Januar 2004 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

mormon.dk

Januar 2004 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

153. ÅRGANG • NUMMER 1 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • JANUAR 2004

Liahona

Mormons Bog i

korte træk, s. 18

Et mønster til

efterlevelse, s. 8

Særlig plakat til

børn vedlagt


153. ÅRGANG • NUMMER 1 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

Liahona

• JANUAR 2004

PÅ OMSLAGET

Hans ansigts lys skinnede

på dem, Gary L. Kapp, bragt

med tilladelse af Kirkens

museum for de sidste dages

helliges historie og kunst,

sjette internationale kunstkonkurrence.

LILLE LIAHONAS FORSIDE

Foto: Jerry Garns

FOR VOKSNE

2 Budskab fra Det Første Præsidentskab: Vores religions slutsten

Præsident James E. Faust

18 Mormons Bog i korte træk: Oversigt 1 – Ethers Bog samt Nephis

Første Bog til Mosiahs Bog

25 Besøgslærerindebudskabet: Føl Herrens kærlighed hver dag

26 Heber J. Grant: En profet rustet til svære tider

Sherrie Mills Johnson

32 Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond: Et klart glimt af håb

Ældste John K. Carmack

40 Sidste dages hellige røster

Ring hjem nu! Barbara Elkins Catmull

Herren vidste, hvad der ventede mig Linda Sims Depew

Han giver mig kraft på ny Sérgio Ribeiro

48 Kommentarer

FOR UNGE

7 Plakat: Stå fast

8 Et mønster til efterlevelse Ældste L. Tom Perry

14 Søg, bed og hav tro

44 Isdrømme Shanna Ghaznavi

LILLE LIAHONA: FOR BØRN

L2 Vi lytter til profetens røst: Det er saligere at give

Præsident Thomas S. Monson

L4 Fra præsident Heber J. Grants liv: Jeg blev Brigham Youngs ven

L6 Templets velsignelser Ældste Enrique R. Falabella

L8 Historier fra Det Nye Testamente: Efter Det Nye Testamente

L12 Fællestid: Jeg er Guds kære barn Sheila E. Wilson

L14 Troens sang Ronda Gibb Hinrichsen

Min familie

kan være evig

VEDLAGT

Fællestidsplakat: Min familie

kan være evig


Januar 2004 153. årgang. Nummer 1

LIAHONA 24981 110

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle tidsskrift

på dansk.

Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley,

Thomas S. Monson, James E. Faust

De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, David B.

Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, Dallin H.

Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, Richard G.

Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring

Redaktør: Dennis B. Neuenschwander

Vejledere: E. Ray Bateman, Monte J. Brough, Jay E.

Jensen, Stephen A. West

Adm. direktør: David Frischknecht

Planlægning og redaktionel leder: Victor D. Cave

Grafisk leder: Allan R. Loyborg

Redaktionel direktør for Kirkens tidsskrifter: Richard M.

Romney

Chefredaktør: Marvin K. Gardner

Redaktion: Collette Nebeker Aune, Susan Barrett, Ryan

Carr, Linda Stahle Cooper, LaRene Porter Gaunt, Shanna

Ghaznavi, Jenifer Greenwood, Lisa Ann Jackson, Carrie

Kasten, Melvin Leavitt, Sally J. Odekirk, Adam C. Olson,

Judith M. Paller, Rebecca M. Taylor, Roger Terry, Janet

Thomas, Paul VanDenBerghe, Julie Wardell, Kimberly

Webb, Monica Weeks

Ledende Art Director: M. M. Kawasaki

Art Director: Scott Van Kampen

Produktionsleder: Jane Ann Peters

Design og produktion: Kelli Allen-Pratt, Fay P. Andrus,

C. Kimball Bott, Howard G. Brown, Thomas S. Child,

Reginald J. Christensen, Brent Christison, Kerry Lynn C.

Herrin, Kathleen Howard, Denise Kirby, Tadd R. Peterson,

Randall J. Pixton, Mark W. Robison, Brad Teare, Kari A.

Todd, Claudia E. Warner

Marketingsleder: Larry Hiller

Trykchef: Craig K. Sedgwick

Distributionschef: Kris T Christensen

Liahona:

Redaktør: Svend Aage Andersen

Redaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé

128, 1. th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 11 18 50;

fax 38 11 18 51

Kirkenyt: Lene Henriksen

Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages

enten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant eller

direkte til Servicekontoret i Göteborg, Utlandagatan 24,

S-412 80 Göteborg, Sverige. Tlf. 0046 31 77 88 976.

Fax 0046 31 16 55 29. Abonnementsprisen på DKK 130

pr. år (inkl. moms og porto) betales på girokontonummer

653-2136.

Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona,

Room 2420, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT

84150-3223, USA, eller med e-mail til cur-liahonaimag@ldschurch.org

Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«

eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk (øst), bulgarsk,

cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fijiansk,

finsk, fransk, haitisk, hollandsk, indonesisk, islandsk,

italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk, kroatisk,

lettisk, litauisk, malagassisk, marshallsproget, mongolsk,

norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk,

singalesisk, slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitisk,

tamil, telugu, thai, tjekkisk, tongansk, tysk, ukrainsk, ungarsk,

og vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til

sprog).

© 2004 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder

forbeholdes. Printed in the United States of America

For readers in the United States and Canada:

January 2004 vol. 153 no. 1. LIAHONA (USPS 311-480)

Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by The

Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East North

Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscription price

is $10.00 per year; Canada, $16.00 plus applicable taxes.

Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah. Sixty days’

notice required for change of address. Include address

label from a recent issue; old and new address must be

included. Send USA and Canadian subscriptions and

queries to Salt Lake Distribution Center at address below.

Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card

orders (Visa, MasterCard, American Express) may be taken

by phone. (Canadian Poste Information: Publication

Agreement #40017431).

POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake

Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368,

Salt Lake City, UT 84126-0368.

SÅDAN ANVENDER DU LIAHONA

Forslag til

familieaftener

»Et mønster til efterlevelse«,

s. 8: »Alting [skal] tjene

[dig] til gode,« hvis du flittigt

søger, altid beder og har

tro. Men hvad nu hvis løfterne om

velsignelser ikke bliver opfyldt med

det samme? Bed familiens medlemmer

om at svare, og tal derefter om

ældste L. Tom Perrys svar.

»Heber J. Grant: En profet rustet

til svære tider«, s. 26: Man kan drage

mange erfaringer af præsident Heber J.

Grants eksempel. Vælg et aspekt af

hans liv, som gør indtryk på dig, og

tal om, hvordan familiens medlemmer

kan anvende dette eksempel.

»Herren vidste, hvad der ventede

mig«, s. 41: Spørg familiens medlemmer,

om de nogen sinde har bedt

inderligt om noget, som Herren ikke

gav dem. Læs sammen søster Linda

Sims Depews beretning og tal om,

hvorfor I tror, at Herren ikke besvarede

hendes bøn på den måde, hun

oprindelig havde ønsket.

»Isdrømme«, s. 44: Chris Obzansky

planlagde at tage på mission efter de

olympiske vinterlege i 2006, men

Ånden tilskyndede ham til at tage af

sted som 19-årig. Spørg familiens

medlemmer om, hvad deres planer

er. Ville de være villige til at tilsidesætte

disse planer, hvis Ånden tilskyndede

dem til det? Hvorfor er offervilje

og tro så tæt forbundne?

...................................................................

»Det er saligere at give«, s. L2:

Fortæl præsident Thomas S.

Monsons beretning om sin søndagsskoleklasse.

Bed familiens

medlemmer om at nedskrive en

ting, som de i denne uge kan gøre for

at give noget til en, som trænger mere

til hjælp, end de selv gør. Spørg ved

næste familieaften om, hvad de tænkte

på, og hvad de følte, da de gjorde

denne gode gerning.

»Troens sang«, s. L14: Spørg børnene

i din familie, om de nogen sinde

har været bange, nervøse, bedrøvede

eller har haft ondt. Læs historien sammen

med dem, og forklar, at primarysange

kan opmuntre os, når vi står i en

svær situation.

EMNER I DETTE NUMMER

L=Lille Liahona

Apostle, 40, L8

Bøn, 7, 8, 14

Familieaften, 1

Familieforhold, L6, L12

Frafald, L8

Frelsesplanen, L12

Genoprettelse, 2, L8

Grant, Heber J., 26, L4

Guddommelig natur, L12,

L14

GUF, 8, 14

Helbredelse, 40

Helligånden, 40, 44

Håb, 32

Jesus Kristus, 25

Kærlighed, 25, L2

Ledelse, 32

Lydighed, 26, 44

Missionering, 44

Modgang, 40

Mormons Bog, 2, 18

Musik, L14

Nye Testamente, Det, L8

Offervilje, 32, L2

Profeter, 26, L4

Selvsupplerende uddannelsesfond,

den, 32

Skriftstudium, 2, 8, 14, 18

Smith, Joseph, 2, L8

Templer, L6

Tjeneste, L2

Tro, 8, 14, 26, 40, L14

Uafhængighed, 32

Undervisning, 1

Vedholdenhed, 26

Venskab, L4

Vidnesbyrd, 2, 48

LIAHONA JANUAR 2004 1


MORONI GRAVER PLADERNE NED, TOM LOVELL

BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB

Vores religions

slutsten

PRÆSIDENT JAMES E. FAUST

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Selv efter alle disse år kan jeg stadig

huske, hvordan jeg holdt min mors

yndlingsbog i hånden. Det var et gammelt,

slidt eksemplar af Mormons Bog. Hun

havde skrevet noget på næsten hver eneste

side. Selv om hun havde passet godt på den,

havde den sider med æselører, og omslaget

var tyndslidt. Ingen behøvede at fortælle

hende, at hun kunne komme Gud nærmere

ved at læse Mormons Bog end ved nogen

anden bog. Det vidste hun allerede. Hun

havde læst den, studeret den, bedt angående

den og undervist ud fra den. Som ung mand

holdt jeg hendes bog i hænderne og prøvede

at forestille mig, hvad det mon var for storslåede

sandheder i Mormons Bog, hun så ivrigt

havde vidnet om og holdt så meget af.

Men Mormons Bog afslørede ikke sit vigtige

budskab for mig som en gratis gave. Faktisk

tvivler jeg på, om nogen kan tilegne sig

en forståelse af denne vidunderlige bog uden

en målrettethed og en viljestyrke, som kommer

til udtryk ved studium og bøn. Vi må

ikke blot spørge, om den er sand, men vi må

spørge i Jesu Kristi navn. Moroni sagde: »[I

må] adspørge Gud, den evige Fader, i Kristi

navn, om disse ting ikke er sande; og dersom

I beder af oprigtigt hjerte og med fast forsæt

samt med tro på Kristus, da vil han åbenbare

sandheden deraf for jer gennem den Helligånds

kraft.« 1

Hvorfor en slutsten?

Joseph Smith, som oversatte Mormons

Bog fra guldpladerne, havde dette at sige:

»Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var

den mest korrekte bog på jorden og vor

religions slutsten, og at et menneske ville

komme Gud nærmere ved at efterleve dens

forskrifter, end ved nogen anden bog.« 2

I ordbogen defineres slutsten som »den

øverste kileformerede sten i en muret bue,

som holder buen på plads.« En anden definition

lyder: »Den centrale, understøttende

bestanddel i et hele.« 3

Mormons Bog er en slutsten, fordi den

grundfæster og sammenknytter evige principper

og forskrifter og kompletterer de

grundlæggende lærdomme for frelse. Den er

kronjuvelen i det diadem, som vore hellige

skrifter udgør.

Den er også slutstenen af andre årsager.

Moronis løfte, som jeg lige nævnte – nemlig

at Gud tilkendegiver sandheden af Mormons

Jeg tvivler på, om

nogen kan tilegne sig

en forståelse af denne

vidunderlige bog uden

en målrettethed og

en viljestyrke, som

kommer til udtryk ved

studium og bøn.

LIAHONA JANUAR 2004 3


4

Bog for enhver, som oprigtigt adspørger, og

som har tro på Kristus 4 – udgør et afgørende

led i argumentationen.

Et bekræftende vidnesbyrd om Mormons

Bog overbeviser os om, at »Jesus er Kristus,

den Evige Gud,« 5 og bekræfter

også åndeligt over for os, at

Joseph Smith blev kaldet af Gud,

og at han så Faderen og Sønnen.

Med et sådant fast vidnesbyrd er

det logisk, at man også kan få et vidnesbyrd

om, at Lære og Pagter og Den

Kostelige Perle er to skrifter, som går hånd

i hånd med Bibelen og Mormons Bog.

Alt dette bekræfter gengivelsen af Jesu

Kristi evangelium og Jesu Kristi Kirke af Sidste

Dages Helliges guddommelige mission, den

kirke, som ledes af en levende profet, som

fortsat får åbenbaring. På basis af disse grundlæggende

sandheder kan vi opnå en forståelse

af andre frelsende principper i

evangeliets fylde.

Hvad Mormons Bog er og ikke er

Det er vigtigt at vide, hvad Mormons Bog

ikke er. Det er ikke primært en historisk

beretning, selv om meget af indholdet er historisk.

Ifølge titelbladet er det en beretning,

taget fra optegnelser, som blev ført af mennesker,

som levede på det amerikanske kontinent

før og efter Kristus. Den er »skrevet på

befaling og ved profetiens og åbenbaringens

ånd … Og ligeledes [for at] overbevise jøder

og ikke-jøder om, at Jesus er Kristus, den

evige Gud, som åbenbarer sig for alle folk.«

Præsident George Q. Cannon (1827-1901),

førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har

sagt: »Mormons Bog er ikke en lærebog i geografi.

Den blev ikke skrevet med det formål at

forklare geografiske sandheder. Det, som vi


TIL VENSTRE: BRODER JOSEPH, DAVID LINDSLEY; TIL HØJRE: FOTO: JOHN LUKE, FRA KIRKENS FILM IMPRESSIONS OF A PROPHET

lærer om beliggenheden af de forskellige

lande og byer … er som regel kun en ubetydelig

bemærkning i tilknytning til værkets

doktrinære eller historiske dele.« 6

Hvad er da Mormons Bog? Den er et

bekræftende vidne om Jesu fødsel, liv og

korsfæstelse og om hans virke som Messias

og som Forløser. Om Mormons Bog skriver

Nephi: »Alle I jordens ender, lyt til disse ord

og tro på Kristus; og dersom I ikke tror på

disse ord, tro da på Kristus. Og dersom I tror

på Kristus, vil I tro på disse ord, thi det er

Kristi ord.« 7

Sammen med Esajas udgør Nephi og hans

bror Jakob tre overbevisende messianske røster,

som forkynder Jesu første komme. Nephi

citerer i vid udstrækning Esajas, fordi Esajas

er den af Det Gamle Testamentes mest fremtrædende

profeter, som profeterede om

Messias’ komme.

Mormons Bog fastslår sandheden af Bibelen.

8 Den beviser »overfor verden, at den

hellige skrift er sand.« 9 Den forudsiger oprettelsen

af fredens og frelsens evangelium i dets

fylde. Den blev skrevet for at give os principper

og retningslinjer for vores evige rejse.

Et af de vigtigste budskaber, vi kan drage

af Mormons Bog og af Det Gamle Testamente

og af hele menneskehedens historie

|i det hele taget er, at menneskene ikke af

egen kraft kan opnå fuldkommenhed. Der

er endnu et budskab, som træder tydeligt

frem af dets sider. Det er den ofte upopulære

og tilsyneladende barske formaning:

»Omvend dig eller omkom.« Når folkeslagene

i Mormons Bog lyttede til dette profetiske

budskab, gik det dem vel. Når de

glemte budskabet, gik de til grunde.

Til galaterne skrev Paulus: »Loven var

vores opdrager, indtil Kristus kom.« 10 De

optegnelser, som profeterne fra Mormons

Bog førte – og dele af det, som nu er Bibelen,

og som de havde bragt med sig fra den

østlige halvkugle – skulle ifølge Abinadi »få

dem til at ihukomme Gud og deres pligt

mod ham.« 11 Mormons Bog er altså vores

opdrager, som fører os til Kristus. 12

Et åndeligt og personligt vidnesbyrd

Den prøve, man må bestå for at forstå

denne hellige bog, er i særlig grad åndelig. En

besættelse af verdslig viden snarere end åndelig

forståelse gør det vanskeligt at få siderne

til at åbne sig for en.

For mig er det ufatteligt, at Joseph Smith

uden guddommelig hjælp skulle have skrevet

denne komplekse og dybsindige bog. En

ulærd ung mand langt fra civilisationen kunne

umuligt have opdigtet de storslåede sandheder,

bogen rummer, eller skabt dens store

åndelige kraft eller forfalsket det vidnesbyrd

om Kristus, som den indeholder. Bogen vidner

i sig selv om, at den er Guds hellige ord.

Henvisningerne til lærdomme i Det Gamle

og Det Nye Testamente er i hele Mormons

Bog så talrige og overvældende, at ingen ved

logik alene kan komme til den sikre konklusion,

at et menneskes intellekt kunne have

udtænkt dem alle. Men endnu vigtigere end

logik er Helligåndens bekræftelse af, at beretningen

i Mormons Bog er sand.

Alle skrifter har det til fælles, at de vidner

om Jesus. Jakob, en af profeterne i Mormons

Bog, minder os om, at »ingen af profeterne

har skrevet eller profeteret, uden at de har

talt om denne Kristus.« 13 Om skrifterne sagde

salmisten: »Dine ord er en lygte for min fod,

et lys på min sti.« 14

Mormons Bog tilskynder udelukkende til

retfærdig levevis. Hvorfor bliver bogen da

Joseph Smith,

som oversatte

Mormons Bog

fra guldpladerne,

havde dette at sige:

»Jeg fortalte brødrene,

at Mormons

Bog var den mest

korrekte bog på jorden

og vor religions

slutsten, og at et menneske

ville komme

Gud nærmere ved at

efterleve dens forskrifter,

end ved

nogen anden bog.«

LIAHONA JANUAR 2004 5


6

Gud selv har

godkendt

Mormons Bog

med ordene: »[Den

er sand], så vist som

Herren, jeres Gud,

lever.« Jeg beder

til, at vi må opnå

et vidnesbyrd om

Mormons Bog.

FORSLAG TIL SAMTALEEMNER

FOR HJEMMELÆRERE

mødt med fjendtlighed? Uden tvivl til dels

fordi bogen stammer fra guldplader, som

Joseph Smith fik overbragt af en engel.

Udvalgte vidner fik lov til at se og røre disse

plader, men de blev ikke stillet til skue for

offentligheden. Fjendtligheden stammer

måske også fra den påstand, at den hovedsagelig

er skrevet af profeter, som i fordums tid

levede på det amerikanske kontinent.

Frelseren selv fortalte om Mormons Bogs

store værdi. I Tredje Nephi sagde han: »Dette

er min lære, og det er den lære, min Fader

har givet mig.« 15

Endvidere sagde Forløseren i Mormons

Bog: »Se, jeg har givet jer mit evangelium.« 16

Fremfør efter bønsom forberedelse dette budskab på en måde, som giver

dem, du underviser, lyst til at deltage. Her følger et par eksempler:

1. Bed familien om at fortælle om en eller anden, hvis vidnesbyrd og hengivenhed

over for Mormons Bog har gjort indtryk på dem.

2. Bed familien om at tænke over, hvad profeten Joseph Smith mon har

ment, da han sagde følgende om Mormons Bog: »Et menneske ville komme

Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter, end ved nogen anden bog.«

3. Spørg børnene eller de unge i familien, om præsident Faust fik sit vidnesbyrd

om Mormons Bog fra sin mor. Forklar, at hun havde anstrengt sig og studeret

for at få et vidnesbyrd, men hvor vidunderligt det end var, kunne hun ikke

give det videre til sine børn. Tal om, hvordan et menneske kan få et vidnesbyrd

om Mormons Bog ved at studere og bede.

4. Spørg familien, om de ved, hvordan undertitlen til Mormons Bog lyder.

Forklar, at de i deres studium af Mormons Bog i år skal læse mange profeters

vidnesbyrd om Jesus Kristus, og at de vil opdage, hvorfor Mormons Bog har

undertitlen »Endnu et vidne om Jesus Kristus«. Læs Nephis Anden Bog 25:23,

26 højt. Spørg om, hvordan vi kan vidne om Jesu Kristi betydning for os i

vore dage.

Som et særligt vidne bekræfter jeg, at Jesus

er Kristus, og at Nephis og Esajas’ profetier

om hans komme virkelig er blevet opfyldt. »Vi

taler om Kristus, vi glæder os i Kristus, vi prædiker

om Kristus, vi profeterer om Kristus,« 17

ligesom Nephi gjorde.

Ved den sikre overbevisning, som

udspringer af et vidnesbyrd fra Ånden, vidner

jeg om, at det er muligt at kende det, som er

blevet åbenbaret, med større vished, end hvis

man så det. Vi kan opnå en kundskab, som

er mere absolut end det, som vi kan se med

øjnene eller høre med ørerne. Gud selv har

godkendt Mormons Bog med ordene: »[Den

er sand], så vist som Herren, jeres Gud,

lever.« 18

Nu kan jeg gennem min egen forstands

øjne mere tydeligt se det, som min mor

kunne se i sit dyrebare, gamle, slidte eksemplar

af Mormons Bog. Jeg beder til, at vi må

leve på en sådan måde, at vi gør os fortjent til

og opnår et vidnesbyrd om Mormons Bog og

efterlever de storslåede sandheder i den. Jeg

vidner om, at vores religions slutsten ligger

sikkert forankret og bærer vægten af sandheden

på dens vej hen over hele jorden. ■

NOTER

1. Moroni 10:4; fremhævelse tilføjet.

2. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 232.

3. The American Heritage Dictionary of the English

Language, 4. udg., 2000, »keystone«, s. 961.

4. Se Moroni 10:4.

5. Titelbladet til Mormons Bog.

6. »The Book of Mormon Geography«, Juvenile

Instructor, januar 1890, s. 18.

7. 2 Nephi 33:10.

8. Se 1 Nephi 13:40.

9. L&P 20:11.

10. Gal 3:24.

11. Mosiah 13:30.

12. Se Mosiah 13:27-35.

13. Jakobs Bog 7:11.

14. Sl 119:105.

15. 3 Nephi 11:32.

16. 3 Nephi 27:13.

17. 2 Nephi 25:26.

18. L&P 17:6.

TIL VENSTRE: FOTO: JED A. CLARK


MODELFOTO: JOHN LUKE

STÅ FAST

MAN NÅR SINE STØRSTE HØJDER, NÅR MAN LIGGER PÅ SINE KNÆ.

(SE L&P 19:38.)

LIAHONA JANUAR 2004 7


MODELFOTO: JOHN LUKE; ILLUSTRATION: RICHARD HULL

Et mønster til

efterlevelse

Kirkens tidsskrifter har bedt ældste

L. Tom Perry fra De Tolv Apostles

Kvorum om at udlægge Lære og

Pagter 90:24, Unge Mænds og Unge

Pigers tema for 2004.

Dette skriftsted synes at bestå af fire dele.

Hvad betyder den første del, at søge flittigt?

Ældste Perry: Hvis vi vil finde svar, siger

Herren, at det ikke er nok, at vi blot søger

dem, vi må søge flittigt. Det betyder, at vi må

gøre en indsats. Vi må virkelig anstrenge os.

Et af de bedste steder at søge svar er i skrifterne,

og at søge flittigt vil sige, at man læser

dem igen og igen, under bøn og med tro,

indtil svarene viser sig.

Jeg tænker ofte på hændelsen i Mormons

Bog i Nephis Første Bog 3-4. Lehi sendte sine

sønner tilbage til Jerusalem for at hente messingpladerne

hos Laban. Denne optegnelse

var vigtig. De havde brug for den, hvis de ikke

skulle synke ned i vantro.

»Søg flittigt, bed altid og hav tro,

så skal alting tjene jer til gode« (L&P 90:24).

Nephi fik fat

i messingpladerne

ved tro. På samme

måde får de unge,

hvis de handler

i tro, kundskab,

som vejleder dem.

Ved første forsøg tog Lehis sønner af sted

og overlod meget til tilfældighederne. De kastede

lod, og Laman blev valgt. Han gik ind

og talte med Laban, og Laban blev vred og

viste ham ud af sit hus. Hvis de unge overlader

deres studium af skrifterne til tilfældighederne

– det vil sige nøjes med det, som de

tilfældigvis lærer i GUF, til seminar eller i en

søndagsskoleklasse – tilegner de sig ikke den

dybere mening, som de opnår ved at studere

selv og sammen med deres familie. Man kan

ikke overlade en skat så vigtig som kundskab

om evangeliet til tilfældighederne.

Dernæst forsøgte Lehis sønner at købe

messingpladerne for verdsligt gods. Laban

sendte sine tjenere ud for at slå dem ihjel,

og kun ved at efterlade deres rigdomme lykkedes

det dem at undslippe. De unge i vore

dage kan blive fristet til at søge lykken gennem

det, der hører verden til. De bombarderes

af verdslige tanker, når de sidder foran

fjernsynet eller surfer på internettet. Men

LIAHONA JANUAR 2004 9


10

før eller siden lærer de, at disse tanker ikke

fører til den lykke, som de søger.

Til sidst konkluderede Nephi, at den

eneste måde var at få fat i optegnelserne ved

tro. Da han traf den beslutning, fik han af

Ånden at vide, hvad han skulle gøre, og det

førte til store velsignelser. Han fik fat i skrifterne,

og Lehis familie kunne rejse ud i ørkenen

med de hellige skrifter til at vejlede dem.

På samme måde får de unge, hvis de handler

i tro, kundskab, som vejleder dem.

Er det kun skrifterne, vi bør søge flittigt?

Ældste Perry: Søg efter sandheden, og husk

på ordet flittigt. Det betyder ikke halvhjertet.

Det betyder af al kraft. Det er vigtigt at holde

budene, så man kan føle Åndens tilskyndelser.

At være flittig er også at være værdig.

Hvad kan vi i vores søgen finde, som vi kan

drage nytte af?

Ældste Perry: Skrifterne giver os den vejledning,

vi har brug for. De er Herrens ord,

som de er blevet åbenbaret til os af profeterne.

Og skrifterne er blevet åbenbaret i forskellige

tidsaldre og på forskellige tidspunkter,

hvilket giver os rig mulighed for at få et overblik

over, hvad der er sket – at sandhederne

er blevet gengivet. Når man studerer dem

regelmæssigt, kan man se, hvordan mønsteret

passer til ens eget liv. Man kan se, hvordan

lydighed medfører velsignelser.

Næste del af verset lyder: »Bed altid«.

Hvordan gør vi det?

Ældste Perry: Hav en bøn i hjertet. Man

behøver ikke at sige en bøn højt hele tiden,

men der er meget få timer på et døgn, hvor

man ikke har brug for retledning på den vej,

man ønsker at følge. Det er vidunderligt og

betryggende at vide, at Herren er opmærksom

på os. Og han våger over os 24 timer

i døgnet, som man siger. Han står altid til

vores rådighed.

Jeg kan huske en oplevelse, jeg havde som

soldat i USA’s marinekorps, en dag vi kom tilbage

efter en lang, anstrengende, ilmarch. Vi

har trætte, sultne og tørstige. Kokkene havde

tilberedt en kyllingesalat, som skulle stille den

værste sult, indtil aftensmaden, og sikken vi

glædede os til den! En af mine venner og jeg

velsignede altid maden, før vi begyndte at

spise. Vi bad, mens de andre kastede sig over

maden. Inden der var gået et par timer, var

alle i gruppen alvorligt syge, bortset fra to

– vi to, som havde velsignet maden og

takket Herren.

De fleste bønner får selvfølgelig

ikke så dramatiske resultater. For

det meste er svaret en stille

fred, som fortæller os, hvad

der er det rette. Der har

været mange tidspunkter

i mit liv, hvor jeg er blevet

trøstet ved at bede.

Vi bør også huske at

takke. Vor himmelske Fader

giver os så mange vidunderlige

muligheder og velsignelser.

De fleste af vore

bønner bør være takkebønner,

hvor vi udtrykker påskønnelse

for alt, hvad han har

givet os.

Mens jeg var i

USA’s marinekorps,

velsignede en af

mine venner og jeg

altid maden, før vi

begyndte at spise. Vi

bad, mens de andre

kastede sig over

maden. Det er vidunderligt

og betryggende

at vide, at

Herren er opmærksom

på os. Og han

våger over os 24

timer i døgnet, som

man siger.


Hvordan gør vi det til en vane at have en bøn i hjertet?

Ældste Perry: Jeg håber, at det hovedsagelig sker ved,

at vi følger vore gode forældres eksempel. De unge, som

dagligt beder, har en varm, tryg fornemmelse ved at henvende

sig til Herren. Bøn er en trøst og en vane, som falder

ethvert barn naturligt.

Hvilket råd kan du give dem, som ikke kommer i et

sådant hjem?

Ældste Perry: De har mulighed for at antage evangeliet.

Kirken giver utallige muligheder for at bede bønner. Jeg

tror, at gode præstedømmeledere samt ledere i GUF og i

Unge Mænd og Unge Piger kan være med til at opmuntre

til, at man beder sine bønner. Det er med til at slå bro over

kløften, således at de, der ikke beder i deres barndom, får

mulighed for at begynde nu, fortsætte dermed og forstå,

hvad Herren har givet os.

Hvorfor er det vigtigt at »have tro«?

Ældste Perry: Jeg føler, at jeg altid har haft tro. Jeg

havde en retskaffen far, som var min biskop i de første 18

år af mit liv. Han troede på Herren, stolede på Herren og

fulgte Herren i sit præstedømmekald. Jeg havde en mor,

som altid have en stærk tro, og som satte sin lid til dette

vidnesbyrd. Mine forældres tro gav mig et ønske om også

at tro, hvilket var vigtigt for, at jeg fik mit eget vidnesbyrd.

Hvordan opnår vi selv et vidnesbyrd?

Ældste Perry: Vi må alle opnå vores eget vidnesbyrd,

og andres eksempel er et fortræffeligt sted at begynde.

Vi kan føle os trygge, når vi finder nogen, vi stoler på,

som kan bære højtideligt vidnesbyrd. Der findes en

naturlig tiltrækningskraft, som drager os mod ønsket

om at »have tro«.

Det er også vigtigt at efterleve befalingerne. Man er

nødt til at kende Herrens lov og forsøge at efterleve den

for at kunne efterprøve, at den virker og bringer velsignelser.

Frelseren sagde: »Den, der vil gøre hans vilje, skal

erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig

selv« (Joh 7:17).

Jeg har ofte tænkt: »Hvad hvis jeg var vokset op uden

evangeliet? Hvordan ville jeg have reageret, hvis jeg

havde fået det forkyndt?« Jeg håber, at jeg ville have været

tilstrækkelig lydhør til at lytte og fundere og bede.

LIAHONA JANUAR 2004 11


12

Jeg tror ikke, at man får et vidnesbyrd som et lyn fra en

klar himmel. Et vidnesbyrd er noget, som vokser hele

tiden. Mit vidnesbyrd vokser, når jeg tjener i Herrens rige

og ser, hvordan han velsigner sit folk.

Er der andet, vi må gøre?

Ældste Perry: Vi må aldrig glemme, hvor vigtigt det

er at nyde nadveren. Jeg kommer i tanker om en anden

oplevelse, jeg havde i militæret. Jeg tilhørte en gruppe,

som havde mulighed for at blive sammen et stykke tid.

Vi holdt nadvermøde hver søndag, mens jeg gjorde tjeneste.

Nogle gange drak vi vandet af låget fra en feltflaske,

og brødet var en kiks fra vores feltration, men vi

nød nadveren. De af vore venner, som ikke var sammen

med os, og som ikke havde mulighed for at nyde nadveren

i lang tid, virkede ikke som om, de var helt så faste

i troen som følge heraf.

Man bør opsøge retfærdige sidste dages hellige

kammerater og sikre sig, at man hver søndag kan forny

sine løfter og sine pagter med Herren. Det gør noget

ved et menneske. Det får et menneske til at indse, at

Herren er forpligtet til at skænke de velsignelser, det

beder om, hvis det lever værdigt til dem og hvis det gør

sin del.

Hvordan og hvornår bør vi håbe på, at alting skal tjene

os til gode?

Ældste Perry: Det kan vise sig at være til stor velsignelse,

at man må vente. Man sætter større pris på en

belønning, når man arbejder for at få den. Hver livsalder

har sin egen fase, og når man går fra fase til fase, finder

man større tilfredsstillelse ved at følge det, som Kirken har

lært en.

Helligånden vidner for enhver, som gør det rette. Dette

bringer en glæde, en fred og en tilfredshed, som ikke kan

opnås på nogen anden måde. Når man lever retskaffent,

falder alt andet på plads. Dette viser sig måske at være

noget andet end det, man havde planlagt, men det tjener

os til gode. Husk, at Herren skænker os sine velsignelser

efter sin egen tidsplan.

Hvad med tragedier, som rammer os? Hvordan kan de

tjene os til gode?

Ældste Perry: Jeg har mistet min hustru og en datter.


Vi holdt nadvermøde

hver søndag,

mens jeg

gjorde tjeneste i

militæret. Nogle

gange drak vi

vandet af låget

fra en feltflaske,

og brødet var

en kiks fra vores

feltration, men

vi nød nadveren.

Vi bør aldrig

glemme, hvor

vigtigt det er at

nyde nadveren.

Selv om det har været svært, har det ikke

rokket ved mit vidnesbyrd. Jeg har opdaget,

at man kan overvinde livets prøvelser,

hvis man holder sig på rette kurs. Alle løfter

blive indfriet trods tragedier, og denne

indfrielse bringer stor tilfredsstillelse.

Vedholdende tro bringer os nærmere

Ånden.

Hvis man flittigt søger, altid beder og har

tro, er det meget svært at komme ud af

kurs. Det har Herren lovet os. Når nogen

vender sig bort fra Herren, svækkes evnen

til at følge Ånden automatisk, og man mister

muligheden for at føle sand glæde i

livet. Når nogen derimod følger Herren, får

de fremgang, de udvikler sig, og selv

om der opstår problemer, tilfalder

livets velsignelser dem i overensstemmelse

med Herrens

plan.

Det bringer stor glæde at

vide, hvem man er, hvad hensigten

med livet er, og hvilke

evige velsignelser vor Fader

i Himlen har lovet de trofaste

i evighederne.

Hvilken større

trøst kan man

nyde end

det?

Hvordan

ved man,

om disse

løfter er

blevet

opfyldt,

hvis man ikke ser resultaterne med det

samme?

Ældste Perry: En af grundene til, at vi er på

jorden, er, at vi skal lære tålmodighed, udholdenhed

og retfærdig levevis. Det kan vare

nogen tid, før man ser resultaterne, men hvis

man lever på den rette måde, finder man den

glæde og lykke, som skyldes et godt liv. Det

er det, tro handler om.

Hvilke råd kan du give til slut med hensyn

til, hvordan de unge kan anvende Herrens

formaninger i L&P 90:24?

Ældste Perry: Gør som der står. Det er et

løfte fra Herren, og læg mærke til, hvad han

lover jer: »Alting [skal] tjene jer til gode.«

Hvilken velsignelse! Det er Herrens løfte til

disse dejlige unge. Han har aldrig svigtet os.

Mit liv har været så herligt, spændende og

bekræftende, at jeg ønsker for alle unge i Kirken,

at de får samme velsignelser. Jeg fik ikke

lutter 11-taller i skolen. Jeg var ikke nogen

fremragende basketball-spiller. Mens jeg gik

på high school, mente jeg faktisk, at jeg knap

var middelmådig. Og dog har mit liv været så

herligt, så rigt, at jeg gerne vil gøre alt, hvad

jeg kan, for at de unge skal forstå det.

Det har ikke været lige let hver dag. Men

jeg tror ikke, at der har været en eneste dag,

hvor Herren ikke har været med mig, inspireret

mig og vejledt mig. Jeg tror, jeg har afsluttet

hver eneste dag med glæde i hjertet og et

begejstret ønske om at forsøge igen næste

dag, og jeg ved, at det er en vidunderlig måde

at leve på. ■

Ældste Perry blev interviewet af Richard M. Romney

og Janet Thomas.

LIAHONA JANUAR 2004 13


ILLUSTRATION: CARY HENRIE

Et storslået løfte

Lære og Pagter 90:24 rummer et af Herrens

mest storslåede løfter. Men han kan kun

indfri det, hvis vi opfylder de nødvendige

betingelser.

I har ikke så megen livserfaring og ved

måske derfor ikke, om »alting [skal] tjene jer

til gode.« Ofte er det først, når man har sat sin

lid til Herren gennem et helt liv, at man kan

bedømme, om løftet er sandt.

Vi bevidner, at det er sandt, og at I – ved

flid, vedholdende bøn, tro og lydighed – kan

gøre krav på alle de velsignelser, som er knyttet

til det, som apostlen Peter kaldte Frelserens

»store, dyrebare løfter« (2 Pet 1:4).

Kirkens præsidentskab for Unge Mænd

ældste F. Melvin Hammond (i midten)

ældste Lynn G. Robbins (til venstre)

ældste Donald L. Hallstrom (til højre)

Søg, bed

og hav tro

Kirkens præsidentskaber for Unge Mænd og

Unge Piger forklarer os om GUFs tema for i år.

GUFS

TEMA FOR

2004

»Søg flittigt, bed

altid og hav tro,

så skal alting tjene

jer til gode«

(L&P 90:24).

En opskrift på, hvordan man opnår åndelig

beskyttelse

Her er den så, en opskrift på, hvordan

man opnår åndelig beskyttelse og succes!

»Søg flittigt, bed altid og hav tro.« Denne

opskrift gav Mosiahs sønner styrke (se Alma

17:2-3), og den kan også være et værn for jer.

Brug dette tema, når I forbereder taler

og planlægger aktiviteter. Brug det i skolen

og i jeres familie. Når I gør det, vejleder Helligånden

jer. Og I får det løfte, at »så skal alting

tjene jer til gode.«

Vi elsker jer, vi beder for jer og vi har tillid

til jer. Sæt opskriften på prøve. Den virker.

Kirkens præsidentskab for Unge Piger

Susan W. Tanner (i midten)

Julie B. Beck (til venstre)

Elaine S. Dalton (til højre)

LIAHONA JANUAR 2004 15


16

Søg flittigt

I dette vers lærer vi, hvordan vi bør leve,

hvis vi ønsker at komme til Kristus. For at

kunne komme tilbage til Guds rige må vi flittigt

søge kundskab, bede om hjælp og vigtigst

af alt – virkelig tro på Herren. Først da får vi

store velsignelser og arver evigt liv. Selvfølgelig

må vi holde alle de pagter, vi indgik, da vi

blev døbt.

Vladimir Proskourin, 16 år

Vladivostok Første Gren,

Vladivostok Distrikt i Rusland

Denne kirke blev genoprettet ved hjælp

af en dreng, som besluttede at »søge flittigt.«

Profeten Joseph Smith har hjulpet os alle ved

at være et forbillede. Ved at granske skrifterne

såvel som vores hjerte kan vi finde de svar, vi

søger.

Kyle Curbello, 17 år

Jenks Ward,

Tulsa Stav i Oklahoma

Vi må søge flittigt for at forstå evangeliet.

Når nogen stiller mig et spørgsmål, jeg ikke

kan svare på, finder jeg det nyttigt at anvende

evangeliets grundlæggende principper. Jeg vil

gerne være sikker på, at jeg har et svar til dem

parat, næste gang emnet bliver bragt på bane.

Melanie Grant, 16 år

Walled Lake Ward,

Bloomfield Hills Stav i Michigan

Min hobby er puslespil. Min strategi er, at

jeg lægger en brik ad gangen på dens rette

plads. Jeg må koncentrere mig, indtil den

sidste brik er lagt. Sådan er det også at efterleve

evangeliet. Vi må hele tiden være målrettede.

Vi må hele tiden søge Guds vilje,

være flittige i vore bestræbelser og lægge alt

i Guds hænder.

Ying Lin Lee, 19 år

Shuang Ho Første Ward,

Taipei Vestre Stav i Taiwan

Unge fra hele verden fortæller,

hvad GUFs tema betyder for dem.

Også du kan for-

tælle om GUFs tema

for i år, når du lærer

om det ved at bruge

det i dine taler, i

dine aktiviteter og

vigtigst af alt – i din

egen hverdag.

Når jeg læser dette vers, tænker jeg på

behovet for flittigt at søge efter mennesker,

som har brug for evangeliet. Jeg beder for

dem og for missionærerne. Det er også vigtigt

for mig at tale med mennesker om det, vi

ved, og vise dem, hvor lykkelig jeg er takket

være denne viden.

Sarah Hoare, 12 år

Liverpool Ward,

Liverpool Stav i England

Bed altid

Min yngste bror på fem år var i færd med at

bede familiebøn, »vi takker dig for denne dag,

for vejret … « da han pludselig sagde, »og takker

dig, fordi vi altid kan tale til dig.« Jeg sad

længe og funderede over, hvor klog min bror

var. Jeg begyndte at bede mine personlige

bønner om morgenen, og inden jeg gik i seng.

Jeg var lykkeligere end før og følte Ånden

oftere. Mine tvivlsspørgsmål blev hurtigt besvaret,

og jeg vidste, at jeg udviklede mig åndeligt.

Andrea Minson, 14 år

Baytown Første Ward,

Houston Østre Stav i Texas

Ved hjælp af bøn giver vor himmelske

Fader os mulighed for at søge vejledning gennem

vore kampe, for at tilbede ham, for at

give udtryk for vores taknemlighed og allervigtigst

for at komme til ham og hans Søn og

få del i deres kærlighed.

Paul Brusuelas, 17 år

Eagle River Tredje Ward,

Wasilla Stav i Alaska

»Bed altid« er den vending, som betyder

mest for mig, fordi den har hjulpet mig gennem

min uddannelse. Vor himmelske Fader

hjælper os, hvis vi beder og gør vores del.

Chantel Burgess, 16 år

Sunnyvale Ward,

Auckland Henderson Stav i New Zealand


Uanset hvor jeg befinder mig, og uanset om jeg er lykkelig

eller ked af det, bringer bønnen mig fred og lykke.

Nu er jeg i high school, og fristelserne er blevet større,

men jeg har overvundet dem ved hjælp af bøn.

Shan Cheng, 15 år

Lu Yeh Gren,

Hua Lien Distrikt i Taiwan

Hav tro

Det er vigtigt at have tro, hvis man vil opnå et stærkt

vidnesbyrd. Man behøver ikke at forstå for at tro. Men med

Åndens hjælp og tilskyndelser kan man få en større forståelse

af alting.

Michelle Pray, 16 år

Lewisville Andet Ward,

Lewisville Stav i Texas

I julen var jeg ude som hjemmelærer og følte mig tilskyndet

til at tage min violin med og spille en julesalme for

vore familier. Jeg spillede for de første to familier, men jeg

forstod ikke, hvorfor jeg havde følt mig tilskyndet til det. Så

kørte vi hen til den sidste familie (som var mindre aktive),

og da gik det op for mig. Jeg spillede for dem og kunne se,

at de blev bevæget. Ånden var til stede. De begyndte at

blive undervist af missionærerne.

Martin Perez, 18 år

Midland Andet Ward,

Odessa Stav i Texas

I dette skriftsted er det ordet tro, som betyder mest for

mig. For tre år siden kom min far ud for en arbejdsulykke,

da han faldt ned fra taget af en bygning. Jeg fastede og bad

om, at vor himmelske Fader ville velsigne min far, så han

hurtigt kom til hægterne igen. Min far blev indlagt med

brud på rygsøjlen og var ude af stand til at gå, men blev

udskrevet kun 13 dage senere. Nu kan man slet ikke se, at

han kom til skade.

Jeg var yngre dengang og forstod jeg ikke, hvad faste og

bøn kunne udrette. Jeg vidste, at jeg måtte have tro. Kirkens

lærdomme har lært mig, hvordan jeg kan bede om hjælp.

Mi Cheng, 18 år

Lu Yeh Gren,

Hua Lien Distrikt i Taiwan

Alting [skal] tjene jer til gode

Mange aftener må jeg vælge mellem at studere skrifterne

eller at lave lektier. Når jeg på sådanne aftener føler

mig overbebyrdet, bliver jeg tilskyndet til at lægge lektierne

til side, sætte min lid til Herren og bruge mere af

den tid, jeg er vågen, på skrifterne. Jeg kan roligt sige,

at hver gang jeg har valgt at studere det åndelige først,

har Herren sørget for, at mine andre opgaver er blevet

udført til tiden.

Michelle Nielson, 17 år

Basin City Andet Ward,

Pasco Stav i Washington

I år planlagde vores orkesterlederen optræden på

samme dag som vores årlige ungdomstempeltur. Tre andre

medlemmer af Kirken og jeg skulle give koncert og min

leder truede med at aflyse vores optræden, hvis vi fire

ikke tog med. Nogle af mine venner var vrede på mig. Jeg

besluttede at faste, bede og stole på Herren. Helligånden

hviskede til mig, at jeg skulle tage med på tempelturen,

og at alt nok skulle gå.

Efter tempelturen var jeg bange for at gå til øvelse. Men

min frygt blev til glæde, da jeg fandt ud af, at koncerten var

blev udskudt på grund af dårligt vejr. Hvis man sætter sin

lid og tro til Herren, leder han ens liv, således at »alting

[skal] tjene jer til gode.«

Heather Todd, 15 år

Berwick Ward,

Williamsport Stav i Pennsylvania

Da ikke alle i min familie var medlemmer af Kirken,

og da jeg er vokset op i en storby, var jeg ofte i tvivl om,

hvordan jeg skulle undgå narko, bander og umoralske

handlinger. Men jeg ved, det er muligt. Selv midt i de

største trængsler ved jeg, at vor himmelske Fader åbner

en udvej. Han giver mig ikke nogen prøvelse eller forhindring,

jeg ikke kan overvinde. Til slut tjener alting mig til

gode.

Chanthou Lok, 18 år

South Philadelphia Gren,

Valley Forge Stav i Pennsylvania ■

LIAHONA JANUAR 2004 17


OVERSIGT 1: ETHERS BOG SAMT NEPHIS FØRSTE BOG TIL MOSIAHS BOG

BOG/KAPITLER

FORFATTER/GRAVØR

ETHER 1-15

MORONI

ANTAL ÅR SIDEN LEHI REJSTE FRA JERUSALEM

ÅRSTAL (Nogle årstal er omtrentlige).

2200 f.Kr.

Mormons Bog

I KORTE TRÆK

DE VÆSENTLIGSTE LÆRDOMME OM JESUS KRISTUS

NOGLE EVANGELISKE PRINCIPPER

(Se skemaet på side 24).

JAREDITERNE


Jared, hans bror, deres familier og andre (jarediterne) forlod området omkring

Babelstårnet og rejste til et nyt land (se Ether 1-2).

Jarediterne byggede fartøjer, krydsede havet og kom til det amerikanske

•fastland (se Ether 2-6).

Akish dannede hemmelige sammensværgelser (se Ether 8).


Emer blev salvet til konge og så Jesus Kristus (se Ether 9:14-22).


Kristus viste sit åndelige legeme

for Jareds broder (se Ether 3-4).

Profeterne advarede om, at det jareditiske folk ville gå til

grunde, hvis ikke de omvendte sig (se Ether 11:1-13).•

En stor hungersnød og giftige slanger fik folket til at ydmyge

•sig over for Herren (se Ether 9:30-35).

Til slut blev en blodig borgerkrig årsag til det jareditiske folks

undergang. Kun Coriantumr og Ether overlevede (se Ether 13-15).

1 2 3 4

BØGER I BIBELEN Første Mosebog Anden Kongebog

Esajas’

FRA VENSTRE: LEHI OG HANS FØLGE ANKOMMER TIL DET FORJÆTTEDE LAND: ARNOLD FRIBERG; JAREDS BRODER SER HERRENS

FINGER: ARNOLD FRIBERG; FOTOGRAFI AF SLANGE © PHOTOSPIN; JARADITERNES REJSE GENNEM ASIEN: MINERVA K.

TEICHERT; ETHER SKJULER SIG I EN KLIPPEHULE: GARY E. SMITH; LIAHONA: ARNOLD FRIBERG; LEHIS DRØM: DAVID LINDSLEY;

LEHI FORKYNDER I JERUSALEM: DEL PARSON; NEPHIS SYN OM JOMFRU MARIA: JUDITH MEHR; NEPHI OG LEHI LEDER


1 NEPHI 1-22

NEPHI (Lehis søn)


Bog

8

600 591

LEHIS FAMILIE

Profeterne i Jerusalem advarede indbyggerne om, at byen ville blive ødelagt,

•hvis de ikke omvendte sig (se 1 Nephi 1:4).

Herren gav Lehi og hans familie befaling om at rejse til et forjættet land.

•De rejste ud i ørkenen (se 1 Nephi 2:1-6).

Lehis sønner vendte tilbage til Jerusalem for at få fat

•i messingpladerne (se 1 Nephi 3-4).

Ishmael og hans familie sluttede sig til Lehis familie

•på deres rejse til det nye land (se 1 Nephi 7; 16:7-8).

Lehi så livets træ i et syn

(se 1 Nephi 8).

Herren gav Lehi en messingkugle, eller

•et kompas (Liahona), som skulle vejlede

dem på rejsen (se 1 Nephi 16:9-16).

Lehi profeterede om Messias

(se 1 Nephi 10:3-15).

2 NEPHI 1-33

11

588

Da Lehi og hans familie havde rejst i ørkenen i otte år,

•kom de til kysten (se 1 Nephi 17:1-6).

29

570

Nephi førte en historisk beretning (Nephis store plader) og en hellig optegnelse

•(Nephis små plader) om sit folk. Han gav befaling om, at pladerne skulle

overleveres fra det ene slægtled til det næste (se 1 Nephi 19:1-6).

Herren åbenbarede for Lehi, at Jerusalem var blevet

•ødelagt (se 2 Kong 25; 2 Nephi 1:4).

Herren gav Nephi befaling om at bygge et skib. Familierne krydsede

•havet og ankom til det amerikanske fastland (se 1 Nephi 17-18).

Nephi lærte

om Guds nåde

(se 1 Nephi 11-12).

BYGNINGEN AF SKIBET: JERRY THOMPSON; SKRIVER FRA MORMONS BOG: TED HENNINGER; NEPHI SKRIVER PÅ GULDPLADERNE:

PAUL MANN; LEHI VELSIGNER SINE BØRN I ØRKENEN: RONALD CROSBY; LEHI FORKYNDER I JERUSALEM: GARY L. KAPP; MALERI:

TED HENNINGER; ALLE MALERIER AF MINERVA K. TEICHERT ER UDLÅNT AF BRIGHAM YOUNG UNIVERSITY MUSEUM OF ART, ALLE

RETTIGHEDER FORBEHOLDES

Nephi profeterede

om Kristi korsfæstelse

(se 1 Nephi 19).

Den mere retskafne del af Lehis

familie – Nephis folk – skilte sig

ud fra den mere ugudelige del –

lamaniterne (se 2 Nephi 5:1-7).

Lehi forklarede Jakob om den

hellige Messias (se 2 Nephi 2).

30

569

ZARAHEMLAS FOLK (MULEKITERNE)

Mulek, kong Sidkijas søn, flygtede ud af Jerusalem. Herren førte ham og hans folk til det

• amerikanske fastland. Coriantumr, den sidste overlevende af det jareditiske folk, levede

sammen med dem indtil sin død (se Omni 1:14-21; Helaman 6:10; Ether 13:20-21).

Lehi formanede og velsignede sine

•efterkommere og døde derefter

(se 2 Nephi 1-4).


Nephi og Jakob underviste og profeterede

om Kristus (se 2 Nephi 6-10).

5 6 8 10 12 13

14 16

7 9 11

15 17

NEPHIS

FOLK

Nephis folk havde •fremgang i Nephis

land (se 2 Nephi

5:8-13).

LAMANITER

LIAHONA JANUAR 2004 19


BOG

FORFATTER

ÅR

ÅRSTAL

ZARAHEMLAS

FOLK

(mulekiterne)

NEPHIS FOLK

(nephiterne)

LAMANITER

DE VÆSENTLIGSTE

LÆRDOMME OM

JESUS KRISTUS

Nephi udlagde Kristi lære

(se 2 Nephi 31-32).

EVANGELISKE

PRINCIPPER

(Se skemaet på side 24).

BØGER I BIBELEN

20

JAKOBS BOG 1-7

JAKOB (Nephis bror)

40 55

559 f.Kr. 544


Nephi gav sin bror Jakob pladerne

•og døde (se Jakobs Bog 1:1-14).

Der opstod krige og stridigheder mellem Nephis

•folk og lamaniterne (se 2 Nephi 5:34).

18–38

ENOS 1

ENOS

Jakob forklarede,

hvordan man

opnår håb i Kristus

(se Jakobs Bog 4).

39 41 43 45 47

40 42 44 46

JAROM 1

JAROM

179

420

Nephis folk forsøgte at bringe lamaniterne tilbage til

•den sande tro på Gud, men uden held (se Enos 1:20).

Nephis folk blev stivnakkede. Mange profeter

•forkyndte omvendelse. Enos gav sin søn Jarom

de små plader og døde (se Enos 1:22-27;

Jarom 1:1-2).

Jakob konfronterede og forvirrede Sherem, en anti-krist, Nephis folk omvendte sig og vandt

• og bragte ham til tavshed (se Jakobs Bog 7:1-23). gentagne gange over lamaniterne i

krig (se Jarom 1:3-13).

Jakob gav sin søn Enos pladerne

•og døde (se Jakobs Bog 7:27).

Ezra Ester Nehemias Malakias

200

399

OMNI 1:1-22, 26-29

OMNI AMARON

238

361

Jarom gav sin søn Omni •pladerne og døde (se

Jarom 1:14-15).

282

317

Efter mange perioder med krig og

•fred gav Omni sin søn Amaron

pladerne (se Omni 1:1-3).

Mange af de ugudelige nephiter blev

udryddet. Amaron gav sin bror

Chemish pladerne (se Omni 1:4-8).

Der var mange krige og megen kiv mellem Nephis folk og

•lamaniterne (se Jarom 1:8-13).

CHEMISH

320

279


Chemish gav optegnelserne

videre til sin søn Abinadom

(se Omni 1:9).


ABINADOM

AMALEKI

Mosiah opdagede Zarahemlas

folk (mulekiterne). Mosiah

blev deres konge i Zarahemlas

land (se Omni 1:12-19).

Mosiah blev advaret af Herren

og flygtede mod nord

sammen med dem, som

gav agt på Herrens røst

(se Omni 1:12-13;

Alma 22:27-34).




Pladerne blev overleveret

fra Abinadom til hans søn

Amaleki (se Omni 1:10-12).


NEPHITER

MOSIAH 9-10

MORMON

ZENIFFS FOLK

OMNI 1:23-25, 30

AMALEKI

MORMONS ORD

MORMON

412 421 439 452

187 178 160 147

En stor gruppe nephiter rejste fra Zarahemla mod Nephis land. Efter et voldeligt opgør

•vendte kun 50 af dem tilbage til Zarahemla (se Omni 1:27-28; Mosiah 9:1-2).


Endnu en gruppe, anført af Zeniff, vendte tilbage til Nephis land og begyndte

at leve i fred med lamaniterne (se Mosiah 9:3-9).

Mosiah døde, og hans søn Benjamin blev konge. Krigene

•mellem nephiterne i Zarahemla og lamaniterne fortsatte

(se Omni 1:23-24).

Lamaniterne drog ud til kamp mod Zeniffs folk (se Mosiah 9:10-15).


Lamaniterne drog igen i kamp mod Zeniffs folk.

•Mange lamaniter døde (se Mosiah 10:1-20).

Herren udfriede Zeniffs folk, og freden blev

•genoprettet i Nephis land (se Mosiah 9:16-19).

FRA VENSTRE: NEPHIS TEMPEL: MIKE MALM; NEPHIS SYN: CLARK KELLEY PRICE; JAKOB FÅR EN ÅBENBARING: CLARK KELLEY PRICE; UDSNIT AF NEPHITERNES SIDSTE SLAG: GARY E. SMITH;

JAKOB OG ENOS: SCOTT SNOW; ENOS BEDER: ROBERT T. BARRETT; UDSNIT AF NEPHITERNES SIDSTE SLAG: GARY E. SMITH; MOSIAH UDTYDER DEN JAREDITISKE STEN: MINERVA K. TEICHERT;

ABINADI FREMSTILLES FOR KONG NOA: ARNOLD FRIBERG; NEPHITERNE SØGER ET NYT BOSTED: C. C. A. CHRISTENSEN; ABINADI BESEGLER SIT VIDNESBYRD: RONALD CROSBY; ALMA DØBER I

MORMONS VANDE: MINERVA K. TEICHERT

Abinadi profeterede om forløsning

ved Kristus (se Mosiah 13-15).

Alma døbte i Jesu Kristi

navn (se Mosiah 18).

MOSIAH 11-18

MORMON

Amaleki gav kong Benjamin de små plader

•(se Omni 1:25, 30; Mormons Ord 1:10).

Kong Benjamin og de hellige profeter stiftede

fred og retfærdighed i Zarahemla

(se Mormons Ord 1:13-18).

Zeniff overdrog riget til sin søn Noa (se Mosiah 10:21-22; 11:1).



Alma, en af kong Noas præster, blev omvendt til Herren ved

Abinadis forkyndelse. Han underviste og døbte (se Mosiah 18:1-31).

48 49 50 52

51 53

LIAHONA JANUAR 2004 21


BOG

FORFATTER

ÅR

ÅRSTAL

NEPHITER

LAMANITER

ZENIFFS FOLK

DE VÆSENTLIGSTE

LÆRDOMME OM

JESUS KRISTUS

EVANGELISKE

PRINCIPPER

(Se skemaet på side 24).

BØGER I BIBELEN

22

MOSIAH 1-8; 19-29

MORMON

454

475

145 f.Kr. 124

ALMAS FOLK


Herren formanede Alma til at flygte med sit folk. De

bosatte sig i et nyt land (se Mosiah 18:32-34; 23:1-5).

Kong Noa blev slået ihjel. Zeniffs folk var i trældom hos lamaniterne. Limhi,

•Noas søn, blev konge (se Mosiah 19:10-29).

Gideon førte an i et oprør mod kong Noa

•(se Mosiah 19:1-9; 25:5).

Kong Benjamin forklarede om vores

gæld til Kristus (se Mosiah 2).

Kong Benjamin underviste sit folk, gav dem et nyt navn •

og overdrog riget til sin søn Mosiah (se Mosiah 1-6).

Alma og hans folk tilbad Gud og havde fremgang

•i Helams land (se Mosiah 23:3-20).

Kong Noas ugudelige præster flygtede ud i ødemarken og bortførte

•nogle af lamaniternes døtre (se Mosiah 19:21; 20:1-5).

KONG NOAS PRÆSTER

Lamaniterne drog igen i kamp mod Zeniffs

•folk (se Mosiah 19:6).

Lamaniterne drog i kamp mod Zeniffs folk, fordi nogle

af deres døtre var forsvundet (se Mosiah 20:6-7).

En engel åbenbarede

for kong Benjamin,

at Kristi blod soner (se

Mosiah 3).

Limhis folk drev lamaniterne ud af deres land

•(se Mosiah 20:8-26).

Ammon og 15 andre rejste til Nephis land for at finde ud af,

hvad der var blevet af Zeniff og hans folk (se Mosiah 7:1-7).

En gruppe på 43 mænd tog af sted for at finde en vej tilbage til Zarahemlas land.

De vendte tilbage med 24 guldplader – Ethers plader (se Mosiah 8:7-18; 21:25-28).

Lamaniterne besejrede dem, men Limhis folk ydmygede sig

•over for Herren (se Mosiah 21:1-22).

Kong Benjamins folk blev

Kristi børn

(se Mosiah 4-5).

478

121

Ammon opdagede Zeniffs folk, som blev regeret af kong Limhi.

De var i trældom under lamaniterne (se Mosiah 7:8-16).




Ammon viste Limhis folk vej tilbage til

Zarahemlas land (se Mosiah 22). •

Lamaniternes hære forsøgte at finde Limhis folk •

og opdagede ved samme lejlighed kong Noas

ugudelige præster (se Mosiah 22:15-16; 23:30-32).

54 55 56 57 58 59 60 61 62 63

64

FRA VENSTRE: KONG BENJAMIN FORKYNDER FOR NEPHITERNE: GARY L. KAPP; ALMA DØBER I MORMONS VANDE: ARNOLD FRIBERG; LAMANITISKE PIGER: MINERVA K.

TEICHERT; UDSNIT AF KONG BENJAMINS AFSKEDSTALE: MINERVA K. TEICHERT; KRISTUS I GETSEMANE: HARRY ANDERSON; UDSNIT AF KONG BENJAMIN FORKYNDER FOR


Kong Mosiahs, kong Limhis og Almas folk forenede sig og blev•

til ét folk af nephiter i Zarahemlas land. Alma oprettede

Kristi Kirke overalt i landet (se Mosiah 25).

Alma og hans folk blev bragt

i trældom under lamaniterne

(se Mosiah 23:29, 36-39; 24:1-9).


Lamaniternes hære forsøgte at finde

•Nephis land og fandt derved Alma og

hans folk (se Mosiah 23:21-28, 35).

•Præsterne og deres familier blev lamaniternes

ledere (se Mosiah 23:33-35, 39).

65 66

479

507

508

120 92 91

Alma lærte om omvendelse

og tilgivelse ved Kristus

(se Mosiah 26).

Mange blev af de ikke-troende forledt til at begå

•synd. Herren fortalte Alma, hvordan han skulle

dømme overtrædere og sætte Kirken i orden

(se Mosiah 26).

En engel viste sig for Alma den Yngre og Mosiahs sønner,

•hvilket fik dem til at omvende sig og høre op med at

forfølge Kirken. De begyndte at gøre den åndelige

skade, de havde voldt, god igen (se Mosiah 27).

Kong Mosiah oversatte Ethers plader og læste

dem for folket (se Mosiah 28:10-19).


Kong Mosiah gav sine sønner og andre tilladelse til at

forkynde evangeliet for lamaniterne. De tog af sted

på en 14 år lang mission (se Mosiah 28:1-9).

Alma og hans folk bad om at måtte blive

• udfriet. Herren besvarede deres bønner,

og de flygtede og ankom til Zarahemlas land

(se Mosiah 24:10-25).

67 68 69 70

NEPHITERNE: GARY L. KAPP; AMMON FOR KONG LIMHI: MINERVA K. TEICHERT; ALMAS FOLKS FLUGT: MINERVA K. TEICHERT; ILLUSTRATION: JERRY THOMPSON; EN

ENGEL VISER SIG FOR ALMA OG MOSIAHS SØNNER: MINERVA K. TEICHERT; ENGLEN VISER SIG FOR ALMA OG MOSIAHS SØNNER: CLARK KELLEY PRICE

Alma den Yngre lærte,

at alle skal blive født af Gud

(se Mosiah 27).

Kong Mosiah overdrog alle optegnelserne til Alma den Yngre

•(se Mosiah 28:20).


Kong Mosiah foreslog, at folket skulle regeres af

•dommere. Folket indvilgede, og Alma den Yngre blev

valgt til første overdommer og ligeledes højpræst over

Kirkens anliggender (se Mosiah 29).

Folket begyndte at regne tiden fra begyndelsen

af dommernes regeringsperiode. Alma og kong

Mosiah døde (se Mosiah 29:45-47; Alma 1:1).

LIAHONA JANUAR 2004 23


24

No. Henvisning Reference Principle Princip

1 Ether 4:11-12 Alt godt kommer fra Jesus Kristus og leder os til at gøre godt.

2 Ether 8:22 Alle nationer, der understøtter hemmelige forbund for at få magt og vinding, til de

er spredt ud over hele folket, skal tilintetgøres.

3 Ether 12:6 Tro er det, som håbes og ikke ses. Vi får intet vidnesbyrd, førend vores tro er blevet

prøvet.

4 Ether 12:27 Dersom vi ydmyger os for Gud og har tro på ham, vil han gøre det svage stærkt

for os.

5 1 Nephi 1:1 Vi kan lide megen kummer og dog blive meget velsignet af Herren.

6 1 Nephi 1:20 Herrens inderlige barmhjertighed er over alle dem, som har tro på ham.

7 1 Nephi 2:20 Dersom vi holder Herrens bud, skal det gå os vel i landet.

8 1 Nephi 3:7 Når Herren giver menneskene en befaling, åbner han en udvej for os, så vi kan

udføre den.

9 1 Nephi 8:10-32 Frugten af livets træ er mere eftertragtelsesværdig end nogen anden frugt.

10 1 Nephi 10:17-19 Guds hemmeligheder bliver åbenbaret ved den Helligånds kraft for alle dem, som

flittigt søger dem.

11 1 Nephi 14:10 Der er kun to kirker: Guds Lams kirke og djævelens kirke.

12 1 Nephi 17:33-35 Herren anser alle mennesker for lige; de, der er retfærdige, finder nåde for Gud.

13 1 Nephi 22:26 Guds folks retfærdighed gør Satan magtesløs.

14 2 Nephi 2:11 Der må være modsætning i alle ting.

15 2 Nephi 2:16 Gud har givet os mulighed for at handle for os selv.

16 2 Nephi 2:25 Vi er til for at kunne nyde glæde.

17 2 Nephi 2:27 Vi kan frit vælge frihed og evigt liv ved Jesus Kristus eller fangenskab og død efter

djævelens magt og fangenskab.

18 2 Nephi 9:13-15 I opstandelsen skal vi have fuldkommen kundskab om al vores skyld eller vores

retfærdighed.

19 2 Nephi 9:20 Gud kender alt.

20 2 Nephi 9:29 Det er godt at være lærd, hvis man lytter til Guds råd.

21 2 Nephi 9:39 At være kødeligt sindet er død, at være åndeligt sindet er evigt liv.

22 2 Nephi 9:51 Vi bør ikke bruge vore penge til det, som ikke er af nogen værdi, eller arbejde for

det, som ikke kan tilfredsstille.

23 2 Nephi 25:23 Trods alt, hvad vi formår at gøre, så er det dog af nåde, at vi er frelst.

24 2 Nephi 25:29 Hvis vi tilbeder Jesus Kristus af vores ganske sjæl, skal vi på ingen måde forkastes.

25 2 Nephi 26:11 Herrens ånd skal ikke altid trættes med os.

26 2 Nephi 26:24 Alt, hvad Herren gør, er til gavn for os, fordi han elsker os.

27 2 Nephi 26:28 Alle mennesker har ret til at få del i hans godhed, det ene så vel som det andet, og

ingen bliver forment.

28 2 Nephi 26:33 Alle er lige for Gud, og han indbyder alle til at komme til sig.

29 2 Nephi 28:7-8 Det er en falsk lære at sige: »Æd, drik og vær lystig, thi i morgen skal vi dø, og det

skal gå os godt.«

30 2 Nephi 28:21 Djævelen forsøger at berolige Guds folk og få dem til at tænke, at alt er vel i Zion,

mens han omhyggeligt leder dem ned til helvede.

31 2 Nephi 28:30 Herren underviser sine børn linie på linie.

32 2 Nephi 29:1-2 I de sidste dage bruger Herren Mormons Bog som banner til at indsamle sit folk.

33 2 Nephi 31:6-13 Frelseren blev døbt for at fuldkomme al retfærdighed, og de, som følger hans

eksempel og bliver døbt i hans navn, får den Helligånd som gave.

34 2 Nephi 31:17 Efter omvendelse og dåb kommer vores synders forladelse ved den Helligånd.

35 2 Nephi 31:20 Hvis vi stræber fremad i Kristus og mætter os med Kristi ord, får vi det evige liv.

36 2 Nephi 32:3-5 Helligånden kan fortælle os alt, hvad vi skal gøre.

37 2 Nephi 32:8 Ånden lærer os at bede.

Mormons Bog i korte træk

Nogle evangeliske principper

Henvisning Princip

38 2 Nephi 32:9 Vi bør ikke må udrette noget for Herren uden først at bede.

39 Jakobs Bog 1:17-19 Før vi underviser, må vi først modtage befaling af Herren.

40 Jakobs Bog 2:18-19 Vi bør søge Guds rige, før vi søger efter rigdom.

41 Jakobs Bog 2:35 Et dårligt eksempel knuser andres hjerter og får dem til at miste tilliden til os.

42 Jakobs Bog 4:7 Gud viser os vores svaghed, for at vi skal vide, at det er ved hans nåde, at vi har

magt til at udføre hans værk.

43 Jakobs Bog 4:8-10 Vi bør ikke søge at give Herren råd, men derimod at modtage råd af hans hånd.

44 Jakobs Bog 4:14 Åndelig blindhed kommer af at se forbi målet.

45 Jakobs Bog 5:65-75 I de sidste dage vil Herren fjerne de dårlig grene fra sin vingård, efterhånden som

de gode grene vokser.

46 Jakobs Bog 7:11 Alle profeter har skrevet og profeteret om Jesus Kristus.

47 Enos 1:5-8 Vi kan blive rene og tilgivet for vore synder i kraft af vores tro på Jesus Kristus.

48 Omni 1:26 Vi skal give hele vores sjæl som et offer til Frelseren ved at faste, bede og holde ud

til enden.

49 Mosiah 10:17 Det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis vi lærer vore børn at hade.

50 Mormons Ord 1:7 Vi bør gøre Herrens vilje, selv om vi måske ikke ved, hvorfor vi gør det.

51 Mosiah 15:11-13 Kristi afkom er dem, som har adlydt hans ord, troet på ham og set hen til at få

syndsforladelse ved hans forløsning.

52 Mosiah 16:8 Dødens brod er opslugt i Kristus.

53 Mosiah 18:9-10 Et ønske om at trøste og stå som Guds vidne til alle tider og i alle ting er en del af

det at være parat til at blive døbt. Dåb i vand er et vidnesbyrd for Gud om, at vi

har indgået en pagt med ham.

54 Mosiah 2:17 Når vi tjener andre, tjener vi også Gud.

55 Mosiah 2:21 Dersom vi skulle tjene Gud af hele vores sjæl, ville vi dog stadig være unyttige

tjenere.

56 Mosiah 2:32-33, 36 De, som finder behag i at adlyde den onde ånd, når de kender Guds lov, får evig

straf som løn.

57 Mosiah 3:17 Kristus er det eneste navn eller middel, hvorved frelse kan komme til menneskenes

børn.

58 Mosiah 3:19 Det naturlige menneske er en fjende af Gud, medmindre det underkaster sig den

Helligånds ledelse og bliver som et barn.

59 Mosiah 4:3 Syndsforladelse bringer fred med samvittigheden.

60 Mosiah 4:27 Alt skal gøres med visdom og orden.

61 Mosiah 4:30 Vi må vogte vore tanker, ord og gerninger, iagttage Guds befalinger og vedblive i

troen, ellers omkommer vi.

62 Mosiah 5:2 Når Ånden har bevirket en stor forandring i vores hjerte, er vi ikke mere tilbøjelige

til at gøre ondt, men bestandig at gøre godt.

63 Mosiah 21:13-15 Herren gør det lettere for os at bære vore byrder.

64 Mosiah 7:29-33 Herren iler ikke sit folk til hjælp på deres overtrædelsesdag. Når vi af hele hjertet,

med tillid og al sindets flid omvender os til Herren, udfrier han os af trældom efter

sin vilje og sit behag.

65 Mosiah 8:20-21 Hvor blind og uigennemtrængelig er ikke menneskenes forstand.

66 Mosiah 24:14-15 Vi bør med glæde og tålmodighed underkaste os Herrens vilje. Han styrker os,

således at vi kan bære vore byrder med lethed.

67 Mosiah 26:29-30 Så ofte som vi omvender os i hjertets oprigtighed, tilgiver Herren os.

68 Mosiah 27:25-26 Alle mennesker skal fødes på ny, forandres fra deres faldne tilstand til en retfærdig

tilstand, idet de bliver nye mennesker, så de kan arve Guds rige.

69 Mosiah 27:31 På den yderste dag skal hvert knæ bøje sig og hver tunge bekende, at han er Gud,

og at hans dom er retfærdig.

70 Mosiah 27:36 Vi kan blive redskaber i Guds hånd til at bibringe mange kundskab om Forløseren.


Udvælg under bøn og læs de

skriftsteder og lærdomme

fra dette budskab, som opfylder

behovene hos søstrene på din

kreds. Fortæl dem om dine egne

erfaringer, og bær vidnesbyrd. Bed

dem, du underviser, om at gøre det

samme.

Bonnie D. Parkin, Kirkens hjælpeforeningspræsidentinde:

»Hvis jeg

kunne ønske noget for hver eneste

kvinde i denne kirke, ville

det være, at de kunne føle

Herrens kærlighed til

dem i deres tilværelse

hver dag. Jeg har følt

Herrens kærlighed

i mit liv, og det er

jeg taknemlig for«

(»Føl Herrens kærlighed«,

Liahona,

juli 2002, s. 95).

BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET

Føl Herrens kærlighed hver dag

Hvad lover vor nådige Gud os til

gengæld for vores kærlighed til ham?

Første Korintherbrev 2:9: »Hvad

intet øje har set og intet øre hørt, og

hvad der ikke er opstået i noget menneskes

hjerte, det … [har] Gud …

beredt for dem, der elsker ham.«

2 Nephi 1:15: »Herren har forløst

min sjæl fra helvede; jeg har set hans

herlighed, og jeg er for evigt indesluttet

i hans kærligheds arme.«

Præsident Gordon B. Hinckley:

»Kærlighed til Gud er roden til alle

dyder, al godhed, al karakterstyrke og

ethvert ønske om at gøre det rette …

Elsk Herren, jeres Gud, og elsk hans

Søn og vær altid taknemlige for deres

kærlighed til os. Når al anden kærlighed

blegner, vil Guds evige, altoverskyggende

kærlighed til os stadig

stråle klart, og det samme vil hans

Søns kærlighed, han der gav sit liv for

enhver af os« (se »Den levende profets

ord«, Stjernen, december 1996, s. 8).

1 Nephi 11:22-23: »… det er Guds

kærlighed, der udgydes

i menneskenes

ILLUSTRATION: ROBERT T. BARRETT; INDSAT: DEN SPEDALSKE

SOM SAGDE »TAK«: JOHN STEELE © QUEBECOR PRINTING

børns hjerter; det er derfor det mest

ønskværdige af alt … ja, det, som glæder

sjælen mest.«

Hvad kan vi gøre for at føle Herrens

kærlighed hver dag?

Jakobs Bog 3:2: »Løft hovedet

og modtag Guds behagelige ord og

vederkvæg jer med hans kærlighed,

thi I kan gøre det til evig tid, dersom

jeres sind er standhaftigt.«

Ældste Gene R. Cook fra De Halvfjerds:

»Sand taknemlighed er evnen

til ydmygt at se, føle og endog modtage

kærlighed. Taknemlighed er en

måde at vise kærlighed til Gud på.

Anerkend hans hånd, og fortæl ham,

at du gør det, og udtryk din kærlighed

til ham. Når du virkelig kommer

til at kende Herren, vil du opleve et

nært og helligt forhold bygget på tillid.

Du vil komme til at vide, at han

forstår din trængsel, og han vil med

medfølelse altid svare dig i kærlighed.

Modtag det. Føl det. Det er ikke

nok blot at vide, at Gud elsker dig.

Den gave skal føles hele tiden, dag

efter dag. Det vil således være en

guddommelig motivering hele

dit liv. Omvend dig. Fjern al

verdslighed fra dit liv, herunder

også vrede. Få altid

syndsforladelse for dine synder,

og du vil kunne beherske

alle dine lidenskaber, så du

kan være fyldt med kærlighed«

(»Barmhjertighed: Fuldkommen

og evig kærlighed«, Liahona, juli

2002, s. 92-93). ■

LIAHONA JANUAR 2004 25


FOTO BRAGT MED TILLADELSE FRA LDS CHURCH ARCHIVES

Heber J.

Grant

En profet rustet til svære tider

Præsident Grant var kendt for

sin vedholdenhed og stod vel

forberedt til at lede Kirken efter

første verdenskrig, gennem den

store lavkonjunktur i 30’erne

og gennem anden verdenskrig.

SHERRIE MILLS JOHNSON

Da præsident Joseph F. Smith lå for

døden i 1918 stod Heber J. Grant,

som på daværende tidspunkt var præsident

for De Tolv Apostles Kvorum, ved hans

seng. Præsident Smith tog Hebers hånd og

sagde: »Herren velsigne dig, min dreng, Herren

velsigne dig. Du har et stort ansvar. Husk

altid, at dette er Herrens værk og ikke menneskets.

Herren er større end noget menneske.

Han ved, hvem han vil have til at lede

sin kirke, og han tager aldrig fejl. Herren velsigne

dig.« 1

Med disse opmuntrende ord blev det

Heber Jeddy Grants lod at lede de 495.000

medlemmer af Kirken. Første verdenskrig var

netop slut, og man kæmpede for at komme

sig over de forfærdelige ødelæggelser. En

verdensomspændende influenzaepidemi,

som blev årsag til flere end 20 millioner menneskers

død, brød ud i efteråret 1918. Præsident

Grant skulle have været opretholdt ved

aprilkonferencen i 1919, men på grund af

denne epidemi måtte man udskyde konferencen

til juni. 2

Men den 185 cm høje leder var parat til

at tage fat på opgaven. I de næste 26 1/2 år

virkede præsident Grant som profet, seer

og åbenbarer. Som Kirkens syvende præsident

fungerede han længere end nogen

anden præsident for Kirken med undtagelse

af Brigham Young. I disse år næsten

fordoblede Kirken sit medlemstal til

954.000, der blev bygget 3 nye templer og

åbnet 16 nye missioner. Under præsident

Grants ledelse indførte Kirken velfærdstjenesten,

man begyndte at affotografere

slægtshistoriske optegnelser og oprettede

det ugentlige radioprogram med Tabernakelkoret.

Præsident Grant holdt en tale ved

Kirkens første radioudsendelse og gjorde

KIRKENS PRÆSIDENTERS

LÆRDOMME

HEBER J. GRANT

Heber J. Grants lærdomme

udgør Det

Melkisedekske Præstedømme

og Hjælpeforeningens

pensum for

2004. Bogen er den

femte studievejledning

i serien Kirkens præsidenters

lærdomme.

LIAHONA JANUAR 2004 27


Ovenfor: Jedediah M.

Grant. Øverst til højre:

Rachel Ridgeway Ivins

Grant sammen med

Heber J. Grant som

10-årig. Nederst til

højre: Heber J. Grant

som 34-årig. Øverst

på modsatte side:

Heber J. Grant og

Lucy Stringham Grant

i 1887 sammen med

døtrene Rachel, Lucy,

Florence, Edith og

Anna. Til højre: Heber

J. Grants missionærvisitkort,

som han

brugte på sin mission

i Japan i 1901-1903;

den første missionærpjece

på japansk,

udgivet i 1908. Længst

til højre: Heber J.

Grant i Japan i 1902.

28

meget for at ændre den negative opfattelse,

mange havde af Kirken dengang.

Jedediah og Rachel

Præsident Grant var blevet åndeligt velforberedt

som følge af sine forældres eksempel.

Hans far, Jedediah M. Grant, der var

andenrådgiver til præsident Brigham Young i

Det Første Præsidentskab, døde af lungebetændelse

i en alder af 40 år, blot ni dage

efter at Heber var blevet født den 22.

november 1856. Men den arv af tro og retskaffenhed,

som hans far efterlod sig, motiverede

Heber gennem hele livet. »Selv

mange år efter hans død nød jeg

godt af hans ærlighed og trofast

tjeneste,« forklarede præsident

Grant senere. 3

Hebers mor, Rachel Ridgeway

Ivins Grant, havde lige så stor

betydning. Inden Rachel sluttede

sig til Kirken, havde hendes velhavende

familie i det østlige USA tilbudt

hende en stor indtægt, hvis hun ville

fornægte Jesu Kristi evangelium. Men

det afslog hun og stod fast på sit vidnesbyrd.

Efter sin mands død forsørgede

den unge fattige enke sin søn

ved at sy tøj og leje værelser ud.

Hun lærte Heber værdien af hårdt

arbejde, og sammen tjente de møjsommeligt

til livets ophold. Herved fik Rachel og Heber

et meget nært forhold. Han sagde senere om

hende: »Jeg kan stå her i dag og sige, at min

mor betød alt for mig. Hun var både far og

mor for mig. Hun var som ingen anden et

forbillede med hensyn til retskaffenhed, hengivenhed

og kærlighed, beslutsomhed og

ære. Jeg kan stå her som Kirkens præsident,

fordi jeg har fulgt de råd og det brændende

vidnesbyrd om guddommeligheden af Guds

værk, som jeg fik af min mor.« 4

En profets indflydelse

Skønt Hebers mor spillede en afgørende

rolle i Hebers liv, lod Herren mange andre

være med til at vejlede ham. En af de første

af disse bekendtskaber var præsident Brigham

Young (1801-1877). Den unge Heber, som

var for fattig til at have en kælk, morede sig

om vinteren ved at gribe fat i de forbipasserende

køretøjer og glide med på sneen et

stykke vej og slippe igen. Som seksårig fik

Heber en dag fat i præsident Youngs kane.

Heber fortalte senere, at præsident Young

»holdt meget af et fint forspand og kunne

lide at køre temmelig stærkt. Jeg

opdagede derfor, at vi strøg af

sted med en sådan fart, at jeg ikke

turde springe af, og efter at have

kørt i nogen tid begyndte jeg at

fryse.«

Til sidst fik præsident Young

øje på Heber, bad kusken om

at standse, svøbte det forfrosne

barn i et bisonskin

og spurgte ham, hvem

han var. Da præsident

Young hørte, at drengen

var Jedediah M. Grants søn,

gav han udtryk for sin kærlighed

til Hebers far og

håbet om, at Heber ville blive

en lige så prægtig mand. Inden præsident

Young satte Heber af, bad han drengen om

at besøge ham på hans kontor. På denne

måde indledtes det venskab, som holdt indtil

præsident Youngs død. Om dette venskab

sagde Heber: »Jeg lærte ikke blot at

respektere ham og nære ærbødighed for

ham, men også at elske ham med en hengivenhed,

der er beslægtet med den, jeg ville

have følt for min egen far, hvis jeg havde

fået lov til at kende en fars kærlighed og

gengælde den.« 5


Den unge Hebers valg

Fattigdommen satte sit præg på Hebers opvækst, men

ikke på en negativ måde. Knaphed på penge var en udfordring,

som aldrig afskrækkede ham. Heber ville gerne

lære at kaste en baseball, men da han ikke havde penge

nok til en bold, tjente han penge ved at pudse støvler for

sin mors logerende. Senere ville han gerne gå i Salt Lake

Theatre, og i stedet for at beklage sig over, at han ikke

havde råd til at købe billetter, fik han et job som vandbærer

for teatergæsterne, og fik på denne måde lov til at se

forestillingerne. 6

Efterhånden som Heber blev ældre, fik han god brug

for sin udholdenhed og sit gåpåmod i erhvervslivet. Han

fik tilbudt optagelse på flådeakademiet, men valgte at

blive boende i nærheden af sin mor og blev i stedet forretningsmand.

7 Da han havde afsluttet sin uddannelse

som 16-årig, fik han et job som bankassistent og lærte

bogholderi. Hans ærlighed, flid og store ønske om at lære

åbnede snart en dør til rige muligheder. Da han var 20 år,

var han blevet forfremmet til assisterende kasserer i Zion’s

Savings Bank and Trust Company, og han havde købt et

forsikringsagentur. 8

Hebers fattige kår som ung satte ham i stand til at

føle med andre mennesker og forberedte ham til at

lede Kirken gennem efterdønningerne efter første

verdenskrig, den økonomiske krise i 30’erne og anden

verdenskrig.

»Hr. Djævel« overvindes

Som ung mand grublede Heber over et løfte, som

han i sin patriarkalske velsignelse havde fået om, at han

som ung ville blive kaldet til at tjene. Han tænkte, at

dette sikkert betød, at han skulle på mission for Kirken,

men blev urolig, da han som 23-årig endnu ikke havde

fået nogen missionskaldelse. Dette fik han til at tvivle på

sit værd og ligeledes på Kirken. Han begyndte at få de

tanker, at patriarken nok ikke havde været inspireret,

og at andre åbenbaringer måske heller ikke var det. Jo

mere han grublede, des mere forvirret blev han. Han

vidste, at Kirken var sand, så hvorfor blev tvivlen ved

med at plage ham? Til sidst blev han enig med sig selv

om, at patriarken måtte have taget fejl, men han fandt

stadig ingen fred.

En dag, mens han gik ned ad Main Street i Salt Lake

City begyndte disse tanker igen at nage ham. Heber

standsede resolut på fortovet, og skønt der ikke var

nogen i nærheden, udbrød han: »Hr. Djævel, klap i. Jeg er

ligeglad med, om hver eneste patriark i Kirken har begået

en fejl i en velsignelse og sagt en løgn, jeg tror af hele mit

hjerte og af hele min sjæl, at evangeliet er sandt, og jeg vil

ikke finde mig i at få min tro forstyrret.«

Heber blev aldrig siden plaget af disse negative

tanker. Og kort tid efter blev han kaldet til stavspræsident,

hvilket var en opfyldelse af hans patriarkalske

velsignelse. 9


Kaldet til apostel

Heber blev ordineret til apostel i 1882, da han var kun

25 år gammel. Han var bange for, at han måske ikke har

dygtig eller værdig nok til det hverv, som han var blevet

overdraget. Mens han var ude hos nogle indianere i Arizona,

forlod han sine rejsefæller for at bede og meditere

over sagen. Han forklarede senere, at mens han var alene,

forekom det ham, at han var vidne til et rådsmøde på den

anden side af sløret. Rådet drøftede, hvem der skulle overtage

to ledige pladser i De Tolv Apostles Kvorum. Hebers

far og profeten Joseph Smith foreslog Heber. Det gav

Heber ro i sjælen. »Jeg fik også at vide,« sagde Heber, »at

det var alt, disse mænd … kunne gøre for mig. Fra da af

afhang det af mig og af mig alene, om mit liv blev en succes

eller en fiasko.« 10

Familieliv

Præsident Grant var en kærlig ægtemand og en kærlig

far. Engang foreslog hans hustru, at de skulle fortælle hinanden,

hvilke fejl de så i deres ægtefælle. Præsident Grant

indvilgede. Hun nævnte en eller to af Hebers fejl, og bad

ham om at fortælle, hvad han opfattede som fejl hos

hende. Med et glimt i øjet svarede han: »Du har ikke en

eneste.« 11

Præsident Grant elskede sine 10 døtre og havde et

meget nært forhold til dem, men hans eneste to sønners

meget tidlige død voldte ham til stadighed dyb sorg.

Gennem mange år rejste præsident Grant for Kirken og

følte sig altid ensom, når han var væk fra familien. Hans

hjemkomst gav altid anledning til stor glæde. Hans døtre

husker, hvordan han ved disse lejligheder fortalte dem om

sine oplevelser, gik rundt i huset med et barn stående på

hver fod og nød at være sammen med dem. 12

Vedholdenhed og humoristisk sans

De, som kendte præsident Grant personligt, var enige

om, at der særligt var to af de mange gode egenskaber,

han besad, som kendetegnede ham: Hans vedholdenhed

og hans humoristiske sans. Præsident Grant fortalte ofte

historien om myren, som gjorde 69 forsøg på at bære et

sædekorn bort, før det lykkedes. »Denne vidunderlige historie

om et insekts vedholdenhed har været til inspiration

for mig hele mit liv,« fortalte han. 13

Et eksempel på vedholdenhed kommer til udtryk ved

den måde, hvorpå han lærte at synge. Da præsident Grant

var 43 år gammel, besluttede han sig for at ville lære at

synge, selv om han aldrig havde kunnet synge rent. Han

forklarede:

»Jeg havde en privatsekretær, som havde en smuk barytonstemme.

Jeg sagde til ham, at jeg ville give hvad som

helst for at kunne synge rent. Han lo og sagde: ›Enhver

som har en stemme og ikke giver op, kan synge.‹ Jeg

udnævnte ham på stedet til min sanglærer.

Jeg begyndte at tage sangtimer samme aften. Da vi


havde øvet i to timer, kunne jeg stadig ikke

synge en eneste strofe af den sang, vi havde

øvet. Da jeg havde øvet sangen over fem

tusind gange, sang jeg stadig forkert, når jeg

sang den blandt andre mennesker. Jeg øvede

mig i endnu seks måneder. Nu kan jeg lære

en sang på et par timer.« 14

Præsident Grants humoristiske

sans kom til udtryk i de

historier, han fortalte om sine

anstrengelse for at lære at synge.

Han fortalte om engang, han

øvede sig på en sang ved siden

af en tandlægeklinik. Han hørte

nogen ude på gange sige, at det lød

som om, nogen var ved at få trukket

tænder ud. 15

Et troende menneske

Præsident Grant var 62 år gammel,

da han den 23. november 1918

blev Kirkens syvende præsident. Han var 88

år gammel, da han døde den 14. maj 1945.

Han talte hårde ord fra talerstolen, når det

var nødvendigt. Han var en stor fortaler for

spiritusforbudet, som gjorde det illegalt at

fremstille og sælge alkohol i USA, og han var

imod passiv bistandshjælp. Men han benyttede

sig også ofte af sin humoristiske sans,

når han ville påpege noget vigtigt. Engang

talte han om medlemmernes egenskaber og

sagde: »Det er blevet nævnt, at når der i Kongressen

stemmes om et lovforslag, som ville

være til skade for mormonerne, så beder de

hellige om, at det må blive forkastet, og hvis

det ikke bliver det, takker de alligevel Gud …

Det er ikke helt forkert. En mormon ved, at

Guds løfter står fast, og han har sagt, at alle

bliver prøvet. Dette ved de sidste dages hellige,

og derfor anerkender de deres Skaber,

ikke kun når de får velsignelser, men også

når de får prøvelser.« 16

Præsident Grant havde frem for alt en

urokkelig tro, og han bar vidnesbyrd, når

hans rejste over hele verden, herunder i de år

han præsiderede over missioner i Europa og

Asien. Han sagde engang: »Jeg ved, at Gud

lever. Jeg ved, at Jesus er Kristus. Jeg ved, at

Joseph Smith var Guds profet. Jeg

ved, at evangeliets træ er levende, at

det vokser, og at evangeliets frugter,

som træet bærer, er gode. Jeg har

rakt hånden ud og plukket frugterne

af evangeliet. Jeg har smagt

på dem, og de er søde, ja, sødere

end alt, hvad der er sødt.« 17 Men

udover selv at smage gjorde

præsident Grant alt, hvad

han formåede, for at tilbyde

frugten til andre, fordi han af

egen erfaring vidste, at evangeliet

støtter mennesker, når

de møder modgang. ■

Sherrie Mills Johnson er medlem

af Cascade Fjerde Ward, Orem

Cascade Stav i Utah.

NOTER

1. Citeret i Kirkens præsidenters lærdomme: Heber J.

Grant, 2002, s. xx.

2. Se Joseph Fielding Smith, Essentials in Church

History, 20. udg., 1966, s. 639.

3. »Work, and Keep Your Promises«, Improvement Era,

januar 1900, s. 191.

4. Conference Report, april 1934, s. 15.

5. Se Preston Nibley, Kirkens præsidenter, 1974,

s. 162.

6. Se Kirkens præsidenter, s. 164.

7. Se Kirkens præsidenters lærdomme, s. xiii.

8. Se Kirkens præsidenter, s. 165-166.

9. Se Francis M. Gibbons, Heber J. Grant: Man of Steel,

Prophet of God, 1979, s. 35-36.

10. Conference Report, april 1941, s. 4-5.

11. Augusta Winters Grant, »My Husband«, Relief

Society Magazine, november 1936, s. 671.

12. Se Kirkens præsidenters lærdomme, s. xv.

13. »A Story That Helped Me«, Juvenile Instructor, juni

1913, s. 366.

14. Citeret i Kirkens præsidenters lærdomme, s. 34.

15. Se »Learning to Sing«, Improvement Era, oktober

1900, s. 887.

16. I Brian H. Stuy, red., Collected Discourses Delivered

by President Wilford Woodruff, His Two Counselors,

the Twelve Apostles, and Others, 5 bind, 1987-1992,

2:101.

17. I Forace Green, red., Testimonies of Our Leaders,

1958, s. 50.

Øverst til venstre på

modsatte side: I 1922

holdt præsident Grant

sin første radiotale.

Nederst til venstre:

Deseret Industries blev

grundlagt, mens præsident

Grant var præsident.

Til højre: Det

Første Præsidentskab

i 1925: Præsident

Anthony W. Ivins, førsterådgiver,

præsident

Heber J. Grant, præsident

Charles W. Nibley,

andenrådgiver. Øverst

på denne side: Præsident

Grant som 64årig.

I midten: Det

Første Præsidentskab

i 1936: Præsident

J. Reuben Clark jun.,

førsterådgiver, præsident

Heber J. Grant,

præsident David O.

McKay, andenrådgiver.

Nedenfor: Præsident

Grant som 84-årig.

LIAHONA JANUAR 2004 31


32

Kirkens selvsupplere


nde uddannelsesfond

FOTO: EDUARDO VILLAGOMESA, BRAGT MED TILLADELSE AF AFDELINGEN FOR KIRKENS SELVSUPPLERENDE UDDANNELSESFOND

Et klart glimt

af håb

Kirkens selvsupplerende

uddannelsesfond er ikke kun

en velsignelse for deltagerne

og bidragyderne, men også

for Kirken i almindelighed.

ÆLDSTE JOHN K. CARMACK

Direktør

Afdelingen for Kirkens

selvsupplerende uddannelsesfond

Til præstedømmemødet ved aprilkonferencen,

den 31. marts 2001, fremsatte

præsident Gordon B. Hinckley en

meddelelse, som blev hørt over hele verden.

Kirken ville stifte en selvsupplerende uddannelsesfond.

Den skulle have det forrige århundredes

selvsupplerende emigrationsfond

som forbillede. Denne fond havde hjulpet ti

tusindvis af nyomvendte sidste dages hellige

fra Europa til at kunne rejse til dalene i det

vestlige Nordamerika og slutte sig til de hellige

der.

Den nye selvsupplerende uddannelsesfond

skulle gives som lån til værdige hjemvendte

missionærer og andre unge sidste dages hellige

som hjælp til at få en uddannelse, der kan

sikre dem en beskæftigelse i deres eget land.

Præsident Hinckley afsluttede sin dristige

bekendtgørelse med følgende opfordring og

Kirkens selvsupplerende

uddannelsesfond har

udviklet sig fra en

vision, som blev forudset

af en profet, til storslået

virkelighed. Den

forbereder kirkeledere,

indgyder håb og opbygger

karakterstyrke og

uafhængighed, hvilket

alt sammen bliver til

velsignelse for kommende

generationer.

LIAHONA JANUAR 2004 33


34

Øverst: Cibertec, en

skole i Lima i Peru,

forbereder eleverne

til en karriere inden

for IT. Ovenfor: »Jeg

havde så lidt håb og

så stor frygt – selv

efter at bekendtgørelsen

om uddannelsesfonden

var blevet

givet. Men jeg bad og

stræbte fremad. Nu er

jeg ved at uddanne

mig til webdesigner.

Med det arbejde, jeg

allerede har fundet,

håber jeg at kunne

betale lånet tilbage,

inden jeg er færdiguddannet!«

siger Meriam

Erquiza (til venstre) fra

Filippinerne.

løfte: »Jeg tror ikke, at Herren ønsker at se sit

folk dømt til at leve i fattigdom. Jeg tror, at han

vil lade de trofaste nyde jordens gode ting.

Han ønsker, at vi skal gøre dette for at hjælpe

dem. Og han vil velsigne os, når vi gør det. Jeg

beder ydmygt om, at denne indsats må få succes,

og anmoder om jeres interesse, jeres tro,

jeres bønner, jeres omsorg til fordel herfor.« 1

Sidste dages hellige overalt modtog

bekendtgørelsen med glæde. Mange fældede

en tåre. Tusinder og ti tusinder af medlemmer,

som var blevet velsignet med tilstrækkelige

materielle goder til eget behov havde

ønsket en eller anden måde, hvorpå de

kunne hjælpe de af Kirkens unge, som sad

fast i fattigdom og fortvivlelse. Nu blev det

muligt for bogstavelig talt alle at bidrage til

uddannelsen af de unge, som stod uden midler,

og derved sætte dem i stand til at komme

ud af fattigdommen. Modtagerne ville efter at

have fået et godt arbejde betale deres lån tilbage

og derved give andre mulighed for at få

tilsvarende hjælp. Hele tanken, sådan som

præsident Hinckley forklarede den i detaljer,

vandt gehør i hjertet og sindet.

I udviklingslandene fangede mange unge

med ambitioner og ønske om at hæve sig op

af deres trange kår, straks ideen med uddannelsesstøtten.

Her viste der sig en måde,

hvorpå de kunne tilegne sig kunnen, viden

og muligheder. Præsident Hinckley havde forklaret

os, at uddannelse var nøglen til fremgang.

Den selvsupplerende uddannelsesfond

blev et klart glimt af håb.

To trofaste sønner

Beretningen om to lige dejlige unge mænd

illustrerer uddannelsesfondens betydning. De

har for nylig været på mission i et udviklingsland.

Begge ældster tjente lydigt på deres

mission. Men da den ene vendte hjem, var

der penge nok til, at han kunne gå på et stort

universitet takket være forældre, som ved

selvhjulpenhed og sparsommelighed havde

sparet tilstrækkelig op til at kunne betale for

hans uddannelse. Han behøvede ikke engang

at arbejde, mens han studerede. Den anden

missionær, som var lige så værdig og lydig,

vendte hjem til den samme fattigdom, som

han kom fra.

Den hjemvendte missionær, som var bedre

økonomisk stillet, var bedrøvet over situationen

og sendte et brev til uddannelsesfondens

kontor. Han fulgte en tilskyndelse fra sit


indre og tog de penge, hans forældre

havde stillet til rådighed til et års

studium på college, donerede dem

til uddannelsesfonden og fandt et

arbejde, så han selv kunne betale for

studiet det år. Han stræbte tydeligvis

efter at blive ét med Frelseren ved

at blive ét med sin broder (se L&P

38:25-27).

Denne gavmilde unge mand er

blot en af mange sidste dages hellige,

som har taget imod præsident Hinckleys opfordring.

I dagene og månederne efter bekendtgørelsen

åbnede flere hundredetusinde deres pengepung og

sendte, hvad de kunne – ud over deres tiende og fasteofferydelser

– til fonden. Fondsmidlerne voksede næsten

fra den ene dag til den anden til enorme summer.

»Det er et mirakel!« udbrød præsident Hinckley igen

og igen.

Mindre end to år efter meddelelsen

om uddannelsesfonden var

programmet blevet indført i de

fleste af de områder, hvor vore unge

voksne lider stor fattigdom. Flere

end 10.000 lån er blevet ydet, og

der indsendes stadig ansøgninger

om lån til fondens kontor. Lånene

er med til at gøre det muligt for

vore unge at opnå en bred vifte af

erhvervsuddannelser og tekniske

færdigheder, som der er brug for i deres land.

En stak låneansøgninger, som for nylig blev tilsendt fra

Sydamerika, afslørede følgende uddannelsesønsker: Bilmekaniker,

bankassistent, computerprogrammør, skrædder,

computermekaniker, elektroniktekniker, miljøtekniker, frisør,

hotelvært, marketings- og salgskonsulent, naturgasinstallatør,

sygeplejerske, diætist, laborant og webdesigner.

Læg mærke til, at alle uddannelsesønsker er af praktisk art.

FAKTA OM DEN SELVSUPPLERENDE UDDANNELSESFOND

Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond varetages

af en bestyrelse, som består af Det Første Præsidentskab,

medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum

samt andre generalautoriteter og

hjælpeorganisationsledere.

• Uddannelsesfonden finansieres af

donationer, hvoraf de fleste kommer fra

almindelige, ikke-velhavende medlemmer

af Kirken. Alle bidrag går direkte til

studielån, ingen bruges til administra-

tive udgifter.

• Kun renterne af midlerne stilles

til rådighed for lånerne. Selve fondens

midler forbliver urørte og fortsætter

med at generere penge til lån.

• Der er blevet godkendt flere end

10.000 lån.

OM AT OPNÅ

NOGET AF

VÆRDI

»Nogen har sagt,

at hvis man opnår

noget, som er umagen

værd og meget ønskværdig,

uden at yde noget til gengæld,

så er det for dyrekøbt.«

Præsident Boyd K. Packer, fungerende

præsident for De Tolv Apostles Kvorum.

Før uddannelse

U.S. $135

• Det fulde program fungerer i 11 internationale områder,

som omfatter 85 procent af de 1,2 millioner sidste dages hellige

unge voksne, som bor uden for Nordamerika. Yderligere

6 internationale områder er ved at gøre klar til at indføre

programmet.

• Deltagernes gennemsnitsalder er

Efter

uddannelse

U.S. $580

Deltagernes gennemsnitsindkomst

før og efter erhvervsuddannelse.

26 år. Omkring 55 procent er unge

mænd (85 procent hjemvendte missionærer),

45 procent er unge kvinder (25

procent er hjemvendte missionærer).

• Udgiften til ét års god undervisning

er i gennemsnit 800 dollar. Uddannelsen

varer i gennemsnit 2,2 år.

• Hver deltager får hjælp til at sætte

realistiske mål, lægge et budget og styre

sin økonomi samt udvikle andre færdigheder

og holdninger, som er nødvendige

for at opnå succes. Mange, som tager

dette kursus, finder ud af, at de kan

påbegynde uddannelsen uden et lån fra uddannelsesfonden.

• Mange lån gives til erhvervs- eller tekniske uddannelser,

som passer til de lokale jobmuligheder.

• Lånene dækker typisk kun undervisningsgebyrer og bøger.

LIAHONA JANUAR 2004 35


36

“I Waldir was Amarrillo discouraged

(ovenfor og nedenfor)

and – som had har abandoned

boet alene

siden sin mission – bor

my på et goals lille for værelse, a good som

er blevet bygget til en

career. garage But i Lima then i Peru, the

mens han afslutter de

Perpetual sidste to år Education af den

5-årige maskiningeni-

Fund øruddannelse. helped me Han raise

får støtte fra uddan-

my nelsesfonden head and til discern sin

uddannelse.

new horizons.”xx

Lederudvikling

Efterhånden som denne indsats begynder

at bære frugt, er det vidunderligt at betragte

den betydning, det har for Kirken. Højt på listen

over udfordringer, som Kirken står over

for, er problemet med at finde ledere, som

kan dække behovet i Kirkens hastigt voksende

medlemstal. Udfordringen er særlig

stor i områder som fx Latinamerika og Filippinerne,

hvor væksten er størst. Hvor finder vi

disse ledere? De findes efterhånden, når de,

som har stabile økonomiske forhold – som er

opnået ved muligheder for uddannelse –

påtager sig lederstillinger, bliver gift og stifter

en retfærdig familie. Disse retfærdige familier

fortsætter med at udvikle den næste generation

af kirkeledere.

Om dem, som bliver velsignet af uddan-

nelsesfonden, har præsident Hinckley sagt:

»Med gode ansættelsesfærdigheder kan

disse unge mænd og kvinder rejse sig fra

den fattigdom, som de og generationerne

før dem har kendt. De bliver bedre i stand

til at sørge for deres familie. De vil tjene i

Kirken og vokse i deres lederskab og

ansvar. Som trofaste medlemmer af Kirken

vil de betale deres tiende og offerydelser,

og Kirken vil blive meget stærkere på grund

af deres tilstedeværelse i det område, hvor

de lever.« 2

Velsignelserne for kommende slægter er

allerede ved at vise sig. En ung hjemvendt

missionær i Mexico fortæller følgende:

»I december 2001 vendte jeg hjem efter en

fuldtidsmission i Veracruz Missionen i Mexico.

Mine mål var høje, men det var indlysende,


at jeg ikke kunne nå dem på grund af min

økonomiske situation, selv med hjælp fra

min familie. Da var det, at jeg erfarede, at

jeg kunne få min drøm opfyldt med hjælp

fra uddannelsesfonden.

Jeg blev færdig med min uddannelse

sidste uge og blev straks ansat til en løn,

som var tre gange højere end den, jeg fik

før. Nu kan jeg stifte familie. Jeg blev gift

den 20. december 2002.«

Håb

Det blomstrende håb, som ses blandt dem, der tidligere

var fortvivlede, viser sig at være en af de største gevinster

ved uddannelsesfonden. En ung mand fra Brasilien taler på

vegne af mange, når han siger: »Jeg havde mistet modet

og havde opgivet min ambition om en god karriere. Men

uddannelsesfonden fik mig til at løfte hovedet og ane nye

muligheder.«

At håbe er »at nære ønske med en forventning om

opfyldelse.« 3 I evangelisk sammenhæng tænker vi på et

håb som forventningen om at skulle opstå og blive frelst

hos vor Fader i Himlen. Vore unge, som har et vidnesbyrd,

nærer håb om udødelighed og evigt liv. Men det er svært

for dem at glæde sig til det næste liv, hvis de ikke kan forvente

et godt liv her på jorden, blandt andet en anstændig

karriere og mulighed for at udvikle deres evner og talenter.

Når disse mål virker umulige at opnå, bliver håb til håbløshed.

Uden et sådant timeligt håb kan et åndeligt håb om

frelse forekomme uvirkeligt.

Uddannelsesfonden har allerede givet nyt håb for unge

mænd og kvinder over hele verden. Blot det at vide, at

vores profet er dybt optaget af dem og ønsker det bedste

for dem har gjort et stort indtryk. Erkendelsen af at han

har sagt, at uddannelse er nøglen til deres muligheder,

har fået dem til at satse på uddannelse, oplæring og en

stræben efter en tilfredsstillende karriere. Erkendelsen

af at erhvervserfaring og -vejledning samt midlerne til at

kunne opnå dette står til rådighed udgør en modgift mod

håbløshed. Denne håndsrækning til de unge kan vise sig

at være uddannelsesfondens vigtigste princip og mest

strålende lys.

HVEM KAN DELTAGE?

Værdige unge mænd og unge kvinder

kan deltage, hvis de -

• generelt er mellem 18 og 30 år.

• er gifte eller enlige.

• er aktive i Kirken og indskrevet i det

lokale religionsinstitut.

• bor, arbejder og studerer i de områder, hvor der er givet godkendelse til

uddannelsesfondens program.

• mangler penge til at kunne finansiere deres egen uddannelse.

Uafhængighed

Et andet vigtigt princip, som kommer til udtryk i uddannelsesfonden,

er uafhængighed. Præsident Hinckley pointerer

hele tiden, at de unge får en mulighed og ikke andet.

»De vil tilbagebetale deres lån, hvilket vil gøre det muligt for

andre at blive velsignet, ligesom de er blevet velsignet.« 4

Han tror på vore unge, og de tager imod udfordringen. De

første rapporter om tilbagebetaling af de første lån er et

opmuntrende bevis på, at dette princip virker.

I lighed med en pagt rummer programmet et løfte om, at

man vil tilbagebetale lånet til gavn for andre. Låneansøgerne

lover også, at de kun vil låne det beløb, som er absolut nødvendigt

for at kunne opnå deres mål. De må selv betale

kost og logi, blive boede i deres eget lokalområde og finde

måder, hvorpå de kan betale så meget som muligt af deres

egne skolepenge. De tager gladelig imod dette ansvar.

En ungt ægtepar ansøgte uddannelsesfonden om nogle

lån. Mens ansøgningen blev behandlet, tog de et kort kursus

i, hvordan man vælger erhverv og lever efter et budget.

Da de overvejede deres situation og lagde budgettet, fandt

de frem til, hvilke unødvendige udgifter de kunne mindske

eller undvære, som fx udgifter til fastfood. De var forbløffede,

da de opdagede, at de ved at leve sparsommeligt slet

ikke havde brug for lånene. De kunne betale for deres

egen uddannelse.

Uddannelsesfonden har allerede vist sig at give anledning

til, at Kirkens medlemmer – og især vore unge voksne – bliver

undervist i uafhængighed. Fordelene kommer også deres

børn, deres menigheder og Kirken i almindelighed til gode.

Hvert eneste lokalsamfund nyder gavn at, at vore medlemmer

lærer og er eksempler på uafhængig levevis. De får langt

større selvværd og selvtillid, og effekten bliver mirakuløs.

LIAHONA JANUAR 2004 37


38

HVORDAN

DELTAGER JEG?

Hvis du bor i et område,

hvor uddannelsesfonden er

godkendt, så -

• lad dig indskrive i institut.

• få om muligt et arbejde,

så du kan tjene til livets ophold

og bidrage økonomisk til din uddannelse.

• tal med din institutleder om muligheden for at søge om et lån i uddannelsesfonden.

Ansatte i Kirkens Uddannelsessystem hjælper dig med at få skrevet

ansøgningen.

Offervilje

Fra Kirkens menigheder er der blevet doneret millioner

af dollar. De fleste af bidragene er kommet fra Kirkens

menige medlemmer. Dag efter dag og uge efter uge er

deres bidrag med til at opbygge fonden. Hvis der ikke var

andre resultater af denne overstrømmende kærlighed og

offervilje, måtte vi konkludere, at fonden havde øget offerviljen

blandt de hellige overalt i verden og således haft en

kraftig tilskyndelse til at gøre godt blandt dem.

Men der indgår også et andet princip. Det er princippet

om, at vi skal træffe valg, som gør os til mere omsorgsfulde

og retfærdige mennesker. Når vi ser andre mennesker, som

lider under fattigdom og håbløshed, hvisker en stemme

inden i os: »Når jeg nu har så meget, hvordan kan jeg læne

mig tilbage og føle, at jeg er retfærdig?« Uddannelsesfonden

giver almindelige mennesker en vidunderlig mulighed

for at være med til at få vægtskålen til at synke, så der

opnås større balance og retfærdighed.

Kontrasten mellem dem, som har nok og lidt til, og

dem, som mangler, er ikke ny. Paulus så lignende forhold

blandt de hellige i Korinth. Løsningen var, at de måtte dele.

Han mindede de hellige i Korinth om, at Herren Jesus

Kristus »for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at

I kunne blive rige ved hans fattigdom« (2 Kor 8:9). Paulus

opfordrede dem, som havde noget, til at give af deres

overflod til dem, som var i nød. Ved at gøre det ville de

modtage såvel som at give, fordi »deres [de fattiges] overflod

til gengæld kan afhjælpe jeres mangel« (2 Kor 8:14).

Han opfordrede dem til at give »ikke vrangvilligt eller

under pres, for Gud elsker en glad giver« (2 Kor 9:7).

På denne måde vinder begge parter og

får kolossale potentielle fordele. De, som

har rigeligt, kan hjælpe dem, som lider

nød. Derved opnår de, som modtager

lånene, uafhængighed og tilbagebetaler

lånene til hjælp for andre. Præsident

Hinckley har sagt: »Med disse forbedrede

muligheder kan de træde ud af fattigdommens

onde cirkel, som de og deres forældre

har levet under så længe … De bliver

ledere inden for dette storslåede værk i

deres hjemlande. De betaler deres tiende

og offerydelser, som gør det muligt for Kirken at udbrede

sit virke over hele verden.« 5

En opfordring

Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond har, siden

den første gang blev bekendtgjort, udviklet sig fra en

vision, som blev forudset af en

profet, til storslået virkelighed.

Den forbereder kirkeledere,

indgyder håb og opbygger

karakterstyrke og uafhængighed,

hvilket alt sammen bliver

til velsignelse for kommende

generationer.

Præsident Hinckley har

opfordret os til at blive en del af

dette dristige initiativ. De af Kirkens

medlemmer, som bidrager

for at hjælpe andre, modtager

åndelige velsignelser derved.

Kvalificerede unge, som tager

imod profetens opfordring til at

deltage, bliver bedre i stand til

at forsørge sig selv og deres

familie. Og de udvikler en kunnen

og en selvtillid, som sætter

dem i stand til at yde et større

bidrag til Kirken og til deres

lokalsamfund. Herren elsker

disse vidunderlige, værdige


unge, og han elsker dem, som giver af et

oprigtigt hjerte, uanset gavens størrelse.

Ved at stifte Kirkens selvsupplerende

uddannelsesfond har Herren sørget for endnu

en virksom mekanisme, som bidrager til hans

riges fortsatte vækst. Og han har givet os

endnu en mulighed for at udvikle os personligt

og dermed blive mere retfærdige, mere gavmilde,

mere fortrøstningsfulde og uafhængige

samt mere ét med vore medhellige. ■

Ældste John K. Carmack virkede som medlem af

De Halvfjerds fra 1984 til 2001.

NOTER

1. »Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond«,

Liahona, juli 2001, s. 67.

2. Liahona, juli 2001, s. 62.

3. Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 10. udg.,

»hope«, s. 558.

4. Liahona, juli 2001, s. 62.

5. »Ræk ned for at løfte andre«, Liahona, januar 2002,

s. 62.

LAD OS TALE OM DET

• Hvem kan drage fordel af at deltage i den

selvsupplerende uddannelsesfond?

• Hvorfor tror du, at Kirkens ledere har udtænkt

et program, som er baseret på lån snarere end på

stipendier?

• Hvorfor ønsker Herren, at vi er uafhængige?

• Hvad mente du om den selvsupplerende

uddannelsesfond, da du første gang hørte om den?

Hvad mener du om den nu?

• På hvilken måde er tilstrækkelig beskæftigelse

med til at styrke familielivet?

• Hvordan opfostrer stærke sidste dages hellige

familier stærke ledere?

• I skrifterne omtales håb sammen med tro og

kærlighed ofte som et væsentligt princip (se Moroni

10:20). Hvilken rolle spiller håb i dit eget liv?

• Hvorfor er offervilje et så vigtigt princip?

Hvordan har du personligt nydt gavn af andres ofre?

Ovenfor: Carlos

Salinas Villantoy fra

Lima i Peru studerer

datalogi. Nedenfor:

En gruppe studerende

lærer at reparerede

dieselmotorer på

en mekanikerskole

i Mexico City.

LIAHONA JANUAR 2004 39


40

Ring hjem nu!

Barbara Elkins Catmull

Da vores ældste søn Jason var

11 år gammel, havde vi en

oplevelse, vi aldrig glemmer.

Det var søndag, og resten af familien

var ved at gøre sig klar til at tage i

kirke, men Jason klagede over, at han

følte sig sløj. Vi lod ham blive hjemme

og lovede, at vi ville ringe til ham

senere for at høre, hvordan det gik

med ham. Kirken lå ikke ret langt

væk, og vi kunne løbe hjem, hvis han

fik brug for os.

Lige inden nadvermødet begyndte,

følte jeg mig tilskyndet til at ringe til

Jason med det samme. Telefonen

SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER

ringede mange gange, men Jason tog

den ikke. Jeg gik ud fra, at han sov og

ikke hørte telefonen ringe. Men jeg

følte, at noget var gruelig galt. Min

mand var i biskoprådet og sad allerede

på forhøjningen, så jeg efterlod

mine børn på deres pladser og sagde,

at jeg var tilbage om et par minutter.

Den fem minutter lange gåtur syntes

at vare en evighed. Da jeg nåede

frem, løb jeg ind i huset og kaldte

panisk på Jason. Der syntes at gå en

evighed, uden at nogen svarede, og

uden at jeg kunne finde ham. Endelig

fik jeg øje på Jason, som smågrædende

Jason kiggede frem fra sit

skjulested og blev rædselsslagen,

da han så en indbrudstyv,

som gennemsøgte

skufferne.

krøb frem bag sofaen i stuen. Jeg lagde

armene om ham og kunne føle, at han

skælvede, mens han fortalte, hvad der

var hændt.

Han havde ligget på sofaen, da han

pludselig følte, at han skulle gemme

sig. Han sprang op og skjulte sig bag

sofaen. I samme øjeblik hørte han

nogen komme ind ad hoveddøren.

Han tænkte, at det måtte være familien,

og kiggede frem fra sit gemmested.

Han blev rædselsslagen, da han

så, at det var en indbrudstyv, iklædt

elefanthue og handsker, som rodede

skufferne igennem. Han lyttede, mens

ILLUSTRATION: BRIAN CALL


den fremmede ledte huset igennem.

Netop da ringede telefonen, og tyven

gik sin vej. Den ringende telefon

havde selvfølgelig været den opringning,

jeg foretog, lige før jeg gik fra

kirken.

Jeg vil altid være taknemlig for

Helligåndens tilskyndelser, som både

Jason og jeg følte den dag. Jeg er så

taknemlig for, at jeg følte mig tilskyndet

til at gå hjem og kunne være hos

Jason, da han havde brug for mig.

Hvem ved, hvad der kunne være

sket, hvis tyven havde opdaget Jason?

Han blev ikke alene beskyttet, men

jeg tror også, at Ånden hjalp ham

med at komme sig over denne traumatiske

oplevelse. I dag er Jason en

modig og stærk missionær, som stadig

har Helligånden som sin trofaste

følgesvend. ■

Barbara Elkins Catmull er medlem af

Ammon Syvende Ward, Idaho Falls Ammon

Stav i Idaho.

Herren vidste,

hvad der

ventede mig

Linda Sims Depew

Jeg knælede ned i grådfuld bøn i

mit hjem og spurgte vor himmelske

Fader, hvorfor mit liv gik så

skævt. De personlige udfordringer,

jeg havde haft i de sidste to år, havde

overbevist mig om, at jeg måtte flytte

fra den lille by, hvor jeg boede, og

finde et andet arbejde. Trods mange

forsøg var det dog ikke lykkedes mig

at finde et passende job.

Mens jeg hulkede og bad om at få

at vide, hvorfor jeg tilsyneladende

ikke fik den hjælp, jeg havde brug for,

blev jeg overvældet af en fredfyldt,

varm følelse. Jeg sagde ikke mere,

men sad blot stille på mine knæ. Jeg

vidste, at vor himmelske Fader trøstede

mig ved Ånden. Jeg kom i tanker

om de skriftsteder, som jeg havde

læst mange gange i de forløbne to år,

og som havde været til stor trøst.

Det ene skriftsted var Anden Nephi

4:16-35, især vers 28, hvor Nephi

siger: »Fryd dig, o mit hjerte, og giv

Mens jeg bad om at få at

vide, hvorfor jeg tilsyneladende

ikke fik den hjælp,

jeg har brug for, blev jeg overvældet

af en fredfyldt, varm følelse.

LIAHONA JANUAR 2004 41


42

ikke mere min sjæls fjende plads.« Det

andet skriftsted var Lære og Pagter

98:3, som forsikrede mig om, at mine

bønner blev hørt, og at »alle sorger

skal samvirke til jeres bedste og mit

navns forherligelse, siger Herren.«

Skønt jeg stadig følte, at jeg gerne

ville flytte fra byen, så vidste jeg nu af

hele mit hjerte, at alt nok skulle ordne

sig. Min himmelske Fader vågede over

mig, at jeg havde det fint med at blive,

hvis det var det, han ønskede.

Blot tre måneder senere fandt jeg

ud af, at min 24-årige søn, som læste til

læge i nabostaten, havde kræft. Jeg

tilbragte de næste tre uger sammen

med ham på hospitalet. Hvis jeg havde

fået et nyt job, ville jeg ikke have haft

nogen ferie, ingen afspadsering og

ingen sygeorlov. Jeg ville have været

nødt til at sige det nye arbejde op

for at kunne være hos min søn, og

arbejdsløshed ville have været endnu

en af mine udfordringer.

Jeg kan ikke lade være at tænke

på, at Herren vidste, hvad der var i

vente, og derfor havde sagt nej til

mine bønner.

Min søn fik kemoterapi, og i de

første par måneder vidste vi ikke, om

han overlevede. Jeg følte, at jeg skulle

flytte til nabostaten, hvor han befandt

sig. Jeg kunne ikke holde ud at bo så

langt væk, når han var syg og stadig

anstrengte sig for at komme til timerne

på lægestudiet. Heldigvis lykkedes det

mig – ved hjælp af en række begivenheder,

som viste mig, at Herren hjalp

mig – at få et arbejde i det område,

hvor min søn boede.

Jeg boede der, indtil min søn var

blevet gift med sin barndomskæreste,

var blevet rask, havde bestået eksamen

med glans og havde skænket

mig mit første barnebarn. Kort tid

efter var jeg så velsignet, at jeg blev

gift med en vidunderlig mand, som

længe havde været en af mine trofaste

venner.

»Fryd dig, o mit hjerte, og giv ikke

mere min sjæls fjende plads.« »Alle

sorger skal samvirke til jeres bedste

og mit navns forherligelse, siger Herren.«

Da tiden var inde, åbnede Herren

himlens vinduer og velsignede

mig. Jeg husker stadig på disse velsignelser

og på de trøstende ord i disse

skriftsteder, og beder til, at jeg aldrig

glemmer dem. ■

Linda Sims Depew er medlem af Lost

Mountain Ward, Powder Springs Stav

i Georgia.

Han giver mig

kraft på ny

Sérgio Ribeiro

Jeg er født i 1961 i Brasilien og

hørte om Jesu Kristi Kirke af

Sidste Dages Hellige, da jeg var

seks år. Jeg havde en meget lykkelig

barndom, men mit familieliv begyndte

at ændre sig i julen 1970, da jeg fik en

meget sjælden sygdom.

På et tidspunkt var jeg indlagt i et

år, og lægerne vidste ikke, hvad de

skulle stille op. Herren reddede flere

gange mit liv, efter at min far havde

lagt hænderne på hovedet af mig og

givet mig en kraftig præstedømmevelsignelse.

Jeg kan huske engang,

at en gruppe læger blev forbløffede,

da de så, hvordan min høje feber

straks faldt, da min far løftede sine

værdige hænder fra mit hoved.

Sådanne mirakler skete flere gange

i de omtrent fire år, hvor sygdommen

var værst.

En dag skulle der afholdes konference

i vores by. Mine forældre var

begejstrede og taknemlige, da de

fandt ud af, at ældste Marvin J. Ashton

(1915-1994) fra De Tolv Apostles Kvorum

kom til konferencen.

På konferencedagen var kirken stuvende

fuld. Min mor kunne ikke

komme i nærheden af ældste Ashton.

Da min seksårige bror så min mors

fortvivlelse, trængte han gennem

menneskemængden og nåede frem

til ham. Han bad ældste Ashton om

at velsigne hans bror, som var meget

syg, og bønfaldt ham om at komme

med hen, hvor han lå. Men ældste

Ashton havde ikke mulighed for at

komme på det tidspunkt. Vi bad for,

at vi måtte få lejlighed til at mødes

med ham efter konferencen.

Til vores store overraskelse sagde

ældste Ashton som indledning til sin

tale: »Da jeg kom, bad en lille dreng

mig om at velsigne hans bror, som er

alvorligt syg, og jeg vil gerne sige til

alle, som kan høre mig, at din bror

nok skal blive rask og fuldende sin

mission her på jorden.«

For mine forældre var dette den

balsam, de havde bedt om. Den


lindrede den smerte og sorg, som

de havde lidt. Vi påbegyndte en ny

behandling, og i tillid til ældste

Ashtons løfte ændrede mit liv sig

fuldstændig.

Da jeg blev 19, tog jeg på mission

som en delvis opfyldelse af det løfte,

jeg havde fået, og som opfyldelse af

mit hjertes ønske om at tjene Herren

ved at forkynde hans vidunderlige

evangelium. Jeg virkede i Recife

Missionen i Brasilien, hvor flere

udvalgte familier blev sat på min vej,

og jeg fik mulighed for at tjene som

et redskab i Herrens hænder og føre

sjæle til omvendelse.

Da jeg vendte hjem fra min mission,

blev jeg gift med en smuk ung

kvinde, som jeg var vokset op sammen

med i Kirken. Men da vores første

barn blev født, tog Herren det til

sig. Jeg fattede ikke denne nye tragedie

i mit liv, men jeg vidste, at mit vidnesbyrd

og min tillid til Herren stadig

var ved at blive formet.

I dag har min hustru og jeg en

dejlig familie på fem børn. Vores

ældste søn er ved at forberede sig

til at tage på mission. Jeg har virket

som biskop for min menighed. Symptomerne

på min tidligere sygdom er

forsvundet.

Mit liv og mit vidnesbyrd bygger på

troen på præstedømmets magt, på

den evige familie og på ordene i den

23. salme, hvori David siger:

Min seksårige bror

trængte gennem

menneskemængden

og bad ældste Ashton om at

velsigne mig.

»Herren er min hyrde, jeg lider

ingen nød,

han lader mig ligge i grønne enge,

han leder mig til det stille vand.

Han giver mig kraft på ny, han leder

mig ad rette stier for sit navns skyld.

Selv om jeg går i mørkets dal, frygter

jeg intet ondt, for du er hos mig,

din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig for

øjnene af mine fjender. Du salver mit

hoved med olie, mit bæger er fyldt til

overflod.

Godhed og troskab følger mig, så

længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens

hus alle mine dage.« ■

Sérgio Ribeiro er medlem af Jardim do Lago

Ward, Campinas Stav i Brasilien.

LIAHONA JANUAR 2004 43


FOTO: SHANNA GHAZNAVI OG ADAM C. OLSON, UNDTAGEN HVOR ANDET ER ANGIVET; TIL VENSTRE: FOTO: © PAUL OG MICHELLE HARVATH, PHOTOS ON ICE

ISDRØMME

SHANNA GHAZNAVI

Kirkens tidsskrifter

Da Chris var ni år gammel, byttede han sine ishockeyskøjter ud med

kunstløberskøjter. Nu har han byttet sin skøjter ud med travesko.

»Derfor har jeg sendt jer, at I skal være lydige,

og at jeres hjerter må være rede til at bære

vidnesbyrd« (L&P 58:6).

Chris Obzansky spillede ishockey i tre

år, før han fandt ud af, at det ikke lige

var noget for ham. Da han blev ni,

byttede han sine hockeyskøjter ud med kunstløberskøjter

og begyndte på den sti, som har

ført til, at han har fået en strålende karriere

som kunstskøjteløber. Med det har ikke altid

været en dans på roser.

»Jeg var fast besluttet på at ville lære at

løbe på kunstløberskøjter,« siger han. »Men

jeg blev ved med at snuble på grund af spidserne

foran!« Trods vanskeligheder fandt han

ud af, at isdans var det, han virkelig havde lyst

til. »Og desuden syntes jeg, at det var ret fedt

at løbe på skøjter med en pige i stedet for

med et hold ildelugtende hockeyspillere,«

siger Chris med et smil.

Han havde store drømme. Han og hans

partner var kommet på andenpladsen ved det

amerikanske juniormesterskab, på tredjepladsen

ved det amerikanske mesterskab og på

førstepladsen ved en international konkurrence

i Kina. Hans ambition var at konkurrere

ved de olympiske vinterlege i 2006 og derefter

tage på mission, når han blev 21. Men da

han var 18, netop som alt gik glat, løb han ind

i et problem.

»Det var ikke rigtig sjovt længere, og jeg

havde det svært med sporten,« erindrer han.

»Det var bare noget, der skulle overstås, og

jeg kunne ikke holde det ud længere. Jeg

sagde: ›Herre, hvad skal jeg gøre?‹«

Chris fik den første del af sit svar, da han

talte med sin biskop, som opfordrede ham til

at bede angående sin plan om at udskyde sin

mission. »Hans råd gik ligesom ind ad det ene

øre og ud ad det andet,« indrømmer Chris.

»Men jeg var nået dertil, hvor jeg virkelig

Selv om Chris

altid havde

planlagt at

skulle på mission,

følte han sig tilskyndet

til at tage af sted

tidligere end han

havde regnet med.

LIAHONA JANUAR 2004 45


46

Chris’ trænere

og partner

(nedenfor)

var skuffede, da

han fortalte, at han

havde besluttet at

tage på mission,

men de støttede

ham helhjertet.

måtte spørge, og virkelig måtte

lytte.«

Chris fik anden del af sit svar

under et nadvermøde. Da han

lyttede til sin Unge Mænds præsident

tale om sin egen missionskaldelse,

sagde Ånden til

ham: »›Chris, du bliver nødt til

at tage på mission, når du bliver

19, ellers får du et svært liv.‹

Budskabet lød så klart, at jeg faktisk vendte

mig om for at se, om der var nogen,« fortæller

han. »Jeg fik følelsen igen, 10 gange stærkere,

og jeg vidste, at jeg måtte tage på mission.«

Her slutter historien ikke

Samme aften ringede Chris til sin partner

og til sin træner for at fortælle dem nyheden.

Dengang han begyndte

at træne med dem,

havde han fortalt dem,

at en mission var en

mulighed. Men ingen

af dem havde regnet

med, at han tog af sted

– i hvert fald ikke

endnu. Selv om de var

skuffede, siger Chris, »har de støttet både mig

og min beslutning om at tage på mission, og

det skal de have tak for.«

Chris føler godt for sin beslutning og

for den måde, hans liv former sig på.

»Jeg er taknemlig for, at vor himmelske

Fader gav mig den

tilskyndelse,« siger han.

»Men det har været

rigtig svært siden

dengang. Satan har

forsøgt at få mig ned

med nakken på enhver

tænkelig måde.«

For at overvinde frygten og

fristelserne læste Chris i skrifterne og

bad, sådan som han plejede

at forberede sig til øvelserne

på skøjtebanen i Delaware,

hvor han boede, dengang han

trænede. Han studerede skrifterne

mindst to gange om

dagen, og han afsatte tid til

oprigtig bøn mindst tre gange

om dagen. »Det var virkelig en

beskyttelse for mig,« siger han.

Megen af den hjælp, han har fået, tillægger

han de gode venner og familien, som han har

omgivet sig med, siden han kom tilbage til

Trettende Ward i Salt Lake Central Stav.

Et nyt sæt regler

Der er masser af regler i isdans – masser af

obligatoriske og ikke tilladte bevægelser. Det

kræver et stort talent for dans og en masse

kreative evner at få succes. Chris mener, at

hans erfaring med isdans kan hjælpe ham på

hans mission – erfaringer med at kunne enes

med en partner, at følge strenge regler og at

være engageret i noget hver dag i lang tid.

Hans kald til de baltiske lande, hvor der

tales russisk, var spændende for Chris, især

fordi han ved, at russiskkundskaber kan

hjælpe ham, hvis han stadig har lyst til at løbe

på skøjter efter sin mission. (Mange af konkurrenterne

og trænerne taler russisk). Han

drømmer også om engang selv at blive træner.

»Men i øjeblikket,« siger han, »ønsker jeg

kun at forsøge at bringe mennesker til kundskab

om evangeliet.«

Stadig vejledt

Da Chris blev tilskyndet til at tage på mission,

var det ikke første gang, han havde bedt

om og modtaget Herrens vejledning. Han var

16 år, havde lige brudt med sin skøjtepartner

og havde det svært. »Min far gav mig en velsignelse,

og han sagde til mig, at Ånden ville

være hos mig og trøste mig,« siger han.


Efter velsignelsen blev Chris tilskyndet til

at læse L&P 58. Vers to til syv har betydet

meget for ham. »Jeg følte, at de var skrevet

specielt til mig,« siger han. »Alt, hvad der står

i disse vers, er gået i opfyldelse og går stadig

i opfyldelse. De vers har været til utrolig stor

trøst for mig.«

I lydighed mod rådet i L&P 58 udfører

Chris nu en mission, sådan som Herren har

bedt ham om, og han er rede til at bære vidnesbyrd

om Frelseren og evangeliet i de

baltiske lande. Han ved, at han får større

problemer end spidser på skøjterne og skiftende

dansepartnere, men han ved også, at

når han beder om vejledning, svarer Herren

ham. ■

Shanna Ghaznavi er medlem af BYU’s 61. Ward

i Brigham Young University Anden Stav.

Efter et par

uger på missionærskolen

med sin kammerat,

ældste Wilkinson

(nedenfor), har

ældste Obzanskij

nu en anden slags

is under fødderne –

missionen i de baltiske

lande. Og han

føler, at Herren

fortsætter med at

vejlede ham i hele

hans færd.

LIAHONA JANUAR 2004 47


48

Taknemlig for Hjælpeforeningen

Som missionær for Kirken har jeg

forsøgt at hjælpe andre til at føle

Helligånden. For nogen tid siden

havde min kammerat og jeg mulighed

for at vise en ung mand et videoklip

af en tale af præsident Gordon B.

Hinckley. Ånden greb den unge mand

om hjertet.

Jeg læste for nylig en tale fra generalkonferencen

af Hjælpeforeningens

præsidentinde, som betyder meget

for mig som sidste dages hellig ung

kvinde. Jeg er taknemlig for det søsterfællesskab,

vi har. Vore ledere og

deres konferencetaler hjælper mig

meget til at blive en god søster og til

at forberede mig til at blive mor.

Juliana Rosa,

Habitacional Gren,

São João da Boa Vista Stav i Brasilien

Liahona – en rig kilde til styrke

Jeg har været medlem af Kirken i

tre år, og siden jeg blev døbt, har jeg

sikret mig hvert eneste nummer af

Liahona. Det er en rig kilde til styrke

for mig, fordi det bekræfter sandheden

af det store værk, som Jesu Kristi

Kirke af Sidste Dages Hellige er engageret

i. Jeg er min himmelske Fader

meget taknemlig for vore inspirerede

ledere, hvis budskaber fornyr os

åndeligt hver måned.

Martha Castro,

Ipiales Andet Ward,

Pasto Stav i Colombia

KOMMENTARER

Øget tro på Jesus Kristus

I nogle få måneder lånte jeg

Liahona af andre. Men denne måned

modtog jeg det første nummer som

abonnent. Jeg er glad for at få det,

fordi Liahona inspirerer og lærer mig

om evangeliet. Det øger min tro på

Jesus Kristus og vor himmelske Fader.

Jeg glad for at vide, at Kirken er sand.

Succes med hjemmeaften

Har du og din familie haft en oplevelse med en vellykket

familieaften? Fortæl os, hvad der fungerer for din familie –

kreative ideer til lektioner, tjenesteprojekter, aktiviteter,

vidnesbyrdmøder, familieråd osv. Send dine forslag til Family

Home Evening Successes, Liahona, Room 2420, 50 East

North Temple Street, Salt Lake City, UT 84150-3220, USA;

eller med e-mail til cur-liahona-imag@ldschurch.org.

MODELFOTO: WELDEN C. ANDERSEN

Jeg elsker at være en sidste dages

hellig.

Mary Ann C. Pada,

Lucena Andet Ward,

Lucena Stav i Filippinerne

Gode venner i Kirken

Jeg har været medlem af Kirken

siden 6. maj 2001, og Kirken er det,

som betyder mest for mig. Jeg er 16 år

gammel. Selv om der ikke er nogen

andre i min familie, som er medlem

af Kirken, har jeg de bedste venner,

jeg kunne ønske mig, i Unge Mænd.

I Kirken findes også nogle af de mest

hjælpsomme voksne og de mest uskyldige

og kærlige børn.

Douglas Eduardo Díaz Ruiz,

Obrero Ward,

Ciudad Ojeda Stav i Venezuela


FOR BØRN •TIL I JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • JANUAR 2004

Lille Liahona


L2

Det er vigtigt at

være gavmild over

for dem, som er

i nød. Præsident

Monson fortæller

om en søndagsskolelærer,

som lærte

ham at dele med

andre.

Jeg er taknemlig for min søndagsskolelærer

Lucy Gertsch. Hun var smuk,

havde en mild røst og interesserede

sig for os. Hun gjorde skrifterne levende

for os.

Vi gik ind i et projekt, hvor vi skulle

samle fem- og tiører til det, som skulle blive

en gigantisk fest. Søster Gertsch holdt nøje

regnskab med vores fremgang. Som drenge

og piger med typisk appetit forestillede vi

os pengene forvandlet til kager, småkager

og is. Det skulle være helt fantastisk – den

største fest nogensinde.

Ingen af os vil glemme den grå søndag

morgen i januar, da vores elskede lærerinde

bekendtgjorde, at en af vore klassekammeraters

mor var død. Vi tænkte på vore egne

mødre, og hvor meget de betød for os. Vi

sørgede med Billy Devenport over hans

store tab.

Lektionen den dag var Apostlenes Gerninger

kapitel 20, vers 35: »Ihukom … Herren

Jesu ord, at han selv har sagt: ›Saligere

VI LYTTER TIL

PROFETENS RØST

Det er saligere

at give

PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab

er det at give end at modtage.‹« Lucy

Gertsch spurgte: »Kunne I tænke jer at

følge Herrens lærdom? Hvad ville I synes

om at give jeres festpenge til familien

Devenport som et udtryk for vores kærlighed?«

Beslutningen var enstemmig. Vi talte

omhyggeligt hver øre og lagde dem alle

sammen i en stor konvolut.

Jeg vil aldrig glemme den lille gruppe,

der gik de tre gader ned til Billys hjem, hilste

på ham, hans bror, søstre og far. Det var

tydeligt, at moderen manglede. Jeg vil altid

huske de tårer, som blinkede i alle de tilstedeværendes

øjne, da den hvide konvolut

med vore dyrebare festpenge gik fra vores

lærers smukke hånd til den sorgfyldte fars

trængende hånd. Vi bogstavelig talt fløj tilbage

til kirken. Vores hjerte var lettere,

vores glæde mere fuldkommen, vores forståelse

dybere end nogensinde før. Vi lærte

af egen erfaring, at det i sandhed er saligere

at give end at modtage. ●

Fra en tale, holdt ved aprilkonferencen 1992.

ILLUSTRATION: JEWEL HODSON


LILLE LIAHONA JANUAR 2004 L3


L4

En vinterdag sneg den

seksårige Heber J. Grant

sig op på bagenden af en

af mederne på præsident

Brigham Youngs kane.

Han ville kun køre med til

det næste kryds. Men han

turde ikke springe af, før

kusken sagtnede farten.

Da kusken endelig gjorde

det, havde Heber kørt

med temmelig langt. Han

prøvede at løbe sin vej,

uden at præsident Young

fik øje på ham.

Hvad hedder du?

FRA PRÆSIDENT HEBER J. GRANTS LIV

Jeg blev Brigham

Youngs ven

Heber Grant, sir.

Du må være Jedediahs

søn. Jeg holdt meget af din far.

Han var min andenrådgiver.

Stands! Den lille dreng

ser helt forfrossen ud! Læg

ham op under bisonpelsen.

ILLUSTRATION: MIKE EAGLE


Præsident Young sagde til Heber, at han gerne ville have

en samtale med ham om seks måneder. Heber adlød.

Han og præsident Young var venner fra da af.

Nogle gange blev Heber til familiebøn, og han var forbløffet

over præsident Youngs bønner. Heber sagde senere: »Jeg …

løftede hovedet, vendte mig om og kiggede hen mod det

sted, hvor Brigham Young bad for at se, om Herren stod der.

Det lød som om, han talte til Herren, som et menneske talte

til et andet.«

Som profet lærte Heber J.

Grant at tale til vor himmelske

Fader på samme

måde.

Tilpasset fra Conference

Report, april 1917, s. 23;

Conference Report, juni

1919, s. 7.

Heber tilbragte næsten

lige så megen

tid hjemme hos

Brigham Young som

hjemme hos sig selv.

LILLE LIAHONA JANUAR 2004 L5


Templets ve

ÆLDSTE ENRIQUE R. FALABELLA

Halvfjerdser-områdeautoritet

Det Centralamerikanske Område

Min

M

mor døde, da jeg var fem år

gammel. Vi boede i Guatemala

City i Guatemala og var dengang

ikke medlemmer af Kirken. Min far troede

på Gud, men vidste ikke noget om frelsesplanen,

eller hvad der var sket med hans

kones ånd. Det var svært for ham at opdrage

fire børn alene.

Da jeg var 12 år gammel, så min søster

to missionærer, som gik forbi vores hus,

og bød dem indenfor. De underviste

os i evangeliet, og efter et

par uger besluttede min søster og jeg at

lade os døbe. Min far var ikke sikker. En

bror i menigheden besøgte ham og efterlod

en pjece om frelsesplanen. Da min

far læste, at vores familie kunne være sammen

for evigt, vidste han, at han gerne ville

være medlem af Kirken. Det var svaret på

hans håb og drømme.

Dengang var lå det nærmeste tempel i

Mesa i Arizona i USA. Det var dyrt at rejse så

langt. Da min far senere blev kaldet til distriktspræsident,

spurgte missionspræsidenten

ham: »Hvad

har du planlagt at gøre?«

»Vi tager til templet,« svarede

min far. Han samlede

en gruppe på omkring 100

mennesker, som sammen

rejste til templet i Mesa.

Vores familie blev beseglet,

og vi følte alle min mors

tilstedeværelse. Vi vidste,

at hun havde antaget

evangeliet.

Da min hustru Blanca og

jeg blev gift, krævede loven

i Guatemala, at vi først blev

Templet i Guatemala City

i Guatemala


lsignelser

borgerligt viet. Jeg brød mig ikke om ordlyden

af ceremonien – ifølge den var vi kun

gift, indtil døden skilte os ad. Næste dag

rejste vi til Arizona, selv om vi havde været

nødt til at sælge nogle af vore ting for at få

råd til turen. En af de dejligste oplevelser i

mit liv var at blive beseglet til min hustru i

templet for al evighed.

Men vi fandt snart ud af, at vi ikke havde

penge nok til at rejse hjem til Guatemala.

Vi tog hen til kirken, hvor en mand hilste

på mig og lagde en 20 dollar seddel i min

hånd. Det samme gjorde en anden mand.

Jeg havde ikke sagt et ord om vore problemer.

Men vi havde fortalt vor himmelske

Fader om dem.

Jeg var blevet stavpræsident, da man

bekendtgjorde, at der skulle bygges et tempel

i Guatemala. Det blev mit privilegium at

være med til at skaffe midler til templet og

forberede medlemmerne til at træde ind i

det. Vi blev bedt om at skaffe 10.000 dollar.

Både børn, unge og voksne deltog. Stavens

medlemmer var så begejstrede, at vi indsamlede

omkring 27.000 dollar – næsten

tre gange så mange som det var vores mål

at indsamle.

Da vores yngste barn Daniel blev 11 år,

sagde han, at ønskede sig en særlig gave,

når han blev 12. Han ville gerne i templet

og blive døbt for nogle af sine forfædre.

Hele familien begyndte at udføre

slægtsforskning. Vi fik et tættere forhold

til vore levende slægtninge og fandt

adskillige forfædre, som ikke havde fået

udført deres tempelordinancer. På sin

12-års fødselsdag blev min søn døbt for

disse mennesker. Jeg udførte ordinancerne.

Daniel fik et større vidnesbyrd om

tempeltjeneste.

Som du kan se, har jeg tilbragt mange

af de dejligste stunder i mit liv i Herrens

hus. Det kan du også gøre.

Husk altid på, at vor Herre, Jesus

Kristus, elsker børn. Når vi læser om,

hvordan han kom til det amerikanske

kontinent efter sin opstandelse, lærer

vi, at han kaldte børnene til sig og velsignede

dem et efter et. Der er ikke mange

tilfælde i skrifterne, hvor forfatteren ikke

kunne nedskrive det, der blev sagt, men

dette er et af dem. Ordene og velsignelserne

var så hellige, at de ikke kunne

nedfældes (se 3 Nephi 17:12-23). Jesus

elsker dig lige så meget, som han elskede

disse børn.

Jeg er vis på, at mit vidnesbyrd var lige

så urokkeligt, da jeg var 12 år gammel,

som det er i dag. Man behøver ikke at

være voksen for at have et vidnesbyrd om

Jesus Kristus eller for at kunne påvirke

andre. Måske er du ikke altid klar over,

hvor meget godt du gør for dine forældre,

for dine slægtninge og for verden. ●

»Hvad du binder

på jorden, skal

være bundet i

himlene« (Matt

16:19).

LILLE LIAHONA JANUAR 2004 L7


L8

HISTORIER FRA DET NYE TESTAMENTE

EFTER

DET NYE

TESTAMENTE

Peter, Jakob og Johannes samt andre apostle og kirkeledere

arbejdede ihærdigt for at undervise mennesker om

Jesus Kristus. Mange mennesker sluttede sig til Kirken i

mange lande. De hellige bestræbte sig på at adlyde Guds

befalinger.

ApG 6:2-4; 7; 11:19-21

Mange ugudelige mennesker var ikke interesserede i, at de hellige troede på Jesus Kristus og adlød Guds befalinger, så de

forsøgte at ændre befalingerne. Nogle af de hellige troede på de ugudelige mennesker. De holdt op med at tro på Jesus og

adlød ikke hans befalinger.

Gal 1:6-8; Tit 1:10-11; 1 Joh 2:18-19

ILLUSTRATION: PAUL MANN


Mange retfærdige hellige blev slået ihjel. Da apostlene var blevet slået ihjel, var der ingen til at lede Kirken. Jesu Kristi Kirke

fandtes ikke mere på jorden. Præstedømmets nøgler blev taget fra jorden, og der var ingen profeter, som kunne lede menneskene.

Apostlene Peter og Paulus havde sagt, at dette ville ske.

Matt 23:34; 24:8-10; Rom 8:36; 1 Kor 4:9-13; 1 Pet 4:12; James E. Talmage, Jesus Kristus, 1962, s. 772-773

Der gik mange hundrede år. Der var mange forskellige kirker, men ingen af dem havde apostle. Deres ledere havde ikke

præstedømmet. Ingen af kirkerne var Jesu Kristi Kirke. Men profeterne havde sagt, at Jesu Kristi Kirke efter mange år igen

skulle findes på jorden.

ApG 3:19-26; 2 Thess 2:1-4; 2 Tim 4:3-4

LILLE LIAHONA JANUAR 2004 L9


L10

I 1820 ønskede en dreng ved navn Joseph Smith at vide, hvilken kirke der var Jesu Kristi Kirke. Han gik ud i skoven i nærheden

af sit hjem, knælede ned og bad Gud om at fortælle ham, hvilken kirke der var sand.

Joseph Smith – Historie 1:3, 5, 10, 14-15

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith. Frelseren forbød Joseph at slutte sig til nogen af kirkerne,

fordi ingen af dem var den sande kirke.

Joseph Smith – Historie 1:17-19


Gud udvalgte Joseph Smith som den profet, som skulle

genoprette Jesu Kristi Kirke på jorden. Gud sendte engle

for at give Joseph præstedømmet, og han hjalp Joseph

med at oversætte Mormons Bog. Den 6. april 1830 blev

Jesu Kristi Kirke organiseret.

Joseph Smith – Historie 1:33, 66-75

Jesus ønsker, at alle lærer hans kirke at kende. Da han var

på jorden, sendte han missionærer ud for at undervise i

hans evangelium. Jesus bad Joseph Smith om at sende

missionærer ud for at undervise alle mennesker i Jesu

Kristi evangelium.

L&P 1:18, 30

Ligesom Jesus valgte tolv apostle til at hjælpe sig, da han

var på jorden, således blev der også udvalgt tolv apostle til

at hjælpe Joseph Smith med at lede Kirken. De fik magt til

at undervise i evangeliet og udføre mirakler.

L&P 102:3; 107:22-23, 35

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den samme

kirke, som Jesus og hans apostle tilhørte, da de levede på

jorden.

L&P 115:4

LILLE LIAHONA JANUAR 2004 L11


»Jeg er Guds kære barn. Jeg ved, at vor himmelske

Fader elsker mig, og jeg elsker ham. Jeg kan bede til

vor himmelske Fader til hver en tid og på alle steder.

Jeg forsøger at huske samt følge Jesus Kristus« (hæftet

Tro på Gud på indersiden af forsiden)

L12

§Hvem er du? Ved du det? Du kender dit navn,

og du ved, du tilhører en familie her på jorden.

Dine forældre og din familie elsker dig.

Du betyder meget for dem. Du betyder også meget for

vor himmelske Fader. Han er far til din ånd. Du boede

hos ham i himlen, før du kom til jorden. Alle, som bliver

født på denne jord, er børn af vor himmelske Fader.

Du kan ikke huske, at du boede hos vor himmelske

Fader, men du er hans barn. I skrifterne står der, at vi

»alle [er børn] af den Højeste« (Sl 82:6). »Den Højeste«

er vor himmelske Fader.

Har du samme øjenfarve som din mor? Har du

samme hårfarve som din far? Børn ligner ofte deres

forældre meget. I Bibelen står der, at »Gud skabte mennesket

i sit billede« (1 Mos 1:27). At være skabt i hans

billede vil sige, at du ser ud som din himmelske Fader.

Det betyder også, at du kan blive ligesom ham.

Profeterne vidner om, at du er Guds barn, og at han

kender og elsker dig. Hver gang du synger »Jeg er Guds

kære barn« (Børnenes Sangbog, s. 2-3), vidner du også

om, at du ved, hvem du er. Din himmelske Fader elsker

dig. Han svarer på dine bønner og hjælper dig med at

blive ligesom ham. Du er hans barn, og han ønsker, at

du vender tilbage og bor hos ham igen en dag.

Skriftstedsæske

Tag forsigtigt side L13 ud af bladet, og klæb den fast

på et stykke karton. Klip langs den sorte linje. Fold langs

de stiplede linjer, så der dannes en æske. Lim endeflapperne

fast. Fold den øverste flap, så æsken lukkes, men

lim den ikke fast. Tegn eller lim et billede af dig selv fast

FÆLLESTID

Jeg er Guds kære barn

SHEILA E. WILSON

på indersiden af den tomme ramme. Læs skriftstedshenvisningen

på hver side af æsken.

Klip sedlerne med skriftstedshenvisningerne ud og

læg dem i æsken. Træk hver dag et skriftsted, og afmærk

det i dine skrifter. Skriftstederne minder dig om, hvem

du er. Fortæl om æsken ved en familieaften.

Forslag til fællestid

1. Vis børnene et billede af et spædbarn, eller bed en nybagt

mor om at fortælle om, hvordan hun forberedte sig til sit barns

fødsel (fx at familien var spændt, at tøjet blev gjort klar, at familien

vidste, at den ville komme til at elske barnet). Sammenlign

dette med, hvad vor himmelske Fader føler for os. Han skabte

denne verden, for at vi skulle bo i den. Han glæder sig, når vi

udvikler os, lærer og vælger det rette. Udtænk nogle praktiske

eksempler (se Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 171-

172), som illustrerer, at fordi jeg er Guds barn, vil jeg vælge og

handle i overensstemmelse hermed. Lav nogle udklipsfigurer af

børn i rødt, gult og blåt papir. Lad figurerne vandre rundt

blandt børnene, mens de synger »Jeg er Guds kære barn«. Lad

dem, der sidder med et rødt barn, når musikken stopper, fortælle,

hvordan de ved, at vor himmelske Fader elsker dem. Lad

dem, der sidder med et gult barn fortælle, hvordan de kan vise

deres kærlighed til vor himmelske Fader. Og lad dem, der sidder

med et blåt barn, løse et af de praktiske eksempler. Lad hvert

barn skrive, hvordan de ved, at de er Guds barn.

2. Bed børnene om at rejse sig, hver gang du nævner noget,

som beskriver dem. Brug beskrivelser, som viser ligheder og forskelle

mellem børnene, som fx alle, som har en næse, eller alle,

som har noget blåt på. Forklar, at vi alle har karaktertræk, som

ligner vor himmelske Faders, fordi vi er hans børn. Vi kan

udvikle os åndeligt, så vi bliver ligesom vor himmelske Fader. På

den ene side af tavlen skriver du: »Vor himmelske Fader er«, og

på den anden side »Jeg kan være«. Lad børnene nævne nogle af

vor himmelske Faders egenskaber (kærlig, mild, gavmild, osv.).

Lad dem derefter nævne nogle af de egenskaber, som de har

eller kunne tænke sig at udvikle. ●

ILLUSTRATION: DILLEEN MARSH


Jeg er Guds barn (se Sl 82:6;

L&P 76:24).

Jeg er skabt i Guds billede

(se Moses 2:27).

Vor himmelske fader har

velsignet mig med et fysisk

legeme. Mit legeme er et

tempel (se 1 Kor 3:16-17).

Vor himmelske Fader sendte

sin Søn, Jesus Kristus, til jorden

for at hjælpe mig med at

vende tilbage til ham (se L&P

49:5).

Vor himmelske Fader har givet

mig en jordisk familie til at

hjælpe mig og vejlede mig

(se L&P 68:25-28).

Vor himmelske Fader har – med

hjælp fra Jesus Kristus – skabt

denne smukke verden til mig,

fordi han elsker mig (se L&P

14:9).

Jeg kan vise min kærlighed til

vor himmelske Fader og Jesus

Kristus ved at holde budene

(se Joh 14:15).

Vor himmelske Fader har givet mig en

jordisk familie (se L&P 68:25-28).

Lim her

Lim her

Fold, men lim ikke

Jeg har boet hos vor himmelske

Fader (se L&P 93:29).

Jeg er Guds barn, og min himmelske

Fader elsker mig (se Sl 82:6).

Jeg lever i en smuk verden, som er

blevet skabt til mig (se L&P 14:9).

Vor himmelske Fader lytter til mine

bønner og besvarer dem (se L&P 112:10).

Lim her

Lim her

Vor himmelske Fader sendte sin Søn,

Jesus Kristus, for at hjælpe mig (se Joh 3:16).

Vor himmelske Fader og Jesus

Kristus ønsker for mig, at jeg er

lykkelig (se 2 Nephi 2:25).

Vor himmelske Fader elsker

mig og giver mig visse talenter

(se L&P 46:11).

Vor himmelske Fader har givet

mig skrifterne, så jeg kan lære

om ham (se L&P 33:16).

Vor himmelske Fader lytter til

mine bønner og besvarer dem

(se L&P 112:10).

Jeg kan vende tilbage og bo

hos vor himmelske Fader en

dag (se L&P 78:7).

Vor himmelske Fader og Jesus

Kristus vil hjælp mig med at

holde budene (se 1 Nephi 3:7).

Jeg forsøger at huske på og

følge Jesus Kristus, så jeg

kan bo hos ham en dag

(se Joh 14:3).


L14

Troens

sang

RONDA GIBB HINRICHSEN

En sandfærdig beretning


ILLUSTRATION: DILLEEN MARSH

Det var lige begyndt at regne, da syvårige Amalie

trådte ind i teltet. Hendes to ældre brødre,

Michael og Mark, sad allerede derinde. Mor og

far havde slået deres eget telt op i nærheden.

»Lad os bede aftenbøn, før vi kryber ned i vores sovepose,«

sagde Michael.

De tre børn knælede ned i bøn. Amalie takkede vor

himmelske Fader for sine mange velsignelser, og hun

bad ham om at beskytte dem mod uvejr og give dem en

god nats søvn.

Efter bønnen krøb hun ned i sin sovepose. Der var

stille i lang tid bortset fra lyden af regndråber, der faldt

»De retfærdiges sang er som en bøn til mig«

(L&P 25:12).

på teltdugen. Så hørte hun Michaels stemme. »Du

Amalie, var Mount Rushmore ikke sejt?«

»Jo,« svarede hun, mens hun gabte.

»Det var dyrene i parken også,« sagde Mark.

»Dem kunne jeg også lide,« samtykkede Amalie. Hun

tænkte på, hvordan bisonkalvene græssede så tæt ved

vejen, at hun kunne se deres øjne følge bilerne, som

kørte langsomt forbi.

Et lyn! Et tordenskrald!

LILLE LIAHONA JANUAR 2004 L15


L16

Amalie kneb øjnene sammen. »Læg dig til at sove,«

sagde hun til sig selv. »Det er bare et tordenvejr.« Det

havde regnet næsten hver eneste dag, hendes familie

havde været på ferie. Hver gang det regnede, fór lynene

hen over himlen som gloende pile, og tordenbragene

genlød som dumpe drøn.

Et lyn! Et tordenskrald!

Amalie trak soveposen op over hovedet. »Læg dig til

at sove,« sagde hun igen til sig selv.

»Mark, sover du?« hviskede Michael i mørket.

»Hmmm?« Mark lød meget søvnig.

»Sover du?«

Et lyn!

Mark åbnede øjnene. »Ikke længere,« sagde han.

Et tordenskrald!

»Amalie, sover du?« spurgte Michael.

»Nej,« klynkede Amalie. »Jeg er bange. Jeg vil

hen til mor og far i deres telt.«

»Det regner for meget,« sagde Michael.

»Du bliver gennemblødt. Desuden er det

farligt at gå ud i tordenvejr.«

Amalie rynkede brynene. »Men jeg er

meget bange.«

Et lyn! Og atter et lyn!

»Du skal ikke være bange,« sagde Mark.

»Lynene er ret seje! Det er bare en masse

statisk elektricitet i skyerne.«

Et tordenskrald!

»Og tordenskraldene lyder som store

smæld fra en pisk!« tilføjede han.

Amalie gøs. »Jeg kan ikke lide det!«

Et lyn! Og så et tordenskrald!

»Jamen så tænk på noget, som gør dig glad,« foreslog

Mark. »Det kan være, det hjælper.«

Amalie lukkede øjnene og tænkte på en mark fuld af

gule blomster. Hun forestillede sig, at hun leende løb

ned ad en bakke og ud på marken.

Et lyn! Et tordenskrald! To lyn og tordenskrald!

»Det virker ikke,« sagde Amalie bævende. »Jeg er stadig

bange.«

Pludselig begyndte regnen at hamre mod teltdugen.

Amalie krøb sammen dybt nede i soveposen. Hvad

kunne hun gøre for ikke at være så bange? Så fik hun en

stille indskydelse. »Hvorfor synger vi ikke?« råbte hun

»I er virkelig Guds

børn, sådan som

I synger i vores smukke

primarysang.«

Præsident Ezra Taft

Benson (1899-1994),

»Til Kirkens børn«,

Stjernen, juli 1989,

s. 76).

i håb om at hendes brødre kunne høre hende gennem

larmen. »Min primarylærer har sagt, at primarysange kan

muntre os op.«

»Det er i orden,« sagde Mark højt. »Hvad skal vi

synge?«

»Hvad med ›Jeg er Guds kære barn‹?« foreslog

Michael.

Langsomt og stille begyndte Amalie at synge.

»Jeg er Guds kære barn,

og han har sendt mig her …«

Amalie standsede. Hendes brødre sang ikke med.

»De kan nok ikke høre mig,« tænkte hun. Og så sang

hun endnu højere.

»Har givet mig et jordisk hjem

med far og mor så kær.«

Nu sang hendes brødre med.

»Led mig, før mig, gå du med mig,

hjælp mig finde vej.

Lær mig, hvad jeg gøre må,

for hjem til Gud at nå.«

(Børnenes sangbog, s. 2-3).

Et lyn! Et tordenskrald!

»Hvad skal vi nu synge?« spurgte Amalie.

»Lad os synge den samme igen,« sagde

Michael.

Igen og igen sang Amalie, Michael og

Mark »Jeg er Guds kære barn«, indtil uvejret

var drevet over, og freden havde indfundet

sig i deres telt.

»Det virkede!« tænkte Amalie ved sig selv, mens hun

puttede sig ned i soveposen. »Nu kan jeg endelig falde i

søvn.« Da hun lukkede øjnene, fyldtes hendes sind blidt

af endnu en tanke. »Jeg er Guds kære barn, og jeg ved,

at han hjælper mig med at finde vej.« ●


Lehi bygger et stenalter i Lemuels dal, Clark Kelley Price

»Da [Lehi] havde vandret tre dage i ørkenen, opslog han sit telt i en dal ved bredden af en flod.

Og han byggede et stenalter og ofrede til Herren og takkede Herren, vor Gud« (1 Nephi 2:6-7).


DANISH

4 02249 81110 0

Mormons Bog er en

slutsten, fordi den

grundfæster og

sammenknytter evige principper

og forskrifter og kompletterer

de grundlæggende

lærdomme for frelse. Den

er kronjuvelen i det diadem,

som vore hellige skrifter

udgør.« Se præsident James E.

Faust, »Vores religions slutsten,«

s. 2, og »Mormons Bog

i korte træk,« s. 18.


Min familie væreevig

kan

My Family Can Be Forever

Januar

September November

Marts

»Familien er af afgørende

betydning i Skaberens plan for sine

børns evige skæbne« (»Familien:

En proklamation til verden«,

Stjernen, oktober 1998, s. 24).

Juni Juli Oktober

December

August

Februar April Maj

ILLUSTRATION: STEVE KROPP

Jeg er Guds kære barn.

Familien er af afgørende betydning i vor

himmelske Faders plan.

Familier kan blive lykkelige,

når de følger Jesus Kristus.

Alle i familien har vigtige ansvar.

Vor himmelske Fader lærer mig,

hvordan jeg kan styrke min familie.

Templet forener familien.

Profeterne lærer mig, hvordan

jeg kan styrke min familie.

Min familie bliver velsignet, når

vi husker på Jesus Kristus.

Jesus Kristus gør det muligt for mig at

bo hos min himmelske Fader igen.

Tro, bøn, omvendelse og tilgivelse kan

styrke min familie.

Respekt, kærlighed, arbejde samt sunde

fritidsbeskæftigelser kan styrke min familie.

At holde sabbatsdagen hellig kan

styrke min familie.


Maj:

»Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt« (Ef 6:1).

November

September

August

Marts

December

Oktober

(Stjernen, oktober 1998, s. 24).

Herren Jesu Kristi lærdomme«

synlighed opnås, når det er baseret på

April:

»Lykke i familielivet vil med størst sand-

samme« (L&P 1:38).

mine tjeneres, thi det er det

... enten ved min egen røst eller

Oktober:

»Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt

Juli

Juni

Maj

April

Juli: »Byg dette hus til mit navn, så jeg deri kan åbenbare mit folk mine forordninger« (L&P 124:40).

Februar

sandhed« (Ether 4:12).

mig ... Jeg er verdens lys, liv og

Januar

kommer ikke fra nogen anden end

gøre godt, er af mig; thi det gode

December:

»Og det, der får menneskene til at

Februar:

»Familien er indstiftet af Gud« (Stjernen, oktober 1998, s. 24).

følge Jesus Kristus« (hæftet Tro på Gud på indersiden af forsiden).

Fader til hver en tid og på alle steder. Jeg forsøger at huske samt

Januar: »Jeg er Guds kære barn. Jeg ved, at vor himmelske

Fader elsker mig, og jeg elsker ham. Jeg kan bede til vor himmelske

Juni: »Og I vil ikke være tilbøjelige til at forurette hinanden, men til at leve

fredsommeligt« (Mosiah 4:13).

November:

»Husk sabbatsdagen

og hold den hellig«

(2 Mos 20:8).

August:

»Vellykkede ... familier bygges på og fastholdes

ved tro, bøn, omvendelse [og] tilgivelse«

(Liahona, oktober 1998, s. 24).

Marts:

»Jesus sagde til ham: ›Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen

kommer til Faderen uden ved mig‹« (Joh 14:6).

September:

»Vellykkede ... familier bygges på

og fastholdes ved ... respekt, kærlighed,

barmhjertighed, arbejde og

sunde fritidsbeskæftigelser« (Liahona,

oktober 1998, s. 24).

Fællestidsplakat

Min familie

kan være evig

§Før vi kom til jorden, forklarede vor himmelske Fader os om den store plan for lykke.

Familien er af afgørende betydning i hans plan. Han elsker os, og derfor har han givet os

en familie, så vi kan elske hinanden og lære af hinanden. Ved at følge vor himmelske

Faders plan kan familien vende tilbage til ham og bo hos ham i al evighed.

Læs under bøn de skriftsteder og citater, der henvises til på dette års plakat, og brug dem til en

familieaften. Når du gør det, husker du på velsignelserne ved at være medlem af en familie. Og du

lærer, hvordan du kan gøre din familie stærkere.

Instruktioner

1. Åbn hæfteklammerne, tag plakaten ud af bladet, og luk klammerne igen.

2. Klip grundstenene ud, og læg dem i en konvolut. Klip delene til huset ud, og læg dem i en anden

konvolut.

3. Ved begyndelsen af hver måned tager du den grundsten og den brik til huset, som hører til den

pågældende måned, op af konvolutterne (månedens navn står trykt på bagsiden af hver brik). Læs

skriftstedet eller citatet, og lær det udenad. Lim brikken fast på sin rette plads. Når du sætter oktober

måneds brik fast, så pas på, at der ikke er lim på bagsiden af døren. I november klipper du langs den

stiplede linje og åbner døren ved at bukke om. I december tegner eller limer du et billede af din egen

familie fast på døren.

Du kan bestille ekstra eksemplarer af plakaten (katalognummer 24958 110) hos Kirkens distributionscenter.

© 2004 INTELLECTUAL RESERVE, INC.

More magazines by this user
Similar magazines