Årsdag_Sammendrag_15 2.indd - DI Handel

handel.di.dk

Årsdag_Sammendrag_15 2.indd - DI Handel

SIDE 1 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

HANDEL

– ET VÆRDISKABENDE

BINDELED

Handel spiller en væsentlig rolle for den økonomiske aktivitet i samfundet.

Dagligt sørger Danmarks mange tusinde handelsvirksomheder ikke

blot for varer, men også rådgivning, logistik og service til næsten alle dele

af dansk erhvervsliv. Alligevel er den værdiskabelse, som netop handelserhvervet

bidrager til, noget de færreste tænker over til daglig. Samtidig

har analyser af den del af handelserhvervet, der er orienteret mod det

professionelle marked, nærmest været en mangelvare. Det vil DI Handel

gerne råde bod på. Derfor har vi bedt Teknologisk Instituts Center for

Analyse og Erhvervsfremme om at udarbejde en analyse af BB handelserhvervets

samfundsøkonomiske betydning, samt væsentlige tendenser

og udfordringer for sektoren.

Denne sammenfatning er med til at give læseren et hurtigt overblik over

de konklusioner, som fremgår af Teknologisk Instituts analyse, mens en

mere udførlig indsigt i handelserhvervets rolle og udfordringer fi ndes i

hovedrapporten. Her fi nder man også en grundigere gengivelse af den

spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget blandt handelsvirksomheder

i DI Handels medlemskreds. Endelig indeholder hovedrapporten

otte virksomhedscases, der har til formål at sætte ansigt på handelserhvervet.

Der skal lyde en stor tak til de deltagende virksomheder og til de øvrige

personer, som på forskellig vis har bidraget til analysen.

Rigtig god læselyst!

Lars William Wesch

Branchedirektør, DI Handel

DI ANALYSE

FORORD


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 2

SAMMENFATNING

VIGTIGT BINDELED I SAMFUNDSØKONOMIEN

Handelserhvervet spiller en betydelig rolle for dansk økonomi. Det hænger

både sammen med, hvor meget erhvervet selv fylder – og hvilken rolle

erhvervet spiller for resten af økonomien. Det første lader sig beskrive i

tørre tal fra Danmarks Statistik. F.eks. står BB handelsvirksomhederne

for pct. af den samlede beskæftigelse og pct. af den samlede værditilvækst

i erhvervslivet. Hvad der svarer til . fuldtidsbeskæftigede

personer, skaber hver dag deres indkomst i BB handelserhvervet. Det andet

lader sig ikke umiddelbart belyse så direkte statistisk. Men analysen

giver en lang række håndfaste indikationer på, at handelserhvervet er et

nøgleerhverv, hvad angår den samlede økonomis evne til at skabe værdi

og vækst. De fi ndes i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, den

offi cielle statistik og i de otte casevirksomheder, der er interviewet som

eksempler på virksomheder, der er frontløbere på forskellige områder.

Meget tyder på, at handelserhvervets rolle som en kompetent partner og

aktivt bindeled i økonomien, er ved at blive stadig mere tydelig. Set under

ét er der ikke noget, der tyder på, at handelserhvervet skulle være under et

specielt voldsomt pres i forhold til andre erhverv.

Det står dog samtidig helt klart, at de pæne statistikker, der rækker til og

med , ikke er dækkende for den aktuelle situation. Som resten af erhvervslivet

har også mange handelsvirksomheder betydelige udfordringer

som følge af fi nanskrisen og den bredere økonomiske krise.

VÆRDISKABELSE I HØJT TEMPO

Når det gælder handelserhvervets omsætningsvækst har den knapt holdt

trit med væksten i erhvervslivet som helhed. Siden er omsætningen

vokset med pct. mod en samlet vækst i erhvervslivet på pct. (alle tal

er i løbende priser). Inden for fokusbrancherne i analysen er der her en

særlig positiv udvikling i de byggerirelaterede brancher, mens fødevareområdet

har oplevet en vækst, der er noget lavere.

Men en ting er omsætning, noget andet er at skabe en værdiforøgelse

gennem de funktioner man varetager i værdikæden – evnen til at få mere

værdi ud af inputtene i produktionen end de er værd i udgangspunktet.

Som nævnt står BB erhvervet for en betydelig værdiskabelse. Ser man på

evnen til at skabe værdi pr. medarbejder– den såkaldte arbejdsproduktivitet

– er den steget hurtigere end i erhvervslivet som helhed.

Således er evnen til at skabe værdi pr. ansat steget hastigere i BB handelserhvervet

end i resten af servicesektoren. Det gælder i særlig grad for

analysens fi re fokusbrancher. Hvor de alle fi re i havde lavere arbejdsproduktivitet

end BB handelen som helhed, har de alle overhalet engros-


SIDE 3 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

erhvervet som helhed. Fødevareområdet skiller sig ud ved at være gået fra

den laveste arbejdskraftproduktivitet af de fi re fokusbrancher og til den

højeste.

Arbejdsproduktivitet

Værditilvækst i kr. pr. fuldtidsbeskæftiget (løbende priser)

Erhvervslivet i alt

Serviceerhverv

Industri

B2B handel i alt

Elartikler, stål,

vvs og vvt

Byggematerialer

Maskiner og

andet udstyr

Fødevarer

0

428.909

434.017

421.973

464.572

470.222

474.080

454.801

490.293

545.238

574.531

559.114

625.831

656.024

635.371

643.286

681.209

100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 700.000

Figur

En anden indikation på erhvervets evne til at skabe værdi ikke bare for sig

selv, men også for andre, ses i handelen med udlandet. Det er velkendt,

at engrosvirksomhederne står for en betydelig import. Mindre velkendt

er, at handelsvirksomhederne også står for en betydelig del af den danske

eksport. Faktisk foregår næsten en tredjedel af den danske eksport ved

handelsvirksomhedernes mellemkomst. Deres eksport er vokset med

over pct. siden – hurtigere end eksporten fra både industrien og

servicesektoren som helhed. Også handelsvirksomhedernes andel af Danmarks

import er vokset en smule og udgør nu pct. Der er store forskelle

inden for handelserhvervet. På fødevareområdet har handelsvirksomhederne

et handelsoverskud og det opnåede virksomhederne inden for ’ maskiner

og andet udstyr’ også i . BB handelserhvervet har utvivlsomt

en betydelig andel i den samlede danske succes på eksportmarkederne.

<



Kilde:

Særkørsel Danmarks

Statistik,

DI ANALYSE

Note:

"Elartikler, stål, vvs og vvt", "Byggematerialer",

"Maskiner og andet

udstyr" og "Fødevarer" udgør alle

underbrancher inden for BB

handel.


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 4

>

BB handelsvirksomheder

Serviceerhverv

Erhvervslivet i alt

Industri

Note:

Indeks =. Løbende priser.

Endvidere skal det bemærkes,

at eksporten i denne statistik er

opgjort efter, hvem der eksporterer

– ikke hvad der eksporteres.

F.eks. står BB handelsvirksomhederne

for en del af eksporten af

industrielle produkter, hvorfor den

henregnes til BB handel og ikke

industri.

Kilde:

Særkørsel Danmarks Statistik,


Eksportudvikling

200

180

160

140

120

100

80

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Figur

Den omfattende import og eksport illustrerer, hvorledes handelsvirksomhederne

spiller en vigtig rolle for mange fremstillingsvirksomheders muligheder

for at afsætte deres varer til udenlandske markeder og for deres

evne til at udnytte mulighederne i globaliseringen ved at importere komponenter

og produkter, der styrker deres konkurrenceevne.

Analysen rummer fl ere eksempler på virksomheder, der eksporterer under

en eller anden form. Det gælder både KREA inden for legetøj, SAPA

inden for kontorforsyning, Andersen & Nielsen inden for køkkenvaske

mv. og CERTEX inden for løftegrej til bl.a. industrien. Flere af virksomhederne

oplever, at det er nødvendigt at følge deres kunder ud på eksportmarkederne,

så de kan få den samme service fra en leverandør overalt.

Og kunderne i den del af handelserhvervet, der er med i analysen, er –

som det kunne ventes – helt overvejende private virksomheder. pct. af

handelsvirksomhederne peger på andre private virksomheder som deres

primære kunder. Den off entlige sektor indtager andenpladsen blandt de

primære kunder og faktisk peger yderligere pct. af virksomhederne på

off entlige kunder som en betydelig gruppe. Finanskrisen har fået mange til

at interessere sig for det off entlige marked, men det er ikke ukompliceret

at handle med. F.eks. kan det være svært at komme ind som leverandør og

avancerne kan være lave. En virksomhed som SAPA, der lægger stor vægt


SIDE 5 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

på miljøaspekter, oplever også, at der ikke rigtig er sammenhæng mellem

politikernes pæne ord om miljø, og den vægt det får i udbud. Seks pct. af

virksomhederne peger på private forbrugere som primær målgruppe og

yderligere pct. på private forbrugere som en betydelig kundegruppe.

Det understreger, at det er svært at afgrænse engroshandel erhvervsmæssigt.

Det er ikke et erhverv med skarpe grænser. KREA er et eksempel på,

at detail- og engroshandel kan eksistere side om side i samme virksomhed.

HANDELSERHVERVET BRYDER GRÆNSER

Den skematiske fremstilling af en værdikæde, der går i en lige linje fra råvareudvinding

over forarbejdning til grossisten, der sælger varerne videre

til den private forbruger, der så eventuelt til sidst modtager eftersalgsservice,

har sjældent meget med virkeligheden at gøre. Virkelighedens værdikæder

er ofte langt mere komplekse og BB handelsvirksomheden kan

spille en rolle fl ere forskellige steder i værdikæderne. Det der muliggør,

at handelsvirksomheder kan varetage en rolle i forhold til andre aktører i

værdikæderne, er de kompetencer de kan besidde.

Via spørgeskemaundersøgelsen er det undersøgt, hvilke opgaver virksomhederne

i dag varetager for deres kunder. Flest – næsten otte ud af

virksomheder – peger på rådgivning vedrørende kundernes køb af de

rette ydelser og produkter. En traditionel aktivitet som at levere produkter,

der skal videresælges uændret, er den næsthyppigst nævnte aktivitet.

Men over halvdelen af virksomhederne peger også på, at deres leverancer

skal indgå i en videre forandring. En række mindre ”klassiske” opgaver er

også ganske udbredte blandt virksomhederne. Det gælder f.eks. uddannelsestilbud

til kunderne, som næsten halvdelen af grossisterne udbyder.

Logistikydelser, lagerstyring, it-løsninger og levering af andre serviceydelser

nævnes alle af mellem en fjerdel og en tredjedel af virksomhederne.

En aktivitet, der lidt overraskende fylder meget, er egentlige fremstillingsaktiviteter,

som godt hver tredje handelsvirksomhed også varetager for deres

kunder. Igen en understregning af, at handelserhvervet ikke har skarpe

grænser, hverken internt eller over for omverdenen. Handelsvirksomheden

kan være en kompetent partner eller et aktivt bindeled på mange forskellige

måder.

DI ANALYSE


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 6

>

Kilde:

Spørgeskemaanalysen, Teknologisk

Institut/Jysk Analyse,

Handelsvirksomhedernes forretningsaktiviteter

Hvilke af følgende funktioner varertager I for Jeres kunder?

Rådgivning af vore kunder om hvilke produkter og ydelser de bør købe

Leverancer som skal videresælges uændret

Leverancer der skal indgå i en videre forarbejdning

Uddannelse af vores kunder (f.eks. kurser om produktegenskaber)

Egentlige fremstillingsaktiviteter

Logistikrådgivning for kunderne

Andre servicefunktioner

Kundernes indkøb

Lagerstyring for kunderne

25%

25%

28%

33%

36%

35%

It-løsninger vi stiller til rådighed for vores kunder

Figur

0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Der foregår hele tiden forskydninger i værdikæderne i erhvervslivet. Og

der tegner sig et forholdsvis optimistisk billede af ændringerne fremover,

set med handelsvirksomhedernes briller. Der er en klar overvægt af handelsvirksomheder,

der forventer at overtage opgaver fra andre virksomheder.

Seks ud af handelsvirksomheder forventer at overtage fl ere opgaver

fra deres egne kunder, mens en ud af tre forventer at overtage opgaver fra

deres leverandører. En ud af fem virksomheder forventer at afgive opgaver

til leverandørerne og ca. hver tiende til kunderne.

Hvorvidt handelsvirksomhedernes forventninger om at trække opgaver

til sig lader sig realisere, afhænger dybest set af, hvilke kompetencer handelsvirksomheder

kan udvikle.

47%

54%

70%

77%


SIDE 7 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

Insourcing og outsourcing i værdikæden

– hvem overtager opgaver fra hvem?

Leverandører

I hvilken udstrækning er du enig i

følgende udsagn om forventningerne

til jeres aktiviteter?

Vi forventer, at vores ...

Leverandører vil overtage fl ere opgaver,

som vi tidligere har varetaget

Leverandører vil afgive opgaver til os,

som de tidligere selv har varetog

Kunder fremover vil overtage opgaver, vi

tidligere varetog i vores virksomhed

Kunder fremover vil afgive fl ere opgaver

til os, som de tidligere varetog

12% < < < > >>

B2B

handelsvirksomheder

33% > > > < < <

Uenig Overvejende

uenig

Hverken

enig

eller

uenig

Kunder

Figur

VIDEN – ET BASALT KONKURRENCEPARAMETER

Historisk er udviklingen siden entydigt gået i retning af et stigende

uddannelsesniveau i handelserhvervet. BB handelsvirksomhederne hører

i dag til i den mere videntunge ende af erhvervslivet. Ser man på engroserhvervet

i forhold til hovedgrupperne i økonomien, har erhvervet i dag

en ret lav andel ansatte, som kun har afsluttet grundskolen eller en gymnasial

uddannelse. Til gengæld har der været tale om stigende andele af

medarbejdere med både en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse.

I dag har godt hver femte medarbejder i handelserhvervet en eller

anden form for videregående uddannelse. Ifølge handelsvirksomhederne

selv, vil denne udvikling fortsætte. Der forventes et fortsat fald i andelen

af medarbejdere med kun en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse.

Og gruppen af ansatte med videregående uddannelser ventes

ligeledes fortsat at vokse relativt. Virksomhederne giver også udtryk for, at

gruppen af faglærte ventes at fylde mere.

19%

59%

Overvejende

enig

Enig Ved

ikke

57% 12% 12% 8% 11% 0%

46% 10% 8% 10% 23% 2%

72% 9% 6% 6% 6% 1%

31% 3% 7% 15% 44% 1%

<

DI ANALYSE

Kilde:

Spørgeskemaanalysen, Teknologisk

Institut/Jysk Analyse,


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 8

>

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsuddannelse

Kort VGU

Mellemlang VGU

Lang VGU

Uoplyst

Note:

VGU står for videregående

uddannelse. Service er ekskl.

engroshandel

Kilde:

Særkørsel Danmarks Statistik,


Andel medarbejdere med en given uddannelse

Erhvervslivet i alt ‘99

2006

Industri ’99

2006

Service ‘99

2006

Bygge og anlæg ‘99

2006

Engroshandel ’99

2006

32,6 9,1 39,5 5,2 6,7 4,2

29,7 9,3 38,4 6,2 8,0 5,8

35,4 5,7 40,9 5,7 6,6 2,8

31,0 5,6 41,8 7,0 8,0 4,3

31,0 12,8 36,4 3,9 7,4 6,1

29,5 12,6 33,4 5,1 8,9 7,9

30,0 2,6 55,9 5,4 4,0

29,1 2,8 56,3 5,3 4,1

24,2 9,6 46,3 6,7 7,7 3,7

22,2 9,0 46,2 8,2 8,3 4,2

Figur

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Ser man på, hvilke kompetencer der ventes at blive behov for, mødes det

”klassiske” og det ”nye”. Basale købmandskompetencer i form af f.eks.

salgserfaring topper listen sammen med erhvervsfaglige kompetencer

vedrørende f.eks. håndværk efterfulgt af rådgivning og kundepleje. Men

herefter følger it-kompetencer og kommunikative kompetencer inden for

f.eks. markedsføring og branding. Mere strategiske kompetencer efterlyses

også i nogen grad. Samlet tegner der sig et billede af et erhverv, der

har blik for, at en række forskellige kompetencer bliver nødvendige for at

indfri ambitionerne om at spille en rolle som et aktivt bindeled eller kompetent

partner fl ere steder i leverandørernes og kundernes værdikæder.

Ser man på hvilke konkrete typer opgaver, handelsvirksomhederne venter

at ville varetage fremover, fylder de nuværende store aktiviteter også

meget fremadrettet. Men ser man på, hvor mange af virksomhederne, der

forventer at opprioritere en opgave i forhold til, hvor mange der i dag udfører

samme type opgave, får man en grov indikator for, hvor virksomhederne

formentlig står foran de største ændringer i opgaverne, og hvor de

vil skulle udvikle nye kompetencer for at indfri ambitionerne. Betragtet på

den måde, vil det at stille it-løsninger til rådighed for kunderne blive en betydelig

ny opgave for mange virksomheder. Det samme gælder, at varetage

kundernes indkøb. Begge de to ”topscorere” på listen over nye aktiviteter


SIDE 9 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

set ift. de eksisterende, er områder hvor der er tale om ret tæt integration

af aktiviteterne hos kunderne og handelsvirksomheden. Det understreger

handelsvirksomhedernes ambitioner om at blive endnu mere integreret i

fl ere af kundernes arbejdsprocesser og forretningsmodeller. Men samtidig

står en del af handelsvirksomhederne antagelig over for en udfordring,

når det gælder kompetencerne til at stille it-løsninger til rådighed for kunderne.

Solar er en af de handelsvirksomheder, hvor det prioriteres højt, at

kunne stille it-værktøjer til rådighed for deres kunder – ikke blot som en

del af transaktioner mellem Solar og kunden, men også hjælpeværktøjer i

forhold til aktiviteter som kunden selvstændigt varetager. Solar tilfører en

værdi til kundernes værdikæde, også på områder, hvor de ikke er direkte

involveret.

E-BUSINESS ER NUTID – IKKE FREMTID

E-business er ikke længere et fremtidsbillede, men virkelighed mange steder.

Men der er stor forskel på, hvor meget det fylder i forskellige dele af

E-business i BB handelsvirksomhederne

Hvilke services tilbyder virksomhederne?

Adgang til produktkatalog og priser via internet

Kundeservice via internet/web/PDA (rådgivning, after-salesservices mv.)

Elektronisk handel (onlinehandel mv.)

Andre serviceydelser via internet

Ingen service eller handel via internet

13%

41%

43%

0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

62%

73%

Figur

<

DI ANALYSE

Kilde:

Spørgeskemaanalysen, Teknologisk

Institut/Jysk Analyse, .


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 10

BB handelserhvervet. F.eks. er det ca. en tredjedel af virksomhederne i

fokusbrancherne, der bedriver e-handel på forskellig måde, mens andelen

for andre handelsvirksomheder er helt oppe over pct. E-business er meget

mere end en salgskanal – det er en måde at samarbejde på, at udveksle

data på og en måde at optimere værdikæden på. Hyppigste aktivitet er, at

give kunderne adgang til produktkataloget og priser via internet. Næsten

tre ud af fi re har lagt disse informationer ud. Næsthyppigste aktivitet er

forskellige former for kundeservice via nettet. Det kan dreje sig om alt fra

kundeservice – f.eks. adgang til certifi kater for købte produkter – til kommunikation

via håndholdt PDA. Dernæst følger egentlig e-handel, som

pct. af virksomhederne tilbyder.

I hvilken udstrækning e-handel er en trussel eller en mulighed for den enkelte

virksomhed afhænger af fl ere forhold. Det ser ud til, at e-handel først

og fremmest er en mulighed for de virksomheder, der har et bredt sortiment,

og hvor e-business ikke kun handler om handel. Og når det handler

om handel, så er det en måde at afvikle forretningerne eff ektivt på – ikke

at tiltrække kunder gennem lave priser. Solar er et eksempel på en sådan

virksomhed. Her er udfordringerne først og fremmest knyttet til at få efterspørgselssiden

til at vænne sig til en ny måde at planlægge og handle på.

Også en virksomhed som Hørkram Schulz Food Service har omfattende

e-handel. For virksomheder med et smallere produktområde og hvor virksomheden

ikke er en naturlig indgang til at få dækket et bredt behov, er

e-handel forbundet med fl ere udfordringer. Så er der områder, hvor der

opleves træghed på kundesiden. En virksomhed som Bygma har e-handel,

men oplever at kunderne ikke rigtigt er parate. E-business tydeliggør altså

væsensforskelle i de forskellige dele af engroserhvervet både hvad angår

produkterne og handelsvirksomhedens placering i værdikæden. Og at der

er betydelige ”tidsforskelle”, hvad angår teknologisk parathed hos kunderne.

FORRETNINGSDREVET SAMFUNDSANSVAR

Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (eller corporate social responsibility

– CSR) fylder ikke blot mere og mere i medierne. Regeringen

har også for kort tid siden vedtaget en lov, der pålægger Danmarks

ca. . største virksomheder at rapportere om deres samfundsansvar i

årsrapporten. pct. af handelsvirksomhederne har i dag nedskrevne politikker

eller retningslinjer på nogle af de områder, som har med virksomhedens

samfundsansvar at gøre. En del virksomheder ser ikke CSR som

noget nyt, men som en naturlig del af anstændig virksomhedsdrift. CSR

er ikke afgørende for alle handelsvirksomheder, men der er eksempler på

frontløbere, for hvem det har stor betydning ift. deres produkter og markedsføring.

Det gælder f.eks. virksomheder som Butler’s Choice, men også


SIDE 11 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

KREA for hvem legetøjets kvalitet og fravær af giftstoff er er afgørende konkurrenceparametre.

Handelsvirksomhedernes samfundsansvar

Inden for hvilke CSR-områder har Jeres virksomhed politikker, retningslinjer, e.lign.?



2



22%

27%


37%

0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Figur

Flest virksomheder har retningslinjer på miljøområdet og de kan f.eks.

handle om forureningsbekæmpelse og aff aldsminimering. Dernæst følger

forhold vedrørende arbejdsmiljø og på tredjepladsen forhold vedrørende

klimaet.

Ifølge handelsvirksomhederne vil CSR komme til at spille en større rolle.

pct. forventer, at kunderne de næste tre år vil stille fl ere krav inden for

CSR. Særligt mange venter, at der vil blive stillet fl ere krav vedrørende

miljø ( pct.) og klima ( pct.). Mange ser positivt på klimaudfordringen

og f.eks. mener tre ud af fi re handelsvirksomheder, at energieff ektive

løsninger vil kunne tage hensyn til klimaet, samtidig med at det reducerer

virksomhedernes omkostninger. Også i forhold til klimaområdet er virksomhedernes

engagement i vidt omfang forretningsbåret.

55%

69%

81%

<

DI ANALYSE

Kilde:

Spørgeskemaanalysen, Teknologisk

Institut/Jysk Analyse,


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 12

>

Ja, det er kritisk

Ja, det er en udfordring

Ja, men det er uden betydning

Nej, det oplever vi ikke

Kilde:

Spørgeskemaanalysen, Teknologisk

Institut/Jysk Analyse,

KRISEN KRÆVER TILPASNING I HANDELEN

Finanskrisen i handelssektoren handler om mere end problemer vedrørende

fi nansiering. Godt nok er der pct. af virksomhederne der oplever

væsentlige problemer med fi nansiering af driften og pct. der oplever

problemer ift. udvikling eller investeringer. Men langt fl ere oplever problemer

med betalinger fra kunder ( pct.), og fald i kundernes efterspørgsel

er en udfordring for pct. af virksomhederne. Caseinterviewene giver

samme indtryk. Dog er en undtagelse fødevareområdet, som ikke oplever

fald i efterspørgslen i samme grad som andre virksomheder.

Krisens konsekvenser

Oplever virksomheden følgende forhold som følge af fi nanskrisen og den økonomiske krise?

Fald i kundeefterspørgsel

13% 59%

Problemer med betaling fra kunder

11% 42%

8% 17%

8% 10%

4% 7% 2%

4% 24%

10% 37%



Problemer med leverancer fra leverandører

3% 72%

■ Ja, det er kritisk ■ Ja, men det er uden betydning

■ Ja, det er en udfordring ■ Nej, det oplever vi ikke

Figur

Selvom krisen er dyb og decideret kritisk for en del virksomheder, reagerer

virksomhederne med omtanke. De fl este tilpasser forretningen på

forskellige måder: pct. af handelsvirksomhederne arbejder med at effektivisere

deres processer, mens pct. satser på nye produkter, markeder

og kundegrupper og pct. vil øge efteruddannelsesindsatsen. Krisen

har dog også haft betydelige konsekvenser for handelserhvervet: pct. af

virksomhederne har afskediget medarbejdere, mens omkring pct. har

82%

87%


SIDE 13 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

sænket priserne. I betragtning af at næsten pct. har oplevet betydelige

fald i efterspørgslen, er dette ikke så overraskende. Endelig har pct. af

handelsvirksomhederne forkortet kundernes kredittider. Således spredes

krisen også til og gennem handelserhvervet som ringe i vandet.

Dette forhold illustreres tydeligt af virksomhedernes forventninger til

fremtiden: pct. af handelsvirksomhederne forventer et fald i omsætningen

i . Kun pct. forventer en fremgang. pct. af de virksomheder,

der har angivet et fald i procent, venter et kraftig fald på pct. eller mere.

INNOVATIONSTILBUD TIL HANDEL HALTER

Når de virksomheder, der ikke bukker under, er kommet gennem den

værste del af krisen, og den første store trimning er klaret, kan det blive relevant

for den enkelte virksomhed at se fremad mod hvilke innovationer,

der skal bære virksomhedernes vækst på længere sigt. Her kan off entlige

innovationsfremmetilbud bidrage til virksomhedernes udvikling. Faktisk

lader der til at være et udbredt kendskab til off entlige innovationsordninger

( pct.). Til gengæld mener kun en ud af tre virksomheder, at der er offentlige

tilbud, som har en relevans i forhold til virksomhedens udvikling

og innovation. Denne observation kan tages med i regeringens nuværende

arbejde for at udvikle en ’virksomhedsrettet innovationsstrategi’ – en strategi

for, hvordan innovationstilbuddene netop gøres mere relevante og tilgængelige

for virksomhederne.

STÆRK PLACERING I VÆRDIKÆDEN – MEN DER KRÆVES

FORTSAT UDVIKLING

Samlet er det indtrykket, at handelserhvervet generelt har udviklet sig meget

positivt i dette årtusind og på ingen måde ser ud til at have udspillet sin

rolle. Tværtimod ser det ud til, at der i en moderne økonomi er behov for

virksomheder som handelsvirksomhederne, der binder leddene i værdikæderne

sammen og bidrager til at eff ektivisere dem. Der er næppe tvivl

om, at en del handelsvirksomheder vil komme under pres. For nogle virksomheder

udgør e-handel mere en trussel end en mulighed, men for de fl este

handelsvirksomheder repræsenterer e-business også nye muligheder.

De handelsvirksomheder, der ikke blot selv kan skabe værdi, men som

også kan bidrage til at eff ektivisere både leverandørers og kunders værdikæder,

vil være morgendagens BB handelsvirksomheder. Men analysen

viser, at der er stor forskellighed i handelserhvervet, og mange forskellige

veje til succes.

I boksen på næste side er opsummeret otte centrale observationer og

pointer fra analysen af BB handelserhvervet.

DI ANALYSE


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 14

Handelsvirksomhederne

> Har ansatte der skaber høj værdi. Hver medarbejder i handelsvirksomhederne

skaber en værditilvækst på godt . kr. mod

knapt . kr. i erhvervslivet som helhed. Og evnen til at skabe

værdi er vokset hurtigere end i serviceerhvervene under ét.

> Har rådgivning som hyppigste aktivitet. Otte ud af virksomheder

har rådgivning om valg af produkter som væsentlig aktivitet.

”Klassisk” videresalg er stadig vigtigt, men næsten halvdelen af

handelsvirksomhederne tilbyder nu serviceydelser som f.eks. uddannelse

af kunderne.

> Har positive forventninger til ændringerne i værdikæden. pct.

af handelsvirksomheder forventer at overtage opgaver fra deres

egne kunder, mens pct. forventer at overtage opgaver fra deres

leverandører. pct. forventer at afgive opgaver til andre led i

værdikæden.

> Spiller en stor rolle for både import og eksport. Handelserhvervet

står for over halvdelen af importen og næsten en tredjedel af eksporten.

Eksporten er vokset med over pct. siden – hurtigere

end eksportvæksten i både industri og service som helhed.

Dermed bidrager handelsvirksomhederne til at erhvervslivet udnytter

den globale økonomis fordele.

> Bliver mere og mere videntunge. pct. af medarbejderne i handelserhvervet

har i dag en videregående uddannelse, hvilket er mere

end i den gennemsnitlige danske virksomhed.

> Gør brug af e-business. Kun pct. af handelsvirksomhederne har

ikke en eller anden form for e-business. pct. har online handel.

Endnu fl ere har forskellige kundeservice via nettet – fl est har lagt

kataloger og priser på nettet. E-business er blevet meget mere

end e-handel – det er en blevet en måde at samarbejde med kunder

og leverandører på.

> Ser positivt på forretningsdrevet samfundsansvar og klima. pct.

har nedskrevne politikker eller retningslinjer på områder, der har

med samfundsansvar at gøre. Ni ud af venter, at kunderne vil

stille fl ere krav på klimaområdet, og mange ser muligheder i energieff

ektivisering og markedsudvikling.

> Er hårdt ramt af krisen – men handler med omtanke. Krisen er en

stor udfordring for de fl este handelsvirksomheder, men de handler

overvejende med omtanke, frem for panik: F.eks. satser

pct. på nye produkter, markeder og kundegrupper, mens pct.

af virksomhederne arbejder med eff ektivisering som et middel

mod krisen. De hyppigste kriseproblemer er fald i efterspørgsel og

manglende betalinger fra kunder.


SIDE 15 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

OM ANALYSEN

Der er udvalgt fi re brancher inden for handelserhvervet, som gives særligt

fokus. Det drejer sig om ’elartikler, stål, vvs og vvt’, ’ maskiner og andet

udstyr’, ’byggematerialer’ og ’fødevarer’. Disse fokusbrancher fylder

samtidig meget i DI Handels medlemskreds. I forbindelse med analysen

er der gennemført særkørsler hos Danmarks Statistik. Den offi cielle statistik

er et par år ”bagud”. Der er derfor også gennemført en telefonisk

spørgeskemaundersøgelse blandt DI Handels medlemmer. Den er med til

at tegne et mere aktuelt billede af sektoren i lyset af fi nanskrisen og den

bredere økonomiske krise. Endelig er der foretaget en række dybdegående

interview med otte forskellige handelsvirksomheder for at få sat ansigt på

handelserhvervet.

OM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem DI Handel, Teknologisk

Institut og Jysk Analyse. DI Handel har bidraget med sparring om

relevante spørgsmål. Jysk Analyse har fungeret som leverandør til Teknologisk

Institut.

DI Handel har stillet en bruttoliste med medlemsvirksomheder til

rådighed. Det er DI der har defi neret kriterierne for og udtrukket bruttolisten.

Der er i alt opnået kontakt til af disse virksomheder. af

disse viste sig være virksomheder, som ikke oplevede sig selv som relevant

i forhold til undersøgelsen, eller hvor interviewer blev henvist til samme

sted fra fl ere virksomheder, der således viste sig ikke at være unikke. I alt

blev der opnået kontakt til en relevant person i unikke virksomheder.

Af disse blev der gennemført interview med . Det giver en svarprocent

på pct. Telefoninterviewene har taget ca. et kvarter i gennemsnit.

Teknologisk Institut har stået for det overordnede analysedesign og udvikling

af spørgsmål. Jysk Analyse har bistået med formulering og test af

spørgsmål, samt rensning og administration af det fremsendte udsnit af DI

Handels medlemsdatabase. Både Jysk Analyse og Teknologisk Institut har

foretaget analyser af datamaterialet.

DI ANALYSE


DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER – SAMMENFATNING

SIDE 16

More magazines by this user
Similar magazines