Get the benefits of our premium plans now at a special price for a short time only
adFREE: just 19.97€
9.99€
-50%
Your starter web solution
- No 3rd party ads for your readers
- Visibility settings
- Unlimited uploads
- Multimedia elements
- API access
WEBKiosk: just 79€
59€
-25%
Your pro solution for the web
- Custom domain & your design
- Completely without 3rd party ads
- First Party Cookies
- Google Analytics integration
- Premium support
Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb - GeologiskNyt
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Jord<strong>en</strong> und<strong>er</strong> forandring<br />
- kontin<strong>en</strong>t<strong>er</strong> <strong>på</strong> vandring<br />
Af geolog Ulla V. Hjul<strong>er</strong>, <strong>GeologiskNyt</strong><br />
Jord<strong>en</strong>s yd<strong>er</strong>ste 100 km <strong>er</strong> dækket<br />
af kontin<strong>en</strong>tal- og oceanbundsplad<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> bevæg<strong>er</strong> sig i forhold til hinand<strong>en</strong>.<br />
Plad<strong>er</strong>ne kan bevæge sig væk<br />
fra hinand<strong>en</strong>, pass<strong>er</strong>e forbi hinand<strong>en</strong><br />
ell<strong>er</strong> støde samm<strong>en</strong>. Ved Sumatra<br />
var konsekv<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af to plad<strong>er</strong>s langvarige<br />
“samm<strong>en</strong>stød” og stress-opbygning<br />
et meget voldsomt jordskælv<br />
eft<strong>er</strong>fulgt af fl<strong>er</strong>e store eft<strong>er</strong>skælv,<br />
d<strong>er</strong> opstod i subduktionszon<strong>en</strong><br />
ved Sunda-grav<strong>en</strong> i Det Indiske<br />
Ocean.<br />
Sumatra-jordskælvet <strong>er</strong> <strong>en</strong> direkte konsekv<strong>en</strong>s<br />
af pladetektonikk<strong>en</strong>. Teori<strong>en</strong> om pladetektonik<br />
blev fremsat så s<strong>en</strong>t som i<br />
1960<strong>er</strong>ne. Ov<strong>er</strong>ordnet set går teori<strong>en</strong> ud <strong>på</strong>,<br />
at oceanbundsplad<strong>er</strong> og kontin<strong>en</strong>talplad<strong>er</strong><br />
som følge af konvektion i kapp<strong>en</strong> <strong>er</strong> i stadig<br />
bevægelse. Langs plad<strong>er</strong>nes kant<strong>er</strong> kan d<strong>er</strong><br />
opbygges store spænding<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udløses som<br />
jordskælv, hvilket d. 26. dece<strong>mb</strong><strong>er</strong> jo <strong>er</strong> et<br />
frygtindgyd<strong>en</strong>de eksempel <strong>på</strong>. Lad os d<strong>er</strong>for<br />
i det følg<strong>en</strong>de kigge <strong>på</strong> jord<strong>en</strong>s opbygning og<br />
<strong>på</strong> de process<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> før<strong>er</strong> til katastrof<strong>er</strong><br />
som d<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> fandt sted i Det Indiske Ocean.<br />
Jord<strong>en</strong>s opbygning<br />
Jord<strong>en</strong> <strong>er</strong> opbygget som et løg. Ind<strong>er</strong>st findes<br />
d<strong>en</strong> fast k<strong>er</strong>ne. D<strong>en</strong> <strong>er</strong> omgivet af d<strong>en</strong><br />
flyd<strong>en</strong>de k<strong>er</strong>ne, som primært består af j<strong>er</strong>n.<br />
K<strong>er</strong>n<strong>en</strong> omgives af d<strong>en</strong> faste kappe, som<br />
har <strong>en</strong> lav<strong>er</strong>e massefylde <strong>en</strong>d k<strong>er</strong>n<strong>en</strong>. Kapp<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong> rig <strong>på</strong> grundstoff<strong>er</strong>ne ilt, silicium,<br />
magnesium og j<strong>er</strong>n. D<strong>en</strong> inddeles i 3 lag,<br />
ned<strong>er</strong>st mesosfær<strong>en</strong>, d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> ast<strong>en</strong>osfær<strong>en</strong>,<br />
og øv<strong>er</strong>st litosfær<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne 3-deling afspejl<strong>er</strong><br />
<strong>en</strong> variation i kapp<strong>en</strong>s elastiske eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong>,<br />
som ig<strong>en</strong> afspejl<strong>er</strong> temp<strong>er</strong>atur-fordeling<strong>en</strong><br />
i kapp<strong>en</strong>. Det midt<strong>er</strong>ste lag, ast<strong>en</strong>osfær<strong>en</strong>,<br />
som strækk<strong>er</strong> sig fra ca. 350 km til<br />
mellem 100 og 200 km und<strong>er</strong> Jord<strong>en</strong>s ov<strong>er</strong>flade,<br />
<strong>er</strong> relativt svagt, idet temp<strong>er</strong>atur<strong>en</strong> h<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> tæt <strong>på</strong> smeltepunktet.<br />
Mesosfær<strong>en</strong> og litosfær<strong>en</strong> <strong>er</strong> stærke og<br />
elastisk stive lag, m<strong>en</strong> <strong>på</strong> trods h<strong>er</strong>af <strong>er</strong> alle<br />
3 lag i kapp<strong>en</strong> i konstant, meget langsomt kryb<strong>en</strong>de<br />
bevægelse, lidt ligesom glas, som jo <strong>er</strong><br />
<strong>en</strong> væske, d<strong>er</strong> blot flyd<strong>er</strong> meget langsomt.<br />
D<strong>en</strong> yd<strong>er</strong>ste skal i løget <strong>er</strong> skorp<strong>en</strong>, som<br />
også <strong>er</strong> fast og udgør d<strong>en</strong> øv<strong>er</strong>ste del af<br />
litosfær<strong>en</strong>. Skorp<strong>en</strong> har d<strong>en</strong> laveste masse-<br />
Jord<strong>en</strong>s opbygning<br />
Asth<strong>en</strong>osfære<br />
Lihosfære<br />
Mesosfære<br />
Skorpe<br />
100 km<br />
Temp<strong>er</strong>atur<br />
og tryk tiltag<strong>er</strong><br />
med<br />
dybd<strong>en</strong><br />
Fast<br />
indre<br />
k<strong>er</strong>ne<br />
fylde og består fortrinsvis af ilt, silicium, aluminium,<br />
calcium, natrium, kalium og j<strong>er</strong>n.<br />
Skorp<strong>en</strong> findes i 2 form<strong>er</strong>, dels som oceanskorpe,<br />
som <strong>er</strong> 5 til 8 km tyk og næst<strong>en</strong> helt<br />
består af vulkanske bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong>, dels som<br />
kontin<strong>en</strong>tskorpe, d<strong>er</strong> vari<strong>er</strong><strong>er</strong> i tykkelse fra<br />
25 til 70 km og består af <strong>en</strong> stor variation af<br />
bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong> (granit, gnejs m.m.)<br />
Konvektion i kapp<strong>en</strong><br />
Jord<strong>en</strong>s indre bevæg<strong>er</strong> sig hele tid<strong>en</strong> – hvilket<br />
vi kan mærke, når d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> et jordskælv.<br />
Konvektion (flytning af varme vha. strømning<strong>er</strong>)<br />
i kapp<strong>en</strong> sørg<strong>er</strong> for, at varmt og relativt<br />
let mat<strong>er</strong>iale bevæg<strong>er</strong> sig opad og <strong>er</strong>stattes<br />
af koldt og tung<strong>er</strong>e mat<strong>er</strong>iale, d<strong>er</strong> bevæg<strong>er</strong><br />
sig nedad i cirkul<strong>er</strong><strong>en</strong>de bevægels<strong>er</strong> (figur<strong>en</strong><br />
til højre). Jord<strong>en</strong>s k<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> mindst<br />
5.000 o C varm, og d<strong>en</strong>ne varme, d<strong>er</strong> skyldes<br />
radioaktive h<strong>en</strong>fald, afgives til det ov<strong>er</strong>ligg<strong>en</strong>de<br />
lag, kapp<strong>en</strong>. Varme bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong> stig<strong>er</strong><br />
således op fra Jord<strong>en</strong>s indre, og bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong><br />
afkøles i d<strong>en</strong> øvre del af kapp<strong>en</strong> og synk<strong>er</strong>,<br />
hvorved konvektion<strong>en</strong> opstår. D<strong>er</strong> dannes<br />
således fl<strong>er</strong>e konvektionscell<strong>er</strong> i kapp<strong>en</strong>, og<br />
lithosfæreplad<strong>er</strong>nes bevægelse <strong>er</strong> <strong>en</strong> direkte<br />
afspejling af konvektion<strong>en</strong>.<br />
Pladetektonik – plad<strong>er</strong>nes bevægelse<br />
Pladetektonik <strong>er</strong> studiet af plad<strong>er</strong>nes bevægelse<br />
og deformation. Lithosfær<strong>en</strong> udgøres<br />
af forskellige plad<strong>er</strong> (figur<strong>en</strong> næste side<br />
øv<strong>er</strong>st til v<strong>en</strong>stre), d<strong>er</strong> har vari<strong>er</strong><strong>en</strong>de størrelse<br />
– nogle <strong>er</strong> uhyre store som fx Stillehavsplad<strong>en</strong><br />
og d<strong>en</strong> afrikanske plade, andre<br />
<strong>er</strong> “små”som Burma-og Sunda-plad<strong>er</strong>ne.<br />
Konvektion<strong>en</strong> bevirk<strong>er</strong>, at plad<strong>er</strong>ne bevæg<strong>er</strong><br />
sig med forskellige hastighed<strong>er</strong> – nogle med<br />
hastighed<strong>er</strong> <strong>på</strong> op til 12 cm/år – og de bevæg<strong>er</strong><br />
sig ikke i samme retning. Hvis to plad<strong>er</strong><br />
bevæg<strong>er</strong> sig væk fra hinand<strong>en</strong>, som det <strong>er</strong><br />
illustr<strong>er</strong>et <strong>på</strong> figur<strong>en</strong>, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> tale om div<strong>er</strong>-<br />
18 <strong>GeologiskNyt</strong> 1/05<br />
Kappe<br />
2883 km<br />
350 km<br />
Oceanskorpe<br />
Flyd<strong>en</strong>de<br />
ydre k<strong>er</strong>ne<br />
5 140 km<br />
350 km<br />
100 km<br />
0<br />
Ov<strong>er</strong>flade<br />
Skorpe<br />
6371 km<br />
Mesosfære: varm, m<strong>en</strong><br />
stærk pga. højt tryk<br />
Asth<strong>en</strong>osfære:<br />
varm, relativt svag<br />
Lihosfære:<br />
Kold<strong>er</strong>e, stærk<br />
Ocean<br />
Oceanskorpe<br />
Moho<br />
Kontin<strong>en</strong>tskorpe<br />
V<strong>er</strong>tikal skala <strong>er</strong> 10x<br />
d<strong>en</strong> horisontale skala<br />
Tykkelse <strong>på</strong><br />
kontin<strong>en</strong>tskorpe<br />
<strong>er</strong> kraftigt ov<strong>er</strong>højet<br />
Jord<strong>en</strong>s opbygning i lag. Tykkels<strong>en</strong> <strong>på</strong> de forskellige lag <strong>er</strong> angivet. (Grafik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong> modific<strong>er</strong>et<br />
eft<strong>er</strong> Skinn<strong>er</strong> & Port<strong>er</strong>)<br />
Kontin<strong>en</strong>t<br />
Konvektion i kapp<strong>en</strong><br />
Ocean<br />
Bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong><br />
afkøles<br />
Bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong><br />
afkøles<br />
Kolde<br />
bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong><br />
synk<strong>er</strong> ned<br />
Varme<br />
bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong> op<br />
Oceanskorpe<br />
Oceanskorpe<br />
Kolde<br />
bj<strong>er</strong>gart<strong>er</strong><br />
synk<strong>er</strong> ned<br />
Kontin<strong>en</strong>t<br />
0<br />
25<br />
50<br />
100<br />
150<br />
200<br />
kilomet<strong>er</strong><br />
Konvektion i kapp<strong>en</strong> <strong>er</strong> årsag til lithosfæreplad<strong>er</strong>nes<br />
bevægelse. (Garfik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong> modific<strong>er</strong>et<br />
eft<strong>er</strong> Skinn<strong>er</strong> & Port<strong>er</strong>)
Juan de<br />
Fuca-plade<br />
Stillehavsplad<strong>en</strong><br />
Nordam<strong>er</strong>ikanske<br />
plade<br />
Cocosplade<br />
g<strong>en</strong>te ell<strong>er</strong> konstruktive pladegræns<strong>er</strong>. To<br />
plad<strong>er</strong> kan også bevæge sig forbi hinand<strong>en</strong>,<br />
hvilket giv<strong>er</strong> transforme pladegræns<strong>er</strong>. Bevæg<strong>er</strong><br />
nogle af plad<strong>er</strong>ne sig mod hinand<strong>en</strong><br />
kaldes pladegræns<strong>er</strong>ne konv<strong>er</strong>g<strong>en</strong>te ell<strong>er</strong><br />
destruktive. D<strong>en</strong>ne proces medfør<strong>er</strong> <strong>en</strong>t<strong>en</strong>,<br />
at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e plade bevæg<strong>er</strong> sig ned und<strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong>, altså <strong>en</strong> subduktionszone (som ved<br />
Sumatra), ell<strong>er</strong> at de to plad<strong>er</strong> kollid<strong>er</strong><strong>er</strong> –<br />
dvs. <strong>en</strong> kollisionszone.<br />
Konstruktive pladegræns<strong>er</strong><br />
Konstruktive pladegræns<strong>er</strong> findes, hvor to<br />
plad<strong>er</strong> bevæg<strong>er</strong> sig væk fra hinand<strong>en</strong> – h<strong>er</strong>ved<br />
stig<strong>er</strong> magma op fra kapp<strong>en</strong> og dann<strong>er</strong><br />
ny oceanskorpe. D<strong>en</strong> nok mest k<strong>en</strong>dte<br />
spredningszone <strong>er</strong> D<strong>en</strong> Midtatlantiske Ryg,<br />
d<strong>er</strong> løb<strong>er</strong> i nord-sydgå<strong>en</strong>de retning g<strong>en</strong>nem<br />
Atlant<strong>er</strong>havet og midt ig<strong>en</strong>nem Island. Spredningshastighed<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong> g<strong>en</strong>nemsnitligt <strong>på</strong> 2,5<br />
cm/år, hvilket kan synes langsomt, m<strong>en</strong> det<br />
giv<strong>er</strong> <strong>en</strong> spredning <strong>på</strong> 25 km <strong>på</strong> 1 mio. år!<br />
Halvdel<strong>en</strong> af Island <strong>er</strong> <strong>en</strong> del af d<strong>en</strong><br />
nordam<strong>er</strong>ikanske plade, d<strong>er</strong> bevæg<strong>er</strong> sig i<br />
vestlig retning, og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> halvdel <strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
del af d<strong>en</strong> euroasiatiske plade, d<strong>er</strong> bevæg<strong>er</strong><br />
sig i østlig retning. Pladebevægels<strong>er</strong>ne medfør<strong>er</strong><br />
kraftig vulkanisme bl.a. fra vulkan<strong>er</strong>ne<br />
Krafla og Grímsvötn. Således bliv<strong>er</strong> Island<br />
større og større, da ø<strong>en</strong> ikke deles op i to,<br />
m<strong>en</strong> voks<strong>er</strong>, ved at d<strong>er</strong> fyldes op med lava i<br />
spredningszon<strong>en</strong>.<br />
Et andet eksempel <strong>på</strong> <strong>en</strong> aktiv spredningszone<br />
s<strong>er</strong> vi i Østafrika (d<strong>en</strong> afrikanske<br />
plade), hvor Saudi-Arabi<strong>en</strong> (d<strong>en</strong> arabiske<br />
plade) “trækkes” væk fra det afrikanske<br />
kontin<strong>en</strong>t, hvorved Det Røde Hav <strong>er</strong> dannet.<br />
En int<strong>er</strong>essant detalje <strong>er</strong> i øvrigt hér skabels<strong>en</strong><br />
af <strong>en</strong> såkaldt triple junction, hvor Det<br />
<strong>GeologiskNyt</strong> 1/05<br />
Nazcaplade<br />
Scotiaplade<br />
Caribiske<br />
plade<br />
Sydam<strong>er</strong>ikanske<br />
plade<br />
Afrikanske<br />
plade<br />
Konstruktive pladegræns<strong>er</strong> Destruktive pladegræns<strong>er</strong><br />
Euroasiatiske<br />
plade<br />
Iranske<br />
plade<br />
Arabiske<br />
plade<br />
Antarktiske<br />
plade<br />
Burmaplad<strong>en</strong><br />
Kinesiske<br />
plade<br />
Indoaustralske<br />
plade<br />
Sundaplade<br />
Philipinske<br />
plade<br />
Stillehavsplad<strong>en</strong><br />
Transforme pladegræns<strong>er</strong><br />
Fordeling<strong>en</strong> af Jord<strong>en</strong>s plad<strong>er</strong> og de forskellige typ<strong>er</strong> pladegræns<strong>er</strong>. Burma- og Sunda-plad<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
mark<strong>er</strong>et. (Grafik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong>)<br />
Røde Hav mød<strong>er</strong> Ad<strong>en</strong>bugt<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> i<br />
forlængelse af D<strong>en</strong> Afrikanske Riftzone. En<br />
triple junction <strong>er</strong> et punkt, hvor tre plad<strong>er</strong><br />
mødes; hér d<strong>en</strong> somaliske del af d<strong>en</strong> afrikanske<br />
plade, d<strong>en</strong> nubiske del af d<strong>en</strong> afrikanske<br />
plade samt d<strong>en</strong> arabiske plade.<br />
Transforme pladegræns<strong>er</strong><br />
Ved disse zon<strong>er</strong> pass<strong>er</strong><strong>er</strong> to plad<strong>er</strong> forbi hinand<strong>en</strong>,<br />
og da plad<strong>er</strong>ne ikke <strong>er</strong> “glatte” <strong>på</strong><br />
sid<strong>er</strong>ne, opstår d<strong>er</strong> forkastning<strong>er</strong> og i d<strong>en</strong><br />
forbindelse ofte jordskælv. En del transforme<br />
forkastning<strong>er</strong> findes <strong>på</strong> havbund<strong>en</strong>, m<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong> ganske k<strong>en</strong>dt forkastning ligg<strong>er</strong> som bek<strong>en</strong>dt<br />
<strong>på</strong> land, nemlig San Andreas-forkastning<strong>en</strong><br />
i Californi<strong>en</strong> – d<strong>en</strong> fortsætt<strong>er</strong> dog ud i<br />
Stillehavet. Forkastning<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ca. 1.300<br />
km lang, løb<strong>er</strong> ca. nord-syd og adskill<strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
nordam<strong>er</strong>ikanske plade i øst, hvor San Francisco<br />
ligg<strong>er</strong>, fra Stillehavsplad<strong>en</strong> i vest, hvor<br />
Los Angeles ligg<strong>er</strong>. Stillehavsplad<strong>en</strong> bevæg<strong>er</strong><br />
sig mod nord, m<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> nordam<strong>er</strong>ikan-<br />
Afrika<br />
En triple junction betegn<strong>er</strong> et punkt, hvor<br />
tre plad<strong>er</strong> mødes. H<strong>er</strong> d<strong>en</strong> afrikanske (nubiske)<br />
plade, d<strong>en</strong> arabiske plade og d<strong>en</strong><br />
somaliske del af d<strong>en</strong> afrikanske plade. D<strong>en</strong><br />
arabiske plade og d<strong>en</strong> nubiske plade bevæg<strong>er</strong><br />
sig væk fra hinand<strong>en</strong>, hvilket medfør<strong>er</strong><br />
vulkanisme (Grafik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong> modific<strong>er</strong>et<br />
eft<strong>er</strong> figur <strong>på</strong> http://pubs.usgs.gov)<br />
N<br />
Nordam<strong>er</strong>ikanske<br />
plade<br />
Reykjavík<br />
Island<br />
Euroasiatiske<br />
plade<br />
Midtoceanisk<br />
ryg<br />
Krafla<br />
Grímsvötn<br />
100 km<br />
Atlant<strong>er</strong>havet Vulkanisme<br />
D<strong>en</strong> Midtatlantiske Ryg løb<strong>er</strong> midt ig<strong>en</strong>nem<br />
Island – da d<strong>en</strong> nordam<strong>er</strong>ikanske plade bevæg<strong>er</strong><br />
sig væk fra d<strong>en</strong> euroasiatiske plade, opstår<br />
d<strong>er</strong> kraftig vulkanisme i spredningszon<strong>en</strong>. (Grafik:<br />
Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong>)<br />
ske plade bevæg<strong>er</strong> sig i sydlig retning, og<br />
dette giv<strong>er</strong> ophav til <strong>en</strong> del jordskælvsaktivitet<br />
i området. Bevægelseshastighed<strong>en</strong> <strong>er</strong><br />
ca. 6 cm/år, dvs. om 10-15 mio. år ligg<strong>er</strong><br />
Los Angeles ved sid<strong>en</strong> af San Francisco.<br />
Det største historiske jordskælv fandt sted i<br />
1906 og havde <strong>en</strong> styrke <strong>på</strong> 8,3 <strong>på</strong> Richt<strong>er</strong>skala<strong>en</strong>.<br />
Omkring 700 m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> omkom. I<br />
1940 forekom et skælv <strong>på</strong> 7,1 langs <strong>en</strong> <strong>på</strong><br />
davær<strong>en</strong>de tidspunkt uk<strong>en</strong>dt forkastning ved<br />
Imp<strong>er</strong>ial Valley. Faktisk har d<strong>er</strong> vist sig at<br />
være <strong>en</strong> hel del større og mindre forkastning<strong>er</strong><br />
langs med San Andreas-forkastning<strong>en</strong><br />
både parallelt med hovedforkastning<strong>en</strong> og<br />
vinkelret <strong>på</strong> d<strong>en</strong> (figur<strong>en</strong> ned<strong>er</strong>st næste side).<br />
Destruktive græns<strong>er</strong> – subduktion<br />
D<strong>er</strong> findes tre typ<strong>er</strong> subduktionszon<strong>er</strong>:<br />
ocean-kontin<strong>en</strong>tkollision, kontin<strong>en</strong>t-kontinetkollision<br />
og ocean-oceankollision.<br />
Ocean-kontin<strong>en</strong>tkollision: På kortet ov<strong>er</strong><br />
plad<strong>er</strong> kan man se, at d<strong>en</strong> oceaniske Nazcaplade<br />
bevæg<strong>er</strong> ind i d<strong>en</strong> kontin<strong>en</strong>tale del af<br />
d<strong>en</strong> sydam<strong>er</strong>ikanske plade ved P<strong>er</strong>u-Chilegrav<strong>en</strong>.<br />
Da Nasca-plad<strong>en</strong> består af oceanskorpe,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tynd<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> kontin<strong>en</strong>tale<br />
sydam<strong>er</strong>ikanske plade, subduc<strong>er</strong>es d<strong>en</strong> d<strong>er</strong>for<br />
ned i asth<strong>en</strong>osfær<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> ov<strong>er</strong>ligg<strong>en</strong>de<br />
plade løftes op, og h<strong>er</strong>ved <strong>er</strong> de impon<strong>er</strong><strong>en</strong>de<br />
Andes-bj<strong>er</strong>ge dannet. Pga. d<strong>en</strong> hastighed,<br />
hvormed bj<strong>er</strong>gkædedannels<strong>en</strong> sk<strong>er</strong>, <strong>er</strong><br />
Middelhavet<br />
Afrikanske<br />
plade<br />
(nubiske del)<br />
Røde Hav<br />
Arabiske<br />
plade<br />
P<strong>er</strong>siske Bugt<br />
Euroasiatiske<br />
plade<br />
Indiske<br />
plade<br />
Afrikanske plade (somaliske del)<br />
Østafrikansk riftzone Pladegrænse Vulkanisme<br />
Ad<strong>en</strong>bugt<strong>en</strong><br />
19
Lithosfære<br />
Asth<strong>en</strong>osfære<br />
området udsat for kraftige jordskælv.<br />
Selvom Nazca-plad<strong>en</strong> bevæg<strong>er</strong> sig relativt<br />
jævnt og kontinu<strong>er</strong>t nedad, brækk<strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
subduc<strong>er</strong>ede plade op i mindre stykk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
kan sætte sig fast i læng<strong>er</strong>e tid for så pludselig<br />
at frigives og forårsage voldsomme jordskælv.<br />
Således rystede et jordskælv <strong>på</strong> 8,3<br />
La Paz i Bolivia i 1994. Det var et såkaldt<br />
dybt jordskælv i 636 kilomet<strong>er</strong>s dybde, og<br />
netop pga. dybd<strong>en</strong> var skad<strong>en</strong> ikke så stor.<br />
Kontin<strong>en</strong>t-kontin<strong>en</strong>tkollision: Når to kontin<strong>en</strong>t<strong>er</strong><br />
stød<strong>er</strong> samm<strong>en</strong>, vil de bukkes, foldes<br />
og skubbes opad og til sid<strong>en</strong>. Da Indi<strong>en</strong><br />
for ca. 50 mio. år sid<strong>en</strong> kollid<strong>er</strong>ede med<br />
Asi<strong>en</strong>, medførte det, at d<strong>en</strong> euroasiatiske<br />
plades skorpe blev “krøllet samm<strong>en</strong>” og<br />
presset op ov<strong>er</strong> d<strong>en</strong> indiske plades skorpe.<br />
Eft<strong>er</strong> million<strong>er</strong> af år med et langsomt, m<strong>en</strong><br />
vedvar<strong>en</strong>de tryk <strong>er</strong> Himalaya-bj<strong>er</strong>g<strong>en</strong>e presset<br />
op i d<strong>er</strong>es nuvær<strong>en</strong>de højde <strong>på</strong> knap 9<br />
km. Und<strong>er</strong>vejs blev Thetys-havet, som lå<br />
syd for Asi<strong>en</strong> og nord for Indi<strong>en</strong>, lukket som<br />
følge af Indi<strong>en</strong>s aggressive fremmarch med<br />
<strong>en</strong> hastighed <strong>på</strong> 15 cm/år og med voldsom<br />
vulkansk aktivitet i det sydlige Tibet til følge<br />
ved subduktion<strong>en</strong> af oceanskorp<strong>en</strong>.<br />
I de m<strong>er</strong>e “hjemlige” egne har vi dannel-<br />
Explor<strong>er</strong>rift<br />
Juan<br />
de Fucarift<br />
Blancobrudzone<br />
M<strong>en</strong>docinobrudzone<br />
Mu ray-<br />
Grav<br />
Oceanbundsskorpe<br />
Brudzone<br />
Subduktionszone<br />
San Francisco<br />
Stillehavsplad<strong>en</strong>s Los<br />
plades relative Angeles<br />
bevægelse<br />
Elsinore-forkastning<br />
San Diego<br />
Molokaibrudzone<br />
Øbue<br />
Ocean-oceankollision<br />
Lithosfære<br />
Ocean-oceankollision. Ved subduktion<strong>en</strong> dannes<br />
<strong>en</strong> grav og ofte <strong>en</strong> øbue. (Grafik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
modific<strong>er</strong>et eft<strong>er</strong> figur fra www.usgs.gov)<br />
Canada<br />
USA<br />
Oceanskorpe<br />
San Andreas-forkastning<br />
s<strong>en</strong> af de c<strong>en</strong>trale alp<strong>er</strong> und<strong>er</strong> d<strong>en</strong> alpine<br />
orog<strong>en</strong>ese (dvs. bj<strong>er</strong>gkædedannels<strong>en</strong>) (begynd<strong>en</strong>de<br />
for ca. 100 mio. år sid<strong>en</strong>), hvor<br />
d<strong>en</strong> euroasiatiske plade kollid<strong>er</strong>ede med d<strong>en</strong><br />
afrikanske plade.<br />
Ocean-oceankollision: Som regel subduc<strong>er</strong>es<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e plade ned und<strong>er</strong> d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>,<br />
og ved d<strong>en</strong>ne proces kan d<strong>er</strong> dannes <strong>en</strong> grav<br />
(tr<strong>en</strong>ch) som fx Marian<strong>er</strong>grav<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> omkring<br />
11 km dyb. Det <strong>er</strong> Stillehavsplad<strong>en</strong>,<br />
som <strong>er</strong> blevet relativt stor, kold og ustabil,<br />
D<strong>en</strong> nordam<strong>er</strong>ikanske<br />
plades relative<br />
bevægelse<br />
San Jacinto-forkastning<br />
Imp<strong>er</strong>ial-forkastning<br />
Mexico<br />
Konstruktive pladegræns<strong>er</strong> Destruktive pladegræns<strong>er</strong><br />
(Ocean-kontin<strong>en</strong>tkollision)<br />
Lithosfære<br />
Plade 1 Plade 2<br />
Gravsænkning<br />
Lithosfære<br />
Midtoceanisk ryg<br />
Oceanskorpe<br />
Asth<strong>en</strong>osfære Asth<strong>en</strong>osfære<br />
Destruktive pladegræns<strong>er</strong><br />
(Kontin<strong>en</strong>t-kontin<strong>en</strong>tkollision)<br />
Lithosfære<br />
Asth<strong>en</strong>osfære Asth<strong>en</strong>osfære<br />
Plade 1 Plade 2<br />
Oceangrav<br />
Kontin<strong>en</strong>talskorpe<br />
som synk<strong>er</strong> ned und<strong>er</strong> d<strong>en</strong> <strong>fil</strong>ippinske plade.<br />
H<strong>er</strong>ved kan d<strong>er</strong> også opstå submarin vulkansk<br />
aktivitet, som eft<strong>er</strong> lang tid result<strong>er</strong><strong>er</strong> i<br />
<strong>en</strong> vulkansk øbue. Opsmeltning af d<strong>en</strong><br />
subduc<strong>er</strong>ede plade og/ell<strong>er</strong> d<strong>en</strong> ov<strong>er</strong>ligg<strong>en</strong>de<br />
oceanskorpe dann<strong>er</strong> øbu<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> mængde<br />
stress, d<strong>er</strong> opstår i forbindelse med subduktion<strong>en</strong>,<br />
<strong>er</strong> årsag til middelstærke til voldsomme<br />
jordskælv. Det <strong>er</strong> også d<strong>en</strong>ne proces,<br />
d<strong>er</strong> var årsag<strong>en</strong> til jordskælvet i Det<br />
Indiske Ocean.<br />
Jordskælvet ved Sumatra<br />
På 2. juledag i 2004 opstod et kraftigt jordskælv<br />
<strong>på</strong> 9,3 <strong>på</strong> Richt<strong>er</strong>-skala<strong>en</strong> langs <strong>en</strong><br />
subduktionszone, d<strong>er</strong> løb<strong>er</strong> vest for Sumatra.<br />
D<strong>en</strong> indo-australske plade subduc<strong>er</strong>es ned<br />
und<strong>er</strong> Sunda-plad<strong>en</strong> og Burma-mikroplad<strong>en</strong><br />
mod øst – begge tykk<strong>er</strong>e plad<strong>er</strong>. Burmaplad<strong>en</strong>,<br />
hvor<strong>på</strong> Andaman<strong>er</strong>ne og Nicobar<strong>er</strong>ne<br />
ligg<strong>er</strong>, anses for at være <strong>en</strong> del af d<strong>en</strong><br />
store euroasiatiske plade (figur<strong>en</strong> ned<strong>en</strong>for).<br />
20 <strong>GeologiskNyt</strong> 1/05<br />
Lithosfære<br />
Transform forkastning<br />
Plade 1 Plade 2 Plade 1 Plade 2<br />
Kontin<strong>en</strong>talskorpe<br />
Transform<br />
forkastning<br />
Forskellige typ<strong>er</strong> pladegræns<strong>er</strong>. Stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong> mark<strong>er</strong><strong>er</strong> mulige jordskælvszon<strong>er</strong>. (Grafik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong> modific<strong>er</strong>et<br />
eft<strong>er</strong> Skinn<strong>er</strong> & Port<strong>er</strong>)<br />
Kortet vis<strong>er</strong> San Andreasforkastning<strong>en</strong><br />
og 3 andre<br />
store forkastning<strong>er</strong>: Imp<strong>er</strong>ial-forkastning<strong>en</strong>(lysegrøn),Elsinore-forkastning<strong>en</strong><br />
(orange) og San<br />
Jacinto-forkastning<strong>en</strong><br />
(blå). Desud<strong>en</strong> <strong>er</strong> et større<br />
antal mindre forkastning<strong>er</strong><br />
indtegnet med sort.<br />
(Grafik: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong>)<br />
Eft<strong>er</strong>skælv (gule<br />
cirkl<strong>er</strong>) i dag<strong>en</strong>e<br />
eft<strong>er</strong> hovedskælvet<br />
(vist med stj<strong>er</strong>ne).<br />
Plad<strong>er</strong>nes plac<strong>er</strong>ing<br />
og bevægelse<br />
<strong>er</strong> mark<strong>er</strong>et med<br />
lilla, røde og sorte<br />
pile. De brune pile<br />
vis<strong>er</strong> plad<strong>en</strong>s bevægelse<br />
(ca. 60<br />
mm/år) ved Sunda-grav<strong>en</strong>.Vulkansk<br />
aktivitet <strong>er</strong><br />
også vist. (Grafik:<br />
Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong> modific<strong>er</strong>et<br />
eft<strong>er</strong> figur<br />
fra www.usgs.gov)<br />
Indi<strong>en</strong><br />
Sri Lanka<br />
Det Indiske Ocean<br />
0 Km 400<br />
Bangladesh<br />
Burmaplade<br />
Arabiske Plade<br />
Burma<br />
Andaman<strong>er</strong>ne<br />
Sundaplade<br />
Thailand<br />
Malaysia<br />
Sumatra
a)<br />
b)<br />
Indo-australsk<br />
plade<br />
Forkastningsmekanism<strong>er</strong> ved Sumatra<br />
D<strong>en</strong> subduc<strong>er</strong>ede indo-australske plade<br />
bevæg<strong>er</strong> sig skævt – dvs. med <strong>en</strong> vinkel – i<br />
forhold til de to “ov<strong>er</strong>rid<strong>en</strong>de” Sunda- og<br />
Burma-plad<strong>er</strong>. Som det ses <strong>på</strong> (a) (figur<strong>en</strong><br />
ov<strong>en</strong>for), kan bevægels<strong>en</strong> ske ved <strong>en</strong> skæv<br />
forkastning, som består af to kompon<strong>en</strong>t<strong>er</strong> –<br />
dels <strong>en</strong> rev<strong>er</strong>s kompon<strong>en</strong>t (mark<strong>er</strong>et med<br />
de tynde blå pile) og dels <strong>en</strong> sideværts<br />
(strike-slip) forkastning (forskydning af d<strong>en</strong><br />
ov<strong>er</strong>rid<strong>en</strong>de plade – h<strong>er</strong> mod højre) mark<strong>er</strong>et<br />
med de tynde røde pile. De tykke,<br />
grønne pile mark<strong>er</strong><strong>er</strong> d<strong>en</strong> skrå kompon<strong>en</strong>t. I<br />
(b) find<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kun <strong>en</strong> rev<strong>er</strong>s forkastning sted<br />
ko<strong>mb</strong>in<strong>er</strong>et med <strong>en</strong> sideværts forkastning<br />
(som ved San Andreas) mellem de to bageste<br />
plad<strong>er</strong>. Man m<strong>en</strong><strong>er</strong>, at d<strong>en</strong> domin<strong>er</strong><strong>en</strong>de<br />
proces ov<strong>er</strong>vej<strong>en</strong>de <strong>er</strong> som illustr<strong>er</strong>et i d<strong>en</strong><br />
Sumatra-jordskælvet tre gange kraftig<strong>er</strong>e <strong>en</strong> hidtil antaget<br />
Jordskælvet d. 26.12 2004 vis<strong>er</strong> sig nu at være<br />
tre gange kraftig<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d først antaget.<br />
Det første bud <strong>på</strong> styrk<strong>en</strong> af jordskælvet<br />
d<strong>en</strong> 26. dece<strong>mb</strong><strong>er</strong> ud for Sumatra var 8,9 <strong>på</strong><br />
d<strong>en</strong> åbne Richt<strong>er</strong>skala. Et tal d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> få<br />
tim<strong>er</strong> blev forhøjet til 9,0.<br />
Nu har geolog<strong>er</strong> ved Northwest<strong>er</strong>n<br />
Univ<strong>er</strong>sity regnet sig frem til, at skælvet<br />
faktisk var 9,3 Richt<strong>er</strong>. Altså <strong>er</strong> tre gang<br />
større, <strong>en</strong>d tidlig<strong>er</strong>e antaget.<br />
<strong>GeologiskNyt</strong> 1/05<br />
Sunda- og Burma-plad<strong>er</strong><br />
Rev<strong>er</strong>s forkastning<br />
Sideværts forkastning<br />
Euroasiatisk<br />
plade<br />
Forkastningsmodell<strong>er</strong> for plad<strong>er</strong>ne i Det Indiske<br />
Ocean. Forklaring findes i tekst<strong>en</strong>. (Grafik:<br />
Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong>)<br />
ned<strong>er</strong>ste figur – dvs. <strong>en</strong> opdeling af forskydning<strong>en</strong><br />
i to kompon<strong>en</strong>t<strong>er</strong> – <strong>en</strong> rev<strong>er</strong>s forkastning<br />
ko<strong>mb</strong>in<strong>er</strong>et med <strong>en</strong> sideværts forkastning.<br />
Det to process<strong>er</strong> <strong>er</strong> tidsmæssigt og<br />
gegrafiskt adskilt, dvs. ov<strong>er</strong>skydning<strong>en</strong> find<strong>er</strong><br />
ikke nødv<strong>en</strong>digvis sted samtidig med<br />
forkastning<strong>en</strong> sideværts.<br />
Som beskrevet und<strong>er</strong> Ocean-oceankollision<br />
udgør Sumatra, Andaman<strong>er</strong>ne og<br />
Nicobar<strong>er</strong>ne <strong>en</strong> øbue beligg<strong>en</strong>de ved Sundagrav<strong>en</strong>.<br />
Øbu<strong>en</strong> strækk<strong>er</strong> sig fra Burma til<br />
Java. D<strong>er</strong> var dog ikke vulkanisme relat<strong>er</strong>et<br />
til jordskælvet, selvom d<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> k<strong>en</strong>dte vulkan<strong>er</strong><br />
i øbu<strong>en</strong> fx Krakatau og Ta<strong>mb</strong>ora., d<strong>er</strong><br />
har givet ophav til nog<strong>en</strong> af de bedst k<strong>en</strong>dte<br />
og voldsommeste vulkanudbrud i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.<br />
Aktivt område<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> blevet opbygget mange spænding<strong>er</strong> i<br />
forkastningszon<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem ca. 200 år – primært<br />
i selve subduktionszon<strong>en</strong> og <strong>en</strong>dvid<strong>er</strong>e<br />
i hele området som følge af, at fl<strong>er</strong>e plad<strong>er</strong><br />
mødes. Da mængd<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> opbyggede<br />
stress blev kritisk, result<strong>er</strong>ede det i et jordskælv<br />
og talrige eft<strong>er</strong>skælv h<strong>er</strong>af adskillige<br />
<strong>på</strong> ov<strong>er</strong> 7,0 <strong>på</strong> Richt<strong>er</strong>-skala<strong>en</strong>. Pga. d<strong>en</strong><br />
meget aktive pladebevægelse i området vil<br />
d<strong>er</strong> altid forekomme jordskælv og vulkansk<br />
aktivitet, og det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for ov<strong>er</strong>ord<strong>en</strong>tligt<br />
sandsynligt, at d<strong>er</strong> att<strong>er</strong> vil forekomme voldsomme<br />
jordskælv omkring Sumatra.<br />
Litt<strong>er</strong>atur:<br />
Post<strong>er</strong> fra http://neic.usgs.gov<br />
Skinn<strong>er</strong>, B.J. & Port<strong>er</strong>, S.C., 1999: The<br />
Dynamic Earth<br />
Det <strong>er</strong> faktisk – de tragiske omstændighed<strong>er</strong><br />
til trods – <strong>en</strong> glædelig nyhed. Et 9,3<br />
Richt<strong>er</strong> skælv forekomm<strong>er</strong> nemlig r<strong>en</strong>t statistisk<br />
noget sjældn<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d et 9,0 Richt<strong>er</strong>.<br />
Det betyd<strong>er</strong> så ig<strong>en</strong>, at risiko<strong>en</strong> for g<strong>en</strong>tagels<strong>en</strong><br />
af d<strong>en</strong> voldsomme 2. juledag<br />
tsunami i vores tid også <strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>et.<br />
Det kraftigste jordskælv, d<strong>er</strong> instrum<strong>en</strong>telt<br />
<strong>er</strong> registr<strong>er</strong>et var <strong>på</strong> 9,5 Richt<strong>er</strong> og<br />
rystede Chile d<strong>en</strong> 22. maj 1960.<br />
21
Change language