Illustreret Bunker #5-2005

illbunker.dk

Illustreret Bunker #5-2005

midterside SVED OG TÅRER

s.12 Fotograf på arbejde i Indien

portræt NOGET PÅ HJERTE

s.16 En undervisers bekendelser

bagsiden MINISTERIET LUKKER

s.24 Tak for det, siger redaktionen!

Foto | Jeppe Carlsen FOKUS: BORGEN

Rasmus Nielsen fra Altinget kunne ikke forestille sig at være presserådgiver for en politiker på Borgen.

For ham handler det om at finde konflikten og sandheden. Og at holde den journalistiske fane højt.

Tekst | Jakob M. Volf IMAGE

DJH er kendt for jura og kommunalreform – ikke journalistik

Danmarks Journalisthøjskole er

slet ikke synlig i mediebranchen,

når det handler om holdninger

og information om skolens fag,

journalistik. Det konkluderer en

ny undersøgelse, som skolen har

bestilt om sig selv.

Når en af de tre

journalistuddannelser bliver

nævnt i medierne, er det i 70%

af tilfældene DJH, der popper

op. Men det er for det meste

Oluf Jørgensen, som snakker

jura, eller Roger Buch der mener

noget om kommunalreformen.

”Når man tæller op, hvor tit vi

er i pressen, ser det jo meget

godt ud. Men dem, vi har talt

med, siger altså: ’Jamen det er

skidegodt, at Roger Buch er i

pressen, og der står Danmarks

Journalisthøjskole efter hans

navn. Men vi savner at høre

noget om journalistik’,” fortæller

rektor på DJH, Kim Minke.

Vi skal være utilfredse

Imageundersøgelsen talte

blandt andre med Berlingske

Tidende, TV2-Nyhederne,

Ritzau og Allerkoncernen. Den

viste et klart ønske fra branchen

om, at skolen skal markere

sig mere, når det gælder den

journalistiske faglighed. De

hører simpelthen ikke nok om og

fra Journalisthøjskolen.

”Jeg får tilsendt Illustreret

Bunker. Det er det eneste,

jeg hører fra jer,” lyder det

fra en af de interviewede

medievirksomheder.

Kim Minke er enig i kritikken:

”Vi er ikke synlige nok lige

netop på det med journalistik.

Og eftersom det er vores

kerneområde, er det berettiget

at være utilfreds. Der skal vi

simpelthen mere på banen.”

En Uillustreret Bunker

Hvordan DJH skal komme på

banen med sine journalistiske

fortræffeligheder, er der ikke

noget klart bud på. Men én af

ideerne i den faglige støbeske er

et blad som Illustreret Bunker,

fortæller Kim Minke.

”Mange medievirksomheder

læser bladet, men kan godt

mærke, at de ikke er Illustreret

Bunkers målgruppe. Derfor

FOKUS

s.9

diskuterer vi at lave et blad selv

– uden så mange illustrationer,

om man så må sige.” fortæller

han.

En anden strategi

er at gå målbevidst

efter at markere sig i

fagpressen. Her nævner

Minke blandt andet

Journalisten og Børsens

medietillæg.

Imageundersøgelsen

bliver diskuteret på

DJH’s bestyrelsesmøde

den 17. juni.

Illustreret Bunker

juni 2005 | 8. årgang | nr. 5


2 ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

IINDENFOR N D E N F O R

2 Short story

3 Bertel Trodser EVA

Ingen foto-reform på vej

4 Studerende dømmer DJH

Praktik til direktørtid

5 Få mangler at få praktikplads

Ny sproglærer ansat

6 Studienævnet arbejder for dig

Ringe rygere

Større åbenhed på DJH

7 Tag evalueringerne alvorligt... For din egen skyld

En videnstest bliver til

8 Hvordan jeg lærte at stoppe bekymringerne om Mini-roger og BAAL

Kvinder skal sikre fodbolddrenges succes

FFOKUS O K U S

9 Spin i skyggen af Connie

10 Dagbog fra Borgen

11 Journalisten, du zapper forbi

Flittig praktikant

12 Midtersider: Sats på en historie

14 Alt om politk

UUDENFOR D E N F O R

15 Uddannelse over alle grænser

16 I er bange for at have noget på hjerte

18 DJH’erne bliver hjemme

19 Kreativitet - Det får du hos Das Büro

Jeg begrænser ikke mig selv

FFORBRUGER O R B R U G E R

20 Kragelunds konfrontation

21 Bliv indenfor hele sommeren

Festivalguide

DDEBAT E B A T

21 Svar til Mads Ellesøe

22 Det er i orden at være højrøvet

Svar til Pia Færing

Fejl i Journalisthøjskolens optagelsesprøve 2

Ros til nogle. Ikke til andre

23 Klumme: Journalistik på kanten

(K)om igen selv

Kære Jeppe

illustreret bunker

danmarks journalisthøjskole

olof palmes allé 11, 8200 århus n

ib@mail.djh.dk

mobil 22 98 31 08

redaktionen

dorte stenbæk (ansv.) dortes@mail.djh.dk

karen clement karenc@mail.djh.dk

martin thimes langballe lang@mail.djh.dk

ole hall olehalll@mail.djh.dk

INDHOLD

kasserer

morten perregaard mortenp@mail.djh.dk

annoncer

dorte stenbæk 22 98 31 08 dortes@mail.djh.dk

billedredaktører

mie schärfe mien@mail.djh.dk

kristian brasen brasen@mail.djh.dk

bagsiden

mads zacho bagsiden@mail.djh.dk

morten szygenda

Short Story - historien i billedet

Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt

en kort tekst til brasen@mail.djh.dk eller mien@mail.djh.dk

Tekst og foto | Søren Østerlund

Der er fyldt med mennesker på natklubben SchwuZ i Berlin. Diskoteket er for homoseksuelle

og har i andledningen af Eurovisionens Melodi Grand Prix opsat en storskærm, men ikke

alle synes lige interesserede i showet...

Ny redaktion

illustrationer

katrine damkjær katrin@mail.djh.dk

stud.århus-ansvarlig

anders lai anderslj@mail.djh.dk

oplag

2000 eksemplarer 9 gange årligt.

illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte

ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter

samt til journaliststuderende på sdu og ruc.

citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun

bringes med udførlig kildeangivelse

tryk

avistryk nord 98 17 19 11

udgivelse

9. juni 2005

8. årgang nr. 5 - 1. oplag

oesterlund@mail.djh.dk

Efter sommerferien indtages kontor 223 af et nyt hold redaktører. Den gamle redaktion byder

velkommen om bord til Mette M. Mandrup, Thomas Hartz-Olsson, Martin Burlund, Søren Søgaard

(ansv.) samt Brian Berg og Uffe Weng (begge foto).

Den gamle redaktion ønsker det nye hold held og lykke!

Mie Schärfe, Kristian Brasen, Karen Clemént, Martin Thimes Langballe, Ole Hall og Dorte Stenbæk.

næste udgave

Avisen udkommer næste gang efter sommerferien.

Er du tilmeldt vores mailingliste, vil du løbende få

opdatering om idéudvikling, deadline mv. Alternativt

kan du maile til ib@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

IINDENFOR N D E N F O R

Mere holdning, tak!

”Journalisthøjskolen – Der er det svært at komme ind!”

Mon ikke stort set alle med tilknytning til DJH er stødt på den

udtalelse på et eller andet tidspunkt.

Fra onkel Niels til familiefesten, fra den tidligere klassekammerat,

man tilfældigt stødte ind i på gaden, eller bare fra frisøren.

Alle er de imponerede over, at det er lykkedes én at komme

ind – for optagelsesprøven med ’alt det dersens paratviden’ er

uhyggeligt svær. De har nemlig selv set den i avisen.

Men det er så også det eneste, de har set eller hørt til Danmarks

Journalisthøjskole.

DJH er ellers ofte nævnt i medierne. Den nyligt afsluttede

imageundersøgelse konkluderer, at der står DJH på 70 procent

af de omtaler, der er i medierne om journalistuddannelserne i

Danmark. Det er imponerende.

Der er bare ét lille problem.

Når DJH er nævnt, handler det sjældent om journalistik. Man

ser ikke Minke udtale sig om den tiltagende brug af journalister

som eksperter. Ej heller ville man se tv-underviserne på

banen under en mediestorm om brugen af skjult kamera.

Derimod taler Oluf Jørgensen meget om jura. Og Roger Buch

står på langt de fl este journalisters kildeliste – men under emneordet

kommunalreform.

Man skulle da ellers tro, at DJH ville være kendt for journalistik!

Nyskabende journalistik. Journalistik med perspektiv.

Journalister, der rykker. Eller i hvert fald holdninger til journalistik.

Indtil videre har ledelsen planer om at nedsætte en fokusgruppe,

der skal se på de studerendes opfattelse af ordet

innovativ. Derudover går rektor Kim Minke med overvejelser

om, hvorvidt skolen skal lave sin egen pendant til nærværende

medie. En start, men lad os håbe, at der kommer mere end det.

Det er selvfølgelig vigtigt at få information ud om, hvad der

sker på skolen – men en anden vigtig ting er også, at skolens

undervisere og ledelse begynder at involvere sig i debatten om

journalistik. For de må jo have en holdning til det. En holdning

til, hvad man må etisk, moralsk og praktisk. Denne holdning vil

de fl este studerende gerne møde. Vi savner den.

Vi vil nemlig så utrolig gerne diskutere journalistik. Man ser

det alle steder – i timerne, til forelæsningerne og måske mest i

Fredagsbaren. Diskussionerne blusser op konstant, om det så

er dækningen af Irak-krigen, eksistens af moral hos Qvortrup

eller om Operation X primært er underholdning eller journalistik.

Der skal være mere plads til holdninger og diskussioner om,

hvad det er, vi skal, og hvad vores rolle som journalister skal

være. Vi kan ikke blive gode uden. Og disse diskussioner skal

foregå på skolen og i medierne – begge steder med både studerende

og ansatte fra DJH involveret.

Forhåbentlig er imageundersøgelsen første skridt på vejen mod

en egentlig plan for bedre medietække. I disse moderne tider

er det et must. Hvis skolen fortsat skal trække folk til optagelsesprøven

– og ikke bare folk, men de bedste folk – så bliver

DJH nødt til at gøre sig bemærket.

Og det kunne jo være fedt, hvis onkel Niels i stedet sagde:

”Journalisthøjskolen – jeg har hørt, at de er så dygtige!”

ib@mail.djh.dk

LEDER

Tekst | Peter Torstensen 18 MÅNEDERS PRAKTIK

Bertel trodser EVA

Trods anbefalingen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har Bertel Haarder

besluttet at bibeholde 18 måneders praktik på DJH

Praktikken bør højst vare 12

måneder. De sidste seks måneder

af Journalisthøjskolens praktik

bruges først og fremmest til at give

den journaliststuderende en rutine,

som lige så godt kan tilegnes

efter endt uddannelse.

Så klart lyder konklusionen

fra Danmarks Evalueringsinstituts

rapport om journalistuddannelserne

i Danmark. En konklusion,

Bertel Haarder ikke har taget til

efterretning. Undervisningsministeriet

bekendtgjorde forleden, at

der ikke vil blive pillet ved længden

af de århusianske journalistspirers

praktikophold.

Politisk beslutning

”Først og fremmest mener vi,

at de 18 måneders praktik stadig

har høj værdi trods EVA’s anbefaling,”

forklarer direktør for de

videregående uddannelser under

Undervisningsministeriet, Ivan

Sørensen. Han tilføjer:

”Det ville desuden være for

dyrt at omlægge det sidste halve

års lønnede praktik til SU-betalt

skolegang. Derfor har vi i stedet

pålagt Praktikudvalget at præcisere,

hvad der forventes af praktikstederne

og herefter følge op på

disse krav.”

Ivan Sørensen fastslår dog,

at det i sidste ende er en politisk

beslutning, der er taget af ministeren.

Grydeklar

Medforfatter af evalueringsrapporten

og kommunikationschef

i Sundhedsstyrelsen, Kirsten

Bohl, synes, det er ærgerligt, at

ministeren ikke følger instituttets

anbefaling:

”DJH bruger for meget tid på

at gøre de studerende grydeklare

til praktikperioden. Det er trist.

De burde hellere gøre skoleopholdet

bedre og praktiktiden kortere,”

slår hun fast.

Ikke bare rutine

På Journalisthøjskolen jubler KaJ

derimod over ministerens beslutning:

3

”Vi er rigtig glade for ministerens

beslutning; det er helt sikkert,”

udtaler bestyrelsesmedlem

i KaJ, Jeppe Dong Abrahamsen.

Han fortsætter:

”18 måneders praktik hjælper

helt klart den studerende til at få

mere ud af 2. delen, end 12 måneders

praktik ville gøre. De sidste

seks måneders praktik er ikke bare

ren rutine, men indeholder også

læring.”

En forkortelse af praktiktiden

på DJH ville derudover ensarte

de tre journalistuddannelser i

Danmark, mener Jeppe Dong

Abrahamsen:

”Når folk søger ind på DJH,

så ved de, at der her er en mere

praktisk tilgang til faget end på

RUC og SDU. Blandt andet i kraft

af, at vi har 18 måneders praktik,

og de andre kun 12 måneder. Den

forskel skal der være. Det står

jo også i evalueringsrapporten,”

påpeger han.

petertors@mail.djh.dk

Tekst | Martin Thimes Langballe FOTO TIL ALLE

Ingen foto-reform på vej

Både skrivende og fotojournalister skal have billedundervisning på det nye 1.

semester men alligevel er fotojournalisterne ikke en del af den nye reform

”Fotojournalistuddannelsen er

ikke en del af 1. delsreformen.”

Så klart udtrykker leder af

reformudvalget Henrik W. Jørgensen

sig.

Ifølge Henrik W., har reformen

af førstedelen haft højeste

prioritet, så derfor er der ikke sket

noget nyt med fotojournalistuddannelsen.

Det samme gælder

for 2. delen. Men hvilke af de to

forløb på DJH, man har tænkt sig

at reformere næste gang, er, ifølge

Henrik W., stadigt usikkert.

Lederen af fotojournalistuddannelsen,

Søren Pagter, mener

ikke, at fotojournalisterne umiddelbart

står for skud.

”Som det ser ud nu, så kører 2.

og 3. semester godt,” fortæller han

og uddyber, at det kun er småting,

han gerne ser ændret ved fotografernes

uddannelse.

En mindre rettelse

De mange ændringer, der er blevet

foretaget på den nye 1. del, blandt

andet inkorporering af billeder i 1.

årsprøven, har betydet, at der på 1.

semester skal undervises i grundlæggende

billedforståelse.

”De fotojournalister som allerede

har grundviden, må bære

over med det,” fortæller Henrik W.

”Det er kun halvanden dags

oplæg i auditoriet og så kommer

der en fotounderviser ud i klassen

og giver feedback på de billeder,

der bliver taget,” afslutter han.

Søren Pagter mener, at fotoundervisningen

på 1. semester

også kan komme fotojournalisterne

til gode, til trods for at de må

formodes allerede at have styr på

de fl este af grundelementerne.

”Det er især billedbevidstheden,

som fotojournalisterne har

godt af at få indsigt i tidligt,” siger

han.

lang@mail.djh.dk


4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR JUNI 2005

NOTE

Afskedsreception for 3. semester

Fredag den 17. juni siger DJH på gensyn til 3. semester, inden de skal ud

i praktik. Det foregår i kantinen klokken 13, hvor der vil være vin og Kim

Minke til alle.

mandrup@mail.djh.dk

NOTE

DJH’s image

Imageundersøgelsen offentliggjort på DJH’s hjemmeside

DJH’s imageundersøgelse, ’Snapshot af Danmarks Journalisthøjskole’, er

blevet offentliggjort på skolens hjemmeside. Her har man mulighed for

at downloade den i sin fulde længde.

Adressen er http://www.djh.dk/pdf/djh/2005/snapshots_djh.pdf

mandrup@mail.djh.dk

NOTE

Opdatering?

Jyllands-Posten kalder Danmarks Journalisthøjskole støvet. En ikke

helt forkert mærkat, hvis der er tale om skolens nyhedsbrev. Den senest

tilgængelige udgave, man kan fi nde på DJH’s hjemmeside, er fra december

2004. Det er vist godt, at støvmider kun trives i bogreoler og ikke i

cyberspace.

karenc@mail.djh.dk

NOTE

Skole i ferien

Hvis du bliver træt af sol og sommer i din ferie, så er der stadig mulighed

for at gemme sig bag DJH’s beskyttende mure i juli måned. Skolens

nordindgang er åben mandag - fredag 7.30 - 16.00, mens sydindgangen

er lukket. Telefonomstillingen er åben 9.00 - 13.00

Salg af bøger, kopikort mv. er der lukket for hele juli måned.

karenc@mail.djh.dk

NOTE

Lidt læsning

Selv om sommerferien slutter til august, så betyder det ikke, at du behøver

at lægge hyggelæsningen på hylden. Lars Bjerg og Gitte Luk udkommer

nemlig hver med en ny bog. Lars Bjergs ’Vær god’ omhandler etik,

værdier og kvalitet i journalistik. Gitte Luk har, ikke overraskende, slået

sig på en lidt anden genre og forsøger endnu engang at få styr på det

forfl øjne komma med bogen ’Få styr på kommaet’.

karenc@mail.djh.dk

Flytte-fl ytte købmand

NOTE

”Skær ned på DJH”

Studieleder på journalistuddannelsen i Roskilde, Jørgen Poulsen, langer

i seneste nummer af SDU’ernes blad, Lixen, ud efter DJH’erne.

”Det eneste logiske vil være at begrænse optagelsen til DJH. Dér er

arbejdsløsheden, og dér er problemerne med at få praktikpladser,” lyder

det fra studielederen.

Han forsøger dermed at sende aben videre, efter at uddannelsen i Roskilde

har fået beskeden om, at de skal skære i deres optag af studerende

fra 100 til 75.

Meldingen kom fra Videnskabsministeriet på baggrund af evalueringsrapporten

EVA om de tre journalistuddannelser. De vil i samme ombæring

målrette uddannelsen i Roskilde mod informationsjournalistik. Den

melding falder heller ikke i god jord hos Jørgen Poulsen.

olehall@mail.djh.dk

NOTE

Er du på vej til København i praktik? Eller skal du starte på DJH til

februar? Hvis du er lidt snedig og heldig, kan du måske fi nde din nye

drømmeresidens på KaJ’s boligbørs på http://manila.djh.dk/Kaj/stories/

storyReader$17.

Lige nu er der tre københavnske og fi re århusianske bytte-boliger ledige.

Kommende odenseanere må væbne sig med tålmodighed, da der i skrivende

stund ikke er nogen tilbud på øen i midten.

Hvis du har lyst til at smide en annonce på markedet, så skriv en

mail med telefonnummer og adresse til Kalika Bro-Jørgensen på

bro@mail.djh.dk

karenc@mail.djh.dk

Tekst | Jakob M. Volf IMAGE

Studerende dømmer DJH

I den første imageundersøgelse af Journalisthøjskolen giver de studerende

dumpekarakter til blandt andet innovation og fremsynethed. Fokusgrupper skal opklare,

om undersøgelsen giver et troværdigt billede af skolen

DJH er hverken moderne, innovativ

eller fremsynet. Sådan

lyder dommen fra en stor del af de

studerende og dimittender, der i

foråret deltog i en imageundersøgelse

af skolen.

Knap en tredejdel svarede,

at DJH i ringe eller meget ringe

grad er en moderne uddannelse.

Det samme gjorde sig gældende

for skolens fremsynethed, mens

47 procent var uenige eller helt

uenige i, at DJH er innovativ.

Svarene er markant mere negative

end de sædvanlige evalueringer,

Studienævnet gennemfører.

Der vil nu blive nedsat fokusgrupper,

som blandt andet skal hjælpe

med at forklare, hvad de studerende

forstår ved ’innovativ’.

Her gør det ondt

To af de svar, der er kommet i

undersøgelsen, er særligt foruroligende.

Det drejer sig om

kompetencerne i tværmedialitet

og analyse.

45 procent af de studerende på

DJH synes, at deres evner enten er

dårlige eller meget dårlige, når det

kommer til både tværmedialitet og

analyse.

Ifølge rektor, Kim Minke,

hænger det sammen med, at man

i en lang periode kunne undgå

at få kompetencer i mere end et

medium. Det kan man ikke læn-

gere, siger han. Alligevel mener de

nuværende studerende, at deres

kompetencer er for dårlige.

”Med hensyn til analyse må

DJH’erne se i øjnene, at to et halvt

år på en højskole ikke kan matche

en lang akademisk uddannelse.

som for for eksempel Cand. Scient

Pol. Skolen er blevet bedre og

kan blive bedre endnu, men der

er grænser for, hvor godt det kan

gøres på så kort tid,” siger Kim

Minke.

Billede eller virkelighed

Af de grupper, som svarede på

imageundersøgelsen, er de ansatte

markant mest positive over for

skolen. Hvorfor det forholder sig

sådan, giver undersøgelsen ikke

noget svar på. Den kan heller ikke

forklare, hvorfor de studerende

samlet giver DJH lavere karakterer,

end de giver deres enkelte

forløb.

De fokusgrupper på 10-15 studerende,

som Kim Minke vil have

nedsat efter sommerferien, skal

hjælpe med at give svarene. De

skal også hjælpe med at opklare,

om det billede, som undersøgelsen

giver af skolen, har hold i virkeligheden.

”Det er en image-undersøgelse,

så den spejler folks opfattelse

af DJH’s image og ikke nødvendigvis

virkeligheden,” påpeger

Panik til direktørtid

Så er der endelig sket noget. Praktikudvalget,

der varetager praktikken

for journalistuddannelserne

i Danmark, har besluttet, at alle

ansøgninger på Panikdagen skal

udleveres på DJH klokken otte om

morgenen.

”Udvalget har bøjet sig, og vi

sikrer nu, at der ikke går noget

tabt i posten,” siger Pia Færing,

sekretær i praktikudvalget.

Og netop problemer med Post

Danmark var der mange af på den

netop overståede Panikdag. Men

det er ikke kun problemer med

Postmand Per, der ligger til grund

for ændringen.

”Især de mellemstore medier

har brokket sig over systemet,”

fortæller Pia Færing og forklarer,

at netop de medier alt for mange

gange har ringet forgæves.

Michael Ulveman, chefredaktør

på Dagbladenes Bureau, var én af

kritikerne af det tidligere uddelingssystem.

”Det lagde et pres på alle os

andre i processen om at handle

hurtigt. Jeg kunne ikke se en

eneste fornuftig begrundelse for

ikke at ligestille alle medier ved

for eksempel at udlevere ansøgningerne

klokken otte. Så ved man

i det mindste, at man ikke er fl ere

timer bagud i forhold til dem, der

er villige til at slå en postarbejder

i jorden for at få fi ngre i ansøgningerne.

Jeg tror, at det vil skabe

mere ro - til glæde for alle. Om

ikke andet rykkes ansættelsesproceduren

ud i dagslys, hvor den

hører hjemme,” fortæller Michael

Ulveman fra kontoret i København.

Kim Minke.

Den interne undersøgelse er

en del af en større undersøgelse,

som skal hjælpe DJH til at forbedre

sit image både på skolen og

i resten af mediebranchen.

jmvolf@mail.djh.dk

IMAGEUNDERSØGELSE

Dicar lavede i foråret en imageundersøgelse

for DJH med 28

spørgsmål

1466 personer fordelt på fi re grupper

af ’nære interessenter’ blev

bedt om at svare på undersøgelsen:

985 studerende, 197 dimittender,

179 praktikvejledere og

115 ansatte

De ansatte var den mest positive

gruppe og lå i gennemsnit et halvt

point over de tre andre grupper

909 personer har svaret på undersøgelsen.

816 har svaret på alle

spørgsmålene

I næsten alle områder af undersøgelsen

vurderedes DJH’s image et

sted mellem middel og god

’Nære interessenter’ udgør en

tredjedel af en større undersøgelse

af DJH’s image. De to andre delundersøgelser

ser på mediearbejdspladsers

syn på DJH og DJH’s

synlighed i mediebilledet

Tekst | Martin Thimes Langballe NYE TIDER

Fra næste panikdag bliver alle ansøgninger udleveret på skolen klokken otte.

Dermed slutter mange års brug af postbokse og snu omveje for praktikstederne

Nye muligheder

Ændringen af reglerne indebærer

også, at der vil være et udleveringssted

i København, formentlig

i Pressens Hus i Skindergade.

Pia Færing mener dog ikke, at et

udleveringssted i København vil

betyde, at medierne vil foretrække

at hente dem dér.

”I er jo i Århus, så her vil medierne

også være.”

Dog siger Pia Færing, at muligheden

for at få udleveret ansøgninger

i København på sigt kan

være årsag til, at praktikstederne

spreder ansættelsesperioden ud

over længere tid, end det er tilfældet

nu.

lang@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR

JUNI 2005

Tekst | Mette Mandrup Foto | Kristian Brasen STADIG PANIK

Få mangler at

finde praktik-

plads

Selvom der endnu ikke er fundet praktikpladser

til alle, er praktikantvejleder Pia

Færing stadig optimistisk

Da anden runde af praktiksøgningen

skulle i gang, var statistikken

ikke opløftende for de studerende,

der ikke havde fundet praktikplads.

Der var 14 pladser til 37

studerende.

Alligevel var praktikvejleder

Pia Færing optimistisk.

”Sidste år så statistikken værre

ud, men vi endte alligevel med

overskydende pladser,” sagde hun.

Mange er i gang

Fristen for ansøgninger var den

30. maj, og syv af praktikstederne

har ansat praktikanter. De sidste

syv har fået ansøgninger, men de

er ikke færdige med samtalerne

endnu.

I skrivende stund skal 18 af

de studerende enten til samtaler

hos de praktiksteder, der stadig

mangler praktikant, eller også er

de selv ved at skaffe sig en praktik-





plads. Nogle er ved at få godkendt

ophold i udlandet. De resterende

12 studerende har ikke fortalt Pia

Færing, om de er i gang med at

skaffe sig en praktikplads.

Udmærkede pladser

På trods af at 12 studerende ikke

har søgt de opslåede stillinger,

mener Pia Færing ikke, at pladserne

er for dårlige.

”Der har ikke været nogle

dårlige evalueringer på pladserne,”

siger hun.

I stedet mener hun, at det er

de studerende, der har for store

krav.

”Det er, fordi det ikke går efter

folks hoved,” mener hun.

Men hun er stadig helt sikker

på, at der er praktikpladser til alle,

der vil have en praktikplads.

mandrup@mail.djh.dk




INGEN PANIK | Christan Pedersen har endnu ikke fået en praktikplads, men han er ikke i panik.







Tekst | Martin Thimes Langballe SPROG

Ny sproglærer ansat

Søren Boy Skjold skal fremover danne team med

Gitte Luk

Kim Minke har oplyst Illustreret

Bunker, at skolen

har fundet en ny sproglærer.

Søren Boy Skjold der

har undervist på Den Gode

Historie på dette semester,

skal fremover danne team

med sproglærer Gitte Luk.

Søren Boy Skjold er

cand.mag i dansk og fi loso-

fi , og har i tre år undervist

i dansk på Teknisk Gymnasium

i Holstebro. Siden fi k

han smag for journalistik

og søgte derfor ind på den

journalistiske diplomuddannelse

på Danmarks

Journalisthøjskole.

Han afsluttede i 2001

diplomuddannelsen. Siden

5

har han arbejdet som

informationsmedarbejder i

Århus kommunes Børn og

Unge-afdeling samt været

freelancejournalist.

lang@mail.djh.dk


6

ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

INDENFOR

Tekst | Mette M. Mandrup SEJR

Studienævnet arbejder for dig

Studienævnet

arbejder med

ting, der berører

de studerendes

hverdag. Det har

nu vedtaget to

forslag, der skal

gøre livet på DJH

lidt nemmere

Studienævnet er der for elevernes

skyld. Det har det for alvor bevist

efter at have gennemført to

forslag, som vil komme eleverne

til gode.

Det første forslag gik ud på, at

pensum skal være tilgængeligt for

de studerende, senest 14 dage før

et forløb begynder.

”Idéen bag det er, at folk skal

kunne forberede sig bedre til de

forløb, de har,” siger Jens Sillesen

fra 3. semester, der er medlem

af Studienævnet og manden bag

forslaget.

Han har også stået bag det

andet forslag, der går ud på, at der

ikke må gå mere end seks uger fra

en eksamensopgave er afl everet, til

der ligger en bedømmelse.

”Det er tåbeligt, at det går så

langsomt, som det gør,” siger han.

Derfor valgte han at stille forslaget,

som blev vedtaget samme

dag.

Indfl ydelse på elevernes hverdag

Studienævnet tager sig kun af ting,

der berører de studerende direkte.

”Derfor er det superinteressant

for den almene studerende,”

mener Sara Schlüter, der går på

7. semester og er næstformand i

Studienævnet.

Nævnet behandler blandt

andet de studerendes ansøgninger

om merit, ansøgninger om orlov,

klager over eksamen, og det tager

sig af at godkende evalueringer fra

de forskellige forløb.

”Studienævnet er det sted, der

sørger for, at tingene går som de

skal,” forklarer Sara Schlüter.

Studienævnet består af otte

medlemmer. Fire lærere og fi re

studerende. De studerende stiller

op for at blive medlem. De

opstillede studerende bliver enige

om, hvem der sidder i nævnet, og

hvem der er med som suppleanter.

Flere forslag på vej

De to beslutninger er bare

eksempler på, hvad Studienævnet

laver. Forslagene til ændringer

bliver løbende taget op.

”Vi har noget på programmet

omkring evalueringer,” siger Sara

Schlüter. Hun ved endnu ikke

præcist, hvordan forslaget kommer

til at se ud, men hun og nogle

andre studerende er i gang med at

skrive på et forslag om, at underviserne

skal tage deres evalueringsresultater

med til den mundtlige

evaluering i klassen.

”Det skal fremme en konstruktiv

evaluering. Evalueringerne

handler om at få bedre forløb,”

siger hun.

Hun kan endnu ikke sige,

hvornår hun vil tage forslaget op i

Studienævnet.

mandrup@mail.djh.dk

Tekst | Sejer Stenum Foto | Martin Stampe SVINERI UDEN FILTER Tekst | Ole Hall IKKE BESTÅET

Ringe rygere

Rygerkantinen er mere

svinet, end den røgfri er.

Gør noget ved det – for

din egen, dine medstuderendes

og rengøringspersonalets

skyld

Mette Munch er 2. semesterstuderende

og ryger. Hun læner sig

tilbage i den hvide stol. Placerer

en cigaret fast mellem læberne og

fyrer op under den. Blæser al ilt

væk i en halv meters længde fra

munden. Hun tænker sig lidt om,

smiler, og svarer så:

”Når jeg husker det, så rydder

jeg op efter

mig. Jeg skal

ikke spille


hellig. Det er

da ikke altid,

jeg får det

gjort.”

Mette

sidder i et

hjørne af rygerkantinen

og arbejder.

Klokken er fi re, og bortset fra

hende og en gruppe ved et andet

bord er kantinen tom. Et hurtigt

blik ud over de runde borde

afslører, at hun ikke er alene om at

glemme manererne efter frokost.

Tallerkener, skrald af alle afskygninger,

kaffepletter og gratisaviser

ligger spredt ud over de fl este

borde. Og synet er stort set det

samme på en hvilken som helst eftermiddag

efter skole. Træder man

et skridt ud og ind i den røde kan-

Det har ingen konsekvenser

at svine, og

der er ingen kontrol

- Mette Munch, 2. semester

tine, er det begrænset med antallet

af syndere. Stort set alle borde er

ryddet for tallerkener og bestik.

Mette har et bud på, hvorfor der er

så stor forskel.

”Jeg tror, at når der ser så

klamt ud i rygerkantinen, så er

folk ligeglade med at rydde op

efter sig selv,” fortæller hun.


Uforståeligt

Men det er ikke

alle, der er ligeglade.

Finn Christensen

er rengøringsleder


DJH. Han står i

spidsen for det

rengøringskorps,

der gør skolen til

et rent sted at være. Han har selv

ansvaret for de to kantiner.

”Nogle gange er det yderst få,

der rydder op efter sig og sætter

tallerkener og bestik på stativet,”

siger han.

Finn møder på skolen klokken

fem hver morgen, og synet af

svineriet i rygerkantinen er ikke

ligefrem opmuntrende.

”Det første jeg oplever, når jeg

ser den, er, at jeg har det mindre

godt, end før jeg trådte ind. Det er

træls at se, og jeg forstår ikke, at

folk ikke rydder op efter sig.”

Konsekvenserne er klare og

nogle dage til at få øje på.

”Hvis der er meget at lave, er

jeg længere tid om arbejdet. Det

betyder, at jeg er nødt til at knokle,

og nogle dage må jeg springe støvsugningen

over.”

Manglende selvjustits

Mette Munch har røget til bunds.

Hun undgår diskret æbleskroget

og den tomme Lurpak-bakke og

skodder cigaretten omhyggeligt

i bunden af askebægeret. Den

smudsede kantine er ikke noget,

der som sådan generer hende,

men hun synes alligevel, det er et

rarere sted at være, når der er rent.

Og det er elevernes eget ansvar

– i hvert fald i skoletiden. Der er

ingen til at rydde op, før rengøringspersonalet

møder morgenen

efter. Mette kan ikke huske,

hvornår en medstuderende sidst

har mindet hende om at huske

tallerkenen på vej ud.

”En større selvjustits eleverne

imellem ville måske gøre problemet

mindre,” mener Finn Christensen.

stenum@mail.djh.dk

Større åbenhed

på 3. semester

Deep Throat’s opgivelse af anonymiteten

har skabt mode. 3. semester er

hoppet med på vognen

I slipstrømmen af at århundredets

guldkilde Deep Throat (nu også

kendt som Mark Felt) afslørede

sin rolle i Watergate-sagen, skete

der ting og sager på DJH. Ud af

anonymitetens skab sprang 125

studerende fra 3. semester – ved

en fejl.

Studieadministrationen var

ved et uheld kommet til at ’lække’

Jeg er ked af fejlen

- Karin Degn-Andersen

““

en fi l ud, der viste, hvilke navne

der gemmer sig bag studienumrene.

Dermed kan man fremover

se, hvem der får 13 eller dumper.

Med maksimal nysgerrighed

og minimal journalistisk integritet

satte Bunkerens udsendte sig for

at bruge sin nytilegnede viden. En

hurtig samkøring i Excel viste, at

fem drenge og en pige var dumpet

i mediejura. De fi k en e-mail med

spørgsmålet: Hvad synes du om, at

alle kan se, du er dumpet?

For fem ud af seks betød det

ikke det store. Enkelte af dem

syntes, det var ret sjovt. Den sjette

syntes, det var fl ovt og lidt pinligt.

Kvajebajer

Det var studiesekretær Karin

Degn-Andersens pegefi nger, der

klikkede den forbudte fi l af sted.

Hun beklager fejlen.

”Jeg havde to fi ler liggende

og kom simpelthen til at tage den

forkerte,” siger hun.

Hun fortæller, at der ikke er

nogen egentlig politik på området,

men at skolen normalt holder de

studerendes identitet hemmelig

ved eksamensopgaver. Blandt

andet afhænger det af, om underviser

og censor skal kende den

studerendes identitet eller ej.

”Jeg er ked af fejlen. Og det

er virkeligt træls for dem, det er

gået ud over. Jeg kan kun beklage,”

undskylder studiesekretæren og

tager fejlen på sine skuldre.

For at råde en smule bod på

miseren giver hun nu kvajebajere

til de seks mediejura-dumpere.

Øllene kan afhentes hos den normalvis

omhyggelige Karin Degn-

Andersen i lokale 411.

olehall@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

”Det er stadig et problem, at for få

studerende evaluerer forløbene,”

fortæller formand for studienævnet,

Lars Bjerg.

For at evalueringsskemaerne

skal tegne et dækkende billede af

undervisningen, vil Journalisthøjskolen

helst have alle svarprocenterne

op på over 85, men der er

lang vej endnu, til det mål er nået.

På forårssemestret har (af de forløb

studieadministrationen indtil

nu har modtaget evalueringer på)

kun 48 procent af forløbene haft

så stor svarprocent i evalueringer-

En videnstest bliver til

Videnstesten – en central del af optagelsesprøven på Danmarks Journalisthøjskole,

men hvordan bliver den egentligt til, og hvem bestemmer, hvad vi

skal kunne svare på?

Har du længe gået og tænkt over,

hvordan skolens videnstest egentligt

bliver til? Det har jeg. Så jeg

fi k en snak med Erik Farmann,

formand for Optagelsesnævnet,

om almen viden, multiple choice

og 50 spørgsmål med forkerte svar.

Det er efterår igen. Farmann

og hans kernegruppe er atter

begyndt at rive sider ud af aviser

og skrible løs på den lille linierede,

hver gang der er nyheder i

fjernsynet. Det indledende heat

af skabelsen af videnstesten er

begyndt.

Når den første sne har lagt sig,

og den sidste nytårsraket er fyret

af, går tremandsgruppen, bestående

af Erik Farmann, Solveig

Schmidt og en bibliotekar, i gang

med heat nummer to. De efterhånden

mange måneders bunker

af avissider og fyldte notesblokke

bliver sat i system. Efter længere

tids diskussion, riven i håret og

ideudvikling på et plan, vi journaliststuderende

slet ikke kan forstå,

kommer de frem til 60 spørgsmål.

Og det er først nu, det bliver

hårdt!

”Man skal have gang i begge

hjernehalvdele,” udtaler Erik

Farmann.

ne. Til sammenligning var tallet i

efteråret 36 procent, så der er sket

en forbedring, siden skolen per 1.

januar skiftede til det elektroniske

evalueringssystem Opinio.

Hvis få studerende evaluerer,

gælder det, ligesom i alle andre

statistikker, at det er for usikkert,

om det kun er de mest utilfredse,

eller dem, der ikke har noget at

klage over, der svarer. Lars Bjerg

fortæller, at studienævnet ikke kan

bruge svarene til noget, hvis under

50 procent af et hold evaluerer et

undervisningsforløb. Så kan de

Det er svært at svare forkert

n

F

F

e

c

d

f

t

s

I

d

v

h

e

m

INDENFOR

Tekst | Ulla Stilling Pedersen EVALUERINGER

Tag evalueringerne alvorligt...

...for din egen skyld

DJH’s studerende er blevet bedre til at evaluere, men alligevel

får mere end halvdelen af evalueringerne stadig ikke

svar nok

kun forholde sig til det, underviseren

siger. På dette semester har

fi re undervisningsforløb indtil videre

været så dårligt evalueret. Det

drejer sig om samfundsfag på 1. og

2. semester og skriftlig fortælleteknik

på 2. semester. Samme tal var

tre procent højere i efteråret.

Generelt er det auditoriefagene,

der er dårligst evalueret.

Høj kvalitet og troværdighed

Journalisthøjskolens image er

afgørende for hver eneste af dens

studerende. Når du skal søge prak-

tikplads eller job, bliver du vurderet

på, hvilket uddannelsessted

du kommer fra, og hvad kvaliteten

og indholdet af undervisningen

er her. Lars Bjerg mener, at et af

redskaberne til at holde et højt

niveau og bevare et godt image er

at evaluere undervisningen og at

tage det alvorligt.

Tidligere foregik evalueringen

på papir ved afslutning af et

undervisningsforløb. Herefter regnede

underviseren gennemsnittet

ud, og selvom han afl everede alle

skemaerne til studieadministrationen,

kunne han i princippet godt

pynte på tallet ved for eksempel at

tage de tre dårligste væk, fortæller

Lars Bjerg. Derfor er Opinio et

mere sikkert evalueringsværktøj.

Lars Bjerg mener dog også, at det

gamle system havde sine fordele.

”Jeg tror, at en af hovedårsagerne

til, at færre evaluerer i dag

er, at der ikke længere er direkte

øjenkontakt. Så føler de studerende

sig ikke så forpligtede til at

afl evere,” siger han.

Det samme er sandsynligvis

Tekst | Thomas Hartz-Olsson Illustration | Katrine Damkjær OPTAGELSESPRØVE

af sit hold og tre igennem igen. I år var der for et Krydsordsforlaget POB Keesing

A/S, mener ja.

”Jeg synes, den rammer rigtigt

edt. Både politisk, men også

mnerne er godt spredte,” siger

n. Og indtil videre er det da

ller ikke lykkedes nogen at tage

sen på prøven. Rekorden er på

rigtige ud af 50.

ultiple choice eneste mulighed

7

også grunden til, at så få evaluerer

auditoriefagene.

Ikke overraskende er Den

Gode Historie på 1. semester det

forløb, der har højest svarprocent.

OPINIO

ullas@mail.djh.dk

Evalueringerne er en feedback fra

de studerende til underviserne.

Derudover bruger studienævnet

evalueringsskemaet som kvalitetskontrol

til at holde øje med, om

underviserne underviser som de

skal.

Skalaen på evalueringsskemaerne

er 1-5, og hvis en klasses gennemsnit

for et undervisningsforløb

er under 3, skal læreren til samtale

og sammen med studienævnet

fi nde ud af, hvad problemet er.

Gennem en længere periode har

der været et generelt fald i antal

studerende, der evaluerede forløbene,

og det er en af grundene

til at Journalisthøjskolen i januar

skiftede til det elektroniske evalueringssystem,

Opinio.

a videnstesten blev indført i

arten af 90’erne, var den meget

mmere at lave, men meget

ærere at rette, faktisk umulig at

tte. Man prøvede sig med en test

a Odenses, uden svarmuligher,

og det gik ikke særligt godt.

er var blandt andet stor tvivl om,

vad der egentligt talte som et

gtigt svar.

” De må være meget dygtige i

dense, vi kunne i hvert fald ikke

tte prøverne,” fortæller Erik

armann. Så derfor gik man over

multiple choice. En prøve, som

år havde en topscorer med 45

gtige, og som 74 prøvedeltagere

dumpede.

hartz@mail.djh.dk


8 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR

JUNI 2005

Tekst | Jonas Kryger Hansen Illustration | Katrine Damkjær GALLAFEST

Hvordan jeg lærte at stoppe bekymringerne

Mørket sænker sig over Frøberts

Auditorium. Snakken dæmper

sig på de billige bagerste rækker.

Forrest sidder aftenens nominerede

med klamme håndfl ader og

fugtige overskæg. En sagte summen

høres.

Et sted dernede har to af dem

fået øje på hinanden. Pludselig

slår en gnist, så endnu en, og nu

eksploderer det summende energifelt

imellem dem. Det er rektor

Kim Minke, som i et splitsekunds

øjenkontakt har fanget Banjo

To af de næste tre kampe skal

vindes, og så er pladsen i oprykningsspillet

sikret. Det går godt

for FC Åben Modus, der ligger på

en fl ot tredjeplads i serie 6. Den

fornemme placering er resultatet

af den topstyring, der hersker fra

ledelsessiden i fodboldklubben.

”Der er en høj grad af topstyring,

men det tror jeg, spillerne

er glade for,” siger træner Lasse

Hørbye, der peger på, at det kan få

store konsekvenser for spillernes

liv, hvis pladsen i det fornemme

oprykningsspil sikres.

”Jeg tager kun dem med, der

er klar til at drosle ned på deres

studier,” advarer træneren, der i

forvejen kun udtager de spillere til

kampene, der trofast møder op til

træning.

De feterede stjerner fra FC

Åben Modus træner i forvejen to

gange om ugen. Alligevel mener

Lasse Hørbye, det kan blive

Kims iris i et jerngreb. Rivaliseringen

om at vinde en DJH Award i

kategorien ”Årets Havenisse” er

brudt ud i lys lue.

Kategoriens tredje nominerede

og udråbte darkhorse, Rengørings-Finn,

holder vejret, mens en

sveddråbe nervøst løber gennem

det glinsende hvide motherfucker-skæg

på hagen. Auditoriets

øredøvende stilhed brydes, da

Tore Plougheld, favorit til at vinde

en Award i kategorien ”Jeg-vilbare-gerne-høre-mig-selv-indei-Frøberts,”

rejser sig og stiller et

nødvendigt at sætte antallet af træningspas

op til tre gange om ugen,

såfremt holdet sikrer sig adgang til

det forjættede oprykningsspil.

Stjerne hentet i Barcelona

Den ubetingede stjerne hos FC

Åben Modus er spanieren Daniel

Velasquez, der bærer det magiske

10-tal på spillertrøjen. Spanieren

blev i sin tid importeret direkte

fra Barcelona, hvor Lasse Hørbye

fandt ham ved en af de lokale grisefester.

Træneren spottede hurtigt

talentet, der var mere interesseret

i legen med bolden end i dansen

om grisen. Efter ankomsten til FC

Åben Modus viser spanieren med

det samme sit værd, og han udgør

i dag rygraden på holdet.

”Han er uvurderlig for os. Han

har præsteret at tilkæmpe sig et

straffespark i syv kampe i træk. Og

hver gang har han, på det efterfølgende

straffespark, scoret med

et fl adt skud langs jorden til højre

for målmanden,” fortæller træneren,

der i første omgang frygtede,

at det kunne blive vanskeligt at

få stjernens spilletilladelse til

Danmark.

”Men vi fandt hurtigt ud af,

at han har en dansk mor, så det

var alligevel ikke svært at få hans

mini-Roger og elske BAAL

spørgsmål til salen. Han får lov at

gå på talerstolen.

På vej over mod den lille pult

med mikrofonen glider han i

en pøl af brylcreme. Tore bliver

måbende liggende på gulvet,

ude af stand til at røre sig, fordi

den klistrede masse af brylcreme

lænker ham til gulvet. Han kigger

op og gisper.

Fra en paddehattesky af

mørkebrunt hennapulver høres

en sagte klynken, som langsomt

ændrer karakter og ender i et

drenget hyl.

Det er Roger Buch, nomineret

i ”Jeg-synes-da-selv-mit-garn-erfedt”-kategorien,

som opdager,

at han ved et uheld har tømt sin

taske med hårplejeprodukter på

den røde løber. Rogers gråd bliver

stadig mere øredøvende, mens han

nu vakler mod talerstolen. Knapperne

i hans smoking sprænger,

maven deler sig, og ud af det åbne

sår kommer en tro kopi i miniformat

af Rogers ansigt.

Parasitten smiler og græder

samtidigt.

Den skiller læberne og brøler

spilletilladelse til Århus,” beretter

Lasse Hørbye begejstret.

Kvinder på lægterne

Trods de gode resultater mener

succestræneren, at holdet kan

med en gennemtrængende, himmelhøj

fi stelstemme mod det

fyldte auditorium. I løb holder

de sig resolut til ørerne. Frøberts

Auditorium tømmes lynhurtigt

for skræmte studerende. Da sidste

mand er ude, får de låst begge

døre og blokeret dem.

Den store folkemængde står

forskrækket og forstenet hen. Magisk

musik tryllebinder pludselig

den chokerede forsamling, og

hurtigt stimler de sammen om den

store røde dør, som er indgang til

kantinen.

Da den glider op, rammes de

alle af et inferno af øl, sprut og

charmerende bartendere fra Fredagsbaren.

Rockguderne BAAL

brager en hedonistisk fest i gang,

og resten af aftenen fl yver af sted.

Der bliver festet.

Næste dag gløder telefonerne.

Af helt forklarlige årsager husker

nærmest ingen, hvad der skete

i kantinen. Endnu færre tør tro

på, at de var ved deres fulde fem

i auditoriet. Den efterfølgende

mandag er så normal som alle

andre på Danmarks Journalist-

blive endnu bedre og måske nå

nærmest Liverpoolske højder.

Midlet hedder fl ere kvinder.

”Der var engang to kvinder

ude at se os, og da spillede holdet

bedre. Mine drenge spiller uden

tvivl bedre med kvinder på side-

højskole: Rengørings-Finn skurer

gulvet i skolens foyer med citronduftende

vaskevand. De studerende

står trætte og kaffehungrende

i kantinekøen. Roger udtaler sig i

liveudsendelser om kommunalreformen

på både DR og TV2.

Men han gør det samtidigt.

Aftenens program

jjkryger@mail.djh.dk

Fredagsbaren og KaJ’s GALLA-

FEST den 11. juni 2005 på Journalisthøjskolen

Program:

20.30: DJH Awards

22:00: Coolsville

23.30: Baal

01.30: DJ Kopping

Billetter sælges hver dag i kantinen

fra 12.00–12.30

Hvem synes du skal vinde en

Award og have Den Forgyldte

Ida-Bolle med hjem? Stem på

de nominerede her: www.djh.dk/

award05

Tekst | Christian Kjær Foto | Simon Bohr MODUS-SUPPORT

Kvinder skal sikre fodbolddrenges succes

Flere kvinder og mindre

fokus på studiet. Det er ingredienserne,

hvis FC Åben

Modus skal have en chance

for at klare sig i spillet om

oprykning

BEHÅREDE GUMMIBEN | Modus-drengene slapper af efter mandagens 4-3 sejr over FC Kammeraterne i Gellerup

linien, så jeg vil helt klart gerne

have fl ere af dem på lægterne,”

drømmer Lasse Hørbye, der formentlig

snart kan gøre drømmen

om deltagelse i oprykningsspillet

til virkelighed.

c_kjaer@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

FFOKUS: O K U S : BBORGEN O R G E N

Tekst | André Eeg Jensen Foto | Jeppe Carlsen SPIN

Spin i skyggen af Connie

På en tirsdag eftermiddag

hvor Bilka-sagen og

Connie Hedegaard er

det varmeste indenrigspolitiske

emne i dagens

aviser, er der stor aktivitet

hos den konservative

pressetjeneste

”Der står gribbene og venter,”

siger Frank Korsholm med et

glimt i øjet, da han når toppen af

hovedtrappen på Christiansborg.

Frank Korsholm er pressechef

for Det Konservative Folkeparti,

og de gribbe, han omtaler, er en

fl ok journalister, der står i Christiansborgs

vandrehal. Flere af

dem står klar med pen og papir og

håber på at få en kommentar fra

Bendt Bendtsen om Bilka-sagen,

når han forlader Folketinget.

Frank Korsholm fortsætter

videre med hurtige skridt, og få

minutter senere er han på tredje

sal på Christiansborg, hvor den

konservative pressetjeneste holder

til i fem store sammenhængende

kontorer.

Frank Korsholm sætter sig til

rette på sit kontor,

hvor plakater


af Claude Monets

malerier hænger

i rammer langs

den ene væg.

På en reol

står små skilte

side om side

med slogans

henvendt til den

nye strukturreform ’Demokrati Ja

tak – Farum Nej tak’ og ’Værløse

siger Nej’.

”Jeg kan godt tillade mig at

være uenig med mit parti af og til,”

siger han med et smil og afslører

samtidig, at han kommer fra

Værløse.

Ensporede journalister

Mobiltelefonen ringer, og han

besvarer den.

”Lad os da bare offentliggøre

den mail fra Connie, så vi kan få

afdramatiseret sagen,” lyder en

af de sidste sætninger, inden han

afslutter samtalen.

Primære opgaver?

Dem er der ingen af

RÅSPIN | Frank Korsholm er som konservativ pressechef den, der skal få partiets politikere i medierne.

Det var endnu et opkald, der

drejede sig om Connie Hedegaard.

”Ofte

svigter

journali-

- Lars Kaaber


sterne deres

research,

og ser sig

blinde på en

historie, der

ikke er der,”

sukker Frank

Korsholm

og udtrykker

ærgrelse over den drejning, som

Bilka-sagen har taget i medierne.

Hans mobiltelefon ringer igen,

og endnu en strategisk samtale

omkring Connie Hedegaard er i

gang.

Mediehjælp til politikere

Ikke langt derfra sidder Lars

Kaaber og skriver på sin computer,

mens et sølvgråt fjernsyn på væggen

har DR1 kørende på skærmen.

Lars Kaaber er journalistisk

leder på den konservative pressetjeneste.

”Primære opgaver? Dem er der

ingen af,” siger han grinende og

skruer ned for fjernsynet, inden

han beretter om en hverdag med

mange gøremål.

”Jeg fortæller vores folketingsmedlemmer,

hvordan de

skal vinkle deres historier. De har

mange gode hensigter, men uden

en vinkel kan de ikke få mediernes

interesse,” fortæller Lars Kaaber

om en af sine opgaver.

Andre

dele af hans

job går ud

på at skrive

pressemeddelselser

og

få pressen

til at omtale

konservative

mærkesager.

”Jeg bruger

sådan set

den journalistiske

trekant

og forsøger at


gøre sproget så nemt som muligt

for pressen. Samtidig skriver jeg

citaterne i en form, som Radioavisen

bruger.”

Arbejdet skiller sig dog på

nogle punkter ud fra den klassiske

Lad os da bare

offentliggøre den

mail fra Connie, så vi

kan få afdramatiseret

sagen

journalistik:

”Vi arbejder hele tiden med

en hensigt,” fastslår Lars Kaaber

om det at vinkle partiets historier

positivt, inden han kort tid efter

forlader kontoret.

I mellemtiden har Frank

Korsholm afsluttet en samtale på

mobilen og forsynet sig med en

cola fra pressetjenestens fælleskøleskab.

”Lars er

nok gået ud på

- Frank Kosholm


gangene for at

snakke med

pressen. Vi har

nogle historier,

vi gerne vil have

ud,” forklarer

han om

Lars Kaabers

forsvinden,

men udtrykker

samtidig en

forventning om,

at Connie Hedegaard vil være i

pressens søgelys resten af ugen.

Frank Korsholm er bevidst om,

at hans funktion som pressechef,

og at de opgaver det medfører,

bliver opfattet forskelligt.

9

”Spindoktor, det har jeg ikke

noget imod, at folk kalder mig. En

spindoktors opgave er at ’brande’

et parti, og det er jo det, jeg laver,”

siger han uden tøven.

andreeeg@mail.djh.dk

PRESSETJENESTEN

De Konservatives pressetjeneste

har 12 ansatte, heraf fi re

journalister

En af pressetjenestens vigtigste

opgaver er at hjælpe de

konservative folketingsmedlemmer

med at komme til orde i medierne.

Normalt er det ministrene, som

tager mediernes opmærksomhed.

Ud over pressetjenestens støtte

har de konservative ministre hver

deres uafhængige spindoktor.

I august måned tager

pressetjenesten imod deres første

praktikant, som vil være tilknyttet

i et halvt år. Praktikanten kommer

fra DJH.


10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

JUNI 2005

Tekst | Martin Hjort, 6. sem., praktikant på Ekstra Bladet Arkivfoto | Brian Berg

Når man som ny praktikant første gang træder

ind på Christiansborg, er det ofte en overvældende

oplevelse. Selv om man har haft et

fornuftigt praktikforløb med gode historier, indtil

man forcerer hovedtrappen, skubber de store

trædøre op, fl asher sit pressekort ved portvagten

og bevæger sig ind i forhallen, så kan det

være meget let vise sig at være en stor mundfuld

pludselig at stå dér. Midt i parlamentet.

Det gælder i høj grad om at tænke kreativt

– specielt når man er på en avis som Ekstra

Bladet, hvor pligtstof og fælleshistorier ikke er

noget, man er så pjattet med.

Det gør det ikke altid lige nemt at være på

Christiansborg. Det handler i høj grad om at

have gode kilder. Det kan godt være svært, når

man er praktikant, der kun er på redaktionen i

relativt kort tid. Det tager tid at skabe sig gode

kilder. Det kræver selvsagt en vis fortrolighed.

Men selvfølgelig er det muligt.

Tirsdag

Det er ugedagen for Statsministerens

ugentlige pressemøde. Det er

klokken 11.30 – sharp. Statsministeren

er en punktlig mand. Man

kan stille uret efter ham - han er

der på slaget. Det er blevet tilladt

at fi lme fra pressemøderne. Det er

noget, Fogh indførte, da han indtog

Statsministeriet i 2001. Men

selvom det er nyt, så er der stadig

ting, der er, som det altid har

været. Eksempelvis rejser pressen

sig for Statsministeren, når

han kommer ind kun for at sætte

sig ned igen umiddelbart efter.

Interessant skue – men sådan er

det bare.

Der er en stor spørgelyst

denne tirsdag. For Ekstra Bladet

er det især én sag, der har interesse.

Venstres politiske ordfører,

Jens Rohde, har været på fodboldtur

til Tyrkiet, betalt af TV3.

Men Jens Rohde er ikke bare

politisk ordfører. Han er også

medieordfører og en af drivkræfterne

bag privatiseringen af TV2.

Interessekonfl ikt? Det er i hvert

fald ikke en sag, der behager

Statsministeren, da min kollega

Anders Langballe spørger ind til

den.

Tilbage på bladets kontor,

der ligger på tredje sal, bliver

jeg ringet op fra redaktionen på

Rådhuspladsen. Skuddrabet på

Rust på Nørrebro er kun få dage

gammelt, og de vil gerne have mig

til at spørge nogle københavnske

politikere om, hvad fa’en de vil

gøre ved det. Jeg tager fat i de tre

mest seriøse bejlere til overborgmesterposten;

Ritt Bjerregaard,

Søren Pind og Klaus Bondam.

Pind fi nder jeg på borgen, hvor

han jo også har sin gang. De

andre ringer jeg til.

Onsdag

Det er i dag, hollænderne skal til

stemmeurnerne, og skal sige ja

eller nej til forfatningstraktaten.

Jeg skal dække det for avisen, og

følger med på tv og via nyhedsbureauerne.

Da det står klart, at det

bliver et nej, går der ikke lang tid,

før også den hollandske premierminister

Jan Peter Balkenende

siger ord. Derefter fl etter jeg min

artikel sammen. Samtidig laver

jeg nogle små enheder med kommentarer

fra danske politikere.

Dagbog

fra borgen

Torsdag

Der sker ikke det store i dag. Jeg

laver et par småting, som jeg godt

ved, der ikke har nogen særlig

stor chance for at ende i avisen.

Næste dag kan jeg se, at det var

rigtig set. Det er altid irriterende

at skrive til papirkurven. Men

sådan må det være nogle gange.

Frokosten i Snapsetinget spiser

jeg blandt andre sammen med

Naser Khader fra Det Radikale

Venstre.

Fredag har vi praktikdag på bladet

hele dagen.

Lørdag

Jeg har weekendvagt på den

politiske redaktion. Jeg sidder på

redaktionen på Rådhuspladsen.

Der er dødt på Christiansborg i

weekenden, så det vil ikke give

mening at sidde derovre.

Der er uro i Sandy Brinks

bagland. Hendes kredsformand

er i oprør over den måde, hans

folketingsmedlem er blevet

behandlet på, efter at hun har

været ude og kritisere formand

Helles valg af personlig rådgiver,

Morten Boje. Sådanne historier er

altid interessante. Det bliver til en

meget god historie.

Lørdag aften skal jeg ud og

dække afslutningen på ’Vild med

dans’. Jeg erkender, at det lyder

fesent, men det er faktisk noget,

jeg selv har bedt om. Jeg er sgu

lidt pjattet med den udsendelse.

Søndag

Grundlovsdag. Politikerne lufter

deres ideer foran en samlet

presse. Det er normalt ikke noget,

Vidste du, at....

FOKUS: BORGEN

vi gør ret meget ud af. Fællesstof

har ikke nogen særlig høj prioritet

på Ekstra Bladet, med mindre

at man kan fi nde en egenvinkel.

Men lidt opkog på hvad der er

blevet sagt, bliver det dog til.

Derudover laver jeg en opfølgning

på Sandy-historien, der er i

avisen denne søndag. Der er fl ere

kredsformænd, der bakker Sandy

Brinck op. Mere konfl ikt.

lauridsen@mail.djh.dk

Man som journalist skal være akkrediteret for at få adgang til Christiansborg

på valgaftenen. Også selvom man er medlem af Folketingets

Presseloge

120 pressefolk fra landets forskellige medier er tilknyttet Folketingets

presseloge. De skriver dagligt om det, der foregår i Folketinget

Otte nuværende folketingsmedlemmer er uddannet journalist og/eller har

arbejdet med journalistik: Eigil Andersen (SF), Søren Espersen (DF), Connie

Hedegaard (C), Magnus Heunicke (S), Lars Christian Lilleholt (V), Per

Stig Møller (C), Helge Sander (V) og Inge Støjberg (V)

Ét folketingsmedlem er tidligere pressefotograf: Christian H. Hansen (DF)


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

Tekst | André Eeg Jensen FOKUS: BORGEN

Journalisten, du zapper forbi

De direkte udsendelser fra folketingssalen på DR2

har ikke mange seere, men kræver timelange forberedelser

Synet af folketingssalen i TV betyder

for mange personer et hurtigt

tryk på kanalvælgeren videre til

næste program. Lange folketingsdebatter

tænder bare ikke, når

der er dømt eftermiddagshygge i

sofaen.

Christian Brandt Pedersen er

32 år og programmedarbejder

på DR2’s direkte sendinger fra

Christiansborg, der går under

navnet ’Folketinget i dag’. For

denne udsendelse betyder titlen

som programmedarbejder, at han

både er producer, researcher og

sætter grafi k på skærmen under

udsendelsen.

Selvom debatterne nogle

dage ikke starter før klokken 13,

så møder Christian allerede ind

klokken otte i DRs lokaler under

Christiansborg. Lige nu har han

dog bevæget sig op i stueetagen,

hvor han har sat sig ved et massivt

bord af træ i Snapsetingets café

nær hovedindgangen.

”Jeg har typisk tre til fi re

timers research op til hver folketingsdebat,”

fortæller han og uddyber,

hvad researchen indebærer.

”Jeg fi nder materiale om de

emner, der skal debatteres, og

sætter mig ind i lovforslag og

dagsordenen. Bagefter skriver

Flittig praktikant

Det er blot nogle af de 289 overskrifter,

som Hakon Mosbech har

forfattet i sit knapt hele år på Politiken.

Heraf er en del af dem skrevet

om Christianborg og det politiske

liv. Blandt andet har han været dybt

involveret i Henriette Kjær-sagen

om ubetalte regninger.

”Henriette Kjær-sagen var

meget interessant at arbejde med,

fordi det var et længere forløb med

grave-journalistik, som krævede

grundig research både i ugerne op

til den første artikel blev trykt og i

forløbet bagefter. Det var enormt

udfordrende,” siger Hakon Mosbech.

Lange dage

Hakon Mosbech nød sin praktiktid

på Christiansborg, men det var også

hårdt arbejde.

”Man gik tidligt hjem, hvis

klokken var seks om aftenen. Langt

de fl este dage mødte jeg ind ved

ti-tiden om formiddagen, hvorefter

jeg så var færdig langt ud på afte-

nen,” refl ekterer Hakon Mosbech

over sine tre måneder i Politikens

lille kælderredaktion på Christiansborg.

På Politiken er det nemlig

sådan, at man får enten tre eller

seks måneder af sin praktiktid på

Christiansborg.

Hakon Mosbech har netop

afsluttet sine tre, og han kan fra sin

nuværende plads på kulturredaktionen

se tilbage på at have dækket

Folketingsvalg, sagen med Henriette

Kjær, samt Socialdemokraternes

og SF’s formandsvalg.

Sammenspist

”Jeg kunne godt have brugt mere

end tre måneder derinde. Det går

bare så stærkt i den lille landsby,

som Christiansborg er. Det ene

øjeblik sidder man og interviewer

sine kilder, det næste øjeblik spiser

man frokost med dem i kantinen,«

siger han.

Og hvis der er noget særligt,

han bed mærke i derinde, var det

jeg hele udsendelsen ned som et

manuskript”

En del af Christians research

bliver omskrevet til små faktuelle

tekster, der kan sættes på skærmen

under debatten, som han følger

fra sin plads i DR’s lokaler.

”Det har været en god dag, hvis

mine tekster rammer alle de ting,

som de snakker om i folketingssalen,”

siger Christian og fortæller,

at der også i skærmteksterne af

og til er plads til mindre seriøse

facts om for eksempel politikernes

hobbyer.

Stress før udsendelsen

Ifølge Christian er der lovforslag,

som skal gennemføres af pligt, og

de er ikke interessante, fordi politikerne

står i kø til talerstolen blot

for at tilslutte sig forslagene.

”Mest spændende er debatterne

om skat, velfærd og integration,

hvor politikerne virkelig

netop sammenspistheden mellem

journalister og politikere.

Forholdet mellem de to parter

er ifølge Hakon Mosbech på

mange måder venskabeligt.

”Umiddelbart kan det godt

virke problematisk, at politikere

og journalister har så tæt et forhold

på kryds og tværs,” fortæller

han og fortsætter: ”Men for

langt de fl estes vedkommende

ser det ud til, at de sagtens kan

fi nde ud af at adskille tingene.

Og så kan det på nogle måder

måske være en fordel med det

tætte forhold.”

Selv nåede han ikke at

knytte nogle venskaber til politikere

derinde. Han mener, at der

var for kort tid til det og tilføjer,

at han desuden heller ikke har

brug for at være venner med

sine kilder.

hoerbye@mail.djh.dk

kan diskutere,” siger Christian og

afslører, at det også er under de

lange debatter, at han har mindst

at se til.

”Lige nu er jeg meget stresset,

for folketingsdebatten går i gang

om en time, og jeg har ikke alt klar

endnu. Den hektiske del er altid

forberedelsen før udsendelsen,”

fortæller han med en ellers upåvirket

stemme.

At de direkte folketingsdebatter

ikke har høje seertal, er han

selvfølgelig klar over.

”Vi konkurrerer om de seere,

der ikke er på arbejde, med de

kanaler der viser soaps om eftermiddagen,”

siger Christian, men

gør opmærksom på, at mange

interesseorganisationer følger

udsendelsen.

På vej tilbage til DR-lokalerne,

hvor han skal fortsætte arbejdet,

tilføjer han:

”Der er ingen lov, som forpligter

os til at vise folketingsdebatten,

men da vi er en public servicekanal,

vil vi gerne tilbyde folk

muligheden for at følge med.”

11

andreeeg@mail.djh.dk

Politik på tv

’Folketinget i dag’ på DR2 har

normalt mellem 5.000 og 30.000

seere om dagen, afhængig af

ugedag og politisk indhold.

Færrest seere er der om formiddagen,

hvorefter seertallet stiger i

løbet af eftermiddagen.

Folketinget debatterer fra klokken

13 tirsdag og onsdag, og fra klokken

10 torsdag og fredag.

DR2 slutter udsendelserne kl. 17,

også selvom debatten ikke er slut.

Mandag er der ingen folketingsdebat,

så her holder Christian Brandt

Pedersen ofte fri.

Tekst | Lasse Hørbye Foto | Anders Birch FOKUS: BORGEN

“Minister betalte ikke regninger“ - Af Hakon Mosbech

“En sort dag for Aukenfl øjen“ - Af Hakon Mosbech

“Ny ministerkrise for Fogh“ - Af Hakon Mosbech

“Lykketoft stikker til radikale“ - Af Hakon Mosbech

FOKUS

BYLINE | Hakon har haft hundredevis af bylines i Politiken. Mange af historierne er fra Borgen


12 ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

Tekst | Kristian Brasen Foto | Poul Madsen

DØENDE | Koli-fiskerne var de første til at bosætte sig på de syv oprindelige øer, der senere kom til at udgøre mulimillion byen Bombay. Deres traditioner er ved at dø, efterhånden som byens skyskrabere lukker sig omkring dem, og de fleste lever i

fattigdom

Sats på én historie

Han er blevet truet, spyttet efter og gav på et tidspunkt op. Men fotojournaliststuderende

Poul Madsen vender stadig tilbage til Koli-fi skerne langs

Bombays kyst for at fotografere dem, før de forsvinder. Det er deres kultur,

han vil dokumentere

SKIDT | Badhwar Park på Colaba er et af koliernes sidste tilholdssteder i Bombay. »Stranden«, der mest består af affald og menneskelort,

bruges til at hive bådene op på, når de skal repareres

Hvad har du lært ved at fotografere

indere i et fi re en halv måned?

Det har givet mig en masse selvtillid

at kunne producere gode billeder

hernede, men omvendt har

jeg også oplevet en masse

personlige skuffelser. Jeg kan ikke

blive vred på alle indere, fordi der

er to idioter, der knalder mig en på

låget, spytter efter mig eller sviner

mig til. Nogle dage har jeg slet ikke

haft overskud til at tænde for mit

kamera, mens jeg andre dage har

masser af energi og bare tæsker

derudaf.

Man får lyst til at fotografere

hele Indien, og det kan man ikke!

Så mister man fokus, skyder på

løst og fast, og så ender det med

ingenting. For mig handler det om

at holde sig til én historie - død

og kritte - og så satse på den. Lige

meget hvor lang tid den tager.

Når du laver research hernede,

og dine aftaler pludselig holder, du

får skrevet artikler og du efterfølgende

får dine ting solgt, så

begynder du at tro på, at du kan,

og det er noget jeg virkelig glæder

mig over. Også at jeg ikke bare er

fotograf, men altså kan skrive en

artikel, interviewe og få det hele til

at gå op i en højere enhed.

Hvad mangler du i din serie, som du

skal tilbage til Indien efter?

Jeg mangler at komme helt ind

på livet hos nogle af fi skerne. Der

mangler nærhed, og det er det, jeg

søger. Nogle gange ved inderne

simpelthen ikke, hvordan de skal

tackle sådan en som mig. Nogle

peger fi ngre og fniser, andre kommer

konstant op for at spørge,

hvor jeg kommer fra, og så er der

dem, der fi nder på at kyle sten i

hovedet på mig eller kræver penge.

Nogle gange bliver jeg truet,

andre gange budt på te. Og igen

andre gange må jeg gå rundt med

bøjet overkrop for ikke at blive

opdaget af politiet.

Det er hårdt arbejde fra ende

til anden, og derfor håber jeg på

at kunne få mere tid sammen med

nogle enkelte fi skere, når jeg kommer

tilbage til Bombay.

Hver gang jeg tager ud for at

fotografere fi skerne, har jeg den

her følelse af at overskrider min


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

TRO | En ældre fiskerkone beder. De fleste kolier er katolikker, og de konverterede i sin tid, da portugiserne koloniserede dele af Indiens vestkyst

FANGST | Fiskere lander fangsten ved Sasson Dock på Colaba i det sydlige Bombay

egne grænser. Så ud over at være

en knaldgod og relevant historie,

er det også en form for arbejde,

der tænder en gnist i mig!

Hvor langt tid har du brugt på serien

indtil videre?

Nogle af billederne er helt tilbage

fra februar, men på et tidspunkt

gav jeg op - noget jeg aldrig har

gjort før, men så for nylig sagde

jeg til mig selv »fandme nej, du

kan gøre det her. Du kan fortælle

den her historie,« og så er jeg gået

igang igen.

Det behøver ikke at være til

World Press eller Årets Pressefoto,

eller hvad ved jeg. Jeg laver

historien, fordi jeg fi nder den

interessant, og så må det koste

sved og tårer.

brasen@mail.djh.dk

Flere billeder

Serien er langt fra færdig endnu,

siger Poul, der opfatter denne

serie, som den første kladde til en

større historie

Poul Madsen har siden februar

været i Indien for at tage sidste semester

praktik på Bombay avisen

The Indian Express

Den 8. juni ankommer han til

Danmark, men skal tilbage til

Indien senere på måneden. Han fi k

tildelt Danidas Verdensbilledlegat

sammen med journaliststuderende

Frederik Hølge for projektet »No

silence in the court« i Indien. Læs

om legatet på www.3world.dk

Se fl ere billeder og info omkring

Poul Madsens Indienstur på

www.poulmadsen.com

13

DOKUMENTATION

KOLI MÆND | Fiskerne taler deres egen dialekt og går i lændeklæder

GENERATIONSSKIFT | De unge kolier vil ikke være fiskere, som deres forfædre har været det gennem generationer. Grunden til

dette skal findes i den moderne og vestlige kultur. I stedet spiller de computerspil, snakker i mobiltelefoner og går i fitnesscenter

ORDEN | En fisker redder nettene ud foran Bombays skyline


14 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

JUNI 2005

Tekst | Karen Clement Foto | Jeppe Carlsen FOKUS: BORGEN

Alt om

politik

På Borgen kan det være en fordel at have

kontor helt ude på fl øjen. For det er ude

på gangene, det meste foregår. I hvert

fald når man er journalist

Er der noget, du gerne vil vide

om dansk fødevarepolitik? Eller

miljøpolitik? Du kan højst sandsynligt

fi nde svaret på Altingets

hjemmeside. Manden bag, Rasmus

Nielsen, blandede sin journalistiske

baggrund med iværksætterlyst

og startede en nicheportal om

dansk politik.

Synlighed

For at sidde i Folketingets presseloge

skal politik være ens hovedfokus.

Men for at arbejde på Borgen

er det ikke nok. Ud over at være

en dygtig journalist eller politiker

skal man også være en handelsmand.

”Der er 120-130 journalister

herinde, og politikerne kan frit

vælge, hvem de vil bruge. Der

foregår en form for handel på gangene,

og hvis man ikke er synlig, så

bliver man meget hurtigt glemt.”

Rasmus Nielsen gør sig selv

synlig ved at være der og være tæt

på kilderne.

”Og så er der jo den fordel, at

mit kontor ligger yderst i fl øjen, så

der er en lang tur hen ad gangene,

når man skal til møde eller frokost.

På den tur møder jeg mange

mennesker.”

Small talk, og så at være vigtig

nok til, at politikerne vil bruge ens

medie.

”Man bliver nødt til at bringe

sig selv i en position, hvor det kan

betale sig for politikerne at give os

de forskellige oplysninger. Altinget

skal kæmpe mere

end for eksempel

de tre store

morgenaviser og

Ritzau.”

Alligevel

viser en undersøgelse,

foretaget af

eJour, at Rasmus

Nielsens position

er meget god. Altinget

er, sammen

med Ritzau, politikernes

absolutte

favoritsted, når de

skal have adgang til nyheder.

Integrationsminister Rikke

Hvilshøj (V) har udtalt, at ”Altinget

bringer nogle af de politiske

historier, som ikke kommer ud

andre steder.«

I gamle dage

Da Altinget startede, var ambitionerne

ikke ligeså høje, som de

er i dag. En af Rasmus Nielsens

bekendte startede netdoktor.dk.

Det inspirerede Rasmus og satte

ham i gang med at lave sin egen

internetportal.

”Der var en enorm fremgang

på internettet, og sammen med to

andre arbejdede jeg på at lave en

forbrugerportal,” forklarer han.

Men det var ikke så lige til. De

to andre mente, at det var bedst at

lave en portal, der havde en bred

appel og beskæftigede sig med

mange emner. Det var Rasmus

uenig i. Han ville gerne lave en

HANDELSMAND | I gangene på Chrisiansborg er det vigtigt at kunne snakke med folk, mener Rasmus Nielsen

nicheportal.

”Jeg er god til dansk politik,

og der fandtes ikke rigtig noget

om det på nettet dengang (1999

red.). Jeg havde tidligere arbejdet

med både radio, tv og avis, så det

virkede spændende at arbejde

med nettet.”

Altinget har i dag otte ansatte

og skal til at ansætte to mere.

Kritisk niche

I dag er det med stor tilfredshed,

at Rasmus Nielsen kigger på sit

værk.

”Vi har bevist, at en nicheavis

om politik rent faktisk kan tjene

penge og skabe arbejdspladser.”

Arbejdspladser, som han helst

vil have besat af journalister og

ikke af universitetsuddannede.

”Det er min erfaring, at journalistuddannede

dækker vores behov

bedst.”

Rasmus Nielsen mener ikke, at

universitetsuddannede, på trods af

stor viden, kan løse opgaverne på

samme måde som journalister.

”Vi lever af at lave kritisk journalistik,

og derfor er det vigtigt

med medarbejdere, der er gode til

at få ideer og forstår rollen som

uvildig.”

Det mener han ikke altid, at de

universitetsuddannede kan.

”De skal være embedsmænd.

De opdrages til at være loyale og

har sværere ved at indtage den

kritiske rolle. Jeg kunne for eksempel

aldrig være presserådgiver.

For mig gælder det om at fi nde

konfl ikten og sandheden.”

Altingets redaktør forstår

heller ikke, hvordan folk kan

skifte mellem at være journalist og

politiker så tit. Som for eksempel

Connie Hedegaard.

”Lige nu står hun jo i opposition

til regeringen med hele den

der Bilka-sag. Det må være en

meget underlig situation at sidde

i. Der er så mange mennesker, der

gerne vil have noget med information

og formidling at gøre, men vi

vil gerne holde den journalistiske

fane højt,” forklarer han.

ALTINGET

karenc@mail.djh.dk

Portalen henvender sig primært til

politikere, embedsmænd, politiske

journalister og uddannelsesinstitutioner.

Indholdet beskriver de som

en redaktionel fokus på Folketinget

som institution, partierne og forholdet

mellem den lovgivende magt

og medierne.

Ansvarshavende chefredaktør,

Rasmus Nielsen, er uddannet

journalist fra DJH. Tidligere har

han været redaktør af EF-Kommissionens

nordiske blade, været

radiovært, studievært og skrevet

klummen ’Indenfor murene’ til Kristeligt

Dagblad. Indtil Altinget tog

sin begyndelse i 1999, drev han

Folketingsredaktionen for

TV 2-regionerne.


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

UUDENFOR D E N F O R

Tekst | Karen Clement Foto | Martin Stampe PRAKTIK

Uddannelse over alle grænser

Som studerende på DJH har vi mulighed for både at tage en del af vores praktik og et

semester i udlandet. En mulighed, man skal benytte sig af, hvis man spørger Mads Ellesøe

Mads Ellesøe valgte at tage 8.

semester på udveksling i San

Francisco. En beslutning der har

givet ham et indblik i et mediebillede

uden for Danmark, praktisk

erfaring og et misundelsesværdigt

netværk af dygtige

journalister.

At kende én, der

kender én, der

kender ...


Som så

meget andet

journalistik

startede Mads’

karriere i USA

med en brandert.

Mens han

tog et semester på San Francisco

State University, mødte han en

aften på en bar en pige, der lavede

undersøgende journalistik for New

York Times. Gennem hende kom

han i kontakt med Center for Investigative

Reporting (CIR). For at

kunne forlænge sit ophold afl everede

Mads ikke sin hovedopgave,

Man finder ud af, at

det er som med alt

andet nyt: Man skal

bare lige i gang.

og han kunne på den måde blive

et halvt år mere i San Francisco og

blive tilknyttet CIR. Opholdstilladelse

var ikke et problem, da han

igennem universitetet kunne få

ophold til det, der kaldes academic

training.

En praktik,

som han

-Mads Ellesøe


må være i

tilsvarende

den tid, han

har gået på

universitetet.

”Det

krævede lige,

at man skulle

sno sig lidt

om reglerne,

men på DJH

var de meget hjælpsomme,” fortæller

Mads, der endte med at bruge

et lille år i San Francisco og kom

hjem i slutningen af maj.

Center for Investigative

Reporting (CIR) er et freelance

produktionssted med fastansatte

medarbejdere. Det vil sige, at de

fi nder og laver undersøgende

VERDEN SOM ARBEJDSPLADS | Mads Ellesøe er netop vendt hjem fra 1 år i USA.

historier og derefter afsætter dem

til medier som CNN, CBS, NPR

(radio) og forskellige aviser. Så når

historien er fundet, skal den ofte

laves i fl ere formater.

”Man kan vel godt kalde det

en slags freelance gravegruppe,”

medgiver Mads, da intervieweren

udbeder sig en mere hjemlig

betegnelse.

Internationalt netværk

Mads Ellesøe mener ikke, at

journalistik i udlandet skal gøres

sværere, end det er.

”Det er jo ligesom i Danmark.

Man tager telefonen og ringer. Når

man lige er kommet over hurdlen

med at skulle interviewe på

engelsk, så er det ikke så meget

anderledes,” forklarer han.

”Man fi nder ud af, at det er

som med alt andet: Man skal bare

lige i gang.”

Og i gang er han kommet, især

med at skabe sig et netværk.

”Jeg arbejdede på en historie

om international handel med

atomvåbendele sammen en af

centerets redaktionelle leder, der

hedder Mark Schapiro. Han har

lavet historier om børnearbejdere

i Pakistan, de største afsløringer

omkring Prestige-forliset ud for

Spaniens kyst og prøvet på at købe

atomvåben i det gamle Sovjet. Han

har kilder over hele verden, og jeg

ved, at jeg altid kan ringe til ham,

hvis jeg har brug for noget.”

Omvendt ved

journalisterne på

CIR, at de kan

ringe til Mads,

hvis de skal bruge

en skandinavisk

vinkel.

Heltene


Mens Mads arbejdede

på CIR, fi k

han mulighed for at

følge det, han kalder

’nok verdens allerfedeste

journalistklasse’ på Berkeley.

Her røg han på et eksklusivt

hold i undersøgende journalistik

15

med 15 elever, der blev undervist

af journalist-ikonet Lowell Bergmann

(Lowell er den 60 Minutes

journalist, som Al Pacino portrætterer

i fi lmen The Insider). Af de

tre gæstelærere Mads havde i den

tid, han var på holdet, var to af

dem fra New York Times og havde

modtaget Pulitzerprisen. Den

tredje havde succesfuldt brugt 15

år på at få hemmeligtstemplede

dokumenter

ud af

FBI.

Det var den vildeste

mulighed, som jeg

aldrig havde fået,

hvis jeg ikke var

taget til udlandet

- Mads Ellesøe


”Det

var den

vildeste

mulighed,

som jeg

aldrig

havde fået,

hvis jeg

ikke var

taget til

udlandet.

Det var

fedt at møde store amerikanske

journalister, som jeg beundrer så

meget. Og jeg ved, at jeg kan kontakte

Lowell Bergman, og at han

kan sætte mig i kontakt med de

rigtige personer hos så godt som

alle amerikanske medier, hvis jeg

har den rigtige historie,« forklarer

en begejstret Mads.

Modet til at kontakte kilder,

og ikke kun danske kilder, bruger

Mads da også nu. Han har lige afleveret

hovedopgave, hvor han har

kilder med fra fem kontinenter.

Tag af fadet

Rent professionelt mener Mads,

at hans markedsværdi er blevet

større.

”Der er ikke mange andre

nyuddannede, der har de samme

erfaringer, som jeg har nu. Alene

det burde være grund nok til at

tage til udlandet.”

Og hvis det ikke er, så er der

fl ere.

”Det er sundt at opdage, at

der er et mediebillede uden for

Danmark. Desuden kan man fi nde

rigtig mange historier, som man

faktisk bare kan kopiere til danske

forhold og så lave herhjemme. Når

man engang er færdig på DJH

og får kone og børn, så har man

ikke de samme muligheder. Så

det er nu, man skal tage ud. Og så

får man det endda serveret på et

sølvfad med SU og det hele.”

karenc@mail.djh.dk


16 ILLUSTRERET BUNKER PORTRÆT

JUNI 2005

Tekst | Lars Borking Foto | Brian Berg

“I er bange for at

”Der er meget angst på skolen.

Som om de studerende er bange

for, at det, de har på hjerte, er for

dumt, eller ikke litterært nok, eller

ikke politisk eller psykologisk skolet

nok. Det er dødfrustrende som

lærer,” mener Henrik Laier, der i

dag er ansvarlig for 7. semesters

TV-linje.

”Jeg har ikke noget imod nogle

lidt naive idealer. Men jeg har

noget imod at mærke en tomhed.

En mangel på lyst til at gøre

noget.”

”De studerende håber på at

kopiere det, som allerede bliver

lavet. Der er ikke noget oprør. Det

er ikke ligesom Arkitektskolen,

hvor de studerende siger, at det

skrammel, der bliver lavet i dag,

det kan de gøre bedre.”

Regelrette tæsk

Da Henrik var barn, var det ikke

regler, han gik mest op i.

”Han var som en lille terrier,

der for sent fi nder ud af, at

benene, den har

kastet sig over,

er for store,”

fortæller Henriks

søster Gitte.

Han er rødhåret

og hidsig,

og hvis han

bliver drillet,

går han i kødet

på hvem som

helst. De første

fem år i skolen

får Henrik tæsk

næsten hver dag.

Og storesøsteren

svinger sin

have noget på

hjerte,“

“ Der er meget angst

på skolen. Som om

de studerende er

bange for, at det de

har på hjerte, er for

dumt

taske over hovedet og fi sker ham

ud af slåskampene, før han får for

mange ’mul’.

”Jeg var for principiel og

forstod ikke at sætte en fi nger i

jorden,” siger Henrik.

Men han tog også mange stik

hjem, fordi han var hurtig i hovedet

og god til at spille fodbold. Og

så fi k han eftersidninger. Henrik

husker, at han sad efter hver eneste

lørdag hele sin skolegang.

Han nægtede at stå bag stolen

og sige salmevers. Nægtede

at adlyde den autoritære

respektform. Tingene skulle skilles

ad.

”Jeg ville gerne sige salmevers,

men ikke bag min stol, ærbødigt

til Hr. Lærer.”

Da eleverne skulle skrive den

lille tabel tre gange på et stykke

papir, afviste Henrik bestemt.

”En gang var ok, det kunne jeg

sagtens. Men så stod den der jo.

Hvorfor skulle jeg så skrive den

igen?”

At gå ind i et tomrum

”Det er meget nemmere at formulere,

hvad man er imod, end at stå

på en åben bane og sige, hvad man

gerne vil.”

Ligesom

oprøret er

- Henrik Laier


fraværende på

Journalisthøjskolen,

har den

kreative side

af faget hårde

vilkår, mener

Henrik.

”Det er

provokerende

at gå ind i et

tomrum og sige

hvad handler

tilværelsen om?

Hvad er det, jeg

indeholder og vil udtrykke?”

Den kreative side af faget

kan sammenlignes med

kunstakademiet, hvor man

arbejder med tomhed. Hvor man

arbejder uden facit. Hvor de

studerende skal søge en sandhed,

en helt personlig sandhed.

”Det gør man ikke på Journalisthøjskolen.

Her er teorien, at

alting skal foregå under pres. Det

er deadlines, det skal gå hurtigt,

det skal ikke være kunst - det skal

bare være færdigt.”

Blodige i navlen

”Mange af de historier, jeg bliver

konfronteret med, er ikke drevet

af en lyst til at fortælle noget. De

er mere drevet af en lyst til selv at

få en oplevelse. Selv at blive kigget

på.”

”Det er få gange, jeg ikke på et

semester har været konfronteret

med en studerende, der ville ud og

lave noget om sex-klubber.

Men de fl este af de historier,

jeg har set, er ikke lavet med henblik

på at udvide folks horisont

eller eftertanke, de er opstået i

den bare nyfi genhed. Historierne

er drevet af nysgerrigheden til at

være i nogle udkantsområder og

komme tilbage og fortælle; jeg var

der. I stedet for at komme tilbage

og fortælle, hvad det har forårsaget

af skred i mig, som det måske også

siger Henrik Laier.

Han taler til dig og mig.

I 11 år har han undervist

på Journalisthøjskolen,

hvor tonen er ’giv mig

nogle regler, så skal jeg

følge dem’.

kunne gøre i dig - eller hvad det

har fået mig til at tænke på, eller

hvad jeg har forstået ved seksualitet

ved at være på en sexklub. Men

det standser ved nysgerrigheden

og så promoveringen af ’hold kæft,

hvor har jeg et spændende liv - jeg

kommer på sex-klub’.”

I 11 år har Henrik Laier sendt

journalister på vej ind i branchen,

og han undrer sig.

”Vi er i en periode af Danmarks

historie, hvor vi for første gang

siden 1864 går aktivt i krig.

Men medierne diskuterer det

ikke for alvor. Historierne i

pressen handler om, hvorvidt

Lykketoft har en sexet røv og om

kostpyramiden vender rigtigt.”

”Når man om tyve år tænker

tilbage på i dag, så vil man

tænke ’De må sgu da have været

fuldstændigt blodige i navlen af at

pille sig selv’.”

Hvad mener du?

”Journalister kan ikke være

objektive. Det er hverken muligt

eller ønskeligt. Journalister skal

tage stilling til, hvad de mener.

Man kan ikke kommunikere, hvis

man ikke mener noget. Så er man

en båndoptager.”

Rollen som leverandør af oplysninger

er udspillet. Det er slut,

mener Henrik Laier. Som eksempel

nævner han TV2’s dækning af

en af bombekampagnerne i det

tidligere Jugoslavien. Her stod


ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

UDEN LYST | Oprøret mangler på DJH, mener underviser Henrik Laier. Han efterlyser, at flere studerende tager stilling til deres historier

“ Her er teorien, at

alting skal foregå

under pres, det skal

være deadlines, det

skal gå hurtigt, det

skal ikke være kunst

- det skal bare være

færdigt

- Henrik Laier


journalisten et sted i Italien på en

fl yveplads og rapporterede.

”Det var sort som i en negers

røvhul, og journalisten vidste

intet. Ved et tilfælde kom der én

forbi, som kendte lyden på bombemaskinernes

motorer, og derfor

kunne journalisten sige: ’Den er

god nok, nu er fl yene på vej’.”

”Men den oplysning er værdiløs,

når man samtidig kunne gå på

nettet og se, hvor bomberne faldt,

fordi almindelige mennesker lagde

oplysningerne ud. ”

”Hvis ikke jeg har energien

til at komme med en eller anden

analyse, så har jeg ikke lyst til at

give noget af mig. Hvis ikke jeg

sender en historie afsted med

PORTRÆT

noget energi, hvordan skal der så

opstå energi i min modtager?”

”Vi har brug for journalister,

der undersøger sagen og kommer

med en analyse. Journalister der

fremlægger fair, og som skaber

sammenhæng og perspektiv. Det

kan man kun, hvis man tør tage

stilling til det, der foregår.”

På tre hjul mod friheden

Selv har Henrik Laier altid haft

holdninger. Som for eksempel da

han som lille ikke ville fi nde sig

i, at hans mor bandt ham med en

snor i gården.

”Hun prøvede at begrænse min

virketrang og bevægelsesfrihed,”

fortæller han.

Han voksede op i Voldparken

i udkanten af København. Når

hans mor var i tørrekælderen, fi k

han en sele om overkroppen, en

krog i nakken og ti meter snor

fastgjort i tørrestativet. Det var lidt

besværligt, når han legede med

de andre børn. Han husker stadig

fornemmelsen af at løbe sammen

med nogle venner, indtil snoren

strammedes, og det sagde smak.

Og Henrik sad tilbage på jorden,

mens de andre løb videre.

”Jeg ville have min frihed, og

når det lykkedes mig, stak jeg af

over voldene på min trehjulede

cykel.”

larsb@mail.djh.dk

17

GØR FORSØGET

“ Journalister skal

tage stilling til, hvad

de mener. Man kan

ikke kommunikere,

hvis man ikke mener

noget. Så er man en

- Henrik Laier

båndoptager“


18 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR

JUNI 2005

Betaling for nyheder på nettet

NOTE

I forbindelse med omlægningen fra broadsheet til tabloidformat lagde

dagbladet Information hele avisen på nettet. Dette er nu lavet om, så

der kun er begrænset adgang for ikke-abonnenter. Berlingske Tidende

har fulgt denne trend og har lukket for store dele af siden, så man med

betalings-læsning kan få adgang til overskrifter. Også Børsen vil snarligt

følge trop.

hartz@mail.djh.dk

NOTE

For meget Ritzau-stof i MetroXpress

Gratisaviserne henter meget af deres stof hos nyhedsbureauet Ritzau,

som er ejet af dagbladene. Dagbladene ønsker nu at begrænse især

MetroXpress’ brug af bureauets stof. Ritzau har derfor fået Konkurrencestyrelsen

til at se på en standard-kontrakt, som gør, at Ritzau-stof kun må

udgøre 25 procent af det samlede redaktionelle indhold. Hvis Konkurrencestyrelsen

siger god for kontrakten, kan det koste MetroXpress millioner

af kroner om året.

hartz@mail.djh.dk

NOTE

DR har fået nyt logo

For tredje gang i historien får DR nyt logo. Logoet består fortsat af de to

bogstaver D og R, men formen er ændret en smule, så den passer bedre

til digitale medier som tekst-tv og mobiltelefoner. Farven er i samme

omgang ændret til en renere rød farve end tidligere. Ændringen er sket

samtidig med, at DR har skudt den nye kampagne i gang: ’DR ikke som

de andre’.

Ny distributionsstøtte til uge- og månedsblade

olehall@mail.djh.dk

NOTE

Fra 1. november 2005 vil en ny distributionsstøtte afl øse den nuværende

tilskudsordning til uge- og månedsblade, der er momsfritagne. Det

blev besluttet i Folketinget efter en forespørgselsdebat og afstemning.

De blade, der får gavn af denne støtte, er blandt andre Weekendavisen,

Computerworld og Berlingske Nyhedsmagasin.

hartz@mail.djh.dk

NOTE

Mindre public service-tv og dybdeborende dokumentar på TV2

I de kommende år vil der komme mindre public service-tv og dybdeborende

dokumentar på TV2. Det mener oppositionen i Folketinget.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har afvist at forholde sig til, hvad der

sker, hvis en række retssager om statsstøtte ender med en milliardregning

til TV2. Det gør, at kanalen ikke kan lægge planer for de næste års

sendefl ade, mener Socialdemokraterne.

hartz@mail.djh.dk

NOTE

Sjællandske skifter navnet til SJÆLLANDSKE

Overgang til tabloidformat, nyt design og ikke mindst ny titel kommer til,

når Sjællandske Medier skifter navnet på dagbladet Sjællands Tidende

til det mere strømlinede SJÆLLANDSKE. Forvirret? Ikke hvis det står

til udgiveren Sjællandske Medier:

”Vi håber dermed at stoppe noget af den navneforvirring, der har

præget vort hus og vore produkter i de senere år, hvor stadig fl ere

aktiviteter er kommet til,” forklarer ansvarshavende chefredaktør Søren

Baumann.

Samtidig skifter Sjællandske Mediers andre dagbladsudgivelser også

navn. Navnene skifter således på Næstved Tidende, Møns Tidende,

Vordingborg Dagblad og Præstø Avis. Datoen, hvor SJÆLLANDSKE’s

nye look vil åbenbare sig, er den 25. oktober, oplyser Danske Dagblades

Forening og Forhandlingsorganisation.

burlund@mail.djh.dk

Tekst | Ole Hall KURSUS

DJH’erne bliver hjemme

Mens de fl este

DJH’ere bliver i trygge

omgivelser i Århus, tager

journaliststuderende fra

Roskilde og Odense til

Oslo. Her får de en uges

koncentrat af norsk politik

og kultur

De seneste fem år har Dansk-

Norsk Samarbejde afholdt

kurser i Oslo for danske

journaliststuderende. De

studerende fra Roskilde og

Odense har været meget

interesserede, men der har været

færre tilmeldinger fra Århus.

Det er kursusleder Audun

Bakke, der kan berette om denne

tendens. Han tror, det skyldes, at

RUC’erne og SDU’erne kommer

fra mindre uddannelser, hvor man

kommunikerer mere fra mund

til mund og derved får hinanden

med.

Afvekslende program

Audun Bakke forstår ikke, hvorfor

DJH’erne holder sig tilbage. Han

Hvorfor en Das Büro pris?

Det er en mulighed for at

lave noget anderledes.

I modsætning til årets

pressefoto, hvor det er

meget pressefoto-agtigt,

så har vi valgt at lave den

mere design-agtig. Det er

nogle anderledes historier,

man kan lave. Det er

en pris, der er mere kreativ,

end det man ser på Årets Pressefoto.

Ikke et ondt ord om Årets

Pressefoto, men bare sådan at der

er et kreativt alternativ. Derfor har

vi også valgt et dommerpanel med

en magasin-mand og en designer.

Hvordan gør man sig fortjent til

prisen?

Vinderen skal være en, der tør

tage nogle chancer, og som

tør fortælle en historie, der er

anderledes. En som tør sætte sig

ud over de normale kriterier, der

er for en god historie, og så skal

det selvfølgelig være fedt, fl ot

mener, at der er masser af grund

til at rive en uge ud af kalenderen

og diskutere det norske samfund.

”Det er et spændende og

afvekslende program, hvor vi

præsenterer et mangesidet billede

af det norske samfund og giver

kontakter til fremtidigt journalistisk

arbejde,” fortæller han.

Blandt de mange

oplægsholdere er en af

hans favoritter den tidligere

norske udenrigsminister

Thorvald Stoltenberg, der

blandt andet også har været

FN’s fl ygtningekommissær og

ambassadør i Danmark.

”Han er en utrolig spændende

person at høre, og så giver han

fantastisk indsigt i udenrigspolitiske

forhold.”

Ud over forelæsningerne om

politik, historie og kunst er der

sat tid af til at besøge forskellige

institutioner og organisationer

i Oslo og omegn. Blandt andet

byder programmet på en hel dag i

Stortinget, hvor kursusdeltagerne

vil møde repræsentanter fra de

forskellige partier.

Mere end bare fagligt

Andre mere sociale arrangemen-

og gennemført. Det skal være

nyskabende, og nyskabende er jo

svært at defi nere på forhånd.

Hvorfor får vinderen 2.200 kroner?

Det er fordi, vi giver en halv SU.

Hvorfor ikke en hel?

Det er jo princippet i det. En halv

SU syntes vi bare klingede fedt.

Det eneste, fotograferne skal gøre,

er jo at lægge det over på en cd, så

har de chancen for at få en halv

SU. Vi syntes, det lød sjovt. Om

det bliver to gange SU næste gang,

det ved jeg ikke. Men det er æren,

ter er også på programmet. I den

norske presseklub vil der være

middag med en gruppe unge

norske journalister, der enten lige

er kommet i arbejde eller er ved

at afslutte deres journalistuddannelse.

Her vil man få lejlighed

til at udveksle erfaringer med

ligesindede. Audun Bakke mener,

at de sociale aktiviteter, gåturene i

fjeldet og ikke mindst de kulinariske

oplevelser fra gourmetkøkkenet,

gør kurset til en komplet

oplevelse.

”Og vinkælderen er udsøgt

– men dyr,” lyder det ærligt fra

kursuslederen.

Tilmeldingsfristen er

den 15. juli. Få dage efter får

kursusdeltagerne fremsendt

det endelige program og et

kompendium med baggrundsstof.

Studerende fra 7. og 8. semester

har fortrinsret til kurset. Blandt

de øvrige interesserede vil der i

tilfælde af for mange tilmeldte

blive trukket lod. Der er i alt 25

pladser på kurset, der afvikles i

sidste uge af august.

olehall@mail.djh.dk

Tekst | Ole Hall Foto | Martin Stampe FOTOPRIS

Kreativitet – det får du hos Das Büro

Lars Bech fra fotobureauet

Das Büro

er vild med kreativitet

og nyskabelse.

Bureauet indstifter

nu en pris

PRISGIVERE | Lars th. sammen med den anden halvdel af Das Büro, Ulrik Jantzen.

det kommer an på. Så skal vi ikke

hænge os så meget i beløbet.

FOTOPRIS

olehall@mail.djh.dk

Fotojournaliststuderende på DJH

har haft mulighed for at indlevere

en billedeserie med op til 25 billeder.

Overrækkelsen fi nder sted på

Journalisthøjskolen fredag den

17. juni.


ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR

JUNI 2005

Tekst | Karen Clement Foto | Martin Stampe PRAKTIKANT

Jeg begrænser

ikke mig selv

Esben Nielsen er fotopraktikant på Jyllandsposten.

Et job, der har den fordel, at man ikke har et bestemt

stofområde, men kan bevæge sig i alle genrer

Jeg møder Esben på Jyllands

Posten i Viby. Det er sidst på eftermiddagen,

og der er forholdsvis

stille.

”Velkommen til Århus’ største

parcelhus,” smiler Esben og hentyder

til de lavloftede rum med

atriumgårde imellem.

Vi sætter os i det hjørne af

redaktionen, hvor rygepolitikken

endnu ikke har gjort sit indtog, og

snakker om praktiksted, hundsende

journalister, samarbejde og

hvordan man får armene ned.

FotoJOURNALIST

”Man kan gøre det på to måder.

Enten er man med i hele processen

sammen med journalisten, for

eksempel hvis det er en reportage.

Ellers får man bare en fotobestilling.

Hvis det er et interview, så

tager jeg derned en halv time før

og bliver der et stykke tid ind i

interviewet,” forklarer Esben.

En dag som i dag, hvor Esben

har aftenvagt, kan det være lidt

sværere at

være opdate-


ret, fordi han

ikke ved, hvad

der er foregået

i løbet af

dagen. Men så

snakker han

med journalisten,

når han

kommer ud til

opgaverne.

”Forresten, så skriver jeg også

selv,” fortæller han.

”Jeg har lavet et portræt af

Skolegade, hvor jeg selv skrev. Det

er der ret gode muligheder for at

gøre her på JP. Og altså, vi er jo

fotojournalister.”

Esben skriver, fordi han godt

kan lide det og synes, at det er

sjovt.

”Jeg er jo ikke så god til det

som journalisterne, men måske

kan det alligevel forbedre mine

chancer, når jeg engang skal ud og

have job.”

Det her bliver simpelthen

for Århus

Onsdag-agtigt

Samarbejde

”For det meste fungerer samarbejdet

med journalisterne rigtig

godt. Altså, der er jo nogle enkelte

røvhuller, men de er mest undtagelsen.”

Esben har én gang prøvet at

køre hjem fra et job i protest. Men

det var også sammen med en journalist,

der er kendt for ikke at

behandle praktikanter særlig godt.

”Kommunikationen kan glippe,

men for det meste kører det godt,”

forklarer Esben.

At blive hundset rundt med

er ikke normalt, og praktikanterne

fungerer på lige fod med de

fastansatte.

”Faktisk tror jeg tit, at vi får

nogle sjovere opgaver, fordi vi kan

hive en weekend ud af kalenderen

uden problemer. Vi har ingen forpligtelser

over for kone og børn,

sådan som mange af de ældre

fotografer har.”

Armene op og ned igen

Alligevel mener Esben, at der også

kommer et tidspunkt, hvor man

må erkende, at hverdagen eksisterer.

”Lige når man starter i praktik,

så er der en tendens til, at man

render rundt med armene oppe og

100 kilometer i timen, men på et

tidspunkt bliver man simpelthen

nødt til at slappe af. Hvis man kun

koncentrerer

sig om avisen,

så mister man

Esben Nielsen


al kontakt til

andre mennesker.

Så ender

det bare med,

at man ikke har

overskud til at

lave opgaverne

ordentligt.”

På opgave

I dag skal Esben ud og tage et

portræt til JP Århus’ serie ’Barndommens

Gade’. Motivet er en

dame og den ejendom, hvor hun

voksede op. Hun bliver stillet

foran opgangen til ejendommen,

og Esben tager en masse billeder.

Journalisten vil gerne have hende

ned på legepladsen bagved.

”Journalisten kan ikke se, at

billedet foran opgangen kan blive

fedt,” forklarer Esben, da jeg

spørger ham om, hvem der typisk

bestemmer, hvilke billeder, der

skal tages til en artikel.

”Men jeg gider ikke at tage

kampen op dernede i dag. Så vil

jeg hellere gemme krudtet til en

anden dag og et andet billede.

Men selvfølgelig skal det laves

ordentligt.”

Esben sætter da også foden

ned, da journalisten vil have billeder

af damen, der gynger på

legepladsen.

PRAKTIKANT | Man skal vælge sine kampe, og ikke bruge alt krudtet på at diskutere de mindre vigtige opgaver

”Det her bliver simpelthen for

Århus Onsdag-agtigt.”

Tre minutter senere befi nder

Esben sig alligevel på selv samme

gynge efter ordre fra Illustreret

Bunkers fotograf.

”Det er jo noget andet. Det er,

fordi Esben engang har sagt, at JP

Århus er en legeplads,” begrunder

fotografen sit valg med. Esben

nikker. Det er ok.

Dagens opgave er en stille og

rolig hverdagsopgave. Og på en

stor avis som Jyllands Posten er

der mange opgaver, gerne to-tre

per dag, så der skal nok blive

tid og plads til noget med mere

udfordring i.

”Det er vel den afgørende

forskel på at være på en stor eller

en lille avis. På en stor avis er der

fl ere opgaver, men på en lille er

man tættere på beslutningstagerne

og kommer til at kende dem, der

laver historierne, bedre.”

På JP skal man selv opsøge

feedbacken. Man bliver ret hurtigt

kastet ud i opgaverne selv, og

grænserne er meget fl ydende.

”Jeg har brugt Jan Dagø

meget. Han er en kæmpe gevinst

for praktikanterne her på JP. Han

går benhårdt til billederne.”

Rock ’n roll

Bortset fra de åbenlyse goder i

form af fri bil, telefon og computer,

er der også den fordel, at

der er så mange fotografer, at der

er plads til, at man kan forfølge

en idé og få stor frihed til at lave

det, man gerne vil. Også uden for

Danmark.

”Udlandstingene er sjove. Der

går totalt rock ’n roll i den.”

19

Esben har, sammen med en

anden praktikant, været i Göteborg

og Malmö for at lave en

singleguide.

Snart skal han til Grønland.

Udgangspunktet er en ide, han

selv har fået, men nu bliver der

puttet fl ere historier på.

”Det skal handle om amerikanske

soldater, der træner på

indlandsisen. Min egen historie

om grønlandske unge bliver ikke

prioriteret så højt her. Det er ikke

en nyhed. Det er sådan mere ’nice

to know’ og ikke ’need to know’.”

Men hvis ideen er god nok, så

kan man godt få lov til at lave den.

”Jeg begrænser ikke mig selv.

Jeg giver den max gas, og så må

der være nogen, der stopper mig.

Jeg er her jo for at lære noget.”

karenc@mail.djh.dk


20 ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005

FFORBRUGER O R B R U G E R

Tekst | Ole Hall Foto | Uffe Weng INSPIRATOR

Kragelunds konfrontation

Forberedelse, fakta og forskelsbehandling.

DR-programmet Konsums vært Jacob Kragelund

giver gode råd om konfrontationens

svære kunst

Bilforhandlere der skjuler sandheden

om sikkerhedstest, private

vagtværn der sjusker og taxachauffører

der overtræder fartgrænserne.

Jacob Kragelund har fanget

dem alle på skjult kamera. Når

historien er hjemme, fi nder han

de ansvarlige og konfronterer dem

for åben skærm. Sådan er det, når

man laver afslørende journalistik.

Ubehagelig konfrontation

Som en del af en seks mand stor

redaktion har 30-årige Jacob Kragelund

researchet og tilrettelagt

to gange otte udseendelser, som

man har kunnet se torsdag aften

klokken 20.00 på DR1. Konceptet

er klart. Konsum går ud på, at

Jacob leger forbruger – med skjult

kamera.

Og netop de lyssky optagelser

kan være hård kost for Jacobs

interviewofre.

”Det er ubehageligt for folk,

specielt for de små fi rmaer, når de

fi nder ud af, at de er blevet optaget

med skjult kamera. Nogle reagerer

kraftigt på det.”

Men Jacob mener ikke, det

gør så meget, så længe det er de

rigtige, det går ud over.

”Det ubehagelige er, når jeg

laver et interview med direktøren

og kan se, at ekspedienten står i

baggrunden og frygter for sit job”.

Forskelsbehandling

Helt bevidst behandler Jacob sine

interviewofre forskelligt.

”Hvis det er en stor kanon, vi

har med at gøre, for eksempel direktøren

for Bauhaus, så synes jeg,

det første spørgsmål er det

vigtigste. Der får vi hans

umiddelbare reaktion, hvor

han ikke ved, hvor han skal

kigge hen, og man kan se,

at han er nervøs. Det er

enormt effektfuldt på tv, så

det kan jeg godt fi nde på

at bruge,” siger Jacob og

fortsætter.

”Men er det en mindre

erhvervsdrivende, så vil jeg

hellere bruge de første totre

spørgsmål på at snakke

om noget andet, så han kan

nå at vænne sig til, at han

står foran et kamera”.

Aggressivitet koster sympatien

Et af Jacobs mantraer er,

at han forsøger at være så

rolig som muligt. Men det

er dog sket, at han er blevet

revet med.

”Der var en situation

med en tv-operatør, hvor

jeg efterfølgende godt

kunne se, at jeg havde

været lige lovlig aggressiv.

Det var den lille mand,

som næsten stod og skjulte

sig bag en printplade. Der

kunne jeg måske godt være

gået lidt mindre aggressivt til

værks,” siger Jacob og kigger op.

Problemet er ifølge ham, at

sympatien skifter ejermand, hvis

journalisten ikke tøjler temperamentet.

”Jeg borede meget i det

samme. På en måde var det fair

nok, for han havde ikke svaret på

mit spørgsmål. Men omvendt skal

Tjek fi rmaets hjemmeside. Hvad skriver de om sig selv, og kan

de leve op til det, de fortæller på deres profi l? Tag det med til

interviewet som sådan en lille ekstra ting. Så har direktøren lidt

sværere ved at slippe af sted med en forklaring om, at der vist

er en enkelt medarbejder, der har misforstået noget.

Snak ikke med din kilde om interviewets emne, før I går i

gang. Snak om alt muligt andet end lige præcis det, som

interviewet handler om. Det giver det mest ægte interview.

RO PÅ | Jacob Kragelund mener det vigtigste er, at journalister styrer temperamentet

man også hele tiden passe på, at

sympatien ikke vælter over på den

anden side. For seerne kan godt

regne ud, når man har med en lille

mand at gøre”.

Jacob mener derfor ikke, at det

gavner et konfronterende interview,

at man går til den.

”Det er slet ikke nødvendigt.

Folk hører godt, hvad man spørger

Fif til den konfronterende journalist

Lad svarene hænge lidt i luften. Nogle gange begynder kilden

selv at sige lidt mere og graver måske hullet lidt dybere, end

det var i forvejen, og det gør jo ikke noget.

Vær ikke bange for pauserne. Det, der virker allerbedst på tv,

er, når der ikke er nogen, der siger noget. Så hvis du stiller et

spørgsmål, og der ikke bliver svaret, så bare ti stille.

om, selvom man bare spørger

helt almindeligt. Hvis man har

en god historie, så er der ingen

grund til at puste den op til

noget større, end den er. Så helt

nøgternt fremlægger jeg blot de

kritikpunkter, jeg har.”

Journalistik er ikke underholdning

Jacob mener ikke, at formidlingen

behøver at være underholdende.

Måske derfor ligger stilen på TV2’s

seersucces Operation X fjernt for

ham.

”For mig tipper den over, når

jeg ser Operation X. De tager lidt

for meget parti,” siger Jacob og

uddyber.

”Jeg synes, at journalistik

handler om at indsamle fakta og

fremlægge dem. Så må folk selv

om, om de vil blive forarget eller

ej. Det er ikke os som journalister,

der skal pådutte folk at blive

forarget.”

Jacobs ordvalg er derfor mere

afdæmpet.

”Min personlige stil er bare at

være stille og rolig. Sådan er det.

Og folk har det fi nt med, at det

foregår stille og roligt. Det tror

jeg”.

olehall@mail.djh.dk

OM JACOB KRAGELUND

I sommeren 2002 blev Jacob Kragelund

færdig på Journalisthøjskolen.

Han fi k job på DR-programmet

Rapporten, hvor han arbejde et

halvt år sammen med journalist

Jens Olaf Jersild.

Sammen med DR-Livsstils udviklingscoach

Ulrik Roos udviklede

Jacob Kragelund i foråret 2004

programmet Konsum.

Programrækken er nu overstået,

men Jacob Kragelund fortsætter

på DR. Hvad han skal lave fremover,

kan han endnu ikke afsløre.

Tag den med ro. Du skal huske, at du ikke er ude for at

diskutere med folk. Du er ude for at spørge folk om noget. Jeg

plejer at sige, jeg har ikke nogen holdning til det, jeg står og

spørger folk om. Jeg forholder mig til fakta. Og så spørger jeg

folk, om de er tilfredse med fakta eller ej.

Stil åbne og korte spørgsmål.


ILLUSTRERET BUNKER FORBRUGER / DEBAT

JUNI 2005

Tekst | Martin Thimes Langballe FILMGUIDE

Bliv indenfor hele sommeren

Gider du læse hele Ajours samlede værker i sommerferien? Muligvis gør du, men har du lyst til at lære ad

andre veje, fi ndes der masser af skildringer af journalisters arbejde og arbejdsmetoder. Mange fi lm om

journalister er, ganske berettiget, klassikere. Både for fi lmfans, men så sandelig også inden for journalistikken.

Hermed en kort guide til de vigtigste af fi lmene:

Alle præsidentens mænd (1976)

Den måske mest berømte kilde,

Deep Throat, har netop givet sig

til kende. Derfor er det tid til at

(gen?)se klassikeren om Watergate.

På intet tidspunkt mister fi lmen

sin intensitet, og det til trods for

at vi alle ved, hvad historien ender

med. Woodward og Bernsteins

pågåenhed og famlen i mørket kan

vi alle nikke genkendende til. At

Robert Redford og Dustin Hoffman

så også spiller røven ud af

bukserne, gør bare fi lmen bedre.

Citizen Kane (1941)

Historien om bladkongen Charles

Foster Kane, spillet af Orson Wel-

DDEBAT E B A T

Tekst | Heidi Riis Ravn Nielsen og Karin Degn-Andersen, Studieadministrationen MAILLISTER

Svar på debatindlæg af Mads Ellesøe i Illustreret Bunker, maj 2005.

Efter opfordring af Mads Ellesøe

(ME), 8. semester, forsøger

studieadministrationen hermed at

”...dele ud af deres mange tanker

bag, hvad der slipper igennem

deres kritiske nåleøje”:

Studieadministrationens

mailingliste skiftede formål for

efterhånden længe siden, da

Quickplace blev introduceret

på 1. - 3. semester i foråret 2004.

Senere er 7. semester også fulgt

trop. Det er derfor kun 8. semester,

som ikke er på Quickplace. Da

den ændring kom, blev der sendt

besked ud til alle studerende

om ændringen af formålet

les, der bygger et kæmpe avisimperium

op på kort tid.

Da han dør, er hans sidste

ord ’Rosebud’. Journalisten

Thompson begiver sig herefter

ud i en søgen efter sandheden om

’Rosebud’. Hele fi lmen er bygget

op omkring Thompsons research

og hans interviews med folk, der

kendte Kane. Filmen er en af de

bedste nogensinde.

Shattered Glass (2004)

Stephen Glass løj, digtede og

snød. Og han gjorde det så godt,

at det lykkedes ham at snyde både

redaktørerne og læserne på det

amerikanske magasin New Republic.

Filmen vil få dig til at krumme

med studieadministrationens

mailingliste. I den besked blev

det beskrevet, at mailinglisten

fremover ville blive brugt til

meddelelser, som kunne have

interesse for journaliststuderende,

men uden direkte relevans til

studiet.

Det vil sige invitationer af

forskellig art, jobopslag, indbydelser

til fester etcetera. Alle studierelevante

informationer bliver

formidlet via Quickplace, eller for

8. semesters vedkommende via

2.dels maillingsliste og hjemmesiden

for 8. semester. Denne

sondring fremgår ligeledes af en

dine sandal-tæer bare ved tanken

om, hvordan den ’stakkels’ journalist

må have det. Din journalistiske

samvittighed er i øvrigt ren som

en baby-nummer bagefter.

The Insider (1999)

Baseret på et afsnit af nyhedsmastodonten

’60 Minutes’. Al

Pacino spiller journalisten Lowell

Bergmann, som interviewer en

tidligere forskningschef fra et stort

tobaksfi rma. Filmen handler om

journalistens kald. Om at søge

sandheden, uagtet hvilke konsekvenser

det kan få. Se den, hvis du

vil vide mere om, hvilke konsekvenser,

dit arbejde kan få.

artikel i et tidligere nummer af IB

fra i år.

Vi er godt klar over, at vi

sender mange tilbud af varierende

karakter ud på mailinglisten. Vi

har derfor også i sinde at ændre

navnet på listen, da det kan være

misvisende (’Informationer fra

studieadministrationen’) og er

et levn fra fortiden – forslag

modtages gerne! Vi sorterer

ikke voldsomt i det rundsendte,

da vi ikke kan afse tid til det.

Desuden er det faktisk en service,

at vi overhovedet sender noget

ud, som ikke er studierelevant.

Derfor er der også grænser for

Pigen og Pressefotografen (1963)

Dirch Passer spiller den kække

fotograf, og Ghita Nørby er journalisten.

Sammen skaffer de alle de

gode historier til ugebladet ’Tit

og Lyt’. Letbenet, ville nogen sige,

men Passers evne til at liste og

især hans forklædningstalent kan

lære enhver tabloid-spire en ting

eller to om research.

Kongekabale (2004)

Du har allerede set den, og hvis

ikke, så skulle du skamme dig!

lang@mail.djh.dk

ansvarligheden heroverfor, som

ME meget rigtigt, om end ironisk,

pointerer.

Det er ikke et bevidst forsøg på

at genere, men tværtimod et forsøg

på at give frit valg mellem de

tilbud etcetera, som omverdenen

mener kunne være af interesse for

journaliststuderende. Derfor har

vi ligeledes valgt at lade det være

op til den enkelte studerende at

sortere informationerne selv og

vælge til og fra. Noget, som ikke

er interessant for nogle, kan jo

være det for andre. Hvis der skal

en større screening på, så skal

opgaven ligge et andet sted i huset

21

KALENDER

Festival Guide

Grundet agurke-tid blandt

studierelevante arrangementer

har Illustreret Bunker valgt

at lave en kort guide til de to

store danske festivaler, Roskilde

og Skanderborg.

Roskilde Festival

Hvis du har den mindste

interesse i rock-musik, så skal

du se Sonic Youth. Støj-mastodonterne

spiller to koncerter

på festivalen, begge er

must-see’s. Desuden kommer

indie-helten Bright Eyes,

heavy-ikonerne Black Sabbath

samt de dragende

Sunn O))), som uden tvivl

bliver en af festivalens mest

grænseoverskridende oplevelser.

Som sædvanligt disker

dyrskuepladsen op med stort

og småt fra nærmest alle genrer.

Hold især øje med Khonnor,

Brian Wilson og Joanna

Newsom. Hvis du bryder dig

om musikken på en almindelig

fredag i fredagsbaren, så

skal du nok også se Chic, men

det må du så selv om!

Skanderborg Festival

Den smukke festival byder

som sædvanligt på et overfl ødighedshorn

af coverbands

og mere eller mindre afdankede

kunstnere. Men Johnny

Madsen kommer, og det gør

Bikstok Røgsystem og Alice

Cooper også. Underholdningen

er derfor garanteret - og

i en god kvalitet. Desuden er

der også fl ere mindre danske

navne, blandt andre Efterklang,

Rio Grande og talentkonkurrencen

’Starfi ghter’.

Desuden spiller Faithless og

The Prodigy op til dans, hvis

du da ikke sumper hen i din

lejr med lunkne dåseøl og en

skæg hat på hovedet.

lang@mail.djh.dk

– igen modtages forslag gerne.

Lad os til sidst slå fast, at

det er frivilligt at være medlem

af studieadministrationens

mailingliste! Så hvis man føler

sig meget generet af de mails,

der kommer ud, står det enhver

studerende frit for at framelde sig

listen. Alle direkte studierelevante

informationer skal nok nå frem

alligevel.

kda@djh.dk

hrj@djh.dk

Debatten fortsætter

på de næste sider...


22 ILLUSTRERET BUNKER DEBAT

JUNI 2005

Tekst | Pia Færing, praktikvejleder DJH CITATER

Det er i orden at være højrøvet

- hvis man også kan tåle at have den i vandskorpen!

Jeg er på forsiden af sidste nummer

af Illustreret Bunker citeret

for at sige ”DJH’erne har fået,

hvad de har fortjent” og i samme

åndedrag - bogstaveligt talt - ”og

de må lære af deres nederlag”.

Ordene faldt med adskillige

vejrtrækninger – og ord – imellem.

Og sammenstillingen er misvisende.

Hvad angår fortjenesten, ligger

der ikke nogen negativ værdiladning

i det. Det er en faktuel

konstatering. Hvis man kigger

på, hvilke pladser, DJH’erne har

Der har allerede været en del

polemik mellem professor Ole

Hasselbalch og rektor, Kim Minke,

om gyldigheden af et af svarene

i forbindelse med Danmarks

Journalisthøjskoles nyligt afholdte

optagelsesprøve.

Det skal jeg ikke blande mig i.

Jeg hæfter mig derimod ved en

søgt, så har de fået den andel, der

tilkom dem. Hverken mere eller

mindre – men selvfølgelig med

enkelte udsving til begge sider.

Men man må være parat til

nederlaget, når sejrens sødme

synes attraktiv nok. Ansøgerstatistikken

kan ikke komme bag på

nogen – den ligner til forveksling

de seneste mange års mønster.

Man kan forsøge at organisere

sig ud af det kollektive nederlag

– som beskrevet med SDU’s database

– eller man kan refl ektere

over det/lære af det selv.

unøjagtighed i spørgsmål 32, som

tenderer det fejlagtige.

Spørgsmålet lyder: En underviser

på Carsten Niebuhr Instituttet

er blevet overfaldet. Hvorfor?

Ja, nu kan hverken Danmarks

Journalisthøjskole eller ansøgerne

strengt taget vide, hvorfor underviseren

blev overfaldet, da sagen

Jeg kunne ikke drømme om at

bede folk om at stile lavere, end

de selv mener sig enten begavet,

heldig eller berettiget til – men

så må de også tage konsekvenserne.

Man kan købe et skrabelod

til en tier – og udsigt til måske

at vinde 5.000 kr. Eller man kan

købe et helt lod i klasselotteriet til

adskillige hundrede kroner – med

chance for at vinde en million.

Det er et personligt valg.

pf@djh.dk

er uopklaret. Men lad nu det ligge.

I testen gives der fi re svarmuligheder:

Han citerede fra

Koranen under en forelæsning.

Han udtalte sig om rockerkriminalitet

under en forelæsning. Han

navngav nogle nynazister under

en forelæsning. Han navngav

hooligans under en forelæsning.

Svar til Pia Færing

Du påpeger, at der er udeladt ord

i et af dine citater i forsideartiklen

fra sidste nummer af Illustreret

Bunker. Det er muligvis rigtigt, og

det hverken kan eller vil jeg løbe

fra. At det skulle føre til, at meningen

er ændret, stiller jeg mig dog

tvivlende overfor. Selvfølgelig er

der nuancer i dine synspunkter,

men af hensyn til den begrænsede

plads forsøger jeg at bevare det

vigtigste og udelade det knap så

vigtige.

Jeg fremlægger, hvad du har

Fejl i Journalisthøjskolens optagelsesprøve 2

Ros til nogle. Ikke til andre

Fredagsbarens medlemmer har

kæmpet hårdt for at stable en fed

fest på benene den 11. juni. BAAL

kommer, folk kommer forhåbentlig

i gallatøj, og så er der awardshowet.

Vi i baren har på trods af 1. års

projekt, diverse workshops, eksamener,

praktik-jagt og generel

travlhed knoklet for at få denne

fest op at stå.

Derfor også en stor ros til de

nominerede, som vil medvirke i

award-delen. Award-showet blev

introduceret for fl ere år siden, og

vi prøver at genoplive det. Det skal

ikke tages for seriøst, men ses som

et sjovt indslag, hvor alle forhåbentlig

kan nikke genkendende til

kategorierne.

Roger Buch tog det super cool,

da han blev nomineret for sit hår.

Kim Minke, Banjo-Kim fra Maskintjenesten

og Rengørings-Finn

kæmper en hård kamp om at blive

skolens havenisse nummer ét. Og

alle de studerende, som er blevet

nomineret, har mere eller mindre

villigt stillet op. (Ingen har IKKE

villet stille op).

Desværre er der også et par

undervisere, som skuffer lidt.

Jeg mener selv, at de mennesker,

jeg har kontaktet angående deres

nominering, har fået en høfl ig behandling.

Derfor er jeg en smule

skuffet over nogle svar fra et par

af underviserne her på skolen.

De to pågældende undervisere er

selvfølgelig i deres ret til at sige

nej tak til at medvirke. Det, synes

jeg, er lige så fair som min høfl ige

forespørgsel.

Men man kan vel godt sige

pænt nej tak, i stedet for ’Næh!’ og

’Never’, på forespørgslen om vi må

tage et billede til deres nominering?

Jeg kender ikke underviseren

personligt, men jeg har fået at

vide mange steder fra, at sådan er

vedkommende bare. Men kan man

ikke svare pænt?

En anden underviser svarede

på spørgsmålet om medvirken til

nominering med først et ’haha’

som eneste svar, og så med et ’nominer

nogle, der vil lege de lege’

som næste svar, da jeg gerne ville

have et klart svar.

Denne underviser kender jeg

heller ikke personligt, men har

fået at vide, at vedkommende også

bare er sådan, og generelt ikke har

nogen humor.

Det er okay, at man ikke har

selvironi og ikke vil medvirke.

Jeg forstår bare ikke, at man

ikke kan svare folk ordentligt og

dermed reelt bare underbygger

den fordom, som jeg kan forstå

mange har om vedkommende,

ved at svare nedladende, arrogant,

provokerende og ligegyldigt?

Her var endelig en chance for

at vise de studerende, at de har

humor og selvironi, men døren

bliver bare smækket i. Jeg forstår

Og selvom jeg er helt rørt over,

at Journalisthøjskolen ganske

pædagogisk placerer islamistiske

fascister, hvor de hører hjemme,

nemlig i selskab med rockere,

nynazister og hooligans, er der alligevel

brug for en præcisering.

Lektoren blev ikke overfaldet,

fordi han citerede fra koranen,

ikke hvor

for…


trods

af

det, så

håber

jeg, award

showet b

vellykket.

jeg

vil

ikke

hænge

underviserne

ud med

navns nævnelse,

blot håbe på et lidt pænere

svar næste gang, de bliver spurgt

om noget, hvad end det så er. Og

håber de ikke tager sig selv så

højtideligt en anden gang.

Dette er min egen mening,

sagt – og ja – jeg tillader mig at

skære i dit citat for at gøre artiklen

kort og læsevenlig.

Nu har du fået anslag til at

uddybe, hvad der lå bag ’det redigerede

citat’. Jeg håber, at dette

rydder eventuelle misforståelser

af vejen.

ib@mail.djh.dk

som der står i spørgsmålet, men

fordi han reciterede fra koranen.

Altså læste op på originalsproget.

ikke Festudvalgets.

uwemax@mail.djh.dk

Tekst | Brian Martin Rasmussen, 3. semester, medlem af Fredagsbaren PÆN TALE

Levering

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk

i Word .doc eller .rtf-format. Husk

rubrik, fulde navn, semester / stilling

og e-mail i dokumentet.

Omfang

For indlæg og svar gælder det, at de

maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl.

mellemrum), og hvis debatten strækker

sig over fl ere numre maksimalt

1600 anslag.

DEBATINDLÆG

Redigering

Redaktionen forbeholder sig ret til at

redigere og forkorte indlæg. Desuden

at vælge indlæg fra, såfremt der ikke

er plads til alle indkomne - eller hvis

redaktionen vurderer, at et indlæg

falder uden for avisens område.

Tekst | Ole Hall, redaktør Illustreret Bunker CITATER

Tekst | Uwe Max Jensen, 2. semester KORREKTION

Klummen

Er på maksimalt 4500 anslag. Kontakt

redaktionen.

På gensyn lørdag den 11. juni

til en uforglemmelig fest i kantinen.

brian@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER DEBAT

JUNI 2005

Tekst | Mick Madsen, 6. semester Foto | Christian Als KLUMME Tekst | Jeppe Dong Abrahamsen, 7. semester, forhenværende medlem af Praktikudvalget FORFEJLET KRITIK

Journalistik på

kanten af bushen

Forleden gik jeg en tur ud til kanten af bushen for at tale med Mr.

Acquah. Mr. Acquah er et prominent medlem af en kirke med nogle

besynderlige traditioner, og jeg behøver ikke fortælle Mr. Acquah, at

det er Ghana-versionen af The Independent, jeg repræsenterer. Han

kender mig udmærket, og han har ingen kommentarer. Det er ikke

længe siden, jeg hængte ham og hans gale præsteslæng til tørre foran

hele Ghana, fordi de vanrøgter deres børn.

Nu er der sket en ny udvikling i sagen, og det vil pynte på min historie

med en kommentar. Mr. Acquah har ikke nogen lang uddannelse bag

sig. Han ved ikke, hvad spin betyder, og han er en såret og sur mand,

så selv om han ikke vil sige noget, gør han det alligevel.

Nogle gange får man en gave. For det meste er det fuldstændig håbløst.

For eksempel fi ndes der ikke statistikker. Der fi ndes heller ikke nogen

eksperter af betydning, og internettet kan lige præcis bruges til at

sende mails hjem til familien. Hertil kommer, at det første svar som

regel er et nej, at malariamyggene er sultne, og at temmelig mange

af de almindeligste fordomme er temmelig tæt på virkeligheden. Så

hvorfor skulle du komme her og spilde værdifulde SU-klip?

Hvorfor skulle du lave journalistik i et land, hvor forholdet mellem

presse og kilder ofte er tættere, end det er journalistisk forsvarligt.

Hvorfor skulle du skrive historier for en avis, hvis oplag er til grin,

hvis layout og redigering bliver slået gange 100 af Illustreret Bunker,

og hvis indhold er en endeløs række af mere eller mindre kedelige,

politiske historier?

Tja, måske gik den bare ikke på panikdagen, måske er det bare en

god ide, at du lige kommer ud og får poleret dit engelsk. Eller måske

rejser du ud med den sikre viden, at hvis alt andet går galt, så har du

i det mindste fået en på opleveren, som man siger. Dase på stranden i

februar, spise mad, du ikke vidste fandtes eller helst ikke vil tænke på,

som noget der kan spises.

Allesammen er de gedigne begrundelser. Men den bedste begrundelse

af dem alle er, at du rejser ud på grund af det, som de allerhelst vil

høre, når der foretages interviews til journalistuddannelserne.

Fordi der her på den anden side af udviklingsbistanden fi ndes historier,

som ville kunne gøre enhver journaliststuderende til cavlingvinder,

hvis bare historierne havde fundet sted derhjemme. Fordi

sætningen “at gøre en forskel” betyder forskellen mellem liv og død,

og fordi menneskerettigheder bliver kørt over gang på gang på gang,

og det er sådan set bare at plukke en historie og begynde at slå huller

i forhindringerne.

For journalistikken et sted som her i Ghana er lige så håbløs, som

den er fantasiløs. Den frie presse er ung og dårlig uddannet, og

undersøgende journalistik er noget man læser i NewAfrican, der kan

erhverves for 2,5 engelske pund plus porto. Her er ikke noget fortællende

journalistik, her er faktisk slet ikke nogen rigtige mennesker i

historierne, kun politikere, men de tæller ikke. For selv om det er en

almindelig opfattelse blandt ghanesiske journalister, at folket elsker

politik, er det en påstand, og den holder ikke.

For en dansk journaliststuderende er mulighederne fantastiske. Journalistik

er ikke nogen videnskab, og hvor meget vi end har brugt vores

tillærte kritiske sans på at skyde papirskugler efter DJH, er der ikke

nogen vej uden om. Vi er studerende på en solid uddannelse, vi kan

det hele, og hvem ved, måske kommer den dag, hvor et dansk medie

tager verdens fattigste kontinent alvorligt og sender en korrespondent

afsted, som ikke har et DANIDA-tilskud i røven.

Kommer den dag, kan du sige, at du har været her.

mm@mail.djh.dk

(K)om igen, selv!

Lad mig begynde med at slå to

ting fast:

1) Dette indlæg står udelukkende

for egen regning.

2) Indlægget var aldrig blevet til,

hvis Illustreret Bunker i forbindelse

med seneste nummers leder

– som handlede om efterdønningerne

af panikdagen – havde gidet

gøre sig den ulejlighed at lade

undertegnede få mulighed for at

svare på den kritik, lederen kommer

med.

”(K)om igen!” lød den indignerede

rubrik i lederen. Det samme

kan siges om IB. Af følgende to

grunde:

1) KaJ har gjort sig nogle tanker

om, hvordan panikdagen kan

forandres, så DJH’erne ikke får de

samme tæsk på panikdagen fremover.

Forud for praktikudvalgsmødet

torsdag den 19. maj lavede

jeg faktisk – ganske som lovet

– et forslag til en ny panikdag på

baggrund af KaJ’s tanker samt

de ideer, der blev luftet under

debatmødet i Frøberts den 2. maj.

Forslaget endte dog desværre med

at blive forkastet.

At forslaget ikke blev lagt

frem på debatmødet skyldtes, at

KaJ ikke ville pådutte de fremmødte

studerende en holdning

eller fremlægge et forslag, der ikke

ville falde i god jord hos vores

egne medlemmer. Men hvor skulle

IB vide det fra, når de ikke har

talt med KaJ? Man skulle i øvrigt

tro, at IB ville være interesseret i

at følge op på, hvad der kom ud

af praktikudvalgsmødet, men selv

da dette læserbrev blev skrevet på

dagen for IB’s deadline, havde IB

endnu ikke henvendt sig.

2) Panikdagen er ikke bare sådan

at ændre. Det kan kun lade sig

gøre, hvis alle er enige, og husk på,

at praktiktiden er et privat ansættelsesforhold

mellem en arbejdsgiver

og en arbejdstager. Bare det,

at arbejdsgiverne er gået med til

at lave regler for, hvordan de må

ansætte deres arbejdskraft, er et

tigerspring. Og gad egentlig vide,

om kravet om en ny panikdag ville

være så stort på DJH, hvis det var

SDU’erne, der stod tilbage uden

plads?

Når Pia Færing siger, at

DJH’erne får løn som fortjent, bør

det give stof til eftertanke, for har

hun ikke en pointe? Når 75 procent

af praktikansøgerne undlader

at komme til en prøvesamtale

23

hos en studerende fra 2. delen,

undlader at få læst ansøgningerne

igennem af en, der har været igennem

en panikdag, og undlader at

sprede ansøgningerne, kan man så

ikke med rette påstå, at DJH’erne

selv bærer en del af skylden?

Åbenbart ikke, ifølge IB. Næ

nej, det er KaJ’s skyld, skolens

skyld og Pia Færings skyld, men

ikke de studerendes egen skyld, at

panikdagen endte, som den endte,

konkluderer IB. Forfejlet, usagligt

og tendentiøst.

Hvis IB’s måde at tænke og

udføre journalistik på er repræsentativ

for resten af de studerende

på 1. delen, er det måske

ikke så sært, at så mange ikke fi k

en praktikplads.

dong@mail.djh.dk

Tekst | Dorte Stenbæk, ansv. redaktør, Illustreret Bunker SVAR PÅ TILTALE

Kære Jeppe

Vi er kede af at høre, at du fi nder

vores kritik af KaJ forfejlet, usaglig

og tendentiøs – vi mener nemlig,

at den var berettiget og nødvendig.

I dagene efter KaJs møde

om Panikdagen mødte vi fra

IB’s redaktion mange utilfredse

medstuderende på gangene. En

ting var, at de var sure over måden,

Panikdagen foregår på. En anden

ting var, at de var frustrerede over,

at ingen gjorde noget. Panikmødet

endte jo med at blive en nedskydning

af ideer.

Vi valgte derfor at skrive maj

måneds leder set fra den almindelige

studerendes ståsted. Fra den

synsvinkel var der nemlig intet optræk

til forandringer – tværtimod.

Du skriver, at KaJ, inden det

store panikmøde, havde gjort sig

tanker om mulige forandringer af

Panikdagen. Det er vi glade for at

høre. Men hvad i alverden gjorde,

at I ikke fremlagde disse på mødet,

så jeres ideer kunne diskuteres?

Hvorfor måtte den almindelige

studerende ikke vide, hvad I ville

arbejde for?

Du skriver, at I ikke vil frem-

lægge et forslag, der ikke har støtte

blandt jeres medlemmer. Hvordan

skal I nogensinde kunne afgøre,

om I har støtte blandt de studerende,

hvis de ikke får at vide,

hvad det er, I foreslår?

Det store spørgsmål er jo i virkeligheden,

hvis opgave det er at

informere de studerende.

Er det Illustreret Bunker, der

skal komme og spørge, hvad KaJ

nu arbejder med, for at vi så kan

fortælle de studerende, hvad der

foregår i deres fagforening – eller

har KaJ selv et ansvar for at kommunikere

sine planer og resultater

ud til sine medlemmer?

Vi mener, at det sidste er

tilfældet.

Dermed ikke sagt, at døren til

IB’s kontor ikke står åben for en

lobbyist eller en pressemeddelelse.

Vi vil gerne fortælle om, hvad I går

og laver. Men det er ikke og skal

ikke være vores opgave at varetage

jeres formidling. Vi er en uafhængig

avis – ikke jeres pressecenter.

Når vi valgte at undlade at kritisere

de studerende, så skyldtes

det, at vi valgte at fokusere vores

kritik til én af de mange aktører på

Panikdagen. Desuden klarede Pia

Færing fi nt alene at sætte fokus på

de studerendes ansvar i praktiksøgningen.

Vi ved, at KaJ gør et kæmpestort

arbejde for at gøre DJH til en

bedre skole.

Det er også lykkedes jer at få

nogle resultater igennem – både

18 måneders praktik og nu fælles

udlevering klokken otte på Panikdagen.

Det ønsker vi jer tillykke

med, og siger tak for.

Men DJH er altså en kommunikationsuddannelse.

I må da

kunne fortælle os, hvad I planlægger,

arbejder for og opnår.

ib@mail.djh.dk


Tekst | Mads Zacho & Morten Szygenda Foto | Brian Berg


Ministeriets DJH-award

Vi har valgt at tilpasse kategorien til modtagerne, fordi der

er tre mennesker, der har fortjent at blive hædret.

1. Kantine-Jette fortjener ære og hæder for et år med

gennemtrængende råb og ordrer, der ville få Görings

jernstyring af Luftwaffe til at ligne rundkredspædagogik.

Derfor river Jette prisen for Årets Junglehyl ”Der er åbent

herOOOOOVVVVRRRRRR” ned fra hylden.

2. Jan Dyberg er bare alletiders. Længere er den ikke. Seriøs,

når det gælder. Sjov, når stemningen er rigtig. En rigtig djævel

til research. Han kåres til Årets Jan Dyberg.

3. Mads Zacho og Morten Szygenda snupper ikke så

overraskende prisen som Årets Journalister.

Kære 1. semesterstuderende:

Her endte de penge, I betalte

for rusturen

Rusvært-drengene mæskede sig i stegt fl æsk

og fadøl på Bennys, da overskuddet fra rusturen

skulle skydes af. Tak for en fed weekend!

Det var det. Efter imageundersøgelsen

stod det klart for DJHs ledelse, at

skolens absolut eneste problem er synligheden.

Glemt er problemer med mangel

på praktikpladser, det langt ind i helvede

uinspirerende studiemiljø og visse underviseres

fuldstændige mangel på selvkritik

og føling med den virkelige verden. Skolen

skal blot profi lere sig lidt bedre. Derfor har

Minke så fældet den ask, hvis krone gennem

det seneste år har skygget for DJHs

spejlblanke facade. Bagsiden er blevet

slagtet på synlighedens alter.

Skolens mest fremtrædende personligheder

har sat ord på skuffelsen. Ministeriet regner

med, at citaterne kunne se således ud:

Fire

gode tips til juni

- Tag orlov -

- Tjek Hoops.dk --

- Læn dig tilbage og glæd glæd dig

over, at klokken er to uger

i lyse hørbukser med sort

g-streng -

- Ryg mere crack -

Tak Tak for for højtbelagt,

højtbelagt, DJH!

DJH!

TV2-salget

Studieadministrationen anonymiserer

For blot to uger siden fi k DJH’s fi ne, fi ne Studieadministration

overdraget opgaven at hemmeligholde

verdens mest kendte anonyme kilde,

Deep Throat. Straks efter sendte Studieadministrationen

en liste med Mark Felts navn,

adresse, social security-number, højde, vægt

og djh-mail ud til samtlige større medier i

den vestlige verden.

Fadæsen har fået Studieadministrationen

til at ændre praksis omkring den anonyme

karaktergivning. Fra NU af sker anonymiseringen

ved hjælp af den gamle bakke-snavvendtmetode.

Lars Bjerg bliver fremover til Bjars

Lerg. Så er der ingen, der kan genkende de andre.

Brian Arthur ’Young Gun’ Mikkelsen kunne ikke.

Thor ’Yæssir, That’s My Farm’ Pedersen kan helt

sikkert heller ikke overkomme det. Men TV2 skal

fanden ta’ mig sælges til højestbydende,

som forhåbentlig

bliver det fine, fine MTG, som sørger for at de folkevalgte ikke keder sig, når

der er fodbold i fjerneren. For at få lidt skred i sagerne har halvt Statsminister,

halvt heteroseksuelle Anders Fogh Rasmussen sat landets fremmeste

røvsparker på sagen. Salget af TV2 ligger nu i hænderne på Pia Færing.

”Hvis vi ikke kan sælge det, så er det vores egen skyld. Vi får, hvad vi har

fortjent,” småskriger Færingen.

Ministeriet for Presse og Livet har, gennem sin polske kilde meget, meget

tæt på halvt Statsminister, halvt heteroseksuelle Anders Fogh Rasmussen,

Hemmelig? Det skal Studieadministrationen

nok få rådet bod på.

Stakkels W. Mark Felt. (Cubaneren i

baggrunden er i øvrigt Kim Minke)

Naser Khader (th),

radikal indvandrer og

Jens Rohde (tv), dumt

svin og amoralskt menneske

erfaret, at den egentlige grund til salget af TV2 er, at Jens Rohde er et rigtig dumt svin.

Banjo-Kim, daglejer: ”Jeg læser ikke SE og HØR; så læser jeg gu’ fanden da heller ikke Illustreret Bunker.”

Kim Minke, bøddel: ”For shizzle, de to var nogle guttermænd. De forsøgte da at gøre mig synlig for de

studerende. Men de var også nogle beskidte svin, der fortjener de hug, de har fået.”

Jeppe Dong Abrahamsen, medl. af KaJs bestyrtelse:

”Bagsidedrengene tænker sjældent konstruktivt eller fremadrettet. Men for satan, hvor gav de mig nogle

fede oplevelser på Nyborg Strand!”

Eks-chefredaktør på Illustreret Bunker og bastard, Peter Hammer: ”De indgår i mit livs epos. Hverken

mere eller mindre. Jeg har mange gange på Café Victor scoret på mit kendskab til bagsidedrengene.

Og på mit frækslagne ydre.”

Teddy Petersen har tilbudt bagsidedrengene at trykke samfulde ni bagsider som et kompendium til

undervisningen på sundhedsworkshoppen på 2. semester. Som et led i aftalen nedlægges Ministeriet for

Presse og Livet, men departementscheferne overtager den daglige drift af Ajours skalkeskjul, luksustavernen

’Den Tavse Provst’ i centrum af Bukarest.

More magazines by this user
Similar magazines