersøgelse. Umiddelbart

er der dog intet, der

tyder på en fejl.

Anlægget har da heller ikke

selv registreret en fejl.

som om, ilden Har fået

ekstra næring

Kun ti minutter inden branden

blev opdaget, havde personalet

været inde hos den 73-årige

beboer, der omkom ved branden.

Da sad hun i sin stue.

Da ABA-alarmen så lød, var

personalet fremme inden for

to – allerhøjst tre – minutter,

og på det tidspunkt var dørhåndtaget

allerede så varmt,

at man ikke kunne komme ind.

Det er ikke logisk, for overtænding

sker ikke så hurtigt. Der

går mindst fem minutter, siger

indsatsleder og viceberedskabschef

Ulrik Bjelbæk.

Førsteudrykningen var fremme

på under ti minutter, og da

røgdykkerne et til halvandet

minut senere ville trænge ind i

den brændende lejlighed, blev

de ligeledes overrasket over

ildens voldsomhed.

Allerede ude på gangen var

der en voldsom røgudvikling,

og inde i lejligheden fortalte

klare flammer, at der var tale

om relativt høje temperaturer.

Den voldsomme varme

gjorde det ligefrem vanskeligt

for røgdykkerne at trænge

ind i lejligheden, og selv om

de fik ilden dæmpet ned,

blussede den voldsomt op

flere gange, som om den fik

ekstra næring.

Røgdykkerne ledte derfor

direkte efter et iltapparat,

men de fandt ingen spor

efter iltflasker, der kunne have

givet ekstra næring.

ekstra forHoldsregler

Den nu omkomne kvinde var

kendt for at ryge, og plejehjemmets

personale har flere

gange konstateret, at hun

havde tabt en cigaret ned på

sig selv eller i en papirkurv.

For halvandet år siden var der

endda en mindre brand

i lejligheden.

Netop derfor var lejligheden

blevet sikret med

brandsikkert gulvtæppe, et

rygeforklæde til beboeren,

samt en skraldespand.

Man formoder, at branden

skyldes rygning, men det i

sig selv giver ingen forklaring

på den nærmest eksplosive

brandudvikling.

åben forbindelse

Det brandhærgede plejehjem

var oprindelig to

bygninger opført 1950 med

15 meter mellem. Dengang

eksisterede der ikke noget

bygningsreglement. Begge

bygninger var i to etager

med en trappe i midten.

Senere er der opført en midtersektion

i glas, så der var

åben, indendørs forbindelse

mellem de to oprindelige

bygninger.

Ved den sidste renovering

i 1991 burde man nok have

lavet en brandsektionering og

krævet flugtvejstrapper, mener

Ulrik Bjelbæk. Men det er selvfølgelig

let at være bagklog.

Nu bredte ilden sig først

ud ad vinduet i lejligheden

på første sal og fik fat i tagudhænget.

En kraftig vind

fik ilden til at brede sig, men

den kunne formentlig være

standset af en brandsektionering

mellem bygningerne.

Der var ingen sektionering.

Tværtimod var to oprindelige

gavlvinduer pillet ud, så der

var åben forbindelse mellem

de to lofter. De åbne vindueshuller

virkede præcis, som

havde det været branddøre,

der blev holdt åbne af kiler.

den voldsomme brand på plejehjemmet

i allerød vil være et

naturligt objekt for en brandefterforskning

med deltagelse

af folk, der foretager brandteknisk

byggesagsbehandling.

Foto Benny Kühnell,

digitalpressen.dk

eftertanke

– Det giver selvfølgelig stof

til eftertanke, men jeg

mener ikke, vi i kommunen

har andre eksempler,

hvor der kan opstå en lignende

situation, siger Ulrik

Bjelbæk, der gerne havde

deltaget i brandstedsundersøgelsen:

– Der er ingen tvivl om,

at vi kunne lære meget af

sådant et arbejde, siger han.

BRANDVÆSEN

23


siNe

StAtEN BRugtE foRkERt

uDBuDSfoRm tIl SINE-NEttEt

Klagenævn mener ikke, at kontrakten var så kompliceret, at man ikke kunne

benytte et almindeligt udbud

Af Erik Weinreich

Da Staten i 2006 skulle finde

en leverandør til SINE-nettet,

valgte den ikke et traditionelt

udbud, men en særlig

udbudsform, der kaldes konkurrencepræget

dialog. Nu

har Klagenævnet for Udbud

Forhandlinger

24 BRANDVÆSEN

kendt denne udbudsform for

stridende mod EUs udbudsdirektiv

i dette tilfælde.

Kendelsen begrundes med,

at kontrakten ikke var særlig

kompleks, og at Staten derfor

burde have benyttet et almin-

SINE-sekretariatet og Terma forhandler fortsat om

fortolkning og ændring af kontrakten for kontrolrum

til SINE-projektet. Parterne ønsker ikke at udtale

sig om forhandlingerne.

VI GØR RØGDYKKERENS

ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE

Vil du gerne høre mere?

Kontakt Lotek for

en uforpligtende

demonstration

på 70 13 52 00.

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der

hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved

ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer

skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af

bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne

ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

deligt offentligt udbud eller

et begrænset udbud. Kendelsen

er afsagt med stemmerne

2-1, og den kan senest den

22. juni indbringes for en

domstol.

EU tillader kun udbud

som en konkurrencepræget

dialog, hvis det ikke er muligt

at gennemføre et traditionelt

udbud.

Sagen om udbud er en del

af en større sag, som Damm

Kendelsen om, at SINE-nettet

ikke måtte udbydes i formen

“konkurrencepræget dialog”

får umiddelbart ikke følger for

kontrakten mellem Staten og

Dansk Beredskabskommunikation,

mener advokat René

Offersen, der holder kurser i

udbudsregler og har ført flere

sager om udbud både ved

Cellular Systems A/S har

anlagt mod Staten, fordi virksomheden

mener, at udbuddet

blev gennemført på en

sådan måde, at de, der bød,

ikke fik lige vilkår.

I alt fem virksomheder

og konsortier ønskede at

blive prækvalificeret til at

byde på milliard-opgaven,

der endte med at blive tildelt

Dansk Beredskabskommunikation

A/S.

koNtRAktEN ER

IkkE ugylDIg

Klagenævnets kendelse vil alene kunne

få betydning for en eventuel erstatningssag,

vurderer juridisk ekspert

Af Erik Weinreich

DEN NyE kENDElSE VIl

AlENE få BEtyDNINg foR

EVENtuEllE ERStAtNINgSkRAV

fRA DAmm cEllulAR

SyStEmS og fRA DEN tySkfRANSkE

EADS-koNcERN

Klagenævnet for Udbud og

ved lands- og højesteret.

Han henviser til, at klagenævnet

allerede i 2008 har

udtalt, at der ikke var grundlag

for at annullere kontrakten,

og dermed vil den nye

kendelse alene få betydning

for eventuelle

erstatningskrav

fra Damm

Cellular Systems,

der ikke

fik opgaven,

og fra den

tysk-franske

EADS-koncern,

der efter indledende

forhandlinger valgte

slet ikke at give bud.


på VEj moD Nyt uDBuD

Lange udsigter for kontrolrum

Af Erik Weinreich

For hver dag bliver det mere

vanskeligt at finde en løsning,

hvor Terma kan få lov til at levere

kontrolrumssoftware til SINEprojektet.

Hvis love og regler skal

overholdes, vil der højst sandsynligt

komme et helt nyt udbud.

Alene den tekniske udvikling

de sidste to år vil betyde,

at en løsning i dag vil ligge

så langt fra den oprindelige

kontrakt, at et nyt udbud

bliver nødvendigt. Det er kun

lovligt at foretage mindre justeringer

i den slags kontrakter

uden et nyt udbud.

Dernæst ligger i hvert fald

de kommunale beredskabers

behov for, hvad et kontrolrum

skal kunne, meget langt fra det,

som Økonomistyrelsen skrev

kontrakt på, selv om kravene

ifølge styrelsen selv var udformet

i et tæt samarbejde med

repræsentanter fra de kommunale

og regionale beredskabsmyndigheder,

KL, Danske Regioner,

mIDlERtIDIgE koNtRolRum

VIl holDE lÆNgE

ingen grund til at vente på en fælles løsning for brand og redning

Af Erik Weinreich

Markedet for midlertidige

kontrolrum til SINE-projektet

ligger åbent. SINE-sekretariatet

SINE-sekretariatet har tilbudt

de beredskaber, der har opstillet

midlertidige kontrolrum, at

de kan få en såkaldt ICCS. Den

vil gøre det muligt at koble

flere radiosystemer sammen,

herunder at sammenkoble de

gamle analoge radioer til den

digitale Tetra-teknik.

Med andre ord vil en ICCS

udvide brugernes muligheder.

Der er tale om kostbart

udstyr, og derfor kræver

har hidtil givet over 30

dispensationer til redningsberedskaber,

der ønsker

SINE-sekretariatet et befolkningsgrundlag

på mindst

150.000 mennesker, før der

opstilles en ICCS. Det kan så

enten være et enkelt, stort

beredskab eller et samarbejde

mellem flere mindre beredskaber,

som ikke nødvendigvis

behøver at være naboer.

En standard ICCS består af

fem computere og dermed fem

arbejdspladser, som kan fordeles

efter ønske. ICCS’en gør det

bemandede eller ubemandede

vagtcentraler. Når nu

SINE-nettet og terminalerne

DE mIDlERtIDIgE koNtRolRum

fåR flERE mulIghEDER

tilbud om en iCCs, der kan koble andre radiosystemer på siNe-nettet

Af Erik Weinreich

blandt andet muligt at slå flere

talegrupper sammen enten

i forbindelse med en indsats

eller for at sende en besked.

Beskeder er her ikke begrænset

til korte tekst-beskeder. Der kan

også være tale om større filer,

oplyser SINE-sekretariatet.

34 midlertidige

løsninger

Sekretariatet har indtil nu givet

dispensationer til 34 midlertidige

politiet, forsvaret, Beredskabsstyrelsen

og hjemmeværnet.

Endelig er der spørgsmålet

om selve udbudsformen. Lige

som udbuddet for SINEnettet

blev også udbuddet

for kontrolrumssoftware

gennemført som såkaldt

konkurrencepræget dialog.

Denne udbudsform var ifølge

Klagenævn for Udbud ikke

korrekt, og det er tænkeligt,

at den heller ikke var det for

kontrolrumsdelen.

Med andre ord: Et nyt udbud

og dermed en yderligere

forsinkelse synes uundgåelig.

fungerer, kan de lige så godt

gøre det færdigt.

Dispensationerne er ganske

vist givet midlertidigt, så de

kan trækkes tilbage, når og

hvis et fælles SINE-kontrolrum

bliver færdigt, men uofficielt

tales der om, at midlertidigt er

mindst fem år.

Så gå bare i gang med

egne løsninger og med at

forhandle fællesskaber for

kontrolrum.

kontrolrumsløsninger, først og

fremmest til almindelig talekommunikation.

Nu vil man

så også kunne sende data som

for eksempel statusmeldinger.

SINE-sekretariatet understreger,

at ICCS’en er en midler-

tidig løsning, der skal pilles

ned, når de “autoriserede”

SINE-kontrolrum bliver leveret.

ICCS er en forkortelse af

Integrated Command and

Control System.

BRANDVÆSEN

25

siNe


siNe

tetra er langt mere

end radio-snak

Moderne kommunikation er også video, automatisk registrering

og meget andet, som i dag pakkes fint ind i masser af

brugervenlighed

Af Erik Weinreich

Brugervenlighed er blevet et

modeord hos firmaerne bag

den digitale Tetra-teknologi,

der knokler for at udvikle nye

programmer og nye terminaler

efter kundernes behov.

Det er ikke længere nok at

fortælle om bedre lydkvalitet,

længere DMO-rækkevidde

(ved brug som walkie-talkier)

og større sende-sikkerhed.

Nu gælder det både terminaler

og andre apparater,

samt ikke mindst programmer

(applikationer) til alle

mulige formål. Dertil en helt

ny generation, kaldet Tetra-2

eller TEDS, beregnet for

bredbånd med større hastighed

og mulighed for bl.a. at

sende direkte video, om end i

en lav opløsning.

Endelig slås hårdt på muligheden

for at kommunikere

direkte med andre teknologier

som GSM-nettet og

3G-nettet.

revolution

Også for brand og redning

vil Tetra-teknologien kunne

ændre hverdagen, efterhånden

som man vænner sig til

at tænke i nye baner.

Den virkelige revolution

venter forude i en ikke fjern

fremtid, hvor enhver

form for registrering

vil kunne ske automatisk:

Tidspunkter

for alle hændelser,

vandforbrug,

måling for farlige

gasser, hurtigste

kørevej, hvornår

hvilke brand-

26 BRANDVÆSEN

mænd mødte ind til den

enkelte alarm, timeforbrug,

beregning af løn og service

på materiel.

Med video fra skadesteder

vil eksperter andre steder

kunne assistere ved komplicerede

opgaver, indsatsledere

vil på aktive skærme kunne se

tegninger over bygninger og

installationer, og ved brandsyn

kan den halve rapport

tastes ind på en PDA under

selve brand

DEN VIRkElIgE REVolutIoN

VENtER foRuDE I EN IkkE

fjERN fREmtID, hVoR ENhVER

foRm foR REgIStRERINg VIl

kuNNE SkE AutomAtISk

sepura har lige præsenteret

tetra-terminal sRg3900, der

bl.a. er beregnet til udvendig

montering på brandkøretøjer.

den kendetegnes bl.a. af en stor,

højopløselig skærm og knapper,

der kan betjenes med handsker.

synet.

For at

bruge et

forkætret

udtryk:

Kun fantasien

sætter

grænser.

aktiv pager

Blandt nyhederne på hardware-siden

kan nævnes pagere

til tilkald af deltidsbrandmænd.

Bl.a. har franske TPL Systèmes

en model, hvor

brandmanden med et enkelt

tast svarer tilbage, at han er på

vej, og systemet kan derefter

se hans position og forventet

ankomsttid til brandstationen.

Med en SDS tekstbesked

til pageren sammen med

alarmen er brandmanden

desuden på forkant med situationen,

når han ankommer

til brandstationen.

Smart er det ligeledes at

koble alarmeringen sammen

med vagtplaner eller ferieplaner,

så kun brandmænd på

vagt bliver tilkaldt.

vandtæt

og fastmonteret

Flere og flere Tetra-terminaler

designes til særlige formål.

Det gælder eksempelvis Sepuras

nye terminal SRG3900,

der er beregnet til montering

fast på en politimotorcykel,

en redningsbåd eller uden på

et brandkøretøj. Den kan fx

sidde ved betjeningshåndtagene

til pumpen, hvorfor den

naturligvis er vandtæt.

Den store farveskærm med

høj opløsning er velegnet

også til nat-visning, og så

praler Sepura med, at modellen

har markedets højeste

sendestyrke på 10 watt.


Alt DEt NyE tEtRA

tetra er ikke begrænsningen, men muligheder, lød det

på tetra World Congress i singapore

Af Erik Weinreich

Verdens Tetra Organisationen har i år

været samlet til kongres i Singapore,

hvor 80 firmaer viste nyheder for

den voksende skare kunder inden for

beredskaber, transport, havne og store

virksomheder.

Standarden for Tetra bredbånd,

også kaldet Tetra 2

eller TEDS, er for længst

aftalt, og de to store spillere,

Motorola og EADS, kunne i

sidste måned begge præsentere

færdigt TEDS-udstyr

til overførsel af store datamængder,

herunder video.

Mens EADS netop har indledt

forsøg sammen med det

finske beredskabs-net VIRVE,

benyttede Motorola Tetra

kongressen i Singapore til at

præsentere sine TEDS-terminaler.

Også andre producenter

arbejder på at udvikle udstyr til

Tetra-teknologiens motorvej.

I Danmark er SINE-nettet

forberedt for TEDS, og generelt

vil alle nyere basisstationer

let kunne opgraderes

til den

Public Safety – herunder ikke mindst

politi – er langt den største kundegruppe,

både på grund af sendesikkerheden

ved store hændelser, og

fordi Tetra i sidste ende kan give store

besparelser.

nye standard, oplyser Jens

Kristiansen, der er vicepræsident

for Motorola og firmaets

landechef i Danmark.

TEDS er et rent data-net,

der skal køre parallelt med det

første Tetra-net, og brugen af

de to systemer vil ikke influere

på hinanden, understreger Jens

Kristiansen. Dækningen vil også

være ens, med mindre kunden

beder om noget andet.

20 gange Hurtigere

TEDS bruger mere båndbredde,

men er til gengæld

også 20 gange hurtigere

end Tetra 1, så det nu bliver

muligt at sende en form

for komprimeret video, vel

at mærke direkte uden forsinkelse.

Også for brand og redning vil Tetrateknologien

kunne ændre hverdagen,

efterhånden som man vænner sig til at

tænke i nye baner.

På kongressen blev det gang på gang

fremhævet, at Tetra ikke er et lukket

system. Alt afhængig af kundernes ønsker

er der mange muligheder for sikre

sammenkoblinger med andre radionet.

Man kan ringe og sende data ud og ind

af Tetra-nettet, og Motorola har sågar en

Tetra-terminal, der kan gå på internettet.

Kamp til stregen om tetra 2

Ny generation er 20 gange hurtigere. SINE-nettet er forberedt for en udvidelse

Af Erik Weinreich

LINK

www.tetraworldcongress.com

selv om teds er tetranettets

bredbånd, behøver en basisstation

ikke være større end

denne transportable mts4e

fra motorola. den er på størrelse

med en stor kuffert.

I Danmark forventes TEDS

først og fremmest at give blå

blink beredskaberne øget

mulighed for at overføre kort,

tegninger og faste billeder.

Sikkerhedsmæssigt ligger

disse data-overførsler fuldt

på linje med Tetra 1. Alt kan

krypteres, også video, og det

er sågar muligt at lave endto-end

kryptering, hvilket vil

sige en kryptering mellem to

specifikke terminaler, så ingen

andre på nettet kan se med.

Det klares med en særlig

applikation i de to terminaler,

fortæller Jens Kristiansen.

motorolas nye teds terminal hedder

mtm5400. programmerne kan

opdateres, mens den er i brug, og

den er både vand- og støvresistent,

så den er velegnet til udendørs

montering. desuden kan den benyttes

som repeater mellem andre

terminaler og selve nettet.

BRANDVÆSEN

27

siNe


siNe

Nye programmer

vil gøre hverdagen

lettere

Den digitale Tetra-teknologi rummer uanede muligheder

for opfindsomme brugere

Af Erik Weinreich

Terminaler og kontrolrumssoftware

er blot et lille hjørne af

Tetra-systemet, eller måske nærmere

betegnet skelettet til et

kæmpe udvalg af muligheder,

som kun er i sin spæde start. Nu

kommer dét, der virkelig betyder

noget – applikationer, som

i Danmark også kaldes tilvalg.

Det er nærliggende at

sammenligne terminaler med

28 BRANDVÆSEN

computere og kontrolrumssoftware

med et styresystem som

Windows – måske med den

mindre Officepakke. Applikationerne

er så alle de programmer,

som vi hver især køber eller

downloader, og som for alvor

gør hverdagen lettere.

Et tilvalg, der automatisk

tænder lyset og åbner portene,

når alarmen lyder på brand-

DIN SIKKERHED

I TRAFIKKEN

- EN DEL AF LS NORDIC APS

FOLDAGERVEJ 12A

4623 LILLE SKENSVED

TLF: 56 16 19 20

FAX: 56 16 19 29

WEB: WWW.AUTOTEC.DK

AUTOTEC

BEREDSKAB BEREDSKAB

ALARM

112

AUTOTEC

BEREDSKAB BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING

VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR

LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

RING OG HØR NÆRMERE OM

HVAD VI KAN TILBYDE LIGE

PRÆCIS DIG OG HVILKEN

LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM

HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER

KONTAKT OS.

stationen er kendt i forvejen,

og ude i verden er man langt

fremme med udvikling at et

hav af langt mere komplicerede

applikationer, alle sammen

på en eller anden måde

baseret på Tetra-standarden.

Det er alle disse muligheder,

der gør den digitale

radio så interessant for både

beredskabet, transportselskaber

og industrien. Bredden

kan illustreres af følgende:

rigtige sygeHus

I Nürnberg har universitetet

haft et pilotprojekt, NOAH,

hvor redderne ude på skadestedet

ved hurtige indtast på forvalgte

muligheder kunne give

oplysninger om patienten. Fra

centralt hold blev ambulancen

derefter dirigeret til det rigtige

sygehus i forhold til skaden.

bemanding

af HJertestarter

I den hollandske by Hoogeveen

blev der i et andet pilotprojekt

placeret en hjertestarter for

hver fem kilometer på en vej.

Ved et nødopkald til

alarmcentralen om et muligt

hjertetilfælde, blev der automatisk

sendt en sms-besked

til ti udvalgte personer, der

normalt opholdt sig i nærheden

af den hjertestarter, der

var nærmest alarm-opkaldet.

Disse ti personer var alle

uddannet i at bruge hjertestarteren,

og forventningen

var så, at mindst en eller to

ville have mulighed for at

bringe hjertestarteren hen til

patienten.

alle nummerplader

læses

Tysk politi har eksperimenteret

med at montere et kamera

i patruljevogne, som med

en OCR-læser automatisk vil

registrere nummerplader på

alle forankørende biler.

Numrene sendes til en

database, hvor de kontrolleres,

og kun i de tilfælde, hvor

et køretøj er efterlyst, sender

systemet en melding tilbage

til patruljevognen.

overvågning af politiet

Politiet er en farlig arbejdsplads

i Malaysia, hvor Rohde-

Schwarz har kørt en serie

pilot-projekter for at bedre

sikkerheden for den enkelte

politimand. Med en serie små

statusmeddelelser kunne man

fra kontrolrummet se, om

politibilens dør var åben, om

blinket er sat til, samt naturligvis

en position.

Det gav mulighed for at

sende hjælp, hvis der ikke

blev svaret på radioen, og der

dermed var risiko for politifolkenes

liv.

efterlyser forum for

applikationer

Brug ventetiden på kontrolrum til at udvikle og afprøve nye

applikationer, så vil man stå meget bedre rustet, når de store

beslutninger skal tages, lyder det fra flere sider i Danmark.

Samtidig efterlyses et forum, der kan skabe overblik

over applikationer – både dem, der er udviklet,

dem, der er under udvikling, og ønsker til nye

applikationer.


siNe vil gerne godkende

applikationer

Godkendelse kan ofte klares for 17.500 kr. og kan gælde til mange formål

Af Erik Weinreich

Det er korrekt, at både programmer

og teknisk udstyr

skal godkendes af SINEsekretariatet,

inden det tages

i brug på SINE-nettet, men

det er ikke uoverkommeligt,

og når først et program er

godkendt, vil det ofte kunne

benyttes til mange beredskabsmæssige

formål, fortæller

SINE-sekretariatets teknisk

chef, René Secher.

Han opfordrer samtidig

beredskaberne til at være

kreative til at finde på nye

områder, hvor SINE-nettet

kan bruges til at sende

korte databeskeder. Nettet

har blandt andet sin styrke

ved at kunne benyttes til

meget andet end talekommunikation.

17.500 kr.

Populært sagt, så skal et

program godkendes, inden

det må lægges ind i en

SINE-terminal. Man skal

ikke mindst sikre sig, at det

ikke kan overbelaste nettet

ved at sende meget store

datamængder. Tetra-net har

trods alt en meget begrænset

kapacitet, og det er kun på

tale-kanalen, der kan laves

prioritering. Data-kanalerne

har ikke prioritering, så her

vil uvæsentlige data

i princippet kunne blokere for

vigtige meddelelser fra andre

brugere, understreger Hans

Jørn Nielsen, der er konsulent

for certificering i SINE-sekretariatet.

Hvis et program blot skal

sende data, vil sekretariatet

sikre sig, at det har en

indbygget flow-kontrol til at

begrænse den datamængde,

Certificeret oversigt

På den beskyttede del af SINE-projektets hjemmeside

kan beredskabernes superbrugere se en oversigt over de

applikationer, der er afprøvet og certificeret af SINEsekretariatet

og DBK.

Oversigten oplyser applikationens navn og leveran-

dør, men ikke hvad den specielt egner sig til.

der sendes. Dernæst skal

programmet bruges til et

fornuftigt, beredskabsmæssigt

formål.

En ny applikation kan gennemgås

på relativt kort tid,

og selve certificeringstesten,

der koster 17.500 kr. om

dagen, klares normalt inden

for en dag.

Hvis programmet senere

skal bruges til at sende en

anden slags data, skal SINEsekretariatet

blot godkende

det nye, beredskabsmæssige

formål.

Populært sagt ændres

sikkerheden jo ikke af, om

de pågældende data vedrører

de grønne eller de røde

knapper.

3 net at

vælge mellem

Hvis datamængden ser ud

til at kunne belaste SINEnettet,

kan SINE-sekretariatet

henvise til to andre muligheder,

nemlig GSM-nettet

og 3G-nettet.

Det har man allerede gjort

for patientjournaler, og hvis

et beredskab ønskede status-

og positionsmeldinger hvert

sekund for 100 køretøjer, ville

det også blive afvist, siger

Hans Jørn Nielsen.

30 ansøgninger

– men ikke til pagere

SINE-sekretariatet har hidtil

fået 25-30 ansøgninger om

godkendelse af applikationer

til beredskabsformål. De

drejer sig blandt andet om

adresser, der sendes direkte

til brandkøretøjers navigationsterminaler.

Derimod er der endnu

ikke søgt om at måtte benytte

en pager over SINE-nettet,

selv om sådanne er udviklet.

Det kan skyldes, at der er

tale om første generations

Tetra-pagere, og at brugerne

afventer mindre modeller

med flere muligheder.

BRANDVÆSEN

29

siNe


siNe

tEtRA-øVElSE mEllEm

SVERIgE og tySklAND

Første gang man vil forsøge at koble to nationale

beredskabs-netværk sammen

Af Erik Weinreich

Sverige og Tyskland planlægger

verdens første kommunikations-øvelse

med sammenkobling

af to nationale Tetra

netværk. Øvelsen vil finde sted

i november eller december i år.

Øvelsen er et svar på en

direkte opfordring fra EUs

ministerråd, og den skal vise,

at digital kommunikation på

tværs af grænser kan ske lige

så let som inden for de nationale

netværk.

Der er tale om det første,

lille skridt i en drøm om at

kunne koble alle de europæiske

Tetra-netværk sammen,

Først ville Tyskland have et

stort Tetra-net, så skulle der

være et net for hver forbundsstat,

og derpå gik man

tilbage til den fælles løsning

med ét netværk for alt blå

blink i alle 16 forbundslande.

Det vil blive verdens

største med over 4.500

basisstationer, hvoraf de 500

første er sat op i bl.a. Berlin,

Hamburg og Lüneburg. Hele

nettet skal stå færdigt i 2012.

EADS er hovedentreprenør

på nettet, der skal opereres

af Alcatel-Lucent på en 10-

30 BRANDVÆSEN

så man i teorien kan sende

danske beredskabsfolk med

deres terminaler til Spanien

for at hjælpe i en indsats. Lidt

lige som GSM-nettet, hvor

man kan tage sin mobiltelefon

med sig i hele Europa, forklarer

René Secher, der er teknisk

chef på SINE-sekretariatet.

Inden man når så langt,

skal man dog først overvinde

en hel del tekniske og politiske

forhindringer.

At forsøget netop foregår

mellem Sverige og Tyskland

skyldes, at begge landes net

er leveret af samme firma,

Verdens største

tetra netværk

tysklands beredskabsnet skal være

færdigt i 2012

Af Erik Weinreich

årig kontrakt med BDBOS,

der er myndighed for det

digitale radionetværk.

Netværket vil få en halv

mio. brugere, og de første

store ordrer på terminaler

er underskrevet. Bl.a. skal

Motorola levere 53.000 terminaler

til brug for forbundsregeringen,

mens Sepura

har fået en ordre på 30.000

terminaler til politi, brand og

redning i Niedersachsen.

Link: www.bdbos.de

LINK

nemlig EADS. Motorola er

også inviteret til at være med,

men har sagt nej tak.

netværk bindes sammen

EADS mener at have fundet

en metode til at binde de

to netværk sammen, uden

at det går ud over landenes

suveræne kontrol over egne

netværk.

Først skal begge lande udvælge

nogle terminaler, som

derpå defineres til at måtte

benyttes i begge lande. I disse

terminaler lægges nogle faste

talegrupper, som umiddelbart

vil være de eneste, der kan

benyttes i det andet land.

De ”fremmede” terminaler

får således udvalgte rettigheder,

som brugeren ikke kan

overskride. Et kontrolrum vil

dog formentlig kunne tildele

yderligere rettigheder eller

lægge talegruppen sammen

med andre nationale talegrupper.

kun et net ad gangen

Når en af de godkendte,

tyske terminaler bringes ind

i Sverige, vil den blive registreret

i det svenske RAKELnet,

og brugeren vil kunne

ringe til svenske kolleger i

forhold til de givne tilladelser.

Hvis brugeren så vil ringe

hjem til Tyskland, vil signalet

gå fra RAKEL-nettet til en

gateway og derfra videre

gennem faste ledninger

til det tyske BOS-net. De

to nationale net er således

bundet fysisk sammen med

ledninger.

SÆRlIg

kRyptERINg

mEllEm lANDE

Kommunikation over lange afstande kan

ske via satellit

Af Erik Weinreich

Siemens’ løsning til samtaler mellem forskellige landes beredskabs-net

går på, at meddelelsen først afkodes nationalt og

derefter påføres en særlig kryptering mellem de pågældende

lande.

Begge lande skal have en gateway fra det nationale beredskabsnet

og ud til andre systemer, og meddelelsen – hvad

enten det er tale eller data – kan derefter sendes over satellit eller

et hvilket som helst IP-netværk til modtagerlandet, hvor den

igen afkodes og krypteres om til modtagerlandets system.

Det kan lyde lidt indviklet, men det vil være en fornuftig løsning

ved store hændelser, hvor beredskaber fra flere lande skal

arbejde sammen, eller blot hvis et flådefartøj fra Portugal skulle

kommunikere med kolleger i Sverige, fortæller ingeniør Patrick

Mächler fra Siemens i Zürich.


siNe snakker godt

med RaKeL

Kommunikationen mellem SINE og den svenske søster RAKEL fungerer fint

Af Søren Dam Nielsen

En talegruppe ud af seks i det skadestedssæt, som er

knyttet til Øresundsbroen, er åbnet, og samtalen med

svenskerne fungerer fint, siger Allan Christensen, vicepolitiinspektør

i Operativ Kommunikation, Københavns

Politi. Kommunikationen med svenskerne vil være

nødvendig i tilfælde af en hændelse på Øresundsbroen,

hvor både dansk og svensk beredskab rykker ud.

– Så det bliver aktuelt ved en hændelse, hvor en

dansk indsatsleder gerne vil tale med en svensk.

I øjeblikket har vi en fast talegruppe sat op ude på

Øresundsbroen. Indtil de andre fem kommer op, taler

vi alle sammen i den, fortæller Allan Christensen.

Og allerede nu er han særdeles tilfreds med kommunikationen:

– Vi er bedre stillet, end vi nogensinde har været.

Med de gamle skadestedsradioer var det ikke altid, man

havde dem med i bilerne, siger han.

signaler over grænser

Af sikkerhedsgrunde er danske radioer kun registreret

i Danmark og svenske kun i Sverige. Fremmede landes

radioer skal ikke kunne belaste det danske net. SINE går

dog fint igennem i Malmø, har Allan Christensen ved

selvtest kunnet konstatere, og der arbejdes i såvel SINEsekretariatet

som i det svenske modstykke på at løse de

nødvendige politiske knuder, så signalerne kan sikres

den nødvendige rækkevidde ind over landegrænserne.

Kommunikation på tværs af landegrænser har selvsagt

også relevans ved den dansk-tyske grænse –

i særdeleshed, når Femern-forbindelsen står færdig.

– Og det bliver helt sikkert også aktuelt, når sønderjyderne

starter op med SINE-radioerne, bemærker

Allan Christensen. Han oplyser videre, at det er

Øresundsbroen, som har skullet bekoste radiokommunikationen,

og derfor er det også den, som har været

ude at finde den gateway – eller ”oversætter” – der gør

systemerne i stand til at tale med hinanden.

øvelse til efteråret

Politi og beredskab forventer, at der holdes en

øvelse på Øresundsbroen i løbet af efteråret. Ikke en

fuldskala-øvelse, men noget, der ligner, siger Allan

Christensen. Radiosystemet vil blive testet igen ved

denne lejlighed.

den næsten 16 km lange øresundsbro

Foto: drago prvulovic/øresundsbroen.

BRANDVÆSEN

31

siNe


siNe

siNe-svigt

undersøges fortsat

Radioproblemer gav forlænget sidde-tid under COP15

Af Erik Weinreich

Under COP15 mødet i

København i december var

et svigt i SINE-kommunikationen

tilsyneladende med til

at forlænge den tid, hvor en

masse demonstranter måtte

sidde på jorden, bundet sammen

af strips.

En af de meget omtalte

muligheder ved SINE-nettet

er muligheden for at lave dynamiske

grupper. Det vil sige,

at man fra et kontrolrum kan

lave talegrupper for forskellige

brugere, uden at de selv

skal gøre noget.

32 BRANDVÆSEN

I hvert fald fremgår det

af indberetninger, at det på

grund af problemer med

SINE radiosystemet var

meget vanskeligt at få klare

meldinger igennem om placeringen

af flere grupper af

autonome.

– Men lad være med

det, råder ingeniør Martin

Steppler fra det tyske

ingeniørfirma P3, der har

været konsulent på det tyske

Tetranet.

– Grupperne bør være sat

op, inden der sker en stor

Problemerne dukkede op

første gang, da demonstranter

gravede omkring 100

brosten op fra pladsen foran

Christiansborg. Her blev radiosignalet

ikke modtaget.

Sammen med teknikere

fra DBK undersøger SINE-

glEm DE DyNAmISkE gRuppER

det vil tage alt for lang tid i en stresset situation, advarer tysk ingeniør

Af Erik Weinreich

hændelse, og før man i en

stresset situation skal til at

identificere nye grupper. De

skal laves i forvejen og er så

ikke dynamiske.

– Når først der er kog på,

er der alt for stor risiko for, at

man laver fejl, lige som det vil

sekretariatet alle de hændelser

under COP15-mødet, hvor

der er meldt om svigt i kommunikationen.

I forhold til

det samlede antal opkald er

der kun tale om få svigt, men

det er alligevel vigtigt at finde

årsager til de svigt, der var.

tage alt for lang tid at identificere

grupperne.

– Derfor fraråder jeg at lave

dynamiske grupper, siger

Martin Steppler, der godt

ved, at netop brandmænd

taler meget om dynamiske

grupper.

tERmA tABER

på SINE

Problemerne med den manglende leverance af kontrolrum

til SINE-projektet har kostet Terma 85 mio. kr., fremgår det

af regnskabet for 2009.

Uden dette tab ville Terma have haft et overskud på 60

mio. kr. efter en omsætning på 1,1 mia. kr.

På grund af de stadig uafsluttede forhandlinger med

Staten vil Terma ikke yderligere kommentere tabet, der er

posteret som en hensættelse.


7 beredskaber skiller sig ud

… på den positive måde og kan fremvise stor

nedgang i antallet af blinde alarmer

Af Erik Weinreich

Mens antallet af blinde alarmer fra blandt andet automatiske

brandsikringsanlæg ligger nogenlunde støt i de fleste kommuner,

skiller beredskaberne i syv kommuner sig positivt ud med

markante nedgange i antallet af blinde alarmer, fremgår det af

en statistik fra Beredskabsstyrelsen.

For flere af dem er der ligefrem tale om en halvering fra 2007

til 2009, og nu håber Beredskabsstyrelsen, at en undersøgelse

af årsagerne kan føre til lignende nedgange andre steder.

De syv kommuner er Guldborgsund, Horsens, Jammerbugt, Lemvig,

Varde og Århus Kommuner samt Bornholms Regionskommune.

Faldet ligger især fra 2007 til 2008 og har så holdt sig i 2009.

Det samlede fald af alle blinde alarmer for de syv kommuner

fra 2007 til 2009 var:

• Bornholms Regionskommune ........................... 65 – 16

• Guldborgsund Kommune ................................ 124 – 72

• Horsens Kommune .......................................... 226 – 195

• Jammerbugt Kommune .................................... 44 – 14

• Lemvig Kommune ............................................ 25 – 13

• Varde Kommune ............................................... 92 – 61

• Århus Kommune .............................................. 601 – 429

oDIN på kuRSuS

indberetninger kan ofte foregå lettere

og hurtigere

Af Erik Weinreich

Beredskabets indtastning

i Odin databasen kan for

mange ske både lettere

og hurtigere, mener Martin

Reland fra Beredskabsstyrelsen,

der inviterer

brugere til et minikursus

den 1. juli.

Formålet er at lære

deltagerne at bruge Odin

til at udfylde og indberette

udrykningsrapporter hurtigt

og korrekt, at fremsøge

rapporterne igen i oversigter

og at lave udskrifter.

Kurset vil være en vekselvirkning

af oplæg og

individuelle undervisnings-

øvelser og vil ikke kræve

særlige forudsætninger. Det

gennemføres på baggrund

af et vellykket prøvekursus

i marts.

Målgruppen er de medarbejdere

i kommunale

redningsberedskaber, der

skal udfærdige rapporter

til ODIN, det vil sige både

deltids- og fuldtidsansatte

indsats- og holdledere.

www.odin.dk

LINK

BRANDVÆSEN

33


Hvem sæLgeR ...

1. affugtningsanlæg

mUnters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager,

depoter, slangetørringsrum

2. alarm- og meldeudstyr

s dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

metorion mUsic a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

3. aspirationssystemer

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

s siemens a/s,

BUilding tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

4. beredskabskurser

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

5. beredskabsplaner

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. brandanlæg

s lindpro a/s

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91

s siemens a/s,

BUilding tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

34 BRANDVÆSEN

7. bs-, bd- og f-døre samt

branddøre og Jalousier

deko, loft+væg a/s

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

jsa Brand

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner

og styringer

8. brandventilation

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

9. brandvæsenets materiel

og udstyr

ac. mejerimaskiner

Egevej 46, 9480 Løkken

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38

www.ac-mejerimaskiner.dk

RUSTFRIE VANDTANKVOGNE

alBatros international a/s

Bransagervej 4, 9490 Pandrup

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

info@albatrosint.dk

www.albatrosint.dk

aUtotec aps

Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved

Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29

info@autotec.dk, www.autotec.dk

avk international a/s

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt

støbejern.

condor international

clotHing a/s

Præstemarken 13 A, 4700 Næstved

Tlf. 55 73 55 73, fax 55 73 55 75

Henning Hansen, mobil 3036 1868

dansk Uniform

Industrivej 19, Postboks 29,

6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

www.danskuniform.dk

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

drÄger safety danmark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

dÜver Brandmateriel a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ferno norden a/s

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

fyns kran Udstyr a/s

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

gkv Brandmateriel

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

icm sikkerHedsmateriel a/s

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

ld Handel & miljø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf. 76 49 85 00

Fax 75 85 84 86

Skumvæsker og skumvæsketest fra

NORDIC FIRE FOAM

s linde Brandmateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart:

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

paratecH eUrope

Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S

Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32

paratech@paratech.dk,

www.paratech.dk

Løftepuder, stabiliseringsudstyr

og håndværktøjer

procUrator a/s

Fire & Rescue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter,

uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr

samt alt i personligt

sikkerhedsudstyr

rescUe trading

skovbyvej 7, 6500 Vojens

Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50

www.rescuetrading.dk

Ambulancer og redningsudstyr

-- Deres Totalleverandør -saWo

a/s

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

viking life-saving

eQUipment a/s

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

10. dørlukningsanlæg

og portautomatik

dorma danmark a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse

og eksplosionssikring

drÄger safety danmark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

safe-vent

Åstrupvej 10, 9800 Hjørring

Tlf. 72 28 73 70

Fax 96 23 60 69

12. forureningsbekæmpelsesmateriel

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ld Handel & miljø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer

m.m. Markedets bredeste program.

Mulighed for levering døgnet

rundt.

13. gnistdetektering

og -slukning

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

safe-vent

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring

Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69

14. Håndildslukkere,

salg og opsætning

Brandsikring danmark

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36

www.brandsikringdanmark.dk

= DS = godkendt værksted

s dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

= DS = godkendt værksted

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart:

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

norit Brandservice

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49

= DS = godkendt værksted

rednings-ringen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

stUdsgaard Brandmateriel

Fiskerihavnsgade 41,

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted


15. informationssystemer

dansk essentecH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

16. lofts- og vægbeklædning

deko, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

17. maritimt sikkerHedsudstyr

pro-safe reflection a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, gummibåde, kompressorer,

reflekser.

Uni-safe

Amager Strandvej 124,

2300 København S

Tlf. 32 58 16 15

www.unisafe.dk

18. radio-/kommunikationsudstyr

ingeniørfirmaet

H. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

mørkedal telecom a/s

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Swissphone distributør i Danmark

Totalleverandør af Swissphone digitale

alarmeringssystemer, mobil-pc’er,

navigationssystemer, 112 stationsprintere,

tale- & hjelmgarniture for

Tetra radioer, alarmmodtagere

niros commUnications a/s

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

radiocom danmark

BGeminivej 24, 2670 Greve

Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80

www.radiocom.dk.

Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup

ICOM distributør i Danmark. Bærbare

og mobile radioer. Skadestedsradioer.

Dataradioer. Marineradioer.

Flyradioer. Scannere.

SEPURA/SINE distributør i Danmark.

Bærbare og mobile Tetra terminaler,

Tetra Gateways

stevn teknik

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer,

vagtcentraler

sWisspHone danmark a/s

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.swissphone.dk

Swissphone alarmeringssystemer

Zenitel denmark a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

Radioudstyr. Applikationer.

Rådgivning. Uddannelse.

24x7 service.

19. rådgivende firmaer

dansprinkler aps

Kongevejen 420, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

novenco

Industrivej 17, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41

www.novenco-group.com

20. sikringsskilte

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

21. stationære slukningsanlæg

s BrøndUm a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 61 63 00

s dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

dansprinkler aps

Kongevejen 420, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

s siemens a/s,

BUilding tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering

af sekundærskader

arepa fireneW a/s

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66

dansk Bygningskontrol a/s

Høgevej 2, 3400 Hillerød

Tlf.: 72 18 30 90

Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre

Tlf: 72 28 28 18

iss damage control

Døgnvagt tlf. 70 10 08 88

STORSKADEBEREDSKAB

Tlf. 70 10 08 88

GLOSTRUP 38 10 40 11

Holbæk 59 44 40 11

ODENSE 65 93 03 30

VEJLE 75 72 73 48

Esbjerg – Haderslev

VORDINGBORG 55 37 19 83

AALBORG 98 15 64 00

Frederikshavn/værft 98 42 64 64

ÅRHUS 87 38 81 81

Aulum – Randers

www.iss.dk

neris skadeservice a/s

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

skadeservice danmark

Året rundt – døgnet rundt

– Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

Landsdækkende døgnvagt

Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

polygon skadeBegrænsning

mUnters fUgtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Næstved 70 11 00 44

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

DØGNVAGT 70 11 00 44

23. vagtCentraler

ingeniørfirmaet

H. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

s innovative BUsiness

softWare a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

intergrapH danmark

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

24. vandfyldte slangevinder

s falck teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

25. vandtåge slukningsanlæg

s kidde danmark a/s

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

novenco

Industrivej 17, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41

www.novenco-group.com

s siemens a/s, BUilding

tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s medlem af sikkerhedsbranchen

tEgN EN optAgElSE uNDER

“Hvem sæLgeR ...”

Ring til:

ekström annonce service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35

Hvem sæLgeR ...


Al henvendelse:

Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Når skaden er sket...

er SSG på pletten!

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00

www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden

for facility- og skadeservice. Vi er

grundlagt i 1993, og er i dag en af

markedets dygtigste til at vedligeholde

bygnings aktiver, forebygge

og minimere skader samt redde

værdier.

Vores markante succes skyldes

evnen til at kombi nere menneskelige

og hånd værksmæssige dyder

med effektive processer og innova

tive systemer, der giver vores

kunder klar besked samt tids- og

ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør

den store forskel. Det har givet os

branchens bedste renommé, og

beviser at det knivskarpe fokus på

høj kvalitet og unik kundeservice,

sikret af dygtige medarbejdere med

den rette indstilling, betaler sig.

More magazines by this user
Similar magazines