Beethoven fejrer jul / 10. december 2011 - Copenhagen Phil

copenhagenphil.dk

Beethoven fejrer jul / 10. december 2011 - Copenhagen Phil

eethoven

fejrer jul

Dirigent / lan Shui

Solister / Den Danske Strygekvartet

beethoven / Strygekvartet nr. 15 i a-mol

beethoven / Symfoni nr. 1

lørdag 10. december 2011 kl. 16:00

Konservatoriets Koncertsal


aftenens dirigent /

lan Shui

lan Shui

Lan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra

siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Sjællands Symfoniorkester.

Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orkester

i verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med plademærket BIS.

Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turneer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina,

Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA.

Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, Canada

og Europa – bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota

Orchestra, Deutsches Symphonie Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radioorkestrene

i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen,

Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen.

Lan Shui er født i Hangzhou i Kina, har studeret komposition på konservatoriet i Shanghai

og har taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui sine

studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede tæt

sammen med Leonard Bernstein. Fra 1992-94 var han assistent for dirigenten David Zinman

ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra 1994-97 var han Neeme Järvis assistent ved Detroit

Symphony og Kurt Masurs assistent ved New York Philharmonic samtidig med, at han deltog

i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors’ Project i Paris.

Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd’er på plademærket BIS. Hans cd, Seascape, blev

valgt som en af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget

flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, Besancon

dirigentkonkurrencen i Frankrig og Boston University (Distinguished Alumni Award).

4

Dirigent / lan Shui

Solister / Den Danske Strygekvartet

luDwig van beethoven

(1770-1827)

luDwig van beethoven

program

StrygeKvartet, a-mol, op. 132 (1825)

assai sostenuto – allegro

allegro ma non tanto

heiliger Dankgesang eines genesenden

an die gottheit, in der lydischen tonart:

molto adagio – neue Kraftfuhtend: andante

– molto adagio

alla marcia, assai vivace

allegro appassionato

Symfoni nr. 1, C-Dur, op. 21 (1799)

adagio molto – allegro con brio

andante cantabile con moto

menuetto – allegro molto e vivace

adagio – allegro molto

5

43’

28’


programnoter /

eva maria jensen

beethoven: Stryge-

Kvartet nr. 15

en strygekvartet er et værk for fire instrumenter:

to violiner, en bratsch og en cello. genren

er per definition mere intim end et værk for orkester.

Det er ikke det store publikum, der her

tænkes på, men en mindre kreds af interesserede.

man har altid sammenlignet en kvartet med

en samtale – gerne en dybdeborende samtale

mellem fire kloge hoveder. Derfor er kvartetter,

og anden kammermusik i øvrigt, mere sofistikeret

og vanskelig at lytte til end orkestermusik.

og når der er tale om beethovens sene kvartetter,

så er de nærmest skrevet for de indviede

- for beethoven selv eller for gud. Den gamle,

døve komponist giver pokker i vold i alle regler

og begrænsninger. han skriver sådan, som han

hører det med sit indre øre. og han giver os det

bedste, han har lært.

Strygekvartetten i a-mol, op. 132, der var bestilt

af fyrst galitzin, blev færdiggjort i 1825,

men var nok påbegyndt tidligere. Der kom en

længere sygdomsperiode i vejen, og efter den

skrev beethoven kvartettens tredje sats og

muligvis de to sidste satser. Kvartetten op.

132 er helt atypisk for genren. i stedet for de

klart definerede fire satser, som en kvartet

vanligt består af, har vi her fem satser med den

centrale tredje sats, der varer 17 minutter. og

satsen er oven i købet programmatisk, hvad

titlen allerede afslører: ”Den helbredtes hellige

taksigelse til en guddom, i en lydisk toneart”,

en molto adagio del efterfulgt af andante-delen

”med nye kræfter”.

værket begynder med en langsom indledning,

assai sostenuto, som er temmelig kryptisk,

hvad harmonik angår. Den er også præget af

imitation, hvad der i øvrigt er karakteristisk

for hele kvartetten. efter en kort overledning

begynder allegro delen bygget som en sonate

med to sangbare temaer: Det første i a-mol,

der karakteriseres af en markant rytme, og det

andet i f-dur. Satsen er ”vævet” meget tæt,

6

det er ofte svært at høre, hvilket instrument

der leder melodien.

Den anden sats kan kaldes en scherzo med en

trio, der med de mange liggetoner i bassen,

minder om en musette.

tredje sats, taksigelsen og glæden over helbredelsen,

består af fem dele: tre langsomme

”taksigelser”, der alle har karakter af en højtidelig

bøn, hvad den gammeldags kirketoneart

(lydisk) understreger. lydisk er en toneart med

sluttone på ”f”, men uden det sænkede fjerde

trin, ”b”. hver gang denne del kommer, bliver

den varieret på den mest raffinerede måde.

indimellem er der to hurtigere dele, som viser

den helbredtes nye kræfter. De er i D-dur, og

her finder vi mange spring, hurtige skalabevægelser

og mange triller, som om vi pludselig, efter

en hård vinter, oplever et forår, hvor alle fugle

synger udenfor. Den syge er definitivt kommet

op af sengen og ud i haven.

også fjerde sats er glad og munter, i march

tempo og i den lyse, man har lyst til at sige,

”grønne” toneart, a-dur. et kort recitativ fører

uden pause ind i finalen, der er i a-mol, men i en

venlig, flydende rytme og med et meget sangbart

tema. godt en tredjedel af satsen skifter

toneart til a-dur, så værket slutter optimistisk.

Kvartetten kræver – i lighed med andre af

beethovens sene kvartetter – meget af de medvirkende

musikere både på grund af værkets

længde og på grund af de vanskeligheder, som

de enkelte partier fremviser. i mange, mange år

anså man beethovens sidste kvartetter for at

være uspillelige. nu hører de til blandt de

ypperligste eksempler inden for kvartetgenren.

beethoven

Symfoni nr. 1

Koncerten i dag er helliget et dobbeltportræt af beethoven, hvor første del viser ham

som som en vrissen, gammel mand, der mere ligner en lazaron end en succesrig komponist,

og anden del viser ham som den unge, flotte mand, skuende mod fjerne horisonter.

Der er kun 26 år mellem de to portrætter, så man kan undre sig over, at er de så forskellige.

men af de 26 år var sidste halvdel præget af sygdom og modgang. Sygdommen

var – udover døvhed, som blev total efter 1815 – dårlig mave, vedvarende bronkitis

og formentlig også højt blodtryk, når man tager beethovens hidsige temperament i

betragtning. modgang var økonomisk afmatning i landet som følge af napoleons krige,

devaluering (som resulterede i at pengene, som de rige fyrster betalte ham i årlige bidrag,

blev mindre og mindre værd) samt utallige processer mod svigerinden om forældremyndighed

over Karl, beethovens nevø. Dertil kom Karls besværlige temperament,

løssluppenhed og maniodepressive tilbøjeligheder.

men lad os se på den unge mands portræt. beethovens første symfoni er skrevet i de

sidste år af 1700-tallet. i dette hans første forsøg i genren bygger han på sine forgængeres

(haydn og mozart) erfaringer, og dog er han helt fra første færd sin egen.

beethovens musik kan genkendes på få toner, han har sit eget personlige sprog, og det

kan høres allerede i denne første af hans i alt ni symfonier.

første sats begynder med en langsom indledning i stil med haydns og mozarts symfonier.

Den egentlige allegro følger de gældende regler for en sonatesats. vi præsenteres

for det første tema, der gladeligt marcherer af sted og et andet tema, der fløjtes muntert

af træblæserne. af og til oplever man små skyggefulde steder i mol, men hurtigt befinder

man sig igen ude i den solbeskinnede dur. gennemføringen er kort, men fyldt med

fine detaljer. musikken bevæger sig igennem mange tonearter, og motiverne forandres,

indtil vi når den trygge havn: reprisen med de kendte temaer i al sin fuldkommenhed.

i den smukke anden sats, andante cantabile, føler man stærkest beethovens gæld til

mozart – her er en elegance, der lader os tænke på de aristokratiske saloner, som

beethoven færdedes i. men også her fornemmer vi et friskt pust af noget nyt, som om

et vindue pludseligt åbnes, og duften af nyslået græs blandes med duften af pudder og

parfume.

tredje sats kalder komponisten en menuet, men den er snarere en scherzo. her åbenbares

beethovens originalitet stærkest.

Den sidste sats er (ligesom første sats) også blevet forsynet med en langsom indledning,

som præsenterer satsens hovedtema: en enkel opstigning efterfulgt af en elegant

sløjfe. Satsen har et dansende sidetema og præges af en ukuelig optimisme.

beethoven komponerede sin 1. symfoni i 1799, og den blev uropført i 1800. ganske symbolsk:

med symfonien begynder et nyt musikalsk århundrede.

7


aftenens solister /

Den Danske Strygekvartet

Den DanSKe StrygeKvartet

Den Danske Strygekvartet, der af New York Times er blevet omtalt som: “Et overflødighedshorn af

strygere serveret med ungdommelig energi og sanselige krydderier”, er én af landets mest roste og prisvindende

strygekvartetter. Senest modtog kvartetten i november 2011 Carl Nielsen Legatet.

Kvartetten (tidligere kendt som Den Unge Danske Strygekvartet) blev stiftet i 2001 og består

af Frederik Øland (violin), Rune Tonsgaard Sørensen (violin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og

Fredrik Sjölin (cello). Med en engageret og medrivende stil har de gjort sig bemærket vidt omkring

og blev hurtigt etableret som noget af det mest lovende i den klassiske musikverden. Efter

sejren i P2’s kammermusikkonkurrence i 2004 blev kvartettens gode renommé i Danmark

cementeret, og siden har Den Danske Strygekvartet været hyppige gæster på såvel danske som

internationale kammermusikscener. I 2011 har kvartetten turneret i England, Norge, Sverige,

Tyskland og Spanien.

I 2004 vandt Den Danske Strygekvartet 1. prisen i Vagn Holmboe Strygekvartetkonkurrence

samt Charles Hennen International Chamber Music Competition i Holland. I 2005 vandt

kvartetten 1. prisen og publikumsprisen i Trondheim International String Quartet Competition

samt 1. prisen og fire specialpriser ved 11th London International String Quartet Competition

i 2009. I 2006 udnævnte Danmarks Radio kvartetten til DR-kunstnere.

6 9


Kommende koncerter

torsdag 15. december 2011 kl. 19:30

roskilde Domkirke

fredag 16. december 2011 kl. 19:30

Københavns Domkirke

Dirigent / Stephen layton

medvirkende / elin manahan thomas, sopran /

Clint van der linde, kontratenor / nicholas mulroy, tenor

/ Christopher purves, bas / Københavns Drengekor

bach / juleoratorium i-iii

baChS

juleoratorium

traditionen tro synger Københavns Drengekor

julen ind med bachs juleoratorium, der i

år lægges i hænderne på Stephen layton – én

af den stolte engelske kortraditions førende

dirigenter. Solisterne er håndplukket af layton,

og det kan fremhæves, at altpartiet synges af

Clint van der linde, der efter at have været fejret

drengesopran nu er en efterspurgt kontratenor.

Københavns Drengekor

10

lørdag 7. januar 2012 kl. 19:30

Sakskøbing Sportscenter

mandag 9. januar 2012 kl. 19:30

Storebæltshallen, Korsør

tirsdag 10. januar 2012 kl. 19:30

nKK-hallen, nivå

onsdag 11. januar 2012 kl. 19:30

Kalundborg hallerne

torsdag 12. januar 2012 kl. 19:30

Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / jayce ogren

Syngende koncerencier / michael Carøe

medvirkende / DKDm-big band

nytårS-Swing

Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen phil,

DKDm-big band og michael Carøe går sammen

om en række festlige swing-nytårskoncerter!

Den spændende jayce ogren dirigerer, og

michael Carøe er syngende konferencier. Koncerten

er en fællesproduktion med Det Kgl.

Danske musikkonservatorium.

michael Carøe

More magazines by this user
Similar magazines