Europa – fra deling til samling

6
I de befriede eller besejrede stater i det sovjetisk
kontrollerede Østeuropa blev der indsat foreløbige
regeringer, der var under stærk kommunistisk ind-
flydelse, og i løbet af få år blev alle disse stater et-
partistater efter sovjetisk model. Regeringslederne
var i reglen kommunistiske ledere, der havde været i
eksil i Sovjetunionen under krigen.
“Folkedemokratisering” af Østeuropa
Udviklingen fulgte et nogenlunde ensartet mønster i
de Østeuropæiske lande: Polen, Tjekkoslovakiet,
Ungarn, Rumænien, Jugoslavien, Albanien og Øst-
tyskland.
5. Winston Churchills “Jerntæppe-tale” 5. marts 1946:
‖Fra Stettin ved Østersøen til Triest ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig gennem
kontinentet. Bag denne linie ligger hovedstæderne i alle Central- og Østeuropas gamle stater.
Warszawa. Berlin, Prag, Wien, Budapest og Sofia, alle disse berømte byer ligger i, hvad jeg
må kalde Sovjetsfæren, og alle er de under en eller anden form underkastet ikke blot sovjetindflydelse,
men i meget høj grad — og i mange tilfælde i voksende grad - underkastet kontrol
fra Moskva:‖
6. Josef Stalins svar. Interview i Pravda 14 marts 1946:
―Som et resultat at den tyske invasion har Sovjetunionen mistet omkring 7 millioner mennesker
i kampe med tyskerne, gennem den tyske besættelse og gennem sovjetborgeres deportation
til tyske slavearbejdslejre. Sovjetunionen har med andre ord mistet mange gange flere
mennesker end Storbritannien og USA tilsammen. Måske forsøger man nogle steder at lade
glemslen sænke sig over sovjetfolkets ofre, som sikrede Europas befrielse fra Hitlers åg. Men
Sovjetunionen kan ikke glemme dem. Man må derfor spørge: Hvad overraskende er der i, at
Sovjetunionen i ønsket om at styrke sin sikkerhed ... forsøger at opnå, at disse lande får regeringer,
der er loyale i deres forbindelser til Sovjetunionen? Hvordan kan man med sin fornufts
fulde brug betegne disse fredelige bestræbelser ...som ―ekspansionistiske tendenser‖..
1. I første fase, 1944-45, dannede kommunistpartiet
en ―fædrelandsfront‖ sammen med ikke-
kommunistiske modstandsbevægelser. Den sovjeti-
ske hær støttede denne front, hvor den kom frem.
2. Fædrelandsfronten dannede provisoriske - forelø-
bige - regeringer med Moskva-skolede kommuni-
ster i nøglepositioner.
3. Der blev afholdt valg, hvor opstillingslisterne
kontrolleredes på forhånd. Derefter blev der dannet
brede koalitionsregeringer, hvor kommunisterne
havde indenrigsministerposten, som kontrollerede
politiet. Regeringerne gennemførte populære jordre-
former, hvor godser udstykkedes, og nationaliserede
storindustrien.
4. Borgerlige politikere og parlamentsmedlemmer
blev trængt ud af det politiske liv ved hjælp af skin-
processer, pressekampagner, trusler og terror. Nogle
flygtede til Vesten. Socialdemokratierne blev pres-
set til sammenslutning med kommunistpartiet,
5. Til sidst dannede kommunistpartierne regering
alene og lod afholde valg med ―Enhedslister‖, hvor
oppositionen ikke kunne stille op. Upålidelige ele-
menter i kommunistpartierne udrensedes.
6. Det kommunistiske etpartisystem blev indskrevet
i forfatningen, der indførtes planøkonomi efter sov-
jetisk mønster, og landbruget blev kollektiviseret.
Desuden sluttede Sovjetunionen venskabs- og bi-
standstraktater med de enkelte stater. Det sikrede
Sovjetunionen kontrol med sine satellitstater. Et an-
det styringsinstrument var Kominform, der blev
dannet i 1947. Det var en international sammenslut-
ning af kommunistpartier og reelt Moskvas forlæn-
gede arm.