John Hansen - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

og pisser op ad træet på Kultorvet. Der er masser af caféer, og det er i det hele taget blevet mere luksuriøst. Man accepterer simpelthen ikke, at de mennesker er her, siger han. Ikke et socialt perspektiv Da butiksejere, beboere, embedsmænd, politikere og Københavns Politi i juni mødtes for at diskutere muligheden for at bortvise de hjemløse fra Kultorvet, var der ikke et punkt på dagsordenen, der handlede om, hvor de hjemløse skulle gå hen i stedet for – eller om det overhovedet var muligt at løse de problemer, der var med deres adfærd på torvet. - Vi havde ikke nogen løsninger. Og vi gjorde en dyd ud af ikke at servere løsninger, siger Erik Andersen, der er sekretariatsleder på undervisningsinstitutionen Niels Brock, som har adresse på Kultorvet og som tog initiativet til mødet i juni. - Vi er interesserede i at drive skole, boliger og caféer, så vi forholdt os bare til, at det er et voldsomt problem. På mødet deltog også Lars Berg Dueholm, der er gruppeformand for Venstre i Borgerrepræsentationen i København og medlem af teknik- og miljøudvalget. Heller ikke han anskuer problemerne på torvene ud fra et socialt perspektiv - Som medlem af Teknik- og Miljøudvalget har min vinkel primært været at gøre torvene til et rart sted for de studerende, erhvervsdrivende og handlende, og jeg har ikke anskuet problemstillingen ud fra de sociale hensyn og udfordringer, der er. Der er ikke noget problem i at drikke øl på en sommerdag på torvet, men det, jeg så som et problem, var manglen på god gammeldags opførsel, siger han. Værestederne er ikke et alternativ Står det til Lars Berg Dueholm, kan de hjemløse benytte sig af de tilbud, der er i København i forvejen. - Der er en række væresteder og sociale tiltag fra kommunale og frivillige organisationer, som de hjemløse kan benytte sig af, men jeg kan godt forstå, at man ikke altid har lyst til at være de steder, fordi der kan gå lidt for meget pædagog i den. Om der er behov for en yderligere styrkelse af den indsats, kan jeg ikke sige – jeg var jo medvirkende på mødet om Kultorvet ud fra et bylivsperspektiv, siger han. For Bo-Lennart Heide-Jochimsen fra Projekt Udenfor er værestederne dog ikke et alternativ til samværet i byens rum. - Der er en masse regler, der skal overholdes, og man opfører sig altså anderledes i andres hjem. Gaden er jo deres hjem, hvorimod de er gæster på herbergerne. Og hvis man har haft svært ved at leve op til samfundets normer hele livet, er det også svært at være på et værested. Mange af værestederne gør et fantastisk stykke arbejde, men man skal opføre sig på en særlig måde, der er særlige åbningstider, og her kan de svageste ikke finde ud af at være, siger han. | 6 | HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang
Vores sikkerhedsnet er væk Kenn Høeg var en af de 30-40 hjemløse, der havde deres faste gang på Kultorvet. Nu har politiet smidt ham og vennerne væk, og det har sat sine spor i ham. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Erik Henriksen For bare få måneder siden var grupper af hjemløse en del af det daglige miljø på Kultorvet. Der var faste pladser på bænkene uden for værtshuset Hvide Lam eller skolen Niels Brock skråt overfor. Her var hunde, barnevogne og poser med øl. Og så var der Mindetræet, hvor der hang billeder af afdøde hjemløse, håndskrevne hilsner og blomster. I dag er bænkene tomme, og træet knejser nøgent – ingen blade, ingen billeder, ingen håndskrevne hilsner. Kenn Høeg, blandt vennerne på gaden kaldet Knasten, er en af de hjemløse, der brugte Kultorvet som sin dagligstue. I en periode sov han under et halvtag ved en bygning i nærheden og børstede tænder ved vandposten på torvet. Morgenkaffen hentede han i den nærliggende Kofoeds Kælder. En dag fandt han og de andre ud af, at butiksejere og beboere havde holdt et møde med politiet og politikerne om de hjemløses adfærd, der blev betegnet som truende og voldelig over for torvets brugere. - Vi var slet ikke inviteret med. Det var mærkeligt. De kunne i det mindste have forsøgt at snakke med nogle af os, der kom der hver dag – prøve at trænge ind til os. Bagefter fik vi af politiet at vide, at vi skulle dæmpe os lidt, og efter politiet havde holdt øje med os i en periode, nedlagde de forbud mod, at vi måtte være der, fortæller han. Han har mere end svært ved at genkende den version af virkeligheden, som butiksejerne og beboerne præsenterede for politiet og for politikerne på mødet. - Folk, der drikker som os, kan selvfølgelig ikke styre den almindelige pli. Hvis toilettet ikke virker, så stiller vi os op og tisser andre steder. Vi kan godt være lidt højrøstede, og der kan være interne slåskampe. Men vi går ikke på tilfældige mennesker. Gør man det, bliver man udstødt af gruppen omgående. Nogle af os skal jo ud og sælge aviser til de forbipasserende bagefter. Det var ikke drengene, der sad der hver dag, der lavede balladen. Det var nogle, der kom et par gange om måneden, og så kunne de ikke finde ud af reglerne. Desuden er det meget værre med de unge mennesker, der går i byen om natten. De er meget mere faretruende, siger han. Hvem er i live – hvem er ikke? Kenn Høeg er ikke i tvivl om de alvorlige konsekvenser, bortvisningen har for fællesskabet – og for kommunikationen mellem de hjemløse på gaden - Mødet med de andre er hele vores sikkerhedskæde. Vi kan ikke undvære hinanden. Vi finder ud af, hvem der er i live eller ikke i live. Hvem der har det godt, og hvem der ikke har det godt. Er der én, der mister sin rullestol, så ved hele miljøet det inden for tre timer, og så er alle ude at lede på gaden. Og så hygger vi os jo sammen. Jeg holder meget af de andre, siger han og fortsætter: - Jeg tror slet ikke, at politiet og myndighederne er klar over, hvor grimt det føles for os. Hele vores netværk er blevet rykket op. Jeg er virkelig vred over det og ked af det. Nu har jeg slet ikke tjek på det, jeg havde før. Alle de mennesker, jeg holdt af, kan jo være sendt ud i alle verdens hjørner. | - Jeg tror slet ikke, at politiet og myndighederne er klar over, hvor grimt det føles for os. Hele vores netværk er blevet rykket op. Jeg er virkelig vred over det og ked af det. - Vi kan godt være lidt højrøstede, og der kan være interne slåskampe. Men vi går ikke på tilfældige mennesker. Gør man det, bliver man udstødt af gruppen omgående. Nogle af os skal jo ud og sælge aviser til de forbipasserende bagefter. HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang | 7
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 1 januar 2011 15.
Page 3 and 4: | indhold | 4 10-11 16 17 32 noter
Page 5: - Mange af de hjemløse var jo godt
Page 9 and 10: tiden nye til. Folk har svært ved
Page 11 and 12: et til rent og varmt tøj Rent og v
Page 13 and 14: Flygtninge med traumer opgives af s
Page 15 and 16: ation - Børnene oplever, at far el
Page 17 and 18: | læserne skriver | Alle kan ikke
Page 19 and 20: Må jeg være med til at lege? af S
Page 21 and 22: - At det i år er EU's såkaldte fa
Page 23 and 24: foto polfoto Er de fattige? af Amal
Page 25 and 26: med mappen under armen på Wall Str
Page 27 and 28: - Mange af de mennesker, vi møder
Page 29 and 30: mad på bordet. Mad, som butikkerne
Page 31 and 32: HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15.

John Hansen - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?