RABLENDE røverHISTORIER - De Berejstes Klub

JUNI 2010 / Nr. 40 

Globen 

M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e J s t e s K l U b 

Tema: 

Rablende 

røverhistoRieR 

Mars 

Rumdragter, 

overvågning 

og fremtiden 

Tanzania 

Simpelt 

trylleri kan 

være farligt 

Chile 

Frygtelige 

naturkræfter 

på spil

Udstyr til alle der 

deler facinationen af, 

hvad der ligger rundt 

om det næste hjørne! 

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og 

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra 

rabatordningen. Medlemskort 

med med billede skal fremvises. 

www.friluftsland.dk 

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50 

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24 

teMa 

11 

40 

6 TeMa: 10 års røverhistorier 

af Jimmi Kim Persson 

Ti af de bedste røverhistorier fra Globens 

tiårige historie. 

8 uTaH, uSa: Turist på Mars 

af Line Drube 

Tag med Line til NASAs anlæg i Utahs ørken 

og se hvordan rumturisme kan blive. 

11 LiByeN: Libyen – er det ikk´ farligt? 

af Kenneth Hvolbøl 

Danske charterturister i Saharas mest 

lukkede, men alligevel velfungerende, land. 

16 aMazoNaS: Fodboldkamp i junglen 

af Bjarne Lund-Jensen 

En historie, som får selv den værste 

engelske hooligan til at ligne mors dreng. 

18 TaNzaNia: Udnævnt til medicinmand 

hos masai-krigerne i afrika 

af Jesper Grønkjær 

Hvis Jesper bliver træt af livet som 

omrejsende tryllekunstner, har han en 

sikker fremtid som medicinmand i Afrika. 

28 TiBeT: Poker i Tibets Chang Tang 

af Martin Adserballe 

Man skulle tro der var grænser for, hvor 

man kan cykle, men efter at have læst 

denne artikel ændrer man mening. 

40 uSa: USA - Tværs over håbets og 

drømmenes land 

af Jakob Øster 

Følg med når Jakob udfolder sin indre 

drengerøv på en tur, der indfanger det 

bedste og det værste af USA. 

46 ToNGa: Tonga - et sydhavsparadis i flammer! 

af Anette Lillevang Kristiansen 

Læs den rystende historie om, hvordan 

drømmerejsen med en forhåbning om at 

møde en konge endte med en revolution. 

55 

52 GuiNea: i Conakry og Fouta Djalon 

af Matthias Gamrath 

Checkpoints, fætre og dødsensfarlige 

bilture er ingredienserne i den cocktail, der 

møder Mathias på hans rejse i Guinea. 

55 iraK: Nødhjælpsarbejder i irak 

af Christer Lænkholm 

I et af de farligste lande i verden må 

Christer lande og lette flere gange end han 

selv har lyst til. 

artIKler 

21 DuBai: a day at the races 

af Claus Qvist Jessen 

I Dubai er alt stort. Og således har de skabt 

et væddeløbsmekka uden lige. 

26 NiCaraGua, HoNDuraS oG eL 

SaLVaDor: På MC i Mellemamerika 

af Martin Smedebøl 

Hent inspiration fra det ”grå guld” til, 

hvordan Mellemamerika også kan opleves. 

32 MeLBourNe: 5 ting du ifølge Jane 

Jacoby skal vide om Melbourne 

og staten Victoria 

af Jane Jacoby Veland 

34 iNDieN: En hyldest til de indiske jernbaner! 

Erik Pontoppidan 

Erik elsker de indiske jernbaner, og løfter her 

lidt af sløret for deres farvestrålende charme. 

36 CHiLe: Chile i knæ 

af Henrik Frier Hansen 

Henrik giver en øjenvidneskildring af det 

forfærdelige jordskælv i Chile. 

58 CaMBoDia: Hullet vej til templernes tempel 

af Jesper Kiby Denborg 

Angkor Wat, et fantastisk syn ved solopgang. 

KlUbbeN 

4 Leder 

Dette nummer af Globen modtog utrolig 

mange røverhistorier. 

5 Næste Tema 

Til næste nummer vil Globen gerne have 

alle dine historier fra det sydlige Afrika. Om 

alt fra stammedans til VM i fodbold. 

25 Forsidekandidater 

Se de flotte fotos, der var med i 

opløbet om at komme på forsiden. 

27 Bedste postkort: Læs Kirstens postkort 

fra Bhutan 

35 Cafe Vest 

Det er ikke kun Øst, der har en berejst cafe. 

50 Berejst bar Øst 

58 

60 Caféens fødselsdag fortsat 

Resten af historien om caféen. 

62 Søren Padkjær runder 100 lande 

Læs portrættet af klubbens seneste 

100-lande-jubilar. 

62 Globen 10 år 

Med blad nummer 40 har Globen 10 års 

jubilæum. 

64 Formandens beretning 

Hvor skal vi hen du? 

65 Nye medlemmer 

Se de nye ansigter i klubben 

66 Klubbens kontaktpersoner 

GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 3

Medlemsblad for De Berejstes Klub 

Redaktion: 

Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.), 

Anja Povlsen Olsen, Jacob Gowland 

Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan 

Jensen og Søren Fodgaard. 

Adresser s. 66 

Indsendelse: 

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: 

globen@berejst.dk 

Tekst / fotos: 

Medlemmer af De Berejstes Klub 

Forsidefoto: 

Turist på Mars 

Af Line Drube 

Scan af billeder: Per Danielsen 

Tryk: 

Scanprint 

Jens Juuls Vej 2 

DK-8260 Viby J 

Oplag: 600 

ISSN: 1603-1458 

Deadline til næste nummer: 

5. august 2010 

Tema: Sydlige Afrika 

Annoncer: 

annoncer@berejst.dk 

Medlemskab: 

www.berejst.dk 

Formand: 

Lars Munk, adresse s. 66 

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt 

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i 

bladet, er derfor skribentens synspunkter og 

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller 

klubbens øvrige medlemmer. 

Alle rettigheder til de enkelte artikler og 

fotografier forbeholdes de respektive forfattere 

og fotografer og indholdet må ikke 

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens 

godkendelse deraf. 

intro redaktørens forord næste tema sydlige afrika 

Rablende Røverhistorier 

- for dem som bare har 

oplevet mere ... 

Først skal det nævnes, at dette er Globens fyrretyvende nummer og dermed også 

dette blads tiårs jubilæum. Meget er sket på de sidste ti år. et utal af fantastiske, 

fabelagtige og finurlige historier er blevet fortalt. Men det er slet ikke slut endnu. 

Jeg er sikker på, at der er mange flere historier, der har brug for at blive fortalt, og 

vi vil gøre vores bedste for, at du får mulighed for at læse dem alle. Vi vil derfor gøre 

vort bedste for at følge med udviklingen og udkomme ti år mere. 

I sidste nummer spurgte vi, om I havde nogen historier, der kunne betegnes som 

”Rablende Røverhistorier”. og det må man sige I havde. Det har ganske simpelt 

været en fornøjelse at modtage den ene historie efter den anden, som man selv 

kunne drømme om at have været en del af. 

Helt op til deadline var redaktionen nervøse. Ville der overhovedet komme nok 

artikler til at fylde et blad? Var de berejste slet ikke så fulde af skøre historier som 

vi troede? Det viste sig, at det var de. I løbet af fem dage kom der artikler svarende 

til halvandet blad. Vi siger selvfølgelig mange tak for de mange spændende historier 

og beklager overfor dem, hvis artikler ikke har fundet plads i dette nummer, men 

som vi vil forsøge at finde plads til senere. 

Denne gang skal vi høre om noget så eksotisk som line Drubes tur til Mars og 

Jesper Grønkjær, som skræmmer livet af stakkels Masaikrigere med sine tricks. 

Derudover kommer Henrik Frier Hansen med en øjenvidneskildring fra det rystende 

jordskælv i Chile tidligere i år. 

Desuden fortsætter formanden diskussionen, som blev startet med medlemsundersøgelsen 

og handler om, hvor vi vil hen med klubben. Skal klubben fortsætte med 

at vokse eller skal der lægges mere vægt på eksklusivitet? 

næste nummer af Globen vil have vores formand lars Munk som gæsteredaktør. Så 

selv når du er færdig med dette nummer, 

har du allerede noget at glæde dig til. 

Til slut en stor tak til alle de, der i årenes 

løb med en stor frivillig indsats har muliggjort 

Globen. 

Rablende hilsner 

Jimmi Kim Persson 

Sydlige Afrika 

VM i fodbold, apartheid, kolonitid, safari, overfald og borgerkrig. Meget kan siges om det sydlige Afrika, men det er sjældent 

kedelige historier, folk kommer hjem med derfra. Derfor vil næste nummer af Globen handle om dette område. Så hvis du har 

rejst i det sydlige Afrika og har en god historie, så skribl den ned og send den ind til os. Vi venter i spænding. 

Det sydlige Afrika er i sagens natur et uklart begreb, men vil i næste nummer af Globen omfatte de afrikanske lande syd for 

Tanzania og D.R. Congo, altså Angola, botswana, lesotho, Madagaskar, Malawi, Mozambique, namibia, Sydafrika, Swaziland, 

Zambia og Zimbabwe. 

Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter/fotografer til at komme på banen og formidle deres oplevelser. Redaktionen 

hjælper med både sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke, men send en mail til redaktorgloben@gmail.com hurtigst 

muligt. 

Husk, at deadline for de færdige artikler er d. 5. august 2010. 

Kommende temaer 

december 2010: 

Nordamerika 

(deadline 5. november) 

Marts 2011: 

Verdens kulturarv 

(deadline 5. februar) 

Juni 2011: 

Rundt om Middelhavet 

(deadline 5. maj) 

4 GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 5 

Fotos: Wikipidia

tema rablende røverhistorier 

10 åRs røverhistoRieR 

Igennem de sidste 10 har der været masser af rablende røverhistorier i 

vores alle sammens Globen. Her følger en lille appetitvækker fra nogle 

af dem. Klubmedlemmernes mange historier kan findes på berejst.dk, så 

hvis du har lyst til at læse eller genlæse en af nedenstående historier er 

det her du kan finde dem - og mange flere. 

”Kortkunstnerne i barcelona” bragt i 

Medlemsblad september 2000 

af arne runge 

nå, vi var jo nået til Spanien, og det skulle fejres i billig sprut, oppe 

i de små sidegader til Ramblaen. Utrolig så fuld man kan blive på 

en formiddag i barcelona for en tier. Det var en af grundene til, at 

jeg nu var en af hovedpersonerne i et kortspil på gaden. Men en 

gang skal jo være første gang, man stifter bekendtskab med denne 

kunst. Husk alle tricktyverier er kunst. ofte stor kunst. Så må man 

bare håbe, at man slipper nogenlunde billigt fra mødet. 

”sightseeing i liverpool land” bragt i 

Medlemsblad juli 2001 

af kaJ Heydorn 

Sammen med 4 andre danskere var jeg den sidste uge i april 

på rundtur i liverpool land lige nord for byen Scoresbysund, 

hvor der kun kan være tale om eet transportmiddel: 

hundeslæde. Det er koldt at sidde på slæden i 10-15 graders 

frost, og de fleste af os havde set sig nødsaget til at leje 

et par varme støvler og for mit vedkommende tillige et par 

gedigne sælskindsbukser. 

”Filippinerne - de glade menneskers land” 

bragt i Medlemsblad juni 2002 

af Per allan Jensen 

Det er kun to år siden jeg sidst besøgte Filippinerne, dengang på 

en pragtfuld tre ugers rundrejse, og jeg havde det helt fint med, at 

dette skønne ørige skulle være det første oversøiske rejsemål for min 

elleveårige datter Anita. Hun blev da bestemt heller ikke skuffet, og 

allerede på tredjedagen erklærede hun med stor overbevisning, at 

'dette er endnu bedre end Grækenland'. 

”bryllup blandt beduiner” bragt i 


tekst: Pia baltzer, fotos: Poul saabye 

"What you name?". Med et blev den pinlige tavshed, der 

hang i det store beduintelt som en tung dyne, brudt. en af 

kvinderne havde taget mod til sig og ville nu på vegne af alle 

gerne kende mit navn. nysgerrige afventende øjne kiggede 

på mig fra alle sider. "Where you husband?" kom det på 

gebrokken engelsk fra den samme kvinde. Tja, det var et godt 

spørgsmål. 

”En nødhjælpschaufførs beretning” 

bragt i Medlemsblad september 2004 

af lars kierulff Munk 

efter vel overstået værnepligtstid ved beredskabskorpset 

(Civilforsvaret) på bornholm drog jeg som frivillig med 

beredskabskorpset til det borgerkrigsramte Jugoslavien for at 

køre med nødhjælp til krigens ofre. 

”Kannibalen inviterer på middag (Irian 

Jaya)” bragt i Medlemsblad juni 2005 

af JoHn lau Jensen 

Igennem røgen tegner der sig langsomt et par ansigter i den 

modsatte side af hytten. Mørket gør det svært at skelne de 

enkelte træk, og røgen, der svier i øjnene, gør det næsten umuligt 

at trække vejret. Følelsen af, at 15 par øjne stirrer på mig, 

observerer hver en bevægelse, får det et kort øjeblik til at løbe 

koldt ned ad ryggen på mig. 

”I øjenhøjde med havskildpadder 

og mantarokker (Thailand)” bragt i 


af lone og MicHael andersen 

Havskildpaddens sorte øjne plirrer nysgerrigt, og den er næsten 

helt henne og presse snuden mod undervandskameraet. Selvom 

dykkermasken forstørrer synsindtrykkket, er denne green turtle uden 

overdrivelse godt en meter lang. Det flotte mønster på rygskjoldet 

fremstår helt skarpt i det ultraklare havvand, der omgiver Similan-øerne. 

”Med 15 km i timen gennem 

teplantagerne på Sri Lanka” bragt i 

Medlemsblad marts 2007 

af sØren PadkJær 

Det viste sig, at lokomotivet befandt sig midt på en lille bro over 

en flodkløft, og at det åbenbart var gledet af skinnerne – eller 

rettere sagt var en skinnesammenføjning på broen vist gået løs. 

Tilsyneladende ikke for første gang, for der lå en del godt brugte 

planker på broen, og med dem som opklodsning lykkedes det efter 

en times tid at få toget tilbage på skinnerne. 

”Fjollede dyr i Tanzania” bragt i 


tekst: Jacob gowland JØrgensen, foto: Jakob Øster 

Guiden fortæller, at det eneste dyr, der rigtig angriber safaribilerne, 

er en lille skarptandet satan kaldet en honninggrævling, der frygtløst 

tager kampen op med offroad-dæk, og som ellers muntrer sig med at 

indtage bistader. Vi ser den ikke, men får at vide, at selvom der er lidt 

forvokset hamster over den, skal man bare smutte hurtigt. 

”elefanten i mørket” bragt i 


af Jakob Øster 

»Devil Street« står der på vejskiltet. Djævlegaden. Sådan 

hedder vejen sgu. For en gang skyld et vejnavn, der er 

ramt lige i røven. Ikke noget falsk markedsføring her. Hvis 

djævlebakken hjemme i Dyrehaven er det perfekte navn til en 

stenet, hullet bakke, som mangt en frejdig kælkende har slået 

måsen på, er djævlegaden her et mindst ligeså rammende 

navn for den kaotiske hullede jordvej, vi bumler ud af med en 

næsten ligeså øm bagdel til følge 

6 GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 7


Turist på Mars 

3, 2, 1 and lift-off - og så starter et halvt års rumrejse til den røde planet 

Jeg tog dog discountudgaven og ankom efter 14 timer i fly og 2,5 time i 

bil sammen med mine fem med-astronauter til Marsbasen (officielle navn: 

Mars desert research station), der ligger helt isoleret midt ude i Utahs røde 

ørken. I denne lille to etagers bygning på størrelse med et rumskib skulle 

vi i forskningsøjemed bo og arbejde to uger i marts 2010 under lignende 

betingelser som på en base på Mars. 

Denne artikel vil fortælle om mit ophold på Marsbasen og give et indblik i, 

hvordan fremtidig rumturisme bliver anderledes end normale rejser. 

tekst: line drube 

foto: line drube og Marie MikolaJczak 

tegning: Henrik Hargitai 

astronauterne 

Vi var en international besætning 

bestående af tre geologer/geofysikere 

med Mars som forskningsområde. en 

fra Australien, en amerikaner fra nASA 

og jeg fra Københavns Universitets 

Marsgruppe. Vi tre skulle stå for 

geologiske undersøgelser af området og 

test af to prototyper af instrumenter, som 

muligvis skal bruges under fremtidige 

Mars missioner (en jordpenetrerende 

radar og et astronautbåret bor til at bore 

jordkerner med). Der udover var der tre 

pilotkadetter fra det franske luftvåben, 

som skulle stå for meget af det tekniske i 

at få denne isolerede base til at fungere. 

Desuden havde de deres egne tekniske 

forsøg, som skulle udføres. Under en 

virkelig mission til Mars ville de også 

have stået for at flyve rumskibet. 

Denne Marsbase er den anden af sin 

art. Den første blev bygget på en af 

de nordlige arktiske øer i Canada, og 

både Australien og Frankrig overvejer 

at bygge en. De bliver alle placeret i 

ørkenområder, som minder om Mars på 

forskellig vis. De er bygget for at skabe 

et sted, hvor man kan få rutine i at leve 

og arbejde under vilkår, der minder om 

dem på en anden planet. 

Ud fra udsagn fra forskellige landes 

rumfartsorganisationer forventes det, 

at man etablerer den første permanente 

base på et fremmed himmelobjekt 

(Månen eller Mars) i 2020’erne eller 

2030’erne. Men for at dette skal blive 

til virkelighed, kræver det ikke blot 

store raketter, men også megen øvelse 

i at få en så kompliceret bygning og 

arbejdssted til at fungere, hvilket 

præcis er, hvad man prøver at opnå her. 

Desuden undersøges de psykologiske 

faktorer i de ofte internationale grupper, 

som skal bo meget tæt sammen isoleret 

fra omverden. Det er håbet, at man 

kan bruge denne viden til at undgå 

mange problemer for/med fremtidige 

astronauter. 

Hvordan synes du selv det 

går? 

Under mit ophold betød det, at vi brugte 

en halv time dagligt på at udfylde 

spørgeskemaer, og at vi visse aftener 

blev filmet fra flere vinkler for at en 

psykolog senere kunne se på vores 

samspil og hvordan det ændrede sig 

undervejs i opholdet. Fra et socialt 

synspunkt er blandingen af forskere 

og militærpersoner interessant, da 

militæret er meget autoritært, mens 

forskere lever af at stille spørgsmål 

til alt. Det gav os dog ikke nogen 

problemer, men nu prøvede de franske 

kadetter heller ikke at tage lederskabet, 

da de både havde til opgave at hjælpe 

os forskere med vores forsøg og også 

var en del yngre. Men hvis lederskabet 

havde været omvendt, kunne jeg forudse 

en del problemer. Kadetterne fik dog 

fuld råderet over alt det, de forventedes 

at have ekspertise i, hvilket vil sige 

det tekniske, som ikke inkluderede de 

videnskabelige eksperimenter. I vores 

seksmands gruppe havde vi det alt i alt 

utrolig hyggeligt og sjovt med hinanden. 

Skandale på Mars 

Det var dog ikke alle de 91 grupper, 

der havde boet i Marsbasen før os, som 

havde haft det lige let, og vi hørte ofte 

henvisninger til en belgisk gruppe, blot 

to missioner før os, hvis samarbejde 

var gået helt i hårdknude. Dagligt skal 

gruppen i Marsbasen sende rapporter til 

”Mission Control”, hvilket er en gruppe 

personer på ”Jorden”, som kan hjælpe, 

hvis der opstår tekniske problemer, og 

også blot følge med i, hvad der sker 

set fra et forskningssynspunkt. Da 

disse rapporter hver aften blev lagt på 

nettet, varede det ikke længe, før den 

belgiske gruppes stridigheder endte i 

belgiske aviser, til læsernes morskab. I 

rapporterne udlagde de ting som: 

”Den voksende frustration over at 

Pe, nora og Margaux efter ni dage 

stadigvæk ikke er i stand til at klare 

Hab [Marsbasen] systemerne (og at 

de end ikke ser det som et problem!), 

eksploderede under frokosten. Manglen 

på dedikation til mission fra nogle 

personer blev uoverkommelig for andre, 

og det var nødt til at blive diskuteret… 

nicky eksploderede næsten. Arjan 

reagerede dobbelt: Ved at han på den 

ene side ikke kunne holde op med at 

kritisere de andres inkompetence, og på 

den anden side agerede som om han var 

fra barcelona.” 

Denne praksis med at lægge rapporterne 

direkte på nettet har været indstillet 

siden da. 

Marsbasens opbygning 

bygningen er i to etager og kun ti 

meter i diameter, så pladsen var trang, 

specielt de dage vi var nødt til at blive 

i bygningen alle sammen pga. dårlig 

vejr. nederste etage har laboratorium, 

badeværelse, to luftsluser og et rum til 

alt astronautudstyret. Øverste etage er 

opdelt således, at den ene halvdel er 

et ”stort” rum, der bruges til køkken, 

spisestue, opholdsrum og arbejdsplads. 

Den anden halvdel er delt op i seks 

værelser. For at spare plads sover man 

i køjeseng med en anden person, men 

væggen danner S-form, hvilket betyder, 

at man bor i hver sit værelse. Udover 

en seng har hver person et skrivebord 

og en gang hen til bordet med kun lige 

plads nok til, at en stol kan stå der. Tøjet 

forblev i kufferten, som kunne skubbes 

ind under sengen eller under det hævede 

gulv. Alle skulle gå i seng samtidig (kl. 

23 for vores gruppe), da væggene var så 

tynde, at hvis man bevægede sig rundt 

i sengen, ville det holde køjepartneren 

vågen. I mit tilfælde betød det, at jeg 

rent faktisk fik otte timers søvn hver 

nat, hvilket jeg normalt kun drømmer 

om at tage mig tid til. 

At leve og dø på Mars 

Mars har en masse svarende til 1/10 af 

Jorden og er en halv gang længere væk 

fra solen end Jorden, og derfor er det 

koldere dér. Afhængig af, hvor man er på 

planeten, så ligger temperaturen et sted 

imellem ca. -130 og +20 grader celsius. 

Mars’ lille størrelse og masse betyder, 

at planeten har en for lille tyngdekraft 

til at holde på sine lettere gasser, og 

de er derfor langsomt forsvundet ud 

i universet. Dette har resulteret i en 

atmosfære, der er så tynd, at lufttrykket 

blot er en hundrededel af Jordens. Hvis 

man derfor ikke tager en trykdragt på, 

når man går rundt på Mars, vil man 

ikke overleve mange sekunder. Jeg er 

ikke sikker på, hvad man egentlig vil 

nå at dø af først, men det kan være, 

når luften bliver hevet ud af ens lunger 

og de kollapser, når blodet i kroppen 

omdannes til gasform eller måske, når 

alt luften i kroppen ekspanderer til 

mange gange sit oprindelige rumfang. 

Jeg gætter på, at for at blive turist på 

Mars, skal man nok underskrive så 

mange ansvarsfrigørelsespapirer, at 

dem man underskriver som dykker, 

faldskærms¬udspringer m.m. vil ligne 

fodnoter i sammenligning. 

For at simulere de vigtige rumdragter 

på Marsbasen og få erfaring i at 

arbejde under sådanne restriktioner, 

skulle man - under al færden uden for 

bygningen i Utah - have turen planlagt 

på forhånd, have en radiokontaktperson 

på Marsbasen og have rumdragt med 

lufttilførselsrygsækken på. Udgang fra 

bygningen forgik igennem en luftsluse, 

hvor alle ”astronauterne” stod klemt 

sammen og ventede i fem minutter på 

”udligning af lufttrykket”. Hvis noget 

blev glemt inde i Marsbasen, var det 

en større operation at få fat i det. At 

arbejde ude i mange timer i rumdragt 


var temmelig besværligt, specielt det at 

alt skulle udføres med store klodsede 

handsker på. Man forstår pludselig 

godt, hvorfor Velcro® blev så populært 

hos nASA. Prøv at forestille dig at binde 

sko med skihandsker eller at bruge 

en computer. Alt almindelig udstyr 

skal til en rigtig mission ombygges til 

specialudgaver. 

Astronautmad får ikke 

Michelin stjerner 

Maden var noget af det mest diskuterede 

blandt os ”astronauter”, og der gik ikke 

mange dage, før vi begyndte at drømme 

om rigtig mad. Vi måtte nemlig kun 

spise meget langtidsholdbare fødevarer, 

da en mission til Mars og hjem vil tage 

cirka to år. Det gjorde, at grøntsager, 

frugt, ost, mælk og kød var tørret eller 

på anden vis havde fået vandet fjernet, 

så det skulle blandes med vand eller 

lægges i blød, før vi kunne spise det. 

Vores gruppe var også lidt uheldig, 

idet der var sket en fejl, så den forrige 

gruppe også havde taget vores mad. 

Det, der var tilbage i bygningen, var alt 

det, de andre ikke havde gidet spise! 

Ud over til formål som madlavning og 

drikkevarer, så var vand noget, vi skulle 

spare meget på, da det ellers ville fylde 

et helt rumskib, hvis man skulle have 

nok til to år på Mars for flere personer. 

Vi måtte derfor kun få et to minutters 

bad hver tredje dag, og til alt andet 

skulle vi begrænse os til det yderste. 

opvask blev f.eks. en kunst i sig selv, 

hvor man afprøvede nye tricks for hele 

tiden at gøre det mere effektivt. Alt 

vandet fra afløbene blev renset gennem 

forskellige filtre og vandplantebassiner, 

hvorefter det blev brugt til at skylle 

toiletter med. Under virkelige missioner 

er vægten af vand så kritisk, at al 

væske (inklusiv urin) vil blive renset og 

derefter indgå i drikkevandet igen (som 

10 GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 

nogen formulerede det: ”Today’s urine - 

tomorrow’s coffee”). 

big brother is watching you 

Jeg følte lidt, at jeg havde meldt mig 

til et reality show i stedet for et seriøst 

forskningsprojekt, da seks webcams 

tog billeder af os hvert tredje minut 

og lagde dem på hjemmesiden www. 

freemars.org/mdrscam som del af 

PR for Marsbasen. Da vi aldrig vidste, 

hvem der lige nu sad og kiggede på os, 

eller hvornår et billede ville blive taget, 

var vi opmærksomme på, at vi kunne 

blive fanget i en hvilken som helst 

bevægelse vi foretog! Det var dog ikke 

helt så invasivt som et reality show, 

da der hverken var lyd eller egentlig 

video, og der var heller ikke kamera i 

soveværelserne eller badeværelserne. 

Men for mig var det mere end nok, 

og noget jeg kan leve lykkeligt uden 

at gentage. Det var underligt at få 

e-mails fra familie og venner, som 

kommenterede på noget, som lige var 

sket i vores stue. og det duede ikke at 

bruge små hvide løgne, såsom at sige at 

man skulle noget, for på en let måde at 

afslutte en chat, eftersom personen så 

efterfølgende kunne se, om man faktisk 

gjorde det. 

Virkelige turister på Mars 

eller Månen 

et samarbejde imellem Kina og Rusland 

satser på at lave en base på Månen i 

slutningen af 2020’erne. De har allerede 

sendt den første ubemandede satellit 

i bane om månen (Chang’e 1), og den 

næste er planlagt til at blive sendt af 

sted i slutningen af 2010 (Chang’e 2). 

Der er også lande, som gerne ville være 

med som blot en del af en international 

base på Månen, såsom europa, Indien 

og Japan. Præsident obama har i 

april 2010 opgivet planerne om at, 

amerikanerne skal oprette en base 

på månen i begyndelsen af 2020’erne 

og en på Mars i 2030’erne, som bush 

Jr. grandiost havde lovet, dog uden at 

bevillige de nødvendige penge! Så nu 

er planerne i nASA, at i 2025 (hvis ikke 

en ny præsident ombestemmer sig), vil 

USA for første gang sende mennesker 

længere væk end Månen. Målet er 

en asteroide, hvorefter man i midt 

2030’erne vil sende astronauter i bane 

om Mars og flyve hjem, og år senere 

vil en base blive oprettet på Mars. 

Som noget nyt er der en del private 

firmaer (f.eks. SpaceX, Virgin Galactic 

og XCOR), som forsøger at bygge egne 

raketter. Så det kan ende med, at et 

privat firma opretter den første base på 

et andet himmellegeme. 

Hvornår himmelrummet virkelig åbner 

sig for turister er svært at forudsige, 

da udviklingen af nye teknologier kan 

muliggøre ting, vi end ikke kan forestille 

os nu. Men ni rumturister har allerede 

været af sted og boet i cirka to uger 

på Den Internationale Rumstation 

(ISS), som kredser i bane om jorden 

og til tider kan ses på nattehimlen. 

De har rejst med det private selskab 

Space Adventures. Dette selskabs 

hovedaktører er de samme som prøvede 

at leje den russiske rumstation MIR for 

et årti siden, da Rusland var i en så stor 

økonomisk krise, at valget stod mellem 

udlejning eller destruktion af MIR. 

Planen var, at selskabet ville omdanne 

MIR til et rumhotel/filmstudie i bane om 

jorden. efter at selskabet havde sendt 

de to første kosmonauter derop for 

at tilse stedet og begyndt at gøre det 

parat til rige turister, så indtraf dotcomcrashet 

uheldigvis. Dette medførte, at 

hovedinvestorernes formuer forsvandt, 

og projektet måtte aflyses. MIR blev 

efterfølgende sendt i en lavere bane, 

så det brændte op i atmosfæren over 

Stillehavet. Hvis ikke det var sket, så 

kunne rumturisme have været et stort 

fænomen allerede. 


Libyen, - er det ikk’ farligt? 

tekst og foto: kennetH HvolbØl 

Og så virker lortet ikke engang!! 

Det tre etager høje romerske teater i Sabratha

”Ørkenens perle” Ghadames. Her mødtes fordums kamelkaravaner. 

Vi bliver hele tiden mødt med det 

spørgsmål fra knap så berejste venner 

og familie, som forbinder Gadaffis 

ørkenparadis med militærkup, diktatur 

og terror. Som sande berejste afviser 

vi alle fordomme om libyen, for vi ved 

naturligvis at Den store Folkesocialistiske 

libysk-Arabiske Jamahiriya er et af 

verdens sikreste rejselande, om end det 

at rejse i ørkenlandet er forbundet med 

visse restriktioner. 

På flyveturen fra mellemlandingen i 

Istanbul bliver jeg placeret ved siden 

af en libyer. Det vil sige, at han først 

sidder ved siden af min kone Vibeke, 

men han insisterer hårdnakket på, 

at jeg skal bytte plads med ham, 

således at han kommer til at sidde ved 

siden af mig. Som det helt igennem 

tolerante menneske jeg er, bytter vi 

plads, tilsyneladende til libyerens store 

tilfredshed. Kun lettere fornærmet 

observerer jeg skeptisk, hvorledes han 

fremdrager en lille kunstfærdig udgave 

af koranen og begynder at messe en 

sagte bøn. 

Salah eldin badi hedder min sidemand, 

som viser sig at være yderst 

snakkesalig. Han afslører også, at 

han som rettroende muslim ikke tør 

risikere at komme til at berøre Vibeke, 

derfor ville han bytte plads med mig. 

efter bønnen prøver Salah ivrigt at 

overbevise mig om islams lyksaligheder 

uden at det dog helt lykkes. Specielt da 

han forbander alt der har med øl, vin og 

spiritus at gøre, er jeg langt uden for 

pædagogisk rækkevidde. 

Han fatter simpelthen ikke, at jeg 

kan få mig selv til at drikke det skidt. 

Småbittert føler jeg mig, i respekt for 

min sidekammerat nødsaget til at ændre 

min forventning om en dugfrisk tyrkisk 

Efes flankeret af en flyversjus eller to, 

til bestilling af en knap så interessant 

appelsinjuice. 

oven i købet skal jeg stå model til Salah’s 

påstand om, at Islam er den sande 

fuldt udviklede religion!! Hans logik er, 

at først kom Det Gamle Testamente, 

så kom Det nye Testamente, og til 

sidst kom Koranen!! Før eller siden vil 

også jeg forstå det, siger han. Hmmm! 

tænker jeg og overvejer et øjeblik om 

dette skal udvikle sig til en luftbåren 

religionskrig. 

Vi kommer også ind på Vestens og den 

arabiske verdens kulturelle forskelle. 

Salah kan overhovedet ikke forstå, at vi 

placerer vores gamle på plejehjem og 

erstatter dem med en hund!! Jeg kunne 

nu aldrig drømme at erstatte min gamle 

mor med en hund, og jeg undlader at 

fortælle Salah, at den overvejende del 

af de arabere der bor i Danmark også 

placerer deres ældre på plejehjem, 

ganske enkelt fordi muligheden er der. 

Salah er dog en venlig mand, og han 

giver mig sit telefonnummer, ”hvis vi har 

brug for hjælp”, som han siger. Vi lander 

trygt i Tripolis lufthavn, hvor det er 

dejligt varmt, omkring de 20 grader. Det 

er T-shirt og sandalvejr i modsætning 

til det vinterkolde Danmark. Vi møder 

Dør i Ghadames. De særlige dekorationer viser, at indehaveren 

har været i Mekka, og har dermed ret til at kalde sig ”Hajj”. 

vores guide Ibrahim, der taler et godt 

og forståeligt engelsk. 

berberne i Jebel Nafusa 

Vi er sammen med 7 andre håbefulde 

turister med på Penguins pionertur 

til det nordlige Afrika. Alene det var 

forbundet med en del overvejelser, da 

det var 25 år siden nogen af os havde 

deltaget i noget der bare minder om en 

charterrejse. 

I libyen er der dog ingen vej udenom, 

hvis økonomien skal hænge nogenlunde 

sammen. Den libyske stat har dikteret, 

at alle rejsende skal ledsages af en 

guide og en chauffør, hvis man da ikke 

vil være afhængig af offentlig transport, 

som er stort set ikke eksisterende. 

Hvis man rejser flere end 8 personer 

sammen skal man ydermere ledsages af 

en politimand, som officielt er med blot 

for at få os lempeligt gennem de mange 

politi checkpoints. 

På vej i minibussen ud af Tripoli var 

vi således mandsopdækket af hele 3 

libyske repræsentanter. På en glimrende 

plan asfaltvej suser vi ud af Tripoli 

mod Sahara. Overalt flyder det med 

plasticposer der er blæst op i træer, 

buske, hegn, lygtepæle og elmaster. Vi 

er et øjeblik i tvivl om, hvorvidt poserne 

vokser vildt på træerne. I takt med at 

vi bevæger os væk fra beboelse, tynder 

det ud i plasticposerne, og det pynter 

gevaldigt på naturen. 

Højde plateauet Jebel nafusa 

adskiller den tæt bebyggede del af 

Det enestående Leptis Magna hvor romerrigets eneste 

afrikanske kejser, Septimus Severus blev født. 

middelhavskysten fra det nordlige 

Sahara. Det er også i det kølige højland 

i 5-600 meters højde, at berberne 

i sin tid anlagde en del beboelser. 

berberne byggede deres huse af ler 

som størknede i den evige sol, men de 

fleste spor efter berbernes huse er i dag 

blot ruiner efter talrige jordskælv. nogle 

få undtagelser har dog udstået tidens 

rystelser og står efter 800 år stadigvæk 

som helt specielle monumenter over 

berberkulturen. Som små fortlignende 

bebyggelser eller qasr som det hedder 

på arabisk. 

beboelser som Qasr al-Haj eller fortet i 

nalut tæt op ad den tunesiske grænse 

byder på interessante oplevelser. 

Specielt de store fødevarelagre skulle 

kunne beskyttes, og derfor vender 

alle døre i de enkelte rum indad. Kun 

en enkelt dør er ud- og indgang til 

bebyggelsen for at holde de talrige 

fjender ude. 

Små snørklede gange lader lyset lege 

eventyrligt i de sandfarvede rødlige 

kamre. Vi bliver budt på en velsmagende 

oregano-te, fladbrød og de lækreste 

og saftigste dadler vi nogensinde har 

smagt. 

om aftenen spiser vi dejlig mad på 

lokale restauranter, men, men…. øl, vin 

og spiritus er absolut forbudt i libyen, 

så der serveres en flad og kedelig 

alkofri bock øl. De lokale libyere er dog 

ligeglade, de nøjes med te. Selv under 

fodbold i tv drikkes der spandevis af te. 

Ældre libyer i traditionel klædedragt 

Algeriet spiller i aften finale mod 

egypten i African Cup. Alle libyere med 

respekt for sig selv holder med Algeriet, 

men ved halvlegen fører egypten 1-0, og 

Algeriet har fået en spiller vist ud. Det 

hele ender med en 4-0 sejr til egypten 

til stor ærgrelse for libyerne. 

Kamelmarked 

Det er fredag og markedsdag i dag. Vi 

besøgte et af de større markeder, langt 

uden for nærmeste by. Her er høns, 

ænder, mange slags grønt og frugt og 

mænd i alle mulige ørkengevandter, 

men sjovt nok ingen kvinder!! For i 

libyen er det mændene der handler. 

Kvinderne holder sig traditionelt inden 

døre. 

Vi kører ind på hver eneste tankstation 

vi møder, for her i Saharas nordlige del 

ved man aldrig om der er brændstof 

på den næste tank. benzinen koster 

omkring en krone literen. 

Vi spejder ivrigt efter kameler og spotter 

da også en del. Jeg spørger om de er 

vilde, men dem er der ingen af i libyen. 

Kamelen er et værdifuldt og brugbart 

dyr, der koster omkring 7500 kr. 

Helt tæt på vejen ser vi en kamelmor 

med unge, der skal fragtes hjem 

til sin ejer. Ungen er kun 4-5 dage 

gammel, men mor vil ikke frivilligt lade 

kamelejeren indfange sin unge. Til sidst 

får ejeren dog indfanget ungen og sat 

den op på ladet af sin pickup, og da 

ungen bliver fragtet væk i langsomt 

Det gamle Berber foderkammer, Qasr al-Haj 

tempo, følger moderen efter lige i halen 

på pickuppen. 

Ghadames, ”Ørkenens 

perle” 

Før solnedgang efter næsten 11 timer 

på landevejen når vi Ghadames. 

Ørkenens perle bliver byen kaldt, og 

den er beskyttet af UneSCo som en del 

af verdens kulturarv. 

Mullahens sagte kalden på Allah vækker 

os ved solopgang. Vi har et par dage 

her i Ghadames, så vi har tid til at 

opleve byens absolutte højdepunkt, 

den enestående 2-3 tusinde år gamle 

berberlandsby, som er bygget delvist 

under jorden. 

oprindelig var byen hjem for omkring 

7000 sjæle. Men da Gadaffi opdagede 

hvor unik byen var, jagede han hele 

befolkningen på porten, byggede nye 

huse til de hjemløse og indrettede byen 

til et open-air museum. Den gamle 

by er en sand labyrint af gamle hvide 

berber-huse, og uden en guide har 

man ingen chance for at finde rundt. Vi 

blev vist rundt i den mennesketomme 

by i nogle timer og sluttede af med 

kushkush, kamelkød og oregano the, i 

et traditionelt indrettet hus. 

50 km fra Ghadames ligger Mojazemsøen, 

der kun kan nås med kamel eller 

4X4 Toyota Landcruisere. Vi valgte det 

sidste og fræsede ud gennem ørkenen. 

Mojazem-søen er salt, og derfor er 

der ingen beboelse i nærheden, men 


den er et yndet udflugtsmål for byens 

folk og turister. Desværre er der også 

her plasticposer og tomme plastic 

vandflasker som flyder i søen. Det 

forhindrer mig dog ikke i at snuppe en 

dukkert i det ret så kolde vand – man 

kan da ikke komme hjem uden at sige, 

at man har badet i Sahara, vel! 

På vej tilbage er der mulighed for ægte 

ørkenklitræs. op og ned ad sandklitterne 

går det, og trods de mange hestekræfter 

skulle vi selvfølgelig lige sidde fast et 

par gange. Vi stopper et par steder 

og ser på forstenede muslingeskaller 

samt noget flot krystalliseret sand, der 

mest af alt ligner stakke af små skiver 

vinduesglas. 

Tilbage på hotellet binder døren til vores 

toilet så voldsomt at det kræver hele 

tre libyere at få døren op. en efter en 

entrerer de vores værelse, og til sidst 

afgør vold med en stor skruetrækker 

sagen. 

Muhamed-tegningerne 

en tidlig morgenstund forlader vi 

Ghadames og kører nordpå. De 

allesteds værende plasticposer lyser 

kønt i solens modlys. Undervejs ser vi 

store kamelflokke med deres hyrder. Vi 

finder nogle flotte sandklitter, som skal 

bestiges og fotograferes. 

Vi overnatter i et af berbernes 

stemningsfyldte huse under jorden. Der 

er som sædvanligt ikke indlagt nogen 

form for varme, men her er hygge og 

masser af tæpper, og de serverer en 

helt vidunderlig traditionel aftensmad. 

I bussen på vej nordpå udbryder 

der pludselig en mindre diskussion 

om tegneren Kurt Vestergaard. Der 

foreligger tilsyneladende en libysk 

version af sandheden der går ud på, at 

tegneren er død under en brand!!!! 

Sagen om Muhamed tegningerne er for 

øvrigt et af de emner, som Ibrahim ikke 

har lyst til at komme så meget ind på. 

Demokrati og muslimer vs. kristne er 

andre tabu emner, så vi holder høfligt 

kæft om de ømtålelige emner og nyder 

landskabet. 

sabratha – en af romernes 

afrikanske bastioner 

Med udsigt til Middelhavets kyst ligger 

Sabratha. Romerne byggede byen ca. 

200 år efter Kristi fødsel, og Moder natur 


jævnede det meste af byen med jorden i 

år 365 ved et voldsomt jordskælv. 

bl.a. italienerne forsøgte, da de havde 

magten i libyen, at restaurere byen. 

Størst held har de haft med det romerske 

teater, som er yderst imponerende, 

og det er ikke uden ærefrygt at man 

bevæger sig rundt i teateret. lige så 

imponerende er det at tænke på, at 

kun ca. 20 % af byen skønnes at være 

udgravet. Hvilke skatte ligger mon 

endnu begravet under jordoverfladen? 

Rundt omkring i byen er der stadig 

fantastiske mosaikgulve, som alle vader 

ubekymret hen over. Fantastisk at 

tænke sig, at de har overlevet 2000 år i 

den fri natur. 

Sådan helt tilfældigt fandt guiden et 

par ”gamle” arabiske mønter i sandet. 

Jeg havde ham dog mistænkt ham for 

at være fuld af fup. Ikke desto mindre 

fik det vores lille gruppe til at gå med 

snuden mod jorden resten af rundturen. 

leptis Magna 

en anden af den romerske verdens 

helt store attraktioner, måske den 

allerstørste, er leptis Magna. Vi kører de 

130 km derud gennem et sandt svineri af 

affald langs vejen, som nøje overvåges 

af de jævnlige megaportrætter af 

landsfaderen Gadaffi. Ofte optræder 

libyens leder med en ny og anderledes 

hovedbeklædning, lige fra bøllehat til 

militær kasket over i traditionelt arabisk 

hovedklæde. 

leptis Magna er oprindeligt grundlagt 

af fønikerne omkring 600 år før Kristi 

fødsel, men det var romerne der 

udbyggede byen og navngav den. I 

storhedstiden rummede byen mellem 

80 og 100 tusinde indbyggere. 

Det voldsomme jordskælv i år 365 som 

nedlagde Sabratha, jævnede ligeledes 

det meste af leptis Magna med jorden. 

Sidenhen dækkede sandet byen, men 

italienerne gjorde senere deres for 

at restaurere byen, så den i dag står 

yderst imponerende og uden sidestykke 

i den romerske verden. 

At gå ind i byens Forum er ganske enkelt 

fantastisk, og fik hele vores gruppe til at 

tabe underkæben i næsegrus beundring 

for romernes kunnen. Hundredvis af 

marmorsøjler ligger som om giganter 

har forladt Forum efter et spil Mikado. 

Gigantiske statuer, udskæringer, 

portaler og mure udgør en fuldstændig 

ufattelig illusion til forestillingen om 

byens fordums storhed. en af grundene 

til at byen var så prangende er, at 

romerrigets eneste afrikansk fødte 

kejser, Septimus Severus, blev født 

her, så han ofrede naturligvis en del 

ressourcer på byen. 

Ret vanvittigt er det at se romernes 

gulvvarme, som bestod af lerrør der 

via et damptryk førte varme ind under 

gulvet og derved opvarmede det. Sjovt 

var de mange lokummer der stod på 

rad og række, så man kunne få sig en 

god sludder mens man forrettede sin 

nødtørft. 

endnu et højdepunkt var dog besøget 

i det store amfiteater, som blev bygget 

under kejser nero ca. 50-60 efter 

Kristi død. Amfiteateret kunne huse 

ca. 16.000 tilskuere, der som regel 

var vidne til drabelige skuer såsom 

gladiatorkampe, der jo altid endte med 

en eller anden form for blodsudgydelse. 

Jeg gik ned ad de mange trapper til 

arenaen, hvor så meget blod var udgydt 

og ind ad gladiator porten. Det var ikke 

svært at forestille sig gladiatorerne 

komme ud gennem porten, hvor de blev 

mødt med publikums brøl af forventelig 

begejstring. 

ofte var afrikanske rovdyr også en 

del af forestillingen. Dyrene kæmpede 

mod gladiatorerne til døden. I pauserne 

mellem kampene løb dværge og klovner 

rundt og lavede spas for ligesom 

at dæmpe publikum lidt ned. efter 

underholdningen kunne man jo så 

smutte en tur på en af byens bordeller 

eller forlyste sig med rigelig vin. Joo! De 

ku’ sgu’ noget de romere. 

den store leder 

Jeg slår øjnene op til lyden af Allahu 

Akbar, jeg kommer sgu’ til at savne det 

vækkeur. I loftet lige over mig sidder et 

diskret klistermærke med et billede af 

muslimernes hellige sten Ka’baen, samt 

en pil der angiver retningen mod Mekka. 

Det er en service til dem som måtte 

have lyst til at bede og måske ikke lige 

har en opdateret retningssans. 

På vej mod lufthavnen og passerer vi 

Gadaffis bopæl, som er et højsikret fort 

med en meterhøj mur omkring. Inden 

for murene skulle der angiveligt være 

opslået et arabisk ørkentelt, som skulle 

være Gadaffis foretrukne opholdssted. 

Adskillige portrætter af den libyske 

leder fulgte os til lufthavnen. For den 

uvidende kan styret ligne et brutalt 

diktatur, men efter at have besøgt 

landet, virker det oprigtigt som om 

libyerne, trods enevældet, faktisk 

holder af deres leder. 

Gadaffi har da også gjort et stort 

arbejde for at bygge landet op efter 

socialistisk model, forstås! Således har 

befolkningen både understøttelse og 

pensionsordning (pensionen er op imod 

80 % af lønnen). Har man behov for en 

bil betales udgiften i forhold til hvor stor 

ens indtægt er, og således har de fleste 

råd til 4 hjul. 

Der bygges mange steder sociale 

boligbyggerier, for alle har krav på en 

bolig. Det stort anlagte vandprojekt 

”Man-made river” er næsten afsluttet. 

Drikkevand hentes 60-80 m op fra 

underjordiske søer i det sydlige 

libyen og bringes via et knap 3000 

km ledningsnet til den store libyske 

befolkning i landets nordlige del. 

Oberst Muamar Abu Minyuar al-Gadaffi 

kom til magten i 1969 og har for 

nylig holdt 40 års jubilæum. Gadaffis 

revolutionære stat fører ikke længere 

revolutionær udenrigspolitik. landet 

er langsomt, efter at have droppet sit 

kemiske våbenprogram og udleveret 

terroristerne fra lockerbie bombningen, 

gået fra at være en slyngelstat til at 

komme ind i den internationale varme. 

noget tyder på, at han også runder 50 

års jubilæet. Styreformen ligger godt 

nok et stykke fra hvad vi i Vesten regner 

for et demokrati, men så længe Gadaffi 

sidder på lederposten fungerer landet 

tilsyneladende fint. Det er samtidig 

systemets svaghed, at den dag en 

magtsyg psykopat kommer til magten 

kan vedkommende lægge hele landet i 

ruiner. 

Vi forlader libyen med en god 

fornemmelse af, at vi en dag kommer 

tilbage. Vi tager opfordringen fra vores 

guide Ibrahim med os, og udbreder vores 

gode oplevelser til venner, bekendte og 

berejste, så turismen i fremtiden bliver 

en velfortjent indtægtskilde for det 

socialistiske ørkenland. 

Billede til venstre: Et af Saharas fascinerende sandbjerge 

Billede øverst: I mindst 2000 år har dette mosaikgulv ligget med udsigt til Middelhavet 

Billede nederst: Det gamle Berber fort i Nalut, med de smukke kringelkrogede gange.


Fodboldkamp i junglen 

Jeg har aldrig overværet en kamp mellem fCK og brøndby. Jeg har dog 

oplevet disse klubbers fans, når de har invaderede mit lokale stamværtshus 

i Odense efter en kamp mod OB. Slemt nok, men jeg er dog sikker på, at selv 

den mest ophidsede atmosfære i forbindelse med en dansk fodboldkamp 

ikke tilnærmelsesvis kan nå de samme højder, som det jeg oplevede under 

en kamp mellem to små landsbyer i Amazonjunglen. 

tekst og fotos: bJarne lund-Jensen 

Ad veje til Amazonas 

Jeg var rejst over landjorden fra Caracas 

i Venezuela og ned mod Amazonfloden. 

Men fra byen boa Vista i det nordlige 

brasilien og ned til Manau var vejen så 

oversvømmet, at ingen køretøjer kunne 

komme igennem. nu var der kun én 

mulighed tilbage: Jeg måtte sejle. 

Jeg tog herefter ned til en mindre 

by ved Rio Branco-floden (en biflod 

til Rio Negro, der igen er en biflod til 

Amazonas). Caracarai hedder byen, 

og herfra lykkedes det et komme med 

en fragtbåd ned til Manaus. Det var en 

todages sejltur, og jeg måtte ud og købe 

mig en hængekøje, så jeg ikke skulle 

sove direkte på dækket. 

Billeder denne side: 

Billede til venstre: Og så gås der tur med krokodillen. En sidste 

”fornøjelse” inden det stakkels dyr bliver slagtet. 

Billede til højre: Den høje vandstand gjorde at vi kunne padle rundt, 

ikke blot på floden, men også et godt stykke ind mellem træerne. 

Jeg var ikke den eneste passager. 

næsten overalt på skibet, hvor der 

kunne bindes noget fast, var der klynget 

en hængekøje op. Prisen for turen var 

yderst rimelig og var inklusiv fortæring, 

og maden ombord var ok. Vi spiste stegt 

myresluger og andre sjove ting. 

Vi nåede Manaus planmæssigt. Denne 

ret store by - med bl. a. et berømt 

operahus - ligger lige der hvor Rio 

negros mørke vand løber sammen med 

det gullige vand fra Amazonfloden. 

opholdet i landsbyen 

I Manaus mødte jeg fem unge 

englændere (to knægte og tre piger). 

De var faldet i snak med en af de lokale 

- mere eller mindre selvbestaltede 

- guider. Den pågældende tilbød en 

tredages tur ud til et sted, som lå ved 

en af de mindre bifloder til Amazonas. 

Han snakkede godt engelsk, og det lød 

alt sammen meget fornuftigt, så jeg 

sluttede mig til selskabet. 

Vi krydsede Amazonfloden, kørte videre 

med en lastbil et lille stykke vej ovre 

på den anden bred og sejlede så igen, 

nu gennem små vandveje, som syntes 

næsten tilgroede af vandplanter. Ind 

imellem hoppede lyserøde floddelfiner 

pludselig op lige ved siden af båden. 

Med os havde vi en lille sød gris. Det var 

aftensmaden, fik vi at vide. 

Billeder modsatte side: 

Billede til venstre: Den lokale guide har fået en pirana på krogen. Heldigvis fik jeg ikke 

truffet yderligere bekendtskab med denne berygtede fiskeart. 

Billede i midten: Man kan vel altid svinge sig lidt i lianerne. Pigerne klarede det i flot stil. 

Billede til højre: ”Øh, hvad sker der lige ...” Et dovendyr fiskes op af vandet. Meget våd 

og ikke helt tilfreds. 

Vi havde nogle spændende dage i 

landsbyen, hvor vi fordrev tiden med 

at padle lidt rundt, fiske piranaer, fange 

en krokodille (som senere blev flået og 

spist), fiske et dovendyr op af vandet 

(som vi vist nok selv havde rystet ned 

fra et træ), svinge os i lianerne, og ja 

- vi badede skam også i floden, på et 

sted hvor der efter sigende hverken var 

piranaer eller krokodiller. 

At fange krokodiller om natten er i 

øvrigt ikke særlig svært. Man sejler 

stille rundt, lyser ud i vandet med 

en lygte, der hvor man ved at de skal 

være, ser to lysende prikker - dens øjne 

- sejler derhen, og… krokodillen er nu 

helt paralyseret og gør nærmest ingen 

modstand, når man herefter hiver den i 

land og binder den. Såre simpelt. 

Den ene af de engelske piger imponerede 

mig. I stedet for at fotografere tegnede 

hun meget omhyggeligt de steder hun 

kom til, samtidig med at hun førte en 

udførlig dagbog. Det var der blevet en 

meget smuk bog ud af. 

optakt til fodboldkamp 

om søndagen skulle landsbyens unge 

mænd ud og spille fodbold mod en 

anden lille landsby, og vi blev spurgt, om 

vi ville med ud og kigge på. Selvfølgelig 

ville vi det, og humøret var højt, da 

båden banede sig vej gennem åkander 

og vandhyacinter. 

Alt åndede idyl da vi lagde til ved den 

anden lille landsby. et stykke jord var 

ryddet, så der var plads til en fodboldbane. 

Træstammer var bundet sammen og 

fungerede som mål, og så vidt jeg kunne 

skønne var det alt sammen lavet i næsten 

det rigtige størrelsesforhold. Der var også 

trukket de nødvendige streger i jorden. 

Alt var gjort for at det skulle tage sig ud 

som en rigtig fodboldbane. 

Hjemmeholdet manglede en spiller, 

så de spurgte om der var en af os der 

kunne spille fodbold. en af englænderne 

indvilliger da også i at være med. 

Kampen udvikler sig 

Det bliver en hård og lige kamp. Min 

engelske ven får endda scoret et mål. 

Stillingen er 1-1, da der pludselig opstår 

alvorlig uro på banen. Der har været 

flere temmelig grove frispark synes jeg 

nok, og jeg er afsindigt glad for, at jeg 

ikke selv havde tilbudt at deltage. nu er 

det blevet en af spillerne for meget. Jeg 

er ikke helt klar over, hvad der er sket, 

men han er meget vred. 

- Jeg vil ikke være med mere, råber han. 

Den idiot render rundt med en kniv! 

Dommeren er nu gået ud til sidelinjen 

og har hentet en stor machete, så han 

ligesom kan kæmpe sig vej gennem de 

stridende parter. 

Total panik. Tilskuerne begynder at 

blande sig, og så begynder "vores" hold, 

der trods alt er på udebane, ligesom at 

få kolde fødder. Lige med ét flygter hele 

holdet ned mod båden, og vi andre følger 

efter i susende fart. Jeg når selv lige at 

kæmpe mig ombord inden båden sejler. 

”Hjemmeholdet” og dets tilhængere står 

inde på bredden og råber og skriger. Tre 

af dem sætter en lille båd i vandet og 

ror efter os. Den ene ror, den anden 

svinger en økse, den tredje en machete! 

Men indhente os, det kunne de dog ikke. 

efter at vi havde sejlet lidt og var faldet 

til ro igen, begyndte englænderen, som 

havde været med i spillet, at mumle 

noget i retning af: Vi burde nu have 

vundet den kamp. De andre kigger på 

ham med et mærkeligt blik. og lige 

pludselig husker han, at han havde 

spillet med på modpartens hold. og så 

sagde han ikke så meget mere under 

resten af sejladsen. 

en af de engelske piger (hun havde 

boet i brasilien et års tid og kunne tale 

sproget sådan nogenlunde) henvendte 

sig til en af de indfødte og spurgte: 

- Dem vil I da aldrig til at spille mod 

igen, vel? 

- Jo da, svarede manden forbløffet. - Vi 

skal da spille igen på næste søndag! 

efterskrift 

Tilbage i Manaus skiltes jeg fra 

englænderne, men dagen efter stødte 

jeg på en af pigerne igen. Hun virkede 

temmelig forvirret. Så fortalte hun mig, 

at en af de andre piger, hende der så 

omhyggeligt havde tegnet og skrevet 

om alt hvad hun så, havde mistet sin 

bog. 

De havde været med en taxa rundt i 

byen. Da de står ud og betaler taxaen 

lægger pigen i ren distraktion bogen 

på bilens tag. Så kører bilen - og 

væk er bogen. Hun havde navn og 

adresse i den, men chancen for at hun 

nogensinde har fået bogen igen er nok 

yderst begrænset. Jeg havde virkelig 

ondt af hende. 

Men heldigvis er der ingen der kan køre 

bort med de minder man har.


Udnævnt som medicinmand 

hos masai-krigerne i Afrika 

En af de bedste røverhistorier fra mit rejsende liv, var da jeg hos masaikrigerne 

i Tanzania blev udnævnt til høvdingens nye medicinmand, og fik en 

hel stamme på 1500 masaier til at løbe skrigende væk af frygt. 

tekst og foto: JesPer grØnkJær 

Som professionel tryllekunstner har jeg 

gjort det til min mission at drage ud til 

nogle af klodens mest særprægede 

folkeslag for at optræde gratis for 

mennesker der mindst venter det. Det har 

været hos indianere langs Amazonfloden, 

hos tibetanske munke i Himalaya i nepal, 

blandt narkomaner og drag queens i 

new Yorks undergrundsmiljø, beduiner i 

omans ørken, kannibaler på ny Guinea 

osv. osv. 

På rejsen rundt i Østafrika rejste min 

makker og jeg på et par dages safari ud 

over savannen og dernæst på en afstikker 

til bounty-øen Zanzibar. efterfølgende gik 

vores rejse ud til masai-krigerne, som 

er det stolte folkeslag, der lever som 

nomader i Tanzania. 

I godt et par dage kørte vi offroad med en 

dødsforagtende chauffør i en robust jeep 

for at komme væk fra civilisationen. Med 

firehjulstrækket slået til fløj vi nærmest 

op og ned af hullerne, når vi drønede 

ud over det barske landskab. Fjedrene i 

bilen kom på alvorligt overarbejde, mens 

min makker og jeg konstant gokkede 

hovederne sammen. 

Afskårede bildæk og løvestav 

efterhånden som dagene gik og vi 

kom længere og længere væk fra de 

almindelige byer, blev både landsbyerne 

og befolkningen mere primitive. 

Mændene var imponerende høje, mørke 

og ranke – og svøbt i røde kangaer om livet. 


Deres fodtøj var afskårne gummistykker 

fra bildæk, som med en lædersnor eller 

et bambusstykke var bundet rundt om 

anklen. I hånden bar de en løvestav som 

våben, og så dermed ikke ud til at frygte 

savannens farer. De havde huller i ørerne, 

som var så store, at man næsten kunne 

stikke en hel knytnæve igennem. 

Kvinderne var tilsvarende smukke. De bar 

også farverige stoffer, men var derudover 

dekoreret af et hav af smykker. 

Toiletterne var erstattet af huller i 

jorden, rindende vand var der intet af, 

og befolkningen kiggede uhæmmet på os 

hvide mennesker, som havde de sjældent 

set noget lignende. 

Masaierne tog godt imod vores besøg, 

hvad enten vi optrådte på hospitaler, 

skoler, på markeder eller blot i gamle 

lader, hvor mændene sad samlet til en 

hyggestund. ofte startede seancen med, 

at vi blev budt officielt velkommen af 

den øverste på stedet: skoleinspektøren, 

høvdingen, borgmesteren eller tilsvarende. 

Som de gode værter de var, blev vi hvert 

sted budt på udsøgte kulinariske retter 

som majsgrød, fladbrød, ris og komave. 

Med en lurende eksplosiv diarre, var det 

dog ikke just det jeg bifaldt mest, men 

takkede alligevel høfligt ja. 

den Hvide troldmand 

I en kultur hvor man er fattig på 

økonomiske og materielle goder må 

man ofte finde gratis glæder at berige 

sig ved. Derfor er sang, musik og dans 

af stor værdi for de lokale. De stillede op 

på rækker på den nøgne jord og sang 

hyldestsange til såvel naturen, deres 

Gud, os fra den danske delegation, samt 

deres forfædre. 

Snart efter stod vi to blege jyder midt 

i et virvar af geder, høns, æsler, kvæg, 

masaibørn, krigere og kvinder. For hver 

sang blev det højere, og mændene 

udførte deres klassiske masai-hop, hvor 

de lettede fra jorden. 

Kvinderne bar de mindste børn på 

skulderen, mens de større børn nærmest 

løb rundt om os som små hundehvalpe. 

Men hver gang vi rakte ud for at hilse på 

dem, så sprang de tilbage med et lille 

skrig. For vi var efterhånden så langt ude 

på landet, at flere aldrig havde set en hvid 

mand før. Derfor skulle fysisk kontakt 

nøje overvejes inden de gjorde noget 

forhastet. et par modige kvinder strøg 

os dog let på armen, for at se om vores 

hvide farve smittede af. 

På en markedsplads havde jeg den ene 

dag vist lidt af løjerne fra min medbragte 

tryllekuffert. Jeg fortalte at jeg næste dag 

ville lave et helt show i en stammelandsby, 

og at folk var velkomme til at dukke op. 

Jeg havde håbet på der ville komme et 

par nysgerrige masaier, men blev noget 

overrasket, da der næste dag på det 

aftalte sted var næsten 1500 mennesker. 

Rygtet om den ”Hvide troldmand” som 

de kaldte mig, var løbet langt i løbet af 

natten, så nu var folk gået både 20 og 

25 kilometer ud over savannen for ved 

selvsyn at se hvad jeg kunne vise. et par 

af mændene var endda kørt på gamle 

rustne cykler ud over bushen, for de 

var så privilegerede at have en sådan 

”jern-ged”. 

Med andre ord var der mørke og 

forventningsfulde mennesker oVeRAlT. 

Som entertainer er jeg vant til at publikum 

sidder foran mig. Men her var de overalt, 

for alle ville have et glimt af den mystiske 

hvide mand, de havde hørt om. Så folk 

stod tæt samlet foran mig, bagved mig, 

ved siden af mig. nogle publikummer sad 

på tagene af lerhytterne, mens andre 

igen hang i træerne. 

Folk råbte og skreg, og når børnene 

forsøgte at mase sig foran de voksne 

mænd ved at kravle imellem deres ben, 

så fik de pisk og prygl af en gren, så de 

med høje hyl skyndsomt forsvandt tilbage 

i rækkerne igen. 

Farlig slange-magi 

I midten af dette virvar stod jeg som 

den lidt betuttede tryllekunstner i min 

sølvjakke, og vidste hverken hvor jeg 

skulle starte eller slutte. en mikrofon 

havde jeg jo ikke, og råbene fra de 

mange fremmødte var næsten umulig at 

overdøve. 

Men jeg fik åbnet min hemmelighedsfulde 

kuffert, og snart efter var der vild 

opstandelse. Stemningen var jo i forvejen 

skruet så meget op, at jeg burde have sagt 

mig selv, at det hele ville løbe løbsk. Det 

hele var så grotesk, at jeg i min vildeste 

fantasi ikke havde troet det kunne blive 

vildere. Dér tog jeg grusomt fejl. 

I starten var der dog stilhed, som gik 

over i sagte mumlen. Ingen forstod 

hvad det var der skete, så ingen vidste 

tilsvarende hvordan de skulle reagere på 

en tryllekunstner. 

efterhånden opstod der en blanding af 

undren, vantro, skræk og høje latterbrøl. 

Folk råbte indbyrdes på swahili, når 

mine tomme kasser blev fyldte med slik, 

balloner, cigaretter og andre gode sager, 

eller når mine trylleblomster voksede op 

af kufferten. 

Dét der dog gik over i tryllehistorien, 

var en oplevelse, der kom bag på både 

Tv-klip 

Skulle læserne have lyst at 

konstatere, om det nu er en sand 

beretning eller blot en rablende 

røverhistorie fra de varme lande, 

så kan nogle af oplevelserne ses på 

tv-klip på www.smiling.dk og på 

www.tryllestav.dk 

På hjemmesiderne kan man også 

læse mere om Jespers bog ”Den 

Magiske Rejsende”, hvor der er 

fortællinger fra hans trylleshows 

kloden rundt. 

Billede øverste række til venstre: Efter 

deres vilde flugt ud over savannen, kom 

folk hurtigt tilbage, og alle ville være 

med til trylleshow. 

Billede øverste række til højre: Blandt 

kvinderne, da først forskrækkelsen over 

den magiske malebog har lagt sig. 

Billede anden række til højre: Kvinderne 

sidder i bushen og venter på den 

magiske og mystiske hvide troldmand. 

Billede tredje række til venstre: Show 

på en skole. Tryllekunstneren står iført 

sin sølvjakke i palmernes skygge, mens 

børnene nysgerrigt kigger med. 

Billede nederst til venstre: Blandt to 

masaikrigere i Tanzania. 

Billede nederst til højre: Jesper 

med afrikansk skildpadde (det er 

skildpadden til højre…)

publikum og tryllekunstneren selv! På 

et tidspunkt fandt jeg i min kuffert det 

klassiske gag med en lang stofslange, 

der springer op af en lille dåse. Da jeg 

skruede låget af og lod slangen springe 

ud over den vilde menneskemængde, var 

jeg så tåbelig, at jeg selv gav et skrig, for 

lige som at skyde løjerne i gang. 

Hvad der dernæst skete, er næsten 

umuligt at forklare på sådan en måde, at 

folk tror på det: Hundredvis af masaier blev 

så forskrækkede, at de forreste vendte 

sig for at løbe skrigende bort. De væltede 

dermed de bagved stående omkuld, som 

igen væltede næste række osv. Det blev et 

kaos uden lige, hvor alt var skrig og skrål, 

foruden den kæmpe støvsky der blev 

hvirvlet op, da flokkene forsøgte at redde 

deres liv fra en stofslange! 

Flere hundrede børn og voksne spurtede 

ud over savannen og turde ikke vende sig 

om. De fleste af dem havde slet ikke set, 

hvad der var sket, men var jo sikre på, at 

når de andre tilskuere løb, så måtte de 

også heller selv se at komme i sikkerhed. 

Hvor de skulle løbe hen, var de ligeglade 

med. De ville bare VÆK. Det hele mindede 

mest af alt om en vild elefantflok, der på 

én gang har bestemt sig for at stikke af i 

vildskab. Panikken ville ingen ende tage. 

Jeg selv stod blot tilbage i midten af 

forsamlingen og blev næsten lige så 

forskrækket over deres reaktion. Jeg 

anede ikke mine levende råd og blev helt 

bange for hvad jeg havde sat i gang. 

Da støvskyen begyndte at lægge sig, 

kunne jeg dog se, at de som ikke havde 

nået at stikke af, var ved at omkomme af 

grin. De hostede og hakkede og grinede 

så højt, at flere af de flygtende stoppede 

op og vendte sig. Flere var nået mere end 

100 meter væk, men med bange anelser, 

kom nogle af dem forsigtigt tilbage. og 

som snakken bredte sig, og det gik op 

for folk hvad der var sket, så lo alle så 

tårerne trillede. 

den nye Gud 

Slangetricket blev selvfølgelig hurtigt mit 

favoritnummer. Og hvert sted flygtede 

folk på næsten samme måde. lige indtil 

et show, hvor en kriger trak sit spyd, og 

gentagne gange jog det i slangen, mens 

han skreg. På spidsen af spydet holdt han 

efterfølgende slangen triumferende op i 

luften, mens folk kom tilbage og hyldede 

ham. Den modige kriger havde nu dræbt 

min stofslange…. 


Jeg ville fortsætte med at vise et mere 

simpelt trick for kvinderne. Jeg fremviser 

i Danmark en malebog med sort/hvide 

tegninger. Jeg lærer derefter publikum 

at sige ”Hokus-pokus-filiokus”. Det er 

ikke let på breddegrader, hvor man 

taler swahili – det blev i stedet til ”okåspåååååååkås-pålåååkås”. 

Uanset udtalen bladrede jeg malebogen 

igennem for at vise, at samtlige sider og 

tegninger nu er farvelagte. Kvinderne 

var i forvejen meget på vagt for mig, 

efter min slange-magi, så de blev atter 

forfærdede. Jeg ville sætte trumf på 

nummeret ved atter at lade dem sige 

”okås-påååååååkås-pålåååkås”, hvorefter 

malebogen nu var tom. Samtlige sider 

var blanke, og selv de sorte streger var 

forsvundet. Kvinderne skreg indbyrdes, 

for dette var det vildeste de nogensinde 

havde oplevet. 

Jeg bad hurtigt min tolk fortælle 

kvinderne, at det blot var et simpelt 

trick og intet overnaturligt. Til det 

svarede kvinderne: ”Gud kunne skabe og 

forvandle hele jorden, men denne mand 

kan både skabe, forvandle og få det hele 

til at forsvinde igen. Er han den nye Gud?” 

Jeg takkede for de høje tanker, men havde 

end ikke tænkt mig at søge stillingen, 

såfremt jeg havde set en jobannonce 

som Reserve-Gud. Men hvor er det 

tankevækkende, at man på grund af et 

børnetrick, købt for 100 kr i en dansk spøg 

og skæmt-butik, nu kunne blive ophøjet i 

dette land. Det viser lidt om, hvor stærkt 

magien blev opfattet, og hvor nemt det i 

gamle dage var at udnytte folk. 

Høvdingen og hans hat 

lige så skræmmende var det en dag, 

da jeg langt ude i bushen ville slutte 

forestillingen. Den gamle høvding VIlle 

dog se mere, og befalede at jeg viste ham 

et trick til. 

Jeg valgte et trick, hvor jeg i Danmark 

putter en brændende cigaret ned i et 

lånt tørklæde. normalt griner publikum, 

da de tror at jeg derved brænder hul 

i tilskuerens tørklæde. Forbløffelsen 

er stor, når jeg folder tørklædet ud, 

og der ikke er sket noget med det, og 

den brændende cigaret samtidig er 

forsvundet. 

I stedet for at bruge et tørklæde, tog jeg 

i et snuptag høvdingens strikkede hue af 

ham. Det var dumt af mig, men gjort i 

ungdommens naivitet. Folk udstødte et 

gisp, for dette var ikke hvad man normalt 

ville tillade sig overfor høvdingen. Deres 

gisp blev om muligt endnu større, da 

jeg proppede den brændende cigaret 

ned i huen. en kriger trak varsomt sit 

spyd, da jeg demonstrativt ville trække 

spændingen et par sekunder, mens der 

nærmest var larmende stilhed fra de 

1500 masier. 

Til sidst forløste jeg spændingen ved 

at folde hatten ud, og viste at den var 

uskadt. Folk jublede, og snakken bredte 

sig som en steppebrand. Men da jeg 

gav høvdingen hatten igen, stak han 

lynhurtigt sin arm ud, og holdt fast i mig. 

Han kiggede mig stift i øjnene, og jeg blev 

temmelig bange. Jeg forsøgte at trække 

min arm til mig, men han holdt fast. 

Atter blev der stille på savannen, og alle 

kiggede skræmt med. 

Så begyndte han sagte at mumle, og jeg 

frygtede jeg havde fornærmet ham groft. 

Det var trods alt en handling jeg ikke 

kunne drømme om at gøre nu, hvor jeg er 

blevet ældre og langt mere berejst. Han 

talte sagte og pludselig lyste han op i et 

smil, trykkede mine hænder ind mod sin 

krop og menneskemængden begyndte at 

juble. 

Han havde forklaret, at han vidste at 

jeg som en anden medicinmand havde 

overnaturlige evner, og at han blev 

bestyrket i dette, da jeg forsøgte at 

trække min arm til mig. Det var, efter 

hans opfattelse, et tegn på, at jeg var 

nervøs for at mine evner skulle smitte af 

på ham, men nu havde jeg tryllet med 

hans hovedbeklædning, hvorfor den 

havde overtaget en del af min magi. Han 

ville derfor altid gå med den, ligesom jeg 

måtte blive hans nye medicinmand. 

Således går der nu en høvding rundt i 

bushen i Afrika i 45 graders varme med 

en strikket tophue! Man kan roligt sige, 

at tryllekunstneren havde sat sine spor 

på de lokale – og omvendt. Heldigvis kun 

psykisk, om end det også var tæt på at 

blive fysisk. 

For høvdingen syntes at min makker og 

jeg var så prægtige mænd, at han tilbød 

at omskære os. Det var muligvis kun ment 

som en spøg, men vi takkede begge nej 

til det generøse tilbud, og satte hurtigt 

kurs hjem mod Danmark. Jeg drog hjem 

med minderne om de største og gladeste, 

kridhvide smil jeg nogensinde havde set. 

Fætter, fætter, fætter og fætter. Møde på højt plan nedenfor tribunen. 

A Day 

At The 

Races 

Glem alt om Marx 

brothers, dr. Hackenbush 

og Grouchos evigt 

uheldige offer, Margaret 

dumont. Næh, skal man 

se hesteræs, gøres det 

bedst langt sydpå, nede i 

den arabiske Ørken, hvor 

oliemilliarderne har skabt 

et væddeløbsmekka, det 

kan få gamle Englands 

ascot til at ligne 

Klampenborg Galopbane. 

tekst og foto: claus Qvist Jessen 

Arabernes stolthed: Den relativt lille, men 

meget hårdføre araberhest. Næsten alle 

sammen er gråskimlede, inkl. denne fra 

paraden før løbene. 

Finalen på 1600 meter sprint for hysteriske fuldblodskrikker. 

Stemningen er intens, fartbøder er et ukendt fænomen, og vinderen 

tjener let en årsløn på et par minutters sadelhopperi.

Præmien i lodtrækningen på billetnummeret: En flunkende ny Bentley. Vi vandt 

ikke, men tænk, hvis man skulle have haft den med til DK som håndbagage? 

Man kan diskutere i evigheder, hvad 

der egentlig er verdens største 

sportsarrangement. Hovedparten af 

Vesten vil nok stemme på enten De 

olympiske lege eller VM i fodbold, mens 

enhver inder eller pakistaner sikkert vil 

mene, at VM i cricket er det ultimative 

show. Atter andre vil stemme på VM i 

rugby, men er man arabisk oliesheik, er 

der ingen tvivl: Rigtig mandighed måles 

ved væddeløb. 

Mens man i ”gamle dage” indtil for kun 

20-30 år siden næsten udelukkende havde 

fokus på kamelvæddeløb, har Dubais 

enevældige og snart 60-årige emir, Sheik 

Mohammed bin Rashid al-Maktoum, 

en nærmest uudslukkelig kærlighed til 

heste. Dyre heste. Meget, meget dyre 

heste. Godt hjulpet af alle sine olie- og 

byggemilliarder er Sheik Muhammed ejer 

eller medejer af en syndflod af stutterier 

over det meste af planeten, og kronen 

på værket har været bygningen af det 

imponerende Meydan Arena, lidt syd for 

Dubais skov af højtravende skyskrabere. 

Prisen siges at have været en bagatel af 

2½ mia. gode amerikanske dollars, men 

så har folket også fået et palads, der er 

en enhver fuldblods araberhest værdig. 

At bruge så meget krudt på en galopbane 

er egentlig galimatias, for gambling er 

ulovligt i emiraterne, så er man ikke en af 

hesteejerne, er spændingen begrænset 

til at se en masse dyr galopere rundt i 

jagten på hæder og ære. Men selv det 

kan være rigelig grund til at lægge vejen 

forbi Meydan Arena. Alene sceneriet er 

en visit værd, og stedet er blevet lidt af 

et tilløbsstykke for folk, der vil se og blive 

set. Lidt som på Klampenborg – bare 

med mange flere nuller. 

Meydan arena 

Allerbedst er det naturligvis, når man 

kan få en lille rundtur på Den Arabiske 

Halvø til at kollidere med sæsonens 

største og afsluttende løb: Dubai World 

Cup. DWC er intet mindre end verdens 

dyreste hesteræs, og selvom ingen af os 

har noget specielt crush for galopheste, 

kunne vi ikke lade være. Som sagt, så 

gjort, og fra en lusket internetshop i luxor 

klikkede vi ind på showets hjemmeside, 

tog en dyb indånding og smed 3000 

kreditkortkroner ud i cyberspace. Miraklet 

skete, reservationen blev bekræftet, og 

søreme om ikke også vi endte med at få 

bekræftet vor reservation til ”Premier 

Seating 3”. 

Selve Meydan ligger et par håndfulde 

kilometer sydvest for centrum, sådan 

ud til det 880 meter høje Burj Khalifa 

og så fem km stik sydpå. Trods Dubais 

mange milliarder har det dog knebet med 

skiltningen på stedet, og vi starter med 

at blive gelejdet ind af den gale indgang 

og havne midt i et meget posh mylder 

i lobbyen på stadions mangestjernede 

Hotel. Annette mangler en potte, men 

vi ser alligevel så ualmindelige ud, at to 

sikkerhedssheiker høfligt anmoder om, 

at jeg i hvert fald ikke tager billeder lige 

dér. 

Vi finder vor rigtige indgang, bliver scannet 

for irakiske masseødelæggelsesvåben 

og får adgang til det allerhelligste. Som 

ventet er der ikke sparet på noget, 

og også udendørs emmer Meydan af 

luksus, både på Premier Seating, hvor 

hovedparten af publikum er hvide, og på 

ståpladserne i ”Apron View”, som synes 

at være proppet med indere, bengalere 

og andre joviale gæstearbejdere. I de 

Pludselig stod han der, forrest i et meget hvidt sheikfølge: Sheik Mohammed bin 

Rashid al-Maktoum, Emir af Dubai, Premierminister i UAE og i særklasse den 

mest udadvendte af alle Mellemøstens oliekonger. 

lukkede ”vitrineskabe” længere oppe er 

det de karakteristiske hvide sheikfarver, 

der dominerer. 

Floder af fjer og derbyhatte vifter i alle 

retninger, og bag de to ovale baner troner 

verdens efter sigende største fladskærm 

med varierende udgaver af dagens 

program, sidste års finaleræs, afdøde 

sheiker og diverse præmieuddelinger. 

Hele arenaen summer af forventning, og 

sørme om ikke man i det ellers rimeligt 

tørlagte emirat kan fugte ganen med 

både rødvin og kølige Heineken. 

araberheste en masse 

omkring kl.16 sker der pludselig noget. 

Fra højre kommer en lang række heste 

og ryttere marcherende, alle hestene 

fuldblods araberheste og alle ryttere 

klædt i traditionelle beduin-outfits, hver 

udstyret med et flag fra et af de mange 

lande, der gennem årene har været 

involveret i Dubai World Cup. Masser af 

emiratflag, en del engelske, franske og 

irske, enkelte norske, men ingen danske. 

Ifølge brochuren koster det 100.000 

USD blot at stille op i finaleræset, og den 

slags kan nok sortere fårene fra bukkene 

– også selvom førstepræmien til den 

heldige er 6 mio. kolde og hårde US. 

efter en halv omgang stopper hele 

karavanen foran tribunen for ligesom at 

hilse på sheikerne, og kort efter føres 

de første væddeløbere ind på den lille, 

cirkelrunde bane foran hovedtribunen. 

Først går de en runde uden jockey og 

bagefter vises de frem iført hver sin 

bette 45 kg’s mandsling med knæene 

krøllet sammen helt oppe under hagen. 

Sir Elton kan endnu. En lille, bøsset prop på godt 160 cm med fingre som 

cocktailpølser og en statur som Per Hækkerup. Samtidig er han en af vor tids 

allerbedste pianister, en formidabel sangskriver og en entertainer af Guds nåde. 

Ikke så ringe endda, og slet ikke på få meters afstand. 

Så går starten. Hestene nærmest skydes 

ud ad startboksene, jockeyerne står med 

det samme op i sadlen, og med 70 km/t 

forsvinder de 2000 meter som dug for 

solen, inden vinderen krydser målstregen 

en masse solide dollars rigere. Jublen er 

stor, især hos vinderteamet, der lige har 

scoret en god sjat dollars. 

Ud af otte løb er de syv for fuldblodsheste, 

men første løb er kun for araberheste. 

Modsat de hysteriske fuldblodskrikker, 

der nok kan løbe stærkt, men ikke ret 

længe, er de små araberheste meget 

mere udholdende, og af samme grund er 

araberne de eneste, der løber over 2000 

meter. en af emiraternes specialiteter 

er faktisk udholdenhedsløb over flere 

strabadserende dage gennem ørkenen. 

fakta 

Sheik Mohammed selv siges at være en 

ivrig deltager. 

Fotonørd på slap line 

Jeg går naturligvis helt agurk med 

kameraet og forsøger at fange både 

heste og ryttere, men sjovest er det, 

da jeg helt tilfældigt ramler ind i en 

mindre hær af hvidklædte sheiker på 

inspektion langs den halvbillige langside. 

Jeg har i flere uger haft en urealistisk 

ambition om at få et rimeligt billede af 

showets ultimative hovedperson, Sheik 

Mohammed bin Rashid al-Maktoum, 

vicepræsident for UAe, emir i Dubai og 

verdens suverænt rigeste hestenørd, 

men sådan et er ikke noget, man bare 

får uden en 2000 mm-linse og en stabel 

højtidelige tilladelser. 

Dubai World Cup er blevet afholdt siden 1996 og altid sidste 

lørdag i marts, i år d. 27. marts 2010. 

2010-udgaven var den 15. af slagsen og den første på det 

nye milliardstore Meydan Arena. Trods globale kriser spares 

der ikke på præmiekrudtet. Præmiesummen i sidse og 

vigtigste ræs var 10 mio. USD, heraf 6 mio. til vinderhesten. 

Startgebyret var en bagatel af 100.000 USD. 

UAE er let og billig at flyve til fra det meste af Mellemøsten og 

en del af Det Indiske Subkontinent. Check www.airarabia.com 

for gode tilbud i alle retninger, eller også prøv emirates, Qatar 

Air eller 117 andre selskaber. 

billigste ståpladser er 300 dirhams (= 450 kr), mens 

de billigste siddepladser koster omkring 600 Dhs. Den 

efterfølgende musik koster ekstra – 350 Dhs = ca. 500 kr., 

hvilket er mindre end en dansk stadionkoncert med stjernerne 

200 meter og en storskærm borte. 

Program, datoer og (naturligvis) musikalske 

overflødighedshorn kan checkes på www.dubaiworldcup.com. 

Flere fotos er at finde på www.CQJ.dk under ”Foto” og 

”Mellemøsten”. 

Billede ovenfor: Aftenstemning ved Meydan Arena, som er verdens flotteste og 

dyreste væddeløbsstadion og hjemsted for planetens dyreste væddeløb: Den 

imponerende Dubai World Cup. Tilskuerne spænder fra indiske gæstearbejdere på 

ståpladserne, over europæere på siddepladserne til de vildt rige sheiker i deres 

airconditionerede og alkoholfri loger. 

”Ham kommer du aldrig på skudhold af”, 

mener Annette, men man skal aldrig sige 

aldrig, for hvem går i spidsen af paraden? 

og hvem står helt tilfældigt få meter fra 

det hele og klikker på sin nikon i rette 

øjeblik? 

”Thank you” svarer sheiken høfligt, inden 

han højtideligt skridter videre i spidsen 

for den hvidklædte procession. For første 

(og sidste) gang i meget lang tid har jeg 

vist imponeret Annette. 

dubai World Cup 

De næste seks løb er alle for fuldblod. 

Præmiesummen stiger op gennem løbene 

og det samme gør vindernes eufori, indtil 

vi kommer til aftenens hovedattraktion: 

Dubai World Cup. Fjorten krikker i 

millionklassen stiller op, underligt nok på 


Lobbyen i det 117-stjernede Meydan Hotel. Sheiker og jakkesæt over det hele og naturligvis en 

prof pianist til at betjene Steinway’et. Der må man ikke fotografere, fik jeg bagefter at vide. 

den inderste jordbane i stedet for den lidt 

mere publikumsvenlige ydre græsbane, 

og den gigantiske fladskærm bekendtgør, 

at det er det nationale luftfartsselskab, 

emirates, der har sponseret de 10 mio. 

USD i præmiepenge. når man kan eje 

Arsenal Football Club, kan man vel også 

sponsere et væddeløb. 

Som ved de fleste af de andre løb starter 

løbet fra modsatte side af den ovale 

bane, og det tager de første 5-600 meter, 

inden vi i svinget kan se flokken af hidsigt 

galoperende heste og deres hoppende 

jockeys, der med pisken forsøger at pine 

de sidste rester af kræfter ud af krikkerne. 

Stærk går det, og der skal målfoto til for 

at afsløre, at vinderen er den brasilianske 

Gloria de Campeao, samme hest der året 

før kom ind på den irriterende andenplads 

i selv samme Dubai World Cup. Denne 

gang går marginalerne i retning af 

latinamerika, og især jockeyen Pereira 

står og hopper som en pingpongbold, 

da Sheik Mohammed overrækker den 

meterhøje, forgyldte vandrepokal til de 

lykkelige ejere. 

Umiddelbart efter sidste løb får vi en 

ualmindeligt farvestrålende dessert i 

form af et orgie af fyrværkeri. batteri 

efter batteri fyrer lysende kugler opad, 

og fra kanten af ovalerne skyder små 

morterer på størrelse med big bertha 

kuglelyn op i den mere og mere tilrøgede 

stjernehimmel. 

efter sigende er fyrværkeriet lavet af 

de samme folk, der lavede slutshowet i 

Beijing 2008, og der mangler ikke noget. 

I en halv times tid står vi med blikket 

rettet stift opad og måber. Farveorgiet er 

intet mindre end imponerende, og Tivoli 

kan godt gå hjem og lægge sig. 

our song 

Den semifinale var svær at overgå, men 

det lykkedes. naturligvis kan man ikke 

lukke og slukke verdens største væddeløb 

uden musik af passende kvalitet, og 

endnu en gang får vi fornemmelsen af 

at være et sted, hvor der ikke er sparet 

på noget. Alle andre arrangører havde 

sikkert smidt et par dollars og hyret 

bent brian båtnaks blues band til lidt 

late-night underholdning, men ikke 

Sheik Mohammed. næh, folket skal jo 

underholdes, så sheiken havde tilføjet 

et par nuller på checken og hyret et par 

spillemænd af verdensklasse. 

Det kostede os en bagatel af 500 kr. ekstra 

at få adgang til det allerhelligste lige 

foran scenen, men hvad f.... gør det, når 

første navn på plakaten er ingen ringere 

end Sir elton John! Han leverede tilbage 

i Brøndbyhallen i 81 en af de flotteste 

og mest spontane rockkoncerter, jeg 

nogensinde har oplevet, og nu, næsten 

30 år efter, demonstrerer han, at han 

stadig er en fremragende entertainer. 

lige fra bandets første pompøse akkorder 

i ”bennie and the Jets” går det slag i slag 

over en perlerække af klassiske hits, fra 

de stille ”Your Song” og ”Sorry Seems to 

be the Hardest Word” til de mere rockede 

”Crocodile Rock” og ”Saturday night’s 

All-right for Fighting”. 

Så mens Familien Danmark sidder i 

endeløs spænding foran tossekassen og 

glor på X-Faktor-showet i Parken, får vi 

Burj Khalifa, med 880 meter verdens i særklasse 

højeste bygning og Dubais nyeste vartegn. Det påstås, 

at man i klart vejr kan se tårnet fra 94 kms afstand. 

en rockoplevelse af de meget, meget 

sjældne. Den slags er jo herligt på et 

proppet stadion, men oplevet på et par 

meters afstand under en mikroskopisk 

intimkoncert uden antydning af security 

er det ren ekstase. 

og det fortsatte. Sidste akt er af 

samme kaliber som Sir elton: Carlos 

Santana iført et 10-mands band og den 

sprøde Gibsonlyd, der har tryllebundet 

musikfreaks fra Woodstock i 69 til langt 

ind det næste årtusinde. ”black Magic 

Woman”, ”Maria, Maria”, ”europa”, 

”Smooth” og mange flere latinonumre 

blev tryllet ud af gribebrættet på en 

måde, som kun gamle Santana kan gøre 

det. Ufatteligt, at man kan have været 

så mange år i gamet og stadig have så 

karakteristisk en sound. Ikke så ringe 

endda. 

Klokken sneg sig pænt over 2, de 

sidste toner af Santanas sprøde spade 

klingede ud, og Meydans lyshav lukkede 

og slukkede. Først i taxaen tilbage mod 

Deira falder alle dagens oplevelser 

på plads i hovedet: Verdens største 

hestevæddeløb: Check! Verdens flotteste 

fyrværkeri: Check, men at opleve to af 

verdenshistoriens største rocknavne 

krænge hele sjælen ud på et par meters 

afstand var aldeles unikt. Det var ganske 

enkelt musik af en kvalitet og power, 

der fik de danske stadionkoncerter til at 

fremstå latterligt dyre og uinteressante. 

brug hellere pengene på en galoptur til 

Emiraterne, nyd væddeløbene, og flip 

helt ud til den efterfølgende musik. 

Yearh, man!! 

FORSIDEKANDIDATER 

”Billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt de indsendte billeder fra Rablende 

Røverhistorier. Det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden 

kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.” 

JUNI 2010 / Nr. 40 

Globen 


oPrØr På tonga 

foto: anette lillevang kristiansen 

JUNI 2010 / Nr. 40 

Globen 

JUNI 2010 / Nr. 40 

Globen 


JUNI 2010 / Nr. 40 

Globen 



HestevæddelØb i dubai 

foto: claus Qvist Jessen 

På cykeltur genneM tibets cHang tang 

foto: Martin adserballe 

en svingtur i lianerne i aMazonJunglen 

foto: bJarne lund-Jensen 


På MC i Mellemamerika 

Drømmer man om at drøne rundt på motorcykel 

i Mellemamerika, så kan man få inspiration til at 

virkeliggøre drømmen ved at læse denne artikel. 

En gruppe friske danskere fra ”Det Grå Guld” 

har som hobby at samle på oplevelser - gerne 

oplevelser fra motorcykelture i fjerne lande. Her 

fortæller en af dem om den seneste rejse. 

tekst: Martin sMedebØl 

foto: karin cHristiansen 

”Husk sololie og Fernet branca - så går 

resten af sig selv!” 

Vi var 14, som i marts 2010 for en 

stund rejste væk fra den danske 

vinter - vi skulle til Mellemamerika på 

motorcykeltur. Vor 15’ende mand - 

Flemming - måtte blive hjemme, da han 

lige inden indcheckningen i Kastrup fik 

stjålet sin håndbagage med pas, penge, 

flybillet og fotoapparat. 

Alle i gruppen er meget rejsevante, og 

de fleste kendte hinanden i forvejen. De 

havde erfaringer fra motorcykelrejser på 

flere kontinenter, og de havde også gode 

kundskaber i at rejse i U-lande. Derfor 

mente Michael ikke, at der var brug for 

flere gode råd, end at huske sololien 

og Fernet Branca flasken. De fleste af 

deltagerne var i bedstefar-alderen, og 

der var såmænd også to friske damer 

i bedstemor-alderen, der gennemførte 

turen i fin stil. 

Via new York og Houston kom vi til 

nicaragua’s hovedstad Managua efter 

næsten et døgns rejse. Vi boede først i 

”Caribbean Flavour”, et guesthouse, som 

ejes af en dansker, og det kan varmt 

anbefales (www.caribbeanflavour.com). 

Palle Pedersen har arbejdet mange år 

som international bistandsarbejder og 

har købt sit guesthouse som en slags 

pensionistbolig, hvor han kan opholder 

sig i de kolde vintermåneder. Han har 

plads til 15 - 16 gæster, og han serverer 

god kaffe (!), hvilket vi ikke fik mange 

andre steder i denne kaffedyrkende 

region. 

Kinesiske motorcykler uden 

nummerplader 

Vi blev præsenteret for en samling af 

næsten nye kinesiske motorcykler af 

mærket Trueno. Det var 200 eller 250 cc 

maskiner. De havde ingen nummerplader, 

men det var heller ikke nødvendigt 

ifølge ervin Jensen, som var vor lokale 

turarrangør. ervin har været medlem 

af Folketinget og forretningsmand i 

Danmark, men har nu i en årrække boet 

i nicaragua. 

Vi startede så på en 2800 km lang 

rejse, der blev gennemført på 12 dage. 

Vi havde undervejs ingen ulykker, men 

motorcyklerne blev godt slidt. Vi besøgte 

nicaragua, Honduras og el Salvador, og 

det lykkedes at passere grænserne uden 

nummerplader, selvom det første forsøg 

på at komme ind i Honduras mislykkedes, 

og vi måtte vende tilbage og skaffe flere 

stempler og tilladelser. 

Vulkaner, varme og gode veje 

Det er en fornøjelse at være motorcyklist 

i Mellemamerika - landskaberne er flotte 

og varierer fra nærmest ørkenagtige 

områder til grønt og bakket højland med 

palmer og tropiske blomster. Man kan 

bade i det caribiske hav den ene dag, 

og i Stillehavet den næste dag. Vejene 

var generelt gode, men vi oplevede 

dog også strækninger med vejskred og 

mange farlige huller i asfalten. Man kan 

køre på veje, der er bygget for danske 

bistandspenge. I esteli kan man opleve 

danske Falck-biler, der kommer dertil 

som led i et bistandsprojekt. 

Men det er varmt at være motorcyklist, 

oles medbragte termometer viste over 

50 en dag. De fleste kørte i vanligt 

MC-sikkerhedsudstyr, men nogle valgte 

shorts og T-shirt. Vi besøgte vulkanen 

Masayo, som er aktiv. Man kan komme 

helt op til kraterkanten og stirre ned i 

et enormt hul, hvorfra svovlduftende 

røgskyer stiger op. biler skulle parkeres 

med fronten nedad, så man hurtigt 

kunne komme væk i tilfælde af udbrud. 

til fest hos boligministeren i 

Nicaragua 

ervin Jensen, der er bosat i nicaragua, 

havde arrangeret vor rejse. ervin er gift 

med landets boligminister Judith Silva, og 

vi blev inviteret til en fin afslutningsfest i 

deres hjem. ervin sørgede også for, at vi 

fik hilst på turistministeren, Mario Salinas 

Pasos, der ønskede os held og lykke på 

turen. Og så fik han lov at komme op 

bag på esters motorcykel. I den smukke 

koloniale by Granada har den danske 

rigmand Peter Kolind slået sig ned, og 

vi besøgte det fine museum, han har 

oprettet for præcolumbiansk lertøj. 

Han har også bespisningsprogrammer 

for fattige børn, som der er mange af 

i nicaragua, der er Mellemamerikas 

næstfattigste land efter Haiti. 

”Du er sej – bedstefar!” 

Jeg spurgte Henning fra Aalborg, hvad 

hans børnebørn sagde til, at han som 

67-årig drøner rundt på motorcykel i 

Mellemamerika. De synes, han er sej! en 

dejlig måde at være rollemodel på. 

I nicaragua besøgte vi en SoS-børneby 

i Matagalpa, der udelukkende var bygget 

for danske indsamlede midler. På hvert 

hus så vi en plakette, der kundgjorde, at 

huset var sponsoreret af danske byer som 

Holstebro, Frederiksberg, etc. Det virkede 

meget velorganiseret og velfungerende. 

Guldminer og Maya-ruiner 

I Nicaragua findes flere guldminer, og vi 

besøgte en, hvor der udvindes 250 tons 

guld om måneden. Det siges også, at der 

er meget kriminalitet i Mellemamerika 

- alle ejendomme er omgivet af pigtråd 

og bevogtede af mænd bevæbnede med 

pistoler eller pumpguns. om aftenen 

stopper man ikke for rødt lys, og man 

låser alle bildørene. Det frarådes også 

at gå ud alene om aftenen. Vi oplevede 

dog ingen kriminalitet på rejsen - bortset 

fra tyveriet fra Flemming i Kastrup 

lufthavn. Men der er generel fattigdom 

og høj arbejdsløshed. Mange lever under 

eksistensminimum på 1 - 2 $ om dagen. 

I Honduras besøgte vi ruiner fra Mayaindianerne 

nær den charmerende lille 

by Copan Ruinas. Her fotograferede 

vi en lille pige, der allerede er aktiv i 

erhvervslivet. 

Praktiske 

oplysninger 

Udover 12 danskere på 

motorcykel havde vi en lokalkendt 

guide på motorcykel og to 

biler til bagage og reservedele. 

ledsagepersonalet bestod af 

en mekaniker og to chauffører, 

og så var der også plads til to 

deltagere, som ikke kørte MC. 

Køretøjerne kørte i alt 2867 

km på 12 dage, så sammenlagt 

svarer det til en tur jorden rundt. 

Ved punkteringer og andre fejl på 

motorcyklerne kan man ofte få 

hurtig hjælp, for små værksteder 

ligger tæt langs landevejene. 

Vor rejse til Mellemamerika 

kostede ca. 23.000 kr, der 

inkluderede det meste undtagen 

frokoster og benzin - begge 

dele var billige. Vi overnattede 

på rimelige hoteller, hvor et 

dobbeltværelse koster mellem 30 

og 90 $. Der var ingen problemer 

med at få kolde øl om aftenerne, 

og de var også billige. og så 

produceres der selvfølgelig rom, 

cigarer og hængekøjer i regionen, 

så der gode muligheder for et 

behageligt liv. 

Man kan læse mere om turen 

på www.smedebol.dk og også få 

informationer på ervin Jensens 

hjemmeside www.tst-sa.com.ni. 

Mellemamerika er relativt billigt 

at opholde sig i og egner sig godt 

for unge rygsæksrejsende. Der 

er gode muligheder for kurser i 

spansk. 

bedste indsendte postkort 

i sidste kvartal 

Til De Berejstes Klub 

Her er festival i Paro [Bhutan] - den største 

af slagsen her i landet. Folk er kommet 

fra fjern og nær og går rundt i deres 

fineste puds. Mange spændende, flotte 

og farverige klædedragter. Nyder den 

utroligt rene luft her. Rhododrendonnerne 

er sprunget ud - alt er bare så smukt. En 

slags Schweiz, men med meget højere 

bjerge! Landet har begrænsning på, hvor 

mange turister der må komme ind om 

året, for at det ikke bliver ødelagt. I dag er 

sidste dag i festivalen - derefter går turen 

mod Timphu. 

Hilsen Kirsten Rask 

Da der ikke var nogen indsendte konkurrenceartikler 

til dette nummer af Globen modtager Kirsten Rask 

DVD´en ”Mod Vesuv jeg øjet vender”, af vores egen 

Henning Andersen (medlem nr. 204), som præmie for 

dette herlige postkort. 

Næste konkurrence 

alkohol, Medicin og andre euforiserende stoffer 

Konkurrence: Har du haft en spændende rejseoplevelse i forbindelse 

med, at du eller andre var påvirket? Det kan være, at du har fået en 

tår over tørsten og er vågnet op et lidt mere interessant sted end du 

havde regnet med. eller malariamedicinen er steget dig til hovedet under 

køreturen gennem Gabons regnskov. Det kan også være, at coffeshops’ene 

i Amsterdam har givet nogle skægge episoder. 

Hvad historien er og hvilke stoffer der er med i den 

er underordnet. Det vigtigste er, at du har en god 

historie at fortælle og at der indgår alkohol, medicin 

eller andre euforiserende stoffer. 

bedste artikel vælges alene på baggrund af tekst, 

men send meget gerne ét billede med, der kan 

illustrere artiklen. Artikler må max. fylde 4.000 tegn. 

Præmie: ”Hilsen fra Caribien” af Arne Runge (medlem 

nr. 97) eller gavekort til Cafe Globen på 250 kr. 



Hvis Tintins Yeti findes, så må det være 

i Chang Tang, bæstet gemmer sig - et 

område i nordtibet, omkring ti gange 

så stort som Danmark og fuldstændig 

ubeboet. Denne forblæste overetage 

af Tibet, hvor lavområderne ligger 

højere end toppen af Mt. blanc, byder 

på så barske vilkår, at selv de hårdføre 

tibetanske nomader holder sig væk. Ind 

mellem de langstrakte alpine stepper 

og enorme koboltblå saltsøer rejser 

hvide ubestegne tinder sig lokkende. 

Alt for lokkende - de er som forførende, 

syngende sirener. 

Kaldet derfra fanger i foråret 2008 tre 

vildfarne cyklister, som - i et fælles 

anfald af livskedsomhed og eventyrlyst 

- på omkring 14 dage planlægger og 

stabler en ekspedition til nordtibet på 

benene. 

en kringlet omvej over Hong Kong bringer 

os midt i maj ud til en deprimerende 

olieby kaldet Huatuguo, beliggende nær 

Poker i Tibets 

Chang Tang 

Jeg bliver ført hen til 

bygningskomplekset, hvor svenske 

Janne Corax og Nadine saulnier 

befinder sig, efter at de kort forinden 

er blevet arresteret af det kinesiske 

politi. Jeg har over telefon netop fået 

at vide, at den danske ambassade er 

ved at starte en eftersøgning. Vi er 

rystede. det er ikke lige den afslutning 

vi havde håbet på, efter at have 

krydset tibets Chang tang uden at se 

mennesker 39 dage i træk, sultet og 

besteget to uberørte 6400 meter høje 

bjerge i verdens måske sidste vildnis. 

af Martin adserballe 

foto: Martin adserballe og Janne corax 

en skov af olieinstallationer, ved foden 

af Altun Shan bjergkæden i Vestkina. 

Cykelturen herfra fører os den første 

dag forbi en enorm asbestmine på 

grænsen mellem Xinjiang og Qinghaiprovinserne. 

Hele området er farvet 

gråhvid af asbesten. Midt i mineområdet 

får vi et sidste måltid i en lille spartansk 

restaurant, inden vi de næste 49 dage er 

afhængige af vore egne madforsyninger. 

Mens vi spiser, snakker vi om det 

vanvittige i, at der bor mennesker og 

børn her i dødens baggård. 

Vi forlader asfaltvejen - forlader den 

sidste flig af ”rigtig” civilisation - og 

cykler den næste dag op til 3500 

meters højde på en lille støvet minevej. 

Min cykel vejer groteske 94 kg. inkl. 

udstyr til bjergbestigning, fire liter 

benzin, ti liter vand og 37 kg mad. Selv 

det mindste bump sender en djævelsk 

skælven gennem cyklen, og jeg tænker 

konstant: ”Holder cyklen til det her?”. 

Vi er paranoide. bange for at møde 

myndigheder før Chang Tangs intethed 

- bange for at ramme ind i store floder 

her på kanten af sommeren. 

Vi skubber og trækker vore cykler 

off-road. Sne og slud rammer os og 

skaber et inferno af mudder, når den 

stærke sol efter endnu en snestorm 

kaster sig frådende over landskabet. 

Ramler ind i endnu et minespor vest 

for den 55 kilometer lange Ayakkum 

sø. bruger dage at kæmpe os over 

det 5050 meter høje Fujan bjergpas, 

som er et lærestykke i mudders 

vederstyggeligheder og mental balance. 

er ved at forlade de sidste minespor, da 

min satellittelefon pludselig dør. Vi er 

helt alene. På en måde føles turen mere 

ægte nu, men desværre ved ingen, at vi 

er i god behold. 

Ulvene 

Arka Tagh bjergkæden er den sidste 

skanse mellem os og Tibet. Den ligner 

en uovervindelig mur, men efter en 

lang dag forlader vi Xinjiang via et 

5143 meters pas. Kanter os med 

sultne, begærlige blikke sydvest rundt 

omkring det knap 7000 meter høje 

Ulugh Muztagh, som kartografer i 1800tallet 

mente kunne være højere end Mt. 

everest. I den store åbne alpine ørken i 

5200 meters højde syd for bjerget har 

vi ned til minus 19 grader om natten. 

Hvis det her er sommer, hvordan er 

vinteren så? området her er sandkasse 

i storformat, og bandende tager vi 

føringer på en kilometer hver især, mens 

vi pløjer en fure gennem landskabet. 

en stor dominerende ulv lunter en aften 

nysgerrigt rundt en snes meter fra vores 

telte, før den forsvinder igen. Snart 

efter medbringer den et par artsfæller 

i forventning om et festmåltid, men 

modet svigter ved synet af skrigende 

teltfarver og stirrende cyklister. næste 

morgen finder jeg pels og en stor blodpøl 

tyve meter fra vores telte. Sandsynligvis 

har ulvene eller en tibetansk brunbjørn 

nedlagt en af de utallige tibetanske 

antiloper dagen før vi ankom. Vi er ikke 

helt alene, trods alt. 

Yak angreb 

Frustreret følger vi en ulidelig sandet 

bred langs en 14 km lang sø, før en dyb 

flod tvinger os til bruge en ekstra dag 

på en omvej gennem et surrealistisk 

vulkansk landskab midt i en frossen 

sø. Uden varsel havner vi i et alpint 

engområde. Her skubber jeg i tænkende 

ensomhed cyklen hen mod endnu en 

af de grønne, rullende bakker, da en 

yakokse uden varsel tromler op over 

bakkekammen foran mig. 

Den standser brat op og stirrer 

skulende på mig i omkring et minut, 

så det løber mig koldt ned af ryggen. 

Pludselig farer den videre, da Janne 

til min store forbløffelse kommer 

stormende bagefter yak’en med en 

skarp isøkse og et vildt udtryk i øjnene, 

mens han råber: ”Hvor er Nadine-– 

den yak har lige angrebet mig”. Janne 

havde fredsommeligt fotograferet 

den ensomme Yak på afstand, før den 

angreb og kun stoppede få meter fra 

han, da han i desperation kylede en 

drikkedunk i hovedet på uhyret, inden 

han søgte dækning under cyklen. Han 

er heldig og han ved det. Yak’en er 

Tibets farligste dyr, og flere tibetanere 

omkommer hvert år ved yakangreb. 

Ikke alt er elendighed. landskabet 

er storslået, og nætterne heroppe er 

berusende. Vinden løjer ofte af, og så 

hersker der en intens tilstand af ”sounds 

of silence”, som Simon og Garfunkel 

synger det. Himlen føles så nær i den 

tørre bjergluft, at det er fristende at 

række ud efter stjernerne. ensomme, 

synlige satellitter slæber sig dovent 

henover os i en uendelig cyklus. Imens 

griber frosten endnu engang fat om den 

tynde, optøede skorpe over det op til 

150 meter tykke permafrostlag under 

os. Det er en fantastisk hjælp tidligt 


om morgenen, hvor vi cykler indtil 

overfladen igen tør op og vi må skubbe 

cyklerne resten af dagen. 

endelig! 37 dage efter vi forlod Huatuguo 

når vi vores primære mål, det 6388 

meter høje Kukushili - et af verdens 

mest utilgængelige bjerge og indflettet i 

et isoleret bjergmassiv, som på afstand 

ligner Sidney operaen. blodvabler på 

størrelse med femkroner på mine fødder 

forhindrede et bestigningsforsøg, da jeg 

som den første krydsede Chang Tang 

solo i unsupported stil for fire år siden. 

Det er tid til revanche! 

efterlader vores cykler og vandrer 

ti km med fyldte rygsække, før vi 

etablerer basislejr i 5500 meters 

højde tæt på snegrænsen. De sidste 

tre dage har været skyfri, men næste 

morgen omklamrer en dunkel skymasse 

Kukushili, som for at beskytte stedet 

mod indtrængende. Vi er pisket til at 

forsøge alligevel - vores forsyninger 

svinder hastigt, og vi ved ikke hvornår 

vejret klarer op igen. Klatrer i whiteoutforhold 

efter et nøjagtigt GPS-punkt for 

toppen. Sidst på formiddagen står vi 

på højderyggen, som er forbundet med 

toppen mod nord. Vi reber op, og efter 

omkring 800 meter traversering i løs 

sne med et brat 400 meter fald til højre 

for os og en løs snekam til venstre, når 

vi toppen. Vi er ellevilde af glæde. 

Tandpine og højdegale 

antiloper 

Vi følger en flodseng og en glubsk slugt 

i nogle dage mod syd, før Janne ude i 

mere åbent terræn får en enerverende 

tandpine, og i flere dage synker han 

helt ind i sig selv pga. smerten. en tidlig 

morgen løser en stor tang problemet. 

Desværre er han ikke i pokerhumør de 

næste dage efter den behandling. Vi 

flygter ellers fra virkeligheden ved at 

spille poker et par timer hver anden dag. 

et 5405 meter højt bjergpas bringer 

os som de første vesterlændinge ind til 

et uvejsomt område, som et italiensk 

forskningscenter kalder for verdens 

mest fjerntliggende sted på landjorden 

(Antarktis undtaget, formoder jeg). 

Maden svinder alt for hurtigt, og turen 

har taget så lang tid, at nadine frygter 

for sit arbejde. oveni er der givetvis 

ængstelige mennesker i Sverige og 

Danmark, efter at satellittelefonen gik 

død. 

Vesterlændinge i Chang tang 

De Rheins i 1893. Krydsede fra nord til syd ind i Tibet. Senere myrdet i Østtibet af 

tibetanere. 

M. S. Wellby i 1896. Krydsede fra vest til øst. To mænd opgav og blev efterladt til at 

dø i ødemarken. 

Sven Hedin. Svensker, som havde et næsten fanatisk forhold til Chang Tang og 

krydsede området tre gange omkring år 1900 i en energisk jagt efter hvide pletter på 

datidens kort. Medbragte bl.a. seng, skrivebord og hundehvalpe. efterlod en hale af 

døde pakdyr efter sig og mødte under en af ekspeditionerne ikke mennesker 81 dage 

i træk. 

Douglas Machiernan i 1950. Den første amerikanske atomspion. blev sammen med to 

hviderussere for knap 60 år siden skudt og halshugget af tibetanske grænsevagter, 

efter de havde krydset Chang Tang for at undslippe Mao’s røde hær i Xinjiangprovinsen. 

Stefan Simmerer og Frank Kauper i 1997. Første unsupported krydsning og med 

specialbygget trailer. Turen på 51 dage blev panisk, da de opdagede, at der ikke 

findes veje i Chang Tang. 

Ti dage efter Mt. Kukushili står vi for 

foden af det 6438 meter høje Purog 

Kangri. Mad eller ej - vi er nødt til at 

bestige det! overfor, mod øst, afspejler 

burog søen krystalklart Zangser Kangri 

bjergmassivet, som læner sig ud i det 

kongeblå saltvand. Vejet er perfekt, og 

opstigningen fra sydøst i alpin stil mod 

toppen er ukompliceret. Undervejs ser 

vi tibetanske antiloper, som daser den 

af i sneen i omkring 6100 meters højde. 

”Hvad i alverden laver de heroppe”, 

tænker begge hold. På toppen planter vi 

et antilopehorn som en hyldest til disse 

elegante og forunderlige dyr. 

I omkring en uge har vi hver levet af 

få hundrede gram mad om dagen og er 

mere end sultne. Jeg selv har tabt 13 kg 

under turen og har 40 gram mad tilbage, 

da vi uventet ramler ind i en tibetansk 

nomadelejr, netop som nadines forhjul 

er ved at give op. Der er maddiker i 

den kogte ris vi får serveret, men vi er 

forholdsvis ligeglade. Imens forsøger 

vi at vænne os til tilstedeværelsen af 

mennesker omkring os igen. Udadtil 

er vi lykkelige, men indadtil hersker 

en underlig skuffelse over at lægge 

højlandet og udfordringen bag os. 

eventyret er slut, og rulleteksterne 

løber ned over skærmen. Tror vi da. 

arresteret 

54 Dage og knap 1100 km fra 

Huatuguo ruller vi ind i en spartansk 

udkantsbebyggelse kaldet Gomo 

Xian. Her bliver vi arresteret straks 

Blå bog 

Martin Adserballe er 37 år og 

har ofte brug for en kontrast 

til dansk komfort gennem 

udfordring, eventyr og det 

simple liv i Tibets geografiske 

ekstremiteter. Han har cyklet 

ca. 19.000 km i Tibet og på det 

tibetanske plateau gennem ni 

ture, herunder en 3.000 km 

solo vinterkrydsning af Tibet. 

Han elsker at cykle 5500 meter 

bjergpas og har en Guinness 

rekord i højdecykling, sat i 7008 

meters højde. Martin har netop 

vundet GoreTex’s Shipton/ 

Tilman legat til endnu en tur i 

Chang Tang. 

næste mål: 1) bolivia/Chile, 

primært for at cykle verdens 

højeste vej - en minevej - op til 

6000 meters højde. 2) en 2.000 

km vintercykeltur på ”the bone 

road” i Østsibirien. 

www.adserballe.com 

ved ankomsten. Der har reelt været 

undtagelsestilstand i Tibet siden 

opstanden i Lhasa i marts 2008, og alle 

adgangsveje er lukket. Ude i ødemarken 

håbede vi naivt, at situationen var 

blevet bedre, men nej. Tre politimænd 

bevogter os konstant. Mens de sover i 

rummet ved siden af os, sniger jeg mig 

ud i nattens mulm og mørke og begraver 

et halvt kilo detaljerede sovjetiske 

generalstabskort over nordtibet dybt 

nede i et kinesisk toilet. Vi har problemer 

nok i forvejen! 

De næste dage går med forhør på 

lokalt plan, gennemsøgning af vores 

bagage og en køretur på omkring 600 

km akkompagneret af en alkoholiseret 

og evigt højtsyngende tibetansk 

politiofficer til den nærmeste større by 

kaldet Ali. 

Vi får en løjerlig behandling på vej til 

Ali. Jeg bliver f.eks. en nat klokken to 

hevet ud af sengen af to politimænd 

og til min store forbløffelse slæbt til en 

karaokebar, hvor den lokale tibetanske 

politichef fester igennem sammen med 

en række politifolk, mens prostituerede 

ihærdigt forsøger at hverve kunder i 

den fåtallige skare. ”Ganbei” - ”skål” på 

kinesisk - ruller det konstant gennem 

lokalet. Til sidst bliver jeg transporteret 

tilbage til Janne og nadine klokken fem 

om morgenen i en temmelig beruset 

tilstand og med en lidt flov smag i 

munden. De troede, at jeg var blevet 

slæbt til et tredjegradsforhør, og nadine 

har ikke kunnet sove. 

en mindre madforgiftning samt politiets 

sletning af følsomme billeder krydrer den 

kedsommelige ventetid ind mellem de 

daglige forhør i Ali indtil domsafsigelsen. 

Politiet tror på forklaringen om, at vi 

har krydset Chang Tang ved et uheld, 

og vi slipper hver med 400 kr. i bøde for 

ophold i Tibet uden rejsetilladelse, men 

med den hage, at vi skal forlade Kina. 

Så følger en 1½ dag lang og besværlig 

bustur ud af Tibet, som inkluderer 

pauser ved et overflødighedshorn af 

kontrolposter og inspektion af alle 

passagerernes bagage. 

Pludselig stod vi i udkanten af 

Taklamakan ørkenen. Døren til Tibet var 

smækket i, og et stærkt vemod over at 

være fordrevet fra Tintin’s forjættede 

sneland blev kun undertrykt gennem en 

stille ed om at vende tilbage igen. 

Janne og Nadine blev i 2008 kåret til 

årets eventyrer i Sverige på baggrund 

af turen. 

læs mere på. www.aretsaventyrare.se 


arer og cafeer Kulturer 

Melbourne er 

mødes 

1 2 berømt for 

Melbourne er 3 

sine utallige ”hidden 

alleyways / lanes”. I 

disse små hyggelige 

gader ynder Melbourianere 

at åbne små 

barer og caféer, som 

kan være meget svære 

at finde, hvis man ikke 

lige ved de er der. og 

selvfølgelig har Melbourne 

en lane, som 

hedder ”ACDC lane”. 

MeLbourne 

5ting du ifølge Jane Jacoby Veland 

skal vide om Melbourne og staten 

Victoria 

Australiens næststørste 

by og en stor 

multikulturel smeltedigel, 

så det kan være 

svært at beskrive, 

hvordan en australier 

egentlig ser ud. over 

en tredjedel af Melbournes 

befolkning er 

født uden for Australien, 

og ligeledes taler 

over en tredjedel ikke 

engelsk derhjemme. 

Hertil er Melbourne 

f.eks den by i verden, 

hvor der bor flest 

grækere efter Athen 

(flere end 600.000). 

sport 

er der noget der 

kan få Melbourianerne 

op på 

mærkerne, så er det 

sport. De går op i al 

slags sport og elsker 

at diskutere weekendens 

resultater i footy 

(australsk fodbold). Til 

en typisk footy-kamp 

er der 40-70.000 mennesker, 

og der er en 

meget familiær og hyggelig 

stemning. Australien 

open og Formel 

1 bliver ligeledes 

afholdt i Melbourne. 

4 

Mode, mad og 

kultur 

Melbourne 

er hovedsæde for 

mode, mad og kultur. 

og det ser man 

straks ved en gåtur 

ned ad hovedgaden 

– de unge er med 

på beatet og supertrendy 

klædt. 

Madmæssigt er der 

et uendeligt udvalg 

af lækre caféer og 

spisesteder. en taxachauffør 

fortalte, at 

der er over 10.000 

restauranter og 

barer i Melbourne. 

5 Vejret 

Melbournes vejr 

er kendt for 

dets uforusigelighed 

og beskrives som ”fire 

sæsoner på en dag”. 

lige pludselig kan en 

dejlig solskinsdag slå 

om til en grå og kedelig 

dag – og temperaturen 

kan falde med over ti 

grader på en time. et 

godt råd: Medbring 

altid en paraply og et 

par solbriller, så er man 

på den sikre side. 

Grampians National Park 

Grampians national Park er den 

næststørste nationalpark ud af i 

alt cirka 100 parker og reservater i 

Victoria. 

Great Ocean Road 

Australiens smukkeste kystvej, 

som er en lang perlerække af 

naturscenerier. 

Shopping 

Specielt Melbourne byder på en 

rig shoppingkultur – her kan både 

købes mærkevarer og second hand. 

Monaco Victoria 

Vinområdet Yarra Valley 

Den australske vinproduktion 

hører til verdens største, og en 

vintur til Yarra Valley er næsten 

et must. 

Dyreliv 

Man støder på kænguruer overalt 

i Victoria. Desværre også nogle 

gange i vejsiderne. 

Transport 

De fleste har bil i Australien, da 

afstandene er så store. Hvis man 

ikke kører i bil, kan man benytte 

sig af Melbournes sporvogne. 

Philip Island 

Philip Island er berømt for sine 

daglige pingvinparader ved 

tusmørke. 

Great Otway National Park 

en fantastisk nationalpark, hvor det 

vrimler med eukalyptustyggende 

koalaer. 

Kinesisk befolkning 

Med 1850ernes Gold Rush steg 

den kinesiske immigration i Victoria 

betydeligt. Der er i dag en stor asiatisk 

befolkning i Victoria og hele Australien. 


En hyldest til de 

indiske jernbaner! 

De indiske jernbaner er en enorm, 

statsdrevet virksomhed – faktisk 

verdens største arbejdsgiver - som 

beskæftiger 1,5 million mennesker. 

og for nu at blive ved rekorderne, så 

transporteres der hver dag 14 millioner 

passagerer på i alt 63.140 kilometer spor. 

Det er englænderne, som siden 1836 

har anlagt de fleste af linjerne, og efter 

Indiens selvstændighed i slutningen af 

1940-erne har landet selv drevet og 

udbygget det enorme apparat, som i 

dag fungerer overraskende effektivt. 

Man kan få utrolig mange alternative 

oplevelser i Indien, men næppe ret 

meget kan måle sig med en indisk 

jernbanestation. Her findes simpelt hen 

alt, herunder et vanvittig eksotisk folkeliv 

med alt, hvad dertil hører: bærere, 

avissælgere, skopudsere, madboder, 

restauranter, boghandlere, soverum, 

de indiske 

jernbaner er enhver 

jernbaneenthusiasts 

drøm. Har man først 

én gang kørt med tog 

i Indien, glemmer man 

det aldrig. Herefter vil 

togrejser i Danmark 

være reduceret til 

transport i syntetiske 

metalhylstre, som 

hverken kan føles eller 

lugtes! Og hvis man vil 

lære Indiens befolkning 

og landskaber at kende 

som rejsende turist, så 

gøres det næppe på en 

bedre måde end ved 

at tage på en længere 

togrejse i landet. Her vil 

man få sit livs oplevelse 

med indtryk, som med 

garanti vil blive afspillet 

igen og igen på ens 

indre hukommelseskort 

efter hjemkomsten: 

tesælgernes 

gennemtrængende 

råb på perronerne 

og i kupéerne, den 

øredøvende larm, når 

toget passerer en af 

de gamle jernbroer, 

mol-tonerne fra 

diesellokomotivernes 

togfløjter. Jo, der ER 

noget poetisk over 

jernbaner! 

tekst og fotos: erik 

PontoPPidan 

ventesale, baderum, tesælgere, you 

name it. 

Jeg har oplevet de indiske jernbaner i 

to tidsepoker. Første gang var i foråret 

1969, hvor jeg rejste til Indien og nepal 

ad ”The Hippie Trail”. en del af rejsen 

(fra den pakistanske grænse til nepal) 

foregik med tog gennem Indien, og 

det gjorde et uudsletteligt indtryk på 

mig. Menneskemylderet, det totale 

kaos på stationerne, tesælgerne, 

nysgerrigheden, stanken, støvet, de 

næsten kilometerlange togstammer 

- for slet ikke at tale om de enorme 

damplokomotiver, som var enhver 

jernbaneentusiasts drøm! I Danmark 

forsvandt damplokomotiverne stille og 

roligt i begyndelsen af 1960-erne, men 

ikke i Indien. Det var togrejser, der ville 

noget! Det var hårdt at rejse med tog 

på tredje klasse i flere døgn, men set 

i bakspejlet er det åbenbart lykkedes 

mig at fortrænge alle de ubehagelige 

oplevelser, for togrejserne i Indien 

dengang står i dag for mig som noget 

spændende og eventyrligt. 

"Ja, nu står jeg altså her på perronen 

på Baroda Station på vej sydpå. Jeg 

står og venter på natekspressen, som 

om lidt vil ankomme ganske langsomt 

glidende med ét af de kæmpestore 

damplokomotiver foran. 

Det vil - for det gør det hver gang - først 

imponere mig med sin størrelse - og 

derefter med sin længde. De indiske tog 

forekommer mig at være flere kilometer 

lange - og lokomotiverne større og 

vældigere, stoltere end noget, vi nogen 

sinde oplever på film fra Det Vilde 

Vesten. 

Når toget standser, ved jeg, at det 

sædvanlige mylder går i gang. En kamp 

for at komme først op i vognen for os 

derude på perronen og kamp fra dem 

inde i toget, der forsøger at trænge sig 

vej ud. Jeg er ganske alene og har ikke 

slægt og venner med til at bane vej for 

mig og til at fragte mine pakkenelliker 

op i toget og kæmpe mig vej hen til min 

plads." 

Uddrag af Politikens kronik "Mit indiske jernbaneliv" 

af Bodil Graae lørdag den 17. august 1985. 

Anden gang jeg kørte med tog i Indien 

var 40 år senere, i efteråret 2009. 

Meget har ændret sig i Indien siden 

dengang, men de oplevelser, man kan 

få ved at rejse med tog i landet, er 

stort set de samme. lige bortset fra, 

at de gigantiske damplokomotiver nu er 

næsten forsvundet, og at den massive 

fattigdom i Indien heldigvis ikke er nær 

så udbredt som for 40 år siden. 

I november 2009 kørte vi med nattog 

fra Varanasi til Agra i nordindien. Vi 

havde tilbragt 3 utrolig spændende dage 

i Varanasi, som er en af Indiens helligste 

byer, og om aftenen kørte vi gennem 

det kaotiske menneskemylder i byen for 

at komme til jernbanestationen. og det 

var der stadig næsten alt sammen: De 

massive menneskemængder, tiggerne, 

tesælgerne, lydene og lugtene! Denne 

gang havde jeg medbragt nogle venner, 

som aldrig tidligere havde været i Indien, 

og jeg tror og håber, at de fangede det 

eksotiske islæt ved oplevelsen. Min 

kæreste sammenlignede ganske vist 

vores anden klasses sleeper med en 

kreaturvogn, men faktisk sov vi alle 

sammen ganske udmærket den nat! 

lige før vi rejste tilbage til Danmark 

besøgte vi det seværdige Indian Railway 

Museum i new Delhi, hvor et stort antal 

lokomotiver og togvogne er udstillet 

fra landets 170-årige jernbanehistorie. 

Ganske vist er der ingen kørende 

veterantog på museet, men alligevel 

vil jeg varmt anbefale det til alle 

tog-enthusiaster. Min store drøm som 

7-årig var at blive lokomotivfører, og på 

museet kan man komme op i de fleste 

af de gamle lokomotiver. Det smager da 

lidt af fugl! 

Billede øverst: På vej med nattoget (Marudhar 

Express) mellem Varanasi og Agra i november 2009. 

Billede nederst: Jernbaneenthusiaster i Indien bør 

besøge det seværdige "National Rail Museum" i New 

Delhi. 

Billede i baggrunden: Nej, det er IKKE en scene fra 

filmen ”Slumdog Millionaire”. Det er en flok glade 

skolebørn ved jernbanemuseet i Delhi i Indien, som 

var meget mere interesserede i os end i de gamle 

damplokomotiver! 

Berejst Fredagsbar VEST 

Trænger du til at slappe af efter en hektisk uge? 

Trænger du til at snakke lidt rejser? 

Så trænger du til Berejst Fredagsbar Vest. 

Vi mødes den sidste fredag i hver måned 

mellem kl. 16 og 18 på 

Café Smagløs, Klostertorvet 7 i hjertet af Århus. 

Hvordan finder du os? 

Det er os med den næsten flotte globus og os i 

godt humør. Der er intet program og intet foredrag, 

vi skal blot hygge os, få en øl og lære nye 

mennesker at kende – så kære alle berejste fra 

øst som fra vest, fra nord og fra syd: 

Kom endelig med til Berejst Fredagsbar Vest. 

Vel mødt 

Eventmaster Vest 

Nikolaj Witte 

I forbindelse med oplevelsen af de 

indiske jernbaner føler jeg mig fristet 

til at drage paralleller til det danske 

mesterværk ”Havnen” fra 1937, sunget 

af osvald Helmuth, med tekst af Arvid 

Müller. Sangen handler om en helt 

almindelig dansker, som cykler ud til 

Københavns Havn og fantaserer om 

skibenes eksotiske mål, og den er fyldt 

med atmosfære, poesi og udlængsel. et 

par linjer i sangen lyder sådan: 

Jeg ka li bare at røre ved skibet, det er 

sådan lissom at hilse på livet”. 

Sådan har jeg det med de indiske 

jernbaner! 


Chile i knæ 

Lørdag d. 27. februar kl. 03:34 rammer jordskælvet Chile, og landets til dato 

største naturkatastrofe er en realitet. Berejst medlem 285 befinder sig i sin 

hytte i Los Lagos-regionen lige syd for de ramte områder og sender her en 

beretning om de første dages oplevelser ved at være tæt på begivenhederne 

- og katastrofen. 

tekst: Henrik frier Hansen 

fotos: el Mercurio 

Dag 1 - lørdag 

Vi bliver vækket ved halv fire-tiden om 

morgenen ved at huset ryster. Ikke 

sådan som det sædvanligvis gør, når 

det stormer kraftigt, i dag er det som 

om huset gynger og svajer - som om 

det bliver løftet op og svinget et par 

gange frem og tilbage. Det varer i et par 

minutter, men det føles som timer. Der 

er ingen tvivl: Det her er jordskælv. 

Vi står op, men der er ingen elektricitet. 

Ingen lys i lamperne, ingen radio, intet 

vand i hanen. Der er mørkt i huset. Jeg 

går ud på terrassen og kigger ind mod 

byen. Der er total mørke overalt, ikke 

et gadelys og intet tegn på liv inde fra 

byen. Der er helt klart noget galt. 

Vi finder et stearinlys og får lys i huset. 

Tænder for radioen, men der er jo ingen 

strøm. Tænker ikke klart. Kommer i 

tanke om min lille mp3-afspiller, der har 

en FM-radio. Jeg tænder og finder den 

eneste radiostation der fungerer, Radio 

bio bio, der fortæller, at der er jordskælv, 

det er kraftigt, broer er faldet sammen, 

veje er ødelagt osv. nyhedsdækningen 

er sporadisk og usammenhængende, 

journalisterne taler med ophidsede og 

nervøse stemmer. Vi lytter længe nok 

til at vide, at epicentret er i nærheden af 

byen Concepcion, men i øvrigt strækker 

sig helt fra Santiago og 800 km sydpå. 

Vi er 200 km væk. 

Kontakten til familien 

Vi modtager en sms fra min kones 

søster, der spøger om vi er ok. Det er 

ikke en besked vi plejer at få, så vi ved, 

at der må være noget galt. Vi prøver at 

svare, men kan ikke komme igennem. 

Der er kaos på mobilnettet. Vi prøver 

igen og igen, både til min kones familie 

i Santiago og egen familie i Danmark. 

Intet virker, heller ikke internettet. 

Jeg er træt og i øvrigt også forkølet. Det 

eneste jeg kan tænke på er at få varmet 

vand til en kop kaffe. Jeg går ud og 

henter vand fra en regnvandstønde (vi 

har intet vand i hanerne) og får sat vand 

over gasblusset til kaffe. Det hjælper 

til at klare hovedet lidt og få lidt varmt 

ned i halsen. Der er fuldstændigt stille 

udenfor. Ingen biler på vejene, intet 


lys i byen og intet liv i hverken strøm, 

mobiltelefon eller noget som helst 

andet. Stemningen er uhyggelig. 

Det begynder at lysne, og det hjælper 

lidt på det hele. Vi får endelig en kort 

besked igennem til vore familier via 

mobilnettet, og efter nogle timer 

kommer der også strøm igen. nu 

kan vi tænde for fjernsynet og få 

information. Det chilenske statsfjernsyn 

TVn fortæller, at det drejer sig om et 

jordskælv med styrke 8,8 på Richterskalaen. 

Det sjettestørste jordskælv i 

historien. Mange gange kraftigere end 

det der lige har været i Haiti. 

dødstal og uhyggelige 

billeder 

Kl. er 10:30 og de siger, at dødstallet 

er 72. Hernede i Chiles 10. region er 

alt roligt. Det virker nu, som om at alt 

er normalt, men alligevel er det lidt for 

stille overalt. Det føles som en falsk ro. 

I TVn fortæller de, at Santiagos 

internationale lufthavn er lukket. Vi 

skulle have været rejst nu på torsdag, 

men besluttede for få dage siden 

at udskyde hjemrejsen til sidst på 

måneden. Det er rent 

held, at vi ikke er rejst til 

Santiago. 

Kl. bliver 14:00 og 

dødstallet er nu 114. billeder fra 

de forskellige reportagehold på TV 

begynder at komme ind fra forskellige 

zoner i landet. og de er ikke kønne. 

Det er billeder, der viser ødelagte veje, 

nedstyrtede broer, smadrede huse og 

folk indespærrede i sammenstyrtede 

bygninger. 

Kl. er 16:00 og dødstallet er 142. Dagen 

går med mere information og billeder 

fra TV-holdene, der langsomt kommer 

ud til flere og flere områder. Billeder 

der i øvrigt tyder på, at katastrofen 

er værre end man overhovedet kunne 

forestille sig. 

Vi finder lidt mad frem fra skabet. Vi har 

ris og lidt frossent kød, der er halvt tøet 

op pga. strømstoppet. Vi laver mad og 

falder lidt til ro. Ringer til familierne igen 

og får bekræftet, at alle har det godt. 

Det er det vigtigste. Det er utroligt, 

som man i en situation som denne 

føler behovet for at være i kontakt med 

familien, vennerne, naboerne. Man føler 

sig meget, meget alene. 

De melder om efterskælv i nyhederne. 

Det seneste på 6,2. Det her er næppe 

overstået endnu, tænker vi. Vi beslutter 

os for at pakke en taske med de mest 

nødvendige effekter og dokumenter, 

som vi stiller ved hoveddøren, så vi er 

klar til at rykke ud med kort varsel. 

Det føles meget underligt at pakke den 

taske. 

Det er tidlig aften, men vi er trætte. 

Vi har ikke lavet noget som helst hele 

dagen, men er udmattede af hele tiden 

at være spændte og på vagt. nu taler de 

om tsunami og flere efterskælv, men vi 

kan ikke holde til at høre på mere. Vi går 

i seng og falder i dyb søvn. 

Dag 2 - søndag 

Dagens store overskrift er tsunamien. 

et tsunami-varsel blev afblæst i går, 

men nu viser det sig, at den alligevel 

har raseret kysten. Øjenvidner beretter 

om 15 meter høje bølger, der skyllede 

ind flere steder langs kysten. Flere små 

landsbyer, badebyer og fiskersamfund 

er simpelthen skyllet væk. Det er ganske 

få billeder vi får fra reportageholdene, 

men dem vi får er forfærdelige. Huse og 

biler befinder sig i havet, mens skibe og 

fiskerbåde ligger smadrede på land. Det 

er en omvendt og grotesk virkelighed 

det her. 

Mangel på overblik 

Hvorfor blev tsunamien ikke varslet? 

Ingen på hele den ramte kyststrækning 

fik besked. Man søger ansvarlige, men 

man får ikke svar her midt i alt kaosset. 

Regeringen mødes med søværnet, 

alle statslige organisationer holder 

nød-møder, og det virker som om ingen 

kan finde ud af noget som helst. 

Chile har jo netop haft valg og er 

midt i et regeringsskifte. Den gamle 

socialdemokratiske regering med 

præsident Michelle bachilet i spidsen 

træder af 11. marts - om blot få dage 

- og den ny højreorienterede præsident 

Sebastian Piñeira træder til. Midt i denne 

overgangsperiode er de to præsidenter 

tvunget til at arbejde sammen i nødens 

navn, hvad enten de vil det eller ej - 

og jeg tror nok det er lidt svært at få 

kickstartet et godt samarbejde med 

kort varsel. 

elektriciteten går igen. Telefonerne 

virker kun af og til. Det hele virker så 

ustabilt. Vi overvejer at køre til byen 

for at købe ind og tanke bilen, men får 

at vide, at de fleste butikker er lukkede 

og at der heller ikke er benzin. Vi bliver 

hjemme og holder os i ro. Vejret er 

roligt. Det er lidt tåget og meget stille. 

lidt for stille efter min mening. 

TVn melder om mange efterskælv, 

110 i alt! ethundredeogti! Flere billeder 

fra de oversvømmede kystsamfund. 

Dødstallet oppe på 708, og noget tyder 

på, at det kun er toppen af isbjerget. 

Dag 3 - mandag 

Her på tredjedagen i Chile er det nu 

ikke længere selve jordskælvene, der er 

problemet - men derimod alt det kaos, 

der følger med i kølvandet. 

Der er de fysiske ting: Ødelagte veje, 

nedstyrtede broer, lukkede lufthavne, 

smadrede supermarkeder og mangel 

på vand og strøm. Der er hospitaler i 

de værst ramte regioner, der er ude af 

funktion, og i det hele taget virker det, 

som om man endnu ikke har overskuet, 

hvor alvorlig situationen egentlig er. 

Chile er jo, geografisk set, et kæmpeland. 

Der findes så mange små hjørner og 

samfund i dette land, at det næsten 

er umuligt at få et hurtigt overblik 

over, hvor mange steder der er ramt af 

jordskælvene. Man ved selvfølgelig hvor 

epicentret ligger og at katastrofen har 

ramt et område fra Santiago og ned til 

Chiles 9. region, der er en strækning på 

næsten 800 km. Men ud over de store 

byer, som selvfølgelig er hårdt ramt, så 

er flere af lokaliteterne i området små 

samfund på landet og langs kysten. De 

fleste af disse små samfund har siden 

i lørdags været uden kommunikation. 

Man ved simpelthen endnu ikke, hvad 

der er sket i disse småbyer, det tager 

tid for TV-hold og pressen at nå frem 

til disse svært fremkommelige steder, 

og det betyder, at man faktisk ikke aner 

hvor stor katastrofen er. 

Det sociale jordskælv 

et andet stort problem er befolkningens 

reaktion på hændelserne. Den 

menneskelige måde at reagere på 

i situationer som denne viser sig i 

alle typer ansigter. Der er en tydelig 

angst og desperation hos folk, der har 

mistet deres huse - eller måske deres 

familiemedlemmer. Desperationen 

ses også hos folk, der ikke har vand, 

fødevarer eller medicin. Men der er 

også en tydelig panik, som er ved at 

sprede sig overalt, også blandt folk, 

der egentlig ikke er ramte, men som 

hører om alle elendighederne på 

TV og radio. en chilensk journalist 

beskriver fænomenet som en ”kollektiv 

psykose” eller et ”socialt jordskælv”. 

Folk hamstrer fødevarer og benzin 

i ren panik, hvilket gør, at både 

supermarkeder og benzinstationer 

tømmes og må lukke. Selv hernede i 

Chiles 10. region, som næsten ikke har 

været ramt af jordskælvene, er det i 

øjeblikket umuligt at købe benzin, fordi 

folk har hamstret. 

anarki og militær 

I de større byer i de berørte zoner 

nærmer tilstanden sig rent anarki. 

Folk i byen Concepcíon bryder ind i 

supermarkeder (der ikke kan åbne pga. 

strømsvigt) og plyndrer simpelthen 

varer fra hylderne. Mest kvinder og 

mødre, der skal bruge mælk og bleer til 

deres småbørn, og andre der plyndrer 

fødevarer, fordi de ganske simpelt ikke 

har noget at spise og drikke. 

og så er der bøllerne. De asociale 

tyveknægte. Dem der ikke kan lade 

være med at udnytte situationen. 

Folk der benytter enhver lejlighed til 

at plyndre butikker for fladskærme, 

vaskemaskiner og alt muligt andet. 

Der er familier, der har forladt deres 

sammenstyrtede huse, hvorefter andre 

kommer til og raserer husene for alt 

hvad der findes af værdi. Befolkningen 

kan se det hele på TV, og de er vrede. 

Der hersker en lynch-stemning, og 

de frustrerede husejere ønsker død 

og ødelæggelse over de kriminelle. 

Sågar i en sådan grad, at nogle ønsker 

militærstyret tilbage. Det er frustration 

og kaos i en forfærdelig blanding. Det 

er menneskelig elendighed, når det er 

allerværst at se på. Det er menneskelig 

eksistens, der pludselig er tilbage i 

stenalderen. Hvor får man varme? 

Vand? Ild? Mad? Det menneskelige 

koncept for det 21. århundrede er væk, 

og vi er ”back to basics”. 

På den anden side kan man også 

opfatte, at der er folk, der ikke ønsker 

militæret indblandet i hjælpearbejdet. 

Selv om man tænker helt objektivt 

og ved, at militæret er uddannet og 

udstyret til at hjælpe til i præcis disse 

situationer, så er der alligevel folk, der 

hellere ser alle problemerne klaret uden 

militærets indblanding. og det viser 

nok noget af det traume landet stadig 

har efter mange år med militærstyre. 

Man har set tilstrækkeligt med billeder 

i dette land af folk i militæruniformer, 

mener mange. 

Moder Natur raser 

Umiddelbart virker det ikke som om der 

kommer flere voldsomme efterskælv 

her i vores område. Vi begynder at 

falde til ro og kan ane en smule normale 

tilstande. Men så får vi en skræmmende 

oplevelse hen under aften. Det er ellers 

en helt klar aften, men pludselig trækker 

der sorte skyer op på himlen. Helt sorte. 

Som om de kommer ud af ingenting. 

De begynder at lyne. Voldsomme lyn, 

kuglelyn, vandrette lyn - jeg har aldrig 

set noget lignende. Som en elektrisk 

storm på himlen, men uden tordenbrag 

og uden nedbør. Det virker ret unormalt, 

og vi kommer alle til at tænke på de 

mange vulkaner vi har hernede. er de 

ved at vågne? Kan jordskælv længere 

nordpå provokere seismisk aktivitet her 

i vores baghave? 

naturen er så smuk hernede, og nu 

er den pludselig så rå og brutal. Jeg 

kan ikke tænke mere. Det er jo ren 

spekulation, og sker der noget, så vil 

det ske uanset hvad jeg gør. Jeg kan 

ikke gøre andet end at håbe og ønske 

at alting går godt og snart normaliserer 

sig. Jeg tager en stiv whisky og går på 

hovedet i seng. Vi er i live - og i morgen 

er der atter en dag. 



det store æble 

”You guys are regular jerks!” Den 

midaldrende dame, der lige har tromlet 

sin bagagevogn ind i haserne på 

mig, kigger nedladende på os med et 

udtryk, der signalerer noget i retning 

af, at vi er de værste rejsebumser, hun 

nogensinde har mødt. Vi - Müls, Peder 

og jeg - befinder os i ankomsthallen i 

newark-lufthavnen i new York. Iført 

vores rygsækrejsekluns og efter mange 

timers flyrejse ligner vi formentligt 

et par forhutlede knøse, og en sådan 

fremtoning berettiger åbenbart ikke 

til, at man udbryder et ”av for satan”, 

når man bliver kørt ind i, hvorfor vi nu 

bliver skældt huden fuld. Den vrede 

dame forlader os hovedrystende, og 

vi sætter kursen mod immigrationen, 

hvor en ”Immigration Officer”, præcis 

ligesom den sure dame, behandler os, 

som om vi har pest. Velkommen til new 

York. Velkommen til USA. Håbets og 

drømmenes land. 

en bus bringer os til Grand Central, 

hvorfra en ordknap og heller ikke 

overvældende imødekommende 

taxachauffør transporterer os i sin 

”Yellow Cab” til vores bestemmelsessted 

- et af de få tilbageværende vandrerhjem 

på Manhattan. Mcburney Hostel, som 

stedet hedder, ligger på 23nde gade og 

er både billigt og centralt beliggende. 

Med i prisen følger gamle knirkende 

mørkbejsede plankegulve, lurvede 

gulvtæpper, 30 graders fugtig varme på 

sovesalene og fællestoiletter, der lugter 

af pis. Vi snupper et bad og går i dørken. 

Vores US-eventyr er i gang. 

De næste par dage trasker vi gennem 

”det store æble”. Forbi bowery Streets 

folkekøkkener befolket med tiggere, 

der sender os melankolsk drømmende 

blikke. Videre gennem Fifth Avenue 

med diamantbutikker og fortravlede 

forretningsfolk. nordpå gennem Central 

Park med filmoptagelser og motionister 

på inlinere. Vi ender helt nordpå i virvaret 

hos Harlems gadehandlere. Derfra 

vil Müls (der i virkeligheden hedder 

Christian Müller) videre på ”Tunnel”, 

for dér har han selv læst i ”American 

Psycho”, at yuppier, som Patrick 

batemen, tager hen. Men svaret er 

”negative”. et par unge rygsækknægte 

som os kommer selvfølgelig ikke sådan 

bare uden videre ind på new Yorks 

USA - Tværs over håbets 

og drømmenes land 

mest fancy natklub. Så vi overlades til 

at flakke rundt i natten i byen, hvor alt 

ligner noget, man har set på film. Vi 

jagter neonskilte ned gennem broadway 

og ender selvfølgelig på en bar nær 

neonhjertet Times Square. Præcis som 

alle de andre turister. 

et møde med New Yorks 

skæve eksistenser 

næste morgen er det blevet tid til 

at sige farvel til Mcburney, lower 

Manhattan og hele det store, syrlige 

æble. elevatoren ned mod receptionen 

deler vi med en transvestit, der i 

”De fries land, de modiges hjem”, kalder amerikanerne 

selv USA. Tag med, når tre unge danske drengerøve i 

en gammel udtjent ottecylindret Pontiac kører tværs 

over USA og forsøger at komme ind på livet af de frie 

og modige amerikanere. På det lange road trip fra 

atlanterhavet til stillehavet møder Peder, Müls og 

Jakob et væld af amerikas skæve eksistenser og 

havner talrige gange i problemer. Læs med, når 

de lægger turen forbi truckerbaren i amarillo og 

Phantom ranch i bunden af Grand Canyon. 

tekst og foto: Jakob Øster 

elevatorens spejl er i færd med fjerne 

alle spor efter skægvækst med et 

kraftigt lag pudder. Da vi kommer ned, 

er døren ind til hotellets reception låst, 

og bag den låste dør fornemmes intet 

tegn på liv. Transvestitten trækker på 

skuldrene og efterlader os bankende 

på den tunge trædør. Uheldigvis er 

vores pas placeret i receptionens 

værdibox, og da vi har købt billetter til 

en bus, der snart kører fra new Yorks 

busstation til erie, Pennsylvania, har 

vi ret meget brug for, at der kommer 

en og låser op. Vandrerhjemmets sorte 

dørvagt benytter sig af universalsvaret 

”I wouldn’t know about that, sir” lige 

meget om vi spørger ham, om han har 

nummeret på én, der har en nøgle, 

eller hvad han hedder til fornavn. en 

hjælpende hånd må tydeligvis komme 

andetsteds fra. 

Frihedsgudinden og ”Manhattan Express” 

rutsjebanen pryder New York New York Hotel and 

Casino på the strip, mens bilerne foran brøler forbi. 

nabobygningen viser sig at være et 

YMCA fitnesscenter, som har samme 

ejer som vores hostel. Her får vi 

efter nogen parlamenteren støvet en 

sikkerhedsansvarlig op, som råder over 

en nøgle til receptionen på Mcburneys. 

Da vi endelig får låst op, finder vi inde 

i det forjættede receptionslokale en 

døsig og ualmindelig gammel mand i en 

rullestol. Han hører temmelig dårligt, 

hvilket måske forklarer, hvorfor han 

ikke har lukket døren op for os noget 

før. Til gengæld er hans new Yorkaccent 

så stærk, at han får Marlon 

brando i The Godfather til at lyde som 

en søndagsskoleelev fra universitetet i 

oxford. Smølende får han forklaret, at 

han ”bare er på besøg”. nøglen vi har 

fremskaffet viser sig selvfølgelig kun 

at passe til døren til receptionen, men 

ikke til værdiboxen, så vi kan stadig 

ikke få vores pas. Men, ”no panic boys”, 

snøvler gammelfar, for han har da 

telefonnummeret på den forsvundne 

receptionist! Receptionisten, der viser 

sig at have sovet over sig, bliver tilkaldt, 


På vej op ad Grand Canyon. Stien er 15 

kilometer lang med en gennemsnitlig stigning 

på 10 procent, så opstigning frarådes midt på 

dagen, hvor solen brænder ubønhørligt. 

og snart efter får vi vores pas og får 

tjekket ud. 

”You want girl?”, spørger en laset og 

ildelugtende mand, da vi kommer 

halsende hen i mod indgangen til new 

Yorks nordlige busstation. Kvarteret 

omkring busstationen emmer af 

fattigdom og forfald. Vi takker nej og 

fortæller ham, at vi har en smule travlt, 

da vores bus går om fem minutter. ”Ah”, 

lyser manden op, ”You want little boy!”. 

Vi ryster opgivende på hovedet og løber 

videre. 

Overbooket gråhund 

Ganske få minutter før busafgang når vi 

frem kun for at konstatere, at bussen 

er fuld. I USA opererer man åbenbart 

med overbookning også af busser, og 

er man ikke ankommet et kvarter før 

afgang er en betalt billet angiveligt 

Monument Valley, Utah. Fra venstre sidder 

Müls, Peder og artiklens forfatter på den på 

det tidspunkt temmelig varme kølerhjelm på 

vores fantastiske Pontiac Parisienne fra 1983. 

ikke det papir værd, den er skrevet på. 

Til gengæld får vi lov til at stå længe 

i en dejlig kø for ”Complaints”, hvor vi 

til sidst kommer frem til en elskværdig 

dame, der både kan sige ”Sorry, sir” og 

”This is company policy”. Først efter 

at vi har fået hidkaldt hendes chef og 

fortalt hele vores mærkværdige historie 

lykkes det os at få booket billetterne om 

til ”gråhundens” næste afgang. 

Næste formiddag befinder vi os i en 

ganske anden verden. Kagen på min 

tallerken er angiveligt lavet med brug 

af treyyen forskellige slags chokolade, 

tjenere dribler rundt og hælder 

champagne op og uddeler friske, store og 

lidt for perfekt udseende jordbær dyppet 

i chokolade. bag os bugner buffeten, 

og gennem panoramavinduerne har vi 

udsigt til en nyvandet golfbane foran 

den smukke restaurationsbygning. 

Udsigt fra Empire State building i New York. Turen 

fandt sted i 94, da USA som bekendt stadig rådede 

over de famøse tårne, der ses i baggrunden. 

Vores road trip tog os igennem 16 amerikanske og 1 

canadisk stat. Amerikanerne er verdensmestre i at 

servicere og underholde, men de mest eventyrlige 

oplevelser lå alligevel i mødet med de skæve 

eksistenser og den fantastiske natur. 

På parkeringspladsen holder vores nye 

bedste ven. en Pontiac Parisienne fra 

’83. En veludrustet sag med sin 5 liters 

motor, sine 8 cylindre og en benzintank 

på intet mindre end 95 liter. en solid 

gammel flyder, der er 5,4 meter lang 

og bred nok til, at man kan ligge fuldt 

udstrakt på de magelige sofaplyssæder 

bagi. 

Vi er til søndagsbrunch på den lokale 

”Country Club” i erie, Pennsylvania. 

Vores vært hedder niels, og han er 

Peders danske onkel, der for mange 

år siden emigrerede til USA. Han er 

pensioneret direktør og bor med sin 

kone i et stort hus på en endnu større 

grund nær lake erie. De sover med en 

pistol under hovedpuden og spiser ude 

hver aften. Ud over at lade os bo hos 

ham har niels købt den brugte Pontiac 

til os for de 1.200 dollars, vi har sendt 

over. Han har sågar forsikret den for os 

i sit eget navn, hvilket har sparet os en 

ikke ubetragtelig sum penge. eneste 

betingelse er, at hvis ikke vi får solgt 

bilen, når vi skal hjem, så skal vi skrue 

nummerpladerne af og sende dem til 

niels, så han kan opsige sin forsikring. 

Jomfruturen 

Da bilen skal prøves af, kører vi efter 

brunchen en jomfrutur i form af en 

dagstur på godt 500 kilometer til 

niagara Falls og tilbage igen. bilen 

spinder som en kat. Den har både 

automatgear og cruise control, så den 

kører næsten sig selv. efter godt 100 

kilometer taler den sågar til os. ”CHeCK 

enGIne” siger den til os via et oplyst 

gult felt midt på instrumentbrættet. 

Vi standser og ringer hjem til niels. 

Han er sikker på, at det bare er en 

løs forbindelse, for hans mekaniker 

har lige tjekket bilen, siger han. Så vi 

kører videre og får planmæssigt set 

”the honeymoon capital”, som området 

ved det store niagara-vandfald kærligt 

kaldes. Da vi næsten er tilbage i erie 

lyser advarselslampen stadig. Pludselig 

holder radioen op med at virke. lidt 

efter står elruderne også af. Til sidst 

løber bilen helt tør for strøm. Som det 

allersidste holder ”CHeCK enGIne” 

lampen op med at lyse. Vores bedste 

ven er gået kold. 

To dage og vist nok nogle hundrede 

dollars (som Niels er så flink at betale) 

senere er bilen heldigvis frisk igen. ”Tag 

vestpå unge mand og voks op med dit 

land” sagde en kendt mand engang, og 

som så mange andre før os, er vores 

plan at tage ham på ordet. Så vi sætter 

kursen i retning mod Stillehavet og triller 

fra den danske familie i Pennsylvania 

gennem ohio, Indiana og Illinois. Vi er 

to dage forsinket, så vi har aftalt bare 

at blive ved med at køre og skiftes til 

at sove. Den plan må vi dog opgive 

efter en hård nat i selskab med tyk 

tåge og klemt inde mellem tonstunge 

”18-wheelers” på nattræk, der morer 

sig med at lukke os inde. Til sidst farer 

vi vild på motorvejssammenfletningerne 

i St. louis, Missouri og ender klokken 

halv fire om natten i et skummelt 

villakvarter. 

For at slippe væk fra den ”state trooper”politibil, 

der forfølger os, da vi fortabte 

cirkler rundt i det suspekte kvarter, 

drejer vi ind på et snusket motel, hvor 

en ung, koparret receptionist et kort 

øjeblik kigger op fra sin igangværende 

pornofilm og informerer os om, at her 

kan man kun leje værelser på timebasis. 

I stedet sover vi to timer i bilen på en 

tilfældig, halvskummel villavej indtil 

en lokal politimand vækker os og 

spørger, hvad i alverden tre pæne unge 

mennesker laver på dette gudsforladte 

sted. Da vi ikke kan komme i tanke 

om et begavet svar, eskorterer han 

os tilbage til motorvejstilkørslen, hvor 

vi køber mælk og cornflakes på en 

døgntank, på hvilken Müls i øvrigt på 

ikke udtalt årvågen vis præsterer at 

efterlade sit eneste par sko. Vores road 

trip er i gang. 

Videre til Memphis, Tennesee, hvor den 

står på Graceland og på bluesfestival. 

Derfra gennem Hot Springs, Arkansas, 

hvor vi, som de eneste, ser VM-finale 

i fodbold (Italien-brasilien) på en 

sportsbar, hvor højtsnakkende 

bargæster ustandseligt æder 

jordnødder og kyler skallerne på gulvet, 

mens de venter på, at de igen kan få lov 

at se baseball. Derfra drøner vi direkte 

gennem oklahoma og ender i Amarillo, 

Texas. 

På truckerbar i Amarillo 

”This looks like trouble”. Den tynde 

redneck med det udpinte ansigt kigger 

alvorligt på os. Vi er trådt indenfor i en 

skummel truckerbar nær Interstate-40 

et godt stykke ude på landet i Texas. 

Alles øjne er rettede mod os. De 

fremmede. 

Vi burde måske have anet uråd, da vi 

på vej ind passerede en bedaget kvinde 

i et alt for lårkort skørt med heftig 

make-up, langt afbleget hår og med et 

næsten ligeså langt ar kravlende op ad 

sit blottede lår. Fra det øjeblik vi træder 

indenfor i den skumle bar, er det som 

om at tiden står stille. nogen standser 

musikken, og cowboydrengene ved 

poolbordet træder med deres sporede 

rodeostøvler et skridt tilbage, sætter 

køerne i gulvet og lægger hovederne 

mistænksomt på skrå. Vi sætter os i 

baren på tre høje barstole ved siden 

af endnu en afbleget, men denne gang 

noget yngre og ganske køn truckertøs. 

Vi ligner formentlig tre collegedrenge 

på afveje, og ud over at befinde os 

på den forkerte bar, er vi desuden 

uforvarende kommet til at sætte os 

ved siden af den lokale truckerkonges 

dame. Heri består vores fejl, hvilket 

vores tynde redneckven netop har 

gjort os opmærksom på. Med alles 

øjne stift hvilende på os, rømmer 

Peder straks barstolen ved siden af 

truckerdronningen og gør plads til 

hendes korpulente truckerkæreste, der 

i det samme kommer tilbage fra lokum. 

”This looks like trouble”, siger han, da 

han får øje på os, præcis som hans 

håndlanger lige har sagt. Åbenbart er 

det sådan, man tiltaler fremmede på 

disse kanter. Spørgsmålet er nu blot, 

hvordan vi undgår at få tæsk. 

”Det her er fandeme ren ’Thelma og 

louise’”, når vi at sige til hinanden, 

inden alt optræk til yderligere drama 

lykkeligvis afværges, da vores 

mærkelige skandinaviske gloser når 

deres ører. Da det derefter går op 

for den store trucker, at vi er på vej 

tværs over USA i en gammel Pontiac, 

er vi pludselig deres bedste venner. 

Vi får gratis omgange og overdænges 

med truckerhistorier fra de lange, øde 

landeveje og cowboyhistorier fra det 

vilde vesten. ”You have seen more of 

America than many Americans”, siger 

vores nye truckerven respektfuldt, da 

vi til sidst trætte stavrer fra baren og 

kører hjem til vores campingplads. 

tun og tørt toastbrød 

”Har I en dåseåbner”, spørger vi kækt 

vores naboer på campingpladsen. 

og det skal jeg da lige love for, at de 

har. De har også satellit-tv, komfur, 

badeværelse og en monster gasgrill i 

deres autocamper, der er på størrelse 

med en HT-bus. De har cykler spændt 

fast på taget og har sågar en lille bil med 

på slæb efter autocamperen, så de også 

kan udforske områder, dér hvor deres 

megacamper ikke tillader dem adgang. 

Vi går tilbage med dåseåbneren og 

åbner en dåse tun foran vores lille 

telt, som er det eneste traditionelle 

telt på hele campingpladsen. Vi spiser 

tunen med tørt toastbrød og tomater 

og deler en budweiser six-pack, mens 

vi misundeligt indsnuser aromaen fra 

de perfekt grillede cheeseburgere på 

naboens grill. Sådan er der også i USA. 

Håbets og drømmenes land. 

turen til Phantom ranch 

”Did you guys ever run a marathon?”, 

spørger rangeren på turistkontoret, da 

vi har sagt til ham, at vi har tænkt os at 

gå ned til Colorado-floden i bunden af 

Grand Canyon og op igen samme dag. 

Der er 1.500 højdemeter ned i bunden, 


som vi har tænkt os at tilbagelægge via 

den 10 kilometer lange South Kaibab 

trail. For ikke at få så stejl en optur 

og for ikke at gå samme vej tilbage, 

planlægger vi opstigningen ad en anden 

rute nemlig bright Angel trail, der er 

15 kilometer lang, men så til gengæld 

kun har en gennemsnitlig stigningsgrad 

på 10 procent. Det mener vi snildt, vi 

kan klare på en enkelt dag, men den 

selvhøjtidelige ranger er altså af en 

ganske anden overbevisning. 

Dagen efter er vi alligevel på vej 

ned ad South Kaibab trail. Dog med 

en campingtilladelse i hånden til at 

overnatte på Phantom Ranch ved 

Colorado-floden i bunden af Grand 

Canyons indre kløft. Peder har været 

tidligt oppe og har fra klokken 5 i morges 

stået i en lang kø og til sidst sikret os en 

afbudsreservation til USA's formentlig 

mest eftertragtede campingplads, som 

man normalt skal reservere plads til 

mindst et år i forvejen. nedturen er, 

selv med oppakning, næsten lige så let 

som en spadseretur i en park. Coloradofloden 

er, da vi når ned til den, kold og 

strømmen er stærk. Phantom Ranch 

er en herlig campingplads med glade, 

eventyrlystne trekkere, der nyder deres 

nat på den forjættede campingplads 

midt i noget af klodens mest storslåede 

natur. Talrige flagermus flakser 

fornøjede rundt om hovederne på os, 

kun oplyst af lyset fra de få stjerner, hvis 

stråler kan finde vej helt ned i bunden af 

den snævre kløft. 

Op mod overfladen 

natten er klistrende lummer. Der er 

omkring halvtreds grader inde i vores 

telt, så Peder lægger sig til at sove 

under åben himmel ovenpå en bænk. 

Vores proviant har vi, som foreskrevet, 

hængt op i poser højt oppe i et træ, så 

hverken rådyr eller gnavere kan få fat 

i den. Så højt oppe ligger Peder slet 

ikke, så ham kan dyrene sagtens få fat i. 

Midt om natten vågner han, da et rådyr 

slikker ham i ansigtet. efter en kort, 

varm nat står vi tidligt op og begiver os 

allerede klokken 6.40 af sted, tilbage op 

mod ”overfladen” af Amerikas Forende 

Stater. 

opturen ad den lyse engels sti starter i 

et friskt tempo, men efter et par timer 

må tempoet revideres, og snart holder 

vi op med at sanse den storslåede natur 

omkring os. op ad formiddagen når 

temperaturen 40 grader, og luften føles, 


som om man lige havde taget låget af en 

gryde med kogende vand. Til gengæld 

er der ingen skygge. Kort før toppen 

bliver vi overhalet af en sej gammel 

dame på omkring 55 år. Ydmygelsen 

er total. efter godt fem timers kamp 

med den evige ti-procent stigning når 

vi endelig op. Vi spiser pizza og drikker 

ubegribelige mængder sodavand fra 

vores refill-bægre, der selv uden 

genopfyldning rummer det samme som 

spanden i en brønd. Måske der alligevel 

var en lille smule om det med den dér 

maraton, bliver vi enige om, mens vi 

bæller sodavand og gnasker pizza. 

Endelig når vi Stillehavet 

Med Springsteens hæse stemme 

buldrende fra den gamle bils båndoptager 

går turens sidste etape gennem det 

vestlige USA. Forbi Monument Valley. 

Forbi Cadillac Ranch. Forbi Vegas, 

verdens underholdningshovedstad, der 

med sine neonskilte, prostituerede og 

kasinoer midt i nevada ørkenen sætter 

en ære i at hylde synden, dekadencen 

og overforbruget. efter 6.000 kilometer 

når vi endelig ud til Stillehavet. Fra 

Malibu beach drøner vi sydpå til San 

Diego og dagen efter fra beverly 

Hills nordpå på Pacific Coast Highway 

gennem Monterey og Santa barbara. 

Til sidst ender vi en sen aften ved vores 

endelige destination. Menlo Park i San 

Francisco. Her skal vi bo hos danske 

nana, der arbejder som au-pair pige, 

og hendes indisk-amerikanske kæreste 

Anjan, der arbejder i Sillicon Valley. 

nanas danske veninde lotte, som Müls 

kender hjemmefra, bor der også, så 

pludselig er vi til danskerkomsammen i 

San Francisco. 

drama i Menlo Park 

Hurtigt kommer vi ind i en rytme, hvor 

vi fester hele natten på San Franciscos 

hippe retrobarer og på natklubber med 

yndige stangdanserinder og sover det 

meste af dagen. en aften er vi med 

en flok rare mennesker på en hyggelig 

sushirestaurant, hvor små skibe med 

frisk fisk lystigt sejler rundt på et 

transportbånd, hvorfra man kan gafle 

dybstegte soft shell crabs og andre 

delikatesser til sig. Efter rå fisk og lidt 

for meget saké dribler vi videre til en 

herlig, privat au-pair fest et sted i Menlo 

Park. Festen er fremragende, men 

uheldigvis opsnapper nana et rygte 

om, at hendes kæreste Anjan har været 

hende utro, og så er den fest slut. Vi 

bliver kørt hjem, og nana og lotte kører 

over til nanas iranske ven, Merdad, for 

at sove. 

Vi andre sover lige som vi plejer i nana 

og Anjans lejlighed. næste formiddag 

kigger nana og lotte forbi, og så bryder 

helvede løs. nana går ind i soveværelset 

til Anjan, og det skulle hun nok aldrig 

have gjort. I hvert fald råber og skriger 

de kort efter af hinanden. Hun er sur 

over, at han har kysset med en anden, 

og han er vred over, at hun ikke har 

sovet hjemme. Pludselig lyder det som 

om de slås, og med et brag smadrer 

nogen noget. Vi har tømmermænd, er 

kun iført boxershorts og aner ikke, hvad 

vi skal gøre. To minutter efter ringer det 

på døren. Udenfor står to politibetjente. 

nana stortuder. Hun har fået tæsk. ”Do 

you want to press charges”, spørger 

betjentene. Det føles som en dårlig 

film. ”Nej”, siger Nana. Den ene betjent 

ryster opgivende på hovedet. ”Ring, 

hvis han gør det igen”, siger han med 

opmuntrende stemme. Så går de. 

efter der er faldet ro på, forklarer 

nana, at hun havde ringet 911 fra 

soveværelsets telefon. opkaldet nåede 

at blive koblet igennem lige inden Anjan 

smadrede telefonen, og i Menlo Park 

fungerer politiet åbenbart så effektivt, 

at det er nok til at en patruljevogn fra 

nærområdet får besked og kigger forbi. 

nana ryster over hele kroppen og vil 

væk. Kort efter kommer Anjan ind i 

vores danskerværelse og smider os alle 

på porten. ”Get out! I want everybody 

out”, råber han. 

en folkevogn fra ’69 

Kort tid efter er såvel vores Pontiac 

som nanas gamle VW beetle fra ’69 

fyldt til bristepunktet med alt nanas 

habengut. Vi fem danskere flytter over 

til Merdad, nanas iranske ven, som 

heldigvis viser sig at være noget nær 

verdens flinkeste fyr. Et par dage ved 

Merdads swimminpool gør underværker, 

og hurtigt fortrænger vi alle tanker 

om husspektakler og jalousidramaer. 

Efter de sidste obligatoriske udflugter 

til Yellowstone, Alcatraz, Golden Gate 

og napa Valley er vores amerikanske 

drømmetur ved at være slut. 

”bakgearet er lidt tricky!”, siger nana 

ind gennem den åbne bilrude. Müls 

og jeg er på vej i lufthavnen. Tiden er 

knap, for vi er både kommet lidt for 

sent ud af døren og har ikke kunnet 

finde vores gode bilnøgle, og vores 

Pontiac ville selvfølgelig for en gang 

skyld ikke starte med den dårlige nøgle. 

Så nu har vi lånt nanas ældgamle VW 

beetle, som har et utal af skavanker. 

en af dem er bakgearet, som synes 

umuligt at få i position. Til sidst stikker 

nana selv armen ind gennem vinduet 

og rykker gearstangen i bakposition, 

hvilket resulterer i, at bilen nærmest 

momentant kickstarter og flyver 

adskillige meter baglæns med nana, der 

stadig har fat i gearstangen, hængende 

efter sig. Ganske få centimeter før vi 

kolliderer mod en husmur lykkes det mig, 

efter hård kamp med bremsepedalen, 

at få bragt bilen til standsning. ”nå ja, 

jeg glemte lige at sige, at den springer, 

når den går i gear”, siger nana, efter 

hun igen har fået fodfæste. ”og husk, 

at bremsen kun virker, hvis man træder 

helt vildt hårdt på den”. ”og for resten 

kør forsigtigt, den er ikke forsikret”, når 

hun lige at råbe, inden vi med hvinende 

dæk forlader parkeringspladsen og 

drøner af sted. 

Selvfølgelig har vi også glemt at 

indkalkulere, at vi - efter at være flyttet 

- bor 20 kilometer længere væk fra 

lufthavnen, så det er i sidste øjeblik, at 

vi når frem. Peder er taget hjem et par 

dage forinden, mens Müls skal blive i 

San Francisco en uge længere. og hvis 

Müls skal kunne bruge - og sælge - bilen 

kræver det, at jeg får fremskaffet den 

gode bilnøgle, som jeg har smidt væk. 

efter at have tømt min rygsæk for alt 

indhold midt i den selvfølgelig grotesk 

lange check-in kø finder jeg til sidst den 

forsvundne nøgle. Den viser sig af alle 

steder at befinde sig i forlommen på de 

bukser, jeg har på! Den har forputtet sig 

i den lille indvendige og ikke synderligt 

anvendelige lomme, som ingen ved 

hvorfor cowboybukser har. et kvarter 

før flyafgang er mit check-in endelig 

afsluttet. Jeg vinker farvel til ”the land 

of the Free, Home of the brave” og 

spurter gennem lufthavnen. Som den 

allersidste passager når jeg lige akkurat 

at hoppe om bord på mit fly. 

efterskrift 

nana og Anjan fandt kort efter sammen 

igen. De boede sammen i yderligere tre 

år og gik så fra hinanden. Müls fik ikke 

solgt bilen. Vi havde ellers fået tilbudt 

900$ af en brugtvognsforhandler i Palo 

Alto, men da registreringsattesten 

ikke var nået frem fra Pennsylvania 

(angiveligt fordi motorkontoret i 

erie, hvor den skulle udfærdiges i 

mellemtiden, var brændt ned!?) var 

den umulig at sælge. I stedet lod Müls 

bilen stå hos Merdad. Merdad hjalp os, 

da han havde fået tilsendt de fornødne 

bilpapirer med at sælge bilen. Pengene 

gav han til nana, men hun beholdt af 

ukendte årsager de fleste selv. 

Peders onkel niels var nødsaget til at 

melde bilen stjålet for at ophæve sin 

forsikring. Müls havde nemlig ikke som 

aftalt skruet nummerpladerne af, for så 

ville Merdad ikke kunne køre bilen hen 

til en forhandler, og Merdad glemte at 

skrue pladerne af, da han havde solgt 

bilen. Personen, der købte vores bil 

”glemte” at omregistrere bilen og kørte 

rundt på niels’ forsikring indtil denne til 

sidst blev ophævet, da bilen blev meldt 

stjålet. 

Billede til højre: En kirke konkurrerer om pladsen 

med en skyskraber i en af New Yorks travle gader. 

Billede nedenfor: På vej ned i Grand Canyon ad 

South Kaibab trail skuer vi udover Kaibab platauet. 

Længere nede findes den indre kløft, der huser 

Phantom Ranch og Colorado floden. 

Faktaboks - Camping i USA 

RV-parks og campingpladser: næsten alle campingpladser i USA er delt 

mellem ”RVs” og almindelige telte. ”RV” står for Recreational Vehicle og 

svarer til en Autocamper. RVs er ofte på størrelse med en bus og medbringer 

undertiden både bil, båd og cykler. bemærk, at nogle campingpladser er ”RVonly”. 

Traditionelle telte udgør en forsvindende lille del af campingen i USA. På 

campingpladser er der ofte swimmingpools, fællesrum og andre fine faciliteter. 

Hiker-Camping: Hiker-Camping er en naturcampingplads ofte beliggende i 

nærheden af en traditionel campingplads. Adgang til hiker-camping er som 

regel kun tilladt på cykel eller til fods og med eget telt. Hvis en traditionel 

campingplads er fyldt, kan man parkere bilen et par hundrede meter væk, tage 

rygsække og telt på nakken og spørge, om man kan få plads på hiker-camping. 

national Park Camping: I mange national parks er det muligt at campere. 

enten på organiserede campingpladser eller på naturcamping. naturcamping 

er ofte gratis eller ekstremt billigt (1-5 dollars). Her er kun teltcamping tilladt, 

og forholdene er ofte særdeles basale (ofte uden toilet).


Tonga - et sydhavsparadis i flammer! 

I mange år havde jeg haft en romantisk drøm om 

sydhavet og især det lille ørige tonga, som med 

sin eksotiske kongefamilie virkelig appellerede til 

mig som det autentiske Polynesien. Vi søger om at 

komme i audiens hos Kongen af Tonga, men da jeg 

efter over ti års dagdrømmeri endelig kan sætte 

fødderne i den tonganske koralsand bliver det en 

noget anderledes oplevelse end jeg overhovedet 

havde forventet. det er november 2006, min 

veninde og jeg er på jordomrejse og stik imod 

vores vildeste forestillinger ender ”opholdet i 

paradis” med en heftig revolution, optøjer og 

et sandt flammehav. Øgruppen er pludselig 

forsidestof i hele oceanien med overskrifter som 

"forkullede lig i Nuku’alofas gader" og "80% af 

Tongas hovedstad nedbrændt!" 

tekst og foto: anette lillevang kristiansen 

Stort billede: Fredfyldt og romantisk ser det ud, 

men selv afdæmpede polynesiere kan gå amok og 

så er det som en gigantisk vulkan der eksploderer. 

Billede til venstre: De rasende oprørere trækker 

i retning af vores hostel, samtidig med at de 

konsekvent sætter ild til samtlige huse langs vejen. 

Billede midten: De indsatte australske og new 

zealandske militærtropper har forholdsvist hurtigt 

fået situationen under kontrol. 

Billede til højre: To soldater kommer hen og spørger 

mig om jeg er ok – det var spændende, men lidt 

chokeret kan jeg nu ikke helt sige mig fri for at 

være. 

Denne historie starter egentlig ret 

uskyldigt med en lommekalender fra 

Ugebladet Søndag, som min mor gav 

mig for mange år siden. Det skulle hun 

aldrig have gjort! Da jeg sad og kiggede 

på fødselsdagsdatoer for medlemmerne 

af de europæiske kongehuse, sneg 

der sig pludselig et særdeles eksotisk 

indslag ind blandt de royale. Mellem 

dronninger og prinsesser fandt jeg 

pludselig selveste Kong Taufa’ahou 

Tupou af Tongas fødselsdag, og denne 

opdagelse skulle få vide konsekvenser! 

I 1996 var jeg kommet hjem fra min 

første rygsæktur i Australien. oppe i det 

tropiske Queensland var jeg stødt på 

en dansk backpacker, der havde været 

på ø-hopperi i Stillehavet. Han havde 

stolt vist mig et håndtatoveret bånd 

om overarmen, som han under næsten 

manddomsprøvelignende forhold havde 

fået lavet på Samoa. Med tænderne 

bidt sammen havde han ligget på en 

sivmåtte, mens de med sort farve og 

et træhåndtag med skarpe hajtænder 

havde banket mønstret ind i den tynde 

hud. Jeg betragtede den imponeret, og 

en drøm begyndte at tage form i mig. 

GLOBEN nr. 40 / Juni 2010 47

Billede øverst: Tongas Kong Taufa’ahou Tupou døde kort før 

vores ankomst til øen og blev begravet ved en stor ceremoni 

på dette overdådige gravsted i rigtig tongansk stil. 

Billede nederst: I lufthavnen er der massiv pressedækning 

på, efter at australske og new zealandske militærtropper er 

blevet indsat for at dæmpe gemytterne. 

Jeg længtes efter Polynesien. Sømanden 

kom op i mig - de fjerne horisonter og 

trangen til de syv verdenshave. Hvorfor 

valget faldt på Tonga ved jeg egentlig 

ikke. Ø-gruppen på den anden side af 

kloden lød enormt eksotisk i mine ører, 

og et isoleret kongerige i Sydhavet kan 

vel få eventyreren frem i de fleste. 

Fordi Tonga var selvstændig og med en 

romantisk kongefamilie havde jeg en idé 

om, at det måtte være det autentiske 

Polynesien. Der skulle dog komme til 

at gå over ti år, inden jeg kunne sætte 

fødderne i det tonganske koralsand. 

Men jeg som havde forestillet mig et 

fredfyldt ø-paradis, måtte snart sande, 

at ting ikke altid er som man drømmer 

om, og at illusioner hurtigt kan blive 

banket til jorden. 

Ti år senere skal min veninde Jytte og jeg 

på jordomrejse, og med et obligatorisk 

stop i Stillehavet falder valget oplagt på 

Tonga. Drømmen om Sydhavet får igen 

næring, og en dag slår det ned i mig, 

at vi skal prøve at opsøge Kongen. når 

Troels Kløvedal kan komme i audiens, 

så kan vi vel også, resonerer jeg kækt. 

Der er et halvt år til vi skal af sted, og 

jeg går i gang med at forfatte et brev 

Billede øverst: Kongens smukke sommerresidens der 

undgik flammerne, da stedet ligger udenfor byen. 

Billede nederst: Lykkeligt uvidende om de følgende dages 

uroligheder slapper vi af på en smuk og fredfyldt lille 

naboø. 

til Tongas majestæt. Vel nok et af de 

mere specielle breve jeg har skrevet 

- Your Highness osv., men resultatet 

bliver nu helt hæderligt. Adressen er 

unægtelig noget mangelfuld, men jeg 

regner med, at alle kender kongen af 

Tonga. Jeg smider brevet i postkassen 

med rigeligt porto på, da jeg ikke helt 

tør gå på posthuset. De ville sikkert 

sætte spørgsmålstegn ved, om jeg 

var helt normal, men brevet kommer 

aldrig retur, så vi konkluderer, at det 

må være nået frem. næste projekt er 

nu at overveje, hvad vi overhovedet 

skal sige til kongen, hvis vi virkelig blev 

inviteret i audiens. Fnisende forestiller 

jeg mig scener med unge Prins Akhim 

i "Comming to America" selvom jeg 

med min fornuft godt ved bedre. Men 

at historien i den grad skal komme til at 

udspille sig en hel del anderledes end vi 

drømmer om, ved vi heldigvis ikke på 

det tidspunkt. 

Vi ankommer til øerne en søndag nat. 

Allerede dagen efter fornemmer vi en 

underlig stemning, som om noget lurer 

under overfladen. Vi lægger mærke 

til, at byens fodboldbane huser en stor 

menneskeflok. Handlen kører ligesom 

på halvt kraft, og en stille summen 

præger hovedstaden. Det er min første 

rejse i Polynesien, og jeg spekulerer 

på, om disse mennesker bare er sådan 

lidt afdæmpede. Senere går det op for 

os, at gamle konge Taufa’ahau Tupou 

er død kort forinden og at kronprinsen 

nu er indsat på tronen. Denne nyhed 

er næppe kommet os for ører inden 

vi rejste, så vi bliver lidt skuffede. nu 

har jeg ventet i ti år på at komme til 

Tonga og forfattet brev til kongehuset, 

og når vi så endelig kommer frem, 

så er hovedpersonen død. nede ved 

slottet taler vi med portvagten, og 

sekretæren lover at behandle vores 

audiensansøgning. Planen er nu væltet 

lidt pga. dødsfaldet, men vi beslutter 

os for at forsøge at gennemføre planen 

med den nye konge. Vi har købt et 

eksemplar af H. C Andersens eventyr 

til ham - fra vores danske kongerige. 

Fuld af fortrøstning tager vi over til en 

naboø, lykkeligt uvidende om, hvad der 

venter os et par dage senere. 

Paradis i flammer 

Da vi kommer tilbage til nuku’alofa, slår 

vi os ned på et kinesisk ejet hostel; der 

hersker stadig en besynderlig stemning, 

Vi er knapt færdige med at pakke rygsæk, da 

jeg gennem vinduet ser meterhøje flammer 

der slikker sig op af husmuren på den 

modsatte side af gaden. 

og torsdag sprænger bomben. Det er 

som om en kæmpe vulkan af indestængt 

vrede eksploderer i et gigantisk brag. Vi 

har lige købt biografbilletter til sidst på 

eftermiddagen, men vi får aldrig filmen 

at se. Da vi trasker ud fra en lille butik, 

går en flok unge fyre fuldkommen amok 

og smadre ruder og ripper en butik på et 

gadehjørne. Vi står målløse og iagttager 

vanviddet og spørger en lokal om, hvad 

der foregår. Det eneste vi får ud af 

vedkommende er, at butikken tilhører 

kongefamilien. I næste sekund kommer 

en af fyrene spænende forbi os med en 

håndfuld dyre solbriller. Han griner med 

et næsten dyrisk had i øjnene. Disse 

rolige polynesiere er pludselig intet 

mindre end gået amok. Vi har kun set 

dem sidde passive under palmerne, og 

nu er byen forvandlet til en slagmark. 

Senere finder vi ud af, at fodboldbanen 

fungerede som forhandlingsplads, og 

nu er disse forhandlinger tydeligvis 

gået i helt hårknude. Hele byen er i 

vildt oprør, uden at vi faktisk helt ved 

hvorfor. Først venter jeg, at uroen 

stilner af i løbet af nogle minutter, 

men gruppens medlemmer er helt fra 

sans og samling og fortsætter med at 

smadre butiksruder, så glasskårene 

fyger. Jeg får øje på en blond pige i 

menneskehorderne og får mig mast 

hen til hende. Hun viser sig at være 

fastboende australier. Jeg spørg hende, 

om vi har noget at frygte som turister. 

”nej” svarer hun - ”de vil afsætte 

kongen!” og pludselig giver det hele 

mening! 

”Men pas på, hvis I bor på et kinesisk 

eller indisk hostel!” advarer hun. I det 

øjeblik står alvoren mejslet i sten for 

mig. oprørerne er ligeledes imod den 

handel, som asiaterne står for på øen, 

og vil gøre alt for at smadre den. og vi 

bor jo netop på et kinesisk hostel! 

”nu skal vi herfra” råber jeg til Jytte 

og hiver hende med gennem vrimlen. 

Urolighederne er optrappet yderligere, 

og hele den indre by er et inferno af 

rasende menneskemasser. efter et par 

timer på vores hostel vil vi igen bevæge 

os ud og håbe på at balladen er stilnet 

af - vi skal jo i biografen! 

Men synet der møder os er endnu 

mere foruroligende. Gaden ved siden 

af biografen ligner en skyttegravskrig. 

nu afbrændes der bildæk, og luften 

er sort af røg og gnister. Vi får senere 

at vide, at biografen er brændt ned til 

grunden. Jeg gemmer biografbilletten til 

minde, men situationen skal forværres 

yderligere. De rasende oprørere trækker 

i retning af vores hostel, samtidig med 

at de konsekvent sætter ild på alle 

huse langs vejen. Jeg hamrer gennem 

menneskehavet tilbage mod vores logi 

med en lettere chokeret Jytte i hælene. 

Da vi kommer til indgangsporten, står 

ejeren ude på gaden. Hun er nærmest 

paralyseret af skræk, da ilden rykker 

tættere og tættere på, og det er helt 

tydeligt, at hun simpelthen ikke aner 

sine levende råd. Disse oprørere mener 

det alvorligt, men hvor langt vil de gå? 

Jeg snakker med en fastboende 

canadisk dame, der bor bag vores 

hostel. Hun fortæller, at opgøret har 

ulmet under overfladen i noget tid. 

Det er altså ikke bare drengestreger - 

sådan virkede det nemlig lidt i starten. 

Det eneste jeg spekulerer på nu er, 

hvordan vi kan komme derfra, hvis det 

bliver nødvendigt. Kan de f.eks. finde på 

at smide et eller andet bombelignende 

ind ad vinduerne? Jeg tjekker flugtveje 

i baghaven, der er en brandtappe og 

et højt hegn vi skal over. Vi går lidt 

ubeslutsomme rundt på vores hostel, 

mens oprørerne og flammerne rykker 

faretruende nærmere. På et af de andre 

værelser er et ungt europæisk par flyttet 

ind. De er lige ankommet til Tonga og 

er temmelig rystede. Vi diskuterer lidt 

alle fire, hvad vi skal gøre og hvornår vi 

i givet fald skal gøre noget. Hvad skal 

der til for at vi skal flygte? Jytte og jeg 

går ind for at pakke vores rygsække, og 

vi er knapt færdige, da jeg ud gennem 

vinduet ser meterhøje flammer, der 

slikker sig op ad en husmur på den 

anden side af gaden. 

nu skal der skæres igennem! Jeg råber 

til det det unge par, at nU skal vi bare 

af sted, inden situationen går helt ud af 

kontrol. Vi hyrer i en taxi og stormer ud 

af bygningen med vores halvtpakkede 

rygsække, våde vasketøj revet ned 

fra tøjsnoren og en halv vandmelon i 

hånden. 

Livet i en ”flygtningelejr” 

Vi aner ikke, hvor vi skal tage hen, kun 

at vi for enhver pris skal ud af byen. 

Taxichaufføren kører os ud til et hostel, 

der er ejet af en englænder. Det er 

bælgmørkt da vi ankommer, og der er 

hverken strøm eller telefonforbindelse. 

Der hersker sådan lidt katastrofeog 

"vi-holder-sammen-stemning". 

Vores vært er en smule chokeret over 

dette pudselige og enorme rykind af 

mennesker, men vi får alle overnatning 

og prøver på at finde ro i larmen fra 

hvinende brandbiler. 

næste morgen får vi at vide, at samtlige 

bygninger fra byen og til lufthavnen er 

nedbrændt i løbet af natten, og vi har 

da også hørt politisirener konstant ude i 

mørket. Rygterne verserer, at lufthavnen 

er lukket og at al udenrigstrafik er 

indstillet. Uvisheden er det værste! Vi 

ved ikke om - og i givet fald hvornår - 

vi kan komme fra øen. Informationen er 

meget mangelfuld, og på vores hostel 

forsøger vi at holde os orienteret via 

radio. Min veninde er virkelig utryg ved 

situationen, og vi føler lidt at vi selv står 

med ansvaret for at komme fra øen. 

Da vi endelig får strøm, får vi lov til 

at låne værtens computer, så vi kan 

maile til vore familier. Vi sender et 

kontakttelefonnummer til dem, og 

efter yderligere en rum tid genoprettes 

telefonforbindelsen. nu kimer telefonen 

på livet løs med opkald fra desperate 

fædre, der er bekymrede for deres unge 



I Conakry og Fouta Djalon 

På rejse gennem et af Vestafrikas mindst 

besøgte lande - seks uger efter militærkup 

“Dix mille!” snerrer grænsebetjenten 

i forecariah. Min shared taxi gør holdt 

ved checkpointet en halv snes kilometer 

inde i Guinea efter at have passeret 

grænseovergangen fra sierra leone. Manden 

er en kedelig karl, og han og hans 5-6 kolleger, 

der alle er uniformerede og bevæbnede, har 

ikke tænkt sig at lade en “porto” (hvid mand) 

passere deres checkpoint uden at han betaler 

for det. Jeg har imidlertid mit visum, udstedt af 

republikken Guineas ambassade i nabolandet 

Sierra Leones hovedstad Freetown, så efter et 

kort stand-off lader de mig slippe; det er kun 

middagstid, og der kommer andre ofre senere 

på dagen. De skal nok få ’tjent’ 10.000 Guinea 

Franc (ca. 15 kr) og mere til, inden dagen er 

omme. 

tekst og foto: MattHias gaMratH 

De råber efter mig og fægter med 

armene, da vi kører videre mod Conakry. 

Der er mindst ti andre checkpoints 

inden vi når hovedstaden, det største 

checkpoint er det berygtede Kilometer 

36 ved indkørslen til selve Conakry. Her 

i begyndelsen af februar 2009 er det 

kun knap seks uger siden, at diktatoren 

igennem 30 år - lansana Conteh - døde 

og en ny junta overtog magten efter 

et militærkup. Jeg fornemmer en vis 

nervøsitet og uro hos de mange betjente 

og soldater. 

Det er et gennemgående mønster, at 

chaufføren skal betale ved hver eneste 

vejbom og checkpoint i Guinea. ellers 

får han ikke lov at køre videre. Det er 

indregnet i prisen. og alle passagerer 

bliver gang på gang kommanderet til at 

vise ID kort, og hvis der er noget som 

helst at sætte en finger på, så skal de 

betale. og nogle gange skal de også 

betale, selvom alt er i orden. Flere 

gange bliver jeg bedt om at vise mit 

gule vaccinationskort, og det er altså 

ikke fordi soldaterne eller betjentene er 

bekymrede for mit helbred. en pige fra 

Sierra leone er nærmest grædefærdig, 

da vi ruller ind i Conakry, for hun er 

blevet blokket for næsten alle sine 

penge ved de forskellige checkpoints 

undervejs. 

brugtvognsimportøren i 

Conakry 

Conakry er skod. byen soder og larmer 

og lugter som ind i helvede. Den er 

snavset og forurenet. og der er et 

infernalsk trafikkaos over det meste 

af byen. Gamle franske Peugeot’er, 

Renault’er og Citröen’er pløjer sig 

gennem gaderne i et hektisk tempo. 

Conakry ligger som en landtange ud i 

Atlanterhavet, og tangen bliver smallere 

jo længere ud man kommer. Heldigvis 

bliver jeg hentet af Ibrahim, der er 

fætter til en af mine arbejdskolleger. Det 

er tit en god ide at kende folks fætre og 

brødre i Vestafrika, det gør tingene lidt 

nemmere. Hans engelsk er sparsomt, 

og jeg er ikke ret god til fransk, men 

vi kan da kommunikere nogenlunde, og 

jeg er glad for at have en guide her i 

Guineas hovedstad. 

Vi tager rundt i Conakry og ordner 

praktiske ting så som at veksle 

penge til Guinea Franc, få fat i et 

simkort etc. Jeg overnatter i Ibrahims 

compound i bydelen Kipé, som er et 

af de bedre steder i byen, ikke langt 

fra den amerikanske ambassade og 

den nationale TV station. Der bor 4-5 

forskellige familier. Kvinderne vasker tøj 

og laver mad, børnene henter vand og 

mændene drikker te! 

næste dag tager Ibrahim mig med for at 

møde hans fætter Sheik, der importerer 

brugte biler fra europa og USA og 

videresælger dem i Guinea. Sheik skal 

ned til industrihavnen for at modtage 

en container med fire biler fra USA, og 

vi slår følge. Havnen I Conakry er ikke 

ligefrem en arbejdsplads det danske 

arbejdstilsyn ville rose til skyerne. 

Store containere bliver hejst rundt med 

rustne kraner, havnearbejderne har 

hverken hjelme eller kedeldragter eller 

noget. Det larmer og svirrer og stedet 

er i den grad en farlig arbejdsplads. 

Sheik og kranføreren får styr på hans 

container, og 4-5 havnearbejdere går i 

gang med det praktiske. Snart efter står 

fire amerikanerbiler på kajen, Dodges 

og Chryslers, fra senhalvfemserne 

men stadig i fin stand. Sheik har 

allerede videresolgt to af bilerne, 

som bliver hentet af ejerne direkte i 

containerhavnen. Han får i omegnen af 

3000 USD per bil, så det er en god dag 

for ham; han får en 3-4 containere hjem 

om måneden i snit, enten fra USA eller 

fra Antwerpen. 

Med postvogn til højlandet 

Dagen efter forlader jeg Guineas 

hovedstad og hopper i en shared taxi, 

der skal bringe mig til Fouta Djalon 

højlandet. Det bliver en tur med 

forhindringer. bilen er en gammel 

postvogn, og som altid er den proppet 

med passagerer, tasker, poser, høns 

og kyllinger. Vejen er asfalteret det 

meste af tiden, men chauføren kører ret 

uansvarligt; det gælder om at komme 

frem så hurtigt som muligt, og det 

selvom tid ellers normalt ikke spiller 

nogen rolle i Vestafrika. Undervejs ind 

i landet og op i højlandet ser vi da også 

en 2-3 forulykkede køretøjer, og det ser 

rigtigt grimt ud i et af tilfældene. Jeg 

funderer over, om det er en normal dag 

på vejene i Guinea, eller om det er en 

tand værre idag. De fleste folk er ret 

temperamantsfulde i Guinea, det være 

sig soldater, toldere, chauffører, sælgere 

etc., og det er ofte som om følelserne 

sidder uden på tøjet. Desperationen 

lurer lige under overfladen. 

bilen bryder sammen en enkelt gang, 

men chaufføren får styr på den igen 

i løbet af en halv times tid, og hen på 

eftermiddagen, en 8-9 timer efter jeg 

forlod Conakry, triller vi ind i bjergbyen 

Pita; her står jeg af, og forhandler 

mig til en motorcykeltur de sidste 45 

kilometer til flækken Doucki langt inde 

i det smukke Fouta Djalon Højland. Den 

bumpede tur hen ad grus- og jordveje 

tager en times tid, så er jeg i Doucki, 

hvor jeg har booket et ophold og nogle 

vandreture hos bjergguiden Alhasane. 

Hos alhasane i doucki 

Jeg får min egen tukul i den lukkede 

compound, hvor Alhasane bor med 

sin familie. Han er en lille, senet 


mand i begyndelsen af fyrrerne, der 

tidligere har arbejdet i Sierra leone, 

Mauretanien og på de Canariske øer, 

men for nogle år siden vendte han 

tilbage til sit fædreland, giftede sig og 

stiftede en familie i Doucki. Han har en 

lille vandrebiks, de få backpackers der 

kommer til Fouta Djalon har gerne hørt 

om Doucki på forhånd og tager derud 

for at tilbringe nogle dage. På en uge 

i Guinea møder jeg ikke mange andre 

rejsende, og dem jeg møder er næsten 

alle sammen amerikanske volunteers 

fra the Peace Corps. Guinea ligger bare 

sådan geografisk, at landet ikke er på 

ret mange overlanderes rute. 

Der er et hav af børn i compounden, 

men to af Alhasanes brødre bor der 

også, og på disse kanter har folk gerne 

mange børn. Maden er ikke noget 

at råbe hurra for, mest kogt ris med 

græskar, men der er da nok kalorier 

til nogle fine vandredage. Det kommer 

alt sammen fra compoundens lille 

subsistenslandbrug. 

Fouta Djalon højlandet bebos primært 

af Fulani folket. Fulani findes spredt 

i mange vestafrikanske lande og 

sågar helt til Sudan i Østafrika. De er 

traditionelt nomader og handelsfolk og 

meget mobile. 

Jeg er på et par heldagsture og en 

enkelt halvdagstur i løbet af mit ophold 

hos Alhasane. Hele pakken koster 20 

USD om dagen, så det skal jeg ikke 

klage over. Hvis han ikke selv er guide, 

så er det hans bror Ibrahim. landskabet 

er utrolig smukt og frugtbart, med store 

klippeblokke fritstående i dalene. Det 

minder lidt om Meteora i Grækenland. 

Vi vandrer rundt i et klippeområde 

med grotter og huler. nede i dalen 

har Fulanierne køer græssende, og på 


klippedragene ser jeg store bavianer 

fare rundt. Dalen virker lidt som en 

canyon med meget stejle klippesider. 

Det meste af området ligger i godt 

1000 meters højde over havet, så 

temperaturen er ret behagelig. 

Da jeg skal forlade Fouta Djalon for 

at rejse tilbage til Conakry, må jeg 

sidde på taget af taxien de første tre 

faktaboks 

Transport: Ikke mange flyselskaber flyver til Conakry, men Brussels Airlines 

gør. På en god dag kan man få en retur fra Kbh til Conakry via bruxelles 

for 8-9.000 kr. Flytransport til de mere outrerede lande i Vestafrika er 

ikke billig. For mange rejsende vil et besøg til Guinea være en del af en 

større rundrejse i Vestafrika, og så kan man jo flyve til Dakar og hjem fra 

Freetown etc. eller finde på en anden rute. Brussels Airlines flyver også til 

Dakar og Freetown, og man kan lave en kombineret retur, hvor man flyver 

ud til et sted og hjem fra et andet. Igen, regn med 8-9.000 retur på en god 

dag. 

Shared taxi fra Freetown til Conakry koster ca 110 kr, og turen tager fra 

9-12 timer, afhængig af om bilen bryder sammen (50 % sandsynlighed) og 

afhængig af, hvor lang tid man bliver tvunget til at vente ved grænsen og 

de mange checkpoints. 

Visum: Påkrævet, og skal ordnes på forhånd. Man kan ikke få visum ved 

indrejse. På Guineas ambassade i Freetown, Sierra leone, koster det 50 

USD og bliver udstedt med det samme. I Danmark koster det 600 kr. 

Prisniveau: Meget lavt for backpackere og individuelle rejsende. eksempler: 

øl 4-6 kr, streetfood 5-10 kr (ris med kylling, ris med fisk), homestay 

i Fouta Djalon inkl. tre måltider og en bjergguide 110 kr per dag. Hvis 

hotellet i Conakry er for billigt, er det et dårlig tegn, for så er det typisk 

fordi de udlejer værelserne på timebasis. Regn med 100-150 kr minimum 

for hotel/guesthouse i hovedstaden (tallene er baseret på dollarkurs 5,50) 

Vaccinationer: Masser! Hvis man ikke har de fleste i forvejen bliver det 

dyrt. Du skal fremvise vaccinationskort for gul feber ved checkpoints i 

Guinea. ellers skal du betale. 

Sikkerhed: Fra September 2009 er vesterlændinge blevet frårådet at 

besøge Guinea, efter at militæret mejede over 100 demonstranter ned på 

det nationale stadion i Conakry. De demonstrerede mod præsidenten, den 

tidligere benzindepotbestyrer og kaptajn i hæren, Musa Dadis Kamara. 

Check de seneste rejsevejledninger på www.um.dk eller på www.fco.gov.uk 

; før eller siden bliver landet forhåbentlig mere sikkert at besøge. 

Guinea blev besøgt i februar 2009. 

kilometer, for alle pladser inde i vognen 

er optagete. Det ændrer sig, da vi 

stopper ved det ugentlige marked i den 

næste landsby, hvorefter jeg får en 

bagsædeplads sammen med fire andre 

passagerer. Det bliver en af de dage… 

fjorten timer og tre bilskift senere når 

jeg Conakry. 


Nødhjælpsarbejder i Irak 

I slutningen af 2003 tager jeg som nødhjælpsarbejder 

igen til Irak. I løbet af tre uger forværres 

sikkerhedssituationen drastisk, alt imens varmen er 

uudholdelig. Jeg møder en kollega, som er personligt 

dekoreret af Saddam, og jeg er med til at uskadeliggøre 

farlig ammunition. Hjemturen viser sig at blive den 

mest specielle og farlige flyvetur jeg nogensinde har 

oplevet. 

tekst: cHrister lænkHolM 

foto: Per danielsen og anders kofoed Pedersen

Udrejsen 

George W. bush have et par måneder 

forinden erklæret krigen mod Saddam 

Hussein for vundet. Men freden er 

stadig langt væk tænker jeg, da jeg står 

i en lille militærlufthavn i udkanten af 

Amman i Jordan og venter - sammen 

med de andre nødhjælpsarbejdere 

fra forskellige organisationer - på at 

komme ombord på det lille Air Serv 

fly med plads til ti personer og uden 

toilet ombord. Jeg havde allerede været 

der engang for tre måneder siden, 

lige da vores kontor skulle sættes 

op og nødhjælpsoperationen sættes 

i gang, og nu skal jeg altså derned 

igen. Kontoret ligger i basra, dengang 

et forholdsvis fredeligt sted, og vi har 

en række projekter i gang: Mine- og 

ammunitions-rydning, genetablering 

af vandforsyningen, hjælp til skoler, 

hospitaler osv. 

Man kan ikke på forhånd være sikker 

på, at flyet flyver og hvad dets præcise 

rute i givet fald er, men da jeg først har 

sat mig i flyet bliver jeg glad over, at 

kaptajnen fortæller, at i dag flyver han 

direkte til basra og derefter til bagdad 

og ikke omvendt. Efter at have fløjet 

et par timer med den jordanske og 

irakiske ørken som baggrundsbillede 

er vi endelig ved at nå frem til basra 

lufthavn. Pga. sikkerhedssituationen 

kan man ikke lande på normal 

vis med en lang indflyvning, hvor 

højden langsom bliver mindre. Det er 

simpelthen for farligt, oprørere kan 

ligge på lur udenfor lufthavnsområdet, 

og et fly i lav højde er et let mål. Vi laver 

derfor en såkaldt spirallanding, hvor 

vi først flyver henover det sted, hvor 

vi skal lande, og derpå dykker meget 

stejlt, samtidig med at vi cirkler rundt. 

Kun 20 sekunder før flyet lander, har vi 

stadig en vinkel på minimum 45 grader. 

Men de sydafrikanske piloter ved hvad 

de gør og får os sikkert ned på jorden. 

Jeg træder ud af flyet og mærker en 

massiv varme, som jeg aldrig har følt 

før, vender mig om og kigger, ah det må 

luften fra flyets motorer, tænker jeg. 

Men efterhånden som jeg kommer væk 

fra flyet er varmen den samme, og jeg 

må revurdere min første indskydelse. 

Det er ekstremt varmt, over 50 grader 

celsius. 

Den ”danske” kaptajns 

møde med saddam 

Kort efter at være ankommet til 

kontoret bliver jeg hilst på gebrokkent 

dansk med arabisk accent: ”Goddag, 

hvordan går det?" Jeg vender mig 

undrende om og ser en iraker foran mig, 

som står og taler dansk. Det viser sig, 

at manden i firserne blev uddannet som 

kaptajn på Kolding Søfartsskole og har 

boet i Danmark med sin familie i over 

tre år. Jeg får senere mandens historie. 

Han har indtil for nylig været personlig 

kaptajn for Saddam på en af hans 

luksusyachter, som lå i Kuwait. Saddam 

har nu ikke været så meget ude at sejle, 

men båden skulle jo vedligeholdes og 

have en kaptajn. For sin indsats som 

kaptajn fortæller han, at han engang 

er blevet personligt hædret med en 

medalje og en sum penge. Det foregik 

ved, at han havde fået at vide, at han 

skulle møde op på et bestemt sted i 

bagdad. Herefter blev han så hentet at 

Saddams livvagter, fik bind for øjnene 

og blev sat ind i en bil med blindede 

ruder, og derpå blev han kørt hen til 

Saddam på et meget hemmeligt sted. 

Saddam var kendt for sin notoriske 

uberegnelighed og raserianfald, så det 

var med stor nervøsitet, at kaptajnen 

så frem til mødet. efter at have ventet 

i et stort rum uden bind for øjnene, 

sandsynligvis i et af paladserne, blev 

han kaldt ind til Saddam og fik anvist 

en plads overfor ham. Saddam sad og 

stirrede på ham i 2-3 minutter uden at 

sige et ord, stilheden er som langsomt at 

kvæles. Den tager heldigvis sin ende, da 

Saddam overrækker ham en medalje og 

en kuvert med 10.000 USD i kontanter. 

en oplevelse for livet - og med livet i 

behold - for min lokale kollega. 

Ung mand hamrer på 

livsfarlig granat 

Saddams hær blev trukket så hurtigt 

tilbage, da amerikanerne invaderede 

Irak, at de efterlod massive mængder 

af ubrugt ammunition i åbne containere 

midt i ørknen, til stor fare for 

civilbefolkningen og specielt nysgerrige 

børn. I den ekstreme varme bliver selve 

sprængstoffet i ammunitionen meget 

ustabilt og kan gå af uden at blive 

affyret. Samtidig har amerikanerne 

smidt store mængder bomber fra luften 

for at bane troppernes vej, men det er 

langt fra alt, der er eksploderet som 

planlagt. et at vores projekter går ud 

på at uskadeliggøre de farlige bomber, 

som regel ved kontrolleret sprængning 

et sted i ørkenen. Selvom jeg normalt 

holder mig inden døre på et kontor, må 

jeg lige have en dag ude i felten. Pga. 

varmen varer arbejdsdagen ude fra 6 til 

12. Vi ankommer tidligt til stedet, hvor 

vi skal samle ammunitionen op og læsse 

den på en lastbil for at køre den væk fra 

beboelseskvarteret, hvor den nu ligger. 

Det er så varmt, at man slet ikke når at 

opdage at man sveder, det er simpelthen 

tørt før man føler fugten. om aftenen, 

da jeg skal i seng og tager tøjet af, ser 

jeg at mine sorte underbukser er blevet 

helt hvide af salt fra min krop, uden at 

jeg har opdaget det. 

Det er en skøn blanding at alt muligt 

ammunition, der ligger spredt rundt 

omkring, og vi begynder at samle 

det op, som er relativt ufarligt. Rundt 

om hjørnet hører jeg lige pludselig 

høje lyde, som slag med en hammer 

mod metal. Jeg går sammen med en 

kollega hen og kigger på, hvad der 

sker. Inden i en container, halv fyldt op 

med ammunition, sidder en ung mand 

og hamrer på en af granaterne med en 

hammer og skruetrækker for at få det 

værdifulde kobberbånd af, der sidder 

på granaten, så han kan sælge det. Min 

kollega råber hurtigt til ham på irakisk, 

at det er livsfarligt og at han skal straks 

holde op. Vi skynder os hurtigt væk 

for ikke selv at blive sprængt i luften. 

larmen holder dog ikke op, nøden for 

den unge mand er simpelthen for stor 

til, at han kan efterlade det værdifulde 

metal. Heldigvis sker der ikke noget den 

dag, men der er jævnligt rapporter om 

ulykker med folk, som bliver sprængt i 

luften pga. uhensigtsmæssig omgang 

med ammunition. 

sikkerhedssituationen 

Dagligdagen på kontoret kører sin 

gang, alt imens sikkerheds situationen 

generelt bliver værre og værre. Fn's 

hovedkvarter i bagdad bliver sprængt 

i luften, Røde Kors bliver angrebet, 

kolleger fra en anden dansk organisation 

bliver kortvarigt kidnappet og jeg kan 

jævnligt høre bomberne inde i selve 

basra by, efterfulgt af maskingeværs 

ild. Specielt når mørket falder på kan 

man fra husets tagterrasse se de 

farvede sporingspatroner oplyse himlen 

og høre skudsalverne. 

Hjemturen 

efter tre uger er det heldigvis tid til at 

komme hjem til trygge København igen. 

Forventningsfuld står jeg i lufthavnen 

og ser det lille fly ankomme og lave den 

påkrævede spirallanding. Desværre 

skal vi på vej tilbage til Amman lige over 

bagdad først. Imens vi letter tænker jeg 

på, hvor højt mon et jord-til-luft-missil 

kan nå, men heldigvis får jeg aldrig brug 

for den viden. efter tre timer i et lille 

fly uden toilet er det ikke krigen uden 

for vinduerne, der bekymrer mig mest, 

men snarere det at komme af og tisse, 

hvilket heldigvis ikke er noget problem 

da vi lander i baghdad lufthavn. efter 

at have samlet de sidste passager op i 

bagdad, letter vi hurtigt igen. Da vi har 

fløjet et par timer og solen er ved at gå 

ned, kan jeg regne ud, at vi nu er inde 

i jordansk luftrum, og jeg ånder letter 

op. For tidligt, skal det dog vise sig. Kort 

efter vender piloten sig om og fortæller, 

at den ekstremt hårde modvind gør, at 

vi ikke har brændstof nok at nå frem til 

Amman, og vi bliver derfor nødt til at 

vende om og flyve tilbage til Bagdad for 

at få tanket op. Der er knugende stilhed 

i flyet på tilbageturen, mens mørket 

hurtigt sænker sig. en lille time lander 

vi dog sikkert i bagdad. landingsbanen 

er kun meget sparsomt oplyst, og 

efter vi er landet farer piloten vild på 

landingsbanen, men han finder til sidst 

endelig vores holdeplads. 

Piloten får kontaktet de amerikanske 

styrker, som indvilliger i at hjælpe 

med at få vores fly fyldt op igen, men 

det tager dog et godt stykke over to 

timer at få det hele ordnet. Alt imens 

står vi helt alene i en meget mørk og 

meget lukket lufthavn, hvor vi kan 

høre lyden af bomber inde fra bagdads 

centrum. lige pludselig dukker en af 

de nepalesiske Ghurka-soldater op 

med den karakteristiske buede kniv i 

bæltet, han har til opgave at passe på 

sikkerheden i lufthavnsområdet. Han 

kigger på os, men går hurtigt sin vej 

ud i mørket igen. Kort efter kommer 

to apache-helikoptere flyvende tæt 

forbi os. Det er kun lyden der afslører 

dem, de er helt mørkelagt, og intet lys 

undslipper de store krigsmaskiner. 

Som det første civile fly siden krigen får 

vi endelig tilladelse til at lette i mørket 

og kan begynde tilbageturen, denne 

gang med nok brændstof i tanken. 


Hullet vej til templernes tempel 

Hovedvejen fra Thailand til Siem Reap i Cambodja er hullet, bulet og støvet, 

og der er landminer langs vejkanten. Men når man først er rystet godt 

igennem, belønnes man af gudesmukke syn – ikke mindst når blikket rettes 

mod Angkor Wat - verdens største religiøse monument - ved solopgang. 

tekst og fotos: JesPer kiby denborg 

Grise, køer og to-årige børn krydser 

vejen i ét væk. nøgne småbørn leger i 

vejkanten. Pickups med ti stående og 

siddende passagerer på ladet og én 

liggende på bilens køler bliver overhalet. 

en motorcykelknallert med to hylende 

og sprællende grise fastspændt på 

bagagebæreren passeres. 

I tørvejr er vejen omslynget af én stor 

rød støvsky af det jernholdige sand, som 

udgør vejbelægningen, og i regnvejr er 

det én 150 km lang mudderpøl. Mens 

turen tager tre-fire timer i tørvejr, 

kan den let tage mere end 24 timer i 

regntiden, der strækker sig fra maj til 

oktober. 

De få steder, hvor der er asfaltbelægning, 

er den så ringe, at der overalt i vejens 

bredde skiftevis er 40 cm dybe huller 

og 30 cm høje bræmmer af asfalt. 

Alligevel er det ikke ualmindeligt at se 

tre skoleelever i fine skoleuniformer på 

et vrag af en cykel, som slingrer sig vej 

mellem mudderpølene i et desperat og 

håbløst forsøg på at undgå at vælte og 

få alt for mange mudderstænk fra de 

tæt passerende biler. 

Velkommen til Cambodja! 

Motorvej?!?! 

Vejen, vi kører på, er hovedlandevejen 

mellem Poipet, grænsebyen til Thailand, 


og Siem Reap, der direkte oversat 

betyder ”thaierne overvundet” – næppe 

det mest taktiske navn til en by så tæt 

på grænsen til Thailand, men sandt er 

det, at området var thai/siametisk indtil 

1907. et vejskilt med motorvejssymbol 

viser vej, og vi kører da også rask 

væk op til 110 km i timen på vejene 

med den evigt dyttende chauffør, der 

styrer bilen forholdsvist sikkert uden 

om de førnævnte køer, griser, småbørn, 

cykler, motorcykler, pickups og lastbiler 

i en evig kamp om, hvorvidt det er 

os eller dem, der skal tværs gennem 

mudderpølen. 

Med vores hyperaktive horn er der ikke 

megen tvivl. Det er os, der har førsteret 

til vejen! Vores bil har – som de fleste 

biler i Cambodja – rattet i højre side, 

som det er kotume i Asien, men her 

kører man faktisk i venstre side af 

vejen, så føreren har dårligt udsyn til 

modkørende. og sker der en bilulykke, 

gælder det om at kunne huske bilmærke 

og farve og få fat i føreren. bilerne har 

ingen nummerplader... 

en blodrød fortid 

Trods den særdeles overhængende fare 

for at blive kørt over, er vejen såmænd 

slet ikke det værste sted at opholde sig. 

Landminer findes i massevis overalt i 

landet, og i modsætning til Vietnam og 

andre nabolande er de af nyere dato og 

derfor mere sprængfarlige. og normalt 

findes de ved, at en uskyldig kommer 

gående hen ad en mark. Så der er mange 

advarsler om kun at opholde sig på de 

store veje – det med at gå afsides, når 

man ”skal”, kan koste én livet! Under 

Pol Pots Khmer Rouge-styre 1975-79 

blev en-to millioner ud af Cambodjas 

samlede befolkning på syv millioner 

dræbt – fx fordi de talte et fremmed 

sprog eller bar briller. et styre, der i sin 

tid i øvrigt indirekte blev støttet af både 

USA – i kampen mod kommunisterne i 

Vietnam – og FN. 

et af de smukkeste syn 

Hvad får så en til at drage tværs gennem 

fattigdom og krigsefterladenskaber? 

Jo, vi er på vej til de verdensberømte 

Angkor-templer bygget mellem det 9. og 

13. århundrede, da Khmer-civilisationen 

var på sit højeste. Der er i alt mere 

end 100 templer; det ene større og 

mere imponerende og overvældende 

end det andet, og efter hundrede års 

restaureringsarbejde primært med 

franskmændene i førertrøjen fra 

dengang Cambodja var fransk koloni, er 

de virkelig imponerende velvedligeholdt. 

At se solen stå op over Angkor Wat er et 

af de smukkeste syn, jeg har oplevet i 

mit liv. Tårnet rager 43 meter op i vejret 

og er blot en lillebitte del af det største 

eksisterende monument fra oldtiden. 

Angkor Wat betyder by-tempel, er 

bygget 1112-50 og er formentlig verdens 

største religiøse monument. 

Mere end 1000 templer 

Hele Angkor-området består af mere end 

1000 templer – nogle mere velbevarede 

end andre. I sin storhedstid har Angkor 

været verdens største præindustrielle 

by, og den har strukket sig over 3000 

km2 og haft op til 1 million indbyggere. 

Med så mange templer og monumenter 

er der nok at se på. The bayon er en del 

af Angkor Thom og består af mere end 

200 kæmpeansigter stirrende ned fra 54 

tårne. Ta Prohm er et tempel, som man 

har valgt kun at restaurere sparsomt 

for at vise naturens overvindelse af 

de gamle sten. Træer vokser således 

på templet med rødder over, under og 

mellem de kæmpe stenblokke. og så er 

der det lidt afsidesbeliggende bantaey 

Srei, som har et væld af særdeles 

smukke og fine detaljer. For blot at 

nævne nogle få af de mange templer. 

Med det kæmpe område Angkor 

dækker in mente bliver der allerede alt 

for overrendt med op mod en million 

turister hvert år. og turister betyder 

tiggere. Der er tiggere overalt, heraf 

mange børn, og de taler et imponerende 

godt engelsk. En dreng på fire spørger 

på fejlfrit engelsk, om jeg vil købe 

hans fløjte for to dollars, hvis han kan 

fortælle, hvad Danmarks hovedstad 

hedder, og sådan er det hele vejen 

igennem. 

tvivlsom møntfod 

Vi bor i Siem Reap få kilometer fra 

Angkor-templerne, og det er svært at få 

lonely Planets ord om billige madpriser 

til at stemme overens med virkeligheden. 

Mens det mange steder blot sker i det 

skjulte, er det helt åbenlyst her: der 

er forskellige priser for udlændinge og 

for cambodjer. Alle de menukort jeg 

så, havde priser i US-dollars, og på 

intet tidspunkt behøvede vi at betale 

med cambodjanske riel. Da der heller 

ikke findes ATM-automater i Cambodja, 

betalte vi derfor med Thai-baht og fik en 

blanding af Thai-baht, riel og US-dollars 

retur i byttepenge. Riel er ellers en 

slags matadorpenge. en 1000 riel-baht 

seddel har en værdi af 16 danske øre. 

To døgn og mange smukke syn på 

nethinden senere går turen atter tilbage 

ad grusvejen til nordøstthailand. et nyt 

eventyr kan begynde… 

Billede forrige side: Angkor Wat ved solopgang – ét af de smukkeste syn, jeg har oplevet. 

Billede øverst: I modsætning til de fleste andre templer er Ta Prohm efterladt næsten, som det er fundet: 

I særdeles tæt forbindelse med naturen. Træerne og deres rødder har de seneste 700 år forvandlet Ta 

Prohm til en kombination af monument og jungle - og ét af Angkors mest populære templer. 

Billede nederst til venstre: 216 gigantiske ansigter kan man tælle sig frem til på The Bayons mange tårne, 

og de udgør en mere barok stil sammenlignet med Angkor Wats klassiske khmer-stil. 

Billede nederst til højre: Første syn efter grænsen til Thailand er denne mand, der er Cambodjas svar på 

miljøvenlig kollektiv trafik. Glem benzin og diesel, her gælder det rå rugbrødsmotor.

klub info 

Kursskifte 

Dette er fortsættelsen på historien, 

fra sidste nummer, om Cafe Globen 

i anledning af Caféens fødselsdag 

tekst: lars Munk 

I december 2006 stod Café Globen til 

at lukke pga. røde tal på bundlinjen. De 

faste omkostninger var for høje i forhold 

til den indtægt, der var på daværende 

tidspunkt. Det lignede slutningen på en 

god historie. 

D. 18. december 2006 var der DBK møde 

hos Søren bonde på Frederiksberg. en 

lille gruppe Café Globen entusiaster 

deltog tilfældigvis i mødet, og indbyrdes 

drøftede de cafeens potentiale og det 

ærgerlige i, at den tilsyneladende skulle 

lukke. Man blev enige om, at man ville 

forsøge at give cafeen en ny start. 

Tiden var knap, idet der var indkaldt 

til generalforsamling d. 28. dec., hvor 

cafeen egentlig skulle indstilles til 

lukning. Herudover skulle et par af 

kernepersonerne på rejse fra d. 21/12, 

men der var lige tid til at klemme et 

formøde til generalforsamlingen ind d. 

20/12. 

Formødet blev et afgørende møde i Café 

Globens historie. Deltagerne var: Claus 

Andersen, Gerner Thomsen, Anders 

Andersen, Peter Højmose, Søren 

bonde og lars Munk. Formålet med 

mødet var: ”Hvordan kan vi få gjort 

Café Globen rentabel”? outputtet blev: 

”omstrukturering, min. 10 landefester 

pr. år, fredagsevents (koncerter, quizzer 

osv.), udlejning af lokalerne til private 

fester, indretningskoncept, PR koncept og 

salg af anparter til passive medlemmer”. 

Disse punkter blev formuleret i et 

oplæg til generalforsamlingen. På 

generalforsamlingen d. 28/12 blev 

oplægget præsenteret, og der blev 

valgt en ny bestyrelse, som kort tid 

efter konstituerede sig med lars 

som formand og Claus Andersen som 

forretningsfører. 

På arrangementskalenderen var 

der allerede planlagt Russisk Jul, 

som løb af staben d. 6/1. nye fester 

blev hurtigt planlagt: Australiens 

uafhængighedsdag (26/1), brasilienfest 

(10/2) og Portugalfest (24/3), mens 

andre landefester fulgte som perler på 

en snor. Samtidig kørte de private fester 

på tilfredsstillende vis, hvilket ligeledes 

skæppede godt i pengekassen – men de 

tærede en del på bartendernes kræfter. 

bartenderne: lokalernes maskinrum… 

barens hjerte… Cafeens puls... Det 

vigtigste i og omkring cafeen. Det var på 

høje tid at supplere med flere bartenders 

– der var blevet trukket store veksler på 

de eksisterende. bestyrelsen førte en 

strategi, der dels gik ud på at rekruttere 

flere bartenders, dels at motivere 

bartenderne. Det skulle være sjovt at 

være bartender på Café Globen, og som 

bartender skulle man have følelsen af, 

at man var en vigtig del af cafeen og 

derved have en ansvarsfølelse over for 

den daglige drift. 

Heldigvis lykkedes strategien. I løbet af 

en måneds tid gik man fra at være ca. 

15 tenders til at være det dobbelte. Der 

blev jævnligt afholdt bartendermøder 

med oplæring i forskellige produkter, 

der blev brainstormet om indretningen 

og om PR, dagligdags problemer blev 

vendt og drejet osv., osv. Der blev 

nedsat indretnings- og facadeudvalg, 

PR udvalg, udstillingsansvarlig, byggeudvalg 

osv. Ikke alle udvalg kørte lige 

automatisk, og ikke alle udvalg kom 

frem til afgørende aktiviteter – men 

der var tanker, vilje og engagement. 

Herudover var bartenderne ofte at finde 

på den anden side af baren som gæster. 

I takt med at der kom flere bartendere 

til, var det også nødvendigt at nedfælde 

procedurer på papir og at strukturere 

driften. Dette betød et farvel til 

pionerånd og personlige beslutninger 

og goddag til et bureaukrati med 

procedurer og en mere centraliseret 

beslutningstagen. 

Indretningskonceptet kom til at bære 

mottoet: ”Fra Klub til Café”, hvor 

hovedformålet egentlig var at få 

lokalerne til at ligne en café, frem for 

den skolestue – eller hemmelige klub 

– som nogle mente den lignede, dog 

uden at gå på kompromis med cafeen 

unikke rejsetema. I løbet af sommeren 

07 fik cafeen en ansigtsløftning via en 

fuldstændig maling af foredragslokalet, 

herunder opsætning af nye 

bardiske i vinduerne, reklamesøjler 

i vinduespartierne, spotlys og – 

naturligvis – opbygning af: ”Zanzibar” 

- det eksotiske hjørne med en lille bar, 

stråloft og kæmpebillede af en strand 

fra Cookøerne. Herudover blev lageret 

effektiviseret med flere hylder og 

fleksibel anretning af ølkasser mv., og 

barområdet fik ligeledes en overhaling. 

ni måneder efter Generalforsamlingen 

var der endelig sorte tal på bundlinjen. 

Den kortsigtet plan lykkedes – cafeen 

var gjort rentabel og strukturen var 

nogenlunde stabil. Samtidig var der 

blevet lagt strategier for fremtiden, 

som var formuleret i et decideret 

styringsdokument. 

Ved generalforsamlingen december 

2007 skete der nogle småjusteringer 

i bestyrelsen. Claus rejste jorden 

rundt mere end nogen sinde før, og 

han overlod derfor erhvervet som 

forretningsfører til Morten Frederiksen, 

som var ny i bestyrelsen. 

Den nye bestyrelse lagde vægt på at 

konsolidere driften, som var blevet kørt 

i position i løbet af 2007, samt supplere 

med PR- tiltag og enkelte justeringer af 

indretningen. Det gik dog knap så stærkt 

som i 2007, men da året var omme, var 

der et solidt driftsoverskud. Gammel 

gæld var blevet indløst og der var blevet 

investeret i bl.a. elektrisk låsesystem 

og IT udstyr, og der var blevet opført et 

flot skur i baggården, hvilket forøgede 

lagerkapaciteten betragteligt. 

en del arrangementer blev det også 

til, bl.a. Påskeøfest, tre års fødselsdagsfest, 

brasilienfest, Portugalfest, 

grillfest, Grønlandsfest, oktoberfest, 

USA-valgaften og julefrokost, udover at 

der også blev arrangeret et par bartenderture. 

Ved generalforsamlingen 2008 takkede 

lars af som formand. Der var nu så 

meget struktur på cafeen og så mange 

dagligdags rutiner, som fungerede 

upåklageligt, at han med sindsro kunne 

overgive depechen til en ny. Der blev 

valgt en ny bestyrelse, som senere 

konsoliderede sig med Per Danielsen 

som formand og Pia Andersen som 

forretningsfører. 

Den nye bestyrelse kastede sig over 

hovedtemaerne: orden, logistik og 

optimering af avancen. Desværre 

var bestyrelsen lidt hårdt ramt af, at 

medlemmerne pludselig flyttede til 

Sverige og Australien, samt en enkelt, 

som af andre årsager blev nødt til 

at trække sig. Man fik altså en hård 

medfart fra start. De langsigtede 

strategier blev af disse årsager lagt lidt i 

bero, og bestyrelsen koncentrerede sig 

om den daglige drift, som fortsat blev 

kørt upåklageligt. 

Foruden de mange torsdagsforedrag, 

som normalt holdes af DbK medlemmer, 

så har mange rejsebureauer valgt at 

holde deres rejseforedrag i Globen. 

nogle gange er det nødvendigt at sige 

nej til bureauerne, da der ikke er flere 

ledige dage. Siden starten har der været 

holdt mere end 500 rejseforedrag, så en 

stor tak til de mange foredragsholdere. 

Der er også holdt mange 30-års 

fødselsdage og kandidatfester, hvilket 

styrker økonomien betydeligt. 

Hverdagen i dag 

Tallene på bundlinjen er sorte og der 

er stadig masser af aktiviteter på 

cafeen, bl.a. nye tiltag som berejst bar 

en gang ommåneden. Søren bonde 

arrangerer flittigt torsdagsforedragene, 

øllet strømmer fortsat ud af hanerne, 

rejsebekendtskaber bliver dannet, 

røverhistorier fra hele verden bliver 

fortalt, sprogvariationer høres dagligt 

i lokalerne – og i det hele taget kører 

cafeen stille, roligt og stabilt der ud 

ad. Formålet med Café Globen er: … 

en café opbygget omkring et tema 

om rejser. Dette bør være udtrykt i 

udsmykning, regelmæssige foredrag og 

varesortiment. og det er lige præcis, 

hvad Café Globen gør den dag i dag. 

Uden de mange frivillige bartendere, der 

de sidste 5 år har stået bag baren, ville 

caféen ikke eksistere i dag. Derfor en 

stor tak til bartenderne, hvoraf en del er 

forhenværende. nogle har stiftet familie 

– enkelte har endda mødt deres partner 

på Globen – og andre er nået til et punkt 

i deres liv, hvor de på grund af rejser 

eller andre aktiviteter ikke mere kan stå 

bag baren ca. en gang om måneden. 

Der er derfor ligesom tidligere altid brug 

for nye tendere, som vil bruge nogle 

aftener på at gøre caféen endnu bedre. 

Café Globen et fantastisk klubsted for 

DbK'ere, både til de formelle møder, 

men også til berejst bar en gang om 

måneden, samt når vi i dagligdagen 

kigger forbi til en øl og en røverhistorie. 

For DbK er Café Globen noget helt unikt. 

Kun få andre rejseklubber i verden har 

så gode faciliteter, som vi har i Café 

Globen. Det er et herligt mødested, 

det er et fantastisk sted at rekruttere 

medlemmer og det er et unikt sted 

at få rejseinspiration via foredrag og 

tilfældige røverhistorier på bardisken. 

DbK vil herved ønske et stort tillykke 

med de fem år. Vi glæder os rigtig meget 

til de næste fem også – og mange flere 

i tiden derefter. 


klub info 

100-landesjubilæum: 

Søren Padkjær 


Denne gang rundes det rejsemæssigt 

skarpe hjørne af noget så prominent 

som en tidligere formand for De 

berejstes Klub. 

Søren overtog roret efter mig i 2003 

og formåede dét, som jeg ikke havde 

det store held med, nemlig at få 

uddelegeret størstedelen af de mange 

arbejdsopgaver, som det efterhånden 

var blevet nødvendigt at løse i den 

stadigt voksende klub. I Sørens 

formandstid, fra 2003 til 2007, blev 

medlemstallet mere end fordoblet (fra 

cirka 130 til cirka 270), og varetagelsen 

af vigtige områder som passive 

medlemmer, sponsorer og - ikke 

mindst - medlemsbladet Globen blev 

for alvor sat i system. Før overtagelsen 

af formandsposten havde Søren været 

redaktør af adskillige numre af Globen 

og beriget denne med nyskabende og 

professionelt layout. 

Sørens rejselyst blev for alvor næret 

gennem tre års arbejdsmæssig 

udstationering i beirut og Hong Kong. 

Senere blev det - igen arbejdsrelateret 

- til en mængde rejser og ophold i 

Østeuropa op gennem 80’erne, hvor 

Søren fik et grundigt indblik i nogle 

af koldkrigstidens kommunistiske 

østbloklande. Det næste rejsemæssige 

kvantespring kom i 1997, hvor Søren 

besluttede at sælge sit hus og købe 

en autocamper, i hvilken han - med 

konen og de to børn - det næste års 

tid rejste rundt og besøgte store dele 

af USA, Canada og Mexico. 

Måske er det oplevelserne i de 

kommunistiske østlande eller det frie 

liv på de nordamerikanske vidder, der 

har været med til at præge Sørens 

politiske indstilling, der har resulteret 

i en del arbejde med konservativ 

lokalpolitik. 

I det hele taget er Søren et meget aktivt 

menneske, der nødigt sidder stille for 

længe ad gangen (om end en god bog i 

ny og næ dog godt kan få ham til det). 

Søren er aktiv i Røde Kors og får også i 

den forbindelse næring til sin interesse for 

mennesker af forskellig etnisk oprindelse. 

og at det er vigtigt at holde sig fysisk i 

form ved han også, så det bliver til hyppige 

løbeture i de smukke midtjyske landskaber 

(man kan endda studere de mest populære 

løberuter på hans hjemmeside). 

en del af os husker med glæde tilbage 

på nogle af de mange medlemsmøder, 

som Søren har afholdt i sit dejlige hus 

ude i skoven nær bjerringbro. lidt 

afsides måske, men det er jo bare en 

undskyldning for at dukke op lidt før og 

tage en overnatning med i købet. 

Søren rejser helst alene, iført en (ikke 

for stor) rygsæk (hvor der dog helst skal 

være plads til en pose havregryn) og med 

mindst muligt planlagt på forhånd. Det 

er menneskene og deres livsbetingelser, 

der trækker langt mere end de klassiske 

seværdigheder, og Søren er nok et af de 

få mennesker, der har været i nordindien 

uden at have set Taj Mahal. For et par år 

siden havde jeg fornøjelsen af at slå følge 

med Søren på noget af hans rejse ’rundt 

om laos’, idet vi rejste sammen først i 

Myanmar og senere i Vietnam (hvor han 

hjalp mig med at jage en skræk i livet på 

en bedragerisk taxachauffør). 

Sørens nyeste rejse, der samtidig var 

det første besøg på det sydamerikanske 

kontinent, gik til Argentina, Uruguay, 

brasilien og Paraguay, hvor der blev god 

lejlighed til at træne det spanske. 

Til lykke med jubilæet - og god fornøjelse 

med de kommende rejser. 

klub info 

Ti års jubilæum for 

medlemsbladet Globen 


På det blad du sidder med mellem 

hænderne står der ’nR. 40’ på forsiden, 

og da disse 40 numre med stor præcision 

er udkommet kvartalsvis, så skal der 

ikke meget hovedregning til for at 

konstatere, at vort kære medlemsblad 

i år har ti års jubilæum. Da dette gik op 

for mig, fik jeg lyst til at skrive en lille 

artikel om bladets historie, ikke mindst 

fordi jeg selv har lagt meget arbejde i 

bladet gennem de ti år - og i øvrigt var 

redaktør på det første nummer. 

I sommeren 2000 - var det meget 

begrænset, hvad der hidtil var udkommet 

på skrift til klubbens medlemmer. Poul 

Folkersen, der var medstifter af klubben 

og i øvrigt et fantastisk menneske, 

havde hidtil udsendt nogle sporadiske 

’nyhedsbreve’, men da Poul desværre 

døde august 2000, måtte der nye kræfter 

til. Jeg var selv formand for klubben på 

det tidspunkt og så muligheden for at 

slå to fluer med et smæk, nemlig dels 

få samlet nogle mindeord om Poul 

og dels at få lagt grunden for et fast 

kvartalsmæssigt medlemsblad. 

Det første nummer blev på 22 sider, 

hvoraf knap halvdelen var mindeord 

for Poul og resten stort set var en 

blanding af de elementer, der lige 

siden har været hovedindholdet af alle 

blade: Rejseberetninger, omtale af 

nye medlemmer, lidt klubstatistik og 

annoncering af diverse klubrelaterede 

begivenheder. Dette første blad var 

- som den næste halve snes stykker - 

sat op vha. Word, og på forsiden var 

det prydet med klubbens logo, den 

grønne globus med Dannebrogsflaget, 

som Claus Qvist var ’opfinder’ af. Alt 

omkring mangfoldiggørelse var yderst 

enkelt, idet det foregik ved almindelig 

fotokopiering, og forvandlingen fra 

en samling løse sider til et blad skete 

vha. et par clips i venstre side. oplaget 

var heller ikke så stort (omkring 75 

eksemplarer så vidt jeg husker). 

Det første blad var helt uden farver 

(nå ja, bortset fra det nævnte logo på 

forsiden), og sådan holdt det sig et stykke 

tid. Fra og med udgave nummer 3 blev 

der dog ofret et farvebillede på forsiden, 

og fra og med nummer 6 begyndte vi at 

have et tema i hvert nummer (det første 

tema var ’Afghanistan’). Ret hurtigt fik 

jeg involveret Claus Qvist i arbejdet 

med bladet, og vi stod (enkeltvis / 

sammen) for de første fire blade, 

hvorefter bjarne lund-Jensen overtog 

jobbet som redaktør på de næste fire 

numre. bladene voksede i øvrigt hurtigt 

i omfang, idet sideantallene for de 

næste seks numre var 41, 67, 97, 38, 

53 og 41. 

et af de store spring fremad kom med 

’8. Udgave’ i sommeren 2002, der 

havde en flot designet forside med stort 

farvebillede, og så var bladet hæftet i 

ryggen, yderst professionelt i forhold 

til de foregående numre. Det var også 

det første nummer, der bar navnet 

’Globen’, som var blevet foreslået af 

John nousiainen i forbindelse med en 

medlemskonkurrence. endelig skrev vi 

en pris på forsiden, nemlig 46,50 kr. Ikke 

fordi bladet var til salg, men vi mente 

det havde en psykologisk effekt, at 

medlemmerne således kunne se, at de 

virkelig fik noget for deres kontingent. 

et års tid efter blev den påtrykte pris 

i øvrigt sat op til 75 kroner, svarende 

til det kvartalsmæssige kontingent 

for de passive medlemmer, der på det 

tidspunkt begyndte at spille en vis rolle 

i klubben (ikke mindst i forbindelse med 

økonomiske muligheder for et større 

oplag og dermed et mere professionelt 

udseende blad). 

Fra næste nummer var der også farver 

på bagsiden, og et halvt år senere 

begyndte vi at have råd til en farvelagt 

midtersektion. Helt vildt var det med 

nummer 12 (sommer 2003), der udkom 

100% i farver, hvilket dog skyldtes et 

’uheld’ hos trykkeriet, og der skulle gå 

lang tid inden dette skete igen. nummer 

12 var i øvrigt også det første nummer, 

der indeholdt annoncer for vore 

sponsorer. blandt de første var Wasteels, 

Gouda og Jysk Rejsebureau, og senere 

kom flere til (f.eks. Friluftsland, Café 

Globen, Penguin Travel, Kipling, Viktors 

Farmor og Topas). Vi har dog altid sat en 

ære i, at bladet først og fremmest skulle 

indeholde rejsestof, så annoncerne har 

- med få undtagelser - været henvist til 

side 2 samt de to næstsidste sider. 

På redaktørsiden stod Claus Qvist for 

adskillige af de første numre. Jakob 

nielsen lavede et enkelt, og fra marts 

2003 kom Søren Padkjær på banen 

som redaktør. en af Sørens fortjenester 

var at introducere mere avancerede 

layoutværktøjer end Word. Øvrige 

redaktører i denne periode var Søren 

bonde, Simon Staun, nikolaj Witte, 

Jakob linaa Jensen og Pernille Föh. 

Sommeren 2006 havde klubben 10 

års jubilæum, hvilket vi fejrede med 

et pragtnummer i 100% farver, der 

- med støtte fra klubbens sponsorer - 

blev trykt i 3.000 eksemplarer. nogle 

af de mange ekstra numre blev brugt 

til uddeling på diverse rejsemesser, 

udleveret til kommende nye medlemmer 

samt udsendt til alle landets biblioteker. 

Allerede med næste nummer måtte vi 

desværre atter nøjes med en farvelagt 

midtersektion (og 350 eksemplarer), 

men nr. 28 (juni 2007, 350 eksemplarer) 

var igen i 100% farver, og sådan har det 

heldigvis været siden. 

Fra og med nummer 26 (december 2006) 

havde vi, foruden en redaktør, også en 

professionel layouter knyttet til bladet. 

I starten var det Jon berghof, men snart 

blev jobbet overtaget af Anja Povlsen 

olsen, der har varetaget det lige siden. 

Fra og med marts 2007 hed redaktøren 

Jakob Øster, og Jakob stod for hele ni 

udgaver af Globen, inden han blev afløst 

af Jimmi Kim Persson, der foreløbig har 

haft ansvaret for fem numre. 

Det har været en fornøjelse at se, 

hvordan bladet har udviklet sig de sidste 

ti år, såvel hvad angår den tekniske som 

den indholdsmæssige side af sagen. Det 

har også været meget tilfredsstillende 

at konstatere, at der efterhånden er tale 

om en meget bred kreds af bidragydere, 

i modsætning til de første år, hvor det 

meste stof blev skrevet af en lille ’hård 

kerne’. 

Til sidst vil jeg lige nævne, at man på 

klubbens udmærkede hjemmeside 

(www.berejst.dk) kan se en oversigt 

over alle numrene og deres indhold. 

Man kan herunder klikke sig frem til de 

fleste artikler samt - i hvert fald for de 

senere numres vedkommende - se en 

PDF-fil med hele bladet. 

en stor tak til de mange skribenter og 

redaktionsmedarbejdere. og et stort 

tillykke til Danmarks flotteste klubblad! 


klub info 

Formandens leder 

- Hvor skal vi hen du? 

bestyrelsen var samlet en weekend i 

maj i et sommerhus i nordsjælland, hvor 

der blev afholdt strategiseminar over 

klubbens fremtidige kurs. De to kernespørgsmål, 

som stod for skud, var: 

• Hvad er formålet med klubben - en 

uddybning af gældende formål. 

• Hvor stor skal klubben være? 

- herunder: 

Hvad er klubbens styrker? Hvad er 

klubbens muligheder fremadrettet? i 

hvilken retning ønsker medlemmerne 

- jfr. medlemsundersøgelsen 2009 - at 

klubben skal bevæge sig? osv. 

Formål 

Klubbens formål er formuleret i 

vedtægterne: 

§ 1: Foreningens formål er at udbrede 

rejselysten og sprede information om 

rejselivet, fremmede lande og kulturer. 

Foreningen er upolitisk og samler 

medlemmerne for udveksling af rejseoplevelser. 

Med udgangspunkt i formål og inddragelse 

af medlemsundersøgelsen samt 

via brainstorm og diskussioner blev 

formålet udkrystalliseret (ikke prioriteret 

rækkefølge og ikke udtømmende) 

i følgende underpunkter: 

1. Klubben er en klub, hvor 

medlemmerne mødes socialt med 

ligesindede (samt evt. mødes 

i undergrupper med særlige 

interesser). 

2. Henset til den geografiske 

spredning, samt risiko for faldende 

intimitet i klubben, skal klubben 

endvidere samle medlemmerne via 

Internettet. 

3. Ved brug af klubbens vidensbank 

skal information om rejselivet mv. 

spredes på optimal vis (herunder 

via Globen) - både internt og 

eksternt. 

4. Der skal være prestige/ 

eksklusivitet forbundet med at 

være medlem. 

Klubbens størrelse 

For nærværende er der en årlig nettotilgang 

af medlemmer på ca. 10 %. 

Resultatet af diskussionerne blev, at 

klubbens nuværende medlemsantal 

+ nettotilgang af medlemmer er 

passende, hvilket stemmer fint overens 

med medlemsundersøgelsen, der kan 

ses i nedenstående tabel. 

Ved at beholde de nuværende 

adgangskriterier er der mulighed for 

at bibeholde (og evt. videreudvikle) 

eksklusivitet, samt at bibeholde og 

udvide klubbens unikke kvalitetsvidensbank. 

Det stigende medlemstal 

giver dog risiko for faldende intimitet 

i klubben, simpelthen fordi medlemmerne 

ikke længere kender alle øvrige 

medlemmer. 

Det kan tilføjes, at klubbens økonomi er 

fornuftig med det nuværende medlemstal 

og det nuværende kontingent. 

Udfordringer 

Groft sagt kan udfordringerne koges ned til: 

• Hvordan bevares intimiteten, når 

antallet af medlemmer vokser? 

• Hvordan styrkes det internetbaserede 

fællesskab? 

• Hvordan optimeres brugen af 

klubbens vidensbank? 

• Hvordan styrkes klubbens brand/ 

image eksternt? 

Vi har nu så småt taget hul på 

ovenstående punkter og er gået i gang 

med at lægge strategier og mål for hvert 

af punkterne. Dette vil I høre meget 

mere om undervejs i processen. 

På bestyrelsens vegne 

lars Munk 

Formand 

Medlemstilgangen bør ikke begrænses – jo flere jo bedre 42,9 % 

Der er en grænse for antallet af aktive medlemmer, men 

denne grænse er ikke nået endnu 

Smertegrænsen for antal aktive medlemmer er allerede nået 

eller nås meget snart, og vi bør overveje muligheden for at 

begrænse tilgangen 

41,6 % 

11,0 % 

Ved ikke 4,5 % 

klub info 

Nye medlemmer 

515 anders bæk 

De sidste 25 år har jeg rejst i det meste af Verden. Jeg har backpacket i fjerne egne, besøgt alle 

kontinenter, de mørke jungler, og redet 7.500 km på hesteryg fra Mongoliet til Finland. De fleste af mine 

rejser foregår nu på min båd Stormdis, som jeg i 2004 sejlede fra Danmark over Atlanten. Herefter har jeg 

sejlet rundt i Caribien, gennem Panama kanalen til Galapagos, langs Peru og videre til Sydchile. Sidste år 

rejste jeg rundt i Grønland, hvor jeg fik mulighed for at udforske den enestående natur. Næste store tur 

er til Antarktis i 2011. Jeg foretrækker at rejse i områder og ad veje som de færreste benytter, da det er 

vigtigt for mig at få den mest lokale rejseoplevelse, langt væk fra turistområderne. 

516 astrid andreassen 

Jeg lever for at rejse og opleve. Jeg er netop vendt hjem fra en rejse på 2 måneder til Thailand, nepal, 

Cambodja, Myanmar, Australien og Papua ny Guinea. Jeg har tidligere været i brasilien, Mexico, og i 

Tanzania, hvor jeg bl.a. besteg Kilimanjaro, i Kina, Rusland, Maldiverne og hele Europa. De fleste rejser 

har været af længere varighed og individuelt planlagt. Fysisk aktivitet indgår ofte, fx trek til everest base 

Camp, vandreferie i The Wicklow Mountains i Irland og Berlin Maraton i 2008. Jeg har studeret og arbejdet 

i london i 6 år, men vendte hjem til Danmark for 3 år siden. I dag er jeg ansat ved Adventure.dk, et 

rejsebureau med speciale i grupperejser for unge. Personligt er jeg udstyret med masser af gå-på-mod og 

en stor portion humoristisk sans. 

517 Gudik Holm 

Qua min mors arbejde i alverdens lande og senere etablering af rejsebureauet Viktors Farmor har jeg 

siden jeg var lille været mange steder rundt om i verden. Det fangede mig at færdes under fremmede 

himmelstrøg, og jeg søgte allerede som 11-årig ud på eventyr uden mine forældre. Siden har jeg rejst 

i store dele af verden, især i Indien som jeg har besøgt otte gange. I 2005 boede jeg tre måneder i 

en landsby nær Darjeeling og underviste en 8. klasse i engelsk. Jeg er rejseleder for Viktors Farmor, 

primært i ladakh (nordindien), men også assisterende rejseleder i mange andre lande. Jeg holder meget 

af at trekke og ynder at tage til norges bjerge hver sommer for at nyde den storslåede natur så tæt på 

Danmark. 

518 Henrik damm Krogh 

Jeg er uddannet cand.merc.aud. men har gennem årene arbejdet som revisor, med selvstændig IT 

virksomhed og som coach for indvandrere, der ønskede at blive selvstændige. I dag er jeg tilbage 

i finansverdenen. Gennem mit medlemsskab af Junior Chamber International, som er en global 

netværksorgnisation for unge erhvervsledere, har jeg også fået set en del af verdens afkroge. I 2003 var 

jeg Nationalpræsident for organisationen, hvilket betød en række udlandsbesøg af mere officiel karakter i 

bl.a. Japan, Philippinerne, Canada og Den Dominikanske Republik samt samarbejde med Un i new York. 

Jeg elsker mine skiferier, de femstjernede hoteller og de store naturoplevelser. 

519 lasse tranberg andersen 

Jeg er født i 1982 og har igennem min opvækst fået smag for at rejse igennem utallige ferier med mine 

forældre i europa. I 2001 deltog jeg i et forsøg med udlandsophold for handelsskoleelever, hvor en klasse 

fra tre byer skulle tilbringe 6 måneder i Australien. På trods af det givende forløb fortsatte ordningen 

desværre ikke i samme omfang for kommende elever. efter en tid som kontorelev har jeg været på rejser 

i Sydøstasien i 2006 og i Mellemamerika i 2007 under min uddannelse inden for sprog og økonomi på 

Syddansk Universitet. Fra september 2010 fortsætter studierne på CbS i København. 

520 louise dvinge 

Jeg er født og opvokset i København af engelske forældre (tilflyttere i 60’erne). Jeg har beholdt mit 

engelske statsborgerskab og boet i london i 10 år i mine 20’ere for at ”get back to my roots”. Som barn 

blev jeg hevet rundt i europa af mine forældre på en gal vingourmet mission, mens mine bedsteforældre 

boede fast på Malta. Jeg har senere været i Thailand med mine forældre og blev derefter bidt af en gal 

rejsefeber, med stor kærlighed for Asien og asiatiske storbyer, fra Delhi til Phnom Penh, Hong Kong til 

Singapore. Mine rejser betegnes nok ikke som ”afslappende” med fokus på en strand – de er et overflod af 

kultur og natur, og min destinations to-do liste bliver længere med de mange timers research jeg bruger i 

min fritid. 

521 anette Holst Christensen 

I mit 45 årige liv har jeg besøgt 46 lande og tilbragt mindst to måneder på hvert af de seks kontinenter. 

De længste rejser er bl.a.: Ni måneder i kibbutz i Israel, fire måneders jordomrejse til bl.a. USA, Australien 

og new Zealand, studier ved universitetet i barcelona om de økonomiske forudsætninger for Spaniens 

overgang til demokrati, ophold på universitet i Kathmandu med undersøgelse af kvindelige politikeres 

indflydelse på Nepals politik, samt studierejser til Holland, Canada og USA om politik. Jeg drømmer om at 

tage på eksotiske rejser f.eks. gennem Vestafrika og leder efter rejsekammerater, der vil med på lange og 

mere krævende ture. Dernæst savner jeg også nogle at dele min interesse for rejser med. 


klub info 

Kontaktpersoner 


Lars K. Munk 

Formand for De Berejstes Klub 

Ansvarlig for klubben og 

bestyrelsesarbejdet 

Tlf. 40 89 46 67 

munkens@gmail.com 

Gerner Thomsen 

Næstformand, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for sponsorer, PR og 

berejstblog 

Tlf. 32 59 60 95 

annoncer@berejst.dk 

Per Danielsen 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

øst for Storebælt 

Tlf. 33 13 56 18 

toastmaster-east@berejst.dk 

Jakob Linaa 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

vest for Storebælt 

Tlf. 20 86 77 77 

toastmaster-west@berejst.dk 

Erik Futtrup 

Kasserer, medlemskoordinator, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for regnskab og nye medlemmer 

Tlf. 76 42 05 26 

kasserer@berejst.dk / nytmedlem@berejst.dk 

Jakob Øster 

Sekretær, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for bestyrelsesreferater 

Tlf. 32 11 31 11 

mail@jakoboester.dk 

Nikolai Witte 

Bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for fotokonkurrencen 

nikolaj@rejseprogrammet.dk 

Iben Lindemark 

Bestyrelsesmedlem 

Tlf. 32 96 34 43 

Niels Iversen 

Webmaster 

Ansvarlig for adresseændringer, 

landeregistrering og berejst.dk 

Tlf. 86 28 18 56 

webmaster@berejst.dk 

Jimmi Kim Persson 

Globen redaktør 

Ansvarlig for udgivelsen af bladet. 

Tlf. 22 50 60 48 

redaktorgloben@gmail.com 

Anja Povlsen Olsen 

Grafiker 

Ansvarlig for layout af Globen 

Tlf. 24 65 55 22 

apovlsen@yahoo.dk 

Jacob Gowland Jørgensen 

Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for dele af bladet 

Tlf. 42 79 68 62 

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com 

Søren Fodgaard 

Medredaktør Globen, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for dele af bladet 

Tlf. 35 39 27 33 

sf@skovforeningen.dk 

Per Allan Jensen 

Medredaktør Globen 

Ansvarlig for statistik og korrektur 

Tlf. 38 10 10 78 

Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com 

29 lande 

58 destinationer 

348 vandreture 

56 turledere ...og dig! 

Bhutan, Sikkim og Indien 

Gennem Darjeeling og Sikkim 

til Bhutan - verdens sidste Shangri La 

14 dage med dansk rejseleder. 

Afrejse 21/10, kun 22.980,- 

Galapagos og Ecuador 

Klassisk Ecuador med Quito, Otavalo, Amazonas 

junglen og ikke mindst fantastiske Galapagos 

med de bedste øer og unikt dyreliv. 

Se hele vores store program på Sydamerika med 

grupperejser og rejser for individuelle. 

16 dage med dansk rejseleder 28.980,- 

Bestil din rejse med Fluksrabat - på www.topas.dk 

Kina-Tibet-Nepal & Himmeltoget 

Den store Transtibetanske rejse - Beijing, den 

store mur og Himmeltoget til Tibet og Lhasa. 

Videre tværs gennem Tibet til Mt. Everest med 

afslutning i Kathmandu. Et brag af en kulturrejse! 

Afrejse 2/7, 16/7, 14/9, 9/10 

21 dage med dansk rejseleder, KUN 23.980,- 

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk 

Lake Louise, Canada 

www.kiplingtravel.dk 

Se også vores individuelle Bhutan-rejser 

Ex Klassisk Bhutan, 8 dage - fra 14.780,- 

Tanzania og Zanzibar 

Safari i verdensklasse - til Tanzanias flotteste 

nationalparker, Serengeti, Lake Manyara og 

Ngorongoro - afsluttende med badeferie på 

vidunderlige Zanzibar. 

Daglig afrejse året rundt. 

SUPERTILBUD: 14 dage fra KUN 19.980,-

Returadresse: De Berejstes Klub, c/o Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K 

ANDERLEDES AFRIKA 

Mali og Burkina Faso 

På kanten af Sahara-ørkenen 

På rundrejsen møder vi stammefolk samt ørkenbyer, hvor huse 

og moskéer er bygget i ler. 

Et højdepunkt er besøget hos Dogon-folket: Ra neret lerhyttearkitektur, 

træskærerarbejder formet som masker, statuetter og 

kunstfærdigt udførte døre til kornmagasinerne. Dogonfolket 

dyrker forfædrene og er animister. Vi besøger Djenné, et af 

verdens bedst bevarede islamiske kulturcentre. På en to-dages 

tur ad Niger- oden besøges nomade- og stammelandsbyer, og 

vi ser odheste og mange fuglearter. 

16 dage • 26.200 kr • 15. til 30. november 

Malawi og Zambia 

Safari i Livingstones fodspor 

Safarirejsen har fokus på Livingstones liv og oplevelser samt 

natur, dyreliv og det traditionelle afrikas kultur. Vi besøger tre 

nationalparker og to naturområder med en helt fantastisk ora 

og fauna. Højdepunktet er vores safari i South Luangwa nationalparken. 

Vi oplever løver, zebraer, bø er, gira er, elefanter, 

odheste, næsehorn, antiloper, og hvis vi er heldige leoparder 

samt et væld af fuglearter. Vi sejler to dage i båd op ad Malawi 

søen og overnatter ombord. 

17 dage • 23.900 kr • 14. til 30. september 

Botswana 

Safari i kattedyrenes paradis 

Botswana er et kontrastfyldt land med den berømte Kalahari 

ørken og det grønne Okavango delta. Her overværer vi det tidløse 

ikoniske Afrika med åbne græsarealer med oldgamle skove. 

På denne mobilsafari, heraf ni dage i ”bushen”, oplever vi dyrelivet 

på nært hold. Vi bor i telt-lejre med dyrene som nærmeste 

naboer. Vores lokale guider er blandt de bedste i det sydlige 

Afrika. De er født og opvokset i Okavango deltaområdet samt 

i landsbyer omkring Chobe nationalparken. 

15 dage • 25.900 kr • Afrejse 30. juli – 29. september – 13. oktober 

Etiopien rundrejse 

Blandt bibelske landskaber 

En rejse i Etiopien er en rejse tilbage i tiden. Kristendommen, 

der kom til landet i det 3. årh., har bl.a. manifesteret sig i de helt 

unikke klippekirker i Lalibela, der stadig er i brug og tiltrækker 

pilgrimme fra hele Etiopien. At betragte hverdagslivet i landskabet 

er som at iagttage bibelske motiver: Der pløjes med ard og 

høstes med segl. Afgrøderne bæres hjem på ryggen. Naturen er 

enestående. Vi nyder bjerglandskaberne i Simien bjergene og 

sandstensklipperne ved Tigray, og vi sejler på den smukke Tana sø. 

16 dage • 19.800 kr. • Afrejse 30. oktober og 14. november 

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

RABLENDE røverHISTORIER - De Berejstes Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?