16.09.2013 Views

Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik

Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik

Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Enheden for Brugerundersøgelser August 2011

Projekt 12 Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Projekt 12

Evaluering af pilottest af

undervisningsforløb om

sundhedspædagogik

Enheden for Brugerundersøgelser

August 2011


Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Projekt 12 i Region Hovedstadens Kronikerprogram

Karen Stage Fritsen

Malene Bjældager

Enhedschef: Marie Fuglsang

© Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, August 2011

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

”Sygdomsspecifik patientuddannelse”

Region Hovedstadens Kronikerprogram

Enhed for Udvikling og Kvalitet, Koncern Plan og Udvikling

Region Hovedstaden

Helle Hilding Nørkjær / Kirsten Granhøj

Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

E-mail: helle.hilding-noerkjaer@regionh.dk og kg@regionh.dk

Enheden for Brugerundersøgelser

Frederiksberg Hospital

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

E-mail: efb@regionh.dk

2


INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Introduktion ............................................................................................................ 4

Baggrund .................................................................................................................. 4

Formål ..................................................................................................................... 4

Metode og data .......................................................................................................... 4

2 Resultater ................................................................................................................ 6

Udbytte af kursus ...................................................................................................... 6

Fagligt niveau og relevans ........................................................................................... 7

Skriftligt materiale ..................................................................................................... 7

Kursusprogram .......................................................................................................... 8

Teori og praktiske øvelser ........................................................................................... 9

Tværfaglighed og erfaringsudveksling ......................................................................... 10

Supervision ............................................................................................................. 11

Undervisningsformer ................................................................................................ 12

Praktiske forhold ...................................................................................................... 15

Ingen umiddelbare forskelle mellem sektorer ............................................................... 17

3 Forslag til forbedringer .......................................................................................... 17

4 Opsamling .............................................................................................................. 19

5 Bilag ...................................................................................................................... 20

3


1 Introduktion

Baggrund

Som led i Region Hovedstadens kronikerprogram har styregruppen for projekt om sygdomsspecifik

patientuddannelse (projekt 12) besluttet, at kompetenceudviklingen af undervisere inden for

sygdomsspecifik patientuddannelse skal have fokus på sundhedspædagogik. Styregruppen har

derfor iværksat et undervisningsforløb om sundhedspædagogik for patientundervisere inden for

KOL og type 2 diabetes. Undervisningsforløbet har fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling.

Undervisningsforløbet er således målrettet sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker,

fysioterapeuter, diætister og lignende) inden for både almen praksis, kommuner og hospitaler.

Inden undervisningsforløbet om sundhedspædagogik sættes i drift, er det besluttet at gennemføre

en pilottest af to undervisningsforløb for patientundervisere inden for henholdsvis KOL og type 2

diabetes. De to undervisningsforløb af tre dages varighed blev gennemført i maj og juni 2011.

Undervisningsforløbet med deltagere inden for type 2 diabetes (fremover omtalt som ”diabetesholdet”)

blev igangsat som det første hold midt i maj, og her var 20 personer tilmeldt.

Undervisningsforløbet med deltagere inden for KOL (fremover omtalt som ”KOL-holdet”) blev

igangsat i slutningen af maj, og her var 29 deltagere tilmeldt. Tre undervisere var tilknyttet hvert

hold. De tre undervisere er primært tilknyttet på grund af deres forskellige kompetencer: et

særligt fokus på lærings- og gruppeprocesser, praktisk erfaring med at undervise patienter med

KOL eller diabetes, og særlig teoretisk viden om sundhedspædagogik, men supplerer hinanden i

undervisningsforløbet. Den teoretiske underviser deltog på begge hold, dvs. der var i alt fem

undervisere tilknyttet undervisningsforløbet. I Bilag 1 findes en kort beskrivelse af

undervisningsforløbet og i Bilag 2 er vist programmerne for de enkelte kursusdage.

Enheden for Brugerundersøgelser har på vegne af Projekt 12 gennemført en evaluering af

pilottesten. Evalueringen skal bruges til at justere undervisningsforløbet om sundhedspædagogik,

inden det bliver sat i drift i efteråret 2011.

Formål

Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge deltagernes og undervisernes

oplevelser af undervisningsforløbet om sundhedspædagogik. Herunder er det formålet at få

evalueret forløbets form, indhold og deltagernes oplevede udbytte, blandt andet:

Oplever deltagerne, at det er et relevant undervisningstilbud?

Oplever deltagerne en sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningsforløbet?

Oplever deltagerne, at de får de rette kompetencer til at kunne leve op til formålet med

den sygdomsspecifikke patientuddannelse?

Har deltagerne og underviserne forslag til forbedringer?

Metode og data

Evalueringen er gennemført med en kombination af en kvantitativ og kvalitativ tilgang ved

henholdsvis to korte evalueringsskemaer og tre fokusgruppeinterview. Projekt 12 og underviserne

på kursusforløbet har leveret input til evalueringsskemaer og interviewguides samt orienteret

kursusdeltagerne om evalueringen. En medarbejder fra Enheden for Brugerundersøgelser har

uddelt og indsamlet evalueringsskemaer til kursusdeltagerne på både KOL-holdet og diabetesholdet

på henholdsvis 2. og 3. undervisningsdag (Bilag 4 og Bilag 5).

I Bilag 8 og Bilag 9 ses opgørelser af svarfordelinger på alle spørgsmål i evalueringsskemaerne

samt de udfyldte kommentarfelter fra evalueringsskemaerne.

4


For at få uddybet resultaterne af evalueringsskemaerne og opnå en mere dybdegående viden om

deltagernes og undervisernes oplevelser af uddannelsesforløbet, er der cirka en uge efter

kursernes afslutning afholdt tre semistrukturerede fokusgruppeinterview med henholdsvis

underviserne, deltagere fra KOL-holdet og deltagere diabetes-holdet. Enheden for

Brugerundersøgelser har udvalgt otte deltagere fra hvert hold til fokusgruppeinterviewene.

Udvælgelsen har skulle sikre, at der deltog repræsentanter fra både almen praksis, kommune og

hospital, samt at der var en variation i deltagernes faglige baggrund. Grundet enkelte afbud og

frafald blev den endelige sammensætning af deltagere til fokusgruppeinterviewene som vist i figur

1. En af de fem underviserne blev forhindret i at deltage i fokusgruppeinterviewet.

Fokusgruppeinterviewene var af to timers varighed og blev alle lydoptaget. Der er efterfølgende

skrevet referat af interviewene med samtidig emneindeksering og udvælgelse af citater. I analysen

er der set på tværs af det samlede datamateriale (fra både interview og evalueringsskemaer) i

forhold til fælles temaer samt i forhold til at skitsere bredden og yderpunkter i materialet.

Figur 1: Oversigt over datagrundlag i evalueringen

Besvarede evalueringsskemaer

Diabetes-hold

Dag 1+2: 16 (7 % fra almen praksis, 33 % fra hospital, 60 % fra kommune)

Dag 3: 14 (7 % fra almen praksis, 36 % fra hospital, 57 % fra kommune)

KOL-hold

Dag 1+2: 27 (15 % fra almen praksis, 19 % fra hospital, 67 % fra kommune)

Dag 3: 22 (14 % fra almen praksis, 18 % fra hospital, 68 % fra kommune)

Fokusgruppeinterview med deltagere fra diabetes-hold:

I alt 6 deltagere

Sektorer: 5 fra kommune, 1 fra almen praksis.

Faggrupper: 3 sygeplejersker, 1 fysioterapeut, 2 kliniske diætister

Fokusgruppeinterview med deltagere fra KOL-hold:

I alt 7 deltagere

Sektorer: 2 fra hospital, 4 fra kommune, 1 fra almen praksis.

Faggrupper: 2 sygeplejersker, 3 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut

Fokusgruppeinterview med underviserne:

1 underviser med fokus på sundhedspædagogisk teori og undervisningspraksis

2 undervisere med fokus på lærings- og gruppeprocesser

1 underviser med praktisk erfaring med at undervise patienter med KOL

5


2 Resultater

I dette kapitel er der en gennemgang af resultaterne fra både evalueringsskemaerne og

fokusgruppeinterviewene. I Bilag 8 og Bilag 9 ses opgørelser af svarfordelinger på alle spørgsmål i

evalueringsskemaerne samt de udfyldte kommentarfelter fra evalueringsskemaerne.

Udbytte af kursus

Godt samlet udbytte af undervisningsforløb

Alle kursusdeltagerne vurderer deres samlede udbytte af hele undervisningsforløbet som ”virkelig

godt” eller ”godt”. Når deltagerne bliver spurgt specifikt ind til deres udbytte af henholdsvis dag

1+2 og dag 3, vurderer alle det ligeledes positivt bortset fra en enkelt deltager (4 %) på KOLholdet,

der vurderer udbyttet af de to første undervisningsdage som værende ”dårligt”. Deltagerne

fra diabetes-holdet vurderer deres udbytte mere positivt end deltagerne fra KOL-holdet. En større

andel af deltagerne fra diabetes-holdet vurderer således deres udbytte som ”virkelig godt”

sammenlignet med deltagerne fra KOL-holdet, der i højere grad vurderer deres udbytte som

”godt”.

Får sat ord på deres praksis

Flere deltagere fremhæver, at kurset giver dem mulighed for at sætte nogle ord på det, de gør til

daglig, ved at de får koblet noget teori på deres praksis med patienterne. Det giver dem både en

større professionel sikkerhed og gør dem i stand til at argumentere for det, de gør. Underviserne

kommer også med en betragtning om, at patienter er mere og mere veluddannede, og at det

derfor også er vigtigt som patientunderviser at kunne relatere sin praksis til sundhedspædagogisk

teori og forskning.

Opnår redskaber til refleksion og fortsat udvikling af underviserrolle

Deltagerne oplever i høj grad (61 %) eller i nogen grad (39 %), at undervisningsforløbet har givet

dem redskaber til, at de fortsat kan udvikle deres underviserrolle. Nogle af deltagerne fortæller, at

de på kurset er blevet opmærksomme på, ”at vi alle sammen kan blive bedre undervisere”, og at

de kan opnå et stort udbytte ved at have kollegial supervision med kolleger og samarbejdspartnere

i det daglige arbejde.

”Kurset har i høj grad givet redskaber til, at vi fremadrettet kan udvikle vores

underviserrolle, for vi blev præsenteret for så mange forskellige slags undervisningsformer fx

rollespil, anerkendende tilgang, powerpoints, dialog. Det er da spændende at kunne tage

frem og tænke ”den her gang vil jeg prøve noget andet”, også afhængig af hvilke hold man

har.” (Kursusdeltager)

Flere deltagere fortæller, at kurset giver dem et bredere fundament at arbejde ud fra, og at de har

fået inspiration til og mod på at afprøve flere ting i deres praksis. En deltager siger: ”Jeg har fået

en større flade at kunne bevæge mig ud på og prøve nogle andre ting i stedet for bare det, som

der plejer at virke”.

Deltagerne bliver ved fokusgruppeinterviewene spurgt ind til, om de mener, at kurset giver dem de

rette kompetencer til at leve op til formålet med sygdomsspecifik patientuddannelse (Bilag 3).

Deltagerne mener at, kurset kan bidrage til at styrke kompetencerne, men som en kursusdeltager

siger: ”Kurset kan ikke give de kompetencer alene. Ingen kommer og er et ubeskrevet blad på det

her kursus. Det står jo ikke alene”, siger en deltager. Nogle kommenterer, at de i forvejen har

kompetencerne og lever op til formålet, men at de bliver styrket i kompetencerne på kurset blandt

andet ved at få et bredere fundament og få reflekteret over underviserrollen i et større perspektiv.

6


Undervisernes perspektiv på deltagernes udbytte

Underviserne mener, at kurset bidrager til, at deltagerne får kompetencer til at kunne leve op til

formålet med sygdomsspecifik patientuddannelse, og at de indholdsmæssigt kommer godt omkring

det på kurset. Samtidigt pointerer en underviser, at det er en længere proces at opnå

kompetencerne i formålsbeskrivelsen: ”Fordi du har gået på et kursus i tre dage, så er det jo ikke

ensbetydende med, at du går ud og gør patienterne handlekompetente”. Underviserne mener, at

kurset skaber rammer for forandring og kan starte en udviklingsproces hos deltagerne.

Fagligt niveau og relevans

Det faglige niveau er passende

Deltagerne på begge hold vurderer det faglige niveau af den sundhedspædagogiske undervisning

positivt. På diabetes-holdet angiver samtlige deltagere, at det faglige niveau er passende på alle

undervisningsdage. På KOL-holdet er det 89 %, der finder, at niveauet er passende de to første

dage, mens det kun er ganske få, der finder, at det enten er for højt (7 %) eller for lavt (4 %). Det

faglige niveau den tredje dag bliver også vurderet som passende af alle deltagerne på KOL-holdet.

Et relevant undervisningstilbud

Stort set alle deltagere vurderer, at undervisningen i høj eller nogen grad er relevant for dem i

forhold til at skulle undervise patienter med type 2 diabetes eller KOL. Det er især deltagerne på

diabetes-holdet, som svarer ”i høj grad” på spørgsmålet efter dag 1+2 (88 %) og dag 3 (79 %). På

KOL-holdet er der 7 % (to deltagere), der svarer ”i ringe grad” i forhold til relevansen af de to

første undervisningsdage. Det ser ud til, at deltagerne på KOL-holdet vurderer, at de to første

undervisningsdage er mere relevante end dag 3, idet andelen, der ”i høj grad” finder

undervisningen relevant, er 70 % på dag 1+2 og 45 % på dag 3.

Mest relevant for deltagere med holdundervisning

På diabetes-holdet vurderer enkelte deltagere, at nogle dele af kurset er mindre relevant for dem,

der ikke underviser patienter i grupper og efterlyser, at kurset bliver mere rettet mod dem, der kun

møder patienter individuelt. To deltagere, som kun har individuel patientkontakt, føler sig lidt

fejlplacerede den første kursusdag. Her skal de udveksle erfaringer på undervisningsområdet, men

hvis de ikke har den type undervisningserfaring, kan de ikke deltage optimalt. Derudover er temaet

omkring planlægning af undervisning mindre relevant for kursusdeltagere, som udelukkende har

individuel undervisning.

Skriftligt materiale

Gennemarbejdet skriftligt materiale

Det skriftlige undervisningsmateriale ”Teoretisk grundlag og Pædagogisk praksis” bliver modtaget

positivt. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 98 % af deltagerne, at det er godt eller virkelig

godt, og kun 2 % (én respondent) vurderer, at det er dårligt. Indholdet er relevant, og det virker

meget gennemarbejdet og velovervejet: ”Man tænker, det her er der simpelthen arbejdet på og

gjort mange tanker om”. Deltagerne oplever, at materialet fungerer som en fin introduktion til

kurset, hvor de bliver sporet ind på formålet samt de tanker og overvejelser, der ligger bag.

Omfanget og sværhedsgraden er passende. Et par deltagere påpeger, at det fungerer godt med de

fremhævede cases, hvor konkrete erfaringer bliver koblet til teorierne.

Det eneste, der bliver kritiseret ved det skriftlige undervisningsmateriale, er, at det bliver udsendt

for sent. Det bliver foreslået, at materialet minimum bør komme to uger før kursets start, så de

har mulighed for at forberede sig. Nogle deltagere fra diabetes-holdet efterlyser, at der sammen

7


med det skriftlige undervisningsmateriale, bliver udsendt en litteraturliste med yderligere litteratur

samt anbefalinger til, hvilke artikler de kan læse inden kursusstart. En enkelt deltager fra KOLholdet

påpeger, at undervisningsmaterialet ”Teoretisk grundlag og Pædagogisk praksis” er meget

gentagende i forhold til det, der står i rapporten ”Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL”,

som de også får tilsendt før kursusstart.

Kursusprogram

Spændende programpunkter

I evalueringsskemaernes åbne kommentarfelter har deltagerne mulighed for at skrive, hvilke dele

af undervisningen der fungerer særligt godt og hvilke dele, der med fordel kan forbedres. Det blev

ligeledes vendt under fokusgruppeinterviewene. Deltagerne har positive kommentarer til stort set

alle programpunkter på samtlige undervisningsdage, men nogle emner bliver fremhævet mere end

andre. Det mest fremtrædende skitseres kort i figur 2.

Figur 2: Programpunkter på kursusdagene

Dag 1

”Introduktion til sundhedspædagogik” på første undervisningsdag bliver især evalueret positivt.

Deltagerne på diabetes-holdet fremhæver også ”Deltagelse og kommunikationsformer” på dag 1 som

et godt programpunkt, der kommer fint i dybden og illustrerer nogle udfordringer. Et par deltagere på

KOL-holdet mener imidlertid, at emnet mangler uddybning og savner en øvelse i direkte relation til

teorien, hvilket der først kommer på dag 3. Underviserne selv oplever på samme måde, at emnet

godt kunne være mere øvelsespræget, så deltagerne kan få begreberne mere ind under huden.

Dag 2

På anden undervisningsdag er det særligt emnet ”Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelsen”,

der giver positive tilbagemeldinger. Deltagerne oplever det som et vigtigt programpunkt, der bliver

formidlet på en spændende måde med gode empiriske eksempler, der gør det håndgribeligt og får

det ned på jorden. Emnet omkring hverdagslivet bliver også fremhævet af underviserne, som

oplever, at emnet er meget relevant og bliver godt modtaget. De mener, at det godt kunne

’highlightes’ i endnu højere grad. En enkelt fokusgruppedeltager mener imidlertid, at emnet bliver for

tungt med mange tabeller, og at oplægget mangler kobling til deltagernes hverdag.

Dag 3

På tredje dag bliver formiddagen, som omhandler coaching og kollegial supervision, fremhævet som

meget udbytterig, og den tilhørende øvelse, hvor de får papir med 20 konkrete spørgsmål, som de

kan stille til patienter, fungerer rigtig godt. Deltagerne på KOL-holdet har en del bemærkninger til

programpunktet om vidensdimensioner. Flere oplever at få et stort udbytte af det og siger, at emnet

giver anledning til gode refleksioner. Andre mener, at emnet er for svært, tørt og teoretisk. Flere

foreslår, at der skal være mere tid til at gennemgå vidensdimensionerne, og at det skal uddybes med

flere eksempler. Ligeledes nævner deltagere fra begge hold, at der bør være bedre tid til emnet

”Egenomsorg”.

8


Teori og praktiske øvelser

God fordeling og vekslen mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser

Hovedparten af deltagerne fra begge hold oplever, at der er en passende fordeling mellem de

teoretiske oplæg og de praktiske øvelser i undervisningen. 11 % af deltagerne på KOL-holdet

angiver imidlertid, at øvelserne fylder for lidt. Ved fokusgruppeinterviewet med deltagere fra KOLholdet

er der enighed om, at kurset er lidt for teoritungt, og at det vil være godt, hvis der var lidt

færre teoretiske emner og lidt flere praktiske øvelser. Særligt den første dag oplever de som for

teoritung. Ved interviewet med deltagere fra diabetes-holdet fremgår det, at de oplever, at der har

været en god vekslen mellem teori og øvelser. I de skriftlige kommentarer omkring, hvilke dele af

undervisningen, der fungerer særligt godt, bliver vekslen mellem teori og praksis også nævnt flere

gange.

Teori og praktiske øvelser understøtter hinanden

Deltagerne oplever, at de teoretiske oplæg og de praktiske øvelser understøtter hinanden i høj

grad (69 %) eller i nogen grad (31 %). De synes, at det fungerer godt, at der er oplæg fra

underviserne, og derefter er afprøvning eksempelvis ved gruppearbejde.

Brug for bedre relation af teori til deltagernes hverdag

Interviewdeltagerne fra KOL-holdet efterlyser, at der på kurset bliver gjort mere ud af at relatere

teorien til deltagernes egen praksis i forhold til, hvad de selv kan gøre i deres hverdag med KOLpatienter.

Flere oplever, at nogle emner på kurset bliver afsluttet for hurtigt, uden de når at

relatere det til deres hverdag, de nævner eksempelvis emnet om egenomsorg og self-efficacy.

”Self-efficacy, som har meget relevans, og som relaterer sig til egenomsorg, er vildt

spændende i forhold til KOL-patienter. Det fik vi forsmag på nogle gange på kurset, men vi

fik ikke lov til at finde ud af, hvordan er det, at vi skal takle det her eller forholde os til,

hvordan vores borgere har det med det begreb, og hvordan vi kan hjælpe dem videre, hvis

de skal. Der blev det ”cuttet”. Der manglede noget. Der manglede, at man kunne få lov til at

sætte sig ned og relatere sig til den praksis, man har i sin hverdag.” (Kursusdeltager)

Deltagerne mener, at det er vigtigt, at teorien hele tiden efterfølges af nogle eksempler på,

hvordan de kan bruge det i deres praksis, så der på kurset også bliver tid til at have diskussioner

og gøre sig overvejelser omkring, hvordan de kan bruge det i deres hverdag, når de møder og skal

undervise KOL-patienter. Der skal også være bedre tid til praktisk videndeling og til at koble

teorien op på konkrete eksempler fra virkeligheden. De oplever, at det særligt er de to første

undervisningsdage, som der er behov for bliver bedre relateret til deltagernes praksis.

Nogle af de skriftlige kommentarer fra KOL-holdet roser imidlertid underviserne for, at de er gode

til at koble eksempler på teorien, og at der på kurset bliver lagt op til, at deltagerne giver

eksempler fra hverdagen. Deltagerne fra diabetes-holdet kommer ikke ind på, at teorien skal

relateres bedre til deres praksis.

9


Fra teoritung start til inspirerende afslutning

Deltagernes oplevelser af teorien og praktiske øvelser på de enkelte kursusdage er forskellige og

skitseres i figur 3.

Figur 3: Teori og praksis på de enkelte kursusdage

Dag 1: En teoretisk første dag

Evalueringen viser, at mange deltagere oplever den første undervisningsdag som en spændende,

teoretisk dag. I de åbne kommentarfelter og fokusgruppeinterviewene vurderer en betydelig del af

deltagerne, at dagen er for teoretisk. Flere mener, at der mangler praktiske øvelser, så teorien kan

blive relateret til praksis, og deltagerne bliver aktiverede. Underviserne deler opfattelsen af, at dagen

er for teoritung og mangler øvelser. Nogle deltagere foreslår, at der bør være færre teoretiske

emner, hvis teorien skal ”bundfælde sig”. Andre udtrykker dog, at teorimængden er tilpas, og at det

er god inspiration til at arbejde videre med det, man selv finder relevant. Endelig oplever nogle, at

teorien er repetition af noget, de tidligere har lært.

Dag 2: En afvekslende anden dag

Deltagerne oplever, at anden undervisningsdag fungerer rigtig godt, fordi de selv får lov til at afprøve

nogle ting, og der er en god afveksling mellem teori og praksis. Nogle giver dog udtryk for, at det er

tungt med teori efter frokost, og at det bliver en lang og hård dag. En fokusgruppedeltager fra

diabetes-holdet siger: ”Jeg var helt færdig! Man var meget fyldt op, og nogle af de øvelser er enormt

krævende”. På KOL-holdet blev der indlagt nogle små pauser med fysiske øvelser ledet af

fysioterapeuterne på holdet, hvilket deltagerne finder positivt.

Dag 3: En inspirerende og komprimeret tredje dag

Mange deltagere udtrykker begejstring over den sidste undervisningsdag, som de synes er

inspirerende og har en god fordeling af teori og øvelser. Den større vægt på det praktiske bliver

evalueret positivt, og nogle mener, at der gerne må være endnu bedre tid til øvelserne. Især

deltagerne på diabetes-holdet oplever, at dagen er for tidspresset, og at de ikke når ordentligt

omkring alle dagens programpunkter.

Tværfaglighed og erfaringsudveksling

Tværfaglighed og erfaringsudveksling er vigtige elementer

Kursusdeltagerne har mange positive tilbagemeldinger omkring, at kurset er sammensat af

deltagere fra forskellige faggrupper og sektorer. De oplever, at det er givende at tale med

kollegaer fra andre sektorer samt at arbejde i tværfaglige grupper. I fokusgruppeinterviewene med

deltagerne bliver det tværfaglige møde og erfaringsudvekslingen fremhævet som noget af det

bedste ved kurset.

”Kendetegnet for sundhedspædagogik er, at det er noget, som man ligesom har hørt før og

har gjort før, men når man så står ude i situationen i praksis, så er det bare ikke altid, at

man kan udføre det i livet, som man har hørt om. Derfor er det vel også, at det er så vigtigt

for os med de praktiske øvelser og erfaringsudvekslingen med hinanden, og at det også er

det, som vi har fået mest ud af. Det er det, som vi har brug for, når vi er samlet i flok. For

det er svært at reflektere over, når man sidder alene i praksis.” (Kursusdeltager)

10


Samtidig med at erfaringsudvekslingen bliver nævnt som en styrke, er det et element, som mange

deltagere gerne vil have prioriteret højere på kurset. De vil gerne have mere tid til at lære af

hinandens praktiske erfaringer med hensyn til, hvordan tingene fungerer i virkeligheden. En

deltager siger: ”Vi var en stor gruppe, som egentlig havde rigtig meget praksiserfaring og måske

godt kunne bruge hinanden endnu mere til at få etableret nogle gode samarbejder, men også nogle

gode input til, hvordan kunne man egentlig arrangere den her undervisning.”

Ønske om bedre mulighed for netværksdannelse og erfaringsudveksling

Deltagerne ser gerne, at netværksdannelse og erfaringsudveksling bliver brugt mere bevidst på

kurset. De foreslår, at der er en vekslen i sammensætning af grupper til nogle af øvelserne, så der

både bliver lagt op til tværfaglige og fagspecifikke diskussioner. Ligeledes vil de indimellem gerne

sættes sammen efter sektorer (hospitaler, kommuner og almen praksis). Begrundelsen for dette

er, at de gerne vil have mulighed for at reflektere over, hvordan de kan relatere kursets indhold til

deres praksis derhjemme. Underviserne kommer også selv ind på, at det i forhold til emnet om

hverdagsliv vil være en fordel at lave sektoropdelt gruppearbejde.

Flere deltagere nævner, at de gerne vil have længere pauser, idet det vil give bedre muligheder for

faglig og tværfaglig refleksion. Der er også forslag om at holde en længere frokostpause, gerne i et

andet lokale end det undervisningen foregår i, så deltagerne får sat sig med nogle andre personer

end dem, de ellers sidder sammen med på kurset. Det er typisk i pauserne, at deltagerne får talt

sammen, og hvor de får diskuteret det, som de lærer på kurset. En underviser nævner ligeledes, at

det har stor værdi for deltagerne, at de kan netværke i pauserne.

Der er et forslag om en fjerde undervisningsdag, som deltagerne blandt andet begrunder med, at

det vil give bedre muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse, hvilket de ser som et

vigtigt formål med kurset, der kan give mulighed for, at de kan bruge hinanden på sigt. I

opsamlingen på hjemmeøvelsen efterspørger et par deltagere mere tid til at fremlægge for

hinanden, hvad de har fået ud af øvelsen og dermed får mere tid til at udveksle erfaringer.

Underviserne fremhæver også netværksdannelsen som et vigtigt element og påpeger, at det derfor

er en fordel, at kurserne bliver afholdt lokalt og er sygdomsspecifikke.

Supervision

Positivt med fokus på kollegial supervision

Flere kursusdeltagere fra både diabetes- og KOL-holdet oplever, at det har været meget

udbytterigt, at der på kursets sidste dag har været fokus på kollegial supervision blandt andet i

form af en øvelse. Under fokusgruppeinterviewet med deltagere fra KOL-holdet fortæller flere, at

det på kurset er gået op for dem, at de i deres daglige arbejdsliv har brug for noget mere

læringsmiljø og kollegial supervision.

”Det vil være en god ting, hvis man kunne tage den supervisionsting med sig og sige, at det

skal vi gøre en gang imellem lidt mere planlagt. At få afdramatiseret det der evaluering. Vi

skal blive bedre til at evaluere hinanden og give feedback. Det ville også blive nemmere at

have med at gøre, hvis vi gjorde det oftere, så ville det blive mere naturligt. (…)Det er måske

kernen i det hele, at vi gik hjem og brugte dem, der var nærmest, og at vi laver en lille

supervision, fordi så ville der hele tiden blive fokus på det på en eller anden måde, og vi ville

hele tiden øge vores viden og øge viden om hinandens kompetencer.” (Kursusdeltager)

Fordel hvis kolleger eller arbejdsteams kan komme på samme kursus

I forlængelse af erkendelsen af, at kollegial supervision er et vigtigt element at tage med sig hjem,

giver flere deltagere fra både diabetes- og Kol-holdet udtryk for, at det vil være en stor fordel, hvis

11


der var mulighed for, at de kunne komme af sted med nogle af deres kolleger, så de var flere fra

samme arbejdsplads. Det vil være en fordel, at de på kurset kan diskutere med kolleger og dermed

bedre relatere det, som de lærer, til deres hverdag og få talt om: ”hvad gør vi, når vi kommer

hjem”. Det vil skabe bedre mulighed for at fastholde fokus på det lærte og den kollegiale

supervision.

Kursusforløb skal inkludere opfølgende supervision

Deltagerne på KOL-holdet giver under fokusgruppeinterviewet udtryk for, at der, som en del af

kursusforløbet, bør være noget opfølgende supervision efter de tre kursusdage. De har forskellige

forslag til, hvordan det kan foregå. En deltager mener, at det vil give meget læring, hvis der er et

tilbud om, at underviserne noget tid efter kursets afslutning kan komme ud til de enkelte

kursusdeltagere og give noget sparring på det, som deltagerne gør i deres praksis. Andre foreslår,

at der som led i kurset skal indgå et krav om, at kursusdeltagerne forpligter sig til et efterforløb

med supervision. Efterforløbet kan sættes i system, så der bliver etableret nogle kontakter på

tværs af eksempelvis kommuner, så en bestemt kommune kommer i kontakt med en anden

kommune med henblik på at evaluere og spare med hinanden. Det kan også foregå på den måde,

at kursusdeltagerne bliver inddelt i mindre grupper og forpligter sig til at mødes tre til seks

måneder efter kurset og snakke om, hvordan de har arbejdet med og eventuelt implementeret det,

de har lært på kurset. Hvis opfølgningen kommer til at foregå uden underviserne, vil deltagerne

gerne have noget at gå ud fra til at hjælpe dem på vej. En deltager siger: ”så skal man have nogle

spørgsmål eller et eller andet man skal omkring, for at hjælpe os til at få det gjort.”

Underviserne ser det også som en god ide, at der foregår supervision deltagerne imellem eventuelt

i perioden mellem den anden og tredje undervisningsdag eller et stykke tid efter kursusafslutning.

De mener, at det er vigtigt, at deltagerne får brugt hinanden til at opkvalificere sig, men mener

ikke, at det nødvendigvis behøver at være en del af kursusforløbet. Det kan foregå i nogle faglige

fora inden for KOL og diabetes.

Undervisningsformer

Afvekslende undervisningsformer

Undervisningen skifter i vid udstrækning mellem forskellige pædagogiske metoder, og deltagerne

påskønner denne afveksling. Foruden oplæg med brug af slides og tavle, har deltagerne

eksempelvis lavet gruppearbejde, snak 2-og-2, walk-and-talk, rollespil samt arbejdet med en

hjemmeøvelse, de selv har defineret. Deltagerne giver udtryk for, at det fungerer rigtig godt med

de forskellige undervisningsformer, og at underviserne er gode til at inddrage deltagerne, så de

hele tiden er med.

Vekselvirkning mellem underviserne virker bedst (Styrke med tre undervisere)

Deltagerne oplever, at underviserne er meget kompetente og formår at supplere hinanden godt og

inddrage deltagerne. På første undervisningsdag er der lidt for meget enetale, og der mangler lidt

”go” i underviserne. Ifølge deltagerne må der gerne være endnu mere ping pong mellem

underviserne og flere sjove effekter, der gør det nemmere at huske budskaberne. Det er dog langt

bedre de efterfølgende dage, hvor der er flere undervisere på ad gangen. Dette giver en god

vekselvirkning, og det er med til at fastholde deltagernes opmærksomhed, at der er mere liv ved

tavlen. Underviserne oplever ligeledes, at dynamikken imellem dem udvikles i løbet af kurset i takt

med, at de lærer hinanden bedre at kende, og at det er en stor styrke, at de har suppleret

hinanden undervejs på kurserne. Fremadrettet mener underviserne, at det vil være en væsentlig

fordel, hvis det er de samme underviserteams, som kan stå for at undervise på kursusforløbene.

12


Deltagerne synes, at det er en styrke, at der er tre undervisere med forskellige kompetencer,

eksempelvis at en har solid viden om øvelserne og gruppeprocesser. Underviserne oplever også, at

deres teams á tre personer, hvor de hver især byder ind med deres spidskompetencer, optimerer

forløbet.

”Der er pokker til forskel, om der står tre personer og tager udgangspunkt i deres egen

primære faglighed og leverer det, frem for at der måske kun havde været to, og så skulle vi

ind og lave noget på et område, hvor vi ikke var helt stærke (…) Det handler om, at det, vi

leverer, er ordentligt og autentisk, når folk bruger deres tid på det (…) Vi skal ikke stå og

lade som om, at vi kan mere, end vi kan (…) I forhold til deltagerne byder vi ind med det, vi

vitterlig kan og ved noget om, og ikke noget vi har lært til lejligheden – det, synes jeg helt

klart, er en styrke i det.” (Underviser)

Eksemplarisk demonstration af forskellige pædagogiske metoder

Underviserne er fra starten af kurset meget bevidste om, at de vil gøre undervisningen så

eksemplarisk som muligt. Med dette mener de, at de måder, som de underviser kursusdeltagerne

på, skal deltagerne kunne bruge direkte, når de selv skal undervise patienter. De har også ønsket i

stor udstrækning at lade deltagerne afprøve mange forskellige pædagogiske metoder, som

deltagerne efterfølgende selv kan anvende i undervisningen af deres patienter. Underviserne

fortæller, at de gør meget ud af at metakommunikere deres valg og pædagogiske overvejelser

omkring de pædagogiske metoder. Det er noget, som både undervisere og deltagere ser som et

stærkt element og noget af det bedste ved kurset.

”Hvad jeg synes har været bedst? Det, at det har været så eksemplarisk undervisning, at

man har prøvet det hele af på alle mulige måder, lige fra vi kom ind i lokalet den første dag,

hvor vi var sat i nogle definerede grupper. Det synes jeg har været enormt lærerigt, fordi det

er nogle af de ting, som jeg tænker, at jeg skal prøve af på skolen [patientskolen]. Så det

har været spændende at se, hvordan det virkede, og hvad husker jeg mest, og hvad kan

være konfliktfyldt? (…) Så jeg synes nok, at det, at de har været så målrettede med, at vi

skulle blive afprøvede på alle områder, det synes jeg har været super godt!”

(Kursusdeltager)

Deltagerne synes, det er godt, at underviserne er så åbne omkring, hvorfor de har tilrettelagt

undervisningen, som de har, og at underviserne eksplicit fortæller, når de afprøver forskellige

pædagogiske metoder. Også underviserne synes, at afprøvningen af de mange forskellige

undervisningsformer fungerer godt.

PowerPoints fylder for meget i oplæggene

Deltagerne oplever, at det er godt, når undervisningen veksler mellem brug af PowerPoints og fri

tale. Flere deltagere fra KOL-holdet mener, at mængden af slides bør reduceres, og at

underviserne med fordel kan lade mere af undervisningen være tale udelukkende, evt. sammen

med skrift på tavlen. For lang tid ad gangen med slides og teori bliver ensformigt og søvndyssende,

og det er bedre, når underviserne ind imellem løsriver sig fra deres PowerPoints. På trods af

mængden, mener deltagerne dog, at det er nogle gode slides, som underviserne har. Underviserne

siger også selv, at de gerne vil være mere afvekslende og vise alternativer til PowerPoints, blandt

andet fordi de mener, at deltagerne ikke skal undervise patienterne ud fra PowerPoints.

Lærerigt, men grænseoverskridende rollespil

På anden undervisningsdag skal deltagerne udføre et rollespil i form af en undervisningssituation.

Deltagerne fremhæver rollespillet som en god og lærerig øvelse, der også medvirker til, at

deltagerne bliver rystet sammen og lærer hinanden at kende. Rollespillet lægger op til en

13


diskussion af gruppedynamik, og hvordan man fx tackler en patient, som fylder meget i en

undervisning. Dette kan være svært at læse sig til, og øvelsen er især god for de deltagere, der

ikke har så meget undervisningserfaring. Derudover oplever deltagerne, at øvelsen lægger op til

gode diskussioner af teorien, og at dialogen omkring selve rollespillet kan være rigtig interessant

og udbytterig. Endelig bliver det nævnt som en styrke, at øvelsen giver mulighed for, at deltagerne

afprøver noget nyt i undervisningssituationen og efterfølgende diskuterer, hvorfor de gør tingene

på en bestemt måde, og hvordan de oplever det. En svaghed, som deltagerne nævner, er, at

rollespillet er et lidt kunstigt ’setup’, der næsten bliver for karikeret. Derudover oplever nogle

deltagere fra KOL-holdet, at der er fokus på for mange ting i øvelsen, og at formålet bliver lidt

uklart. De kunne godt tænke sig, at underviserne i introduktionen til rollespillet er mere præcise

omkring, hvad deltagerne skal have ud af det.

Rollespillet er en grænseoverskridende situation for flere af deltagerne. På diabetes-holdet har

nogle deltagere dårlige erfaringer med rollespil fra tidligere, hvilket gør det svært for dem at

gennemføre øvelsen. I den mundtlige evaluering siger de, at dette formentlig kan afhjælpes, hvis

underviserne i introduktionen adresserer, at det er normalt at have negative følelser i forhold til at

lave rollespil. Der er også andre deltagere, der oplever rollespillet som en utryg situation. De

kommer med forslag om at lave øvelsen i mindre grupper eller med to undervisere i stedet for én,

hvilket vil gøre situationen mere tryg. Deltagerne er glade for, at de får tildelt nogle definerede

roller, og at de i grupperne selv kan fordele dem, idet mange ikke har lyst til at agere underviser.

Endelig foreslår flere deltagere, at der skal være mulighed for, at personen med underviserrollen

underviser i et neutralt emne, fx hvordan man bager en kage. Derved vil fokus være på det

pædagogiske, og de vil ikke føle, at de bliver vurderet på deres faglighed.

Hjemmeøvelsen bygger bro mellem kursus og hverdag

Deltagerne bliver opfordret til at arbejde med en hjemmeøvelse i løbet af de tre til fire uger, der er

mellem anden og tredje undervisningsdag. Diabetes-holdet har fire uger mellem dag 2 og 3, men

KOL-holdet har tre uger mellem dag 2 og 3. Deltagerne identificerer selv det udviklingsområde

eller læringsmål, som de vil sætte fokus på i deres pædagogiske praksis i den mellemliggende

periode. Flere af deltagerne mener, at det er godt, at der ligger sådan en opgave. Den giver

mulighed for at afprøve nogle metoder, og således er øvelsen med til at bygge bro mellem forløbet

og deltagernes virkelighed. Derudover giver den et indblik i, hvordan det virker, når deltagerne

selv giver patienterne hjemmeopgaver.

74 % af deltagerne vurderer, at deres samlede udbytte af hjemmeøvelsen er godt eller virkelig

godt, mens 26 % vurderer, at deres udbytte er dårligt eller virkelig dårligt. Andelen af deltagere,

der vurderer deres samlede udbytte godt eller virkelig godt er større blandt deltagerne fra

diabetes-holdet (85 %) end blandt deltagerne fra KOL-holdet (65 %).

Evalueringsskemaerne viser, at der er stor forskel på, i hvilken grad deltagerne får arbejdet med

hjemmeøvelsen mellem anden og tredje undervisningsdag. 58 % angiver, at de i høj eller nogen

grad har arbejdet med hjemmeøvelsen, mens 42 % svarer i ringe grad eller slet ikke. Det er især

på KOL-holdet, at flere deltagere ikke får arbejdet så meget med hjemmeøvelsen.

En del af deltagerne synes, at de har dårlige muligheder for at gennemføre hjemmeøvelsen. En

årsag er, at der ikke er så mange arbejdsdage mellem anden og tredje undervisningsdag, da de tre

til fire uger falder sammen med mange helligdage. En anden årsag er, at øvelsen ligger på et

tidspunkt, hvor mange patienthold er afsluttet. Det ville være bedre omkring marts/april, hvor flere

undervisningshold er i gang. Derudover foreslår nogle deltagere, at øvelsen kan introduceres mere

bredt, og at det skal pointeres, at et fokusområde sagtens kan være andet end en

undervisningsseance. Det kan fx også være at reflektere over nogle metoder. Underviserne bør

14


lægge op til, at deltagerne skal lave øvelsen i forhold til noget arbejde, de har i sin kalender i

forvejen, så den bliver realistisk at gennemføre.

Opsamlingen på hjemmeøvelsen bliver gennemført sammen med en øvelse i den coachende

samtale, hvor deltagerne skal interviewe hinanden i tremandsgrupper. I nogle grupper lykkedes

det godt, mens det i andre grupper bliver for meget på én gang. Et forslag går på, at deltagerne

får udleveret de forskellige spørgsmålstyper til den coachende samtale på dag 2 som forberedelse

til hjemmeøvelsen og den efterfølgende opsamling på dag 3. Endelig oplever nogle grupper, at

opsamlingen bliver meget gentagende, fordi flere vælger det samme mål for hjemmeøvelsen.

Praktiske forhold

Uenighed om tre eller fire dages kursus

Ifølge spørgeskemabesvarelserne synes 83 % af deltagerne, at det er passende med tre

undervisningsgange. De resterende 17 % vurderer, at der er for få undervisningsgange. I

fokusgruppeinterviewene er deltagerne fra KOL-holdet enige om, at tre dage er passende, mens

deltagerne fra diabetes-holdet er enige om, at der bør være fire kursusdage. De synes, at

indholdet skal være det samme, men at især tredje dag er for tidspresset, samt at der mangler

plads i programmet til videndeling og netværksdannelse.

”Hvis prisen bliver, at vi på tre dage faktisk ikke når at tilrettelægge det her

undervisningsforløb, som vi ikke nåede på 3. dagen - vi havde jo kun 10 min til allersidst til

lige at sætte nogle overskrifter på - så har vi jo ikke fået det ud af kurset, som vi faktisk

skulle have. Plus den der vidensdeling, som er så vigtig, den har vi bare heller ikke nået. Så

to af de essentielle ting, jeg kom for, nåede vi faktisk ikke mere end lige sådan ”nå” (…) Det

blev bare så komprimeret, at vi ikke rigtig nåede det.” (Kursusdeltager)

I diabetesgruppen mener de, at hvis de kan få lov at komme af sted i tre dage, så kan de også

komme af sted i fire dage. De oplever, at de står over for en stor opgave med hensyn til

patientskolerne, og at det er helt i orden at prioritere det og gøre sig undervisningsklar. En

deltager fra KOL-holdet skriver desuden i evalueringsskemaet, at kursets varighed bør være

længere, hvis det skal kaldes et kompetenceforløb.

Underviserne mener, at kurset fortsat skal forløbe over tre dage. De synes, det er rart, at

deltagerne sidder tilbage med en følelse af, at de gerne vil have mere, og at det fortsat skal være

sådan. Så kan deltagerne selv arbejde videre med emnet i netværksregi. Desuden mener de ikke,

det er realistisk at få folk på et kursus, der varer mere end tre dage.

Kursusdagene er lidt lange

89 % af deltagerne mener, at det er passende med 7½ time pr. undervisningsgang, mens de

øvrige 11 % vurderer, at de enkelte undervisningsdage er for lange. Der er enighed om, at kurset

skal bestå af hele undervisningsdage, men også i fokusgruppeinterviewene er der flere, der giver

udtryk for, at dagene er for lange. Nogle foreslår, at de skal slutte senest kl. 15, og at der hellere

skal være flere dage med færre timer.

Gerne længere tid til tredje undervisningsdag

Det er primært den sidste undervisningsdag, som, nogle deltagere mener, er for tidspresset. Ud fra

spørgeskemaet vurderer 79 % af deltagerne, at der er afsat passende tid til programmet på dag

tre, mens de øvrige 21 % vurderer, at der er afsat for kort tid. Det er især deltagerne på diabetesholdet,

der mener, at der er afsat for kort tid til indholdet i programmet den sidste dag (31 %).

15


Hvis kurset skal forløbe over fire dage, går forslaget også på, at den ekstra dag skal ligge sammen

med dag 3.

På KOL-holdet blev der lagt en ekstra time til programmet den sidste dag. Det oplever

underviserne, at de også godt kunne have brugt på diabetes-holdet. Underviserne på diabetesholdet

ender med at haste igennem et af oplæggene på dag 3, og de mener, at dette kan være en

af grundene til, at deltagerne gerne vil have en ekstra undervisningsdag.

Hjemmeøvelsen falder uheldigt sammen med helligdage

KOL- og diabetes-holdet har henholdsvis tre og fire uger mellem anden og tredje

undervisningsdag, og i den mellemliggende periode er der to-tre helligdage. Det er i dette tidsrum,

at deltagerne arbejder med hjemmeøvelsen. Flere deltagere nævner, at det vil være en fordel, hvis

der er lidt længere tid mellem dag 2 og 3, og hvis det ikke falder sammen med så mange

helligdage. De oplever, at perioden er lidt for kort til at få arbejdet med hjemmeøvelsen og dermed

brugt deres nye viden i praksis. Samtidig bliver det også nævnt, at der ikke må gå for lang tid

mellem dag 2 og 3. Deltagerne i fokusgruppeinterviewene ender med stort set at være enige om,

at afstanden mellem dag 2 og 3 er passende, blot der ikke er for mange helligdage i perioden.

Bedre lokaler og 25 deltagere fra start

KOL-holdets undervisning foregår de første dage på Regionsgåden i Hillerød. Underviserne mener,

at lokalet er for stort, og at det er svært at kommunikere på grund af dårlig akustik, og at der er

for højt til loftet. Derfor flytter de sidste dags undervisning til Nordisk Lejrskole og Kursuscenter i

Hillerød, som flere deltagere er begejstrede for.

Diabetes-holdets undervisning finder sted i et lokale på Glostrup Hospital. Både deltagere og

undervisere synes, at lokalet er for småt, og at der er for lidt luft. En fokusgruppedeltager får

hovedpine, fordi de sidder for tæt, og udluftningen er for dårlig. Til gengæld synes underviserne, at

det er mere intimt og nemmere at have en dialog med deltagerne.

De to undervisningshold er ikke lige store, og underviserne mener, at der er for mange deltagere

på KOL-holdet (29 tilmeldte) og for få på diabetes-holdet (20 tilmeldte). Efter deres mening er det

optimalt med 25 deltagere pr. hold ved kursets start, således at der med frafald vil være omkring

20 deltagere den sidste undervisningsdag.

Overordnet koncept for kursusforløbet mangler

Underviserne savner, at det er et mere ensartet og gennemarbejdet koncept for kursusforløbet, så

det kan fremstå mere professionelt. Eksempelvis bør der være en designlinje, som er

gennemgående for al materialet. Underviserne efterlyser nogle skabeloner, som de kan arbejde i,

så programmer, deltagerlister og slides mv. får et ensartet udseende. Ligeledes mener de, at der

mangler retningslinjer for, hvornår deltagerne modtager forskellige informationer, og at det skal

være enslydende, hvad der står i fx formålsbeskrivelse og indkaldelsesbreve. Desuden er det

utilfredsstillende for underviserne, at der ikke er klarhed omkring, hvad forløbet hedder. De mener

ikke, at denne uklarhed afspejler alt det professionelle arbejde, de har lagt i kurset.

En vigtig pointe i udviklingen af et koncept for forløbet er, ifølge underviserne, at det ikke må blive

for fastlåst. Der skal være en vis rummelighed og fleksibilitet i forhold til, hvad de forskellige

deltagere melder ind med på kurserne, og hvad der er oppe i tiden.

Underviserne foreslår, at deltagerne får udleveret kursusmapper den første dag. De skal indeholde

en forside med designlogo, formålsbeskrivelse, deltagerlister, programmer, litteratur i form af

artikler og kapitler samt beskrivelse af øvelserne. Derudover skal der være plads til, at deltagerne

16


kan indsætte det udsendte skriftlige materiale og slides i mapperne. Deltagerne efterspørger

telefonnumre og e-mailadresser på deltagerlisten, så de nemmere kan få fat på hinanden og danne

netværk. Endelig mener underviserne, at deltagerne skal kunne dokumentere over for nutidige og

fremtidige arbejdsgivere, at de har været på kurset. Derfor bør de afslutningsvist modtage et

kursusbevis.

Ingen umiddelbare forskelle mellem sektorer

Deltagerne på de to undervisningshold kommer fra både almen praksis, kommuner og hospital.

Samlet er der 43 besvarelser af evalueringsskemaet for dag 1 + 2, og 36 besvarelser for dag 3.

Som det fremgår i figur 1 (side 5 i rapporten) er der flest kursusdeltagere fra kommuner, færre fra

hospitaler og kun en lille andel fra almen praksis. I undersøgelsen kan vi ikke teste for statistisk

signifikante forskelle mellem besvarelserne fra deltagere fra de tre sektorer, da datagrundlaget er

for lille og endvidere fordeler sig meget ulige i forhold til, hvor mange deltagere der er fra hver

sektor. Hvis svarene alligevel opdeles ud fra hvilke sektorer, deltagerne kommer fra, ser det ud til,

at der ikke er betydelige forskelle i deltagernes besvarelser af spørgsmålene i

evalueringsskemaerne. På ganske få spørgsmål er der imidlertid en indikation af nogle forskelle.

Deltagerne bliver både efter dag 1+2 og dag 3 spurgt om, i hvilken grad undervisningen er

relevant for dem i forhold til at skulle undervise patienter med KOL/type 2 diabetes. Her svarer

deltagerne fra hospitaler overvejende ”i høj grad”, mens svarene fra deltagerne fra almen praksis

og kommuner fordeler sig mere ligeligt mellem ”i høj grad” og ”i nogen grad”. En enkelt deltager

fra en kommune svarer ”i ringe grad” på spørgsmålet for dag 1+2. Det ser således ud til, at

deltagerne fra hospitaler i lidt højere grad vurderer, at undervisningen er relevant for dem i forhold

til deltagerne fra almen praksis og kommuner.

3 Forslag til forbedringer

Evalueringen viser, at både kursusdeltagerne og underviserne har en meget positiv oplevelse af

kursusforløbet. De kommer alligevel ind på en række forslag til forbedringer af kurset fremadrettet.

Forslagene, som er kommet frem i evalueringen fra de kvalitative data – fra

fokusgruppeinterviewene og de åbne kommentarfelter i evalueringsskemaerne - er oplistet i figur

4. Figuren skal opfattes som et idékatalog med alle de forbedringsforslag, der er nævnt i

evalueringen. Forslagene er ikke prioriteret eller oplistet i forhold til, hvor mange deltagere eller

undervisere, der omtaler dem. Alle forslagene i figuren er også beskrevet i resultatafsnittet.

Rækkefølgen af emner og forslag til forbedringer i figur 4 følger kronologien i resultatafsnittet.

Efter hvert forslag er der en parentes med D, K og/eller U. Det henviser til, hvilke parter som

nævner forslaget i evalueringen. D = deltagere fra diabetes-holdet, K = deltagere fra KOL-holdet

og U = Underviserne.

17


Figur 4: Idékatalog med forbedringsforslag

Emne Forslag til forbedringer

Relevans Kursusforløb skal også relateres til deltagere, der kun har individuel

Skriftligt materiale

”Teoretisk grundlag og

pædagogisk praksis”

Teori og praktiske

øvelser

Tværfaglighed og

erfaringsudveksling

patientkontakt (D)

Det skriftlige undervisningsmateriale bør minimum udsendes 2 uger før

kursusstart (D, K)

Litteraturliste med anbefalinger til foretrukken litteratur udsendes før

kursusstart (D)

Første undervisningsdag skal være mindre teoritung og med flere praktiske

øvelser (D, K, U)

Færre teoretiske emner på kurset (K)

Ikke for meget teori efter frokost eller sidst på dagen (D, K)

Teori skal relateres bedre til deltagernes praksis/hverdag med patienter (K)

Kom med flere praktiske eksempler fra det virkelig liv (K)

Bedre tid til erfaringsudveksling og netværksdannelse (D, K)

Længere frokostpause så der er mulighed for erfaringsudveksling og

netværksdannelse (D)

Afveksle med at sammensætte deltagere efter sektorer og faggrupper i

gruppearbejdet (D, K)

Supervision Mulighed for at komme på kurset med kolleger eller arbejdsteam (D, K)

Mulighed for opfølgende supervision efter kurset (K, U)

Undervisningsformer Mindre enetale på første undervisningsdag (K)

Mere ping pong mellem underviserne og brug flere sjove effekter på dag 1 (K)

Underviserne bør bruge færre PowerPoints og løsrive sig mere fra dem (K, U)

Rollespil I introduktionen skal det være klart, hvad formålet er med øvelsen (K)

I introduktionen bør det adresseres, at det er normalt at have negative

følelser i forhold til rollespil (D)

Lav eventuelt øvelsen i mindre grupper eller med to undervisere i hver gruppe

(D, K)

Mulighed for at de, der skal agere undervisere i rollespillet, kan undervise i et

neutralt emne (D)

Hjemmeøvelsen Bedre placering af hjemmeøvelse uden for mange helligdage, mens

patientundervisning stadig er i gang (D, K)

Introducer hjemmeøvelse mere bredt og med fokus på, at den skal være

realistisk at gennemføre (D, K)

Udlever papir med spørgsmålstyper til den coachende samtale på dag 2 som

forberedelse til hjemmeøvelsen og den efterfølgende opsamling på dag 3 (K)

Praktiske forhold Eventuelt fire lidt kortere kursusdage (D)

Bedre lokaler (D, K, U)

Optimalt med 25 tilmeldte deltagere per hold (U)

Overordnet koncept Et overordnet koncept for kurset, både mht. design, indhold og tidsplan (U)

D: Diabetes-holdet; K: KOL-holdet; U: Underviserne

Kursusmapper til deltagerne (U)

Telefonnumre og e-mailadresser på deltagerlisten (K, U)

Kursusbeviser til deltagerne (U)

18


4 Opsamling

Positiv oplevelse af kursusforløb

Overordnet set har kursusdeltagerne fra både KOL- og diabetes-holdet en positiv oplevelse af

kursusforløbet, og deltagerne vurderer de forskellige aspekter af kurset positivt. Gennemgående

vurderer deltagerne fra diabetes-holdet kursusforløbet mere positivt end deltagerne fra KOLholdet,

hvilket både kommer til udtryk i evalueringsskemaerne og i fokusgruppeinterviewene.

Deltagerne mener, at det er et relevant og veltilrettelagt kursusforløb, og undervisningen foregår

på et passende fagligt niveau. De oplever, at undervisningsforløbet er udbytterigt. Det er især

givende for dem at få koblet teori på deres praksis, så de kan sætte nogle ord på det, de gør, når

de underviser patienter. Deltagerne oplever at få et bredere sundhedspædagogisk fundament at

undervise patienterne ud fra, og de har fået mod på at afprøve flere ting i deres praksis. Samtlige

deltagere oplever, at kursusforløbet giver dem redskaber til, at de fortsat kan udvikle deres

underviserrolle. De mener ikke, at kurset alene giver dem de rette kompetencer til at leve op til

formålet med sygdomsspecifik patientuddannelse, men at det bidrager til, at de får styrket nogle

kompetencer og får reflekteret over underviserrollen i et større perspektiv.

Noget af det bedste ved kurset, oplever deltagerne, har været det tværfaglige møde med de øvrige

kursusdeltagere og muligheden for at udveksle erfaringer. De ser imidlertid gerne, at

netværksdannelse og erfaringsudveksling bliver brugt mere bevidst på kurset. Deltagerne mener,

at underviserne er kompetente, at de formår at supplere hinanden godt og formår at inddrage

deltagerne. De er også meget begejstrede for, at undervisningen er eksemplarisk, og at der er

fokus på kollegial supervision.

Deltagerne oplever, at der er god sammenhæng mellem teorien og de praktiske øvelser, men den

første dag er for teoritung. Deltagerne på KOL-holdet vil gerne have teorien relateret endnu mere

til deres egen praksis med patienter.

19


5 Bilag

Oversigt over bilag:

Bilag 1 Kort beskrivelse af undervisningsforløbet

Bilag 2 Programmer for undervisningsforløbet

Bilag 3 Formålsbeskrivelse for sygdomsspecifik patientuddannelse

Bilag 4 Evalueringsskema for dag 1 + 2

Bilag 5 Evalueringsskema for dag 3

Bilag 6 Interviewguide til fokusgruppeinterview med kursusdeltagere

Bilag 7 Interviewguide til fokusgruppeinterview med undervisere

Bilag 8 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 1+2

Bilag 9 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 3

20


Bilag 1 Kort beskrivelse af undervisningsforløbet

Pilottesten af undervisningsforløbet om sundhedspædagogik består af to hold inden for henholdsvis

KOL og diabetesområdet. Hvert hold har i alt tre undervisningsdage. De to første dage ligger i maj

og den opfølgende undervisningsdag i juni 2011. Undervisningen gennemføres af et

underviserteam bestående af tre underviser på hvert hold:

en underviser med praktisk erfaring med patientuddannelse inden for hhv. KOL- og

diabetesområdet (forskellig underviser på hvert hold)

en underviser med viden om sundhedspædagogisk teori (samme underviser på begge hold)

en proceskonsulent, der fungerer som kursusleder (forskellig underviser på KOL- og

diabetes-holdet)

Undervisningen tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis’ nøglebegreber: deltagelse,

vidensformidling, self-efficacy og hverdagsliv. Undervisningen skal være deltagerorienteret og

bygge på både vidensformidling og øvelser med udgangspunkt i cases fra praksis, som

underviserne har forberedt. Undervisningstiden fordeles med maksimalt 25 % teoretiske oplæg og

minimum 75 % praktiske øvelser. Kursusdeltagerne skal inden kursets start have læst et

kompendium på ca. 15 sider, som de får tilsendt på forhånd. Desuden skal deltagerne lave en

mindre hjemmeopgave som forberedelse til den sidste undervisningsdag.

Undervisningsforløbet om sundhedspædagogik skal sikre, at patientunderviserne bliver i stand til at

leve op til formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse (se Bilag 3).

21


Bilag 2 Programmer for undervisningsforløbet

I bilaget fremgår de programmer, som kursusdeltagerne har fået tilsendt.

Program for Diabetes-holdet, dag 1 og 2:

22


Tid Aktivitet

8.00-

8.15

8.15-

9.30

9.30-

9.45

Morgenmad

Program for dag 2

Introduktion

Oplæg: Undervisningsplanlægning og gennemførsel

Pause

9.45-11.45 Praktiske undervisningsøvelser

11.45- 12.30

Frokost

12.30-13.00 Opsamling

13.00-14.15 Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse: empiriske eksempler fra ph.d. projekt.

14.15-14.30 Kaffepause

14.30-15.00 Forberedelse til dag 3:

Arbejde med pædagogisk udfordring i praksis

15.00-15.15 Evaluering

Udlevering af spørgeskema

15.15-15.30 Mundtlig evaluering

23


Drejebog for dag 3.

Implementering af ny viden i arbejdslivet og hverdagslivet

Tid

8-8.20 Morgenmad og

dagens program

8.20-10.30 Introduktion

Opsamling på

hjemme øvelse

10.30-11.00 Kollegial

supervision

11.00-12-00 Egenomsorg

12.00-12.45 Frokost

12.45-12.30 Vidensbegreber i

patientuddannelsen

14.30-15-00 Evaluering Enhed

for

Brugerundersøgelser

Emne og ansvarlig Indhold i stikord Materialer

Udlevering af

spørgeskema

24


Program for KOL-holdet, dag 1 og 2:

25


Tid Aktivitet

8.00-

8.15

8.15-

9.30

9.30-

9.45

Morgenmad

Program for dag 2

Introduktion

Oplæg: Undervisningsplanlægning og gennemførsel

Pause

9.45-11.45 Praktiske undervisningsøvelser

11.45- 12.30

Frokost

12.30-13.00 Opsamling

13.00-14.15 Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse: empiriske eksempler fra ph.d. projekt.

14.15-14.30 Kaffepause

14.30-15.00 Forberedelse til dag 3:

Arbejde med pædagogisk udfordring i praksis

15.00-15.15 Evaluering

Udlevering af spørgeskema

15.15-15.30 Mundtlig evaluering

26


08.00 - 08.15 Morgenmad

Program for Dag 3

20. juni 2011

08.15 - 08.20 Velkommen og dagens program

08.20 – 08.50 Dialogen som udviklingsværktøj

Refleksion og videre bearbejdning af hjemmeopgaven

08.50 – 10.00 Øvelse i tremandsgrupper

10.00 – 10.15 Pause

10.15 – 11.00 Opsamling af gruppearbejdet

11.00 – 11.45 Oplæg om egenomsorg

11.45 - 12.30 Frokost

12.30 - 13.15 Vidensdimensioner i patientuddannelsen

oplæg

13.15 - 14.15 Gruppeøvelser - Introduktion

14.15 – 14.30 Kaffepause

14.30 – 15.00 Opsamling i plenum

15.00 - 15.15 Enhed for Brugerundersøgelser

Udlevering af spørgeskema

15.15 - 15.30 Mundtlig evaluering

Sted: Nordisk Lejrskole, Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

http://www.hillerodhostel.dk/

27


Bilag 3 Formålsbeskrivelse for sygdomsspecifik patientuddannelse

Uddrag fra det skriftlige materiale: Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis, Region

Hovedstaden, april 2011

Formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse er at:

Styrke patientens handlekompetence og tiltro til at kunne håndtere livet med kronisk

sygdom bedst muligt i et aktivt samspil med pårørende og sundhedsprofessionelle.

Styrke patientens kompetencer til at indgå i dialog med de sundhedsprofessionelle.

Medvirke til at skabe rammer for forandring som understøtter patienten i at leve bedst

muligt med kronisk sygdom i samspil med dennes eventuelle pårørende.

For at kunne nå formålet med patientuddannelsen, er det målet at patienten:

Opnår handlekompetence og øget self-efficacy

Tilegner sig viden om effekt, årsag og forandringsmuligheder i forhold til den specifikke

sygdom

Tilegner sig praktiske færdigheder i at håndtere symptomer, behandling og forebyggelse

Lærer at genkende kroppens signaler på symptomer og forværring af sygdom

Kender til sygdomsspecifikke biologiske mål og værdier og kan forstå betydningen af dem

Kan omsætte det lærte til hverdagen med kronisk sygdom

Bliver bekendt med de generelle mål og effekt af behandlingen

Lærer hvordan han/hun kan indgå i en kvalificeret dialog med sundhedsprofessionelle

Får kendskab til, at kronisk sygdom kan medføre følelses- og identitetsmæssige forandringer

28


Bilag 4 Evalueringsskema for dag 1+2

29


Bilag 5 Evalueringsskema for dag 3

31


Bilag 6 Interviewguide til fokusgruppeinterview med kursusdeltagere

33


Dag 2 På anden undervisningsdag havde I et punkt om ”undervi sningsplanlægning

og gennemførsel” om formiddagen, og om

eftermiddagen fortalte X om ”hverdagslivets betydning for

sygdomsopfattelse”, og I forberedte jer til hjemmeøvelsen til

dag 3.

Dag 3

Hjemmeøvelsen

Fordeling

og sammenhæng

ml. teori og

praksis

Undervi sningsformer

5. Hvordan oplevede I den anden undervisningsdag?

6. Hvilke dele af programmet på den anden undervi sningsdag

fungerede godt?

7. Hvilke dele af programmet på den anden undervi sningsdag

fungerede mindre godt

a. hvordan kunne det forbedres?

På tredje undervisningsdag samlede I bl.a. op på hjemmeøvelsen,

og I havde undervisning i den coachende samtale

og supervision.

8. Hvordan oplevede I den tredje undervisningsdag?

9. Hvilke dele af programmet på tredje undervisningsdag

var gode?

10. Hvilke dele af programmet på tredje undervisningsdag

var mindre gode, og hvordan kunne det forbedres?

11. Hvor meget fik I arbejdet med hjemmeopgaven mellem

2. og 3. kursusdag?

12. Har de mulighed for at afprøve nogle ting ml.2. og 3.

kursusdag?

13. Hvad udbytte oplever det af det?

14. Hvordan oplevede de opsamlingen på hjemmeopgaven

på 3. kursusdag?

15. Hvordan fungerer den måde at lave hjemmeøvelse

på?

16. Hvordan oplevede I fordelingen af teori og praktiske

øvelser i undervisningen?

17. Hvordan oplevede I sammenhængen mellem de teoretiske

oplæg og de praktiske øvelser?

Undervisningen har bestået at forskellige undervisningsformer,

fx teoretiske oplæg, gruppearbejde, rollespil,

hjemmeøvelsen, snak 2 og 2 mv.

18. Hvordan synes I de forskellige undervisningsformer

fungerede?

a. Var der for meget/for lidt af noget?

2/4

Positivt og negativt,

hvad virkede

godt/mindre godt,

hvordan og hvorfor

Obs! Spørg specifikt

ind til programpunkterne,

hvis de ikke selv

kommer ind på alle!

Positivt og negativt,

hvad virkede

godt/mindre godt,

hvordan og hvorfor

Obs! Spørg specifikt

ind til programpunkterne,

hvis de ikke selv

kommer ind på alle!

Få dem til at nævne

eksempler – beskrive/forklare

hvad der

virkede godt/mindre

godt!

34


Bilag 7 Interviewguide til fokusgruppeinterview med undervisere

37


Bilag 8 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 1+2

40


9. Hvilke dele af undervisningen fungerede særligt godt?

Diabetes

Interessant at høre empiriske eksempler fra X’s projekt

Kompetent

Synes der var en fin vekselvirkning mellem underviserne. Har fået mange gode input til undervisning på

kursus. Sat "ord" på flere ting

Alle dele af undervisningen fungerede fint, en god blanding af teori og praksis. De var gode til at

medinddrage os, så man hele tiden var med

Fint at fortælle, at nu afprøver jeg denne pædagogiske metode på næste oplæg, det blev meget

givende, at teori og praksis passede sammen. Praktiske øvelser: kunne godt tænke mig at underviser

gik med i grupper for at inddrage teoriafprøvningen. Dejligt at møde samarbejdskollegaer fra kommune,

undervisningsafdelinger etc.

Teoridelen var rigtig god og informativ. Super spændende og rigtig godt formidlet

Jeg fik meget ud af delen om deltagerinddragelse, som er noget, jeg vil fokusere mere på

Det fungerer godt at lave øvelser, hvor vi stopper op og aktivt forholder os til indhold. Godt med

eksempler fra det virkelige liv.

De skiftende pædagogiske metoder og at vi blev orienteret om, at de var forskellige

Deltagelse og kommunikationsformer

(Deltog ikke i deltagelse og kommunikationsformer). Introduktion til Sundhedspædagogik/Hverdagslivet

Introduktion til sundhedspædagogik

Den teoretiske del

De teoretiske begreber inden for sundhedspædagogik - samt hverdagsliv. Dybdegående undervisning -

på et højt teoretisk niveau - som giver et godt overblik

Betragtningerne omkring hverdagslivet

Det teoretiske niveau var meget velvalgt. Skønt!

KOL

2 dage med kombination af oplæg og øvelser

Når der er vekslen ml. teori og praksis. 2. dagen: godt med 2 undervisere --> mere liv ved tavlen.

Godt at veksle mellem teori, diskussion, og praktiske øvelser

Gruppeøvelserne, særdeles godt med gymnastiske øvelser - gerne flere. Gode som "icebreaker"

Jeg synes, det fremgår, at der har været tænkt over tingene. Godt med eksempler fra det virkelige liv.

Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelsen.

Det med undervisningsplanlægningen, fordi det blev fulgt op af øvelser, man kunne koble det teoretiske

til en øvelse af hverdagen.

Emnet hverdagsliv var godt. Fint med teori og praksis. Meget relevant for min hverdag.

De praktiske opgaver. Dele af de teoretiske oplæg.

Meget vidende undervisere. God ping pong mellem undervisere. Godt med fysiske øvelser.

Sammensætning af "grupperne", når man kommer alene, gør alting lidt lettere.

X’s undervisning på dag 1, hvor hun udnyttede forskellige undervisningsmetoder og gjorde os

opmærksom på, hvorfor hun brugte dem. X var også meget ærlig og gav eksempler på, hvorfor nogle

metoder fungerede dårligt for hende.

2. dag var god. Kunne bruge de praktiske ideer til, hvad der virker i undervisningen. Fx lave mere

tavleundervisning, mere gruppeundervisning, få borgerne mere på banen

De forskellige øvelser "hvor man skulle bruge hjernen selv" (hvor man skulle være aktiv, da jeg er en

person, der har svært ved at sidde stille i for lang tid). Dag 2 har været god, da det ikke kun har været at

lytte, men også afprøve.

Utrolig kompetente undervisere, som hele tiden kunne koble eksempler på teorien.

Rollespil. KOL patienter. Hvilken udfordring stiller de. Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse.

Kombination af teori og praksis. Vekslende pædagogisk metode.

Undervisningen fungerede generelt godt. Godt med debatter og refleksioner indimellem, god afveksling.

Den personlige undervisning fra de 3 undervisere, som supplerer og breder emnet ud.

42


Lidt mere uddybning af X’s indlæg om kommunikationsformer.

Rigtig spændende med emnet "Deltagelse og kommunikation". Dette emne kunne der godt være brugt

mere tid på.

Jeg synes, I har gjort det vældig flot, inspirerende, informativt. Så jeg ser ingen grund til at ændre på

indholdet over de to dage.

2. dagen kunne måske strammes lidt op. Indholdet var fint, men pauser og overgang til nyt kunne godt

være lidt skarpere.

Lidt mere fysisk i form af små motoriske pauser.

Måske for nogen - for højt et plan mht. de teoretiske begreber. Ikke alle har beskæftiget sig med

undervisning og de pædagogiske principper

Ved rollespillet kunne det være dejligt, hvis undervi seren selv måtte vælge sit emne at undervise i, da

man/jeg nemmere ville kunne koncentrere mig om det pædagogiske og gruppemedlemmerne, og det

der skete der.

For lang tid ad gangen med slides og teori bliver søvndyssende - især over middag… Måske dele op

med få simple øvelser.

Synes der var alt for mange powerpoints, mange af dem kunne underviserne selv have haft og bare talt

om - med alt det direkte læsestof, mister jeg nogle gange "guldkornene" de også kommer med, fordi jeg

ikke er hurtig læser.

Mangler nogle flere konkrete redskaber til at kunne undervise, men det kan være det er pga. min egen

manglende erfaring i forhold til resten af holdet.

Flere konkrete eksempler, der understøtter teorien. Mere tid til at udveksle erfaringer.

Jeg manglede nogle flere cases - lidt for meget spildtid med nogle af øvelserne.

Kunne være godt med tid til at tale sammen (fx små grupper) om, hvordan vi kan bruge de fremlagte

resultater af ph. D. & master i vores funktion/arbejde.

11. Hvis du har nogen øvrige kommentarer, kan du skrive dem her:

Diabetes

Godt med både teori + praktiske øvelser

Inspirerende, brugbart, flot med at vise forskellige undervisningsformer i praksis, ny viden i kombination

med gammel og med erfaring --> altså læring for voksne! :)

Meget spændende og givtigt kursus. Er virkelig blevet inspireret og har fået gode ideer

Rigtig godt kursus, godt de mange faggrupper. Kunne godt have tænkt mig flere fra praksis

I skal udlevere det skriftlige materiale tidligere. Vi fik det ugen før

Gode powerpoint på trods af mængden :) Super godt kursus. Og gode formidlere af et til tider svært stof.

Mine forventninger+ mere til er blevet opfyldt

Mine kollegaer og jeg havde svært ved at finde herhen. Var i tvivl om, hvilken vej vi skulle køre ind ad for

at komme til afdelingen. Vi kørte meget rundt. Dette kunne måske markeres tydeligere på det

medsendte kort

Herligt, at der er åbenhed omkring hvorfor I har tilrettelagt undervisningen som I har. Det synes jeg har

været ligeså meget en del af undervisningen som den øvrige

Et lidt større undervisningslokale ville være at foretrække

Godt med afvekslende undervisningsformer

God afveksling med teori/øvelser/praktiske øvelser

Diabetespatienter som målgruppe kunne med fordel komme i forlængelse af hverdagslivs betydning….

God afveksling mellem underviserne

KOL

Dejligt med velforberedte undervisere.

1. dag - var for mig lidt lang med meget tavleundervisning (slides). Bunken af papirer er meget tyk og

tung. Men det ved I jo godt. Godt at få powerpoints sendt vi a mailen. Evalueringsskema: kan evt. sendes

via mail - nogle dage efter afslutning

Burde nok ikke være kommet, da jeg har helt andre problematikker/viden, jeg har brug for at få styr

på/udfyldt. Som fylder meget p.t. Det pædagogiske synes jeg egentlig ikke "fylder" så meget for mig p.t.

44


Bilag 9 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 3

46


14. Hvis du har nogen øvrige kommentarer, kan du skrive dem her:

Diabetes

Tak for 3 udbytterige undervisningsdage

Et lidt større lokale ville være en god ting. Det var et teoretisk stramt og tungt program på dag 3 - men

meget spændende

Særligt på 1+2 undervisningsdag var undervisningen virkelig god og inspirerende. Jeg er nu

topmotiveret til at tage fat i praksis (kommunen)

Teorien var repetition, det ville være godt med flere praktiske øvelser og mere videndeling blandt

deltagerne. Alle slides bør udleveres inden undervisningen

Der måtte gerne være mere praktisk, fx film der viste de forskellige former, som man bagefter kunne tale

ud fra, fx hvad gjorde underviseren godt/dårligt, og hvordan påvirkede det deltagerne

Hellere flere dage med færre timer. Gerne mere hjemmearbejde i form af litteratur

Kunne godt have brugt mere viden om konkret planlægning af undervisning og virkemidler. Spændende

at have fået indblik i forskellige vinkler på undervisning mm.

Dag 3 virkede lidt presset på tid - så konklusionen er for mig, at en 4. dag ville give et bedre kursus

Jeg synes hjemmeøvelsen skulle være et problem/øvelse, man tog op på kurset

Hvis undervisningen kunne strække sig ove r 4 dage med samme indhold ville det give mere luft. Sidst

på eftermiddagen er det virkelig svært at tænke, når der stilles opgaver med så stor refleksion. God

afveksling mellem undervisere. X har ind imellem spurgt til ønsker/behov for gennemgang, det er godt.

Godt med eksempler fra det virkelige liv i X’s materiale. Meget behagelig undervisning.

KOL

ad 8: har ikke haft borgere siden første undervisningsdag. Jeg har fået masser af nye ord, som kan

sættes på det daglige arbejde og det giver en bedre bevidsthed i forhold til planlægning af undervisning

Jeg tror, at man på en eller anden måde skal informere deltagerne om, at "redskabskassen" skal der

arbejdes med, og det ikke bare kan tages med hjem som en skabelon. Det har givet mange tanker og

flere vil komme

For at kurset kan kaldes et kompetenceforløb, mener jeg, at kursets varighed bør være længere - og at

niveauet sagtens kan løftes

Spændende undervisere med stor indsigt og lyst og evne til videndeling

Ville synes, at der kunne bruges tid på at snakke, videndele om praktisk erfaring. Synes det har været

meget givtigt at kunne snakke med kollegaer fra andre sektorer. Den teoretiske undervisning skulle

splittes mere op af øvelser

Det kunne være en fordel, at der gik 2-4 uger længere mellem undervisningsdagene 1+2 og 3, da det

ville give bedre mulighed for at arbejde med hjemmeøvelsen

God stemning, gode rammer. God blanding af forskellige pædagogiske metoder

Kurset måtte for mig gerne have været tidligere. Havde lige afsluttet 2 hold og kunne ikke arbejde med

hjemmeopgaven. Længden af undervisningsgang, gerne slutte senest kl. 15.00

Supert hvis I kunne tilbyde, at en af jer kom ud og superviserede i praksis

I var gode til at veksle i undervisningen. I var velforberedte. Godt at være sammen på tværs af regionen.

Kursusdagene har virkelig givet mig stof til at arbejde videre/forbedre min undervisning og

vidensformidling, også i situationer som individuel undersøgelse og pædagogisk videregivelse af viden

har kurset givet mig et godt samlet afsæt til at forbedre formidling

Dejligt kursussted, dog koldt. Skøn frokost

Kortere evalueringstid

Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid mellem dag 1og2 og dag 3. Mangler tid i praksis til at øve

hjemmeøvelsen

Kunne være dejligt ca. 1 mdr. før kursusstart at få nogle udvalgte artikler om sundhedspædagogik, for at

være mere tunet ind på emnet

Super relevant stof, men særligt de meget kompetente undervisere gjorde kurset rigtig rigtig godt

51

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!